L 107 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm., om der foreligger andre interne bemærkninger og/eller henvendelser, der forholder sig kritisk til L 107, og som ikke er oversendt til Folketinget

Transportudvalget 2024-25
L 107
Offentligt

-- AKT 409453 -- BILAG 1 -- [ Opdatering Kommissionens vurdering af Transportministeriets

- endeligt

til ændring af busloven

L 107

forslag

svar på spørgsmål 16

Offentligt

Transportudvalget 2024-25

Jens Hvid Bang ([email protected])

Alexander Höilund ([email protected]), Michael Nielsen ([email protected]), Frederik Find Leisner ([email protected]),

Kathrine Aagaard Lise ([email protected])

Adan Ali Khan ([email protected])

Fra:

Titel:

Til DPT: Sv: Opdatering: Kommissionens vurdering af Transportministeriets forslag til ændring af busloven

Sendt:

19-11-2024 16:57

Bilag:

Færdselsstyrelsen - Faglige bemærkninger til definitionen på erhvervsmæssig personbefordring.docx;

Til:

Cc:

Kære Jens

Som opfølgning på jeres henvendelse har vi bedt Færdselsstyrelsen om at kigge på bemærkningerne fra

kommissionen.

Vedlagt finder I Færdselsstyrelsens vurdering, som vi kan henholde os til.

Transportministeriet finder på denne baggrund, at den foreslåede definition er i tråd med forordningen

og Kommissionens fortolkning heraf, når det fremgår, at betingelserne skal forstås ret restriktivt.

De bedste hilsner

Adan Ali Khan

Fuldmægtig

Departementet | Internationalt Kontor

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon: +45 51 22 53 89

[email protected] | www.trm.dk

Denne mail kan indeholde fortroligt materiale. Hvis du ikke er den rette modtager, bedes e-mailen returneret til os og derefter slettet. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere

eller videresende denne e-mail, hvis du ikke er den rette modtager. Hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale

postkasse på

www.e-boks.dk.

Yderligere informationer om databeskyttelse og vores behandling af personoplysninger er tilgængelig via. linket

her.

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Kathrine Aagaard Lise ([email protected]), Frederik Find Leisner ([email protected])

Alexander Höilund ([email protected]), Michael Nielsen ([email protected])

Jens Hvid Bang ([email protected])

Opdatering: Kommissionens vurdering af Transportministeriets forslag til ændring af busloven

29-10-2024 09:25

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Kære begge

Vi har kontaktet Kommissionen for at få afklaret, hvordan EU-forordningerne skal tolkes i forhold til det

forslag, vi har afgivet høringssvar til i sommers om at ændre buslovens definition af erhvervsmæssig

buskørsel.

Vi har vedlagt vores korrespondance med Kommissionen som bilag, så I kan se detaljerne i vores dialog.

Kommissionens svar

I sit svar skriver Kommissionen, at man ikke kan ændre definitionen på den måde, som lovforslaget foreslår,

og at de tre kriterier ikke kan gøres kumulative.

L 107 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm., om der foreligger andre interne bemærkninger og/eller henvendelser, der forholder sig kritisk til L 107, og som ikke er oversendt til Folketinget

-- AKT 409453 -- BILAG 1 -- [ Opdatering Kommissionens vurdering af Transportministeriets forslag til ændring af buslo

Faktisk forholder det sig lige omvendt, og ifølge Kommissionens fortolkning af EU-forordningerne skal

følgende tre kriterier opfyldes kumulativt for at en befordring kan defineres som ikke-erhvervsmæssig (og

dermed undtages for tilladelseskravet):

1. Ingen direkte eller indirekte vederlag for befordringen.

2. Befordringen må ikke generere direkte eller indirekte indkomst for føreren af køretøjet eller

for andre.

3. Befordringen må ikke være forbundet med nogen professionel aktivitet.

Altså, enhver form for buskørsel, der kræver vederlag, genererer indkomst eller er forbundet med en

professionel aktivitet, kræver en tilladelse.

Det er vigtigt at understrege, at Kommissionen åbner op for undtagelser, men der er tale om meget snævre

undtagelser, som skal være underlagt strenge betingelser, hvilket ikke er opfyldt i lovforslaget, hvor at den

nye definition skaber meget brede undtagelser.

Vi mener derfor fortsat, at den bedste løsning vil være at udvide de eksisterende undtagelser, så f.eks.

pårørende på plejehjem kan køre med i plejehjemsbussen – som ministeren ønsker.

Vi håber selvfølgelig, at I vil tage ovenstående i betragtning i jeres arbejde med lovforslaget, og I må endelig

sige til, hvis I har brug for mere materiale eller en uddybning. Vi står naturligvis til rådighed for yderligere

information eller en drøftelse af sagen.

De bedste hilsner

Jens Hvid Bang

Kommunikations- og sektorchef

Dansk PersonTransport

Nørre Farimagsgade 11, 3.tv

DK-1364 København K

Tel: +45 7022 7099

Mob: +45 5135 5271

-- AKT 409453 -- BILAG 2 -- [ Færdselsstyrelsen - Faglige bemærkninger til definitionen på erhvervsmæssig personbefo

Færdselsstyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 7221 8899

E-mail:

[email protected]

Web:

www.fstyr.dk

Generelt notat

Sagsbehandler:

JUJE

Sagsnr.: 2024-911774

31-10-2024

Faglige bemærkninger til definitionen på erhvervsmæssig personbefordring

Dette notat belyser Færdselsstyrelsens forslag om at ændre definitionen af ”erhvervsmæssig

personbefordring” i buskørselslovens § 1, stk. 3. Kommissionen underkender ikke den forslåede

ændring. Korrespondancen mellem Kommissionen og Dansk PersonTransport viser dog, at der

er en risiko for, at forslaget åbner op for, at for mange virksomheder fritages for tilladelse. Vi

vurderer, at ændringsforslaget vil være i overensstemmelse med EU-retten, men kriteriet om, at

kørslen skal udgøre den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære

formål, skal fortolkes i lyset af, at transportaktiviteten alene må udgøre en underordnet

biaktivitet i virksomheden, hvis denne skal fritages fra tilladelseskravet.

Færdselsstyrelsens fortolkning af definitionen på erhvervsmæssig buskørsel

Det fremgår af artikel 2, nr. 5, i forordning 1073/2009, at personbefordring for egen regning, dvs.

ikke-erhvervsmæssig personbefordring, er personbefordring, der udføres uden gevinst for øje

og i ikke- erhvervsmæssigt øjemed, hvor transportaktiviteten kun udgør en biaktivitet.

På den baggrund har vi ud fra en modsætningsslutning vurderet, at personbefordring for

fremmed regning, dvs. erhvervsmæssig personbefordring, må være personbefordring, der

udføres med gevinst for øje, i erhvervsmæssigt øjemed, og dermed med personer uden en

nærmere tilknytning, og hvor transportaktiviteten samtidig udgør virksomhedens hovedaktivitet.

Vi har derfor indmeldt et forslag til lovændring, hvor de tre nuværende betingelser i

buskørselslovens § 1, stk. 3, gøres kumulative.

Ved vurderingen har vi også tillagt det vægt, at det desuden fremgår af artikel 1, stk. 4, litra b, i

forordning 1071/2009, at forordningen ikke finder anvendelse på virksomheder, der

udelukkende udøver ikkeerhvervsmæssig buskørsel, eller hvis hovedaktivitet ikke er buskørsel.

Samtidig fremgår det af artikel 1, stk. 4, 2. afsnit, at ikke-erhvervsmæssig buskørsel er al

vejtransport, dog ikke vejtransport mod vederlag eller for egen regning, for hvilken der ikke

opkræves nogen direkte eller indirekte betaling, og som ikke direkte eller indirekte genererer

nogen indtægt for føreren af køretøjet eller for andre, og som ikke har forbindelse med

professionelle aktiviteter.

Det må i overensstemmelse med artikel 2, nr. 5, i forordning 1073/2009, forstås sådan, at ikke-

erhvervsmæssig personbefordring er personbefordring uden betaling/gevinst og uden

professionelle aktiviteter. Men definitionen er ikke entydig, for samtidig spiller virksomhedens

primære aktiviteter også en rolle i vurderingen af, hvornår personbefordringen er

Side 1 (2)

-- AKT 409453 -- BILAG 2 -- [ Færdselsstyrelsen - Faglige bemærkninger til definitionen på erhvervsmæssig personbefo

tilladelseskrævende, idet det i artikel 1, stk. 4, litra b, er tilføjet at forordningen ikke finder

anvendelse på virksomheder, hvis hovedaktivitet ikke er buskørsel.

Korrespondancen mellem Kommissionen og DPT

Dansk PersonTransport har vurderet, at enhver form for buskørsel, der kræver vederlag,

genererer indkomst eller er forbundet med en professionel aktivitet, kræver en tilladelse. Den

vurdering har de umiddelbart foretaget på baggrund af beskrivelsen af ikke-erhvervsmæssig

buskørsel i artikel 1, stk. 4, 2. afsnit. Hertil kommer, at Kommissionen ved e-mail af 24. oktober

2024 udtaler til DPT, at en transport skal opfylde tre kumulative betingelser for at falde ind

under beskrivelsen af ikke-erhvervsmæssig buskørsel i artikel 1, stk. 4, 2. afsnit. Det skal være

en transport: “(i) for which no direct or indirect remuneration is receive, and (ii) which does not

directly or indirectly generate any income for the driver of the vehicle or for others, and (iii)

which is not linked to any professional activity.” Buskørsel der genererer indkomst, kræver

derfor en tilladelse.

Kommissionen udtaler endvidere, at der er undtagelser hertil. Her henvises netop til

virksomheder, hvis hovedaktivitet ikke er buskørsel, jf. artikel 1, stk. 4, litra b. Kommissionen

understreger i den forbindelse, at virksomhedens hovedaktivitet skal være noget andet end

buskørsel, at der er tale om en snæver betingelse, og at undtagelsen kun finder anvendelse på

virksomheder, der ikke er buskørselsvirksomheder, og som normalt vedrører kørsel for egen

regning. Det er ikke muligt at være en aktiv buskørselsvirksomhed under denne undtagelse.

De henviser desuden til undtagelsen i artikel 1, stk. 5, hvorefter virksomheder, der udelukkende

udfører indenlandske transporter, som kun har ringe betydning for transportmarkedet, kan

fritages som følge af a) arten af det transporterede gods, eller b) kørselsstrækningens korthed.

På den baggrund konkluderer Dansk PersonTransport, at Kommissionen skriver, at man ikke

kan ændre definitionen på den måde, som lovforslaget foreslår, og at de tre kriterier ikke kan

gøres kumulative. Når man læser e-mailkorrespondancen, ses Kommissionen dog ikke at

forholde sig til det danske lovforslag.

Konklusion

EU-retten har ikke en klar og entydig definition på erhvervsmæssig personbefordring, som vi

kan benytte. De tre kumulative betingelser for ikke-erhvervsmæssig buskørsel i artikel 1, stk. 4,

2. afsnit, synes ikke at være helt i overensstemmelse med indholdet af artikel 1, stk. 4, litra b).

Ved at gøre de tre betingelser i buskørselslovens § 1, stk. 3, kumulative, så har vi forsøgt at

skabe bedre overensstemmelse med de bestemmelser i forordning 1071/2009 og forordning

1073/2009, der fungerer som fortolkningsbidrag til, hvornår der kræves en tilladelse til

buskørsel. Samlet set er det derfor vores vurdering, at den foreslåede ændring af definitionen vil

være i overensstemmelse med EU-retten.

Efter vores vurdering er det grundlæggende hensigten med EU-reglerne, at det er aktive

buskørselsvirksomheder, der skal underlægges et tilladelseskrav. Det understøtter udtalelserne

fra Kommissionen i et vist omfang, og Kommissionen kommer ikke med en vurdering af, at

lovforslaget skulle stride mod EU-retten. På den anden side er der en risiko for, at den

foreslåede definition åbner op for, at for mange virksomheder fritages for tilladelse, hvis ikke det

understreges, f.eks. i lovbemærkningerne, at transportaktiviteten alene må udgøre en helt

underordnet biaktivitet i virksomheden, hvis denne skal fritages fra tilladelseskravet. Kriteriet

om, at kørslen skal udgøre den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings

primære formål skal derfor administreres restriktivt. Der må i den forbindelse henvises til

Kommissionens udtalelse om, at undtagelsen for virksomheder, hvis hovedaktivitet ikke er

buskørsel, skal fortolkes snævert.

Side 2 (2)