Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
L 116
Offentligt
2967459_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 10. januar 2025 bedt om min
besvarelse af spørgsmål 3 til L 116
Forslag til lov om ændring af lov om plan-
lægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og cam-
pering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlæg-
ning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge
af opgavebortfald).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål 3
”Vil
ministeren oversende en redegørelse over de konkrete bureaukratiske om-
råder, som ville kunne nedlægges på baggrund af lovforslaget, samt på hvilke
områder man regner med, at nyt bureaukrati vil opstå?”
Svar:
Planlovens § 29, stk. 1, foreslås ændret, så beføjelsen til at fremsætte indsigelse
over for forslag til kommuneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med
de nationale interesser i kommuneplanlægningen, ikke længere vil blive vareta-
get af Plan- og Landdistriktsstyrelsen på vegne af samtlige statslige myndighe-
der. Den foreslåede ændring vil medføre en administrativ lettelse for Plan- og
Landdistriktsstyrelsen. Som det fremgår af lovforslaget, vurderes det, at ændrin-
gen i begrænset omfang vil kunne medføre øget administration i de øvrige sek-
torministerier. Ændringen vil desuden give sektorministerierne mulighed for at
tilrettelægge processen og dermed skabe mere fleksibilitet i opgaveløsningen.
Planlovens § 29, stk. 1, foreslås desuden ændret, så aflastningsområder uden for
hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort vil udgå som nationale interesser i
kommuneplanlægningen. Ændringen vil medføre administrative lettelser i hen-
holdsvis Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø.
Planlovens § 29, stk. 2, foreslås ophævet, så der ikke længere vil være pligt til at
fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen
uden for udviklingsområderne. Ændringen vurderes at udgøre en administrativ
lettelse for Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Endelig vil den foreslåede undtagelse fra tilladelseskravet i sommerhuslovens
§ 8, stk. 1, for grundejerforeningers erhvervelse af ubebyggede fællesarealer til
brug for foreningens medlemmer medføre en administrativ lettelse for Plan- og
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 464166
Dato: 20. januar 2025
L 116 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om de bureaukratiske konsekvenser af lovforslaget
2967459_0002.png
Landdistriktsstyrelsen. Denne del af lovændringen vil i øvrigt medføre en admi-
nistrativ lettelse for de grundejerforeninger, der ønsker at købe ubebyggede are-
aler til brug for foreningens medlemmer.
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl
Akt nr.: 464166
Side 2