Fremsat 26-03-2025
Sat på dagsorden til 1. behandling 10-04-2025
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Lovforslaget forhøjer mediechecken permanent fra 2026 med 400 kr. fra de nuværende 1.085 kr. (2025-niveau), og indebærer tillige, at der i august 2025 udbetales en forhøjelse med halvårsvirkning på 200 kr. til de pensionister, som i januar har fået udbetalt mediecheck for 2025, og som på udbetalingstidspunktet fortsat har en personlig tillægsprocent på 100.
Lovforslaget ændrer ikke på reglerne vedrørende mediecheck i øvrigt. Udbetalingen af den halvårlige forhøjelse i 2025 og den helårlige forhøjelse fra 2026 følger dermed de gældende regler for udbetaling af mediecheck.
Lovændringen foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.