L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard

Skatteudvalget 2024-25
L 28
Offentligt

Skatteudvalget 2024-25

L 28 - endeligt svar på spørgsmål 15

Offentligt

11. november 2024

J.nr. 2024 - 2586

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-

ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-

ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 24. oktober 2024.

Rasmus Stoklund

/ Søren Schou

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. oktober 2024 fra Estaldo, jf. L 28 -

bilag 9.

Svar

Henvendelsen fra Jakob Neua Nørgaard fra Estaldo vedrører den del af L 28, som om-

handler forslaget om muligheden for i en midlertidig periode på 7 år at vælge realisations-

beskatning af noterede porteføljeaktier frem for lagerbeskatning af noterede porteføljeak-

tier.

Jakob Neua Nørgaard anfører, at han glæder sig over den politiske aftale, som ligger til

grund for L28, men at han ikke selv får glæde af lovændringen, fordi den kun får fremti-

dig virkning. Han henviser til, at han har fået at vide, at dette skyldes, at der ikke er tradi-

tion for lovgivning med tilbagevirkende kraft.

I sin henvendelse undrer Jakob Neua Nørgaard sig over, at Folketinget med L 57 vil løse

et skatteproblem for tingets egne medlemmer og gøre det med 12 års tilbagevirkende

kraft.

Jakob Neua Nørgaard anfører samtidig, at han undrer sig endnu mere over, at Folketinget

tilbage i 2017 vedtog en lov om virksomheders fradrag for lønudgifter, som fik virkning

10 år tilbage i tid, og som ifølge lovforslaget L 104, 2017/2018, medførte et årligt prove-

nutab på 430 mio. kr. efter tilbageløb.

Jakob Neua Nørgaard anfører, at det på den baggrund står ham klart, at det ikke er fordi,

der ikke kan lovgives med tilbagevirkende kraft, men at det handler om viljen til at gøre

det. Han opfordrer indtrængende Skatteudvalget til at sikre, at reglerne får tilbagevirkende

kraft til børsnoteringer i 2019 og fremefter.

Kommentar:

Jeg er bekendt med, at nogle iværksættere står med store udfordringer som følge af lager-

beskatningen af noterede porteføljeaktier. Udfordringerne er opstået for de iværksættere,

som har organiseret sig således, at de efter børsnoteringen af deres virksomhed gennem

deres (holding)selskab ejer mindre end 10 pct. af det børsnoterede selskab.

Jeg har naturligvis forståelse for, at disse iværksættere står i en svær økonomisk situation

og derfor ønsker, at lovforslagets regler indføres med tilbagevirkende kraft.

Som udgangspunkt tillægges ændringer i skattelovgivningen fremadrettet virkning. Det er

imidlertid korrekt, at der ikke i almindelighed er nogen retlig begrænsning i lovgivnings-

magtens mulighed for at tillægge bestemmelser i en lov tilbagevirkende kraft.

Er der tale om skattelempelser, vil det afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt lovgiv-

ningen tillægges virkning med tilbagevirkende kraft. Ved denne vurdering kan indgå en

række forskellige hensyn, som skal afvejes mod hinanden.

Side 2 af 3

L 28 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard

Som eksempel kan der tages hensyn til, om de regler, som ønskes ændret, er indført i en

åben og transparent proces og er almindeligt kendt fx blandt relevante rådgivere, eller om

der er tale om at ændre regler, hvor det har været den generelle overbevisning, at retstil-

standen var anderledes.

Vedtagelsen i 2017 af lovforslag L 104, som Jakob Neua Nørgaard henviser til, indebar, at

virksomheder kunne fradrage visse erhvervsmæssige lønudgifter. Frem til dette tidspunkt

havde der blandt virksomheder mv. været en generel opfattelse af, at de pågældende løn-

udgifter var fradragsberettigede. Ændringen blev tillagt virkning fra og med indkomståret

2008.

Med hensyn til lovforslag L 57, som Jakob Neua Nørgaard også henviser til, bemærker

jeg, at dette lovforslag blev trukket tilbage den 1. november 2024.

Ved fastsættelsen af virkningstidspunktet for en lovændring kan der også lægges vægt på

de provenumæssige konsekvenser af at tillægge lovgivningen tilbagevirkende kraft.

Der kan desuden lægges vægt på, hvor mange personer eller virksomheder, der potentielt

berøres af ændringerne, og om det er muligt automatisk at udsøge disse. Jo flere skatte-

pligtige, der potentielt berøres af ændringerne, og jo mere manuel sagsbehandling, der er

nødvendig for at genoptage skatteansættelserne for de pågældende, jo større vil de admi-

nistrative konsekvenser være for Skatteforvaltningen.

I visse tilfælde vil virkningstidspunktet for en lovændring have indgået i et forhandlings-

forløb og efterfølgende være fastsat i en politisk aftale. I det konkrete tilfælde vedrørende

L 28 har aftalepartierne bag iværksætterpakken aftalt, at selskabers mulighed for at vælge

realisationsbeskatning i en midlertidig periode gælder for aktier, som børsnoteres fra og

med 1. januar 2025. Lovforslaget er således udformet i overensstemmelse med aftalen.

Side 3 af 3