Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 122
Offentligt
2981262_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24-02-2025
J nr.
2025 - 607
Akt-id
589343
Svar på KEF L122 – spm. 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 27. januar 2025 stillet mig
følgende spørgsmål om L122 Forslag til lov om supplerende bestemmelser til
ecodesignforordningen mv., som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Forbrugerrådet Tænk, jf. L 122 - bi-
lag 2?
Svar
Jeg skal indledningsvist bemærke, at høringssvaret fra Forbrugerrådet Tænk er
modtaget tre dage efter høringsfristen og derfor ikke indgår i høringsnotatet. De
fremsendte bemærkninger vil dog stadig indgå i de videre overvejelser i forbin-
delse med lovforslaget og de øvrige forhold, som rejses i høringssvaret.
I høringssvaret fremhæves følgende punkter:
1. Behov for allokering af ressourcer til håndhævelse
2. Onlinemarkedspladser skal tildeles importørforpligtelser
3. Sprogbrug medfører risiko for greenwashing
4. Danmark skal have en ambitiøs tilgang til implementeringen
5. Behov for fremdrift i arbejdet med de delegerede retsakter
6. Forordningens regler kan ikke stå alene
For punkt 1 og 2, er der indhentet bidrag fra Sikkerhedsstyrelsen, der med lov-
forslaget foreslås udpeget som markedsovervågningsmyndighed efter ecode-
signforordningen.
Vedrørende punkt 1) om allokering af ressourcer til håndhævelse, oplyser Sik-
kerhedsstyrelsen følgende:
”Det er vigtigt, at kravene i ecodesignforordningen håndhæves effektivt. Effektiv
håndhævelse er en forudsætning for, at forordningen opnår den ønskede klima-
og miljøeffekt, og at der sikres lige vilkår på det europæiske marked.
Sikkerhedsstyrelsen tilrettelægger generelt sin kontrol ud fra en risikobaseret til-
gang og ved anvendelse af forskellige kontrolindsatser, herunder udtagelse af
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
L 122 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til høringssvar af 24/1-25 fra Forbrugerrådet Tænk
2981262_0002.png
fysiske produkter og virksomhedsbaseret markedsovervågning. Det vil bl.a.
sige, at Sikkerhedsstyrelsen yder vejledning for at hjælpe virksomhederne med
at forstå reglerne og fokuserer sine kontrolindsatser på de virksomheder, hvor
risikoen for overtrædelse er størst.”
Vedrørende punkt 2) om ønsket om at pålægge onlinemarkedspladser importør-
forpligtelser, oplyser Sikkerhedsstyrelsen følgende:
”Med
lovforslaget foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde udbydere af
onlinemarkedspladser at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt,
der ikke er i overensstemmelse med gældende ecodesignkrav mv., alternativt
udtrykkeligt vise en advarsel til slutbrugerne ifm. det pågældende produkt. Det
foreslås desuden, at onlinemarkedspladser vil kunne blokeres, hvis påbud ikke
overholdes.
Som reglerne er i dag, har onlinemarkedspladserne i udgangspunktet ikke et
proaktivt ansvar for at sikre sig, at de produkter, der bliver solgt via deres plat-
forme, rent faktisk lever op til gældende EU-regler. Dette udfordrer håndhævel-
sesopgaven og forbrugersikkerheden samt resulterer i ulige konkurrencevilkår
for europæiske virksomheder.
Regeringen har længe arbejdet for at disse onlinemarkedspladser får et større
og proaktivt ansvar for at sikre, at produkter, som de formidler mellem sælgere i
tredjelande og forbrugere i EU, lever op til EU-regler.
Over de senere år har regeringen under relevante EU-forhandlinger arbejdet for
at pålægge onlinemarkedspladserne et større og mere proaktivt ansvar. Des-
værre har det ikke mødt tilstrækkelig opbakning. Regeringen fortsætter dog ind-
satsen.
Derudover har regeringen i efteråret 2024 nedsat en tværgående taskforce med
inddragelse af relevante myndigheder og organisationer, der skal styrke samar-
bejdet og indsatsen – både i Danmark og i EU.”
Vedrørende punkt 3) om sprogbrug.
Sprogbrug i forordningen er fastsat af EU, og afspejles i lovforslaget.
Ecodesignforordningen er en rammeforordning og fastlægger bl.a. rammen for
over de kommende år at fastsætte krav til miljøvenligt design, som prioriterede
produkter skal efterleve for at blive bragt i omsætning eller taget i brug. Formålet
er at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed samt at sikre bæredyg-
tige produkters frie bevægelighed i det indre marked.
Vedrørende punkt 4) om implementeringen af forordningen.
Side 2/3
L 122 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til høringssvar af 24/1-25 fra Forbrugerrådet Tænk
2981262_0003.png
Regeringen har under forhandlingerne af forordningen lagt stor vægt på at fast-
holde et ambitiøst niveau på det udvidede anvendelsesområde for reguleringen,
og at forordningen understøtter EU’s klima-, energieffektivitets- og miljømål. Når
forordningen udmøntes i konkrete produktkrav, vil regeringen prioritere indsat-
sen ud fra danske styrkepositioner eller væsentlige erhvervsinteresser. Der er
dertil igangsat et tværministerielt samarbejde omkring forordningen, herunder
vedrørende målrettet kommunikation til virksomheder om de krav, som vil følge
af ecodesignforordningen.
Vedrørende punkt 5) om behov for fremdrift ift. delegerede retsakter.
Regeringen er enig i, at der er behov for fremdrift i vedtagelsen af delegerede
retsakter. Dette indebærer, at Europa-Kommissionen igangsætter forberedende
studier, udarbejder grundige konsekvensvurderinger, så produkter med størst
potentiale for miljø- og klimaforbedringer prioriteres, og fremlægger udkast til
delegerede retsakter, hvormed krav for de enkelte produktgrupper vedtages.
Yderligere bemærkes, at ecodesignforordningen løbende vil erstatte kravene i
det nuværende ecodesigndirektiv, der i dag sætter rammen for ecodesignkrav til
energirelaterede produkter.
Vedrørende punkt 6) om, at forordningens regler ikke kan stå alene.
De nævnte forslag til supplerende initiativer ligger uden for lovforslagets anven-
delsesområde. Det bemærkes, at der med afsæt i ecodesignforordningen vil
kunne stilles krav til de fleste aspekter af produkters livscyklus, som inkluderer
holdbarhed, genbrugelighed, opgraderingsmuligheder samt reparerbarhed, som
bidrager til den cirkulære omstilling. Ecodesignforordningen vurderes dermed at
kunne understøtte fremstilling af langtidsholdbare produkter og fremme brugen
af reparationer til gavn for miljø og klima.
Der henvises i øvrigt til høringsnotat vedrørende forslag til lov om supplerende
bestemmelser til ecodesignforordningen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 3/3