Skatteudvalget 2024-25
L 28
Offentligt
2924667_0001.png
23. oktober 2024
J.nr. 2024 - 2586
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 4. oktober 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/10-24 fra Gorrissen Federspiel
2924667_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. oktober 2024 fra Gorrissen Federspiel,
jf. L 28 - bilag 3.
Svar
Gorrissen Federspiel mener, at det er lidt vanskeligt at forene lovforslagets bemærkninger
med bemærkningerne i høringsskemaet.
Gorrissen Federspiel spørger om:
1) udenlandske fysiske EU-borgere skal beskattes med mindst 22 pct. (i deres hjemland
og/eller som følge af en dansk kildebeskatning), jf. lovforslagets bemærkninger herom,
før et misbrug kan afkræftes, eller om
2) det er tilstrækkeligt til at afkræfte et misbrug, jf. bemærkningerne i høringsskemaet,
hvis Danmark blot kildebeskatter udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6
(dvs. typisk med 15 pct. enten efter kildeskattelovens § 2, stk. 8, eller den relevante dob-
beltbeskatningsoverenskomst), og uanset hvordan EU-borgeren derudover måtte blive
personligt udbyttebeskattet i sit hjemland.
Kommentar:
Det kan oplyses, at misbrug i form af omgåelse af beskatningen i Danmark vil kunne af-
kræftes, hvis den retmæssige ejer af udbyttebetalingen ikke opnår nogen skattefordel ved
arrangementet. I gennemstrømningssituationer vil der derfor skulle foretages en sammen-
ligning mellem den danske beskatning ved direkte ejerskab af det underliggende selskab
(inkl. evt. fælles bestemmende indflydelse som følge af ejerskabet gennem det mellemlig-
gende selskab) og den danske beskatning i arrangementet.
I tilfælde, hvor den danske (kilde)beskatning ville have været 15 pct. ved direkte ejerskab
og er 15 pct. ved videreudlodningen fra det danske mellemliggende selskab til den ret-
mæssige ejer, vil der ikke være tale om omgåelse af den danske (kilde)beskatning. Der op-
nås ikke nogen skattefordel i forhold til de danske skatteregler.
I tilfælde, hvor aktionæren ville blive beskattet med 22 pct. ved direkte ejerskab (fx en
dansk selskabsaktionær med en indirekte porteføljebeholdning i et noteret selskab, hvor
hverken aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, eller § 4 C, stk. 4, finder anvendelse)
og er skattefri i arrangementet, vil der være tale om omgåelse af den danske beskatning,
da der opnås en skattefordel. I denne situation vil aktionæren skulle beskattes med mindst
22 pct., før der ikke vil være tale om misbrug.
Side 2 af 2