Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 14
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om indkvartering af ansatte (L 14)
Til § 5
1)
Stk. 2
affattes således:
”Arbejdstilsynet har med forudgående retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til
den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere ansatte, i det omfang, det er påkrævet,
for at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn efter § 4. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Arbejdstilsynet
har herudover alene adgang til den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere
ansatte, uden forudgående retskendelse, hvis der foreligger frivillig accept fra de ansatte som er
indkvarteret i boligen, øvrige beboere af boligen samt arbejdsgiveren, som har stillet boligen til rådighed
for de ansatte.”
[Arbejdstilsynet får alene adgang til boliger med retskendelse eller med frivillig accept fra de ansatte og
arbejdsgiver samt eventuelle andre beboere af boligen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af det fremsatte forslag til § 5, stk. 2, at Arbejdstilsynet uden retskendelse mod behørig
legitimation til enhver tid har adgang til den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller
flere ansatte, i det omfang, det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn efter § 4.
Det foreslås med dette ændringsforslag, at Arbejdstilsynet kun med forudgående retskendelse kan få
adgang til boliger, som arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte, og i det omfang, det er påkrævet for,
at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn efter § 4. Det foreslås herudover, at Arbejdstilsynet alene har adgang
til boliger, som arbejdsgiver stiller til rådighed for en eller flere ansatte, uden forudgående retskendelse,
hvis der foreligger frivillig accept fra de ansatte, som er indkvarteret i boligen, øvrige beboere af boligen
samt arbejdsgiveren, som har stillet boligen til rådighed for de ansatte.
Ændringsforslaget medfører, at Arbejdstilsynet kun har adgang til boligen med forudgående
retskendelse, eller i det omfang der foreligger frivillig accept fra de ansatte og arbejdsgiver, og
herudover også fra eventuelle andre beboere af boligen.
Ændringsforslaget sikrer, at såvel ansatte som eventuelt andre beboere af boligen skal give frivillig
accept til, at Arbejdstilsynet får adgang til deres bolig, hvis der ikke foreligger forudgående retskendelse
om adgang til boligen.
L 14 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, der sikrer, at Arbejdstilsynets adgang til boliger, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte, som led i tilsynets kontrolfunktion, kun kan ske ved forudgående retskendelse, hvis ikke der foreligger forudgående frivillig accept fra arbejdsgiver og de(n) ansatte om, at kontrolbesøget af boligen kan foretages
Ændringsforslaget sikrer herudover, at arbejdsgiveren altid skal give forudgående accept til at
Arbejdstilsynet får adgang til sådanne boliger, uanset om der er tale om arbejdsgivers egen bolig,
medmindre Arbejdstilsynet har forudgående retskendelse om adgang til boligen.