Folketingets Lovsekretariat Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. april 2025
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 147 stillet af udvalget den 20. marts
2025 efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere Erhvervsstyrelsens egen vurdering af, at lov-
forslaget vil medføre væsentlige administrative konsekvenser for dansk er-
hvervsliv?
Svar:
Jeg kan oplyse, at Erhvervsstyrelsens vurdering af, at lovforslaget vil med-
føre væsentlige administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv vedrører
lovforslagets § 2, der implementerer ECGT-direktivet i forbrugeraftalelo-
ven.
Da forbrugeraftaleloven hører under Justitsministeriets ressort, har jeg til
brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra Justitsministeriet, som har op-
lyst følgende:
”Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv
2024/825/EU af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF og
2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne
omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem
bedre oplysning (ECGT-direktivet). ECGT-direktivet er et totalharmonise-
ringsdirektiv, og lovforslaget er et udtryk for en så direktivnær implemen-
tering som muligt for at sikre en hensigtsmæssig og korrekt implemente-
ring.
Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget været
i dialog med Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) med
henblik på at afdække de administrative konsekvenser af lovforslagets § 2,
der implementerer ECGT-direktivet i forbrugeraftaleloven.
Som det fremgår af pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har
OBR vurderet, at lovforslagets § 2 med stor sandsynlighed vil medføre væ-
sentlige administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.
Med ”væsent-
lige administrative konsekvenser” forstås ifølge Erhvervsministeriets vej-
ledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger konsekvenser på
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk