Erhvervsudvalget 2024-25
L 26
Offentligt
2964124_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
13. januar 2025
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 26 stillet af Erhvervsudvalget den 5.
december 2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for de problematikker, som ministeren nævnte un-
der 1. behandlingen den 3. december, der skal undersøges i forhold til EU-
retten? I forlængelse heraf, vil ministeren oplyse, om Norge, som danner
baggrund for lovforslaget ikke allerede har undersøgt det? Endeligt bedes
ministeren redegøre for, hvordan Frankrig har kunnet lave et forslag om
mærkning af retoucherede reklamer uden problemer med EU-retten?
Svar:
Med
SF’s
lovforslag lægges der op til at regulere brugen af retoucheret
reklame gennem ændring af markedsføringsreglerne. Markedsføringsreg-
lerne er reguleret på EU-niveau i direktivet om urimelig handelspraksis.
Direktivet indebærer, at medlemslandene ikke må fastsætte mere vidtgå-
ende eller lempeligere regler inden for direktivets anvendelsesområde. Der
er derfor grænser for, hvad der er muligt ift. national lovgivning. Det er
korrekt, at Norge i forbindelse med deres lovforslag om mærkning af re-
toucheret reklame har vurderet, at deres forslag er i overensstemmelse med
EU-retten.
Den franske ordning, som nævnes i spørgsmålet, vedrører, som jeg er op-
lyst, mærkning af fotografier af modeller i reklamebudskaber (til kommer-
cielt brug). Der er tale om en væsentlig anden ordning, som er mindre om-
fattende, end det danske forslag om retouchering. I den franske ordning
stilles f.eks. ikke specifikke krav til mærkets form og udtryk. Det kan be-
tyde, at mærkningen kan være mere eller mindre synlig. Derfor kan de to
ordninger ikke umiddelbart sammenlignes, herunder deres forenelighed
med EU-retten.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk