Transportministers Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
18. februar 2025
2025-5125
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. november 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 107
–
Forslag til lov om ændring af
lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven (Regelforenkling
for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til syge-
transport), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26/11-24 fra Dansk
PersonTransport, 3F Transport, DI Transport og Dansk Erhverv
Transport vedrørende definitionen af erhvervsmæssig buskørsel, jf.
L 107 - bilag 2?
Svar:
En del af branchernes forslag til lovbehandlingen er allerede imø-
dekommet i lovforslaget.
For så vidt angår anbefaling 1 kan jeg henlede udvalgets opmærk-
som til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, § 1,
nr. 5, hvor primær og sekundær aktivitet afgrænses:
"Efter
§ 1, stk. 3, nr. 3, er det en betingelse, at kørslen udgør den
pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings pri-
mære formål. Det sikrer, at kravet om fællesskabstilladelse retter
sig mod de aktører i branchen, der har til formål at drive er-
hvervsmæssig vejtransportvirksomhed, i modsætning til andre
institutioner og foreninger, hvor transportaktiviteten alene udgør
en underordnet biaktivitet i forhold til det, den pågældende per-
son, virksomhed eller sammenslutning beskæftiger sig med."
For så vidt angår anbefaling 2, kan jeg henvise til, at det indgår i
lovforslaget, at Transportministeriet vil udarbejde en evaluering af
ændring af definition for erhvervsmæssig buskørsel og forenkling
af krav til chaufførvikarvirksomheder, som tilstræbes oversendt til
Folketinget 2 år efter lovens ikrafttrædelse.