L 26 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om at oversende det høringsnotat, der var udarbejdet til behandlingen af L 14, Folketingsåret 2022-23, 1. samling, og som indeholder vurderingen af høringssvarene vedr. retouchering af reklamebilleder m.v.

Erhvervsudvalget 2024-25
L 26
Offentligt

NOTAT

31. august 2022

2022 - 3672

mibesc

BILAG 1

Høringsnotat – Forslag til ændring af lattergasloven og markedsfø-

ringsloven

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at begrænse brugen af lattergas til beruselses-

formål gennem skærpede regler ved salg til forbrugere, kontrol af CVR-

numre ved salg af større mængder lattergas, forbud mod at besidde latter-

gas på offentligt tilgængelige steder samt mulighed for at lukke profiler og

fjerne indhold på sociale medier.

Desuden har lovforslaget til formål at modvirke negativ påvirkning af børn

og unge med urealistiske kropsidealer ved at indføre en obligatorisk mærk-

ning af reklamefotos og reklamefilm, hvis de er retoucherede, så kroppens

facon, størrelse eller hud er ændret.

Lovforslaget har været sendt i offentlig høring fra 27. juni til 18. august

2022. Der er modtaget 29 høringssvar, hvoraf 11 indeholder konkrete be-

mærkninger til lovforslaget. I fire høringssvar er der bemærkninger til for-

slaget til ændring af lattergasloven, mens der i ti høringssvar er bemærk-

ninger til forslaget til ændring af lov om markedsføring.

De generelle bemærkninger fra høringen til forslaget til ændring af latter-

gasloven og lov om markedsføring gennemgås og kommenteres nedenfor

i afsnit 2.

De væsentligste konkrete bemærkninger til enkelte emner gennemgås og

kommenteres nedenfor i afsnit 3.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og lovforslagets bemærkninger. Disse ændrer ikke

ved substansen i forslaget og omtales derfor ikke nærmere i notatet.

2. Generelle bemærkninger

Ændringer i lattergasloven

Høringssvarene fra Dansk Erhverv, Dansk Live, og De Samvirkende Køb-

mænd udtrykker opbakning til forslaget om ændring af lattergasloven.

Kommentar

Høringen tegner overordnet et billede af opbakning til stramning af latter-

gasloven.

Ændringer i markedsføringsloven

L 26 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om at oversende det høringsnotat, der var udarbejdet til behandlingen af L 14, Folketingsåret 2022-23, 1. samling, og som indeholder vurderingen af høringssvarene vedr. retouchering af reklamebilleder m.v.

Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte erhvervsorganisatio-

ner (Bryggeriforeningen, Creative Club, Dansk Erhverv (DE), Dansk Fo-

tografisk Forening, Dansk Industri (DI), GRAKOM, Kosmetik & Hygiejne

Branchen, Kreativitet og Kommunikation, Mærkevareleverandørerne

(MLDK) bakker op om, at urealistiske fremstillinger af kroppen kan have

betydning for børn og unges trivsel, men finder forslaget problematisk. De

hørte erhvervsorganisationer kan ikke støtte forslaget, og størstedelen op-

fordrer til, at forslaget trækkes tilbage.

DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen, Kreativitet og Kommunikation og

MDLK, opfordrer til, at forslaget først genfremsættes efter forudgående

dialog med relevante interessenter samt grundig analyse og udvalgsar-

bejde, så der kan findes en holdbar løsning med opbakning fra branchens

aktører, som kan skabe den ønskede effekt. Disse organisationer tvivler på,

at forslaget reelt vil gøre en forskel og anbefaler, at det afdækkes, om der

er alternativer til regulering.

Creative Club, Dansk Fotografisk Forening og GRAKOM ser forslaget,

som endnu et eksempel på dansk enegang i EU. Disse organisationer me-

ner, at en eventuel regulering bør ske gennem regler gældende for hele EU.

Bryggeriforeningen, DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet

og Kommunikation foreslår som alternativ til forslaget, at der etableres et

nævn i stil med Alkoholreklamenævnet med repræsentation af relevante

erhvervsrepræsentanter samt repræsentanter, der varetager især børn og

unges interesser.

DI støtter formålet med lovforslaget, men mener, at der bør foretages en

realistisk vurdering af, om forslaget vil have den tiltænkte effekt, herunder

om dansk særregulering er proportionalt.

MDLK anfører, at et dansk mærkningskrav for emballager ikke i forhold

til EU-retten kan begrundes i sundhedshensyn, bl.a. fordi det er uproporti-

onalt. MDLK mener, at et behov for ompakning mv. på grund af mærk-

ningskravet vil overstige 4 mio. kr. årligt for branchen i økonomiske og

administrative konsekvenser.

Kommentar

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at når især børn og unge udsættes

for normskabende og urealistiske fremstillinger af kroppen, der ikke af-

spejler virkeligheden, kan det fremkalde mindreværdsfølelse og dårligt

selvværd, hvilket kan påvirke deres livskvalitet. Det er derfor Erhvervsmi-

nisteriets vurdering, at en obligatorisk mærkningsordning for retouche-

rede reklamebilleder kan være med til at skabe gennemsigtighed omkring

brugen af retoucheret reklame, og bidrage til at bevidstgøre forbrugerne

om, at fremstillingen af personerne i reklamen afviger fra, hvordan perso-

nerne ser ud i virkeligheden.

Udkastet til lovforslaget er inspireret af det norske lovforslag prop. 134 L,

der ligger til grund for den norske lov nr. 62 af 11. juni 2021 om retouche-

ret reklame. Loven er udmøntet ved bekendtgørelse (nr. 1114 af 17. juni

2022 om mærkning af retoucheret reklame). Derudover har Forbrukertil-

synet, der fører tilsyn med loven, udarbejdet en vejledning til forståelse af

mærkningskravet.

Den norske lov omfatter som det danske lovforslag alle reklamebilleder og

reklamefilm i alle medier og på alle platforme. Mærkningskravet gælder

reklame på traditionelle medier og sociale medier, som reklameplakater,

tidsskrifter, reklamebrochurer, tv- og biografreklamer, Instagram, TikTok,

Snapchat og Youtube.

I Norge er det vurderet, at ordningen ikke vil medføre omkostninger af be-

tydning for den enkelte erhvervsdrivende, der skal mærke retoucheret re-

klame. Erhvervsministeriet deler denne vurdering i forhold til den foreslå-

ede danske ordning.

Det norske lovforslag indeholder en indgående analyse af problemstillin-

ger vedr. ordningen, fordele og ulemper ved modellen, anvendelsesområ-

det og forholdet til bl.a. EU-retten, herunder direktivet om urimelig han-

delspraksis og servicedirektivet, som ligger til grund for det danske lov-

forslag. Erhvervsministeriet deler den norske vurdering af forholdet til

EU-retten og mener ikke, at EU-retten er til hinder for den foreslåede dan-

ske ordning.

3. Bemærkninger til konkrete emner

3.1 Lattergasloven

Dansk Erhverv er positiv over for hensigten med lovforslaget om at be-

grænse forbrugernes og særligt unges adgang til lattergas og bifalder, at

der sættes fokus på salget af lattergas via sociale medier og ikke kun i fy-

siske butikker. Dansk Erhverv finder det centralt, at virksomheder fortsat

vil kunne sælge lattergas i større mængder end to patroner til andre virk-

somheder.

De Samvirkende Købmænd (DSK) udtrykker tilfredshed med et øget fokus

på overtrædelser ved nethandel og i kioskmiljøet og understreger, at bevid-

ste og systematiske overtrædelser aldrig bør kunne betale sig. DSK fore-

slår, at alderskontrol ved salg af lattergas, men fx også tobak, alkohol og

håndkøbsmedicin, automatiseres, eksempelvis ved at kundens alder vali-

deres gennem betalingskortet.

Dansk Live udtrykker opbakning til ændringerne i lattergasloven og be-

grunder det med, at det er bebyrdende for festivaller, spillesteder og kon-

certarrangører at rydde op, når gæster ulovligt har indtaget lattergas, ud-

over at det kan være livsfarligt at anvende lattergas, særligt når gæster er

påvirket af alkohol. Dansk Live understreger, at der ikke opleves de store

udfordringer med gæsters brug af lattergas, fordi reglerne på området har

virket og fordi nogle af Dansk Lives medlemmer har lavet yderligere in-

terne tiltag.

Forbrugerombudsmanden ønsker ordet ”markedsføring” præciseret i lov-

forslaget for ikke at skabe tvivl om lovens rækkevidde. Desuden ønsker

forbrugerombudsmanden ordet ”anprise” fjernet fra den foreslåede § 10 a.

Kommentar

Alle afgivne høringssvar støtter ændringerne af lattergasloven. DSK fore-

slår en automatisering af alderskontrol, f.eks. gennem betalingskortet.

Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet arbejder løbende på at sikre

en effektiv alderskontrol.

3.2. Mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder

3.2.1 Forslagets effekt og anvendelsesområde

DI anfører, at forslaget om en mærkningsordning kun vil omfatte de retou-

cherede billeder, som man kan finde på internettet mv., som kan karakteri-

seres som reklamebilleder. Ud af denne delmængde vil forslaget endvidere

kun gælde de billeder, hvor afsenderen er en erhvervsdrivende med hjem-

sted i Danmark. Mærkningsordningen vil således kun gælde en mindre del

af det samlede antal retoucherede billeder, som børn og unge udsættes for.

DI mener, at det vil kunne skabe en (utilsigtet) fejlagtig opfattelse af, at

alle de andre billeder ikke er retoucherede, selvom de faktisk er retouche-

rede. Dermed kan forslaget ende med at virke imod sin hensigt.

Bryggeriforeningen, DE, Creative Club, Dansk Fotografisk Forening,

GRAKOM, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet og Kommuni-

kation anfører, at modtagerne af reklamer og reklamefilm - herunder især

børn og unge - anvender forskellige medieplatforme, internet og sociale

medier. Platformene omfattes imidlertid kun af et krav om mærkning, hvis

de omfattes af markedsføringslovens anvendelsesområde. Digital mar-

kedsføring, som afsendes inden for EU, reguleres i de fleste tilfælde efter

et afsenderlandsprincip, hvorefter den erhvervsdrivende, som er ansvarlig

for markedsføring, udelukkende skal sikre, at lovgivningen i det land mar-

kedsføring afsendes fra, er overholdt. Afsendes indholdet fra et ikke

EU/EØS-land, anlægges typisk et modtagerlandsprincip, hvorefter reg-

lerne i det land, reklamerne målrettes, skal efterleves.

Bryggeriforeningen, DE, Creative Club, Creative Club, Dansk Fotografisk

Forening, GRAKOM, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet og

Kommunikation peger i den forbindelse på, at mange af de reklamer dan-

skerne præsenteres for - og i høj de influencere/bloggere/ You Tubers, der

følges - ikke afsender deres indhold fra Danmark. Forslaget vil derfor ikke

have nogen effekt ift. gennemsigtigheden på sociale medier, internettet og

videodelingstjenester fra udenlandske afsendere, men vil pålægge danske

erhvervsdrivende byrder og begrænsninger, der ikke pålægges deres uden-

landske konkurrenter. Mange børn og unge følger influencere, som ikke er

danske, og som derfor som udgangspunkt ikke er underlagt danske regler.

Bryggeriforeningen, DE og Kosmetik & Hygiejne Branchen finder det pro-

blematisk, at lovforslaget ikke forholder sig ikke til anvendelsen af en

mærkningsordning på reklamer og reklamefilm, der afsendes fra andre EU-

lande og lande uden for EU.

MDLK anfører, at lovforslaget er et problem i forhold til den frie bevæge-

lighed af varer inden for EU. Lovforslaget indebærer, at der udvikles et

fælles statsligt mærke, som altså kun er lovpligtigt i Danmark. Det betyder,

at produkter, som lovligt kan sælges i andre EU-lande, ikke kan flyde frit

ind i Danmark uden at have en unik emballage for Danmark eller at blive

ompakket. MDLK mener ikke, at et dansk mærkningskrav for emballager

i forhold til EU-retten kan begrundes i sundhedshensyn, bl.a. fordi det er

uproportionalt. MDLK mener, at et behov for ompakning mv. vil oversige

4 mio. kr. årligt for branchen i økonomiske og administrative konsekven-

ser.

Helena Baungaaard-Sørensen (stifter af vandmærket ”no retouch”) anfø-

rer, at det er tvivlsomt, om en mærkningsordning som den foreslåede vil

virke, og henviser til, at tobaksindustrien er den eneste branche, som er

blevet tvunget til at anvende et advarselsmærke, og hvor det har virket.

Helena Baungaard-Sørensen mener, at et eksisterende vandmærke som ”no

retouch” vil være en enklere og bedre løsning, idet der er tale om et frivil-

ligt og positivt pejlemærke, som vil skabe stor anerkendelse for virksom-

heden og forbrugeren.

Creative Club, Dansk Fotografisk Forening og Grakom anfører, at forsla-

get vil skævvride konkurrencen mellem danskproduceret reklame for det

danske marked og reklame produceret af udenlandske producenter og le-

verandører for det globale marked.

Creative Club, Dansk Fotografisk Forening og Grakom peger på, at ord-

ningen ikke forhindrer, at forbrugere udsættes for reklamebilleder, der kan

bidrage til mindreværdsfølelse eller dårligt selvværd. Dels vil et mærket

reklamebillede ikke indeholde oplysninger om, hvordan billedet er retou-

cheret. Dels vil et ikke-mærket reklamebillede styrke billedets bidrag til

det dårlige selvværd, idet forbrugeren må formode, at billedet netop ikke

er retoucheret. Endelig vil de fleste retoucherede billeder, vi eksponeres

for, ikke være omfattet af ordningen. Private billeder, pressefotos, TV-se-

rier og film vil således ikke være omfattet.

Kreativitet og Kommunikation peger på, at det også muligt at manipulere

billeder af kroppens facon, størrelse eller hud uden at inddrage digitale re-

toucheringsmidler. Ved bestemte poseringer, hvor kroppen vrides, kan

man nemt forskønne virkeligheden og ændre kroppens facon uden billed-

redigering. Det samme er gældende for lyssætning, make-up, håropsætning

mv. Det er alle virkemidler, man kan ændre på for at skabe et fordrejet

billede af virkeligheden, som ikke vil være underlagt en retoucherings-

mærke i sit nuværende form. Netop det har influencere selv været ude og

påpege i forbindelse med lovforslaget.

Kreativitet og Kommunikation anfører videre, at en mærkningsordning vil

være endnu et mærke, som forbrugerne skal afkode, når de eksponeres for

en reklame og dermed risiko for, at mærkningsordningerne vil udvande

hinanden. Mærkningsordningen vil i praksis ramme en betydelig del af al

reklamemateriale, herunder også uden for de sociale medier. Man risikerer

derfor, at forbrugerne bliver blinde for mærket, da det bliver en fast del af

alle billeder, de eksponeres for, og dermed vil effekten af et sådan mærke

hurtigt forsvinde.

Bryggeriforeningen, DE og Kosmetik & Hygiejne Branchen mener, at de

traditionelle reklamer og reklamefilm udgør en mindre del af problemet.

Dette skyldes for det første, at modtagerne af traditionelle reklamer, som

publiceres i magasiner, blade og aviser samt vises på tv og i biografer, me-

get klart og tydeligt bliver identificeret som værende reklamer, og hermed

er modtagerne, uanset om det er børn/unge eller andre ”forberedt” på, at de

præsenteres for reklame og har paraderne oppe i forhold til på et fornuftigt

grundlag at kunne vurdere, hvor realistisk både visuelt indhold og på-

stande, der fremføres i reklamen, er.

Bryggeriforeningen, DE og Kosmetik & Hygiejne Branchen peger på, at

den tidligere nedsatte Ekspertgruppe for børn, unge og markedsføring

netop konkluderede, at børn og unges evne til at spotte kommercielt ind-

hold er god på traditionelle medieplatforme, og at de er i stand til at vurdere

indholdet. Det anbefales derfor, at der forud for en evt. genfremsættelse af

lovforslaget gennemføres en ny analyse, så der er et opdateret grundlag at

basere en løsning på.

Kommentar

Flere høringsparter har peget på, at forslaget om en mærkningsordning

kun vil omfatte en lille del af de retoucherede billeder, som børn og unge

udsættes på internettet mv., bl.a. fordi kravet kun gælder de billeder, hvor

afsenderen er en erhvervsdrivende med hjemsted i Danmark. Høringspar-

terne peger samtidig på, at mange af de reklamer, danskerne præsenteres

for - og i høj grad de influencere/bloggere/ You Tubers, der følges - ikke

afsender deres indhold fra Danmark. Høringsparterne finder derfor, at

forslaget ikke vil have nogen effekt ift. gennemsigtigheden på sociale me-

dier, internettet og videodelingstjenester fra udenlandske afsendere, men

vil pålægge danske erhvervsdrivende byrder og begrænsninger, der ikke

pålægges deres udenlandske konkurrenter. Høringsparterne stiller sig ge-

nerelt tvivlende om, forslaget vil have en reel effekt og mener, at forslaget

i stedet risikerer at medføre en utilsigtet billede af, at alle de andre billeder

ikke er retoucherede, selvom de faktisk er retoucherede. Flere høringspar-

ter finder det problematisk, at forslaget ikke forholder sig til anvendelsen

af en mærkningsordning på reklamer og reklamefilm, der afsendes fra an-

dre EU-lande og lande uden for EU.

Markedsføringsloven finder i overensstemmelse med de folkeretlige juris-

diktionsprincipper som udgangspunkt anvendelse, når erhvervsdrivende

markedsfører sig på det danske marked, jf. det såkaldte virkningsprincip.

Det er således uden betydning, om den pågældende erhvervsdrivende er

etableret i Danmark eller i udlandet.

Der gælder dog særlige regler, når erhvervsdrivende, der er etableret i ét

EU/EØS-land via internettet eller andre online tjenester, retter deres mar-

kedsføring mod privatpersoner eller erhvervsdrivende bosat i et andet

EU/EØS-land. I de tilfælde gælder der som udgangspunkt et afsender-

landsprincip, jf. e-handelslovens §§ 3-4. Når afsenderlandsprincippet fin-

der anvendelse, betyder det, at erhvervsdrivendes markedsføring som ud-

gangspunkt blot skal overholde den offentligretlige lovgivning, herunder

markedsføringslovgivningen som gælder i det land, hvor den erhvervsdri-

vende er etableret.

Når f.eks. en tysk erhvervsdrivende via internettet markedsfører sig over

for danske forbrugere, skal markedsføringen som udgangspunkt kun over-

holde den tyske markedsføringslov. Tilsvarende skal en dansk erhvervsdri-

vende, som markedsfører sig på internettet over for forbrugere bosat i an-

dre EU/EØS-lande, som udgangspunkt kun overholde den danske mar-

kedsføringslov.

Mærkningsordningen vil således ikke gælde for erhvervsdrivende etableret

i et andet EU- eller EØS-land end Danmark, i det omfang markedsføringen

til danske forbrugere foregår online. Mærkningsordningen vil således

kunne medføre en konkurrencefordel for virksomheder etableret i et andet

EU- eller EØS-land end Danmark.

Det er ikke hensigten, at mærkningsordningen skal finde anvendelse på

emballager. Dette vil blive præciseret i bekendtgørelse. Mærkningsordnin-

gen vil kun finde anvendelse på en delmængde af de reklamebilleder, som

forbrugerne udsættes for. Mærkningsordningen vil imidlertid finde anven-

delse på traditionelle medier, som reklameplakater i det offentlige rum (på

busser o.l), tidsskrifter, reklamebrochurer, tv- og biografreklamer og so-

ciale medier med danske hjemmesider eller influencere/bloggere. Det er

vurderingen, at ganske mange børn og unge følger danske influ-

encere/bloggere.

Det er derfor vurderingen, at mærkningsordningen kan være med til at

skabe større gennemsigtighed omkring anvendelse af retoucherede rekla-

mebilleder, og at det vil kunne bidrage til at reducere det pres i forbindelse

med urealistiske kropsidealer, som især børn og unge udsættes for.

I forhold til en frivillig mærkningsordning bemærkes det, at SF den 9.

marts 2021 stillede et beslutningsforslag (B 232) om en frivillig mærk-

ningsordning for reklamer, hvor der ikke er anvendt digital retouchering,

eller hvor der ikke er foretaget kropsændringer på de afbildede personer.

Formålet med forslaget var at stille børn og unge bedre i forhold til den

påvirkning, de kan opleve gennem reklamer og influencere på sociale me-

dier, ved at give producenterne af billedmateriale mulighed for at synlig-

gøre, om der er tale om et retoucheret foto. Forslagsstillerne ønskede på

den baggrund, at regeringen skulle etablere det nødvendige grundlag for

at gennemføre en frivillig mærkningsordning for reklamer og billeder, som

ikke anvender digital retouchering, eller hvor der ikke er foretaget krops-

ændringer på de afbildede personer.

Regeringens holdning til B 232 var, at grundlaget for en frivillig mærk-

ningsordning allerede er til stede, og at det ikke er nødvendigt, at en myn-

dighed skal være kontrolinstans for en frivillig mærkningsordning, som

etableres af branchen. Derudover eksisterer der allerede et frivilligt

mærke - ”no retouch” - som er et nonprofitmærke, som virksomheder kan

anvende og brande sig med, når der anvendes reklamefotos, der ikke er

digitalt retoucherede.

Det vurderes, at den foreslåede mærkningsordning vil være mere effektiv

end en frivillig mærkningsordning.

3.2.2. Udformning af mærkningsordningen samt undtagelser hertil

Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, Kosmetik & Hygiejne Branchen og

MDLK anfører, at lovforslaget ikke indeholder en præcis beskrivelse af,

hvordan en evt. mærkningsordning ønskes udformet, samt i hvilke tilfælde

kravet om mærkning indtræder, og hvilke typer af reklamebilleder og re-

klamefilm eller former for billedbehandling der kan undtages fra mærk-

ning. Undtagelser bør være beskrevet i lovforslaget efter indgående drøf-

telse med erhvervslivet. Det fremsatte forslag til ændring af markedsfø-

ringsloven er dermed for upræcist, og det er ikke tilfredsstillende, at den

konkrete udformning af mærkningsordningen først kendes efter udstedelse

af en bekendtgørelse og efterfølgende udarbejdelse af vejledningsmateriale

hos Forbrugerombudsmanden.

Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, Kosmetik & Hygiejne Branchen og

MDLK finder, at en mærkningspligt bør begrænses til de situationer, hvor

retouchering mv. medfører et kropspres/urealistiske kropsfremstillinger.

Herudover bør det præciseres, hvad der forstås ved ”retouchering og anden

manipulering” og ”kroppens facon, størrelse eller hud”. Mange retouche-

ringer har rent praktiske/tekniske eller billedæstetiske formål. Det kunne

være at fjerne et hår, der stritter, justere kontrasten på billedet, for at det

bedre skal afspejle personens virkelige udseende eller, som forarbejderne

selv nævner, røde øjne eller hårfarve. Sådanne retoucheringer er ikke vild-

ledende og skaber ikke usundt pres i forhold til urealistiske kropsidealer.

Mærkningsordningen/mærket bør desuden kunne tilpasses, så der gives

mulighed for, at den erhvervsdrivende kan oplyse, hvilke dele af personens

krop mv., der retoucheret, da der ellers er risiko for, at reklamer omfattet

af mærkningsordningen, bliver misvisende. Endelig anbefales det, at al ef-

terbehandling af reklamebilleder/reklamevideo, som ikke direkte er æn-

dringer på ansigt, krop og hud, undtages mærkningspligt. Efterbehandling

omfatter bl.a. korrektion af lysstyrke, kontrast, skygge, temperatur og far-

vemætning samt ændring af baggrundsfarver.

Kreativitet og Kommunikation anfører, at det er helt essentielt, at definiti-

onen på, hvornår noget betegnes som retoucheret, er fuldstændig entydig,

og der må ikke opstå et behov for fortolkning. Det bør derfor fx angives

klart i bemærkningerne - fx i afsnittet øverst s. 53 - at mærkningen ikke

omfatter lys, glossing, etc. Retningslinjer for mærkningsordningen bør

ikke besluttes uden inddragelse af branchen. Det foreslås derfor, at hø-

ringsarbejdet enten sættes på pause, så der bliver tid til at lave en gennem-

arbejdet lovtekst med inddragelse af alle relevante aktører. Alternativt, hvis

det ikke er muligt, så er vores anbefaling af bekendtgørelsen hurtigst mu-

ligt sendes i høring, så man reelt som erhvervsdrivende ved, hvad man skal

indrette sig efter.

Kreativitet og Kommunikation anfører videre, at hvis man vil skævvrid-

ningen til livs, så er det vigtigt, at det, som influencere lægger op af egen

drift, bliver markeret på samme måde, som det indhold, de bliver betalt for.

Influencere med mange følgere påvirker deres følgere, uanset om det ind-

hold, de lægger op, er af egen drift eller betalt partnerskab.

DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og MDLK henviser til den norske

proces forud for fremsættelse og vedtagelse af det norske lovforslag, hvor

relevante interessenter var inddraget, og der blev fremlagt en analyse af

forslagets betydning i forhold til EU-retten. Trods dette forarbejde har man

i Norge allerede (11. august 2022) fundet anledning til at foretage en til-

pasning af reglerne.

Forbrugerombudsmanden anfører, at det bør fremgå af lovens ordlyd, at

at mærkningspligten både omfatter reklamebilleder og –film.

Forbrugerombudsmanden peger videre på, at efter Forbrugerombudsman-

dens praksis kan influencere være erhvervsdrivende og derfor være omfat-

tet af markedsføringsloven, selv om de ikke har modtaget betaling for at

reklamere for andres produkter. Det gælder fx, hvis de reklamerer for deres

egen tøjkollektion. Det foreslås derfor, at det præciseres i bemærkningerne,

at det ikke er en forudsætning for, at influencere skal mærke reklamebille-

der/-film, at de modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere

for et produkt. Derudover bør det overvejes at tydeliggøre, at mærknings-

pligten også omfatter mediebureauer, redaktører mfl., som formidler retou-

cherede reklamer.

Kommentar

Flere høringsparter har peget på, at lovforslaget bør justeres, så det fremgår,

at kravet om mærkning kun gælder for retoucheringer, der

medfører et krops-

pres/urealistiske kropsfremstillinger. Herudover finder flere høringspar-

ter, at det bør præciseres, hvad der forstås ved ”retouchering og anden

manipulering” og ”kroppens facon, størrelse eller hud”. Høringsparterne

finder endvidere, at erhvervsministeren får tillagt en vidtgående hjemmel

til at fastsætte regler om, hvordan mærkningen skal ske og undtagelser fra

mærkningskravet, og finder, at dette kun bør ske efter drøftelser med de

relevante aktører.

For så vidt angår hjemlen til at fastsætte nærmere regler om mærkets ud-

formning, anvendelse og evt. undtagelser til mærkningskravet, vil de rele-

vante aktører blive inddraget i forbindelse med den høring over udkastet

til bekendtgørelse, der vil finde sted. Det bemærkes i den forbindelse, at

Norge valgte ikke at fastsætte undtagelser til mærkningspligten, selvom der

i høringsnotatet var lagt op til en række undtagelser, herunder bl.a. retou-

chering der fjernede blåmærker, enkelte skjulte filipenser og farven på læ-

ber. Begrundelsen herfor var, at flere af høringsparterne mente, at undta-

gelser burde begrænses til et minimum, og at undtagelser ville medvirke til

at mærkningskravet blev kompliceret at forholde sig til. Især yngre men-

nesker havde fremhævet, at mærkningskravet burde være så omfattende

som muligt.

Flere høringsparter har endvidere peget på, at Norge allerede i august

2022 fandt det nødvendigt at ændre reglerne. Det er korrekt, at Forbru-

kertilsynet i august 2022 ændrede vejledningen om mærkningspligt af re-

toucheret reklame således, at efterbehandling af billeder og videoer, som

ændrer huden, ikke vil udløse mærkningspligt, såfremt ændringen ikke

medfører kropspres. I vejledningen understreges det, at afgørende for, om

mærkningspligten skal indtræde, er, at ændringerne medfører kropspres.

Det fremgår af vejledningen, at sminke og justeringer i lyssætning (LED-

lys, blitz, reflektor) forud for optagelse af billeder eller film ikke er omfattet

af mærkningspligten. Brug af filter som ændrer udseendet i billeder, men

som ikke medfører ændringer af kroppens facon og størrelse, men kun på-

virker hud, skal kun mærkes, hvis ændringen medfører kropspres.

Lovforslaget vil med fordel kunne justeres i overensstemmelse hermed.

Lovforslaget har til formål at modvirke kropspres og negativ påvirkning af

børn og unge med urealistiske kropsidealer ved at indføre en obligatorisk

mærkning af reklamefotos og reklamefilm, hvis de er retoucherede, så

kroppens facon, størrelse eller hud er ændret. På baggrund af høringssva-

rene vurderes det, at lovforslaget med fordel kan præciseres, så det frem-

går tydeligere, hvornår mærkningskravet finder anvendelse, herunder

hvad der forstås ved ”retouchering og anden manipulering” og ”kroppens

facon, størrelse eller hud”. Det vurderes bl.a., at det bør fremgå af selve

lovbestemmelsen, at mærkningspligten gælder for retoucherede reklame-

fotos og reklamefilm, hvor kroppens facon, størrelse eller hud er ændret,

og ændringen kan bidrage til kropspres.

3.2.3. Tilsyn med efterlevelse af mærkningsordning

Bryggeriforeningen, DE, DI og Kosmetik & Hygiejne Branchen peger på,

at der ikke med forslaget lagt op til, at Forbrugerombudsmanden tilføres

yderligere ressourcer til at føre tilsyn med, om de forslåede ændringer ef-

terleves. Dermed kommer tilsynet med mærkning af retoucherede rekla-

mebilleder mv. til at fjerne ressourcer fra andre vigtige områder, som For-

brugerombudsmanden skal påse, fx grøn markedsføring, hvor både er-

hvervsliv og forbrugere i høj grad efterspørger yderligere vejledning og

tilsyn.

Bryggeriforeningen, DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet

og Kommunikation foreslår, at der etableres et reklamenævn, som skal

samarbejde med Forbrugerombudsmanden, idet det kunne indrettes såle-

des, at langt flere sager kunne behandles via nævnet, og i mere grove over-

trædelser kunne sagerne tages op af Forbrugerombudsmanden og dermed

lette ressourcebehovet for Forbrugerombudsmanden. Et lignende set-up

kendes fra Alkoholreklamenævnet, hvor erhvervslivet og forbrugerrepræ-

sentanter i samarbejde med Forbrugerombudsmanden har lykkedes med at

sanktionere alkoholreklamer. Desuden ville et nævn i samarbejde med For-

brugerombudsmanden foruden at reagere hurtigere på overtrædelser også

kunne udarbejde vejledningsmateriale, og herigennem hjælpe erhvervsli-

vet med at efterleve givne retningslinjer på området for anvendelse af re-

toucherede reklamer mv.

Forbrugerombudsmanden anfører, at det må antages, at anvendelsen af re-

toucherede reklamer er meget udbredt. Det er derfor Forbrugerombuds-

mandens vurdering, at indførelsen af en mærkningsordning vil kræve en

betydelig informationsindsats og vejledning til annoncører, bureauer, me-

dier, influencere mv. Hertil kommer, at det vil kunne blive nødvendigt for

Forbrugerombudsmanden at indhente sagkyndig bistand og/eller evt. ind-

købe et dataprogram til brug for vurderingen af, om et billede er blevet

retoucheret.

Forbrugerombudsmanden vurderer på den baggrund - og efter indhentelse

af det norske Forbrukertilsyns estimat ved indførsel af tilsvarende lovgiv-

ning i Norge – at tilsynet med og håndhævelse af et krav om mærkning,

som det foreslåede, vil medføre et forøget ressourceforbrug på 1-1 �½ års-

værk i de første år efter indførelsen af mærkningskravet.

Forbrugerombudsmanden anfører videre, at såfremt Forbrugerombuds-

manden ikke tilføres nye ressourcer, vil tilsynet med et krav om mærkning

indgå i Forbrugerombudsmandens almindelige prioriteringsadgang, hvil-

ket vil have mærkbar betydning for Forbrugerombudsmandens behandling

af andre sager.

Kommentar

Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt, at tilsynet med den foreslåede

mærkningsordning placeres hos Forbrugerombudsmanden, der i forvejen

fører tilsyn med og har den fornødne indsigt i anvendelsen af markedsfø-

ringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.

Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med mærkningsordningen efter

reglerne i markedsføringsloven og bekendtgørelsen om Forbrugerombuds-

mandens virksomhed. Det indebærer, at Forbrugerombudsmanden har

mulighed for at prioritere blandt de sager, som forelægges Forbrugerom-

budsmanden. På baggrund af prioriteringsadgangen vurderes det, at lov-

forslaget ikke vil medføre øgede udgifter for institutionen. Det bemærkes i

den forbindelse, at Forbrugerombudsmanden med Finansloven for 2022

får tilført 7 mio. kr. årligt i 2022-2025, som bl.a. går til bekæmpelse af

greenwashing og et generelt styrket tilsyn.

3.2.4. Implementeringsfristen

Bryggeriforeningen, DE og Kosmetik & Hygiejne Branchen anfører, at den

foreslåede ikrafttrædelsesdato ikke efterlader tilstrækkelig tid til, at er-

hvervslivet kan nå at implementere mærkningsordningen. Dette skyldes, at

den endelige udformning af bekendtgørelse og vejledningsmateriale med

stor sandsynlighed først vil være klar kort tid før ikrafttrædelsestidspunk-

tet.

Disse organisationer peger på, at reklamemateriale og reklamefilm produceres

typisk lang tid (1-2 år), før det offentliggøres, og meget af indholdet produce-

res til anvendelse i flere lande eller globalt. Reklamebilleder anvendes

også på fysisk salgsmateriale i butikker (POS – point of sales materiale), og

disse produceres ligeledes lang tid før kampagnerne i butikkerne eksekveres.

