L 24 A Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne.

(Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme).

Af: Skatteminister Rasmus Stoklund (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 19-11-2024
3. behandlet, vedtaget 21-11-2024
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Med lovforslaget foreslås det at udmønte de dele af aftalen »Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger«, der vedrører en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme. Aftalen er indgået den 10. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Radikale Venstre, Det Konservativ Folkeparti og Liberal Alliance.

Der foreslås således nye regler om en stigningsbegrænsningsordning, hvorefter dækningsafgiften af erhvervsejendomme årligt ikke kan stige med mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året. Stigningsbegrænsningen tillægges bagudrettet virkning fra og med 2022, så efterreguleringerne af dækningsafgiften i betydelig grad reduceres.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Afstemning:
Vedtaget For stemte 95 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, DF, ALT, UFG,) imod stemte 14 (SF, EL,) hverken for eller imod stemte 0 ()