Det handler om L 170. Jeg har tilladt mig at skrive en længere tale, og derfor springer jeg lige alle de indledende vendinger over. I forbindelse med ny synslov bekymrer det mig, at der ikke har været mere fokus på bremser på store køretøjer, især nogle løsninger, der gør op med de kedelige statistikker, politiets bremserullefelt viser, når det gælder sættevogne og påhængsvogne. Transportministeren ved lige så godt som Danmarksdemokraterne, at der er store udfordringer med lovligheden af bremser på køretøjer, der er spændt efter lastvogne, også i Danmark.
Jeg har en klar holdning til dette problem, som er blevet bekræftet af min oplevelse i transportbranchen og på besøg ved politiets og Færdselsstyrelsens vejsidekontroller. Jeg vil for øvrigt gerne have en yderligere dialog med transportministeren og Transportudvalget ude ved sådan en kontrol. Vi skal simpelt hen ud og se de problemer, der er, sammen.
Jeg er desuden af den opfattelse, at trafiksikkerheden ikke bliver bedre af, at de dansk indregistrerede sættevogne kan synes andre steder end i danske synshaller. Hvilken garanti har vi for, at bremserne bliver synet med lovens minimumskrav for bremsepræstationer, når disse syn sker i andre lande end i Danmark? Jeg savner dokumentation.
Færdselsstyrelsen fører ikke statistik over deres vejsidekontroller og måler for øvrigt sjældent med trykluft på bremsetest, som de jo skal i synshallerne. Jeg er desuden uforstående over for, hvorfor der benyttes to forskellige bremsetestmetoder og to direktiver. Det må være en sag, vi skal forholde os til i udvalgsbehandlingen. Færdselsstyrelsen bruger en metode, politiet en anden metode.
Min klare oplevelse er, at politiet udfører kontrollerne fagligt korrekt. De bruger altid trykluft, når de tester bremser, og samtidig har politiet sanktionsmulighederne for at fjerne farlige køretøjer fra landevejen, dette især, når det drejer sig om bremser, hvilket må være væsentligt i forhold til trafiksikkerheden, hvor politiets statistikker gennem flere år har vist og bekræftet, at vejsidekontroller er nødvendige. Jeg henviser for øvrigt ordførerne til det foretræde, vi havde den 18. marts fra FDL, som fremlagde problematikken meget fint.
Jeg har stillet spørgsmål til justits- og transportministeren omkring udlevering af politiets statistikker flere gange og afventer stadig væk de seneste års statistikker udleveret. Jeg ved, at politiets statistik og de statistikker, jeg har set, viser, at der er fejl på cirka halvdelen af de kontrollerede trailere og påhængsvogne, hvilket jeg anser som et åbenlyst problem, der bekymrer mig. Danmarksdemokraterne ønsker derfor i forbindelse med ny synslov, at der i fremtiden er krav til, at alle danske synshaller skal lave elektronisk bremsetestudskrift ved alle syn. Det kan være en løsning på de bremsekraftudfordringer, der er i Danmark.
I høringssvarene nævner ingen jo bremseproblemer, hvilket jeg for øvrigt undrer mig over. Jeg ved, at rigtig mange i branchen kender til dem.
Desuden ser jeg et problem i forhold til kvaliteten i synshallerne, når en bus eksempelvis kan synes kl. 10 om formiddagen og så blive standset i en vejsidekontrol samme eftermiddag, hvor bussen får afmonteret nummerplader, fordi bremserne ikke virkede. Jeg ser et problem, når en bus, der burde være sikkerhedsmæssig forsvarlig, bliver stoppet og får kørselsforbud, få timer efter at den er godkendt i en synshal.
Når vognmanden så efterfølgende henvender sig til synshallen og konfronterer vedkommende, er svaret, at de bremser virkede fint, da de synede køretøjet. Havde vi en elektronisk udskrift af bremsekrafttesten, havde det været meget gavnligt både for synshallen og vognmanden.
For at sikre en høj og ensartet kvalitet og sikre køretøjet i trafikken skal der i min optik altid udleveres en elektronisk bremsetestudskrift ved hvert syn. Det er i min optik dokumentation for, at bremserne er i orden, og hvor gode de er. Danmarksdemokraterne vil gerne tage ansvar for, at trafiksikkerheden højnes, og at vognmændenes økonomi styrkes, ved at trailerbremser bliver lige så virksomme som lastbilernes bremser.
Og så undrer jeg mig endnu en gang over, at ud af 37 høringsberettigede organisationer har kun 10 indsendt svar. Det undrer mig. Kan dette have noget med tidspunktet at gøre, hen over jul og nytår? Høringsperioden var fra den 20. december og frem.
Danmarksdemokraterne kan umiddelbart ikke støtte det nuværende forslag, og vi afventer udvalgsbehandlingen og resultatet heraf. Jeg håber desuden som nævnt, at transportordførerne er åbne for, at vi alle bliver klogere på dette, og kan finde tid til at besøge politiets bremserullefelt i drift ved førstkommende lejlighed, hvilket jeg for øvrigt ved flere lejligheder i udvalget har bedt om bliver iscenesat. Tak for ordet.