L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturudvalget 2024-25
L 96 Bilag 1
Offentligt

Kommenteret høringsnotat

Høring over forslag til lov om ændring af museumsloven

Kulturministeriet sendte den 28. juni 2024 udkast til lovforslag om ændring af mu-

seumsloven (implementering af en museumsreform) i offentlig høring.

Lovforslaget har til formål at gennemføre en gennemgribende reform af museums-

området, som både omfatter en modernisering af museernes faglige opgaver og en

grundlæggende ny måde at fordele statens tilskud til statsanerkendte museer på,

som understøtter museernes samfundsmæssige rolle, og så vi har museer i hele

landet. Der gøres op med et fastlåst og forældet tilskudssystem, og nye museer får

mulighed for at blive statsanerkendt. Lovforslaget er en opfølgning på regerings-

grundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og på den arbejdsgruppe om

en reform af museumsområdet, der afleverede en rapport herom i efteråret 2023.

Lovforslaget implementerer stemmeaftalen om en museumsreform mellem regerin-

gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socia-

listisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Ra-

dikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet af 16. maj 2024.

Høringsfristen var den 23. august 2024. Der er indkommet 51 høringssvar vedrø-

rende lovforslaget.

I det følgende redegøres for de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar og

Kulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige forbedringer, tekst-

nære ændringer og præciseringer eller ændringer af mere lovteknisk karakter er

efter behov justeret i lovforslaget uden selvstændige bemærkninger knyttet hertil.

I det omfang, der er tale om ændringer af indholdsmæssig karakter, er disse adres-

seret under Kulturministeriets bemærkninger.

I det omfang høringssvarene har adresseret forhold, der ligger ud over stemmeafta-

len og dermed ud over formålet med lovforslaget, er dette ikke selvstændigt be-

handlet i høringsnotatet.

Der henvises herudover til vedlagte høringssvar, jf. bilag 1.

*****

Jour. nr. 181349

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:

Høring over forslag til lov om ændring af museumsloven .............................. 1

1. Generelle bemærkninger ..................................................................................... 3

2. Museernes opgaver ............................................................................................... 3

3. Minimumskrav ....................................................................................................... 5

4. Tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelser ...................................... 6

5. Museumsnævnet .................................................................................................... 7

6. Tilskudsmodel ........................................................................................................ 8

6.1 Grundtilskud ...................................................................................................... 9

6.2 Variabelt tilskud .............................................................................................. 11

6.3 Prioritetstilskud ............................................................................................... 14

6.4 Indfasning......................................................................................................... 14

7. Et risikobaseret tilsyn ........................................................................................ 16

8. Indberetning og krav til revision .................................................................... 16

9. Kommunernes medfinansiering ...................................................................... 17

10. Udviklingspulje .................................................................................................. 17

11. Arkæologi ............................................................................................................ 18

12. Øvrige bemærkninger ...................................................................................... 19

13. Øvrige justeringer i lovforslaget ................................................................... 19

Liste over indkomne høringssvar........................................................................ 21

Side 2

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

1. Generelle bemærkninger

KL, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Organisationen Danske Museer, ARoS Aar-

hus Kunstmuseum, Moesgaard Museum, Nationalmuseet, Den Gamle By, Naturhi-

storisk Museum, DM, Naturhistorisk Museum, Aalborg Universitet, Arbejdermu-

seet, Ringkøbing Fjord Museer, Vardemuseerne, Vikingeskibsmuseet, Bevarings-

center Nord, Bevaringscenter Fyn, Bevaring Sjælland, Kunstkonserveringen, Kon-

serveringscenter Vejle, Indvandrerhistorisk Selskab, Københavns Kommune, Mu-

seum Ovartaci, ENIGMA – museum for post, tele og kommunikation, Sorø Kunst-

museum, Danmarks Tekniske Museum, Nordisk Konservator Forbund, Viborg Mu-

seum, Ringkøbing-Skjern Kommune, Museum Nordsjælland, Museum Salling,

Vesthimmerlands Museum, Furesø Kommune og Furesø Museum, Museum Vest-

sjælland, ROMU, Faaborg Museum og Museet for Samtidskunst imødekommer lov-

forslaget om en længe ventet reform af museumsområdet og bifalder, at den økono-

miske ramme til de statsanerkendte museer hæves. Høringsparterne lægger især

vægt på, at den økonomiske prioritering af museumsområdet bidrager til museer-

nes fortsatte udvikling, som fremover vil styrke det samlede museumslandskab.

Derudover fremhæves, at reformen samtidig bidrager til borgernes mulighed for at

møde museumsoplevelser af høj kvalitet og relevans.

2. Museernes opgaver

KL, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Nationalmuseet, DM, ARoS Aarhus Kunst-

museum, Museum Sønderjylland, Danmarks Tekniske Museum, Den Gamle By,

Faaborg Museum, Konserveringscenter Vejle, Vikingeskibsmuseet, Danmarks Frie

Forskningsfond, ENIGMA – museum for post, tele og kommunikation og Vesthim-

merlands Museum støtter op om, at museernes opgaver forenkles, sidestilles og

moderniseres med et stærkere udviklingsperspektiv. Vikingeskibsmuseet bifalder

for eksempel, at immateriel kulturarv anerkendes som en del af museernes arbejde

med samlingsudvikling.

Organisationen Danske Museer, Dansk Industri¸ Danmarks Frie Forskningsfond,

Dansk Center for Museumsforskning, Vikingeskibsmuseet, Aalborg Universitet,

Museum Nordsjælland, Nordisk Konservatorforbund, Konserveringscenter Vejle og

Energimuseet har konkrete bemærkninger og forslag til justeringer i museernes

opgaver. For eksempel fremhæver Dansk Industri, at forslaget også bør inddrage

hensyn til museernes fokus på at tiltrække turister. Organisationen Danske Mu-

seer foreslår, at formidling også skal indeholde ordet udvikling, mens Dansk Cen-

ter for Museumsforskning og Vikingeskibsmuseet foreslår, at museernes opgaver i

højere grad skal baseres på forskning. Aalborg Universitet, Museum Nordsjælland

og Nordisk Konservator Forbund efterspørger en tydeligere definition af forsk-

ningsbegrebet.

Bevaringscenter Nord, Bevaringscenter Fyn, Bevaring Sjælland, Kunstkonserve-

ringen og Konserveringscenter Vejle påpeger en bekymring for, hvordan kvaliteten

i bevaringsarbejdet fremover vil blive prioriteret og foreslår, at der i højere grad

lægges vægt på museernes samarbejde med konservatorer og bevaringscentre. De

foreslår derfor, at museer for eksempel skal have en konservator ansat eller være

Side 3

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

tilknyttet et bevaringscenter, og at museumsnævnet skal have bevaringsfaglige

kompetencer. Bevaringscenter Nord er bekymret for, at bevaring og konservering

vil blive forbigået af museerne til fordel for de områder af museumsdriften, som vil

generere et incitamentsbaseret tilskud. Dansk Industri og Vendsyssel Historiske

Museum påpeger endvidere, at der ikke er taget hensyn til museernes udgifter til

bevaring i den fremlagte model.

Kulturministeriets bemærkninger

Det fremgår af stemmeaftalen om en museumsreform af 16. maj 2024, at aftalepar-

tierne er enige om at modernisere og forenkle museernes opgaver, og at museernes

arbejde skal bygges op omkring tre indbyrdes afhængige opgaver: samlingsudvik-

ling, formidling og vidensudvikling.

Det fremgår endvidere af stemmeaftalen, at der i samlingsudvikling også ligger et

fokus på samlingsvaretagelsen, hvor museerne skal sikre, at samlingerne er i den

bedst mulige bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret. Det fremgår også, at muse-

erne som hidtil skal samarbejde om samlingsarbejde, opbevaringsforhold m.v. og

derigennem bidrage til en positiv udvikling af det danske museumslandskab. Dette

gengives i lovforslagets bemærkninger – dog justeres bemærkningerne, så der henvi-

ses til ”bevaring” i stedet for ”opbevaring”.

Samlingsudvikling vil således fortsat rumme indsamling, registrering og bevaring,

men betegnelsen ’samlingsudvikling’ skal samtidig betone, at arbejdet med samlin-

gerne også vil have et udviklingsperspektiv. Som det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, kan udviklingsperspektivet også bestå i at optimere bevaringsforhold

og konservering af samlingen efter de nyeste standarder og metoder. Lovforslaget

implementerer således stemmeaftalen, og Kulturministeriet finder derfor ikke anled-

ning til at justere lovforslaget.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger om det foreslåede § 2, stk. 1,

at betegnelsen ’vidensudvikling’ omfatter forskningsopgaven – men også skal om-

fatte museernes øvrige vidensproduktion. Med den foreslåede bestemmelse fasthol-

des derfor, at museerne er vidensinstitutioner, og at en væsentlig del af den viden,

museerne genererer, bygger på forskning. Kulturministeriet finder derfor ikke anled-

ning til at ændre formuleringen af ’vidensudvikling’ i § 2, stk. 1.

I bemærkningerne til lovforslaget anvendes formuleringen ”det almene forskningsbe-

greb”. Kulturministeriet bemærker hertil, at dette henviser til Kulturministeriets

forskningsstrategi fra 2009, som anvender formuleringen ”det almene forskningsbe-

greb”, der defineres nærmere gennem krav om originalitet, transparens og gyldig-

hed. For at lovteksten lægger sig mest muligt op af nationale og internationale stan-

darder, finder Kulturministeriet imidlertid grund til at præcisere lovbemærknin-

gerne, således at der henvises til OECD’s aktuelle definition af forskning og udvik-

ling (FoU). Det bemærkes, at der anvendes samme definition på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område.

Side 4

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

3. Minimumskrav

Dansk Erhverv, Museum Sønderjylland, Nordisk Konservator Forbund, Bevarings-

center Nord, Bevaringscenter Fyn, Bevaring Sjælland, Kunstkonserveringen og

Konserveringscenter Vejle er positive over for, at der indføres minimumskrav. Vi-

kingeskibsmuseet er positive over for et krav om, at museerne skal bidrage til en

fagfællebedømt publikation i en treårig periode.

DM støtter lempede krav til museer beliggende på mindre øer. I forlængelse heraf

foreslår Organisationen Danske Museer, at de lempede minimumskrav også over-

føres til kommuner med få borgere.

Dansk Erhverv, Dansk Center for Museumsforskning, ROMU, Moesgaard Mu-

seum, Aalborg Universitet, Museum Sønderjylland, Center for Museologi, Aarhus

Universitet, Aalborg Universitet og Museum Nordsjælland bemærker, at mini-

mumskravene med fordel kunne hæves. For eksempel forslår Dansk Erhverv, at

minimumskravet til besøgende hæves til 12.000 – 15.000 besøgende. Derudover fo-

reslår Dansk Center for Museumsforskning, ROMU, Moesgaard Museum, Aalborg

Universitet, Museum Sønderjylland, Center for Museologi, Aarhus Universitet,

Aalborg Universitet og Museum Nordsjælland, at minimumskravet til forskning

hæves.

Museet for Samtidskunst udtrykker bekymring for, at besøgstal fremover tillægges

så stor betydning i forhold til nye og alternative måder at drive museer på.

Dansk Erhverv, Center for Museologi, Aarhus Universitet og Vikingeskibsmuseet

efterspørger tydeligere definitioner af minimumskravet til høj faglig kvalitet samt

kravet til fagfællebedømt forskning, og hvordan dette skal opgøres. Nordisk Kon-

servator Forbund foreslår, at der skal opstilles tydeligere krav ift. at sikre høj kva-

litet i bevaringsarbejdet. Center for Museologi, Aarhus Universitet foreslår endvi-

dere, at museernes forskning skal relatere sig museets ansvarsområde.

Derudover foreslår Vejen Kunstmuseum og Center for Museologi, Aarhus Universi-

tet, at minimumskravet til besøgende relativeres ift. demografiske og geografiske

forhold med henblik på at imødekomme mindre museer.

Museum Sønderjylland foreslår, at naturhistoriske museer skal indberette gen-

stande til centrale registre ligesom kultur- og kunsthistoriske museer.

Dansk Industri bemærker, at museumsnævnet bør have mulighed for at undtage

ekstraordinære perioder i vurderingen af, om et museum opfylder samtlige vilkår.

Kulturministeriets bemærkninger

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske stemmeaftale, at nye

museer i højere grad skal kunne blive statsanerkendt, hvis de lever op til en række

minimumskrav til indtjening, antal besøgende og forskning. Samtidig skal muse-

erne have høj faglig kvalitet i deres arbejde og arbejde inden for et ansvarsområde,

Side 5

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumslandskab. Statsaner-

kendte museer, som ikke lever op til kravene, skal samtidig kunne få tilbagekaldt

deres statsanerkendelse. Dette understøttes af arbejdsgruppens rapport, hvoraf det

fremgik, at det er vigtigt, at der er parallelitet mellem krav til at opnå statsanerken-

delse og krav til at modtage et grundtilskud i en tilskudsmodel. Arbejdsgruppen an-

befalede minimumskrav om indtægter på mindst 4,0 mio. kr. årligt, minimum

10.000 besøgende årligt, og 1 fagfællebedømt forskningspublikation over 3 år, som

er videreført i stemmeaftalen.

Kulturministeriet bemærker, at opgørelsen af minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-

6, om besøgstal, indtægter og forskning, vil skulle opgøres på samme måde som de

variable tilskudsparametre i den foreslåede § 13 c, stk. 1. Den nærmere opgørelse af

disse samt vilkår om høj kvalitet vil blive reguleret i bekendtgørelse.

Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at justere lovforslaget

ift. minimumskrav.

For så vidt angår naturhistoriske museers indberetning af genstande, bemærkes, at

den gældende museumslovs § 14, stk. 9, regulerer, hvilken type genstande de stats-

anerkendte museer skal indberette til hhv. det centrale register over kulturhistorie

og kunst samt over arkæologiske lokaliteter og fundsteder, som føres af kulturmini-

steren, der stiller registrene til rådighed for offentligheden og relevante myndighe-

der, jf. § 39. Statsanerkendte museer skal således indberette genstande, kunstværker

og anden dokumentation til det centrale register over kulturhistorie og kunst –

SARA – samt oplysninger til registeret over arkæologiske lokaliteter og fundsteder –

Fund og Fortidsminder. Kulturministeren stiller ikke et centralt register til indbe-

retning af naturhistoriske genstande til rådighed. Kulturministeriet lægger ikke op

til at ændre i de eksisterende bestemmelser om indberetning.

4. Tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelser

KL, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Den Gamle By, Arbejdermuseet, ENIGMA –

museum for post, tele og kommunikation, Museum Ovartaci, Nordisk Konservator

Forbund og Museum Lolland-Falster bifalder, at der med forslaget åbnes op for, at

nye museer på sigt kan blive statsanerkendt.

Organisationen Danske Museer, Dansk Industri, DM, Vendsyssel Historiske Mu-

seum, Vejen Kunstmuseum, Arbejdermuseet, Moesgaard Museum, Museum Lol-

land-Falster, Museum Vestsjælland, Museum Odense og Faaborg Museum er lige-

ledes positive over for forslaget om, at museer kan tildeles og fratages statsaner-

kendelse, men efterspørger klare retningslinjer for dynamikken. Der udtrykkes be-

kymring for, at nye statsanerkendelser og omplaceringer til højere grundtilskuds-

kategorier evt. vil reducere museernes tilskud.

Arbejdermuseet og Moesgaard Museum bemærker endvidere, at stigningerne mel-

lem de forskellige grundtilskud risikerer at blive udvandet i takt med, at nye mu-

Side 6

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

seer tildeles statsanerkendelse, og museer omplaceres til en højere grundtilskuds-

kategori – bl.a. med henvisning til, at museernes samlinger er kumulative, hvilket

kan betyde en nettostigning mod højere kategorier. Arbejdermuseet foreslår, at

princippet om stigning skrives tydeligere frem i lovteksten.

Konserveringscenter Vejle efterspørger stillingtagen til, hvad der skal ske med et

museums samling, hvis museets statsanerkendelse tilbagekaldes.

Kulturministeriets bemærkninger

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske stemmeaftale, at formå-

let med en museumsreform er at skabe et mere dynamisk museumslandskab, både i

forhold til museernes mulighed for at påvirke deres eget tilskud og i forhold til

statsanerkendelse af nye museer. Det er ifølge stemmeaftalen problematisk, at det

nuværende fastlåste tilskudssystem gør det svært for nye museer at blive statsaner-

kendt, og at museer, der har vanskeligt ved at leve op til museumslovens krav, i

praksis ikke får frataget deres statsanerkendelse.

Kulturministeriet har på baggrund af høringssvarene justeret ordlyden i lovbe-

mærkningerne til den foreslåede § 13 a, stk. 3, så det i overensstemmelse med stem-

meaftalen fremgår, at grundtilskuddene vil være gradvist stigende for hver kategori.

I stemmeaftalen fremgår blandt andet, at museerne er vitale for de lokalsamfund,

de ligger i. De skaber møder mellem os og danner rammen for fællesskaber og akti-

viteter – både inden for og uden for museernes mure. Det fremgår derudover, at vi

samtidig har museer i international særklasse, som løfter museumslandskabet og

tiltrækker turister til landet. Det er således intentionen, at grundtilskuddene over

tid forbliver differentierede med gradvist stigende trin i grundtilskudskategori 1-5

med henblik på at understøtte mangfoldigheden i museumslandskabet. Det økono-

miske løft af museumsområdet – hvor grundtilskuddets størrelse hæves til mini-

mum 1,5 mio. kr. – skal bidrage til at understøtte et fortsat mangfoldigt museums-

landskab, hvor alle statsanerkendte museer får grundlaget for at arbejde med sam-

lingsudvikling, vidensudvikling og formidling.

For så vidt angår håndtering af samlingen i tilfælde af tilbagekaldelse af statsaner-

kendelse eller ophør bemærker Kulturministeriet, at der allerede er regulering heraf

i den gældende museumslovs § 13, stk. 4, og § 17. Kulturministeriet lægger ikke op

til at ændre ved de nuværende regler herfor.

5. Museumsnævnet

Dansk Industri, Dansk Erhverv, KL, Organisationen Danske Museer, Dansk Cen-

ter for Museumsforskning, Aalborg Universitet, Center for Museologi, Aarhus Uni-

versitet, DM, Museum Odense, Bevaringscenter Nord, Bevaringscenter Fyn, Beva-

ring Sjælland, Nordisk Konservator Forbund, Kunstkonserveringen, Museum Søn-

derjylland og Museum Nordsjælland bifalder oprettelsen af et politisk uafhængigt

museumsnævn, og lister en række forslag til, hvilke fagrelevante kompetencer og

kvalifikationskrav, de gerne ser prioriteret i museumsnævnet.

Side 7

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Center for Museologi, Aarhus Universitet bemærker, at Kulturministerens udpeg-

ning af fem ud af syv medlemmer vil betyde et politisk frem for et fagligt og uaf-

hængigt museumsnævn.

Organisationen Danske Museer foreslår, at det i lovforslaget skrives tydeligt frem,

at det er museumsnævnet alene, som har kompetence til at forestå statsanerken-

delser og ændringer i grundtilskudskategori, og at museernes afgørelser skal sen-

des i offentlig høring hos en fagrelevant museumskreds.

DM foreslår, at nævnets fremtidige vurderinger offentliggøres, samt at nævnets af-

gørelser kan appelleres til voldgift, forestået af Kulturministeriet.

Kulturministeriets bemærkninger

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at nævnets medlemmer tilsammen skal

besidde høj faglig ekspertise inden for museernes tre indbyrdes afhængige opgaver;

samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling og dække både kunsthistorie,

kulturhistorie, herunder arkæologi, og naturhistorie. Medlemmerne skal således

have bred viden om det danske museumslandskab, herunder kendskab til muse-

umsdrift, faglig opgavevaretagelse og viden om de statsanerkendte museer. Dette er

gengivet i lovforslagets bemærkninger til § 19, stk. 2, hvor det blandt andet fremgår,

at museumsnævnets medlemmer ”tilsammen vil skulle besidde høj museumsfaglig

ekspertise inden for samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling og inden for

naturhistorie, kunsthistorie og kulturhistorie, herunder arkæologi”.

Kulturministeriet bemærker, at der med museumsnævnet placeres en række fagrele-

vante kompetencer hos et nyt uafhængigt og upartisk nævn, herunder kompetence til

at tildele og tilbagekalde statsanerkendelser og til at træffe afgørelser om indplace-

ring i grundtilskudskategori. Efter den foreslåede § 19, stk. 10, kan museumsnæv-

nets afgørelser ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kulturministeriet finder på baggrund heraf ikke anledning til at ændre museums-

nævnets sammensætning eller opgavevaretagelse.

6. Tilskudsmodel

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Moesgaard Museum, Den Gamle By, ARoS Aar-

hus Kunstmuseum, Arbejdermuseet, Museum Sønderjylland, Faaborg Museum,

Ringkøbing Fjord Museer, Ringkøbing Skjern Kommune, Museum Salling, Dan-

marks Tekniske Museum, Vardemuseerne, Sorø Kunstmuseum, Københavns Kom-

mune, ENIGMA – museet for post, tele og kommunikation, Furesø Kommune og

Furesø Museum støtter den foreslåede tilskudsstruktur og fordelingen mellem det

differentierede grundtilskud, dynamiske variable tilskud og prioritetstilskud.

Museum Nordsjælland, Museum Vestsjælland, ROMU, HEART – Herning Mu-

seum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum ud-

trykker bekymring for, at tilskudssystemet prioriterer bestemte museer og opgaver

på bekostning af andre. For eksempel indvender ROMU og Museum Vestsjælland,

Side 8

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

at tilskudssystemet overser museer i Region Sjælland, mens Center for Museologi,

Aarhus Universitet og Vesthimmerlands Museum udtrykker bekymring for, at mo-

dellen i for høj grad prioriterer museernes kommercielle aktiviteter. Dansk Er-

hverv havde modsat gerne set, at det variable tilskud vægtede højere i forhold til

grundtilskuddet.

Derudover bemærker Museum Silkeborg, Museum Lolland-Falster, Museum Hor-

sens, Museum Vestsjælland, Ringkøbing Fjord Museer, Ringkøbing-Skjern Kom-

mune, Viborg Museum og Museum Odense, at den nye tilskudsstruktur ikke tager

højde for fusionerede museer og museer med flere besøgssteder, som fremover vil

modtage ét samlet tilskud.

Kulturministeriets bemærkninger

Det fremgår af den politiske stemmeaftale om en museumsreform, at der skal gøres

op med et fastlåst og forældet tilskudssystem, og at en reform blandt andet omfatter

en grundlæggende ny måde at fordele statens tilskud til statsanerkendte museer på.

Kulturministeriet bemærker i forbindelse hermed, at der ikke er tiltænkt justeringer

i forhold til de overordnede dele af tilskudssystemet.

6.1 Grundtilskud

ROMU foreslår, at forskellen mellem grundtilskuddene i kategori 3 og 4 mindskes.

KL, Dansk Industri, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Museum Silkeborg, DM, Mu-

seum Odense, Den Gamle By, Danmarks Tekniske Museum, Museum Vestsjæl-

land, Organisationen Danske Museer, Museum Lolland-Falster, Faaborg Museum,

Vejen Kunstmuseum, Ringkøbing Fjord Museer, Vardemuseerne, Vikingeskibsmu-

seet, Konserveringscenter Vejle, Museum Salling, Museum Sønderjylland og

Dansk Center for Museumsforskning efterspørger transparens omkring vurderin-

gerne samt objektive kriterier til brug for vurdering af samlingernes betydning og

indplacering i grundtilskudskategori.

Dansk Industri, Moesgaard Museum, Nordisk Konservator Forbund, Ringkøbing

Fjord Museer, Vardemuseerne, Ringkøbing-Skjern Kommune, Sorø Kunstmuseum,

Museum Silkeborg, Danmarks Tekniske Museum, Vikingeskibsmuseet, Konserve-

ringscenter Vejle, HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro

Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum bemærker, at tildelingen af grundtilskud-

det bør baseres på et bredere grundlag end blot samlingens betydning. Moesgaard

Museum foreslår for eksempel, at vurderingerne også inddrager høj faglig kvalitet,

mens Museum Odense bemærker, at museernes ansvarsområde bør tillægges

større betydning i vurderingerne. Nordisk Konservator Forbund foreslår, at sam-

lingens bevaringstilstand og volumen pr. inventarnummer indgår, mens Vardemu-

seerne foreslår, at vurderingen tager udgangspunkt i museernes opgaver, samling

og evne til at gøre samlingen relevant. Viborg Museum foreslår endvidere, at de

kulturhistoriske museer vurderes ud fra samme parametre som kunstmuseerne.

Side 9

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Museum Horsens foreslår, at fusionerede museer som minimum indplaceres i

grundtilskudskategori 2, så indplaceringerne følger museer med arkæologisk an-

svar i to kommuner, der pr. definition indplaceres i kategori 2. Vesthimmerlands

Museum foreslår, at museer med UNESCO-ansvar som minimum placeres i kate-

gori to.

Naturhistorisk Museum Aarhus, Museum Silkeborg, Furesø Kommune, Museum

Odense, Bornholms Museum, Bornholms Kunstmuseum, Rinkøbing Fjord Museer,

Danmarks Tekniske Museum, Sorø Kunstmuseum, Museum Horsens, Vikinge-

skibsmuseet, Ringkøbing-Skjern Kommune, Museum Salling, Indvandrerhistorisk

Selskab og Københavns Kommune på vegne Københavns Museum og Thorvaldsens

Museum mener, at de er indplaceret i forkerte grundtilskudskategorier som følge

af vurderinger, der ikke i tilstrækkelig grad tager højde for museernes ansvarsom-

råde, kompleksitet og samlet betydning. Museerne foreslår med støtte fra Dansk

Erhverv, at indplaceringerne genovervejes og evt. revideres inden lovens behand-

ling og ikrafttræden.

Kulturministeriets bemærkninger

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at museernes samlinger udgør funda-

mentet for museernes opgaver, og at museerne skal arbejde med samlingsudvikling,

som sikrer relevante samlinger, der danner udgangspunkt for formidling og videns-

udvikling. Det er ifølge stemmeaftalen en statslig opgave at sikre, at statsanerkendte

museer passer på og udvikler deres samlinger, hvorfor alle museer tildeles et fast

grundtilskud. Grundtilskuddets størrelse er differentieret i fem kategorier baseret

på en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museernes samlinger, som

afspejler museernes kerneopgaver i relation hertil.

Det fremgår endvidere af den politiske stemmeaftale, at der inden for kultur- og na-

turhistorie er foretaget en vurdering af museernes samlinger med udgangspunkt i

den geografiske udbredelse, altså om samlingen er indsamlet lokalt, regionalt, nati-

onalt eller internationalt. Der er museer i hele landet, der har arkæologisk ansvar,

og som løfter en vigtig opgave med arkæologiske undersøgelser. I anerkendelse af, at

et arkæologisk ansvar er en vigtig opgave har museets geografiske indsamlingsom-

råde derfor ligeledes betydning for museets indplacering. Der er også taget stilling

til, om samlingen overordnet set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller

betydning, som kan placere samlingens betydning i en højere kategori end det geo-

grafisk afgrænsede indsamlingsområde. Kunstmuseernes samlinger er vurderet ud

fra, hvor repræsentativ den enkelte samling er inden for museets ansvarsområde,

samt samlingens betydning for den samlede kunsthistorie og samlingens betydning

i relation til de øvrige kunstsamlinger. Museerne inddeles på den baggrund i fem

grundtilskudskategorier.

Kulturministeriet bemærker, at museernes indplacering i grundtilskudsniveau i den

politiske stemmeaftale er foretaget på baggrund af en faglig, skønsmæssig vurdering

foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen.

Side 10

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Af den politiske stemmeaftale fremgår desuden, at der med reformen vil blive opret-

tet et uafhængigt museumsnævn, som fremover vil have kompetence til at træffe af-

gørelse om museernes indplacering – og eventuelt ændre eksisterende statsaner-

kendte museers indplacering til både en lavere eller højere grundtilskudskategori.

Museer, der står til at få et mindre tilskud end i dag, kan vælge at lade deres ind-

placering i grundtilskudskategori indbringe for museumsnævnet et år efter, refor-

men er trådt i kræft. Museer, der står til at få et højere tilskud end i dag, kan ind-

bringe deres indplacering for museumsnævnet, når reformen er fuldt indfaset – det

vil sige efter fire år.

Kulturministeriet har uddybet bemærkningerne til lovforslaget, så det fremgår, at

vurderingen af betydningen af museernes samlinger tager udgangspunkt i museets

ansvarsområde, ligesom intentionen bag stemmeaftalen i forhold til museernes

grundtilskud og museumslandskabets mangfoldighed er uddybet. Det er derudover

uddybet, at museumsnævnet i sin praksis skal tage udgangspunkt i kulturministe-

rens indplacering i grundtilskudskategori. Det betyder, at museumsnævnet kan æn-

dre museernes indplacering, såfremt der konstateres væsentlige faglige argumenter,

som taler for en anden indplacering end den eksisterende indplacering.

6.2 Variabelt tilskud

Organisationen Danske Museer, Arbejdermuseet, Den Gamle By, ARoS Aarhus

Kunstmuseum, Vardemuseerne, Ringkøbing Fjord Museer, Viborg Museum, Mu-

seum Salling, ENIGMA – museum for post, tele og kommunikation, Museum Lol-

land-Falster, Museum Ovartaci, Museum Sønderjylland og Vejen Kunstmuseum

bifalder i særdeleshed, at børn og unge prioriteres som et selvstændigt og tungtve-

jende parameter i det nye tilskudssystem.

Organisationen Danske Museer, Dansk Industri, Museum Sønderjylland, Museum

Odense, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Tekniske Museum, Museum

Nordsjælland og Konserveringscenter Vejle støtter ligeledes op om, at fagfællebe-

dømt forskning indgår som et selvstændigt incitamentstilskud. Moesgaard Mu-

seum, Museum Odense og Danmarks Frie Forskningsfond indvender dog, at forsk-

ning bør vægtes lige i forhold til de øvrige tre parametre.

Dansk Erhverv, Organisationen Danske Museer, ENIGMA – museum for post, tele

og kommunikation, Den Gamle By, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks

Tekniske Museum, Museum Nordsjælland og Museum Ovartaci foreslår flere para-

metre inkluderet i det variable tilskud. Museum Ovartaci og Organisationen Dan-

ske Museer foreslår for eksempel, at der tildeles incitamentsbaserede tilskud til

museernes initiativer målrettet social inklusion, mental trivsel og bæredygtighed.

Den Gamle By foreslår at kvalitetsvurderingerne indgår som selvstændigt parame-

ter, hvor kun museer med tilfredsstillende kvalitetsvurderinger, modtager tilskud.

I forlængelse heraf foreslår Dansk Industri, Organisationen Danske Museer, ARoS

Aarhus Kunstmuseum, Museum Sønderjylland, Museum Silkeborg, Ringkøbing

Fjord Museer, HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunst-

museum og Esbjerg Kunstmuseum, Museum Nordsjælland, Vikingeskibsmuseet,

Side 11

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Museet for Samtidskunst, Museum Sønderjylland, Museum Lolland-Falser, Ener-

gimuseet og Vejen Kunstmuseum, at parametrene defineres tydeligere og kommer

med en række forslag til, hvilke konkrete elementer, der bør tælle med under de

forskellige parametre. Dansk Industri, Organisationen Danske Museer, ARoS Aar-

hus Kunstmuseum, Museum Nordsjælland, Viborg Museum, og Vikingeskibsmu-

seet bemærker for eksempel, at der i høj grad er behov for ensartede, gennemskue-

lige og ikke-bureaukratiske optællinger som også tager højde for museernes for-

skelligheder. Derudover foreslår Museet for Samtidskunst og Ringkøbing Fjord

Museer, at der også tages højde for alternative udstillingsformater og museumsak-

tiviteter uden for museets huse.

Enkelte efterspørger tydeligere definitioner af forskningsbegrebet, som for eksem-

pel Danmarks Frie Forskningsfond og Museum Sønderjylland, der foreslår at følge

det almene forskningsbegreb med udgangspunkt i OECD’s definitioner. Organisati-

onen Danske Museer bemærker, at der med parameteret ikke skabes tilstrækkeligt

incitament til også at publicere monografier og efterspørger nærmere krav til op-

tællingen. Dansk Industri bemærker vedr. inddelingen af de variable tilskud i in-

tervaller af hver fem pct. af museerne, hvor de højeste intervaller får de højeste til-

skud, at det bør være et opmærksomhedspunkt, om spredningen på forskningspub-

likationer mellem museerne muliggør en tilstrækkelig opdeling, idet mindstekra-

vet er fastlagt til et relativt lavt antal publikationer.

Dansk Industri, Energimuseet, Museum Silkeborg, Danmarks Tekniske Museum,

Vendsyssel Historiske Museum, HEART – Herning Museum of Contemporary Art,

Holstebro Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum, Museum

Vestsjælland, Viborg Museum, Vejen Kunstmuseum, Børne- og Kulturchefforenin-

gen og Museum Lolland-Falster anfører, at de incitamentsbaserede tilskud er i de

store museers favør og angiver, at det på sigt kan forstærke uligheden mellem de

statsanerkendte museer. Det foreslås, at der ved beregning af de variable tilskud

tages højde for forskelle på baggrund af blandt andet geografisk placering, demo-

grafisk sammensætning og ressourcer, så der skabes et stærkere økonomisk incita-

ment til at arbejde med alle parametrene.

Vejen Kunstmuseum, Museum Silkeborg, Sorø Kunstmuseum samt HEART – Her-

ning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmu-

seum foreslår alternative måder at tildele de variable tilskud proportionelt for at

give mindre museer bedre muligheder for at opnå tilskuddene. Det foreslås for ek-

sempel at oprette en pulje målrettet museer med svære vilkår for at opnå tilskud-

dene, at tilskuddet tildeles de 50 pct. bedst performende museer inden for hver

grundtilskudskategori, eller at der etableres en differentieret fordeling, så museer i

kategori 1 får en større fordeling end museer i kategori 5.

Dansk Industri foreslår, at det i forbindelse med undersøgelsen om mål for videns-

udvikling, som ikke er forskning, også undersøges, hvordan den bredere forsk-

ningsformidling, der ikke fokuserer på samlingerne, kan indgå i kriteriet.

Side 12

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

KL foreslår, at museer ved spaltninger bibeholder et skønnet variabelt tilskud, ind-

til der kan beregnes et variabelt tilskud.

Kulturministeriets bemærkninger

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at museer bør anspores til at gøre sig

umage. Museer skal sikre, at de har en bæredygtig økonomi, at de er relevante for

alle og særligt for børn og unge, så flere – især børn og unge – får glæde af museerne.

Museerne skal fortsat være vidensinstitutioner, der vedvarende udvikler ny viden

om deres ansvarsområde(r) igennem forskning. På den baggrund indføres der et in-

citamentsbaseret og variabelt tilskudselement med udgangspunkt i arbejdsgruppens

byggeklodsmodel, hvor et museum kan få et ekstra tilskud, hvis de er gode til for ek-

sempel at tiltrække børn og unge.

Det fremgår endvidere af den politiske stemmeaftale, at hensigten med den foreslå-

ede tilskudsmodel er at skabe en højere grad af dynamik, både i forhold til museer-

nes mulighed for at påvirke deres eget tilskud og i forhold til statsanerkendelse af

nye museer.

Kulturministeriet anerkender, at der kan være museer, som har mindre potentiale

til at opnå høje besøgstal, hvorfor der med lovforslaget i overensstemmelse med

stemmeaftalen differentieres i minimumskrav til besøgende og indtjening for museer

på mindre øer. Der henvises til, at der ikke er tiltænkt justeringer i forhold til de

overordnede dele af tilskudssystemet.

Kulturministeriet noterer, at der i høringssvarene er mange forskelligrettede forslag

til parametre i det variable tilskud og vægtning af disse. Kulturministeriet bemær-

ker, at dette understøtter behovet for regulering, der kan udvikle sig over tid. Kul-

turministeriet bemærker for eksempel, at digitale tilbud for nogle museer er blevet

en central del af formidlingen, men at der i dag ikke er tilstrækkeligt pålidelige og

meningsfulde opgørelser, der kan måle museernes digitale formidling på tværs af

museer. Lovforslaget er udarbejdet teknologineutralt for at understøtte, at måling af

f.eks. digitale brugere kan inkluderes over tid, ligesom andre digitale elementer

eventuelt ville kunne indgå i opgørelserne.

Det følger af stemmeaftalen, at Kulturministeriet igangsætter en undersøgelse, der

skal afdække om det på sigt vil være muligt at måle på vidensudvikling, som ikke er

forskning, digitale brugere og ikke-brugere, herunder socialt udsatte, samt om børn

og unge kan udvides til unge op til 21 år med henblik på, at det eventuelt på sigt

kan indgå som parameter i det variable tilskud.

Kulturministeriet har justeret lovforslaget, således at der i opgørelsen af det vari-

able tilskud fsva. forskningsparameteret gives mulighed for at differentiere mellem

forskellige typer af fagfællebedømte forskningspublikationer. Herved skabes der

stærkere incitamenter til også at producere længere forskningspublikationer. Lov-

forslaget justeres på baggrund heraf, så ph.d.- og doktorafhandlinger fremadrettet

kan medregnes som flere forskningspublikationer. Der lægges ikke op til at justere i

Side 13

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

beregningerne på baggrund af de allerede indberettede historiske data, dvs. at æn-

dringen vil finde anvendelse, fra reformen træder i kraft og fremadrettet. I forhold

til forskningsbegrebet, henvises til afsnittet om museernes opgaver ovenfor.

Kulturministeriet lægger ikke op til yderligere at justere i lovudkastet i forhold til

det variable tilskud i tilskudsmodellen. Opgørelsen af de foreslåede parametre vil

desuden blive udmøntet i bekendtgørelse.

6.3 Prioritetstilskud

Organisationen Danske Museer, DM, Den Gamle By, Museum Lolland-Falster,

Dansk Industri og Museum Vestsjælland efterspørger konkrete overvejelser om,

hvad der skal ske med prioritetstilskuddet på længere sigt samt en nærmere be-

skrivelse af formålet med evalueringen.

Den Gamle By og Ringkøbing Fjord Museer bemærker, at prioritetstilskuddet står

i kontrast til museumsreformen formål om objektivitet og transparens. Den Gamle

By foreslår derfor, at en mindre del af det samlede tilskud uddeles som prioritets-

tilskud, mens Vejen Kunstmuseum foreslår, at det i stedet anvendes til belønning

af innovative og kreative projekter.

Dansk Industri foreslår, at der fastsættes klare kriterier for tildeling af det politi-

ske prioritetstilskud for eksempel gennem en samlet dansk museumspolitik. Der-

udover foreslås det, at der i forbindelse med evalueringen af det politiske priori-

tetstilskud også foretages en generel evaluering af reformen.

Kulturministeriets bemærkninger

Kulturministeriet bemærker, at det af den politiske stemmeaftale fremgår, at aftale-

partierne anerkender, at en objektiv model ikke tager højde for alt. Derfor er aftale-

partierne enige om, at der fordeles et politisk fastsat prioritetstilskud.

Kulturministeriet bemærker endvidere, at det af den politiske stemmeaftale følger,

at prioritetstilskuddet skal evalueres efter en periode på fem år. Af stemmeaftalen

fremgår derudover, at aftalepartierne er enige om, at mødes, inden der er gået fire

år, med henblik på at drøfte reformen.

6.4 Indfasning

ARoS Aarhus Kunstmuseum efterspørger konkrete regler for indfasning.

Organisationen Danske Museer, KL, DM, Museum Odense, Vikingeskibsmuseet,

Ringkøbing-Skjern Kommune og Faaborg Museum foreslår, at muligheden for at

søge om ændret indplacering i grundtilskudskategori hos museumsnævnet frem-

rykkes og at nævnet forelægges klare retningslinjer herfor.

Dansk Industri finder det positivt, at der i beregningerne af det variable tilskud er

mulighed for at undtage ekstraordinære perioder, som ellers ville kunne få store

konsekvenser for museerne. Det foreslås, at muligheden også bør gælde allerede

Side 14

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ved lovens ikrafttrædelse. Viborg Museum støtter op om dette og foreslår, at mu-

seer som har haft lukket i det anvendte beregningsgrundlag for det variable til-

skud bør gives dispensation til at anvende tal for det seneste åbningsår som erstat-

ning for år uden adgang for gæster. Museum Odense bemærker endvidere, at flere

af de år som ligger til grund for første fordeling af nyt tilskud var påvirket af covid-

19 lukninger. Endelig foreslår Ringkøbing Fjord Museum, at besøgende uden for

museets mure også indgår i beregningerne for tilskuddet i indfasningsperioden.

Kulturministeriets bemærkninger

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at det er afgørende at sikre museerne en

passende indfasningsperiode, så de får mulighed for at omstille sig – særligt de mu-

seer, som står til en nedgang i det statslige tilskud. Tilskudsmodellen indfases der-

for over en periode på 4 år, således at modellen er fuldt ud indfaset i 2028.

Af stemmeaftalen fremgår endvidere, at museer, der får et lavere tilskud, får en blød

indfasning, så museernes tilskud falder langsomt og med samme beløb hvert år i de

fire indfasningsår. Det giver museerne tid til løbende at omstille sig. Museer, der får

et højere tilskud, oplever med det samme virkningen heraf, så museerne hurtigt får

gavn af deres nye tilskudssituation. Dette kan kun lade sig gøre, fordi den samlede

ramme løftes og bruges fuldt ud hvert år i hele indfasningsperioden.

Desuden fremgår det af stemmeaftalen, at museer, der står til at få et mindre til-

skud end i dag, kan vælge at lade deres indplacering i grundtilskudskategori ind-

bringe for museumsnævnet et år efter, loven er trådt i kraft, hvorefter museumsnæv-

net vil have kompetence til at træffe afgørelse om deres indplacering i grundtil-

skudskategori med virkning tidligst fra 1. januar 2026. Museer, der står til at få et

højere tilskud end i dag, kan ansøge museumsnævnet om en anden indplacering

med virkning tidligst, når reformen er fuldt indfaset, dvs. tidligst fra 1. januar

2029.

Kulturministeriet bemærker, at det variable tilskud tager udgangspunkt i et treårigt

gennemsnit for museernes besøgstal (herunder børn og unge), indtægter og forsk-

ningspublikationer, og de genberegnes årligt. På den måde sikres det, at der både er

forudsigelighed og dynamik i det variable tilskud. Der gives med lovforslaget mulig-

hed for, at museer, der pga. ekstraordinære forhold holder lukket i en længere peri-

ode, ikke tæller perioden med i det variable tilskud, jf. pkt. 13.

Beregninger, som fremgår af den politiske aftale, er foretaget på baggrund af data

fra 2018-2022. Frem mod udregningen af tilskuddet for 2025 vil datagrundlaget

blive opdateret med 2023-tal, så datagrundlaget for tilskud i 2025 bliver årene

2019-2023. Fra og med 2026 beregnes tilskud på baggrund af tre års data, som gen-

beregnes årligt.

Kulturministeriet bemærker desuden, at nærmere regler for indfasning og udreg-

ningsmetoder udmøntes ved bekendtgørelse.

Side 15

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

7. Et risikobaseret tilsyn

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Konserveringscenter Vejle og ARoS Aarhus

Kunstmuseum støtter grundlæggende et nyt tilsynskoncept, der letter museernes

administrative krav, men efterspørger tydeligere definitioner og retningslinjer for

tilsynet. Organisationen Danske Museer foreslår, at museumsnævnet inddrages i

udarbejdelsen af det risikobaserede tilsynskoncept.

Museum Sønderjylland, Museum Lolland-Falster, ROMU, Museum Sønderjylland

og Center for Museologi, Aarhus Universitet foreslår, at de nuværende kvalitets-

vurderinger fastholdes. Organisationen Danske Museer bemærker i forlængelse

heraf, at der ikke er placeret et ansvar for museernes kvalitetsudvikling.

Kulturministeriets bemærkninger

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at der skal gøres op med unødvendigt bu-

reaukrati og kontrol med museerne, hvorfor Kulturministeriets tilsyn, som indebæ-

rer omfattende vurderinger af det kvalitative niveau i museernes varetagelse af de

lovbestemte opgaver, skal revideres og slankes.

Kulturministeriet anerkender, at kvalitetsvurderingerne har været medvirkende til

at sikre høj faglig kvalitet på museerne, men har tillid til, at museernes ledelse og

bestyrelser varetager denne opgave. Der udvikles derfor et nyt fagligt tilsyn, som er

risikobaseret og markant reduceret i forhold til det nuværende tilsyn. Et formål her-

med er også at sikre administrative lettelser.

Kulturministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at justere i

lovudkastet i forhold til et risikobaseret tilsyn.

8. Indberetning og krav til revision

Danske Revisorer bemærker, at det kan overvejes, om det i loven skal fremgå, at

indberetninger skal ledsages af revisorerklæring ud fra størrelsen af data, samt om

der skal sættes grænser for, hvornår revisor skal udarbejde sikkerhedserklæringer.

Derudover bør det overvejes, om den mest relevante revisorerklæring er aftalte ar-

bejdshandlinger.

Dansk Industri bemærker, at der fsva. indberetning af data skal være balance mel-

lem enkelthed og sammenlignelighed og mulighed for dataudvikling. Digitale ind-

beretninger bør underlægges revisorpåtegnelse.

Organisationen Danske Museer foreslår et enkelt revisionsregime, der skal udar-

bejdes i samarbejde med museerne og som alene omfatter at aflægge regnskab på

tro- og loveerklæring uden at tillægge ekstra administrative udgifter. Organisatio-

nen Danske Museer bemærker derudover, at det ikke er givet, at museerne opgør

tal på samme måde, hvilket kan vise sig udfordrende i forbindelse med ansøgnin-

ger om statsanerkendelse.

Side 16

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ARoS Aarhus Kunstmuseum foreslår, at der stilles krav om statsautoriseret revi-

sor og efterspørger konkrete krav til opgørelse og revisor inden 31. december 2024.

Kulturministeriets bemærkninger

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at museernes indberet-

ninger skal være ledsaget af en erklæring fra en godkendt revisor. Dette skyldes hen-

synet til, at der er en kontrolfunktion i forhold til de oplysninger, som har betydning

for opfyldelse af minimumskav og beregning af variable tilskud. Nærmere rammer

for museernes indberetninger af besøgstal, indtægter og fagfællebedømte forsknings-

publikationer vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

9. Kommunernes medfinansiering

KL bemærker, at det nye tilskudssystem lægger pres på økonomien i de kommu-

ner, som har museer, der står til et mindre statsligt tilskud. Det gælder især det

skærpede krav til museernes fysiske rammer, da mange museer har til huse i kom-

munale bygninger. KL bemærker derudover, at staten ikke bør forpligte kommu-

nerne til at opretholde et bestemt tilskudsniveau til museerne.

Dansk Industri og ARoS Aarhus Kunstmuseum støtter op om, at lovforslaget for-

holder sig til kommunernes tilskud som for eksempel, at tilskuddene indgår i det

variable indtægtsparameter. Organisationen Danske Museer foreslår endvidere, at

lovforslaget i højere grad forpligter kommunal medfinansiering af museerne. Der-

udover foreslår DM og Organisationen Danske Museer, at udviklingen i kommu-

nernes tilskud evalueres løbende.

Dansk Industri foreslår, at museerne ligestilles i forhold til betaling af grundskyld,

så fritagelse herfra ikke vil være en selvstændig kommunal beslutning.

Kulturministeriets bemærkninger

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at niveauerne for de kommunale tilskud

vil indgå i evalueringen af det politisk fastsatte prioritetstilskud for at sikre fortsat

økonomisk opbakning til museerne i de enkelte kommuner.

Kulturministeriet bemærker, at den foreslåede tilskudsmodel i et vist omfang under-

støtter, at kommunerne giver et højere tilskud, idet tilskuddet vil indgå som en del

af indtægtsparameteret i det incitamentsbaserede variable tilskud. Dermed vil et

øget kommunalt tilskud kunne bidrage til at øge museets variable tilskud, og et la-

vere kommunalt tilskud vil kunne bidrage til det modsatte.

10. Udviklingspulje

Dansk Industri og Museum Sønderjylland foreslår, udviklingspuljen skal kunne sø-

ges af museer i alle grundtilskudskategorier med henblik på at fremme samarbej-

der på tværs af museumsstørrelse.

Side 17

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bevaringscenter Nord, Bevaringscenter Fyn, Bevaring Sjælland og Kunstkonserve-

ringen ønsker med henvisning til lovens § 17 b, stk. 1, 2. pkt., at organisationer, for

eksempel konserveringscentre, kan søge støtte hertil.

Organisationen Danske Museer foreslår, at », herunder tilskud til museernes er-

hvervelser af værker og genstande« fastholdes i § 17 b, stk. 1, 1 pkt., da tilskud-

dene har stor faglig væsentlighed for især kunstmuseerne.

Kulturministeriets bemærkninger

Kulturministeriet bemærker, at der med lovændringen af § 17 b, stk. 1, lægges op til,

at museerne fremadrettet selv administrerer midler til erhvervelser af værker og

genstande. Der er med den nye tilskudsmodel således lagt op til, at museernes er-

hvervelser af værker og genstande som udgangspunkt betragtes som værende inde-

holdt i det samlede driftstilskud. Den økonomiske ramme er for alle museer løftet

med 75 mio. kr. årligt.

Kulturministeriet bemærker derudover, at der med den foreslåede ændring af § 17 b,

stk. 2, indføres en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om ansøgningsberettigede museer. Det bemærkes hertil, at udviklingspuljen

ifølge den politiske stemmeaftale skal kunne søges af statsanerkendte museer i

grundtilskudskategori et til tre, og videre, at museerne kan samarbejde med alle

statsanerkendte og statslige museer og andre relevante samarbejdspartnere som for

eksempel folkeskoler, erhvervsliv og biblioteker om projekter.

Kulturministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at justere i

lovforslagets § 17 b.

11. Arkæologi

Organisationen Danske Museer, Vesthimmerlands Museum, Museum Silkeborg,

Vendsyssel Historiske Museum, Museum Odense, Museum Lolland-Falster, Mu-

seum Nordsjælland, Museum Vestsjælland, ROMU, Vikingeskibsmuseet og Viborg

Museum bemærker, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager højde for museer

med arkæologiske ansvarsområder. ROMU foreslår derfor nedsættelsen af en kom-

mission, der skal komme med forslag til forbedring og organisering af det arkæolo-

giske ansvarsområde.

Kulturministeriets bemærkninger

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at der i hele landet er museer, der har ar-

kæologisk ansvar, og som løfter en vigtig opgave med arkæologiske undersøgelser. I

anerkendelse af, at et arkæologisk ansvar er en vigtig opgave har museets geografi-

ske indsamlingsområde derfor ligeledes betydning for museets indplacering. Der er

også taget stilling til, om samlingen overordnet set har flere genstande af særlig

værdi, kvalitet eller betydning, som kan placere samlingens betydning i en højere

kategori end det geografisk afgrænsede indsamlingsområde.

Side 18

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet bemærker, at det ikke indgår i den politiske stemmeaftale at se på

organiseringen af det arkæologiske ansvarsområde, hvorfor det ligger uden for lov-

forslagets formål.

12. Øvrige bemærkninger

Organisationen Danske Museer, DM, Museum Nordsjælland, HEART – Herning

Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum

foreslår, at kravet om ansættelse af faguddannet personale fastholdes.

Dansk Center for Museumsforskning, Vikingeskibsmuseet og Viborg Museum fore-

slår, at museumsloven i højere grad forholder sig til kulturel, grøn og social bære-

dygtighed som et krav til fremtidens museumsudvikling.

Dansk Industri foreslår, at grundtilskud og variabelt tilskud reguleres efter Fi-

nansministeriets skøn for pris- og lønudviklingen.

Kulturministeriets bemærkninger

Kulturministeriet bemærker, at museerne bør have selvbestemmelse i organiseringen

af deres faglige opgavevaretagelse og til at sammensætte de relevante kompetencer.

Derudover skal frisættelsen bidrage til at understøtte den politiske stemmeaftales

formål om at gøre op med unødvendigt bureaukrati og kontrol med museerne.

Krav om bæredygtighed indgår ikke som en del af den politiske stemmeaftale om en

museumsreform, hvorfor lovforslaget ikke forholder sig hertil.

I forhold til ønsket om regulering efter Finansministeriets pris- og lønudvikling be-

mærkes, at der lægges op til at pl-regulere (2024), herunder i forhold til minimums-

kravene til indtjening. Reguleringen vil fremgå af den årlige bevillingslov.

13. Øvrige justeringer i lovforslaget

Kulturministeriet har ud over de nævnte ændringer foretaget en række præciserin-

ger i lovforslaget.

I lovforslaget fremgår, at det er Kulturministeriet, der efter anmodning fra et stats-

anerkendt museum kan undlade at medtage en periode ved beregning af det vari-

able tilskud, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet. I det lov-

forslag, der blev sendt i høring, var denne kompetence henlagt til museumsnævnet.

Det er Kulturministeriets vurdering, at det mest hensigtsmæssigt ligger hos Kultur-

ministeriet (Slots- og Kulturstyrelsen), idet der er tale om mere tekniske beregninger.

Kulturministeriet bemærker endvidere, at det i lovforslaget er uddybet, at kulturmi-

nisteren vil kunne fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truf-

fet af en myndighed under Kulturministeriet, herunder at afgørelserne ikke skal

kunne indbringes for ministeren. Det er således hensigten, at der vil kunne fastsæt-

tes nærmere regler om adgangen til at påklage afgørelser om blandt andet bereg-

ning og udbetaling af driftstilskud til statsanerkendte museer.

Side 19

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet har derudover foretaget mindre øvrige justeringer, sproglige juste-

ringer og uddybninger af bemærkninger m.v., herunder foretaget justeringer af hen-

syn til lovteknik.

Side 20

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Liste over indkomne høringssvar

(Høringsparter i kursiv har tilkendegivet ikke at have bemærkninger)

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet, Center for Museologi

Arbejdermuseet

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Bevaringscenter Nord

Bornholms Museum & Bornholms Kunstmuseum

Børne- og Kulturchefforeningen

Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Tekniske Museum

Dansk Center for Museumsforskning

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Den Gamle By

Energimuseet

ENIGMA - museum for post, tele og kommunikation

Faaborg Museum

FSR – Danske Revisorer

Furesø Museer

HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum og Es-

bjerg Kunstmuseum

Museum Horsens

Indvandrerhistorisk Selskab

Konserveringscenter Vejle

Københavns Kommune

Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet

Moesgaard Museum

Museum Lolland-Falster

Museum Nordsjælland

Museum Odense

Museum Ovartaci

Museum Salling

Museum Silkeborg

Museet for Samtidskunst

Museum Sønderjylland

Museum Vestsjælland

Nationalmuseet

Naturhistorisk Museum Aarhus

Nordisk Konservatorforbund Danmark

Organisationen Danske Museer

Rigsrevisionen

Ringkøbing Fjord Museer

Side 21

L 96 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ringkøbing-Skjern Kommune

ROMU

Sorø Kunstmuseum

Vardemuseerne

Vejen Kunstmuseum

Vendsyssel Historiske Museum

Vesthimmerlands Museum

Viborg Museum

Vikingeskibsmuseet

Side 22