Kulturudvalget 2024-25
L 97 Bilag 7
Offentligt
2958573_0001.png
Til lovforslag nr.
L 97
Folketinget 2024-25
Ændringsforslag stillet den 18. december 2024
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven,
lov om musik og forskellige andre love
(Opgavebortfald på Kulturministeriets område)
[af kulturministeren (Christina Egelund fg.)]
Af
Søren Søndergaard
(EL) og
Sascha Faxe
(ALT):
Til titlen
1)
Ordene »lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområ-
det,« udgår.
[Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. opret-
holdes]
Til § 1
2)
Paragraffen
udgår.
[Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. opret-
holdes]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det fremsatte lovforslag indebærer bl.a., at lovgrundlaget
for Kulturministeriets kulturaftaler med kommunerne m.v.
bliver ophævet som en del af politisk prioriteret opgavebort-
fald på ministeriets område.
Enhedslistens ændringsforslag indebærer, at kulturafta-
lerne bliver opretholdt.
De regionale kulturaftaler har været en succes og har
tilført værdi specielt for små kommuner uden for de store
byer, som ikke selv har volumen til at lave kulturelle arran-
gementer og tilbud. De kommunale kulturaftaler har været
en håndsrækning til bl.a. sådanne kommuner, som sammen
med andre kommuner via regionale kulturaftaler har haft
muligheden for at medvirke til at etablere kulturelle tilbud
og initiativer, som kommer mange til gode.
Det er derfor et stort skridt at nedlægge kulturaftaler-
ne. Det fremgår af bemærkningerne, at kulturregionerne kan
vælge, om de fortsat vil modtage udviklingsmidler som en
samlet kulturregion, eller om de ønsker at stoppe samarbej-
det, hvorefter hver kommune vil få deres andel af midlerne
udregnet efter borgertal. Det er imidlertid under udvalgsbe-
handlingen (svar på spørgsmål 2) kommet frem, at hvis én
kommune i en kulturregion i forbindelse med nedlæggelsen
af kulturaftalerne ikke længere ønsker at fortsætte samarbej-
det, anses kulturregionen for opløst. Kulturaftalernes fremtid
hænger dermed med en vedtagelse af L 97 i en tynd tråd.
Nedlæggelsen af kulturaftalerne forventes, jf. bemærk-
ningerne, at medføre en reduktion på 0,6 årsværk i Slots- og
Kulturstyrelsen. Enhedslisten mener ikke, at denne besparel-
se på nogen måde står mål med de negative konsekvenser af
at gennemføre lovforslaget på dette punkt.
Enhedslisten foreslår på den baggrund med ændringsfor-
slagene, at den del af det fremsatte lovforslag, som indebæ-
rer, at Kulturministeriets kulturaftaler med kommunerne bli-
ver ophævet, udgår af lovforslaget. De 0,6 årsværk foreslås
finansieret af det økonomiske råderum.
Lovforslaget kan efter en vedtagelse af ændringsforslage-
ne gennemføres af Folketinget med det øvrige foreslåede
opgavebortfald.
AX030848