Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 6. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L
136 efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 136:
Vil ministeren estimere, hvad behandlingen af en gennemsnitlig ansøgning om
dansk indfødsret koster i 2025, og på baggrund heraf yde teknisk bistand til et æn-
dringsforslag med bemærkninger om, at ansøgningsgebyret skal afspejle de fakti-
ske omkostninger?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der ikke foreligger en præ-
cis opgørelse af omkostningerne til behandling af sager om statsborgerskab. Det
skyldes, at det ikke er muligt at opgøre de samlede udgifter til behandling af natu-
ralisationsansøgninger ud fra tilgængelige regnskabsoplysninger, idet en sådan op-
gørelse bl.a. vil forudsætte registreringer af, hvor meget området trækker på en
række fælles funktioner, som ikke foreligger i dag.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan dog i forhold til sagsomkostningerne
ved behandlingen af naturalisationsansøgninger oplyse, at det skønnes, at det nu-
værende gebyr på 4.000 kr. for indgivelse af ansøgning om naturalisation dækker
omkring halvdelen af de samlede omkostninger forbundet med sagsbehandlingen.
2.
Nedenfor er anført et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, som spør-
geren anmoder om. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at
idet det i praksis ikke er muligt at opgøre de faktiske omkostninger ved behandling
af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation, er det på baggrund af oven-
stående skøn lagt til grund, at omkostningerne udgør omkring 8.000 kr., hvilket er
afspejlet i ændringsforslaget.
Regeringen kan ikke støtte ændringsforslaget.
5. marts 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 2390
3112057
Side
1/2