L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Kulturudvalget 2024-25
L 97 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 97

Folketinget 2024-25

Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner

m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om

musik og forskellige andre love

(Opgavebortfald på Kulturministeriets område)

§1

I lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner

m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 1517 af 27. december 2009, foretages følgende

ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om regionernes opgaver og kommunernes

samarbejde på kulturområdet«.

§§ 1, 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 1.

Loven fastlægger regionernes opgaver samt kom-

munernes samarbejde på kulturområdet.«

Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b.

Kommunerne kan samarbejde på tværs af kommu-

negrænser på kulturområdet.«

§ 4

ophæves.

§2

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april

2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december

2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614

af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 26, stk. 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Ved gennemførelse af en større forundersøgelse

afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal

udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra

den pågældende. Det kulturhistoriske museum, der har det

pågældende arkæologiske ansvar, udarbejder budget for for-

undersøgelsen, herunder den maksimale udgift, som den, for

hvis regning et jordarbejde skal udføres, vil kunne komme

til at afholde for den større forundersøgelse.

Stk. 3.

Er årsagen til den større forundersøgelse jordarbej-

de i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led

i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led

i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgel-

sen af kulturministeren. Forestår en statslig eller kommunal

myndighed driften, afholdes udgiften dog af vedkommende

myndighed.

Stk. 4.

Kulturministeriet træffer afgørelse om gennem-

førelse af større forundersøgelser som nævnt i stk. 3,

hvor udgiften afholdes af enten kulturministeren eller

vedkommende myndighed.

Stk. 5.

Kan den, for hvis regning jordarbejdet udføres,

ikke acceptere budgettet efter stk. 2, eller opstår der i øvrigt

uenighed om budgettets størrelse, kan budgettet indbringes

for Kulturministeriet, der herefter træffer afgørelse om bud-

gettet, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 6.

Budgettet for større forundersøgelser kan ikke ind-

bringes for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til

afholdelse af den større forundersøgelse ikke overskrider et

minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. stk. 7, 3. pkt.

Stk. 7.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1

og 2, herunder om museernes udarbejdelse og indberetning

af budget og regnskab m.v., og krav til regnskabsmæssig

kontrol. Kulturministeren kan fastsætte regler om frister for

at indbringe et budget for Kulturministeriet efter stk. 5 samt

om Kulturministeriets sagsbehandlingsfrister. Kulturministe-

ren kan fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler her-

om.«

AK002267

Kulturmin., j.nr. 2024-3359

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

§ 34, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 34, stk. 3,

der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

§3

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar

2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1640 af 26. december

2013, foretages følgende ændringer:

§ 3 b, stk. 4,

ophæves.

§ 3 c, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

§ 3 f

ophæves.

§4

I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

100 af 30. januar 2013, som ændret ved lov nr. 501 af 1. maj

2019, foretages følgende ændringer:

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ændres »ind- og udland,« til: »ind- og

udland samt«.

§ 14, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

§5

I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1473 af 30.

november 2023, foretages følgende ændring:

§ 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5,

§ 25, stk. 3,

ophæves.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

§ 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på større for-

undersøgelser, hvor der er indsendt budget til Slots- og

Kulturstyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne større

forundersøgelser finder de hidtil gældende regler i muse-

umslovens § 26 anvendelse.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i museums-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som

ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 1

i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614 af 11.

juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i museumsloven, jf.

denne lovs § 2, nr. 1.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Budgetter for større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Bortfald af musikskolekonsulent

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til folkebibliotekerne målret-

tet flygtninge og indvandrere

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der er i de senere år sket en betydelig stigning i statslige

årsværk. Det er blandt andet sket ud fra et ønske om at prio-

ritere en række kernefunktioner i staten, men det forklarer

ikke hele stigningen. Der er sket en stigning på tværs af

staten og særligt i antallet af årsværk i statens departementer

og styrelser.

Den udvikling vil regeringen (Socialdemokratiet, Venstre

og Moderaterne) tage hånd om. For regeringen vil hellere

prioritere midlerne til den borgernære velfærd, grøn omstil-

ling og tryghed end på flere ansatte i departementer og

styrelser. Regeringen gennemførte derfor generelle ramme-

reduktioner i staten på 400 mio. kr. årligt i 2024 og frem på

finansloven for 2024.

Regeringen har herudover med finanslovforslaget for 2025

præsenteret et oplæg til at fjerne statslig administration sva-

rende til godt 1.000 årsværk. Det er årsværk på tværs af alle

ministerområder og på tværs af landet. Der er særligt fokus

på årsværk i centraladministrationen og på opgaver, der har

karakter af administration, tilsyn og kontrol.

Oplægget indebærer samtidig, at nogle opgaver skal gøres

lidt mere enkelt, og at andre ikke længere skal laves.

Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af politisk

prioriteret opgavebortfald på Kulturministeriets område.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

For det første foreslås det at ophæve lovgrundlaget for Kul-

turministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. Kulturafta-

lerne nedlægges dermed som kulturpolitisk instrument, og

alle bestemmelser vedrørende indgåelse af kulturaftaler vil

blive ophævet. På den baggrund vil der ikke længere være et

lovgrundlag, hvorefter kulturministeren kan indgå kulturaf-

taler med kommuner m.v. Samtidig tilføjes en bestemmelse,

der sikrer en klar hjemmel til tværkommunalt samarbejde på

kulturområdet.

For det andet foreslås en ændring af museumsloven for

at forenkle processen omkring iværksættelse af større for-

undersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under

jordoverfladen. Efter gældende ret skal Slots- og Kultur-

styrelsen godkende alle budgetter for større forundersøgel-

ser. Budgetterne er udarbejdet af museerne. Dette sker uag-

tet, at det er frivilligt for bygherre eller den, for hvis regning

jordarbejdet skal udføres, at få foretaget forundersøgelser-

ne. Det foreslås derfor at lempe administrationen, således

at større forundersøgelser vil kunne iværksættes, uden at

budgettet først skal godkendes af Kulturministeriet. I de

tilfælde, hvor bygherre eller den, for hvis regning et jordar-

bejde skal udføres, ikke vil kunne acceptere budgettet, eller

hvis der i øvrigt opstår uenighed om budgettet, vil det kunne

indbringes for Kulturministeriet, der træffer afgørelse om

budgettet. Der vil derved opnås en smidigere proces mellem

museet og bygherre, samtidig med at der vil blive reduceret

i en statslig opgave.

For det tredje foreslås det med en ændring af musikloven

at nedlægge stillingen som musikskolekonsulent. Musiksko-

lekonsulenten har tidligere bistået Statens Musikråd og ef-

terfølgeren Statens Kunstråd i deres opgaver på musiksko-

leområdet, herunder vedrørende de musikalske grundkur-

ser. Som følge af blandt andet indskrænkningen fra 2014 af

Statens Kunstfonds opgaver på musikskoleområdet og ud-

meldingen om at overflytte opgaven med musikalske grund-

kurser fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet, vurderes

det, at der ikke længere vil være behov for en musikskole-

konsulent til at følge området og bistå Statens Kunstfond.

For det fjerde foreslås det med en ændring af lov om bibli-

oteksvirksomhed at nedlægge Det Kgl. Biblioteks service

med fremmedsprogede materialepakker til folkebiblioteker

målrettet flygtninge og indvandrere. Opgaven er varetaget

som en del af Det Kgl. Biblioteks funktion som overcentral

for folkebibliotekerne. Det Kgl. Bibliotek vil fortsat indkøbe

materiale på fremmedsprog, som brugere, herunder flygtnin-

ge og indvandrere, vil kunne bestille via bibliotek.dk og

hente på det lokale folkebibliotek.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med

kommuner m.v.

2.1.1. Gældende ret

En kulturaftale er en frivillig, fireårig aftale mellem kultur-

ministeren og en kulturregion. Formålet med kulturaftalerne

er at understøtte regioners og kommuners engagement på

kulturområdet. Der er for perioden 2021-2024 indgået 12

kulturaftaler med 12 kulturregioner. En kulturregion er en

samling af kommuner, der har indgået en kulturaftale med

kulturministeren. På nuværende tidspunkt indgår der fra 1 til

11 kommuner i en kulturregion, og disse kommuner grænser

op til hinanden. Det er ca. 75 procent af landets 98 kommu-

ner, der er omfattet af kulturaftalerne.

Det fremgår af § 1 i lov om Kulturministeriets kulturaftaler

med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kultur-

området, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 med

senere ændringer, at lovens formål er gennem kulturaftaler

med kommuner m.v. at understøtte regioners og kommu-

ners engagement på kulturområdet, samt at kulturaftalerne

har til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre res-

sourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens om-

råde. Derudover har kulturaftalerne til formål at medvirke

til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og

værdidebat på tværs af kommunegrænser og med Kulturmi-

nisteriet og ministeriets råd og nævn.

Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå

kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner,

der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbe-

grænset periode af op til fire års varighed.

Det fremgår af lovens § 3, at kulturaftalen skal indeholde

bestemmelser om, hvilke opgaver der skal varetages, og

hvilke konkrete mål den eller de kommuner, der indgår i

kulturaftalen, skal opfylde i aftaleperioden. Herudover skal

aftalen indeholde bestemmelser om, hvilke økonomiske vil-

kår der er knyttet til aftalen, og om hvorledes der i kulturaf-

talen på det kommunale niveau kan sikres balance mellem

det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske

sagkundskab og frihed, og endelig bestemmelser om erfa-

ringsudveksling og evaluering i forbindelse med kulturafta-

lerne.

Ifølge lovens § 4 modtager den eller de kommuner, der er

omfattet af kulturaftalen, i aftaleperioden efter aftale med

kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de kul-

turelle aktiviteter, der er omfattet af kulturaftalen. Kommu-

nerne kan inden for rammerne af kulturaftalen råde over den

samlede rammebevilling til kulturelle formål.

Aftalernes finansielle opbygning består af tre forskellige

finansieringskilder. Det drejer sig om midler fra det årlige

aktstykke om udmøntning af de kulturelle udlodningsmidler

(20,1 mio. kr. i 2024) og finanslovsmidler, som er fordelt

på den kulturelle rammebevilling (73,4 mio. kr. i 2024) og

tidligere amtslige tilskud (16,8 mio. kr. i 2024).

Midler fra det årlige aktstykke om udmøntning af de kul-

turelle udlodningsmidler er den primære finansieringskilde

til udmøntningen af kulturaftalernes indsatsområder. Midler-

ne har været en del af kulturaftalernes finansiering siden

2007, hvor den tidligere ”Provinspuljen” blev udvidet og

rettet mere strategisk mod landsdækkende kultur og dermed

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

omdøbt til Puljen til kultur i hele landet. Puljen til kultur

i hele landet blev koblet til kulturaftalerne med henblik

på at støtte det kulturelle samarbejde, koordination og ud-

vikling af markante kulturinitiativer. Midlerne forudsætter

kommunal medfinansiering (50:50). Puljen støtter projekter

i tilknytning til en kulturaftale.

Kulturregionerne kan i aftaleperioden efter aftale med kul-

turministeren modtage en årlig kulturel rammebevilling som

del af deres kulturaftale.

Den kulturelle rammebevilling udgøres af statslige tilskud,

som ville være ydet til kulturinstitutioner og kulturelle ak-

tiviteter i kulturregionen, også hvis der ingen kulturaftale

var. Der er her tale om blandt andet små storbyteatre, børne-

teaterrefusion, musikskoler og statsanerkendte museer.

I aftaleperioden 2021-2024 har to ud af tolv kulturregioner

indgået aftale om en kulturel rammebevilling (kulturregio-

nerne Midt- og Vestsjælland samt Aarhus) som del af deres

kulturaftale. De resterende kulturregioner har valgt i inde-

værende aftaleperiode ikke at gøre brug af muligheden for at

indgå aftale om en kulturel rammebevilling.

I forbindelse med nedlæggelsen af amterne blev det beslut-

tet, at en række hidtidige amtslige tilskud til statsanerkendte

museer og konserveringscentre samt en række andre faste

tilskud til kulturformål uden for lov skulle videreføres af

staten i en overgangsperiode, indtil en varig løsning blev

fundet. Overgangsperioden løb fra den 1. januar 2007 til den

31. december 2010.

Efter bredt ønske fra berørte kulturinstitutioner og kommu-

ner blev der i 2009 foretaget en ændring af lov om Kul-

turministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om re-

gionernes opgaver på kulturområdet, så staten permanent

overtog og udmøntede de tidligere amtslige tilskud.

Syv ud af tolv kulturregioner (Aarhus, Midt- og Vest-

sjælland, Trekantområdet, Sønderjylland-Schleswig, Nord-

jylland, Stormstrøm samt Fyn) har indgået aftale om at mod-

tage tidligere amtslige tilskud som en del af indeværende

aftaleperiode for 2021-2024. Midlerne omprioriteres i nogen

grad.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Kulturaftalerne indebærer et væsentligt administrativt res-

sourceforbrug for de kommuner, der indgår i kulturregioner-

ne, da der typisk halvandet år før en kulturaftale skal ind-

gås påbegyndes arbejde med fastlæggelse af eventuelle ind-

holdstemaer, indsatsområder, beslutning om, hvilke amtslige

tilskud der kan indgå i aftalerne m.m. Det er Kulturministe-

riets vurdering, at der er tale om et uforholdsmæssigt stort

administrativt ressourcetræk.

Den statslige tilskudsadministration forbundet med kulturaf-

talerne er tung og teknisk kompliceret på grund af aftalernes

finansielle opbygning, som bl.a. indebærer, at midler flyttes

fra én finanslovskonto til en anden, hvilket indebærer risiko

for fejl. Administrationen medfører et væsentligt administra-

tivt ressourceforbrug for Kulturministeriet og Slots- og Kul-

turstyrelsen, der administrerer kulturaftalerne.

Kulturministeriet vurderer, at indgåelse og administration

af kulturaftalerne indebærer en tung og ressourcekrævende

proces for kommunerne og staten. Kulturministeriet vurde-

rer det hensigtsmæssigt at nedlægge kulturaftalerne som del

af regeringens ambition om at fjerne unødvendigt bureau-

krati, regler og krav.

På den baggrund foreslås det at ophæve lovgrundlaget for

Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.

Kulturministeren vil ikke længere udmelde temaer, som kul-

turelle indsatsområder lokalt skal holdes inden for, hvormed

kommunerne vil blive sat fri til kulturelle aktiviteter og

samarbejder, som de selv ønsker, uden statslig indblanding.

Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover

blive udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og

ikke via kulturregionerne.

Alle 12 kulturregioner modtager udviklingsmidler fra Pul-

jen til kultur i hele landet fra udlodningsmidlerne. De har

fået mulighed for at vælge, om de fortsat vil modtage ud-

viklingsmidlerne som en samlet kulturregion, eller om de

ønsker at stoppe samarbejdet, hvorefter hver kommune vil

få deres andel af udviklingsmidlerne udregnet efter borger-

tal. Det er regeringens hensigt at indbudgettere forventede

indtægter fra det kulturelle aktstykke på det næstkommende

finanslovsforslag frem til og med 2028.

De syv kulturregioner, der modtager tidligere amtslige til-

skud, har mulighed for at vælge, om de vil beholde midlerne

til lokale, kulturelle formål eller, om de ønsker, at staten

udbetaler midlerne direkte til tilskudsmodtagerne.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve lovgrundlaget

om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.

foreslås det også at ophæve bestemmelserne vedrørende kul-

turaftaler i museumslovens § 34, stk. 2, i lov om musik § 3

b, stk. 4, og § 3 c, stk. 8, og i lov om scenekunst § 16 b, stk.

5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3.

Lovforslaget vil ikke ændre ved, at de fem danske regioner

fortsat kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder

samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre

parter i en mere permanent drift, jf. § 3 a i lov om Kulturmi-

nisteriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regioner-

nes opgaver på kulturområdet. Lovforslaget vil heller ikke

ændre ved, at kommunerne fortsat kan indgå samarbejder på

tværs af kommunegrænser på kulturområdet. Af den grund

tilføjes en eksplicit hjemmel til tværkommunalt samarbejde

på kulturområdet, ligesom det med lovforslaget også fore-

slås, at lovens titel ændres til ”Lov om regionernes opgaver

og kommunernes samarbejde på kulturområdet”.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

2.2. Budgetter for større forundersøgelser om mulig fo-

rekomst af fortidsminder under jordoverfladen m.v.

2.2.1. Gældende ret

Beskyttelse af fortidsminder er reguleret i museumsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere

ændringer. Lovens kapitel 8 indeholder bestemmelser om

sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysi-

ske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herun-

der arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i

tilknytning hertil.

Findes der spor af fortidsminder under et jordarbejde, skal

arbejdes standses, og fundet anmeldes til kulturministeren

eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhisto-

riske museum. Hvis museet vurderer, at det påtrufne for-

tidsminde kan være et væsentligt fortidsminde, skal sagen

forelægges kulturministeren med henblik på at beslutte, om

arbejdet kan fortsættes eller skal indstilles, indtil der er

foretaget en arkæologisk undersøgelse m.v. Hvis det er nød-

vendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse, er det

ifølge museumsloven den, for hvis regning et jordarbejde

udføres, der skal betale for en arkæologisk undersøgelse,

hvis et jordarbejde berører væsentlige fortidsminder. En ar-

kæologisk undersøgelse efter museumsloven omfatter feltar-

bejde, herunder udgravning på lokalitet, prøveindsamling og

registrering, samt efterfølgende fundvask, prøveudtagning,

dokumenterende naturvidenskabelige undersøgelser, konser-

vering, magasinering, og udarbejdelse af en beretning.

Den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har derfor efter

loven mulighed for at få gennemført en forundersøgelse

forud for anlægs- og jordarbejde på et areal med henblik på

at afdække risikoen for at påtræffe væsentlige fortidsminder

under det planlagte jordarbejde.

Ved forundersøgelsen tilvejebringes viden om, hvorvidt der

er væsentlige fortidsminder til stede på arealet, herunder de

eventuelle fortidsminders karakter, udstrækning, komplek-

sitet og bevaringsgrad. Disse oplysninger danner derfor

grundlag for at udarbejde et realistisk budget for en arkæo-

logisk undersøgelse.

Princippet om bygherrebetaling af større forundersøgelser

og arkæologiske undersøgelser i forbindelse med både of-

fentlige og private anlægsarbejder har eksisteret siden 1.

januar 2003. Ordningen har til formål at etablere et økono-

misk incitament for den anlægsansvarlige til at inddrage det

kulturhistoriske museum så tidligt som muligt i anlægspro-

cessen. En tidlig inddragelse af museet i planlægningen af et

anlægs- og jordarbejde medvirker til at sikre, at arbejdet kan

tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle fortidsminder

kan bevares i jorden uden at blive berørt af arbejdet. Den

anlægsansvarlige vil i forbindelse med forundersøgelsen så-

ledes have mulighed for at foretage ændringer i det planlagte

jordarbejde, anlægsprojektet eller arealanvendelsen.

Det fremgår af § 25, stk. 1, i museumsloven, at bygherren,

eller den for hvis regning et jordarbejde på landjorden skal

udføres, forud for igangsætning af jordarbejdet kan anmode

vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse.

Det følger af § 25, stk. 2, at museet herefter skal fremkom-

me med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det ar-

bejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risiko for

ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Såfremt museet

vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal sagen forelægges

kulturministeren. Denne opgave er i dag varetaget af Slots-

og Kulturstyrelsen.

Ifølge bemærkningerne til § 25, stk. 2, jf. Folketingstidende

2000-01, tillæg A, side 3730, kan museets udtalelse eventu-

elt baseres på en forundersøgelse på stedet om den mulige

forekomst af fortidsminder under jordoverfladen.

Efter § 26, stk. 1, afholder det kulturhistoriske museum

udgiften til arkivalsk kontrol og til en eventuel mindre for-

undersøgelse, der er nødvendig som grundlag for museets

udtalelse efter § 25. Ved gennemførelse af en større forun-

dersøgelse afholdes udgiften imidlertid af den, for hvis reg-

ning et jordarbejde skal udføres, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt.

Hvis årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindel-

se med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning

af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig

skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kultur-

ministeren, jf. § 26, stk. 2, 4. pkt. For så vidt angår tilfælde,

hvor driften forestås af en statslig eller kommunal myndig-

hed, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed, jf.

§ 26, stk. 2, 5. pkt.

Ifølge bemærkningerne til § 26, stk. 2, jf. Folketingstiden-

de 2000-01, tillæg A, side 3731, forstås ved dyrkning af

almindelige landbrugsafgrøder jordbearbejdning, som land-

bruget foretager jævnligt eller lejlighedsvis med henblik på

at skabe gode betingelser for dyrkningen. Større ændringer

i benyttelsen af jordarealer – f.eks. en jordbearbejdning af

arealer med henblik på at plante juletræer eller andre træsor-

ter – afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal

udføres. Ved almindelig skovdrift forstås i denne sammen-

hæng den jordbearbejdning i eksisterende skove f.eks. harv-

ning for at fremme selvforyngelse i bøg. Større ændringer

i benyttelsen af jordarealer f.eks. en jordbearbejdning i for-

bindelse med skovrejsning afholdes af den, for hvis regning

et jordarbejde skal udføres.

De større forundersøgelser kan først iværksættes efter sam-

tykke fra den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres,

jf. § 26, stk. 2, 2. pkt. Ifølge bemærkningerne til bestemmel-

sen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3731, er

det forudsat, at den anlægsansvarlige på grundlag af et bud-

get og en tidsangivelse for forundersøgelsen skal tiltræde, at

undersøgelsen iværksættes.

Efter lovens § 26, stk. 3, kan kulturministeren fastsætte

nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gen-

nemfører efter stk. 1 og 2. Kulturministeren har i medfør

af denne bemyndigelsesbestemmelse fastsat regler for bl.a.

gennemførelse af større forundersøgelser i bekendtgørelse

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv. (museumsbe-

kendtgørelsen), jf. bekendtgørelsens kapitel 4 og 6.

Ifølge bemærkningerne til § 26, stk. 3, jf. Folketingstidende

2000-01, tillæg A, side 3732, kan iværksættelsen af større

forundersøgelser kun ske efter aftale mellem museumssty-

relsen og den anlægsansvarlige. Der er i den forbindelse

lagt vægt på, at museumsstyrelsen etablerer en ensartet for-

valtningspraksis på grundlag af en samlet faglig prioritering

på nationalt niveau. Museumsstyrelsens opgaver varetages i

dag af Slots- og Kulturstyrelsen.

I § 20 i museumsbekendtgørelsen er der på den baggrund

fastsat bestemmelse om, at Slots- og Kulturstyrelsen træffer

afgørelse om gennemførelse af en større forundersøgelse og

samtidig fastsætter den økonomiske ramme for forundersø-

gelsen efter en faglig arkæologisk vurdering. Det er frivilligt

for den anlægsansvarlige, om der skal iværksættes en større

forundersøgelse.

Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling indledes ved, at

museet indsender et budget for en større forundersøgelse,

hvortil der er vedlagt en faglig argumentation for lokalite-

tens arkæologiske potentiale og forundersøgelsens tilrette-

læggelse. Et budget for en større forundersøgelse er et mak-

simumbudget. Det vil sige, at budgettet angiver den udgift,

som bygherre maksimalt kan komme til at afholde.

Der er i dag adgang til at klage til Kulturministeriet over

Slots-og Kulturstyrelsens afgørelser om den økonomiske

ramme for forundersøgelsen efter de almindelige forvalt-

ningsretlige principper om administrativ rekurs. Der er ikke

adgang til at klage over styrelsens vurdering af, om det vil

være nødvendigt at gennemføre en større forundersøgelse,

eller om der i særlige tilfælde kan ydes tilskud til en større

forundersøgelse.

Det følger af museumslovens § 26, at kulturministeren i sær-

lige tilfælde kan yde tilskud til en større forundersøgelse, jf.

museumslovens § 26, stk. 2, 3. pkt. Ifølge bemærkningerne

til § 26, stk. 2, kan dette være tilfældet, bl.a. hvis udgifterne

til den større forundersøgelse udgør en uforholdsmæssig stor

udgift i forhold til den samlede anlægsudgift, jf. Folketings-

tidende 2000-01, tillæg A, side 3732.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det er Kulturministeriets vurdering, at en forenkling af pro-

cessen omkring iværksættelse af større forundersøgelser,

herunder navnlig en lempelse af den statslige godkendelse

af budgetter og regnskaber, vil give et mere smidigt og en-

kelt system, samtidig med at der lettes i statslig administra-

tion. En anlægsansvarlig skal i dag afvente Slots- og Kultur-

styrelsens afgørelse om budget for den større forundersøgel-

se, førend den større forundersøgelse kan iværksættes. Der

bør efter ministeriets opfattelse være større fleksibilitet for

museerne og den, for hvis regning et jordarbejde skal udfø-

res, idet budgettet for en større forundersøgelse efter mini-

steriets opfattelse mere hensigtsmæssigt bør udarbejdes i en

fælles forståelse mellem museum og den anlægsansvarlige.

Slots- og Kulturstyrelsen træffer årligt ca. 750-850 afgørel-

ser om større forundersøgelser, hvori styrelsen tager stilling

til, om det er nødvendigt at gennemføre en større forunders-

øgelse, om museets budget kan godkendes, og om der skal

ydes tilskud.

Siden 2020 er ingen af Slots- og Kulturstyrelsens afgørel-

ser om godkendelse af museernes budgetter for større forun-

dersøgelser blevet påklaget til Kulturministeriet. Styrelsen

har i samme periode kun ydet tilskud til ganske få større

forundersøgelser svarende til ca. et tilskud om året.

På den baggrund foreslås det, at budgetter for større forun-

dersøgelser fremover ikke vil skulle forelægges til afgørel-

se. I stedet vil budgettet for den større forundersøgelse kun-

ne håndteres mellem et museum og den, for hvis regning et

jordarbejde skal udføres, og arbejdet vil kunne igangsættes

umiddelbart herefter. Grundlaget vil i den forbindelse som

udgangspunkt være privatretligt anliggende mellem den, for

hvis regning et jordarbejde skal udføres, og museet. Iværk-

sættelsen af den større forundersøgelse kan dermed ske uden

statens mellemkomst.

Det foreslås, at vedkommende kulturhistoriske museum vil

kunne præsentere et budget for en større forundersøgelse

for den anlægsansvarlige. Hvis den, for hvis regning et

jordarbejde skal udføres, ikke kan acceptere budgettet, eller

hvis der i øvrigt opstår uenighed om budgettet, vil budgettet

kunne indbringes for Kulturministeriet. Kulturministeriet vil

i den forbindelse kunne træffe afgørelse om budgettets stør-

relse, herunder foretage justering heraf. Afgørelsen vil være

bindende for den anlægsansvarlige og museet, i det omfang

den anlægsansvarlige fortsat ønsker museets udtalelse efter

museumslovens § 25.

Det foreslås, at adgangen til at indbringe sager om budgetter

t vil blive begrænset. Det vil således kun være budgetter for

større forundersøgelser, der overstiger et minimumsbeløb

fastsat af kulturministeren, som vil kunne indbringes for

Kulturministeriet.

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsæt-

te minimumsbeløbet og regler herom i bekendtgørelse. Be-

grænsningen i adgangen til at indbringe sager om budgetter

er begrundet i hensyn til Kulturministeriets administration,

herunder ressourcemæssige hensyn. Ved bemyndigelse til at

fastsætte administrative regler vil der løbende kunne blive

taget højde for prisudviklingen i samfundet og den generelle

aktivitet i bygge- og anlægsbranchen m.v. Kulturministeren

vil ligeledes kunne fastsætte et differentieret minimumsbe-

løb afhængigt af sagstype eller anlægsansvarlig m.v.

Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet et omfangsrigt ma-

teriale, der omfatter grundig vejledning, skabeloner, stan-

dardtakster m.v. til brug for museernes håndtering af bl.a. de

større forundersøgelser, herunder fastsættelse af budget. Ma-

terialet bidrager i høj grad til at ensarte de kulturhistoriske

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

museers budgetter for større forundersøgelser. Slots- og Kul-

turstyrelsen vil også fremover kunne ajourføre dette materi-

ale, og de kulturhistoriske museer vil som hidtil skulle tage

udgangspunkt heri ved udarbejdelsen af budgetter for større

forundersøgelser.

Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om, at museerne, der har fået tildelt ansvar

for varetagelsen af de arkæologiske undersøgelser i henhold

til museumslovens kapitel 8, vil skulle indberette budget

og regnskab for alle større forundersøgelser samt krav til

regnskabsmæssig kontrol. For så vidt angår regnskabsmæs-

sig kontrol er det hensigten at præcisere, at der fortsat

kan sikres tilstrækkelig revision med museernes regnskaber

i overensstemmelse med anbefalinger fra Rigsrevisionen,

herunder Rigsrevisionens beretning om arkæologiske under-

søgelser fra 2018. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil

kunne anvendes til at fastsætte regler om, at museet fortsat

vil skulle indsende både budget med faglig argumentation

og regnskab med arkæologisk beretning til Slots- og Kultur-

styrelsen, også med henblik på, at Slots- og Kulturstyrelsen

vil kunne opretholde et ajourført vejledningsmateriale med

skabeloner og overblik over standardtakster, nøgletal m.v.

Dermed vil Slots- og Kulturstyrelsen fortsat være ajourført

med museernes forvaltning.

Det foreslås også, at kulturministeren bemyndiges til at fast-

sætte regler om frister m.v. for at indbringe vedkommende

kulturhistoriske museums budget for forundersøgelserne for

Kulturministeriet, herunder regler om, at budgettet skal være

indbragt inden den større forundersøgelse er sat i gang, og

regler om frister for ministeriets behandling af sagerne.

Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at kulturmini-

sterens mulighed for i særlige tilfælde at yde tilskud til

en større forundersøgelse bortfalder. Idet Kulturministeriet

efter den foreslåede ordning ikke længere vil skulle træffe

afgørelse i alle sager om større forundersøgelser, vil ministe-

riet ikke have grundlag for at tage stilling til, om der skal

ydes tilskud i særlige tilfælde. Hvis muligheden for at yde

tilskud videreføres, vil det forudsætte, at Kulturministeriet

modtager nødvendige oplysninger fra museet, hvilket vil si-

ge det samme oplysningsgrundlag, som hvis der skulle tages

stilling til de øvrige forhold om forundersøgelsen, herunder

dens budget. Der vil dermed ikke være tale om en lempelse i

statslig administration.

Efter den nuværende tilskudspraksis til større forundersøgel-

ser er der de seneste år i gennemsnit ydet tilskud til én større

undersøgelse årligt. Siden 2020 er der ydet tilskud i tre sager

på henholdsvis 84.783,50 kr., 19.397,60 kr., og 8.441,58 kr.

Der ydes primært tilskud til arkæologiske undersøgelser ef-

ter museumslovens § 27. Med den foreslåede ordning er det

hensigten, at de midler, der ikke længere fordeles til større

forundersøgelser, fremover fordeles til tilskud til arkæologi-

ske undersøgelser efter museumslovens § 27.

2.3. Bortfald af musikskolekonsulent

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 f i musikloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 32 af 14. januar 2014 med senere ændringer, at der

ansættes en musikskolekonsulent til at følge udviklingen

på musikskoleområdet og til at bistå Statens Kunstfond i

den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om

musikskoler.

Stillingen som musikskolekonsulent blev oprettet som en

deltidsstilling pr. 1. maj 1985. Ved lovrevisionen i 1987 blev

det muligt at heltidsansætte musikskolekonsulenten.

Musikskolekonsulenten er ansat i Slots- og Kulturstyrelsen,

der administrerer den statslige bevilling til drift af musik-

skoler, og som er sekretariat for Statens Kunstfond.

Musikskolekonsulenten har bistået det tidligere Statens Mu-

sikråd og efterfølgeren Statens Kunstråd i deres opgaver

på musikskoleområdet, herunder vedrørende de musikal-

ske grundkurser. Musikskolekonsulenten har tidligere også

jævnligt udgivet rapporter om status for udviklingen på

området, herunder statistiske data. I dag er næsten alle

Statens Kunstfonds opgaver på musikskoleområdet bortfal-

det, og statusrapporterne er afløst af Danmarks Statistiks

musikskolestatistik. Opgaverne vedrørende det statslige til-

skud til musikskoler og musikalske grundkurser løses af de

medarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer

tilskuddene.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Med revision af musikloven i 2013, jf. lov nr. 458 af 8.

maj 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige

andre love, bortfaldt det tidligere Statens Kunstråds opgaver

med at godkende vedtægter for musikskoler. Den tidligere

musiklovs bestemmelse om, at Statens Kunstråd kunne yde

støtte til etablering af musikskoler bortfaldt ligeledes.

Statens Kunstfond har i henhold til musikloven mulighed for

at støtte musikskolers omkostninger til musikinstrumenter

samt til efteruddannelse af musikskolelærere i medfør af

musiklovens § 3 e. Der er dog ikke meddelt tilskud efter dis-

se bestemmelser, efter at det tidligere Statens Kunstråds op-

gaver efter musikloven overgik til Statens Kunstfond i 2013,

og der blev heller ikke meddelt tilskud efter bestemmelserne

i en årrække før under Statens Kunstråd, da sådanne om-

kostninger betragtes som driftsomkostninger for musiksko-

lerne og dermed et kommunalt anliggende. Det har således i

en årrække ikke været en opgave for musikskolekonsulenten

at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af

musiklovens bestemmelser om musikskoler.

Opgaven med at udarbejde musikskolestatistik og årlige rap-

porter om musikskoleområdet, der tidligere var en del af

musikskolekonsulentens virke, varetages nu af Danmarks

Statistik.

Endvidere er det meldt ud, at opgaven med varetagelsen

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

af de musikalske grundkurser og fordelingen af tilskud over-

flyttes fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet.

På ovenstående baggrund er det Kulturministeriets vurde-

ring, at der ikke længere vil være behov for en musikskole-

konsulent til at følge udviklingen på musikskoleområdet og

til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af

musiklovens bestemmelser om musikskoler.

Det foreslås derfor at nedlægge stillingen som musikskole-

konsulent, hvorfor bestemmelsen herom i musikloven fore-

slås ophævet.

De opgaver, der vil restere på musikskoleområdet, vil blive

løst af de medarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen, der har

ansvar for udmøntning af tilskud til musikskoler og til de

musikalske grundkurser.

2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med

fremmedsprogede materialepakker til folkebibliotekerne

målrettet flygtninge og indvandrere

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14 i biblioteksloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 100 af 30. januar 2013 med senere ændringer, at Det Kgl.

Bibliotek, tidligere Statsbiblioteket, virker som overcentral

for folkebibliotekerne ved bl.a. at fremskaffe materiale med

særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til

folkebiblioteker og andre relevante institutioner.

Som led i denne overcentralfunktion tilbyder Det Kgl. Bibli-

otek udlån af materialepakker, såkaldte depoter, med bøger

på fremmedsprog til folkebibliotekerne ved hjælp af en beta-

lingsfri abonnementsordning. I begrænset omfang benyttes

ordningen ligeledes af skolebiblioteker og andre institutio-

ner. I forbindelse med ordningen køber Det Kgl. Bibliotek

årligt nye bøger på op til 20 forskellige sprog til bibliotekets

flersproglige samling. Indkøbet består af flere eksemplarer

af samme titel, således at materialerne kan udlånes som

depot til de folkebiblioteker, der benytter ordningen. Beslut-

ningen om, hvilke sprog Det Kgl. Bibliotek anskaffer til

den flersproglige samling, afhænger bl.a. af, hvilke sprog

folkebibliotekerne efterspørger, den demografiske udvikling

og befolkningstilvækst samt mulighederne for indkøb, kata-

logisering og udlån af bøger på det pågældende sprog.

Der leveres årligt ca. 65.000 eksemplarer fra Det Kgl. Bibli-

oteks flersproglige samling til folkebibliotekerne som led i

depotordningen, og det estimeres, at der årligt foretages ca.

50.000 udlån herfra til slutbrugerne.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Med den foreslåede lovændring vil Det Kgl. Biblioteks

funktion som overcentral for folkebibliotekerne, ved at

fremskaffe materialepakker på fremmedsprog til flygtninge

og indvandrere blive nedlagt. Opgaven nedlægges med be-

grundelse i den overordnede målsætning i regeringens initi-

ativ om at fjerne statslig administration svarende til godt

1.000 årsværk på tværs af alle ministerområder og på tværs

af landet. Den pågældende opgave forslås nedlagt som led i,

at visse statslige opgaver skal løses mere enkelt, mens andre

ikke længere skal udføres. Der er tale om en nedlæggelse

af en konkret service med materialepakker til folkebibliote-

kerne, som således ikke erstattes eller flyttes til en anden

instans, imens Det Kgl. Biblioteks overordnede forpligtel-

se som overcentral for folkebibliotekerne til at fremskaffe

materiale, herunder fremmedsprogede titler, vil bestå efter

lovændringen. Betjeningen af den konkrete målgruppe, bib-

lioteksbrugere med flygtninge- og indvandrerbaggrund, vil

fremover blive løst mere enkelt og omkostningseffektivt

som resultat af det foreslåede opgavebortfald.

Forslaget vil konkret indebære, at Det Kgl. Biblioteks fler-

sproglige samling fra 2025 ikke længere suppleres med nyt

materiale til særskilt brug for depotudlån til folkebiblioteker

og andre institutioner målrettet flygtninge og indvandreres

behov.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat råde over og indkøbe eksem-

plarer af fremmedsproget materiale, som brugere, herunder

flygtninge og indvandrere, kan bestille via den landsdæk-

kende portal bibliotek.dk. til afhentning på det lokale folke-

bibliotek.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat indkøbe særligt materiale til

brug for den øvrige overcentralfunktion, som fremgår af

bibliotekslovens § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, hvorefter Det

Kgl. Bibliotek henholdsvis skal stille bøger, tidsskrifter og

andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne,

formidle lån fra ind- og udland og varetage en central depot-

biblioteksfunktion for folkebibliotekerne. Biblioteksbrugere

i hele landet vil herunder fortsat kunne efterspørge specifik-

ke udenlandske titler, som Det Kgl. Bibliotek herefter vil

fremskaffe og stille til rådighed via afhentning på det lokale

folkebibliotek.

Betjeningen af flygtninge og indvandrere og andre borgere,

som måtte efterspørge specifikke fremmedsprogede titler,

som ikke findes på det lokale folkebibliotek, vil derfor frem-

over foregå via brugernes forespørgsel eller bestilling hos

Det Kgl. Bibliotek.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Nedlæggelse af kulturaftalerne forventes at indebære bespa-

relser i administrative årsværk i både stat og kommuner,

heraf en reduktion på 0,6 årsværk i Slots- og Kulturstyrel-

sen. Det antal årsværk, der kan spares i kommunerne, for-

ventes at variere fra kommune til kommune.

Bortfald af Slots- og Kulturstyrelsens behandling af samt-

lige sager, hvor det arkæologiske museum – til brug for

sin udtalelse efter museumslovens § 25 – vurderer, at en

større forundersøgelse er nødvendig, forventes at indebære

en reduktion i Slots- og Kulturstyrelsen på 1,5 årsværk.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Bortfald af forpligtelsen til at ansætte en musikskolekonsu-

lent forventes at indebære en reduktion i Slots- og Kultur-

styrelsen på 0,8 årsværk.

Nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med fremmed-

sprogede materialepakker til folkebiblioteker forventes at in-

debære en reduktion på Det Kgl. Bibliotek på 3 årsværk. Det

Kgl. Bibliotek forventes endvidere at reducere hidtidige ud-

gifter til indkøb af materiale til depotordningen. Udgifterne

til indkøb udgør aktuelt 0,6 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at

der med lovforslaget tages udgangspunkt i, at den eksister-

ende service i form af udvælgelse og levering af materiale-

pakker målrettet flygtninge og indvandrere på folkebibliote-

kerne via Det Kgl. Bibliotek ophører, og at der således ikke

vil være tale om, at forpligtelsen til den pågældende service

overgår til folkebibliotekerne. Der pålægges således ikke

nogen merudgifter til kommunerne som led i lovforslagets

nedlæggelse af den eksisterende ordning. Såfremt folkebib-

liotekerne alligevel vil prioritere at indkøbe materiale på

fremmedsprog målrettet flygtninge og indvandrere som led

i deres øvrige virksomhed, vil der dog være tale om en mer-

udgift til eller omprioritering inden for folkebibliotekernes

materialeindkøb.

Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for re-

gioner.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for

staten, regioner og kommuner.

Det vurderes, at lovforslaget følger de principper for digita-

liseringsklar lovgivning, som er relevante for lovforslaget,

herunder princip nr. 1 om enkle og klare regler.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

I forhold til forslaget om at forenkle igangsættelse af stør-

re forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder

under jordoverfladen forventes forslaget ikke at have admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Der er tale om

en forenkling af processen omkring iværksættelse af større

forundersøgelser, idet sagerne ikke længere vil skulle fore-

lægges for Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturministeriet vil

fremadrettet alene skulle træffe afgørelse i de sager, hvor

den, for hvis regning jordarbejdet udføres, ikke er enig i det

kulturhistoriske museums fastsættelse af den økonomiske

ramme for forundersøgelse.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)

vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet, jf. Vejledning

om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Det er endvidere bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til

udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative

konsekvenser for erhvervslivet, jf. den foreslåede § 26, stk.

7, i museumsloven (jf. lovforslagets § 2, nr. 1), hvor kultur-

ministeren fastsætter nærmere regler om de forundersøgel-

ser, som museerne gennemfører, regler om frister for at ind-

bringe et budget for Kulturministeriet, regler om afskæring

af klageadgang samt regler om et eventuelt minimumsbeløb

for at kunne indbringe et budget til Kulturministeriet. De ad-

ministrative konsekvenser vil blive vurderet, når bemyndi-

gelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være

relevant for de konkrete ændringer i lovforslaget, da regule-

ringen ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres mu-

ligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og

innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

For så vidt angår forslaget om at forenkle igangsættelse af

større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsmin-

der under jordoverfladen forventes forslaget ikke at have

administrative konsekvenser for borgerne. Der er tale om

en forenkling af processen omkring iværksættelse af større

forundersøgelser, idet sagerne ikke længere vil skulle fore-

lægges for Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturministeriet vil

fremover alene skulle træffe afgørelse i de sager, hvor den,

for hvis regning jordarbejdet udføres, ikke er enig i det

kulturhistoriske museums fastsættelse af den økonomiske

ramme for forundersøgelse.

Flygtninge og indvandrere og øvrige biblioteksbrugere, som

efterspørger fremmedsproget materiale, vil ikke længere

kunne finde fremmedsproget materiale fra Det Kgl. Biblio-

tek i fysiske samlinger på det lokale folkebibliotek, men

materialet kan fortsat bestilles hjem fra det Kgl. Bibliotek

via f.eks. bibliotek.dk og afhentes via de folkebiblioteker.

Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser

for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september

2024 til den 3. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune,

ARKVEST - arkæologi Vestjylland, Arkæologi Sydfyn,

Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommu-

ne, Bibliotekschefforeningen, BKF (Børne- og kulturchef-

foreningen), Bornholms Museum, Bornholms Regionskom-

mune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Bygher-

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

reforeningen, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Tea-

terforeninger, Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Musiker Forbund,

Dansk Skuespillerforbund, Dansk Teater, Danske Advoka-

ter, Danske Dramatikere, Dansk Musikpædagogisk Fore-

ning, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Regioner,

DBC Digital, De kulturhistoriske museer i Holstebro Kom-

mune, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Dan-

ske Musikkonservatorium, Dragør Kommune, Egedal Kom-

mune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kom-

mune, Faxe Kommune, Foreningen af Danske Dramatur-

ger, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Fredensborg

Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune,

Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, FSR –

danske revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kom-

mune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup

Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guld-

borgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kom-

mune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev

Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjør-

ring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune,

Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup

Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune,

Institut for Menneskerettigheder, Ishøj Kommune, Jammer-

bugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kom-

mune, KL, Kolding Kommune, Kroppedal Museum, Kul-

turhusene i Danmark, Kulturstiftung des Kreises Schleswig-

Flensburg, Københavns Kommune, Københavns Museum,

Køge Kommune, Københavns Universitet – Saxo-Instituttet,

Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommu-

ne, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø

10. Sammenfattende skema

Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune,

MOMU, Moesgård Museum, Morsø Kommune, Museum

Horsens, Museum Lolland-Falster, Museum Midtjylland,

Museum Nordsjælland, Museum Odense, Museum Salling,

Museum Skanderborg, Museum Sydøstdanmark, Museum

Sønderjylland, Museum Thy, Museum Vestsjælland, Muse-

um Østjylland, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,

Nordjyske Museer, Nyborg Kommune, Næstved Kommu-

ne, Odder Kommune, Odense Kommune, ODM - (Organi-

sationen Danske Museer), Odsherred Kommune, Randers

Kommune, Rebild Kommune, Region Hovedstaden, Regi-

on Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Re-

gion Syddanmark, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted

Kommune, ROMU, Roskilde Museum, Roskilde Kommune,

Rudersdal Kommune, Rytmisk Musikkonservatorium, Rø-

dovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune,

Silkeborg Museum, Skanderborg Kommune, Skive Kom-

mune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kom-

mune, Stadt Flensburg, Statens Kunstfond, Stevns Kommu-

ne, Stiftung Nordfriesland, Struer Kommune, Svendborg

Kommune, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Uni-

versitet, Syddjurs Kommune, Sydvestjyske Museer, Sønder-

borg Kommune, Teatercentrum, Thisted Kommune, Tønder

Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Var-

de Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Mu-

seerne, Vendsyssel Historiske Museum, Vesthimmerlands

Kommune, Vesthimmerlands Museum, Viborg Kommune,

Viborg Museum, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune,

Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Universi-

tet, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og Ældresagen.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-

angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Mindreudgifter for Slots- og Kulturstyrel- Ingen

sen svarende til 2,9 årsværk som følge

af nedlæggelse af kulturaftaler, forenkling

af igangsættelse af større forundersøgelser

om mulig forekomst af fortidsminder un-

der jordoverfladen og bortfald af musik-

skolekonsulentstilling.

Nedlæggelse af kulturaftaler kan endvide-

re indebære mindreudgifter for kommuner

i varierende grad.

Mindreudgifter for Det Kgl. Bibliotek sva-

rende til 3,0 årsværk. Hertil mindreudgif-

ter som følge af reduceret materialeind-

køb.

Ingen

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Ingen

Negative administrative konsekvenser for

borgerne som følge af, at fremmedsproget

materiale vil skulle bestilles hos Det Kgl. Bi-

bliotek i stedet for at være fysisk tilgængelig

på det lokale folkebibliotek.

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner

m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet kan kul-

turministeren indgå kulturaftaler med kommuner m.v.

Det foreslås, at

titlen

ændres til »Lov om regionernes opga-

ver og kommunernes samarbejde på kulturområdet«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-

slagets § 1, nr. 2 og 4, hvorefter det foreslås at ophæve lov-

grundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler

med en kommune eller en række af kommuner.

Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsætte en

ny bestemmelse i loven om, at kommunerne kan samarbejde

på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Med de foreslåede ændringer af loven, jf. lovforslagets §

1, nr. 2, 3 og 4, vil loven fremover alene indeholde bestem-

melser om regionernes opgaver på kulturområdet, og om

kommunernes mulighed for at indgå samarbejder på tværs af

kommunegrænser på kulturområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 2

Formålet med lov om Kulturministeriets kulturaftaler med

kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområ-

det fremgår af lovens § 1.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at lovens formål

Nej

er gennem kulturaftaler med kommuner m.v. at understøtte

regioners og kommuners engagement på kulturområdet.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at kulturaftalerne har

til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre ressour-

ceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., at hvor aftalen

omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke

samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.

Endelig følger det af lovens § 1, stk. 1, 4. pkt., at loven

samtidig fastlægger regionernes opgaver på det kulturelle

område.

Det fremgår endvidere af lovens § 1, stk. 2, at kulturaftaler-

ne har til formål at medvirke til at fastholde og udbygge

den kulturpolitiske dialog og værdidebat på tværs af kom-

munegrænser og med Kulturministeriet og ministeriets råd

og nævn.

Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå

kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner,

der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbe-

grænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan

regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i

forening indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der

er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. lovens § 3 a.

Det fremgår af lovens § 3, hvilke bestemmelser en kulturaf-

tale skal indeholde, herunder om de opgaver, som aftalen

dækker over, mål, der skal opfyldes i aftaleperioden, de øko-

nomiske vilkår, som aftalen er knyttet op på, hvordan kultur-

aftalen kan sikre balance mellem det politiske ansvar og den

kulturfaglige og kunstneriske frihed og endelig bestemmel-

ser om erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med

kulturaftalerne.

Det foreslås, at

§§ 1, 2

ophæves.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Den foreslåede ophævelse af § 1 er en konsekvens af, at

det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at

kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune

eller en række af kommuner.

Den foreslåede ophævelse af § 2 vil indebære, at retsgrund-

laget for indgåelse af kulturaftaler mellem kulturministeren

og kommunerne ophæves. Dermed vil der ikke længere væ-

re mulighed for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler

med kommuner m.v.

Den foreslåede ophævelse af § 3 er en konsekvens af, at

det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at

kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune

eller en række af kommuner.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 1,

hvoraf det fremgår,

at loven fastlægger regionernes opgaver og kommunernes

samarbejde på kulturområdet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,

at det foreslås at ophæve lovens § 2, hvorefter det foreslås

at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå

kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.

Den foreslåede bestemmelse skal også ses i sammenhæng

med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at der ind-

sættes en ny bestemmelse i loven om, at kommunerne kan

samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Loven vil dermed alene fremover fastsætte, hvilke opgaver

regionerne vil have på kulturområdet efter lovens § 3 a,

og at kommunerne har mulighed for at indgå samarbejder

på tværs af kommunegrænser på kulturområdet efter den

foreslåede § 3 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Lovforslaget

vil dermed videreføre den gældende retstilstand for så vidt

angår regionernes opgaver på det kulturelle område samt

videreføre kommunernes mulighed for at indgå samarbejde

på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.

Regionerne vil således fortsat have mulighed for at med-

virke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kul-

turelle tilbud, som vil kunne videreføres af andre parter i

en mere permanent drift. Regionerne vil fortsat selv kunne

arbejde selvstændigt med enkeltstående kulturbegivenheder

og –tilbud, som f.eks. enkeltstående kunstneriske arrange-

menter, udstillinger, festivaler, stævner, messer osv.

Kommunerne vil ligeledes fortsat have mulighed for at ind-

gå i tværkommunale samarbejder på kulturområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., at hvor aftalen

omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke

samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.

Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå

kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner,

der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbe-

grænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan

regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i

forening indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der

er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. lovens § 3 a.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse,

§ 3 b,

hvorefter kommunerne kan samarbejde på tværs af kommu-

negrænser på kulturområdet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås at ophæve

lovens §§ 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunerne

fortsat vil få mulighed for selv at fastlægge og eventuelt

fortsætte samarbejder på tværs af kommunegrænser om kul-

turaktiviteter, som kommunerne finder relevante, uden ind-

gåelse af kulturaftaler.

Til nr. 4

Lovens § 4 fastlægger regler for bevilling og tilskud samt

kommunernes regnskabsaflæggelse i forbindelse med kul-

turaftalerne. Det følger af lovens § 4, stk. 1, at den eller

de kommuner, der er omfattet af kulturaftalen, modtager i

aftaleperioden efter aftale med kulturministeren en årlig kul-

turel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er om-

fattet af kulturaftalen. Kommunerne kan inden for rammerne

af kulturaftalen råde over den kulturelle rammebevilling til

kulturelle formål.

Det følger af lovens § 4, stk. 2, at bevillingen kan forudbeta-

les.

Det følger af lovens § 4, stk. 3, at kulturministeren kan

bestemme, at tilsagn om tilskud efter stk. 1 helt eller delvis

falder bort, eller at udbetalte tilskud efter stk. 1 helt eller

delvis skal tilbagebetales, hvis væsentlige vilkår i aftalen

ikke opfyldes.

Det følger af lovens § 4, stk. 4, at kulturministeren kan

fastsætte de nærmere regler for regnskabsaflæggelse.

Der er ikke fastsat regler i medfør af denne bestemmelse.

Det foreslås, at

§ 4

ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 4 er en konsekvens af, at

det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at

kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune

eller en række af kommuner.

Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover

blive udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og

ikke via kulturregionerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 25, stk. 1, i museumsloven at bygherre

eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på

landjorden, forud for igangsætning af arbejdet kan anmode

vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse.

Det fremgår af museumslovens § 26, stk. 1, at det kulturhi-

storiske museum afholder udgiften til arkivalsk kontrol og

en eventuel mindre forundersøgelse, der er nødvendig som

grundlag for museets udtalelse efter, jf. § 25.

Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, 1. og 2. pkt., at ved gen-

nemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af

den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet

kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende.

Det følger således af bestemmelsen, at den anlægsansvarlige

skal acceptere budgettet for forundersøgelsen, før arbejdet

kan påbegyndes. Det er således forudsat, at den anlægsan-

svarlige på grundlag af et budget og en tidsangivelse for

forundersøgelsen skal give sit samtykke til, at undersøgelsen

iværksættes. Det er dermed frivilligt for den anlægsansvarli-

ge, om der skal foretages en større forundersøgelse.

Det følger af lovens § 26, stk. 2, 3. pkt., at kulturministeren i

særlige tilfælde kan yde tilskud til en sådan forundersøgelse.

Kompetencen til at yde tilskud er delegeret til Slots- og Kul-

turstyrelsen, jf. §§ 22 og 23 i bekendtgørelse nr. 333 af 25.

februar 2021 om museer mv. (museumsbekendtgørelsen), og

§ 10, nr. 22, i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og

beføjelser til Kulturarvsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1442

af 12. december 2010.

Det følger af lovens § 26, stk. 2, 4. pkt., at såfremt årsagen

til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion

eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige

landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, af-

holdes udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen forstås ved dyrk-

ning af almindelige landbrugsafgrøder i denne sammenhæng

den jordbearbejdning, som landbruget foretager jævnligt el-

ler lejlighedsvis med henblik på at skabe gode betingelser

for dyrkningen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, si-

de 3731. Større ændringer i benyttelsen af jordarealer som

f.eks. en jordbearbejdning af arealer med henblik på at

plante juletræer eller andre træsorter afholdes af den, for

hvis regning et jordarbejde skal udføres.

Ved almindelig skovdrift forstås i denne sammenhæng den

jordbearbejdning i eksisterende skove, f.eks. harvning for at

fremme selvforyngelse i bøg, jf. Folketingstidende 2000-01,

tillæg A, side 3731. Større ændringer i benyttelsen af jord-

arealer, f.eks. en jordbearbejdning i forbindelse med skov-

rejsning, afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde

skal udføres.

Det følger af museumslovens § 26, 5. pkt., at en statslig eller

kommunal myndighed afholder udgiften for så vidt angår

tilfælde, hvor vedkommende myndighed forestår driften.

Det fremgår af § 26, stk. 3, at kulturministeren kan fastsæt-

te nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne

gennemfører efter stk. 1 og 2. Der er i medfør af denne

bestemmelse fastsat nærmere regler for forundersøgelser

og administration af tilskudsordningen herunder revision af

regnskaberne for større forundersøgelser i museumsbekendt-

gørelsen.

Det følger således af § 20, stk. 1, i museumsbekendtgø-

relsen, at Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om

gennemførelse af en større forundersøgelse og fastsætter

samtidig den økonomiske ramme for forundersøgelsen efter

en faglig arkæologisk vurdering.

Det foreslås, at

§ 26, stk. 2

ophæves og i stedet indsæt-

tes nye stk. 2-7.

Det foreslås i § 26,

stk. 2,

at ved gennemførelse af en større

forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning

et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes

efter samtykke fra den pågældende. Det kulturhistoriske mu-

seum, der har det pågældende arkæologiske ansvar, udarbej-

der budget for forundersøgelsen, herunder den maksimale

udgift, som den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres,

vil kunne komme til at afholde for den større forundersøgel-

se.

For så vidt angår bestemmelsens 1. pkt. er der tale om en

videreførelse af den eksisterende bestemmelse i museumslo-

vens § 26, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kulturhisto-

riske museum fremover udarbejder budgettet for en større

forundersøgelse, herunder den maksimale udgift, som den,

for hvis regning et jordarbejde skal udføres, kan blive på-

lagt at afholde for forundersøgelsen. Den, for hvis regning

et jordarbejde udføres, kan herefter vælge at acceptere det

foreslåede budget, hvorefter parterne kan indgå aftale om

iværksættelse af den større forundersøgelse, jf. den foreslåe-

de § 26, stk. 2, 2. pkt. Jordarbejdet kan først igangsættes,

når den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har accep-

teret budgettet. Hvis der sker ændringer i forudsætninger-

ne for det udarbejdede budget, for eksempel at den, for

hvis regning et jordarbejde udføres, ændrer sit projekt efter

igangsætning af forundersøgelsen, eller der er væsentlige

andre geologiske forhold end oplyst af bygherre, skal der

udarbejdes et nyt budget, der tager højde for de ændrede

forudsætninger, og fastsætter en ændret maksimal udgift,

som træder i stedet for det oprindeligt udarbejdede budget.

Hvis den maksimale budgetramme for et budget overskri-

des, er det som udgangspunkt museet, der afholder udgifter-

ne ud over budgetrammen, medmindre der er aftalt andet

mellem museet og den, for hvis regning et jordarbejde udfø-

res.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med de

foreslåede ændringer af museumslovens § 26 medføre, at

spørgsmålet om gennemførelsen af en større forundersøgel-

se og museets fastsættelse af budget for undersøgelsen ikke

længere vil skulle forelægges Slots- og Kulturstyrelsen til

afgørelse. Det vil på den baggrund fremover være museet,

der vil skulle vurdere, om det er nødvendigt at gennemføre

en større forundersøgelse som grundlag for museets udtalel-

se efter lovens § 25. Det vil dog være op til den, for hvis

regning et jordarbejde udføres, at beslutte, hvorvidt forun-

dersøgelsen skal iværksættes.

Budgettet for den større forundersøgelse vil endvidere ikke

længere skulle afgøres af Slots- og Kulturstyrelsen. Bud-

gettet vil blive udarbejdet af det kulturhistoriske museum,

hvorefter den, for hvis regning et jordarbejde udføres, kan

acceptere budgettet, herunder den maksimale udgift, som

den, for hvis regning et jordarbejde udføres, vil skulle afhol-

de for den større forundersøgelse. Kan den, for hvis regning

et jordarbejde udføres, ikke acceptere budgettet, vil der være

mulighed for, at vedkommende kan indbringe budgettet for

Kulturministeriet, jf. det foreslåede stk. 5.

