Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 99:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Mulighed for med henblik på behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring i kraft samt for at delegere kompetencen til at udstede langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Lasse Haugaard Pedersen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg skal oplyse, at jeg står her som vikar i dag. Strengt taget gør jeg det jo sådan set hver dag, for jeg er her som første stedfortræder for hr. Dan Jørgensen, men i den her sag er jeg her som vikar for hr. Frederik Vad, ordføreren for Socialdemokratiet.

Med dette lovforslag foreslås det at opdatere en række regler på udlændingeområdet, der gør sig gældende på Færøerne og i Grønland. Der er tale om et lovforslag, der hovedsagelig er af teknisk karakter. Jeg vil ikke redegøre for alle initiativerne i lovforslaget, men blot berøre enkelte dele. Det foreslås bl.a. at sætte udlændingelovens regler om gebyrfinansieret behandling af ansøgninger samt regler vedrørende adgang til oplysninger til brug for behandling af ansøgninger om opholdstilladelse i kraft for Færøerne og Grønland.

Derudover foreslås det at sætte dele af udsendelsesdirektivet i kraft for Færøerne og Grønland, så Schengeninformationssystemet kan anvendes fuldt ud. Det giver Færøerne og Grønland mulighed for at fastsætte indrejseforbud og udrejsefrister, der gælder for EU-medlemslandenes område og ikke kun for Færøerne og Grønland. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af det danske EU-medlemskab og deltager ikke i Schengensamarbejdet. Danmark er dog forpligtet til at udøve grænsekontrol på Færøerne og i Grønland, da de færøske og grønlandske grænser de facto udgør en del af Danmarks ydre Schengengrænser.

Endelig foreslås det at præcisere ordlyden af en bestemmelse i udlændingeloven om, hvem der kan få opholdstilladelse som religiøs forkynder på Færøerne. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste ordfører i talerrækken er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for det, og tak for ordet. Lovforslaget, vi behandler i dag, gør det muligt, at en række regler i udlændingelovgivningen kan træde i kraft på Færøerne og i Grønland. Med dette forslag sikres det, at regler om gebyrfinansieret behandling af opholdstilladelser kan sættes i kraft på Færøerne og i Grønland, hvis de selv ønsker det. Det er positivt, at det igen bliver muligt at opkræve gebyr for ansøgninger om opholdstilladelse. Forslaget gør det desuden muligt at fastsætte regler om regelsamkøring i forbindelse med behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og at delegere kompetencen til at træffe afgørelser om langtidsvisum til færøske myndigheder. Det giver færøske myndigheder mulighed for at håndtere udlændingesager lokalt.

Vi i Venstre er tilfredse med, at dette lovforslag respekterer Færøernes og Grønlands egne ønsker og behov. Det er i tråd med Venstres holdning om samarbejde og respekt for de ønsker, der kommer fra vores partnere i rigsfællesskabet. Det er forudsætningen for et tættere samarbejde og et mere velfungerende rigsfællesskab. Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren fra Venstre. Hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne er den næste i talerrækken.

Tak for ordet, formand. I Danmarksdemokraterne synes vi, at det er en rigtig god idé, at vi får opdateret reglerne her, så de stemmer overens for både Færøerne, Grønland og Danmark, og derfor kan vi støtte op om forslaget.

Det var en hurtig omgang. Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Næste i talerrækken er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Det er jo så spændende en sag, at vi havde slåskamp dernede om, hvem af mig og Serdal Benli der skulle tage den. Forslaget, vi skal diskutere i dag, handler om indførsel af dansk lovgivning på udlændingeområdet både på Færøerne og i Grønland med respekt for deres love og det løbende behov for at sikre samhørighed mellem lovgivningen i rigsfællesskabet. Det er en opfølgning af regeringens intention om at sikre, at lovene er tilpasset i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Disse ændringer betyder bl.a., at relevante oplysninger på udlændingeområdet fra f.eks. indkomstregisteret og CPR-registeret deles nemmere i rigsfællesskabet. Desuden giver det mening, at det færøske landsstyre kan tage beslutninger om at udstede et langtidsvisum. Det er også godt at få en præcisering af, under hvilke forhold en religiøs forkynder kan modtage en opholdstilladelse.

Grundlæggende er der tale om et forslag, der søger at skabe kohærens mellem EU-lovgivningen på området, rigsfællesskabets unikke lovbestemmelser og dansk lov. Derfor kan vi i SF umiddelbart støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for SF. Næste i talerrækken er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Forslaget, L 99, går i al sin enkelhed ud på at sørge for, at vi får bedre styr på de folk, der skal til Færøerne og Grønland, og som reelt set vil søge opholdstilladelse i de områder, og det kan vi i Liberal Alliance grundlæggende støtte.

