Transportudvalget 2024-25
L 107
Offentligt
2974436_0001.png
Transportministers Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
5. februar 2025
2024-5125
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. december 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 107
Forslag til lov om ændring af
lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven (Regelforenkling
for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til syge-
transport), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 7:
Hvordan vil ministeren forhindre social dumping i busbranchen
som følge af liberaliseringen og sikre fair konkurrencevilkår for de
professionelle vognmænd?
Svar:
Jeg deler grundlæggende ikke opfattelsen af, at forslaget åbner op
for social dumping i busbranchen eller skader konkurrencevilkå-
rene på vejtransportområdet.
Formålet med lovforslaget er at gøre det lettere at være transport-
virksomhed i Danmark og være konkurrencedygtig på EU-niveau.
Det sker ved at fjerne, forenkle og ændre krav, som overimplemen-
terer EU-retten, ikke længere er nødvendige og ikke bidrager til
hverken høj færdselssikkerhed eller sunde konkurrencevilkår. I
den forbindelse har der været opmærksomhed på, at der ikke i
dette lovforslag fjernes regler, der regulerer lønvilkår, eksempelvis
omkostningsniveauet og kravet om aflønning af chaufførvikarer.
Det fremgår også af selve lovforslaget.
Lovforslaget indebærer, at reglerne om tilladelse kun skal gælde for
de professionelle buskørselsvirksomheder helt i forlængelse af EU-
lovgivningen på området.
Der henvises desuden til besvarelsen af TRU L 107 spm. 2.
L 107 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at forhindre social dumping i busbranchen som følge af liberaliseringen og sikre fair konkurrencevilkår for de professionelle vognmænd
2974436_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen