Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 96:

Forslag til lov om ændring af museumsloven. (Gennemførelse af en museumsreform).

Af kulturministeren (Christina Egelund, fg.).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlinger åbnet. Den første ordfører på talerstolen er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tusind tak for ordet, formand. Det lovforslag, som vi nu skal behandle, er et, som jeg tror vi er rigtig mange der har glædet os til at skulle behandle her i Folketingssalen, for her tager vi jo det egentlige første skridt i at gennemføre den brede aftale, som en række partier indgik i maj, om en reform af hele museumsområdet. Jeg ved, jeg ikke behøver at fortælle nogen her, hvilken betydning museerne har i vores samfund og for danskerne i forhold til at formidle vores kulturarv, men også formidle vores historie og kunsten i vores samfund. Heldigvis er det også noget, der påskønnes, i form af at rigtig, rigtig mange danskere besøger vores museer i de her år. Så det er en vigtig reform.

Vi har jo længe gerne villet reformere tilskudssystemet til de statsanerkendte museer, fordi der har været, i ordets bedste forstand, en tilsandet struktur. Det har været uigennemsigtigt, hvordan de her museumstilskud er blevet fordelt. Man har ikke kunnet gennemskue, hvilke kriterier der har ligget bag tilskudsgivningen. Der har også været en klar mangel på gennem tilskudssystemet at kunne tilskynde museerne til at udvikle sig og måske også til i højere grad at sikre større egenfinansiering. Så gennem årene er der opstået en lang række skævheder, som vi ad flere omgange har forsøgt at rette op på, men med den her reform lykkes det nu, og det er rigtig, rigtig glædeligt.

Vores ambition fra Socialdemokratiets side med reformen har fra starten af været klar: Vi ville have en museumsreform, der kunne styrke både bredden, men også kvaliteten i de museumstilbud, som vi selvfølgelig skal have over hele landet, og altså også skabe en retfærdig og gennemsigtig fordeling af tilskuddet ud fra saglige og faglige kriterier. Det er vi lykkedes med. Jeg vil også gerne takke for samarbejdet selvfølgelig med ministeren og med alle de ordførere og partier, som er med i aftalen her, og ikke mindst museerne derude, som jeg synes har spillet en vigtig rolle også i at forme reformen. Nu kommer vi til at fordele museumstilskuddene på en anden måde, så vi får en både mere enkel og mere gennemsigtig fordeling.

Det kommer til at bestå af, at man jo fremover vil få et tilskud, som er fordelt på tre kategorier: For det første er der et grundtilskud, hvor vi bruger de fleste af ressourcerne til et grundtilskud, som gives til museerne på baggrund af en faglig vurdering er museernes samlinger. For det andet vil vi give et mindre, variabelt tilskud, som fordeles på fire parametre: på baggrund af hvor gode man til at skaffe publikum, hvor gode man er til at tiltrække børn unge, hvor gode man er til selv at skaffe indtægter, og endelig, hvor gode man er til at lave fagfællebedømte forskningspublikationer, så vi også understreger, at forskningen stadig væk er en vigtig del af museernes arbejde.

Det er jo helt afgørende, at vi har museer i hele landet, for alle egne af landet har historie at formidle, så derfor er det også godt, at vi løfter grundtilskuddet til museerne fra 1,1 mio. kr. til 1,5 mio. kr. om året, og at vi jo samlet styrker hele museumsområdet med den her reform med 75 mio. kr. Det er godt gået; det tror jeg ikke at der var nogen der havde forventet, men det vil jo styrke kvaliteten af museerne betragteligt.

Så er der også for det tredje afsat midler til en udviklingspulje, som i første omgang skal understøtte museernes arbejde med at nå de ikkebrugere, der jo altså ikke kommer på museerne, eller underrepræsenterede brugergrupper. Det synes jeg er utrolig vigtigt.

Der er mange museer, der godt kunne ønske sig en anden placering. Det har vi også lave en model for i form af et Museumsnævn, der fremover skal vurdere det og også have mulighed for at omplacere museer. Så jeg synes, vi har det hele med. Der kunne tales langt mere om det her, men det må jeg ikke for formanden. Men jeg kan i hvert fald sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Det er korrekt. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så det er hermed slut for ordføreren. Vi går videre til den næste, og det er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Velkommen.

Tak. Jeg kunne ikke lade være med at kigge op på den gabende tomme presseloge og de gabende tomme tilhørerpladser. Der burde jo et eller andet sted være fyldt med journalister og ikke mindst glade museumsdirektører, som ville takke os for den her aftale. Det er der ikke, men det lever vi nok med, for vi ved, at den aftale, vi har indgået, og som nu udmøntes i en museumslov, er historisk.

Venstre har i over 150 år været et kulturbærende parti, og derfor er vi selvfølgelig særlig glade for, at vi nu endelig har fået indgået en aftale om en ny museumsreform. Det er en reform, som skal sikre en mere retfærdig og en mere gennemsigtig fordeling af de midler, vi bruger på museer fra statens side. Samtidig er det en reform, der giver mulighed for, at man kan belønne de museer, der gør en ekstra indsats. Det er en reform, der er tiltrængt, for vi har et tilskudssystem, som ofte har været uigennemsigtigt, rigidt og decideret uretfærdigt. Det har været svært at forklare, hvorfor to museer, som umiddelbart minder meget om hinanden, kunne få vidt forskellige tilskud.

Diskussionen om reformen har været i gang i intet mindre end 10 år, men nu er vi endelig kommet i mål. Vi sikrer flere penge til museerne med den nye museumslov. Vi løfter sådan set den økonomiske støtte med ikke mindre end 75 mio. kr. om året. Det er et meget stort beløb på det her område. Det er et historisk løft, som vil komme museer i hele landet til gode. Det er en vigtig investering i vores fælles fortælling, i forståelsen af os selv som folk og i den demokratiske dannelse.

Som liberal er jeg særlig stolt over, at det nye tilskudssystem er udformet på en måde, hvor man får mulighed for at belønne de museer, der gør en ekstra indsats og gør det ekstra godt. For ud over et grundtilskud indfører vi et incitamentsbaseret tilskud, hvor museerne kan opnå, om man så må sige, tillægstilskud, hvis de formår at engagere og inspirere, sådan at de får flere gæster inden for døren, er relevante for børn og unge eller er dygtige til at skaffe ekstern finansiering.

Jeg er også stolt af, at reformen skaber et mere dynamisk tilskudssystem, sådan at man kan komme ind og få en statsanerkendelse, hvis man ikke havde den i forvejen, men sådan set også kan ryge ud, hvis man fik en statsanerkendelse i sin tid, men ikke længere lever op til de kriterier, som vi har stillet op. Vi skal kun give statsstøtte til de museer, der opfylder en række minimumskrav, og som har en høj faglig kvalitet. Så åbner vi også for, at nye, innovative og inspirerende museer kan komme indenfor i varmen sammen med alle de andre museer.

Venstre er rigtig glad for at stå på talerstolen i dag. Jeg er som forhenværende kulturordfører og nu politisk ordfører ekstra glad, fordi det har krævet et meget stort arbejde. Jeg vil gerne takke ministeren, og jeg vil gerne takke de partier, som har været med i aftalen. Jeg synes, vi har haft nogle virkelig gode drøftelser.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører. Det er hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. I Danmarksdemokraterne er vi vældig glade for, at vi er en del af den her aftale, hvor mange mindre museer i provinsen, der før blev overset, nu bliver tilgodeset. På linje med store og vigtige museer som Den Gamle By og Kongernes Samling spiller de en helt afgørende rolle i formidlingen af vores fælles kulturarv. Med aftalen her sikrer vi således kulturtilbud i hele Danmark og ro om museumsområdet i mange år frem.

Med aftalen får de 95 statsanerkendte museer allerede fra næste år et permanent løft på 75 mio. kr. årligt. Dette indebærer, at staten for det kommende år yder 565 mio. kr. i driftstilskud til de anerkendte museer. Der har i mange år været behov for en reformering af tilskudssystemet, der helt åbenlyst fordelte mange af midlerne skævt. Med det foreliggende bliver kriterierne stærkt forenklet og transparente.

Nu til noget, der for Danmarksdemokraterne nærmest er hjerteblod, nemlig en markant styrkelse af provinsen, og tallene taler her sit tydelige sprog. Ser man på danmarkskortet, er Nordjylland den region, der vinder mest. Midt- og Vestjylland vinder næstmest. Derefter er det Sydjylland, så Region Hovedstaden og sluttelig Sjælland.

Den metode, som ved lovens vedtagelse bliver indført, er virkelig god. For det første bliver museerne opdelt i fem kategorier, som afgør, hvor stort et grundtilskud et museum skal have. For det andet kan man opnå et højere tilskud ved eksempelvis at modtage flere besøgende. For det tredje gives der mulighed for et politisk prioriteret tilskud.

Væsentligt er det for mig, at aftalen her faktisk giver det enkelte museum gode muligheder for at opnå statsanerkendelse, hvis de lever op til kravene. På samme måde bliver det muligt at fratage et museum dets statsanerkendelse. Der vil blive oprettet et nævn, som så skal foretage den endelige vurdering. Nævnet kommer til at bestå af syv medlemmer med stor faglig ekspertise, men forhåbentlig også med økonomiske evner.

Med behandlingen af L 96 synes det at ende med, at et stort flertal i Folketinget er med i reformen, og det er forståeligt, for det sluttede med en rigtig god aftale. Hermed har jeg vist også antydet, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Charlotte Broman Mølbæk har SF. Velkommen.

Tak for det. Da jeg stod som helt ny kulturordfører på Kulturmødet Mors i 2019, var et af de første emner, jeg blev spurgt til, museumsreformen, en museumsreform, der er blevet snakket utrolig meget om i utrolig mange år, en reform, der flere gange strandede under forhandlingerne, og en reform, der i den grad er efterspurgt af hele museumsområdet. Det er den, fordi vi i alt for lang tid har haft et meget mærkeligt og uigennemskueligt tilskudssystem til de statsanerkendte museer, hvor de museer, der havde gode venner på Christiansborg, havde højere tilskud end andre, og hvor der var en masse klatfinansiering til museerne på finansloven og det kulturelle aktstykke, som kontinuerligt løb ud, hvilket betød, at museerne skulle bruge en masse energi på hele tiden at snakke med os politikere om, hvorfor netop deres museum var vigtigt at skaffe en ny bevilling til. Det var kort sagt noget rod og egentlig en ret uværdig måde at behandle museerne på. Derfor har SF været for en reform af området, og jeg står faktisk i dag med en ret stor stolthed over at være med i så historisk en aftale.

Med den nye reform løser vi ikke alle problemer, og jeg er med på, at alle ikke er glade, og at man kan sætte spørgsmålstegn ved nogle af parametrene – indplaceringerne og incitamentsmodellen. Det har en del museer allerede gjort os opmærksom på. Noget er en del af et kompromis, mens andet kan genovervejes ved det kommende museumsnævn, som med tiden vil komme til at kvalificere systemet og indplaceringerne. Men med museumsreformen fik vi ikke løst udfordringerne på det arkæologiske område, og det er stadig væk et ønske fra os, at vi kommer til at genbesøge den problemstilling, der er, hvor der er forskellige forudsætninger for at kunne løfte den arkæologiske opgave.

Men der er imidlertid meget, vi er stolte af i reformen. Museerne er utrolig vigtige for børns og unges dannelse. I en tid med fake news og et hæsblæsende informationsflow kan museerne lige præcis være det rum, hvor fordybelse, indsigt og læring kan finde sted. Derfor har vi kæmpet for, at museerne kan få bedre økonomi til understøttelse af deres formidling og deres aktiviteter til børn og unge. Det kan både være besøg på museet, ligesom det kan være undervisningsforløb. Og det sker nu med den her reform. Museerne får flere penge til børn og unge, i og med at det er et parameter i tilskudsmodellen, og det er for os i SF en kæmpe sejr.

Vi ønskede også at kunne understøtte økonomien til formidling og målrettede initiativer til sårbare grupper i samfundet. Både aktiviteter til børn og unge og til sårbare grupper er noget af det, som museerne ikke tjener penge på, tværtimod er det penge ud af kassen, og derfor giver det mening for SF, at museerne får en styrket økonomi til disse grupper. Aktiviteter målrettet sårbare grupper bliver det muligt at kunne søge i udviklingspuljen, og det har været vigtigt for SF sammen med muligheden for at kunne søge i forhold til bæredygtige projekter.

Det har også været vigtigt for SF at understøtte museumsdrift i hele landet, og derfor har vores fokus, når vi har arbejdet med museernes tilskud i forhandlingerne, været at få en god geografisk fordeling. Vi er nået et stykke af vejen. Der er nok nogle sårbare punkter i reformen, fordi der simpelt hen er en forskel på, hvor mange gæster man kan tiltrække i eksempelvis Auning på Norddjurs eller i det sydfynske, hvorimod Aarhus og København naturligt har mange turister, der vil søge mod museerne. Denne geografiske udvikling vil vi følge tæt i årene efter vedtagelsen af reformen.

Der er også et par bekymringspunkter for os i den foreslåede udmøntning. For når antallet af besøgende er afgørende for tilskuddet, er det vigtigt, at vi rammer rigtigt med måden vi opgør det på. Hvis der eksempelvis er nogle museer, som har gratis adgang, kan det være en udfordring, at man skal tælle på billetteringen. Det bliver et arbejde for os at kigge videre på det. Derudover er der også et par museer, der står sårbart i den her implementering af reformen, fordi de tidligere har fået nogle ekstra tilskud på finansloven, og de bortfalder, inden den nye tilskudsstruktur er iværksat. Det må vi have fundet en løsning på.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til alle jer på museerne, der har inviteret os ind og har bidraget konstruktivt, uanset om der har været modstridende interesser og uenigheder, både med personlige møder, mails og høringssvar. I har i den grad været hjælpsomme i forhold til at få alle nuancer belyst, og det håber jeg at I vil fortsætte med at bidrage til. Og som jeg kender jeg, kommer det nok til at ske helt af sig selv. Jeg vil også sige mange tak til de ansatte i Kulturministeriet for det store arbejde. Det har ikke været nemt. Og ikke mindst vil jeg sige tak for nogle rigtig gode forhandlinger, både til ministeren, der var modig, og mine gode kollegaer her på Christiansborg. Ofte er vi faktisk langt bedre, end rygtet siger om os, når vi sidder og forhandler sammen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Liberal Alliance har i hele vores levetid kæmpet for en museumsreform, der skaber transparens og fordeler tilskud ud fra klare kriterier og indeholder sunde incitamentsstrukturer, som belønner de museer, der er ekstra gode til at få besøgende ind ad døren, der er ekstra gode til at øge deres indtægter eller til at vidensudvikle gennem forskning.

Aftalen blev forsøgt landet nogle gange over årene, og selv om vi i Liberal Alliance gerne havde taget den svære samtale om en egentlig omfordeling af midler, viste LA's tidligere kulturminister, Mette Bocks, resultater, at det var for svært at få opbakning til. Så kære minister, tak, fordi du er lykkedes med at samle os. Tak til mine kolleger for, at den her aftale blev til.

Det blev de ekstra midler, der skulle til for at samle Folketingets partier om en god og vigtig aftale, som fremover giver en mere fair fordeling af museumsmidlerne. Og de ekstra midler passer stort set med det politiske prioriteringstilskud, som både var den del af aftalen, der var sværest at få landet, og som også er den del, jeg drømmer om at få ud i fremtiden, eller at vi kan skrue ned for, eller at vi eventuelt kan lægge over i grundtilskudsstrukturen. Jeg synes, forhandlingsforløbet omkring det politiske prioriteringsrum med al tydelighed viste, at det netop er den slags politiske fordeling af midler, vi skal undgå. Kønt er det ikke, og al logisk sans og fornuft er desværre væk, når det er politikerne, der skal fordele midlerne.

Så kan man selvfølgelig diskutere, om museerne er rimeligt placeret i kategorierne 1-5. Der er da bestemt også nogle, jeg undrer mig over er kategoriseret, hvor de er, men her har vi så skabt en klagemulighed i et nævn, som det bliver meget spændende at følge i fremtiden. Og her er det for LA også vigtigt at følge op på, om der er nok gennemsigtighed, uddybelse og fakta i forhold til kategoriseringen, begrundelserne og ankeprocessen.

I det hele taget bliver det spændende at følge, om den her subsidiemaskine, vi har skabt, hvor museer nu både kan ryge ind og ud, og med mere gennemsigtighed og mulighed for selv at påvirke resultatet, kommer til at virke efter hensigten. Det tror jeg den gør, og derfor er dette alt i alt en aftale, vi i Liberal Alliance er meget stolte af at være en del af. Tak.

(Talen er under udarbejdelse)

Tak, formand. Med dette lovforslag gennemfører vi aftalen om en ny museumsreform. Det er en bred aftale mellem alle Folketingets partier, som virkelig batter noget for landets museer, og det er en aftale, som vi i Moderaterne er særlig stolte af.

For det første er det endelig lykkedes efter hele 10 års tovtrækkeri mellem de røde og blå partier at lave en aftale på tværs af blokkene, og der, hvor jeg kommer fra ville vi nok sige: Det er ikke så ringe endda. Tilbage i april kunne man i Altinget se museumsreformen beskrevet som årtiets nyhed i dansk kulturpolitik, fordi der nu endelig er enighed om en ny og mere fair museumslov. Det viser med al tydelighed, at en regering over midten er berettiget i dansk politik. Nu er der endelig ro, når det gælder fremtiden for landets museer.

For det andet er vi i Moderaterne særlig stolte af, at vi med museumsreformen sætter en tyk streg under en central moderat mærkesag, nemlig at kulturen skal prioriteres, og det bliver kulturen og vores museer nu. Med et historisk løft tilfører vi hele 75 mio. kr. årligt til de statsanerkendte museer. Det kan forhåbentlig gøre, at endnu flere danskere besøger de mange skønne museer rundtom i landet.

Et væsentligt punkt i den nye museumsreform er tilskudssystemet. Med et nyt og mere enkelt system belønner vi museer, som formår at tiltrække mange besøgende. Det synes vi i Moderaterne både er fornuftigt og retfærdigt, for museer får først rigtig værdi, når besøgende kommer og oplever dem.

I alt for mange år er de store museer i hovedstaden, bl.a. ARKEN og Louisiana, blevet favoriseret. Det til trods for, at deres besøgsantal har været markant lavere end hos jyske museer som ARoS i Aarhus og Kunsten i Aalborg. Derfor er det kun rimeligt, at flere af vores skønne museer i Jylland nu bliver belønnet for deres flotte arbejde med at tiltrække besøgende fra både indland og udland.

Lad os lige blive lidt ved antallet af besøgende og zoome ud på landsplan. De nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig en stor fremgang i antallet af museumsbesøg sidste år. Hele 17,4 millioner gange blev de danske museers udstillinger og samlinger besøgt i 2023. Tallet er faktisk det højeste, der er registreret, siden man begyndte at indføre statistik over museer.

Det viser, at museer betyder noget for danskerne, og samtidig understreger det vigtigheden af landets museer, som leverer kulturoplevelser i verdensklasse, og som tiltrækker folk fra nær og fjern. Med lovforslaget her sikrer vi os, at museerne får arbejdsro til at fortsætte deres gode arbejde i fremtiden.

Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg kan også huske, at noget af det første, jeg blev mødt med, da jeg blev valgt ind i Folketinget i 2019, var: Hvornår laver I en museumsreform? Det har været under opsejling meget længe. Det har været en svær og kompliceret proces, og jeg vil også godt takke ministeren for, at det er lykkedes, for det her er vigtigt for vores kulturliv og ikke mindst for vores museer. Så tillykke med det. Tillykke til os alle sammen i dag og mest af alt til dansk kulturliv.

For vores museer er sjælen i vores kulturarv og hjørnestenen i vores fælles historie. De minder os om, hvor vi kommer fra, og hjælper os med at forstå den verden, vi lever i. De giver os indsigt, skaber sammenhængskraft og fungerer som mødested for både refleksion og fællesskab. Museer er langt mere end en samling af genstande; de er en vital del af vores demokratiske dannelse og et vindue mod resten af verden. Reformen, vi drøfter i dag, aftalen bag lovforslaget, er et nødvendigt og tiltrængt skridt for at sikre, at museerne kan fortsætte med at udfylde den vigtige rolle i en moderne og foranderlig verden og måske endda danne rammen om nogle af de demokratiske samtaler, som for længst er kørt af sporet på andre kanaler.

Det nuværende tilskudssystem er over 20 år gammelt, og tiden er kommet til at skabe en mere dynamisk og gennemsigtig og tidssvarende ramme for museernes virke. Med en reform sikrer vi, at vores museer har de bedste forudsætninger for at bevare, formidle og udvikle vores kulturarv. Vi sætter museernes kerneopgaver, samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling i centrum og skaber en klarere sammenhæng mellem deres præstationer og deres tilskud.

For det første gør vi med reformen op med et fastlåst tilskudssystem, så nye museer får bedre mulighed for at opnå statsanerkendelse, og vi sikrer samtidig, at museerne, der ikke længere lever op til kravene, kan miste deres status. Det skaber et mere fleksibelt og retfærdigt system. For det andet løfter vi økonomien med 75 mio. kr. årligt. Det er vigtigt, og for os Konservative er det vigtigt, at hele 65 pct. af det samlede budget er et grundtilskud, så museernes fundament ikke bliver udfordret. Det her er en generationsinvestering i vores fælles historie og dannelse, som vil styrke både de nationale museer og de mindre museer, der har en uvurderlig betydning for lokalsamfundet. Vi sikrer, at der er museer i alle dele af landet, også i yderområderne, hvor kulturarven er en vigtig del af fællesskabet. For det tredje indfører vi et incitamentsbaseret tilskud, som belønner museer, der gør en ekstra indsats for at tiltrække besøgende, især børn og unge, samt genererer ny viden gennem forskning. Det er et vigtigt signal om, at museerne skal være relevante for nutiden og de kommende generationer.

Men ingen roser uden torne. Vi er ærgerlige over, at incitamentspuljen er meget snævert defineret. Den vælger at præmiere få parametre og har ikke levnet plads til f.eks. nyskabende formidling, eksternt samarbejde, arkæologi og erhvervsrelaterede gevinster som f.eks. kulturturisme. Derfor er vi også glade for, at det lykkedes os at sikre, at puljens sammensætning indgår i den evaluering, der vil ske efter 4 år.

I en tid, hvor digitale medier og kunstig intelligens præger vores virkelighed, har vi mere end nogen sinde brug for steder, hvor vi kan mødes om den faktuelle delte historie. Museerne er fundamentet for vores forståelse af, hvem vi er, og de skal være tilgængelige for alle, uanset postnummer. Reformen sikrer, at ingen børn eller unge vokser op uden adgang til en fælles kulturarv. Som konservative har det været vigtigt for os, at familierne får plads i reformen. Den reform er en styrkelse af museernes rolle som kulturens fyrtårn, og den giver museerne langt mere handlerum for innovation og nytænkning. Reformen sikrer en balanceret udvikling, hvor vi både værner om traditioner og ruster os til fremtiden. Det er vigtigt, at vi står sammen om at sikre, at vores museer fortsat er kilden til inspiration, viden og fællesskab for alle danskere og for generationerne, der kommer.

Det Konservative Folkeparti er rigtig glade for at være med i aftalen om en ny museumslov og bakker naturligvis op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste. Det er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Tak, formand. Det er jo ikke så tit, at en så omfattende ros og selvros ligefrem samler Folketinget, men jeg kan tilslutte mig den, for logikken i finansieringen af de statsanerkendte museer har i mange år været totalt og aldeles fraværende. Det har været et miskmask af tilfældigheder, gamle studehandler og uigennemskuelige levn fra nedlæggelsen af amterne i 2007. Dertil kom så, som det har været nævnt, løbende politisk lobbyarbejde over for Folketingets politikere, som sikrede snart det ene, snart det andet museum en berettiget eller uberettiget økonomisk fordel frem for andre.

Det gør den her reform op med. Den forsøger at indføre en logik i fordelingen af midler, og den erstatter politisk lobbyarbejde med objektive og gennemskuelige søgekriterier – de kan diskuteres, men objektive og gennemskuelige søgekriterier – og så et uafhængigt museumsnævn, som bygger på faglige principper. Det kan simpelt hen ikke roses nok.

Alligevel har der selvfølgelig været rejst mange indvendinger mod indplaceringerne. Hvorfor er mit museum, hvorfor er vores museum ikke placeret højere? Hvorfor får det ikke flere penge? Og jeg vil ærligt sige, at jeg forstår mange af indvendingerne. Der er mange af indvendingerne, hvor jeg tænker lidt det samme. Hvorfor er det lige placeret der, hvorfor er det ikke placeret et andet sted? Men jeg vil også sige, at det jo lige præcis er derfor, at vi har lavet et uafhængigt museumsnævn, der kan rette op på de ting i de kommende år.

Til gengæld vil det være helt håbløst at begynde at diskutere det nu. Vi har holdt os langt væk fra indplaceringerne af museerne i forhold til økonomisk støtte, og begynder vi at rykke om på det nu, åbner vi Pandoras æske. Jeg håber, at alle partier og ikke bare alle partier, men også alle folketingsmedlemmer er enige i det, og at man, når museerne kommer og klager deres nød, også selv om det ligger i valgkredsen, så siger: Vi forstår godt dit synspunkt, vi forstår godt jeres synspunkt. Kom igen til det nye uafhængige museumsnævn, for det vil være værre, hvis vi genindfører politiske studehandler, og det vil ingen få noget ud af.

Så det håber jeg vi alle er enige om at sige klart og tydeligt, også til vores eget bagland.

Så er der et problem. Staten giver flere penge med den her reform. Det er godt, men så er der kommuner, der skærer ned. Nogle skærer direkte ned ved at begrænse støtten, andre skærer ned ved at fjerne fripladser, og det var jo ikke meningen. Meningen var jo at styrke museumsverdenen, ikke at flytte om på fordelingen mellem stat og kommuner. Jeg ved jo, at ministeren er opmærksom på problemet. Jeg ved, at ministeren har udsendt et hyrdebrev til kommunerne om at passe på, men jeg synes, vi skal være enige om at følge den udvikling meget nøje og gribe ind, hvis det bliver for omfattende.

Det skal vi også gøre på et andet område. I aftaleteksten er der et afsnit, der hedder: Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og aftalekredsen forventer, at de statsanerkendte museers bestyrelser sikrer, at museumsdriften foregår i respekt for dette.

Ja, altså, det er jo næsten en selvfølge; det manglede bare. Det fremgår ikke af selve lovforslaget. Det er ikke nævnt nogen steder i lovforslaget. Det forstår jeg godt, for hvordan skriver man det ind i lovform? Men det gør jo ikke denne del af aftalen mindre vigtig. Derfor forventer jeg også, at det er et område, som både ministeren, ministeriet og forligskredsen løbende vil holde øje med og følge op på, hvis det bliver nødvendigt. Det vil jeg for en god ordens skyld bede ministeren bekræfte her i dag.

Men alt i alt er der altså tale om en god reform. Jeg vil også sige tak til alle, som har bidraget, for det baner vejen for, at befolkningen i Danmark fremover vil få adgang til endnu bedre, endnu mere lærerige og endnu mere spændende museer. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg kigger rundt, men jeg kan ikke se flere ordførere, så vi går til hr. Jeppe Søe, uden for grupperne. Velkommen.

Tak for det. Jeg er jo ordfører for det hele. Der er sagt meget godt, og jeg vil da også herfra sige tillykke med den lille ny, ad to omgange. Det her er jo præcis noget af det, som vi i Moderaterne i virkeligheden kæmpede for i sin tid. Vi ville gerne skaffe en ekstra milliard til kulturen. Det var hr. Jon Stephensen og hr. Peter Aalbæk, der kom med de tanker. Det her er et vigtigt område at styrke, men vi skal passe på, og vi skal holde øje.

»Vil selv du fatte/Dit væsens rod,/Skøn på de skatte,/De efterlod!«

Det synger vi, og vi synger det jo, fordi vi ved, at det er vigtigt at kunne kigge på alt det, der var engang, for at forstå det, vi har i dag, og måske også for at lade være med at lave samme fejl i fremtiden. Lige præcis det med at lade være med at lave de samme fejl i fremtiden synes jeg her er vigtigt. Kultur er en levende organisme, en meget levende organisme. Det er lidt ligesom ude i naturen, nemlig at hvis man piller et sted, vil man lige pludselig opleve, at der er noget i fjorden, der ikke er der mere. Der skal vi passe på, at det ikke også sker her.

Vi bliver nødt til at følge op på kategoriseringen, i forhold til at det, hvilket fru Katrine Daugaard også sagde, sker på et oplyst grundlag, og at der er en gennemsigtighed i det her; det er et nøgleord. Vi har allerede i Kulturudvalget haft deputationer inde af folk fra museer, som ikke kan forstå, hvor de ligger i forhold til deres kategorisering, altså de kan ikke forstå deres kategorisering. Vi har også undret os en lillebitte smule, men det er ikke noget, der skal ligge politisk. Det skal ligge derude. Det er bare vigtigt for os her i Tinget, at vi hele tiden holder øje med, om det nævn, vi nu sætter til det, gør det rigtigt. Vi har set forskellige andre ting. Jeg skal ikke nævne Radio- og tv-nævnet, men nu har jeg gjort det.

Vi skal også lytte bedre. Der er herinde sådan en tendens til, at vi, når der kommer nogen, som siger, de har et problem, så siger, at det jo bare er, fordi de har fået mindre, og så vil vi ikke lytte til dem, selv om det, de kommer med, ikke handler om økonomi. Vi har siddet i Kulturudvalget og lyttet til nogle, som siger: Ja, vi har fået mere, men vi er stadig væk bekymrede. Hvad er det, de er bekymret for? Jeg kan sådan set godt forstå det, de er bekymret for.

Måske er vi på sigt ved at ændre museumskulturen derude. Ved at lave nogle kriterier har vi jo netop ikke, kan man sige, armslængde. Vi siger, hvad vi gerne vil have. Den udfordring, der kan ligge her, er jo, at nogle, der måske får 2-3 mio. kr. mere i år, vil gå ud og bruge de penge på at ansætte folk til at leve op til vores kriterier. De vil begynde at ansætte journalister til at lave bedre kommunikation og meget andet, og måske vil de glemme lige præcis det, som museet også er, nemlig det, der foregår indenfor, det, der hænger på væggene, og det, der står på gulvet, f.eks. skulpturer og lignende.

Så vi skal fokusere på og holde øje med, om det her ændrer museumskulturen. Det håber jeg at partierne bag det her vil gøre. Museer skal være bredt forankrede og forskellige. Det er op til partierne her at tage ansvar, også efter et valg, i forhold til at kigge på, om den her museumsreform har tilført nogle nye penge. Det har den, men har den også ændret museerne til noget andet end det farverige museumslandskab, vi har i dag? Har den i virkeligheden ensrettet museerne efter de kriterier, så det dermed mere er blevet en erhvervsstøtte end en museumsstøtte? Det her er jo netop ikke erhvervsstøtte. Det er en museumsreform, der gerne skulle sikre, at museerne udvikler sig og gør det i frihed. Så hold øje med nævnet.

Men herfra vil jeg også sige tillykke med den lille ny og tillykke til de museer, der har fået mere. Det er også fint med et museumsnævn, som man kan gå til. Der vil jeg så herfra sige til dem, som har været inde at klage sig, at der faktisk er nogen, som I skal gå til, og det er ikke politikere. Det er ikke nogen, der har stillet op i jeres kreds. Det er ikke op til dem. Det er op til det museumsnævn af folk, der ved noget, og det er folk, I kan tale med på jeres sprog, det fagsprog, som hører til i museumsverdenen. Så jeg vil sige tillykke herfra.

Tak til hr. Jeppe Søe. Så går vi til kulturministeren.

Tak for det, formand, og tak til jer alle sammen for jeres bemærkninger. For mig var den 16. maj i år en helt særlig dag. Flere af jer kan også huske den. Vi præsenterede sammen den første reform af de danske museer i umindelige tider. Jeg vil gerne takke alle Folketingets partier for opbakningen, for samarbejdet og også for, at svære forhandlinger, hvor vi, synes jeg, flere gange stødte på problemer, vi var nødt til at bruge god tid på at løse, blev håndteret på en både kreativ, men også ordentlig måde.

Når jeg lytter til de bemærkninger, de enkelte partiers repræsentanter er kommet med, så står det mig også klart, at det her også er det stof, som et godt kompromis, der forhåbentlig bliver langtidsholdbart, er gjort af. For jeg kan høre, at alle kan genkende noget, de synes er vigtigt, i den aftale, vi sammen har indgået. Det er jeg glad for.

Da jeg til min egen overraskelse blev udnævnt til kulturminister i sin tid, og det er jeg blevet meget glad for efterfølgende, blev jeg spurgt af alle, der interesserede sig for området: Kommer der så en museumreform? Og måske en kende overmodigt fik jeg svaret, at det da var regeringens ambition, uden helt at være klar over, hvad den ambition egentlig betød af besværligheder. Det tør jeg godt sige her fra talerstolen, for det har virkelig ikke været nemt. Altså, antallet af dygtige mennesker ude i Museumsdanmark og deres viden overstiger langt den viden, jeg har haft om området, før vi gik i gang.

Derfor har processen for mig også været en læring, men også et arbejde, hvor vi har forsøgt fra start af at inddrage dem, der ved mere end os selv. For sådan tror jeg på man laver god politik, altså når man starter med at spørge dem, det i virkeligheden handler om: Hvad består udfordringsbilledet af, og hvad forestiller I jer gode løsninger kunne være? Til det har vi i fællesskab nedsat et ekspertudvalg, der er kommet med forskellige løsninger. Nogle af dem har fundet vej ind i reformen; mange af dem har ikke, men det har været et godt vidensgrundlag, vi i fællesskab har stået på.

Jeg er meget stolt af, at det er lykkedes os i fællesskab at blive enige om en række objektive kriterier, der klart definerer og stipulerer, hvordan man i fremtiden finansierer vores museer. Grundtilskuddet for alle de mindste museer i landet bliver løftet. Den generelle økonomi bliver løftet med 75 mio. kr. fra finanslovspenge. Vi har så også valgt i fællesskab at afsætte midler fra udlodningsreserverne hvert eneste år til at styrke det her arbejde. Det er den største generationsinvestering i vores fælles museer, Folketinget har vedtaget i nyere tid.

Så er der en række bekymringspunkter. Dem deler jeg også selv. Vi har jo skubbet vurderingen af det enkelte museums samling og placering væk, og det tror jeg er fornuftigt. Flere ordførere heroppe påpegede, at man tidligere har været udsat for et system, hvor de, der har været dygtigst til lobbye, eller de museer, der har ligget i en enkelt valgkreds og dermed haft bedre adgang til politikere end andre, har fået en større økonomi med sig hjem, og det er sådan set rigtigt. Kombineret med de gamle amtstilskud har det system, den her lovgivning heldigvis erstatter, været meget uigennemsigtigt.

Nu ved alle, at de på baggrund af en række objektive kritererier, som Christiansborg ikke behandler, men som et professionelt museumsnævn har ansvaret for, bliver indplaceret. På baggrund af hvor mange besøgende, hvor mange børn og unge, hvor mange indtægter de genererer, og hvor meget forskning man laver, får man så til tildelt støtte. En lille smule er politisk prioriteret, for vi ønsker et Danmark i nogenlunde fornuftig balance, hvor der er museer i hele landet. Det er jeg stolt af.

