Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23-01-2025
J nr.
2022 - 1944
Akt-id
581535
Svar på L 111 – spm. 6
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 13. januar 2025 stillet mig
følgende spørgsmål om L 111 Forslag til lov om styrket beredskab i energisekto-
ren, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne
Valentina Berthelsen (SF)
Spørgsmål 6
Det fremsatte lovforslag vedrører kun implementering af NIS2-direktivet og CER-
direktivet fsva. energisektoren. Samtidig fremgår det af det fremsatte lovforslag,
at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab på et senere tidspunkt vil
fremsætte én hovedlov for hvert direktiv, som omfatter alle berørte sektorer med
undtagelse af energisektoren fsva. CER-direktivet og med undtagelse af energi-,
tele- og finanssektoren fsva. NIS2-direktivet. Hvordan vil ministeren sikre, at reg-
lerne på områderne koordineres i nødvendigt omfang, og at der ikke skabes for-
skellige regler, definitioner og fortolkninger qua forskellige hovedlove og dette lov-
forslag, når de ikke fremsættes som en samlet lovpakke?
Svar
Lovforslaget er indtil regeringsrokaden af 29. august 2024 koordineret med For-
svarsministeriet og derefter med Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
skab. Formålet med koordineringen er at sikre en passende ensretning og for at
undgå divergerende krav og definitioner, dog under hensyntagen til bl.a. eksiste-
rende sektorspecifik beredskabsregulering på energiområdet. Bekendtgørelse,
som udmønter krav i NIS2-dirketivet, forudsætter desuden forhandling med Mini-
steriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, inden udstedelse.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1