Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Ændring af regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fru Astrid Krag fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. I Socialdemokratiet arbejder vi for et sammenhængende Danmark, hvor demokratiske værdier og vores fælles regler gælder alle steder i landet. Derfor kan vi ikke acceptere parallelsamfund, hvor andre værdier og regler hersker.

Som en del af parallelsamfundsaftalen blev der indført regler i dagtilbudsloven om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatoriske læringstilbud på dagtilbudsområdet. Formålet var og er at sikre, at børn fra udsatte boligområder i højere grad bliver optaget i daginstitutioner, hvor der er børn og også pædagoger fra andre miljøer end deres egne, og som understøtter udviklingen af deres sprog.

Det var rigtig med gode intentioner, at et flertal herinde vedtog reglerne, men vi må også sige, at i mødet med virkeligheden har der vist sig nogle utilsigtede uhensigtsmæssigheder i forhold til vores ambition om at omdanne udsatte boligområder til gode bydele med en mere blandet beboersammensætning. Det vil vi rette op på med lovforslaget her ved at justere reglerne på dagtilbudsområdet, så de i højere grad medvirker til at bekæmpe parallelsamfund.

Der er konkret to ændringer i lovforslaget. Med den første foreslår regeringen at ændre reglen om, at der maksimalt må være 30 pct. årligt optag af børn fra udsatte boligområder i en daginstitution. Regeringen vil give kommunerne mulighed for at beslutte, at børn med bopæl i udsatte boligområder ikke skal indgå i loftet på de 30 pct., hvis mor og far er i beskæftigelse eller under uddannelse. På den måde får kommunerne mulighed for at inddrage andre faktorer end bopæl ved fordelingen af dagtilbudspladser.

Forslaget giver forældre, der er i beskæftigelse og under uddannelse, bedre mulighed for at få plads i en daginstitution tæt på deres hjem, også selv om de bor i et udsat boligområde. Det kan gøre det mere attraktivt for ressourcestærke familier at flytte ind i et udsat boligområde, og på den måde kan forslaget her forhåbentlig også bidrage til at skabe en mere blandet beboersammensætning i de udsatte boligområder. Ja, jeg tænker faktisk – uden at have været i forhandlingslokalet, dengang vi lavede reglerne – at det her er fuldstændig i tråd med intentionen i den oprindelige aftale, hvor man netop gerne ville have ressourcestærke mennesker ind, så man får ændret beboersammensætningen i de her områder. Så det er i virkeligheden meget tæt på at være en konsekvensrettelse, tænker jeg. Jeg er i hvert fald glad for, at vi lægger op til at lave den her ændring nu.

Jeg er også glad for det andet forslag i lovforslaget, hvor regeringen ønsker at give kommunerne mulighed for at fortsætte parallelsamfundsindsatsen på dagtilbudsområdet, selv om et boligområde ikke længere er på listen over udsatte boligområder, fordi det har løftet sig. For selv om et boligområde ikke længere er på listen over udsatte boligområder, er det jo ikke sådan, at alting ændrer sig over natten. De børn, der bor og vokser op i området, vil ofte stadig være udfordret i de efterfølgende år – det kan være sprogligt eller på anden vis. Derfor foreslår vi at ændre reglerne nu, så kommunerne får muligheden for at anvende reglerne, i op til 3 år efter at et boligområde er fjernet fra listen. Det er godt for børnene, at den mulighed kommer.

Det er egentlig det, der står på bundlinjen for os i Socialdemokratiet: Børn skal have lige muligheder, uanset hvor de vokser op. Vi tror på, at det er grundlæggende både sundt og vigtigt, at børn møder andre børn og voksne, som ikke ligner dem selv og deres forældre, og at alle børn bliver introduceret til det danske sprog og danske værdier, og derfor støtter vi også fra socialdemokratisk side varmt op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I Det Konservative Folkeparti er vi meget bekymret for det her lovforslag, og det er vi, fordi det, som ordføreren var inde på, var en bred aftale, der blev lavet tilbage i 2018, og tilsigtet jo var 22 initiativer om at få gjort noget ved parallelsamfundene. I den by, hvor jeg selv kommer fra i Helsingør Kommune, har vi jo desværre stadig også store grupperinger af borgere, som bor sammen – ja, vi kom jo faktisk på ghettolisten for mange år siden. Det har vi efterhånden fået lidt styr på, men nu siger ordføreren, at det er utilsigtet og en konsekvensrettelse. Altså, gør det slet ikke indtryk, når Kommunernes Landsforening, BUPL, FOLA og Børne- og Kulturchefforeningen råber vagt i gevær om, at det her faktisk vil få det til at gå i den modsatte retning, altså at det netop lige præcis ikke kommer til at få den tilsigtede virkning, som er regeringens hensigt med det her lovforslag?

Ordføreren.

For det første synes jeg egentlig, ordførerens indledning på spørgsmålet viser, hvorfor det er meget godt, at vi giver mulighed for, at man fra lokal side, hvor man kender sine boligområder bedst, kan fortsætte med at bruge nogle af de her værktøjer fra aftalen, også efter et område er kommet af den her liste. For man kan have viden om, at i det her område er der altså stadig børn, der har brug for f.eks. at blive introduceret til det danske sprog, så man fortsætter med obligatoriske læringstilbud, selv om området er taget af listen.

For det andet vil jeg sige, at når jeg siger, at det er en konsekvensrettelse, er det jo, fordi noget af det, der virker nogle steder, er at have mulighed for at sige, at det i forhold til ressourcestærke mennesker, som er i arbejde – mor og far er i arbejde – er en måde at få ændret beboersammensætningen i et område på, at de kan flytte ind. Hvis de så ikke kan have deres børn i det dagtilbud, modvirker det jo den hensigt. Så medmindre det er, fordi man er imod, at ressourcestærke mennesker flytter ind i et område, der har brug for en ændret beboersammensætning, så har jeg svært ved at forstå, at man kan være imod, at de også må have mulighed for at have deres unger gående i det lokale dagtilbud.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

De hegnspæle, vi netop satte op dengang, løber man jo nu fra i regeringen, og det er det, der bekymrer mig. For vi ser jo stadig, at der er store udfordringer; det er det, vi gør. Tag f.eks. Høje-Taastrup og Taastrup, som har store udfordringer med de her problemer, og som også råber vagt i gevær. Så jeg kan simpelt hen ikke se, at man med det her lovforslag kommer til at få den tilsigtede virkning, som er regeringens hensigt, og som regeringen ønsker. Tværtimod er jeg meget nervøs for, at vi ikke får integreret folk på den måde, som vi i hvert fald ønsker det i Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Vi må måske få det uddybet i udvalgsbehandlingen, for det her er jo ikke en opløsning af hele parallelsamfundsaftalen. Det er jo sådan set to greb, som man godt kunne mene trækker i en strammere retning, altså at man kan blive ved med at bruge nogle af de hårde regler fra den aftale, også 3 år efter et boligområde er røget af listen. Det kan man ikke i dag. Det er jo skrappere værktøjer, man får mulighed for at bruge, og tilsvarende øger det, at ressourcestærke forældre, som er i arbejde eller under uddannelse, kan have deres børn i et lokalt dagtilbud, jo sandsynligheden for, at de børn, der går der, møder nogen, der altså har en mor og far, der står op og går på arbejde hver dag og taler dansk.

Så umiddelbart forstår jeg ikke, hvad det er, der bekymrer den konservative ordfører, men det skal vi selvfølgelig gerne forholde os til i udvalgsbehandlingen. Det her trækker, synes jeg, i den rigtige retning, i forhold til at vi skal være optaget af, at de her børn altså skal have de samme muligheder som børn med en dansk forældrebaggrund.

Tak. Den næste spørger er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg deler sådan set bekymringerne, som den konservative ordfører også taler om. Det er sådan set, fordi det lyder på Socialdemokratiets ordfører, som om man går ud fra, at man er ressourcestærk og velintegreret, hvis man har et arbejde. Og der er jeg altså bare nødt til at sige, at det er der simpelt hen for mange eksempler der taler imod, til, at man stadig væk kan tro på det i Socialdemokratiet. Altså, det undrer mig ekstremt meget.

Da man lavede den her aftale i sin tid – og der kan man mene en masse ting – var det jo grundlæggende set almennyttige boligområder med dejlige lejligheder til en lav husleje tiltænkt enlige mødre og folkepensionister osv. Og desværre er de jo mange steder endt som sådan nogle ghettoområder, fordi man har proppet alt for mange ind, der aldrig burde have været her. Det er så, hvad det er. Men det her med, at man automatisk går ud fra, at fordi man er i arbejde, så er man velintegreret, og så er man ressourcestærk, undrer det mig meget at man fra Socialdemokratiets side mener i år 2024. Det må jeg indrømme.

Ordføreren.

Det er jo en større diskussion, der har fyldt meget i mange debatter. Og jeg synes sådan set, det er en helt rigtig erkendelse at sige, at det, at man har arbejde, ikke nødvendigvis i sig selv er udtryk for, at man har taget danske frihedsværdier og holdninger til ligestilling og børns selvstændige retsstilling til sig.

Jeg vil også sige, at det, vi giver mulighed for her, er, at man kan anvende de regler, ligesom der er mulighed for, at man kan anvende regler om det, der hedder fleksibel udlejning, eller hvad man nu kalder det, rundtomkring, hvor de mennesker, der står op og går på arbejde, kan forsørge sig selv, eller er i uddannelse, og det er både mor og far, der gælder her. Hvis man flytter ind i området – og det vil man jo nogle gange gøre med en forlomme, fordi det er en del af de tiltag, man har for at rette op på en skæv beboersammensætning i nogle af de her områder – så er det underligt, hvis det skal trække den modsatte vej, at man ikke kan få sine børn i det lokale dagtilbud. Det er jo den lille detalje og det hjørne, vi kigger på her.