Det har ikke været nemt. Der har været mange modeller på bordet, og dem af jer, der har været med i forhandlingerne – det har I alle sammen – har også kunnet huske de her fuldstændig umulige regnearkskombinationer, hvor man kunne se, hvordan de forskellige grafer ændrede sig, afhængigt af hvilken decimal man rykkede på regnearket. Det er sådan noget, man muligvis nyder, når man er studerende på handelshøjskolen, men det er jo ikke noget, der nødvendigvis genererer en stor entusiasme i forhandlingslokalet, snarere større forvirring. Men det lykkedes; det lykkedes langt om længe, og det skyldes vores fælles indsats.

Så er der museer, der har ringet og skrevet, at de har udfordringer med at forstå, hvorfor de er indplaceret på trin to i stedet for trin tre. Der har vi jo sikret, at Museumsnævnet allerede går i gang med arbejdet fra 2025. Taber man penge i den nye proces, som jo i øvrigt bliver implementeret lempeligt – det vil sige, at over 4 år implementerer vi reformen, og dem, der vinder, vinder hurtigt, og dem, der taber, taber nænsomt – så kan man, hvis man har tabt midler, indklage sin sag for Museumsnævnet med det samme. Hvis man er en af de store vindere, må man altså vente på, at dem, der har tabt, er færdigbehandlet.

Herfra blander Christiansborg sig så udenom, og det skaber dynamikken og udviklingen i modellen, altså netop at et Museumsnævn bestående af repræsentanter, der ved, hvad de taler om og ikke har politiske hensyn, vurderer det enkelte museum år for år. Dermed vil pengene tilflyde dem, der gør det bedst, hvis samlinger udvikler sig, som tiltrækker børn og unge, danskere og turister, og som også formår at dele den viden, som museerne genererer.

Jeg var ikke det samme menneske, hvis ikke jeg af mine forældre var blevet taget med på alverdens museer som barn. Jeg kan da huske, første gang jeg blev introduceret til Jagt- og Skovbrugsmuseet på det gamle nedlagte slot oppe i Hørsholm. Der syntes jeg, at kakaoautomaten var det mest interessante. Sådan var det også, da jeg kom på Nationalmuseet, men da jeg så blev lidt ældre, gik det op for mig, at der faktisk også var interessante ting at se og opleve. Og kombineret med min mors højtlæsning hjemme i stuen og det, min far kunne fortælle om sit håndværks udvikling, når vi gik på museum og så gamle potteskår, har det – og det lyder måske kedeligt – for mig faktisk givet et grundlag for yderligere interesse og måske en lille smule dannelse.

Den gave synes jeg vi hver især skal give videre til nye generationer af danskere, og det håber jeg af hele mit hjerte at den her museumsreform er med til. For det er den første aftale, jeg har stået fadder til sammen med jer, og som inkluderer næsten alle mandater i Folketinget. Det vil jeg tillade mig i dag, ovenikøbet med tilhørere oppe på tilhørerpladserne, at være en lille smule stolt over. Tak, formand.

Tak til kulturministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet ... Hov, så skete der noget. (Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt): Uh, der er vist tale om en forglemmelse fra min side).

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Kulturministeren ved, hvad han har glemt, så det behøver jeg ikke at nævne her. Men der er også en anden ting, og det er spørgsmålet om det der med kommunerne: Hvor stort et problem vurderer kulturministeren det er på nuværende tidspunkt?

For jeg synes godt, at vi kan bruge den her debat til at sende et signal til kommunerne. For det er en fælles ambition at give museerne bedre vilkår; det er ikke en fælles ambition, at det bare skal køre videre, som det var før, hvor vi putter penge i og der er andre, der sparer dem, vel? Så det kan vi jo også benytte lejligheden til, når ministeren nu alligevel har ordet til at svare på det andet.

Kulturministeren.

Jeg vil gerne bekræfte over for hr. Søren Søndergaard, at det, vi har skrevet i aftalen, naturligvis ikke kun er i ånd, men også noget, ministeriet kommer til at følge med i konkret. Det gælder løn- og arbejdsvilkår og alle de andre elementer, aftalen består af.

Særlig har jeg noteret mig, at den nye borgmester i Aalborg i sin budgetlægning har valgt at fratage flere af kommunens museer ikke uanselige midler. Det synes jeg er et stort problem, særlig fordi vi jo i museumsreformen har forudsat, at det er en styrkelse af museumslandskabet og ikke en udskiftning af statslige penge mod færre kommunale.

Derfor deler jeg bekymringen. Heldigvis har vi også bygget ind, at i det omfang, et museum taber indtægter, vil det også tabe et statsligt tilskud. Hvordan det udvikler sig, følger vi med i, og vi har jo skrevet i aftalen, at vi inden for en meget kort årrække kommer til at evaluere det.

Selv har jeg da til sinds at have den holdning eller i hvert fald forfølge den holdning, at i det omfang, en del af landets kommuner ikke prioriterer det, så kunne det også være, at staten skulle vælge at prioritere i hvert fald sine politiske tilskudsmidler et sted, hvor man føler, at de bliver taget bedre imod, end tilfældet er i enkelte af de kommuner, der har valgt at gå en anden vej.

Så kan jeg takke kulturministeren for anden gang.

Nu er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.