Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-55387
2024 - 5282
6. November 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (L 14), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren give tilsagn om at følge udviklingen og foretage en evaluering af,
om loven kommer til at virke i henhold til de politiske intentioner, når loven har
virket i f.eks. 1 år, og i evalueringen specifikt redegøre for, hvordan bestemmelsen
i lovens § 3, stk. 1, nr. 2, om, at der ikke må indkvarteres mere end to personer pr.
beboelsesrum, men at der dog kan bo flere end to personer pr. beboelsesrum, hvis
boligen er af en sådan størrelse, at der er et areal på 20m2 eller mere pr. person ef-
ter husstandsforøgelsen, efterleves og fungerer i praksis?
Og vil ministeren tillige i evalueringen lade indgå en vurdering af, om der med in-
spiration i bl.a. de norske regler, kan være grundlag for en yderligere skærpelse af
kravene til max. antal beboere pr. beboelsesrum?”
Svar:
Jeg vil naturligvis følge udviklingen og udmøntningen af den kommende lov om
indkvartering af ansatte.
Det følger af den politiske aftale af 23. maj 2024, at aftalepartierne i 2026 vil drøfte
de indledende erfaringer med boligtilsynet. Jeg vil gerne give tilsagn om, at antallet
af beboere pr. beboelsesrum vil indgå i de drøftelser.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister