L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Erhvervsudvalget 2024-25
L 113
Offentligt

Lovforslag nr.

113

Folketinget 2024-25

Fremsat den 11. december 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes besætning, søloven

og forskellige andre love

(Fratagelse af retten til at arbejde på danske skibe for søfarende, der begår personfarlig kriminalitet om bord eller i relation til

tjenesten, ny uddannelse for færgenavigatører, justering af årlig afgift for skibe og ikraftsættelse for Grønland af ændringer til

søloven og lov om sikkerhed til søs)

§1

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221

af 11. februar 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 243 af 7.

marts 2023 og ved § 1 i lov nr. 1773 af 28. december 2023,

foretages følgende ændringer:

§ 29 e

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Retten til at gøre tjeneste om bord kan ved dom

frakendes den, som har gjort sig skyldig i overtrædelser af

straffeloven, såfremt forbrydelsen er sket om bord eller i re-

lation til tjenesten, og forbrydelsen er egnet til at fremkalde

utryghed om bord.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder med de begrænsninger, der følger

af straffelovens §§ 7, 10, 10 a og 10 b, også anvendelse på

handlinger foretaget i udlandet.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

§ 29 e, stk. 3,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til:

»stk. 1-3«.

§2

I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af

17. januar 2014, som ændret ved § 5 i lov nr. 400 af 2. maj

2016, foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 8,

indsættes efter »1995«: »med senere ændrin-

ger«.

§ 6, stk. 2,

indsættes efter »original«: »papirform eller

i en flagstatsgodkendt elektronisk form« og efter »og« ind-

sættes: »skal uanset formatet«.

§ 6, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Søfartsstyrelsen kan forøge eller formindske de i

stk. 2 anførte kvalifikationskrav i følgende tilfælde:

1) For passagerskibe og tankskibe under hensyn til skibets

indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.

2) Ved sejlads i ethvert skib med særlige manøvreegen-

skaber.

3) Ved sejlads i skibe med særlig udrustning eller særligt

udstyr.

4) Ved sejlads med skibe af særlig konstruktion.«

§ 6

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Tilsvarende kan Søfartsstyrelsen i henhold til

bestemmelserne i Konventionen vedrørende Standarder for

Træning, Certificering og Vagthold (STCW-konventionen)

regulation I/3 forøge eller formindske kravene ved sejlads

uden for dansk kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet

lands kystfart under forudsætning af, at både detaljerne for

de pågældende områder og andre relevante betingelser er

specificeret i samarbejde med det eller de pågældende lande

eller berørte parter.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 6

indsættes som nye stykker:

»Stk. 7.

Uanset de i stk. 2 påkrævede uddannelsesniveauer

og bevispåtegninger kan skibsførere og navigationsofficerer

i passagerskibe under 500 BT i stedet besidde et bevis i

henhold til skemaet nedenfor, såfremt skibets besætnings-

fastsættelse giver mulighed for det:

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Bruttotonnage

Passagerskib i fart i indre dansk territorialfarvand

Skibsfører

Styrmand

Færgenavigatør

20-499

Færgefører

Stk. 8.

Uanset afgrænsningen af fartsområde i skemaet

i stk. 7, kan Søfartsstyrelsen ud fra en konkret vurdering

tillade undtagelsesvis sejlads uden for indre dansk territori-

alfarvand med et passagerskib, som er omfattet af skemaet,

såfremt der i hvert enkelt tilfælde er truffet behørige foran-

staltninger til sikring af sejladsen. En sådan sejlads er dog

altid begrænset til det havområde, som er fastsat i passa-

gerskibets fartstilladelse, og skal altid ske under gunstige

vejrforhold og uden passagerer om bord.«

§3

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 29. juni 2023,

som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 249 af 21. marts

2012 og ved § 1 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, foretages

følgende ændringer:

§ 15 a

affattes således:

»§ 15 a.

Registrerede ejere og noterede befragtere af ski-

be, der er optaget i skibsregistret eller Fartøjsfortegnelsen,

skal betale en årlig afgift for hvert skib, der er registreret, jf.

dog stk. 5.

Stk. 2.

Den årlige afgift beregnes på grundlag af skibets

bruttotonnage på følgende måde:

1) For skibe med en bruttotonnage på under 30 udgør den

årlige afgift 1.025 kr.

2) For skibe med en bruttotonnage på mellem 30 og 500

udgør den årlige afgift 3.075 kr.

3) For skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover

udgør den årlige afgift 9.225 kr.

Stk. 3.

For skibe, der alene er registreret med en målt

bruttoregistertonnage, fastsættes afgiften efter stk. 2 på bag-

grund af denne.

Stk. 4.

For skibe, som hverken er registreret med en brut-

totonnage eller bruttoregistertonnage, fastsættes den årlige

afgift som for skibe med en bruttotonnage på under 30, jf.

stk. 2, nr. 1.

Stk. 5.

Ejere af skibe med bevaringsstatus, er fritaget for

betaling af årlig afgift.

Stk. 6.

Ejere kan anmode Søfartsstyrelsen om refusion af

årlig afgift for skibe, der har været anvendt som passagerski-

be i en hel afgiftsperiode, og som besejler færgeruter, der er

omfattet af ordningen i § 21 b i lov om kommunal udligning

og generelle tilskud til kommuner.

Stk. 7.

Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for skibe, hjemme-

hørende i Grønland, som ejes af en person med bopæl i

Grønland eller af juridiske personer med hjemsted i Grøn-

land.

Stk. 8.

Stk. 1-6 finder ikke anvendelse for skibe, der i

medfør af § 24, på grundlag af en bareboatbefragtningsafta-

le, er optaget i et udenlandsk skibsregister og midlertidigt

fører et andet nationalitetsflag end det danske.

Stk. 9.

De årlige afgifter efter stk. 2 pris- og lønreguleres

højst én gang årligt med den af Finansministeriet fastsatte

sats for det generelle pris- og lønindeks. Det herefter frem-

komne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Erhvervsmi-

nisteren kan fastsætte regler om, hvornår regulering skal

finde sted.«

§ 15 b

affattes således:

»§ 15 b.

Registrerede ejere eller noterede befragtere af

skibe, er forpligtede til at betale forfalden årlig afgift til

Søfartsstyrelsen.

Stk. 2.

Ejes skibe af partredere, hæfter partrederne soli-

darisk for afgiftens betaling. Ejes skibe af kommanditsel-

skaber, interessentskaber, interessentskabslignende samejer

m.v., hæfter de ansvarlige deltagere eller ejere solidarisk for

afgiftens betaling.

Stk. 3.

Årlig afgift forfalder hver den 1. marts og dækker

perioden fra den 1. marts det pågældende år til den sidste

dag i februar det efterfølgende år, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

For skibe, som optages i dansk register eller æn-

drer anvendelse eller opnår status som bevaringsværdigt i

perioden fra den 1. marts og til udgangen af februar, forfal-

der en forholdsmæssig afgift for de hele måneder, skibet er

registreret, indtil den førstkommende 1. marts.

Stk. 5.

Udslettes et skib fra dansk register, eller opnår det

status som bevaringsværdigt inden den 1. marts, tilbagebeta-

ler Søfartsstyrelsen indbetalt afgift for de hele måneder efter

udslettelsestidspunktet og indtil den 1. marts i det følgende

afgiftsår.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om beta-

ling af årlig afgift, herunder tidspunkt for betaling, beta-

lingsmåden, frister for indbetaling, frister for tilbagebeta-

ling, erindringsskrivelser, rykkergebyrer og renter samt reg-

ler om, at Søfartsstyrelsen kan eftergive eller frafalde krav

på betaling.«

§4

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og

forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg

m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes

hjemsted), som ændret ved § 3 i lov nr. 504 af 12. juni 2009,

§ 6 i lov nr. 270 af 26. marts 2019 og § 3 i lov nr. 569 af 10.

maj 2022, foretages følgende ændring:

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

§ 6

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 25, som ikke i medfør af stk. 2 er

sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes

helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger.«

§5

I lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af

lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige

andre love og om ophævelse af lov om forhyring

af skibsmandskab (Gennemførelse af konventionen om

søfarendes arbejdsforhold, modernisering af bestemmelser

om tilsyn, forbud mod spiritussejlads i grønlandsk farvand

m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr. 251 af 30. marts 2011, §

4 i lov nr. 478 af 30. maj 2012, § 6 i lov nr. 618 af 12. juni

2013 og § 4 i lov nr. 1773 af 28. december 2023, foretages

følgende ændring:

§ 9

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

De dele af loven, som ikke i medfør af stk. 3 er

sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes

helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.«

§6

I lov nr. 1384 af 23. december 2012 om ændring

af lov om søloven, lov om tillæg til strandingsloven

af 10. april 1895, lov om skibes besætning og

forskellige andre love samt ophævelse af lov om

registreringsafgift for fritidsfartøjer (Gennemførelse af

vragfjernelseskonventionen, tilpasninger som følge af

passagerrettighedsforordningen, gebyr for sønærings- og

kvalifikationsbeviser, indførelse af en årlig afgift for skibe

optaget i skibsregistrene og sanktionering af skibsførerens

forpligtelse til at redde de ombordværende m.v.), som

ændret ved § 8 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, foretages

følgende ændring:

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Lovens § 5, nr. 1, som ikke i medfør af stk. 2 er

sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sættes

helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

§7

Loven træder i kraft den 27. februar 2025.

§8

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 2, § 2, nr. 1-5, og § 3 nr. 1 og 2,

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige

tidspunkter.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3

2.3.1

2.3.2

2.4

2.4.1

2.4.2

2.4.3

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Lov om sikkerhed til søs

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Lov om skibes besætning

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Justering af årlig afgift for skibe

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ikraftsættelse for Grønland af ændringer til søloven og lov om sikkerhed til

søs

Gældende ret

Erhvervsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentli-

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Forslag til ændring af lov om sikkerhed til søs fremsættes

med det formål at gøre det muligt for domstolene at fratage

personer muligheden for at gøre tjeneste på danske skibe,

hvis de er dømt for bl.a. vold eller seksualforbrydelser.

Forslag om ændring af lov om skibes besætning fremsættes

med det formål at give mulighed for at udstede en ny gruppe

af sønæringsbeviser. Endvidere foretages der mindre juste-

ringer i loven.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at den årlige afgift

for skibe, som betales af ejere eller noterede befragtere af

skibe, der er optaget i de danske skibsregistre, beløbsmæs-

sigt opjusteres med gennemsnitligt ca. 115 % således, at

Søfartsstyrelsen fortsat kan varetage den brede vifte af ar-

bejdsopgaver, der påhviler en moderne flagstat.

Samtidig foreslås ordningen forenklet således, at de nuvæ-

rende 4 afgiftsgrupper reduceres til 3. Forslaget reducerer

samtidig antallet af grupper af skibe således, at hvert afgifts-

gruppe udtømmende fastsætter afgiftssatsen for alle skibe

med en given bruttotonnage.

Det foreslås desuden, at færger kan opnå refusion af indbe-

talt årlig afgift, når de besejler ruter omfattet af § 21 b i lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Bevaringsværdige skibe vil fortsat være undtaget fra ord-

ningen om årlig afgift. Ved bevaringsværdige skibe forstås

skibe, som er optaget på Skibsbevaringsfondens liste over

skibe med bevaringsstatus.

Det foreslås, at tilbagebetaling af forudbetalt årlig afgift

for skibe, som efterfølgende udslettes af registret i løbet af

en afgiftsperiode, sker automatisk og for alle hele måneder

af den resterende afgiftsperiode. Samtidig foreslås det, at

der for skibe, som optages i skibsregistret i en igangværen-

de afgiftsperiode, betales en forholdsmæssig afgift for den

igangværende afgiftsperiode.

Det foreslås endvidere, at der indføres en bemyndigelse for

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

erhvervsministeren til at fastsætte regler om, at satserne re-

guleres med den af Finansministeriet fastsatte sats for det

generelle pris- og lønindeks.

Forslag om ændringer i anordningshjemler fremsættes med

det formål at ændringer i søloven og i lov om sikkerhed til

søs kan sættes i kraft for Grønland.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lov om sikkerhed til søs

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 29 e i lov om sikkerhed til søs, at retten til

at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester ved dom

kan frakendes for den, der har gjort sig skyldig i en række

forskellige overtrædelser. Stk. 1 omhandler spiritussejlads,

mens stk. 2 henviser til situationer, hvor den pågældende

har foranlediget grundstødning, forlis eller anden søulykke,

eller har navigeret eller behandlet skibet i strid med godt

sømandskab. Efter både stk. 1 og 2 kan frakendelsen gøres

betinget.

Ovenstående oplistning af de overtrædelser, der kan føre til

frakendelse af retten til at sejle, er udtømmende.

Det følger af samme lovs § 29 e, stk. 3, at ubetinget fraken-

delse kan ske for et tidsrum af mellem 6 måneder og 5 år

eller for bestandig.

Stk. 4 beskriver de praktiske foranstaltninger ved gennem-

førslen af en frakendelse, herunder at den dømtes beviser

skal indsendes til Erhvervsministeriet.

Stk. 5 indeholder en nærmere beskrivelse af de vilkår, der

gælder for betingede frakendelser.

Stk. 6 giver politiet mulighed for i tilfælde af spiritussejlads

at inddrage retten til at føre skib eller gøre tjeneste som

styrmand eller maskinmester midlertidigt, hvis det skønnes,

at overtrædelse vil føre til en ubetinget frakendelse.

Endelig giver stk. 7 mulighed for, at frakendelsen alene skal

medføre, at den dømte fremover alene må udføre arbejde i

en stilling af lavere grad.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I oktober 2023 blev en undersøgelse af mobning og chikane

på danske skibe offentliggjort og den viste, at ud af de

søfarende, der har besvaret undersøgelsen, har 17 % oplevet

mobning, mens 11 % har været udsat for chikane.

Udfordringerne med mobning og chikane handler ikke kun

om køn, men relaterer sig også til bl.a. race og kulturel

baggrund.

Som opfølgning på rapporten blev Søfartsstyrelsen bedt om

– i dialog med relevante aktører fra det maritime erhverv

– at kortlægge relevante tiltag til at bekæmpe mobning og

chikane, og dermed forbedre forholdene om bord.

Et af tiltagene fra dialogen handler om at tilføje en mulighed

for ved dom at lade søfarende, der fx. dømmes for vold,

miste retten til at arbejde på skibe, der sejler på dansk flag.

Tiltaget har konkret til formål at udvide domstolenes mulig-

hed for ved dom at fratage en søfarende eller personer, der

er omfattet af bekendtgørelse om minimumsbeskyttelse af

visse kategorier af personer på skibe, muligheden for at få

ansættelse på danskflagede skibe. Domstolene skal således

kunne fratage muligheden for at gøre tjeneste på danskflage-

de skibe ved domfældelse for bl.a. vold, seksualforbrydelse,

frihedsberøvelse, psykisk vold og trusler om vold. Det gæl-

der i forhold til hændelser sket om bord eller i relation til

tjenesten, herunder nødvendig kursusaktivitet, som foregår i

tjenesten.

Forslaget skal medvirke til at fremme forholdene om bord

ved aktivt at arbejde imod undertrykkende adfærd, herunder

sikre forebyggelse af chikane og mobning på søfartsområdet

og dermed øge trygheden på danske skibe.

Lignende straffe, hvor personer kan miste retten til at arbej-

de i bestemte erhverv efter at være dømt for visse lovover-

trædelser, kendes fra flere områder, herunder medicinske,

pædagogiske, sociale, transportrelaterede, finansielle og ju-

ridiske erhverv. Disse straffe beskytter offentligheden og

opretholder tilliden til erhvervene ved at forhindre personer,

der har begået alvorlige lovovertrædelser, i at fortsætte i

betroede stillinger.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Lovændringen har til formål at gøre det mere trygt og sik-

kert at arbejde på skibe, der sejler på dansk flag. Trygheden

øges ved at give domstolene mulighed for at inddrage retten

til at arbejde på danske skibe, hvis man er dømt for visse

overtrædelser af straffeloven begået i forbindelse med udø-

velse af sit erhverv.

Det foreslås, at der i lov om sikkerhed til søs

§ 29 e

indsæt-

tes et nyt stykke 3, hvorefter retten til at gøre tjeneste om

bord ved dom kan frakendes den, som har gjort sig skyldig

i visse overtrædelser af straffeloven, såfremt forbrydelsen er

sket om bord eller i relation til tjenesten.

Forslaget handler om at give domstolene mulighed for at

lade søfarende, der fx dømmes for vold, miste retten til at

arbejde på skibe. Målet er at udelukke folk, der i relation

til deres arbejde til søs dømmes for eksempelvis vold, seksu-

elle forbrydelser, frihedsberøvelse, psykisk vold eller trusler

om vold, fra at arbejde på danskflagede skibe. Dette skal

gælde hændelser, der sker om bord eller i relation til tjene-

sten.

Lignende straffe, hvor personer kan miste retten til at arbej-

de i bestemte erhverv efter at være dømt for visse lovover-

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

trædelser, kendes fra flere områder, fx. medicinske erhverv,

pædagogiske og sociale erhverv, samt finansielle og juridi-

ske erhverv. Disse straffe beskytter offentligheden og opret-

holder tilliden til erhvervene ved at forhindre personer, der

har begået alvorlige lovovertrædelser, i at fortsætte i risiko-

fyldte roller.

Det foreslås at også handlinger, foretaget i udlandet, skal

kunne føre til frakendelse af retten til at gøre tjeneste om

bord.

Frakendelse af retten til at gøre tjeneste om bord med virk-

ning i Danmark for overtrædelser begået i udlandet (herun-

der tilfælde, hvor denne ret er frakendt i udlandet) kræver,

at der af anklagemyndigheden rejses en sag ved domstolene

med påstand om frakendelse af retten til at gøre tjeneste om

bord i Danmark.

2.2. Lov om skibes besætning

2.2.1. Gældende ret

I 1995 vedtog FN’s søfartsorganisation, International Mariti-

me Organisation (IMO), den internationale konvention om

uddannelse, om sønæring og om vagthold for personel i

fiskeskibe (STCW-F-konventionen). Konventionen vedrører

uddannelseskrav m.v. til personel om bord i fiskeskibe. Der

har ikke før 1995 været fastsat internationalt gældende ud-

dannelseskrav m.v. for personel i fiskeskibe. STCW-F-kon-

ventionen omfatter fiskeskibe med en længde på 24 meter

og derover.

Konventionen indebærer bl.a., at sønæringsbeviser for fiske-

re - ligesom krævet i STCW-konventionen - udstedes med

højst 5 års gyldighed, at fiskeskippere og styrmænd skal væ-

re i besiddelse af sundhedsbevis, at alle fiskere skal modtage

sikkerhedsoplæring, og at fiskeskibe underkastes havnestats-

kontrol. Et af hovedformålene ved STCW-F-konventionen

er gennem sikring af de søfarendes kvalifikationer internati-

onalt at forøge sikkerheden til søs og dermed bl.a. at undgå

forurening af havmiljøet.

Det følger af § 2, nr. 8, i lov om skibes besætning, at der

ved STCW-F-konventionspåtegning forstås, et sønæringsbe-

vis eller anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse

med bestemmelserne i den internationale konvention om

uddannelse, om sønæring og om vagthold for personel i

fiskeskibe fra 1995. Definitionen er indført med henblik på

dansk ratifikation af STCW-F-konventionen fra 1995.

I 1995 vedtoges på en regeringskonference afholdt i den

internationale søfartsorganisation, IMO, tillige væsentlige

ændringer til den internationale konvention om uddannelse

af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konven-

tionen) fra 1978. Sigtet med revisionen var at højne sikker-

heden til søs gennem mere detaljerede uddannelseskrav til

de søfarende, skærpede krav til certificering, skærpet kon-

trol af søfarende fra andre lande end flagstatens og bedre

kontrol med, at de kontraherende lande faktisk lever op til

konventionen.

Kravet om, at sønæringsbeviser skal forefindes i original

om bord, er en konsekvens af den ændrede STCW-konven-

tion. Udformningen af skemaerne er tilpasset ændringerne

i STCW-konventionen med beviser som henholdsvis vagtha-

vende styrmand og vagthavende maskinmester. Endvidere

blev der skabt mulighed for anvendelse af bevis påtegnet i

henhold til STCW-konventionens reglement VII. Der er tale

om den såkaldte alternative certificering, hvorved en person,

der er fuldt kvalificeret til en stilling i enten dæks- eller

maskinafdelingen, tillige kan være uddannet til at varetage

én eller flere funktioner i den anden afdeling.

§ 6, stk. 2, i lov om skibes besætning ratificerer ændringerne

til STCW-konventionen.

Efter lovens § 6, stk. 3, er det muligt for Søfartsstyrelsen

at forøge eller formindske de i § 6, stk. 2, anførte kvalifika-

tionskrav. Det gælder alene for passagerskibe og tankskibe,

og skal ske under hensyn til skibets indretning, udstyr, farts-

område og passagerantal. Bestemmelsen gør det muligt at

tage individuel hensyntagen, når dette er nødvendigt.

Det fremgår af § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni

2023 om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsreg-

ler efter lov om skibes besætning, at Søfartsstyrelsen, efter

en konkret vurdering kan forøge eller formindske de kvalifi-

kationskrav og besætningsregler, der fremgår af § 6, stk. 2, i

lov om skibes besætning. Der kan ske fravigelse ved sejlads

uden for dansk kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet

lands kystfart under forudsætning af, at både detaljerne for

de pågældende områder og andre relevante betingelser er

specificeret i samarbejde med det eller de pågældende lande

eller berørte parter, jf. STCW-konventionens regulation I/3.

Der er ikke i gældende ret bestemmelser, der regulere fær-

genavigatør, da der er tale om en helt ny uddannelse.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Den 1. januar 2026 træder en revideret STCW-F-konvention

i kraft. Arbejdet med revisionen af konventionen har været

i gang i en årrække i FN’s søfartsorganisation IMO. Der

er foretaget en del ændringer i konventionen i forhold til

den oprindelig konvention fra 1995. For at kunne udstede

korrekt påtegnede sønæringsbeviser til fiskere i henhold til

bestemmelserne i den revideret konvention, er det yderst

vigtigt at § 2, nr. 8, ændres, således at der refereres til den

reviderede STCW-F-konvention.

Henset til at samfundet er blevet mere digitalt, og det er

blevet muligt at have elektroniske sønæringsbeviser, er der

behov for at indføre mulighed for, at de beviser, som skal

forefindes om bord, kan være i elektronisk form. I den gæl-

dende regulering er der krav om, at beviserne skal forefindes

om bord i original papirform.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Ligesom ny teknologi, nye skibstyper, nye designs og byg-

gematerialer med videre kan medføre, at man kan reducere

kvalifikationskravene til besætningen, så kan selvsamme og-

så medføre, at man kan forøge kvalifikationskravene. Det

kunne eksempelvis være udstyr om bord, som kræver mere

uddannelse, maskineri, som stiller højere krav til maskinbe-

sætningen om bord, højere fart og lettere byggematerialer,

som stiller højere krav til navigationsbesætningen med vide-

re.

I dag reguleres Søfartsstyrelsens beføjelser til at forøge eller

formindske de i lovens § 6, stk. 2, anførte kvalifikationskrav

i henholdsvis lovens § 6, stk. 3, og i bekendtgørelse nr.

916 af 23. juni 2023 om fravigelse af kvalifikationskrav og

besætningsregler efter lov om skibes besætning. Det findes

uhensigtsmæssigt for erhvervet, at reglerne om dispensation

fremgår to forskellige steder. Der er derfor behov for, at

reglerne gøres mere overskuelige og samles ét sted i loven.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har i maj 2024 udstedt

en bekendtgørelse, hvorefter uddannelsen som færgenaviga-

tør bliver permanent.

Den nye uddannelse skal medvirke til at sikre færgerederier-

nes rekrutteringsmuligheder. Uddannelsen giver i kraft af sin

sammensætning kun kompetence til nogle bestemte skibe

i bestemte farvande, og den introducerer endvidere en ny

uddannelsestitel, som ikke findes i den nuværende lov om

skibes besætning. Det er en forudsætning for uddannelsens

succes, at der kan udstedes et sønæringsbevis efter endt

uddannelse. For at kunne fastsætte en skibsbesætning med

uddannede færgenavigatører og udstede et sønæringsbevis

til dimittender fra den nye uddannelse, er en ændring af lov

om skibes besætning nødvendig.

Lovændringen vil sikre, at de, der gennemfører den nye

uddannelse som færgenavigatør, vil kunne få udstedt et sø-

næringsbevis, som afspejler deres kompetenceniveau.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring i § 2, nr. 8, vil indebære, at de

ændringer, som den 1. januar 2026 træder i kraft i IMO’s

uddannelseskonvention for fiskere, STCW-F, vil gælde i

Danmark.

Den foreslåede ændring i § 6, stk. 2, vil indebære mulig-

heden for at anvende elektroniske certifikater i loven som

en del af den generelle digitalisering, og muligheden for

at have beviser om bord i en flagstatsgodkendt form i

stedet for i original papirform. Beviserne vil forsat skulle

have STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmel-

se med STCW-konventionens reglement VII, som anført i

skibets besætningsfastsættelse eller i overensstemmelse med

skemaerne i § 6, stk. 2. Den foreslåede ændring i § 6, stk.

3, vil medføre, at samtlige dispensationsregler vil fremgå

af loven, således at reglerne bliver mere overskuelige for

erhvervet ved at være samlet ét sted. Bekendtgørelsen vil

derved blive overflødig og vil blive ophævet.

Det foreslås endvidere, at der indføres et nyt stk. 4 i samme

bestemmelse. Det vil medføre , at Søfartsstyrelsen i henhold

til STCW-konventionens regulation I/3 tilsvarende vil kunne

forøge eller formindske kravene ved sejlads uden for dansk

kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet lands kystfart

under forudsætning af, at både detaljerne for de pågælden-

de områder og andre relevante betingelser er specificeret i

samarbejde med det eller de pågældende lande eller berørte

parter.

Endelig foreslås det, at der i § 6 tilføjes et nyt stk. 7 og

8. Den foreslåede ordning vil give visse skibe mulighed

for at anvende en ny besætningskategori. Den nye ordning

vil medføre, at der vil kunne fastsættes en skibsbesætning

med uddannede færgenavigatører, og der vil kunne udstedes

sønæringsbeviser til dimittender fra den nye uddannelse. De

foreslåede ændringer vil sikre, at de, der gennemfører den

nye uddannelse som færgenavigatør, vil kunne få udstedt et

sønæringsbevis, som afspejler deres kompetence.

2.3. Justering af årlig afgift for skibe

2.3.1 Gældende ret

Reglerne om årlig afgift for skibe registreret i skibsregisteret

og i Fartøjsfortegnelsen er reguleret i sølovens §§ 15 a og

15 b. Det fremgår af § 8 a i lov om Dansk Internationalt

Skibsregister, at bestemmelserne om årlige afgifter for regi-

strerede skibe i sølovens §§ 15 a og 15 b finder tilsvarende

anvendelse for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibs-

Den årlige afgift for at have et skib registreret i henholds-

vis Dansk Internationalt Skibsregister, skibsregistret eller

Fartøjsfortegnelsen blev indført i 2013. Afgiften blev indført

for at bidrage til finansieringen af de myndighedsopgaver,

der er forbundet med, at skibe sejler under dansk flag, her-

under driften af skibsregistrene.

Efter de gældende regler i sølovens § 15 a betaler ejere

af skibe en årlig afgift for hvert skib, der er registreret

i et dansk skibsregister eller Fartøjsfortegnelsen. Afgiften

er fastsat efter skibets størrelse i bruttotonnage og i visse

tilfælde skibets anvendelse. Afgiften er inddelt i følgende

grupper:

• Fritidsfartøjer med en BT fra 0 til 20 betaler 800 kr. om

året.

• Fritidsfartøjer med en BT på 20 eller mere betaler 1.600 kr.

om året.

• Mindre erhvervsskibe med en BT fra 0 til 30 betaler 300

kr. om året.

• Erhvervsskibe med en BT på 30 eller indtil 500 betaler

1.600 kr. om året.

• Erhvervsskibe med en BT på 500 eller mere betaler 2.400

kr. om året.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Følgende typer af skibe er ikke omfattet af pligten til at

betale årlig afgift:

• Skibe under bygning optaget i Skibsbygningsregistret.

• Skibe registreret i dansk register, men som midlertidigt er

bareboat-registreret til et udenlandsk register på et bareboat

certeparti.

• Skibe med hjemsted i Grønland og hvis ejer har adresse i

Grønland.

• Bevaringsværdige skibe, som er opført på Skibsbevarings-

fondens liste over skibe, der er erklæret bevaringsværdige.

§ 15 b i søloven indeholder nærmere regler om betaling af

årlig afgift, herunder at den årlige afgift forfalder til betaling

hvert år den 1. marts og dækker perioden fra den 1. marts

samme år til den sidste dag i februar det efterfølgende år.

Skibe, for hvilke der er betalt årlig afgift, og som efterføl-

gende udslettes af skibsregistret i en afgiftsperiode inden

den 31. august samme år, kan efter udslettelsen anmode om

at få refunderet halvdelen af den årlige afgift. Søfartsstyrel-

sen foretager herefter refusion af halvdelen af den indbetalte

årlige afgift.

Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om

betalingsmåden, frister for indbetaling, erindringsskrivelser,

gebyrer og renter samt regler om, at Søfartsstyrelsen kan

eftergive eller frafalde krav på betaling af den årlige af-

gift. Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af regler i

kapitel 14 i bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2023 om re-

gistrering af skibe, herunder bareboat registrering, og rettig-

heder over skibe i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt

Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig

afgift af skibe med hjemsted i Danmark.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås, at der ved ændring af søloven foretages en

omlægning af den eksisterende årlige afgift fra 2013, hvor

de nuværende takster opjusteres til at finansiere flere af

Søfartsstyrelsens udgifter forbundet med at have skibe under

dansk flag, herunder driften af skibsregistrene. Det foreslås,

at den samlede brugerbetaling af Søfartsstyrelsens udgifter

forbundet med at have skibe under dansk flag stiger fra ca. 5

pct. til ca. 15 pct.

Der er tale om en generel ordning for alle skibe under

dansk flag. Med denne ordning opkræves en årlige afgift

fra alle skibsejere, som har et fartøj optaget i et af de danske

skibsregistre eller Fartøjsfortegnelsen. Afgiften opkræves en

gang om året i marts måned. Skibe med hjemsted i Grønland

fritages for betaling af den årlige afgift, da skibe med hjem-

sted i Grønland alene opererer i og omkring Grønland og

ikke er underlagt samme regulering som skibe med hjemsted

i den sydlige del af riget.

Grundmodellen indebærer, at store skibe betaler en forholds-

mæssigt større afgift end mindre skibe, idet omfanget af

myndighedsopgaven hos Søfartsstyrelsen øges i takt med

skibets størrelse. Bevaringsværdige skibe er af hensyn til

ønsket om bevaring af kulturarv fritaget for den nuværende

årlige afgift, og vil også være det fremover. Derudover vil

også færger til småøer med forslaget blive fritaget for den

årlige afgift, i det omfang færgeruterne er omfattet af §

21 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner.

Formålet med grundmodellen i ordningen er, at den årlige

afgift skal bidrage til at finansiere de myndighedsopgaver,

der er forbundet med, at skibe sejler under dansk flag og

driften af skibsregistrene, under hensyntagen til skibets stør-

relse. Den årlige afgift fastlægges på baggrund af fartøjets

størrelse således, at større fartøjer betaler forholdsmæssigt

mere end mindre fartøjer, så afgiften afspejler, at myndig-

hedsopgavens omfang øges i takt med skibets størrelse.

Da en stor del af Søfartsstyrelsens ydelser kommer alle

skibsejere til gavn, er formålet med ordningen, at både fartø-

jer, der anvendes til erhvervsmæssigt brug og fritidsfartøjer

bidrager til finansieringen af disse ydelser. Det bemærkes, at

en række af Søfartsstyrelsens ydelser er direkte gebyrbelagte

og indgår således ikke i de udgifter forbundet med at have

skibe under dansk flag, hvor det ved nærværende lovforslag

foreslås at forøge brugerbetalingen.

Det foreslås, at der ved ændring af søloven fastsættes årlige

afgifter, således at erhvervets samlede brugerbetaling af Sø-

fartsstyrelsens udgifter forbundet med at have skibe under

dansk flag stiger. Afgifterne fastsættes med en gruppering

således, at ejerne af større skibe skal betale mere i årlig

afgift end ejerne af mindre skibe. Grupperingen afspejler, at

de administrative omkostninger stiger med skibenes størrel-

se.

• Skibe med en bruttotonnage på under 30 skal betale 1.025

kr. om året.

• Skibe med en bruttotonnage på mellem 30 og 500 skal

betale 3.075 kr. om året.

• Skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover skal

betale 9.225 kr. om året.

Der er tale om en generel ordning for alle ejere af skibe,

der er optaget i skibsregistrene eller Fartøjsfortegnelsen. Sø-

fartsstyrelsens ydelser, som er nærmere beskrevet nedenfor,

er udtryk for det generelle serviceniveau, alle danske skibe

er berettiget til at modtage ved at være optaget i danske re-

gistre. Elementerne, der indgår i dette serviceniveau, udgør

samlet set en pakke, der er nødvendig for, at både store og

små fritidsfartøjer samt store, mellemstore og små erhvervs-

fartøjer samt deres besætninger kan indgå i en dagligdag til

søs.

For alle fartøjer på dansk flag gælder, at der skal foretages

skibsregistrering. Der er behov for sagsbehandling, sikring

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

af ejerrettigheder m.v. i forbindelse med indregistrering. Al-

le fartøjer, som anvendes erhvervsmæssigt, herunder til fis-

keri, skal registreres i de danske skibsregistre. Som flagstat

er der behov for at have en bagvedliggende regulering,

som fastlægger sikkerhedsniveauet og arbejdsvilkårene for

de ombordværende. Arbejdet med reguleringen sker i tæt

samarbejde med erhvervets parter.

Alle skibe skal synes, og synsintervallerne er kortere, jo

større skibene er. Synsindsatsen kan være rettet mod gene-

relle forhold ved skibet eller være fokuseret på mere speci-

fikke aspekter. Et skib synes efter aftale med Søfartsstyrel-

sen i forbindelse med et havneanløb, der indgår i skibets

sædvanlige drift eller i forbindelse med et værftsophold. Der

foretages tillige kontrolsyn af skibe, hvor der har været en

søulykke, fx en kollision, en arbejdsulykke eller anden hæn-

delse. Lovpligtige syn er gebyrpålagt, men Søfartsstyrelsen

udfører i tilknytning til disse syn også

stikprøvekontroller på udvalgte områder og en række myn-

dighedsopgaver, som er forbundet med at have skibe under

dansk flag, herunder i forhold til skibsregistrering, som der

ikke opkræves særskilt betaling for. Den årlige afgift med-

virker til at finansiere disse tilknyttede myndighedsopgaver,

som ligger ud over de lovpligtige syn.

Redere, hvis skibe er optaget i danske registre, har en eks-

tensiv adgang til at kontakte Søfartsstyrelsen for at indhente

rådgivning. Dialogen kan fx tage udgangspunkt i faktiske

forhold, men også angå påtænkte ændringer ved skibene.

Søfartsstyrelsen har tillige udgifter forbundet med at have

skibe under dansk flag, da styrelsen i tæt samarbejde med

erhvervet, forestår en løbende drøftelse og udvikling af

konventioner i FN’s søfartsorganisation International Mari-

time Organization (IMO). IMO-konventionerne fastlægger

globale regler i form af internationale konventioner om sik-

kerhed, miljøbeskyttelse, uddannelse, fælles administrative

instrumenter m.v. Regler, som er et vigtigt grundlag for,

at de danske skibe, som omfattes af konventionerne, kan

operere og konkurrere internationalt. Der er tale om et højt

prioriteret og ressourcekrævende indsatsområde, som dels

underbygger anerkendelsen og betydningen af det danske

flag, dels fremmer erhvervets interesser på området.

En væsentlig generel myndighedsopgave med internationalt

ophæng forbundet med at have skibe under dansk flag, er

de søfartssociale forhold, herunder vejledning om ansættel-

sesretlige regler, hviletid m.v. samt administration af den

særlige sygesikringsordning for søfarende, som ikke finan-

sieres på anden vis. Dertil kommer kommunikation med

Ankenævnet for Søfartsforhold, erhvervet, herunder rederne

og fagforeningerne, samt de søfarende. Endeligt pågår der

løbende regelændringer på området.

Endelig er Søfartsstyrelsens it-systemer centrale for bl.a.

skibsregistrering, styrelsens tilsyn med danske skibe, samt

det samlede overblik over handelsflåden. Udgifter i forbin-

delse med vedligehold og udvikling af it-systemerne falder

ind under den årlige afgifts formål.

Den årlige afgift er udformet som en generel ordning, der

finder anvendelse for alle ejere af fartøjer, der er optaget i

skibsregistret eller Fartøjsfortegnelsen. De tre afgiftsgrupper

for betaling af afgiften bidrager til at opfylde ordningens

formål om, at alle skibe, ud fra skibets størrelse, bidrager til

at finansiere de myndighedsopgaver, der er forbundet med at

skibe sejler under dansk flag.

Skibe med hjemsted i Grønland fritages for betaling af den

årlig afgift. Det skyldes, at skibe med hjemsted i Grønland

alene opererer i og omkring Grønland og ikke er underlagt

samme regulering som skibe med hjemsted i den sydlige

del af riget. Det vurderes, at disse skibes aktiviteter ikke

påvirker konkurrencen og samhandlen i EU.

Fartøjer, som er bareboatet ud af de danske registre fritages

ligeledes fra betaling af den årlig afgift. Det skyldes, at

fartøjet reelt sejler under et andet flag med de rettigheder og

pligter, som tilfalder under det andet flag. Når bareboatingen

ophører, og skibet igen sejler under dansk flag, vil skibet

være underlagt den årlige afgift på linje med alle andre

skibe.

Bevaringsværdige skibe fritages fortsat fra den årlig af-

gift. Der er tale om en begrænset gruppe af skibe, som

erklæres bevaringsværdige af Skibsbevaringsfonden. Det

forventes, at nogle af fartøjerne udøver erhvervsaktiviteter,

hvorfor fritagelsen kan indebære statsstøtte. I det omfang

det er tilfældet, vil afgiftsfritagelsen blive ydet i overens-

stemmelse med EU’s statsstøtteregler.

For så vidt angår færger til småøer, kan disse opnå refusion

af indbetalt årlig afgift. Færger til småøer vil som udgangs-

punkt have en størrelse på mellem 30-500 BT. Færger til

småøer er i forvejen omfattet af § 21 b i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og fritages in-

direkte fra den foreslåede afgiftsstigning af hensyn til opret-

holdelse af landevejsprincippet. Når der er tale om indirekte

fritagelse skyldes det, at der vil skulle betales årlig afgift

for disse færger, men den årlige afgift vil efterfølgende

blive refunderet. Fritagelsen kan indebære statsstøtte. I det

omfang det er tilfældet, vil afgiftsfritagelsen blive ydet i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

De mindste erhvervsfartøjer, der er optaget i registrene,

modtager den ovenfor beskrevne generelle myndighedsydel-

se fra Søfartsstyrelsen. Der er tale om fartøjer på op til

30 BT. Der er fortrinsvis tale om fiskefartøjer, og sådanne

fartøjer har typisk færre panthavere og mindre komplicerede

ejerforhold end de større skibe.

Den årlige afgift for erhvervsfartøjer og fritidsfartøjer på

under 30 BT modsvarer således disse generelle serviceydel-

ser. Denne afgift foreslås for de mindste fritidsfartøjer fast-

sat til 1.025 kr. om året.

Fartøjer på op til 30 BT skal leve op til international lovgiv-

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

ning. Generelt gælder det dog, at mindre skibe er underlagt

færre krav til deres udstyr og bygning end større skibe. Prin-

cipielt er der tale om at fastholde et sikkerhedsniveau sva-

rende til det internationale niveau for dette skibssegment.

Der vil for denne fartøjstype typisk være en mere begrænset

administration af spørgsmål om søfartssociale forhold m.v.,

herunder i forhold til den særlige sygesikringsordning for

søfarende, generel håndtering af spørgsmål og henvendelser

i forhold til skibe med højere BT.

Jo mindre skibet er, desto mindre specialisering kræver

et syn, ligesom synsintervallet er længere for de mindste

skibe. Søfartsstyrelsens syn, herunder kontrolsyn af mindre

fartøjer foretages endvidere normalt i Danmark, hvorfor op-

gaven med administration, planlægning og tilstedeværelse

ved synet er mere beskeden.

Søfartsstyrelsens ressourcer til rådgivning af de mindre er-

hvervsfartøjer er samtidig mere beskeden og begrænser sig i

praksis til spørgsmål om almindelig drift af søfartsvirksom-

hed.

Ud over de grundlæggende omkostninger, som er indeholdt

i afgiftsgruppe 1, er der en række øgede omkostninger for-

bundet med myndighedsbehandlingen af de mellemstore far-

tøjer.

Den årlige afgift for denne gruppe fartøjer foreslås derfor

fastsat til 3.075 kr. om året.

Fartøjer på mellem 30 BT og 500 BT har en højere handels-

værdi end de små fartøjer på op til 30 BT og har almindelig-

vis flere panthavere og andre rettighedshavere, hvis rettighe-

der skal registreres i skibsregistrene.

Fartøjer i denne kategori har som udgangspunkt større be-

sætninger end de små fartøjer. Dette medfører et øget træk

på de ydelser, der relaterer sig direkte til de søfarende. Det

omhandler bl.a. spørgsmål om søfartssociale forhold, herun-

der i forhold til den særlige sygesikringsordning for søfaren-

de samt generel håndtering af spørgsmål og henvendelser i

forhold til disse skibe.

Fartøjer på mellem 30 BT og 500 BT skal derudover leve

op til et lidt højere niveau af international lovgivning, her-

under konventionen om skibes lastelinjer og stabilitet, som

til forskel fra størsteparten af internationale konventioner

indbefatter denne kategori af skibe. Derved er denne gruppe

af skibe omfattet af mere regulering end de mindste skibe,

men mindre regulering end de største. Principielt er der tale

om at fastholde et sikkerhedsniveau svarende til det interna-

tionale niveau for dette skibssegment. Særligt på området

for konstruktion og udstyr af skibe er der imidlertid et bety-

deligt behov for at finde ækvivalente løsninger, som tilgode-

ser den begrænsede størrelse af disse skibe og tilpasning af

regelgrundlaget til deres specifikke arbejdsområder. Dette

medfører således øgede myndighedsopgaver for Søfartssty-

relsen, som skal varetages for disse skibe.