Den foreslåede ophævelse af lovens § 26, stk. 2, vil desuden

medføre, at den nuværende mulighed for, at Slots- og Kul-

turstyrelsen i særlige tilfælde kan yde tilskud til en større

forundersøgelse, bortfalder. Idet Slots- og Kulturstyrelsen

efter den foreslåede ordning ikke længere vil skulle træffe

afgørelse i alle sager om større forundersøgelser, vil styrel-

sen ikke have grundlag for at tage stilling til, om der skal

ydes tilskud i særlige tilfælde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger og § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås med § 26,

stk. 3,

at såfremt årsagen til den

større forundersøgelse er jordarbejde i forbindelse med ero-

sion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almin-

delige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skov-

drift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kulturmini-

steren. Forestår en statslig eller kommunal myndighed drif-

ten, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den hidtidige

retsstilling, som følger af lovens § 26, stk. 2, 4. og 5. pkt.,

som foreslås ophævet.

Det foreslås i § 26,

stk. 4,

at Kulturministeriet træffer af-

gørelse om gennemførelse af større forundersøgelser, som

nævnt i stk. 3, hvor udgiften afholdes af enten kulturministe-

ren eller vedkommende myndighed.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret for så

vidt angår de sager, hvor udgiften afholdes af staten. Den

forslåede bestemmelse vil betyde, at Kulturministeriet vil

skulle træffe afgørelse om gennemførelse af større forun-

dersøgelser, som nævnt i stk. 3. Det vil være de tilfælde,

hvor årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindel-

se med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning

af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig

skovdrift.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeri-

et som hidtil træffer afgørelse om gennemførelse af større

forundersøgelser i de nævnte tilfælde. Kulturministeriet tag-

er samtidig stilling til det fastsatte budget for forundersøgel-

sen.

Det forventes, at afgørelseskompetencen vil blive delegeret

til Slots- og Kulturstyrelsen.

Det foreslås i § 26,

stk. 5,

at kan den, for hvis regning et

jordarbejde skal udføres, ikke acceptere budgettet efter stk.

2, eller opstår der i øvrigt uenighed om budgettets størrelse,

kan budgettet indbringes for Kulturministeriet, der herefter

træffer afgørelse om budgettet, jf. dog stk. 6 og 7.

Ved indbringelse vil Kulturministeriet skulle træffe afgørel-

se om budgettets størrelse, herunder foretage justering her-

af. Kulturministeriets afgørelse vil herefter være bindende

for den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, og mu-

seet, i det omfang den, for hvis regning et jordarbejde skal

udføres, fortsat ønsker museets udtalelse efter museumslo-

vens § 25. Det vil være en forudsætning for at indbringe

et budget, at museet ikke har igangsat den større forunders-

øgelse, idet det vil forudsætte, at den, for hvis regning et

jordarbejde udføres, har accepteret det budget, museet har

udarbejdet.

Det foreslås i § 26,

stk. 6,

at budgettet for større forundersø-

gelser ikke kan indbringes for Kulturministeriet, hvis den

maksimale udgift til afholdelse af forundersøgelsen ikke

overskrider et minimumsbeløb fastsat af kulturministeren,

jf. stk. 7, 3. pkt.

Begrænsningen i adgangen til at indbringe sager om budget-

ter er begrundet i ressourcemæssige hensyn. Den foreslåede

bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at spørgsmålet

om gennemførelse af større undersøgelser samt museernes

fastlæggelse af budget til større undersøgelser ikke længere

skal forelægges kulturministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres

en begrænsning i adgangen til at indbringe et budget for

Kulturministeriet efter den foreslåede § 26, stk. 5.

Der vil således ikke være adgang til at indbringe budgettet

for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til afholdel-

se af forundersøgelsen er på eller under et minimumsbeløb

fastsat af kulturministeren, jf. den foreslåede § 26, stk. 7, 3.

pkt. Ved den maksimale udgift forstås de samlede direkte og

indirekte udgifter, som forventes at være forbundet med den

større forundersøgelse.

Det foreslås i § 26,

stk. 7, 1. pkt.,

at kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om de forundersøgelser, som muse-

erne gennemfører efter stk. 1 og 2, herunder om museernes

udarbejdelse og indberetning af budget og regnskab m.v.,

samt fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig kontrol.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Det er hensigten, at kulturministeren med den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler om, at

de kulturhistoriske museer fortsat vil skulle indsende budget

med faglig argumentation og regnskab med arkæologisk be-

retning, og at ministeren fortsat vil kunne fastsætte regler

om krav til regnskabsmæssig kontrol.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,

at det foreslås at ophæve museumslovens § 26, stk. 3. Kul-

turministeren har i medfør af § 26, stk. 3, fastsat regler

om forundersøgelser, herunder revision af regnskaberne for

større forundersøgelser i museumsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at kulturmini-

steren kan fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig

kontrol.

Det foreslås i § 26,

stk. 7, 2. pkt.,

at kulturministeren kan

fastsætte regler om frister for at indbringe et budget for

Kulturministeriet efter stk. 5 samt om Kulturministeriets

sagsbehandlingsfrister.

Det er hensigten, at kulturministeren med den foreslåede be-

myndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler om bl.a.,

at budgettet skal være indbragt inden den større forundersø-

gelse er sat i gang. Det er også hensigten, at der vil kunne

fastsættes regler om frister for ministeriets behandling af

sagerne.

Det foreslås i § 26,

stk. 7, 3. pkt.,

at kulturministeren kan

fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler herom.

Det er hensigten, at der vil kunne fastsættes minimumsbeløb

og regler herom. Minimumsbeløb vil blive differentieret i

forhold til, om den, for hvis regning et jordarbejde skal

udføres, er en privatperson eller en virksomhed, herunder

om der er tale om f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller en

mikrovirksomhed.

Til nr. 2

Ifølge museumslovens § 34, stk. 2, fastsætter kulturministe-

ren regler om regnskabsaflæggelse og grundlaget for tilskud

for museer, der er omfattet af lov om Kulturministeriets kul-

turaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver

på kulturområdet.

Der er ikke fastsat regler i medfør af bestemmelsen.

Det foreslås, at

§ 34, stk. 2,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det fore-

slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan

indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-

muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 3

Efter museumslovens § 34, stk. 3, finder § 34, stk. 1 og 2,

ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Det foreslås, at i § 34,

stk. 3,

udgår henvisningen til stk. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at ophæve museumslovens § 34, stk. 2, jf. lovforslagets § 2,

nr. 2.

Til § 3

Til nr. 1

I lov om musik fremgår det af § 3 b, stk. 1, at kommunalbe-

styrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som

en kommunal institution eller som selvejende institution

med kommunalt tilskud.

Ifølge § 3 b, stk. 4, i lov om musik, kan kulturministeren

i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner

m.v., fravige bestemmelsen i lovens § 3 b, stk. 1, således at

flere kommuner sammen kan drive en musikskole.

Det foreslås, at

§ 3 b, stk. 4,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det fore-

slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan

indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-

muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 3 c i lov om musik indeholder bestemmel-

ser om statslig refusionsordning i forbindelse med drift af

musikskoler.

Det fremgår af musiklovens § 3 c, stk. 8, at kulturministeren

i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner

m.v., kan fravige bestemmelserne i lovens § 3 c, stk. 1-7.

Det foreslås, at

§ 3 c, stk. 8,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det fore-

slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan

indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-

muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af musiklovens § 3 f, at der ansættes en musik-

skolekonsulent til at følge udviklingen på musikskoleområ-

det og til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmønt-

ning af musiklovens bestemmelser om musikskoler. Stillin-

gen som musikskolekonsulent er placeret i Slots- og Kultur-

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

styrelsen, der administrerer den statslige bevilling til drift af

musikskoler, og som er sekretariat for Statens Kunstfond.

Det foreslås, at

§ 3 f

ophæves.

Med den foreslåede ophævelse vil stillingen som musiksko-

lekonsulent blive nedlagt.

Opgaver på musikskoleområdet vil fortsat blive varetaget af

Slots- og Kulturstyrelsen i det omfang som på andre områ-

der, hvor styrelsen administrerer de statslige tilskud. I det

omfang Statens Kunstfond af fondens bevilling til musikfor-

mål vil yde tilskud til aktiviteter på musikskoleområdet, vil

fondens sekretariat i Slots- og Kulturstyrelsen bistå i samme

omfang som ved andre tilskud ydet af fonden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, i lov om biblioteksvirksomhed

omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i

forhold til folkebibliotekerne.

Det følger af lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at Statsbiblioteket vir-

ker som overcentral for folkebibliotekerne ved at formidle

lån fra ind- og udland.

Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.

Det foreslås, at i

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ændres »ind- og udland,«

til »ind- og udland samt«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås

at ophæve lovens § 14, stk. 1 nr. 3, om, at Det Kgl. Bibli-

otek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at

fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og

indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante

institutioner, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 1-4, i lov om biblioteksvirk-

somhed omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som over-

central i forhold til folkebibliotekerne.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, nr. 3, at Statsbiblioteket

virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at frem-

skaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og ind-

vandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante

institutioner.

Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.

Det foreslås, at

§ 14, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil den del

af funktionen som overcentral for folkebibliotekerne, der

handler om at fremskaffe materiale med særligt henblik på

flygtninges og indvandreres behov, blive nedlagt.

Den foreslåede ophævelse vil betyde, at forpligtelsen for

Det Kgl. Bibliotek til at levere materialepakker, såkaldte

depoter, med fremmedsproget materiale med særlig henblik

på, betjening af flygtninge og indvandrere til folkebibliote-

ker og andre relevante institutioner vil ophøre.

Det Kgl. Bibliotek vil fortsat stille fremmedsproget materia-

le, som ikke kan lånes i folkebibliotekernes egne samlinger,

til rådighed til udlån til brugerne. Fremover vil dette dog

kun ske som direkte udlån til brugerne. Brugerne vil endvi-

dere fortsat kunne foreslå indkøb af særlige titler, som vil

kunne indgå i Det Kgl. Biblioteks flersproglige samling, og

formidles til udlån efter bestilling via bibliotek.dk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Lov om scenekunst § 16 a og § 16 b indeholder bestem-

melser om driftstilskud til små storbyteatre i Københavns,

Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner. Det

følger af lovens § 16 b, stk. 5, at kulturministeren i forbin-

delse med kulturaftaler med kommuner kan fravige bestem-

melserne i lovens § 16 b, stk. 1-4, og i § 16 a.

Bestemmelsen i § 24 i lov om scenekunst indeholder

bestemmelser om statsligt tilskud til formidling af teater-

forestillinger til teatre og til arrangører af teaterforestillin-

ger. Ifølge § 24, stk. 5, i lov om scenekunst, kan kulturmi-

nisteren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med

kommuner m.v. fravige bestemmelserne i lovens § 24, stk.

1-3.

Bestemmelsen i § 25 i lov om scenekunst indeholder be-

stemmelser om statslig refusionsordning ved kommunernes

køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og

opsøgende teater. Det fremgår af lovens § 25, stk. 3, at

kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler

med kommuner m.v. kan fravige bestemmelserne i lovens §

25, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at

§ 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5,

§ 25, stk. 3,

ophæves.

De foreslåede ophævelser er en konsekvens af, at det fore-

slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan

indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-

muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar

2025.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 2, nr. 1, ikke finder anven-

delse på større forundersøgelser, hvor der er indsendt budget

til Slots- og Kulturstyrelsen før lovens ikrafttræden. For

sådanne større forundersøgelser finder de hidtil gældende

regler i museumslovens § 26 anvendelse. De hidtil gældende

regler vil dermed finde anvendelse for de større forundersø-

gelser, hvor museet allerede har indsendt et budget for en

større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen.

Loven vil finde anvendelse for de sager, hvor den, for hvis

regning jordarbejde udføres, før lovens ikrafttræden har an-

modet museet om en udtalelse efter § 25, stk. 1, i museums-

loven, og hvor museet endnu ikke har sendt et budget for en

eventuel større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen

efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 3,

at regler udstedt i medfør af § 26, stk.

3, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april

2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december

2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr.

614 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i

museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.

Det vil betyde, at regler i bekendtgørelse nr. 333 af 25. fe-

bruar 2021 om museer mv., der er udstedt i medfør af § 26,

stk. 3, i museumsloven forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i

museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de love,

der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. her-

ved § 6 i lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kom-

muner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, §

45 i museumsloven, § 14 i lov om musik, § 38 i lov om

biblioteksvirksomhed og § 33 i lov om scenekunst. Men det

følger af § 14 i lov om musik, at loven ved kgl. anordning

kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger. Dog er kulturområdet et

sagsområde, som er overtaget af Grønlands selvstyre.

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner

m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, som ændret ved §

2 i lov nr. 1517 af 27. december 2009, foretages følgende

ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om regionernes opgaver og kommunernes samar-

bejde på kulturområdet«.

§ 1.

Lovens formål er gennem kulturaftaler med kommu-

ner m.v. at understøtte regioners og kommuners engagement

på kulturområdet. Kulturaftalerne har til formål at fremme

dispositionsfriheden, forbedre ressourceudnyttelsen og frem-

me udviklingen på kulturens område. Hvor aftalen omfatter

flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke samar-

bejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser. Loven

fastlægger samtidig regionernes opgaver på det kulturelle

område.

Stk. 2.

Kulturaftalen har til formål at medvirke til at fast-

holde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdirabat

på tværs af kommunegrænser og med Kulturministeriets råd

og nævn.

§ 2.

Kulturministeren kan indgå aftaler med en kommune

eller en række af kommuner, der fremsætter ønske herom.

Stk. 2.

En kulturaftale indgås for en tidsbegrænset periode

af op til fire års varighed.

Stk. 3.

Regioner kan sammen med en kommune eller flere

kommuner i forening indgå i kulturaftaler inden for de kom-

petencer, der er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. § 3 a.

§ 3.

Kulturaftalen skal indeholde bestemmelser om,

1) hvilke opgaver der skal varetages, og hvilke konkrete mål

den eller de kommuner, der indgår i kulturaftalen, skal

opfylde i aftaleperioden,

2) hvilke økonomiske vilkår der er knyttet til aftalen,

3) hvorledes der i kulturaftalen på det kommunale niveau

kan sikres balance mellem det politiske ansvar og den

kulturfaglige og kunstneriske sagkundskab og frihed, og

4) erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med kul-

turaftalerne.

Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b.

Kommunerne kan samarbejde på tværs af kommu-

negrænser på kulturområdet.«

§§ 1, 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 1.

Loven fastlægger regionernes opgaver samt kommu-

nernes samarbejde på kulturområdet.«

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

§ 4.

Den eller de kommuner, der er omfattet af kulturaf-

talen, modtager i aftaleperioden efter aftale med kulturmini-

steren en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle akti-

viteter, der er omfattet af kulturaftalen. Kommunerne kan

inden for rammerne af kulturaftalen råde over den kulturelle

rammebevilling til kulturelle formål.

Stk. 2.

Bevillingen kan forudbetales.

Stk. 3.

Kulturministeren kan bestemme, at tilsagn om til-

skud efter stk. 1 helt eller delvis falder bort, eller at udbetal-

te tilskud efter stk. 1 helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis

væsentlige vilkår i aftalen ikke opfyldes.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte de nærmere regler

for regnskabsaflæggelse.

Stk. 5.

Tidligere faste amtslige tilskud uden for lov til

kulturformål, som efter den 1. januar 2011 er overgået varigt

til staten, kan indgå i den kulturelle rammebevilling.

§ 4

ophæves.

§2

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april

2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december

2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614

af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 26.

---

Stk. 2.

Ved gennemførelse af en større forundersøgelse

afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal

udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra

den pågældende. Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde

tilskud til en sådan forundersøgelse. Såfremt årsagen til for-

undersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion eller

jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige land-

brugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes

udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren. For så vidt

angår tilfælde, hvor driften forestås af en statslig eller kom-

munal myndighed, afholdes udgiften dog af vedkommende

myndighed.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1

og 2.

§ 26, stk. 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Ved gennemførelse af en større forundersøgelse

afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal

udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra

den pågældende. Det kulturhistoriske museum, der har det

pågældende arkæologiske ansvar, udarbejder budget for for-

undersøgelsen, herunder den maksimale udgift, som den, for

hvis regning et jordarbejde skal udføres, vil kunne komme

til at afholde for den større forundersøgelse.

Stk. 3.

Er årsagen til den større forundersøgelse jordarbej-

de i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led

i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led

i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgel-

sen af kulturministeren. Forestår en statslig eller kommunal

myndighed driften, afholdes udgiften dog af vedkommende

myndighed.

Stk. 4.

Kulturministeriet træffer afgørelse om gennem-

førelse af større forundersøgelser som nævnt i stk. 3,

hvor udgiften afholdes af enten kulturministeren eller

vedkommende myndighed.

Stk. 5.

Kan den, for hvis regning et jordarbejdet udføres,

ikke acceptere budgettet efter stk. 2, eller opstår der i øvrigt

uenighed om budgettets størrelse, kan budgettet indbringes

for Kulturministeriet, der herefter træffer afgørelse om bud-

gettet, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 6.

Budgettet for større forundersøgelser kan ikke ind-

bringes for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til

afholdelse af den større forundersøgelse ikke overskrider et

minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. stk. 7, 3. pkt.

Stk. 7.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

og 2, herunder om museernes udarbejdelse og indberetning

af budget og regnskab m.v., og krav til regnskabsmæssig

kontrol. Kulturministeren kan fastsætte regler om frister for

at indbringe et budget for Kulturministeriet efter stk. 5 samt

om Kulturministeriets sagsbehandlingsfrister. Kulturministe-

ren kan fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler her-

om.«

§ 34.

---

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter regler om regnskabsaf-

læggelse og grundlaget for tilskud for museer, der er omfat-

tet af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner

m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, der

ydes som driftstilskud.

§ 34, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 34, stk. 3,

der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

§3

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar

2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1640 af 26. december

2013, foretages følgende ændringer:

§ 3 b.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse

af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen

i stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en

musikskole.

§ 3 c.

---

Stk. 2-7---

Stk. 8.

Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af

kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i

stk. 1-7.

Stk. 9.

Kommunen kan tilbyde børn og unge musikskole-

undervisning gratis eller til nedsat betaling.

§ 3 f.

Der ansættes en musikskolekonsulent til at følge

udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Statens

Kunstfond i den praktiske udmøntning af musiklovens be-

stemmelser om musikskoler.

§ 3 b, stk. 4,

ophæves.

§ 3 c, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8

§ 3 f

ophæves.

§4

I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

100 af 30. januar 2013, som ændret ved lov nr. 501 af 1. maj

2019, foretages følgende ændringer:

§ 14.

Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebib-

liotekerne ved

1) ---

2) at formidle lån fra ind- og udland,

3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtnin-

ges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og an-

dre relevante institutioner samt

4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folke-

bibliotekerne.

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ændres efter »ind- og udland,« til:

»ind- og udland samt«.

§ 14, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3

L 97 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar- og høringsnotat

§5

I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1473 af 30.

november 2023, foretages følgende ændringer:

§ 16 b.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Kulturministeren kan i forbindelse med kulturafta-

ler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-4 og

i § 16 a.

§ 24.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af

kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i

stk. 1-3.

§ 25.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af

kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i

stk. 1 og 2.

§ 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5,

§ 25, stk. 3,

ophæves.