Tidligere ordførere har allerede angivet en lang række af de konsekvenser, det har, og vi kan støtte det i Liberal Alliance. Tak.

Tak til Liberal Alliance. Næste i talerrækken er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Formålet med lovforslaget her er at opdatere lovgivningen på udlændingeområdet i forhold til resten af rigsfællesskabet. Det vil i praksis betyde, at en række regler i de danske udlændingelove kan træde i kraft på Færøerne og i Grønland, hvis der måtte være et ønske om det.

Forslaget er helt i tråd med regeringens ambition om et tæt samarbejde med Færøerne og Grønland. Det betyder, at der delegeres kompetence til en færøsk myndighed, så det vil være muligt at træffe afgørelse om indrejse på Færøerne for udlændinge med et langtidsvisum.

I Moderaterne synes vi kun, det er rimeligt, at Færøerne og Grønland får øget selvbestemmelse over udlændingepolitikken. Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Næste ordfører i talerrækken er fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg hjælper lige min ordførerkollega Brigitte Klintskov Jerkel i dag. Lovforslaget her er noget, vi i hvert fald godt kan støtte i Det Konservative Folkeparti. Det foreslår en mindre ændring, der har til formål at gøre det muligt at sætte regler på udlændingeområdet i kraft i Grønland og på Færøerne, hvis de selv ønsker det. Ændringerne sætter bl.a. muligheden for at anvende Schengeninformationssystemet på Færøerne og i Grønland og muligheden for at sætte bestemmelser om gebyropkrævning i forbindelse med behandling af ansøgningssager i kraft for Færøerne og Grønland. Desuden gives Færøerne myndighed til selv at tildele langtidsvisum.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten er næste i talerrækken.

Udlændinge- og integrationsministeren vil meget gerne have hjemmel til at sætte specifikke regler i udlændingeloven i kraft for Grønland og Færøerne, men kun i det omfang, Grønland og Færøerne ønsker det. Det synes vi er ganske fornuftigt, for derved sikrer lovforslaget jo også, at regulering af udlændingeområdet i præcis Grønland og Færøerne sker efter den grønlandske og den færøske regerings ønsker, og det sker under respekt for rigsfællesskabets tre deles ret til selvbestemmelse.

Vi har selvfølgelig kigget efter, om der var nogen indvendinger eller bemærkninger overhovedet f.eks. fra Grønland og Færøerne, og det har der jo ikke været som en del af den her høringsproces, og derfor kan vi kun støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Den næste i talerrækken er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her lovforslag sigter mod at modernisere og styrke håndteringen af udlændingesager i vores rigsfællesskab, specifikt på Færøerne og i Grønland, så behandlingen bliver både mere smidig og effektiv og også tilpasset lokale forhold. Det indebærer bl.a. muligheden for at opkræve gebyrer i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse, præcisere delegation af afgørelser til færøske myndigheder og så at opdatere reglerne for grænsekontrol i forhold til Schengensamarbejdet. Målet er at skabe klarhed og styrke myndighedernes kapacitet og også understøtte den administrative selvstændighed i rigsfællesskabet.

Samlet gør forslaget, at gebyrer for sagsbehandlingen fremover kan opkræves, som vi allerede gør i Danmark. Det er en rimelig ordning, der skaber ensartethed og understøtter de færøske og grønlandske myndigheders arbejde. Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag. Det er udtryk for respekt for rigsfællesskabet. Ved at styrke selvstændigheden på Færøerne og i Grønland sikrer vi samtidig en sammenhængende og rettidig sagsbehandling, der gavner alle parter. Det er en balance, vi bakker op om med respekt og ansvarlighed som grundlag. Tak.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Fru Aaja Chemnitz fra IA er næste i talerrækken.

Tak for ordet. Dette lovforslag skal genskabe mulighederne for etapevis at kunne sætte forskellige dele af udlændingeloven i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Det er op til naalakkersuisut, Grønlands regering, at beslutte, hvornår og hvorvidt de skal sættes i kraft. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at indføre en gebyrfinansieret behandling af ansøgning om opholdstilladelse, registersamkøring og fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister. Naalakkersuisut har ønsket, at reglerne om gebyrbetaling skal sættes i kraft for Grønland. Det skal sikre noget mere fleksibilitet og sikkerhed for, at der er de nødvendige ressourcer til at behandle ansøgninger inden for en rimelig tid. Vi fra Inuit Ataqatigiit har en kommentar, og den er, at vi synes, det er oplagt, at SIRI, som behandler de her ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland, kan få udstationeret nogle medarbejdere i Grønland, så man har en langt større forståelse for opgaveløsningen i det grønlandske samfund. Med disse ord bakker Inuit Ataqatigiit op om lovforslaget. Qujanaq – mange tak.