Synsintervallerne stiger med skibets størrelse, og synsvirk-

somheden kræver mere personale jo større skibene er. Sø-

fartsstyrelsens syn, herunder kontrolsyn, af fartøjer på mel-

lem 30 BT og 500 BT foretages fortrinsvis i Danmark, men

kan ved enkelte tilfælde ske i udlandet, for de skibe, hvor

en hændelse sker i udlandet. Administration, planlægning

og tilstedeværelse ved synet kræver i disse sager en større

indsats fra Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsens ressourcer til rådgivning af de mindre far-

tøjer stiger med fartøjets størrelse, idet der bliver behov

for at tage stilling til spørgsmål om ækvivalens, mere spe-

cificerede regler, ligesom spørgsmålene ikke nødvendigvis

begrænser sig til spørgsmål om almindelig drift af søfart-

svirksomhed.

Fartøjer på 500 BT eller derover stiller væsentligt større

krav til administrationen, herunder ikke mindst i forbindelse

med skibsregistrering, fordi fartøjernes værdi tilsiger, at der

kan være mange panthavere, rådighedsbegrænsninger m.v.,

som skal registreres i registrene. I forbindelse med indflag-

ning er godkendelsesproceduren i Søfartsstyrelsen mere res-

sourcekrævende, da regelsættene og certifikaterne, der skal

håndteres er flere.

Løbende servicering og rådgivning af redere og ansvarsha-

vende for større skibe er ligeledes komplekst og tidskræven-

de, hvilket kræver flere ressourcer i Søfartsstyrelsen.

Den årlige afgift for de største erhvervsfartøjer fastsættes til

9.225 kr. om året.

De meget omfattende konventioner, som eksempelvis den

internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på

søen (SOLAS) vedrørende skibes konstruktion og sikkerhed

samt den internationale konvention om forebyggelse mod

forurening fra skibe (MARPOL) om forebyggelse af forure-

ning, som begge forhandles i IMO, er eksempler på interna-

tional regulering, som primært er rettet mod skibe på eller

over 500 BT. Det indebærer for Søfartsstyrelsen et omfatten-

de arbejde forbundet med at forhandle konventionerne, de

tilhørende vejledninger og repræsentation i de fora, hvor

forberedelsesarbejde og forhandling foregår.

Der er herudover tale om en væsentligt større tilsynsindsats

for fartøjer på 500 BT eller derover, idet tilsynet retter sig

mod langt flere detaljerede krav om konstruktion, maskineri

og udstyr om bord.

Disse fartøjer medtager typisk større besætninger end de

mellemstore skibe, hvorfor Søfartsstyrelsens ressourcefor-

brug på håndtering af søfartssociale forhold stiger tilsvaren-

de.

Søfartsstyrelsens syn, herunder kontrolsyn, af fartøjer på

500 BT eller derover foretages ofte i udlandet, hvilket bl.a.

skyldes, at flere af disse skibe kun sjældent eller aldrig

befinder sig i Danmark. Administration, planlægning og

tilstedeværelse ved synet kræver i disse sager betydelige

ressourcer fra Søfartsstyrelsen.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsens indsats i forbindelse med rådgivning er

yderligere forhøjet ved de største fartøjer, idet der er en

forventning om, at styrelsen foretager konkrete vurderinger

af specifikke problemstillinger, gerne med kort aftræk for

at hindre store tab forbundet med forsinkelser og yder en

individuelt tilpasset service.

Den forbedrede adgang til data og det ændrede formål for

afgiften indebærer også, at det foreslås, at der indføres for-

holdsmæssig betaling af årlig afgift allerede fra den første

hele måned i den igangværende afgiftsperiode skibet regi-

streres i et dansk register. I dag betales årlig afgift først for

den periode i et givet år, hvor skibet den 1. marts er optaget

i dansk register. For indførelse af betaling for forholdsmæs-

sige dele af en registreringsperiode indebærer også, at der

ikke gives mulighed for at spekulere i, hvornår på året et

skib anmeldes til registrering.

Endelig foreslås det at der indføres automatisk tilbagebeta-

ling af betalt årlig afgift for hele måneder, efter et skib er

udslettet i løbet af en afgiftsperiode. I dag tilbagebetales

kun efter anmodning og kun for skibe, som udslettes inden

udgangen af august. Fremover vil Søfartsstyrelsen på eget

initiativ tilbagebetale afgift for skibe, som ikke længere er

registreret i dansk register, og som derfor ikke omfattes af

begrundelsen for at skulle betale afgiften.

2.4. Ikraftsættelse for Grønland af ændringer til søloven

og lov om sikkerhed til søs

2.4.1. Gældende ret

Søloven blev i 1994 udstedt som en ny hovedlov ved lov nr.

170 af 16. marts 1994. Det fremgår af lovens § 517, at loven

ikke gælder for Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for denne landsdel med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

I § 1 i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og

forskellige andre love foretages ændringer til søloven. Det

fremgår af § 6, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 526 af 7. juni 2006, at

lovens § 1 og § 2 ved kongelig anordning kan sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige

grønlandske forhold.

Anordningsbestemmelsen i lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev

brugt til at sætte § 1, nr. 1-9, 11-24 og 26-28, i kraft for

Grønland ved kongelig anordning nr. 782 af 6. juni 2018 og

kongelig anordning nr. 30 af 13. januar 2023. Lovens § 1, nr.

25, blev dog ikke sat i kraft.

Lovens § 1, nr. 10, blev ikke sat i kraft, da bestemmelsen

blev ophævet ved § 3 i lov nr. 569 af 10. maj 2022.

Lov om sikkerhed til søs blev udstedt i 1998 ved lov nr.

900 af 16. december 1998. Det fremgår af lovens § 36,

at loven ved en kongelig anordning kan sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

I § 1 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af lov om

sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love og

om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab og i

§ 5 i lov nr. 1384 af 23. december 2012 om ændring af lov

om søloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april

1895, lov om skibes besætning og forskellige andre love

samt ophævelse af lov om registreringsafgift for fritidsfartø-

jer foretages ændringer til lov om sikkerhed til søs.

Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov nr. 493 af 12. maj 2010, som

ændret ved lov nr. 1773 af 28. december 2023, at §§ 1-5

ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Anordningsbestemmelsen i lov nr. 493 af 12. maj 2010 blev

brugt til at sætte lovens § 1, nr. 2-4, 6-7, 9, 11-14, 17-22

og 25-26 samt dele af nr. 10 og 23 i kraft for Grønland ved

kongelig anordning nr. 71 af 29. januar 2013. Lovens § 1, nr.

5, 8 og 16, samt dele af nr. 10 og 23 blev dog ikke sat i kraft.

Lovens § 1, nr. 1, blev ikke sat i kraft, da det vedrører en

ændring af EU-noten. Lovens § 1, nr. 15, blev ikke sat i

kraft, da bestemmelsen senere blev nyaffattet og sat i kraft

for Grønland senere. Lovens § 1, nr. 24 og 27-30, blev ikke

sat i kraft for Grønland på grund af særlige grønlandske

forhold.

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov nr. 1384 af 23. december

2012, at Erhvervsministeren ved kongelig anordning kan

sætte loven helt eller delvis i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Anordningsbestemmelsen i lov nr. 1384 af 23. december

2012 blev brugt til at sætte lovens § 5, nr. 2 og 3, i kraft

for Grønland ved kongelig anordning nr. 1031 af 24. august

2015. Lovens § 5, nr. 1, blev dog ikke sat i kraft.

Lovens § 5, nr. 4, blev ikke sat i kraft for Grønland på grund

af særlige grønlandske forhold.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Dele af ændringerne til søloven i lov nr. 526 af 7. juni 2006

og dele af ændringerne til lov om sikkerhed til søs i hen-

holdsvis lov nr. 493 af 12. maj 2010 og lov nr. 1384 af 23.

december 2012 er sat i kraft for Grønland ved en kongelig

anordning. Anordningsbestemmelsen i hver lovændring kan

benyttes én gang for hver af de lovændringer som fremgår

i de enkelte ændringslove. Der kan udstedes én kongelig

anordning pr. lovændring.

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev § 1, nr. 25, ikke sat i kraft

for Grønland, da de øvrige lovændringer blev sat i kraft.

I lov nr. 493 af 12. maj 2010 blev § 1, nr. 5, 8 og 16, samt

dele af nr. 10 og 23 ikke sat i kraft for Grønland, da de

øvrige lovændringer blev sat i kraft.

I lov nr. 1384 af 23. december 2012 blev § 5, nr. 1, ikke sat

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

i kraft for Grønland, da de øvrige lovændringer blev sat i

kraft.

Det skal være en mulighed at sætte bestemmelserne i hen-

holdsvis søloven og lov om sikkerhed til søs i kraft for

Grønland.

Det vurderes på den baggrund nødvendigt, at der skabes de

fornødne hjemler til, at ændringerne til søloven og lov om

sikkerhed til søs i henholdsvis lov nr. 526 af 7. juni 2006,

lov nr. 493 af 12. maj 2010 og lov nr. 1384 af 23. december

2012 kan sættes i kraft for Grønland.

Det er i øvrigt i overensstemmelse med regeringsgrundlaget,

da ændringerne sikrer opdatering af lovgivningen i Grøn-

land.

2.4.3. Den foreslåede ordning

For at kunne sætte ændringen til sølovens § 47, stk. 4-8, i

lov nr. 526 af 7. juni 2006 i kraft for Grønland, foreslås det,

at der indsættes en ny anordningshjemmel i § 6 i lov nr. 526

af 7. juni 2006.

For at kunne sætte § 1, nr. 5, 8 og 16, samt dele af nr. 10 og

23 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 i kraft for Grønland, foreslås

det, at der indsættes en ny anordningshjemmel i § 9 i lov nr.

493 af 12. maj 2010.

For at kunne sætte ændringen til lov om sikkerhed til søs,

§ 4, stk. 3, i lov nr. 1384 af 23. december 2012 i kraft for

Grønland, foreslås det, at der indsættes en ny anordnings-

hjemmel i § 10 i lov nr. 1384 af 23. december 2012.

De foreslåede ændringer vil således give mulighed for, at

sætte de lovændringer i kraft for Grønland, som ikke allere-

de er sat i kraft.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslagets del om lov om sikkerhed til søs, lov om ski-

bes besætning samt om anordningshjemler har ikke økono-

miske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for

hverken stat, kommuner eller regioner.

Forhøjelsen af den årlige afgift vil indebære øgede udgifter

for de myndigheder, som ejer skibe registreret i skibsregi-

strene eller Fartøjsfortegnelsen.

Søfartsstyrelsen vil opnå et større økonomisk råderum ved

at hæve afgiften. Undtagelsen af afgiftspligt for færger til

småøer vil indebære en mindre økonomisk fordel for de

berørte kommuner. Tilbagebetaling af større dele af betalt

årlig afgift for skibe som udslettes af registrene vil også

komme myndigheder, som ejer skibe registreret i skibsregi-

strene eller Fartøjsfortegnelsen til gode.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de 7

principper om digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget har administrative konsekven-

ser for erhvervslivet. Lovforslaget vurderes at medføre be-

grænsede merudgifter for myndighederne i straffesagskæ-

den, som kan håndteres inden for myndighedernes eksister-

ende økonomiske rammer.

Disse konsekvenser vurderes dog at være under 4 mio. kr.

Forhøjelsen af den årlige afgift indebærer en forhøjelse af

omkostningerne ved at have et skib registreret i et dansk

Forslaget om betaling af forholdsmæssig årlig afgift for

skibe indebærer, at pligten indtræder straks. Forslaget om

automatisk tilbagebetaling i tilfælde af udslettelse af et skib

i registret indebærer en mindre administrativ lettelse for

erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige administra-

tive konsekvenser for borgerene.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder statsstøtte for så vidt angår fritagel-

se fra den årlige afgift for visse fartøjer. Fritagelsen fra

afgiften vil blive tildelt i overensstemmelse med EU’s stats-

støtteregler.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om sikkerhed til

søs og lov om skibes besætning har i perioden fra den 3. juli

til den 22. august 2024 (50 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Assu-

ranceforeningen SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen

Dansk Kollektiv Trafik, Brancheorganisation for den dan-

ske vejgodstransport (ITD), By & Havn, Centralorganisati-

onen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks

Fritidssejler Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisa-

tion (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S, Danske Shipping-

og Havnevirksomheder, DanPilot, Dansk Arbejdsgiverfor-

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

ening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk

Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik,

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union,

Danske Advokater, Danske Havne, Danske Lodser, Danske

Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Tur-

sejlere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F Sømænde-

ne, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes For-

bund, Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Forenede

Danske Motorejere, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri,

Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Færgesekretaria-

tet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre (Departemen-

tet for Boliger og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejdsmil-

jø- og Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening, Lederne

Søfart, Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationssko-

le, Martec, Metal Maritime, North Sea College, Offentligt

Ansattes Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiote-

legrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime

uddannelser/Maritime Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisi-

onen, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslut-

ningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibstilsynsrådet, Små-

øernes Færgeselskaber, Sølovsudvalget og Sø- og Handels-

retten.

Et udkast til lovforslag om ændring af søloven har i perio-

den fra den 24. september til den 4. november 2024 (41

dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Ar-

bejdstilsynet, Assuranceforeningen SKULD (Gjensidig),

Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheorgani-

sation for den danske vejgodstransport (ITD), By & Havn,

Centralorganisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-

Søfart, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fritidssejler

Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO),

Danmarks Skibskredit A/S, DanPilot, Dansk Arbejdsgiver-

forening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk

Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik,

Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Uni-

on, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Lodser, Dan-

ske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tursejlere, Data-

tilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens Området for

Bedre Regulering, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fag-

ligt Fælles Forbund - 3F Sømændene, Fair Maritim, Fiskeri-

ets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Fiskeskibsudvalget,

FOA - Fag og Arbejde, Foreningen for Skånsomt Kystfiske-

ri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Færgesekre-

tariatet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre (Depar-

tementet for Boliger og Infrastruktur), Handelsflådens Ar-

bejdsmiljø- og Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening,

Lederne Søfart, Marstal Navigationsskole, Martec, Maskin-

mestrenes Forening, Metal Maritime, North Sea College,

Offentligt Ansattes Organisationer, Radio Medical Dan-

mark, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet

for de maritime uddannelser/Maritime Uddannelser, Rigspo-

litiet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer,

Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibstilsyns-

rådet, Småøernes Færgeselskaber, Sølovsudvalget, Sø- og

Handelsretten og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Søfartsstyrelsen vil opnå et større økono-

misk råderum ved at hæve afgiften. Und-

tagelsen af afgiftspligt for færger til små-

øer vil indebære en mindre økonomisk

fordel for de berørte kommuner. Tilbage-

betaling af større dele af betalt årlig afgift

for skibe som udslettes af registrene vil

også komme myndigheder, som ejer skibe

registreret i skibsregistrene eller Fartøjs-

fortegnelsen til gode.

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Forhøjelsen af den årlige afgift vil inde-

bære øgede udgifter for de myndigheder,

som ejer skibe registreret i skibsregistre-

ne eller Fartøjsfortegnelsen.

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

m.v.

Ingen

Forhøjelsen af den årlige afgift indebærer

en forhøjelse af omkostningerne ved at

have et skib registreret i dansk register.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

m.v.

Forslaget om automatisk tilbagebetaling i

tilfælde af et skibsudslettelse af registret

indebærer en mindre administrativ lettelse

for erhvervslivet.

Lovforslaget medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være under 4

mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere. Forslaget om betaling af for-

holdsmæssig årlig afgift for skibe, inde-

bærer, at pligten indtræder straks.

Det vurderes, at lovforslaget ikke har væ-

sentlige administrative konsekvenser for

borgere.

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang også

gælder ved im-

plementering af

ikke-erhvervsret-

tet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

ser af straffeloven, såfremt forbrydelsen er sket om bord

eller i relation til tjenesten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 29 e i lov om sikkerhed til søs, at retten til

at gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester ved dom

kan frakendes for den, der har gjort sig skyldig i en række

forskellige overtrædelser. Stk. 1 omhandler spiritussejlads,

mens stk. 2 henviser til situationer, hvor den pågældende

har foranlediget grundstødning, forlis eller anden søulykke,

eller har navigeret eller behandlet skibet i strid med godt

sømandskab. Efter både stk. 1 og 2 kan frakendelsen gøres

betinget.

Ovenstående oplistning af de overtrædelser, der kan føre til

frakendelse af retten til at sejle, er udtømmende.

Det foreslås, i

§ 29 e,

at indsætte et nyt

stk. 3,

hvor det

fremgår, at retten til at gøre tjeneste om bord kan ved dom

frakendes den, som har gjort sig skyldig i visse overtrædel-

Det fremgår af straffelovens § 79, at man kan miste retten

til at udøve sin erhvervsaktivitet, hvis man dømmes for

strafbart forhold, såfremt det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen.

Der indføjes en mulighed for ved dom at frakende en sø-

farende retten til at gøre tjeneste om bord, hvis den pågæl-

dende er dømt for visse overtrædelser af straffeloven og

sådanne overtrædelser er begået om bord eller i nær relation

til tjenesten. Det er hensigten, at denne mulighed skal kun-

ne bringes i anvendelse også i forhold, der ikke opfylder

kriteriet i straffelovens § 79 om nærliggende fare for stil-

lingsmisbrug, men som måtte være egnet til at fremkalde

utryghed om bord.

For så vidt angår spørgsmålet om frakendelsens karakter, er

bestemmelsen udformet, så den tager hensyn til, at lovover-

trædelsen skal være sket om bord eller i relation til tjene-

sten. Det tidsmæssige aspekt følger de eksisterende rammer

i den nuværende

§ 29 e

i lov om sikkerhed til søs, hvorefter

frakendelsen kan ske ubetinget eller betinget (sidstnævnte

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

under formildende omstændigheder) og for et tidsrum af

mellem 6 måneder og 5 år eller for bestandig.

De konkrete overtrædelser af straffeloven, der tænkes inde-

holdt i denne ordning er navnlig forbrydelser, der er rettet

mod en eller flere enkelpersoner, og som er egnet til at

skabe utryghed på arbejdspladsen. Når skibet for en længere

periode fungerer både som arbejdsplads og hjem for den

søfarende, der udsættes for overtrædelser af straffeloven, får

det en særlig karakter, da den søfarende ikke på samme

måde som på land har mulighed for at komme væk.

Konkret er hensigten således, at de straffelovsovertrædelser,

der skal kunne føre til rettighedsfrakendelse, er brandstiftel-

se (straffelovens § 180), voldtægt (§ 216), at skaffe sig sam-

leje ved groft misbrug (§ 220), grooming (§ 231), blufærdig-

hedskrænkelse (§ 232), drab (§ 237), uagtsomt manddrab (§

241), chikane (§ 242), vold (§§ 244-246), uagtsom legems-

beskadigelse (§ 249), fareforvoldelse (§ 252), frihedsberø-

velse (§ 261), uberettiget fotografering og videregivelse (§

264 a og d), trusler (§ 266) og røveri (§ 288), og hvor ofret

har en arbejdsmæssig relation til gerningsmanden.

Det bør i vurderingen af rettighedsfrakendelsen indgå som

skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden har en le-

dende stilling i forhold til ofret.

Det er hensigten, at samtlige domme vedrørende ovennævn-

te forbrydelser med vilkår om fængselsstraf, herunder betin-

gede fængselsdomme, skal kunne føre til frakendelse. Om-

stændighederne kan dog i særlige tilfælde tale for, at også

forhold, der alene straffes med bøde, omfattes, hvis forhol-

det skønnes egnet til at fremkalde utryghed om bord. Ved

vurderingen af om frakendelse efter den foreslåede

§ 29

e, stk. 3,

skal ske, forudsættes der lagt afgørende vægt på

grovheden af den eller de begåede forseelser.

I modsætning til de gældende muligheder for at frakende en

skibsfører, styrmand eller maskinmester retten til at udføre

sit hverv, er denne mulighed for frakendelse udstrakt til

samtlige besætningsmedlemmer.

Lovens eksisterende muligheder for at frakende nogen retten

til at sejle bibeholdes. De eksisterende rammer for fraken-

delsernes tidsmæssige udstrækning bibeholdes, ligesom det

fortsat skal være strafbart at udføre sit erhverv, mens fraken-

delsen er gældende.

Det foreslås derudover, at der i forlængelse af ovenstående

indsættes et nyt

stk. 4,

hvor det fremgår, at lovens bestem-

melser om frakendelse af retten til at gøre tjeneste om bord

med de begrænsninger, der følger af straffelovens §§ 7, 10,

10 a og 10 b, også finder anvendelse på handlinger foretaget

i udlandet.

Hovedparten af de relevante straffelovsovertrædelser vil for-

ventelig finde sted om bord på et skib, hvor der er dansk

strafferetlig jurisdiktion. Sigtet med lovændringen er imid-

lertid bredere end blot hændelser, der sker på selve arbejds-

pladsen, og vil tillige kunne omfatte handlinger foretaget i

land. Det må lægges til grund, at en betydelig del af disse

tilfælde vil finde sted i fremmed havn, altså uden for dansk

strafferetlig jurisdiktion.

Det følger af straffelovens § 11, at hvis en person, der har

dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignen-

de fast ophold her i landet, i en fremmed stat straffes for en

handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller

fortabelse af kald eller erhverv eller anden rettighed, kan

frakendelse heraf ske efter offentlig påtale her i landet.

Efter straffelovens § 11, jf. den foreslåede

§ 29 e, stk. 4,

kan

der således ske frakendelse af retten til at gøre tjeneste om

bord, hvis en dansk statsborger eller en person, der er bosat i

Danmark m.v., i et andet land er straffet for en overtrædelse,

der efter lov om sikkerhed til søs kan medføre frakendelse af

retten til at gøre tjeneste om bord.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, såle-

des at den eksisterende bestemmelse om frakendelsers tids-

mæssige udstrækning fremover også omfatter frakendelser

i medfør af visse forbrydelser begået om bord eller i nær

relation til tjenesten.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge den gældende § 2, nr. 8, forstås ved en STCW-F-kon-

ventionspåtegning, et sønæringsbevis eller anerkendelsesbe-

vis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i

den internationale konvention om uddannelse, om sønæring

og om vagthold for personel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-

konventionen).

Det foreslås i

§ 2, nr. 8,

at ”med senere ændringer” tilføjes

bestemmelsen.

Den 1. januar 2026 vil en revideret STCW-F-konvention

træde i kraft. Arbejdet med revisionen har været i gang i en

årrække i FN’s Søfartsorganisation, IMO, og der er en del

ændringer i forhold til den oprindelige konvention. Referen-

cen i den reviderede lov skal derfor være til den reviderede

STCW-F-konvention.

Den foreslåede ordning vil medføre, at den reviderede

STCW-F-konvention sættes i kraft for Danmark ved dens

ikrafttræden internationalt. Ændringen vil gøre det muligt at

udstede korrekt påtegnede sønæringsbeviser til fiskere i hen-

hold til bestemmelserne i den reviderede konvention. Uden

ændringen vil dette ikke være muligt.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 2, at beviserne skal

forefindes om bord i original og have STCW-konventions-

påtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventio-

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

nens reglement VII som anført i skibets besætningsfastsæt-

telse eller i overensstemmelse med skemaerne.

Det foreslås, at der i

§ 6, stk. 2,

efter »original« indsættes

»papirform eller i en flagstatsgodkendt elektronisk form« og

efter »og« indsættes »skal uanset formatet«.

Med den foreslåede ændring vil der blive mulighed for elek-

troniske beviser om bord. Dette vil ske ved formuleringen

om, at beviserne skal forefindes om bord i enten original

eller i en flagstatsgodkendt elektronisk form.

Til nr. 3

§ 6, stk. 3, regulerer, at Søfartsstyrelsen for passagerskibe

og tankskibe kan forøge eller formindske de i § 6, stk. 2, an-

førte kvalifikationskrav under hensyn til skibets indretning,

udstyr, fartsområde og passagerantal. I medfør af bekendt-

gørelse nr. 916 af 23. juni 2023 om fravigelse af kvalifika-

tionskrav og besætningsregler kan Søfartsstyrelsen tillige

forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav

ved sejlads i ethvert skib med særlige manøvreegenskaber,

ved sejlads i skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr

og ved sejlads med skibe af særlig konstruktion.

Ved lovændringen vil det efter

§ 6, stk. 3,

være muligt for

Søfartsstyrelsen tillige at forøge eller formindske de i stk.

2 anførte kvalifikationskrav ved sejlads i ethvert skib med

særlige manøvreegenskaber, ved sejlads i skibe med særlig

udrustning eller særligt udstyr og ved sejlads med skibe af

særlig konstruktion.

Det fremgår, at den foreslåede retstilstand allerede findes

jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023 om fra-

vigelse af kvalifikationskrav og besætningsregler efter lov

om skibes besætning. I henhold til denne bekendtgørelse

kan Søfartsstyrelsen efter en konkret vurdering forøge eller

formindske de kvalifikationskrav og besætningsregler, der

fremgår af § 6, stk. 2, i lov om skibes besætning. Bekendt-

gørelsens § 1, nr. 2-5, regulerer at der kan ske fravigelse

for passagerskibe og tankskibe under hensyn til skibets ind-

retning, udstyr, fartsområde og passagerantal, ved sejlads i

skibe med særlige manøvreegenskaber, ved sejlads i skibe

med særlig udrustning eller særligt udstyr, og ved sejlads

med skibe af særlig konstruktion.

For at forenkle reglerne foreslås det, at undtagelsesbestem-

melserne i § 1, nr. 2-5, i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni

2023 om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsreg-

ler efter lov om skibes besætning tilføjes i

§ 6, stk. 3.

Undtagelsesbestemmelserne gør det muligt at tage individu-

el hensyntagen, når dette er nødvendigt. Sådanne bør kun-

ne tages til konkrete skibe eller skibstyper pga. deres kon-

struktion eller beskaffenheden af det arbejde, de udfører, så

sikkerheden altid kan opretholdes – også for fx. nye skibs-

typer, som man ikke har erfaring med, og for skibstyper,

som udgør en særlig risiko (fx. tankskibe). I gældende ret

findes fravigelsesmulighederne dels i besætningsloven, dels

i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023.

Ændringen vil medføre at reglerne bliver mere overskuelige,

idet alle undtagelsesbestemmelserne herefter vil være sam-

let i lov om skibes besætning. Bekendtgørelsen vil kunne

ophæves samtidig med lovens ikrafttræden.

Til nr. 4

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2023

om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsregler ef-

ter lov om skibes besætning, at Søfartsstyrelsen, efter en

konkret vurdering kan forøge eller formindske de kvalifika-

tionskrav og besætningsregler, der fremgår af § 6, stk. 2, i

lov om skibes besætning. Bekendtgørelsens § 1, nr. 1, regu-

lerer, at der kan ske fravigelse ved sejlads uden for dansk

kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet lands kystfart

under forudsætning af, at både detaljerne for de pågælden-

de områder og andre relevante betingelser er specificeret i

samarbejde med det eller de pågældende lande eller berørte

parter, jf. STCW-konventionens regulation I/3.

For at gøre reglerne mere overskuelige, foreslås det, at be-

stemmelsen i § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni

2023 om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsreg-

ler efter lov om skibes besætning indsættes som et nyt

§ 6,

stk. 4.

Ændringen vil medføreat reglerne gøres mere overskuelige,

idet alle undtagelsesbestemmelserne herefter vil samles et

sted. Bekendtgørelsen vil herefter kunne ophæves. Det be-

mærkes, at bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 916 af 23. ju-

ni 2023 ikke gælder i Grønland. Dette skyldes, at Grønland

har et forbehold for STCW-konventionen, hvorfor der ikke

for Grønland er defineret et kystfart-område efter samme

konvention. Indtil Grønland en dag måtte vælge at tiltræde

STCW-konventionen, kan der altså ikke i konventionens

forstand indgås aftaler vedrørende grønlandske farvande.

Til nr. 5

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om skibes besætning, hvilke

uddannelsesniveauer der kræves til de forskellige stillinger

om bord.

Det foreslås, at der i § 6 tilføjes et

stk. 7,

som giver visse

skibe mulighed for at anvende en ny besætningskategori,

som følge af den nye Færgenavigatøruddannelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørelsen

om sønæringsbeviser kan få den nye besætningskategori

indarbejdet, hvorefter elever, som har gennemført den nye

uddannelse til færgenavigatør, vil kunne få et sønæringsbe-

vis som sådan.

Det bemærkes, at de i

stk. 3

anførte muligheder for at fra-

vige skemaet i stk. 2 ikke tilsvarende finder anvendelse i

skemaet i det nye

stk. 7.

Der kan derfor ikke tillades beman-

ding med personer, som er uddannet som færgenavigatører

eller færgefører, hvis skibet ikke kan indplaceres inden for

skemaets rammer. Undtaget herfra er dog de i det nye

stk. 8

nævnte tilfælde.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Da kravene til skibes besætningers uddannelse som regel

beskrives i henhold til de internationale bestemmelser, skal

det understreges, at færgenavigatøruddannet personale kun

vil kunne gøre tjeneste i danske indenrigsfærger under 500

BT i fart i indre dansk territorialfarvand (dog ikke ved Grøn-

lands kyster), og kun hvis skibets besætningsfastsættelse for

broofficersgruppen kræver uddannelse til kystskipper eller

lavere jf. skemaet i lovens § 6, stk. 2, om skibe under 500

BT i kystfart.

Det foreslås endvidere, at der i § 6 tilføjes et

stk. 8,

som

en undtagelsesbestemmelse for det geografiske farvandskrav

nævnt i

stk. 7.

Uanset afgrænsningen af fartsområde i skemaet i

stk. 7,

kan

Søfartsstyrelsen ud fra en konkret vurdering tillade undta-

gelsesvis sejlads uden for indre dansk territorialfarvand med

et passagerskib, som er omfattet af skemaet, såfremt der i

hvert enkelt tilfælde er truffet behørige foranstaltninger til

sikring af sejladsen. En sådan sejlads er dog altid begrænset

til det havområde, som er fastsat i passagerskibets fartstilla-

delse, og skal altid ske under gunstige vejrforhold og uden

passagerer om bord.

Hvor

stk. 7

vil give visse skibe mulighed for at anvende

en ny besætningskategori inden for indre dansk territorial-

farvand, fastlægger

stk. 8,

at undtagelsesvis fart uden for

indre dansk territorialfarvand vil kunne tillades den samme

gruppe af skibe på visse betingelser.

Ved undtagelsens formulering forstås, at sejlads til og fra

danske værfter samt forlægninger og lignende kan foreta-

ges inden for samme havområde som fastsat i færgens fart-

stilladelse, når der overholdes en række kriterier, som er

opsat i færgens sikkerhedsstyringssystem, herunder at sej-

ladsen skal ske uden passagerer og under gunstige vejrfor-

hold. Vejrforhold skal her forstås bredt således, at også en

vurdering af søens tilstand skal være omfattet af beskrivel-

sen i sikkerhedsstyringssystemet.

Til § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler i sølovens § 15 a betaler ejere af

skibe en årlig afgift for hvert skib, der er registreret i skibs-

registeret eller Fartøjsfortegnelsen. Afgiften er fastsat efter

skibets størrelse i bruttotonnage og i visse tilfælde skibets

anvendelse. Afgiften er inddelt i følgende grupper:

– Fritidsfartøjer med en BT fra 0 til 20 betaler 800 kr. om

året.

– Fritidsskibe med en BT på 20 eller mere betaler 1.600

kr. om året.

– Mindre erhvervsskibe med en BT fra 0 til 30 betaler 300

kr. om året.

– Erhvervsskibe med en BT på 30 eller indtil 500 betaler

1.600 kr. om året.

– Erhvervsskibe med en BT på 500 eller mere betaler

2.400 kr. om året.

Følgende typer af skibe er ikke omfattet af pligten til at

betale årlig afgift:

– Skibe under bygning optaget i Skibsbygningsregistret.

– Skibe registreret i dansk register, men som midlertidigt

er bareboatregistreret til et udenlandsk register på et ba-

reboat certeparti.

– Skibe med hjemsted i Grønland og hvis ejer har adresse i

Grønland.

– Bevaringsværdige skibe, som er opført på Skibsbeva-

ringsfondens liste over skibe, der er erklæret bevarings-

værdige.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 1,

at såvel registrerede ejere som

noterede befragtere forpligtes til at betale årlig afgift.

Formålet med lovændringen er at bringe ordlyden af, hvem

der er forpligtet til at indbetale årlig afgift, på linje med den

faktiske situation efter indførelse af Det Digitale Skibsregi-

ster (DSRG), idet der ikke længere sker ”registrering”, men

notering af bareboatbefragteren af et skib, som er registreret

i dansk register på grundlag af en bareboat aftale.

Den foreslåede ændring medfører ingen materielle ændrin-

ger.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 2,

generelt at hæve satserne for den

årlige afgift ved at forenkle bestemmelsens opbygning, ind-

føre ensartede afgifter for alle skibe med en given bruttoton-

nage uden hensyntagen til skibets anvendelse og begrænse

antallet af skibe, for hvilke der ikke skal betales årlig afgift.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den årlige afgift

fremover for følgende grupper af skibe vil indebære følgen-

de årlige afgifter:

– For fritidsskibe med en bruttotonnage under 20 hæves

den årlige afgift fra 800 kr. til 1.025 kr.

– For fritidsskibe med en bruttotonnage på 20 eller mere,

men under 30 sænkes den årlige afgift fra 1.600 kr. til

1.025 kr.

– For handelsskibe og fiskeskibe med en bruttotonnage

under 30 hæves den årlige afgift fra 300 kr. til 1.025 kr.

– For skibe med en bruttotonnage mellem 30 og 500 hæ-

ves den årlige afgift fra 1.600 kr. til 3.075 kr.

– For skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover

hæves den årlige afgift fra 2.400 kr. til 9.225 kr.

Med henblik på at simplificere afgiftsordningen, skal fritids-

skibe med en BT på 20 eller derover, men under 30, fremo-

ver alene betale en årlig afgift på 1.025 kr. Disse skibe har

med de hidtidige satser skullet betale en årlig afgift på 1.600

kr., men opnår nu en besparelse, fordi bruttotonnagen på den

laveste afgiftsgruppe hæves fra 20 BT til 30 BT, for at nå

målet om en enklere ordning.

For handelsskibe og fiskeskibe med en bruttotonnage under

30 betales der fremadrettet afgift svarende til skibets tonna-

ge og de ovennævnte takster. Det betyder, at alle sådanne

skibe med en BT under 30 skal betale 1.025 kr. i årlig afgift,

og at alle sådanne skibe med en bruttotonnage mellem 30 og

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

500 skal betale 3.075 kr., samt at skibe med en bruttotonna-

ge over 500 skal betale 9.225 kr.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 3,

at afgiften for skibe, der alene er

registreret med en målt bruttoregistertonnage, blive fastsat

efter stk. 2 på baggrund af skibets bruttoregistertonnage.

For at undgå kostbare ommålinger af de ældre fartøjer, der

ikke er målt efter de nye måleregler og derfor ikke har en

registreret bruttotonnage, er det valgt at sidestille bruttore-

gistertonnage (BRT) med bruttotonnage (BT) i relation til

fastsættelsen af de årlige afgifter. Det bemærkes, at det ikke

er muligt at omregne fra BRT til BT uden at foretage en

ommåling af skibet.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 4,

at i de tilfælde, hvor Søfarts-

styrelsens registre på nuværende tidspunkt hverken indehol-

der oplysninger om skibets bruttotonnage eller bruttoregi-

stertonnage, fastsættes den årlige afgift som for skibe med

en bruttotonnage på under 30, jf. stk. 2, nr. 1. Fremadrettet

vil alle skibe, der optages i registrene, indeholde oplysninger

om BT.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 5,

at ejere af skibe med bevarings-

status, er fritaget for betaling af årlig afgift.

Da Skibsbevaringsfonden på sin hjemmeside fører en offent-

ligt tilgængelig liste over skibe, som er erklæret bevarings-

værdige, foreslås bestemmelsens ordlyd ændret, således at

oplysningen om et skibs bevaringsværdighed autoritativt

konstateres på listen og ikke ved indkaldelse af bevarings-

værdighedserklæring for hvert skib årligt forud og for hver

afgiftsperiode. Det er en løsning, som er administrativt min-

dre belastende både for ejere af bevaringsværdige skibe

og for Søfartsstyrelsen. Der er tale om en videreførelse af

gældende ret, da bevaringsværdige skibe på nuværende tids-

punkt heller ikke betaler en årlig afgift.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 6,

at give skibe, hvis sejlads

er omfattet af § 21 b i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner, mulighed for at få refunderet

betaling af årlig afgift. Refusionen tjener til at understøtte

”Landevejsprincippet”, således at prisen pr. km for at kom-

me frem og tilbage til en mindre ø, svarer til hvad det koster

at transportere sig ad vej over en tilsvarende distance.

Det er vurderingen, at selvom det ville være optimalt helt at

undtage sådanne skibe fra årlig afgift, så vurderes det ikke

at være muligt ét år i forvejen at udpege præcist, hvilke

skibe, der vil besejle en bestemt rute i den pågældende

periode. Det er hensigten, at ejeren af et skib, som kan

opnå refusion efter § 21 b i lov om kommunal udligning

og generelle tilskud til kommuner, skal betale årlig afgift i

forbindelse med den generelle opkrævning. Ejeren kan så

anmode om refusion, evt. forholdsmæssigt, af betalt årlig

afgift ved den næstfølgende periodes start. Anmodning om

refusion vil være underlagt almindelige forældelsesregler og

skal vedlægges dokumentation for, at skibet har besejlet en

af de i § 21 b nævnte ruter.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 7,

at for skibe hjemmehørende i

Grønland, der ejes af personer, der har bopæl i Grønland,

eller af juridiske personer, der har hjemsted i Grønland,

finder stk. 1-5 ikke anvendelse.

Forslaget svarer til den gældende § 15 a, stk. 7.

Indtil da foreslås det at fastholde den eksisterende bestem-

melse, som modsætningsvist indebærer, at skibe, som har

hjemsted i Grønland, men hvis ejer er bosiddende i den

sydlige del af riget er omfattet af forpligtelsen til at betale

årlig afgift. Aktuelt er der kun ganske få skibe, som i medfør

af denne modsætningsslutning betaler årlig afgift. Imidlertid

ville en ophævelse af bestemmelsen før end årlig afgift sæt-

tes i kraft for alle skibe med hjemsted i Grønland, åbne for

en omgåelse af pligten til at betale årlig afgift for alle skibe i

skibsregistret og Fartøjsfortegnelsen, som ikke er fiskeskibe,

fordi de uden konsekvenser kan vælge at ændre hjemsted til

Grønland og dermed ikke være omfattet af årlig afgift.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 8,

at skibe, der er bareboatet ud

af et af de danske registre, ikke skal betale afgift, så længe

skibet i bareboatperioden bærer fremmed flag. Dette gælder

uanset, at skibet i bareboatperioden fortsat vil være optaget i

det danske register, skibet er bareboatet ud fra.

Det foreslås i

§ 15 a, stk. 9,

at afgiftssatserne kan pris-

og indeksreguleres højest en gang årligt. Erhvervsministeren

beslutter, hvornår regulering skal ske, og enhver regulering

vil ske ved udstedelse af bekendtgørelse.

Til nr. 2

§ 15 b i søloven indeholder nærmere regler om betaling

af årlig afgift, herunder, at den årlige afgift forfalder til

betaling hvert år den 1. marts og dækker perioden fra den 1.

marts samme år til den sidste dag i februar det efterfølgende

år.

Skibe, for hvilke der er betalt årlig afgift, og som efterføl-

gende udslettes af registret i en afgiftsperiode inden den

31. august samme år, kan efter udslettelsen anmode om at

få refunderet halvdelen af den årlige afgift. Søfartsstyrelsen

foretager herefter refusion af halvdelen af den indbetalte

årlige afgift.

Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om

betalingsmåden, frister for indbetaling, erindringsskrivelser,

gebyrer og renter samt regler om, at Søfartsstyrelsen kan

eftergive eller frafalde krav på betaling af den årlige af-

gift. Bemyndigelsen er udnyttet ved fastsættelse af regler i

kapitel 14 i bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2023 om re-

gistrering af skibe, herunder bareboat registrering, og rettig-

heder over skibe i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt

Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig

afgift af skibe med hjemsted i Danmark.

Det foreslås at nyaffatte sølovens § 15 b med henblik på at

foretage sproglige tilpasninger som konsekvens af indførel-

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

sen af Det Digitale Skibsregister samt for at justere adgan-

gen for Søfartsstyrelsen til at tilbagebetale afgift.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 1,

at registrerede ejere eller notere-

de befragtere af skibe, er forpligtede til at betale forfalden

årlig afgift til Søfartsstyrelsen.

Ændringen er en konsekvens af, at der efter indførelsen af

Det Digitale Skibsregister ikke længere sker egentlig regi-

strering af befragtere, men derimod en notering.

Ændringen indebærer også, at den eksisterende § 15 b, stk.

3, hvorefter en registreret bareboatbefragter har pligt til at

betale afgift, bliver overflødig og derfor ikke indgår i nyaf-

fatningen.

Ændringen medfører herudover ingen ændringer af gælden-

de ret.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 2,

at ejes skibe af partredere, hæf-

ter partrederne solidarisk for afgiftens betaling. Ejes skibe af

kommanditselskaber, interessentskaber, interessentskabslig-

nende samejer m.v., hæfter de ansvarlige deltagere eller

ejere solidarisk for afgiftens betaling.

Der er alene tale om en sproglig ændring af benævnelsen

”skibet” til det mere generiske ”skibe”, som i øvrigt anven-

des i sølovens bestemmelser om årlig afgift. Der er således

tale om videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 3,

at den årlige afgift forfalder

hvert år den 1. marts og dækker perioden fra den 1. marts

samme år til den sidste dag i februar det efterfølgende år,

jf. dog stk. 4. Bestemmelsen er en sproglig tilpasning af den

eksisterende § 15 b, stk. 4.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 4,

at for skibe, som optages i dansk

følgende år, forfalder en forholdsmæssig afgift for alle hele

måneder, skibet er registreret indtil den førstkommende 1.

marts.

Formålet med ændringen er at effektivisere ordningen med

årlig afgift, således at det tidspunkt, hvorfra betaling af år-

lig afgift skal ske, afspejler hele den periode, hvor et skib

faktisk er registreret i skibsregistret. I dag er det sådan, at

ethvert skib, som anmeldes til registrering efter den sidste

dag i februar et givent år, først opkræves årlig afgift for den

næstkommende periode.

Med indførelsen af Det Digitale Skibsregister og den der-

med forbedrede adgang til data og træk på data, kan der

opkræves årlig afgift også for ”skæve” perioder. Endvidere

vil det mindske muligheden for at spekulere i, hvornår et

skib anmeldes til registrering med henblik på at undgå at

betale årlig afgift det første år, et skib er registreret.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 5,

at udslettes et skib fra dansk

Søfartsstyrelsen indbetalt afgift for de hele måneder efter

udslettelsestidspunktet og indtil den 1. marts i det følgende

afgiftsår.

Samtidig med forslaget om indførelse af forholdsmæssig

betaling af årlig afgift, som beskrevet ovenfor, forslås den

hidtidige ordning for delvis tilbagebetaling af indbetalt år-

lig afgift ændret tilsvarende. Endvidere foreslås tilbagebeta-

ling ændret fra en ordning, hvor tilbagebetaling sker efter

ansøgning, til en ordning hvor Søfartsstyrelsen automatisk

gennemfører tilbagebetaling, når betingelserne er til stede.

Muligheden for delvis tilbagebetaling af årlig afgift vil fort-

sat gælde, når et skib udslettes af skibsregistret. Det er såle-

des ikke muligt at få betalt årlig afgift tilbage, blot fordi

skibet skifter ejer i en afgiftsperiode. Da parterne ved over-

dragelse af skibet inter partes kan tage højde for den betalte

årlige afgift, og da det ville medføre øget administration,

foreslås det ikke at lade ejerskifte af skib omfatte af tilbage-

betalingsmuligheden.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 6,

at erhvervsministeren kan fast-

sætte regler om betaling af årlig afgift, herunder tidspunkt

for betaling, betalingsmåden, frister for indbetaling, frister

for tilbagebetaling, erindringsskrivelser, rykkergebyrer og

renter samt regler om, at Søfartsstyrelsen kan eftergive eller

frafalde krav på betaling af den årlige afgift. Bestemmelsen

indeholder en tilføjelse til den eksisterende § 15 b, stk.

6, idet erhvervsministeren med den foreslåede bestemmelse

bemyndiges til også at fastsætte regler om tidspunktet for

betaling af årlig afgift.

Det foreslås at indsætte mulighed for at fastsætte bestem-

melser om tidspunkt for betaling. Det foreslås, fordi det

erfaringsmæssigt gennem de sidste 11 år har vist sig at være

upraktisk at udsende samtlige opkrævninger samtidig.

Derudover er der foretaget en sproglig præcisering i forhold

til den del af bestemmelsen, der vedrører gebyrer, således, at

det fremgår udtrykkeligt, at der er tale om rykkergebyrer.

Rykkergebyret kan kun dække omkostninger forbundet med

inddrivelsen, og dets størrelse beregnes ud fra styrelsens

faktiske omkostninger forbundet med opgaven. Det tilstræ-

bes, at der med opkrævning af rykkergebyr vil være fuld

omkostningsdækning.

Der er i dag indsat bestemmelser om betaling af årlig afgift

i overensstemmelse med ovenstående i kapitel 14 i bekendt-

gørelse nr. 35 af 13. januar 2023 om registrering af skibe,

herunder bareboat-registrering, og rettigheder over skibe i

Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og

optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig afgift af skibe

med hjemsted i Danmark gældende for skibe med hjemsted

i Danmark. Den tilsvarende bekendtgørelse for skibe med

hjemsted i Grønland indeholder i dag ikke bestemmelser om

årlig afgift, fordi sølovens bestemmelser om årlig afgift ikke

gælder for skibe, hjemmehørende i Grønland, som ejes af en

person, der har bopæl i Grønland, eller af selskaber el.lign.,

der har hjemsted i Grønland.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 2, 1. pkt., i lov nr.

526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige

andre love, at lovens § 1 og § 2 ved kongelig anordning kan

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af

de særlige grønlandske forhold.

§ 1, nr. 1-9, 11-24 og 26-28 i lov nr. 526 af 7. juni 2006

blev sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 782

af 6. juni 2018 og kongelig anordning nr. 30 af 13. januar

2023. Lovens § 1, nr. 25, blev dog ikke sat i kraft.

Lovens § 1, nr. 25, vedrører indsættelsen af sølovens § 47,

stk. 4-8, som omhandler fiskerirettigheder og i hvilket om-

fang fiskerirettigheder omfattes af en rettighed over et skib.

Ændringen til sølovens § 47 skal også kunne sættes i kraft

for Grønland. Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 3

i § 6

i lov nr. 526 af 7. juni 2006 således, at lovens § 1, nr. 25, vil

kunne sættes i kraft for Grønland, med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås i

§ 6, stk. 3,

at lovens § 1, nr. 25, som ikke i

medfør af stk. 2 er sat i kraft for Grønland, ved kongelig

anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Formålet med ændringen er at kunne sætte sølovens § 47,

stk. 4-8, i kraft for Grønland.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, i lov nr. 493 af 12.

maj 2010 om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømands-

loven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om

forhyring af skibsmandskab, som ændret ved lov nr. 1773

af 28. december 2023, at §§ 1-5 ved kongelig anordning

helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

§ 1, nr. 2-4, 6-7, 9, 11-14, 17-22 og 25-26 samt dele af

nr. 10 og 23 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 blev sat i kraft

for Grønland ved kongelig anordning nr. 71 af 29. januar

2013. Lovens § 1, nr. 5, 8 og 16 samt dele af nr. 10 og 23

blev dog ikke sat i kraft.

Baggrunden for, at ændringerne i lovens § 1, nr. 5, 8 og 16

ikke er sat i kraft for Grønland sammen med de andre æn-

dringer skyldes, at bestemmelserne har sammenhæng med

lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., og denne lov

endnu ikke er sat i kraft for Grønland. Lov om søfarendes

ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland ved

en kongelig anordning, hvilket forventes at ske inden for en

kortere tidshorisont. I samme anordning skal ændringerne i

lovens § 1, nr. 5, 8 og 16, også kunne sættes i kraft.

Lovens § 1, nr. 5, vedrører indsættelsen af § 3, stk. 2, i lov

om sikkerhed til søs og giver erhvervsministeren hjemmel til

for udenlandske skibe, der er omfattet af loven, at fastsætte

regler om de forhold, som er omfattet af FN’s Internationale

Arbejdsorganisations Konvention om søfarendes arbejdsfor-

hold.

Lovens § 1, nr. 8, vedrører en ændring af § 14, stk. 2, i lov

om sikkerhed til søs, som giver Søfartsstyrelsen mulighed

for at tilbageholde et skib, hvis der fx konstateres overtræ-

delser af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

Lovens § 1, nr. 16, vedrører indsættelsen af § 20 b i lov om

sikkerhed til søs, som giver Søfartsstyrelsen hjemmel til ud-

stedelse af foreskrevne certifikater og anden dokumentation

efter lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

Ændringerne, som er relateret til lov om søfarendes ansæt-

telsesforhold m.v., skal også kunne sættes i kraft for Grøn-

land. Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 4

i § 9 i lov

nr. 493 af 12. maj 2010 således at lovens § 1, nr. 5, 8 og

16 samt dele af nr. 10 og 23 vil kunne sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Det foreslås i

§ 9, stk.

4, at de dele af loven, som ikke i

medfør af stk. 3 er sat i kraft for Grønland, ved kongelig

anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Formålet med ændringen er at kunne sætte bestemmelser,

som er relateret til lov om søfarendes ansættelsesforhold

m.v. i kraft for Grønland.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov nr. 1384 af 23. decem-

ber 2012 om ændring af lov om søloven, lov om tillæg til

strandingsloven af 10. april 1895, lov om skibes besætning

og forskellige andre love samt ophævelse af lov om regi-

streringsafgift for fritidsfartøjer, at Erhvervsministeren ved

kongelig anordning kan sætte loven helt eller delvis i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

§ 5, nr. 2 og 3, i lov nr. 1384 af 23. december 2012 blev sat

i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1031 af 24.

august 2015. Lovens § 5, nr. 1, blev dog ikke sat i kraft.

Baggrunden for, at ændringen ikke er sat i kraft for Grøn-

land sammen med de andre ændringer skyldes, at bestem-

melsen har sammenhæng med lov om sikkerhedsundersø-

gelse af ulykker til søs, som gennemfører Europa-Parla-

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

mentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009

om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulyk-

ker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direk-

tiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/59/EF, og denne er ikke sat i kraft for Grønland.

Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs kan sættes

i kraft for Grønland ved en kongelig anordning, hvilket er

igangsat. I samme anordning skal ændringen til § 4, stk. 3, i

lov om sikkerhed til søs også kunne sættes i kraft.

§ 4, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs giver erhvervsmini-

steren hjemmel til at kunne fastsætte regler om anmeldel-

sespligt til danske og udenlandske søfartsmyndigheder ved-

rørende ulykker og andre hændelser til søs og om danske

myndigheders indberetning heraf til den europæiske infor-

mationsplatform for ulykker til søs.

Ændringen til § 4, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs skal

også kunne sættes i kraft for Grønland. Det foreslås, at der

indsættes et nyt stykke efter stk. 2 i § 10 i lov nr. 493 af

12. maj 2010 således at lovens § 5, nr. 1, kan sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Det foreslås i

§ 10, stk. 3,

at lovens § 5, nr. 1, som ikke i

medfør af stk. 2 er sat i kraft for Grønland, ved kongelig

anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Formålet med ændringen er alene at kunne sætte § 4, stk. 3,

i lov om sikkerhed til søs i kraft for Grønland.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i lovforlagets almindelige

bemærkninger.

Til § 7

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 27. februar 2025.

Regulering, som har direkte konsekvenser for erhvervslivet,

skal som hovedregel træde i kraft enten den 1. januar eller

den 1. juli. Det letter virksomhedernes arbejde med at holde

sig orienteret om ny regulering. I dette tilfælde fraviges de

faste ikrafttrædelsesdatoer. Med ikrafttræden i februar 2025

kan lovændringerne implementeres, således de får virkning

for de årlige afgifter allerede i 2025, idet disse forfalder 1.

marts som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 2.

Til § 8

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, jf. dog

stk. 2.

Lov om sikkerhed til søs kan i henhold til § 36 i lov nr. 900

af 16. december 1998 sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.

Loven er første gang sat i kraft for Grønland ved anordning

nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov

om sikkerhed til søs og senere ændringer til loven er sat i

kraft for Grønland i 2003, 2008, 2013 og 2015.

Lov om skibes besætning kan i henhold til § 32 i lov nr.

15 af 13. januar 1997 sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.

Loven er første gang sat i kraft for Grønland ved anordning

nr. 608 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov

om skibes besætning og senere ændringer til loven er sat i

kraft for Grønland i 2005 og 2023.

Søloven er fortsat et rigsanliggende for både Færøerne og

Grønland, og forslaget til ændringer i søloven vil derfor

ved kongelige anordninger kunne sættes i kraft der med de

fornødne tilpasninger. Dog er skibsregistrering et hjemme-

styreanliggende på Færøerne, og lovforslaget vil derfor ikke

kunne sættes i kraft for Færøerne.

Den gældende lov om Dansk Internationalt Skibsregister er

ikke sat i kraft for Grønland. Skibe hjemmehørende i Grøn-

land kan derfor i dag ikke registreres i Dansk Internationalt

Skibsregister. Såfremt loven sættes i kraft for Grønland, vil

denne ændring også kunne sættes i kraft.

Det foreslås derfor i

stk. 2,

at § 1, nr. 1-2, § 2, nr. 1-5, og §

3, nr. 1 og 2, som vedrører ændringer til lov om sikkerhed

til søs, lov om skibes besætning og søloven, ved en kongelig

anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Be-

stemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det er i øvrigt i overensstemmelse med regeringsgrundlaget,

da ændringerne sikrer opdatering af lovgivningen i Grøn-

land.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

nr. 221 af 11. februar 2022, som ændret ved § 3

i lov nr. 243 af 7. marts 2023 og ved § 1 i lov

nr. 1773 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 29 e

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

§ 29 e ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Ubetinget frakendelse ef-

ter stk. 1 og 2 sker for et tidsrum

af mellem 6 måneder og 5 år eller

for bestandig.

»Stk.

Retten til at gøre tjeneste om bord kan

ved dom frakendes den, som har gjort sig skyldig i

overtrædelser af straffeloven, såfremt forbrydelsen

er sket om bord eller i relation til tjenesten, og

forbrydelsen er egnet til at fremkalde utryghed om

bord.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder med de begrænsninger, der

følger af straffelovens §§ 7, 10, 10 a og 10 b, også

anvendelse på handlinger foretaget i udlandet.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

Stk. 4.

Frakendes retten til at føre

skib eller gøre tjeneste som styr-

mand eller maskinmester ubetin-

get, sender anklagemyndigheden

vedkommendes sønæringsbevis,

duelighedsbevis eller speedbåds-

bevis og udskrift af dommen til

Erhvervsministeriet. Er retten til

at føre skib eller gøre tjeneste

som styrmand eller maskinmester

frakendt nogen for længere tid

end 3 år, kan spørgsmålet om

generhvervelse af retten inden

frakendelsestidens udløb indbrin-

ges for domstolene. Indbringel-

sen sker efter reglerne i straffelo-

vens § 78, stk. 3, og kan tidligst

finde sted, når der er forløbet 3

år fra endelig dom. Retten kan

kun gengives, når ganske særlige

omstændigheder foreligger.

Stk. 5-7. ---

§ 29 e

Stk. 4.

Frakendes retten til at føre

skib eller gøre tjeneste som styr-

§ 29 e, stk. 3,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1

og 2« til »stk. 1-3«.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

mand eller maskinmester ubetin-

get, sender anklagemyndigheden

vedkommendes sønæringsbevis,

duelighedsbevis eller speedbåds-

bevis og udskrift af dommen til

Erhvervsministeriet. Er retten til

at føre skib eller gøre tjeneste

som styrmand eller maskinmester

frakendt nogen for længere tid

end 3 år, kan spørgsmålet om

generhvervelse af retten inden

frakendelsestidens udløb indbrin-

ges for domstolene. Indbringel-

sen sker efter reglerne i straffelo-

vens § 78, stk. 3, og kan tidligst

finde sted, når der er forløbet 3

år fra endelig dom. Retten kan

kun gengives, når ganske særlige

omstændigheder foreligger.

Stk. 5-7. ---

§2

I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 74 af 17. januar 2024, som ændret ved § 5

i lov nr. 400 af 2. maj 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 2. ---

1-7) ---

8) »STCW-F-konventionspåteg-

ning«: Sønæringsbevis eller aner-

kendelsesbevis udfærdiget i over-

ensstemmelse med bestemmel-

serne i den internationale kon-

vention om uddannelse, om sø-

næring og om vagthold for perso-

nel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-

konventionen).

9-15)---

§ 6. ---

Stk. 2.

Beviserne skal forefin-

des om bord i original og ha-

ve STCW-konventionspåtegning

enten i overensstemmelse med

§ 6, stk. 2,

indsættes efter »original«: »pa-

pirform eller i en flagstatsgodkendt elektronisk

form« og efter »og« indsættes: »skal uanset for-

matet«.

§ 2, nr. 8,

indsættes efter »1995«: »med senere

ændringer«.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

STCW-konventionens reglement

VII som anført i skibets be-

sætningsfastsættelse eller i over-

ensstemmelse med nedenstående

skemaer.

Stk. 3-5.

---

§ 6. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

For passagerskibe og tank-

skibe kan Søfartsstyrelsen forøge

eller formindske de i stk. 2 anfør-

te kvalifikationskrav under hen-

syn til skibets indretning, udstyr,

fartsområde og passagerantal.

Stk. 4-5.

---

»Stk.

Søfartsstyrelsen kan forøge eller for-

mindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav i

følgende tilfælde:

1) For passagerskibe og tankskibe under hensyn

til skibets indretning, udstyr, fartsområde og pas-

sagerantal.

2) Ved sejlads i ethvert skib med særlige manøv-

reegenskaber.

3) Ved sejlads i skibe med særlig udrustning eller

særligt udstyr.

4) Ved sejlads med skibe af særlig konstruktion.«

§ 6.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4. I

skibe registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister kræ-

ves ikke danske beviser, men

gyldigt sønæringsbevis ledsaget

af en af Søfartsstyrelsen udfærdi-

get STCW-konventionspåtegning

i overensstemmelse med bestem-

melserne fastsat i stk. 2. Skibs-

føreren skal dog have dansk ind-

fødsret.

Stk. 5.

I tilfælde, hvor en per-

son med duelighedsbevis i motor-

pasning foreskrives, kan denne

samtidig være ansat til anden tje-

neste om bord.

»Stk.

Tilsvarende kan Søfartsstyrelsen i henhold

til bestemmelserne i Konventionen vedrørende

Standarder for Træning, Certificering og Vagthold

(STCW-konventionen) regulation I/3 forøge eller

formindske kravene ved sejlads uden for dansk

kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet lands

kystfart under forudsætning af, at både detaljerne

for de pågældende områder og andre relevante

betingelser er specificeret i samarbejde med det

eller de pågældende lande eller berørte parter.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 6

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

§ 6, stk. 3,

affattes således:

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

§ 6. ---

Stk. 2-6.

---

§ 6

indsættes som nye stykker:

»Stk.

Uanset de i stk. 2 påkrævede uddannel-

sesniveauer og bevispåtegninger kan skibsførere

og navigationsofficerer i passa-gerskibe under 500

BT i stedet besidde et bevis i henhold til skemaet

nedenfor, såfremt skibets besætningsfastsættelse

giver mulighed for det:

»Stk.

Uanset afgrænsningen af fartsområde i

skemaet i stk. 7, kan Søfartsstyrelsen ud fra en

konkret vurdering tillade undtagelsesvis sejlads

uden for indre dansk territorialfarvand med et pas-

sagerskib, som er omfattet af skemaet, såfremt

der i hvert enkelt tilfælde er truffet behørige for-

anstaltninger til sikring af sejladsen. En sådan sej-

lads er dog altid begrænset til det havområde, som

er fastsat i passagerskibets fartstilladelse, og skal

altid ske under gunstige vejrforhold og uden pas-

sagerer om bord.«

§3

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 29.

juni 2023, som ændret blandt andet ved § 1 i lov

nr. 249 af 21. marts 2012 og ved § 1 i lov nr. 618

af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

§ 15 a

Ejere af skibe, der er optaget

i skibsregisteret og fartøjsforteg-

nelsen, skal betale en årlig afgift

for hvert skib, der er registreret.

§ 15 a

affattes således:

»§

15 a.

Registrerede ejere og noterede befragte-

re af skibe, der er optaget i skibsregistret eller

Fartøjsfortegnelsen, skal betale en årlig afgift for

hvert skib, der er registreret, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

For skibe med en brutto-

tonnage under 20 udgør den årli-

ge afgift 800 kr., jf. dog stk. 10.

Stk. 2.

Den årlige afgift beregnes på grundlag af

skibets bruttotonnage på følgende måde:

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

1) For skibe med en bruttotonnage på under 30

udgør den årlige afgift 1.025 kr.

2) For skibe med en bruttotonnage på mellem 30

og 500 udgør den årlige afgift 3.075 kr.

3) For skibe med en bruttotonnage på 500 eller

derover udgør den årlige afgift 9.225 kr.

Stk. 3.

For skibe med en brutto-

tonnage mellem 20 og 500 udgør

den årlige afgift 1.600 kr., jf. dog

stk. 10.

Stk. 4.

For skibe med en brutto-

tonnage på 500 eller derover ud-

gør den årlige afgift 2.400 kr.

Stk. 3.

For skibe, der alene er registreret med en

målt bruttoregistertonnage, fastsættes afgiften ef-

ter stk. 2, på baggrund af denne.

Stk. 4.

For skibe, som hverken er registreret med

en bruttotonnage eller bruttoregistertonnage, fast-

sættes den årlige afgift som for skibe med en brut-

totonnage på under 30, jf. stk. 2, nr. 1.

Stk. 5.

Ejere af skibe med bevaringsstatus, er frita-

get for betaling af årlig afgift.

Stk. 5.

For skibe, der alene har en

målt bruttoregistertonnage, fast-

sættes afgiften efter stk. 2-4 og

10 på baggrund af skibets brutto-

regi-stertonnage.

Stk. 6.

For skibe, der hverken

har en målt bruttotonnage eller en

målt bruttoregistertonnage, udgør

afgiften 800 kr.

Stk. 6.

Ejere kan anmode Søfartsstyrelsen om refu-

sion af årlig afgift for skibe, der har været anvendt

som passagerskibe i en hel afgiftsperiode, og som

besejler færgeruter, der er omfattet af ordningen i

§ 21 b i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner.

Stk. 7.

For skibe hjemmehørende

i Grønland, der ejes af personer,

der har bopæl i Grønland, eller af

selskaber el.lign., der har hjem-

sted i Grønland, finder stk. 1-6 og

10 ikke anvendelse.

Stk. 8.

For skibe, der i medfør

af § 24 på grundlag af en bare-

boatbefragtningsaftale er optaget

i et udenlandsk skibsregister og

midlertidigt fører et andet natio-

Stk. 7.

Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for skibe,

hjemmehørende i Grønland, som ejes af en person

med bopæl i Grønland, eller af juridiske personer

med hjemsted i Grønland.

Stk. 8.

Stk. 1-6 finder ikke anvendelse for skibe,

der i medfør af § 24, på grundlag af en bare-

boatbefragtningsaftale, er optaget i et udenlandsk

skibsregister og midlertidigt fører et andet natio-

nalitetsflag end det danske.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

nalitetsflag end det danske, finder

stk. 1-6 og 10 ikke anvendelse.

Stk. 9.

Skibe, der af Skibsbe-

varingsfonden er erklæret beva-

ringsværdige gennem udstedel-

se af bevaringsværdighedserklæ-

ring, fritages for betaling af årlige

afgifter efter denne paragraf.

Stk. 10.

For handelsskibe og fi-

skeskibe med en bruttotonnage

under 30 udgør den årlige afgift

300 kr.

§ 15 b

Den registrerede ejer af skibet

er forpligtet til at indbetale den

skyldige afgift til Søfartsstyrel-

sen.

Stk. 2.

Ejes skibet af partredere,

hæfter partrederne solidarisk for

afgiftens betaling. Ejes skibet af

kommanditselskaber, interessent-

skaber, interessentskabslignende

samejer m.v., hæfter de ansvarli-

ge deltagere eller ejere solidarisk

for afgiftens betaling.

Stk. 3.

Er skibet registreret på

baggrund af en bareboatbefragt-

ningsaftale, påhviler afgiften den

registrerede bareboatbefragter i

registeret.

Stk. 4.

Den årlige afgift forfalder

til betaling hvert år den 1. marts

og dækker perioden fra den 1.

marts det pågældende år til den

sidste dag i februar det efterføl-

gende år.

Stk. 9.

De årlige afgifter efter stk. 2 pris- og løn-

reguleres højst en gang årligt med den af Finans-

ministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og

lønindeks. Det herefter fremkomne beløb afrundes

til nærmeste kronebeløb. Erhvervsministeren be-

kendtgør, når regulering skal finde sted.«

§ 15 b

affattes således:

»§

15 b.

Registrerede ejere eller noterede befrag-

tere af skibe, er forpligtede til at betale forfalden

årlig afgift til Søfartsstyrelsen.

Stk. 2.

Ejes skibe af partredere, hæfter partrederne

solidarisk for afgiftens betaling.

Ejes skibe af kommanditselskaber, interessentska-

ber, interessentskabslignende samejer m.v., hæfter

de ansvarlige deltagere eller ejere solidarisk for

afgiftens betaling.

Stk. 3.

Årlig afgift forfalder hver den 1. marts og

dækker perioden fra den 1. marts det pågældende

år til den sidste dag i februar det efterfølgende år,

jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

For skibe, som optages i dansk register

eller ændrer anvendelse eller opnår status som be-

varingsværdigt i perioden fra den 1. marts og til

udgangen af februar, forfalder en forholdsmæssig

afgift for de hele måneder, skibet er registreret

indtil den førstkom-mende 1. marts.

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

Stk. 5.

Slettes et skib, der er betalt

afgift for, fra registeret inden den

31. august, vil Søfartsstyrelsen

efter forudgående ansøgning re-

fundere halvdelen af den betalte

afgift for det pågældende år. An-

søgning om refusion skal være

Søfartsstyrelsen i hænde senest

ved udgangen af det år, hvor ski-

bet er slettet.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan

fastsætte regler om betalingsmå-

den, frister for indbetaling, erin-

dringsskrivelser, gebyrer og ren-

ter samt regler om, at Søfartssty-

relsen kan eftergive eller frafalde

krav på betaling af den årlige af-

gift.

Stk. 5.

Udslettes et skib fra dansk register eller

opnår det status som bevaringsværdigt inden den

1. marts, tilbagebetaler Søfartsstyrelsen indbetalt

afgift for de hele måneder efter udslettelsestids-

punktet og indtil den 1. marts i det følgende af-

giftsår.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler

om betaling af årlig afgift, herunder tidspunkt

for betaling, betalingsmåden, frister for indbeta-

ling, frister for tilbagebetaling, erindringsskrivel-

ser, rykkergebyrer og renter samt regler om, at

Søfartsstyrelsen kan eftergive eller frafalde krav

på betaling.«

§4

I lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af

søloven og forskellige andre love (Digital skibs-

registrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder,

fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted), som

ændret ved § 3 i lov nr. 504 af 12. juni 2009, § 6 i

lov nr. 270 af 26. marts 2019 og § 3 i lov nr. 569

af 10. maj 2022, foretages følgende ændring:

§ 6

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Lovens § 1, nr. 25, som ikke i medfør

af stk. 2 er sat i kraft for Grønland, kan ved kon-

gelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.«

§5

I lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af lov

om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige

andre love og om ophævelse af lov om forhyring

af skibsmandskab (Gennemførelse af konventio-

nen om søfarendes arbejdsforhold, modernisering

af bestemmelser om tilsyn, forbud mod spiritus-

sejlads i grønlandsk farvand m.v.), som ændret

ved § 4 i lov nr. 251 af 30. marts 2011, § 4 i lov

§ 6.

---

Stk. 2.

---

L 113 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke typer udgifter der kan dækkes via brugerbetaling i Søfartsstyrelsen

nr. 478 af 30. maj 2012, § 6 i lov nr. 618 af 12.

juni 2013 og § 4 i lov nr. 1773 af 28. december

2023, foretages følgende ændring:

§ 9.

---

Stk. 2-3.

---

§ 9

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

De dele af loven, som ikke i medfør af

stk. 3 er sat i kraft for Grønland, kan ved konge-

lig anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft

på forskellige tidspunkter.«

§6

I lov nr. 1384 af 23. december 2012 om ændring

af lov om søloven, lov om tillæg til strandingslo-

ven af 10. april 1895, lov om skibes besætning

og forskellige andre love samt ophævelse af lov

om registreringsafgift for fritidsfartøjer (Gennem-

førelse af vragfjernelseskonventionen, tilpasninger

som følge af passagerrettighedsforordningen, ge-

byr for sønærings- og kvalifikationsbeviser, indfø-

relse af en årlig afgift for skibe optaget i skibsre-

gistrene og sanktionering af skibsførerens forplig-

telse til at redde de ombordværende m.v.), som

ændret ved § 8 i lov nr. 618 af 12. juni 2013,

foretages følgende ændring:

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Lovens § 5, nr. 1, som ikke i medfør af

stk. 2 er sat i kraft for Grønland, kan ved konge-

lig anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

§ 10 ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 3-8, kan

ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Færøerne

med de ændringer, som de færøs-

ke forhold tilsiger.

Stk. 4.

Skibe hjemmehørende i

Grønland er omfattet af § 1, nr. 2,

og § 3, hvis skibet ejes af person-

er, der ikke har bopæl i Grønland,

eller af selskaber el.lign., der ikke

har hjemsted i Grønland.