Indfødsretsudvalget 2024-25
L 136
Offentligt
2983128_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 6. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til L
136 efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 136:
Vil ministeren redegøre for, hvor længe en ansøgning om indfødsret kan ligge i
dvale i ministeriet, og er ministeren enig i, at en ansøgning bør slettes efter f.eks. 3
års passivitet fra afslag?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der
spørges til, hvor længe ministeriet opbevarer en ansøgning om dansk statsborger-
skab i de tilfælde, hvor en ansøger er blevet meddelt afslag på sin første ansøgning
om dansk statsborgerskab, hvor der er betalt gebyr, men senere ønsker at genan-
søge gebyrfrit.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet
opbevarer en ansøgers sag så længe, det er nødvendigt for at kunne udføre mini-
steriets opgaver i relation til at fastlægge et retskrav eller gøre et retskrav gældende
eller forsvare et retskrav på statsborgerskab.
En sag om statsborgerskab bevares til brug for eventuelle senere sager hos Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet. Oplysningerne kan f.eks. indgå i fremtidige an-
søgninger om naturalisation, sager om frakendelse af dansk statsborgerskab eller
en ansøgers børns eventuelle sager om statsborgerskab.
2.
Jeg finder det på den baggrund ikke hensigtsmæssigt, hvis en ansøgning om stats-
borgerskab slettes efter tre år som foreslået af spørgeren, idet der vil være oplys-
ninger i en tidligere ansøgning, som kan være relevante for en senere sager.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at de gæl-
dende regler for betaling af gebyr i forbindelse med ansøgninger om dansk stats-
borgerskab ved naturalisation fremgår af indfødsretslovens § 12, stk. 1. Det følger
Side
1/2
26. februar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2025 - 2421
3113398
L 136 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvor længe en ansøgning om indfødsret kan ligge i dvale i ministeriet
heraf bl.a., at der ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved natu-
ralisation betales et gebyr på 4.000 kr., og der betales kun gebyr én gang. Som reg-
lerne er i dag, kan en ansøger, der har fået afslag på en ansøgning om dansk stats-
borgerskab, således genansøge uden på ny at skulle betale gebyr.
Med dette lovforslag foreslås det ændret, sådan at det fremadrettet kun er den
første genansøgning, der er gratis, og at der ved anden og efterfølgende genansøg-
ninger indføres et gebyr.
Formålet med dette er at modvirke, at ansøgere, der modtager et afslag, ukritisk
genansøger i tilfælde uden rimelig udsigt til et andet resultat og dermed risikerer at
øge den generelle sagsbehandlingstid for sager om dansk statsborgerskab ved na-
turalisation.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2