L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvorfor ministeren fastholder kildeskatteindeholdelse for udenlandske selskaber for så vidt angår unoterede porteføljeaktier (ejerandel < 10 pct.), når det samme ikke er tilfældet for datterselskabs- (ejerandel >10 pct.) og koncernselskabsaktier

Skatteudvalget 2024-25
L 28
Offentligt

Skatteudvalget 2024-25

L 28 - endeligt svar på spørgsmål 11

Offentligt

11. november 2024

J.nr. 2024 - 2586

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-

ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-

ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 21. oktober 2024.

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvorfor ministeren fastholder kildeskatteindeholdelse for udenlandske selskaber for så vidt angår unoterede porteføljeaktier (ejerandel < 10 pct.), når det samme ikke er tilfældet for datterselskabs- (ejerandel >10 pct.) og koncernselskabsaktier

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 21/10-24 fra CORIT Advisory P/S, jf. L 28

–

bilag 5?

Svar

Henvendelsen fra CORIT Advisory P/S vedrører den del af L 28, som omhandler ophæ-

velse af beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier, dvs. skattefri-

hed for udbytter af skattefri porteføljeaktier.

CORIT Advisory P/S stiller en række spørgsmål med særlig fokus på forslaget om, at

danske selskabers skattefrihed af udbytter fra datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier

og skattefri porteføljeaktier gøres betinget af, at selskabet er den retmæssige ejer af udbyt-

teudlodningen. Konkret opfordrer CORIT Advisory P/S til, at betingelsen droppes.

Kommentar:

Betingelsen om, at selskabet er den retmæssige ejer af udbytteudlodningen, opretholdes,

da den er nødvendigt for at værne mod misbrug. Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen

af de enkelte spørgsmål nedenfor.

Udgående udbytter

Spørgsmål 1

CORIT Advisory P/S anmoder Skatteministeriet om at oplyse hvilke ikke EU-lande, der

på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne i 9. pkt., hvorved investorer hjemmehø-

rende i disse lande derved kan undtages fra 8. pkt.

Kommentar:

Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt er to lande uden for EU, der opfylder de

foreslåede betingelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 9. pkt., om at være et EØS-land

og have en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. De to lande er Norge og Is-

land.

Spørgsmål 2

Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorfor man ikke ønsker skattefrihed for investorer

omfattet af 8. pkt., dvs. hvad er formålet med kravet om, at en retmæssig ejer hjemmehø-

rende udenfor EU ikke må have bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, i det ud-

byttegivende selskab.

Kommentar:

Opretholdelsen af skattepligten på udbytteudlodninger af porteføljeaktier, hvor den ret-

mæssige ejer er hjemmehørende uden for EU og har bestemmende indflydelse over det

udloddende selskab, er med henblik på at sikre ensartede regler, uanset hvordan moder-

selskaber organiseres. I de omhandlede tilfælde har den retmæssige ejer bestemmende

indflydelse over det udloddende selskab, som derfor reelt er et datterselskab.

Side 2 af 9

Udenlandske moderselskaber

–

der er organiseret som selvstændige skattesubjekter

–

efter gældende regler skattepligtige af datterselskabsudbytter, medmindre beskatningen

skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst.

Udbyttebeskatningen af datterselskabsaktier bør imidlertid ikke afhænge af, om ejerne or-

ganiserer sig i et kapitalselskab, der skattemæssigt behandles som selvstændigt skattesub-

jekt, eller om de organiserer ejerskabet i et kommanditselskab, som skattemæssigt be-

handles som en transparent enhed, eller via en anden aftale om fælles bestemmende ind-

flydelse.

Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., sikrer, at dattersel-

skabsudbytter kan være skattepligtige, selvom moderselskabet organiseres som en trans-

parent enhed (fx en udenlandsk enhed svarende til et kommanditselskab) eller via en an-

den aftale om fælles bestemmende indflydelse. Udbytteskattepligten opretholdes, i det

omfang de retmæssige ejer er hjemmehørende uden for EU, Norge og Island.

Uden den foreslåede bestemmelse ville retmæssige ejere, der er hjemmehørende i skattely-

lande eller andre lande med meget lave selskabsskatter, kunne undgå beskatningen af ud-

bytter fra danske selskaber ved at lade ejerskabet ligge i fx en transparent moderenhed i

Luxembourg, når de retmæssige ejere hver især ejer mindre end 10 pct. af det danske sel-

skab. Skatteministeriet har igennem en længere årrække sikret udbyttebeskatning i så-

danne tilfælde ved at føre retssager ved EU-domstolen og Højesteret, hvor de retmæssige

ejere forsøgte at omgå beskatningen ved formelt at lade ejerskabet ligge i selvstændige

skattesubjekter i fx Luxembourg, som straks videreudloddede udbytterne.

Spørgsmål 3

Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorfor alle DBO-lande ikke undtages, men kun

EØS DBO-lande i 9. pkt.

Kommentar:

Udenlandske moderselskaber er som nævnt i svaret på spørgsmål 2 skattepligtige af dat-

terselskabsudbytter, medmindre beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-

/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Moder-/datterselskabsdirektivet ville i sig selv føre til frafald af beskatningen. Tilsvarende

ville dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ofte også medføre, at beskatningen af datter-

selskabsudbytter skal frafaldes efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Opretholdte Danmark kildebeskatningen af datterselskabsudbytter, når den umiddelbare

modtager var et moderselskab, ville Danmark derfor ofte skulle frafalde beskatningen alli-

gevel som følge af direktivet eller den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Derimod fører dobbeltbeskatningsoverenskomsterne oftest til, at porteføljeaktieudbytter

kan beskattes i kildelandet (dvs. Danmark) med 15 pct., og at bopælslandet giver nedslag i

Side 3 af 9

skatten for kildelandets beskatning (creditlempelse). Undlader Danmark at beskatte porte-

føljeudbytterne, vil det derfor kunne medføre, at det andet land blot skal give et mindre

nedslag i skatten. I givet fald vil det alene være det andet land, der begunstiges af den dan-

ske skattefritagelse.

På denne baggrund opretholdes kildebeskatningen af porteføljeaktieudbytter til selskaber,

selvom de er hjemmehørende i lande, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Danmark, når porteføljeaktionæren har bestemmende indflydelse i det underliggende sel-

skab. Det følger af reglerne om etableringsfriheden i EØS-aftalen, at skattefriheden også

skal gælde for selskaber hjemmehørende i EØS-lande, der har en dobbeltbeskatnings-

overenskomst med Danmark.

Spørgsmål 4

Skatteministeriet bedes ydermere redegøre for, om Skatteministeriet mener, at begrebet

”bestemmende indflydelse” i ligningslovens § 2 altid er sammenfaldende med EU-dom-

stolens praksis vedrørende afgrænsningen af anvendelsesområdet mellem etableringsfri-

heden og kapitalens fri bevægelighed, eller om der kan opstå situationer, hvor en skatte-

yder har bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2, men fortsat er beskyttet af ka-

pitalens fri bevægelighed.

Kommentar:

Det følger af EU-Domstolens praksis, at en national lovgivning, der kun finder anven-

delse på kapitalandele, der giver mulighed for at udøve en klar indflydelse på beslutnin-

gerne i et selskab og træffe afgørelse om dets drift, henhører under anvendelsesområdet

for artikel 49 TEUF om etableringsfriheden, se fx Kronos C-47/12, præmis 31.

Den bestemmende indflydelse, der fremgår af definitionen i ligningslovens § 2, inkl. fælles

bestemmende indflydelse, giver efter Skatteministeriets opfattelse mulighed for at udøve

klar indflydelse på beslutningerne i selskabet og træffe afgørelse om dets drift. Det be-

mærkes, at definitionen af bestemmende indflydelse (tilknyttet selskab) i skatteundgåelses-

direktivet om hybride mismatch indeholder et begreb (agere sammen), der i høj grad min-

der om fælles bestemmende indflydelse i ligningslovens § 2.

Spørgsmål 5

CORIT Advisory P/S spørger i forlængelse af spørgsmål 4 om, hvorvidt Skatteministe-

riet, hvor sidstnævnte er tilfældet, så enig i, at det vil udgøre en EU-stridig forskelsbe-

handling at pålægge dansk kildeskat.

Kommentar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 4, er det Skatteministeriets opfattelse, at lov-

forslaget er i overensstemmelse med EU-retten.

Side 4 af 9

Indgående udbytter

Spørgsmål 6

CORIT Advisory P/S spørger, om Skatteministeriet kan bekræfte, at den eneste grund og

det eneste scenarie, som ønskes modvirket ved at indføre et krav om retmæssig ejer i sel-

skabsskattelovens § 13, er en frygt for omgåelse af kravet om bestemmende indflydelse i

selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt. Såfremt dette ikke er tilfældet, bedes Skatteministe-

riet forklare, hvilke scenarier der yderligere ønskes modvirket, og hvorfor dette behov

skønnes vigtigt.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at kravet om retmæssig ejer af udbytteudlodningen i selskabsskattelo-

vens § 13 indføres med henblik på at modvirke omgåelse af bestemmelsen i selskabsskat-

telovens § 2, stk. 8, 8. pkt.

Det skal dog bemærkes, at kravet om, at modtageren skal være retmæssig ejer af udbytte-

udlodningen, indføres som et generelt krav i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3.

Herved modvirkes, at skattefriheden i bestemmelserne misbruges ved at lade udbytter

strømme igennem det danske selskab, hvor opnåelsen af en skattefordel er hovedformålet

eller et af hovedformålene med arrangementet.

Kravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om, at et dansk moderselskab skal være

retmæssig ejer vil således også skulle modvirke det scenarie, der hidtil har været modvir-

ket af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11.-12. pkt. Der er tale om et scenarie, hvor

et dansk moderselskab videreudlodder et udbytte modtaget fra et udenlandsk dattersel-

skab til et udenlandsk moderselskab, og hvor der opnås en skattefordel ved at lade udbyt-

tet strømme igennem det danske moderselskab.

Det kan ikke afvises, at der også kan være andre scenarier, hvor kravet om retmæssig ejer

modvirker misbrug. Skatteministeriet har dog ikke på nuværende tidspunkt nogle speci-

fikke scenarier i tankerne.

Spørgsmål 7

Skatteministeriet bedes ydermere redegøre for, hvorvidt der er foretaget nogen konkrete

vurderinger fra Skatteministeriets side af, hvor ”nemt” det eksempelvis i praksis er for en

kapitalfond at udøve fælles bestemmende indflydelse ”blot ved at oprette et dansk hol-

dingselskab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles bestemmende

indflydelse”

og simpelthen undgå transparente enheder mellem investorerne og de underliggende in-

vesteringer.

Kommentar:

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det vil være relativt nemt.

CORIT Advisory skriver i henvendelsen, at det næppe vil være muligt at erstatte en sæd-

vanlig struktur med kommanditselskaber med danske holdingselskaber af kapitalselskabs-

form. Der ses dog ikke at være argumenter for, hvad det er, der kan opnås i en struktur

Side 5 af 9

med kommanditselskaber, og som ikke vil kunne opnås i en struktur med kapitalselska-

ber. Det er Skatteministeriets opfattelse, at de danske kapitalselskabsregler indeholde be-

tydelig fleksibilitet i forhold til fx stemmerettigheder og udbyttepræferenceaktier.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det danske selskab ikke nødvendigvis vil være et

dansk indregistreret aktieselskab eller anpartsselskab. Det kan også være et udenlandsk

indregistreret selskab med ledelsens sæde i Danmark, i hvilket ingen af deltagerne hæfter

personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltager-

nes i selskabet indskudte kapital. Sådanne selskaber anses i skattemæssig sammenhæng for

danske selskaber efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 6

Selskabet vil derfor eksempelvis kunne være et nederlandsk cooperatief med begrænset

hæftelse. Det fremgår af flere anmodninger om bindende svar, som Skatterådet har be-

handlet, at sådanne enheder i praksis anvendes i investeringsstrukturer. Det fremgår af de

bindende svar, at et nederlandsk cooperatief er en fleksibel enhed, der muliggør, at ejerne

i vidt omfang kan indrette enheden ud fra, hvad der i den konkrete situation kommercielt

er mest hensigtsmæssigt.

Spørgsmål 8

Skatteministeriet bedes ydermere redegøre for, om der er foretaget en propernationalitets-

vurdering, dvs. om målet om at ramme så snæver en omgåelsesmulighed er proportionalt

med midlet om, at alle danske udlodningerne skal forholde sig til en retmæssig ejer vurde-

ring og potentielt indeholde og tilbagesøge udbytteskat.

Kommentar:

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det er proportionalt. Omgåelsesmuligheden skal

vurderes i lyset af de retssager om retmæssige ejere af udbytteudlodninger, som Skattemi-

nisteriet har ført i de senere år, og som samlet vedrører manglende kildeskattebetalinger i

milliardstørrelsen. Denne omgåelsesmulighed skal sammenholdes med, at udloddende

selskaber skal foretage en misbrugsvurdering og sikre, at det selskab, der umiddelbart

modtager udbytteudlodningen (den rette indkomstmodtager) også er den retmæssige ejer

af udlodning. Det skal i den forbindelse erindres, at det udloddende selskab vil være et

unoteret selskab, hvorfor antallet af aktionærer/anpartshavere ofte vil være begrænset og

velkendte af det udloddende selskab.

Skatteministeriet har dog genovervejet, hvornår der skal ske indeholdelse af kildeskat på

udlodninger til udenlandske selskaber. Efter gældende regler i kildeskattebekendtgørelsens

§ 32a vil danske aktieselskaber og anpartsselskaber kunne modtage porteføljeudbytter,

hvor der alene er indeholdt en kildeskat på 15,4 pct. Hensigten er, at denne mulighed vi-

dereføres og satsen nedsættes til 0 pct., for så vidt angår danske aktieselskaber og anparts-

selskaber, der modtager udbytter af skattefri porteføljeaktier.

Denne mulighed vil blive udvidet i kildeskattebekendtgørelsen til tilsvarende kapitalsel-

skaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i EU eller lande, som har indgået en dob-

beltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som modtager udbytte af skattefrie

Side 6 af 9

porteføljeaktier, hvor skattesatsen vil være nul som følge af selskabsskattelovens § 2, stk.

8, 4. pkt. Udvidelsen begrænses til tilsvarende kapitalselskaber, da der dermed er rimelig

sikkerhed for, at selskabet ikke skal anses for en transparent enhed. Hvis selskabet er en

transparent enhed, vil det således ikke være enheden men deltagerne i enheden, der er

skattepligtige af udbytter. Det vurderes ikke at være nødvendigt at ændre kildeskattelo-

vens § 65, da skatteministeren efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, kan fastsætte regler om,

at der ikke skal indeholdes udbyttekildeskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgø-

relsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Det udloddende selskab vil fortsat skulle sikre sig, at udbyttemodtageren kan modtage ud-

byttet skattefrit, idet det udloddende selskab efter kildeskattelovens § 69 vil hæfte for

manglende betaling af kildeskatten, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist

forsømmelighed fra dets side. Dette svarer til den eksisterende model ved manglende in-

deholdelse af udbytter af datterselskabsaktier.

Nærmere om begrebet retmæssig ejer ved indgående udbytter

Spørgsmål 9

Hvis kravet om retmæssig ejer fastholdes i selskabsskattelovens § 13 og derved skal an-

vendes i national kontekst bedes Skatteministeriet redegøre nærmere for, hvilket indhold

begrebet skal tillægges, herunder om begrebet automatisk tillægges samme indhold i EU-

retten, i dansk retspraksis eller i lyset af OECD’s modeloverenskomst (herunder statisk

eller dynamisk) med inddragelse af international retspraksis osv.

Kommentar:

Begrebet retmæssig ejer skal fortolkes i overensstemmelse med den retspraksis, der er ud-

viklet i forbindelse med retssagerne om retmæssig ejer. Som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, har Højesteret således forholdt sig til

begrebet ”retmæssig ejer”. Af denne

retspraksis fremgår, at begrebet skal forestås i lyset af OECD’s modeloverenskomst og

kommentarerne til denne.

Efter Skatteministeriets opfattelse er der tale om en misbrugsbestemmelse, der uden pro-

blemer kan overføres til national kontekst.

Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at begrebet i dansk sammenhæng skal for-

tolkes dynamisk på samme vis som

kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for-

tolkes dynamisk. Dette fremgår af OECDkommentarerne til modeloverenskomsten, in-

troduktionen, pkt. 33-36.1.

Spørgsmål 10

CORIT Advisory P/S spørger, om Skatteministeriet kan bekræfte, at det i retmæssig ejer-

vurderingen i selskabsskattelovens § 13 skal vurderes, om der opnås en skattefordel ved

omgåelse af kravet om bestemmende indflydelse (som er hele formålet med at indføre et

krav om retmæssig ejer i selskabsskattelovens § 13), og derigennem vurderes om der er

tale om misbrug eller ej.

Side 7 af 9

Kommentar:

Det vil skulle vurderes, om der er tale om misbrug, hvilket forudsætter, at der opnås en

skattefordel ved, at udbytteudlodningen strømmer igennem det danske selskab.

