L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturudvalget 2024-25
L 96 Bilag 1
Offentligt

23. august 2024

Til Kulturministeriet

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af Museumsloven

Arbejdermuseet takker for muligheden for at fremsende et høringssvar til

den foreslåede lovændring.

Arbejdermuseet ser grundlæggende positivt på det fremlagte lovforslag.

Den foreslåede ændring af Museumsloven bidrager til at skabe fokus om-

kring det statslige engagement i museumssektoren og stimulere til udvik-

ling af borgernes mulighed for at møde museumsoplevelser af høj kvalitet

og relevans både nu og i fremtiden. Det særlige fokus på børn og unge er

et vigtigt bidrag til at sikre større lighed i møder med kunst, kultur og na-

turhistorie for alle borgere. Og med både incitamenter og reel mulighed

for nye statsanerkendelser skaber lovforslaget øget dynamik i museums-

landskabet.

Arbejdermuseet vil dog pege på et enkelt forhold i lovforslaget, som kan

give anledning til bekymring. Lovforslaget forholder sig ikke til det, der

virker til at være en grundlæggende præmis i den politiske aftale om en

museumsreform, nemlig at både grundtilskud og variable tilskud stiger i

trin, der bliver stadig stejlere. Udviklingen i grundtilskud fra 1,5, 2,5, 3,5,

11 og 23 mio kr. årligt er et tydeligt udtryk for dette.

De forholdsvis stejle stigninger virker hensigtsmæssige i lyset af væsentlige

forskelle mellem betydningen af museernes samlinger og også i museer-

nes økonomiske størrelse. Men de kan i løbet af få år blive udfordret af

enkelte museers skift i grundtilskudskategori og ved nye statsanerkendel-

ser af museer. Finansieringen af grundtilskuddet skal foregå inden for en

ramme på maksimalt 70% af den samlede statslige bevilling til museerne.

Derfor kan kategoriskift og nye statsanerkendelser betyde, at museer i ka-

tegori 2-5 oplever reduktioner i grundtilskuddet uagtet at betydningen af

deres samlinger ikke har ændret sig. Det kan medføre økonomiske

Arbejdermuseet

Rømersgade 22-24

1362 København K

Tlf.

+45 33 93 25 75

[email protected]

www.arbejdermuseet.dk

SE / CVR: DK72867211

EAN/GLN: 5790002424878

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

udfordringer for enkelte museer, ikke mindst hvis det grundlæggende

princip omkring stadig stejlere spring i tilskudstrin ikke bliver fastholdt.

Arbejdermuseet vil derfor opfordre til, at den stadig stejlere stigning i til-

skudstrin bliver en del af lovteksten, for så vidt at det er intentionen at

dette princip også skal fastholdes over tid.

Med venlig hilsen

Søren Bak-Jensen

Direktør, Arbejdermuseet

Arbejdermuseet

Rømersgade 22-24

1362 København K

Tlf.

+45 33 93 25 75

[email protected]

www.arbejdermuseet.dk

SE / CVR: DK72867211

EAN/GLN: 5790002424878

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

15-08-2024

Til Kulturministeren

Høringssvar om forslag l Lov om ændring af museumsloven

Det er glædeligt, der nu endelig er kommet et forslag til en ændring af museumsloven. Det har været længe

ventet, og vi finder at forslaget indeholder mange gode intentioner og tiltag. Dog giver høringsmaterialet

også anledning til en række bekymringspunkter angående udviklingen af, og præmisserne for, det fysiske

samlings- og bevaringsarbejde. Som repræsentanter for fagligheden indenfor bevaring, bevaringscentrene

vil vi hermed gøre opmærksom på følgende:

Det undrer os, at ‘bevaring’ er reduceret så meget, at ‘bevaringsspecialisterne’ så som Nordisk

Konservatorforbund Danmark, bevaringscentrene og Institut for Konservering på Det Kongelige Akademi

ikke er inkluderet i høringslisten til lovmaterialet. Det rejser en bekymring for, hvordan kvaliteten af

bevaringsarbejdet med samlingerne fremover skal varetages.

Konservatorer og bevaringscentre udgør indiskutabelt en vigtig grundpille i museernes samlingsarbejde.

Men siden 2016, hvor de statslige midler øremærket til konservering blev overført fra bevaringscentrene til

museernes statstilskud, har museerne, jævnfør en opgørelse over bevaringscentrenes arbejde for

museerne, reduceret udgiften til konserveringsarbejde med 40 %. Samtidig er bevaringsopgaven vokset og

har ændret karakter bl.a. som følge af øget udstillingsaktivitet og klimaændringer. Ydermere anslås 10 % af

de knap seks millioner inventarnumre i de statsanerkendte museers samlinger at være

behandlingskrævende, mens yderligere 3 % er svært skadede.

Trods et indlysende behov frygter vi, at ’bevaring og konservering’ i museernes prioriteringer fremover

forbigås til fordel for de områder af museumsdriften, som med det nye lovforslag vil genere et

incitamentsbaseret tilskud, hvor besøgstal og formidling er de vigtigste parametre (§13, stk. 6). Særligt hos

museer med reducerede tilskud frygter vi en reduktion i bevaringsindsatsen til fordel for aktiviteter, der

skal tiltrække flere besøgende.

Skal de gode intentioner for samlingsvaretagelse og minimumskrav for statsanerkendelse lykkes, mener vi,

at nedenstående er helt centralt og tydeligt bør rammesættes i loven:

For at museerne skal have de nødvendige kompetencer til at opfylde vilkårene til at varetage

museumsopgaverne indenfor bevaring og samlingsvaretagelse, opfordrer vi til, at det fremadrettet bliver et

krav, at et statsanerkendt museum enten har egen konservator ansat eller er tilknyttet et bevaringscenter.

Museernes samlings- og bevaringsindsats bør vurderes på baggrund af statistiske (kvantitative)

undersøgelser udført af konserveringsfagligt personale/samarbejdspartnerne, så som bevaringscentrene

(der hidtil har været udpeget af Slots og Kulturstyrelsen til denne opgave). Redskaberne hertil eksisterer

Bevaringscentrene blev i sin d opre et af amterne ud fra en erkendelse af, at der ud fra et fagligt og økonomisk synspunkt var

behov for at centralisere den meget specialiserede viden, som konservering og bevaring kræver. Man erkendte også, at museerne

ikke selv kunne have blik for det bevaringsmæssige aspekt i museumsdri en, på grund af kravet om speciﬁkke faglige kundskaber. På

centrene kunne man ansæ e konservatorer med ﬂere forskellige fagspecialer og dermed få et langt bedre og bredere fagligt

grundlag, end hvis hvert enkelt museum ansa e deres egen konservator.

Lise Ræder Knudsen og David Holt Olsen (2023) Det er en skrøne, at der ikke er råd l at bevare museernes samlinger. Magasinet

Museum, Årgang 36, Vinter 2023.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

allerede, det senest udviklede er, f.eks. metoden brugt i det landsdækkende magasinprojekt Bev*Arv.

Internt på museerne bør undersøgelsesresultaterne bruges strategisk i udviklingen af bevaringsplaner, både

i forhold til magasinering og udstilling. Resultaterne bør ligeledes indgå som et tungt argument i de

kommende tilskudsberegninger (§§13-14).

I forhold til udvikling har bevaringscentrene blandt andet været vigtige aktører i etablering af nye

magasiner, udvikling og udarbejdelse af værdi- og beredskabsplaner ligesom centrene også har bidraget til

museernes forskning med specialiseret udstyr, viden og resultater. Det vil vi gerne vedblive med, men for at

sikre en fortsat høj kvalitet i opgaveløsningen og udviklingen er det vigtigt, som loven åbner mulighed for

(§17b stk. 1, 2. pkt.), at organisationer, f.eks. konserveringscentre, der understøtter museernes arbejde,

kan søge støtte hertil.

Vi bifalder dannelsen af et ’museumsnævn’, §§ 19-20. I en museumsorganisation kan genstandene fanges

mellem divergerende interesser, eksempelvis kan formidling kollidere bevaring. I en museumsfaglig

sammenhæng er bevaringspersonalets, konservatorernes, stemme ikke særlig tydelig, det gør dog ikke

bevaringsområdet mindre vigtig. Vi henstiller derfor til, at der blandt nævnsmedlemmerne altid er en

konservator som repræsentant for bevaring, ligesom bevaringsområdet også, som nævnt, bør være

stærkere og bredere repræsenteret i Kulturstyrelsen.

Da samlingerne og deres bevaring er fundamentet for, at museerne kan opfylde og udvikle de udadvendte

aspekter af deres virke, såsom forskning og formidling, må samlingernes bevaring derfor også være et

centralt parameter ift. en kommende tilskudsstruktur. Bevaring har været sat i baggrunden og været

underprioritere på det musealeområde i mange år, hvis situationen skal ændres, kræver det et

paradigmeskifte i prioriteringen af de tildelte midler og nogle rammer som fremover sikrer museumslovens

intention om at bevare samlinger for eftertiden.

Med venlig hilsen

Hanne Billeschou Juhl

Direktør, Bevaringscenter Nord

Dorte V. Sommer

Direktør, Bevaring Sjælland

Ida Hovmand

Leder, Bevaringscenter Fyn

Tine Louise Slotsgaard

Chefkonservator, Kunstkonserveringen

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

Rønne d. 22/8 -2024

”Høring –

forslag til lov om ændring af Museumsloven”

mener, at indplaceringen af Bornholms Kunstmuseum i kategorien: ‘Lokale museer’ er

forkert.

Museet bør enten kategoriseres som

”nationalt”

eller som minimum

”regionalt”.

Bornholm er en regionskommune, og Bornholms Kunstmuseum er det eneste statsanerkendte

kunstmuseum i denne.

Samlingen og museets ansvarsområde

Fagligt har Bornholms Kunstmuseum ansvar for at indsamle, udforske og formidle kunstnere

og kunstretninger, der er væsentlige i den nationale kunsthistorie. Dette afspejler sig tydeligt i

samlingen med en række stærke hovedområder:

Kunstnerkolonien på Bornholm er en af de tre store kunstnerkolonier i Danmark sammen

med kolonierne på Fyn og Skagen.

Kunstnerkoloni-idéen blev importeret fra Frankring, hvor der fandtes flere vigtige

kunstnerkolonier i 1800-tallet. Det faglige fællesskab i de danske kunstnerkolonier var

udviklende for de enkelte malere, men vigtigst - i et nationalt perspektiv - så var fællesskabet

udviklende for nye forståelser af kunst.

Kunstnerne i kolonien på Bornholm udviklede det tidlige modernistiske maleri i årene fra

1911-1922. Det var malere som Edvard Weie, Karl Isakson, Jais Nielsen og Olaf Rude, der alle

er rigt repræsenteret i museets samling.

Kristian Zahrtmann, som var bornholmer, bandt gennem sin lærergerning på De Frie

Studieskoler i København de tre store kunstnerkolonier sammen. Han underviste sammen

med skagensmalerne P.S. Krøyer og Laurits Tuxen og han uddannede på 23 år 194 malere,

herunder Fynbomalerne og Bornholmermalerne.

Fordi Zahrtmann blev født og opvoksede på Bornholm, findes en betydelig samling af hans

værker på Bornholms Kunstmuseum.

Senere, i 1933-35 fandt endnu et kunstnerisk fællesskab med national betydning sted på

Bornholm. Det var de abstrakte surrealister - Richard Mortensen, Sonja Ferlov, Gustaf Munch-

Petersen, Ejler Bille, Hans Øllgaard med flere - der boede og arbejdede sammen i Gudhjem

med det fælles mål at revolutionere verden og give hvert eneste menneske verdensbetydning

gennem sindets ubevidste ressourcer.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Internationalt anerkendt kunsthåndværk

I international sammenhæng spiller Bornholms kunsthåndværk en vigtig rolle. Øen blev af

World Craft Council under UNESCO i 2017 udnævnt som World Craft Region. Titlen er en

international anerkendelse af det levende og unikke kunsthåndværkermiljø, man finder på

øen, som går århundreder bagud i tid. Kunsthåndværket og kunsthåndværkerne er i høj grad

internationale med japanske, koreanske, tyske, hollandske, nordiske og naturligvis danske

keramikere, glaspustere, sølv-, tekstil-, møbel-og smykkekunstnere.

Øvrige regionalt betingede forhold

Museet kan pga. sin geografiske placering ikke meningsfuldt indgå i samarbejder om fx fælles

magasiner, og dette lægger en betydelig byrde på museet økonomisk.

Museet har en meget stor attraktionskraft og tiltrækker ikke mindst mange lejrskoler fra hele

landet. Dermed får den

”regionale”

formidling national rækkevidde og betydning.

Stigende omkostninger

–

som særligt ift. byggeri mv. senest har lagt forhindringer i vejen for

udvidelsen af museet, betyder at vi har meget svært ved at vedligeholde og udvikle det fine

museum bygget i 1993.

Opsummering

Vi mener på dette grundlag, at kategoriseringen/indplaceringen af museet bør genovervejes

og som minimum ændres til et

”regionalt”

museum.

Med venlig hilsen og på vegne af Bornholms Museum og bestyrelsen

Jacob Bjerring-Hansen

Direktør Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

23. august 2024

Til Kulturministeriet

Høringssvar

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslag til lov om

ændring af museumsloven.

Børne- og Kulturchefforeningen ser generelt positivt på forslagets fokus på at skabe gode

museumsoplevelser for børn og unge. Dog ser vi med bekymring på, at børn og unge tæller dobbelt i

museernes besøgstal. De statsanerkendte museer ligger spredt ud i alle landets kommuner, der hver

især har en meget varieret demografi. Nogle steder

–

ofte i og omkring de større byer

–

bor mange

børn og unge. Andre steder

–

ofte uden for de større byer

–

bor flere ældre. For det første vil museerne

derfor have meget forskellige muligheder for at udløse dette dobbelte tilskud. For det andet vil

museerne ikke have et ekstra incitament til at adressere andre målgrupper, der i lige så høj grad kan

have glæde og gavn af museumstilbuddet. Det kan fx være ældre, der med et rigt og mangfoldigt

kulturtilbud kan bevare tilknytning til fællesskaber i livets sidste årtier. Eller mennesker med fysiske

eller psykiske udfordringer, der kan opleve mening og livskvalitet i mødet med historie, kunst og kultur.

At det er muligt at stå på tæer og yde en ekstra indsats over for specifikke målgrupper kan være en

prisværdig model, men det bør være muligt for museerne at blive belønnet for at række ud til mere end

én målgruppe.

Desuden mener vi, at der bør indgå et prioriteringskriterie, der vedrører formidling. Alene at fokusere

på besøgstal fortæller ikke noget om kvaliteten eller omfanget af formidling. Derfor bør dette aspekt

indtænkes i tildelings- og prioriteringskriterierne.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen

Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Sofie Plenge

Direktør for Kultur & Sundhed, Vejle Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Kultur- og Fritidsnetværk

Børne- og Kulturchefforeningen

| Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede

CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 1 af 1

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ARTS

AARHUS UNIVERSITET

Kulturministeriet

[email protected]

Høringsvar til forslag til lov om ændring af Museumsloven

Vi takker for invitation til indsendelse af høringssvar til forslag til lov om ændring af

museumsloven. De følgende kommentarer og ændringsforslag indsendes af Center for

Museologi på Aarhus Universitet. Centret har undervist og forsket i museologi i de sid-

ste 35 år.

Vi synes, at der er en række problemer i forhold til betydningen af museernes samlin-

ger og i de krav til statsanerkendelse, der ligger i forslaget. Vi foreslår derfor ændrin-

ger til følgende:

Udpegning af medlemmer til museumsnævnet

Regler for museumskategorierne og samlingerne

Generelle krav til statsanerkendelse

Udpegning af medlemmer til museumsnævnet

Det nye museumsnævn får en meget central betydning i vurderingen af museernes

samlinger og opgavevaretagelse og ikke mindst i placeringen af museerne i de 5 grund-

tilskudskategorier.

I den nuværende model, hvor kulturministeren udpeger fem ud af syv medlemmer, er

der i høj grad tale om en politisk udpegning og ikke et faglig og uafhængigt udvalg. Der

bør være fokus på at styrke armslængdeprincippet i udpegningen, men også at sikre at

der er faglig kompetence både inden for museologisk forskning og vurdering af de me-

get forskellige samlingstyper (kunst, kultur og natur).

Konkret foreslår vi, at der i §19 tilføjes, at minimum et medlem med en aktiv museolo-

gisk forskningsprofil udpeges af Danske Universiteter.

Regler for museumskategorierne og samlingerne

Etableringen af de fem grundkategorier er på nuværende tidspunkt baseret på en

skønsmæssig vurdering. Det er problematisk, at der i loven ikke opstilles klare rammer

for indplacering i kategorierne, mens kravene til statsanerkendelse er meget præcist

angivet ift. besøgstal, indtægter og forskningspublikationer.

Det nuværende forslag bemyndiger i §13, st. 4 Kulturministeren til at udstede reglerne

for indplaceringen, men museumsnævnet til at ændre indplaceringer i fremtiden i §13,

stk. 5. Det bør være museumsnævnet som med den faglige indsigt og armslængde op-

stiller reglerne for indplacering i de fem kategorier.

Generelle krav til statsanerkendelse

De nye krav til statsanerkendelse vil gøre det meget svært for mindre museer rundt

omkring i Danmark at eksistere:

Center for Museologi

Vinnie Nørskov

Lektor

Dato: 21. august 2024

Direkte tlf.: +45 6020 2708

E-mail: [email protected]

Web: au.dk/klavn@cas

Afs. CVR-nr.: 31119103

Side 1/2

Center for Museologi

Aarhus Universitet

Langelandsgade139

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

Web: arts.au.dk/museologi

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ARTS

AARHUS UNIVERSITET

•

Krav om mindst 10.000 besøgende om året.

Det nye krav om mindst 10.000 besøgende om året for alle museer bortset fra

museer på mindre øer skaber en uretfærdig konkurrencesituation for museer i

dele af landet, som ikke har større byer eller mange turister. Hvis ministeren

ønsker et aktivt museumsliv i hele landet, så bør demografiske forhold medta-

ges i vurderingen af besøgstallene. Vi anbefaler, at der indarbejdes en vurde-

ring af forholdet mellem demografi og besøgstal i kravet. Man kunne også

overveje at medtænke ikke bare kvantitet men kvalitet i museumsbesøg i form

af brugernes oplevelser, som de fremgår af de nationale brugerundersøgelser.

Krav om minimum 1 fagfællebedømt forskningsartikel for hvert 3.

år

Med de økonomiske rammer, som er kravet for museer, bør museet have

mindst en ansat på ph.d.-niveau, og vi mener, at et krav om én fagfællebedømt

artikel over 3 år er for lavt et krav og dermed en undervurdering af forsknin-

gens betydning i museumsopgavevaretagelsen. Desuden bør det tydeligt

fremgå, at forskningen skal relateres til museets ansvarsområde.

Side 2/2

•

Kvalitetssikring

Overordnet er den nye museumslov ikke en forbedring men en forringelse af museer-

nes arbejde med kulturarven. Den er et skridt imod en administrativ fokusering på

museernes kommercielle virksomhed og ikke en administrativ understøttelse af muse-

ernes faglige arbejde med Danmarks kultur- og naturarv. Den understøtter større mu-

seer som har økonomiske muskler til at blive endnu større og gør det meget svært for

landområder og mindre byer at drive museumsvirksomhed. Dermed bidrager den nye

museumslov til en ubalance i det danske museumslandskab.

Desuden er det et tab, at kvalitetsvurderingerne bliver afskaffet. De ændrede krav vil

ikke i sig selv bidrage til at øge kvaliteten i museernes virksomhed, da de udelukkende

er baseret på besøgstal og forskningsoutput. De hidtil udarbejdede kvalitetsvurderin-

ger har været et dybdegående værktøj til at vurdere den indholdsmæssige kvalitet i

museernes opgaver, og det bortfalder nu til fordel for rene tal. Det er svært for os at se,

hvordan man i fremtiden vil vurdere et løft i kvaliteten af museernes arbejde, som er et

af målene i den nye lov.

Center for Museologi

Vinnie Nørskov

Ane Hejlskov Larsen

Lise Skytte Jakobsen

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Modtager(e)

> Kulturministeriet

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af museumsloven

Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation (FKK) takker for mulig-

heden for at afgive høringssvar vedrørende ”Forslag til Lov om ændring af muse-

umsloven.”

FKK har bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører det variable tilskud

som en del af den nye tilskudsmodel.

Der lægges i lovforslaget op til, at statsanerkendte museer med den nye tilskuds-

model kan tildeles et eller flere variable tilskud på baggrund af følgende fire para-

metre; besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og fagfællebedømte

forskningspublikationer.

Der lægges op til, at Kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregnings-

metoden, og at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om de nævnte para-

metre og præcise krav til, hvordan museerne vil skulle opgøre besøgstal, indtæg-

ter og fagfællebedømte tidsskrifter (under bemærkninger til lovforslagets enkelte

dele).

FKK finder det positivt, at vidensudvikling, herunder forskning og fagfællebedømte

forskningspublikationer med lovforslaget beskrives som en væsentlig del af muse-

ernes opgave.

FKK bemærker, at det er væsentligt for den museale forskning og museernes

forskningsrelaterede samarbejdspartnere, at incitamentet til at prioritere forskning

opretholdes. FKK finder det således væsentligt, at fagfællebedømte forsknings-

publikationer tillægges samme vægt som de øvrige tre parametre til beregning af

variable tilskud, således at forskningen ikke implicit underprioriteres.

Statsanerkendte museer modtager bevillinger fra FKK. Det skyldes i høj grad den

styrkelse af forskning på museerne, som er sket de seneste 10-15 år, herunder

museernes forskningsforpligtelse, der er konkretiseret i kvalitetskrav og vejlednin-

ger i forbindelse med det museale tilsyn under gældende museumslov. FKK opfor-

drer til at sikre, at ændringerne i museernes tilskudsmodel, herunder beregningen

af eventuelt variable tilskud, ikke får utilsigtede konsekvenser for museal forsk-

ning.

Danmarks Frie Forskningsfond |

Kultur og Kommunikation

23. august 2024

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Sekretariatet for Danmarks Frie

Forskningsfond

Asylgade 7

5000 Odense C

Tel. 7231 8200

www.ufm.dk

CVR-nr. 3404 2012

Sagsbehandler

Anne Margrethe Eskesen

Tel. 72 31 89 24

[email protected]

Ref.-nr.

2024 - 46752

Side 1/2

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

En relativ nedprioritering af forskningen i de variable parametre vil risikere at på-

virke såvel den museale forskning som de forskningssamarbejder mellem museer

og universiteter, der bl.a. opstår via de forskningsfinansierende fonde. De samar-

bejder er netop mulige, fordi museernes forskningskompetencer og -kapacitet på-

virkes af et grundlæggende incitament. Det er derfor vigtigt, at den nye museums-

lov ikke får som konsekvens, at incitamentet til at satse på forskning reduceres.

Slutteligt bemærkes det, at begrebet “det almene forskningsbegreb” savner præci-

sering i lovforslaget, idet det ikke eksisterer uden for rammerne af Kulturministe-

riet.

Med venlig hilsen

Side 2/2

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

danmarks

tekniske

museum

Danish Museum of

Science Technology

Helsingør,d. 22. august 2024

Høringssvar på forslag til lov om ændring museumsloven

Danmarks Tekniske Museum takker for muligheden for at kommentere på forslaget til ny

museumslov.

Overordnet ser vi positivt på lovforslaget. Vi synes forenklingen af museernes opgaver og det

fokus, der ligger på udvikling i ændringen § 2. stk. l, dels stemmer overens med praksis på

museerne og dels understreger museernes rolle som udviklingsinstitutioner. Desuden mener vi

grundlæggende, fordelingen i grundtilskud, variable tilskud og prioritetstilskud giver en god

oversigt over sammensætningen af de enkelte museers tilskud.

DanmarksTekniske Museum har bidragetaktivt til de høringssvar,derer indsendtaf hhv. Dansk

Industri og OrganisationenDanske Museer, og vi bakker op om begges udmærkede

svar.

l dette høringssvarvil vi derfor fokusere på svar, der i højeregrad tager udgangspunkt i vores

egen specifikke situation og mindre i generelle overvejelser. Vores kommentarer fokuserer på

inddelingen i kategoriertil grundtilskud og på elementer i de variabletilskud.

Fordeling af grundtilskud

o. Museets indplacering inden lovens bekendtgørelse

l forslaget til fordeling af grundtilskud indplaceres de statsanerkendte museer i en

kategori fra 1-5 ud fra "en faglig, skønsmæssigvurdering af betydningen af museets

samlinger, som afspejler museets kerneopgaver i forhold til samlingsudvikling."

l denne indplacering er Danmarks Tekniske Museum placeret i kategori 3. Vi noterer os,

at andre størrelsesmæssigt

sammenlignelige museer som Arbejdermuseet, M/S Museet

for Søfart og Designmuseum Danmark er placeret i kategori 4 med begrundelse i deres

tematiske områdes betydning for udviklingen i Danmark. Dette synes vi er fortjent, men

vi mener, det er helt uforståeligt, at et museum som vores, der varetager den teknologiske

og industrielle udviklingi Danmark, ikkevurderessom ligesåvæsentligt. ervel næppe

Der

nogen faktor, der harhaft såstor betydningfor hverdagslivet, ændring kulturmønstreog

det kommercielle liv i Danmark i de seneste 150 år som den teknologiske udvikling.

Samtidigliggerteknologi helt centralt i alle de store samfundsudfordringer, vi ståroverfor

i dag- klimakrisen, børnog unges trivsel, sundhed, digitaliseringaf arbejde og hverdag.

l DTMs samlinger har vi både dækket

denne udvikling i hverdagslivet og i unikke eksempler

på, hvordan Danmark harværet aktiv del af den globale teknologiske udvikling i form

af det kompas, HC Ørsted brugte, da han opdagede elektromagnetismen; Soyuz-

rumkapslen der bragte Andreas Mogensen til ISS; Danmarksældste Hammelvognen;

bil,

PROTEKTOR:

Stiftet i 1911 af l dustrifo eningen

Fabriksvej 25

T +4549222611

infoigtekniskmuseum dk

Hans Kongelige Højhed Pnn Joa him

og Haiandværkerforeningen i

Kjøbenhavn

DK-3000 Helsingør

www. tekniskmuseum

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

danmarks

tekniske

museum

8. Techn

det tidligste produktionsudstyr fra store danske virksomheder som Carlsberg, Nordisk

Insulin, LEGO mm.

Derfor mener vi, at DTM bør være indplaceret i kategori 4, da vores samling og

genstandsfelt må anses som værende af særlig national betydning og har haft

gennemgribende indflydelse påsamfundsudviklingen i Danmark op gennem det 19., 20.

og 21. århundrede.

b. Uigennemskuelige vurderinger i kategorifordetingen

Encentral målsætningforslagettil nymuseumslover at skabeet meregennemskueligt

system. Denne gennemskuelighed bliver i høj grad udfordret i kategorifordelingen til

grundtilskuddet, som udgørop til 70% af det samlede tilskud til museerne. PåSlots- og

KuIturstyreisens hjemmeside kan man finde en oversigt over argumenter over

kategorifordelingen for de enkelte museer. Denne oversigt omfatter en meget kortfattet

vurdering af de enkelte museers samlinger, men det er ikke muligt at se, hverken hvem

som har foretaget vurderingen eller ud fra hvilket materiale, vurderingen er foretaget.

Dette er en stor udfordring, da vurderingerne først kan indklages overfor det nye

Museumsnævn

efter fire år,ogfordimani øvrigtmåforvente, at detvil være

vanskeligt

at flytte kategori.

Derfor opfordrer vi til, at der skabes større tydelighed omkring, hvilke kriterier og

vurderinger, derliggertil grundfor indplaceringeni grundtilskuddetsfemkategorier.

c. Relation til samtingsbehov

Som nævntser vi meget positivt på den nye museumslovs fokus på museernes

udviklingsarbejde. Imidlertid bliver størstedelen af midlerne til museerne fordelt i

grundtilskuddet. Dette giver god mening, da det giver museerne en grundlæggende

vished om de kommende års økonomi. Men samtidig risikerer denne fordeling også at

bremseen dynamiskmulighedi, atdeleaftilskuddenevil kunnefordelesefterbehov.De

samlinger,dedanskemuseerforvalter,erafmegetforskelligartetkarakterogforholdene,

de enkelte museer har at drive deres samlingsudvikling igennem - i form af magasin- og

konserveringsfaciliteter - er meget forskellige. Derfor står mange museer også med

udfordringer i samlingsarbejdet, der vil kunne løses gennem en kortvarig, målrettet

støtte. Ved udelukkende at fundere grundtilskuddet i en vurdering af samlingens

betydning ogikke samlingens behov, fralægger

staten sig muligheden for at bidrage til at

understøttemuseernes ofte megetomkostningstungearbejde med samlingernegennem

periodevise støtteordninger. Nårsamlingernes behov ikke er en del aftilskudsrammen for

den nye museumslov, vil vi opfordre, at der etableres støttepuljer ved Slots- og

Kulturstyrelsen, så SLKSaktivt kan bidragetil at udvikle museernessamlingshåndtering,

sådan at denne opgave ikke udelukkende er afhængig velvillighed fra fonde.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

danmarks

tekniske

museum

Danish Museum of

Science & Technology

2. Variable tilskud

o. Parametrefor variable tilskud

l motivationen for forslaget til den nye lov ligger et ønskeom at understøtte museernes

samfundsmæssige rolle. Parametrene for de variable tilskud fokuserer imidlertid kun på

meget overordnede kriterier som samlede antal gæster,samlede antal børn og unge

blandt de besøgende, egenindtjening og antal forskningspublikationer. Forslaget

efterlader således meget lidt plads til, at man fra statens side aktivt kan skabe

incitamenter for ønskede udviklingsområder (eks. bæredygtighed,demokratiudvikling

mm. ). Dette betyder, at staten får sværtved at føre en aktiv kulturpolitik gennem

museerne, og det dermed læggesover til fondene at definere, hvad museerne skal

fokusere på via deres ansøgningsprogrammer.

b. Variabletilskud bygger på absolutte tal

Forslaget til ny museumslov har som et af sine formål at sikre museumsliv af højkvalitet i

hele landet. De variable tilskud bygger på en opgørelseaf absolutte tal for antal gæster

og egenindtjening. Derer imidlertid meget stor forskel på, hvorgod tilgang museerne har

til publikum. Geografisk placering, infrastruktur og adgang til kollektiv trafik har stor

betydning for, hvor mange gæsterdet enkelte museum kan tiltrække.Ved at bygge på

absolutte tal honorerer de variable tilskud de museer, der i forvejen har enkel adgang til

publikum. Derfor vil vi foreslå, at man afdækker

andre måder at vurdere museernes

publikumsudvikling på- evt. ud fra et 2024-indeks.

c. Vurdering af "relevant forskning"

Vi håber at lovforslagets målsætningom forenkling af museernes opgaver og fokus på

udviklingsrollen betyder, at man i administrationen af den nye lov vil se med nye øjne på,

hvilken forskning man finder relevant på museerne. Under den eksisterende museumslov

efterspørger SLKS forskning, der er direkte knyttet til museernes samlinger og deres

tematiske områder. Der udføres imidlertid en omfattende forskning på museerne i dag af

mere museologisk og formidlingsmæssig

karakter (inddragelse af borgere i skabelse af

viden om samlinger, nye metoder til udvikling og bevaring af samlinger, museets rolle i

offentlig debat, kobling mellem forskning og formidlingsvirksomhed mv. ). Dette håbervi

vil blive anerkendt som relevant forskning for museerne, da det er afgørende for, at

museerne løbende kan udvikle deres samfundsrolle.

Danmarks Tekniske Museum takker for det omfattende arbejde med at udarbejde en ny

museumslov.

enlig hilsen

(

P ter j

gaard

Museumsdirektør

PROTEKTOR

Stiftet i 1911 a( Industriforeni ngen

Fabriksvej 25

T +4549222611

info@tekniskmuseum. dk

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

og Haandvserkerforeningen i

Kjøbenhavn

DK-3000 Helsingøi

www.tekniskmuseum dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til

Kulturministeriet

Nybrogade 2 1203 København K

[email protected]

Høringssvar, afsendt 19. august 2024

Dansk Center for Museumsforskning takker for at blive inviteret til at respondere på forslag til

Lov om ændring af museumsloven i form af et høringssvar.

Dansk Center for Museumsforskning

(DCM) er et center uden mure for danske universiteter og højere læreanstalter. Det består af

repræsentanter fra institutter, som bedriver forskning om museer, og har eksisteret siden 2011.

Vi har fire punkter i forhold til udkastet, hvor vi foreslår tilføjelser og præciseringer:

Forskning

§ 2, stk. 1: Vi foreslår, at formuleringen ændres til “forskningsbaseret

udvikling af samling,

viden og formidling.”

§ 14, stk. 1, nr. 4, pkt. c): Vi foreslår, at forskningskravet ændres til “at

museet selv producerer

mindst én monografi eller mindst fem mindre fagfællebedømte publikationer, heraf mindst

tre forskningsartikler, over de tre forudgående år. Hvis der er tale om samarbejde med

eksterne parter om produktion af fagfællebedømte publikationer, er kravet mindst tre

mindre fagfællebedømte publikationer, heraf to forskningsartikler”.

Begrundelse: Ændringerne foreslås for at sikre høj kvalitet i museernes opgaveløsning, hvor

forskning anerkendes som en drivende faktor for såvel udvikling som statsanerkendelse, og hvor

kravet til fagfællebedømte publikationer både skærpes og udvides, men samtidig belønner

samarbejde på tværs af museer og med eksterne parter.

Baggrunden er, at DCM er bekymret for forskningens fremtidige status på danske museer. Det er

forskning, der ligger til grund for alle andre faglige aktiviteter. Derfor bør den ikke som i

lovforslaget og dets bemærkninger devalueres eller sløres ved et mere favnende begreb om

vidensudvikling.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I den nuværende museumslovs § 2 nævnes forskning som en af de fem bærende søjler

(indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling). Lovforslaget lægger op til en

ændring, hvor søjlerne slås sammen til “samlingsudvikling”, “vidensudvikling” og “formidling” i

en ny § 2, stk. 1. Dette beskrives som en ”modernisering” med fremtidig øget fokus på

”udviklingsdimensionen” og samspillet mellem de tre felter. I den nuværende lov beskrives de

fem søjler ellers som ”forbundne”, og det kræver en vis stædighed at nægte, at det danske

museumsfelt ikke har udviklet sig de sidste mange år, så ”udviklingsdimensionen” er heller ikke

ny.

I Lovforslaget nævnes forskning nu kun specifikt som ”fagfællebedømte

forskningspublikationer” i § 13, stk. 6, nr. 4, og præciseres i § 14, stk. 1, nr. 4, pkt. c) hvor

museerne som minimum skal ”indgå i samarbejde om produktion af eller selv producere mindst

én fagfællebedømt forskningspublikation over tre foregående afsluttede år… ”.

DCM noterer sig, at i Bemærkninger til lovforslaget påpeges, at dette krav ”vil sikre en vis

volumen og stabilitet i forskningsproduktionen, som knytter an til det almene forskningsbegreb.”

(s. 22) Mere generelt nævnes på den efterfølgende side 23, at for at sikre høj kvalitet i

opgaveløsningen er det vigtigt, at museerne indgår i relevante faglige miljøer og samarbejder om

samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling på tværs af museumssektoren og med

relevante eksterne parter, f.eks. universiteter: ”Dette med henblik på at udvikle og fastsætte

fælles standarder og metoder samt forankre nye indsigter, viden og metodeudvikling i museernes

opgaveløsning.”

Specifikt er formålet med ”vidensudvikling” at signalere, at museernes vidensproduktion består

af mere end fagfællebedømte publikationer og anlægge et bredere perspektiv på museernes

arbejde med at udvikle og bringe viden i spil med det omgivende samfund. Dette bredere felt

dækker ”grundforskning, undersøgelser og analyser, som kan have mange formater, og som

museerne tilgængeliggør på mange forskellige måder, herunder i udstillinger og publikationer.”

Udviklingsdimensionen skal sikre, at der hele tiden genereres viden, som kan blive til gavn for

forskningen.

Denne uddybning gør ikke DCM mere tryg på forskningens vegne.

På et generelt plan skurrer den underliggende opfattelse af forskning i Bemærkningerne; flere

formuleringer omkring forskning og vidensudvikling kan desværre følges tilbage til rapporten

Anbefalinger til en reform af statsanerkendte museers opgaver og tilskud

(2023), f.eks. omkring

“grundforskning”, som er anderledes end f.eks. OECD’s forståelse. Ifølge Udviklings- og

Forskningsministeriets retningslinjer om forskningsbegrebet anvendes ellers OECD's definitioner

af forskning, udvikling og innovation. Her er ”grundforskning” defineret som

”eksperimenterende eller teoretisk arbejde foretaget med det primære formål at opnå ny viden

om fænomeners underliggende fundament og observerbare kendsgerninger uden nogen bestemt

anvendelse i sigte”. Begrebet er generisk, og grundforskning er altså en del af ”det almene

forskningsbegreb” og skal som al forskning opfylde følgende kernekriterier: være ny,

original/kreativ, usikker, systematisk samt overførbar og/eller reproducerbar. Grundforskning

skal derfor kunne fagfællebedømmes som al anden forskning, uanset hvilket format, den har, og

hvordan den tilgængeliggøres. Der findes derfor ikke et eget forsknings- eller

grundforskningsbegreb for hverken museumsfeltet eller andre andre vidensfelter.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ligeledes må man forvente at diverse undersøgelser og analyser løbende skal kvalitetsvurderes

ved fagfællebedømmelse for at sikre høj kvalitet i museernes opgavevaretagelse. Det bør netop

være en fordel for både museer og tilhørende relevante fagfelter, at sådanne undersøgelser og

analyser publiceres inden for fagfællebedømte rammer, så kvalitet i og udbredelse af

vidensproduktionen sikres.

I den politiske stemmeaftale nævnes, at det skal undersøges om ”det på sigt vil være muligt at

måle data på vidensudvikling … ”. Der findes national og international forskning, som

argumenterer for, at et format som f.eks. udstillinger kan tælle som forskning. Der findes

imidlertid ikke et nogenlunde nagelfast begrebssæt og en selvstændig teoretisk ramme, der

entydigt indrammer udstillingen som et særligt vidensproducerende felt. Tværtimod stikker ideen

om udstillingsarbejde som forskning i mange retninger, og desuden er denne form for

vidensproduktion ikke videre udbredt på førende internationale museer, hvor videnskabelige

forskningspublikationer sagtens kan forenes med kataloger og andre publiceringskanaler, som

rækker ud over de traditionelle akademiske tidsskrifter.

DCM mener derfor, at man i stedet for at søge nye veje på baggrund af uklare begreber om

vidensudvikling og forskning, bør anvende velbetrådte stier for fagfællebedømmelse, som kan

kvalitetssikre museernes forskning på et højt niveau, udvikle partnerskaber med universiteterne,

fordi man deler det almene forskningsbegreb og i øvrigt have et internationalt udsyn.

Bemærkningerne fokuserer desuden på, at det først og fremmest er viden om samlingerne, der på

forskellig måde skal sættes i spil, f.eks. som ”viden om kultur- og naturarven”. Viden om,

hvordan der sikres høj kvalitet i opgaveløsningen, beskrives mere uklart gennem samarbejde

med eksterne parter som f.eks. universiteter og andre med henblik på at udvikle fælles standarder

og forankre nye indsigter m.m. i opgaveløsningen. DCM savner en tydeligere forståelse for, at

forskning

museers praksisser (og altså ikke kun i museernes egne samlinger) ikke kun

udføres af universiteterne, men også af museerne selv. Gennem de seneste 20-30 år er der

nationalt og internationalt udviklet en museologisk forskning, som i mange tilfælde foregår som

et samarbejde mellem museer og universiteter. Det har medført vigtige indsigter i områder som

”visitor studies” og ”audience development”, herunder om ikke-brugere, men også digitalisering

af kulturarven, museumsledelse, kuratering, kommunikation, organisering, samlingsvurdering,

samtidsindsamling, museernes samspil med omverden og samfundsudvikling. Denne forskning

bør i højere grad anerkendes som grundlag for museernes faglige kvalitet, og når den publiceres i

fagfællebedømte og anerkendte kanaler, bør den selvfølgelig medtælle i forbindelse med de

variable tilskud.

Endelig er der det specifikke mindstekrav til fagfællebedømt forskning. DCM mener, at selv om

en museumsansat har opnået en ph.d.-grad og således har demonstreret forskningskompetencer

på et højt niveau, bør disse kompetencer løbende vedligeholdes, også for at museerne kan være

attraktive samarbejdspartnere for universiteterne. Det sikres ikke med et så beskedent

mindstekrav til fagfællebedømt forskning. Med den sidste større ændring af Museumsloven i

2012 kom der et skærpet fokus på forskningskompetencer på museer, som flere private fonde har

bidraget til at styrke. Derfor bør museerne kunne præstere mere samt løbende være foranledigede

til at udvikle forskningskompetencer. Mange gør det heldigvis i forvejen.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Et statsanerkendt museum skal ikke som mindstekrav kunne nøjes med at producere en

fagfællebedømt publikation som medforfatter hvert tredje år. Det nuværende mindstekrav

signalerer desværre en opfattelse af, at forskningens betydning for museernes opgavevaretagelse

ikke er væsentlig. Denne opfattelse styrkes desuden af måden, kravet defineres på. Der skelnes

ikke mellem en artikel, en antologi og en monografi, og det gør ingen forskel, om der er tale om

soloforfatterskab eller medforfatterskab. Det siger sig selv, at der er forskel på at skrive en

artikel, skrive en monografi eller redigere en antologi, og der er forskel på, om man gør det alene

eller sammen med andre. Det skal derfor bemærkes, at fra omkring 2010 til 2022 var

universiteterne underlagt den ”Bibliometriske Forskningsindikator” (BFI) med hensyn til

fordeling af økonomiske midler mellem universiteterne. BFI havde klare regler for

fagfællebedømmelse, autoritetslister med niveaudeling mellem tidsskrifter såvel som forlag

samt, væsentligst i denne sammenhæng, en skelnen mellem soloforfatterskab og

medforfatterskab og opmærksomhed på forskellige publikationsformer, der gav forskellige point.

Der blev skelnet mellem videnskabelige monografier, videnskabelige artikler i tidsskrifter,

videnskabelige artikler i antologier, patenter og doktorafhandlinger. Systemet blev justeret en

smule i løbet af perioden, men f.eks. en monografi på niveau 1 gav, ligesom en doktorafhandling,

5 point, mens en tidsskriftsartikel gav 1 point. Patenter gav 1 point. Redigering af en antologi

gav ikke point. For at belønne samforfatterskabte publikationer blev disse multipliceret med

1.25, før pointtallet blev divideret i forhold til antal forfattere (max. 10) uden for samme

institution. DCM argumenterer ikke for, at det danske museumsfelt skal underlægges samme

omfattende, til dels ressourcekrævende system. Derimod argumenterer vi for, at der – uden at det

skal være for kompliceret – skelnes mellem publikationsformer og former for forfatterskab samt

at mindstekravet til forskning øges. DCM foreslår derfor, at fagfællebedømte artikler og

monografier såvel som soloforfatterskaber og samforfatterskaber vægtes forskelligt, at redaktion

af antologier ikke inkluderes, og at der åbnes for, at analyser og undersøgelser kan inddrages

som fagfællebedømte publikationsformer.

Et bæredygtigt museumsvæsen

Vi foreslår en tilføjelse til § 13, stk.1, hvor der pt. i høringsforslaget står: ”med et

ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen.”

Vi foreslår, at ordet bæredygtigt tilføjes: “med et ansvarsområde, som bidrager til et

sammenhængende,

bæredygtigt

og mangfoldigt museumsvæsen”.

Begrundelse: DCM er opmærksom på, at ordet "bæredygtig" anvendes i § 1, stk. 1, men her

anvendes det om faglighed og økonomi. I den nye internationale ICOM-definition og for

fremtidens museumsdrift anvendes "bæredygtighed", jvf. verdensmål m.m., i en anden, mere

tidssvarende betydning, som de fleste danske museer i forvejen orienterer sig mod:

“Et museum er en permanent non-profit institution, der tjener samfundet gennem forskning,

indsamling, bevaring, formidling og udstilling af materiel og immateriel kulturarv. Museer

fremmer diversitet og

bæredygtighed

og er åbne, inkluderende og tilgængelige for

offentligheden. Museer arbejder og kommunikerer etisk og professionelt med inddragelse af det

øvrige samfund. Museer tilbyder en bred vifte af muligheder for undervisning, fornøjelse,

refleksion og vidensdeling.” Museernes bidrag til en kulturel, grøn og social bæredygtig

samfundsmæssig udvikling er således internationalt blevet en vigtig dagsorden, og det er oplagt,

at den nye museumslov forholder sig hertil.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Betydningen af museets ansvarsområde i grundtilskudsordningen og for fremtidige

indplaceringskriterier

Vi har endnu en tilføjelse til § 13, stk.1, hvor der i høringsforslaget står: ”2. I

§ 13, stk. 1,

ændres

»Kulturministeren« til: »Museumsnævnet«, og »med henblik på, at museet kan indgå med et

ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2« ændres til: »med et

ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen.”

Her foreslår vi, at der ekspliciteres: ”med

et ansvarsområde af geografisk, emne- og

tidsmæssig karakter…”.

Begrundelse: Det er ikke kun samlingen, men museets ansvarsområde, der fremgår af de enkelte

museers eksisterende vedtægter, som bør danne grundlag for det nye tilskudssystem. Grundlaget

for det nye tilskudssystem vil få klarere “kriterier og transparens” for det kommende

museumsnævns fremtidige vurderinger, hvis både samling og ansvarsområde tages i betragtning,

og når betydningen af ansvarsområde ekspliciteres i loven.

Ved at inkludere museernes ansvarsområde gives der mulighed for også at tage den immaterielle

og digitale kulturarv i betragtning, når grundtilskud indplaceres. Hvad angår den immaterielle

kulturarv har Danmark tilsluttet sig “Bekendtgørelse af konvention af 17. oktober 2003” om

beskyttelse af den immaterielle kulturarv, hvilket burde påvirke lovforslaget i højere grad. Den

immaterielle kulturarv, som knytter sig til museernes samlinger, udgør en væsentlig del af det

daglige museumsarbejde, men nævnes kun i en enkelt bisætning i lovforslaget. Arbejdet med den

immaterielle arv er sværere at pege på og at gøre kvantificerbart, idet der pt ikke er etablerede

strategier for indsamling, registrering og bevaring af immateriel arv. Men det er ikke desto

mindre væsentligt at understrege vigtigheden af den immaterielle arv i loven. Viden om

indsamling, bevaring og formidling af immateriel arv er vigtige og nødvendige fokusområder for

at kunne leve op til konventionen, samt lovforslagets mål om at modernisere og

udviklingsorientere det danske museumsfelt.

Museumsnævn

§ 19, stk. 1, pkt. 3: Vi foreslår, at punktet formuleres som: ”3) Fem medlemmer udpeget af

kulturministeren,

herunder to medlemmer med forskningskompetencer på mindst

lektorniveau og heraf mindst en med omfattende indsigt i museologisk forskning”.

Alternativt: Stk 1: ”Kulturministeren nedsætter et museumsnævn bestående af

ni medlemmer…

” og så “3) Syv medlemmer udpeget af kulturministeren,

herunder to medlemmer med

forskningskompetencer på mindst lektorniveau, heraf mindst en med omfattende indsigt i

museologisk forskning, samt

et medlem fra et andet nordisk land”.

§ 19, stk. 2: Vi foreslår, at det tydeliggøres, hvad ”høj museumsfaglig ekspertise” består af. Det

kunne f.eks. være på denne måde: ”Stk. 2. Medlemmerne skal tilsammen

besidde høj ekspertise

inden for museernes opgaver, som dækker samlingsudvikling, formidling og

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

vidensudvikling, herunder forskning og specifikt museologisk forskning, og inden for

naturhistorie, kunsthistorie og kulturhistorie, herunder arkæologi.”

Begrundelse: Ændringerne foreslås for at sikre, at forskning på museerne ikke forsvinder bag et

tåget begreb om vidensudvikling, at den ikke taber højde på grund af et beskedent og ligeledes

uklart krav om fagfællebedømt publicering, at forskningen har et relevant højt niveau for

universiteterne med henblik på sampublicering og partnerskaber, og at forskningen også rummer

museologisk forskning på højeste niveau i lyset af internationale tendenser.

I Lovforslaget fremgår det, at der skal dannes et nyt, uafhængigt museumsnævn. Dette nævn vil

på flere måder få en vigtig rolle efter lovens implementering. Det skal, jvf. forslag til § 19, stk. 1,

bestå af syv medlemmer, hvor kulturministeren udpeger fem medlemmer og KL og ODM hver et

medlem. Blandt de fem første skal et medlem komme fra et andet nordisk land. Medlemmerne

skal samlet set besidde høj museumsfaglig ekspertise, jvf. stk. 2. Under de specifikke

bemærkninger kan man læse, at denne ekspertise består af kompetencer inden for

”samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling og inden for naturhistorie, kunsthistorie og

kulturhistorie, herunder arkæologi.” Det medfører, at medlemmerne ”således skulle have bred

viden om det danske museumslandskab, herunder kendskab til museumsdrift, museumsfaglig

opgavevaretagelse og viden om statsanerkendte museer”.

I delvis forlængelse af vores bekymringer om forskningens status, men også uafhængig af disse,

har DCM følgende uddybende kommentarer:

Det er vigtigt med tilstedeværelsen af relevante forskningskompetencer i Museumsnævnet. Flere

steder nævnes universiteterne som en relevant partner for museerne i forbindelse med sikring af

høj museumsfaglig kvalitet, som samarbejdspartner i forbindelse med publicering og som

relevant ekstern partner i relevante faglige miljøer. Som en væsentlig samfundsaktør skal

museerne også være efterspurgte af universiteterne.

DCM er opmærksom på, at Bemærkningerne placerer forskning under ”vidensudvikling”, men i

lyset af ovennævnte kommentar om forskningens betydning, herunder manglende fokus på

museologisk forskning, bemærker vi, at i eksempelvis Lov om Kulturens Analyseinstitut

præciseres i § 6, stk. 3, at ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer vægtlægges ”en særlig

indsigt i kulturlivet” og bestyrelsen skal repræsentere kompetencer indenfor ”ledelse, økonomi,

dansk og international kulturpolitik og kultur- og kunstfaglighed og viden om psykologi,

sociologi og lign., forskning og statistik.” Der er således præcedens for at være mere præcis med

hensyn til kompetenceprofilen. Den nævnte høje faglige ekspertise i § 19, stk. 1, bør således

ekspliciteres, ikke mindst bør forskning nævnes, herunder museologisk forskning, men også

andre aspekter kan nævnes.

DCM noterer samtidig, at mens der ikke er et specifikt krav om forskningskompetencer i

kompetenceprofilen for Museumsnævnet, er der krav om en nordisk repræsentant. Centeret har

intet imod nordiske kollegaer, men noterer, at det i Lovforslagets bemærkninger ikke begrundes,

hvorfor nævnet skal have en nordisk repræsentant. Formentlig skyldes det, ligesom i forbindelse

med f.eks. ”Lov om Kulturens Analyseinstitut”, en idé om, at en sådan repræsentant kan bidrage

med et internationalt perspektiv, måske også en forestilling om, at der er et stærkt samarbejde

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

mellem nordiske museer og/eller at ”samarbejdet mellem de nordiske lande har en utrolig vigtig

plads på det kulturelle område”, jvf. en kommentar under denne lovs førstebehandling i 2023.

DCM bemærker, at museumsvæsnerne i de nordiske lande er meget forskellige, så formentlig

findes kun få nordiske repræsentanter, der kan bidrage med indblik i ”statsanerkendte museer”

eller det danske museumslandskab som sådan. Der er heller ikke væsentlige formaliserede

samarbejder mellem nordiske museer, og f.eks. har Norge ingen egentlig museumslov, og

forskning er ikke et krav ifølge den korte svenske museumslov fra 2017 (som i øvrigt var den

første svenske museumslov nogensinde).

Som nævnt, DCM har intet mod nordiske kollegaer. Pointen med at problematisere denne

nordiske repræsentant er først og fremmest, at vi synes det er langt vigtigere at have relevante

forskningskompetencer repræsenteret i museumsnævnet, og at et nævnsmedlem med

eksempelvis dansk universitetstilknytning på mindst lektorniveau implicit sikrer et internationalt

perspektiv qua kvalifikationskrav til lektor- og professoransættelser ved universiteterne; tillige

vil vedkommende oftest have bred viden om ”statsanerkendte museer” og det danske

museumslandskab som sådan. Man kunne for den sags skyld også udvide antallet af

nævnsmedlemmer, hvis en nordisk repræsentant er vigtig, men det er ikke umiddelbart

gennemskueligt hvorfor.

På vegne af Dansk Center for Museumsforskning

Professor Hans Dam Christensen

Post.doc. Mia Falch Yates

Lektor Line Vestergaard Knudsen

Professor Ane Hejlskov Larsen

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Den 23. august 2024

Høringssvar til ændring af Museumsloven

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af

museumsloven.

Med en betydelig række af landets museer i medlemskredsen har Dansk Erhverv fulgt forhandlin-

gerne om en museumsreform tæt, og har undervejs bl.a. bidraget med en repræsentant i den ned-

satte arbejdsgruppe.

Helt overordnet mener Dansk Erhverv, at der er landet en fornuftig aftale, der kan bidrage til at

modernisere museernes opgaver, skabe ro til området og tilføre stabilitet omkring grundfinansie-

ringen, samt bidrage med relevante, incitamentsbaserede tilskudsmuligheder,

Det er samtidig positivt, at reformaftalen forenkler kravene og har til hensigt at øge dynamikken

på området, og at støttemulighederne fremadrettet har fokus på at understøtte en videre udvik-

ling af museerne.

Med etableringen af den tredelte tilskudsmodel mener Dansk Erhverv også, at aftalen bidrager

med et fornuftigt og afbalanceret grundlag til museernes videre udvikling af forretningsmulighe-

derne.

Museerne er generelt en stor succes med mange årlige besøgende, og museerne er også et vigtigt

aktiv for turismen. Det skal fastholdes. Museerne er dog i stigende konkurrence med tilbud på

nærmarkederne, hvor der investeres meget i museumsområdet, bl.a. i Oslo. Derfor havde Dansk

Erhverv gerne set, at udenlandske gæster også var blevet et kriterie i de variable tilskudsmulighe-

der

Tilsvarende pågår der en betydelig udvikling på det digitale område og museerne skal i stigende

grad forholde sig til nye digitale formidlingsmuligheder. Dette kunne med fordel også være tænkt

ind i de variable tilskudsmuligheder.

Det er dog positivt, at man med aftalen vil slanke det administrative tilsyn og gøre tilsynet mere

risikobaseret, så museerne kan fokusere på kerneopgaverne og mindre på administrative krav.

miwe

Side 1/3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DANSK ERHVERV

Specifikke bemærkninger

Til det fremsendte lovforslag har Dansk Erhverv følgende specifikke bemærkninger.

Til nr. 1 (§2) Modernisering af opgaver

Dansk Erhverv finder det fornuftigt, at de nuværende kategorier justeres fra fem til tre for at mo-

dernisere loven og beskrivelsen af museernes opgaver. Det er desuden positivt, at der i de nye ka-

tegorier lægges vægt på en udviklingsdimension, for at understøtte den fortsatte udvikling af mu-

seumslandskabet.

Til nr. 2-6 (§13) Regler, tilskudsmodel og indplacering

Dansk Erhverv bakker op om, at der fremmes en ensartet praksis og størst mulig gennemsigtig-

hed for museerne i afgørelsesgrundlaget. Derfor finder Dansk Erhverv det positivt, at der fremad-

rettet fastsættes nærmere regler om ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af stats-

anerkendelse i bekendtgørelsesform.

Dansk Erhverv vurderer også, at man med den tredelte tilskudsmodel, med et grundtilskud og

mulighed for et eller flere variable tilskud samt evt. et prioritetstilskud, har landet en fornuftig

løsning. Dansk Erhverv havde dog gerne set, at incitamentsandelen havde haft en højere andel,

evt. på bekostning af en lavere ramme for grundtilskud.

Tilsvarende burde evnen til at tiltrække udenlandske gæster honoreres med et selvstændigt para-

meter, ligesom Dansk Erhverv også gerne havde set, at der var et incitamentsparameter der

kunne understøtte udviklingen i digital formidling.

Som anført i indfasningsbestemmelserne har Kulturministeriet indplaceret de nuværende stats-

anerkendte museer i kategorier 1-5. Dansk Erhverv har erfaret, at flere museer ikke finder bedøm-

melsen tilfredsstillende og henstiller til, at kulturministeriet i den videre behandling tager evt.

henvendelser om indplacering i betragtning, så vurderingen kan genbesøges og evt. revideres for

det berørte museum inden lovens endelige behandling og ikrafttræden.

Til nr. 8- 13 (§14) minimumskrav, høj kvalitet og kompetencer

Som noget nyt stilles der med reformaftalen fremadrettet minimumskrav til museernes gæstean-

tal, indtægter og produktion af fagfællebedømt forskningspublikationer.

Dansk Erhverv finder det centralt, at de midler der tildeles landets museer, kommer flest mulige

besøgende til gode. Derfor er Dansk Erhverv tilfreds med at der fremadrettet stilles minimums-

krav. Niveauet til besøgstallet kunne dog efter Danske Erhvervs mening godt sættes højere end de

aftalte 10.000. Det kunne fx være 12.000-15.000 besøgende.

Da udvikling samtidig er et centralt aspekt i museernes opgaver, bør minimumskravet til besø-

gende løbende justeres, enten årligt eller hvert tredje år, således at minimumskravet til stadighed

bidrager til den ønskede dynamik og ikke forbliver en fastlåst i mange år.

Side 2/3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DANSK ERHVERV

En tilsvarende vurdering bør ske for de justerede krav til mindre øer.

Det står også anført, at statsanerkendte museer skal løse opgaverne med høj kvalitet. Dansk Er-

hverv bakker op om, at høj kvalitet i opgaveløsningen skal bestræbes, men det er vigtigt for muse-

erne, at der er størst mulig klarhed i de krav og rammebetingelser, som der lægges op til fra mini-

steriets side i bedømmelsen af kvalitet.

Med den enkle formulering fremstår

kravet om ’høj

kvalitet’ uklart, og der bør derfor findes en

mere præcis og entydig måde at beskrive niveauet af de kvalitetskrav, som museerne skal leve op

til.

Til nr. 14-17 (§17) Udvalg og særlig tilskud

Ingen bemærkninger hertil.

Til nr. 18-20 (§§ 19-20) Nyt museumsnævn og kompetencer

Dansk Erhverv bakker generelt op om, at et nyt museumsnævn fremadrettet skal erstatte Kultur-

ministerens muligheder til at tildele og tilbagekalde statsanerkendelsen for et museum. Nævnet er

især vigtigt for at sikre, at der kommer øget dynamik i ordningen.

Forretnings- og kompetenceudvikling ift. ledelse, innovation, turismesamspil mv. vurderes i sti-

gende grad vigtige for museerne. I lighed med indstillingsmuligheden til arbejdsgruppen for mu-

seumsreform fra erhvervslivet foreslår Dansk Erhverv derfor, at det også bliver muligt for er-

hvervsorganisationerne at indstille et medlem til museumsnævnet.

Er der spørgsmål til ovenstående, står Dansk Erhverv naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Michael Folmer Wessman

Fagchef for kultur

Side 3/3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

23. august 2024

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt til

[email protected]

Høringssvar fra DI til forslag til lov om ændring af museumsloven

(gennemførelse af en museumsreform)

Indledning

DI repræsenterer en lang række statsanerkendte museer inden for både kulturhistorie og kunst, på tværs af

landet og på tværs af størrelser, såvel som en række museer, der ikke i dag er statsanerkendte, men som

rummer stort potentiale hertil. DI takker derfor for muligheden for at bidrage til indeværende høring. DI

ønsker desuden at takke for at kunne indstille en fælles repræsentant med Dansk Erhverv i arbejdsgruppen

for museumsreform, som leverede fagligt indspil forud for de politiske forhandlinger om en aftale.

Grundlæggende ser DI positivt på udfaldet af den politiske aftale om en museumsreform, som

imødekommer det behov, der i mange år har været for at øge transparensen og fleksibiliteten i museernes

tilskud, samtidig med at museernes opgavebeskrivelser bliver forenklet og moderniseret. DI ser det samlet

set som en stærk model for tilskud, med både et fast grundtilskud, et udvidet grundtilskud og en række

variable tilskud. Disse understøtter museernes udvikling såvel som bidrager til grundlag for museernes

arbejde med samlinger, som er uafhængigt af besøgstal. Med hensyn til besøgstal er det opløftende at

lovforslaget italesætter, at museerne skal være relevante for både den danske befolkning og udenlandske

turister, hvormed museernes centrale rolle i turismeværdikæden i hele landet anerkendes.

Det er væsentligt, at reformen samtidig bidrager til et mere dynamisk museumslandskab med bedre

muligheder for henholdsvis at frakende eller tilkende nye statsanerkendelser. Det er i forbindelse hermed

DI’s holdning, at nedsættelse af et uafhængigt museumsnævn er et både positivt og nødvendigt

tiltag.

Regeringen og aftalepartierne fortjener derfor ros for aftalen, og DI forventer at reformen samlet set vil

understøtte og udvikle det samlede museumslandskab i fremtiden. Som led i evalueringen der indgår i den

politiske aftale efter en femårig periode, bør der indgå en vurdering af reformens foreløbige succes med at

sikre et både balanceret, transparent og dynamisk museumslandskab med høj kvalitet.

Nedenfor er angivet DI’s bemærkninger til

de konkrete elementer i lovforslaget. DI står naturligvis til

rådighed for eventuel behov for uddybning.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indplacering i kategori for grundtilskud

Ved lovens ikrafttrædelse indplaceres museerne i grundtilskudskategorierne 1-5 i henhold til den politiske

stemmeaftale, hvor indplaceringer er sket på baggrund af ”rådgivning

om betydning af museets samling

foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen som ministerbetjening”.

Dermed er grundlaget for museernes

indplaceringer undtaget aktindsigt.

Jf. lovforslagets § 13 a, stk. 11, vil kulturministeren kunne fastsætte nærmere regler om kriterier for

indplaceringen, hvor det påtænkes at udfolde disse nærmere. Fastsættelse af nærmere kriterier må

forventes at tage afsæt i vurderingerne, der ligger til grund for de indplaceringer, der er foretaget i den

politiske aftale på baggrund af Slots- og Kulturstyrelsens rådgivning. Alternativt vil nye kriterier for

indplacering kunne medføre omrokeringer i museernes indplaceringer, som ellers er fastslået i lovforslaget

til at følge den politiske aftale. DI opfordrer til, at grundlaget for museernes indplaceringer i

grundtilskudskategorier fremover har større transparens, som det netop følger af den overordnede

intention med reformen. Der er eksempelvis brug for klare definitioner af, hvad nationalt ansvar og

international betydning omfatter.

Der fremhæves eksempler på situationer hvor et museum kan søge om ændret indplacering, hvis samlingen

har udviklet sig, eller samlingen har fået større betydning på grund af samfundsudviklingen. Debatten i

kølvandet på den politiske aftale har imidlertid vist, at en række museer er uenige i deres indplacering som

følger af aftalen. Der må derfor forventes at komme et antal ansøgninger om ændrede indplaceringer, på

grund af en, efter de pågældende museers opfattelse, fejlagtig vurdering af museets samling. I disse

tilfælde vil klare kriterier for objektive eller skønsmæssige vurderinger bidrage til øget fremadrettet

transparens.

Der er således også plads til at kvalificere, hvad der skal til, før et museum potentielt kan skifte niveau i

grundtilskudskategori. Skift må antages primært at ske ved en eventuelt ændret vurdering af den

eksisterende samling, eller ændret vurdering ved eksempelvis fusioner. Samlingens karakter er derfor som

udgangspunkt fastlåst på den korte bane.

Aftalepartierne er enige om, at der skal igangsættes en undersøgelse af, om det på sigt vil være muligt at

måle på vidensudvikling, som ikke er forskning. Det er således relevant i den forbindelse at undersøge,

hvordan bredere forskningsformidling inden for museernes formidlingsområder, der ikke nødvendigvis har

fokus på selve samlingerne, kan indgå i kriteriet.

Incitaments- og kvalitetsstyring

I den politiske aftale om en ny museumsreform beskrives hensigten med det incitamentsbaserede variable

tilskud således:

”Museer bør anspores til at gøre sig umage”.

DI deler til fulde denne ambition, og ser det

derfor grundlæggende som en styrke for museernes fremtidige tilskudsmodel, at der med reformen

introduceres et variabelt tilskud der belønner museer der i særlig grad lykkes med at tiltrække flere gæster,

og særligt flere børn og unge, og som evner at styrke deres indtægtsgrundlag og løfter en væsentlig

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

forskningsindsats. Det er herunder positivt, at museerne vurderes særskilt og uafhængigt på de respektive

parametre.

I det fremlagte lovforslag (ny §13 a, stk. 7) specificeres det, at det variable tilskud på hvert parameter

fordeles til den øverste halvdel af museerne, der samlet set klarer sig bedst, i overensstemmelse med den

politiske aftale. I den forbindelse bør der i realisering af reformen, være opmærksomhed på, om denne

model bidrager med tilstrækkeligt incitament og mobilitet blandt museerne. Det er DI’s bekymring, om

museer i den nederste halvdel på hvert parameter har tilstrækkelig tilskyndelse til eksempelvis at arbejde

målrettet med at udvide deres besøgstal. Der må forventes at være museer der ligger relativt langt fra den

variable grænseværdi for at kunne opnå tilskud på de forskellige parametre, og de vil dermed have et

begrænset økonomisk incitament i de variable tilskud.

Det er endvidere et opmærksomhedspunkt, at der med reformen introduceres en ny model for

kvalitetsvurderinger, der fremover vil basere sig på et risikobaseret tilsyn. DI bakker op om modellen, og ser

det som positivt at museernes administrative byrde hermed bliver lettet. Dog er kvalitetsvurderingerne

samtidig i dag et vigtigt redskab i mange museers arbejde, og det er således ikke klart, hvor stor del af

grundlaget for det risikobaserede tilsyn, der bliver baseret rent på data relateret til minimumskravene for

statsanerkendelse, og i hvilken grad der sideløbende vil være kontrol med museernes varetagelse af

opgaverne samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. De sidstnævnte elementer vil være væsentlige

for at sikre kontrol med efterlevelse af museernes kvalitet, og for flere museer kan det fungere som

retningsgivende for museernes udviklingsarbejde.

Et væsentligt parameter for museernes kvalitet er arbejdet med forskning, som også understøtter

museumsformidling af høj faglig kvalitet. Det indkapsler ikke til fulde museernes kvalitet, som har mange

alsidige aspekter, men som målbart kriterie er det væsentligt. Kvalitet i bredere forstand er vanskeligt at

måle objektivt og ensartet, men det er derfor også vigtigt, at der også fremadrettet er fokus fra både Slots-

og Kulturstyrelsen såvel som hos Museumsnævnet på både at understøtte og sikre et højt kvalitetsniveau

hos museerne ud fra kvalitative vurderinger.

Samlet set er det derfor aktuelt at følge, hvordan reformen understøtter kvalitetsudvikling og performance

i praksis. Det kan med fordel inkluderes som led i en bredere kommende evaluering af reformen, som kan

integreres sammen med den aftalte evaluering af det politiske prioritetstilskud.

Evaluering af det politiske prioritetstilskud

I lovforslagets bemærkninger fremgår det, i henhold til den politiske stemmeaftale, at fordelingen af det

politiske prioritetstilskud vil blive evalueret efter en periode på fem år, så der er ”mulighed

for at tilpasse

fordelingen af prioritetstilskuddene, hvis der sker store ændringer i museernes tilskud i tilskudsmodellen”.

Det forekommer derfor, at et væsentligt kriterie for at opnå prioritetstilskud er at sikre et relativt stabil

tilskud for museerne. Det er imidlertid uklart, ud fra hvilke hensyn prioritetstilskuddet i øvrigt fordeles, og

der er således en grundlæggende usikkerhed for de museer, der fra 2025 står til at modtage

prioritetstilskud som væsentlig forudsætning for deres drift.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det bør overvejes, om eksempelvis en samlet dansk museumspolitik kunne være en relevant udløber af

reformen, og at denne på de brede linjer kunne være retningsgivende for et politisk prioritetstilskud i

fremtiden.

Det er blandt andet et vigtigt element for museumsreformens succes, at den også samtidig sikrer et

museumslandskab, hvor der er museer af høj kvalitet i hele landet. Det indgår som en klar ambition i den

politiske aftale, hvor det fremgår at ”Det

er vigtigt for aftalepartierne, at der er statsanerkendte museer i

alle dele af landet og ambitionen er, at alle børn og unge skal vokse op i nærheden af et museum”.

Statsanerkendte museer spiller således i dag en vigtig rolle for dannelse, forankring, demokratiforståelse,

diversitet og mere i lokalområder. Det har dermed en demokratisk værdi, at der også i fremtiden er et

alsidigt museumstilbud i hele landet, så flest mulige danskere kan få glæde af museer i deres nærområder.

Denne refleksion antages at være afspejlet i det politiske prioritetstilskud. Eksempelvis i Region Sjælland,

hvor en stor andel af de statsanerkendte museer står til at modtage et prioritetstilskud. Det bør således

indgå i en fremtidig evaluering af prioritetstilskuddet, eller eventuelt en samlede museumspolitik, hvordan

der sikres stabilitet om et alsidig geografisk museumslandskab. I den forbindelse bør der samtidig være

fokus på, hvordan incitamenterne i reformen påvirker eventuelle fusionsdannelser, eller mangel på samme.

Idet museerne kun sammenlægger eventuelle prioritetstilskud ved en reform, og ikke grundtilskud, kan der

for museer i navnlig kategori 1 være begrænset tilskyndelse til at fusionere, med mindre det medfører en

forventet højere indplacering. Det bør derfor indgå i en kommende evaluering, om der har været

situationer hvor museer eksempelvis har set sig nødsaget til at lukke frem for at fusionere.

Ekstraordinære forhold ved beregning af variable tilskud

I lovforslagets §13a, stk. 8, gives Museumsnævnet mulighed for at undlade at medtage en periode i de tre-

årige beregningsgrundlag for det variable tilskud, såfremt der er tale om ”ekstraordinære

forhold på

museet”.

I lovens bemærkninger, fremgår det at det eksempelvis kan være

længere perioder hvor museet

har været lukket for publikum grundet ombygning eller flytning. Dette er særdeles positivt, idet museer der

har gennemgået eksempelvis nødvendig renovering til at vedligeholde eller udvikle bygningsstandarden og

gæsteoplevelsen, ellers vil blive ramt uhensigtsmæssigt skævt i flere år, ud fra et niveau der ellers ikke vil

være retvisende for museets faktiske resultater. Det samme kan potentielt gælde nye museer der måtte

blive etableret, som søger statsanerkendelse.

Dog bør muligheden også gælde ved lovens ikrafttrædelse, da der er museer der har været lukket i perioder

inden for de senere år. Kulturministeren gives bemyndigelse til i §3, stk. 3 at anvende allerede foretagne

indberetninger for perioden 2019-2024 til bestemmelse af det variable tilskud fra den 1. januar 2025. Med

stk. 4 bemyndiges kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om beregning og indfasning af

driftstilskud fra lovens ikrafttrædelse til den 1. januar 2029.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indberetning af data

Det er overordnet set glædeligt, at hensigten i loven samlet set er at mindske museernes administrative

byrder til indberetninger af data mv. Der bør samtidig tilstræbes en balance mellem enkelthed og

sammenlignelighed i indberetninger, men også mulighed for fremtidig udvikling af data der kan understøtte

relevante parametre.

Data der indberettes digitalt på de variable tilskudsparametre underlægges revisorpåtegnelse, og det er

således en nødvendighed, at der måles ensartet på tværs af museerne. Det er hensigten at besøgstal skal

omfatte besøg i udstillingen, såvel som deltagere til faglige arrangementer uden for og på museerne. Heri

ligger et klart behov for en klar definition i kommende bekendtgørelse. Der er således en række spørgsmål

der bør adresseres i den forbindelse.

Museerne er samfundsaktører der også i stadig højere grad har aktiviteter uden for museets mure, med

eksempelvis undervisningsarrangementer, pop-up udstillinger eller byvandringer og lignende. Det stiller

krav til at kunne opgøre besøgende retmæssigt og ensartet. Inde på museet kan der desuden være

forskellige måder at opgøre det relevante besøgstal. Mange museer er desuden værter for eksempelvis

møder eller private arrangementer der ikke tæller med i solgte billetter, men hvor gæsten stadig kan møde

fagligt indhold som led i deres besøg. Der er desuden museer der ifølge deres vedtægter opererer med

gratisdage, hvor museet kan tage imod gæster, som ikke har den store økonomiske formåen. Tilmed en

målgruppe, som der er politisk ønske om at udvide formidlingen til. Det er vigtigt, at sådanne målgrupper

også bliver omfattet af en opgørelse af besøgstal af alle der indløser billet til udstillingerne.

Med hjemmel i stk. 11, vil det være muligt via bekendtgørelse at justere krav til opgørelse og indberetning

af data, med henblik på eksempelvis at forenkle eller videreudvikle parametre i takt med

samfundsudviklingen. I den forbindelse, er det oplagt senere at vurdere muligheden for at lade digitale

besøgende indgå i besøgsparametre, eller måle på eksempelvis museernes evne til at nå socialt udsatte

grupper. Det er da positivt, at den politiske aftale specificerer, at der igangsættes en undersøgelse af

muligheden for at inddrage sådanne forhold på sigt.

DI opfordrer til, at eventuelle væsentlige justeringer af grundlaget for parametrene indgår i en politisk

drøftelse forud for en tilpasning i bekendtgørelse, da det kan have betydelig konsekvens for museernes

incitamenter og adfærd.

Opgørelse af indtægtsparametret i det variable tilskud

Museets indtægter fra deres kernevirksomhed indgår som et parameter i det variable tilskud jf. § 13, stk. 6,

nr. 3. Det er hensigten at museernes indtægt skal kunne sammenlignes ensartet på tværs, men indtægter

fra eksempelvis café og butik tælles ikke med. Tilskud fra kommuner indgår samtidig i parameteret. I

lovforslaget adresseres det ikke, hvorvidt fondsbevillinger bliver del af indtægtsparametret.

Fondsbevillinger er oftest, i sagens natur, relateret til særprojekter og udviklingsopgaver. Det kan være i

forbindelse med udstillinger, renoveringsprojekter eller nybyggeri. Der er dermed ikke tale om driftsrettede

indtægter, men fondsbevillingerne bidrager til at konsolidere museernes drift og kvalitet.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kommunale tilskud

Inklusionen af det kommunale tilskud giver en dynamik hvor højere offentlige tilskud fra én hånd

(kommunen) udløser endnu højere offentlige tilskud fra anden hånd (staten). Det anerkendes, at det er en

vigtig målsætning af fastholde og potentielt udvide kommunernes engagement i de statsanerkendte

museer, så et højere statsligt tilskud netop samlet set styrker museumslandskabet, fremfor en potentiel

situation, hvor højere statslige tilskud til enkelte museer ville fordrive kommunale tilskud. Der er således

også i dag potentiale for at løfte visse kommuners engagement i de lokale museer, hvor eksempelvis

Københavns Kommune ikke støtter statsanerkendte museer i hovedstaden.

Kommerciel indtjening

Dog bør det samtidig være en målsætning at understøtte museernes indsats med kommerciel indtjening.

Her er gæsteindtjening den vigtigste indtægtskilde, men ved at ekskludere indtægter fra museernes

kommercielle indtjening fra café og butik, vil parameteret i mindre grad tilskynde større egenindtjening fra

forskellige kilder. Det kan eksempelvis også være private sponsorater og lignende. Denne udvikling har

været tilskyndet i årevis, som led i at gøre museerne mindre afhængige af offentlige tilskud. Det kan

desuden fremhæves, at muligheden for at spise på museet eller at besøge en butik med artikler relateret til

museets formidling, også kan betragtes som en uløselig del af den samlede museumsoplevelse.

Museerne har i forskellig omfang caféer og museumsbutikker, og har tilsvarende organiseret denne del af

deres virke på forskellig vis. Fra selv at stå for café og butik til ren bortforpagtning eller placering i

selvstændige selskaber. Her er aktuelle skattemæssige problematikker også en potentiel hæmsko for

udvikling. Det vanskeliggør sammenligning på tværs, men det bør ikke desto mindre tilstræbes.

Bygningsmæssige rammer

I lovforslaget stilles der krav om at museerne sikrer høj kvalitet i samlingsudvikling, vidensudvikling og

formidling. Herunder fremgår det, at det blandt andet stiller krav til at museerne har de fornødne

bygningsmæssige rammer til at kunne arbejde professionelt med samlinger og formidling. Det tidligere krav

om rimelig bygningsmæssig standard videreføres dermed indirekte. Dette er et både rimeligt og naturligt

krav til museerne.

Ekstraordinært høje udgifter til fredede bygninger mv.

Det bør i den forbindelse bemærkes, at en række statsanerkendte museer, såvel som potentielle

statsanerkendte museer, har betragtelige udgifter til vedligehold af fredede bygninger eller genstande.

Disse har dermed omfattende forpligtelser, som ikke direkte indgår i den aftalte tilskudsmodel. De fredede

bygninger eller genstande er både en udgiftsforpligtelse, hvor eksempelvis usynligt vedligehold kan være

vanskeligt at finde fondsfinansiering til, men kan også bidrage til et museums attraktionsværdi. Det er

således et væsentligt del af museernes driftsvilkår, hvor disse museer kan bruge op mod 50-60 pct. af

udgifter på vedligehold. Der er således museer, for hvem løbende restaurering og ekstraordinær

vedligehold pådrager så omfattende løbende driftsudgifter, at de vanskeligt kan omfattes af det mulige

driftstilskud. Museerne indberetter andel af budget på bygningsdrift, og der er dermed tilgængelige data til

rådighed. Det er introducerer derfor en skævhed, at der ikke tages højde for dette parameter i modellen.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Løft af samlingsforhold

En anden gruppe museer har samlingsforhold der nødvendiggør et løft, og hvor der mangler økonomi til at

arbejde med vedligehold og bevaring af samlingen. Det kan dog være vanskelige at finansiere denne type

arbejde sammenlignet med udstillingsarbejde. Der kan således være museer hvor der kan være behov for

eksempelvis et forhøjet grundtilskud eller anden finansiering i en afgrænset periode for at løfte

samlingskvaliteten, men dette er ikke adresseret i den fremlagte model. Det bør derfor parallelt overvejes,

hvordan denne type opgaver hos museerne kan understøttes.

Lige vilkår for grundskyld

DI mener derudover, at et greb til blandt andet at understøtte museernes udvikling på dette punkt, er at

ligestille museernes vilkår for betaling af grundskyld. Det er i dag op til kommunerne, om de ønsker at

fritage museer fra at betale grundskyld. Det giver ulige skattemæssige forhold mellem museerne, hvor

eksempelvis statsanerkendte museer i hovedstaden både er tynget med omfattende beskatning via

grundskyld, og samtidig ikke modtager kommunale tilskud.

Indplacering i intervaller på variabelt tilskud og afgrænsning af forskning

Jf. § 13a, stk. 7, skal museernes indberetninger inddeles i intervaller på de variable tilskud af hver fem pct.

af museerne, hvor de højeste intervaller får de højeste tilskud. Det bør i den forbindelse være et

opmærksomhedspunkt, om spredningen på forskningspublikationer mellem museerne muliggør en

tilstrækkelig opdeling i fem-procentintervaller, idet mindstekravet er fastlagt til et relativt lavt antal

publikationer. I modsat tilfælde bør nærmere bekendtgørelse der specificerer kriterier, søge at adressere

indplaceringer i tilfælde af mindre spredning.

Det kan i øvrigt bemærkes, at det fleksible kriterie med forskningspublikationer, der både kan omfatte

hoved- og medforfattere til publikationer, må forventes at stimulere øget anvendelse af

forskningssamarbejde både mellem museerne og med andre aktører. Det er en positiv tilskyndelse i

modellen.

Regulering af støtte

Det antages, at der også fortsat vil være en prisregulering af museernes driftstilskud med afsæt i

finansministeriets skøn for pris- og lønudviklingen. DI opfordrer til, at denne regulering sker for både de

faste og de variable tilskudselementer. Inflationen har således i øjeblikket store konsekvenser for

prissætning af varer og ydelser, som mærkes i museernes drift. Det bør så vidt muligt sikres, at denne

regulering følger den aktuelle pris- og lønudvikling. Erfaringen er således, at driftstilskuddet over en

årrække er sakket bagud sammenlignet med den faktiske udvikling. Det lægger over tid et pris på

museernes økonomi.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udviklingspuljen

I lovforslagets § 17b, stk. 2,

gives kulturministeren bemyndigelse til at ”fastsætte nærmere regler om

ansøgningsberettigede museer”, med henvisning til hvilke museer der kan søge tilskud til udvikling. Dette

kan således specificeres nærmere i bekendtgørelse.

I den politiske aftale indgår en hensigt om, at udviklingspuljen skal målrettes museer i kategori 1-3. Det står

dog ikke klart, hvorfor denne afgrænsning bedst muligt bidrager til udvikling blandt museerne. Typen af

projekter der nævnes i den politiske aftale, er eksempelvis indsatser til at nå underrepræsenterede

brugergrupper eller udvikling af partnerskaber udenfor museets egne besøgssteder. Denne type projekter

kan i lige så høj grad være relevante for museer i kategori 4 eller 5, og inkludering af alle museer som

potentielle ansøgere, kan således også motivere til samarbejde på tværs af kategorier og dermed størrelse.

Tilbagekaldelse af statsanerkendelse

Statsanerkendte museer der ikke lever op til kravene for statsanerkendelse, foreslås at få en periode på op

til to år til at opfylde vilkårene. Jf. § 20, stk. 1, nr. 2, vil nævnet kunne vurdere, hvorvidt museet vil skulle

have en periode til at opfylde vilkårene, eller om der vil skulle ske tilbagekaldelse af statsanerkendelse. I

lovens bemærkninger fremgår det således, at ”der

vil i særlige tilfælde kunne tænkes behov for at fastsætte

en kortere eller ingen frist for at rette op på forhold, som vil medføre, at et museum ikke kan opfylde

vilkårene. Særligt vilkår om høj kvalitet og nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt, f.eks.

hvis der konstateres risiko for, at genstande i samlingen kan tage uoprettelig skade”.

Som det derefter fremgår, er det også naturligt at det forventes at museet hurtigst muligt træffer

nødvendige foranstaltninger, og at der ikke kan stilles en toårig frist. Et museum der står i en sådan kritisk

situation, bør dog også have et rimeligt perspektiv for at rette op på de nødvendige forhold, uden at der

dermed sker øjeblikkelig fratagelse af statsanerkendelse. Det bør være muligt for museumsnævnet, idet

der gives mulighed for, i ekstraordinære situationer, at undtage en periode ved vurdering af om vilkårene

er opfyldt.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

[email protected]

21. august 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven

(Gennemførelse af en museumsreform)

Den akademiske fagforening DM, der organiserer akademierne på museerne, vil gerne afgive

et høringssvar til udkastet til lov om ændring af museumsloven.

For det første, fordi museumsloven spiller en helt central rolle for tusinder af vores

medlemmers arbejdsliv.

For det andet, fordi vi fra vores medlemmer og tillidsfolk overalt i det danske

museumslandskab har fået talrige input til arbejdet med museumsreformen og ændringerne i

museumsloven, der har baggrund i den hverdagspraksis, de har på museerne.

Og for det tredje, fordi vi i DM har fulgt arbejdet med en museumsreform fra arbejdsgruppens

rapport ”Anbefalinger til en reform af statsanerkendte museers opgaver og tilskud” til den

politiske stemmeaftale ”Museumsreform: En generationsinvestering i vores fælles fortælling”

fra 16. maj 2024.

Overordnede kommentarer:

DM finder det positivt, at samtlige af Folketingets partier står bag aftalen om en

museumsreform, og DM vil gerne rose partierne for, at reformen kommer med en markant

tilføjelse af økonomiske midler. Dermed kan museerne bygge videre på deres allerede store

succes med at tiltrække besøgende til museerne i hele landet.

DM vil gerne kvittere for, at partierne i aftalen tilkendegiver en klar forventning til, at de

statsanerkendte museers bestyrelser naturligvis skal sikre, at museumsdriften foregår i respekt

for den danske tradition om ordnede forhold for deres ansatte. Den forventning har DM også.

Det er gennem ordentlige løn -og arbejdsvilkår, at de ansatte vedvarende kan levere

kvalitetsopgaver og oplevelser af høj museumsfaglig karakter til museernes gæster.

DM vil endvidere også bakke op om, at de statsanerkendte museers hovedopgaver som

beskrevet i forslaget til ændring af §2, stk. 1, forenkles til at være "samlingsudvikling,

vidensudvikling og formidling". Denne forenkling forudsætter imidlertid, at loven samtidig

stiller krav om eksistensen af stærke og fagspecifikke kompetencer på museerne til at kunne

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

indholdsudfylde den bredere ramme for opgaveløsning, som forenklingen forudsætter. Dette

kommenteres der yderligere på nedenfor.

Samtidig er det i forbindelse med forenklingen helt afgørende, at den nye bestemmelse i

praksis også bliver forvaltet således, så opgaverne fortsat har en ligeværdig prioritering.

Ligesom det er afgørende for det fremtidige høje kvalitetsniveau, at det fortsat er faguddannet

personale, der står for opgaverne, uagtet at det nu formuleres som

”de

nødvendige

kompetencer” i lovudkastet. DM deler partiernes ambitioner om, at der skal være gode

museumstilbud i hele Danmark, og støtter derfor, at der er en differentiering af kravene for at

opnå at få status som statsanerkendt museum på de mindre øer.

Tilsvarende deler DM partiernes ønske om, at det statslige tilskud suppleres af kommunale

tilskud, og at en aktiv kommunal opbakning til museerne er ”vitale for de lokalsamfund, de

ligger i”, samt at der fortsat er adgang til spændende museumstilbud i alle

dele af landet. Det

er derfor vigtigt, at der i den evaluering om 5 år af det særlige prioritetstilskud, som er politisk

bestemt, også ser på udviklingen i kommunernes økonomiske opbakning til museer i deres

nærmiljø.

DM er tilhænger af armslængdeprincippet, da det betyder en sund arbejdsdeling mellem de

politiske beslutningstagere, der udstikker de overordnede rammer, og et bevillingsnævn, der

har kompetencerne til fagligt funderede vurderinger.

Konkrete forslag og kommentarer:

Museumsnævnet:

DM støtter lovforslagets afsnit om oprettelse af et museumsnævn, som har de nødvendige

museumsfaglige kompetencer, herunder både høj museumsfaglig ekspertise til de tre

kerneopgaver og deres indbyrdes forbundethed - samling, viden og formidling - et solidt

kendskab til museumsdrift og et kendskab til det samlede museumsvæsen.

Imidlertid savner DM, at det i forslaget til lovændring angående nedsættelse af et

museumsnævn sikres, at den bredde, der præger fagligheden i det danske museumslandskab,

også er repræsenteret i nævnet.

Derfor foreslår DM, at det i forslaget til §19., stk. 2, tilføjes, at ”Medlemmerne

skal tilsammen

besidde høj museumsfaglig ekspertise inden for museernes opgaver, der inkluderer viden om

såvel samlingsvaretagelse, forskning og formidling inden for kulturhistorie, kunsthistorie og

naturhistorie.”

Samtidig vil DM også foreslå, at der i loven indføres mulighed for at appellere

museumsnævnets afgørelser til voldgift, forestået af Kulturministeriet.

I lovudkastet får museumsnævnet beslutningskompetence til fremover at indplacere de enkelte

statsanerkendte museer på grundtilskudskategori 1 -5 afhængig af

betydningen af museets

samling.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I forbindelse med stemmeaftalen og det lovforberedende arbejde er alle de statsanerkendte

museer blevet placeret i kategori 1 - 5 efter kriterier og vurderinger, der ikke er offentlig kendt

og dermed ikke gennemsigtige. Disse indplaceringer bliver det først muligt at ansøge

museumsnævnet om at ændre fire år efter lovens ikrafttræden. Det er en meget lang

indfasningstid, og den kunne med fordel halveres.

Der er endvidere behov for en konkretisering af, hvordan ”samlingens betydning for det

samlede museumsvæsen” i forhold til museernes placering i grundtilskudskategorier kan

vurderes. Det er afgørende, at museumsnævnets kriterier og vurderinger offentliggøres, så der

fremover vil være fuld gennemsigtighed i begrundelsen for de enkelte museers indplacering i

grundtilskudskategorierne.

Gennemsigtighed er i den forbindelse vigtigt, når det kommer til museumsnævnets afgørelser,

så museerne ved, om og hvor der kan være potentiale for at flytte sig mellem kategorierne.

Dermed kommer grundtilskuddet på linje med de variable tilskud med fire parametre, som

både er kendt af museerne og offentligheden.

Kompetencer på museerne

Netop det forhold, at der lægges op til at forenkle beskrivelsen af museernes lovpligtige

opgaver og dermed fortolke museumsarbejde mere bredt, gør det samtidig desto mere

afgørende, at museerne fremtidigt er forpligtet til at have kompetent, faguddannet personale

ansat for at sikre løsningen heraf. Med den tekst, der p.t. fremgår af lovforslaget, vil dette

imidlertid ikke blive sikret, idet forslaget specifikt fjerner lovens hidtidige bestemmelse om, at

Danmarks kultur- og naturarv skal varetages af faguddannet personale.

Dette kan føre til meget væsentlige skader på kultur- og naturarven og til, at historie, der kan

og bør binde det danske samfund sammen med internationale udsyn, går tabt for eftertiden.

Dermed vil det danske samfund miste en stor del af den faglige gevinst, der bl.a. er produktet

af det danske statstilskud til museerne.

DM vil derfor foreslå, at den hidtidige formulering i lovforslagets §14, stk. 1, 6) ændres til: ”

Statsanerkendte museer skal have de nødvendige kompetencer

og faguddannet personale

til

at opfylde vilkårene i nr. 1-12, til at varetage de museumsfaglige opgaver i § 2, stk. 1, og skal

have de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt”.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

21. august 2024

Museumsdirektøren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt til

[email protected]

Høringssvar fra Den Gamle By til forslag til lov om ændring af

Museumsloven (gennemførelse af en museumsreform)

Gennem en længere årrække har den danske museumsverden efterlyst en

mere gennemskuelig og retfærdig model for fordeling af statens tilskud til

museerne, som bedømmer museerne på det, de leverer - fremfor på hvor i

landet de ligger og hvilke politiske kontakter, de gennem tiden har haft.

I dag er tilskudssystemet således præget af mange uigennemskuelige

forskelle mellem ret sammenlignelige museer, baseret på det enkelte

museums tilskudshistorik. Endvidere er tilskudssystemet i dag udynamisk,

fordi der hverken er reelle muligheder for statsanerkendelse af nye museer

eller for at fratage museer, der ikke løser deres opgave tilfredsstillende, deres

statsanerkendelse. Endelig har det længe været tiltrængt med en forenkling

og modernisering af museernes opgavebeskrivelser.

Det forslag til ændring af Museumsloven, som nu er i høring, opfylder på

lange stræk netop de ønsker. Overordnet set mener Den Gamle By derfor, at

forslaget peger fremad og giver de danske museer de rigtige incitamenter til

at udføre den meget vigtige rolle de har i samfundet: At bidrage til en

forankring og et stærkt fællesskab og give danskerne en bevidsthed om hvem

de er, hvor de kommer fra, og hvor de er på vej hen.

Det nye tilskudssystem, som der er lagt op til, lægger således op til at

anerkende de museer, der løser den opgave godt. Som er i stand til at

tiltrække mange mennesker, som påkalder sig interesse nok i det øvrige

samfund til at de vil støtte dem økonomisk, og som er gode til at skabe

interesse hos børn og unge, fremtidens museumspublikum.

De tre tilskudsparametre giver museerne en klar retning for, hvor de navnlig

skal forbedre og udvikle sig, hvis de ønsker at stige i statstilskud. Og det er

helheden og den samlede evne til at løse opgaven, det gælder, ikke

enkeltstående parametre. Det er klogt. Et godt museum uden besøgende er

ikke noget værd, og et dårligt museum med mange besøgende er heller ikke

noget værd.

Samtidig sikrer reformen et mere stabilt økonomisk grundlag for mange

museer, hvilket også er til gavn for det samlede danske museumslandskab.

Den Gamle By kan derfor overordnet tilslutte sig indholdet i forslaget til

ændring af Museumsloven og vil gerne anerkende den vilje til at prioritere

kulturen, som kulturministeren og partierne bag aftalen om

museumsreformen her har bevist.

Side

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Samtidig håber Den Gamle By, at museumsreformen kan ses som

startskuddet til en periode med mere aktiv politisk opmærksomhed omkring

museernes vilkår, hvor der hen af vejen på grundlag af den nye model kan

arbejdes videre med en række elementer, og den dynamik, som har været en

vigtig målsætning med reformen, også vil afspejle sig i, hvordan man

vurderer museernes samlinger i den kategorisering, der er taget

udgangspunkt i.

På denne overordnede baggrund vil Den Gamle By gerne kommentere enkelte

elementer i forslaget til lovændring:

Større transparens og dynamik i indplacering i

grundtilskudskategorier

I den nye tilskudsmodel er museerne blevet indplaceret i

grundtilskudskategorierne 1-5 baseret på en vurdering af betydningen af

deres samling opdelt i henholdsvis lokal betydning, regional betydning,

national betydning, særlig national betydning eller international betydning.

Der er således grundlæggende tale om model, der anerkender, at vi har

museer på forskellige niveauer i Danmark, som udfylder forskellige roller. Vi

har internationale fyrtårne, vi har museer af national betydning og vi har

museer, som først og fremmest har lokal eller regional relevans. Og de skal

alle have klare incitamenter til at udfylde deres rolle i museumslandskabet så

godt som muligt.

Det er imidlertid Den Gamle Bys opfattelse, at grundlaget for denne

indplacering burde være mere transparent, ikke mindst fordi den

repræsenterer en meget afgørende del af baggrunden for det samlede

tilskudsbeløb, som det enkelte museum ender med: Indplacering i niveau 1

udløser et grundtilskud på 1,5 mio. kr., niveau 2: 2,5 mio. kr., niveau 3: 3,5

mio. kr., niveau 4: 10,5 mio. kr. og niveau 5: 23 mio. kr.

Det fremgår, at indplaceringen er sket på baggrund af ”rådgivning om

betydning af museets samling foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen som

ministerbetjening”, hvilket indebærer, at grundlaget for museernes

indplaceringer er undtaget aktindsigt. Baggrunden for indplaceringerne

kendes derfor ikke.

Den Gamle By deler opfattelsen af, at et museums samling er dets

væsentligste eksistensberettigelse og kernen i dets interesse for og tilbud til

det omgivende samfund. Imidlertid fremstår vægtningen og vurderingen af

samlingernes betydning både uklar og uigennemtænkt.

Man må, altså uden at kende det præcise grundlag for indplaceringen af

museerne i de fem kategorier, forstå det sådan, at den vurderer samlingernes

geografiske betydning fra lokal til international baseret på, hvor museets

genstande kommer fra. Altså ikke samlingens betydning i et geografisk

perspektiv, men baseret på, hvor genstandene kommer fra. Men samlingens

geografiske oprindelse siger jo reelt ikke noget om dens betydning, hverken

nationalt eller internationalt. Derimod kan en samling, som alene er opstået i

Danmark, godt have stor international betydning og kan tjene som inspiration

i andre kulturer ved udlån af genstande og samarbejder om udstillinger,

forskning og projekter. Og denne udveksling og betydning handler om andet

end ejerskab.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den Gamle By er således et af Danmarks absolut mest internationalt kendte

og anerkendte museer, og er en del af den tidligste skandinaviske

frilandsmuseumstradition, der siden har præget det internationale

museumslandskab, og som repræsenterer en banebrydende og involverende

interesse for almindelige menneskers liv, som ikke var set tidligere.

Udover større transparens om grundtilskudskriterierne er det væsentligt, at

der er mulighed for at få ændret sin kategorisering. Den Gamle By har noteret

sig, at det kommende museumsråd vil kunne tage stilling til en ændret

kategorisering af museerne, og håber meget, at museumsrådet vil tage denne

opgave meget seriøst.

Den Gamle By har ligeledes noteret sig, at det af lovforslagets § 13 a, stk. 11

fremgår, at kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om kriterier

for indplaceringen, og finder også, at dette ville kunne være en fordel. Det vil

kunne etablere et mere objektivt og mindre skønsmæssigt grundlag for

tildelingen af grundtilskud, herunder etablere en nærmere afklaring af, hvad

nationalt ansvar og international betydning indebærer.

Større klarhed om baggrunden for de politiske prioritetstilskud

Som nævnt ovenfor har en væsentlig del af problemet med det nuværende

tilskudssystem været, at det baserer sig på historik, som i dag er ret

irrelevant, samt enkeltmuseers evne til at skaffe sig politisk velvilje i

bestemte forhandlingsforløb tidligere. Samtidig har de museer, som indtil nu

har baseret deres økonomi meget på midlertidige bevillinger, haft en

grundlæggende usikkerhed om deres fremtidige økonomi.

Disse problemer er i mindre grad blevet videreført i det nye system i kraft af

de politiske prioriteringstilskud, som er fordelt efter grundlæggende uklare

kriterier, og som for visse museers vedkommende udgør en ganske betydelig

del af det samlede tilskud. Dette undergraver systemets transparens og

objektivitet, og det skaber desuden en grundlæggende usikkerhed om disse

museers fremtidige økonomi, såfremt fordelingen af de politiske

prioritetstilskud ændres i fremtiden.

Den Gamle By har i den forbindelse noteret sig, at fordelingen af det politiske

prioritetstilskud vil blive evalueret efter en periode på fem år, og håber, at det

ved denne lejlighed vil blive overvejet at fordele en mindre del af samlede

tilskudsbeløb som politiske prioritetstilskud.

Brug af museernes kvalitetsvurderinger

Som nævnt mener Den Gamle By, at de tre variable tilskudsparametre

besøgstal, økonomi og evne til at tiltrække børn og unge, giver god mening

og rummer et væsentligt incitament for museerne til at bidrage aktivt til det

omgivende samfund. Hvis Den Gamle By skal pege på en enkelt, supplerende

ting, som i fremtiden kunne indtænkes i tilskudssystemet, så ville det være

også aktivt at anvende de kvalitetsvurderinger, som alle statsanerkendte

museer gennemgår med jævne mellemrum, som et supplerende parameter.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I kvalitetsvurderingerne får museerne en samlet vurdering af hele deres

virksomhed, som placerer dem på fire niveauer: Meget tilfredsstillende,

tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende.

Det vil i den forbindelse være oplagt, at de museer, som der skal have det

højeste tilskud, også bør vurderes på topniveau i kvalitetsvurderingerne,

mens de museer, der får en decideret utilfredsstillende vurdering,

grundlæggende ikke bør modtage tilskud fra staten. Den Gamle By finder, at

dette bør være et af de temaer, som der kan arbejdes videre med i de

kommende år.

Den Gamle By står naturligvis til rådighed for en nærmere uddybning af

ovenstående synspunkter, og ser frem til at følge debatten i forbindelse med

lovbehandlingen, og herefter at se museumsreformen fungere i praksis.

Med venlig hilsen

Julie Rokkjær Birch

Museumsdirektør

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

MUSEUMSLOV

HØRINGSSVAR FRA 3 KUNSTMUSEER

d. 22. august 2024

På vegne af HEART - Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum

og Esbjerg Kunstmuseum fremsendes hermed et høringssvar til forslaget til lov om

ændring af museumsloven.

Overordnet set vil vi fremhæve, at der er en iøjnefaldende diskrepans mellem

intention og udmøntning. I bemærkningerne til loven anføres det bl.a. som “et centralt

mål for staten at understøtte alle statsanerkendte museers høje kvalitet i opgavevare-

tagelsen” (p. 50). Men grundtilskuddet fordeles udelukkende ud fra en skønsmæssig

vurdering af samlingernes betydning og ikke af den samlede opgavevaretagelse,

ligesom incitamentstilskuddene ikke fordeles på baggrund af kvaliteten af museernes

performance, men alene ud fra forskellige kvantitative parametre.

Dette vil blive uddybet i det følgende, hvor især den nye tilskudsmodel vil blive

behandlet.

Ny tilskudsmodel

1. Differentieret grundtilskud

Kategorisering: samlingernes betydning

Forenklingen af opgavevaretagelserne i tre områder, samlingsudvikling, vidensudvik-

ling og formidling synes – ligesom vægtningen af sammenhængen mellem dem – at

være en relevant forbedring i et moderne museumslandskab. Som der står i udkastet,

understøtter forenklingen udviklingen i museernes rolle og vil i højere grad ”afspejle

den måde, museerne arbejder på i dag” (p. 13). Så meget desto mere forkert virker det,

at man udelukkende baserer placeringen af museerne i kategorierne 1-5 på en tilsyne-

ladende ugennemsigtig vurdering af en samlings betydning, og ikke forholder sig til

hele museets betydning for borgerne og for samfundet. Museer ER jo netop ikke deres

samlinger. De er betydelig meget mere end netop deres samlinger, hvilket også klart

understreges flere gange i udkastet til bemærkninger til museumsloven, hvor den

grundlæggende nye måde at fordele statens tilskud på skal “understøtte museernes

samfundsmæssige rolle” (p. 9). Der er altså en klar modsætning mellem det, man

intenderer, og det, man gør.

Løsningsforslag

Alle museer er siden 00’erne blevet grundigt kvalitetsvurderet et par gange for vores

opgavevaretagelser af Slots- og Kulturstyrelsen. Så grundigt, at det hver gang varede to

år, inden den endelige kvalitetsvurdering forelå. Disse konklusioner ville være enkle at

anvende. Når man i stedet vil fordele 70% af statstilskuddet udelukkende ud fra en

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

skønsmæssig vurdering af samlingernes betydning, har man derfor valgt et meget

snævert og usikkert grundlag at basere fordelingen af grundtilskuddet på.

Arbejdsgruppen fremlagde ellers to modeller, der begge tog afsæt i opgavevaretagel-

serne. Med udgangspunkt i kvalitetsvurderingerne og den fra museernes og ODM’s

side foretrukne byggeklodsmodel ville man ret enkelt kunne foretage kvalitative vurde-

ringer, der seeder museerne på en mere tidssvarende og relevant måde i forhold til

deres opgavevaretagelse og betydning.

2. Variabelt incitamentstilskud

Kvantitet / kvalitet

Incitamentstilskud kan – som noget ekstra – gives inden for fire områder, besøgende,

børn og unge, indtægter, fagfællebedømte forskningspublikationer. Ingen af dem

bedømmes kvalitativt. Tværtimod er de alle kvantitative, hvilket for os at se vil øge

uligheden mellem museerne. For det er kun de museer, der performer kvantitativt godt

blandt den øverste halvdel af museerne inden for hvert parameter, der kan komme i

betragtning til disse tilskud. Museerne tvinges således til at konkurrere indbyrdes, både

for at ligge i den øverste halvdel og for at opnå så højt et variabelt tilskud som muligt.

Det forventes, at museerne som hidtil vil samarbejde om de faglige opgaver (p. 14),

men det er svært at forestille sig et frugtbart samarbejde med disse konkurrenceparame-

tre som vilkår for yderligere tilskud og fordeling af de resterende midler. Også her er

der således en stor diskrepans mellem intention og udmøntning. For det er et udtalt

ønske i udkastet at sikre en “høj kvalitet i opgaveløsningen” (p. 23) ved “at museerne

fortsat indgår i relevante faglige miljøer”, bl.a. “på tværs af museumssektoren”, og at

museeerne “samarbejder om samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling” (p. 50).

Men ved udelukkende at lade kvantitative parametre ligge til grund for tildelingen af

incitamentstilskuddene fremmer man populismen og får museerne til at gå efter de

lavest hængende frugter. Det kan få den utilsigtede og uheldige konsekvens, at muse-

ernes relevans udhules og museumslandskabet skævvrides på en uretfærdig måde – en

skævvridning, der kun forstærkes af, at man ikke tildeler de variable tilskud blandt de

bedst performende museer inden for hver kategori, men samlet set, på tværs af katego-

rierne. Mindre museer vil nemlig således have mere begrænsede muligheder for at få

del i tilskuddene. Som det er lige nu, viser en beregningsmodel foretaget af Sorø

Kunstmuseum, hvordan et museum i fx kategori 2 i gennemsnit får 1,1 mio kr. i

initaments-tilskud, mens et museum i kategori 1 får 280.000 kr. (se vedlagte regneark).

Besøgstal:

Når det gælder betydningen af museernes besøgstal, er det tydeligt, at dette parameter

opfattes som objektiveret, hvilket det jo slet ikke er. For museernes betingelser er vidt

forskellige. Der er stor forskel på den geografiske beliggenhed, på de demografiske

forhold, på konkurrencen fra oplevelsesindustrien og på museernes fysiske rammer. De

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

kan være bygget sammen med andre kulturinstitutioner, og de kan have parker eller

haver på deres matrikler, hvor besøgende regnes med i den årlige opgørelse. Således er

det et faktum, dels at museerne på baggrund af deres meget forskellige vilkår opgør

deres besøgstal vidt forskelligt, dels at de pga demografien ikke har lige mulighed for at

opnå store besøgstal.

Når museer sprænger de fysiske rammer og rækker direkte ud til borgerne, bør det

tælle med – når de laver udstillinger i byens rum og i parker, på torve og i bygninger,

der ikke ligger på museets matrikel – når de opsøger publikum der, hvor de er, og laver

formidlingstiltag i daginstitutioner og klasselokaler. På den måde inddrager museer

dem, der opholder sig dér eller færdes i byrummet på en engagerende måde og får

dem til at se deres omgivelser med et nyt blik. For i sådanne tilfælde spiller museerne

en stor og markant rolle uden for sine mure. Da det kræver lige så meget både kvalita-

tivt og ressourcemæssigt at agere uden for museets matrikel som inden for, bør besøgs-

tallet nuanceres som parameter og outreach-aktiviteter betragtes som ligeværdige med

andre museale tiltag i et demokratisk velfærdssamfund. I materialet er dette kun spora-

disk nævnt i en svært forståelig passus (p. 39). Det bør være et fokusområde.

Løsningsforslag

For at undgå at øge uligheden mellem museerne bør incitamentstilskuddene tildeles de

50% bedst performende museer inden for hver enkelt kategori. Man kunne oven i

købet udligne skævvridningen yderligere med en differentieret procentvis fordeling,

således at museerne i kategori 1 får en procentfordeling, der er betydelig større end i

kategori 5, spændende fra fx 70% i kategori 1 til 40% i kategori 5.

Kvantitative parametre som besøgstal (herunder andel af børn og unge), indtægter og

forskningspublikationer er væsentlige, men bør relativeres. Inden for andre områder

end museumsverdenen kompenseres der for ulige demografiske betingelser. Det gæl-

der bl.a. tilskud pr. elev i gymnasieskolen, såvel som kommunale udligningsordninger.

Brugbare modeller foreligger således allerede og bør også anvendes i opgørelser af

besøgstal. Men i nærværende udkast er det udelukkende ø-samfunds særlige vilkår, der

kompenseres for (bl.a. p. 52).

Mht andelen af børn og unge i besøgsstatistikken giver dette kvantitative parameter kun

mening, hvis man samtidig vægter kvaliteten af det, museerne laver for og med børn og

unge. Et lignende kvalitativt parameter bør lægges til grund for forskningen. Ud over

fagfællebedømmelsen skal der som minimum skelnes mellem en forskningsartikel, en

hovedartikel og en monografi.

Øvrige bemærkninger

1. Faglighed

Med det intenderede høje ambitionsniveau i museumsreformen er det risikabelt at

ændre ”faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde”, til

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

”nødvendige kompetencer”, som er en meget bredere betegnelse, der ikke behøver at

inkludere et fagligt grundlag.

Museerne bygger hele deres identitet og opgavevaretagelse op på et substantielt, fagligt

grundlag. Uden en solid, faglig viden om det, man erhverver, kan man ikke lægge en

klar linje for samlingen, og uden en solid, faglig viden om det, man vil formidle, bliver

formidlingen overfladisk. Dette fremgår også klart af den nye opgavefordeling. Så hvis

man vil styrke museet som institution, skal der være overensstemmelse mellem det, der

vides, og det, der vises – mellem det, der samles og det, der vides om det. For os at se

er dette en nødvendig forudsætning for at kunne generere den udvikling og dynamik

inden for såvel det enkelte museum som hele museumslandskabet, der netop er en af

de erklærede intentioner bag reformen (bl.a. p. 13 og 15).

2. Transparens og retfærdighed

Formålet med reformen var at lave en “transparent” og “retfærdig” fordeling af statstil-

skuddene (p. 9, 17). Det er desværre svært at se nogen af de to begreber reflekteret i

selve udmøntningen, der stik imod alle de gode hensigter synes at etablere en ny form

for tilfældighed i fordelingen af statslige midler til museerne i stedet for den, reformen

skulle gøre op med. Samtidig har modellen for fordelingen af midlerne en ganske vist

uintenderet, men indbygget ulighed, der vil skabe et A-hold og et B-hold blandt

museerne og puste til modsætningen mellem land og by.

Vi anbefaler derfor, at man gennemarbejder selve fordelingsgrundlaget og får intention

og udmøntning til at stemme overens. Kun på den måde kan den tilsigtede udvikling af

museumslandskabet og en nogenlunde retfærdig fordeling af midlerne opnås.

Pva HEART: dir. Holger Reenberg, Holstebro Kunstmuseum: dir. Anders Gaardboe

Jensen og Esbjerg Kunstmuseum

Venlig hilsen,

Inge Merete Kjeldgaard

Direktør

Esbjerg Kunstmuseum

[email protected],

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Att.: Chefkonsulent Anna Sofie Gissel

Pr. e-mail:

[email protected]

23. august 2024

Høring

–

forslag til lov om ændring af museumsloven

Tak for muligheden for at kommentere ovennævnte høring. Vi har følgende bemærknin-

ger:

Af § 13 b fremgår det, at indberetningerne skal være ledsaget af en revisorerklæring, og

det fremgår, at der vil blive udformet et revisorparadigme af Slots- og Kulturstyrelsen,

efter behov med revisorfaglig bistand.

Det kunne overvejes, om det skulle fremgå direkte af museumsloven:

•

Om indberetninger i alle tilfælde skal ledsages af en revisorerklæring ud fra

størrelse af data

Om der skal indsættes grænser for, hvornår revisor skal udarbejde en erklæ-

ring med ingen grad af sikkerhed, begrænset sikkerhed eller høj grad af sikker-

hed.

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Det kunne overvejes, om den mest relevante revisorerklæring er aftalte arbejdshandlin-

ger.

Det fremgår, at: kravet om revisorerklæring kan give en øget udgift til revision, ligesom

det nuværende krav om samlingsrevision antages at gøre, men denne vurderes at blive

begrænset.

Hvis revisor ikke skal udføre revision, bør revision udgå og erstattes med det arbejde,

som revisor skal udføre.

Vi står naturligvis gerne til rådighed, hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgs-

mål eller uddybning.

Med venlig hilsen

Kasper Frølich Kristensen

Fagchef for revision og regnskab, statsaut. revisor

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

~€&

FURES®

KOMMUNE

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt

Heringssvar til forslag til lov om zendring af

Museumsloven

Tak til Kulturminister Jakob Engel-Schmidt for at lande en bred aftale om

en museumsreform.

En museumsreform, som vii Furesg@ har set frem til og som rummer gode

takter. Herunder indgar ikke mindst et tilskudssystem, der introducerer en

21. august 2024

Fures@ Kommune

Stiager 2

3500 Vzerlase

TIf.: 7235 4000

Kontakt:

[email protected]

grad af gennemsigtighed i forhold til fordeling af de statslige midler.

| Fures@ Kommune er det selvejende museum

ny made at fordele det statslige driftstilskud til de statsanerkendte museer

pa, fremmer incitament, seetter retning og bidrager til at sikre en hajere

Fures@ Museer, en hoved-

Abningstider:

Mandag-fredag kl. 10-14

Torsdag dog kl. 10-17

furesoe.dk

aktor pa kulturomradet. Museet star steerkt forankret pa sine to ben — lo-

kalmuseet med sit lokale sigte og sit faglige udgangspunkt i vores lokale

historie, og Immigrantmuseet med sit naturlige nationale sigte og sit fag-

lige udgangspunkt i den danske migrationshistorie. Tilsammen supplerer

de to museer hinanden og veever deres respektive emner og sigte natur-

ligt sammen. Begge museer oplever stigende besgegstal og understatter,

med

res@

drift

sens

sin involvering af civilsamfundet, steerke feellesskaber pa tveers. Fu-

Kommune og Fures@ Museer har et steerkt og teet samarbejde om

og udvikling, en styrke der ogsa er blevet fremheevet i Kulturstyrel-

kvalitetsvurderinger af Fures@ Museer.

Immigrantmuseet har de senere ar taget initiativ til og gennemfert veesent-

lige og omfattende samtidsindsamlinger, der har sikret vigtig dokumenta-

tion af skelszettende begivenheder for eftertiden. Herunder har museet

blandt andet foretaget indsamling og dokumentation af de evakuerede af-

ghanere og de fordrevne ukrainere — begge indsamlinger med et nationalt

sigte. Senest har museet taget initiativ til at indsamle og dokumentere

1960’ernes og 1970’ernes gzestearbejderes historie. Museet har dermed

sikret og bevaret et vaesentligt bidrag til Danmarks historie, for det blev for

sent. | museets samlinger findes nu gzestearbejdernes personlige forteel-

linger, genstande, private brevsamlinger og familiealbums. Dette er en

kaempe indsats og et fokusomrade, som ingen andre museer har pataget

sig. En indsats, der, ligesom sa mange af museets andre initiativer, seetter

menneskene i fokus og giver dem en stemme og en plads i vores feelles

nationale historie.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ry FURES®

KOMMUNE

og samskabelse i formidlingen betyder, at museet ogsa tiltraeekker mal-

Vi oplever, at museets szerlige fokus pa dansk indvandring — et aktuel og

relevant samfundsemne — og dets insisteren pa vidensdeling, inddragelse

grupper, som sjzeldent bes@ger museer. | kglvandet pa museets anmel-

derroste udstilling om de danske gzestearbejdere oplever museet en

steerk stigning af besagende med indvandrerbaggrund. Mange har bidra-

get til museet, og flere har involveret sig som frivillige. Skoletjenesten ud-

meerker sig ved, at bern og unge, fra bernehaver til universitetshold, del-

tager i forlab og undervisning. Dialoger med museets udstillingsveerter —

mange med migrationsbaggrund — er efterspurgte af de besggende. Vi

oplever, at museet tilbyder de besagende hgj kvalificeret viden og ople-

velser, baseret pa museets indsamlings- og dokumentationsarbejde, nati-

onale og internationale samarbejder, pulje- og fondsstettede projekter

samt fagfeellebedgmte forskning. Immigrantmuseet fungerer dermed som

et vigtigt madested og rum for demokratisk samtale.

Vi undrer os over, at Immigrantmuseets veesentlige og relevante arbejde

med sit tydelige nationale sigte tilsyneladende ikke indgar i det skon, som

er foretaget af Fureso Museers betydning og samling. Ifalge skonnet an-

ses Fures@ Museers indsatsfor at veere af lokal betydning, hvilket placerer

museet i kategori 1, sammen med Danmarks @vrige lokale museer. Der-

med anerkendes en markant del af Fures@ Museers arbejde ikke, som det

burde.

Konsekvensen af at veere placeret i kategori 1 er, at Fures@ Museer tilde-

les det laveste statslige grundtilskud. Det er vi uforstaende overfor. Fu-

res@ Kommune har som hovedtilskudsyder stor indsigt i museets vigtige

arbejde og yder et betydeligt akonomisk bidrag til museets drift. Vi havde

set frem til en reform, i forventning om at kommunens bidrag ville blive

fulgt op af et passende bidrag fra staten.

Fures@ Museer star pa to ben. Vores lokale museum binder sammen og

understatter den vigtige lokale forankring og sammenheengskraft. Immi-

grantmuseet ger og er pa vej til at kunne spille den samme rolle — bare pa

landsplan.

Vi kan ikke vente fire ar pa et revideret skon, saledes som forslag til lov

om zendring af Museumsloven

Med onsket

ally

leegger op til.

Ole

chop

fen

Boransesteri Fureso Kommune

Bestyrelsesformand

for Fures@ Museer

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

[email protected]

Høringssvar

forslag til lov om ændring af museumsloven

22.8. 2024

Faaborg Museum har med stor interesse fulgt arbejdet med revision af

museumsloven gennem alle årene og synes, at arbejdet er nået meget langt og er

lykkedes på en række parametre. Det glæder os, at udgangspunktet er, at

arbejdsopgaverne, om end samlet anderledes, er fastholdt, så museerne kan

beholde den indholdsmæssige kontinuitet, og at fagligheden qua forskningen

foreslås bibeholdt for alle statsanerkendte museer, hvilket muliggør et fortsat

fintmasket, landsdækkende og professionelt samarbejdende museumsvæsen.

Vi glæder vi os desuden over, at hovedparten af den statslige museumsøkonomi

ligger i grundtilskuddene; det sikrer kontinuitet og bedre planlægnings-muligheder

i museumsarbejdet - også ift. supplerende fundraising til aktiviteter - samtidig med,

at de to andre puljer sikrer den ønskede dynamik.

Derimod ser vi med bekymring på, at indplaceringerne i de 5 grundtilskuds-

kategorier er sket rent administrativt og forud for lovforslagets offentliggørelse. Vi

oplever, at de tilgængelige begrundelser er fejlbehæftede, meget summariske og

desuden synes at lægge vægt på forskellige forhold, selv hvor der er tale om

sammenlignelige museer/museumstyper. Den tilgængelige viden om

indplaceringen af såvel vores som sammenlignelige museer er sparsom, og

processen, der har ført til den nuværende indplacering, forekommer os derfor at

savne transparens i sit beslutningsgrundlag.

På Faaborg Museum bekymrer vi os desuden for, at det måske kan blive svært at

skifte grundtilskudskategori, når man først

blevet indplaceret. Dertil kommer for

os at se det problematiske i, at en henvendelse om skifte af kategori skal rettes til

et nyt museumsnævn, der ikke har været involveret i den oprindelige indplacering.

Desuden lægger lovforslaget op til, at museerne først kan påklage den

administrative indplacering efter 2-4 år, afhængig af den udmøntede statslige mer-

eller mindreøkonomi for det enkelte museum; det forekommer at være en lang

ventetid for alle ift. evt. revurdering af den oprindelige, rent administrativt foretagne

indplacering.

Faaborg Museum | Grønnegade 75, 5600 Faaborg | +45 62 61 06 45 | [email protected] | faaborgmuseum.dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er derfor Faaborg Museums håb, at indplaceringen i grundtilskudskategorier

enten kan ændres i tilknytning til det pågående lovarbejde, eller at ventetiden på

indsigelse efter lovens indtræden kan forkortes, og at museerne forud herfor kan

opnå fuld tilgængelighed til de bagvedliggende og givetvis mere fyldige

begrundelser.

Skulle ovennævnte give anledning til spørgsmål, bedes undertegnede kontaktet

på

[email protected]

Med venlig hilsen

Jens Thodberg Bertelsen

Forperson, Faaborg Museums bestyrelse

Anne Højer Petersen

Museumsdirektør

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indvandrerhistorisk Selskab

c/o Immigrantmuseet, Kulturtorvet, 3520 Farum

Til Kulturministeriet – [email protected]

Høring - forslag til lov om ændring af Museumsloven

16. august 2024

I forbindelse med høring om forslag til lov om ændring af museumsloven ønsker Indvandrerhistorisk

Selskab at gøre opmærksom på følgende omkring Immigrantmuseet, en del af Furesø Museerne:

Vi sætter stor pris på lovforslaget med dets gennemgribende reform af Museumsloven og den

grundige beskrivelse af kriterierne for tildeling af støtte. Men vi undrer os overordentligt meget over

placeringen af Immigrantmuseet (Furesø Museerne) i kategori 1, idet denne placering tilsyneladende

hviler på en fejlagtig og mangelfuld viden om Immigrantmuseet, som den bærende enhed i Furesø

Museerne.

”Samlingen er indsamlet i Furesø Kommune med fokus på kommunens udbygning som forstad

samt indvandringens kulturhistorie. Samlingen består af kulturhistoriske genstande og vurderes

at være kategori 1.” (Ref.: Bedømmelsesgrundlag, Argumenter for indplacering i grundtilskud).

Immigrantmuseet er, så vidt Indvandrerhistorisk Selskab ved, det eneste museum i Danmark, der

udelukkende beskæftiger sig med indvandringen til Danmark i alle dens perspektiver, både historisk

gennem 500 år og aktuelt, samt følger den fortsatte indvandring i kulturhistorisk lys og som en del af

den danske kulturarv (arbejdskraftindvandrere, asylsøgere og flygtninge, pårørende og studerende

samt efterkommere mv.). Samlingen er helt tydeligt indsamlet nationalt, den berører alle væsentlige

aspekter af tilværelsen som indvandrer (og efterkommer) og mødet med det danske samfund. Den

bygger på en omfattende viden og et bredt kildenetværk, og det ses tydeligt, at den opdateres

jævnligt med dokumentation og forskning om nyere indvandring til Danmark.

Indvandrehistorisk Selskab har igennem et tæt og dynamisk samarbejde lært Immigrantmuseet at

kende som en solid samarbejdspartner, der er inde i en rivende udvikling, både hvad angår

samtidsindsamling, vidensudvikling og formidling samt inddragelse af nye målgrupper, hvor

samlingerne bringes i spil sammen med de besøgende.

Gennem målrettede projekter, dialog- og debatmøder, arrangementer, bogudgivelser, brug af sociale

medier og inddragelse af de etniske minoriteter (personer med indvandrer- eller flygtningebaggrund)

og andre, udvikler Immigrantmuseet metoder, der i samspil med udstilling af en mangfoldighed af

genstande og andre effekter udgør rygraden i en moderne museal formidling.

Det personbårne kulturmøde indgår således som en aktiv del af udstillingerne, bl.a. med frivillige

museumsværter med etnisk minoritetsbaggrund, der kan supplere udstillingerne med personlige

beretninger og skabe dialog og aktiviteter, både med de besøgende og med forskning og foreningsliv.

Herved er Immigrantmuseet også i stand til at tiltrække frivillige samt målgrupper, som normalt er

museumsfjerne, f.eks. personer med etnisk minoritetsbaggrund.

Immigrantmuseet sætter dermed efter Indvandrerhistorisk Selskabs opfattelse et aktuelt nationalt

emne i historisk perspektiv og har mennesker og deres personlige beretninger i centrum.

Vi skal derfor opfordre til en indplacering på linje med andre museer, der beskæftiger sig med

identitetshistorie og den danske kulturarv (f.eks. Arbejdermuseet, Dansk Jødisk Museum, KØN

Museum for kønnenes kulturhistorie, Varde Museum m.fl.).

1/1

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indvandrerhistorisk Selskab

c/o Immigrantmuseet, Kulturtorvet, 3520 Farum

På Indvandrerhistorisk Selskabs vegne

Ole Hammer, Kjeld Rothenberg, Fakhra Shaheen, Jakob Erle og Leif Lønsmann.

August 2024

16. august 2024

Indvandrerhistorisk Selskab blev dannet i 2019 med det formål er at øge kendskabet til og skabe interesse for

dansk indvandringshistorie gennem frivillig indsats. Selskabet består af personer med et bredt netværk og

særlig indsigt i kulturmøde og indvandringens historie samt i formidling.

Se også https://immigrantmuseet.dk/om-museet/

2/1

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

NOTAT

Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af muse-

umsloven (Gennemførelse af en museumsreform)

KL takker for muligheden af at afgive høringssvar i forbindelse med Forslag

til Lov om ændring af museumsloven.

KL noterer sig, at lovforslaget og processen frem mod forslaget generelt af-

spejler de ønsker, vi har haft til en museumsreform. Vi noterer os samtidig,

samt at en væsentlig del af lovforslaget bygger på anbefalinger fra arbejds-

gruppen, som blev nedsat af Kulturministeriet, hvor KL også var repræsente-

ret.

Museernes opgaver

KL bakker op om at beskrivelsen af museernes opgaver ændres, så de

fremover består af samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling (§ 2), da

vi også mener, at det er vigtigt, at museerne udvikler sig i takt med samfun-

det og har aktualitet og relevans.

Tilskudsmodellens transparens

KL har ønsket transparens ift. støttestrukturen og finder, at den nye tilskuds-

model i overvejende grad er baseret på klare kriterier mht. hvad der udløser

tilskud (jf. §13a).

På samme vis kvitterer vi for, at det bliver tydeligere, hvilke minimumskrav,

der ligger til grund for statsanerkendelsen (§ 14).

Vi afventer dog fortsat at se, hvordan Kulturministeriet vil skabe transparens

ift. den endelige beregning af de enkelte museers tilskud, eftersom beregnin-

gen i den nye støttestruktur forekommer kompliceret – særligt hvad angår

det variable tilskud på baggrund af de tilskudsudløsende parametre.

KL afventer ligeledes at se hvilke nærmere regler, kulturministeren fastsæt-

ter vedr. kriterier for de variable tilskud, kriterier for indplacering i grundtil-

skudskategorierne 1-5, samt ansøgning om ændret indplacering i kategori-

erne (jf. Udkast til Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser s.

38)

Fysiske rammer for samlinger og udstillinger

KL noterer sig, at lovforslaget skærper beskrivelsen af det nuværende krav

om at museerne skal have en rimelig bygningsmæssig standard, så det fre-

mostedet fremfår at museerne skal have ”de nødvendige rammer til at opbe-

vare samlingen forsvarligt” (§ 14a stk 6)

Det fremgår, at dette omfatter såvel magasiner som museernes udstillingslo-

kaler, samt udstillinger af genstande i det offentlige rum mv. (jf. bl.a. Udkast

til Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser s. 51)

Dato: 7. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02952

Dok. ID: 3480320

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3634

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

NOTAT

Eftersom en række museer har til huse i kommunale lokaler, vil dette kunne

medføre et økonomisk pres på kommunerne for at optimere rammerne, da

museet i værste fald vil miste statsanerkendelsen, såfremt rammerne ikke

godkendes. KL ønsker derfor en nærmere dialog med Kulturministeriet om,

hvordan dette krav i praksis skal fortolkes og implementeres.

Museumsnævn

KL bakker op om nedsættelsen af et nyt uvildigt nævn (museumsnævnet),

som tildeles kompetence til at træffe afgørelser om statsanerkendelser og til-

bagekaldelser af statsanerkendelser, indplacering i grundtilskudskategori

samt håndtering ved fusion/spaltning. Vi kvitterer desuden for, at vi kan ind-

stille et medlem til nævnet, da det er oplagt, at kommunerne som væsentlig

bidragsyder til de statsanerkendte museer har en repræsentant i dette nævn

(§§ 19-20).

Museumsspaltninger og variable tilskud

KL noterer sig, at procedurer vedr. museumsfusioner og -spaltninger er

overvejet i lovforslaget. Vi ønsker dog en ændring vedr. fortolkningen af be-

stemmelsen vedr. de variable tilskud og museet. Det fremgår pt. at ”et mu-

seum, der spalter sig ikke vil kunne få variabelt tilskud i tre år efter spaltnin-

gen, fordi der ikke vil kunne beregnes et gennemsnit over de tre seneste af-

sluttede kalenderår som statsanerkendt museum” (jf. Udkast til Bemærknin-

ger til lovforslagets enkelte bestemmelser, s. 42 ). Dette kan medføre en væ-

sentlig tilskudsnedgang og vi mener derfor, at der i sådanne tilfælde bør

kunne skønnes et variabelt tilskud, som udspaltede museumsenheder kan

bibeholde, indtil der kan beregnes et variabelt tilskud.

Indfasningsperiode

KL kvitterer for at der indføres en indfasningsperiode på fire år, så museer,

der berøres væsentligt af den nye museumsreform, får mulighed for at om-

stille sig. Det fremgår af lovforslaget, at ”Museer, der modtager et lavere

driftstilskud end hidtil, vil kunne ansøge museumsnævnet om en ny indpla-

cering efter et år”. Hvorimod ”Museer, der står til at modtage et højere stats-

ligt driftstilskud vil kunne ansøge museumsnævnet om en ny indplacering ef-

ter den fireårige indfasningsperiode”. (Jf. Udkast til Bemærkninger til lov-

forslagets enkelte bestemmelser, s. 26)

KL ønsker, at det skal være muligt for alle museer at ansøge om en anden

indplacering efter et år, da museer, der har modtaget et højere driftstilskud

bør kunne ansøge om at blive indplaceret i en anden grundtilskudskategori.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne

KL ønsker at nuancere vurderingen af, at lovforslaget ikke har nogle økono-

miske konsekvenser for kommunerne (jf. ”Udkast til Bemærkninger til lov-

forslaget. Almindelige bemærkninger” s. 28).

Det kan forudses, at nogle museer modtager et mindre statsligt tilskud end

tidligere, og at dette derfor påvirker den samlede økonomiske situation for

museet. Dette kan medføre, at de kommunale bidragsydere til disse museer

Dato: 7. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02952

Dok. ID: 3480320

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3634

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

NOTAT

skal tage beslutning om at øge det kommunale bidrag til museet, såfremt

museumsdriften skal fortsætte på samme niveau som tidligere.

Sammenhængen mellem kommunale og statslige tilskud

KL er opmærksom på, at kulturministeren har udsendt et hyrdebrev til kom-

muner, der bidrager til museer, som fremover vil modtage et højere statstil-

skud end i dag. Her understreges det, at kommuner, der overvejer at redu-

cere deres tilskud til museerne, kan opleve at museerne vil få en tilsvarende

reduktion i det statslige tilskud.

Vi noterer os, at der med museumsreformen er etableret en sammenhæng

mellem museets indtægter og det statslige tilskud i beregningen af det vari-

able tilskud og prioriteringsbidraget.

KL finder det dog vigtigt at understrege, at en tæt kobling mellem kommu-

nale og statslige tilskud, som beskrevet i hyrdebrevet, kan være uhensigts-

mæssig. Vi ønsker at påpege betydningen af at opretholde kommunernes

frihed og fleksibilitet til at træffe lokalpolitiske beslutninger, herunder priorite-

ring af deres budgetter. Det er afgørende, at kommunerne fortsat har mulig-

hed for at prioritere, og at staten ikke indirekte forpligter kommunerne til at

opretholde et bestemt tilskudsniveau.

Dette høringssvar er afgivet med forbehold for politisk godkendelse.

Dato: 7. august 2024

Sags ID: SAG-2024-02952

Dok. ID: 3480320

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3634

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Stine Johansen

Direktør

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den 23. august 2024

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Tak for muligheden for at sende høringssvar.

Med venlig hilsen

Lise Ræder Knudsen

Direktør, konservator ph.d.

Konserveringscenter Vejle

Maribovej 10

DK-7100 Vejle

www.konsvejle.dk

+45 2346 4240

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

E-mail: [email protected]

Højbjerg den 22. august 2024

Høring –

forslag til lov om ændring af Museumsloven

Moesgaard Museum ser grundlæggende positivt på den foreslåede ændring af museumsloven.

Det er vores vurdering, at den udgør en forbedring af rammerne for det danske museumsland-

skab og skaber større klarhed omkring tilskudsstrukturen.

Den

grundlæggende tilskudsstruktur med et tilskud sammensat af diﬀerentieret grundtilskud,

variable performance-betingede tilskud og prioritetstilskud, forbedrer gennemsigtbarheden i

tilskudstildeling, og tager som noget nyt højde for det meget diﬀerentierede museumslandskab.

Det er også vores vurdering, at den foreslåede procentfordeling mellem tilskudsdelene rammer

en god balance mellem incitament og forudsigelighed/basisforpligtigelser.

Vi ser to væsentlige opmærksomhedspunkter, der begge vedrører den langsigtede stabilitet:

Sikringen af museernes høje faglige niveau

Tilskudsstrukturens holdbarhed over tid

Opmærksomhedspunkt omkring Sikring af museernes høje faglige niveau

Vi vurderer, at loven i sin nuværende form har for svage redskaber til at sikre, at museerne fast-

holder et højt fagligt niveau.

Ophævelsen af kvalitetsvurderingerne fjerner den hidtidige primære mekanisme til sikring af

museernes faglige kvalitet. Af de tre nye hovedområder er vidensudviklingen (forskningen) ge-

nerelt vægtet meget lavt. Det er vores opfattelse at minimumskravene til forskning ligger

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

væsentligt under, hvad der skal til for at man kan tale om et aktivt forskningsniveau, der kan

danne en forskningsbaseret basis for museumsaktiviteten.

Tilsvarende er forskningen i de variable tilskud vægtet meget lavt med kun 10% i forhold til de

øvrige primære økonomisk/kommercielle parametre på 30%. Der fremgår ikke andre klare me-

kanismer til sikring eller honorering af det faglige niveau.

Samlet set ser vi en fare for, at loven over tid ikke vil kunne fastholde et konsekvent højt fagligt

niveau på alle museer, og at det lave incitament udgør en fare for en nedprioritering af videns-

udviklingen på enkeltmuseer og potentielt generelt.

Det er vores opfordring

at der

tilføjes en reference til faglig kvalitet i forhold til indplacering i det

diﬀerentierede grundtilskud, så det inden for lovens rammer vil være muligt at fastsætte krite-

rier for dette i forhold til niveauindplacering. Derudover er det vores opfattelse, at det vil være

hensigtsmæssigt at hæve minimumskravene til forskningen og øge vægten af forskningsproduk-

tionen i de variable tilskud.

Opmærksomhedspunkt omkring stabilitet

i strukturen over tid

I forhold til tilskudsstrukturens langtidsholdbarhed er det vores vurdering, at der er en ubalance

mellem mulighed for oprykning og nedrykning i tilskudsniveauer.

Loven anviser en forholdsvis klar vej til oprykning i tilskudsniveau, men i væsentlig mindre om-

fang til nedrykning. Indplacering på basistilskudsniveau bygger pt. i lovformuleringen udeluk-

kende på samlingsvurdering, og samlingerne er grundlæggende kumulative, så det er vanskeligt

at se hvilke kriterier, der skulle kunne lægges til grund for en nedrykning. Det medfører en til-

skudsstruktur, hvor der vil være en nettobevægelse mod de øvre niveauer, og da den samlede

økonomiske ramme som udgangspunkt ligger fast, vil det medføre en nivellering af tilskuddene.

Hastigheden af denne bevægelse vil afhænge af den praksis for ændret indplacering som Muse-

umsnævnet lægger sig fast på.

Med venlig hilsen

Mads Kähler Holst

Direktør, Moesgaard Museum

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Museet for Samtidskunst

Museum of Contemporary Art

Bagtæppet 10

4000 Roskilde

[email protected]

+45 4631 6570

samtidskunst.dk

CVR 16419907

Høringssvar om ændring af Museumsloven

Roskilde, 23. august 2024

Til Kulturministeriet,

Museumsreformen rummer flere relevante og interessante moderniseringer af lovgivningen, som vi på

Museet for Samtidskunst i Roskilde på mange måder imødekommer og ser frem imod at arbejde med.

Vores høringssvar omhandler definitionen af besøgstal, som i den nye reform har fået en mere

omfattende betydning for museernes økonomi i form af det variable incitamentsbaserede tilskud,

samt gennem minimumskravet på 10.000 besøgende om året, i kravet om at opnå statsanerkendelse.

Museet for Samtidskunst flyttede i 2021 ud af Det Gule Palæ og er i dag Danmarks eneste

kunstmuseum uden en fast udstillingsbygning. Kulturministeriet/SLKS og Roskilde kommune var

begge dybt involverede i processen op til beslutningen og støttede op om denne nye museumspraksis

som et velkomment nyt tiltag i museumslandskabet med argumenterne, at vi fremover bl.a. kunne

bruge flere penge på kunst og nå ud til både flere og nye publikummer, i kraft af at museets aktiviteter

bevæger sig ud blandt grupper af borgere der ikke nødvendigvis har fast gang på museerne.

Selve modellen omkring et variabelt incitamentsbaseret tilskud vil vi ikke kommentere som sådan i

dette høringssvar, men derimod spørge ind til, hvordan besøgstallene, der bestemmer udfaldet af

tilskuddet, defineres. Bygger de på de eksisterende kategorier og definitioner fra Museer i tal? Og i

forlængelse, om dette er tilfældet, kan man så garantere, at alle museer har nogenlunde samme

forudsætninger, når det gælder at skabe retvisende besøgstal?

I forlængelse af dette vil vi gøre opmærksom på at måden hvormed besøgende tælles med den nye

museumsreform potentielt kan stille museet i en vanskelig situation, både mht. statsanerkendelse og

størrelsen af det tilskud museet fremover kan opnå.

Da museets bestyrelse inden udflytningen tog nøje stilling til mulighederne og riciscene ved en

eventuel udflytning fra institutionens faste bygning, skete det i en forudgående dialog med kommunen

(om sikringen af et fortsat højt kommunalt driftstilskud) og med SLKS (om sikringen af en fortsat

statsanerkendelse og -tilskud)

–

begge dele for at sikre museets fortsatte eksistens i det danske

museumslandskab. I den forbindelse fik bestyrelsen forsikringer om, at både statsanerkendelse og

tilskud ikke var i fare. Disse dialoger og forsikringer var centrale for bestyrelsens beslutning om at give

grønt lys til en nytænkning af måden museets aktiviteter realiseres på.

De seneste to år (som nomadisk museum) har vi været i forhandlinger med SLKS (og Danmarks

Statistik) om, hvad der kan falde ind under brugere/besøgende på vores besøgsadresse, og hvad som i

stedet skal under arrangementer eller andre steder i indberetningen. Det har på mange måder været

en positiv dialog, fordi SLKS har vist forståelse for, at vi i vores nye form ikke passer ind i alle de

kategorier, som den eksisterende indberetning bygger på, og på den baggrund har imødekommet

nogle af de forslag og nye fortolkninger, som vi har lagt frem. Og samtidig også skabt forventning om

mere fleksible og nye kategorier i fremtiden. Vi har været transparente med vores metoder og lagt op

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Museet for Samtidskunst

Museum of Contemporary Art

Bagtæppet 10

4000 Roskilde

[email protected]

+45 4631 6570

samtidskunst.dk

CVR 16419907

til yderligere dialog om udfordringerne (det sidste dog uden held). Men det har også været

frustrerende, fordi store dele af vores brugere er havnet under fx arrangementer eller

hjemmesidebesøg, selvom det har været udstillingsprojekter med museet som tydelige afsendere.

Tallene har i vores øjne altså ikke været helt retvisende.

I den nye museumsreform indtager besøgstallene en helt anden betydning end tidligere, og derfor

vælger vi at gøre opmærksom på udfordringerne og kompleksiteten i netop de nøgletal. De kan i

værste fald betyde at vi, tvært imod reformens intentioner, kan ende med at blive straffet for at

gentænke og modernisere måden at drive museum på, herunder at inddrage nye brugergrupper.

Vi tilbyder gerne vores hjælp og indgår gerne i dialog for at sikre, at museernes fortsatte udvikling også

afspejles i de parametre, vi måles på. Der er to områder, hvor vi oplever at det nuværende

indberetningssystem ikke følger udviklingen

–

og det er aktiviteter udenfor museet (faste

besøgsadresse) og digitale formater (særligt kunstneriske). For os er det ikke retvisende], at en virtuel

skulptur eller et digitalt lydværk kan blive optalt som et besøg på vores hjemmeside. Vi har både

midlertidige og permanente digitale kunstværker, hvoraf flere også er en del af vores samling, og det er

derfor vigtigt for os, at et besøg af disse udstillinger tæller som besøgende på museet, på lige fod med

andre besøgende. Særligt når der ikke findes andre måder at opleve dem på.

Vi tror på, at der netop gennem dialog, og ved at trække på de seneste års erfaringer, findes en god

løsning på ovennævnte udfordringer. Og vi håber på jeres lydhørhed og opmærksomhed omkring de

kritiske spørgsmål, vi har løftet omkring besøgstallenes centrale rolle i den nye museumsreform, da

de er helt centrale for vores særlige museums fortsatte muligheder for at udvikle og nytænke museet i

en tidssvarende form.

På vegne af Museet for Samtidskunst,

Christian Skovbjerg Jensen,

Museumsdirektør

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Afs.

Horsens Kommune, Museum Horsens,

Fussingsvej 8,8700 Horsens

22. august 2024

Til Kulturministeriet

Høring

–

forslag til lov om ændring af Museumsloven

Museum Horsens ønsker at indgive høringssvar til den nye museumsreform.

I udkast til Forslag til Lov om ændring af museumsloven og i aftaledokumentet af 16. maj

2024 fremgår det, at man fra forligspartiernes side ønsker at skabe en mere retfærdig og

gennemsigtig fordeling af museumstilskuddene, og at man vil styrke kulturlivet i hele

landet. Et meget væsentligt parameter i reformen er det differentierede grundtilskud. Som

det fremgår af førnævnte dokumenter, er grundtilskuddet differentieret i fem kategorier

baseret på betydningen af museernes samlinger. Det fremgår videre, at der tilstræbes

klare kriterier og transparens. Det er imidlertid Museum Horsens’ påstand, at dette absolut

ikke er udkommet af det foreliggende udkast til lov.

”Den

foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren ved lovens ikrafttræden vil

indplacere de museer, der inden lovens ikrafttræden var statsanerkendt i en

grundtilskudskategori fra 1 til 5. Der vil være tale om indplacering i overensstemmelse

med den politiske stemmeaftale. Indplaceringen vil være baseret på rådgivning om

betydningen af museets samling foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen om

ministerbetjening, jf. den politiske aftale om en museumsreform

af 16. maj 2024.” (Citeret

efter udkast til Forsalg til Lov om ændring af museumsloven, s. 37).

Denne rådgivning er ifølge aftaleteksten baseret på et fagligt skøn. I Museum Horsens’

tilfælde lyder argumentationen for indplacering i laveste grundtilskudskategori:

”Den

kulturhistoriske samling er indsamlet lokalt. Kunstsamlingen er indsamlet nationalt.

Kunstsamlingen er udviklet omkring mange værker af få kunstnere, herunder med særligt

fokus på værker fra 1980′ernes nye malergeneration. Samlingen vurderes at være

kategori 1.” (Citeret efter Kulturministeriets argumenter for indplacering i grundtilskud)

Museum Horsens er et museum, der består af Horsens Kunstmuseum, Fængselsmuseet

og Horsens Museum. Hertil kommer, at museet driver et byarkiv og har arkæologisk

ansvar for udgravninger i Horsens Kommune.

Find os

Børn, Unge og Kultur

Museum Horsens

Fussingsvej 8

8700 Horsens

Kontakt os

Telefon:

76 29 29 29

Hjemmeside:

www.museumshorsens.dk

Følg os på

Facebook

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til den specifikke indplacering med tilhørende begrundelse vil Museum Horsens rejse to

centrale problemer i forbindelse med aftalen.

1. Lav tilskyndelse til sammenlægning af museer

Horsens Museum og Horsens Kunstmuseum har i en årrække været statsligt

underfinansieret sammenlignet med andre sammenlignelige statsanerkendte museer.

Derfor valgte Horsens Byråd i 2012 at sammenlægge de to museer med henblik på at

spare på den administrative drift. Før dette var de to museer to særskilte statsanerkendte

museer med to særskilte tilskud. En forudsætning for sammenlægningen var, at det nye

samlede museum fastholdt, hvad der svarede til to separate tilskud. Det fik Horsens

Kommune en lovning på fra Slots- og Kulturstyrelsen (se bilag 1):

”Med hensyn til økonomi

har vi drøftet sagen med vort økonomisekretariat, og herfra er meldingen entydigt, at

sammenlægningen af jeres to museer ikke vil få negativ økonomisk effekt på beregningen

af statstilskud. Vi ønsker jo ikke at ”straffe” museer, der lægger sig sammen –

fusioner

skal derimod gerne opmuntres.”

Museum Horsens finder det urimeligt, at vi skal straffes for at have foretaget en

sammenlægning og for at drive vores statsanerkendte museer effektivt. For at vise,

hvordan Horsens bliver ramt, kan man sammenligne de fem større provinsbyer i

Midtjylland uden for Aarhus. Hvis man ser på fællesnævneren, så har alle fem byer som

minimum et kunst- og et kulturhistorisk museum. Forskellen er som følger:

•

Herning

–

et kulturhistorisk museum (kategori 2) og et kunstmuseum (kategori

•

Viborg

–

et kulturhistorisk museum (kategori 1) og et kunstmuseum (kategori 1)

•

Randers

–

et kulturhistorisk museum (kategori 2) og et kunstmuseum (kategori

•

Silkeborg

–

et kulturhistorisk museum (kategori 1) og et kunstmuseum (kategori

•

Horsens

–

et fusioneret kulturhistorisk museum og et kunstmuseum, der til forskel

fra de øvrige nævnte byer tilsammen kun får et kategori 1 grundtilskud.

Vi mener således, at sammenlagte museer, hvor de enkelte museumsgrene selvstændigt

lever op til minimumskravene for statsanerkendelse, skal indplaceres i kategori 2. Helt på

linje med at museer, der har arkæologisk ansvar for to kommuner, pr. automatik ifølge

den nye aftale bliver indplaceret i kategori 2 i grundtilskuddet. I modsat fald vil man ikke

tilskynde til, at to kategori 1 museer fusionerer

–

tværtimod. Og de der allerede er

fusioneret, bliver straffet på bagkant. Det er ikke rimeligt.

2. Fejlagtig placering i grundtilskud af Museum Horsens

For så vidt angår den kunsthistoriske samling, så er den indsamlet nationalt. Horsens

Kunstmuseum har den mest fyldestgørende samling af centrale strømninger i

Side 2

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

samtidskunsten i Danmark, og samlingen må derfor anses for at have væsentlig betydning

for den samlede kunsthistorie.

For så vidt angår den kulturhistoriske samling, arkæologi, så er det aktuelle

ansvarsområde Horsens Kommune. Samlingen er imidlertid ikke blot indsamlet lokalt. Der

er derimod tale om en regionalt indsamlet samling, idet Horsens Museum indtil 2016 også

havde det arkæologiske ansvar for Hedensted Kommune og før Kommunalreformen i 2007

også for Nørre Snede Kommune (i dag Ikast-Brande Kommune) og Juelsminde Kommune

(i dag Hedensted Kommune). Alle fund fra disse kommuner, fra perioden med

gravningsansvar, er stadig

en del af Museum Horsens’ samling.

For så vidt angår den kulturhistoriske samling, Fængselsmuseet, så er samlingen

indsamlet nationalt. Størstedelen af samlingen hidrører fra den samling fra Statsfængslet

i Horsens, som blev overdraget fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til Horsens Museum

i 2010. Derudover har museet overtaget samlingerne fra Nr. Snede Fængsel (Hedensted

Kommune) og Kærshovedgaard Fængsel (Ikast Kommune) foruden genstande fra

arresterne i blandt andre Viborg og Aabenraa Kommuner. Samlingen er desuden løbende

blevet suppleret med genstande fra private, der hidrører fra fængsler i hele Danmark.

Dette er sket efter støtte og tilskyndelse fra Slots- og Kulturstyrelsen i forhold til at

forberede Fængselsmuseet på at opfylde kriterier for at få ”Straf” som nationalt

ansvarsområde.

Som eksempler på to helt centrale fortællinger, der har væsentlig national betydning for

Danmarkshistorien, og som med genstande fortælles i Fængselsmuseet, kan for det første

nævnes retsopgøret efter 2. Verdenskrig. De livstids- og dødsdømte landssvigere sad

sammen med repræsentanter for den tyske værnemagt i Horsens Statsfængsel. Og for

det andet den sidste henrettelse i Danmark med økse. Hvis dette ikke har betydning, så

har vi som fagfolk svært ved at se, hvilke fortællinger med tilhørende genstande der har.

Og så er dette endda blot to ud af mange centrale fortællinger, der har betydning for

Danmarkshistorien, og endda har internationalt sigte. Betydningen af Fængselsmuseets

samling rækker langt ud over den nationale grænse. Der er således tale om en af verdens

største samlinger

–

hvis ikke den største

–

og genstande fra Fængselsmuseet bliver

således tilbagevendende udlånt til udenlandske museer.

Vi mener ikke, at der er sket en faglig vurdering af samlingen med sigte på at vurdere

betydningen af samlingen. Der er alene tale om et skøn baseret snævert på en mangelfuld

læsning af vedtægterne. Vi anser det for dybt problematisk, at vi og andre museer i årevis

bliver fastholdt på en indplacering, der er foretaget på et i bedste fald mangelfuldt

grundlag, uden mulighed for at klage vores sag før i 2029. Med en variabel

–

og mellem

museerne relationel

–

incitamentspulje, har Museum Horsens de facto ikke mulighed for

fra 2026 at budgettere med et større årligt tilskud fra staten end grundtilskuddet på 1,5

mio. Dette vil betyde en halvering i forhold til det nuværende tilskud. Dermed bliver et af

landets største og mest velbesøgte provinsmuseer svækket markant frem for at blive

styrket, som reformen ellers har lagt op til.

Side 3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Disse uhensigtsmæssigheder i lovforslaget er på ingen måde medvirkende til at styrke

kulturlivet. Tværtimod vil Museum Horsens være nødsaget til at skrue betragteligt ned for

aktivitetsniveauet i et museum, der ellers har en stor, velregistreret og velkonserveret

samling. Og som med fængselssamlingen fortæller en stor og central del af Danmarks

historie. Skal der gøres op med tilsandede strukturer, skal der ikke skabes nye. Museum

Horsens vil således på det kraftigste opfordre til, at forligspartierne revurderer grundlaget

for indplacering i grundtilskud og sikrer, at der foretages en gennemgang af museernes

samling

–

ikke blot ud fra vedtægter, men ud fra en vurdering af deres reelle værdi og

betydning.

Museum Horsens

Merete Bøge Pedersen

Museumschef

Side 4

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Hanne Damgård

3. januar 2012 09:27

Kate Skovborg Hansen

VS: Sammenlægning af museer i Horsens

Museum Salling.pdf

Til captisering på museumssagen.

Hannea

Fra:

Eske Wohlfahrt [mailto:[email protected]]

Sendt:

4. november 2011 10:02

Til:

Hanne Damgård

Emne:

Sammenlægning af museer i Horsens

Horsens Kommune

Att. Kulturdirektør Hanne Damgaard

Kære Hanne Damgaard

I forlængelse af vor gode telefonsamtale sender jeg her til inspiration vedtægter (vedhæftet) for Museum

Samling.

Samtidig er her et link til Museum Sønderjyllands vedtægter:

http://www.museum-

sonderjylland.dk/siderne/information/09-vedtaegter.html

Begge museer er eksempler på fusionsmuseer, der har indoptaget både kulturhistoriske og kunsthistoriske

museer.

Med hensyn til økonomi har jeg drøftet sagen med vort økonomisekretariat, og herfra er meldingen entydigt,

at sammenlægningen af jeres to museer ikke vil få negativ økonomisk effekt på beregningen af statstilskud.

Vi ønsker jo ikke at ”straffe” museer der lægger sig sammen – fusioner skal derimod gerne opmuntres.

Håber dette i første omgang besvarer dine spørgsmål. Send som sagt gerne udkast til vedtægter til uformel

kommentering når I kommer så langt.

Med venlig hilsen

Eske Wohlfahrt

________________

Eske Wohlfahrt

Specialkonsulent, mag.art.

Kulturarvsstyrelsen

"Museer"

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

H.C. Andersens Boulevard 2

1553 København V.

www.kulturarv.dk

Tlf. direkte 33 74 51 72

[email protected]

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

”Høring – forslag til lov om ændring af Museumsloven”

Til Kulturministeriet

Mange tak for muligheden for at bidrage med høringssvar til museumsreformen. Den vil Museum

Lolland-Falster gerne benytte sig af.

Kort om Museum Lolland-Falster og reform:

Museum Lolland-Falster er blevet indplaceret i gruppe 2 med 2,5 mio. kroner i basistilskud. Dertil

kommer en andel af incitamentspuljerne på 0,8 mio. kroner. Endelig er det blevet politisk besluttet,

at Museum Lolland-Falster skal tildeles et beløb på 4,2 mio. kroner fra prioritetspuljen. Museet ender

derfor på et kommende statstilskud på 7,4 mio. kroner, hvilket svarer til det beløb, museet får nu.

Det er vi meget glade for.

Det nuværende beløb består af statstilskud fra tre fusionerede museer, tidligere amtstilskud for de

samme museer, et mindre kompensationsbeløb for gratis adgang for børn under 18 år samt et

anseligt tilskud, som det tidligere Storstrøms Amt tildelte det amtslige konserveringscenter. Tilskuddet

blev senere uddelt til museet, som loyalt har sendt det tilbage til konserveringscentret gennem en

årrække.

Museum Lolland-Falster har sammen med lokalt bagland skabt den økonomi og herunder det

statstilskud, vi har haft indtil nu. Gennem to fusioner har vi samlet de tre statsanerkendte

kulturhistoriske museer på Lolland-Falster for blandt andet at kunne gennemføre en af

danmarkshistoriens største arkæologiske udgravninger. Nu står vi overfor at skulle bygge magasin

for egne, lokale og statslige midler samt lån; vi skal åbne ny afdeling i Nakskov for lokale midler og

forhåbentlig via nationale fondsmidler bygge et nyt og samlende kulturhistorisk museum i Nykøbing

Falster. Reformen rejser dog en række spørgsmål om museets fremtidige økonomi.

Vi har valgt at koncentrere vores kommentarer om 7 hovedpunkter:

Vi undrer os over, at de tilskud, museet selv har skabt ved at gennemføre netop de

fusioner, som tidligere kulturministre har foreslået, nu er nulstillet. Det ser ikke ud til, at

der tages højde for, at Museum Lolland-Falster tidligere havde tre statstilskud og

tidligere amtstilskud. Vi antager, at det politisk tildelte prioriteringstilskud er givet ud fra

dette. Men vi ved ikke, hvor det tilskud er om 5 år. I Østdanmark har museerne i høj

grad fusioneret, og dette arbejde kan museerne ikke se, at der sker en anerkendelse

af.

Det er uklart, hvad der sker på længere sigt med prioriteringstilskuddet. Hvordan

evalueres det? Kan de museer, der modtager det, regne med det på længere sigt.

Helt konkret stiller Museum Lolland-Falsters pengeinstitut nu spørgsmålet, om vi kan

afdrage et 30-årigt lån til museets nye magasin om fire år, når vi ikke ved, hvordan det

i fremtiden forholder sig med mere end halvdelen af museets statstilskud.

Indplacering i grupper er en ny metode at opdele landets statsanerkendte museer

på. Vi finder at indplaceringerne er svære at gennemskue, og det har store

konsekvenser for museerne.

De arkæologiske museer i Danmark gik tidligere på året sammen om en fælles

henvendelse til Folketingets Kulturudvalg og til kulturministeren. I skrivelsen redegjorde

museerne for, hvorfor de arkæologiske museer bør havde et særligt tilskud for at

kunne opretholde det arkæologiske beredskab i hele Danmark. Den nye reform tager

overhovedet ikke højde for det arkæologiske myndighedsarbejde og de seneste

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

15.000 år af landets historie. Et godt arkæologisk beredskab i hele landet bør udløse

et ekstra tilskud til de arkæologiske museer. Vi er af den opfattelse, at forskning er en

helt essentiel opgave for de arkæologiske museer og har prioriteret dette bl.a.

gennem ansættelsen af en særlig arkæologisk forskningskoordinator. I det nye

lovforslag er de nuværende krav til arkæologisk forskning fuldstændig faldet ud.

Incitamentstilskuddene skal sikre, at alle museer prioriterer børn- og ungegruppen i

deres arbejde. Det er godt. Denne gruppe er fremtiden, og landets museer kan

virkelig bidrage med gode tilbud og på den måde være med til at danne de

kommende generationer. Men ikke alle museer har mange børn og unge i deres

ansvarsområde. Vi mener derfor, at antallet af børn og unge på museet skal ses i

forhold til antallet af børn og unge i det pågældende museums ansvarsområde eller

på det procentvise antal af børn og unge, der besøger museet. På den måde har

alle landets museer en reel chance for at få del i det eftertragtede incitamentstilskud

på dette område uanset størrelse og lokal demografi. Målet må være, at alle børn og

unge i Danmark har adgang til et godt museumstilbud, og museerne skal belønnes

derefter, hvis de lægger sig i selen for at få børn og unge til at søge museernes tilbud.

Derfor bør aktiviteter uden for museet også tælle med. I mange områder af Danmark

kan skolerne ikke betale for busture til museerne, men museerne kan godt tage ud.

Ligesom medborgere på plejehjem eller f.eks. i fængsler også har ret til besøg af

deres lokale museum. Uden en sådan vægtning bliver resultatet den sædvanlige

skævvridning mellem store, ressourcestærke befolkningscentre og det øvrige land på

sidstnævntes bekostning.

Vi læser til vores store bekymring, at de rutinemæssige kvalitetsvurderinger nu udgår.

Museum Lolland-Falster har to gange været kvalitetsvurderet, og var i gang med at

forberede sig til den tredje. Kvalitetsvurderingerne har ført til gode dialoger om

museets retning, visioner og mangler. Det har vi hver gang handlet på. Vi mener, at

det fortsat bør være en del af statsanerkendelsen, fordi det er et godt redskab til at få

en dybere indsigt i, hvordan museerne lever op til deres forpligtelse.

Endelig bifalder Museum Lolland-Falster, at der nu er åbnet for nye statsanerkendelser

igen. Vi vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at beskrivelsen af, hvad der skal

til for at blive statsanerkendt, er meget vag. De kommende statsanerkendte museer

vil formodentlig være at finde i kategorien specialmuseer og ikke lokalmuseer. Vi kan

se af inddelingen i de 5 grupper, at specialmuseerne ender i den høje ende. Vi kan

derfor frygte, at der inden for de næste år vil komme mange nye statsanerkendelser i

de højere kategorier. Tilskuddet til de nye statsanerkendte museer vil gå fra den

samme økonomiske ramme, som de nuværende statsanerkendte museer skal dele,

og betyde, at de eksisterende museers økonomi bliver endog meget svær at

beregne.

Museum Lolland-Falster er for nuværende i en udvikling mod ny museumsbygning i Nykøbing

Falster, nyt oplevelsescenter i Nakskov og nyt magasin i Maribo. Dialogen med fonde og

pengeinstitutter viser, at de er meget optaget af museets fremtidige økonomiske tilskud fra staten.

De ønsker stabilitet. Det finder vi meget svært at give et klart svar på, om vi har. Vi håber ikke, at

museumsreformen betyder, at udviklingen for Museum Lolland-Falster går i stå.

Med venlig hilsen

Michael Fagerlund, bestyrelsesformand og Ulla Schaltz, direktør

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

23. august 2024

Side 1 af 3

Høringssvar vedrørende forslag l lov om ændring af Museumsloven

Museum Nordsjælland vil gerne starte med at anerkende det store arbejde, der er lagt i udformningen af

den nye museumsreform. Vi anerkender, at der er gjort en betydelig indsats for at styrke

museumssektoren, og vi værdsæ er, at der er afsat ﬂere midler l museerne. De e er et vig gt skridt i

retning af at sikre, at museerne kan fortsæ e deres arbejde med at bevare og formidle vores fælles

kulturarv.

Dog vil vi gerne påpege, at hvis ambi onen om en gennemskuelig og rimelig museumsreform skal indfris,

vil det være nødvendigt at overveje en anderledes fordeling af midlerne. Museerne bør anerkendes som

komplekse ins tu oner, der omfa er både samling, registrering, bevaring, forskning og formidling, som

nu redeﬁneres som vidensudvikling, samlingsudvikling og forskning. Hvis man sam dig reducerer

museernes rolle l primært at være formidlingsaktører, vil det forringe vores samlede bidrag l

samfundet, da formidlingen al d bør hvile på forskning. En bæredyg g museumssektor kræver, at alle

disse opgaver integreres og understø es økonomisk og organisatorisk. Stø e bør især gives l de

områder, vi ikke selv kan ﬁnde ﬁnansiering l – det er opgaver, vi løser for staten. Fonde og kommuner vil

som o est bidrage l formidling, uds llinger mm, mens samlinger, magasiner og forskning, er vanskelige

at hente ekstern ﬁnansiering l.

Vi er desuden bekymrede for, at man ophæver Museumslovens Kap 8, §14 stk. 6: ”Museet skal have

faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde”, og ændrer teksten

”Statsanerkendte museer skal have de nødvendige kompetencer

l at opfylde vilkårene i nr. 1-12, l at

varetage de museumsfaglige opgaver i § 2, stk. 1”. Hermed bliver faguddannet personale ikke længere et

lovmæssigt krav l museerne, men en mulighed. Netop det faguddannede personale er grundlaget for,

at museerne i dag står som stærke videnscentre, der kan gå imod strømme af fake news, der præger

vores hverdag. Det vil derfor være en forringelse af museernes virke, hvis man ophæver kravet om

faguddannet personale.

Det er afgørende, at alle museernes opgaver, ikke kun formidlingen, bliver økonomisk og organisatorisk

bæredyg ge i en lfredss llende kvalitet og standard – eller det i modsat fald bliver tydeligt, hvis der er

opgaver, vi ikke skal varetage fremadre et.

Derudover anbefaler vi, at det kommende museumsnævn suppleres med fagudvalg bestående af

repræsentanter fra museerne, der kan understø e nævnets arbejde med fagspeciﬁk indsigt og erfaring.

Vi afventer den endelige sammensætning af udvalget med spænding og håber på en solid, bred museal

repræsenta on.

Vi har desuden en række kommentarer l speciﬁkke nedslag:

Museum Nordsjælland –

Hillerød

Frederiksgade 9

3400 Hillerød

telefon 7217 0240

[email protected]

museumns.dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 2 af 3

1. Samlingsansvar



Bevarelse af kulturarv: Det er essen

elt, at museernes rolle i bevaring og vedligeholdelse af

samlinger fastholdes. Samlingsansvaret er grundlæggende for vores ins tu on og kulturarv.

Sam dig er det vanskeligt at ﬁnde ekstern ﬁnansiering l at udvikle magasiner, der både lever op

l bevaringskravene og imødekommer den grønne oms lling. Dog anerkendes behovet for at

være mere strategisk i, hvad der indsamles og bevares.

Langsigtet perspek v: Fokus på besøgsantal og formidling må ikke overskygge behovet for

langsigtede investeringer i samlingspleje og konservering.



2. Arkæologisk ansvar



Arkæologiske forpligtelser: De danske museer med arkæologisk ansvarsområde har en vig

forplig gelse l at bl.a. at gennemføre arkæologiske udgravninger, varetage forskning og

Danefæbehandling. Det er afgørende, at de e ansvar fortsat understø es økonomisk og

organisatorisk, således at de arkæologiske resultater fortsat kan være en vig g og implementeret

del af museernes virke.

Professionalisering: På det arkæologiske område er der sket en

ltrængt professionalisering

gennem de sidste 10 år på landsplan, som bl.a. bunder i fornu ige kvalitetskrav fra Slots- og

Kulturstyrelsen. Museet anbefaler, at kvalitetskravene videreføres og honoreres med den nye

reform, så den store indsats ikke har været forgæves.

Danefæ: At modtage og registrere Danefæ er en stor opgave for mange museer, som udføres på

vegne af staten, og som er vokset eksplosivt de seneste 10 år. De e bør honoreres af reformen,

f.eks. gennem kvan ta ve lskud, målt på genstande.



3. Forskning



Viden: Forskning er en hjørnesten i museumsarbejde og bidrager

l at skabe dybere forståelse

og viden, som igen beriger samfundet gennem formidling. Det er dog vig gt at forskning er

fagfællebedømt, med mindre, vi taler monograﬁer. Hermed bevares museernes troværdighed i

forhold l at levere forskning af høj kvalitet.

Uklart hvad forskellen er mellem forskning og vidensudvikling: De

e kan føre l devaluering af

forskningen på danske statsanerkendte museer, og dermed kan museerne blive sekundære i

sammenligning med de statslige museer og universiteterne, i forhold l forskning. De lave krav

virker ligeledes devaluerende. Én publicering hver 3. år er meget lavt., hvis man sam dig

opfa er museerne som forskningsins tu oner.

Balanceret lskud: Tilskudssystemet bør sikre, at museer kan fortsæ

e med at investere i

forskning, uden at de e bliver sekundært l formidlingsopgaver. Fx kunne forskningsbaseret

formidling honoreres?



4. Ensretning af besøgstal



Standardisering: Der bør indføres klare og ensartede retningslinjer for, hvordan besøgstal

opgøres, for at sikre re ærdige og sammenlignelige data på tværs af museerne. Sam dig bør det

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 3 af 3

være muligt at ﬁnde metoder, så det ikke kun er solgte bille er fra museets egne kanaler, der

tæller. Fx samarbejde med andre aktører, som biblioteker, lokale foreninger og lign. Der l

kommer, at besøgende på udendørs kulturhistoriske uds llinger, åbne udgravninger og andre

arrangementer uden for murene, som museerne har ha stor fokus på i de senere år, naturligvis

bør medregnes som en del af museernes besøgstal.



Hvem tæller med: At børn tæller dobbelt i besøgstallene, er et eksempel på et poli

sk ønske om

at lgodese denne gruppe i vores samfund, men hvad med de ældre, syge eller psykisk sårbare?

Nyere forskning viser, at kultur kan have en posi v betydning for sundhed og velvære. Kunne

man ikke i højere grad lgodese ﬂere grupper i samfundet?

5. Administra ve opgaver



Kapitel 8:

Der er stor forskel på hvor mange byggesager, henvendelser, plansager og lign., som

museerne skal besvare, men opgaven vokser, jo ﬂere kommuner man har ansvaret for. Der bør

ops lles en transparant fordelingsnøgle, der kunne hvile på antal byggesager, som museerne

modtager. Med den nuværende fordelingsnøgle synes der ikke at være forskel på, om man har

det museale ansvar i 2 eller 15 kommuner, selvom sidstnævnte kræver langt ﬂere administra ve

ressourcer. Det ville desuden være konstruk vt, hvis reformen kunne gøre op med det faktum, at

en del kommuner ikke betaler l lokalmuseernes kapitel 8 arbejde.

Vi håber, at vores input vil blive taget i betragtning og står l rådighed for yderligere dialog om

museumsreformen.

Venlig hilsen

Julie Bouchet

Direktør, Museum Nordsjælland

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Dato: 19. august 2024

Høring – forslag til lov om ændring af Museumsloven

Museum Odense afgiver herunder høringssvar jf. brev fra Kulturministeriet af 28. juni 2024

om mulighed for afgivelse af høringssvar ifbm. forslag til lov om ændring af Museumsloven.

Det bemærkes indledningsvis, at Museum Odense i brev af 29. maj 2024 har gjort

indsigelse med indplaceringen af Museum Odense i kategori 3, som forekommer

uforståelig og svagt funderet i lyset af de kriterier, der lægges til grund, nemlig

samlingernes betydning.

Høringssvaret vil kort forholde sig til dele af det fyldige materiale, hvor Museum Odense

ønsker at udtrykke positiv tilkendegivelse til nye elementer og tilsvarende, hvor museet

mener, der er grund til at genvurdere principper og formuleringer.

Side 6, stk. 3

Det bemærkes, at de år, der vil blive lagt til grund for første tildeling af nyt tilskud, kan

baseres på årene 2019-2024. Årene 2020, 2021 og til dels 2022 var alle påvirket af

Corona-epidemien, og mange museer var lukket i lange perioder. Derudover kan enkelte

museer have været lukkede grundet ombygning eller lignende. Disse forhold bør tages i

betragtning ved overvejelse om tilskud.

Side 9, 1. Indledning

Der nævnes en ”mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumstilskuddene”. Dette

forudsætter naturligvis, at indplaceringen af museerne er fagligt valid, hvilket flere steder

synes ikke at være tilfældet. Endelig kan det såkaldte prioritetstilskud næppe vurderes

”retfærdigt”, og en senere passus om, at tilskuddet ”fordeles til udvalgte museer” viser, at

der ingen faglige begrundelser behøver at være. En væsentlig del af det samlede tilskud er

derfor fortsat baseret på ugennemsigtige principper, hvilket er kritisabelt.

Overgade 48

5000 Odense C

museumodense.dk

[email protected]

(+45) 65 51 46 01

Side 9, fjerde tekstblok

Her nævnes, at grundtilskuddets størrelse vil være baseret på betydningen af museernes

samlinger. Om det skyldes en mangelfuld faglig indsigt eller forhold, der har andre årsager,

er ikke muligt at vurdere, men flere indplaceringer baserer sig ikke på en lødig vurdering af

samlingernes betydning. Det gælder i særlig grad for Museum Odense og et mindre antal

museer.

Side 1 af 4

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dato: 19. august 2024

Det er dybt overraskende, at Museum Odense er placeret i kategori 3 som nationalt

museum, når ansvarsområder og samlinger er nogle af de allermest internationale blandt

alle landets museer og med meget store og ressourcekrævende opgaver at løfte for

museet. Det er en fejl, som må være sket på grund af ukendskab eller en forkert forståelse

af museets opgaver og rækkevidden af samlingerne. Den Fynske Landsby er en særligt

krævende national opgave, museets arkæologiske samlinger er af international

rækkevidde, Carl Nielsen er som den mest kendte danske komponist så international som

nogen. Den omfattende samling af Anne Marie Carl-Nielsen værker, som Museum Odense

råder over og varetager, har international rækkevidde, en rækkevidde i de seneste år har

været som er stærkt stigende. Samlingens internationale karakter påkalder sig interesse fra

flere lande, bl.a. Frankrig. Slots- og Kulturstyrelsen har tidligere tildelt midler til

konservering ud fra en vurdering af Enestående National Betydning.

H.C. Andersen er uomtvisteligt både materiel og immateriel dansk kulturarv og verdensarv:

▪

H.C. Andersen-området formidles bl.a. via et nybygget museum til over 400 mio.

kr., som søges af 200.000 gæster årligt med en markant international gæsteprofil

H.C. Andersen læses over alt i verden, og museets internationale bibliotek med

Andersen-oversættelser suppleres løbende via donationer fra ministre,

ambassadører og forfattere fra hele verden, der gæster museet.

Danske ministre og erhvervsfolk anvender Andersen som indgang til dialoger

verden over i mødet med kolleger og samarbejdspartnere. Museet er formentlig det

danske museum med den bredeste internationale kontaktflade, der tæller

ambassadører fra utallige lande, politikere og endog kongelige, seneste den

thailandske prinsesse, som ønskede at se originalgenstande, som hun opfatter

som verdensarv og dermed også hendes arv.

H.C. Andersen-genstande beskyttes mod salg til udlandet, fordi de er vigtige for

dansk identitet og omverdenens billede af Danmark. Museets H.C. Andersen-

genstande er naturligvis anerkendt som værende af enestående national

betydning. Museet har netop erhvervet et originalmanuskript til et Andersen-

eventyr i USA og et ungdomsportræt, som Kulturværdiudvalget nedlagde forbud

mod eksport af. Det er en stor og vigtig opgave at holde kulturarven levende og at

sikre, at genstande knyttet til H.C. Andersen erhverves, bevares og formidles for

eftertiden.

Museets H.C. Andersen-forskning er udpræget international og sker i et tæt

samarbejde med SDU og forskere over hele verden.

H.C. Andersen er en faktor i dansk identitet, økonomi og turisme, og museet

medvirker til at fastholde Andersens status som den mest kendte dansker

nogensinde, med en vidtrækkende international betydning.

▪

Overgade 48

5000 Odense C

museumodense.dk

[email protected]

(+45) 65 51 46 01

Side 2 af 4

Alene H.C. Andersen-området og -samlingerne må indlysende være tilstrækkelig til at løfte

museet op i kategori. Det er skadeligt for museets omdømme og for Danmark, at H.C.

Andersen ender placeret i en kategori 3 i et stort, veldrevet dansk museum, der løfter

denne opgave på højt internationalt niveau.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dato: 19. august 2024

I det hele taget ser det ud som om, at det i den påtænkte lovændring er mere fordelagtigt

eller ”finere” at være et museum med én lokalitet og ét fokusområde, mens fusionsmuseer

(på nær enkelte der ”prioriteres”), som i sagens natur vil have en større variation, straffes.

Hvis H.C. Andersens Hus havde haft status som selvstændigt museum ville vurderingen

næppe have kunnet være andet en kategori 5. Det er en åbenlys svaghed ved den måde

reformen agtes udmøntet på og stærkt kritisabelt.

Side 12, 4. og 5. afsnit vedr. museernes forskning

Det er ubetinget positivt, at forskning fortsat indgår som parameter, og at forskningen skal

leve op til det almene forskningsbegreb. Det er uheldigt, at både styrelsens og en række

aktørers, bl.a. ODM og flere museers, årelangt arbejde for at styrke og øge forskningen på

museerne ikke fører til en stærkere vægtning af forskningen, end tilfældet er.

Side 14, øverste afsnit

Bredere vidensudvikling er vigtig for museerne, men meget vanskelig at vurdere. Derfor er

det vigtigt, at forskningen fastholder en eksplicit betydning og indgår i fastlæggelsen af

tilskuddet. I modsat fald vil de stærke forskningsmiljøer, der er etableret på flere museer,

lide skade og motivationen for at prioritere ressourcer til netop dette område vil blive

svækket.

Side 15, 23.2.2

Det er positivt, at der etableres et uafhængigt museumsnævn, og at nævnet tildeles den

beskrevne rolle og mandat.

Side 18-19 vedr. fordeling af tilskud

Ordningen beskrives som dynamisk. Det er usikkert, hvor dynamisk fordelingen af tilskud i

praksis vil blive. Museum Odense anbefaler Kulturministeriet nøje at overveje, hvor labilt og

svingende tilskudstildelingen til museerne bliver. En lang række museer arbejder med en

anstrengt økonomi, hvor budgetsikkerhed er en forudsætning for udvikling og investeringer

i forbedring af museets aktiviteter og tilbud.

Side 38 vedr. omtalen af museernes samlinger

Uanset måden, man vurderer Museum Odense samlinger på, har de høj international

betydning. Begrebet er dog i den nye reform anvendt noget svingende og er heller ikke den

bedst egnede måde at vurdere museerne på. Museernes samlinger indgår naturligvis som

et vigtigt element, men det er nærmere ansvarsområdets

betydning,

der burde lægges til

grund, fordi det i højere grad siger noget om hvor vidtrækkende museets arbejde er, og

hvor ressourcetungt og personalekrævende ansvarsområdet er. Ved indplaceringen i

kategorier er det tydeligt, at der flere steder sker en glidning fra samlinger til betydning,

men denne glidning kommer ikke alle til gode, og forskelsbehandlingen i måden at

indplacere på er kritisabel. Der arbejdes med andre fagligt kritisable aspekter af geografi,

som bør genovervejes i udmøntningen af reformen. Ethvert arkæologisk fund er i sagens

natur lokalt, men rækkevidden af fundet er stærkt varierende. Derfor giver brugen af

geografi på den her beskrevne måde ikke mening og bør genovervejes.

Overgade 48

5000 Odense C

museumodense.dk

[email protected]

(+45) 65 51 46 01

Side 3 af 4

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dato: 19. august 2024

Afslutningsvis vil Museum Odense pege på

at det arkæologiske ansvarsområde forekommer mærkeligt overset og meget

diskret behandlet i reformen på trods af områdets betydning for en række af

landets museer. Arkæologien burde have været mere tydeligt indtænkt i reformen.

At muligheden for at påklage fejlagtige vurderinger og indplaceringer skydes så

langt ud i fremtiden, selv hvor der er begået helt åbenlyse fejlvurderinger og

decideret fagligt kritisable valg. Museum Odense vil kraftigt opfordre til at

genoverveje dette område og i det mindste at få rettet op på de mest åbenlyse

ubalancer.

Med venlig hilsen

Simon Møberg Torp

Bestyrelsesformand

Henrik Harnow

Direktør

(+45) 51 30 32 98

[email protected]

Overgade 48

5000 Odense C

museumodense.dk

[email protected]

(+45) 65 51 46 01

Side 4 af 4

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Høringssvar vedr.

Et variabelt incitamentsbaseret tilskudselement

ifm. forslag til lov om

ændring af Museumsloven

Museum Ovartaci Aarhus imødeser en museumsreform, der, som udkastet viser, blandt andet

søger en mere ligelig fordeling af det statslige tilskud og ikke mindst skaber en åbning, så nye

museer kan ansøge om statsanerkendelse.

Hensigten at tage initiativ til reformering og styrkelse af museumsområdet ser vi derfor

positivt på.

Dog har vi bemærkninger i forhold til det nye tiltag om

Et variabelt incitamentsbaseret

tilskudselement:

”Et variabelt incitamentsbaseret tilskudselement,

der tildeles på baggrund af, hvor mange

besøgende, museet tiltrækker: hvor mange børn og unge, museet tiltrækker; hvor mange

indtægter, museet genererer; og hvor meget forskning, museet producerer.”

Der har de seneste årtier været gentagende ansatser til fornyelse af den eksisterende

museumslov, årtier hvor behov, fokus og værdier i samfundet og i verden har forandret sig.

Hvorfor ikke tænke disse forandringer ind i reformen i en fornyelse af de parametre hvorpå

museerne bliver målt og efterfølgende honoreret?

Nuværende parametre:

Indtægt

Antal besøgende – herunder vægtes børn og unge særligt

Mængden af forskning

Bortset fra det særlige fokus på børn og unge er der ikke tænkt nyt, dvs. måden hvorpå man

måler museernes indsatser og resultater/ succes er det samme som tidligere. Hvorfor ikke

følge med tiden her?

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Social og grøn bæredygtighed som parameter

Museerne har virkelig gode forudsætninger for at arbejde med inklusion, kultur som

sundhedsfremme, fællesskaber, netværk, aktuelle og vedkommende emner – kort sagt, at

løfte et stort socialt ansvar hvor alle grupper af mennesker føler sig set og velkomne. For

mange museer er det allerede en del af deres tilbud til borgerne, fordi der er et kæmpe behov

for det i samfundet. Mistrivsel blandt unge, stressramte mennesker, mennesker med psykisk

sygdom, minoritetsgrupper – museer har muligheder og forudsætninger for at imødekomme

og gøre en forskel her, og det gør vi gerne.

Tilsvarende tager museerne i høj grad budskabet til sig om klima, miljø og bæredygtighed. Den

ene del er de klimamæssige tiltag i form af miljøbevidste valg – den anden er fortællingen om

disse tiltag til de over 15 millioner gæster der besøger museerne om året.

Det foreslås derfor herfra, at en vurdering af museernes indsatser på det sociale område såvel

som det klimamæssige burde indgå i baggrunden for tildelingen af incitamentsbaseret tilskud.

Museum Ovartaci i tal:

Museum Ovartaci er en selvejende institution med 24 fastansatte medarbejdere, herunder

flere ansatte i fleksjob og skånejobs, samt 30 faste frivillige. Som en del af et europæisk

partnernetværk udlånes årligt værker fra samlingen til solo- og gruppeudstillinger i ind- og

udland. Mere end 30.000 gæster årligt museet, +5.000 følger med på sociale medier og

+35.000 besøger ovartaci.dk.

På Museum Ovartaci kan man opleve:

... en permanent udstilling om kunstneren Ovartaci og psykiatrihistorie i Danmark siden

1852 (377 m2)

... 2 - 3 særudstillinger årligt med anerkendte samtidskunstnere fra ind- og udland (147

m2)

... en museumshave; en lille grøn oase med plads til refleksion, som vi inddrager i udstillinger

og særlige aktiviteter (197 m2)

... en hyggelig museumsshop

Museum Ovartacis DNA er social ansvarlighed. Derfor har vi:

.... det kreative værksted

Frirummet,

der er åbent hver dag kl. 10 - 14 for en psykisk sårbar

målgruppe

... børne- og ungeatelier for skoleklasser og ferieaktiviteter for børn og unge

... en rummelig organisation med socialt ansvarlige ansættelsesformater

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

... et højt niveau af brugerinddragelse, bl.a. i projekterne ”Ung i dag” og ”Open Forum”

... flere partnerskaber med lokale aktører i Aarhus N for at bidrage til en positiv byudvikling af

området

#Samtidskunst

#ArtBrut

#Psykisksårbarhed

#Medborgerskab

#Medskabelse

#Frivillighed

#Brugerinddragelse

#Kultur

#Socialansvarlighed

#Autenticitet

#ByudviklingAarhusN

#EuropæiskNetværk

#MuseumsForPeople

#Vi taler om det - der kan være svært

Portræt af Museum Ovartaci

Museum Ovartaci er bygget op omkring det psykiatriske hospital i Risskov, hvor museet har

formidlet psykiatrihistorie og kunst siden 1970erne. Siden flytningen til den tidligere medie-og

journalisthøjskole i Aarhus N i 2023 har Museum Ovartaci præsenteret en ny permanent

udstilling med fokus på psykisk sårbarhed, køn, identitet og de store spørgsmål i livet.

Museets kunst er i genren Art Brut, med kunstneren Ovartaci som kerne. Ovartaci var indlagt

på hospitalet i Risskov fra 1929 til sin død i 1985. Der levede og arbejdede han med sin kunst i

56 år. Netop i forlængelse af Ovartacis arbejde og som hoveddelen af museets sociale ansvar

og bæredygtighed har museet udviklet det kreative værksted Frirummet for psykiatribrugere

og udsatte personer - et tilbud, som på sigt vil være åbent for alle borgere.

Museet har gennem en årrække understreget sin position som et af de væsentligste museer i

Europa for kunst skabt af kunstnere med en baggrund i psykiatrien. Gennem de seneste 15 år

har museet haft en række forskellige internationale samarbejder og fik sit helt store

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

internationale gennembrud i 2022, hvor 26 værker af Ovartaci var inviteret med på verdens

mest prestigefulde kunstbegivenhed Venedig Biennalen.

Museet samarbejder lokalt og regionalt med både Aarhus Kommune og Region Midtjylland

samt en lang række private virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Derudover er museet

løbende i dialog med de største danske kulturfonde, Statens Kunstfond samt med udvalgte

museer og kulturinstitutioner på nationalt og internationalt plan.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af museumsloven

Museum Salling anerkender det store arbejde regeringen, aftalepartierne og embedsvær-

ket har gjort for at lande et forslag til en ændring af museumsloven med bred politisk op-

bakning. Vi finder det glædeligt, at der er foreslået en enkel og gennemskuelig model, at

der er tilført nye midler til museumsområdet, og at der er særligt fokus på børn og unge.

Vi takker samtidig for muligheden for at deltage i denne høring. Uagtet de nævnte og andre

positive elementer i lovforslaget, ønsker Museum Salling således at rette opmærksomhed

på følgende:

1. Vurderingen, og den deraf følgende placering i kategorierne 1 til 5 for henholdsvis kunst-,

natur-, og kulturhistoriske museer, sker ikke på samme præmis. En vurdering der ligger til

grund for en fælles kategorisering bør ske på samme grundlag.

2. Vi finder det meget problematisk, at vi som et museum med tre museale ansvarsområder

- kunst-, natur-, og kulturhistorie inkl. arkæologisk ansvarsområde, får et grundtilskud ud fra

en kategorisering på 1. Derved står vi til at modtage det samme tilskud til fire forskellige

samlinger – og dermed også fire gange så mange samlingsgenstande – som et museum i

kategori 1 med ét musealt ansvarsområde.

3. Vurderingen af Museum Sallings samlinger som værende kategoriseret som kategori 1

samlinger er også uforståelig. Museets naturhistoriske samling og ansvarsområde er i skri-

vende stund central i nomineringen af Fur/Mors til Unesco Verdensarv – med støtte fra

Slots- og Kulturstyrelsen. Museets kunsthistoriske samling består af værker fra hele Dan-

mark og fra kunstnere fra hele Danmark – og har som det eneste kunstmuseum nyrealisme

og det ekspressive landskabsmaleri som ansvarsområde. Museets tre retrospektive kunst-

samlinger relaterer sig til kunstnere, som har haft deres barndom/ungdom på Skive-egnen

– men ikke deres voksenliv og kunstneriske oeuvre.

23. august 2024

Vi håber vores betragtninger kan indgå i den forstående beslutningsproces.

Venlig hilsen

Per Lunde Lauridsen

Museumschef

T: 9915 6870

M: 2254 5188

[email protected]

Museum Salling · Kisumvej 32, Rønbjerg, 7800 Skive

T: 9915 6845 · E: [email protected] · museumsalling.dk

Side 1/1

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

[email protected]

Silkeborg d. 20.08.2024

Høringssvar vedr. Museumsreformen 2024.

Hermed Museum Silkeborgs høringssvar vedr. forslaget om ny museumslov. Over-

ordnet kan Museum Silkeborgs kommentarer deles op i 3 generelle hovedpunkter

samt en opsummering, der viser hvorledes Museum Silkeborg rammes uheldigt af

flere af reformens effekter.

Man har ryddet op i gamle vilkårlige tildelinger af tilskud, blot for at etablere en ny for

form for vilkårlighed. Størstedelen af statstilskuddet tildeles nu på baggrund af et skøn, og

Museum Silkeborg mener, at der er begået fejl i museets indplaceringen som lokalmuseum.

På gådefuld vis er museumsreformen endt med at cementere en ny form for vilkårlighed

i stedet for den gamle, man ville til livs. Objektive og gennemskuelige kriterier skulle

afgøre, hvordan statstilskuddet skulle fordeles. Desværre er det ikke blevet resultatet.

Hele 2/3 af statstilskuddet gives på baggrund af et skøn, der placerer museerne i 5 kate-

gorier, angiveligt efter samlingens betydning, med stor vægt på hvor samlingen geo-

grafisk kommer fra. Vi har dog ikke kunnet få nogen forklaring på, hvorfor det enkelte

museum lige er havnet i den kategori det er, og det har heller ikke været muligt at få

aktindsigt i grunden til indplaceringen. Følgende 20 ord er argumentet for Museum

Silkeborgs indplacering i kategori 1:

Samlingen er indsamlet i Silkeborg Kommune.

Samlingen består af kulturhistoriske genstande med Tollundmanden, som har høj

betydning for dansk kulturarv.

For det første er det rystende, at disse 20 ord bliver bestemmende for tilskudsindplace-

ringen, rangordningen og dermed udviklingspotentialet for Museum Silkeborg. Det er

oplagt, at den, der har skrevet ordene hverken beskriver museet, dets samling eller dets

arbejdsfelter i det hele taget. Dernæst er det uforståeligt, at man i sætningen efter at

have karakteriseret Tollundmanden, som havende

høj betydning for dansk kulturarv,

kan

komme frem til at museet skal placeres i kategori 1 og dermed kun menes at være af

lokal betyd

Der er også taget stilling til, om samlingen

overordnet set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller betydning, som kan place-

re samlingens betydning i en højere kategori end det geografisk afgrænsede indsamlings-

. Men Tollundmanden, der er verdens mest berømte og ikoniske moselig, og

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ellingkvinden, som vi også udstiller og formidler, vurderes tilsyneladende ikke til at

rumme denne

særlige værdi, kvalitet eller betydning.

Det er oplagt, at der må være tale om en fejl og det er vigtigt hurtigst at få rettet den, hvis

ikke det skal være ødelæggende for det arbejde, vi har lavet med at formidle moseligene,

deres kulturhistoriske betydning og deres historie på museet i årevis.

Sidst men ikke mindst er hele princippet om, at det er museets samling og dens her-

komst, der er afgørende for indplaceringen i kategorier, problematisk. Museer HAR sam-

linger, men de ER ikke deres samling. Samlingens værdi er heller ikke betinget af hvor

den stammer fra, men hvilken betydning hvilken impact - den har på samfundet. Pyra-

miderne er f.eks. også lokale, men hvem vil sige, at de kun har lokal betydning? Endelig

er det ikke selve samlingen, men hvordan museet arbejder med samlingen og ikke-

materielle dele af kulturarven, der gør museet relevant for sin omverden.

Den fjerdedel af statstilskuddet der gives som en variabelt incitamentsbaseret tilskud er en

direkte omvendt Robin Hood, der giver ekstra til de i forvejen bedst stillede, bedste besøgte

og i forhold til demografi og turiststrømme - bedst beliggende museer. Desuden er måden

man vælger at tælle brugere på forældet.

I museumsreformen træder man sandelig nye veje. Museerne skal ikke alene konkurrere

med Netflix, sommerlande, z

, biografer, festivaler, teatre og hvad der ellers kæmper

om vores opmærksomhed og tid. Museerne skal nu også konkurrere indbyrdes. I den

forbindelse synes man, at det er en fair kamp at lade de fattigste og mindst privilegerede

museer kæmpe mod de allerstørste, statsstøttede museer om ca. ¼ af statens samlede

tilskud til museer.

Faktum er, at når der tælles i absolutte besøgstal mv., så der er nogle museer, der har

langt større muligheder for at vinde disse incitamentsmidler end andre. Der er ikke tale

om en reel eller fair konkurrence. Et museum i Aarhus, København, Odense eller Aalborg

har eksempelvis langt flere skolebørn at trække på fra skolerne i deres kommuner, end

vi har i den tyndere befolkede Silkeborg Kommune, hvor ikke alene antallet af børn er

mindre, men hvor også den trafikale infrastruktur, er mindre udviklet. Nogle museer har

bare bedre vilkår end andre, idet de ligger i eller ved de større byer, er heldigt placeret i

forhold til turiststrømmene eller har en trafikal infrastruktur, der gør det lettere at kom-

me frem. Det giver dem mulighed for høje besøgstal og store entréindtægter. Vi synes

godt, man kan spørge sig om det i virkeligheden ikke burde være fortjeneste nok, at de

har disse indtjeningsmuligheder? Er det rimeligt, at staten oven i købet giver dem en

bonus for at være heldige og privilegerede?

Det er også svært at forstå, at man i en reform, der burde pege fremad, vælger et for-

ældet brugerbegreb, der stammer fra 1800- og 1900tallet. Digitale brugere tælles ikke

med i besøgstallet. Vi har hørt argumenter, der siger, at det kan man ikke måle, men det

er forkert. Streamingplatforme og podcastapps har tællere, der kan vise hvor mange der

lytter eller ser med. Besøgssteder i landskabet kan ligeledes forsynes med tællere det

har Museum Silkeborgs besøgsstationer. Vi mener derfor, at det er tid at gøre op med

det gammeldags brugerbegreb og også i tilskudsstrukturen anerkende, at der i 2024 og

fremover er flere måder at have publikum/brugere på.

Endelig har man besluttet, at den dårligst performende halvdel af museerne slet ikke

kan være med i konkurrencen. Ingen arme, ingen kager, som man siger. På den måde

sikrer man, at den bedste halvdel af museerne kan distancere sig endnu mere til deres

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

mindre heldige kolleger. I forvejen er de mindre museer bagud på point i forhold til at

tiltrække publikum og eksterne midler, og nu sætter reformen turbo på den effekt, og

det peger ikke i retning af gode museer med udviklingsmuligheder i hele landet. Hvis

man overførte den model til den kommunale udligningsordning ville det betyde at kom-

muner som Gentofte og Frederiksberg vil være dem, der høstede den største del af blok-

tilskuddet, mens eksempelvis Guldborgsund og Hjørring måtte afgive.

Vores forslag skal være, at man, når det drejer sig om besøgende og børn og unge, i ste-

det for absolutte tal, bliver bedømt på hvor stor en andel af de turister, indbyggere og

børn, der er i området, man får fat i. Det vil stille museerne i provinsen lidt bedre og

være en mere retfærdig model. Endelig synes vi, at man bør skrotte princippet om, at

den dårligste performende halvdel af museerne ikke kan få incitamentsmidler for den

indsats, de yder. Det vil være de museer, der har mest brug for støtte. Hvorfor ikke lade

disse midler være en pulje, der kan hjælpe de museer der har de dårligste vilkår, så de

også trods mere ugunstige forhold kan udvikle sig? En gæst er dog en gæst og bør

tælle lige meget om man har 30.000 eller 300.000 af dem.

Arkæologien er som klinisk fjernet fra museumsloven. Ikke alene gives der ikke et tilskud til

det arkæologiske beredskab. Omsætningen må heller ikke tælle med under indtægterne.

Det er uforståeligt og uforklaret hvorfor.

Det man i reformen kalder en generationsinvestering i vores fælles fortælling gælder til-

syneladende ikke de første 15.000 år af vores historie. På trods af, at alle arkæologiske

museer i landet, i en fælles skrivelse, klart har gjort ministeren opmærksom på, at det er

nødvendigt med et statsligt tilskud til det arkæologiske beredskab, som museerne selv

skal betale, så er det ikke sket. Tværtimod er arkæologien som klinisk fjernet i reform-

udspillet. Selv omsætningen fra den bygherrefinansierede arkæologi er fjernet som en

del af museernes indtægt og kan dermed ikke tælle med i de variable incitamentspara-

metre, på trods af at arkæologiens omsætning altid har været en del af museernes sam-

lede økonomi og på trods af, at omsætningen er skabt ved løsningen af en museal kerne-

opgave. Hvorfor man har valgt det, er uforståeligt og uforklaret. Til sammenligning må

fondsmidler gerne tælle med, hvilket er skævvridende og underligt.

Opsummering af hvorledes Museum Silkeborg rammes af reformen:

Museum Silkeborg er i udpræget grad blevet Sorteper i reformen idet flere faktorer

rammer uhensigtsmæssigt.

Museum Silkeborg bliver ramt uheldigt af reformen på flere måder. Det mest graverende

er, at vi fejlagtigt indplaceres som lokalt museum på trods af, at vi forsker i og formidler

verdens mest fantastiske moselig Tollundmanden et fund som fascinerer og interes-

serer hele verden. Både forskning og formidling foregår på højt niveau og i samarbejde

med internationale samarbejdspartnere. Også på andre områder f.eks. arbejdet med

Dansk papirhistorie og Steen Steensen Blicher rækker vi ud over den lokale sfære.

Vi belønnes ikke for de 35.000 - 37.000 gæster der finder vej til vore afdelinger i Silke-

borg, da vi her ikke hører til blandt de 50% bedst besøgte museer. Vi belønnes heller

ikke for igennem en årrække at have arbejdet med kulturhistorisk formidling igennem

formidlingsstationer ude i landskabet og igennem podcasts. Både digitale besøg og

besøg på formidlingsstationerne kan vi tælle, og de udgør over 60.000 årligt, og så har vi

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

endda ikke talt seerne til de mange dokumentarer med, der i vidt omfang laves i sam-

arbejde med udenlandske tv-selskaber og også sendes internationalt. De digitale bru-

gere og motionisterne, der får en kulturhistorisk oplevelse ude i landskabet, honoreres

vi ikke for i den nye museumslov. Ydermere må vi se os frataget arkæologiens omsæt-

ning i beregningen af vore indtægter. Arkæologien udgør mellem 1/3 og 1/4 af vores

omsætning, og uden den reduceres vi, også på indtægtssiden, til en lilleput, så vi heller

ikke her kommer i bedste halvdel.

Vi rammes også af behovet for at gøre op med den gamle tilskudsstruktur, der ofte var

tilfældig. Der var dog nogle tilskud, der var begrundet i konkrete aftaler. Det gælder de

statstilskud, der blev lagt sammen i forbindelse med den fusionsbølge, der ramte muse-

erne ved kommunalreformen i 2007. Her indgik det i forhandlingerne, at to sammen-

lagte museer kunne beholde begge museers tilskud, hvis de fusionerede til et. Nu sidder

vi i en situation, hvor vi stadig har begge de museer, der indgik i fusionen, men kun får ét

tilskud på laveste niveau. Vi skal imidlertid stadig skal drive og vedligeholde samme

mængde museum.

Endelig rammes vi af, at den ikke ubetydelige udgift der er, ved at opretholde et arkæ-

ologisk beredskab, behandle danefæ mv., ikke kompenseres fra statslig side.

Vi mener således at Museum Silkeborg ender i et ufortjent limbo, som Sorteper i reform-

udspillet. Som minimum mener vi, at museets indplaceringen bør genovervejes, da det

må være resultat af en regulær fejl. Den politisk betingede støtte, (som kun udgør

300.000) bør også kraftig forhøjes med baggrund i, at vi, af ovennævnte grunde, rammes

i særlig grad.

Med venlig hilsen

Martin Jakobsen, formand

Ole Nielsen, direktør

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

MUSEUM SØNDERJYLLAND

SEKRETARIATET

AASTRUPVEJ 48 A | DK-6100 HADERSLEV

T +45 65 370 700

Kulturministeriet

kum@kumdk

20.08.2024 AJ

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af museumsloven

Museum Sønderjylland MSJ har modtaget udkastet til en ændring af

museumsloven og ønsker i den anledning at afgive følgende høringssvar:

a) §2: Museernes opgaver moderniseres, så de fremover består af

samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling.

Hertil bemærkes:

Museum Sønderjylland bifalder denne forenkling. Reduktionen af

samlingsområdets tre søjler til én er en logisk konsekvens af de senere

års udvikling og modsvares fint af den prioritering af samlingerne, der er

udtrykt i begrundelsen for grundtilskuddet.

b) §13 a: En ny tilskudsmodel, der består af et differentieret grundtilskud

i fem kategorier (1-5), et variabelt tilskud på baggrund af museernes ind-

placering på fire tilskudsudløsende parametre samt evt. et

prioritetstilskud.

Hertil bemærkes:

Museum Sønderjylland bifalder, at Staten med den foreslåede tilskuds-

model vedkender sig sit ansvar for Danmarks kulturarv. Inddelingen af

museerne i fem kategorier er et godt greb. MSJ foreslår, at der foretages

en præcisering af de fem tilskudsniveauer, således at de bliver mindre

åbne over for fortolkning i administrationen af ordningen.

Museum Sønderjylland bifalder også grundlæggende indførelsen af fire

parametre i det variable tilskud, herunder den stærke prioritering af

børn og unge.

Specifikt i forhold til

børn og unge

bemærkes:

I den politiske aftale hedder det, at museerne skal belønnes for at nå ud

til børn og unge og være en central del af deres skoleundervisning.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Museum Sønderjylland mener, at denne intention taler for en skarpere

afgrænsning end en simpel optælling af børn under 18 år.

Hvis museerne skal tilskyndes til opgaven med at tage et dybt ansvar for

de unges demokratiske dannelse, således som det stærkt fremhæves i

præamblen i den politiske aftale, og hvis museerne skal belønnes for at

trække skolerne ind på museerne og museerne ind på skolerne, bør de

også måles på denne evne.

Museum Sønderjyland foreslår derfor, at museernes performance i

parameteren

børn og unge

måles med en formel, der samvægter

følgende to tal:

Antallet af børn og unge, der besøger museet

Antallet af deltagere i forløb, der er rekvireret af skoler og

uddannelsesinstitutioner.

Forslaget indebærer, at 18 års-grænsen i kategori 2 bortfalder, således

at 19 og 20-årige på ungdomsuddannelserne og unge på de

videregående uddannelser tælles med. Museernes indsats for at være

relevante for uddannelserne bør være uafhængig af 18-års-grænsen.

I det foreslåede §13, stk. 6 nr. 1 omtales den type af besøgende, som

medtages i parameteren

besøgstal,

som

”besøg i udstillingen”.

MSJ er

enig i hensigten om at undgå den uhensigtsmæssige adfærd, som kan

opstå, hvis alt for mange uformelle besøg tælles med, men vi foreslår

alligevel, at der findes en formulering, der også omfatter gæster på

frilandsmuseer og museer og besøgssteder, der primært formidler

landskaber.

I det foreslåede §13, stk. 6 nr. 3 er typen af indtægter, som medtages i

parameteren, ikke helt klart. MSJ foreslår, at det begrænses til:

entréindtægter, tilskud fra kommuner, EU-tilskud samt salg af

museumsfaglige af konsulent- og tjenesteydelser. Sidstnævnte kategori

er vigtig, fordi den styrker museernes incitament for at deltage i

kommunale kulturarvsprojekter, forskning udført for virksomheder og

organisationer og konserveringsopgaver bestilt af eksterne.

Forskning er defineret som fagfællebedømte forskningspublikationer.

MSJ bifalder denne afgrænsning, men foreslår, at det tydeliggøres, at

forskning som hidtil defineres med udgangspunkt i det almene

forskningsbegreb med afsæt i OECD’s begreber om forskning

udvikling.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Nogle museer, herunder Museum Sønderjylland, har staten som

hovedtilskudsyder. Det er uklart, om dette medfører en tættere opfølg-

ning ud over det risikobaserede tilsyn, f.eks. på virksomhedsmøder. MSJ

anbefaler, at de årlige virksomhedsmøder mellem SLKS og museer med

højt statstilskud fastholdes.

c) §14: Nye minimumskrav for statsanerkendelse. Herunder lempede

krav for museer beliggende på mindre øer.

Hertil bemærkes:

Museum Sønderjylland bifalder de nævnte minimumskrav, men

bemærker, at minimumskravet for forskning (én publikation hvert tredje

år) er for lavt til at optretholde en rimelig rutine og en sund kultur

omkring forskningen på museerne.

I øvrigt foreslår Museum Sønderjylland, at der i §14 vedr. kravene til

statsanerkeldelse pointeres, at også naturhistoriske museer skal

indberette genstande til centrale registre, også selvom disse ikke føres

af Kulturministeren.

d) §17 b: Ny udviklingspulje. Ansøgningsberettigede museer, vilkår m.v.

fastsættes ved bekendtgørelse.

Hertil bemærkes:

I den politiske aftale foreslås det, at puljen skal være forbeholdt museer

på trin 1-3. Hvis dette bliver til virkelighed, vil det afskære museerne på

trin 4 og 5 ikke bare fra at søge puljerne, men også fra at deltage i

samarbejdsprojekter med støtte den statslige udviklingspulje. Forslaget

modarbejder altså lovens § 14, stk. 1, nr. 7 vedrørende museernes

forpligtelse til at indgå i samarbejde med andre statsanerkendte museer.

MSJ mener i øvrigt, at forslaget er uhensigtsmæssigt, fordi de store

museer ofte har specialiserede kompetetencer og volumen, der kan

styrke samarbejdsprojektrerne og dermed det samlede museumsvæsen.

e) §§19-20: Et nyt uvildigt nævn (museumsnævnet), der tildeles

kompetence til at træffe afgørelser om statsanerkendelser og

tilbagekaldelser af statsanerkendelser, indplacering i grund-

tilskudskategori samt håndtering ved fusion/spaltning.

Hertil bemærkes:

Eftersom museerne indplaceres på fem trin ud fra samlingens betydning,

er det afgørende, at museumsnævntet har de kompetencer, der kan

fastholde dette fokus. Museumsnævnet bør i overvejende grad være

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

besat med personer med kompetencer inden for samlingsudvikling og

forvaltning af kultur- og naturarv. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at

medlemmerne kommer fra universiteter eller turismeverdenen, hvor

samlinger spiller en underordnet rolle.

Museum Sønderjylland anbefaler, at museumsnævnet, før det træder i

kraft, udstyres med en mere deltaljeret beskrivelse af kriterierne for de

fem trin.

Museum Sønderjylland mener desuden, at museumsnævnet skal have

adgang til kvalitative data vedr. museernes samlinger. Derfor foreslår

Museum Sønderjylland, at Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger

bibeholdes. De statistiske indberetninger alene vil ikke være

tilstrækkeligt grundlag for at vurdere samlingernes betydning.

AXEL JOHNSEN

DIREKTØR, PH. D.

D +45 65 37 08 10| M +45 30 80 26 95

[email protected]

MUSEUM SØNDERJYLLAND

AASTRUPVEJ 48 A| DK-6200 - HADERSLEV

T +45 65 37 07 00

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

23. august 2024

Til Kulturministeriet

Høringssvar ”Forslag til lov om ændring af museumsloven”

Administration

Hermed Museum Vestsjællands høringssvar til museumsreformen.

Indledningsvist skal det pointeres, at vi finder det godt, at der er landet en

museumsreform og meget positivt, at der tilføres flere midler til området. Der

har været talt om museumsreform gennem snart flere år, så det er også godt, at

der nu er kommet en afklaring og dermed ro om en væsentlig del af museernes

basisdriftsmidler. Vi ser dog nogle udfordringer i de modeller, der er valgt til

beregning af statstilskud fremover.

Museum Vestsjælland i forhold til museumsreformen:

I forhold til museets statstilskud i den nye reform, er Museum Vestsjælland

indplaceret på grundtrin 2 svarende til 2,5 mio. kr. i basistilskud. Dertil kommer

incitamentstilskuddet, der af Slots og kulturstyrelsen er beregnet til 1 mio. kr.

(for 2025). Oven i dette tildeles museet et politisk prioritetstilskud på 6.5 mio. kr.

Derved ender museets samlede statstilskud på 10 mio. kr., hvilket svarer til

niveauet for det nuværende statstilskud.

Beregningsgrundlaget for museets nuværende statstilskud stammer tilbage fra

31.12.2012, hvor 5 statsanerkendte museer fusionerede. De enkelte museers

eksisterende statstilskud blev alle, efter aftale med Slots- og Kulturstyrelsen

(den daværende Kulturarvsstyrelse), overført til Museum Vestsjælland. Dertil

kom et tilskud fra det tidligere Vestsjællands Amt til Odsherreds Kunstmuseum,

som i en årrække blev udbetalt til museet via Odsherreds Kommune. I de

seneste år, er også dette driftstilskud udbetalt direkte fra staten som en del af

det samlede statstilskud.

Høringssvar i forhold til lovforslaget:

1. Modellerne for beregning af statstilskud tager ikke højde for de

tværkommunale museer.

Museum Vestsjælland er et resultat af en af landets største museumsfusioner.

Museet dækker 6 kommuner og knap 40% af Sjælland. Bag fusionen lå bl.a. et

Museum Vestsjælland

Odsherreds Museum

Malergården

Odsherreds Kunstmuseum

Bakkekammen 45

Holbæk Museum

Kalundborg Museum

Sorø Museum

Slagelse Museum

Ringsted Museum & Arkiv

Flakkebjerg Skolemuseum

Skælskør Bymuseum

Fællesmagasinet Ugerløse

SEKRETARIAT

Forten 10

4300 Holbæk, Danmark

T +45 5943 2353

[email protected]

CVR: 32 68 97 60

vestmuseum.dk

1/3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

politisk ønske fra skiftende kulturministre om større og mere robuste og fagligt

bedre funderede museer. Udmeldingen både fra politikere og embedsværk var,

at statstilskuddene fra de fusionerede museer skulle overtages af det ”nye”

museum. Modellerne for grundtilskud i lovforslaget tager ikke højde for dette.

Hvis museerne ikke var fusioneret, ville de 5 ”gamle” museer således samlet set

få 7,5 millioner i grundtilskud forudsat at de alle blev indplaceret på trin 1.

Vi er derfor taknemmelige for det politisk prioriterede tilskud, som vi antager er

tildelt som kompensation for ovennævnte ”mangler” i modellen. Men vi er usikre

på fremtiden for prioritetstilskuddet.

2. Usikkerhed om prioritetstilskuddet

Prioritetstilskuddet udgør i modellerne 65% af Museum Vestsjællands

statstilskud. Ifølge lovforslaget skal prioritetstilskuddet evalueres efter 5 år, men

det fremgår ikke hvordan eller efter hvilke kriterier. Således er der for museet en

usikkerhed om fremtiden for en meget stor del af museets statstilskudsmidler.

3. Indplaceringen i forhold til grundtilskud

Rangordningen af museerne på forskellige grundtrin efter samlingernes

betydning er en ny måde at opdele de statsanerkendte museer. Museerne har

fået adgang til oversigten over indplaceringerne og de medfølgende noget

kortfattede argumenter herfor. Vi finder både kriterierne og argumenterne for

indplaceringerne svære at gennemskue – herunder indplaceringen af Museum

Vestsjælland på trin 2.

4. Arkæologien mangler

Samtlige arkæologiske museer i Danmark gik tidligere på året sammen om en

fælles henvendelse til Folketingets Kulturudvalg og til kulturministeren.

I skrivelsen redegjorde museerne for, hvorfor de arkæologiske museer bør

havde et særligt tilskud for at kunne opretholde det arkæologiske beredskab i

hele Danmark. Den nye reform tager ikke højde for det arkæologiske

myndighedsarbejde og arbejdet med de første godt 15.000 år af landets

historie. Varetagelsen af det arkæologiske ansvar - herunder opretholdelsen af

et arkæologisk basisberedskab og danefæbehandling- udgør en ikke ubetydelig

del af museets driftsomkostninger. Det er omkostninger, der ikke dækkes af

overheadet på de bygherrebetalte udgravninger, men denne opgavevaretagelse

afspejles ikke i modellerne for beregningen af statstilskud i museumsreformen.

Samtidig kan vi konstatere at indtægterne for arkæologien ikke må tælle med i

beregningen af den incitamentsbaserede del af statstilskuddet.

5. Incitamentstilskuddet – ulige rammevilkår

Museerne har ikke ens rammevilkår eller muligheder som følge af geografi,

demografi og turismemønstre. Museum Vestsjælland driver museer i 6

kommuner. Det er med til at sikre borgernære kulturtilbud i vores del af

Danmark, men det er dyrt at drive mange små museer i en spredt geografi.

Samtidig har vi ikke de samme muligheder for store entreindtægter og meget

2/3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

høje besøgstal, som museerne i de store byer og turistområder.

Vi mener derfor, at både museets samlede besøgstal og antallet af børn og

unge på museet skal ses i forhold til demografien og eventuelt også antallet af

turister i det pågældende museums ansvarsområde. På den måde har alle

landets museer en reel mulighed for at få del i incitamentstilskuddet uanset den

geografiske placering og den lokale demografi. Målet må være, at alle borgere

herunder børn og unge i Danmark har adgang til et godt museumstilbud.

Museerne bør belønnes, hvis de i forhold til de demografiske rammer og

muligheder formår at tiltrække en stor procentdel børn og unge og andre

borgere. Hvis man ikke tager ovennævnte hensyn, vil det resultere i en

yderligere skævvridning mellem de større byer og provinsen, hvor sidstnævnte

endnu en gang bliver forfordelt.

6. Samlet betragtning af tilskudsstrukturen

Som vi indledningsvist bemærker, er det meget positivt, at der tilføres flere

midler til området. Vi kan dog også konstatere at modellerne for tildeling af

tilskud betyder, at Region Sjælland tilsyneladende bliver forfordelt i forhold til de

nye midler. Region Sjælland er i forvejen den region, der modtager mindst i den

samlede statslige kulturstøtte per borger (330 kr. i 2019). Modellerne for

statstilskud betyder, at Region Sjælland samlet set får 4% af de nye midler til

statstilskud, hvilket er langt mindre end de øvrige regioner. Modellen forstærker

således skævvridningen af den statslige kulturstøtte på landsplan.

7. Udhuling af statstilskuddet fremover?

Museum Vestsjælland finder det positivt, at det fremover bliver muligt for flere

museer at opnå statsanerkendelse, ligesom vi også finder det rimeligt, at

museer kan fratages statsanerkendelsen, hvis de ikke lever op til kravene.

Museumsreformens beskrivelse af hvad der skal til for at opnå

statsanerkendelse, er dog noget uklar. Vi er bekendt med at flere gode

kollegaer står på spring for at ansøge om statsanerkendelse. Hovedparten af

kommende statsanerkendte museer vil formodentlig være at finde i kategorien

specialmuseer og ikke lokalmuseer. Af grundtrinsmodellen kan vi se, at

specialmuseerne ender på de højere trin (3 eller højere). Eftersom der i

lovforslaget ikke er lagt op til en dynamisk ramme for statstilskud, vil tilskuddet

til nye statsanerkendte museer skulle finansieres inden for den samme

økonomiske ramme, som de nuværende statsanerkendte museer skal dele. Da

grundtilskuddet som minimum skal ligge på 1,5 millioner, vil det betyde en

gradvis udhuling af statstilskuddet og stor usikkerhed omkring det samlede

statstilskud for museer, der ligger på grundtilskud 2 eller højere.

Med venlig hilsen

Steen Kyed, Bestyrelsesformand og Eskil Vagn Olsen, Museumsdirektør

3/3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

+45 86 12 97 77

[email protected]

naturhistoriskmuseum.dk

Wilhelm Meyers Allé 10

8000 Aarhus C

20. august 2024

Høringssvar vedr. indplacering af Naturhistorisk Museum Aarhus

grundtilskud ifm. forslag til lov om ændring af Museumsloven

Naturhistorisk Museum Aarhus hilser en museumsreform velkommen.

Hensigten at tage initiativ til reformering og styrkelse af museumsområdet ser vi positivt på.

Vi har dog indvendinger til placeringen af Naturhistorisk Museum Aarhus i grundtilskudskategori 3.

Indplaceringen harmonerer ikke med museets museumsfaglige speciale, samfundsbetydning, og

samlingernes internationale betydning og anvendelse.

I Slots-og Kulturstyrelsens faglige indplacering af museet argumenteres således:

”Samlingen

indsamlet nationalt. Samlingen vurderes at være kategori 3 bl.a. pga. naturhistoriske præparater,

som stammer fra danske dyrearter, som ikke længere lever i Danmark.”

Det er korrekt, at Naturhistorisk Museum Aarhus registrerer, bevarer, forsker og formidler

naturhistoriske præparater, som stammer fra danske dyrearter, som ikke længere lever i Danmark,

men

beskrivelsen er langtfra dækkende

for landets største naturhistoriske museum under

Kulturministeriet, næst efter Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

Som det eneste statsanerkendte museum i Danmark varetager Naturhistorisk Museum Aarhus det

museumsfaglige speciale

’Danmarks

natur’.

Landets øvrige statsanerkendte naturhistoriske museer arbejder enten med samlinger af specifik

faglighed, som f.eks. palæontologi, eller med fokus på regionale eller lokale indsamlinger.

Naturhistorisk Museum Aarhus indsamler og forsker i biologisk materiale fra alle landsdele af

Danmark. Museets museumsfaglige speciale er centralt for forståelsen af Danmarks udvikling og

fælles fortællinger som folk, mennesker og naturen som grundlag for vores eksistens.

Samlingerne dokumenterer ændringer i vores naturhistorie, og naturen er selve fundamentet for

vores identitet og kultur

–

navnlig via det fiskeri og landbrug, vi som folk og nation er opstået og

præget så dybt af. Kultur- og naturforståelse er derfor uadskillelige begreber af afgørende national

betydning

–

navnlig i en fremtid, der stiller øgede krav til sameksistens mellem mennesker og natur.

Naturhistorisk Museum Aarhus er derfor en central kulturinstitution i det danske

museumslandskab og bærer et afgørende nationalt ansvar for samlingsudvikling, vidensudvikling

og formidling af dansk natur.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Museumsfagligt speciale og samlingernes samfundsbetydning

Samlingerne og forskningen på Naturhistorisk Museum Aarhus dokumenterer og analyserer, hvordan

dansk natur er forandret de sidste 150 år. En afgørende periode, hvor vi er gået fra at være et relativt

ekstensivt landbrugsland over et industrisamfund til et højteknologisk videnssamfund. Museets

samlinger sætter den danske naturs udvikling i europæisk og globalt perspektiv. Dette er essentielt

for at forudse, hvordan biodiversiteten vil udvikle sig i fremtiden i takt med de stigende

menneskelige påvirkninger. Museets samlinger er således af afgørende betydning for viden om dansk

naturarv og af stor forskningsmæssig værdi som både historisk og nutidig reference.

Museets ansvarsområde og museumsfaglige speciale er

’Danmarks natur’.

Naturen har været under

forandring siden sidste istid, men specielt siden starten af den industrielle revolution har

forandringerne været eskalerende. Samlingerne, forskningen og formidlingen på Naturhistorisk

Museum Aarhus belyser disse ændringer, deres samfundsmæssigt konsekvenser, og betydning for

mennesker og samfund. Ved at bruge samlingerne sammen med de nyeste analytiske og tekniske

metoder bidrager museet afgørende til ikke blot at belyse fortidens og nutidens ændringer, men også

at forudse mulige fremtidige scenarier. Behovet for denne viden er stærkt stigende, bl.a. hos

rådgivere til beslutningstagere for nationale, bæredygtige samfundsforandringer.

Geografisk ansvarsområde for indsamling

Samlingerne er indsamlet med hovedvægten (ca. 75%) fra Danmark. Den øvrige del er indsamlet i

resten af Europa og den øvrige verden. Specielt for Danmarks terrestriske og ferskvandsbiologiske

fauna har museet en unik geografisk og tidsmæssig dækning af høj international værdi og unik

forskningsmæssig betydning.

Nøgletal for samlingerne

Naturhistorisk Museum Aarhus har i samlingerne estimeret minimum

2 mio. museums-genstande,

omtrent samme antal som i samlingerne hos Nationalmuseet. Heraf er ca. 450.000 digitalt registreret

i det internationale samlings- og registreringssystem Specify. Disse data er offentligt tilgængeligt via

Global Biodiversity Information Facility (GBIF). Herfra blev museets

data downloadet 14.000 gange

alene i 2023. Naturhistorisk Museum Aarhus har som strategisk fokusområde prioriteret registrering

og tilgængeliggørelse af samlingerne og deltager i det danske samarbejde Danish System of Scientific

Collections (DaSSCo), der er en gren af det paneuropæiske Distributed System of Scientific

Collections (DiSSCo). Sidstnævnte er finansieret af EU og har til formål at digitalisere samlingerne på

europæiske naturhistoriske museer som Verdensarv. Derudover har museet pt aktive projekter

finansieret af eksterne fonde, der involverer frivillige borgere i registrering af samlingerne. Museet

har årligt indrapporteret antallet af digitalt registrerede præparater til Kulturstyrelsens

”Danske

museer i tal”, da vi primært oplever efterspørgsel efter data i digitalt format. Fra samlingerne bliver

der

udlånt over 900 museumsgenstande i gennemsnit om året,

hovedsageligt til forskning, men

også til formidling.

Forskningsmæssig anvendelse af samlingerne

Samlingerne anvendes både af museets egne og eksterne forskere i nationale og internationale

forskningsprojekter, og møder således kontinuerlig interesse fra internationale forskningsteams.

Samlingerne benyttes løbende af gæsteforskere, ph.d.-, speciale, og bachelorstuderende fra andre

danske og internationale museer og universiteter. På denne baggrund dannede museets

samlingsdata alene i 2023 grundlag for

44 publikationer i internationale peer-reviewed tidsskrifter,

herunder det højt ansete

Science.

Derudover dannede data i 2023 grundlag for 21 naturhistoriske

forskningspublikationer med samlingsanvendelse i ikke-peer-reviewed tidsskrifter og bogudgivelser.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sammenfatning og anbefaling

Kategori 4 defineres af Kulturministeriet som:

”For

museer i kategori 4 gælder, at deres samling

opfylder kriterierne i kategori 3, og derudover vurderes at have et særligt museumsfagligt speciale

med væsentlig betydning for forståelsen af centrale områder i samfundsudviklingen og vores fælles

danmarkshistorie.”

Med ovenstående beskrivelse af det særlige museumsfaglige speciale for Naturhistorisk Museum

Aarhus (Danmarks natur i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv) er dette kriterium uden tvivl

imødekommet.

Endvidere opfylder museet flere af

kriterierne beskrevet for Kategori 5 ”…

og derudover har

samlingen international betydning, herunder kontinuerlig international interesse. Det vil sige, at

samlingen er genstand for international forskning og/eller udlån til udenlandske udstillinger og er

delvist indsamlet internationalt.”

Da museets samlinger er delvist internationale og gentagne danner baggrund for internationale

forskningsprojekter, der i flere tilfælde foregår i direkte samarbejde med museets forskere og som

hvert år resulterer i et højt antal publicerede peer-reviewed artikler, imødekommes også disse

kriterier.

Vi mener derfor, at Slots- og Kulturstyrelsens faglige, skønsmæssige vurdering af Naturhistorisk

Museum Aarhus ikke i tilstrækkelig grad belyser og anerkender museets samlingers nationale- og

internationale betydning samt museets museumsfaglige speciale.

Vi har, som Kulturministeren nævner;

“-

mere end nogensinde før brug for viden og information, vi

kan stole på, i en tid med fake news og filtre og en generationsinvestering i vores fælles fortælling og

fremtid”.

Naturhistorisk Museum Aarhus bør på baggrund af ovenstående faglige redegørelse indplaceres i

grundtilskuds-kategori 4, så den danske naturs betydning også anerkendes og prioriteres i

museumsreformens generationsinvestering i vores fælles fortælling og fremtid.

Med venlig hilsen

Bo Skaarup

Museumsdirektør for Naturhistorisk Museum

* Naturhistorisk Museum Aarhus er et selvejende statsanerkendt naturhistorisk museum og referer

til museumsloven under Kulturministeren. Museet er landets næststørste naturhistoriske museum

efter Statens Naturhistoriske Museum, der hører under Københavns Universitet og således refererer

til Universitetsloven under Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

A .:

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

23. august 2024

Høringssvar om forslag l Lov om ændring af museumsloven

(Gennemførelse af en museumsreform)

Nordisk Konservatorforbund Danmark (NKF-dk) repræsenterer konservatorer, der på tværs af landet

arbejder med bevaring af kunst-, kultur- og naturarv. Vi glædes over at forslaget l ’Lov om ændring af

museumsloven’ er formuleret og udsendt l høring. Det er et afgørende skridt i forhold l at facilitere

udvikling af de danske museer og deres forvaltning. Forslaget indeholder ﬂere gode ltag, men som

repræsentant for specialister i bevaring undrer det os, at vi, sammen med Ins tut for Konservering på

Det Kongelige Akademi og landets bevaringscentre, ikke er inkluderet i høringslisten. Lovforslaget vil få

betydelige konsekvenser for vores medlemmer og kollegaers arbejde på og i samarbejde med de

danske museer og derved bevaringen af kultur- og naturarven i Danmark.

Som rapporten fra arbejdsgruppen om museumsreformen formulerede i 2023, er et museum

grundlæggende deﬁneret af at varetage en samling

. Denne deﬁni on pointerer regeringen og

a aleparterne i a aleteksten fra maj 2024. I den poli ske a ale understreger parterne der l, at det

statslige engagement i museerne er for at sikre, at vi passer på de unikke samlinger, som fortæller vores

historie

og for at opnå de e, er viden om samlingernes nedbrydning og udviklingen af bevarings ltag

et bærende element. De e må betyde, at parterne er bevidste om Danmarks ra ﬁcering af UNESCOs

verdensarvskonven on af 1972, og dermed den statslige forpligtelse l at bevare vores kulturarv - i høj

grad prak sk udført via museerne. Disse præmisser har imidler d ikke fået konkrete rammer i hverken

a aleteksten eller det udsendte lovforslag – og det bekymrer os.

Vi anerkender lovforslagets mål om at gøre ldelingen af stats lskuddet gennemsig gt for de

statsanerkendte museer og stø er, at der sæ es klare rammer for ldeling og fratagelse af

statsanerkendelse. Ud fra et bevaringsfagligt synspunkt har vi imidler d en række bekymringspunkter,

som bør adresseres for at sikre vores fælles kunst-, kultur- og naturarv for frem den:



Museumslovens fem søjler reduceres l tre museale kerneopgaver, hvor de tre søjler

’indsamling, registrering og bevaring’ sammenlægges l kerneopgaven ’samlingsudvikling’

(§2 stk. 1).

Anbefalinger l en reform af statsanerkendte museers opgaver og lskud │ Arbejdsgruppe om

museumsreform 2023, s. 16 linje 1

Museumsreform: En genera onsinvestering i vores fælles fortælling │ Poli sk a ale om museumsreform 2024,

s. 2 afsnit 5

Side 1 af 4

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ved at erne ordet ’bevaring’ fra lovteksten, risikeres det at

bevaringsindsatsen på nogle museer svækkes, idet

samlebetegnelsen ’samlingsudvikling’ ikke tydeligt deﬁneres i

lovteksten og derved lægger op l fortolkning. Den danske

oversæ else af Interna onal Council of Museums (ICOM)

museumsdeﬁni on deﬁnerer et museum som ”…

permanent non-proﬁt ins tu on, der tjener samfundet gennem

forskning, indsamling, bevaring, formidling og uds lling af

materiel og immateriel kulturarv.”

Denne interna onalt

anerkendte museumsdeﬁni on tydeliggør at bevaring og

konservering er en essen el opgave for et museum, hvilket

også afspejles i den for nuværende gældende museumslov

Løsningsforslag:

Der lføjes, i ændring af museumsloven, en paragraf eller et stykke med

deﬁni onsbestemmelser

l kerneopgaverne ’samlingsudvikling’, ’vidensudvikling’ og

’formidling’. Deﬁni onen af ’samlingsudvikling’ indeholder, som minimum, elementerne

’indsamling’ og ’bevaring’ fra ICOMs museumsdeﬁni on.



Statens dri s lskud l de statsanerkendte museer kommer med den nye museumslov l at

bestå af et grund lskud, hvor der i llæg kan udløses et variabelt lskud og et poli sk

prioriteret lskud. Grund lskuddet l de statsanerkendte museer ldeles på trinskalaen 1-5

e er en vurdering af betydning af det enkelte museums samling i henhold l regler bestemt

af Kulturministeren (§13a).

Parterne i den poli ske a ale angiver, at museerne skal sikre, at samlingerne er i den bedst

mulige bevarings lstand og forsvarligt opbevaret

, samt at grund lskuddet afspejler museets

kerneopgaver i forhold l samlingsudvikling

. Der l står der i den poli ske a ale, at det er en

statslig opgave at sikre, at statsanerkendte museer passer på deres samlinger

Et museums samling er kompleks og omkostningerne forbundet med samlingens bevaring

lsvarende kompleks. Faktorer som samlingens størrelse, antal inventarnumre og samlingens

volumen samt materialerne som genstandene, værkerne eller præparaterne består af, har

indﬂydelse på omfanget af bevaringsudfordringen museet står overfor.

Når de e tages i betragtning, vurderer vi, at en ren geograﬁsk baseret betydningsvurdering af

et museums samling er et snævert grundlag for ldeling af et grund lskud, som har l hensigt

at bidrage l at sikre museernes samlinger for e er den. Der l vil en ren betydningsvurdering,

Museumsreform: En genera onsinvestering i vores fælles fortælling │ Poli sk a ale om museumsreform 2024,

s. 2 linje 31-32

Museumsreform: En genera onsinvestering i vores fælles fortælling │ Poli sk a ale om museumsreform 2024,

s. 3 linje 5-3 nedefra

Museumsreform: En genera onsinvestering i vores fælles fortælling │ Poli sk a ale om museumsreform 2024,

s. 4 linje 8-9

Side 2 af 4

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

som ikke er foretaget på baggrund af en lstrækkelig faglig

funderet metode, give anledning l en polarisering af de

statsanerkendte museers vig ghed og rolle i samfundet.

Et museum, hvis samling er vurderet l at have lokal eller

regional betydning, kan desuden både have de samme, færre

eller ﬂere bevaringsmæssige udfordringer, som et museum

med en samling vurderet l at have na onal eller interna onal

betydning. Derudover vil et museums udgi er l bevaring af

samlingen uundgåeligt øges i takt med at samlingen udvikles og

vokser. Et dri s lskud, givet med det formål at sikre de danske

museers samlinger for e er den, må derfor ldeles på et

stærkt fagligt funderet grundlag og på baggrund af ﬂere

parametre end de overﬂadiske skøn, som den aktuelle inddeling bærer præg af.

Løsningsforslag:

En faglig kvaliﬁceret inddeling af de statsanerkendte museers samlinger i

kategorier kan, sammen med en kulturhistorisk, kunsthistorisk og naturhistorisk faglig

betydningsvurdering, ske på baggrund af følgende parametre:

Volumen pr. inventarnummer

Større samlinger kræver mere magasinplads, men derudover er der betydelig forskel

på udgi erne forbundet med at bevare 50 hestevogne frem for 50 ﬂintepilespidser. En

beregning af samlingens gennemsnitlige volumen pr. inventarnummer kan give et tal

på omfanget af den bevaringsopgave museet kan stå overfor.

Ulempe: Ikke alle museer har registreret hele deres samling.

Samlingens bevarings lstand

De statsanerkendte museer har hid l årligt indbere et andelen af deres samling, som

henholdsvis er i formidlingsegnet, stabiliseret, behandlingskrævende og svært skadet

lstand. Disse tal kan sammen med ovenstående parameter anvendes l at vurdere en

museumssamlings bevaringsmæssige udfordringer.

Ulempe: Indberetningen er historisk set for mange museer baseret på et skøn, som

ikke nødvendigvis er underbygget af bevaringsfaglige vurderinger. Skal disse tal

kvalitetssikres må indberetningen for frem den veriﬁceres af en konservator.



Minimumskrav for statsanerkendelse og ldeling af grund lskud (§14).

De nye minimumskrav for statsanerkendelse beror sig på parametre, som der l kan udløse det

variable lskud. Som dligere nævnt indeholder den poli ske a ale præmissen, at

grund lskuddet afspejler museets kerneopgaver i forhold l samlingsudvikling og herunder, at

museerne sikrer, at samlingerne er i den bedst mulige bevarings lstand og forsvarligt

opbevaret. Kravet i stk. 1 punkt 6 om at statsanerkendte museer skal have de nødvendige

kompetencer for at opfylde vilkårene l at varetage de museumsfaglige opgaver, er i vores op k

ikke lstrækkelig speciﬁk. For at sikre at museerne e erstræber bedst mulig bevaring mener

Side 3 af 4

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

vi, at der udover krav om antal besøgende, indtægter og

fagfællebedømte forskningspublika oner, s lles mere direkte

bevaringsfaglige krav.

Løsningsforslag I:

Ved at s lle krav om, at et museum som

minimum skal have en konservator ansat eller, at museet har

en fast a ale med et bevaringscenter, kan den nye museumslov

sikre landets kunst-, kultur- og naturarv på de statsanerkendte

museer. Der kan med fordel skeles l §3 stk. 1 punkt 5 i ’Lov om

stats lskud for zoologiske anlæg’, hvor der s lles

minimumskrav på en fuld dsansat zoolog for at sikre, at

anlægget har den nødvendige faglige viden l at kunne have

dyr i fangenskab (anlæggets samling).

Løsningsforslag II:

For at sikre museernes samlinger for e er den kan der s lles krav l

kvaliteten af bevaringsindsatsen i museets uds llinger og magasiner. En metode l at måle

de e for magasiner er udviklet af BEV*ARV-projektet

og metoden kan videreudvikles l

ligeledes at favne uds llingsarealer.



Der nedsæ es et museumsnævn, som fremover skal agere armslængdeorgan og varetage

ldeling og fratagelsen af statsanerkendelse samt indplacering af museer i de af

Kulturministeren fastsa e lskudskategorier (§§19-20).

Vi hens ller l, at museumsnævnet l alle der vil indeholde mindst én person med

bevaringsfaglige kompetencer l at sikre museernes frem dige bevaringsindsats.

I lyset af ovenstående bekymringer, argumenter og forslag opfordrer vi l, at lovforslaget revideres med

henblik på at fastlægge bestemmelser, som sikrer at den poli ske a ales præmisser om bevaring af

museernes samlinger opfyldes.

På vegne af bestyrelsen og vores medlemmer

Pernille Holm Mogensen

Forperson, NKF-dk

BEV*ARV – Status på opbevaringsforholdene i de statslige og statsanerkendte museers magasiner, og en vej

mod en na onal bevarings- og handlingsplan for kultur- og naturarven i Danmark,

h ps://slks.dk/ﬁleadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturins tu oner/Museer/Tilskud_ l_museer/BEV.AR

V-rapport_Webudgave.pdf

Side 4 af 4

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

23.08. 2024

Til

[email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af Museumsloven

Organisationen Danske Museer (ODM) takker for muligheden for

høringssvar vedr. ovennævnte lovforslag.

ODM konstaterer, at lovændringen i overvejende grad handler om en

gennemgribende ændring af den økonomiske tilskudstildeling i

Museumsloven for nuværende og for kommende statsanerkendte museer.

En lovændring der, over tid, vil have store konsekvenser for den faglige

udvikling af museumslandskab. Høringssvaret er præget her af, i det vi

bemærker, at mange museumstekniske / faglige problemstillinger i

lovarbejdet stadig udestår.

Lovforslaget udstikker rammerne for en ny tilskudsordning, som siden skal

udfyldes. Dels gennem uddybende retningslinjer i form af bekendtgørelser,

som ministeren får bemyndigelse til at udstede, dels, i en senere fase, af det

nye Museumsnævn. Derfor er der en række vigtige spørgsmål, som man

ikke umiddelbart finder svar på i lovforslaget.

Der er således behov for en bred faglig og inddragende dialog omkring de

bekendtgørelser, som endnu ikke er udarbejdet.

ODM konstaterer, at forslaget udviser en vis fleksibilitet, som gør det muligt

løbende at justere tilskudssystemet ud fra de erfaringer som indhøstes

–

derfor finder vi, at den politiske aftale har god balance mellem at søge at

skabe en række objektive kriterier og kvalitative vurderinger, baseret på et

kommende museumsnævns faglige skøn og med mulighed for et vist

politisk indslag gennem prioriteringstilskuddene.

Generelt er det mest påtrængende i lovforslaget uklarheden vedr.

inddelingen af museerne i fem grundtilskuds-kategorier. Det noteres, at

grundtilskuddene kan udgøre 70% af de samlede tilskud til de

Association of Danish Museums

Vartov, Farvergade 27D

1463 København K, Denmark

T + 45 4914 3966

F + 45 4914 3967

[email protected]

www.dkmuseer.dk

Nils M. Jensen

Direktør/Director

M +45 25489328

[email protected]

1/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

statsanerkendte museer, og at den 1. fordeling/vurdering alene foretages af

ministeren/embedsværket. Samtidig kan det konstateres, at det ikke

fremgår klart, hvilke kriterier der er anvendt

–

og hvilke kriterier der i

fremtiden skal anvendes. Der er i lovforslaget kort beskrevet, hvilke

kriterier Museumsnævnet skal anvende, når Museumsnævnet skal

behandle ansøgninger fra museerne om forhøjet grundtilskud, nemlig at det

skal ske på baggrund af betydningen af museets samling, hvilket i meget

kortfattet form er uddybet i bemærkningerne. Om

ministeren/embedsværket har anvendt/skal anvende samme vurdering,

fremgår ikke eksplicit. Vi anfører derfor, at lovforslagets politiske baggrund:

et klart formuleret ønske om klarhed og transparens i støttetildelingen, på

ingen måde kan genfindes i de meget kortfattede kriteriekrav, som

museerne allerede er vurderet ud fra.

Usikkerheden i ovenstående forstærkes af det faktum, at klager over

indplacering, efter lovforslagets præmisser, foreslås først at kunne finde

sted efter en 4-årig periode, hvilket ikke fremmer hverken transparens og

gennemskuelighed.

ODM værdsættes, at børn i fremtiden kvantitativt tæller dobbelt i

incitament-strukturen. Det er dog alene en mindre del af de samlede

tilskud, der fordeles efter disse parametre, og der kan være en risiko for, at

de variable tilskud bliver uforholdsmæssigt bureaukratiske at administrere.

Der udestår en række spørgsmål om de variable tilskudsparametre, som

først afklares med endnu ikke kendte bekendtgørelser. Det er endvidere

usikkert om de baggrunde, der ligger til grund for om de valgte kvantitative

parametre, er de rigtige som incitamenter til at sikre en hensigtsmæssig

museumsudvikling i hele landet. Museumsmiljøet har således undervejs i

lovprocessen peget på, at rent kvantitative parametre kan spænde ben for

det udtalte politiske ønske, at museerne skal arbejde for at nå flere (og

talmæssigt mindre) målgrupper i samfundet. De kvantitative

tilskudsparametre værdsætter ikke en sådan indsats. Vi anbefaler, at det

indføjes i den politiske aftale, at det skal undersøges hvordan også andre

kriterier, der understøtter museernes samfundsengagement, kan indgå i

incitament strukturen.

Der tilføres med reformen ekstra midler til de statsanerkendte museer,

hvilket værdsættes af et museumsmiljø, der i en årrække har fået udhulet de

statslige tilskud. Der hviler dog en bekymring om denne fremskrivning kan

blive efterfulgt af tilsvarende kommunale nedskæringer. Det vides således,

at flere kommuner allerede har genåbnet statsanerkendte museers

budgetter, i forbindelse med overvejelser om tilsvarende at sætte det

kommunale tilskud ned. Vi anbefaler, at der politisk arbejdes for at sikre, at

det ikke sker. Det vil ikke være i lovændringens ånd, hvor der tales om en

”generationsinvestering” i de statsanerkendte museer.

2/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sluttelig, forud for gennemgangen af lovforslaget, kan det konstateres, at

vedr. Museumslovens Kap. 8

–

hvor det arkæologiske arbejdsfelt er

uddelegeret til 27 statsanerkendte museer og hvor arbejdet med Kap. 8 -

nyere tid, varetages af ca. det dobbelte antal kulturhistoriske museer, på

vegne af Slots- og Kulturstyrelsen, ikke nævnes som en økonomisk tilskuds-

indikator i det fremlagte lovforslag. Kap. 8 arbejdet har længe været stærkt

underfinansieret. Vi opfordrer til, at dette forhold inddrages i de afsluttende

forhandlinger om museumsreformen. Ikke mindst fordi der i

bemærkningerne til lovudkastet, i Kulturministeriets bemærkninger

formuleres (afsnit 9): ’ For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen skal

museer med arkæologisk ansvar efter lovens kapitel 8 have de nødvendige

kulturhistoriske og arkæologiske kompetencer samt adgang til tidssvarende

udgravnings-, opmålings-, it-udstyr og faciliteter egnet til håndtering af

arkæologiske fund og prøvemateriale (værksteder m.v.).”

På ODM’s vegne

Claus Kjeld Jensen

Forperson

ODM’s kommentarer

til: Forslag til Lov om ændring af

museumsloven (Gennemførelse af en museumsreform)

Forslag til lovtekst:

§1

§ 2, stk. 1,

ændres »indsamling, registrering, bevaring, forskning og

formidling« til: »samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling«.”

Kommentar:

*Vedr. §2, stk 1, kunne teksten affattes således:

»samlingsudvikling, vidensudvikling og formidlingsudvikling« således at de

tre hovedopgaver er ligestillede og kræver indsats og fokus på udvikling.

Lovtekst:

”§

13 a, stk. 3-7

ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 4.

Kulturministeren bemyndiges i forbindelse med lovens ikrafttræden

til at udstede regler, der indplacerer statsanerkendte museer, der er

statsanerkendt før den 1. januar 2025, i en grundtilskudskategori 1-5, der

bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.

3/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kommentar.

*§13a stk. 4. I det det anerkendes, at der er behov for en

indkøringsperiode, hvor der ikke kan ændres på indplaceringen i

grundtilskudskategorierne

–

ikke mindst for at sikre budgetsikkerhed, må

det samtidig betones, at der er stort behov for meget hurtigt at udfærdige en

tydelig beskrivelse af grundlaget for indplacering på grundtrinene. Det

sidste både af hensyn til det kommende museumsnævns arbejde med at

vurdere nye ansøgere og til sin tid revurdere indplaceringen for dem, der

måtte finde sig fejlplaceret, og af hensyn til de enkelte museer, for at de kan

forstå deres indplacering eller vurdere behovet for at indklage placeringen.

Stk. 6.

Statsanerkendte museer kan tildeles et eller flere variable tilskud på

baggrund af følgende parametre:

1)Besøgstal

2) Besøgstal for børn og unge

3) Indtægter

4) Fagfællebedømte forskningspublikationer.

Kommentar.

*§13a stk 6. Det bør i bemærkningerne til loven

understreges, at der indenfor en kort periode skal findes målemetoder,

således at digitale brugere er del af besøgstals-opgørelsen

Lovtekst:

”Efter

§ 13 a

indsættes:

»§

13 b.

Statsanerkendte museer skal årligt indberette de nødvendige

oplysninger digitalt til Kulturministeriet til brug for fastsættelse af variabelt

tilskud i henhold til

§ 13 a, stk. 6

og til kontrol af opfyldelse af

vilkårene i

§ 14, stk. 1

Indberetningerne skal være ledsaget af en

revisorerklæring.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om:

1) indberetning, herunder frister, og opgørelse af oplysninger efter

stk. 1,

2) dokumentation og kontrol af oplysninger, som er indberettet efter

stk. 1,

3) indberetning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn

med de statsanerkendte museer og til statistiske formål.«”

Kommentar:

*§13b. Ansøgere til statsanerkendelse må forventes at skulle opgive

lignende tal som de statsanerkendte. Det er ikke givet, at disse tal findes i

samme omfang som hos de statsanerkendte museer. Hvordan vil man sikre,

at disse tal er aktuelt sammenlignelige med de statsanerkendte museer (der

opgives på tro og love til Danmarks Statistik)?

*§13b stk. 2. I forbindelse med dokumentation og kontrol af oplysninger

bør der foreligge et enkelt revisionsregime, så museerne ikke pålægges

yderligere bureaukrati - og stigende administrative omkostninger. Det

foreslås derfor, at der i lighed med det indgåede forlig om mediestøtte,

alene aflægges regnskab på en tro- og loveerklæring.

Lovtekst:

4/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

” § 14, stk. 1, nr. 4-6,

ophæves og i stedet indsættes:

»4) Statsanerkendte museer skal som minimum have

a) 10.000 besøgende årligt,

b) 4,0 mio. kr. i årlige indtægter, idet beløbet reguleres årligt og afrundes til

millioner kroner med én decimal, og

c) indgå i samarbejde om produktion af eller selv producere mindst én

fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående afsluttede år, jf.

dog stk. 2.

5) Statsanerkendte museer skal løse opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1,

med høj kvalitet.

6) Statsanerkendte museer skal have de nødvendige kompetencer til at

opfylde vilkårene i nr. 1-12, til at varetage de museumsfaglige opgaver i § 2,

stk. 1, og skal have de nødvendige rammer til at opbevare samlingen

forsvarligt.

§ 14

indsættes efter

stk. 1

som nye stykker:

»Stk.

For museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre end

10.000 indbyggere, er vilkåret i stk. 1, nr. 4:

a) 8.000 besøgende

b) 3,0 mio. kr. i årlige indtægter idet beløbet reguleres årligt og afrundes til

millioner kroner med én decimal, og

c) at museet indgår i samarbejde om produktion af eller selv producerer

mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående

afsluttede år.

Kommentar

*§14 stk.2. I relation til fokus på ø-samfund, med andre

demografiske forudsætninger, kunne det overvejes, at modellen overføres

til kommuner i Danmark med få borgere

15.

Lovtekst:

”I

§ 17 b, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », herunder tilskud til museernes erhvervelser

af værker og genstande«.”

Kommentar.

*§17b, stk 1, 1. pkt.: Denne passus bør bibeholdeset. Netop

tilskud til erhvervelser og genstande er af stor faglig væsentlighed

–

ikke

mindst for kunstmuseerne.

19.

Lovtekst:

»§ 19. Kulturministeren nedsætter et museumsnævn bestående af syv

medlemmer, som beskikkes således:

1) Et medlem efter indstilling fra KL.

2) Et medlem efter indstilling fra Organisationen Danske Museer.

3) Fem medlemmer udpeget af kulturministeren, heraf et medlem fra et

andet nordisk land.

Stk. 2.

Medlemmerne skal tilsammen besidde høj museumsfaglig ekspertise

inden for museernes opgaver, jf. § 2, stk. 1.

Kommentar:

5/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

*§19 stk. 2. Det er væsentligt at tilføje, at medlemmerne ikke blot skal

besidde høj museumsfaglig ekspertise indenfor museernes opgaver,

samlingsudvikling, vidensudvikling og formidlingsudvikling, men også at

de repræsenterer de tre museumsfaglige museumskategorier, kultur-,

kunst- og naturhistorie og museer af forskellig størrelse.

20.

Lovtekst:

»§ 20. Museumsnævnet varetager følgende opgaver:

1) Træffer afgørelse om statsanerkendelse af museer, jf. § 13, stk. 1.

2) Træffer afgørelse om tilbagekaldelse af statsanerkendelse, jf. § 13, stk. 3.

3) Træffer efter ansøgning afgørelse om indplacering af museerne i

grundtilskudskategori, jf. § 13 a, stk. 5.

4) Godkender statsanerkendte museers ansvarsområder og ændringer heri,

jf. § 14, stk. 1, nr. 2, dog ikke opgaver i henhold til lovens kapitel 8.

Stk. 2.

Museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet.

Stk. 3.

Museumsnævnets afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.«”

Kommentar.

*§20: Det bør tydeligt i lovens bemærkninger fremgå, om

paragraffen skal forstås således, at det alene er Museumsnævnet der

forestår statsanerkendelser/ kategoriflytninger (og dermed reelt disponerer

over ca. 70% af den samlede ramme til de statsanerkendte museer?)

§2

Lovtekst:

Stk. 6.

Museer, der ikke er statsanerkendt ved lovens ikrafttræden, kan

tidligst statsanerkendes to år efter lovens ikrafttræden. Statsanerkendte

museer, der ved lovens ikrafttræden ikke lever op til vilkårene i § 14, stk. 1

og 2, får en periode på op til to år til

at rette op, jf. § 14, stk. 4.”

Kommentar.

Kap. 2. stk 6. Det kan undre, at der er lavet så lang en

indfasning af loven for ansøgere om statstilskud. Samtidig hermed vil man,

jfr. Kap.2. stk 9 først kunne modtage variabelt tilskud fra 2030

–

hvilket

forekommer uhensigtsmæssigt.

Vedr.: Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige

bemærkninger

3.1.2. ulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

ODM. Generel kommentar

*3.1.2. Lovudkastet fokuserer på samlingernes værdi i et lokalt

–

regionalt

–

internationalt perspektiv i forhold til støttetildeling. Det betyder, at en

6/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

række opgaver som museerne varetager, bl.a. de kulturhistoriske museers

Kap. 8 arbejde, ikke indgår som et selvstændigt parameter i vurderingen i

forhold til tildeling af statslige midler. Særligt på det arkæologiske område

findes der er en række specifikke regler og krav stillet af Kulturministeriet

til de arkæologisk udgravende museer: der skal være fagspecialister ansat,

leveres forskning til et nøje angivet niveau, der er udgifter til særlig revision

m.m. Museernes arkæologiske beredskab (også på det marinarkæologiske

område) er således en væsentlig omkostning for museerne, som man

påtager sig

–

og med bemyndigelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det må

stærkt beklages, at lovrevisionen på ingen måde adresserer

–

eller forholder

sig til ovenstående.

Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 8: Af den politiske stemmeaftale fremgår, at museerne som hidtil

skal samarbejde om de faglige opgaver, herunder samlingsvaretagelse,

opbevaringsforhold,

forskning og formidlingsformater for derigennem at

bidrage til en positiv udvikling af det danske museumslandskab. Målet om

et sammenhængende museumslandskab understøttes af forpligtelsen i den

gældende lovs § 2, stk. 2, om at museerne skal samarbejde om opgaverne i §

2, stk. 1.

Kommentar.

* §3.1.2 afsnit 7

–

3. linje: det hedder ikke

opbevaringsforhold, men bevaringsforhold. Der er stor forskel på disse to

faglige termer.

3.3.3 Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 3. Det differentierede grundtilskud vil i overensstemmelse med den

politiske stemmeaftale være baseret på en indplacering i en kategori fra 1-5.

Kulturministeren vil i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale

foretage en indplacering af museer, der er statsanerkendt inden lovens

ikrafttræden, ved bekendtgørelse.

Kommentar

*3.3.3 afsnit 3. Indplacering i grundtilskud skal ske ved

bekendtgørelse. Det er væsentligt, før vedtagelse, at bekendtgørelsen sendes

i en faglig høring. Ikke mindst da begrebet i 3.3.3 afsnit 6 er vanskeligt at

definere: ’Museumsnævnets indplacering vil

skulle ske på baggrund af en

faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samlinger, som

afspejler museernes kerneopgaver i forhold til samlingsudvikling’.

Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 6. Museumsnævnets indplacering vil skulle ske på baggrund af en

faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samlinger, som

afspejler museernes kerneopgaver i forhold til samlingsudvikling.

Kommentar.

*3.3.2 Afsnit 6. Der mangler viden om, hvad den ’faglige,

skønsmæssige vurdering’ skal tage udgangspunkt i. Den faglige vurdering

bør udgå fra et kendt paradigme, der hviler på faglig grund. Det bemærkes,

at den faglige vurdering, der lå til grund for den 1 . vurdering

–

udarbejdet i

Kulturministeriel regi, ikke kendes.

7/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 8. Systemet vil være dynamisk, således at der kan komme nye

statsanerkendte museer ind i modellen, ligesom museer kan fratages deres

statsanerkendelse. Ved nye statsanerkendelser eller omplacering af

eksisterende museer til en højere grundtilskudskategori, f.eks. hvis et

museum, der tidligere var indplaceret i kategori 1 indplaceres i kategori 2 og

dermed vil være berettiget til et højere grundtilskud, opnår museet det nye

eller højere grundtilskud fra den samlede økonomiske ramme på

bevillingen, indtil der fordeles 70 pct. af rammen til grundtilskud. Ved dette

punkt vil nye eller højere grundtilskud til et givent museum medføre, at

grundtilskudsniveauerne vil kunne blive reduceret for alle kategorier

–

med

undtagelse af grundtilskuddets laveste niveau på 1,5 mio. kr. Tilsvarende vil

færre statsanerkendte museer kunne have en effekt på grundtilskuddets

størrelse. Et loft på 70 pct. skal sikre, at tilskudsmodellen altid vil give

museerne et incitament via et variabelt tilskud til at tiltrække besøgende,

børn og unge, generere indtægter og bedrive forskning, jf. nedenfor.

Kommentar.

*3.3.3 afsnit 8. Nye eller højere grundtilskud til enkelte

museer, og nye statsanerkendelser, kan medføre reduktioner i tilskud for

andre museer. Derfor bør der være klare retningslinjer for hvordan

grundtilskud reduceres - og hvorvidt hensynet til det samlede

museumslandskabs grundtilskud skal have indflydelse på beslutning om

kategoriskift eller nye statsanerkendelser.

Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 9. Aftalepartierne er enige om, at det variable tilskud vil blive tildelt

særskilt på baggrund af hver af de fire parametre enkeltvis: 1) besøgende, 2)

børn og unge, 3) indtægter, og 4) fagfællebedømte forskningspublikationer.

Den foreslåede tilskudsmodel vil således indeholde et variabelt tilskud, som

vil blive fastsat på baggrund af parametre om antal besøgende, antal

besøgende børn og unge, indtægter og antal fagfællebedømte

forskningspublikationer. Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at

museerne vil kunne opnå et eller flere tilskud afhængigt af deres præstation

i hvert parameter. Med den foreslåede tilskudsmodel vil der for hvert

parameter gives variabelt tilskud til halvdelen af museerne, henholdsvis den

halvdel der har flest besøgende, flest indtægter m.v., og museerne får et

højere tilskud, jo højere de er placeret i forhold til de enkelte parametre.

Kommentar.

*3.3.3 afsnit 9. Det er væsentligt at sikre, at opgørelse af

besøgene er ensartet og gennemskuelig. Der bør fastsættes ikke

bureaukratiske regler herfor i samarbejde med museerne

Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 13. Fordelingen af prioritetstilskud vil ifølge den politiske

stemmeaftale blive evalueret efter en periode på 5 år. På den måde er der

mulighed for at tilpasse fordelingen af prioritetstilskuddene, hvis der sker

store ændringer i museernes tilskud i tilskudsmodellen. Det følger videre, at

niveauerne for de kommunale tilskud vil indgå i evalueringen for at sikre

fortsat stor økonomisk opbakning til museerne i de enkelte kommuner. Den

8/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

foreslåede tilskudsmodel vil således også indeholde et prioritetstilskud til

udvalgte museer.

Kommentar.

*3.3.3 afsnit 13. Fordelingen af prioritetstilskud vil blive

evalueret efter en periode på 5 år. Det fremgår dog ikke hvilke kriterier -

eller hvordan denne evaluering skal finde sted. Hvem skal evaluere

–

og ud

fra hvilke (politiske?) ønsker evalueringen skal ske. Videre i teksten hedder

det: ’Det følger videre, at niveauerne for de kommunale tilskud vil indgå i

evalueringen for at sikre fortsat stor økonomisk opbakning til museerne i de

enkelte kommuner. Den foreslåede tilskudsmodel vil således også

indeholde et prioritetstilskud til udvalgte museer’ Det bør indskærpes i

lovens bemærkninger, for at sikre kommunernes fortsatte økonomiske

engagement i museumsdrift , at evalueringen til sin tid kan fremvise styrket

kommunalt økonomisk engagement.

Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 15. Den foreslåede ordning vil indebære, at statsanerkendte museer

vil blive forpligtet til at indberette forskellige oplysninger til

Kulturministeriet til brug for beregning af variabelt tilskud og til brug for

Kulturministeriets tilsyn med museerne, herunder til forberedelse af

museumsnævnets afgørelser om, hvorvidt museerne opfylder

minimumskrav for statsanerkendelse….

Kommentar.

*3.3.2 afsnit 15. Det anføres, at ’statsanerkendte museer vil

blive forpligtet til at indberette forskellige oplysninger til Kulturministeriet

til brug for beregning af variabelt tilskud og til brug for Kulturministeriets

tilsyn med museerne…’ Det er vigtigt

at sikre at reglerne ikke bliver unødigt

bureaukratiske. Der bør således udarbejdes et simpelt paradigme, der før

ikrafttræden sendes i høring blandt museerne.

3.4.2 Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 3. Kulturministeriet vurderer, at der fortsat vil være behov for at

muliggøre løbende udvikling i museernes ansvarsområder, således at de er

aktuelle og afspejler samfundsudviklingen. Med henblik på at give

museumsnævnet det samlede overordnede ansvar for fordelingen og

sammenhængen mellem statsanerkendte museers ansvarsområder vil

kompetencen til at godkende ændringer af ansvarsområder derfor blive

tillagt museumsnævnet. Det gælder f.eks. ændringer, som indebærer

udvidelser af et ansvarsområde, enten geografisk, emnemæssigt eller

periodemæssigt. Sådanne ændringer vil kunne få betydning for det samlede

museumsvæsen….

Kommentar.

*3.4.2 afsnit 3

– hvor i anføres, at:’ Med henblik på at give

museumsnævnet det samlede overordnede ansvar for fordelingen og

sammenhængen mellem statsanerkendte museers ansvarsområder vil

kompetencen til at godkende ændringer af ansvarsområder derfor blive

tillagt museumsnævnet’ Her bør indføjes, at museumsnævnet, som

hovedregel, bør sende en afgørelse om sådanne ændringer, der kan have

betydning for andre museers arbejdsfelt, i høring i den fagrelevante

museumskreds.

9/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 11. Gennem de nye minimumskrav og den nye tilskudsmodel har

lovforslaget også til formål at understøtte et højt kvalitetsniveau inden for

alle de tre opgaver; samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. For

at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil det være vigtigt, at museerne

fortsat indgår i relevante faglige miljøer og samarbejder om

samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling på tværs af

museumssektoren og med relevante eksterne parter f.eks. universiteter og

uddannelsesinstitutioner. Dette med henblik på at udvikle og fastsætte

fælles standarder og metoder samt forankre nye indsigter, viden og

metodeudvikling i museernes opgaveløsning.

Kommentar. *3.4.2

afsnit 11. Det anføres, at …’de nye minimumskrav og

den nye tilskudsmodel har lovforslaget også til formål at understøtte et højt

kvalitetsniveau inden for alle de tre opgaver; samlingsudvikling,

vidensudvikling og formidling. For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil

det være vigtigt, at museerne fortsat indgår i relevante faglige miljøer og

samarbejder om samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling på tværs

af museumssektoren og med relevante eksterne parter f.eks. universiteter

og uddannelsesinstitutioner….’.

Det kan konstateres, at der ikke er placeret

noget ansvar for at ovenstående kvalitetsudvikling reelt finder sted.

Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 12. ’Det nuværende vilkår om faguddannet personale, der modsvarer

museets hovedansvarsområde, foreslås med lovforslaget ændret til et vilkår

om, at museet vil skulle have de nødvendige kompetencer til at løfte de

museumsfaglige opgaver. Ændringen vil understrege museernes

selvbestemmelse i organiseringen af deres faglige opgavevaretagelse’

Kommentar.

*3.4.3 afsnit 14. Det er klart en svækkelse af fokus på

musernes faglighed. Det taler ikke for faglig kompetent udvikling af

museumsområdet, at man ikke kræver at der er ansatte der, pr. definition,

har faglig indsigt i de museumsfaglige områder. Passus bør fastholdes.

3.5.2 Et uafhængigt museumsnævn

3.5.2 Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 1. Det følger af den politiske stemmeaftale, at der skal placeres en

række kompetencer hos et nyt uafhængigt og upartisk nævn,

museumsnævnet.

Afsnit 2. Formålet med museumsnævnet vil være at sikre uafhængige

afgørelser om tildeling og tilbagekaldelse af museers statsanerkendelser og

om museers indplacering i grundtilskudskategorier”

10/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kommentar.

*3.5.2 afsnit 1 og 2. For at dette kan ske, bør der være en

fagligt valideret bekendtgørelse, der opridser, hvordan museernes

samlingers betydning kan vurderes objektiv. Uden en sådan faglig ramme

er det svært at se, hvordan transparens og gennemskuelighed opnås

Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 7. Museumsnævnet vil bestå af syv medlemmer, herunder en

nævnsleder, som alle vil blive beskikket af kulturministeren for en fireårig

periode. KL og Organisationen Danske Museer vil skulle indstille et medlem

hver. Kulturministeren vil skulle udpege fem medlemmer, hvoraf et

medlem vil skulle komme fra et andet nordisk land. Umiddelbar

genbeskikkelse vil kunne finde sted én gang. For at sikre en indbygget

kontinuitet i nævnets sammensætning, foreslås det, at nævnets medlemmer

vil blive beskikket forskudt, således at halvdelen, dvs. henholdsvis tre og

fire af medlemmerne vil blive beskikket hvert andet år.

Afsnit 8. Det foreslås, at medlemmerne samlet set vil skulle have bred viden

om det danske museumslandskab, herunder kendskab til museumsdrift,

museumsfaglig opgavevaretagelse og viden om de statsanerkendte museer.

Kommentar.

*3.5.2 afsnit 7-8. Som anført i lovforslagets §19 stk. 2 er det

væsentligt at tilføje, at medlemmerne ikke blot besidder høj museumsfaglig

ekspertise indenfor museernes opgaver, samlingsudvikling, vidensudvikling

og formidlingsudvikling, men også at de repræsenterer de tre

museumsfaglige kategorier, kultur-, kunst- og naturhistorie og store og

små museer.

3.6. Indfasning og overgang

Kulturministeriets overvejelser

Afsnit 4. Museer, der var statsanerkendt inden lovens ikrafttræden, vil blive

indplaceret af kulturministeren i overensstemmelse med den politiske

stemmeaftale i en grundtilskudskategori ved lovens ikrafttræden. Museer,

der står til at modtage et lavere driftstilskud end hidtil, vil kunne ansøge

museumsnævnet om en ny indplacering efter et år. Museer, der står til at

modtage et højere statsligt driftstilskud, vil kunne ansøge museumsnævnet

om en ny indplacering efter den fireårige indfasningsperiode.

Kommentar.

3.6

–

afsnit 4. Der er akut behov for udarbejdelse af

retningslinjer til museumsnævnet for vurdering af museernes indplacering

på grundtilskudsniveau.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kulturministeriets bemærkninger til § 1

Kulturministeriets bemærkninger til nr. 3

11/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremadrettet vil være

museumsnævnet, som vil have kompetence til at kunne tilbagekalde et

museums statsanerkendelse. Det vil også betyde, at det

fremadrettet

vil

være et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse om tilbagekaldelse af

statsanerkendelser….

Kommentar

*Nr. 3. 3. afsnit. Ordet ”fremadrettet” bør erstattes af

”fremover”

Kulturministeriets bemærkninger til nr. 6

Afsnit 1. ”Museumslovens § 13 a, stk. 3-7,

fastsætter nærmere regler for,

hvad der indgår i de statslige driftstilskud, jf. stk. 1, og hvordan det

beregnes. Efter § 13 a, stk. 3, forudsætter tilskud efter stk. 1, at ikke-statslige

tilskud til museet udgør mindst det samme som det minimumsbeløb, der

årligt fastsættes på finansloven. Af § 13 a, stk. 4, fremgår det, at

huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fradrages i de ikke statslige

tilskud, som indgår i grundlaget for fastsættelse af det statslige tilskud efter

stk. 1. I § 13 a, stk. 5, fremgår det, at Kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om fastlæggelsen og udbetaling af tilskud til

statsanerkendte museer. …

Kommentar.

*Til nr. 6. Afsnit 1. Det bemærkes, at ” huslejeudgifter,

prioritetsrenter og afdrag” skal fradrages indtægterne. Det forekommer

besynderligt, at man således ”straffes” for at have husleje til

f.eks. en

magasinfacilitet, som finansieres ud af generelle driftsmidler.

Afsnit 14. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterier for

indplaceringen, jf. lovforslagets § 13 a, stk. 11. Det påtænkes bl.a. at udfolde

kriterier for indplacering på baggrund af ovenstående, herunder regler for

ansøgning om ændret indplacering.

Kommentar.

*Til afsnit 6. afsnit 14. *Kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om kriterier for indplaceringen, jf. lovforslagets § 13 a, stk.

11. Det påtænkes bl.a. at udfolde kriterier for indplacering på baggrund af

ovenstående, herunder regler for ansøgning

om ændret indplacering’ –

må fordre, at ’Kulturministeren skal fastsætte nærmere regler…’, da der

netop er stor usikkerhed om kriterieinddelingen.

Afsnit 18. Hensigten med § 13 a, stk. 6, nr. 1, er, at »besøgende« både vil

inkludere betalende og ikke-betalende brugere og besøg i

undervisningssammenhæng eller lign. Det er samtidig hensigten, at det vil

være besøg i udstillingen, der vil kunne tælles med, herunder faglige

arrangementer uden for og på museerne.

Kommentar.

*Til nr. 6. afsnit 18. ’Hensigten med § 13 a, stk. 6, nr. 1, er, at

»besøgende« både vil inkludere betalende og ikke-betalende brugere og

besøg i undervisningssammenhæng eller lign. Det er samtidig hensigten, at

det vil være besøg i udstillingen, der vil kunne tælles med, herunder faglige

arrangementer uden for og på museerne’ Her bør også opsøgende

museumsarbejde på skoler (hvor f.eks. afstand eller børnenes fysik betyder,

12/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

at museet er udgående og til stede i lokalsamfundet på skoler/institutioner

tælle med)

Afsnit 20. Ifølge det foreslåede § 13, stk. 6, nr. 3, indgår »Indtægter« som et

parameter. Indtægter vil som udgangspunkt omfatte de samlede indtægter

fra museernes kernevirksomhed. Det er således hensigten, at det alene vil

være dele af museets indtægt, som vil kunne sammenlignes på tværs af

museumskategorier, der vil skulle tælle med, herunder f.eks.

entréindtægter, tilskud fra kommuner, støtte fra EU m.v., og ikke f.eks.

indtægter fra café og butik.

Kommentar.

*Til nr. 6. Afsnit 20. Argumentet om at der kun medregnes

indtægter fra såkaldt kernevirksomhed er uklart og forekommer ude af trit

med et moderne museumsbegreb, publikumsoplevelse og politisk

tilskyndelse til kommercialisering gennem mange år. Hvorfor kan

indtægter fra café og butik ikke sammenlignes på tværs af

museumskategorier? Derudover kan det konstateres, at der intet står om

bevillinger fra fonde, som er en væsentlig post for mange museer.

Afsnit 21 Med »Fagfællebedømte forskningspublikationer« i § 13, stk. 6, nr.

4, vil det være intentionen at understøtte museernes forskningsproduktion

af fagfællebedømte forskningspublikationer så som monografier,

antologier, internationale fagfællebedømte artikler m.v. Der vil som

udgangspunkt ikke blive skelnet mellem typerne eller størrelsen af

forskningspublikationen. Flere museer vil kunne samarbejde om

forskningspublikationer. Det er hensigten, at det vil være

forskningspublikationer, som museer er hoved- eller medforfattere til, der

vil kunne tælles med. Med hoved- og medforfattere menes forfattere, som

lønnes af det pågældende museums midler.

Kommentar.

*Til nr. 6. afsnit 21. Vedr. forskningskrav. Det skal

bemærkes, at hvis der ved opgørelse af forskningsartikler ikke skelnes

mellem publikationstyper, vil man aldrig tælle antologier men altid artikler,

og der vil ikke være incitament til at skrive monografier

–

fordi tre korte

artikler af en eller flere forfattere tæller tre gange så meget som en tyk bog

af en forfatter. Er det intentionen at artikelformatet foretrækkes?

”Flere museer vil kunne samarbejde om forskningspublikationer”

Betyder

denne sætning, at med et udstillingskatalog med fx 3 fagfællebedømte

artikler, der laves i et samarbejde mellem 3 museer, i incitament regnskabet

vil tælle som 9 artikler

–

altså 3 artikler til hvert museum, så længe

finansieringen af kataloget sker i et samarbejde mellem de 3 museer?

”Med hoved-

og medforfattere menes forfattere, som lønnes af det

pågældende museums midler” bør skrives klarere. Hvad er museets midler

denne sammenhæng: statslige tilskud eller er det hvilke som helst midler?

Kulturministeriets bemærkninger til nr. 7

Afsnit 8. Efter den foreslåede § 13 b, stk. 1, 2. pkt., skal indberetningerne

være ledsaget af en revisorerklæring. Kravene til opgørelse af de variable

tilskudsparametre i § 13 a, stk. 6, forventes at kunne beskrives tilstrækkeligt

præcist til, at oplysningerne kan kontrolleres af museets revisor og dermed

13/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ledsages af en revisorerklæring. Denne form for kvalitetssikring af data

anvendes også på andre områder, hvor oplysninger direkte anvendes til

tilskudsberegning, f.eks. på højskoleområdet. Der vil blive udformet et

erklæringsparadigme af Slots- og Kulturstyrelsen, efter behov med

revisorfaglig bistand. Kravet om revisorerklæring kan give museerne en

øget udgift til revision, ligesom det nuværende krav om samlingsrevision

antages at gøre, men denne vurderes at blive begrænset.

Kommentar.

*Til nr. 7, Afsnit 8. Det beskrives, at: ’Efter den foreslåede §

13 b, stk. 1, 2. pkt., skal indberetningerne være ledsaget af en

revisorerklæring. Kravene til opgørelse af de variable tilskudsparametre i §

13 a, stk. 6, forventes at kunne beskrives tilstrækkeligt præcist til, at

oplysningerne kan kontrolleres af museets revisor og dermed ledsages af en

revisorerklæring’ Det bemærkes efterfølgende, at ’Kravet om

revisorerklæring kan give museerne en øget udgift til revision, ligesom det

nuværende krav om samlingsrevision antages at gøre, men denne vurderes

at blive begrænset’ Denne antagelse om at ekstern revisionsudgift er

begrænset bør følges af et skarpt fokus på ikke at sætte museerne i ekstra

administrative udgifter. Det skal derfor foreslås, at paradigmet for

revisionen sker i tæt samarbejde med museerne

–

og foregår på tro og love.

Kulturministeriets bemærkninger til nr. 8

Afsnit 1 ”Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at museets ansvarsområder

og ændringer heri skal godkendes af kulturministeren. Kompetencen er ved

bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010 delegeret til Slots- og

Kulturstyrelsen. Ved ansøgninger fra museer om statsanerkendelse bygger

Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af ansvarsområdets væsentlighed på en

museumsfaglig vurdering, der udarbejdes af et eksternt fagkyndigt

bedømmelsesudvalg, som nedsættes til opgaven og foretages i forhold til

eksisterende statslige og statsanerkendte museers ansvarsområder.

Kommentar.

*Til nr. 8 afsnit 1. Der skal ved vurdering af ansøgninger om

fremtidige statsanerkendelser nedsættes et ’eksternt fagkyndigt

bedømmelsesudvalg’, En sådan vurdering af de allerede statsanerkendte

museers samlinger og deres betydning er alene sket ud fra en

’faglig,

skønsmæssig vurdering’

af embedsværket. Det er vigtigt at holde sig for øje,

at der er en vis risiko for, at nye statsanerkendelser vil blive givet på

baggrund af en mere grundig og uvildig vurdering, hvilket understreger

behovet for, at der formuleres transparente og gennemskuelige kriterier.

Kulturministeriets bemærkninger til nr. 9

Afsnit 4 Med lovforslaget foreslås det, at vilkårene i lovens § 14, stk. 1, nr. 4-

6, ophæves, og at der indsættes nye nr. 4-6. Kravene i § 14, stk. 1, nr. 1, 3, 7-

9 og 11-13 vil være uændret.

Afsnit 19. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det nuværende krav

om faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde,

vil blive ophævet.

14/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kommentar.

ODM er, som tidligere bemærket, at bekymret for, at

ophævelsen af fokus på kernefaglighed ikke vil føre til stærkere og bedre

museer. Hvorfor den nuværende lovtekst foreslås fastholdt.

Kulturministeriets bemærkninger til nr. 11

Afsnit 16. Den konkrete udformning af ministeriets tilsynskoncept vil kunne

variere over tid. Hensigten er, at Kulturministeriet vil skulle føre et

risikobaseret og reduceret tilsyn med de statsanerkendte museer i forhold

til i dag. …

Kommentar.

For at sikre at museernes behandles ens er det oplagt at

tilføje, at ’Det fagligt udpegede Museumsnævn medvirker ved udarbejdelse

af retningslinjerne for tilsynskonceptet’

*Kulturministeriets bemærkninger til nr. 15

Afsnit 2. Det foreslås, at i § 17 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder tilskud til

museernes erhvervelser af værker og genstande«.

Kommentar.

*Afsnit 2. Som tidligere anført er det en dårlig ide at skrive

denne § ud af loven. Ikke mindst kunstmuseerne har glæde af, at netop

værker og genstande er nævnt specifikt. Så § bør bibeholdes.

Kulturministeriets bemærkninger til nr. 18 og 19

Afsnit 4. Det foreslås i § 19, stk. 1, at Kulturministeren nedsætter et

museumsnævn bestående af syv medlemmer, som beskikkes således, at et

medlem udpeges efter indstilling fra KL, et medlem efter indstilling fra

Organisationen Danske Museer og fem medlemmer udpeges af

kulturministeren, heraf et medlem fra et andet nordisk land.

Kommentar.

*Afsnit 4. Det bemærkes, at ODM tidligere i høringssvaret

har uddybet, at det er væsentligt, at der er fagpersoner fra forskellige

størrelser museer med både kunst- kultur og naturfaglig indsigt i

museumsnævnet

Kulturministeriets bemærkninger til nr. 20

Afsnit 6 Med den foreslåede bestemmelse får museumsnævnet kompetence

til at træffe afgørelse om de enkelte statsanerkendte museers indplacering i

grundtilskudskategorier efter vurdering af betydningen af museets samling,

jf. § 13 a, stk. 4. Museumsnævnet vil i særlige tilfælde kunne tage sager om

ændret indplacering op af egen drift. Med særlige tilfælde menes f.eks., hvis

museumsnævnet vurderer, at et museum er placeret i en for høj

grundtilskudskategori, f.eks. hvis der er sket ændringer i museets samling

eller vurderingen af betydningen af museets samling, men hvor museet ikke

selv har incitament til at ansøge om en ændring og dermed et lavere

grundtilskud.

Kommentar.

*Afsnit 6. ODM foreslår, at der udarbejdes en klar

procesbeskrivelse, der anfører, at et museum, der er i fare for at blive

omplaceret, bliver hørt inden der træffes afgørelse om omplacering.

15/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

16/16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

21.08.2024

Til Kulturministeriet

Høringssvar fra Ringkøbing Fjord Museer angående Forslag til lov om ændring

af museumsloven

Ringkøbing Fjord Museer anerkender det store arbejde med udvikling af ny

struktur for den statslige støtte til museerne. Vi betragter den nye model med

grundtilskud og incitamentstilskud efter fire klart definerede parametre som

dynamisk og med tydelige budskaber om de statsanerkendte museers relevans

for samfundet. Vi vil gerne takke aftalepartierne for, at museerne fremover

belønnes for at tiltrække gæster, herunder især børn og unge, for at generere

indtægter og for at forske.

Vi har imidlertid en række opmærksomhedspunkter, som vi gerne vil fremføre i

dette høringssvar.

Samlingen som eneste parameter for grundtilskud

Vi anerkender, at samlingen er essentiel for statsanerkendelsen. I reformteksten

står der om tildelingen af tilskud at “Der er også taget stilling til, om samlingen

overordnet set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller betydning, som

kan placere samlingens betydning i en højere kategori end det geografisk

afgrænsede indsamlingsområde.” Men hvordan vurderer man samlingens

betydning? Som det er begrundet nu, er sønderjysk historie langt mere

væsentlig end vestjysk historie, da Museum Sønderjyllands samling bringer

museet i kategori 5, mens museerne på hele vestkysten ligger i kategori 1-3. Det

er uigennemskueligt, hvorfor Arbejdermuseets bevaring af arbejderboliger og

arbejdernes historie i de københavnske brokvarterer er vurderet til kategori 4,

mens boliger, genstande og personhistorier, der viser livet på Holsmland Klit

eller i Skjern Enge, hvor Ringkøbing Fjord Museer arbejder, er vurderet til

kategori 1.

I reformteksten anføres det at “I anerkendelse af, at et arkæologisk ansvar er en

vigtig opgave, har museets geografiske indsamlingsområde derfor ligeledes

betydning for museets indplacering.” Det virker imidlertid som om det eneste

parameter for at vurdere det geografiske indsamlingsområdes omfang er

hvorvidt det dækker over én eller flere kommuner. Der er derimod ikke taget

højde for, at det geografiske område for Ringkøbing Fjord Museers

vedkommende udgøres af Danmarks geografisk største kommune. Ringkøbing

Fjord Museer er på trods af det store ansvarsområde, placeret i kategori 1.

Ringkøbing Fjord Museer

Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11

[email protected] I ringkobingfjordmuseer.dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kommunen, der i øvrigt er genstand for stor anlægsvirskomhed i form af

industrianlæg, landbrugsanlæg og energianlæg, herunder ledningsnet til

energisektoren, straffes derved indirekte for at have taget kommunalreformen

alvorligt og skabt en stor kommune frem for flere små. Vi appellerer til, at man

ved en revurdering af tilskudsmodellerne tager højde for, at et arkæologisk

ansvarsområde kan omfatte en stor geografi, også selvom den kun omfatter én

kommune.

Ringkøbing Fjord Museer varetager i øvrigt det arkæologiske ansvar sammen

med Vardemuseerne for både Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner i

samarbejdet Arkæologi Vestjylland. Vardemuseerne er vurderet til kategori 2 -

mon det kan være en fejl, at det arkæologiske ansvar for to kommuner ikke også

tæller med hos Ringkøbing Fjord Museer?

Reformteksten lægger vægt på, at museerne skal tilskyndes til at udvikle deres

samlinger, og netop ordet “udvikling” er som noget ny koblet på ordet samling.

Det bifalder vi, og ser også at netop denne forandring kan skabe bedre

sammenhæng mellem museumslovens formål og museernes virke, hvis blot

intentionen var ført med ind i tilskudsmodellen. Vi ser dog, at det netop ikke er

sket.

Hvorvidt man er god til at udvikle sin samling, hænger ofte sammen med, om

man er god til at gøre sin samling relevant og dermed tiltrække gæster til

udstillingerne. Vi ser dog med de nuværende faglige begrundelser for

samlingens betydning ingen argumenter, der tager højde for samlingens

udvikling, relevans eller hvordan den anvendes til at formidle og forske.

Tværtimod er tildelingen af grundtilskud blevet baseret på et statisk, skønnet

øjebliksbillede af samlingens betydning, hvilket jo netop ikke giver mulighed for

at udvikle sin samling eller dens relevans nationalt, for lokalsamfundet og

gæsterne. ingen museer er statiske enheder, og deres samling af samme årsag

heller ikke, hvorfor vi mener, den måde at betragte samlingen på er i modstrid

med reformens og museumslovens intention. Museumsloven understreger jo

netop i § 2 at museerne skal aktualisere viden om kultur- og naturarv og gøre

denne tilgængelig og vedkommende, samt udvikle anvendelse og betydning af

kultur- og naturarv for borgere og samfund. Dette er ikke muligt, hvis

grundtilskuddet er baseret på en antagelse af, at samlingen sjældent udvikler

sig. Vi mener derfor, at intentionen i reformen kun delvist er efterkommet, og at

begrundelserne for at basere grundtilskuddet samlingen er i modstrid med

lovens intention - eller imod reformens intention, hvis Museumsnævnet for at

efterleve loven skal tage stilling til grundtilskuddet jævnligt i takt med at

museerne udvikler sig.

Ringkøbing Fjord Museer

Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11

[email protected] I ringkobingfjordmuseer.dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ser man på listen over museernes besøgstal i Danmarks Statistik, er der blandt

de 30 museer med flest besøgende i udstillingen (2023) kun tre museer, der

placerer sig i kategori 1. Ringkøbing Fjord Museer, der placerer sig som nummer

15 på listen, er det største af disse tre. Dette selvom museet sammen med

Vardemuseerne (der er kategori 2), udgør rygraden i kulturturismen i Danmarks

næststørste turistdestination efter København, Destination Vesterhavet. Flere

gæster besøger Ringkøbing Fjord Museer end Prinsens Palæ, og tilsammen

udgør museernes gæster i Destination Vesterhavet 550.000 gæster, eller lige så

mange som i Den Gamle By - men tilskudsmæssigt får de to museer tilsammen

10 mio. mindre i statstilskud end Den Gamle By.

I museumsreformen understreges det, at museer er vigtige i hele landet. Men

udmøntningen i de statslige tilskud efterlader nærmere et indtryk af, at de i

særdeleshed ikke er vigtige i Vestjylland. Museumsreformen understreger

ønsket om at skabe transparens i tilskudstrukturen. Vi takker for, at dette delvist

er tilfældet i fordeling af incitamentstilskud og dermed for knap 24 % af det

samlede statstilskud, men vi kan ikke se, at modellen for grundtilskuddet skaber

transparens. Det samme gælder i endnu højere grad for prioritetstilskuddene. Vi

gør derfor opmærksom på, at intentionerne i museumsreformen omkring

transparens ikke er efterkommet for 76 % af udmøntningen.

I det allerførste afsnit af Museumsreformteksten understreges, at vi har “museer

i international særklasse, som løfter museumslandskabet og tiltrækker turister

til landet [som] skaber opmærksomhed

–

nationalt og internationalt

–

til gavn

for både danskere og dansk erhvervsliv. Museerne er med til at tiltrække turister

fra hele verden til landet, de skaber jobs i vores lokalsamfund over hele landet,

de får dansk kultur på verdenskortet, og de udbreder kendskabet til dansk

kultur

–

til gavn for vores kunstnere, vores samfundsøkonomi og vores fælles

samtaler.” Som et af de 15 museer i Danmark, der er allerbedst til at gøre netop

dette - skabe internationale museer til gavn for turismeerhvervet i Danmarks

næstsstørste turistdestination - ser vi disse intentioner underkendt i

udmøntningen af reformen, når Ringkøbing Fjord Museer kan placeres i

kategori 1 med et grundtilskud på kun 1,5 mio, og uden prioritetstilskud. Det

mener vi ikke, fremmer intentionen i reformen. Vi henstiller derfor til, at flere

parametre end

en skønsmæssig vurdering af “samlingens betydning” vil indgå i

tildeling af grundtilskud fremover.

Ringkøbing Fjord Museer lå i 2023 som nummer 15 på besøgstal af alle museer

(besøgende i udstillingen). Museet har ligget stabilt i den øverste top målt på

besøgstal gennem en lang årrække, og vi har dermed vist, at lokalmuseer kan

gøre sig relevante som kultur- og turismetilbud i stor skala. Museet er imidlertid

sammen med Frederiksbergmuseerne de eneste museer i kategori 1, når man

ser på de 25 bedst besøgte statsanerkendte museer i Danmark, og er sammen

Ringkøbing Fjord Museer

Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11

[email protected] I ringkobingfjordmuseer.dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

med Museum Østjylland det eneste museum i top 15 der får mindre end 5,5 mio.

kr. i samlet statstilskud fra 2025. At museernes grundtilskud alene fastsættes

efter en vurdering af samlingerne helt uden skelen til andre parametre, opfatter

vi som udtryk for et meget gammeldags museumsbegreb, der ikke alene er ude

af trit med museernes virkelighed og gæsternes anbefalinger, men også med

reformarbejdets ånd og intention.

Vi håber, at det kan blive taget op til revision, hvordan samlingen kan indgå som

et parameter, der giver plads til samlingsudvikling, samt at grundtilskuddet kan

tildeles på flere parametre end et statisk blik på samlingen, blandt andet en i

stedet en vurdering af, i hvor høj grad museerne forstår at gøre deres samlinger

relevante, som museumsloven bør sikre.

Står den isolerede vurdering af samlingen som fundament for museets

grundtilskud fast, ønsker Ringkøbing Fjord Museer snarest en genvurdering af

betydningen af vores samling.

Vi har modtaget følgende kortfattede og nærmest “generiske” vurdering, der

kunne laves for ethvert museum, man ikke har et særligt kendskab til:

“Samlingen er indsamlet i Ringkøbing Skjern Kommune med fokus på

forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Samlingen består af

kulturhistoriske genstande og vurderes at være kategori 1.” Vi formoder ikke at

denne beskrivelse baserer sig på en reel vurdering af vores samling, der blandt

andet udmærker sig inden for arkæologiske emner, både i den ældste og nyeste

del af samlingen. Arkæologi Vestjylland har det seneste årti været førende i

Danmark inden for metodeudvikling til at styrke de arkæologiske museers

indsamlingsvirksomhed, hvilket ikke er nævnt. Vi mener, at vores samling både i

volumen, kvalitet og relevans samt indenfor formidlingsudvikling og

vidensudvikling har en betydning, der placerer den i den øverste halvdel blandt

de danske museer - altså mindst i kategori 2.

Vi kan ikke genkende, at vi tilskudsmæssigt er placeret i den mindste halvdel af

landets museer.

Optælling af besøgende

Det er uklart, hvordan tilskud tildeles på baggrund af antal besøgende.

Danmarks Statistik skelner melllem besøgende i “udstillingen” og besøgende på

“besøgsstedet”. Da Ringkøbing Fjord Museer som økomuseum ikke er et

klassisk montremuseum, hvor museumsbesøg

kun finder sted i “udstillinger”,

men også gennem de sidste 40-50 år har fundet sted i mødet med museets

formidlere udenfor museets vægge og på besøgssteder, der er bevarede huse

eller rekontruerede miljøer, er det vigtigt, at også disse besøgssteder tæller med

Ringkøbing Fjord Museer

Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11

[email protected] I ringkobingfjordmuseer.dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

i det besøgstal, der ligger til grund for museets samlede besøgstal. Dette såvel

fremadrettet (hvor de ville kunne opgøres som en del af museets

arrangementer), men også i perioden fra 2019-2023, der ligger til grund for

incitamentstilskuddet i de første tre år.

Ringkøbing Fjord Museer driver flere besøgssteder som en del af museets

samlede virksomhed, der enten har eget CVR-nummer, egen bestyrelse eller et

andet ejerskab end museet. For samtlige aftaler gælder det, at museets

bestyrelse har medtaget stederne i udviklingsplaner og driftsopfølgninger, og at

driften af dem kan aflæses af museets budget og regnskab. Dette gælder Kaj

Munks Præstegård, der ejes af Kulturministeriet, men har været drevet af

museet siden stedets åbning for offentligheden i 2012. Det gælder også

Naturkraft, som siden 1. februar 2022 har været drevet på en entydig aftale af

Ringkøbing Fjord Museer, og hvor museets direktør er indsat som direktør også

for Naturkraft. Det gælder også Fiskeriets Hus, der siden 1. januar 2022 er drevet

på en samarbejdsaftale med det sigte at nedlægge Fonden Fiskeriets Hus,

hvilket pt. er under behandling i Civilstyrelsen. Samarbejds- og driftsaftalerne,

der alle reelt er driftsaftaler, fremgår af museets vedtægter.

Vi mener, at museets bestyrelse har handlet i overensstemmelse med museets

vedtægter, der er godkendt af hovedtilskudsyder og nikket til i Slots- og

Kulturstyrelsen, og at museet har drevet besøgsstederne efter museumsloven.

Vi vil derfor anmode om, at disse tre besøgssteder og vores udstillinger her

tæller med i det samlede besøgssted fra driftstidspunktet, også i de

bagudrettede opgørelser af besøgstal fra 2019-2023, selvfølgelig kun i den

periode, hvor de har været drevet på aftale med museet.

I museumsloven fremgår det at

”Der

ydes ikke støtte til samlinger i privateje

eller til foreninger, selskaber mv., der har et kommercielt sigte. Bestemmelsen

fastslår endvidere, at kulturministeren kan kræve, at museet administrativt og

økonomisk er adskilt fra andre institutioner mv., så det kan sikres, at

statstilskuddet ikke anvendes til formål, der er museumsvirksomheden

uvedkommende.”

Vi håber, at det i udmøntningen af loven og med tildeling af opgaver til

Museumsrådet vil blive understreget, at det er museernes bestyrelser, der afgør,

hvorvidt besøgssteder skal tilføjes til eller udtages af driften, og at det er

museernes bestyrelser, der er ansvarlige for at besøgssteder drevet på aftaler

kan drives eller museumsloven og museets vedtægter, så længe aftalen ikke har

et kommercielt sigte.

Ringkøbing Fjord Museer

Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11

[email protected] I ringkobingfjordmuseer.dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Hvis et museum ikke kan åbne eller lukke nye besøgssteder uden statens

godkendelse, herunder at påtage sig driften gennem driftsaftaler, vil man

bremse museernes mulighed for at udvikle sig efter museumslovens krav om at

museerne skal være økonomisk bæredygtige og have relevans for samfundet.

Hvis det er nødvendigt at stille krav til udformningen af driftsaftalerne, for at der

ikke skal herske tvivl om hvordan besøgstal, tilskud og entreindtægter kan

medtælles, bør disse retningslinjer udformes, så de kan implementeres i

gældende aftaler inden januar 2025.

Skjern, 21.08.2024

Mette Bjerrum Jensen, direktør

Lisbeth Valther, forperson

Ringkøbing Fjord Museer

Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11

[email protected] I ringkobingfjordmuseer.dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Kulturministeriet

Sagsbehandler

Henrik Dahl

Direkte telefon

29 83 85 80

E-post

[email protected]

Dato

22. august 2024

Sagsnummer

24-009036

Høring

–

forslag til lov om ændring af Museumsloven

Jeg hilser den nye struktur for tildeling af statsstøtte til museerne velkommen. Jeg glæder mig over, at

en forældet og uigennemskuelig tilskudsstruktur nu erstattes af mere klare principper og en god balance

mellem grundtilskud og incitamentsordning.

I kulturminister Jacob Engel-Schmidts

brev til borgmestrene læser jeg, at reformen skal sikre “gode

veldrevne museer i hele landet. Ikke mindst i de små lokalsamfund, hvor relevante lokale museer spiller en

stor rolle som fælles mødested for demokratisk dannelse, for familiesamvær og som arbejdsplads.”

Denne

formulering flugter med Ringkøbing-Skjern Kommunes ambition for vores lokale, statsanerkendte

museum, der ved siden af at udfylde rollen som et samlingspunkt for kommunens befolkning også er et

omdrejningspunkt i turismen i Destination Vesterhavet.

Ringkøbing Fjord Museer driver en række museer, der hver for sig og tilsammen kvalificerer den

oplevelse, Vestkystens mange gæster får med sig hjem. Veldrevne, ambitiøse museer understøtter

turismens kommercielle aktører og skaber arbejdspladser og økonomi.

Når jeg ser den rolle Ringkøbing Fjord Museer spiller i vores lokalsamfund og i vores turisme, undrer

det mig, at vores museum placeres på laveste trin af fem, når det fra ministeriets side indplaceres i en

rangliste med alle landets museer.

Jeg forstår, at denne placering baseres udelukkende på en vurdering af museernes samlinger. Jeg undrer

mig over dette fokus. Alle kan enes om, at museernes samlinger er et vigtigt fundament for formidling,

kulturaktiviteter og turisme, men for mig at se, var det mere relevant at fokusere på den betydning,

museerne har, og den værdi, de skaber - og dermed, at man i højere grad fulgte intentionen, der kan

læses i reformteksten om, at museerne skal anerkendes for at understøtte turismen og være relevante

for vores borgere og turister.

Åbnings- og telefontider

Mandag 10.00-17.00

Tirsdag-fredag 10.00-13.30

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Med det ensidige fokus på samlingen kommer Ringkøbing Fjord Museer til at optræde i den laveste

kategori “Lokal betydning”. Denne klassifikation er urimelig.

Ringkøbing Fjord Museer er en drivende

kraft i et turismeerhverv, der tiltrækker tusindvis af mennesker fra nær og fjern. Vores museum har

formået at udvikle oplevelsesindhold og udstillinger, så det føjer kvalitet og indsigt til mange familiers

sommerferie i Danmark. Vestkystturismen er en international succes.

Når museernes grundtilskud tildeles alene efter samlingernes betydning, skaber man urimelige vilkår

for museer, der engang var små. Ringkøbing Fjord Museers samlinger har rod i mindre initiativer i to

små provinsbyer i tyndtbefolkede områder. Men Ringkøbing Fjord Museers potentiale i nutid og fremtid

er stort, og museet forløser dette potentiale. Andre steder i landet kan det forholde sig omvendt. Museer

med rod i større gamle museer med større samlinger vil blive belønnet, selvom nogle af dem måske

leverer langt mindre værdi og langt smallere kulturtilbud.

Med et årligt besøgstal på mere end 200.000 er Ringkøbing Fjord Museer i top 15 blandt de danske

museer. Dette tal omfatter imidlertid ikke de 100.000 gæster, som museet også driver museum for i

kraft af aftaler med to af kommunens store kultursatsninger, Naturkraft og Fiskeriets Hus, som museet

har haft ansvaret for driften af siden starten af 2022. Med en forventet samlet statsstøtte på ca. 5,3

millioner (inklusiv incitamentsudløste elementer) modtager Ringkøbing Fjord Museer imidlertid det

næstlaveste beløb blandt samtlige museer i top 20. Dette er ikke rimelige konkurrencevilkår for kultur

og turisme i Udkantsdanmark. Jeg kan ligeledes ikke se af beregningerne, at de øvrige 100.000 gæster,

der er omfattet af museets drift siden 2022, indgår i beregningerne. Det er min forventning, at det

endelige beregningsgrundlag vil omfatte hele museets drift - også den nye del, der pga. administrative

processer i Erhvervs- og Civilstyrelsen er midt i en langvarig overgangsfase til at blive en fuldgyldig del

af museets regnskaber.

Jeg forstår, at det først om tre år vil blive muligt at gøre indsigelser mod den samlingsbaserede

rangorden og mod museernes placering i kategorierne. Derfor håber jeg, man til gengæld vil have

forståelse for en anden kanal, ad hvilken Ringkøbing Fjord Museers statstilskud lader sig normalisere i

forhold til sammenlignelige institutioner.

De to museumslignende attraktioner Fiskeriets Hus og Naturkraft er begge i gang med fusion med

Ringkøbing Fjord Museer. Den nye samlede museumsorganisation træder i kraft i 2025. Begge

attraktioner har siden 2022 været drevet i tæt samarbejde med museet - på Fiskeriets Hus har museet

varetaget markedsføring og hjulpet med formidling og udstillinger, mens Naturkraft har været drevet

af museet således, at museets ledelse har været direktion på begge institutioner de seneste to et halvt

år, mens medarbejdere på begge institutioner har varetaget opgaver på tværs. Fiskeriets Hus og

Naturkraft har til sammen ca. 100.000 gæster hvert år.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er efter min mening vigtigt, at museumsreformen ikke forhindrer museer i at udvikle deres soliditet

gennem at udvide med nye besøgssteder, men at man derimod kan finde smidige løsninger i

overgangsperioder, hvor disse steder er under opførelse eller i en overdragelsesproces.

Hvis disse gæster, som allerede i de forgangne år har været tæt knyttet til Ringkøbing Fjord Museer, og

som i de kommende år kommer til at indgå i museets besøgstal, tælles med i de udregninger, der ligger

til grund for det incitamentsbaserede tilskud til Ringkøbing Fjord Museer, vil museets statsstøtte efter

hurtig hovedregning stige med op mod to millioner. En sådan forøgelse vil bringe støtten til vores

museum nogenlunde på linje med andre museer af tilsvarende betydning for kultur og turisme.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at den nye samlede museumsinstitution fra 2025 mister en

årlig statsstøtte på fire millioner kroner fra Undervisningsministeriet til Naturkraft. Et tilskud, der netop

er givet for at støtte kulturinstitutioners mulighed for at formidle stærkt til børn og unge. Jeg er

overbevist om, at museet kan fortsætte denne vigtige opgave, hvis der findes midler til det i den

kommende museumsreform.

I håb om forståelse - Vestjylland har ikke brug for særbehandling, men vi kan ikke klare os på vilkår, der

er ringere end dem, der bydes i de store byer.

Med venlig hilsen

Hans Østergaard

Borgmester

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ROMU

Sankt Ols Stræde 3

4000 Roskilde

Tlf. 46 31 65 00

[email protected]

22. AUGUST 2024

Kulturministeriet

[email protected]

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MUSEUMSLOVEN (MUSEUMREFORM)

Museumsreformen, der er udsendt til høring, har virkelig mange kvaliteter, men også nogle uhensigtsmæssige

facetter. Den gode reform kan blive endnu bedre. Derfor dette høringssvar på vegne af chefgruppen i

museumsorganisationen ROMU.

Først kort om

kvaliteterne:



Det er særdeles positivt, at museumsreformen grundlæggende tager afsæt i museernes samlinger.

Samlingerne er og bliver det unikke ved museerne, som adskiller os fra andre væsentlige kultur- og

samfundsinstitutioner.

Det er derudover særdeles positivt, at reformen gennem ord og bevillinger styrker hele området,

museernes relevans, betydning og opgaver samt mulighed for at udvikle sig.

Det er endvidere en stor kvalitet, at reformen nyder bred politisk opbakning, retter op på flere

skævheder og på mange måder giver mere solide og stabile rammer for museernes vigtige virke i

årene fremover.



Dernæst også kortfattet om

uhensigtsmæssighederne:



Det er et problem for hele museumsvæsenets troværdighed på sigt, at det systematiske, skriftlige og

omfattende

tilsyn,

der eksisterer i dag, udskiftes med et risikobaseret tilsyn. Netop når der tilføres

flere midler, og samfundsbetydningen vokser, er det vigtigt for den folkelige opbakning, at der finder

et grundigt og ensartet tilsyn sted. Vi foreslår, at det nuværende tilsyn med de statsanerkendte

museer opretholdes, med passende ressourcer til myndigheden, SLKS, som gør det godt.

ROMU er:

Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, Tadre Mølle, Gl. Kongsgård

RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Skt. Laurentius,

Domkirkemuseet

www.romu.dk

Cvr. nr.: 15570210

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat



Museer skal – og forventes af kunne – vide noget ud over det gængse og sædvanlige om det, vi

samler på og udstiller. Derfor er det er problem for hele museumsområdets troværdighed, at kravene

til

forskning

nedsættes til en udgivelse hvert tredje år, som endda kan håndteres ved, at en ansat er

medforfatter på noget, der udgives fra et andet museum. Befolkningens tillid vil med tiden dale, og

vidensniveauet vil falde. Det er ødelæggende, også for andre, der forsker meget mere. Vi foreslår, at

minimumskravet til forskning for alle statsanerkendte museer hæves mærkbart. Dette vil også som

følge af museerne geografiske fordeling og lokale forankring bidrage til, at vidensniveauet om

kulturarv øges i og om hele landet.

Det

arkæologiske ansvar,

herunder løsningen af de lovafledte kapitel 8-opgaver, er uforløst i

reformen, og flere spørgsmål, der er væsentlige i praksis, er ubesvarede: Hvordan løses og honoreres

den stigende mængde af danefæ-indleveringer reelt? Hvordan struktureres området, der pt. er

fordelt på virkelig mange, meget forskellige institutioner, hvad angår størrelse og faglig tyngde?

Hvordan forhindrer vi de utrolig mange projektorienterede ansættelser netop inden for dette

fagområde, som følger af uforudsigelige, bygherrefinansierede opgavemængder? Hvordan sikres de

arkæologiske standarder fremover, hvis både tilsyn og forskningskrav mindskes betragteligt? Vi

foreslår, at der nedsættes en arkæologi-struktur-kommission, som skal følge op på reformen og

komme med forslag til forbedring og ny organisering af arkæologien i Danmark, herunder se på

forbedringer af rammerne for arkæologernes arbejdsmiljø.

Museumsreformen retter op på flere skævheder, og det er prisværdigt, som anført til indledning. Men

det er uheldigt for sammenhængskraften i hele landet, at netop den sjællandske region stort set

ingen effekt vil mærke af reformen.

Region Sjælland

ligger i forvejen lavt, hvad angår kulturtilskud pr.

borger. Ifølge de fremlagte beregninger vil statsanerkendte museer, der tilfældigvis er placeret i denne

region, som gennemsnit blot få øgede bevillinger efter fuld indfasning på 4 procent, mens andre

regioners museer kan notere over 30 procent i stigning. Dermed cementerer reformen, givetvis

utilsigtet, en skævvridning i stedet for at rette op på den. Det er et uheldigt signal til Sjællands

kulturliv og betydningen heraf. Vi foreslår, at der rettes op på dette, for eksempel via ekstra politisk

justering af reformen med regionalt fokus eller gennem andre kulturpolitiske tiltag, der sigter mod at

styrke museumslivet og kulturfyrtårne i den sjællandske region.

Museumsreformens afsæt i samlinger er grundlæggende fint og fornuftigt; dog forekommer

springene i grundbevillingerne, særligt mellem kategori 3 og kategori 4, at kunne finjusteres

yderligere for at opnå mere oplevet retfærdighed. I både kategori 3 og 4 befinder sig museer med

samlinger af

national relevans,

men forskellen på, om disse vurderes at have særlig samfundsmæssig

betydning udgør hen ved 7 millioner årlige støttekroner. Samlinger fra kategori 3 af national relevans

med f.eks. Kim Larsen eller H.C. Andersen, der i øvrigt fysisk befinder sig ude i landet, får dermed 7

millioner mindre som udgangspunkt hvert år i støtte end samlinger bl.a. på flere museer i København

i kategori 4. Det er for stor en forskel, der i årene fremover vil påvirke det basale samlings- og videns-

arbejde i kategori 3 negativt. Vi foreslår, at grundbevillingerne her finjusteres i aftalekredsen, så de to

nationale kategorier 3 og 4 kommer tættere på hinanden.



Side 2

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Samlet set står vi med en reform, der forbedrer og styrker museumsområdet. Det takker vi for, herunder også

for muligheden for i et stærkt demokratisk samfund at komme med høringssvar, som vi har tillid til vil blive

læst og have mulighed for at påvirke reformen til at blive yderligere gennemsigtig, retfærdig og

langtidsholdbar.

Med mange venlige hilsner,

Morten Thomsen Højsgaard

direktør, ph.d.

Kopi til ODM.

Side 3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Sendt til

[email protected]

23. august 2024

Høringssvar fra Sorø Kunstmuseum til forslag om ændring af Museumsloven

Sorø Kunstmuseum ser grundlæggende med positive øjne på den fremlagte ændring af

Museumsloven, som nu er i høring. Først og fremmest er det positivt, at museernes vægt, betydning

og performance danner grundlag for tilskuds størrelse, således at der bliver ryddet op i det hidtidige

uigennemskuelige og skæve tilskudssystem præget af historik og særlige aftaler. Desuden er det

særdeles positivt, at området tilføres ekstra midler, så en reform kan gennemføres på en måde, hvor

der både bliver plads til incitamentsreguleret tilskud og til at løfte en række museer via et hævet

minimumstilskud og via et øget tilskud til flere hidtil forfordelte museer, så de kommer på niveau med

de museer, de er sammenlignelige med. Det er alt sammen til gavn for det samlede museumsvæsen.

Sorø Kunstmuseum er således enige i meget af det grundlæggende i reformen og ser reformen som et

godt udgangspunkt. Men vi ser det netop som et udgangspunkt og finder det afgørende, at der bliver

arbejdet videre med nogle væsentlige aspekter med henblik på (1) at øge transparens hvad angår

grundtilskudskategorier, (2) styrke betydningen af museerne opgave og rolle i samfundet

–

i hele

landet samt (3) sikre en stærkere incitamentsstyring for flere af landets museer, end de fremlagte

lovmæssige rammer giver mulighed for.

Øge transparens vedrørende placering i grundtilskudskategorier og udvide vurdering med kvalitative

vurderinger af samlingsformidling

Den fremlagte tilskudsmodel indplacerer landets 93 museer i grundtilskudskategorierne 1-5.

Indplaceringen er foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen og grundlaget for deres kategorisering er

undtaget for aktindsigt og er ikke blevet fremlagt som en del af høringsgrundlaget. Det betyder, at vi

som museum står med en række ubesvarede spørgsmål og grundlæggende stiller os undrende overfor

flere museers indplacering, herunder Sorø Kunstmuseum, som er placeret i kategori 1.

Kategoriseringerne virker i flere tilfælde skæve

–

nogen virker til at ligge for højt, andre for lavt

–

hvilket giver indtryk af, at vurderingerne af samlingernes betydning mangler klarhed og tydeligere

sammenlignelighed museumssamlingerne imellem.

I det fremlagte forslag til ændring af museumsloven berører en del af teksten nok

samlingerne

deres betydning, men en lige så stor del omhandler

museernes

betydning og rolle. Og man må spørge,

hvad betydning for samfundet det har, hvis ikke et museum formår at arbejde aktivt med sin samling

og bruge den til at fremdrage ny viden og perspektiver. Det er ikke nok at eje og bevare genstande, de

skal også gøres tilgængelige og formidles for at have værdi for samfundet. Det må være kvaliteten af

det arbejde, som har indflydelse på ens grundtilskud og ikke kun samlingen i sig selv.

Sorø Kunstmuseum har en god og repræsentativ samling, der spænder over 300 års primært dansk

kunsthistorie. Desuden har museet to særsamlinger

–

dels af middelalderlige træskærerarbejder, dels

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ejer vi landets eneste offentligt tilgængelige samling af russiske ikoner. Samlingen er af væsentlig

betydning for den samlede kunsthistorie og øvrige kunstsamlinger. Det mærkes gennem andre både

danske og udenlandske museers interesse for lån af væsentlige værker fra samlingen, hvilket i stigende

grad giver anledning til udstillingssamarbejder med andre af landets mellemstore museer. På den

baggrund mener vi, at museet burde vurderes som et museum af regional eller eventuelt national

betydning. Således er det af stor betydning for os, at det bliver muligt at få vurderet og ændret sin

kategorisering efter behandling af det kommende museumsråd.

Der efterlyses således større transparens for hvilke kriterier, der gør sig gældende for de enkelte

kategorier. Disse kriterier bør ønskeligt foreligge i god tid før, der bliver åbnet for muligheden for at

ansøge om at få ændret sin kategorisering, så såvel museer som museumsråd kan lade dem indgå i

deres arbejde med ansøgningen.

Samling som primært grundlag afspejler ikke museernes opgave og rolle i samfundet. Det skal

suppleres af flere forhold, hvilket vil øge transparensen og sikre stærke museer i hele landet

Museer er meget mere end deres samlinger, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at det

udelukkende er museernes samlinger, som begrunder indplaceringen i en given kategori. Dels viser

størstedelen af museerne kun en meget lille del af deres samling for offentligheden. Dels siger det

intet om, hvilken betydning museet har på en række andre parametre, ikke mindst lokalt. Hvis alle dele

af Danmark skal have adgang til museer af en vis kvalitet, så bør man også skele til, at alle dele af

Danmark er tilstrækkeligt prioriteret på museumsområdet, herunder hvilken betydning et museum

vurderes at have for dannelse, forankring, demokratiforståelse, diversitet, osv. i et lokalområde.

Sorø Kunstmuseum dækker eksempelvis som det eneste statsanerkendte kunstmuseum i Vestsjælland

et meget stort opland, som på en række parametre ligger i bunden af landets statistikker for

uddannelse og sundhed. Det er væsentligt at museet har ressourcerne til at sikre stærke kunst- og

kulturtilbud til regionens borgere, ikke mindst børn og unge.

Forslag til løsning: I tillæg til samlingernes betydning og til det variable tilskud, kunne man have et

tilskud, der netop forholder sig til vigtigheden af at have et museum af den pågældende art og kvalitet

netop dér. Midlerne hertil kunne dels tages fra de politisk prioriterede midler, dels fra

grundtilskudsmidlerne, hvor man i det fremlagte reformudspil kunne få den tanke, at nogle museer er

højere placeret, end deres samling kvalificerer dem til, for at undgå at deres tilskud falder for meget

med reformen. Det er helt fair at ville sikre museers økonomi, men det ville være mere

hensigtsmæssigt for det kollegiale samarbejde museerne imellem, hvis der var større transparens om,

hvilke begrundelser der ligger bag.

Pt. optræder spørgsmålet om demografi og museets vigtighed fra et samfundsmæssigt perspektiv i en

langt fra transparent blanding mellem skæv indplacering i kategori og politisk prioriteret tilskud.

Tilføjelsen af en ekstra kategori vedr. demografi i fordelingen af tilskud vil øge transparensen ift. hvad

der udløser tilskud og samtidig styrke indplacering af grundtilskud ift. samlingernes kvalitet og

karakter, idet der kan ryddes op i de skæve placeringer i kategorier, der synes at være gjort for at sikre

konkrete museers fortsatte eksistens på det nuværende niveau. Samtidig vil det gøre det mindre

usikkert for museer, der netop modtager politisk prioriterede midler pga. deres placering el.lign. og

mindske afhængigheden af konkrete politikeres præferencer, samtidig med at en del af de politisk

prioriterede midler fortsat vil være til fordeling.

Forslaget er blot én måde at indføre spørgsmålet om demografi i tilskudsmodellen. Målet er

grundlæggende at sikre gode museer i hele landet. Det mål er mindre godt sikret i den nuværende

model.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det differentierede incitamentsbaserede tilskud skal tildeles pr. kategori 1-5 og ikke samlet set:

I det fremlagte lovforslag vil fordelingen af det differentierede incitamentsbaserede tilskud blive tildelt

den halvdel af museer samlet set, som gør det bedst inden for hvert område: (1) Besøgstal, (2)

besøgende børn og unge, (3) økonomi/omsætning og (4) forskning.

Set fra de mindre museers perspektiv er det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt. I et forsøg på at få

et skarpere billede af, hvordan fordelingen er kategorierne imellem, har vi indført data fra det

udsendte ”Tilskud fordelt på museer”

i en tabel. Se bilag.

Oversigten taler sit eget klare sprog og viser, at de mindre museer kun i begrænset omfang vil få

mulighed for at få del i de variable tilskud som del af de bedste 50%. I stedet kunne man beslutte, at

de 50% skal tages inden for

hver

kategori, i stedet for samlet set, for ellers vil det være meget svært at

nå en vigtig del af hensigten med ordningen, nemlig at det skal være en gulerod og en

incitamentsstyring for museerne. Som det er sat sammen nu, så bliver det snarere en måde at

begrænse, hvad man kunne kalde de mindre museers sociale mobilitet. Man kunne også gå skridtet

videre og tale for, at det ud over at være opdelt i kategori 1-5, også skulle operere med en anden

procentfordeling i de grupper, hvor der er mange museer placeret, så fx museerne i kategori 1 har en

procentdeling på de 70% bedst performende, kategori to har de 55% bedst performende, kategori 3

har de 50% bedst performende, kat. 4 har 45% og kat. 5 har 40% bedst performende.

Der er mange ubekendte i, hvilke data, der ligger til grund for fordelingen af de variable tilskud, men

selvom der derfor er en del usikkerhed forbundet med overblikket, så er det på baggrund af

vedhæftede tabel nemt at se, at museerne i kategori 1 er i stor risiko for at blive forfordelt og reelt

ikke vil have nogen gulerod. Det er ærgerligt.

Sorø Kunstmuseum står naturligvis til rådighed, hvis der skulle være ønske om eller behov for

præcisering af synspunkter og ser ellers frem til at følge den videre proces.

Med venlig hilsen

Marie Louise Helveg Bøgh

Direktør

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

20. august 2024

Vardemuseerne

Lundvej 4

6800 Varde

Tlf.: 75 22 08 77

[email protected]

vardemuseerne.dk

Høringssvar fra Vardemuseerne angående

Forslag til lov om ændring af museumloven

Tak til Kulturministeren og Folketingets partier for det store arbejde

med udvikling af en ny tilskudsstruktur for de statsanerkendte museer.

Vi er glade for den nye model med differentierede grundtilskud og

incitamentstilskud efter fire parametre som en klar forbedring af det

hidtidige system. Både anerkendelsen af betydningen af at tiltrække

gæster og ikke mindst anerkendelsen af arbejdet med børn og unge er

vigtige skridt i den rigtige retning. Men vi er nødt til at påpege tre

punkter i forhold til de differentierede grundtilskud, som kræver

opmærksomhed i forbindelse med implementeringen eller senest i

forbindelse med evalueringen af systemet:

1: For det første er der brug for en meget hurtig og meget tydelig

definition af betingelserne for placering i fem grundtilskudstrin. Det er

70% af de samlede tilskudsmidler, der uddeles i disse grundtilskud, og

som det beskrevet foreløbigt, er det kun meget generelle beskrivelser,

der forklarer placeringen. I nogle tilfælde endda beskrivelser, der er i

modstrid med museets vedtægter. For Vardemuseerne er beskrevet,

at museet har et regionalt ansvar, men af museets vedtægter fremgår,

at museet har et nationalt ansvar for flygtningehistorier.

2: For det andet er det uhensigtsmæssigt, at grundtilskuddet alene

baseres på en vurdering af

”samlingens betydning”. Både fordi det er

en størrelse, der er praktisk taget umulig at måle, men primært fordi

”samlingens betydning” jo ikke er et udtryk for museets betydning for

samfundet. Det ville være langt mere relevant at lave det

differentierede grundtilskud på baggrund af en vurdering museets

opgaver, museets samling og museets evne til at gøre samlingen

relevant for publikum.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

3: For det tredje er det under alle omstændigheder vigtigt, at der senest

i forbindelse med en evaluering af det nye system også laves en

evaluering af de enkelte museers placering i grundtilskudssystemet.

Både for at rette de eventuelle fejl, den meget hurtige indplacering

under lovarbejdet kan have medført, og for at vurdere, om der er sket

en udvikling i museets samlings betydning.

Venlig hilsen

Claus Kjeld Jensen

Direktør for Vardemuseerne

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

HØRINGSSVAR til

forslaget til lov om ændring af museumsloven

”Museerne giver os fælles referencer og binder os sammen på tværs af landet. De er vitale for de

lokalsamfund, de ligger i. De skaber møder mellem os og danner rammen for fællesskaber og aktiviteter

– både inden for og uden for museernes mure. … Museer er centrale i alle dele af landet, og i kraft af

deres betydning for samfundets udvikling er det vigtigt, at befolkningen har adgang til relevante museer,

så befolkningen kan deltage aktivt i den fortsatte udvikling af demokrati og samfundsliv. På samme

måde er museer afgørende for, at vores børn og unge lærer, hvem vi er, og hvad vi kommer fra, så de får

et holdepunkt i en ellers hektisk tilværelse. Det er afgørende, at museerne er relevante og inddragende

for vores børn og unge, og at mulighederne for demokratisk dannelse ikke begrænses af postnummer.

Derfor skal der fortsat være adgang til museumstilbud af høj kvalitet i alle dele af landet, ligesom alle

dele af landet også rummer vigtig kultur- og naturarv.”

Virkelighedens danske museumsvæsen, som beskrevet i ordene fra Kulturministeriet, er en flot helhed.

Gennem deres brede berøring og alsidige opgavevaretagelse spiller danske museer på tværs af landet en

stor rolle på mange niveauer i deres lokalområder, nationalt og internationalt. Det er dette netværk af

stærke resultater, som en ny lov om fordeling af statstilskud på bedste vis skal understøtte.

Nedenfor følger refleksioner om, at museumsverdenens mangfoldighed kan blive trængt af det nye

forslag, der dog ved tilretninger i stedet vil kunne understøtte endnu bedre.

DYNAMIK & MINIMUMSKRAV

”Det er vigtigt for aftalepartierne, at der er statsanerkendte museer i alle dele af landet og ambitionen er, at alle børn

og unge skal vokse op i nærheden af et museum. På mindre øer er der langt fra det samme potentiale til at opnå

højere besøgstal, og derfor imødekommes det i aftalen ved blandt andet at differentiere i kravene.”

Danmark er kendt for at have et finmasket net af museer af høj kvalitet fordelt landet over. Det skal

fordelingen af statstilskuddet være med til at understøtte. Ø-museerne nævnes specifikt, og dertil er det

nødvendigt at forholde sig til alle tyndtbefolkede egne, da museernes opland er meget forskellige. 20.000

gæster midt i Jylland eller på Lolland i opland på 200-300.000 indbyggere er jo noget helt andet end

20.000 gæster i Københavns opland på 2,5 mio. potentielle museumsgæster. Om et museum ligger midt

i en stærk turiststrøm eller ej, kan også have stor betydning for antallet af gæster. Det er afgørende, at

museernes besøgstal relativeres med omregningsfaktorer - ellers forfordeles museerne i de tyndere

befolkede egne uforholdsmæssigt i relation til hovedstadsområdet.

ET DIFFERENTIERET GRUNDTILSKUD

”Grundtilskuddets størrelse er differentieret i fem kategorier baseret på en faglig, skønsmæssig vurdering af

betydningen af museernes samlinger, som afspejler museernes kerneopgaver i relation hertil. …. Kunstmuseernes

samlinger er vurderet ud fra, hvor repræsentativ den enkelte samling er inden for museets ansvarsområde, samt

samlingens betydning for den samlede kunsthistorie og øvrige kunstsamlinger.”

Ud fra et seriøst arbejde med museernes samlinger er det svært at forstå, at grundtilskuddene, der udgør

den største del af statsstøtten, fremover skal fordeles ”på en skønsmæssig vurdering af

museumssamlingernes betydning”. Når målet med den nye lov er at skabe transparens, må der arbejdes

for at skabe en model, hvor det udefra er synligt og forståeligt, hvorfor museer ender i hvilke kategorier.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er vigtigt at få præsenteret kriterierne for vurderingerne af samlingerne. Hvem foretager dem og på

hvilket grundlag? Hvad skal der til for at et museum kan bevæge sig fra den ene kategori til en anden,

eller er de for evig tid låst til de præsenterede kategorier?

ET VARIABELT INCITAMENTSBASERET TILSKUDSELEMENT

…et museum kan få et ekstra tilskud, hvis de er gode til fx at tiltrække børn og unge. Tilskuddet tildeles særskilt på

baggrund af hver af de fire parametre enkeltvis:

•

besøgende (30 pct. af tilskudselementet)

•

børn og unge (30 pct. af tilskudselementet)

•

indtægter (bestående af tilskud, herunder fx kommunalt tilskud og tilskud fra fonde samt entréindtægter) (30. pct.

af tilskudselementet)

•

fagfællebedømte forskningspublikationer (10 pct. af tilskudselementet)

Set i forhold til Ministeriets beskrivelse af det stærke, vedkommende og udadrettede danske

museumsvæsen med ”tilbud af høj kvalitet”, er det påfaldende, at incitamentstilskuddene alle fordeles

ud fra rent kvantitative parametre frem for kvaliteten af museernes virke. Tallene må nødvendigvis

relativeres i forhold til fx de enkelte museers økonomiske og bemandingsmæssige ressourcer.

Om man gennem et rent fagligt museumsnævn kunne se på, fremhæve og belønne kvalitet, ville man

gennem incitamentsbaserede tilskud kunne fremme og udvikle museernes arbejde. Frem for at skabe en

ufrugtbar konkurrence, hvor jagten går på at nå de højeste tal, bør der udvikles modeller, der forholder

sig til kvalitet. Det er jo ikke nødvendigvis det museum, der genererer flest gæster med mange

børnebesøg og mange fondsmidler, der leverer de mest vedkommende, nytænkende og fagligt dybt

kvalificerede resultater. Omvendt kan det jo være et lille museum, der tænker nyt og udvikler dele af

museets virke i retninger, som også de største kan have glæde af.

For at mindske uligheden kunne man – som i det gamle Museumsnævns tid – fordele

incitamentstilskuddene proportionalt til alle i hel gruppen. For år tilbage var det en fantastisk gulerod, at

staten gik ind og matchede museets regnskab procentuelt. Var det lykkedes at skaﬀe god støtte lokalt

eller hos fonde, gav det bonus til det enkelte museum. Lidt af tanken lever i det nye forslag, men hvorfor

kun den øverste halvdel af gruppen?

Tankevækkende for både Folketingets og kommunernes politikere samt KL og den øvrige befolkning er

det at se nærmere på de tal, der fremgår af Kulturministeriet oversigt ”Tilskud fordelt på museer”, der

viser museernes nuværende driftstilskud og beregnet tilskud efter den nye tilskudsmodel. Sorø

Kunstmuseum har opstillet vedhæftet oversigt, der ved helt enkle sammentællinger viser, hvordan den

nye models tilskud fordeler sig blandt de museer, der efter de foreslåede kriterier vil modtage de variable

tilskud. I snit vil fx de 22 kategori 2 museer hver modtage 1,35 mio. kr., mens et museum i kategori 1 vil

få 617.000 kr. Der er unægtelig langt større muligheder for at udvikle et museum, der modtager et

incitamentsbaseret tilskud på 1,35 mio. kr. end det, der får 617.000 kr.

Disse tal kan læses som et udsagn om, at man har mindst interesse i at udvikle de mindre museer, der er

sat i kategori 1. Det ville være synd, for mange af disse museer ligger i de tyndere befolkede egne, hvor de

spiller en stor rolle, men hvor der måske er mindre økonomiske ressourcer at spille ind med. Netop her

ville et øget statstilskud gøre en markant forskel. Mindre institutioner er ofte mere omstillingsparate og

kan levere uventet nytænkning. Dertil er store museer ikke nødvendigvis proportionalt set synonyme

med fx mere og bedre forskning. Ved en omregning af resultater målt pr. medarbejder, er de mindre

museer ofte mindst lige så leveringsdygtige – hvis ikke ligefrem mere produktive på flere fronter.

Tankevækkende i forhold til den fremtidige udvikling af den danske museumsverden er det, om den

nederste 50% af kategorierne fremover helt skal være afskåret fra at komme i betragtning til de

incitamentsbaserede tilskud.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det vigtigt at hvert museum kan være med i hver kategori for sig, da nogle kan være stærke på antal

gæster, andre på at skaffe midler, mens andre igen har særlig stærkt fokus på børn og unge.

Kriterierne for tildeling af incitamentsbaserede tilskud får her uddybende refleksioner med på vej:

BESØGENDE.

Om museerne i hver kategori skal konkurrere om at få del i belønningerne for fx at

have flest gæster, er der flere faktorer, der skal afklares:

Konkurrerer museerne med deres egne tidligere besøgstal? Hvad stiller man i givet fald op, hvis man er

ved at have nået grænsen for, hvad en egn kan trække af gæster og der ikke er ressourcer til en storstilet

turisme offensiv?

Eller har tanken været, at besøgstal skal ses kvantitativt på tværs af hele kategorien?

I givet fald vil de mindste museer aldrig komme i betragtning. Selv om de fordobler deres besøg, vil de

aldrig nå op i nærheden af de 50% af gruppen, der har flest gæster.

I Statens Museumsnævns tid var det alle, der blev tilgodeset proportionalt i forhold til beløbet i den

samlede pulje frem for på forhånd at udelukke halvdelen.

Museernes betingelser er vidt forskellige. Der er stor forskel på geografiske beliggenhed, demografiske

forhold og på museernes fysiske rammer. Det er afgørende at få skabt omregningsfaktorer, der tager

højde for, at en gæst proportionalt set er væsentlig lettere at skaffe i det tætbefolkede

hovedstadsområde end ude i tyndt befolkede egne udenfor turiststrømmene.

Antallet af gæster bør også relativeres til museets økonomiske og bemandingsmæssige ressourcer. En

glidebane kunne være at øge annonceringsbudgetterne på bekostning af midlerne til faglige opgaver –

er det marketing eller de faglige opgaver, der har mest at skulle have sagt, og hvor mødes de to

interesser på en konstruktiv måde? Hvad med at belønne de gode eksempler, hvor høj, letforståelig

faglighed når ud til brede skarer?

BØRN & UNGE.

Da børn er fremtidens museumsgæster, er det selvfølgelig vigtigt, at børn bliver

fortrolige med museerne så tidligt som muligt. Langt de fleste museer bruger mange ressourcer på børn

og unge. Her er det også afgørende, at antallet af børn og unge ses i forhold til museets geografiske

placering og ressourcer. Skal flere gæster ses procentuelt i forhold til museets score året før, eller i

forhold til kollegainstitutioner? Om børn og unge allerede udgør 1/3 af museet gæster, skal den andel så

øges for, at museet kan komme i betragtning til incitamentsbaseret tilskud?

INDTÆGTER.

Museernes økonomi omfatter bl.a. ENTRÉINDTÆGTER. Om vi vil fremme, at folk,

der ikke normalt er kulturbrugere, bliver museumsgæster, er det økonomiske råderum en faktor. Om en

familie vil på museum, har det betydning, om billetter til et forældrepar koster 2 x 125 kr. eller en

foreslået entré på 50 kr. Nogle museer har valgt en relativt lav entré for at være tilgængeligt for flest

mulig gæster.

Og hvordan med fondstilskud, der fx falder blokvis, men dækker en længere periode ved fx

museumsbyggeri. Kommunale anlægsmidler figurerer ikke nødvendigvis i årsregnskaberne, men skal fx

30 mio. kr. til museumsbyggeri fordeles ud til et gennemsnit over fx 5 år?

I forhold til museernes økonomi har de kommunalt ejede museer helt særlige forhold omkring

fondsmidler og fondsmoms. Selv om museerne tildeles fondsmidler til ikke momsbelagte køb såsom

kunstindkøb, skal der afløftes 17,5% i fondsmoms. Om muligt modtager disse museer hellere

kunstværker som gaver end at modtage fondsmidler til selv at købe dem.

En del af landets kunstmuseer modtager til tider kostbare kunstværker som gaver. Ville det være muligt

vha. auktionshusvurderinger at kapitalisere dem som en del af museets indtægter?

De kommunalt ejede museer har en anden fondsmoms udfordring, når fondsmidler fx går til forskning,

hvor pengene bekoster en specialists arbejdstid, der er en ikke momsbelagt ydelse. I bemærkningerne til

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

loven står ordret, at hospitalsforskning er fritaget. Skulle det være muligt på tilsvarende vis at få fritaget

de kommunale museers forskning?

DAGENS MUSEUMSVIRKELIGHED –

FORMIDLING PÅ TRYK OG VIA SOCIALE MEDIER

”Digitale tilbud er for nogle museer blevet en central del af deres formidling, og det kommer kun til at fylde mere

fremover. Der er i dag ikke tilstrækkeligt pålidelige og meningsfulde opgørelser, der kan måle museernes digitale

formidling, hvilket arbejdsgruppen også konkluderede, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke indgår.

…Vidensudvikling er mere og andet end fagfællesbedømt forskning. Generel vidensudvikling, fx undersøgelser,

analyser, foldere, populærvidenskabelige artikler, årbøger eller kataloger til udstillinger, er en vigtig del af museernes

arbejde. Aftalepartierne anerkender dog arbejdsgruppens vurdering om, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt

at understøtte med kvalitetsdata.

Da landets ”relevante museer” netop er vedkommende for befolkningen ved så meget andet end peer-

reviewed publikationer og artikler, er det helt afgørende at få etableret modeller for evaluering af

museernes mange tryksager, skiltning, hæfter, tidsskrifter, bøger og anden information inklusiv de

daglige opslag på de sociale medier. Her bruges tid og kræfter, der dagligt kommer mange hundrede

følgere til gode – folk der bruger tid på at se og høre om musernes gode historier. Her er det helt

afgørende at have fokus på kvalitet frem for kvantitet. Der er brug for et fagligt panel til analyse og

vurdering af museernes resultater, der næppe kan kvantificeres og sættes på formel - en oplagt opgave

for et fagfagligt museumsnævn.

ET PRIORITETSTILSKUD, SOM ER FASTSAT POLITISK

•

Et prioritetstilskud, som er fastsat politisk.

Aflæst af ministeriets oversigt ser det ud til, at tilskuddene primært er givet for at sikre, at museer i

denne overgangsfase kommer til at stå med nogenlunde den samme samlede ressource, som de har

haft. Er det midler, der forhandles år for år, eller er de på sin vis en forlængelse af det tidligere

”kludetæppe”? Hvad om disse midler på sigt kunne fordeles til belønning af projekter på tværs af landet,

der tænker ud af boksen og skaber spændende resultater? Der skal være plads til at belønne det, der gør

noget andet end det forventede.

Refleksionerne sendes fra Vejen Kunstmuseum i håbet om, at der kan være tid og mulighed til at

uddybe og tilpasse lovforslaget, så de mange statslige støttekroner på tværs af landet kommer flest

mulig store og små museer til gode, så vi fremover fortsat har høj kvalitet over hele linjen – og en god

understøtning af den videre udvikling.

Venlig hilsen fra

Teresa Nielsen

Museumsdirektør

[email protected]

www.vejenkunstmuseum.dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM

Museumsgade 3, 9800 Hjørring

Telefon:

CVR:

E-mail:

96 24 10 50

45 09 43 16

[email protected]

Hjørring, den 21. august 2024

Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af museumsloven

Det fremgar af indledningen lovudkastet, at man med reformen vil skabe en mere retfærdig og

gennemsigtig fordeling af museumstilskuddene. Vendsyssel Historiske Museum mener ikke, at dette

fuldt ud er tilfældet med det foreliggende udkast. Museet vil herunder redegøre for dette synspunkt:

1. Arkæologisk ansvar: Formalet med reformen var at lade tilskud følge opgaver. Det er ikke

tilfældet med lovudkastet, hvor det arkæologiske ansvar ikke honoreres. Det arkæologiske

beredskab er en reel og stor udgiftspost for den tredjedel af museerne, som har et arkæologisk

ansvar. For Vendsyssel Historiske Museums vedkommende betyder det en udgift pa ca. 2

millioner kroner arligt, nar den bygherrebetalte arkæologi er trukket fra.

2. Grundtilskud: Det er i lovforslaget uklart, hvad der skal til, for at man som museum kan rykke

op i en højere kategori. Indplaceringen er sket pa baggrund af samlingens betydning herunder

geografiske betydning.

Det geografiske ansvarsomrade er defineret i museets vedtægter, hvorfor det er svært at rykke

sig pa dette parameter. I lovforslaget er det desuden formuleret saledes: ”Et statsanerkendt

museum vil f.eks. kunne søge om ændret indplacering i grundtilskudskategori, fordi museet

gennem aktiv indsamling inden for sit ansvarsomrade har udviklet sin samling væsentligt i

forhold til seneste vurdering af samlingens betydning, eller at samlingen inden for

ansvarsomradet kan vurderes til at have faet større betydning pa grund af

samfundsudviklingen”.

Hvad betyder denne formulering i praksis?

I indplaceringen i grundtilskud i forhold til museets samling tages der ligeledes ikke højde for

museernes udgifter til bevaring. Udgifter til magasiner og konservering af tusindvis af

museumsgenstande honoreres saledes ikke, hvilket skaber en stor ulighed museerne imellem.

3. Incitamentsparametrene: Vi anerkender, at besøgstal kan give museerne et incitament til at

præstere bedre. Museerne er dog ikke underlagt de samme rammevilkar rundt omkring i

landet. Geografi og demografi er vidt forskellig, alt efter hvor i landet, museet er beliggende.

Det skaber en geografisk ulighed museerne imellem.

Med venlig hilsen

Laila Zielke, formand, Vendsyssel Historiske Museum

Anne Dorthe Holm

Museumsdirektør, Vendsyssel Historiske Museum

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høring

–

forslag til lov om ændring af museumsloven

Sendt til

[email protected]

–

senest den 23. august.

Aars den 14. august 2024

Høringssvar fra Vesthimmerlands Museum

Bestyrelsen for Vesthimmerlands Musem anerkender intentionerne i den nye museumslov. Specielt

er det glædeligt, at beløbet til de statsanerkendte museer er steget. Vi synes dog ikke at

beskrivelserne af skiftet fra 5 til 3 søjler i de statsanerkendte museums arbejde er præcist og belyst

tilstrækkeligt. Der er med loven i særdeleshed lagt op til en ændring af det forskningsmæssige

arbejde, som virker meget voldsomt og uden sammenhæng med det vi skabt i de seneste 10 år

–

det skaber stor utryghed om opgaven.

Der har også været en intention om at tilskudsfordelingen skal være gennemskuelig. Det synes vi

ikke er lykkedes. Bestyrelsen er helt med på opdelingen i lokal, regional, national og international

betydning. Men det ser ikke ud som om de 8 UNESCO-udpegninger i Danmark har haft nogen

betydning for kategoriseringen. Det synes vi, man skal tage i betragtning, da det er steder af

international betydning. De 8 UNESCO-udpegninger er jo egentlig 12, fordi de 5 ringborge jo er

udnævnt som en serienominering og hører under fem forskellige museer i 5 forskellige kommuner.

Så vi vil foreslå, at man tager det i betragtning, inden aftalen bliver ophøjet til lov. Man kunne jo

sige, at de museer, der administrerer og formidler UNESCO-udpegede områder, som

udgangspunkt ligger i kategori 2 i jeres nye system, så har man vist at det betyder noget. Netop

fordi der skal ydes en ekstraordinær indsats lokalt, nationalt og internationalt.

Som et kulturhistorisk museum (grundlagt i 1920) med de to faglige ansvarsområder arkæologi og

nyere tids kulturhistorie (og kun én kommune som geografisk ansvarsområde) har vi bemærket, at

arkæologien og kapitel 8 arbejde - som er museumslovens eneste fagområder, der i lovteksten

endda er udpenslet til mindste detalje - ikke bliver tilgodeset i tilskudsmodellen.

Vi synes faktisk at der mangler en prioritering af områder med mange fundssteder. Vi har jo fx. 6

DOIL steder

–

ud af Danmarks 83. (Danmarks oldtid i landskabet, som ministeriet selv har

prioriteret)

Det kan undre os de ikke er prioriteret, da museer af vores type jo netop på grund af sine faglige

ansvarsområder har målrettet arbejdet og engageret sig i regionale, nationale og internationale

kontekster, for at skabe grundlaget for en stærk formidling.

Til vores ansvarsområde hører jo også kendte lokaliteter som Ertebølle og kulturen omkring den

stenalderlokation, som er nr. 1 på listen i Regeringens egen Historiekanon og Vikingeborgen

Aggersborg fra UNECSOs verdensarvsliste. Fra Vesthimmerland stammer også betydningsfulde

arkæologiske fund som Gundestrupkarret, Skarp Salling Karret og vikingetidens pragtsværd fra

Søndersø.

For Vesthimmerlands Museum betyder museumsreformen, at den formentlig vil flytte fokus væk

fra det lokale kulturarvsarbejde, fra indsamling, dokumentation, folkeoplysning og dannelse og

hen til oplevelsesbaseret egenindtjening. Det kan godt være det er målet, men uden penge og klar

besked om hvad vi så ikke skal, så hænger det økonomisk ikke sammen.

Yderområdernes mindre museer for arkæologi og nyere tids kulturhistorie, der efter seneste

lovrevision i 2013 har investeret i at leve op til de mange, nye faglige krav, kan med den nu

vedtagne reform i bedste fald forvente et meget beskedent løft og i værste fald se frem til et stort

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

tab.

Vi savner i reformen et større fokus på opgavevaretagelsen fra de nationale fundsteder og en

anerkendelse af Aggersborgs UNESCO-indskrivning og det fremtidige arbejde med borgen som en

opgave af national og international betydning. Det er der behov for hvis den større fokus på

fomidling af stederne skal blive en realitet.

På bestyrelsens vegne

Mads Krarup

Formand

Vesthimmerlands Museum

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sct. Mogens Gade 5, 2. sal

8800 Viborg

[email protected]

Tlf: 8787 3838

viborgmuseum.dk

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af museumsloven

Viborg Museum anerkender det store arbejde, regeringen, aftalepartierne og

embedsværket har gjort for at lande et forslag til en ændring af museumsloven

med bred politisk opbakning. Vi finder det glædeligt, at der er foreslået en enkel

og gennemskuelig model, at der er tilført nye midler til museumsområdet, og at

der er særligt fokus på børn og unge.

Vi takker samtidig for muligheden at deltage i denne høring. Uagtet de nævnte

og andre positive elementer i lovforslaget, ønsker Viborg Museum således at

rette opmærksomhed på følgende syv punkter:

1. Flere museer, herunder Viborg Museum, har i en periode haft et lukket

hovedmuseum pga. en længerevarende ombygning eller flytning. Det får

den utilsigtede konsekvens, at det anvendte beregningsgrundlag for

lovforslagets incitament-baserede tilskudsdele vedr. besøgende samt

børn og unge ikke er retvisende.

Vi foreslår derfor, at disse museer gives en dispensation, således at tal fra

det seneste åbningsår erstatter år uden adgang for gæster i

beregningsgrundlaget for det besøgssted, det måtte vedrøre.

2. Vurderingen, og den deraf følgende placering i kategorierne 1 til 5 for

henholdsvis kulturhistoriske museer og kunstmuseer, sker ikke på samme

præmis. En vurdering, der ligger til grund for en fælles kategorisering, bør

ske på samme grundlag.

Vi foreslår derfor, at de kulturhistoriske museer placeres i de fem

kategorier efter samme princip som kunstmuseerne: At samlingens

geografiske ophav nedtones, men at man i stedet vurderer ud fra, hvor

repræsentativ den enkelte samling er, samt samlingens betydning for den

samlede historie og øvrige samlinger.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

3. Vi finder det problematisk, at de fire incitament-tilskud kun gives til de

50% bedste museer inden for hver kategori. I aftaleteksten for

museumsreformen lyder det ellers, at ”museer

bør anspores til at gøre sig

umage”,

og ”museer

kan få et ekstra tilskud, hvis de er gode til fx at

tiltrække børn og unge”.

Det er ligeledes problematisk, at der i lovforslaget ikke er taget højde for

de geografiske forskelle, der påvirker museernes performance muligheder.

Viborg Museum og andre museer ligger i tyndt befolkede områder, hvor

den kritiske masse af turister er lav, og hvor antallet af skolebørn ligeledes

er relativt lavt.

Disse forhold får den uheldige konsekvens, at konkurrencen mellem

museerne om at opnå højest mulige incitament-baserede tilskud er ulige.

Den nederste tredjedel af museerne i de forskellige incitament-baserede

tilskudskategorier vil aldrig kunne nå op blandt de 50% bedste, og museer

i tyndt befolkede områder med lav turisme er i udgangspunktet dårligere

stillet end museer i storbyområder og storbyer og kystområder med høj

turismeintensitet.

Vi foreslår derfor, at man for besøgstal og antallet af børn og unge ikke

sammenligner museerne efter reelle tal, men ud fra deres relative evne til

at tiltrække gæster og børn og unge. Besøgstallet kan fx sættes i forhold til

museets antal årsværk, mens antallet af børn og unge fx kan sættes i

forhold til antallet af skolebørn i museets ansvarsområde. Det vil give en

mere fair konkurrence mellem museerne.

4. I lovforslagets §3, stk. 3, anføres, at ”Kulturministeren

kan anvende

allerede foretagne indberetninger fra de statsanerkendte museers

henholdsvis besøgstal, besøgstal for børn og unge (…)”.

Incitament-tilskuddet for besøgende baserer sig i ministeriets

konsekvensberegning på museernes selvangivne besøgstal. Der er i disse

opgørelser overhængende risiko for, at optællingen er sket ud fra

museernes egne definitioner af museumsgæster og ikke med ensartede

metoder for optælling.

Vi foreslår derfor, at beregningsgrundlaget for incitament-tilskuddet for

besøgende i 2025 udelukkende baserer sig på entréindtægter i museernes

årsregnskaber, og at man i løbet af de tre kommende år erstatter disse

med et besøgstal angivet af museerne på baggrund af revision og ud fra

en tydelig definition af, hvad en museumsgæst er.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

5. Museumsloven risikerer at hindre meningsgivende fusioner, hvis den

vedtages, som forslaget er stillet. Det er en positiv intention, at den nye

museumslov skal skabe et mere dynamisk landskab. Men der er

øjensynligt lagt op til, at to museer ved en fusion ikke automatisk

medtager begges grundtilskud i det fusionerede museum. Det risikerer at

blive en afgørende negativ faktor for fremtidige fusioner, der ellers kunne

have været meningsgivende.

Vi foreslår derfor, at museer ved fusioner automatisk medtager sit

oprindelige grundtilskud som et minimumstilskud forud for en

genvurdering af indplacering i kategorierne.

6. Vi savner i lovforslaget balance mellem statens tilskud og de udgifter, der

er forbundet med at drive arkæologisk virksomhed. Det kræver

omfattende ressourcer at drive arkæologisk virksomhed: Sagsbehandling,

arkivalsk kontrol, dialog med myndigheder og bygherrer, forundersøgelser,

samlingsarbejde, formidling og håndtering af danefæ. Udgifterne hertil

skal dækkes af museets drift, og det er en opgave, der løses for staten.

Derfor bør staten kompensere de arkæologiske museer for de reelle

udgifter, der er forbundet hermed.

Vi foreslår, at indtægter fra arkæologisk virksomhed kan indgå i

beregningsgrundlaget for det indtægtsbaserede incitament-tilskud, hvilket

vil give en mere retfærdig og retvisende tilskudsstruktur ift. museernes

ansvarsområder.

7. Vi savner et element i lovforslaget, der vedrører den grønne omstilling. At

incitamenterne i tre af fire incitament-tilskud vedrører besøgstal og

indtjening er udmærket, men i lyset af museumsbranchens stærke vækst i

netop besøgstal og indtjening de seneste 20 år synes behovet for

incitament-styring i den forbindelse ikke stort.

Vi foreslår derfor, at der indføres et krav om ESG-regnskaber på

museerne, og at et af de incitament-baserede tilskud gives til de museer,

der kan fremvise de bedste ESG-regnskaber.

Venlig hilsen

Brian Wiborg

Museumschef

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K.

[email protected]

Høring

–

forslag til lov om ændring af Museumsloven

Høringssvar fra Vikingeskibsmuseet

Indledning

Vikingeskibsmuseet er grundlæggende positiv overfor den politiske aftale om

ændring af Museumsloven. Museet anerkender fuldt ud, at der igennem en

længere årrække har været behov for at se på en række forhold i museums-

loven, som virker uhensigtsmæssige og er utidssvarende i forhold til den må-

de, man både politiske og på de enkelte museer ønsker at drive en moderne

kulturinstitution på.

Først og fremmest bemærker vi, at immateriel kulturarv nu nævnes som en

parameter for at sikre høj kvalitet i samlingsarbejdet. Det er vigtigt og væ-

sentligt for Vikingeskibsmuseet og for vores arbejde med at sikre og formidle

den nordisk klinkbyggede båd, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste

for immateriel kulturarv.

Vikingeskibsmuseet bakker som medlem af Dansk Industri op om DIs hørings-

svar, men vil nedenfor fremhæve en rækker forhold, som mere specifikt be-

rører museet virke.

Indplacering i grundtilskudskategori

Jf.

§13, stk. 4.: Kulturministeren bemyndiges i forbindelse med lovens ikraft-

træden til at udstede regler, der indplacerer statsanerkendte museer, der er

statsanerkendt før den 1. januar 2025, i en grundtilskudskategori 1-5, der

bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.

Endvidere står der i bemærkningerne til ovenstående at

”Efter det foreslåede

stk. 2 kan museer indplaceret af kulturministeren efter lovens § 13 a, stk. 4,

ansøge museumsnævnet om en ændret indplacering fire år efter lovens ikraft-

træden, dvs. fra den 1. januar 2029”.

Vikingeskibsmuseets bemærkning

Vikingeskibsmuseet kan ikke genkende begrundelsen for en indplacering i

kategori 3

givet i dokumentet ”Argumenter_for_indplacering_i_grundtilskud”,

når det sammenholdes med beskrivelsen for indplacering i kategorier på SLKS

hjemmeside. (https://slks.dk/omraader/kulturinstitutioner/museer/politisk-

aftale-om-en-museumsreform/det-nye-tilskudssystem/indplacering-i-

grundtilskud)

Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12

4000 Roskilde

Tel 46 30 02 00

[email protected]

www.vikingeskibsmuseet.dk

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Vikingeskibsmuseet finder at museets samling og virke til fulde lever op til

beskrivelsen i kategori 4, idet

vi mener, at museet har et: ”særligt

museums-

fagligt speciale med væsentlig betydning for forståelsen af centrale områder i

samfundsudviklingen og vores fælles danmarkshistorie.”

Endvidere finder vi, at museet også lever op til kriterierne beskrevet i kategori

5 og mener

at kunne dokumentere, at: ”samlingen

[har] international betyd-

ning, herunder kontinuerlig international interesse. Det vil sige, at samlingen

er genstand for international forskning og/eller udlån til udenlandske udstil-

linger og er delvist indsamlet internationalt.”

Vikingeskibsmuseet finder det derfor uheldigt, at museet ikke er blevet hørt

eller inddraget i forbindelse med indplaceringen i tilskudskategorien, og at

der først kan ansøges om ændring af placeringen fra 1. januar 2029. Vi opfor-

drer derfor til, at museernes indplacering kommer i høring inden lovens

ikrafttræden, eller at museet modtager en uddybende begrundelse for ind-

placering i kategori 3.

Samlingsudvikling, Samlingens betydning og indplacering i grundtilskudska-

tegori

§ 2, stk. 1, ændres »indsamling, registrering, bevaring, forskning og

formidling« til: »samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling«.

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser står at ”samlings-

udvikling” vil rumme de tidligere begreber indsamling, registrering og beva-

ring. Endvidere at udviklingsperspektivet blandt andet består i, at museerne

skal udvikle deres samlinger, så de følger med samfundsudviklingen, er rele-

vante og kontinuerligt kan bringes i anvendelse med henblik på at skabe ny

viden og interaktion med borgere og samfund.

Samtidig indebærer lovforslaget også, at samlingens betydning er afgørende

for grundtilskuddets størrelse funderet på en differentiering i fem kategorier

baseret på en samlet faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af de en-

kelte museers samling.

”Museumsnævnets

indplacering vil skulle ske på baggrund af en faglig,

skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samlinger, som afspejler

museernes kerneopgaver i forhold til samlingsudvikling.”

Endelig indføres samlingsudvikling som et incitament til at løfte museet op i

en højere kategori, der udløser et højere grundtilskud (s. 38 i udkastet):

”Mu-

seumsnævnets vurdering af om der skal ske en ændring, vil skulle tage ud-

gangspunkt i betydningen af museets samling. Museumsnævnets vurdering af

om der skal ske en ændret indplacering vil således skulle foretages på bag-

grund af en samlet faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets

samling.”

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Endelig står der i bemærkningerne side 38: ”Kulturministeren

kan fastsætte

nærmere regler om kriterier for indplaceringen, jf. lovforslagets § 13 a, stk.

11. Det påtænkes bl.a. at udfolde kriterier for indplacering på baggrund af

ovenstående, herunder regler for ansøgning om ændret indplacering.”

Vikingeskibsmuseets bemærkning

Vikingeskibsmuseet ser frem til at kulturministeren udfolder kriterierne for

vurdering af samlingernes betydning og dermed at kriterierne for indplace-

ring, bliver tydelige og transparente, så det i praksis er muligt at bruge sam-

lingsudviklingen som et incitament. Vikingskibsmuseet har forhåbning om, at

kulturministerens udfoldelse af kriterierne vil ske i dialog med museumsbran-

chen.

Vidensudvikling:

§ 2, stk. 1, ændres »indsamling, registrering, bevaring, forskning og

formidling« til: »samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling«.

Når et veldefineret begreb som ”forskning”

(jf. beskrivelsen i eksempelvis

Kulturministeriets Forskningsstrategi fra 2009) udgår og erstattes af det mere

upræcise begreb ”vidensudvikling,” vil det

svække museernes incitament til

at fortsætte den forskningsbaserede udvikling, som allerede har modernise-

ret og styrket museernes position i samfundet som forskningsinstitutioner og

som attraktive samarbejdspartnere for private fonde og universiteter mv.

Den forskningsbaserede vidensproduktion er afgørende for at udvikle og mo-

dernisere museernes formidling på alle platforme og fastholde museer som

pålidelige og troværdige kulturinstitutioner og forskningsmæssige relevante

samarbejdspartnere.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det flere steder, eksempelvis s.

32, at:

”Med

den foreslåede bestemmelse fastholdes derfor, at museerne er

vidensinstitutioner, og at en væsentlig del af den viden, museerne genererer,

bygger på forskning.”

Vikingeskibsmuseets bemærkning

Vikingeskibsmuseet anerkender og er meget positiv overfor, at der i lov-

forslaget og i bemærkningerne til ændring af museumsloven lægges op til et

krav om, at museerne skal bidrage til en fagfælle bedømt publikation i en

treårig periode.

For at fastholde og videreudvikle intentionen i lovforslaget om, at museerne

er troværdige og attraktive forskningsinstitutioner, opfordrer vi til at begre-

bet ”vidensudvikling” ændres til ”vidensudvikling, herunder forskning” eller

”forskning og anden vidensudvikling”.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Vikingeskibsmuseet ser endvidere frem til bekendtgørelsen, hvor der bliver

fastsat regler og præcise krav til, hvordan museerne vil skulle opgøre fagfæl-

lebedømte forskningspublikationer og herunder hvordan de defineres.

Besøgstal, indtægter mv. og indberetning af data

Jf. ”Stk.

6. Statsanerkendte museer kan tildeles et eller flere variable tilskud på

baggrund af følgende parametre:

1) Besøgstal

2) Besøgstal for børn og unge

3) Indtægter

4) Fagfællebedømte forskningspublikationer”

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det side 39, at

”hensigten med §

13 a, stk. 6, nr. 1, er, at »besøgende« både vil inkludere betalende og ikke-

betalende brugere og besøg i undervisningssammenhæng eller lign. Det er

samtidig hensigten, at det vil være besøg i udstillingen, der vil kunne tælles

med, herunder faglige arrangementer uden for og på museerne.”

Endvidere:

”Ifølge det foreslåede § 13, stk. 6, nr. 3, indgår »Indtægter« som et

parameter. Indtægter vil som udgangspunkt omfatte de samlede indtægter

fra museernes kernevirksomhed. Det er således hensigten, at det alene vil

være dele af museets indtægt, som vil kunne sammenlignes på tværs af mu-

seumskategorier, der vil skulle tælle med, herunder f.eks. entréindtægter,

tilskud fra kommuner, støtte fra EU m.v., og ikke f.eks. indtægter fra café og

butik.”

Vikingeskibsmuseet har endvidere noteret sig, at der

”i bekendtgørelse [vil]

blive fastsat regler om de nævnte parametre, herunder hvad der vil indgå i

parameteret og præcise krav til, hvordan museerne vil skulle opgøre besøgs-

tal, indtægter….

Disse krav vil kunne justeres, såfremt der opstår behov for og

ønsker om at videreudvikle eller forenkle de variable tilskudsparametre i takt

med samfundsudviklingen.”

Vikingeskibsmuseets bemærkning

Vikingeskibsmuseet finder, at det er vigtigt at besøgstal og indtægter bliver

opgjort på en ensartet, transparent og sammenlignelig måde på tværs af mu-

seerne. Samtidig anerkender vi, at det traditionelt har været vanskeligt at

finde fælles og sammenlignelige opgørelsesmetoder. Vikingeskibsmuseet vil

se frem til bekendtgørelsen om parametre og opgørelsesmetoder og bidrager

gerne med erfaringer og viden fra vores egen virksomhed i justering og udvik-

ling/forenkling af opgørelsesmetoderne.

Endvidere opfordrer vi til, at man på kort sigt også tager hul på at drøfte op-

gørelse af de digitale bruger og digitale besøgende på museernes forskellige

platforme, hvor Vikingeskibsmuseet og andre museer jo virkelig rækker langt

ud og når nye brugergrupper.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Immateriel kulturarv

I bemærkningerne til lovforslaget s. 50 står der at

”høj

kvalitet i samlingsud-

vikling vil indebære, at museerne arbejder med at sikre såvel materiel som

immateriel kultur- og naturarv og arbejder med vidensbaseret og koordineret

indsamling, dokumentation og udskillelse.”

Vikingeskibsmuseets bemærkning

Vikingeskibsmuseet konstaterer med stor glæde, at immateriel kulturarv an-

erkendes som en måde til at sikre høj kvalitet i arbejdet med samlingsudvik-

lingen. Vikingeskibsmuseet lykkedes i 2021, sammen med vores nordiske

samarbejdspartnere, at få de nordiske klinkbådstraditioner optaget på UNE-

SCOs liste over verdens immaterielle kulturarv. Det er derfor af overordentlig

stor vigtighed for museets fortsatte udvikling, at det hermed fastslås, at hen-

sigten med lovændringen også inkludere arbejdet med immateriel kulturarv.

Samtidig følger det den nylige modernisering af ICOMs nye museumsdefiniti-

on, hvor immateriel kulturarv går hånd i hånd med den materielle kulturarv.

Marinarkæologi og museumslovens kapitel 8

I bemærkningerne til lovforslaget,

side 52 står der: ”For

at sikre høj kvalitet i

opgaveløsningen skal museer med arkæologisk ansvar efter lovens kapitel 8

have de nødvendige kulturhistoriske og arkæologiske kompetencer samt ad-

gang til tidssvarende udgravnings-, opmålings-, it-udstyr og faciliteter egnet

til håndtering af arkæologiske fund og prøvemateriale (værksteder m.v.).”

Vikingeskibsmuseets bemærkning:

Hidtil har museet modtaget et særligt øremærket tilskud til at varetage det

marinarkæologiske ansvar til at kunne opretholde det lovbestemte marinar-

kæologiske beredskab jf. citatet ovenfor. Med den foreslåede ændring i til-

skudsstrukturen bliver det uklart og usikkert, hvordan museet fortsat kan

understøtte et i forvejen underfinansieret beredskab, når tilskuddet fremad-

rettet tildeles efter kriterier, hvor den arkæologiske virksomhed ikke indgår

som en parameter. Den foreslåede incitamentsstruktur i tilskudsfordelingen

tilgodeser på ingen måde den marinarkæologiske virksomhed.

Vikingeskibsmuseet opfordrer til, at der i forbindelse med lovændringerne

bliver iværksat et arbejde, der kan tilvejebringe en mere robust understøttel-

se af det marinarkæologiske beredskab.

Bæredygtighed

Udover økonomisk bæredygtighed nævnes bæredygtighed kun én gang i be-

mærkningerne til lovforslaget, nemlig i forbindelse med den opgaver som

museumsnævnets medlemmer skal påtage sig, hvor der står på side 59:

”Uanset

medlemmernes aktuelle og tidligere jobfunktioner og evt. organisa-

toriske positioner eller tilhørsforhold vil de som medlemmer af museumsnæv-

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

net alene skulle handle ud fra hensynet til at fremme og sikre et museumsvæ-

sen kendetegnet ved mangfoldighed, relevans, bæredygtighed og høj kvali-

tet.”

Det nævnes altså, at bæredygtighed er et kendetegn for museumsvæsenet,

men jo nærmest i en bisætning.

Vikingeskibsmuseet bemærkning

Mange museer inklusive Vikingeskibsmuseet ønsker at inspirere gæsterne til

at handle i deres eget liv, med udgangspunkt i de kulturhistoriske fortællin-

ger. Samtidig efterspørger flere og flere gæster og samarbejdspartnere, at

museerne har en bæredygtig profil. Museerne kan ikke redde verden fra kli-

maforandringer, krig og kriser, men museerne kan give håb, redskaber og

perspektiver for fremtiden. Samtidig bevarer museerne deres samlinger for

fremtidige generationer, så museerne ønsker at arbejde for, at der er en

fremtid i et langsigtet perspektiv. Derfor ønsker museerne, ved at handle

socialt, økonomisk, kulturelt og miljømæssigt bæredygtigt, selv at bidrage til,

at der er en fremtid for os alle.

I lyset af den politiske ambition om at modernisere museumsvæsnet og gøre

museerne mere udviklingsorienterede, så ville det være rettidig omhu og

mere ambitiøst at inkludere bæredygtighed som en parameter i museumslo-

ven, der kan sikre høj kvalitet og fremtiden for museerne.

Med venlig hilsen

Tinna Damgård-Sørensen

Museumsdirektør

Jesper Stub Johnsen

Chef for Museumsfaglig Afdeling

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat