Retsudvalget 2024-25
L 120
Offentligt
2985829_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. marts 2025
Politikontoret
Emilie Green Lykke
2025-01599
3607812
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning (Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement
til opholdsforbud) (L 120)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Forsøgsordning
med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud) (L 120), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 120 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorfor ordningen ikke gøres landsdækkende, idet tryghed ikke må afhænge af postnummeret
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til
opholdsforbud) (L 120):
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor ordningen ikke gøres
landsdækkende, idet tryghed ikke må afhænge af
postnummeret?”
Svar:
Som jeg også tilkendegav under 1. behandlingen den 28. januar 2025, tager
vi med dette lovforslag det næste markante skridt i forhold til at styrke
indsatsen over for bl.a. stalking og partnervold.
Lovforslaget har nemlig til formål at iværksætte en forsøgsordning med
elektronisk kontrol som supplement til et opholdsforbud – den såkaldte
”omvendte fodlænke”. Fodlænken skal give en bedre beskyttelse af bl.a.
ofre for stalking og partnervold og samtidig forbedre muligheden for at
håndhæve opholdsforbud.
Med forsøgsordningen sender vi et tydeligt signal om, at det er den, der
f.eks. udøver stalking, som må bære byrden for at beskytte offeret mod den
uønskede kontakt.
Det er vigtigt, at ordningen bliver testet grundigt, så vi ikke ender med en
ordning, som skaber flere problemer, end den løser. Myndighederne skal
være gearet til at håndtere ordningen, ligesom den ikke må give ofrene en
falsk følelse af tryghed. Der er en række forhold, som vil skulle afprøves i
praksis, herunder teknologien og den kontrollerede persons medvirken og
ageren. Erfaringer fra den norske ordning viser eksempelvis, at der kan
forekomme mange fejlalarmer, som skal håndteres undervejs.
Der er derfor med lovforslaget lagt op til en forsøgsordning. Der vil i
forbindelse med forsøgsordningen blive stillet GPS-fodlænker til rådighed,
så i alt 15 personer kan være under GPS-overvågning på samme tid.
Ordningen vil i første omgang blive iværksat i tre udvalgte politikredse, og
ordningen vil blive evalueret efter cirka tre år.
Jeg både håber og tror, at vi med forsøgsordningen kan øge sikkerheden og
trygheden for personer, der er udsat for bl.a. partnervold og stalking, og at
Side 2/3
L 120 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorfor ordningen ikke gøres landsdækkende, idet tryghed ikke må afhænge af postnummeret
forsøgsordningen – ligesom i Norge – viser sig at have en afskrækkende
effekt på potentielle voldsudøvere.
Jeg glæder mig til at følge erfaringerne fra forsøgsordningen med henblik
på, at vi på sigt kan udrulle en landsdækkende ordning – til gavn for bl.a.
ofre for partnervold og stalkingofre i hele landet.
Side 3/3