Det anbefales derfor, at kravet om mærkning tidligst skal efterleves 1 år efter

det endelige vejledningsmateriale er offentliggjort.

Kreativitet og Kommunikation understreger vigtigheden af, at mærket skal

være færdigudviklet minimum 6 måneder inden ikrafttrædelsen, da kampag-

ner produceres lang tid i forvejen.

MDLK peger på. at den norske lov og de nærmere regler, der blev udstedt den

17. juni 2022 har medført store og urimelige udfordringer for producenter,

primært i forhold til emballageproblematikken. Der peges på, at dagligvare-

producenter arbejder med deres emballager med lange planlægnings-horison-

ter, fordi det er omfattende proces at ændre emballagedesign og producere nye

emballager, særligt for produkter som sælges i flere lande. MDLK finder det

realistisk, at de endelige mærkningsregler først udstedes i løbet af januar - juni

2023. Dette vil tilsvarende i Danmark skabe store og urimelige udfordringer

for dagligvareproducenter for alle typer af reklamematerialer, men særligt for

emballager. Lovens ikrafttræden bør derfor udskydes til 1. juli 2024, forudsat

at de endelige regler udstedes senest 1. juli 2023.

Kommentar

Det er vigtigt, at virksomheder sikres rimelig tid til at omstille sig til nye reg-

ler. De fælles ikrafttrædelsesdatoer er netop indført for at sikre, at virksom-

heder som udgangspunkt ikke skal forholde sig til lovgivning, som har direkte

konsekvenser for erhvervslivet, mere end to gange om året. Den foreslåede

Ikrafttrædelsesdato - 1. juli 2023 - i forhold til fremsættelsesdatoen er læn-

gere, end hvad der er sædvanligt i forhold til erhvervsrettet lovgivning. Det

vurderes imidlertid vigtigt, at branchens ønske om at blive inddraget imøde-

kommes, ligesom der bør sikres rimelig tid til omstilling og udvikling af

mærke. På den baggrund foreslås det, at ikrafttrædelsesdatoen for denne del

af lovforslaget ændres til 1. januar 2024.

3.3. Forhøjet strafferamme for overtrædelser af markedsføringslovens

vildledningsforbud

Bryggeriforeningen, DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet

og Kommunikation henviser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ar-

bejdsgruppe for bødeniveauer for overtrædelser af markedsføringsloven,

som afgav sin rapport marts 2021 efter at have foretaget en grundig kort-

lægning af behovet for evt. ændringer af sanktionsniveauet for overtrædel-

ser af markedsføringsloven. Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende ju-

stering af bødeniveauerne er vedtaget med ændringerne af markedsførings-

loven pr. 1. januar 2022, hvor bødeniveauerne for overtrædelser af mar-

kedsføringsloven er sat markant op med indførelse af den nye bødemodel,

hvor udmålingen af bøder sker på baggrund af den erhvervsdrivendes om-

sætning.

Bryggeriforeningen, DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet

og Kommunikation påpeger, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger

afsluttede sager, hvor den nye bødeberegningsmodel for overtrædelser af

markedsføringsloven har været anvendt, og det er derfor for tidligt at øge

sanktionerne for overtrædelser af markedsføringsloven ved at indføre den

forslåede ændring om mulighed for fængselsstraf. Det anbefales derfor, at

man afventer evt. yderligere stramning af sanktionerne for overtrædelse af

markedsføringsloven, indtil der foreligger tilstrækkelig praksis til at kunne

vurdere effekten af den nye bødemodel.

Bryggeriforeningen, DE, Kosmetik & Hygiejne Branchen og Kreativitet

og Kommunikation er enige med flertallet i arbejdsgruppen for bødeni-

veauer for overtrædelse af markedsføringsloven i, at spørgsmålet om fæng-

selsstraf skal undersøges yderligere. Indførelse af fængselsstraf er en væ-

sentlig udvidelse af sanktionsmulighederne for overtrædelse af markedsfø-

ringsloven, og skal kun indføres, hvis forudgående grundige undersøgelser

konkluderer, at det er proportionalt og reelt har en effekt i forhold det me-

get lave antal erhvervsdrivende (0-3 årligt), det vurderes at skulle anvendes

i forhold til.

Forbrugerombudsmanden finder, at der i forhold til særligt grove, forsæt-

lige og systematiske overtrædelser af markedsføringsloven er behov for at

sanktionere med større præventiv effekt end en bødesanktion af hensyn til

både forbrugere og de konkurrerende lovlydige erhvervsdrivende, der kan

miste markedsandele som følge af de groft ulovlige forretningsmetoder.

Forbrugerombudsmanden henviser endvidere til, at overtrædelser af den

norske markedsføringslov kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må-

neder eller begge dele, ligesom overtrædelser af andre forbrugerbeskyt-

tende bestemmelser i dansk lovgivning kan straffes med kortere fængsels-

straffe, således som anført i rapporten. På den baggrund støtter Forbruger-

ombudsmanden generelt, at overtrædelser af markedsføringsloven under

skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel.

Green Power Denmark støtter en skærpelse af markedsføringsloven, da det

er vigtigt at får stoppet og forebygget, at selskaber systematisk anvender

ulovlig markedsføring. Green Power Denmark finder imidlertid, at der er

tale om en meget vidtgående skærpelse af sanktionsniveauet, og at det skal

være helt klart, at fængselsstraf kun kan finde sted, hvis der er tale om grov

og systematisk vildledning af forbrugerne, så der sikres den fornødne pro-

portionalitet mellem forseelsen og sanktionen.

Green Power Denmark, mener på den baggrund, at den foreslåede bestem-

melse i § 37, stk. 4, nr. 1, hvorefter det anses som en skærpende omstæn-

dighed, hvis virksomheden har begået en lignende overtrædelse, bør udgå,

idet bestemmelsen kan få vidtgående og potentielt utilsigtede konsekven-

ser. Green Power Denmark peger på, at ifølge bemærkningerne vil der

være tale om gentagelsestilfælde, når den erhvervsdrivende inden for de

seneste fem år har begået en lignende overtrædelse. Det følger endvidere,

at den erhvervsdrivendes overtrædelser ikke behøver at være identiske, når

de dog er ensartet. Endelig følger det, at det ikke er en forudsætning, at de

tidligere overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system.

Green Power Denmark mener, at der er tale om et alt for langt tidsinterval,

og at det kan ramme tilfælde, hvor enkelte sælgere med flere års mellem-

rum fejlagtigt har overtrådet lovgivningen. Derudover mener Green Power

Denmark, at det er i strid med almindelige retssikkerhedsprincipper, at det

ikke er et krav, at overtrædelserne har været til pådømmelse i det straffe-

retlige system. Green Power Denmark mener, at gerningsbeskrivelserne i

den forslåede § 37, stk. 4, nr. 2, og den foreslåede § 37, stk. 4 nr. 3, i fuldt

ud omfatter de forhold, som ønskes strafbelagt med fængsel.

Kommentar

Det er regeringens opfattelse, at det ikke må kunne betale sig at bryde mar-

kedsføringslovens regler. Det er ligeledes vurderingen, at det i tillæg til

den forventede effekt af den nye bødemodel vil have en yderligere præven-

tiv effekt for de særligt grove tilfælde af overtrædelser af markedsførings-

lovens vildledningsbestemmelser, hvis de ansvarlige kan blive idømt fæng-

selsstraf.

Lovforslaget tager sigte på, at særligt grove, forsætlige og systematiske

overtrædelser af markedsføringslovens bestemmelser om aggressiv han-

delspraksis eller forbud mod vildledning kan sanktioneres med fængsels-

straf. Det tager ikke sigte på at sanktionere tilfælde, hvor en sælger fejlag-

tigt har overtrådt lovgivningen en enkelt gang eller to, med fængselsstraf.

Det foreslås på den baggrund, at lovforlaget justeres i overensstemmelse

hermed. Systematiske overtrædelser kan f.eks. være, hvis der er tale om et

stort antal overtrædelser, eller hvis det kan påvises, at særligt grove over-

trædelser er gennemtænkte, tilrettelagte eller følger et fastlagt system.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde og af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens

kapitel 10.

Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden har vurderet, at der vil være

tale om 0-3 sager om året, hvor fængselsstraf vil kunne komme på tale. I

de få og særligt grove sager vil det efter regeringens opfattelse sende et

væsentligt præventivt signal, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængsels-

straf.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes centralor-

ganisation, Alkohol og Samfund, AMGROS, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien, Autobranchen Danmark, Ba-

nedanmark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Byg-

gesocietetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår,

Clean Clothes Campaign, CO-Industri, Coop, Creative Club, Danmarks 29

Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Apotekerfor-

ening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Dan-

marks Idrætsforbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederier, Dan-

marks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Dan-

marks Skohandler Forening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk

Affaldsforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Boldspil-Union, Dansk De-

tail, Dansk DLF, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance,

Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk

Fjernvarme, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Industri, Dansk Inkasso

Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk

Landbrugsrådgivning, Dansk Live, Dansk Markedsføring, Dansk Retursy-

stem, Dansk Skovforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd,

Dansk Tekstil & Beklædning, Danske Advokater, Danske Andelsselska-

ber, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludle-

jere, Danske Busvognmænd, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Dan-

ske Fysioterapeuter, Danske Fodterapeuter, Danske Malermestre, Danske

Medier, Danske Regioner, Danske Reklame og Relationsbureauers Bran-

cheforening, Danske Revisorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De

Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyr-

lægeforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DSK - De Samvirkende

Købmænd, Det Økologiske Råd, DSB, DTL – Danske Vognmænd, Ecola-

bel, Eksportrådet, Energi- og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM - For-

enede Danske Motorejere, FEHA – Foreningen af Producenter og Impor-

tører af Elektriske Husholdningsapparater, Feriehusudlejernes Branchefor-

ening, Finans og Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Advokater og Advo-

katfuldmægtige, Foreningen af Danske Inkassoadvokater, FDIM - For-

eningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Foreningen af Registrerede Revisorer/Foreningen af Statsautorise-

rede Revisorer, FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring

og Pension, Fødevarestyrelsen, Giftlinjen, Green Power Denmark, GRA-

KOM, HORESTA, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, I/S Amager

Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, Investeringsfondsbranchen, IT-

Brancheforeningen, ITEK, Justitsministeriet, Kreativitet og Kommunika-

tion, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Kosmetik & Hygi-

ejne Branchen, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale Er-

hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Metroselskabet,

Midttrafik, No Retouch, Nærbutikkernes Landsforening, Patrade Legal

ApS, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende Tandlægers Organi-

sation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for

Samfundsansvar, Sex og Samfund, Statens og Kommunernes Indkøbsser-

vice, Sundhedsstyrelsen, Sydtrafik, Søsportens Brancheforening, Tandlæ-

geforeningen, Teleindustrien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S, Vestre

Landsret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V. S. O. D.), Ørsted

og Østre Landsret.

5. Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger til lovforsla-

get

Bryggeriforeningen

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Live

De Samvirkende Købmænd (DSK)

Forbrugerombudsmanden

GRAKOM, Creative Club og Dansk Fotografisk Forening

Green Power Denmark

Kosmetik- og hygiejnebranchen

Kreativitet & Kommunikation

Mærkevareleverandørerne

No Retouch