Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
L 116
Offentligt
2967469_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 10. januar 2025 bedt om min
besvarelse af spørgsmål 7 til L 116
Forslag til lov om ændring af lov om plan-
lægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og cam-
pering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlæg-
ning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge
af opgavebortfald).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål 7
”Er
det i forbindelse med lovændringen afklaret, om der i de relevante ministe-
rier er sikret ressourcer til at varetage indsigelsesbeføjelsen på de relevante om-
råder?”
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget, vurderes det, at den foreslåede ændring af plan-
lovens § 29, stk. 1, så ministeren for byer og landdistrikter (Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen) ikke længere vil skulle fremsætte indsigelser på vegne af samt-
lige statslige myndigheder, i begrænset omfang vil kunne medføre øget admini-
stration i de øvrige sektorministerier.
Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige sektorministerier også i dag har
administrative opgaver knyttet til sager om forslag til kommuneplanlægning.
Der kan i den forbindelse også henvises til svaret på spørgsmål 6 til L 116.
Ændringen vil desuden give sektorministerierne mulighed for at tilrettelægge
processen og dermed skabe mere fleksibilitet i opgaveløsningen, f.eks. i forhold
til den direkte dialog med kommunen.
Sektorministerierne vil
som i dag
have de fornødne ressourcer til at varetage
de opgaver, der er forbundet med indsigelsesbeføjelsen efter planlovens § 29,
stk. 1.
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 464166
Dato: 20. januar 2025