Folketingets Lovsekretariat Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. april 2025
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 147 stillet af udvalget den 20. marts
2025 efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Af lovforslaget fremgår det, at de administrative konsekvenser bl.a. forven-
tes at bestå i, at virksomhederne vil have IT-omstillingsomkostninger for-
bundet med videregivelse af en række produktspecifikke oplysninger på
grund af de ændrede oplysningskrav ved indgåelse af forbrugeraftale. Vil
ministeren i den sammenhæng oplyse et estimat for, hvad omstillingsom-
kostningerne forventes at blive for erhvervslivet? Hvis ikke det er muligt
at kvantificere omstillingsomkostningerne, bedes ministeren redegøre for
baggrunden herfor.
Svar:
Jeg kan oplyse, at de administrative konsekvenser, herunder IT-omstil-
lingsomkostninger, der nævnes i lovforslaget, vedrører lovforslagets § 2,
som implementerer ECGT-direktivet i forbrugeraftaleloven.
Da forbrugeraftaleloven hører under Justitsministeriets ressort, har jeg til
brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra Justitsministeriet, som har op-
lyst følgende:
”For så vidt angår lovforslagets § 2, der implementerer ECGT-direktivet
i
forbrugeraftaleloven, har det ikke været muligt for Erhvervsstyrelsens Om-
råde for Bedre Regulering (OBR) at kvantificere de administrative konse-
kvenser for erhvervslivet på nuværende tidspunkt, jf. herom pkt. 5 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger. Dette skyldes, at det ikke har været
muligt at indhente data om virksomhedernes IT-omstilling, bl.a. fordi, at
en række konkrete krav til virksomhederne endnu ikke er afklarede i EU-
reguleringen.
Det bemærkes i den forbindelse, at der med ECGT-direktivets artikel 2, nr.
5, indsættes en ny artikel 22a i forbrugerrettighedsdirektivet om harmoni-
seret meddelelse og harmoniseret mærke, som skal anvendes, når erhvervs-
drivende skal give oplysninger til forbrugerne efter forbrugerrettighedsdi-
rektivets artikel 5, stk. 1, litra e-ea, og artikel 5, stk. 1, litra 1-la. Det følger
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk