L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturudvalget 2024-25
L 96 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 96

Folketinget 2024-25

Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om museumsloven

(Gennemførelse af en museumsreform)

§1

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april

2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december

2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614

af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

ændres »indsamling, registrering, bevaring,

forskning og formidling« til: »samlingsudvikling, vidensud-

vikling og formidling«.

§ 13, stk. 1,

affattes således:

»Museumsnævnet kan statsanerkende et museum med et

ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og

mangfoldigt museumsvæsen, og som opfylder de vilkår,

som er nævnt i § 14, stk. 1.«

§ 13, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 13 a«: »-d«.

§ 13, stk. 3,

ændres »Kulturministeren« til: »Museums-

nævnet«.

§ 13

indsættes som

stk. 5

»Stk. 5.

Statsanerkendte museer, som spalter sig i flere

juridiske enheder, skal på ny ansøge museumsnævnet om

statsanerkendelse af hver af de nye juridiske enheder.

Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af stats-

anerkendelse.«

§ 13 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilskuddet består af et grundtilskud og kan bestå af et

eller flere variable tilskud og af et prioritetstilskud.«

§ 13 a, stk. 3

stk. 6

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 3.

Grundtilskuddet udgør mindst 1,5 mio. kr.

(2024-pl). Maksimalt 70 pct. af den samlede bevilling til

statsanerkendte museer efter stk. 2 fordeles som grundtil-

skud. Grundtilskuddet tildeles statsanerkendte museer efter

indplacering i grundtilskudskategori 1-5, jf. § 13 b, og

grundtilskuddet vil være gradvist stigende for hver katego-

ri.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Efter § 13 a indsættes:

»§ 13 b.

Kulturministeren indplacerer politisk ved be-

kendtgørelse statsanerkendte museer, der er statsanerkendt

før den 1. januar 2025 i en grundtilskudskategori 1-5, der

bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.

Stk. 2.

Museumsnævnet indplacerer et museum, der stats-

anerkendes, jf. § 13, stk. 1, og et statsanerkendt museum,

der fusionerer eller spalter sig, jf. § 13, stk. 5, i en grund-

tilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets

grundtilskud.

Stk. 3.

Museumsnævnet kan efter ansøgning fra et statsan-

erkendt museum indplacere museet i en grundtilskudskate-

gori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud,

jf. dog stk. 5. En ændret indplacering kan tidligst have virk-

ning fra 1. januar 2029, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

En ændret indplacering efter stk. 3 kan tidligst

have virkning fra 1. januar 2026, hvis museet efter § 13 a,

stk. 1, får et samlet statsligt driftstilskud i 2025, der er lavere

end i 2024.

Stk. 5.

Museumsnævnet kan i særlige tilfælde af egen drift

tage sager op om indplacering af et statsanerkendt museum i

en anden grundtilskudskategori.

Stk. 6.

Museumsnævnets afgørelser efter stk. 2-5 skal

træffes på baggrund af en vurdering af betydningen af muse-

ets samling.

Stk. 7.

Hvis et museum indplaceres i en højere grundtil-

skudskategori og derved opnår et højere grundtilskud, mod-

regnes stigningen i grundtilskud i museets eventuelle priori-

tetstilskud, jf. § 13 d, og frigjorte midler tilføres rammen til

fordeling til variable tilskud, jf. § 13 c.

DokumentId

Journalnummer

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Stk. 8.

Kulturministeren kan fastsætte regler om muse-

umsnævnets indplacering i grundtilskudskategori efter stk.

2-6, herunder kriterier for indplaceringen og procedurer for

og krav til ansøgning om indplacering i en anden grundtil-

skudskategori.

§ 13 c.

Statsanerkendte museer kan tildeles et eller flere

variable tilskud efter følgende parametre:

1) Besøgstal.

2) Besøgstal for børn og unge.

3) Indtægter.

4) Fagfællebedømte forskningspublikationer.

Stk. 2.

Et variabelt tilskud beregnes af Kulturministeriet

ud fra et gennemsnit af museernes indberetninger af data

for de enkelte tilskudsudløsende parametre i stk. 1 for de

seneste tre afsluttede kalenderår som statsanerkendt muse-

um. Kulturministeriet kan efter anmodning fra et statsaner-

kendt museum undlade at medtage en periode, såfremt der

er tale om ekstraordinære forhold på museet.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

de parametre, som er nævnt i stk. 1, og om perioden efter

stk. 2. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om

metoden for beregning af variable tilskud efter stk. 1 og 2.

§ 13 d.

Kulturministeren kan tildele statsanerkendte mu-

seer et prioritetstilskud, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2.

Prioritetstilskud bortfalder, hvis statsanerkendte

museer spaltes i flere juridiske enheder. Prioritetstilskud

sammenlægges ved fusion af statsanerkendte museer.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

ændring af prioritetstilskud ved fusion og spaltning, jf. stk.

2.«

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ændres »kulturministeren« til »muse-

umsnævnet, dog ikke opgaver i henhold til lovens kapitel

8«.

10.

§ 14, stk. 1, nr. 4-6,

ophæves og i stedet indsættes:

»4) Museet skal minimum have 10.000 besøgende år-

ligt. For museer, som alene har udstillingssteder på øer

med færre end 10.000 indbyggere, er vilkåret minimum

8.000 besøgende årligt.

5) Museet skal minimum have 4,0 mio. kr. (2024-pl) i år-

lige indtægter, idet beløbet reguleres årligt og afrundes

til millioner kroner med én decimal. For museer, som

alene har udstillingssteder på øer med færre end 10.000

indbyggere, er vilkåret minimum 3,0 mio. kr. (2024-pl).

6) Museet skal indgå i samarbejde om produktion af eller

selv producere mindst én fagfællebedømt forsknings-

publikation over tre forudgående afsluttede år.

7) Museet skal varetage opgaverne, som er nævnt i § 2,

stk. 1, med høj kvalitet.

8) Museet skal have de nødvendige kompetencer til at

opfylde vilkårene i nr. 1-15 og til at varetage de muse-

umsfaglige opgaver, som er nævnt i § 2, stk. 1.

9) Museet skal have de nødvendige rammer til at opbeva-

re samlingen forsvarligt.«

Nr. 7-13 bliver herefter nr. 10-16.

11.

§ 14, stk. 1, nr. 10,

ophæves.

Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15.

12.

§ 14

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Oplysninger til brug for vurdering af opfyldelse

af vilkårene i stk. 1, nr. 4-6, skal indberettes af de statsaner-

kendte museer til Kulturministeriet. Kulturministeriet bereg-

ner i medfør af reglerne i § 13 c, stk. 2, og regler fastsat i

henhold til § 13 c, stk. 3, og § 14 a, om vilkårene i § 14, stk.

1, nr. 4-6, er opfyldt.

Stk. 3.

Museer, der ikke opfylder vilkår i stk. 1, kan af

museumsnævnet få en periode på op til to år til at opfylde

vilkåret.

Stk. 4.

Kulturministeriet kan efter anmodning fra et stats-

anerkendt museum undlade at medtage en periode ved vur-

dering af, om vilkår i § 14, stk. 1, er opfyldt, jf. stk. 2 og 3,

såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.

Stk. 5.

Kulturministeriet fører tilsyn med opfyldelse af

vilkårene i stk. 1. Kulturministeriet kan forelægge sager for

museumsnævnet på baggrund af tilsynet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 6.

13.

§ 14, stk. 2,

der bliver stk. 6, indsættes som

2. pkt.:

»Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere reg-

ler om ændring af ansvarsområde efter stk. 1, nr. 2, om

høj kvalitet efter stk. 1, nr. 7, perioden efter stk. 3 og bereg-

ningsperioden efter stk. 4.«

14.

§ 14, stk. 3,

der bliver stk. 7, ophæves.

15.

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Statsanerkendte museer skal årligt indberette de

nødvendige oplysninger digitalt til Kulturministeriet til brug

for fastsættelse af variabelt tilskud i henhold til § 13 c, og

til brug for kontrol af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr.

4-6. Indberetningerne skal være ledsaget af en erklæring fra

en godkendt revisor.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter regler om indberetning

og opgørelse af oplysninger efter stk. 1, dokumentation og

kontrol af oplysninger, som indberettes efter stk. 1, og ind-

beretning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeri-

ets tilsyn med de statsanerkendte museer, herunder opfyldel-

se af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, samt i § 2, og til

statistiske formål.«

16.

§ 17 a, stk. 1,

ændres »nedsætter« til: »kan nedsætte«.

17.

§ 17 a, stk. 2,

ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

18.

§ 17 b, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », herunder tilskud til

museernes erhvervelser af værker og genstande«.

19.

§ 17 b, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »ydes til«: »stats-

anerkendte«.

20.

§ 17 b, stk. 2,

indsættes efter »regler om«: »ansøg-

ningsberettigede museer,«.

21.

Efter § 18 indsættes før overskriften før kapitel 8:

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

»Kapitel 7 a

Museumsnævnet

§ 19.

Kulturministeren nedsætter et uafhængigt museums-

nævn bestående af syv medlemmer, som beskikkes således:

1) Et medlem efter indstilling fra KL.

2) Et medlem efter indstilling fra Organisationen Danske

Museer.

3) Fem medlemmer udpeget af kulturministeren, heraf et

medlem fra et andet nordisk land.

Stk. 2.

Medlemmerne skal tilsammen besidde høj muse-

umsfaglig ekspertise inden for museernes opgaver, jf. § 2,

stk. 1.

Stk. 3.

Medlemmerne beskikkes for en periode på fire

år. Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted én gang. Ud-

træder et medlem, beskikker kulturministeren et nyt medlem

for den resterende del af perioden.

Stk. 4.

Medlemmerne beskikkes forskudt, således at hen-

holdsvis tre og fire af medlemmerne beskikkes hvert andet

år.

Stk. 5.

Når medlemmer af museumsnævnet beskikkes

første gang efter lovens ikrafttræden, beskikker kulturmini-

steren tre af de syv medlemmer for en periode af to år.

Stk. 6.

Kulturministeren udpeger en nævnsleder blandt

medlemmerne.

Stk. 7.

Museumsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst

fire medlemmer deltager i behandlingen af en sag. Muse-

umsnævnet træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal

på et møde eller ved skriftlig behandling. I tilfælde af

stemmelighed er nævnslederens stemme i den enkelte sag

udslagsgivende.

Stk. 8.

Museumsnævnet fastsætter selv sin forretningsor-

den.

Stk. 9.

Museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturmi-

nisteriet.

Stk. 10.

Museumsnævnets afgørelser kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Museer, der ikke er statsanerkendt ved lovens

ikrafttræden, kan tidligst statsanerkendes to år efter lovens

ikrafttræden.

§3

Stk. 1.

Museernes samlede driftstilskud efter lovens § 13

a, stk. 1, indfases gradvist efter lovens ikrafttrædelse og til

1. januar 2029.

Stk. 2.

Størrelsen af driftstilskud til de statsanerkendte

museer, som er udbetalt i 2024, udgør beregningsgrundlaget

for den gradvise indfasning af driftstilskuddene efter lovens

§ 13 a i 2025.

Stk. 3.

Kulturministeren kan anvende indberetninger fra

de statsanerkendte museers henholdsvis besøgstal, besøgstal

for børn og unge, indtægter og fagfællebedømte forsknings-

publikationer for årene 2019-2024 til bestemmelse af stør-

relsen af det variable tilskud, jf. lovens § 13 c, samt til

vurdering af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6, i

perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029.

Stk. 4.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om be-

regning og indfasning af driftstilskud i perioden nævnt i stk.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

3.5

3.5.1.

3.5.2.

3.6.

6.1.

10.

11.

12.

13.

Indledning

Baggrund

Tilskudsordninger historisk set

Arbejdsgruppe om museumsreform

Lovforslagets hovedpunkter

Museernes opgaver

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Nye statsanerkendelser og tilbagekaldelse af eksisterende statsanerkendelser

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ny tilskudsmodel for statsanerkendte museer

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Vilkår for statsanerkendte museer

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Et uafhængigt museumsnævn

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indfasning og overgang

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Opfyldelse af FN’s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gen-

nemsigtig fordeling af museumstilskuddene”.

Lovforslaget gennemfører således en gennemgribende re-

form af museumsområdet, som både vil omfatte en moderni-

sering af museernes faglige opgaver og en grundlæggende

ny måde at fordele statens tilskud til statsanerkendte museer

på, som vil understøtte museernes samfundsmæssige rolle,

og som vil bidrage til at sikre, at der er museer i hele lan-

det. Med lovforslaget gøres op med et fastlåst og forældet

tilskudssystem, og nye museer vil få mulighed for at blive

statsanerkendt.

I overensstemmelse med den politiske aftale vil lovforslaget

modernisere og forenkle museernes opgaver i museumslo-

1. Indledning

Lovforslaget udmønter den politiske stemmeaftale om en

museumsreform af 16. maj 2024 mellem regeringen (Social-

demokratiet, Venstre og Moderaterne) og alle Folketingets

partier; Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Li-

beral Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,

Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Stem-

meaftalen følger op på regeringsgrundlaget, hvor det frem-

går, at regeringen vil ”reformere forældet lovgivning, ryd-

de op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele

landet. Som en del af dette arbejde vil regeringen blandt

andet gennemføre en museumsreform, der åbner for flere

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ven, så det i højere grad afspejler den måde, som museerne

arbejder på i dag. Med lovforslaget beskrives museernes

opgaver fremover som tre indbyrdes forbundne opgaver:

samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling.

Lovforslaget fastsætter endvidere et nyt og mere gennem-

sigtigt tilskudssystem til beregning af museernes driftstil-

skud. Heri indgår et differentieret grundtilskud, variable

incitamentsbaserede tilskud og et prioritetstilskud. Grundtil-

skuddets størrelse vil blive differentieret i fem kategorier

(l-5), som vil være baseret på betydningen af museernes

samlinger.

Der foreslås en række minimumskrav til statsanerkendelse,

som består af objektivt konstaterbare krav til bl.a. ejerform,

indtjening, antal besøgende og antal forskningspublikationer

kombineret med en vurdering af museernes faglige opgave-

varetagelse og ansvarsområde.

Herudover vil der med lovforslaget blive etableret et uaf-

hængigt museumsnævn, der bl.a. skal vurdere nye statsaner-

kendelser og tilbagekaldelse af eksisterende statsanerkendel-

ser m.v.

Med lovforslaget tilstræbes det at gøre op med unødvendigt

bureaukrati og kontrol med museerne. I overensstemmelse

med den politiske stemmeaftale vil et formål med lovforsla-

get også være at sikre administrative lettelser. Det forven-

tes bl.a. at ske ved at udvikle et nyt fagligt tilsyn, der er

risikobaseret og markant reduceret i forhold til det nuvæ-

rende tilsyn. Det nye tilsyn vil have fokus på opfyldelse

af minimumskrav til statsanerkendelse og de tre indbyrdes

forbundne opgaver: samlingsudvikling, vidensudvikling og

formidling.

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar

2025.

2. Baggrund

I dag understøtter staten økonomisk et landsdækkende mu-

seumsvæsen af høj kvalitet gennem driftsbevillinger til

statslige museer, driftstilskud til statsanerkendte museer og

varierende midler til ydelse af projekttilskud til museer m.v.

Tilskuddene ydes primært af bevillinger på finansloven, og i

mindre omfang af udlodningsmidler, der består af overskud-

det fra Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, og

som går til en bred vifte af almennyttige formål i Danmark.

Statslige og statsanerkendte museer har i henhold til muse-

umsloven til opgave at varetage og formidle en samling og

tilsammen at løfte ansvaret for at sikre, bevare og udvikle

Danmarks kultur- og naturarv.

De statsanerkendte museer modtager årligt et statsligt drifts-

tilskud fra Kulturministeriet i henhold til museumsloven. De

statsanerkendte museer varetager de lovbestemte opgaver

inden for hver sit geografiske, emne- og/eller tidsmæssigt

afgrænsede ansvarsområde inden for kategorierne kunst-,

kultur- og naturhistorie eller en blanding af disse. Kultur-

ministeriet fører museumsfagligt tilsyn i henhold til muse-

umsloven med alle statsanerkendte museer. Museerne er

desuden omfattet af et økonomisk-administrativt tilsyn, som

varetages af museets offentlige tilsynsmyndighed (hovedtil-

skudsyder).

2.1. Tilskudsordninger historisk set

Størstedelen af de statsanerkendte museer er etableret på lo-

kalt initiativ, enten lokalpolitisk eller af foreninger og borge-

re. Museerne har efterfølgende opnået statsanerkendelse og

statsligt driftstilskud. Derfor er museumsområdet i dag ka-

rakteriseret ved, at stat og kommuner samfinansierer landets

statsanerkendte museer, dog med enkelte undtagelser. Place-

ringen af museerne og forskellene i de statslige driftstilskud

er historisk betingede og ikke udtryk for en central statslig

planlægning.

Den nuværende tilskudsfordeling for de statsanerkendte mu-

seer, som følger af museumsloven, trådte i kraft den 1. janu-

ar 2013, og var resultatet af en tilskudsreform, hvor flere

statslige tilskudsordninger blev lagt sammen til én.

Folketingets partier var dengang enige om, at der ikke skulle

ændres i museernes hidtidige tilskudsniveauer. Af bemærk-

ningerne til L 24, Forslag til Lov om ændring af museums-

loven (Udvikling af museumsområdet m.v.), fremsat 10.

oktober 2012, fremgår, at ”det er hensigten, at de enkelte

museer ved lovens ikrafttræden skal oppebære et statsligt

driftstilskud svarende til det hidtidige tilskudsniveau”, jf.

Folketingstidende 2012-13, 1. samling, tillæg A, L 24, som

fremsat den 10. oktober 2012 (almindelige bemærkninger,

afsnit 3.4.3.1.). Med det formål at fremme en udvikling

mod øget økonomisk bæredygtighed blev de mindste statsli-

ge tilskud hævet til 1 mio. kr., som blev fastsat som nyt

minimum for statstilskud. Med samme formål blev kravet

om museets ikke-statslige tilskudsgrundlag hævet, og har

siden 2013 været 2 mio. kr., jf. Folketingstidende 2012-13,

1. samling, tillæg A, L 24, som fremsat den 10. oktober

2012 (almindelige bemærkninger til L 24, afsnit 3.4.2.1. og

3.4.3.1.).

2.2. Arbejdsgruppe om museumsreform

Den 28. april 2023 nedsatte kulturministeren en arbejds-

gruppe om en museumsreform, som skulle komme med an-

befalinger til en reform af statsanerkendte museers opgaver

og tilskud.

Arbejdsgruppen fremlagde sine anbefalinger den 9. novem-

ber 2023. Arbejdsgruppen kom med en række faglige anbe-

falinger, der skulle bidrage til at modernisere og forenkle

museernes opgaver og skabe et mere dynamisk museums-

landskab.

Arbejdsgruppen foreslog bl.a. at bygge museumsloven op

om tre indbyrdes afhængige og ligeværdige opgaver; sam-

lingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Derudover

foreslog arbejdsgruppen, at der til brug for vurderingen af

nye og eksisterende statsanerkendelser skulle indføres en

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

række minimumskrav, og at kompetencen til at træffe afgø-

relse om tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelse

skulle placeres hos et armslængdeorgan for at træffe uaf-

hængigt og fagligt funderede vurderinger.

Arbejdsgruppen foreslog endvidere to modeller for tildeling

af tilskud; en trappemodel, hvor tilskuddene tildeles ud fra

det niveau, det enkelte museum samlet set løser opgaverne

på, og en byggeklodsmodel, hvor tilskuddene tildeles ud fra

det niveau, det enkelte museum løser de enkelte opgaver på.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Museernes opgaver

3.1.1. Gældende ret

Museumslovens § 2 beskriver museernes opgaver og sætter

rammerne for opgaverne. Det fremgår heraf, at museerne

skal løse fem opgaver; indsamling, registrering, bevaring,

forskning og formidling, og at opgaverne er indbyrdes for-

bundne. Det fremgår desuden, at opgaverne skal løses i både

et lokalt, nationalt og globalt perspektiv, og at museerne

skal samarbejde om opgaverne. Museumslovens § 2 blev

affattet ved lov nr. 1391 af 23. december 2012, Lov om

ændring af museumsloven (Udvikling af museumsområdet

m.v.), hvormed museernes opgaver og rolle i samfundet blev

opdateret.

De fem opgaver indsamling, registrering, bevaring, forsk-

ning og formidling blev indført i den første samlede muse-

umslov i lov nr. 291 af 6. juni 1984 om museer m.v. og er

nævnt i museumsloven siden.

Opgaven indsamling betyder, at museerne er forpligtede til

at indsamle genstande, kunstværker, præparater og anden

dokumentation til deres samlinger inden for deres vedtægts-

bestemte ansvarsområde. Indsamlingen skal være baseret

på en aktiv, men restriktiv praksis, der udspringer af mu-

seernes forskning. Gennem indsamling udvikler museerne

deres samlinger, så de er tilpasset tiden og det omgivende

samfund. Museerne udvikler også samlingerne gennem ud-

skillelse af genstande, som mangler forsknings- og formid-

lingsmæssig værdi, med henblik på at fokusere bevarings-

indsatsen.

Opgaven registrering betyder, at museerne er forpligtede

til at registrere deres genstande, kunstværker og præpara-

ter. Kunst- og kulturhistoriske museer er desuden forpligtede

til at indberette deres registreringer til de centrale registre

over kulturhistorie og kunst og til registeret over arkæologi-

ske lokaliteter og fundsteder. Gennem registrering beskriver

museerne den særlige historie og centrale oplysninger, som

er årsagen til, at museerne har indsamlet den specifikke

genstand. Museernes registreringer udgør en vidensdatabase

over deres samling, der sikrer overblik over samlingen og

dens placering (for eksempel i udstillinger og magasiner

m.v.), og udgør udgangspunktet for deres forskning, formid-

ling og bevaringsarbejde. Gennem indberetning af registre-

ringerne til de centrale registre sikres nationalt overblik

over museernes samlinger. De indberettede registreringer

understøtter desuden en restriktiv, koordineret indsamling på

tværs af museerne og samarbejder om eksempelvis ind- og

udlån af genstande og kunstværker til udstillinger.

Opgaven bevaring betyder, at museerne er forpligtede til at

bevare deres samling til gavn for eftertiden og skal sikre for-

svarlige bevarings- og sikringsforhold. Bevaringsopgaven

består af en præventiv og udbedrende indsats prioriteret i

forhold til samlingernes tilstand og i forhold til samlingens

betydning lokalt, regionalt og nationalt samt samlingens

forsknings- og formidlingsmæssige værdi. Bevaring omfat-

ter i almindelighed museets bevaringsmæssige forhold i ud-

stillinger og på magasiner, sikring, opsyn og konservering af

samlingerne.

Opgaven forskning betyder, at museerne er forpligtede til at

forske inden for deres vedtægtsbestemte ansvarsområde og

stille deres viden til rådighed for omverdenen.

Museerne skal sikre forbindelse mellem forskningen og de-

res øvrige faglige opgaver; indsamling, registrering, beva-

ring og formidling. Formålet med forskningen er at generere

ny viden om kunst, kultur- og naturhistorie med udgangs-

punkt i museernes samlinger. Museernes forskning er viden-

skabeligt arbejde baseret på faglige problemstillinger relate-

ret til det enkelte museums ansvarsområde og samling.

Opgaven formidling betyder, at museerne skal formidle de-

res vedtægtsbestemte ansvarsområde, herunder deres sam-

ling, for offentligheden. Det sker f.eks. gennem udstillinger,

undervisning, kommunikation, events, åbne arkæologiske

udgravninger, arbejdende værksteder, byvandringer, outre-

ach-aktiviteter og mange andre brugerinddragende og inklu-

derende tiltag. Museernes formidlingsarbejde er som oftest

karakteriseret ved en direkte kontakt og dialog mellem bru-

gere og museum. Gennem vidensbaseret og differentieret

formidling aktualiserer og bringer museerne deres samlinger

og viden i spil i institutionen, hos andre museer, i forhold til

borgerne og det omgivende samfund. Museumsformidling

har særligt de seneste 10 år undergået en forandring mod

stigende brugerorientering, differentiering og forskningsba-

sering i varetagelsen af formidlingsopgaven samt professio-

nalisering af museernes formidlings- og kommunikations-

kompetencer.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det følger af den politiske stemmeaftale om museumsrefor-

men, at museernes opgaver skal moderniseres. Formålet

med moderniseringen og forenklingen vil være at styrke

udviklingen på alle landets museer og sætte fokus på, at

museernes opgaver er vigtige, udviklingsorienterede og gen-

sidigt afhængige, men også tilpasset en moderne tid, hvor

museerne skal udvikle sig for fortsat at være relevante.

Siden opdateringen af museumslovens beskrivelse af muse-

ernes opgaver og rolle i samfundet i 2012 har museerne i

stigende grad udviklet sig til at være udadvendte vidensinsti-

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

tutioner og aktører, som spiller en aktiv rolle i samfundet

og samfundsdebatten, bl.a. gennem større fokus på inklusion

af borgere og interaktion med det omgivende samfund i

opgaveløsningen.

Lovforslaget vil derfor indebære en modernisering af den

nuværende opgavebeskrivelse, som vil lægge vægt på, at der

skal være et udviklingsperspektiv i opgaveløsningen, som

vil sikre, at museerne fremadrettet udvikler sig i takt med

samfundet og vil have aktualitet og relevans.

Beskrivelsen vil understøtte den igangværende udvikling i

museernes rolle og i højere grad vil afspejle den måde, som

museerne arbejder på i dag.

Museernes arbejde vil fremover skulle tage afsæt i de tre

indbyrdes forbundne opgaver samlingsudvikling, vidensud-

vikling og formidling.

Gennem samlingsudvikling vil museerne skulle sikre fremti-

dens kultur- og naturarv, og at deres samlinger er aktuelle og

relevante.

Opgavebetegnelsen samlingsudvikling rummer opgaverne,

indsamling, registrering og bevaring, som fremgår af den

gældende museumslov, men vil være samlet i én moderni-

seret opgavebetegnelse, som har til hensigt at betone, at ar-

bejdet med samlingerne også vil have et udviklingsperspek-

tiv. Udviklingsperspektivet består blandt andet i, at museer-

ne vil skulle udvikle deres samlinger, så de følger med sam-

fundsudviklingen, er relevante og kontinuerligt kan bringes i

anvendelse med henblik på at skabe ny viden og interaktion

med borgere og samfund. Eksempelvis vil dette kunne ske

ved kontinuerligt at arbejde med at sikre mangfoldighed

i samlingen og inddrage nye perspektiver på samlingen

gennem bl.a. brugerinddragelse eller ved at sikre, at sam-

lingen eksempelvis afspejler samfundets digitale udvikling

gennem indsamling af digital kulturarv. Udviklingsperspek-

tivet vil også kunne bestå i at optimere bevaringsforhold

og konservering af samlingen efter de nyeste standarder

og metoder. Samlingsudvikling vil også indeholde et fokus

på samlingsvaretagelsen, hvor museerne vil skulle sikre, at

samlingerne er registreret, indberettet samt i den bedst muli-

ge bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret. Med den bedst

mulige bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret forstås i

lovforslaget, at museerne vil skulle bevare deres samlinger

til gavn for eftertiden.

Gennem vidensudvikling vil museerne løbende skulle gene-

rere ny viden om og udvikle flere perspektiver på vores

fælles kultur- og naturarv til gavn for forskning, borgere

og samfund. Opgavebetegnelsen vidensudvikling vil således

have til hensigt at anlægge et bredere perspektiv på muse-

ernes arbejde med at udvikle og bringe viden i spil i det

omgivende samfund, og vidensudvikling vil skulle afspejle,

at museernes vidensproduktion i praksis består af mere end

fagfællebedømt forskning. Betegnelsen vidensudvikling vil

således ikke kun skulle dække forskningsopgaven, men og-

så museernes øvrige vidensproduktion. Eksempelvis grund-

forskning, undersøgelser og analyser, som kan have mange

formater, og som museerne tilgængeliggør på mange for-

skellige måder, herunder i udstillinger og publikationer. Det

vil samtidig være intentionen, at museerne gennem fokus

på udviklingsperspektivet i vidensarbejdet sikrer, at der kon-

tinuerligt genereres viden om kultur- og naturarven, som kan

anvendes og bringes i spil til gavn for forskning, borgere

og samfund. Med de foreslåede ændringer fastholdes derfor,

at museerne er vidensinstitutioner, og at en væsentlig del af

den viden, museerne genererer, bygger på forskning.

Gennem formidling vil museerne skulle arbejde for, at fle-

re borgere i fremtiden vil bruge museerne og få en ny for-

ståelse for og et nyt perspektiv på sig selv og samfundet

ved at bringe deres samlinger og viden i spil i aktuelle

og relevante samfundsmæssige sammenhænge og udvikle

museumstilbud i dialog med omverden. Opgavebetegnelsen

formidling fastholdes uændret i forhold til den gældende

museumslov. Hensigten med fastholdelsen af opgavebeteg-

nelsen formidling vil være at understøtte og styrke den cen-

trale rolle, som formidlingen har fået i det strategiske muse-

umsarbejde. Museerne vil fremadrettet fortsat kontinuerligt

skulle udvikle deres formidling, herunder med nye formater,

metoder og kompetencer med henblik på at skabe relevans

for bredere brugergrupper, så flere borgere og forskellige

brugergrupper i fremtiden bruger museerne.

Ændringen af beskrivelsen af museernes opgaver i § 2,

stk. 1, vil skulle understøtte de seneste års udvikling, hvor

museerne i deres opgaveløsning i stigende grad orienterer

sig mod brugerne og samfundet ved også at bidrage til at

løfte større samfundsmæssige dagsordener. Museerne må

kontinuerligt tilstræbe at styrke deres samfundsmæssige rol-

le samt tilsigte mangfoldighed ved at inkludere borgere fra

stadig flere samfundslag og aldersgrupper. Heri ligger en

ambition om, at museerne skal være aktuelle og relevante

ved at bringe viden om kultur- og naturarven i spil i aktuel-

le samfundsmæssige sammenhænge og være i aktiv dialog

med borgerne og det samfund, de er en del af. Eksempel-

vis gennem inklusion af brugergrupper, som ikke normalt

bruger museerne, bidrage med ekspertviden til offentlige

debatter i lokale og nationale medier, eller ved at arbejde

med at skabe og understøtte lokale fællesskaber. Det er

også ambitionen, at museerne skal være centrale aktører i

udviklingen af samfundet og efterspurgte blandt væsentlige

samfundsaktører som for eksempel uddannelsesinstitutioner,

universiteter og kommuner.

Med det formål at understøtte den politiske aftales intention

om at styrke udviklingen på alle landets museer og under-

støtte museernes samfundsmæssige rolle vil bestemmelsen

om museernes opgaver i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3, blive

fastholdt for at sikre et fremtidigt museumslandskab, som

vil være sammenhængende, bæredygtigt og relevant for bor-

gere og samfund.

Målet om et sammenhængende museumslandskab under-

støttes af forpligtelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2, om

at museerne skal samarbejde om opgaverne i § 2, stk. 1. Mu-

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

seerne vil altså som hidtil skulle samarbejde om de fagli-

ge opgaver, herunder samlingsvaretagelse, bevaringsforhold,

forskning og formidlingsformater for derigennem at bidrage

til en positiv udvikling af det danske museumslandskab.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-

ninger hertil.

3.2. Nye statsanerkendelser og tilbagekaldelse af eksi-

sterende statsanerkendelser

3.2.1. Gældende ret

Efter museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren

statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med hen-

blik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det

landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.

Opgaven om at godkende et statsanerkendt museums an-

svarsområde og ændringer heri er delegeret til Slots og

Kulturstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december

2010.

Vilkår for at opnå og bevare en statsanerkendelse følger

af museumslovens § 14, stk. 1. Heri ligger f.eks. vilkår

om ejerskab, ansvarsområder, økonomi, udskillelse, indbe-

retning, adgang m.v. Når et museum ansøger om statsaner-

kendelse, foretager Kulturministeriet en faglig behandling

på baggrund af en museumsfaglig vurdering, som udarbej-

des af et eksternt fagkyndigt bedømmelsesudvalg, der ned-

sættes til opgaven, hvorefter der udarbejdes en indstilling til

kulturministeren om enten tilsagn eller afslag på ansøgnin-

gen om statsanerkendelse.

Siden 2001 er i alt tre museer blevet statsanerkendt. Fem

museer har fået afslag på ansøgning om statsanerkendel-

se. Et af disse fem museer opnåede en positiv museums-

faglig vurdering, men kunne ikke statsanerkendes grundet

manglende finansiering af statsligt driftstilskud til museet.

Ifølge museumslovens § 13, stk. 3, kan kulturministeren

tilbagekalde en statsanerkendelse, såfremt museet ikke op-

fylder de vilkår, som er nævnt i lovens § 14. Enkelte museer

har i perioder haft vanskeligt ved at opfylde museumslovens

vilkår. Ingen statsanerkendelser er tilbagekaldt som følge af

manglende opfyldelse af lovens vilkår i § 14. Gruppen af

statsanerkendte museer har derfor været stort set uændret i

mange år, når der ses bort fra fusioner mellem museerne. Te-

atermuseet i Hofteatret fik efter eget ønske tilbagekaldt sin

statsanerkendelse med udgangen af 2011.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at der er behov

for et skabe et mere dynamisk museumslandskab. Det frem-

går endvidere, at det ikke skal være en politisk beslutning,

om nye museer skal statsanerkendes, eller om eksisterende

museer skal miste deres statsanerkendelse. Aftalepartierne

er enige om at placere en række kompetencer hos et nyt

uafhængigt og upartisk nævn, museumsnævnet. Herunder

kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling og tilbage-

kaldelse af statsanerkendelse.

Lovforslaget vil indebære, at kompetencen til at træffe afgø-

relse om at statsanerkende museer vil blive overført til et

nyt uafhængigt nævn, museumsnævnet. Afgørelse om stats-

anerkendelse vil skulle omfatte en faglig vurdering af, om

det ansøgende museum med høj kvalitet vil kunne varetage

et ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og

mangfoldigt museumsvæsen.

Statsanerkendelse vil fortsat forudsætte opfyldelse af vilkå-

rene i lovens § 14, men bestemmelsens vilkår for at opnå og

bevare en statsanerkendelse vil blive ændret.

De foreslåede ændringer vil medføre, at en statsanerkendel-

se af et museum kan tilbagekaldes af museumsnævnet, hvis

museet ikke længere opfylder en række minimumskrav eller

øvrige vilkår for at opnå og bevare statsanerkendelsen, jf. de

foreslåede ændringer af § 14, stk. 1, herunder ikke varetager

opgaverne med høj kvalitet, jf. den foreslåede § 14, stk. 1,

nr. 7.

Statsanerkendte museer vil som hidtil skulle samarbejde

om samlingsarbejde, opbevaringsforhold, forskning, formid-

lingsformater m.v. og derigennem bidrage til en positiv ud-

vikling af det danske museumslandskab, jf. museumslovens

§ 2, stk. 2.

Der henvises til afsnit 3.4. om vilkår for statsanerkendte

museer og afsnit 3.5. om et uafhængigt og upartisk muse-

umsnævn.

For nærmere om vilkårene i § 14 henvises til lovforslagets §

1, nr. 9-14, og bemærkningerne hertil.

3.3. Ny tilskudsmodel for statsanerkendte museer

3.3.1. Gældende ret

Det følger af museumslovens § 13 a, at kulturministeren

årligt yder tilskud til driften af statsanerkendte museer, som

fastsættes på grundlag af bevillingen afsat på finansloven, jf.

museumslovens § 13 a, stk. 1 og 2.

Det nuværende princip for fordeling af bevillingen på fi-

nansloven til driftstilskud til statsanerkendte museer er re-

sultatet af en større ændring af museumsloven i 2012, jf.

afsnit 2.1. ovenfor. Tilskudsstrukturen i den gældende muse-

umslov betyder, at der gives ét samlet statsligt tilskud til det

enkelte statsanerkendte museum. Den pågældende tilskud-

sstruktur samlede flere tidligere tilskudsordninger herunder

også de tidligere amtslige tilskud. Den del af bevillingen,

som anvendes til ordinære driftstilskud, og som ikke er mid-

lertidige særtilskud, fordeles grundlæggende mellem muse-

erne ud fra en fordeling af museernes samlede ordinære

tilskud før lovændringen i 2012, hvorefter flere statslige

tilskudsordninger blev lagt sammen til én.

Museumsloven indeholder i § 13 a, stk. 5, hjemmel til,

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fast-

læggelse og udbetaling af tilskud til statsanerkendte muse-

er. Museumsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 333 af

25. februar 2021, er bl.a. udstedt med hjemmel heri, og

regulerer f.eks. de statsanerkendte museers pligt til indbe-

retning af budget- og regnskabsoplysninger. Til brug for

Kulturministeriets løbende tilsyn med, at de statsanerkendte

museer lever op til vilkårene i museumsloven, indberetter

de statsanerkendte museer årligt en række oplysninger om

deres varetagelse af de lovbestemte museumsfaglige opga-

ver. Det vedrører f.eks. oplysninger om personale, antal

forskningspublikationer, antal besøgende hold og klasser fra

skoler og andre uddannelser, besøgende ved arrangementer

m.v. Dele af disse oplysninger er også anvendt til statistisk

belysning af museumsområdet.

Museets offentlige tilsynsmyndighed fører endvidere tilsyn

med de statsanerkendte museer efter lov om økonomiske

og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra

Kulturministeriet (driftstilskudsloven), jf. lov nr. 1531 af 21.

december 2010 med senere ændringer. Loven indeholder

hjemmel til, at kulturministeren kan indhente yderligere ma-

teriale fra tilskudsmodtagere i forbindelse med tilsynet med

tilskudsmodtagerens virksomhed og til statistisk belysning

af tilskudsområdet, jf. driftstilskudslovens § 8, stk. 4. Alle

de nævnte oplysninger indberettes årligt i elektronisk form

via Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Aftalepartierne er med den politiske aftale om en museums-

reform enige om, at det nuværende statslige tilskudssystem

er forældet, og at der skal være en højere grad af dynamik,

både i forhold til museernes mulighed for at påvirke deres

eget tilskud og i forhold til statsanerkendelse af nye muse-

er. Derudover skal der tilstræbes klare kriterier og transpa-

rens.

Det er hensigten, at museumsreformen generelt skal bidrage

til, at alle statsanerkendte museer løfter sig kvalitetsmæssigt,

bl.a. som følge af en forhøjelse af den samlede økonomiske

ramme til de statsanerkendte museer med 75 mio. kr.

Det følger af den politiske stemmeaftale, at en ny tilskud-

smodel skal bestå af et differentieret grundtilskud, et varia-

belt incitamentsbaseret tilskud samt et prioritetstilskud, som

vil blive fordelt til udvalgte museer.

Aftalepartierne er enige om, at det variable tilskud vil blive

tildelt særskilt på baggrund af hver af de fire parametre

enkeltvis: 1) besøgende, 2) besøgende børn og unge, 3) ind-

tægter, og 4) fagfællebedømte forskningspublikationer. Det

fremgår af den politiske stemmeaftale, at museerne vil kun-

ne opnå et eller flere tilskud afhængigt af deres præstation i

hvert parameter.

Fordelingen af prioritetstilskud vil ifølge den politiske stem-

meaftale blive evalueret efter en periode på 5 år. På den

måde vil der være mulighed for eventuelt at tilpasse for-

delingen af prioritetstilskuddene, f.eks. hvis der sker store

ændringer i museernes tilskud i tilskudsmodellen. Det følger

videre, at niveauerne for de kommunale tilskud vil indgå i

evalueringen for at sikre fortsat stor økonomisk opbakning

til museerne i de enkelte kommuner.

Med lovforslaget lægges der op til, at kulturministeren fort-

sat yder et årligt driftstilskud til driften af statsanerkendte

museer, jf. § 13 a, stk. 1, som i overensstemmelse med

den politiske stemmeaftale fremadrettet vil skulle bestå af et

grundtilskud, evt. et eller flere variable tilskud samt evt. et

prioritetstilskud.

Grundtilskuddet vil i overensstemmelse med den politiske

stemmeaftale være baseret på en indplacering i en kategori

fra 1-5 ud fra en skønsmæssig vurdering af betydningen

af museets samling, som er foretaget med udgangspunkt i

museets ansvarsområde.

Kulturministeren vil i overensstemmelse med den politiske

stemmeaftale ved bekendtgørelse foretage en indplacering af

museer, der er statsanerkendt inden lovens ikrafttræden. Ind-

placeringen udmøntes ved bekendtgørelse, som ikke er tids-

begrænset.

Indplaceringen kan blive ændret, hvis museumsnævnet efter

ansøgning fra det statsanerkendte museum træffer afgørel-

se om en ændret indplacering, eller hvis museumsnævnet

i særlige tilfælde tager sager om en ændret indplacering

op af egen drift. Efterhånden som museumsnævnet behand-

ler sager om indplacering, vil museumsnævnets afgørelse

træde i stedet for den af kulturministeren foretagne indplace-

ring. Hvis museer fusionerer eller spalter sig, vil museums-

nævnet træffe afgørelse om evt. opretholdelse af statsaner-

kendelse, for så vidt angår de spaltede museer, og indplace-

ring i grundtilskudskategori, som også vil træde i stedet for

den af kulturministeren foretagne indplacering.

Der indføres en særlig overgangsperiode, der indebærer, at

det i indfasningsperioden for reformen ikke vil være muligt

at ændre et museums indplacering efter ansøgning fra mu-

seet, medmindre museet samlet set står til at få et lavere

driftstilskud i 2025 end i 2024 som følge af indplaceringen.

Museumsnævnets indplacering vil skulle ske på baggrund

af en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af mu-

seets samling. Ved vurderingen af betydningen af museets

samling tages udgangspunkt i museets ansvarsområde.

Det differentierede grundtilskud vil aldrig kunne være lave-

re end 1,5 mio. kr. (2024-pl). For at sikre, at der fortsat

er en passende andel af bevillingsrammen til det variable

tilskud, er aftalepartierne enige om, at grundtilskuddet aldrig

vil kunne optage mere end 70 pct. af den samlede økono-

miske ramme (dvs. den samlede bevilling på finansloven,

inkl. evt. indtægter fra f.eks. udlodningsmidler, uden særtil-

skud). Et loft på 70 pct. vil sikre, at tilskudsmodellen altid

vil give museerne et incitament via et variabelt tilskud til

at tiltrække besøgende, børn og unge, generere indtægter og

bedrive forskning, jf. nedenfor.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Systemet vil være dynamisk, således at der vil kunne kom-

me nye statsanerkendte museer ind i modellen, ligesom mu-

seer vil kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse.

Den foreslåede tilskudsmodel vil indeholde et variabelt til-

skud, som vil blive fastsat på baggrund af parametre om

besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og antal

fagfællebedømte forskningspublikationer.

Det er hensigten med den foreslåede tilskudsmodel, at der

for hvert parameter vil blive givet variabelt tilskud til halv-

delen af museerne, henholdsvis den halvdel der har flest

besøgende, flest indtægter m.v., og museerne får et højere

tilskud, jo højere de er placeret i forhold til de enkelte para-

metre.

Tilskudsmodellen opererer inden for en fast økonomisk ram-

me, hvor den samlede ramme til det variable tilskud udgøres

af de resterende midler efter grundtilskuddet og det politisk

fastsatte prioritetstilskud, jf. nedenfor.

For at sikre tilstrækkeligt og løbende datagrundlag til bereg-

ning af de variable tilskud, foreslås det med lovforslaget,

at det variable tilskud vil skulle baseres på et gennemsnit

over de senest tre afsluttede kalenderår. Kulturministeriet

vil dog efter anmodning fra det statsanerkendte museum

kunne undlade at medtage museets data i en periode inden

for de seneste tre afsluttede kalenderår, hvis der er tale om

ekstraordinære forhold på museet.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det variable tilskud

vil skulle beregnes af Kulturministeriet på baggrund af ind-

beretninger fra de statsanerkendte museer, som forpligtes til

at indberette forskellige oplysninger til Kulturministeriet til

brug for beregning af variabelt tilskud.

De indberettede data anvendes ligeledes til Kulturministeri-

ets tilsyn med, hvorvidt museerne opfylder vilkår for stats-

anerkendelse. Hvis det i Kulturministeriets tilsyn konstate-

res, at et museum ikke opfylder vilkårene for statsanerken-

delse, herunder minimumskrav, eller at museets opgaver ik-

ke varetages med tilstrækkelig høj kvalitet, vil museet kunne

få tilbagekaldt sin statsanerkendelse.

Indberetninger vil også kunne anvendes til statistiske for-

mål, som vil kunne give museumssektoren værdifuld viden

om, hvordan museerne som sammenhængende og mangfol-

digt museumsvæsen løser de museumsfaglige opgaver, hvil-

ket vil kunne bidrage til at understøtte udviklingen i opga-

vevaretagelsen hos de enkelte museer samt videndeling og

samarbejde i sektoren som helhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6-15, samt

bemærkninger hertil.

3.4. Vilkår for statsanerkendte museer

3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 1, hvilke vilkår,

der skal være opfyldt, for at museer kan opnå og bevare en

statsanerkendelse og driftstilskud i henhold til loven.

Vilkårene indebærer, at der ikke ydes støtte til samlinger i

privateje eller til foreninger, selskaber m.v., der har et kom-

mercielt sigte, og at statstilskuddet ikke kan anvendes til for-

mål, der er museumsvirksomheden uvedkommende. Museet

skal således være kommunalt, selvejende, eller ejes af en

forening, hvis formål er museets drift. Kulturministeren kan

kræve, at museet i videst mulige omfang er administrativt

og økonomisk adskilt fra andre institutioner, jf. lovens § 14,

stk. 1, nr. 1.

For at sikre koordinering og arbejdsdeling mellem museer-

ne, og modvirke at offentlige midler anvendes til opbygning

af parallelle samlinger, skal museets ansvarsområde og æn-

dringer heri godkendes af kulturministeren, jf. lovens § 14,

stk. 1, nr. 2.

Museets vedtægter skal godkendes af museets hovedtilskud-

syder, og ansvarsområdet skal fremgå af vedtægterne, jf.

lovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Museet skal have et økonomisk grundlag, der gør det mu-

ligt at opretholde en rimelig standard, hvilket søges sikret

gennem vilkår om, at ikke-statslige tilskud til museet udgør

mindst 2 mio. kr. årligt (siden 2014), jf. lovens § 14, stk. 1,

nr. 4, og § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar

2021, hvorefter tilskud forudsætter, at ikke-statslige tilskud

udgør mindst det samme som det minimumsbeløb, der årligt

fastsættes på finansloven, jf. anmærkningerne til § 21.33.41.

Museumslovens centrale kvalitative vilkår består i, at mu-

seet skal have en rimelig museumsfaglig standard i sin ind-

samling, registrering, bevaring, forskning og formidling, og

en rimelig bygningsmæssig standard, herunder vedrørende

magasinforhold og sikringsforhold, jf. lovens § 14, stk. 1, nr.

5. Derudover skal museet have faguddannet personale, der

modsvarer museets hovedansvarsområde, jf. lovens § 14,

stk. 1, nr. 6. Museet skal deltage i det nationale og regionale

samarbejde med andre statslige og statsanerkendte museer,

jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 7. Statsanerkendte museer må ikke

udskille genstande, kunstværker og anden dokumentation

fra samlingerne til andre end statslige og statsanerkendte

museer, medmindre kulturministeren giver tilladelse hertil,

jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 8. Statsanerkendte kulturhistoriske

museer og kunstmuseer skal indberette genstande, kunstvær-

ker og anden dokumentation samt arkæologiske lokaliteter

og fundsteder til de centrale registre hertil, jf. lovens § 14,

stk. 1, nr. 9.

Museerne skal være tilgængelige for offentligheden på forud

bekendtgjorte åbningstider, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 10,

og give gratis adgang for skoleelever, der besøger museet

som led i undervisningen – siden 2006 også gratis adgang

til børn og unge under 18 år, jf. lovens § 14, stk. 1, nr.

11 og nr. 13. Endelig skal museerne tilstræbe størst mulig

tilgængelighed for personer med handicap, jf. lovens § 14,

stk. 1, nr. 12.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Museumsloven indeholder ikke særbestemmelser om muse-

er på mindre øer, men i perioden 2002-2013 var der særlige

ordninger for statsanerkendte museer på små øer, bl.a. i form

af supplerende eller forhøjede tilskud, jf. Folketingstiden-

de 2000-01, 2. samling, L 152, almindelige bemærkninger,

spalte 3706 samt spalte 3711, og bemærkninger til § 15,

stk. 5, jf. spalte 3723-24. Ordningen omfattede op til fire

museer. Disse tilskud er siden videreført som særtilskud, og

de indgår som dele af museernes driftstilskud i overensstem-

melse med ændringen af tilskudsordningen i ændringsloven

fra 2012.

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at nye museer

i højere grad skal kunne blive statsanerkendt, hvis de le-

ver op til en række minimumskrav til indtjening (mindst 4

mio. kr. årligt), antal besøgende (mindst 10.000 årligt) og

antal forskningspublikationer (mindst 1 publikation over tre

år). Med henvisning til, at der på mindre øer er mindre

potentiale til at opnå højere besøgstal og flere indtægter, er

aftalepartierne enige om, at minimumskravene for mindre

øer skal være 3 mio. kr. i indtægter og 8.000 årlige besøgen-

de. Der skal fortsat være et vilkår om mindst 1 forsknings-

publikation over tre år.

Kravet om mindst én fagfællebedømt forskningspublikation

over tre forudgående afsluttede år vil skulle bidrage til at

sikre en vis volumen og stabilitet i forskningsproduktionen,

som knytter an til OECD’s definition af forskning. Mini-

mumskravet om fagfællebedømte forskningspublikationer

vil således skulle bidrage til at sikre grundlæggende høj kva-

litet i museernes vidensudvikling, og til at museerne fortsat

vil være efterspurgte vidensinstitutioner og attraktive samar-

bejdspartnere for andre videns- og forskningsinstitutioner.

Med lovforslaget vil der således blive ændret i vilkår for

at kunne opnå og bevare en statsanerkendelse i overensstem-

melse med den politiske stemmeaftale. Kompetencen til at

godkende et statsanerkendt museums ansvarsområde og æn-

dringer heri vil blive tillagt museumsnævnet, jf. bemærknin-

ger til afsnit 3.5. og lovforslagets § 1, nr. 9.

Med lovforslaget lægges der ikke op til at ændre i de gæl-

dende regler om vilkår for statsanerkendelse, som angår

ejerform, vedtægter, samarbejde med andre museer, udskil-

lelse, indberetning af genstande m.v., gratis adgang for sko-

leelever og børn og unge under 18 år og tilgængelighed for

personer med handicap, jf. museumslovens § 14, stk. 1, nr.

1, 3, 7-9 og 11-13.

3.4.2.1. Vilkår om høj kvalitet

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at museerne –

for at kunne blive statsanerkendt – skal have en høj faglig

kvalitet i deres arbejde og arbejde inden for et ansvarsområ-

de, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt

museumslandskab.

Gennem de nye minimumskrav og den nye tilskudsmodel

har lovforslaget også til formål at understøtte et højt kvali-

tetsniveau inden for alle de tre opgaver; samlingsudvikling,

vidensudvikling og formidling – herunder særligt på de min-

dre museer. For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil

det være vigtigt, at museerne fortsat indgår i relevante fag-

lige miljøer og samarbejder om samlingsudvikling, viden-

sudvikling og formidling på tværs af museumssektoren og

med relevante eksterne parter f.eks. universiteter og andre

uddannelsesinstitutioner. Dette med henblik på at udvikle og

fastsætte fælles standarder og metoder samt forankre nye

indsigter, viden og metodeudvikling i museernes opgaveløs-

ning.

Lovforslaget vil indebære en justering og sammenskrivning

af gældende vilkår om rimelig museumsfaglig og bygnings-

mæssig standard samt om personalets uddannelse. Den fore-

slåede ændring vil indebære vilkår om høj kvalitet i museer-

nes varetagelse af de tre museumsfaglige opgaver; samlings-

udvikling, vidensudvikling og formidling, jf. lovforslagets §

1, nr. 1 og 10.

Den foreslåede ændring fra en rimelig museumsfaglig og

bygningsmæssig standard til høj kvalitet i samlingsudvik-

ling, vidensudvikling og formidling vil bl.a. understrege, at

det er et centralt mål for staten at understøtte alle statsaner-

kendte museers høje kvalitet i opgavevaretagelsen.

3.4.2.2. Vilkår om nødvendige kompetencer

Det nuværende vilkår om faguddannet personale, der mod-

svarer museets hovedansvarsområde, foreslås med lovforsla-

get ændret til et vilkår om, at museet vil skulle have de

nødvendige kompetencer til at løfte de museumsfaglige op-

gaver. Ændringen vil understrege museernes selvbestemmel-

se i organiseringen af deres faglige opgavevaretagelse og

bidrage til at understøtte den politiske stemmeaftales inten-

tion om at gøre op med unødvendigt bureaukrati og kontrol

med museerne. Det vil endvidere understøtte formålet med

at sikre administrative lettelser, der fremgår af den politiske

stemmeaftale.

3.4.2.3. Vilkår om nødvendige rammer

Det gældende vilkår om en rimelig bygningsmæssig stan-

dard vurderes ikke at være tilstrækkeligt dækkende i for-

hold til sikre tilstrækkelige rammer for museernes samlin-

ger. Dette vurderes bl.a. i lyset af udviklingen i museer-

nes formidlingspraksis, som betyder, at museerne også i

stigende grad formidler deres samlinger uden for fysiske

museumsbygninger, f.eks. i midlertidige udstillinger i det

offentlige rum, for at gøre samlingen tilgængelig der, hvor

borgerne er. Den digitale udvikling stiller desuden nye krav

til museernes bevaring og sikring, der rækker ud over byg-

ningsmæssige rammer, som betyder, at museerne også skal

sikre forsvarlige digitale rammer for bevaring og sikring af

deres samlinger. Det foreslås derfor at ændre vilkåret til,

at museet skal have de nødvendige rammer til at opbevare

samlingen forsvarligt.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

3.4.2.4. Tilbagekaldelse af statsanerkendelse

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at statsanerkend-

te museer, der ikke lever op til minimumskravene, skal kun-

ne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse. Aftalepartierne er

enige om, at de museer, som ikke lever op til minimumskra-

vene, vil få op til to år til at rette op på forholdene.

Det foreslås med lovforslaget, at museumsnævnet vil kunne

tilbagekalde et museums statsanerkendelse, hvis det statsan-

erkendte museum ikke længere opfylder vilkårene i § 14,

stk. 1. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor museums-

nævnet vurderer, at museet ikke kan varetage de museums-

faglige opgaver med høj kvalitet. Det er Kulturministeriet,

der fører tilsyn med, at de statsanerkendte museer lever op

til vilkårene i museumsloven, og at museerne løfter deres

opgaver på et tilstrækkeligt højt niveau. Hvis der er et muse-

um, hvor Kulturministeriet kan konstatere, at det ikke lever

op til dette, vil museumsnævnet kunne træffe afgørelse om

evt. tilbagekaldelse af statsanerkendelse.

Vurderingen af, om et museum ligger under minimumskra-

vene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, vil basere sig på et gennemsnit

af de forudgående tre år som statsanerkendt museum. Opfyl-

delse af vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, vurderes

løbende i forbindelse med Kulturministeriets tilsyn med mu-

seerne.

Hvis et museum ikke opfylder vilkårene for statsanerkendel-

se i § 14, stk. 1, vil museet kunne få op til to år til at

opfylde vilkårene. Det vil være museumsnævnet, som kan

fastsætte en passende periode på op til to år. Museet vil få

en meddelelse om perioden, og vil i givet fald blive vurderet

igen på grundlag af den periode, museet har fået til at rette

op. Museumsnævnet vil derefter træffe afgørelse om, hvor-

vidt museets statsanerkendelse skal tilbagekaldes.

Der kan imidlertid blive tale om at fastsætte en kort eller

ingen frist efter en konkret vurdering, hvis museet f.eks.

ikke lever op til de kvalitative vilkår om høj kvalitet eller

ikke har de nødvendige rammer til at opbevare samlingen

forsvarligt, f.eks. hvis der konstateres risiko for, at genstan-

de i samlingen kan tage uoprettelig skade.

Kulturministeriet vil kunne undlade at indregne en periode

ved vurdering af, om museet opfylder vilkårene i § 14, stk.

1, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.

For yderligere om opfyldelse af vilkår for statsanerkendelse

og eventuel tilbagekaldelse af statsanerkendelse henvises til

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9-14.

3.5. Et uafhængigt museumsnævn

3.5.1. Gældende ret

Ifølge museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren

statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med hen-

blik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det

landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.

Kulturministeren kan som følge af museumslovens § 13,

stk. 3, tilbagekalde en statsanerkendelse, hvis museet ikke

opfylder vilkår, der er nævnt i § 14.

3.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det følger af den politiske stemmeaftale, at der skal placeres

en række kompetencer hos et nyt uafhængigt og upartisk

nævn, museumsnævnet. Formålet med museumsnævnet vil

være at sikre uafhængige afgørelser om tildeling og tilbage-

kaldelse af museers statsanerkendelser og om museers ind-

placering i grundtilskudskategorier.

Det foreslås, at museumsnævnet vil få kompetence til at

træffe afgørelse om tildeling og tilbagekaldelse af statsan-

erkendelse. Afgørelse sker på baggrund af ansøgning fra

det pågældende museum. Afgørelse om tilbagekaldelse af

statsanerkendelser vil blive truffet af museumsnævnet på

baggrund af Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkend-

te museer, jf. § 13, stk. 3, og § 14, stk. 5.

Kulturministeriet vurderer, at der fortsat vil være behov for

at muliggøre løbende udvikling i museernes ansvarsområ-

der, således at de er aktuelle og afspejler samfundsudvik-

lingen. Med henblik på at give museumsnævnet det samle-

de overordnede ansvar for fordelingen og sammenhængen

mellem statsanerkendte museers ansvarsområder foreslås,

at kompetencen til at godkende ændringer af ansvarsområ-

der vil blive tillagt museumsnævnet. Det gælder f.eks. æn-

dringer, som indebærer udvidelser af et ansvarsområde, en-

ten geografisk, emnemæssigt eller periodemæssigt. Sådanne

ændringer vil kunne få betydning for det samlede museums-

væsen. Der vil også være sammenhæng mellem ansvarsom-

råder og museumsnævnets foreslåede kompetence til at træf-

fe afgørelser om museernes grundtilskudskategori, fordi der

vil blive foretaget en vurdering af samlingens betydning

inden for ansvarsområdet. Ændringer i et ansvarsområde vil

således potentielt kunne få betydning for museets grundtil-

skudskategori. Ligeledes vil ændringer i museernes arkæo-

logiske ansvar kunne føre til en ændring i indplaceringen

i grundtilskudskategori samt i forhold til museets statsaner-

kendelse. Museumsnævnet vil ikke skulle vurdere det arkæ-

ologiske ansvarsområde, jf. den foreslåede ændring til § 14,

stk. 1, nr. 2, og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9.

Det foreslås også, at museumsnævnet vil få kompetence til

at træffe afgørelse om de enkelte statsanerkendte museers

indplacering i grundtilskudskategorier ud fra en vurdering

af betydningen af museets samling med udgangspunkt i

museets ansvarsområde. Museumsnævnet vil skulle træffe

afgørelse herom i forbindelse med nye statsanerkendelser,

og såfremt et eksisterende statsanerkendt museum ansøger

nævnet om ændring af museets grundtilskudskategori, ek-

sempelvis i tilfælde hvor der er sket ændringer i museets

samling.

Med lovforslaget foreslås det at afskære klageadgangen,

således at der ikke vil være mulighed for at klage over

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

museumsnævnets afgørelser til en anden administrativ myn-

dighed. Det sker for at sikre uafhængige vurderinger. Den

foreslåede ordning understreger, at museumsnævnets kom-

petencer er af museumsfaglig karakter og ligger uden for

politisk indflydelse, og derfor heller ikke bør kunne omstø-

des på administrativt niveau.

Museumsnævnet vil bestå af syv medlemmer, herunder en

nævnsleder, som vil blive beskikket af kulturministeren for

en fireårig periode. KL og Organisationen Danske Museer

vil skulle indstille et medlem hver. Kulturministeren vil

skulle udpege fem medlemmer, hvoraf et medlem vil skulle

komme fra et andet nordisk land. Umiddelbar genbeskikkel-

se vil kunne finde sted én gang. For at sikre en indbyg-

get kontinuitet i nævnets sammensætning, foreslås det, at

nævnets medlemmer vil blive beskikket forskudt, således at

halvdelen, dvs. henholdsvis tre og fire af medlemmerne, vil

blive beskikket hvert andet år.

Det foreslås, at medlemmerne samlet set vil skulle have bred

viden om det danske museumslandskab, herunder kendskab

til museumsdrift, museumsfaglig opgavevaretagelse og vi-

den om de statsanerkendte museer.

Det foreslås yderligere, at museumsnævnet vil skulle sekre-

tariatsbetjenes af Kulturministeriet. Det forventes, at sekre-

tariatsbetjeningen delegeres til Slots- og Kulturstyrelsen.

3.6. Indfasning og overgang

Det følger af den politiske stemmeaftale, at aftalepartierne

er enige om, at det er afgørende at sikre museerne en pas-

sende indfasningsperiode, så de får mulighed for at omstille

sig – særligt de museer, som står til en nedgang i det statsli-

ge tilskud.

Derfor foreslås, at tilskudsordningen vil blive indfaset over

en fireårig periode fra lovens ikrafttræden, således at muse-

er, der med den nye ordning står til at modtage et lavere

statsligt driftstilskud end hidtil, gradvist vil få reduceret de-

res driftstilskud, indtil ordningen er fuldt ud indfaset i 2028.

Driftstilskud til museer, der står til at modtage et højere

statsligt driftstilskud, vil ligeledes blive indfaset gradvist

over fire år, dog vil stigningen det første år (2025) være for-

holdsmæssigt større end de efterfølgende år, indtil ordningen

er fuldt ud indfaset.

Museer, der var statsanerkendt inden lovens ikrafttræden,

vil blive indplaceret af kulturministeren i overensstemmelse

med den politiske stemmeaftale i grundtilskudskategori 1-5

ved lovens ikrafttræden. Museer, der står til at modtage et

lavere driftstilskud end hidtil, vil kunne få ændret indplace-

ringen efter et år. Museer, der står til at modtage et højere

statsligt driftstilskud, vil kunne få ændret indplaceringen

efter den fireårige indfasningsperiode.

Den konkrete størrelse på det årlige driftstilskud til hvert

enkelt museum vil bero på en beregning af eventuelt varia-

belt tilskud, grundtilskud og evt. prioritetstilskud. Prioritets-

tilskuddet vil som udgangspunkt alene ændre sig ved evt. fu-

sioner eller spaltninger eller den evaluering, der ifølge stem-

meaftalen skal finde sted efter 5 år. I tilfælde af fusioner

sammenlægges prioritetstilskuddet, hvorimod det bortfalder

ved spaltning.

De statsanerkendte museer, som ikke lever op til de foreslåe-

de minimumskrav ved lovens ikrafttræden, vil kunne få op

til to år til at rette op på forholdene. Museerne vil imidlertid

ikke kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse på bag-

grund af historisk data, der måtte være indberettet før lovens

ikrafttræden til et andet formål. Derfor vil museerne tidligst

kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse tre år efter, at

loven er trådt i kraft, dvs. på baggrund af ny data indsamlet

efter lovens ikrafttræden. Museer, der ikke er statsanerkendt

ved lovens ikrafttræden, vil tidligst kunne statsanerkendes to

år efter lovens ikrafttræden.

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget tilsigter at understøtte, at der vil være museer

i hele landet. Museer har en afgørende betydning for lokal-

samfundet, særligt i yderområderne af landet. Derfor løftes

museernes økonomiske grundlag ved et løft af det laveste

grundtilskudsniveau fra ca. 1,1 mio. kr. til 1,5 mio. kr. til

gavn for særligt mindre museer, som oftest er beliggende i

landdistrikter. Løftet skal bidrage til at understøtte, at der er

adgang til museumstilbud og dannelse, uanset bopæl. Der-

udover er visse minimumskrav for statsanerkendelse lempet

for museer beliggende på øer, jf. den foreslåede § 14, stk. 1,

nr. 4 og 5. De foreløbige beregninger, der ligger i stemmeaf-

talen, indikerer, at ingen regioner vil miste tilskud samlet

set, men der kan ske en omfordeling.

5. Opfyldelse af FNs verdensmål

Lovforslaget vil have positive konsekvenser for opfyldelsen

af FNs verdensmål 11.4 om indsatsen for at beskytte og be-

vare verdens kultur- og naturarv. Indsatsen vil blive styrket

ved et løft af de samlede udgifter til museumsområdet, hvori

indgår museernes forpligtelser til bevaring og beskyttelse af

kultur- og naturarv. Der er imidlertid ikke tale om væsent-

lige nye forpligtelser i forhold til bevaring og beskyttelse,

hvorfor der ikke vurderes at være tale om væsentlige konse-

kvenser for opfyldelsen af verdensmålet.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

I henhold til den politiske stemmeaftale af 16. maj 2024

om en museumsreform hæves den samlede finanslovsbevil-

ling til drift af statsanerkendte museer med 75,0 mio. kr.

årligt (2024-pl). Endvidere gennemføres der en sanering af

eksisterende puljer på Kulturministeriet område. Midlerne

herfra vil fremover indgå i tilskudsmodellen og i udviklings-

puljen. Aftalepartierne er endvidere enige om fra og med

2025 at prioritere 5 mio. kr. årligt fra det kulturelle aktstyk-

ke til prioritetstilskuddet.

Kulturministeriet (ved Slots- og Kulturstyrelsen) vil som

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

noget nyt skulle sekretariatsbetjene museumsnævnet. Der

er i den forbindelse afsat 1,0 mio. kr. til brug for admini-

strationsudgifter vedr. nævnets arbejde, herunder medlems-

honorarer samt udgifter til eventuelle besigtigelser m.v. i

forbindelse med tildeling og tilbagekaldelse af statsanerken-

delser. Midlerne hertil er frigivet i forbindelse med en sane-

ring af museumspuljer på Kulturministeriets område.

Lovforslaget vil medføre afledte implementeringskonse-

kvenser for Kulturministeriets tilsyn med statsanerkendte

museer, idet der fremadrettet vil blive ført et nyt fagligt

tilsyn, som vil være risikobaseret og markant reduceret i

forhold til det nuværende tilsyn med de statsanerkendte mu-

seer, jf. bemærkninger til det foreslåede § 14, stk. 5, og

lovforslagets § 1, nr. 12. Der vil desuden skulle ske tilpas-

ning af et eksisterende IT-system til udbetaling og beregning

af driftstilskud. Der er i den forbindelse afsat 1,0 mio. kr.

(2024-pl) til it-understøttelse, herunder til drift af indberet-

ningsmodul og databehandling samt samlingsregister m.v.

Lovforslaget vil ikke have direkte økonomiske konsekven-

ser for kommuner og regioner, men det økonomiske løft af

museumsområdet – herunder et løft af grundtilskuddet fra

ca. 1,1 mio. kr. til 1,5 mio. kr. – vil bidrage til at understøtte,

at der er museer i hele landet, og at der er adgang til muse-

umstilbud og dannelse, uanset hvor man bor, idet museerne

har en afgørende betydning for lokalsamfundet – særligt i

yderområder.

Lovforslaget vil samlet set ikke medføre væsentlige imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige.

6.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Lovforslaget

vurderes at følge de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning.

Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er iagtta-

get, da lovforslaget er med til at sikre, at tilskud til statsan-

erkendte museer fremadrettet vil være mere gennemsigtigt,

forudsigeligt og enkelt. Dog indebærer indplacering af mu-

seerne i grundtilskudskategori en skønsmæssig vurdering.

Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunika-

tion, idet museernes kommunikation med museumsnævnet

samt Kulturministeriet kan kommunikeres digitalt, herunder

ansøgninger om statsanerkendelse m.v. Det vil kunne blive

fastsat i bekendtgørelse i henhold til lovforslagets § 1, nr.

5. Det følger endvidere af lovforslagets § 1, nr. 15, at stats-

anerkendte museer til brug for fastsættelse af deres variable

tilskud skal indberette de nødvendige oplysninger digitalt til

Kulturministeriet.

Det vurderes, at princip 3 om at muliggøre automatisk sags-

behandling også er iagttaget, da en del af vurderingerne

om statsanerkendelse og tilskudsberegning baserer sig på

objektiv målbar data, herunder data til brug for beregning

af minimumskrav og de variable tilskud. Der vil dog indgå

skønsmæssige vurderinger i forbindelse med tildeling og

tilbagekaldelse af statsanerkendelser samt i vurderingen af

museernes indplacering i grundtilskudskategori.

Lovforslaget vurderes i væsentlig grad at opfylde princip nr.

4 om genbrug af data. Lovforslagets bestemmelser om en

ny tilskudsmodel og indberetning af data, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 6-8 og 15, medfører tilpasning af et eksisterende

it-system i Kulturministeriet (Slots- og Kulturstyrelsen), der

allerede anvendes på andre områder. På sigt vil beregning af

driftstilskud blive mere automatiseret end hidtil. Statsaner-

kendte museer indberetter allerede regnskabs- og budgetop-

lysninger samt data om antal besøgende og antal forsknings-

publikationer.

Der skal som noget nyt indberettes besøgstal for børn og

unge.

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at det skal under-

søges, om det på sigt vil være muligt at måle data på viden-

sudvikling, ikke-brugere og digitale brugere. Lovforslaget er

formuleret teknologineutralt, således at der kan tages højde

for den fremtidige digitale samfundsudvikling.

Princip 5 og 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig

it-infrastruktur vil blive fulgt, da der er tale om en mindre

udvidelse af eksisterende indberetninger af data fra de stats-

anerkendte museer. Beregning af driftstilskud til museerne

baserer sig således i høj grad på eksisterende data, hvorfor

princip 5 og 6 er iagttaget.

Med udgangspunkt i princip 5 om tryg og sikker datahåndte-

ring bemærkes, at Slots- og Kulturstyrelsen indsamler flere

datasæt på museumsområdet, men at det alene er i forbin-

delse med udarbejdelse af ’Den nationale brugerundersøgel-

se’, at der indsamles data på individniveau. Indsamling og

opbevaring af denne data udføres af undersøgelsens opera-

tør, og krav hertil er beskrevet i Slots- og Kulturstyrelsen

databeskyttelsesaftale med operatøren om overholdelse af

databeskyttelsesforordningen. Slots- og Kulturstyrelsen ind-

samler ikke personhenførbare data om børn under 15 år. Den

nationale brugerundersøgelse kan besvares af alle over 15

år. Indsamling og opbevaring heraf er reguleret via databe-

skyttelsesaftalen. Yderligere kan det tilføjes, at Slots- og

Kulturstyrelsen for nuværende ikke påtænker at indsamle

andre personhenførbare data på museumsområdet.

Ligeledes kan det tilføjes, at lov om økonomiske og ad-

ministrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kul-

turministeriet (driftstilskudsloven), jf. lov nr. 1531 af 21.

december 2010 med senere ændringer, som omfatter statsan-

erkendte museer, også indeholder hjemmel til, at kulturmi-

nisteren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmod-

tagere i forbindelse med tilsynet med tilskudsmodtagerens

virksomhed og til statistisk belysning af tilskudsområdet, jf.

driftstilskudslovens § 8, stk. 4.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen direkte EU-retlige aspekter. Lovfor-

slaget kan have statsstøtteretlige aspekter, idet den foreslå-

ede tilskudsmodel i et vist omfang kan indebære udbeta-

ling af statsstøtte, for så vidt angår konkrete støtteudbetalin-

ger. Det forventes, at evt. statsstøtte vil være i overensstem-

melse med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014

af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed

med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og

108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1) med senere ændringer

(gruppefritagelsesforordningen).

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024

til den 23. august 2024 (57 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Datatilsynet, Rigrevisionen, Arbejdermuseet, ARKEN –

Museum for Samtidskunst, ARoS Aarhus Kunstmuseum,

Billund Kommunes Museer, Bornholms Kunstmuseum,

Bornholms Museum, Danmarks Tekniske Museum, Dansk

Jødisk Museum, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro,

Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum, Den Hirsch-

sprungske Samling, Designmuseum Danmark, Det Grøn-

ne Museum, Energimuseet, Esbjerg Kunstmuseum, Frede-

riksbergmuseerne, Fuglsang Kunstmuseum, Furesø Museer,

Faaborg Museum, Gammel Estrup Danmarks Herregårds-

museum, Glud Museum, Greve Museum, HEART - Herning

13. Sammenfattende skema

Museum of Contemporary Art, Historie & Kunst, Holste-

bro Kunstmuseum, Industrimuseet, Industrimuseet Frederiks

Værk, Kastrupgårdsamlingen, Kongernes Samling, Kroppe-

dal Museum, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aal-

borg, Kunstmuseet Trapholt, Kunstmuseum Brandts, KØN

- Gender Museum Denmark, KØS Museum for kunst i

det offentlige rum, Langelands Museum, Lemvig Museum,

Limfjordsmuseet, Louisiana Museum of Modern Art, Læsø

Museum, M/S Museet for Søfart, Marstal Søfartsmuseum,

Middelfart Museum, Moesgaard Museum, Museerne Hel-

singør, Museerne i Fredericia, Museet for Samtidskunst,

Museet Sønderskov, Museum Amager, Museum for Forsy-

ning og Bæredygtighed – MOSS, Museum Give, Museum

Horsens, Museum Jorn, Museum Kolding, Museum Lol-

land-Falster, Museum Midtjylland, Museum Mors, Muse-

um Nordsjælland, Museum Odense, Museum Salling, Mu-

seum Silkeborg, Museum Skanderborg, Museum Sydfyn,

Museum Sydøstdanmark, Museum Sønderjylland, Museum

Thy, Museum VEST, Museum Vestfyn, Museum Vestsjæl-

land, Museum Østjylland, Nationalmuseet, Naturama, Na-

turhistorisk Museum, Nivaagaards Malerisamling, Nordjyl-

lands Kystmuseum, Nordjyske Museer, Ny Carlsberg Glyp-

totek, Ordrupgaard, Randers Kunstmuseum, Ribe Kunstmu-

seum, Ringkøbing Fjord Museer, ROMU, Rudersdal Muse-

um, Skagens Kunstmuseer, Skovgaard Museet, Sorø Kunst-

museum, Statens Museum for Kunst, Statens Naturhistori-

ske Museum, Struer Museum, Vardemuseerne, Vejen Kunst-

museum, VejleMuseerne, Vendsyssel Historiske Museum,

Vendsyssel Kunstmuseum, Vesthimmerlands Museum, Vi-

borg Museum, Vikingeskibsmuseet, Willumsens Museum,

Øhavsmuseet Faaborg, Østfyns Museer, Østsjællands Muse-

um, Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk

Center for Museumsforskning, Aarhus Universitet, Dansk

Erhverv, Dansk ICOM, Dansk Industri, Dansk Kulturliv,

Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Danske Universiteter, FSR – Danske Revisorer,

Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Uni-

versitet, Aalborg Universitet, Foreningen for Specialmuseer

i Danmark, KL, ODM - Organisationen Danske Museer,

Sammenslutningen af Museumsforeninger, Danske Kultur-

bestyrelser, Visit Denmark, Organisationen Danske Arkiver,

Sammenslutningen af Lokalarkiver og Ældresagen.

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-

anfør »Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, Der udvikles et nyt fagligt tilsyn, Ja, jf. pkt. 6 ovenfor om økono-

kommuner og regioner

der er risikobaseret og markant re- miske konsekvenser og implemen-

duceret i forhold til det nuværende teringskonsekvenser for det offentli-

tilsyn. Et formål hermed er også at ge. Hertil kommer den afsatte afta-

sikre administrative lettelser.

leøkonomi.

Implementeringskonsekvenser for Der udvikles et nyt fagligt tilsyn, Som noget nyt skal der ske sekretari-

stat, kommuner og regioner

der er risikobaseret og markant re- atsbetjening af et uafhængigt nævn,

duceret i forhold til det nuværende hvorfor der vil være administrative

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet m.v.

tilsyn. Et formål hermed er også at konsekvenser for Kulturministeriet,

sikre administrative lettelser.

idet sekretariatsbetjeningen vil ske

ved Slots- og Kulturstyrelsen. Der vil

endvidere være afledte konsekvenser

i form af et ændret tilsyn med de

statsanerkendte museer og tilpasning

af et it-system til indberetning og be-

regning af driftstilskud.

Ingen

Kravet om kontrol af museets indbe-

retninger og erklæring fra en revisor

vedrørende museets indberettede op-

lysninger kan give museerne en øget

udgift, ligesom det nuværende krav

om samlingsrevision antages at gøre,

men denne vurderes at blive begræn-

set

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsret-

tet EU-regulering (der i relevant om-

fang også gælder ved implemente-

ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-

lering) (sæt X)

Ingen

Konkrete udbetalinger af driftstilskud i medfør af den foreslåede tilskud-

smodel vil kunne udgøre statsstøtte, jf. EU-retlige regler om statsstøtte.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i museumsloven, at museerne

skal varetage de indbyrdes forbundne opgaver indsamling,

registrering, bevaring, forskning og formidling.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at ændre »indsamling, registrering,

bevaring, forskning og formidling« til: »samlingsudvikling,

vidensudvikling og formidling«.

Den foreslåede ændring vil medføre en modernisering af

beskrivelsen af museernes opgaver, således at museernes

opgaver fremover bliver samlingsudvikling, vidensudvikling

og formidling. Det betyder, at der fremover vil skulle være

større fokus på udviklingsdimensionen i opgaveløsningen

såvel i forhold til den enkelte opgave som i sammenhængen

mellem opgaverne. For eksempel at museerne udvikler og

skaber viden om deres samlinger (samlingsudvikling) gen-

nem forskning, udstillinger, undersøgelser og udvikling af

videnskabelige metoder (vidensudvikling) og bringer sam-

lingen og viden i spil i mødet med brugere og samfund

(formidling). Det vil skulle sikre, at museerne udvikler sig

i takt med samfundet og skaber museumstilbud, som er vær-

difulde for borgere og samfund.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med vilk-

året i § 14, stk. 1, nr. 7, hvorefter museet skal varetage

opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1, med høj kvalitet, jf.

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit

3.1.

Til nr. 2

Ifølge museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren

statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med hen-

blik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det

landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.

Ifølge § 13, stk. 2, yder kulturministeren et tilskud til mu-

seets drift, såfremt et museum har opnået statsanerkendel-

se. Tilskuddet ydes efter § 13 a.

For at opnå og bevare tilskud efter § 13 a skal museet

opfylde vilkårene i museumslovens § 14, stk. 1.

Det foreslås at affatte

§ 13, stk. 1,

således »Museumsnævnet

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

kan statsanerkende et museum med et ansvarsområde, som

bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museums-

væsen, og som opfylder de vilkår, som er nævnt i § 14, stk.

1.«

Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremover vil være

museumsnævnet, som vil have kompetencen til at træffe

afgørelse om statsanerkendelse.

Den foreslåede ændring vil betyde, at museumsnævnet kan

statsanerkende et museum med et ansvarsområde, som bi-

drager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæ-

sen, og som opfylder de vilkår, som er nævnt i § 14, stk.

1, dvs. vilkår for at opnå og bevare statsanerkendelse og til-

skud til museets drift, der ydes efter § 13 a. Det bemærkes,

at § 13 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås ændret, så det vil fremgå, at

tilskud ydes efter § 13 a-d, jf. bemærkninger til lovforslagets

§ 1, nr. 3.

Det er med lovforslaget forudsat, at det fortsat vil skulle

være en museumsfaglig vurdering, der vil skulle ligge til

grund for en statsanerkendelse.

Det vil skulle indgå i museumsnævnets vurdering, om an-

svarsområdet er af en tilstrækkelig væsentlig karakter til

at kunne bære en selvstændig statsanerkendelse, og om an-

svarsområdet ikke i forvejen er dækket helt eller delvist af

andre statslige og statsanerkendte museer. Samtidig vil der

skulle ske en vurdering af, om museets samling i tilstræk-

keligt omfang repræsenterer ansvarsområdet, herunder og-

så sammenholdt med eksisterende statsanerkendte museers

samlinger.

I forhold til vurdering af ansvarsområdet henvises i øvrigt til

den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 2, og lovforslagets

§ 1, nr. 9.

Til nr. 3

Det fremgår af museumslovens § 13, stk. 2, at såfremt et

museum har opnået statsanerkendelse, yder kulturministeren

et tilskud til museets drift. Tilskuddet ydes efter § 13 a.

Det foreslås i

§ 13, stk. 2, 2. pkt.,

at indsætte efter »§ 13 a«:

»-d«.

Den foreslåede ændring præciserer, at der fremover vil kun-

ne ydes tilskud til museernes drift efter bestemmelserne i

museumslovens § 13 a-d. Der henvises til bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 6-8.

Til nr. 4

Ifølge museumslovens § 13, stk. 3, kan kulturministeren

tilbagekalde en statsanerkendelse, såfremt museet ikke op-

fylder de vilkår, som er nævnt i § 14.

Det er Kulturministeriet (delegeret til Slots- og Kultursty-

relsen), der fører et løbende tilsyn med, at museerne op-

fylder vilkårene i museumsloven og driftstilskudsloven og

med, at museerne løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt

højt niveau, og kulturministeren kan således tilbagekalde en

evt. statsanerkendelse på baggrund af tilsynet.

Det foreslås med

§ 13, stk. 3,

at ændre »Kulturministeren«

til: »Museumsnævnet«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremover vil væ-

re museumsnævnet, som vil have kompetence til at kunne

tilbagekalde et museums statsanerkendelse. Det vil også

betyde, at det fremover vil være et uafhængigt nævn, der

vil skulle træffe afgørelse om tilbagekaldelse af statsaner-

kendelser. Museumsnævnets afgørelser om tilbagekaldelse

vil blive baseret på Kulturministeriets tilsyn med museer-

ne. Museumsnævnet vil således skulle træffe afgørelser om

statsanerkendelse på baggrund af opfyldelsen af minimums-

kravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, og øvrige vilkår i § 14, stk. 1,

herunder om høj kvalitet i § 14, stk. 1, nr. 7. Hvis Kulturmi-

nisteriet i sit tilsyn konstaterer, at vilkår ikke er opfyldt, vil

ministeriet som led i sekretariatsbetjening af nævnet kunne

forberede og forelægge en sag til museumsnævnet, og næv-

net vil kunne træffe afgørelse om eventuel tilbagekaldelse

af statsanerkendelsen efter de op til to år, et museum måtte

kunne få til at opfylde vilkåret, jf. § 14, stk. 3 og 4. Der

henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 5

Der findes ikke regler i den gældende museumslov om stats-

anerkendelse af museer, der fusionerer eller spalter sig. Der

findes heller ikke regler, der bemyndiger kulturministeren

til at fastsætte regler om ansøgning om statsanerkendelse og

tilbagekaldelse af statsanerkendelse i bekendtgørelsesform.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 13, stk. 5,

hvorefter

statsanerkendte museer, som spalter sig i flere juridiske en-

heder på ny skal ansøge museumsnævnet om statsanerken-

delse af hver af de nye juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at statsanerkendte mu-

seer, der spalter sig, vil skulle ansøge museumsnævnet om

en eller flere nye statsanerkendelser for hver af de nye

juridiske enheder. For museer, der deler sig op i flere en-

heder, vil museumsnævnet skulle foretage en ny faglig vur-

dering af, om museerne fortsat skal være statsanerkendte i

deres nye organisation, herunder deres indplacering i grund-

tilskudskategori, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8.

Museumsnævnet vil også skulle indplacere museer, der fu-

sionerer. Museumsnævnet vil kunne indplacere de nye en-

heder i både tilsvarende, højere og lavere grundtilskudska-

tegorier end dem, museet eller museerne oprindeligt var

indplaceret i.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 13, stk. 6,

hvorefter

kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning

om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af statsanerkendel-

se.

Efter den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren blive

bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ansøgning

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af statsanerkendel-

se. Museumsnævnets afgørelser om tildeling og fratagelse af

statsanerkendelse vil skulle følge almindelige forvaltnings-

retlige regler, herunder om partshøring m.v.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne udnyttes til at

fastsætte regler i bekendtgørelse om krav til ansøgninger

m.v. med det formål at fremme en ensartet praksis for muse-

umsnævnets sagsbehandling. Heri ligger også en bemyndi-

gelse til at udstede nærmere regler om ansøgning om nye

statsanerkendelser i tilfælde af spaltning, jf. også det foreslå-

ede stk. 5 ovenfor.

Til nr. 6

Efter museumslovens § 13 a, stk. 1, yder kulturministeren

årligt tilskud til driften af statsanerkendte museer. Tilskud-

det fastsættes på grundlag af bevillingen, der er afsat på

finansloven til formålet, jf. stk. 2.

I museumslovens

§ 13 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Til-

skuddet består af et grundtilskud og kan bestå af et eller

flere variable tilskud og af et prioritetstilskud.«

Bestemmelsen vil indføre en ny tilskudsmodel til beregning

af driftstilskud til statsanerkendte museer. Tilskudsmodellen

vil fremadrettet bestå af tre elementer; 1) et grundtilskud,

der tildeles alle statsanerkendte museer, og som kan variere i

størrelse i henhold til kategorier, 2) evt. et eller flere variable

tilskud og 3) evt. et prioritetstilskud. Det fremgår af den

politiske stemmeaftale, at tildeling af prioritetstilskuddet

evalueres efter 5 år.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og

bemærkninger hertil.

Til nr. 7

Museumslovens § 13 a, stk. 3-7, fastsætter nærmere regler

for, hvad der indgår i de statslige driftstilskud, jf. stk. 1,

og hvordan det beregnes. Efter § 13 a, stk. 3, forudsætter

tilskud efter stk. 1, at ikke-statslige tilskud til museet udgør

mindst det samme som det minimumsbeløb, der årligt fast-

sættes på finansloven. Af § 13 a, stk. 4, fremgår det, at

huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fradrages i de ik-

ke-statslige tilskud, som indgår i grundlaget for fastsættelse

af det statslige tilskud efter stk. 1. I § 13 a, stk. 5, fremgår

det, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

fastlæggelsen og udbetaling af tilskud til statsanerkendte

museer. Af § 13 a, stk. 6, fremgår det, at kulturministeren

i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner

m.v. kan fravige bestemmelserne i stk. 1-4, jf. lov om Kul-

turministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om re-

gionernes opgaver på kulturområdet. Endelig fremgår det af

§ 13 a, stk. 7, at kulturministeren kan fravige bestemmelsen

i stk. 3, for så vidt angår museer med forhøjet statsligt

tilskud.

Det foreslås, at lovens

§ 13 a, stk. 3 og 4

6 og 7,

ophæ-

ves, og at der indsættes et nyt stk. 3.

Det foreslås med ny

§ 13 a, stk. 3,

at grundtilskuddet udgør

mindst 1,5 mio. kr. (2024-pl). Maksimalt 70 pct. af den sam-

lede bevilling til statsanerkendte museer efter stk. 2 fordeles

som grundtilskud. Grundtilskuddet tildeles statsanerkendte

museer efter indplacering i grundtilskudskategori 1-5, jf.

§ 13 b, og tilskuddet vil være gradvist stigende for hver

grundtilskudskategori.

Bestemmelsen vil medføre, at alle statsanerkendte muse-

er vil få et grundtilskud på mindst 1,5 mio. kr. (2024-

pl). Grundtilskuddets størrelse vil være differentieret afhæn-

gigt af indplacering i en grundtilskudskategori 1-5. Det for-

udsættes, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat nærmere

regler om kriterier for indplacering inden for hver kategori,

jf. den foreslåede § 13 b, stk. 8, og bemærkningerne hertil i

lovforslagets § 1, nr. 8.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en stor del af

statsanerkendte museers driftstilskud vil basere sig på et fast

differentieret grundtilskud. Den foreslåede bestemmelse vil

indebære, at der med grundtilskuddet maksimalt vil kunne

fordeles 70 pct. af den ramme, som samlet set afsættes til

de tre tilskudselementer; grundtilskud, variable tilskud og

prioritetstilskud. Tilskuddet vil blive reguleret på de årlige

bevillingslove. Grundtilskuddet vil ikke omfatte eventuelle

øvrige tilskud, som måtte blive tildelt som led i de årlige

finanslove eller aktstykke om udmøntning af de kulturelle

udlodningsmidler.

Ved nye statsanerkendelser eller omplacering af eksisterende

statsanerkendte museer til en højere grundtilskudskategori,

f.eks. hvis et museum, der tidligere var indplaceret i kategori

1, indplaceres i kategori 2 og dermed vil være berettiget

til et højere grundtilskud, vil museet opnå det nye eller

højere grundtilskud fra den samlede økonomiske ramme på

bevillingen, indtil der er fordelt 70 pct. af rammen til grund-

tilskud. Ved dette punkt vil nye eller højere grundtilskud til

et givent museum medføre, at grundtilskudsniveauerne vil

kunne blive reduceret for alle kategorier – med undtagelse

af grundtilskuddets laveste niveau på 1,5 mio. kr. (2024-

pl). Tilsvarende vil færre statsanerkendte museer, tilbagekal-

delser af statsanerkendelser og museer, der omplaceres til en

lavere grundtilskudskategori, kunne have en modsat effekt

på grundtilskuddets størrelse.

Den grundlæggende mekanisme i modellen vil være dyna-

misk og vil indebære, at andelen af den samlede økonomi-

ske ramme, der går til grundtilskuddet, vil kunne stige, hvis

flere museer f.eks. bliver statsanerkendt, eller hvis et muse-

um rykker til en gruppe med et højere grundtilskud. Der

vil dog maksimalt kunne fordeles 70 pct. af den samlede

økonomiske ramme til grundtilskud. Tilsvarende vil ande-

len af rammen til grundtilskud falde, hvis et museum får

tilbagekaldt sin statsanerkendelse, eller et museum rykker

til en kategori med et lavere grundtilskud. Andelen af den

samlede økonomiske ramme, der går til prioritetstilskud,

vil som udgangspunkt ikke variere, jf. § 13 d, stk. 2 om

bortfald af prioritetstilskud ved spaltning. Den resterende

del af rammen vil gå til de variable tilskud og vil derfor

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

være afhængig af grundtilskuddenes andel. Hvis et museum

flyttes til en højere grundtilskudskategori, vil museets stig-

ning i grundtilskud blive modregnet i museets evt. prioritets-

tilskud, og midlerne vil i stedet blive tilført andelen til det

variable tilskudselement. Der henvises til § 13 d, stk. 2, og

lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 8

Det fremgår af museumslovens § 13 a, hvordan tilskud ydes

til driften af statsanerkendte museer, jf. beskrivelsen af gæl-

dende ret i lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås efter § 13 a at indsætte § 13 b-d.

Med den foreslåede

§ 13 b, stk. 1,

indplacerer kulturministe-

ren politisk ved bekendtgørelse statsanerkendte museer, der

er statsanerkendt før den 1. januar 2025, i en grundtilskud-

skategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtil-

skud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-

ren ved lovens ikrafttræden vil indplacere de museer, der

inden lovens ikrafttræden var statsanerkendt, i en grundtil-

skudskategori fra 1 til 5. Der vil være tale om indplacering

i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale. Indpla-

ceringen vil fremgå af en bekendtgørelse, som ikke er tids-

begrænset. Det vil også fremgå af bekendtgørelse, hvordan

museumsnævnet vil skulle indplacere statsanerkendte muse-

er i grundtilskudskategori 1-5, herunder hvordan vurdering

af samlingens betydning foretages med udgangspunkt i mu-

seets ansvarsområde, jf. § 13 b, stk. 8.

Bestemmelsen vil medføre, at museernes indplaceringer i

en grundtilskudskategori 1-5 bestemmer størrelsen af deres

grundtilskud. Grundtilskuddet vil være gradvist stigende for

hver grundtilskudskategori, jf. den foreslåede § 13 a, stk.

3, 3. pkt. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7. Der

vil dermed være en stadig stejlere stigning i grundtilskud

fra kategori 1 til 5. Taksterne vil blive fastsat på de årlige

bevillingslove.

Det foreslås med ny

§ 13 b, stk. 2,

at museumsnævnet ind-

placerer et museum, der statsanerkendes, jf. § 13, stk. 1, og

et statsanerkendt museum, der fusionerer eller spalter sig, jf.

§ 13, stk. 5, i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer

størrelsen af museets grundtilskud.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at museumsnæv-

net vil kunne indplacere museer, der statsanerkendes efter

lovens ikrafttræden, og statsanerkendte museer som fusio-

nerer eller spalter sig efter lovens ikrafttræden, i en grund-

tilskudskategori. Dette gælder uanset at museer, som er

statsanerkendt inden lovens ikrafttræden, og som vil blive

indplaceret af kulturministeren efter stk. 1, først vil kunne

indplaceres i en anden grundtilskudskategori med virkning

tidligst henholdsvis et eller fire år efter lovens ikrafttræden,

jf. stk. 3 og 4 nedenfor.

For museer, som ønsker at dele sig op i flere enheder

(spalte sig), vil museumsnævnet skulle træffe afgørelse om,

hvorvidt de pågældende museer vil kunne statsanerkendes

hver især i deres nye form og i forlængelse heraf hvilken

indplacering i en grundtilskudskategori, de nu spaltede mu-

seer evt. vil skulle have. Museumsnævnet vil også skulle

træffe afgørelse om indplacering i en grundtilskudskategori

for statsanerkendte museer, der fusionerer.

Museumsnævnet vil ved indplaceringen skulle foretage en

faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets

samling med udgangspunkt i museets ansvarsområde, jf.

bemærkninger til § 13 b, stk. 6 nedenfor.

Det foreslås med

§ 13 b, stk. 3,

at museumsnævnet efter an-

søgning fra et statsanerkendt museum kan indplacere museet

i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af

museets grundtilskud, jf. dog stk. 5. En ændret indplacering

kan tidligst have virkning fra 1. januar 2029, jf. dog stk. 4

og 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte

museer, der er indplaceret i grundtilskudskategori vil kunne

ansøge museumsnævnet om at blive omfattet af en anden

grundtilskudskategori end den, som museet er indplaceret i

efter stk. 1, dvs. den indplacering, som foretages af kultur-

ministeren. Museer omfattet af stk. 2, dvs. museer der stats-

anerkendes, eller som fusionerer eller spalter sig, vil også

kunne ansøge om at blive omfattet af en anden grundtilskud-

skategori end den, som museumsnævnet har indplaceret det

pågældende museum i.

Når museumsnævnet træffer afgørelse vil det kunne indpla-

cere museet i en højere, lavere eller i den samme grundtil-

skudskategori – både når afgørelsen træffes på baggrund

af ansøgning fra et museum, og når afgørelsen i særlige

tilfælde træffes af egen drift, jf. stk. 5. Museerne vil kunne

ansøge om en anden indplacering inden den 1. januar 2029,

men museumsnævnets afgørelse om indplacering vil tidligst

kunne have virkning fra 1. januar 2029 og derefter tidligst

fra førstkommende hele kalenderår, efter at museumsnævnet

har truffet afgørelse. Der vil blive fastsat nærmere retnings-

linjer om ansøgningsfrist m.v.

Ansøger et museum om en anden indplacering, vil muse-

umsnævnet skulle foretage en faglig, skønsmæssig vurde-

ring af betydningen af museets samling, jf. stk. 6, og en

vurdering af museets aktuelle indplacering og vil på den

baggrund også kunne træffe afgørelse om at fastholde mu-

seets indplacering eller indplacere museet i en lavere grund-

tilskudskategori, selvom et museum ansøger om at blive

indplaceret i en højere kategori.

Et statsanerkendt museum vil f.eks. kunne søge om ændret

indplacering i grundtilskudskategori, fordi museet gennem

aktiv indsamling inden for sit ansvarsområde har udviklet

sin samling væsentligt i forhold til seneste vurdering af sam-

lingens betydning, eller at samlingen inden for ansvarsområ-

det kan vurderes til at have fået større betydning på grund af

samfundsudviklingen.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er hensigten, at museumsreformen generelt skal bidrage

til, at alle statsanerkendte museer løfter sig kvalitetsmæssigt,

bl.a. som følge af en forhøjelse af den samlede økonomiske

ramme til de statsanerkendte museer med 75 mio. kr., at

det laveste grundtilskud hæves til 1,5 mio. kr., at de faglige

opgaver fokuseres på udvikling, og der skabes incitamenter

til at tiltrække flere besøgende, flere børn og unge, forøge

indtægter og bedrive fagfællebedømt forskning. Det forud-

sættes af den grund, at et løft i kvaliteten ikke i sig selv vil

være ensbetydende med, at museets indplacering i grundtil-

skudskategori vil skulle ændre sig.

Det forudsættes, at museumsnævnet i sin praksis vil skulle

tage udgangspunkt i kulturministerens indplacering af muse-

erne i grundtilskudskategorier, jf. stk. 1, dvs. at nævnet vil

kunne ændre museers indplacering, såfremt nævnet finder,

at der er væsentlige faglige argumenter, der taler for en

anden indplacering, end den af kulturministeren foretagne

indplacering.

Derudover forudsættes det, at museumsnævnet i sin praksis

vil skulle tage hensyn til, at indplaceringerne af museerne

i grundtilskudskategorier overordnet set vil skulle understøt-

te et mangfoldigt museumslandskab og fremme diversitet

blandt museerne i hele landet. Museumslandskabet skal ge-

nerelt kunne favne både små og store museer, museer med

en stærk lokal forankring, museer der løfter regionalt og

museer med en helt særlig international rolle m.m.

Det forudsættes, at museumsnævnets praksis vil skulle un-

derstøtte, at der er mange museer i grundtilskudskategori

1. Samtidigt vil museumsnævnets praksis skulle understøtte,

at der er få museer i kategori 4 og 5. Museumsnævnet vil

således skulle tilstræbe at opretholde en fordeling af museer-

ne i grundtilskudskategorier med flest museer i de laveste og

gradvist færre i de højere kategorier.

Hvis museumsnævnet træffer afgørelse om indplacering fra

1. januar 2026 eller senere af et statsanerkendt museum,

som er indplaceret af kulturministeren efter stk. 1, vil mu-

seet blive fjernet fra den bekendtgørelse, som vil udmønte

indplaceringerne nævnt i stk. 1, og museumsnævnets afgø-

relse vil træde i stedet for den af kulturministeren foretagne

indplacering.

Det foreslås med

§ 13 b, stk. 4,

at en ændret indplacering

efter stk. 3 tidligst kan have virkning fra 1. januar 2026, hvis

museet efter § 13 a, stk. 1, får et samlet statsligt driftstilskud

i 2025, der er lavere end i 2024.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at statsanerkendte

museer, der indplaceres efter stk. 1, og som fra 2025 vil få

et samlet statsligt driftstilskud, der er lavere end det, museet

har fået i 2024, efter lovens ikrafttræden vil kunne ansøge

museumsnævnet om en anden indplacering med virkning

tidligst fra 1. januar 2026 – modsat museer, der ikke står

til et lavere samlet driftstilskud i 2025 end i 2024, som

først vil kunne indplaceres i en grundtilskudskategori af mu-

seumsnævnet med virkning tidligst fra 1. januar 2029. Der

vil blive fastsat nærmere retningslinjer om ansøgningsfrist

m.v.

Med bestemmelsen vil det alene være driftstilskuddet i

2025, der kan tages i betragtning, når det skal afgøres,

om der er mulighed for at ansøge museumsnævnet om en

ændret indplacering. Det vil dermed være uden betydning,

om museet samlet set vil få et lavere statsligt driftstilskud i

f.eks. 2026 end i 2024.

Museumsnævnets afgørelse om indplacering vil tidligst kun-

ne have virkning fra førstkommende kalenderår. Det bety-

der, at museer, der har adgang til og vælger at ansøge om en

anden indplacering i 2025, tidligst vil kunne indplaceres i en

grundtilskudskategori af museumsnævnet med virkning fra

1. januar 2026.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til stk. 3 ovenfor.

Med den foreslåede

§ 13 b, stk. 5,

kan museumsnævnet i

særlige tilfælde af egen drift tage sager op om indplacering

af et statsanerkendt museum i en anden grundtilskud.

Med særlige tilfælde vil der f.eks. kunne være tale om, at

museumsnævnet vurderer, at et museum er placeret i en for

høj grundtilskudskategori, f.eks. hvis der er sket ændringer

i museets samling eller vurderingen af betydningen af muse-

ets samling, men hvor museet ikke selv har incitament til at

ansøge om en ændring og dermed et lavere grundtilskud.

Det foreslås med

§ 13 b, stk. 6,

at museumsnævnets afgørel-

ser efter stk. 2-5 skal træffes på baggrund af en vurdering af

betydningen af museets samling.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at museumsnævnets

afgørelse om indplacering vil skulle træffes på baggrund af

en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets

samling. Museumsnævnet vil skulle foretage vurderingen af

betydningen af museets samling med udgangspunkt i muse-

ets ansvarsområde. I vurderingen vil museumsnævnet skulle

se på tværs af det pågældende museums ansvarsområde(r),

og der vil ligge forskellige kriterier til grund for vurderingen

afhængigt af ansvarsområdets faglige kategori. Dvs. om der

er tale om museer med ansvar for nyere tids kulturhistorie,

arkæologi, naturhistorie og kunsthistorie.

Inden for kultur- og naturhistorie er museernes ansvarsområ-

der geografisk afgrænset. For disse museer vil vurderingen

af samlingens betydning skulle foretages med udgangspunkt

i den geografiske udbredelse af ansvarsområdet, herunder

om samlingen (i overensstemmelse med ansvarsområdet) er

indsamlet lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt.

For museer med arkæologisk ansvar vil museets geografiske

indsamlingsområde ligeledes have betydning for museets

indplacering.

Herefter vil det skulle vurderes, om samlingen overordnet

set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller betyd-

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ning, som vil kunne placere samlingens betydning i en høje-

re grundtilskudskategori.

Kunstsamlingerne er overvejende baseret på nationale an-

svarsområder, der hver især afspejler udviklingen i billed-

kunstens historie. Kunstsamlingerne vil skulle vurderes ud

fra, hvor repræsentativ den enkelte samling er inden for

museets ansvarsområde samt samlingens betydning for den

samlede kunsthistorie og samlingens betydning i relation til

de øvrige kunstsamlinger.

Kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om

kriterier for indplaceringen, jf. stk. 8 og bemærkninger her-

til. Det påtænkes bl.a. at udfolde kriterier for indplacering på

baggrund af ovenstående, herunder regler for ansøgning om

ændret indplacering.

Det foreslås med

§ 13 b, stk. 7,

at hvis et museum indpla-

ceres i en højere grundtilskudskategori og derved opnår et

højere grundtilskud, modregnes stigningen i grundtilskud i

museets eventuelle prioritetstilskud, jf. § 13 d, og frigjorte

midler tilføres rammen til fordeling til variable tilskud, jf. §

13 c.

Det foreslås med

§ 13 b, stk. 8,

at kulturministeren kan

fastsætte regler om museumsnævnets indplacering i grund-

tilskudskategori efter stk. 2-6, herunder kriterier for indpla-

ceringen og procedurer for og krav til ansøgning om indpla-

cering i en anden grundtilskudskategori.

Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse vil blive fast-

sat regler om museumsnævnets indplacering, herunder nær-

mere kriterier for, hvordan betydningen af museernes sam-

ling vurderes med udgangspunkt i museernes ansvarsområ-

de. Der vil endvidere f.eks. også kunne fastsættes regler om

kravene til indholdet af evt. ansøgning om ændret indplace-

ring i grundtilskudskategori.

Med den foreslåede

§ 13 c, stk. 1,

kan statsanerkendte mu-

seer tildeles et eller flere variable tilskud efter følgende

parametre: 1) Besøgstal. 2) Besøgstal for børn og unge. 3)

Indtægter. 4) Fagfællebedømte forskningspublikationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte

museer vil få mulighed for at blive tildelt et eller flere varia-

ble tilskud særskilt fastsat på baggrund af hver af de fire

parametre enkeltvis: besøgstal, besøgstal for børn og unge,

indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer.

Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler

om metoden for beregning af variable tilskud, jf. bemærk-

ningerne til stk. 3.

Hensigten med

§ 13 c, stk. 1, nr. 1,

er, at »besøgstal« både

vil inkludere betalende og ikke-betalende brugere og besøg

i undervisningssammenhæng eller lignende. Det er samtidig

hensigten, at det vil være besøg i udstillingen, der vil kunne

tælles med, herunder deltagere i faglige arrangementer uden

for og på museerne.

Med

§ 13 c, stk. 1, nr. 2,

vil »besøgstal for børn og unge«

indgå som et særskilt parameter. Ved at børn og unge indgår

i de to foreslåede parametre – besøgstal samt besøgstal for

børn og unge – vil museerne få et incitament til at tiltrække

en målgruppe, som ellers ikke giver entréindtægter. Børn

og unge, der deltager i museets undervisningsaktiviteter, vil

som udgangspunkt også skulle tælle med i parameteret.

Ifølge det foreslåede

§ 13 c, stk. 1, nr. 3,

indgår »indtægter«

som et parameter. Indtægter vil som udgangspunkt omfatte

indtægter fra museernes kernevirksomhed. Det er således

hensigten, at det alene vil være dele af museets indtægt, som

vil kunne sammenlignes på tværs af museumskategorier, der

vil skulle tælle med, herunder f.eks. entréindtægter, tilskud

fra kommuner, støtte fra EU m.v., og ikke f.eks. indtægter

fra café og butik.

Med »fagfællebedømte forskningspublikationer« i

§ 13 c,

stk. 1, nr. 4,

vil det være intentionen at understøtte muse-

ernes forskningsproduktion af fagfællebedømte forsknings-

publikationer i relation til museets ansvarsområde såsom

monografier, antologier, fagfællebedømte artikler m.v. Der

vil evt. i opgørelsen kunne skelnes mellem typerne eller

størrelsen af forskningspublikationen. For ikke at fremme

specifikke forskningspublikationer og for at ligestille disse,

vil ph.d. og doktorafhandlinger kunne tælle som én eller

flere publikationer. Opfyldelsen af vilkåret vil kunne ske

selvstændigt eller i samarbejde med andre parter, f.eks. an-

dre museer eller universiteter. Det er hensigten, at det vil

være forskningspublikationer, som museer er hoved- eller

medforfattere til, der vil kunne tælles med. Med hoved-

og medforfattere menes forfattere, som lønnes af det pågæl-

dende museums midler. Forskningspublikationer vil blive

opgjort som fagfællebedømte forskningspublikationer i form

af f.eks. monografier, antologier og såvel internationalt pub-

licerede som nationalt publicerede fagfællebedømte artikler

m.v.

Med hjemmel i den foreslåede stk. 3, vil der i bekendtgørel-

se blive fastsat nærmere definitioner af de nævnte parame-

tre, jf. nedenfor.

Det foreslås med

§ 13 c, stk. 2,

at et variabelt tilskud bereg-

nes af Kulturministeriet ud fra et gennemsnit af museernes

indberetninger af data for de enkelte tilskudsudløsende para-

metre i stk. 1 for de seneste tre afsluttede kalenderår som

statsanerkendt museum. Kulturministeriet kan efter anmod-

ning fra et statsanerkendt museum undlade at medtage en

periode, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på

museet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de variable

tilskud beregnes ud fra et gennemsnit over de seneste tre

afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum. Det va-

riable tilskud vil blive genberegnet årligt. Det vil f.eks.

betyde, at et museum, der spalter sig, ikke vil kunne få

variabelt tilskud i tre år efter spaltningen, fordi der ikke vil

kunne beregnes et gennemsnit over de tre seneste afsluttede

kalenderår som statsanerkendt museum. I tilfælde af fusion

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

vil de variable tilskud blive sammenlagt. Det vil også bety-

de, at museer, der statsanerkendes efter lovens ikrafttræden,

jf. lovforslagets § 2, stk. 2, tidligst vil kunne få variabelt

tilskud fra den 1. januar 2031.

Det følger af den foreslåede bestemmelses

2. pkt.,

at Kultur-

ministeriet efter anmodning fra et statsanerkendt museum

kan undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om

ekstraordinære forhold på museet.

Det vil indebære, at der vil kunne ses bort fra, at det variable

tilskud vil blive beregnet på baggrund af et gennemsnit over

de seneste tre afsluttede kalenderår, således at der f.eks. kan

tages højde for ekstraordinære hændelser m.v. Med »ekstra-

ordinære forhold« i den foreslåede bestemmelse menes, at

der f.eks. vil kunne tages højde for, at et museum i en læn-

gere periode holder lukket for publikum grundet ombygning

eller flytning eller ved større og helt uforudsete forhold uden

for museets kontrol. Med »ekstraordinære forhold« menes

også, at der vil skulle være tale om forhold af større karak-

ter.

Det foreslås med

§ 13 c, stk. 3,

at kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om de parametre, som er nævnt

i stk. 1, og om perioden efter stk. 2. Kulturministeren kan

endvidere fastsætte regler om metoden for beregning af va-

riable tilskud efter stk. 1 og 2.

Med hjemmel i den foreslåede stk. 3, vil der i bekendtgørel-

se blive fastsat nærmere definitioner af de nævnte parametre

i stk. 1, herunder hvad der vil indgå i parameteret og præcise

krav til, hvordan museerne vil skulle opgøre antal besøgen-

de, besøgende børn og unge, indtægter og fagfællebedømte

forskningspublikationer. Disse krav vil kunne justeres, og-

så i forhold til ovenstående eksempler, såfremt der opstår

behov for og ønsker om at videreudvikle eller forenkle

de variable tilskudsparametre i takt med samfundsudviklin-

gen. F.eks. som konsekvens af den teknologiske udvikling

ved at inkludere digitale brugere i opgørelsen af besøgstal.

Der vil også kunne fastsættes regler om metoden for bereg-

ning af variable tilskud efter stk. 1 og 2. Der forventes

således at blive fastsat regler om, at der for hvert parameter

vil blive givet et variabelt tilskud til den øverste halvdel af

museerne, henholdsvis den halvdel der har flest besøgende,

flest indtægter m.v., og at museerne får et højere tilskud, jo

højere de er rangordnet i forhold til parameteret. Således vil

museerne kunne opnå flere ekstra tilskud afhængigt af deres

præstation i forhold til de enkelte parametre. Det er hen-

sigten at fastsætte regler, som medfører, at statsanerkendte

museers indberetninger på de tilskudsudløsende parametre

vil skulle sammenholdes over for hinanden og inddeles i

rangorden, hvor de højeste indberetninger på hvert parame-

ter således særskilt udløser det højeste variable tilskud. Der

forventes endvidere at blive fastsat regler om perioden, der

vil kunne undtages efter stk. 2, herunder at der vil kunne

undtages et eller flere af de seneste tre afsluttede hele kalen-

derår.

Det foreslås med

§ 13 d, stk. 1,

at kulturministeren kan

tildele statsanerkendte museer et prioritetstilskud, jf. § 13 a,

stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede tilskudsmodel vil indebære, at der vil kun-

ne tildeles et politisk bestemt prioritetstilskud til udvalgte

statsanerkendte museer. Prioritetstilskuddet er i medfør af

den politiske stemmeaftale om en museumsreform tildelt

de statsanerkendte museer ved lovens ikrafttræden, men vil

blive evalueret efter 5 år. Der henvises til bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 6.

Med

§ 13 d, stk. 2,

foreslås, at prioritetstilskud bortfalder,

hvis statsanerkendte museer spaltes i flere juridiske enhe-

der. Prioritetstilskud sammenlægges ved fusion af statsaner-

kendte museer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at prioritetstil-

skuddet bortfalder ved spaltning og sammenlægges ved fu-

sion, uanset at museet eller museerne opnår ny(e) statsaner-

kendelse(r), jf. § 13, stk. 1. Bortfald og sammenlægning af

prioritetstilskud vil have virkning fra den dag henholdsvis

spaltningen eller fusionen træder i kraft.

Det følger af den foreslåede

§ 13 d, stk. 3,

at kulturministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om ændring af prioritetstil-

skud ved fusion og spaltning, jf. stk. 2.

Til nr. 9

Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 1, nr. 2, at museets

ansvarsområder og ændringer heri skal godkendes af kultur-

ministeren. Godkendelsen forudsætter, at området er væsent-

ligt og ikke i forvejen er dækket af andre statslige eller

statsanerkendte museer. Kompetencen er ved bekendtgørelse

nr. 1442 af 12. december 2010 delegeret til Slots- og Kultur-

styrelsen. Ved ansøgninger fra museer om statsanerkendelse

bygger Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af ansvarsområ-

dets væsentlighed på en museumsfaglig vurdering, der udar-

bejdes af et eksternt fagkyndigt bedømmelsesudvalg, som

nedsættes til opgaven og foretages i forhold til eksisteren-

de statslige og statsanerkendte museers ansvarsområder, jf.

Folketingstidende 2012-13, 1. samling, tillæg A, L 24, som

fremsat den 10. oktober 2012 (almindelige bemærkninger,

afsnit 3.5.1.1, 3.5.2.1 og 3.5.3.1 samt specielle bemærknin-

ger side 16). Jf. desuden § 17, stk. 5, i bekendtgørelse nr.

333 af 25. februar 2021, og § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr.

2269 af 1. december 2021.

Det foreslås, at i lovens

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ændres »kulturmi-

nisteren« til »museumsnævnet, dog ikke opgaver i henhold

til lovens kapitel 8«.

Med den foreslåede ændring vil kompetencen til at godken-

de statsanerkendte museers ansvarsområder blive flyttet fra

kulturministeren til museumsnævnet. Det vil ske bl.a. for

at understøtte hensigten med lovforslagets § 13, stk. 1, hvor-

efter et ansvarsområde vil skulle bidrage til et sammenhæn-

gende og mangfoldigt museumsvæsen, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2. Museumsnævnet vil ved godkendelse af ændringer i

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ansvarsområder skulle foretage en faglig vurdering af, om

ændringen vil tilføre aktualitet og mangfoldighed til det

samlede museumsvæsen og sikre, at museumsvæsenet er dy-

namisk og afspejler samfundsudviklingen, jf. lovforslagets §

1, nr. 2.

Museumsnævnet vil i sin vurdering skulle tage hensyn til,

om ændringer af et ansvarsområde vil skabe uhensigtsmæs-

sige overlap mellem flere ansvarsområder, som f.eks. vil

kunne betyde, at flere museer vil komme til at konkurrere

med hinanden om indsamling af de samme genstande, og

derved vil få negative konsekvenser for den eksisterende

arbejdsdeling og koordinering mellem museerne.

Museumsnævnet vil ved ansøgninger om udvidelser af an-

svarsområder skulle foretage en faglig vurdering af, om an-

svarsområdet vil være væsentligt og ikke allerede dækket af

andre statslige eller statsanerkendte museer, jf. lovens § 14,

stk. 1, nr. 2, 2. pkt., der ikke ændres med lovforslaget.

Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om

ansøgning om ændring af ansvarsområder, jf. bemærkninger

til lovforslagets § 1, nr. 13.

Det vil ikke høre til museumsnævnets kompetencer at for-

dele ansvaret for varetagelsen af de arkæologiske undersø-

gelser i henhold til lovens kapitel 8. Samordningen af den

arkæologiske undersøgelsesvirksomhed samt fordelingen af

arbejdsopgaverne mellem de arkæologisk arbejdende muse-

er forvaltes af Slots- og Kulturstyrelsen, jf. Folketingstiden-

de 2000-01, tillæg A, L 152 som fremsat den 31. januar

2001, side 3736.

Til nr. 10

Ifølge den gældende museumslovs § 14, stk. 1, nr. 4, skal

museet have et økonomisk grundlag, der gør det muligt at

opretholde en rimelig standard. Vilkåret skal ses i sammen-

hæng med lovens § 13 a, stk. 3, som fastsætter, at statsligt

tilskud efter loven forudsætter, at ikke-statslige tilskud til

museet udgør mindst det samme som det minimumsbeløb,

der årligt fastsættes på finansloven. Sidstnævnte har siden

2014 været fastsat til 2 mio. kr. årligt, hvilket opgøres som

gennemsnit over seneste 3 år. Disse indtægter skal sammen

med statsligt tilskud på mindst 1 mio. kr. og egenindtæg-

ter fra entré m.v. sikre museet et tilstrækkeligt økonomisk

grundlag.

Ifølge den gældende § 14, stk. 1, nr. 5, skal museet have en

rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig standard. Vilk-

året dækker over den museumsfaglige standard, som vedrø-

rer indsamling, registrering, bevaring, forskning og formid-

ling, og den bygningsmæssige standard, som bl.a. vedrører

magasinforhold og sikringsforhold.

Ifølge den gældende museumslovs § 14, stk. 1, nr. 6, skal

museet have faguddannet personale, der modsvarer museets

hovedansvarsområde. Vilkåret indebærer, at museer som va-

retager flere ansvarsområder, skal have personale inden for

alle fagområderne. Kulturministeriets tilsyn med, hvorvidt

museerne opfylder dette vilkår sker som led i kvalitetsvurde-

ringer og museernes indberetning til Danske Museer i Tal.

Med lovforslaget foreslås det, at vilkårene i lovens

§ 14, stk.

1, nr. 4-6,

ophæves, og at der indsættes nye nr. 4-9. Vilkåre-

ne i museumslovens § 14, stk. 1, nr. 1, 3, 7-9 og 11-13 vil

være uændret, men vil dog herefter blive nr. 1, 3, 10-12 og

13-15, jf. også bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 11,

nedenfor.

Efter det foreslåede

§ 14, stk. 1, nr. 4,

skal museet minimum

have 10.000 besøgende årligt. For museer, som alene har

udstillingssteder på øer med færre end 10.000 indbyggere, er

vilkåret minimum 8.000 besøgende årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at museerne frem-

adrettet vil skulle leve op til nye minimumskrav for besø-

gende for at kunne opnå statsanerkendelse. Vilkåret i stk.

1, nr. 4, vil blive opgjort over tre år, således at det vil

svare til besøgstallet i opgørelsen af de variable tilskud, jf.

bemærkninger til det foreslåede § 13 c og § 14, stk. 2, samt

lovforslagets § 1, nr. 8 og 12, og bemærkninger hertil.

Museet vil efter

stk. 1, nr. 5,

skulle have minimum 4,0

mio. kr. (2024-pl) i årlige indtægter, idet beløbet reguleres

årligt og afrundes til millioner kroner med én decimal. For

museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre

end 10.000 indbyggere, er vilkåret minimum 3,0 mio. kr.

(2024-pl).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at museerne frem-

adrettet vil skulle leve op til nye minimumskrav for indtæg-

ter for at kunne opnå statsanerkendelse og tilskud. Som mu-

seernes indtægter vil egenindtægter fra kerneopgaver samt

tilskud ekskl. driftstilskud fra Kulturministeriet skulle med-

regnes, og disse vil skulle opgøres på samme måde som

besøgstal, dvs. over et gennemsnit over de tre seneste kalen-

derår, jf. ovenfor.

Minimumsbeløbet for indtægter foreslås reguleret årligt og

afrundet til millioner kroner med én decimal. Indtægtskravet

opgøres svarende til indtægtskravet i opgørelsen af de varia-

ble tilskud, jf. det foreslåede § 13 c samt lovforslagets § 1,

nr. 8 og bemærkningerne hertil. Der vil blive fastsat nærme-

re regler, der præciserer indtægtskravet, jf. den foreslåede §

13 c, stk. 3.

Det foreslås med

stk. 1, nr. 6,

at museet skal indgå i sam-

arbejde om produktion af eller selv producere mindst én

fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående

afsluttede år.

Kravet om fagfællebedømte forskningspublikationer vil

skulle opgøres svarende til opgørelsen af fagfællebedøm-

te forskningspublikationer ved beregning af de variable til-

skud, jf. det foreslåede § 13 c samt lovforslagets § 1, nr. 8,

og bemærkningerne hertil. Der vil blive fastsat nærmere reg-

ler, der præciserer kravet om fagfællebedømte forskningspu-

blikationer, jf. den foreslåede § 13 c, stk. 3.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

De foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, om

minimumskrav for henholdsvis besøgende og indtægter vil

medføre en lempelse af de foreslåede minimumskrav til

besøgstal og indtægt for så vidt angår museer på mindre

øer, dvs. med udstillingssteder på øer med færre end 10.000

indbyggere. Det betyder, at disse ikke vil skulle leve op til

de samme kvantitative krav til antal besøgende og indtæg-

ter. Efter det foreslåede, vil disse museer således minimum

skulle have 8.000 besøgende – modsat 10.000 for øvrige

museer – og minimum 3,0 mio. kr. i årlige indtægter, regule-

ret årligt og afrundet til millioner kroner med ét decimal –

modsat 4,0 mio. kr. for øvrige museer. Museet skal – i over-

ensstemmelse med kravene til de øvrige museer – fortsat

producere mindst én fagfællebedømt forskningspublikation

over tre forudgående afsluttede år.

Det foreslås med

stk. 1, nr. 7,

at museet skal varetage opga-

verne, som er nævnt i § 2, stk. 1, med høj kvalitet.

Ændringen vil betyde, at et museum vil skulle have høj

kvalitet i sin varetagelse af de tre museumsfaglige opgaver,

som fastsættes i § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Høj kvalitet i samlingsudvikling vil indebære, at museerne

vil skulle arbejde med at sikre såvel materiel som immate-

riel kultur- og naturarv og arbejde med vidensbaseret og

koordineret indsamling, dokumentation og udskillelse. Mu-

seerne vil ligeledes skulle arbejde kontinuerligt med at sikre

udvikling og mangfoldighed i samlingen samt kvalificere

og opdatere registreringer og indberetninger til de centrale

registre på baggrund af ny viden og efter fælles standarder,

ligesom museerne vil skulle optimere bevaringsforhold og

konservere deres samlinger efter nyeste standarder og meto-

der.

Høj kvalitet i vidensudvikling vil indebære, at en væsentlig

del af den viden, som museerne skaber, vil skulle være fun-

deret i forskning, og at museernes forskning vil skulle opfyl-

de OECD’s kernekriterier for forskning, fagfællebedømmes

og løbende tilgængeliggøres gennem publikation i relevante

medier. OECD’s definition af forskning indgår i Frascati-

manualen.

Høj kvalitet i formidling vil indebære, at museerne vil skul-

le arbejde med vidensbaseret og varieret formidling med

henblik på at skabe differentierede og aktuelle museumstil-

bud, som følger samfundsudviklingen og er relevante for

den danske befolkning og udenlandske turister. Vilkåret vil

desuden indebære, at museerne vil skulle have tilstrækkelige

rammer (f.eks. bygningsmæssige) til at kunne arbejde pro-

fessionelt med deres formidling, herunder med udstillinger

og undervisningsaktiviteter.

For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil det være

vigtigt, at museerne fortsat indgår i relevante faglige miljøer

og samarbejder om samlingsudvikling, vidensudvikling og

formidling på tværs af museumssektoren og med relevante

eksterne parter (f.eks. universiteter og uddannelsesinstitutio-

ner). Dette med henblik på at udvikle og fastsætte fælles

standarder og metoder samt forankre nye indsigter, viden og

metodeudvikling i museernes opgaveløsning.

Hvis Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte muse-

er, jf. det foreslåede § 14, stk. 5, og bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 12 nedenfor, viser, at minimumskravene

eller øvrige vilkår for at opnå og bevare statsanerkendelsen

ikke er opfyldt, jf. § 14, stk. 1 – herunder vilkår om høj

kvalitet – vil sekretariatet kunne forberede og forelægge

sagen for museumsnævnet, som vil kunne tilbagekalde et

museums statsanerkendelse efter en passende periode på op

til to år, hvor museet vil kunne få mulighed for at rette op, jf.

det foreslåede § 14, stk. 3 og 4.

For så vidt angår museer med arkæologisk ansvar efter mu-

seumslovens kapitel 8 henvises desuden til bemærkninger til

§ 14, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 13 nedenfor.

Det foreslås med

stk. 1, nr. 8,

at museet skal have de nød-

vendige kompetencer til at opfylde vilkårene i nr. 1-15 og til

at varetage de museumsfaglige opgaver, som er nævnt i § 2,

stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det nuværende

vilkår om, at museet skal have faguddannet personale, der

modsvarer museets hovedansvarsområde, vil blive ophævet,

og at museet således selv vil kunne bestemme, hvordan det

vil organisere den faglige opgavevaretagelse.

Det foreslås med

stk. 1, nr. 9,

at museet skal have de nød-

vendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt.

Med den foreslåede bestemmelse vil museet skulle have

de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvar-

ligt. Der er tale om en præcisering af det gældende vilkår

om en rimelig bygningsmæssig standard, som vil medføre,

at vilkåret også vil kunne omfatte andet end bygningsmæs-

sig standard, som f.eks. bevaring og sikring af samlingen

uden for fysiske bygninger og i forhold til den digitale ud-

vikling. Derved vil vilkåret fokusere på bevaring af samlin-

gen, herunder særligt på magasinforhold, som i vidt omfang

vil kunne belyses gennem klimaovervågning, og hvor der

om nødvendigt vil kunne indhentes uafhængige sagkyndi-

ge vurderinger fra konserveringscentre m.v. Vurderingen af

museernes opfyldelse af vilkåret vil dog også kunne omfat-

te museernes udstillingslokaler, hvor overvågning af klima

m.v. er mulig og normal praksis. I det omfang museer låner

genstande eller værker fra andre museer til f.eks. særudstil-

linger, stilles der normalt mellem museerne krav til klima

og sikring i de lokaler, hvor lånte genstande og værker ud-

stilles.

Til nr. 11

Efter museumslovens § 14, stk. 1, nr. 10, skal museet væ-

re tilgængeligt for offentligheden på forud bekendtgjorte

åbningstider. Kulturministeriet fører tilsyn med, at museerne

opfylder kravet ved kvalitetsvurderinger m.v. Danmarks Sta-

tistiks museumsstatistik omfatter også de enkelte museers

årlige antal åbningstimer.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det foreslås, at

§ 14, stk. 1, nr. 10,

ophæves.

Med den foreslåede ændring, vil det således ikke længere

være et vilkår for statsanerkendelse, at museet er tilgæn-

geligt for offentligheden på forud bekendtgjorte åbningsti-

der. Formålet med den foreslåede ophævelse er hensynet til

forenkling og understøttelsen af museernes selvbestemmelse

i organiseringen af deres opgavevaretagelse. Det bemærkes,

at der kan være andre krav, f.eks. i skattelovgivningen, ved-

rørende museers offentlige tilgængelighed.

Til nr. 12

Museumsloven indeholder i § 13 a, stk. 5, hjemmel til,

at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fast-

læggelse og udbetaling af tilskud til statsanerkendte muse-

er. Museumsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 333 af

25. februar 2021, er bl.a. udstedt med hjemmel heri, og

regulerer f.eks. de statsanerkendte museers pligt til indbe-

retning af budget- og regnskabsoplysninger. Til brug for

Kulturministeriets løbende tilsyn med, at de statsanerkendte

museer lever op til vilkårene i museumsloven, indberetter

de statsanerkendte museer årligt en række oplysninger om

deres varetagelse af de lovbestemte museumsfaglige opga-

ver. Oplysningerne indberettes årligt i elektronisk form via

Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Efter det foreslåede

§ 14, stk. 2,

skal oplysninger til brug

for vurdering af opfyldelse af vilkårene i stk. 1, nr. 4-6,

indberettes af de statsanerkendte museer til Kulturministeri-

et. Kulturministeriet beregner i medfør af reglerne i § 13 c,

stk. 2, og regler fastsat i henhold til § 13 c, stk. 3, og § 14 a,

om vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte

museer vil skulle indberette oplysninger til brug for vurde-

ring af opfyldelsen af vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, til

Kulturministeriet, og at Kulturministeriet på baggrund af

regler i § 13 c og § 14 a vil skulle beregne, om vilkårene

er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 15, samt bemærk-

ninger hertil. Med bestemmelsen vil museernes indberetning

af data efter § 14 a, også kunne anvendes til vurdering af

opfyldelse af minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 14, stk. 3,

hvorefter

museer, der ikke opfylder vilkår i stk. 1, af museumsnævnet

kan få en periode på op til to år til at opfylde vilkåret.

Vurdering af om et museum falder under de kvantitative

minimumskrav i § 14, stk. 1, nr. 4-6, og derved omfattes

af § 14, stk. 3, vil som udgangspunkt skulle basere sig på

et treårigt gennemsnit som statsanerkendt museum, jf. § 14,

stk. 2. Opfyldelse af de kvalitative vilkår i § 14, stk. 1, nr.

1-3 og 7-15, vil blive vurderet løbende.

Ved vurdering af om en statsanerkendelse vil skulle tilba-

gekaldes, vil der således som udgangspunkt skulle gives

mulighed for, at museet kan leve op til vilkårene i stk.

1. Hvis Kulturministeriets løbende tilsyn med, om de stats-

anerkendte museer opfylder vilkårene i museumsloven og

driftstilskudsloven, og om de løfter deres opgaver på et til-

strækkeligt højt niveau, viser, at et statsanerkendt museum

ikke opfylder vilkårene i § 14, stk. 1, vil Kulturministeriet

som led i sekretariatsbetjening af museumsnævnet kunne

forberede og forelægge en sag for museumsnævnet. Herefter

vil nævnet kunne vurdere, hvorvidt museet vil skulle have

en periode til at opfylde vilkårene, eller om der vil skulle

ske tilbagekaldelse af statsanerkendelse, jf. § 13, stk. 3.

Efter det foreslåede vil museer, der ikke kan opfylde vilkår i

§ 14, stk. 1, blive fulgt og vurderet efter en passende periode

fastsat af museumsnævnet på op til to år. Museet vil af mu-

seumsnævnet få en meddelelse om, hvor lang tid museet vil

få til at opfylde det eller de pågældende vilkår. Museet vil

herefter blive vurderet på baggrund af den periode, som mu-

seet er blevet givet til at opfylde vilkåret eller vilkårene. For

så vidt angår vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6, vil museet blive

vurderet på baggrund af et gennemsnit af den periode, som

museet er blevet givet til at opfylde vilkåret eller vilkårene.

Lever museet på baggrund af den periode, det er blevet

fulgt, fortsat ikke op til vilkår for statsanerkendelse i § 14,

stk. 1, vil museet kunne få tilbagekaldt sin statsanerkendel-

se. Kulturministeriet kan for alle vilkår undlade at medtage

en periode, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på

museet, jf. § 14, stk. 4, og nedenfor.

Der vil i særlige tilfælde kunne tænkes behov for at fastsætte

en kort eller ingen frist for at rette op på forhold, som vil

medføre, at et museum ikke kan opfylde vilkårene. Særligt

hensyn til vilkår om høj kvalitet og nødvendige rammer til

at opbevare samlingen forsvarligt, f.eks. hvis der konstateres

risiko for, at genstande i samlingen kan tage uoprettelig

skade. I sådanne tilfælde vil museet hurtigst muligt skulle

træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå dette,

eventuelt i form af midlertidige magasiner og forebyggende

konservering.

De pågældende museer vil således tidligst kunne få tilbage-

kaldt deres statsanerkendelse tre år efter lovens ikrafttræden,

dvs. den 1. januar 2028, medmindre der er tale om mang-

lende overholdelse af de kvalitative vilkår i § 14, stk. 1,

herunder f.eks. vilkår om høj kvalitet, hvor den periode,

museet gives til at rette op, vil kunne være mindre end to år.

Det foreslås med

stk. 4,

at Kulturministeriet efter anmodning

fra et statsanerkendt museum kan undlade at medtage en

periode ved vurderingen af, om vilkårene i § 14, stk. 1, er

opfyldt, jf. stk. 2 og 3, såfremt der er tale om ekstraordinære

forhold på museet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der også vil kunne

gives mulighed for, at Kulturministeriet vil kunne undlade at

medtage en periode ved vurdering af opfyldelse af vilkårene

i § 14, stk. 1, hvis der er tale om ekstraordinære forhold på

museet. For beskrivelse af ’ekstraordinære forhold’ henvises

til bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 8 og 12.

Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at dispen-

sere fra den periode, som opfyldelse af vilkårene vurderes

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ud fra og bidrage til at sikre tilstrækkelig fleksibilitet for

museerne, så der f.eks. også vil kunne tages hensyn til,

at der kan være længere perioder med nedlukning pga. om-

bygning eller flytning eller uforudsete hændelser uden for

museets kontrol. Der vil f.eks. også kunne være tale om

udfordringer, som kræver en langsigtet løsning, eksempelvis

byggeri af nyt magasin, og hvor der ikke er risiko for, at

samlingen lider uoprettelig skade. Der vil kunne tages højde

for ekstraordinære forhold ved indberetning og beregning

af den periode, som ligger til grund for opfyldelse af mini-

mumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, jf. stk. 2, ligesom der

vil kunne tages højde for ekstraordinære forhold i perioden

nævnt i stk. 3.

Med den foreslåede

stk. 5,

præciseres det, at Kulturministe-

riet fører tilsyn med opfyldelse af vilkårene i stk. 1. Kul-

turministeriet kan forelægge sager for museumsnævnet på

baggrund af tilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeri-

et vil føre tilsyn med opfyldelse af vilkårene i stk. 1, herun-

der minimumskrav og krav til høj kvalitet. Det er hensigten,

at tilsynet vil blive delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen.

Den konkrete udformning af ministeriets tilsynskoncept vil

kunne udvikle sig over tid. Det forudsættes, at Kulturmini-

steriet vil skulle føre et risikobaseret og reduceret tilsyn med

de statsanerkendte museer i forhold til i dag. Det nye årlige

tilsyn vil som udgangspunkt skulle have fokus på opfyldel-

se af museumslovens kvantitative minimumskrav til statsan-

erkendelse (indtægter, brugere og forskningspublikationer),

som også vil være tilskudsudløsende parametre samt kvali-

teten i museernes løsning af de museumslovsbestemte opga-

ver samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Gen-

nem tilsynets fokus på opfyldelse af minimumskrav til stats-

anerkendelse, vil tilsynet samtidig blive koblet til dele af de

tilskudsudløsende parametre i den foreslåede tilskudsmodel.

Hvis Kulturministeriet i sit faglige tilsyn konstaterer, at vil-

kår ikke er opfyldt, vil ministeriet som led i sekretariatsbe-

tjening af nævnet kunne forberede og forelægge en sag til

museumsnævnet, og nævnet vil kunne træffe afgørelse om

eventuel tilbagekaldelse af statsanerkendelsen efter de op til

to år, et museum kan få til at opfylde vilkåret, jf. dog stk. 4

ovenfor og det foreslåede § 13, stk. 3.

Museets offentlige tilsynsmyndighed vil fortsat føre et øko-

nomisk, administrativt tilsyn med museerne i henhold til

driftstilskudsloven.

Til nr. 13

Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 2, at kulturmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse af

bestemmelserne i stk. 1.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, der bliver stk. 6, indsættes

som

2. pkt.:

»Kulturministeren kan endvidere fastsætte nær-

mere regler om ændring af ansvarsområde efter stk. 1, nr. 2,

om høj kvalitet efter stk. 1, nr. 7, perioden efter stk. 3 og

beregningsperioden efter stk. 4.«

Den foreslåede bestemmelse medfører, at kulturministeren

vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om

de statsanerkendte museers ansøgning om ændring af deres

ansvarsområde og museumsnævnets vurdering heraf, herun-

der de kriterier, som museumsnævnet skal lægge vægt på i

vurderingen af, om der skal ske godkendelse af ændring i

museets ansvarsområde.

Kulturministeren vil endvidere blive bemyndiget til at fast-

sætte nærmere regler om indholdet af vilkåret om høj kvali-

tet i museernes opgavevaretagelse. Der forventes f.eks. ved

bekendtgørelse at blive fastsat kriterier for vurdering af høj

kvalitet inden for henholdsvis samlingsudvikling, vidensud-

vikling og formidling.

Vurderingen af de kvalitetskrav, der stilles til de kulturhisto-

riske museer, fordi de løser arkæologiske undersøgelsesop-

gaver efter museumslovens kapitel 8, vil ligge uden for mu-

seumsnævnets kompetence. Vurderingen vil således følge

gældende regler om arkæologisk undersøgelsesvirksomhed.

Kulturministeren vil med bestemmelsen også blive bemyn-

diget til at fastsætte nærmere regler om den periode på op

til to år, som museet vil kunne få til at opfylde vilkårene, jf.

stk. 3, og beregningsperioden efter stk. 4.

Til nr. 14

Efter museumslovens § 14, stk. 3, kan kulturministeren i

forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner

m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, og stk. 2.

Det foreslås, at

§ 14, stk. 3,

ophæves.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at kulturministerens

bemyndigelse til at fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, og

stk. 2, i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kom-

muner m.v. vil blive fjernet. Der er tale om en konsekvens-

ændring som følge af indførelsen af en ny tilskudsmodel

og den foreslåede ændring af § 14, stk. 1. Museumslovens

nye tilskudsmodel vil ikke være forenelig med en eventuel

kulturel rammebevilling afsat til kulturaftaler.

Til nr. 15

Der er med hjemmel i museumslovens § 13 a, stk. 5, fast-

sat regler ved bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021

om museernes årlige indberetning af budget- og regnskabs-

oplysninger til Slots- og Kulturstyrelsen. Oplysningerne an-

vendes til vurdering af, om museerne opfylder betingelsen

om ikke-statslige minimumstilskud. Til brug for det løbende

tilsyn indberetter de statsanerkendte museer endvidere årligt

en række oplysninger om deres varetagelse af de lovbestem-

te museumsfaglige opgaver, herunder om personale, antal

forskningspublikationer, antal besøgende hold og klasser fra

skoler og andre uddannelser, besøgende ved arrangementer

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

m.v. Dele af disse oplysninger er også anvendt til statistisk

belysning af museumsområdet.

Lov om økonomiske og administrative forhold for modtage-

re af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven),

jf. lov nr. 1531 af 21. december 2010 med senere ændringer,

som omfatter statsanerkendte museer, indeholder også hjem-

mel til at indhente yderligere materiale fra tilskudsmodta-

gere i forbindelse med tilsynet med tilskudsmodtagerens

virksomhed og til statistisk belysning af tilskudsområdet, jf.

driftstilskudslovens § 8, stk. 4.

Det foreslås, at der efter § 14 indsættes en ny

§ 14 a.

Det fremgår af

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,

at statsanerkendte mu-

seer årligt skal indberette de nødvendige oplysninger digitalt

til Kulturministeriet til brug for fastsættelse af variabelt til-

skud i henhold til § 13 c, og til brug for kontrol af opfyldelse

af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at statsanerkendte

museer årligt vil skulle indberette besøgstal, besøgstal for

børn og unge, indtægter og antal fagfællebedømte forsk-

ningspublikationer, jf. § 13 c. Museerne vil endvidere skul-

le indberette oplysninger om opfyldelse af de kvantitative

minimumskrav i § 14, stk. 1, nr. 4-6. Museerne vil skulle

foretage indberetningerne digitalt.

Som følge af den måde driftstilskuddet forventes at skulle

beregnes på, jf. regler som forudsættes fastsat ved bekendt-

gørelse efter den foreslåede § 13 c, stk. 3, og lovforslagets

§ 1, nr. 8, vil alle statsanerkendte museer skulle indberet-

te oplysninger om parametre i det foreslåede § 13 c, stk.

1, uanset om deres driftstilskud vil indeholde et variabelt

tilskud. Oplysninger fra alle de statsanerkendte museer vil

således indgå i beregningen af variable tilskud, og der vil

derfor være behov for at skabe en høj sikkerhed for, at de er

dokumenterede og korrekt opgjort.

Efter den foreslåede

§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,

skal indberetnin-

gerne være ledsaget af en erklæring fra en godkendt revisor.

Kravene til opgørelse af de variable tilskudsparametre i §

13 c, stk. 1, og minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6,

vil blive fastsat i bekendtgørelse og forventes i tilstrækkeligt

omfang at kunne kontrolleres af museets revisor og dermed

ledsages af en erklæring fra museets revisor. Kravet om kon-

trol og erklæring fra revisor vil kunne give museerne en øget

udgift, ligesom det nuværende krav om samlingsrevision

antages at gøre, men denne vurderes at blive begrænset.

Det fremgår af den foreslåede

§ 14 a, stk. 2,

at kulturmi-

nisteren fastsætter regler om indberetning og opgørelse af

oplysninger efter stk. 1, dokumentation og kontrol af oplys-

ninger, som indberettes efter stk. 1, og indberetning af øvri-

ge oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn med de

statsanerkendte museer, herunder opfyldelse af vilkår i § 14,

stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, samt i § 2, og til statistiske formål.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil

blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, at

oplysningerne skal indberettes digitalt via Slots- og Kultur-

styrelsens hjemmeside samt evt. om frister herfor samt om

erklæring fra revisor og dokumentation til brug herfor.

For så vidt angår den foreslåede bemyndigelse til at fast-

sætte regler om indberetning af øvrige oplysninger til brug

for Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte museer,

herunder opfyldelse af kravene i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15,

samt i § 2, og til statistiske formål, bemærkes, at oplysnin-

gerne modsat stk. 1 ikke nødvendigvis vil skulle indsamles

årligt.

Med bestemmelsen er det bl.a. hensigten at give adgang

til, at der vil kunne videreføres regler om, at museerne lø-

bende vil skulle indberette en række oplysninger om f.eks.

deres økonomi og opgavevaretagelse til brug for tilsyn samt

til statistiske formål. Der vil blive tilstræbt en reduktion i

antallet af oplysninger, som museerne vil skulle indberette

med henblik på at lette museernes ressourceanvendelse til

indberetningen i forhold til gældende ret. Der påregnes også

at blive behov for lejlighedsvist at indhente andre former for

oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn med, at de

statsanerkendte museer opfylder vilkårene i museumsloven,

og at museerne løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt højt

niveau.

Til nr. 16

Det fremgår af museumslovens § 17 a, at kulturministeren

nedsætter udvalg m.v., der skal rådgive med henblik på ud-

vikling af museumsområdet.

I dag er der nedsat flere råd og udvalg til rådgivning på mu-

seumsområdet, bl.a. Slots- og Kulturstyrelsens Museumsråd

og Det Arkæologiske Udvalg.

Det foreslås, at i

§ 17 a, stk. 1,

ændres »nedsætter« til: »kan

nedsætte«.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at der vil være

tale om en mulighed for, at kulturministeren vil kunne ned-

sætte sådanne udvalg, men at kulturministeren ikke vil være

forpligtet hertil. Det fremgår ikke klart af de eksisterende

forarbejder, at kulturministeren vil kunne undlade at nedsæt-

te sådanne udvalg. Præciseringen sker bl.a. med afsæt i ned-

sættelsen af museumsnævnet, der skaber behov for ændring

af den nuværende rådgivningsstruktur og behov for færre

udvalg.

Til nr. 17

Det fremgår af museumslovens § 17 a, stk. 2, at kulturmi-

nisteren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte

udvalg m.v., herunder om deres sammensætning og opgaver.

Det foreslås, at i

§ 17 a, stk. 2,

ændres »fastsætter« til: »kan

fastsætte«.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at kulturmini-

steren vil kunne fastsætte nærmere regler om de i stk. 1

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

nævnte udvalg m.v., herunder om deres sammensætning og

opgaver.

Ændringen sker som en konsekvens af ændringen i stk. 1,

jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Med den foreslåede ændring af

stk. 2 gøres det klart, at kulturministeren vil kunne fastsætte

nærmere regler om de i stk. 1 nævnte udvalg m.v., herunder

om deres sammensætning og opgaver, men at dette ikke vil

være en pligt.

Til nr. 18

Museumslovens § 17 b indeholder hjemmel til, at kulturmi-

nisteren kan yde tilskud med henblik på udvikling af muse-

umsområdet, herunder tilskud til museernes erhvervelser af

værker og genstande. Tilskud kan ydes til museer og i sær-

lige tilfælde til organisationer, der understøtter museernes

arbejde.

Det foreslås, at i

§ 17 b, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », herunder

tilskud til museernes erhvervelser af værker og genstande«.

Efter den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren fort-

sat kunne yde tilskud med henblik på udvikling af muse-

umsområdet. Det vil imidlertid ikke fremgå specifikt, at det-

te også vedrører tilskud til museernes erhvervelser af værker

og genstande. Statslig finansiering af museernes erhvervel-

ser af værker og genstande vil med den nye tilskudsmodel

som udgangspunkt være indeholdt i det samlede driftstil-

skud. Med lovforslaget gøres det således klart, at der ikke

vil være en forpligtelse for kulturministeren til at yde tilskud

hertil. Det er dog ikke udelukket, at der med hjemmel i

den foreslåede § 17 b, stk. 1, kan etableres støttemuligheder

til brug for tilskud til museernes erhvervelser af værker og

genstande. Der kan således fortsat ydes sådanne tilskud i det

omfang, det måtte blive besluttet.

Til nr. 19

Det følger af museumslovens § 17 b, stk. 1, 2. pkt., at

tilskud kan ydes til museer og i særlige tilfælde til organisa-

tioner, der understøtter museernes arbejde.

Det foreslås, at i

§ 17 b, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »ydes

til«: »statsanerkendte«.

Den foreslåede ordning vil indebære, at tilskud alene vil

kunne ydes til statsanerkendte museer og i særlige tilfælde

til organisationer, der understøtter museernes arbejde. Be-

stemmelsen præciserer således, at museet vil skulle være

statsanerkendt for at modtage udviklingsmidler. Der vil kun-

ne fastsættes nærmere regler om ansøgningsberettigede mu-

seer efter stk. 2, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

20.

Til nr. 20

Det følger af museumslovens § 17 b, stk. 2, at kulturmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse og

behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse

af vilkår for anvendelsen af tilskud efter stk. 1.

Det foreslås, at i

§ 17 b, stk. 2,

indsættes efter »Kulturmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om«: »ansøgningsberet-

tigede museer,«.

Med den foreslåede ændring vil kulturministeren ud over

at fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandling

af ansøgninger, ydelse af tilskud samt fastsættelse af vilkår

for anvendelse af tilskud efter stk. 1, også kunne fastsætte

nærmere regler om ansøgningsberettigede museer.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil

blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om,

hvilke statsanerkendte museer der vil være berettiget til at

søge tilskud til udvikling.

Til nr. 21

Der findes ikke bestemmelser i loven om et museumsnævn.

Efter gældende lovs § 13, stk. 1, er det kulturministeren,

som kan statsanerkende et museum, og dele er delegeret

til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og

bemærkninger hertil.

Kapitel 7 i museumsloven (”Museumsråd”) indeholder en

enkelt bestemmelse om, at en kommune eller flere kom-

muner i forening kan nedsætte et lokalt museumsråd, som

har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i

lokalområdet, og at kulturministeren kan yde tilskud. Det

foreslås, at indsætte et nyt kapitel efter § 18, således at § 19

i det nuværende kapitel 7 erstattes af en ny bestemmelse om

museumsnævnet i et nyt kapitel 7 a.

Det foreslås således, at der efter museumslovens § 18 ind-

sættes før overskriften før kapitel 8 et nyt kapitel 7 a, der

indeholder den foreslåede

§ 19.

Det foreslås i

§ 19, stk. 1,

at kulturministeren nedsætter

et uafhængigt museumsnævn bestående af syv medlemmer,

som beskikkes således, at et medlem beskikkes efter indstil-

ling fra KL, et medlem beskikkes efter indstilling fra Orga-

nisationen Danske Museer og fem medlemmer udpeges af

kulturministeren, heraf et medlem fra et andet nordisk land.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der nedsættes et

museumsnævn.

At museumsnævnet er uafhængigt vil indebære, at medlem-

merne ikke vil kunne modtage instruktioner fra nogen om

udførelsen af deres opgaver i museumsnævnet. Den fore-

slåede bestemmelse vil betyde, at museumsnævnets med-

lemmer vil skulle handle uafhængigt og upartisk i deres

sagsbehandling. Uanset medlemmernes aktuelle og tidligere

jobfunktioner og evt. organisatoriske positioner eller tilhørs-

forhold vil de som medlemmer af museumsnævnet alene

skulle handle ud fra hensynet om at fremme og sikre et

museumsvæsen kendetegnet ved mangfoldighed, relevans,

bæredygtighed og høj kvalitet.

Efter det foreslåede

stk. 2,

skal medlemmerne tilsammen

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

besidde høj museumsfaglig ekspertise inden for museernes

opgaver, jf. § 2, stk. 1.

Vurderinger om tildeling af statsanerkendelse forudsætter

et godt kendskab til det samlede museumsvæsen, herunder

hvordan forskellige ansvarsområder er dækket og betydnin-

gen af bestemte ansvarsområder for landets kultur- og na-

turarv. For at sikre, at museumsnævnet vil kunne træffe

afgørelser på museumsfagligt grundlag vil medlemmerne til-

sammen skulle besidde høj museumsfaglig ekspertise inden

for samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling og in-

den for naturhistorie, kunsthistorie og kulturhistorie, herun-

der arkæologi. Medlemmerne vil således skulle have bred

viden om det danske museumslandskab, herunder kendskab

til museumsdrift og museumsfaglig opgavevaretagelse og

viden om de statsanerkendte museer.

Efter det foreslåede

stk. 3

beskikkes medlemmerne for en

periode på fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted

én gang. Udtræder et medlem, beskikker kulturministeren et

nyt medlem for den resterende del af perioden.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at museumsnævnets med-

lemmer beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlem-

merne beskikkes hvert andet år.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at udpegningen af

de syv medlemmer vil ske forskudt, så henholdsvis tre og

fire af medlemmerne vil blive beskikket hvert andet år. Be-

skikkelserne vil gælde for fire år, jf. stk. 3. Ved den første

udpegning efter lovens ikrafttræden vil alle syv medlemmer

blive udpeget samtidigt, dog vil tre af de syv medlemmer, jf.

stk. 5, blive beskikket kun for to år.

I medfør af det foreslåede

stk. 5

vil tre af de syv medlemmer

af museumsnævnet blive beskikket for en periode på to år

første gang efter lovens ikrafttræden.

Formålet er at sikre forskudt kontinuitet i udskiftningen af

medlemmer, således at tre medlemmer evt. vil kunne gen-

udpeges fire år fra 2027, mens de øvrige fire medlemmer

evt. vil kunne genudpeges til nævnet fra 2029.

Med

stk. 6

foreslås det, at kulturministeren udpeger en

nævnsleder blandt medlemmerne.

Det følger af det foreslåede

stk. 7,

at museumsnævnet er

beslutningsdygtigt, når mindst fire medlemmer deltager i

behandlingen af en sag. Museumsnævnet træffer afgørelse

ved almindeligt stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig

behandling. I tilfælde af stemmelighed er nævnslederens

stemme i den enkelte sag udslagsgivende.

Bestemmelsen vil bidrage til at sikre, at museumsnævnet vil

kunne fungere i enkelte medlemmers fravær. Den foreslåe-

de bestemmelse vil medføre, at museumsnævnet vil kunne

mødes og træffe afgørelser i sager på trods af, at op til tre

medlemmer er fraværende. I tilfælde, hvor nævnslederen er

fraværende, vil det ved eventuel stemmelighed være en fun-

gerende nævnsleders stemme, der vil være udslagsgivende.

Det foreslås i

stk. 8,

at museumsnævnet selv fastsætter sin

forretningsorden.

Bestemmelsen medfører, at øvrige regler om nævnets ar-

bejdsform m.v. vil kunne fastsættes i nævnets forretningsor-

den. Kulturministeriet (ved Slots- og Kulturstyrelsen) vil

som sekretariat, jf. stk. 9, kunne bistå museumsnævnet med

dette.

Det foreslås med

stk. 9,

at museumsnævnet sekretariatsbe-

tjenes af Kulturministeriet. Kompetencen vil kunne delege-

res til Slots- og Kulturstyrelsen.

Museumsnævnets afgørelser, herunder om f.eks. statsaner-

kendelse og tilbagekaldelse, jf. § 13, stk. 1 og 3, vil kunne

forberedes af Kulturministeriet som sekretariat, som kan

samle eksisterende oplysninger, og efter behov indhente

yderligere oplysninger fra det relevante museum og evt. fag-

lige vurderinger fra sagkyndige. Museumsnævnets afgørel-

ser om statsanerkendelser m.v. vil være omfattet af forvalt-

ningslovens almindelige regler om partshøring m.v.

Det foreslås med

stk. 10,

at museumsnævnets afgørelser

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen vil bidrage til at sikre uafhængighed fra det

politiske niveau, således at kulturministeren ikke vil kunne

tage stilling til nævnets afgørelser om tildeling og fratagel-

se af statsanerkendelser m.v. Afskæring af klageadgang vil

sikre, at tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelse

m.v. forbliver en museumsfaglig vurdering placeret hos et

uafhængigt nævn.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2025.

Efter det foreslåede

stk. 2

kan museer, der ikke er statsaner-

kendt ved lovens ikrafttræden tidligst statsanerkendes to år

efter lovens ikrafttræden.

Museumsnævnet vil kunne modtage og behandle ansøgnin-

ger om statsanerkendelse tidligere end to år efter lovens

ikrafttræden. En eventuel tildeling af statsanerkendelse vil

dog tidligst kunne træde i kraft med virkning fra den 1.

januar 2027.

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 3, at museer, der ved

lovens ikrafttræden ikke opfylder vilkår i stk. 1, herunder

minimumskrav for at kunne modtage driftstilskud, kan få en

periode på op til to år til at rette op, hvorefter museumsnæv-

net vil kunne tage stilling til, om statsanerkendelsen tilbage-

kaldes. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1,

nr. 12.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne eller

Grønland, idet hovedloven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, jf. museumsloven § 45.

Til § 3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det foreslås med

§ 3, stk. 1,

at museernes samlede drifts-

tilskud efter lovens § 13 a, stk. 1, indfases gradvist efter

lovens ikrafttrædelse og til 1. januar 2029.

Bestemmelsen medfører, at der vil skulle ske en gradvis ind-

fasning af museernes samlede driftstilskud efter ændringslo-

ven i en fireårig indfasningsperiode. Det vil skulle bidrage

til at sikre en passende indfasningsperiode med mulighed

for at omstille sig – særligt for de museer, der står til en

nedgang i statstilskud.

Det foreslås med i lovforslagets

§ 3, stk. 2,

at størrelsen af

driftstilskud til de statsanerkendte museer, som er udbetalt

i 2024 udgør beregningsgrundlaget for den gradvise indfas-

ning af driftstilskuddene efter lovens § 13 a i 2025.

Bestemmelsen indebærer, at der vil blive taget udgangs-

punkt i størrelsen af de statsanerkendte museers driftstilskud

i 2024, når de nye driftstilskud indfases. Museer, der med

den nye tilskudsmodel står til at modtage et lavere tilskud i

2025 end i 2024, vil få en blød indfasning af det beregnede

tilskud, så tilskuddet kun reduceres delvist. Denne bløde

indfasning vil gælde i de fire indfasningsår. Museer, der

med den nye tilskudsmodel står til at modtage et højere

tilskud i 2025 end i 2024, vil modsat opnå en relativt hurtig

virkning heraf. Dog vil der også her være tale om en gradvis

indfasning.

Med det foreslåede

§ 3, stk. 3,

kan kulturministeren anvende

indberetninger fra de statsanerkendte museers henholdsvis

besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og fagfæl-

lebedømte forskningspublikationer for årene 2019-2024 til

bestemmelse af størrelsen af det variable tilskud, jf. lovens §

13 c, samt til vurdering af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1,

nr. 4-6, i perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029.

Med bestemmelsen vil kulturministeren blive bemyndiget

til i perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029 at anvende

indberetninger fra de statsanerkendte museer til bestemmel-

sen af størrelsen af det variable tilskud. Den foreslåede

bestemmelse vil medføre, at der således vil kunne anven-

des data fra før lovens ikrafttræden i indfasningsperioden

med henblik på at udregne størrelsen af variable tilskud til

de statsanerkendte museer fra den 1. januar 2025. Der vil

således være tale om historisk data, som vil være opgjort

efter hidtidig praksis, men som ikke nødvendigvis vil være

opgjort eller afgrænset på den måde, som vil blive krævet

fremover, jf. de foreslåede §§ 13 c og 14 a.

Det foreslås med

stk. 4,

at kulturministeren fastsætter nær-

mere regler om beregning og indfasning af driftstilskud i

perioden nævnt i stk. 1.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april

2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december

2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614

af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Gennem de indbyrdes forbundne opgaver indsamling,

registrering, bevaring, forskning og formidling skal museer-

ne i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv

1-3) ---

Stk. 2.

---

§ 13.

Kulturministeren kan statsanerkende et museum som

tilskudsberettiget med henblik på, at museet kan indgå med

et ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde,

jf. § 2, stk. 2.

§ 2, stk. 1,

ændres »indsamling, registrering, bevaring,

forskning og formidling« til: »samlingsudvikling, vidensud-

vikling og formidling«.

§ 13, stk. 1,

affattes således:

»Museumsnævnet kan statsanerkende et museum med et

ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og

mangfoldigt museumsvæsen, og som opfylder de vilkår, som

er nævnt i § 14, stk. 1.«

Stk. 2.

Såfremt et museum har opnået statsanerkendelse,

yder kulturministeren et tilskud til museets drift. Tilskuddet

ydes efter § 13 a.

Stk. 3.

Kulturministeren kan tilbagekalde en statsanerkendel-

se, såfremt museet ikke opfylder de vilkår, som er nævnt i §

14.

Stk. 4.

---

§ 13, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 13 a«: »-d«.

§ 13, stk. 3,

ændres »Kulturministeren« til: »Museums-

nævnet«.

§ 13

indsættes som

stk. 5

»Stk.

Statsanerkendte museer, som spalter sig i flere juri-

diske enheder, skal på ny ansøge museumsnævnet om stats-

anerkendelse af hver af de nye juridiske enheder.

Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af stats-

anerkendelse.«

§ 13 a.

Kulturministeren yder årligt tilskud til driften af

statsanerkendte museer.

Stk. 2.

---

§ 13 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilskuddet består

af et grundtilskud og kan bestå af et eller flere variable

tilskud og af et prioritetstilskud.«

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Stk. 3.

Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at ikkestatslige

tilskud til museet udgør mindst det samme som det mini-

mumsbeløb, der årligt fastsættes på finansloven.

Stk. 4.

Huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fradrages i

de ikkestatslige tilskud, som indgår i grundlaget for fastsæt-

telse af det statslige tilskud efter stk. 1.

§ 13 a, stk. 3 og 4

stk. 6 og 7,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk.

Grundtilskuddet udgør mindst 1,5 mio. kr. (2024-

pl). Maksimalt 70 pct. af den samlede bevilling til statsaner-

kendte museer efter stk. 2 fordeles som grundtilskud. Grund-

tilskuddet tildeles statsanerkendte museer efter indplacering

i grundtilskudskategori 1-5, jf. § 13 b, og grundtilskuddet vil

være gradvist stigende for hver kategori.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 5.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

fastlæggelse og udbetaling af tilskud til statsanerkendte mu-

seer.

Efter §13 a indsættes:

»§ 13 b. Kulturministeren indplacerer politisk ved bekendt-

gørelse statsanerkendte museer, der er statsanerkendt før den

1. januar 2025 i en grundtilskudskategori 1-5, der bestem-

mer størrelsen af museets grundtilskud.

Stk. 2.

Museumsnævnet indplacerer et museum, der statsan-

erkendes, jf. § 13, stk. 1, og et statsanerkendt museum, der

fusionerer eller spalter sig, jf. § 13, stk. 5, i en grundtilskud-

skategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtil-

skud.

Stk. 3.

Museumsnævnet kan efter ansøgning fra et statsaner-

kendt museum indplacere museet i en grundtilskudskategori

1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud, jf.

dog stk. 5. En ændret indplacering kan tidligst have virkning

fra 1. januar 2029, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

En ændret indplacering efter stk. 3 kan tidligst have

virkning fra 1. januar 2026, hvis museet efter § 13 a, stk. 1,

får et samlet statsligt driftstilskud i 2025, der er lavere end i

2024.

Stk. 5.

Museumsnævnet kan i særlige tilfælde af egen drift

tage sager op om indplacering af et statsanerkendt museum i

en anden grundtilskudskategori.

Stk. 6.

Museumsnævnets afgørelser efter stk. 2-5 skal træffes

på baggrund af en vurdering af betydningen af museets sam-

ling.

Stk. 7.

Hvis et museum indplaceres i en højere grundtilskud-

skategori og derved opnår et højere grundtilskud, modregnes

stigningen i grundtilskud i museets eventuelle prioritetstil-

skud, jf. § 13 d, og frigjorte midler tilføres rammen til forde-

ling til variable tilskud, jf. § 13 c.

Stk. 8.

Kulturministeren kan fastsætte regler om museums-

nævnets indplacering i grundtilskudskategori efter stk. 2-6,

herunder kriterier for indplaceringen og procedurer for og

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

krav til ansøgning om indplacering i en anden grundtilskud-

skategori.

§ 13 c. Statsanerkendte museer kan tildeles et eller flere

variable tilskud efter følgende parametre:

Besøgstal.

Besøgstal for børn og unge.

Indtægter.

Fagfællebedømte forskningspublikationer.

Stk. 2.

Et variabelt tilskud beregnes af Kulturministeriet ud

fra et gennemsnit af museernes indberetninger af data for de

enkelte tilskudsudløsende parametre i stk. 1 for de seneste

tre afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum. Kul-

turministeriet kan efter anmodning fra et statsanerkendt mu-

seum undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om

ekstraordinære forhold på museet.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

de parametre, som er nævnt i stk. 1, og om perioden efter

stk. 2. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om

metoden for beregning af variable tilskud efter stk. 1 og 2.

§ 13 d. Kulturministeren kan tildele statsanerkendte museer

et prioritetstilskud, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2.

Prioritetstilskud bortfalder, hvis statsanerkendte mu-

seer spaltes i flere juridiske enheder. Prioritetstilskud sam-

menlægges ved fusion af statsanerkendte museer.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

ændring af prioritetstilskud ved fusion og spaltning, jf. stk.

2.«

§ 14.

For at opnå og bevare tilskud efter § 13 a skal museet

opfylde følgende vilkår:

1) ---

2) Museets ansvarsområde og ændringer heri skal godken-

des af kulturministeren. Godkendelsen forudsætter, at om-

rådet er væsentligt og ikke i forvejen er dækket af andre

statslige eller statsanerkendte museer.

3) ---

10.

§ 14, stk. 1, nr. 4-6,

ophæves og i stedet indsættes:

»4) Museet skal minimum have 10.000 besøgende år-

ligt. For museer, som alene har udstillingssteder på

øer med færre end 10.000 indbyggere, er vilkåret

minimum 8.000 besøgende årligt.

5) Museet skal minimum have 4,0 mio. kr. (2024-pl)

i årlige indtægter, idet beløbet reguleres årligt og

afrundes til millioner kroner med én decimal. For

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ændres »kulturministeren« til »muse-

umsnævnet, dog ikke opgaver i henhold til lovens kapitel

8.«

4) Museet skal have et økonomisk grundlag, der gør det

muligt at opretholde en rimelig standard.

5) Museet skal have en rimelig museumsfaglig og bygnings-

mæssig standard.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

6) Museet skal have faguddannet personale, der modsvarer

museets hovedansvarsområde.

7-9) ---

10) Museet skal være tilgængeligt for offentligheden på for-

ud bekendtgjorte åbningstider.

11-13) ---

museer, som alene har udstillingssteder på øer med

færre end 10.000 indbyggere, er vilkåret 3,0 mio. kr.

(2024-pl).

6) Museet skal indgå i samarbejde om produktion af eller

selv producere mindst én fagfællebedømt forsknings-

publikation over tre forudgående afsluttede år.

7) Museet skal varetage opgaverne, som er nævnt i § 2,

stk. 1, med høj kvalitet.

8) Museet skal have de nødvendige kompetencer til at

opfylde vilkårene i nr. 1-15, og til at varetage de

museumsfaglige opgaver, som er nævnt i § 2, stk. 1.

9) Museet skal have de nødvendige rammer til at opbe-

vare samlingen forsvarligt.«

Nr. 7-13 bliver herefter nr. 10-16.

11.

§ 14, stk. 1, nr. 10,

ophæves.

Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15.

12.

§ 14

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

Oplysninger til brug for vurdering af opfyldelse af

vilkårene i stk. 1, nr. 4-6, skal indberettes af de statsaner-

kendte museer til Kulturministeriet. Kulturministeriet bereg-

ner i medfør af reglerne i § 13 c, stk. 2, og regler fastsat i

henhold til § 13 c, stk. 3, og § 14 a, om vilkårene i § 14, stk.

1, nr. 4-6, er opfyldt.

Stk. 3.

Museer, der ikke opfylder vilkår i stk. 1, kan af

museumsnævnet få en periode på op til to år til at opfylde

vilkåret.

Stk. 4.

Kulturministeriet kan efter anmodning fra et statsan-

erkendt museum undlade at medtage en periode ved vurde-

ring af, om vilkår i § 14, stk. 1, er opfyldt, jf. stk. 2 og 3,

såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.

Stk. 5.

Kulturministeriet fører tilsyn med opfyldelse af vil-

kårene i stk. 1. Kulturministeriet kan forelægge sager for

museumsnævnet på baggrund af tilsynet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 6.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1.

13.

§ 14, stk. 2,

der bliver stk. 6, indsættes som

2. pkt.:

» Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler

om ændring af ansvarsområde efter stk. 1, nr. 2, om høj kva-

litet efter stk. 1, nr. 7, perioden efter stk. 3 og beregningspe-

rioden efter stk. 4.«

14.

§ 14, stk. 3,

der bliver stk. 7, ophæves.

Stk. 3.

Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af

kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i

stk. 1, nr. 3, og stk. 2.

§ 14 a.

(Ophævet)

15.

Efter § 14 indsættes:

»§

14 a.

Statsanerkendte museer skal årligt indberette de

nødvendige oplysninger digitalt til Kulturministeriet til brug

for fastsættelse af variabelt tilskud i henhold til § 13 c, og

til brug for kontrol af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

4-6. Indberetningerne skal være ledsaget af en erklæring fra

en godkendt revisor.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter regler om indberetning og

opgørelse af oplysninger efter stk. 1, dokumentation og kon-

trol af oplysninger, som indberettes efter stk. 1, og indberet-

ning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeriets

tilsyn med de statsanerkendte museer, herunder opfyldelse

af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, samt i § 2, og til

statistiske formål.«

§ 17 a.

Kulturministeren nedsætter udvalg m.v., der skal

rådgive med henblik på udvikling af museumsområdet.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om de i

stk. 1 nævnte udvalg m.v., herunder om deres sammensæt-

ning og opgaver.

§ 17 b.

Kulturministeren kan yde tilskud med henblik på ud-

vikling af museumsområdet, herunder tilskud til museernes

erhvervelser af værker og genstande. Tilskud kan ydes til

museer og i særlige tilfælde til organisationer, der understøt-

ter museernes arbejde.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud

og fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1.

§ 18.

---

16.

§ 17 a, stk. 1,

ændres »nedsætter« til: »kan nedsætte«.

17.

§ 17 a, stk. 2,

ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

18.

§ 17 b, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », herunder tilskud til

museernes erhvervelser af værker og genstande«.

19.

§ 17 b, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »ydes til«: »stats-

anerkendte«.

20.

§ 17 b, stk. 2,

indsættes efter »regler om«: »ansøg-

ningsberettigede museer,«.

21.

Efter § 18 indsættes før overskriften før kapitel 8:

»Kapitel 7 a

Museumsnævnet«

§ 19.

(Ophævet)

»§

19.

Kulturministeren nedsætter et uafhængigt museums-

nævn bestående af syv medlemmer, som beskikkes således:

1) Et medlem efter indstilling fra KL.

2) Et medlem efter indstilling fra Organisationen Danske

Museer.

3) Fem medlemmer udpeget af kulturministeren, heraf et

medlem fra et andet nordisk land.

Stk. 2.

Medlemmerne skal tilsammen besidde høj museums-

faglig ekspertise inden for museernes opgaver, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 3.

Medlemmerne beskikkes for en periode på fire

år. Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted én gang. Ud-

træder et medlem, beskikker kulturministeren et nyt medlem

for den resterende del af perioden.

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Stk. 4.

Medlemmerne beskikkes forskudt, således at hen-

holdsvis tre og fire af medlemmerne beskikkes hvert andet

år.

Stk. 5.

Når medlemmer af museumsnævnet beskikkes første

gang efter lovens ikrafttræden, beskikker kulturministeren

tre af de syv medlemmer for en periode af to år.

Stk. 6.

Kulturministeren udpeger en nævnsleder blandt med-

lemmerne.

Stk. 7.

Museumsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst fi-

re medlemmer deltager i behandlingen af en sag. Museums-

nævnet træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal på

et møde eller ved skriftlig behandling. I tilfælde af stemme-

lighed er nævnslederens stemme i den enkelte sag udslagsgi-

vende.

Stk. 8.

Museumsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 9.

Museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturmini-

steriet.

Stk. 10.

Museumsnævnets afgørelser kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.«