Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25, Retsudvalget 2024-25
L 22 , L 22 A , L 22 B , L 22 C
Offentligt
2932460_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Astrid Knigge
2024-13740
3486711
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer,
arveloven og databeskyttelsesloven (Forhøjelse af antallet af dommere,
revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af
adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af
sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer og
ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger)
(L 22)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og
databeskyttelsesloven (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af
reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå
møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital
behandling af sager om skifte af dødsboer og ophævelse af krav om
tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger) (L 22), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2024.
Peter Hummelgaard
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 22 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvordan dette lovforslag sikrer retssikkerheden for mindreårige fremadrettet, når der står, at en dommer "kan" bestemme, at værgen for en mindreårig skal betale sagsomkostningerne, hvis de anlægger sag på den mindreåriges vegne
Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer, arveloven og databeskyttelsesloven (Forhøjelse af antallet af
dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer,
udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers
betaling af sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af
dødsboer og ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse
behandlinger) (L 22):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan dette lovforslag sikrer
retssikkerheden for mindreårige fremadrettet, når der står, at en
dommer "kan" bestemme, at værgen for en mindreårig skal
betale sagsomkostningerne, hvis de anlægger sag på den
mindreåriges vegne?”
Svar:
Det fremgår af den foreslåede § 319 a, at retten
kan
bestemme, at værgen
for den mindreårige skal betale sagens omkostninger. Det skyldes, at det
vurderes at være hensigtsmæssigt, at retten af egen drift eller efter
opfordring fra en part kan foretage en konkret vurdering af de samlede
omstændigheder i sagen i forhold til spørgsmålet om sagsomkostninger i
den nævnte situation.
Som det bl.a. fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil den foreslåede regel give retten mulighed for af egen drift
at pålægge værgen for en mindreårig at betale sagsomkostninger til
modparten i stedet for, at den mindreårige, skal betale dem.
Den foreslåede regel vil kun være relevant, i det omfang den mindreårige
parts betaling af sagsomkostninger til modparten ikke er dækket af fri proces
eller retshjælpsforsikring. Der vil endvidere alene kunne træffes
bestemmelse efter den foreslåede regel, hvis en mindreårig part ellers helt
eller delvist ville skulle betale sagsomkostninger til modparten eller
statskassen. Det vil i praksis typisk være, når den mindreårige helt eller
delvis taber sagen, eller sagens udfald må anses ligestillet hermed, f.eks.
hvis sagen hæves af en mindreårig sagsøger i forbindelse med opgivelsen af
det pågældende krav.
Reglen vil alene gælde i sager, der anlægges eller appelleres af værgen på
den mindreåriges vegne. Sidestillet hermed vil være tilfælde, hvor sagen er
Side 2/3
L 22 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvordan dette lovforslag sikrer retssikkerheden for mindreårige fremadrettet, når der står, at en dommer "kan" bestemme, at værgen for en mindreårig skal betale sagsomkostningerne, hvis de anlægger sag på den mindreåriges vegne
anlagt mod den mindreårige, men hvor værgen på den mindreåriges vegne
fremsætter et modkrav til selvstændig dom. Retten vil ved afgørelsen af,
hvorvidt sagsomkostningerne bør betales af værgen, skulle lægge vægt på
sagens karakter og den mindreåriges og værgens økonomiske forhold. Det
vil efter Justitsministeriets opfattelse som udgangspunkt skulle tale imod at
pålægge værgen at betale sagens omkostninger, hvis en sag angår den
mindreåriges selvstændige virksomhed, eller hvis den mindreårige efter sine
økonomiske forhold uden at lide afsavn vil kunne betale
sagsomkostningerne. Retten vil derudover kunne lægge vægt på den
mindreåriges alder. Det vil tale for at pålægge værgen at betale
sagsomkostningerne, at den mindreårige er under 15 år.
Det bemærkes, at reglen alene vil gælde i helt særlige tilfælde, hvor retten
på baggrund af sagens oplysninger og sagens karakter vurderer, at det er
åbenbart urimeligt at lade den mindreårige betale sagens omkostninger.
Retten vil af egen drift eller efter opfordring fra en part skulle tage stilling
til, om sagsomkostningerne skal bæres af den mindreårige selv eller af
dennes værge eller værger. Rettens bestemmelse vil skulle træffes ud fra de
oplysninger om sagen og den mindreårige part, der fremgår af sagens
dokumenter, eller som i øvrigt er kommet frem for retten. Bliver den
mindreårige myndig, mens retssagen verserer, vil den tidligere værge, som
har anlagt sagen på vegne af den mindreårige, i givet fald efter rettens skøn
kunne pålægges at betale den del af sagsomkostningerne, som vedrører
tiden, før den mindreårige blev myndig.
Side 3/3