Tak til ordføreren fra IA. Den næste i talerrækken er fru Anna Falkenberg fra SP.

Tak for ordet. Når man kommer sidst i rækken, er meget af det kloge jo allerede sagt. Det er lovforslag skal have ses som en del af noget, vi aftalte i regeringsgrundlaget, nemlig at regeringen løbende vil prioritere, at lovgivning på danske ansvarsområder opdateres i forhold til rigsfællesskabet, og at regeringen vil sikre, at udeståender f.eks. i forbindelse med lovgivningsarbejde i relation til Færøerne og Grønland håndteres. Det er det her lovforslag så en opfølgning på, og det skal ses i det lys.

Det substantielle i lovforslaget er blevet gengivet af mange af de andre ordførere, der har været, så det skal jeg ikke bruge tid på. Men noget af det vigtigste, jeg tænker at drage ud af også den debat, der har været har nu – eller »debat« er måske lige lovlig meget sagt – er, at det er rigtig positivt, at når man har nogle ønsker på Færøerne og Grønland om at tage mere ansvar, bliver der også lyttet herfra, og man vil gerne give noget af det ansvar fra sig. Så det synes jeg er rigtig positivt. Som ordføreren for Enhedslisten var inde på, er der ikke nogen bemærkninger fra færøske eller grønlandske myndigheder, og derfor kan jeg selvfølgelig støtte lovforslaget, og jeg takker også for den støtte, der kommer fra alle de andre partier. Tak.

Tak til ordføreren fra SP. Nu giver jeg ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for modtagelsen her i salen.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen et tæt, men også løsningsorienteret samarbejde med Færøerne og Grønland, og samtidig ønsker regeringen at prioritere, at lovgivningen på danske ansvarsområder opdateres i forhold til resten af rigsfællesskabet. Regeringen vil derved sikre, at udestående i f.eks. lovgivningsarbejdet og i lignende relationer til Færøerne og Grønland bliver håndteret. Udlændingeområdet henhører fortsat under rigsmyndighederne og er dermed et af de danske ansvarsområder, som regeringen med dette lovforslag prioriterer en opdatering af.

Med lovforslaget lægger regeringen op til at gøre det muligt at sætte en række regler i den danske udlændingelov i kraft på Færøerne og i Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Forslaget indebærer, at der vil ske genoplivning af en række anordningshjemler, som tidligere er vedtaget i Folketinget. Lovforslaget er derved i det væsentligste af teknisk karakter. Det skyldes, at en anordningshjemmel som udgangspunkt kun kan benyttes én gang for henholdsvis Grønland og Færøerne. Det betyder, at man ikke kan sætte dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange.

Lovforslaget ændrer derfor ikke så meget rent materielt, men vi mener, at det er med til at styrke det samarbejde, vi har i vores rigsfællesskab. Med lovforslaget foreslås det at genoplive alle allerede opbrugte hjemler til at kunne sætte en række regler i udlændingeloven i kraft for Færøerne og Grønland. Det gælder bl.a. udlændingelovens regler om gebyrfinansieret behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og regler om registeradgang i forbindelse med behandling af sager om opholdstilladelse.

Endvidere foreslås det, at der indføres mulighed for med henblik på anvendelse af Schengeninformationssystemet på Færøerne og i Grønland at sætte regler om fastsættelse af indrejseforbud og udrejsefrister efter udsendelsesdirektivet i kraft for Færøerne og Grønland.

Derudover foreslås det, at der tilvejebringes lovhjemmel til at kunne udstede langtidsvisum med gyldighed for Færøerne og til at kunne delegere afgørelseskompetencen til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum til en færøsk myndighed.

Endelig foreslås det at præcisere personkredsen omfattet af delegation af afgørelseskompetence til en færøsk myndighed i sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder på Færøerne.

Med de ord vil jeg sige tak for bemærkningerne. Det er jo rigtigt nok, som fru Anna Falkenberg konstaterede, at det ikke var en egentlig debat, men det tager jeg som tegn på, at der er relativ tilfredshed med de ændringer, som vi foreslår her.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.