Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024
–
5156
24. oktober 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
3 (L 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor tallene i BEU alm. del bilag 280 er renset for
ukrainerne, herunder om det skyldes, at ukrainerne ikke vil være omfattet af mind-
stesatsen og arbejdspligten hvis de stadig har ophold i Danmark efter at aftalen er
vedtaget, og vil ministeren redegøre for, hvor mange fuldtidspersoner disse ukrai-
nere udgør?”
Svar:
Fordrevne fra Ukraine indgår ikke i tabel 1 i BEU alm. del bilag 280 af 26. septem-
ber 2024 (samling 2023-24). Personer med opholdstilladelse efter lov om midlerti-
dig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ukraine-særloven)
–
indgik heller ikke i beregningerne, som blev lagt til grund for kontanthjælpsafta-
lerne.
Efter gældende regler kan fordrevne fra Ukraine modtage selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelse), fordi de ikke opfylder optje-
ningsreglerne for kontanthjælp. Med L 51
Forslag til lov om ændring af lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Forlæn-
gelse af opholdsgrundlaget efter Ukraine-særloven)
foreslår regeringen, at op-
holdsgrundlaget for personer med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven forlæn-
ges til den 17. marts 2026. Forlængelsen indebærer, at fordrevne fra Ukraine vil
modtage mindstesats, idet mindstesatsen 1. juli 2025 træder i stedet for SHO-ydel-
sen.
Det fremgår desuden af L 12
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for bor-
gere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssyste-
met),
at arbejdspligten ikke skal finde anvendelse for personer med opholdstilla-
delse efter Ukraine-særloven. Det fastholdes med L 51, at fordrevne fra Ukraine
ikke skal omfattes af den nye arbejdspligt for nuværende. De fordrevne fra Ukraine
skal fortsætte i de samme indsatser efter integrationsloven som hidtil. Undtagelsen
skal ses i lyset af det særlige opholdsgrundlag, som de fordrevne fra Ukraine har.