Spørgsmål 11

CORIT Advisory P/S spørger, hvorledes Skatteministeriet vil sikre tilstrækkelig vejled-

ning til, at Skattestyrelsen ikke ser sig nødtvunget til at anvende betingelsen om retmæs-

sigt ejerskab uden for egentlige misbrugstilfælde, og anvende dette i forhold til helt sæd-

vanlige selskabsstrukturer, herunder hovedaktionærers holdingselskaber med stor usikker-

hed til følge.

Kommentar:

Skattestyrelsen vil fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med den eksisterende rets-

praksis om retmæssig ejer. Desuden vil forarbejderne til denne lovændring naturligvis

indgå i fortolkningen.

Spørgsmål 12

CORIT Advisory P/S anfører i forlængelse af ovenstående, at Skatteministeriet i hørings-

skemaet bemærker, at Skattestyrelsen har gennemført en række tiltag, som allerede har bi-

draget til at reducere sagsbehandlingstiden for behandling af ansøgninger om refusion af

udbytteskat, og spørger, om Skatteministeriet venligst kan oplyse den nye reducerede

sagsbehandlingstid for refusion af udbytter.

Kommentar:

Skattestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Der

har tidligere været en lang sagsbehandlingstid for behandling af ansøgninger om re-

fusion af udbytteskat. Skattestyrelsen har derfor gennemført en række tiltag, der allerede

har reduceret sagsbehandlingstiden betydeligt.

Sagsbehandlingstiden varierer fra ansøgning til ansøgning, og den er afhængig af modta-

gelsesår, sagens karakter mv.

Skattestyrelsen kan dog oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager afgjort

i 2023 estimeres til ca. 2,7 år, mens den for sager afgjort i 2024 estimeres til ca. 2,2 år.

Sagsbehandlingstiden er opgjort fra tidspunktet for modtagelse af en ansøgning, til der

sendes en afgørelse. Dertil kommer, at der er en mindre sagsbehandlingstid for selve ud-

betalingen, som aktuelt er på ca. otte dage.

Det skal bemærkes, at der kan forekomme betydelige variationer i sagsbehandlingstiden i

de enkelte sager. Det er forventningen, at ansøgninger, som modtages fra og med udgan-

gen af 2026, som udgangspunkt vil blive behandlet inden den lovgivningsfastsatte frist på

seks måneder, før der påløber renter.”

Side 8 af 9

Spørgsmål 13

Skatteministeriet bedes ligeledes redegøre for, hvorvidt Skatteministeriet mener, at de nu-

værende regler vedrørende kildeskat og den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens §

3 ikke allerede dækker det eller de misbrugstilfælde, som ønskes modvirket ved at indføre

et krav om retmæssig ejer i selskabsskattelovens § 13.

Kommentar:

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er behov for værnsbestemmelser om retmæssig

ejer ved siden af den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 på samme vis som

OECD’s modeloverenskomst både indeholder værnsbestemmelserne

om retmæssig ejer i

artikel 10-12 og en generel omgåelsesklausul (den såkaldte principle purpose test) i artikel

29, stk. 9.

Samspillet mellem reglerne

Spørgsmål 14

Skatteministeriet bedes med udgangspunkt i nedenstående eksempel redegøre for, hvor-

dan beskatning skal ske, herunder, hvoraf hjemlen til kun at beskatte én gang i en udbyt-

tegennemstrømning fremgår.

Et dansk driftsselskab ejes 100 pct. af et dansk holdingselskab. Det danske holdingselskab

ejes 100 pct. af et andet nyt holdingselskab. Det andet nye holdingselskab ejes af en række

porteføljeinvestorer, der er hjemmehørende uden for EU, Norge og Island. Driftsselska-

bet udlodder et udbytte til det første holdingselskab, som straks videreudlodder til det an-

det nye holdingselskab, som straks videreudlodder til porteføljeinvestorerne.

Kommentar:

Det kan oplyses, at beskatningen i det beskrevne eksempel skal ske af det andet nye hol-

dingselskab. Med beskatningen af det andet nye holdingselskab, er der ikke længere noget

misbrug, og derfor skal det første holdingselskab ikke beskattes. Det bemærkes, at det

forudsættes, at der er tale om misbrug, således at porteføljeinvestorerne er de retmæssige

ejer.

Side 9 af 9