Grønlandsudvalget 2024-25
L 20
Offentligt
2938967_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. november 2024
Nordatlantkontoret
Julie Christine Gade
Mikkelsen
2024-13776
3487722
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Grønlandsudvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland
(Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner,
digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af
agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.) (L 20)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle
tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og
politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af
lovovertrædelser m.v.) (L 20), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet
til justitsministeren den 23. oktober 2024.
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 20 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om der følger de nødvendige ressourcer med til de berørte myndigheder i Grønland til opgaveløsningen
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Grønlandsudvalg vedrørende forslag
til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt,
kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og
forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led
i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.) (L 20):
”Vil ministeren redegøre for, om der følger de nødvendige
ressourcer med til de berørte myndigheder i Grønland til
opgaveløsningen, når loven implementeres i Grønland?”
Svar:
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at lovforslaget overordnet har
til formål at sikre, at retsplejelov for Grønland er tidssvarende i forhold til
det kriminalitets- og trusselsbillede, der i dag er og fremover kan forventes
i Grønland. Lovforslaget indeholder i den forbindelse en række initiativer,
som berører de forskellige aktører i retssystemet i Grønland.
For så vidt angår de ressourcer, som er forbundet med de enkelte initiativer
i lovforslaget, kan Justitsministeriet generelt henvise til pkt. 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
I relation til de foreslåede regler om aktindsigt fremgår det bl.a. heraf, at det
er vanskeligt at fastlægge det nærmere omfang af det merarbejde, som de
foreslåede regler kan give anledning til hos domstolene og
anklagemyndigheden. Det må dog antages, at der samlet set vil kunne blive
tale om et vist merarbejde for domstolene og anklagemyndigheden, og det
forudsættes, at et sådant merarbejde vil blive afholdt inden for de
eksisterende bevillingsmæssige rammer. Det bemærkes i den forbindelse, at
Retten i Grønland i forbindelse med høringen har påpeget, at Retten i
Grønland ikke er enig i, at merudgifterne kan afholdes inden for de
eksisterende bevillingsmæssige rammer. Domstolsstyrelsen har i relation
hertil bemærket, at de foreslåede lovændringer vil medføre merudgifter for
domstolene i Grønland på 0,1 mio. kr. i år ét efter lovens ikrafttrædelse, og
at det efter omstændighederne vurderes, at merudgifterne kan afholdes
inden for domstolenes økonomiske ramme, samt at beregningerne er
behæftet med usikkerhed, hvilket Justitsministeriet har henholdt sig til. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i den kommenterede høringsoversigt. Det
bemærkes i forlængelse heraf, at det ved indførelsen af den danske ordning
ligeledes blev forudsat, at et sådant merarbejde ville kunne afholdes inden
Side 2/3
L 20 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om der følger de nødvendige ressourcer med til de berørte myndigheder i Grønland til opgaveløsningen
for de eksisterende bevillingsmæssige rammer, jf. Folketingstidende 2003-
04, tillæg A, side 619f.
I relation til de foreslåede regler om efterforskning og bevisførelse fremgår
det af bemærkningerne, at lovændringerne ikke i sig selv har økonomiske
eller
implementeringsmæssige
konsekvenser
for
politiet,
anklagemyndigheden eller domstolene. En øget anvendelse af
efterforskningsmuligheder, der kun delvis er hjemlede i dag, eksempelvis
teleobservation, vil imidlertid kunne medføre merudgifter, der forudsættes
afholdt inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer.
Endelig fremgår det af bemærkningerne, at de foreslåede regler om politiets
anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser
forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område,
som forventes at kunne holdes inden for Justitsministeriets eksisterende
økonomiske ramme.
Der er på den baggrund ikke afsat særskilte ressourcer til de berørte
myndigheder i Grønland til de opgaver, som er forbundet med lovforslaget,
idet disse forventes at kunne håndteres inden for myndighedernes
eksisterende økonomiske rammer.
Side 3/3