Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23-01-2025
J nr.
2022 - 1944
Akt-id
581535
Svar på L 111
–
spm. 5
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 9. januar 2025 stillet mig
følgende spørgsmål om L 111 Forslag til lov om styrket beredskab i energisekto-
ren, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis
Flydtkjær (DD).
Spørgsmål 5
Vil ministeren redegøre for, hvordan man i det fremsatte lovforslag har taget højde
for de høringssvar, der påpeger, at der er uklarhed omkring ansvarsfordelingen i
forbindelse med øgede trusler mod den kritiske infrastruktur mellem de forskellige
relevante myndigheder og mellem virksomheder og myndigheder?
Svar
Det fremsatte lovforslag bygger videre på de eksisterende rammer for ansvars-
fordelingen på beredskabsområdet.
Af beredskabslovens § 24 fremgår det, at de enkelte ministre hver inden for deres
område skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktio-
ner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabspla-
ner. Vedkommende minister kan i medfør af beredskabslovens § 28, stk. 1 og 2
desuden pålægge bl.a. private virksomheder at yde bistand ved planlægningen
eller udførelsen af opgaver inden for beredskabet samt pålægge virksomheder at
træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår varer, tjenesteydelser, produkti-
onsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er påkrævet af
hensyn til udførelsen af opgaver inden for beredskabet.
Min opgave som klima-, energi- og forsyningsminister er således at forestå be-
redskabsplanlægningen i energisektoren. Dette ansvar ændres der ikke på med
det fremsatte lovforslag. Ansvaret for beredskabet i energisektoren varetages dog
ikke isoleret fra andre ministerier. Der er løbende tæt samarbejde og koordinering
med fx Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab samt Forsvarets og Po-
litiets Efterretningstjeneste. Desuden har Energistyrelsen løbende dialog med
brancheorganisationer og virksomheder i forhold til koordinering af beredskabet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2