Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 150
Offentligt
3001292_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Dina Raabjerg (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
1313
4. April 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 3
til L 150 (Udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i
selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvad
er ministerens holdning til, at det øger usikkerheden for iværksættere, at de
ikke kan få beregnet den bedst mulige dagpengesats, hvis de bliver ledige, alene
fordi de ikke må medregne den indkomst, de har tjent som iværksættere ved bereg-
ningen af arbejdsløshedsdagpenge? Og finder ministeren, at dette er i tråd med
Iværksætteraftalens intention og ånd om at understøtte flere i at blive iværksættere,
herunder ved at mindske den økonomiske usikkerhed som er forbundet med iværk-
sætteri?”
Svar:
Lovforslaget er udmøntet i overensstemmelse med Aftale om Iværksætterpakken
og Reformkommissionens anbefaling.
Forslaget skal understøtte lønmodtagere i at tage springet som iværksættere og give
dem større sikkerhed, hvis de går konkurs med deres nye virksomhed. Derfor gør
vi det muligt for nye iværksættere at bruge lønmodtagerbeskæftigelse fra før op-
start af deres virksomhed.
På den måde er initiativet et supplement til de gældende optjenings- og beregnings-
regler. Det er allerede i dag muligt for selvstændige at optjene ret til dagpenge og få
beregnet en dagpengesats, hvis virksomhedens overskud, evt. kombineret med løn-
modtagerbeskæftigelse, berettiger til det. Muligheden for at udvide dagpengeretten
til iværksættere betyder, at de nu kan vælge i stedet at tage udgangspunkt i lønmod-
tagerbeskæftigelse
inden
opstarten af den selvstændige virksomhed.
Med det nye dagpengeinitiativ kan den selvstændige altså vælge at fokusere på løn-
modtagerbeskæftigelse året inden opstart af den selvstændige virksomhed til optje-
ning og beregning af en given dagpengesats. Den selvstændige får med lovforslaget
derved klarhed over muligheden for at modtage dagpenge de første fem år efter op-
start af den selvstændige virksomhed. Jeg er derfor overbevist om, at det mindsker
noget af den usikkerhed, der følger med at tage springet som iværksætter.
L 150 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at det øger usikkerheden for iværksættere, at de ikke kan få beregnet den bedst mulige dagpengesats, hvis de bliver ledige
Jeg finder derfor, at forslaget i dets nuværende form øger sikkerheden for iværk-
sættere, idet vi indfører et supplement til de gældende regler ud fra ånden og inten-
tionen med Iværksætterpakken.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2