Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5156
24. oktober 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
4 (L 12
–
bilag 2), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Be-
skæftigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 4 til L 12:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 4/10-24 fra KL, jf. L 12
–
bilag 2?”
Svar:
Arbejdspligten har en markant og principiel betydning for regeringen. Jeg mener
helt afgjort, at det er nødvendigt, at vi stiller større krav til nytilkomne og til ind-
vandrere, som er kommet til Danmark for mange år siden, men som alligevel ikke
er blevet en del af det arbejdende fællesskab. Det er både rimeligt for samfundet,
og det er værdigt for den enkelte.
Derfor deler jeg
ikke KL’s
opfattelse af, at arbejdspligten ikke er den rigtige vej at
gå. Jeg anerkender, at kommunerne står over for en stor opgave, når det kommer til
at implementere arbejdspligten, men jeg synes også, at det er et nødvendigt initia-
tiv, som skal gøre op med den passive forsørgelseslogik, der desværre findes i dele
af vores samfund.
Faktum er, at vi hidtil ikke har formået at integrere målgruppen tilstrækkeligt på ar-
bejdsmarkedet. Alt for mange udlændinge står desværre uden for arbejdsfællesska-
bet, og det er til trods for, at beskæftigelsen aktuelt er høj. Jeg tror på, at arbejds-
pligten kan bringe disse borgere tættere på arbejdsmarkedet.
Udgangspunktet i arbejdspligten bliver, at borgerne skal bidrage i 37 timer om
ugen. Vi ønsker, at hovedparten af disse timer bruges i virksomhedsrettede tilbud,
og derfor begrænser vi brugen af vejledning og opkvalificering i arbejdspligten.
Begrænsningen indebærer, at kommunerne kan give forskellige tilbud om vejled-
ning og opkvalificering som led i arbejdspligten, hvis kurserne er korte og har et
klart og tydeligt beskæftigelsesfokus, der kan føre til, at borgeren kan påbegynde et
konkret job.
Uanset begrænsningen i adgangen til vejledning og opkvalificering vil programmet
efter integrationsloven fortsat omfatte danskuddannelse for alle nytilkomne udlæn-