Den større diskussion, som er en meget større både integrationsmæssig og værdimæssig diskussion, tager jeg meget gerne, og der har fru Mette Thiesen hørt det socialdemokratiske standpunkt helt rigtigt.

Tak til ordføreren, fru Astrid Krag. Nej, undskyld. Nu har fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti trykket sig ind. Værsgo.

Det varierer lidt fra formand til formand, om man skal huske det. Beklager meget, formand, jeg skulle selvfølgelig have trykket mig ind med det samme til en anden kort bemærkning.

Det er jo hele præmissen om, at man automatisk er ressourcestærk, fordi man har et arbejde. Jeg ved ikke hvilket arbejde. Er det også, at man arbejder nede i fætters pizzabar eller i den lokale kiosk? Altså, hvad er det for nogle jobs, hvor man mener man er ressourcestærk og ikke en del af den her målrettede indsats i forhold til ghettoområderne? Der er jeg bare ikke enig med ordføreren. Og det er jo ikke bare begge forældre; det er jo også, hvis der er én forælder, altså den forælder, der har bopælen, som f.eks. er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Der kan man altså godt være meget lidt integreret, så det undrer mig bare, at man fra Socialdemokratiet mener at det her er en forbedring.

Tak til spørgeren. Så er det ordføreren.

Når vi kigger på de her boligområder, er der jo nogle trælse statistikker, der gør sig gældende, og en af dem er, at der er markant flere uden for arbejdsmarkedet end i samfundet generelt. Og derfor er et af de greb, man har brugt rundtomkring, jo at lave forlommer i boliganvisning, så mennesker, som er i beskæftigelse, kommer ind i områderne og er med til at ændre den beboersammensætning og gøre, at boligområderne minder mere om Danmark, som Danmark er generelt. Det synes jeg jo er rigtig positivt.

Jeg synes også, det er klogt, at det, vi gør her, er at give kommunerne mulighed for at beslutte, at den 30-procentsregel ikke gælder i dagtilbud. For som begge ordførerne har kredset om, er de her områder jo ikke ens, og det er heller ikke de samme indsatser, man har for at ændre den skæve beboersammensætning i de forskellige områder. Og det vil nok være de politikere, der er tættest på, der kender dem bedst.

Tak til ordføreren. Jeg kan se, at der ikke er flere spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. I Venstre er det en mærkesag, at vi bekæmper parallelsamfund. Jeg tror, det var den sidste ordfører, der sagde, at hun ikke var med i lokalet, da man besluttede det her tilbage i 2018, men det kan jeg så hilse og sige jeg var. Det var nemlig sådan, at vi tilbage i VLAK-regeringen jo lavede en række aftaler mod parallelsamfund, og det var som sagt tilbage i 2018. Herunder lavede vi en aftale på daginstitutionsområdet. Vi sikrede, at maksimalt 30 pct. af børnene i en daginstitution måtte komme fra udsatte boligområder, og vi sikrede også, at børn fra udsatte boligområder, og som ikke går i dagtilbud, som 1-årige skal gå i et obligatorisk læringstilbud på minimum 25 timer om ugen. Formålet var, at vi gerne vil sikre, at børn i udsatte boligområder får en bedre start på livet, hvor de møder børn og voksne med andre baggrunde end dem, de møder derhjemme, at de lærer om de danske normer og de danske værdier, og at de udvikler det danske sprog. Det skal være med til at sikre, at alle børn, uanset hvor de vokser op, bliver en del af det danske samfund.

Jeg kan huske, at der, dengang vi fik synliggjort, at der desværre var børn, der ikke sprogligt var på niveau med deres jævnaldrende venner, når de startede i skolen, var tal, der viste, at man risikerede, at det simpelt hen ville forfølge dem mere eller mindre resten af livet. 30-procentsloftet skal modvirke, at børn fra udsatte boligområder samles i få institutioner, hvor børnene i begrænset omfang møder dansktalende børn og for den sags skyld også danske traditioner. Men vi må også se, at reglerne i dag nogle steder gør det mindre attraktivt for familierne at flytte til et udsat boligområde, og det gør det svært at sikre en bedre blandet beboersammensætning i området, og derfor foreslår vi med lovforslaget her, at vi ændrer reglerne, så kommunerne får mulighed for at beslutte, at børn med forældre i beskæftigelse eller uddannelse ikke tæller med i 30-procentsloftet. Det gør det mere attraktivt for familier med forældre, der enten er i arbejde eller er under uddannelse, at bosætte sig i udsatte boligområder, og formålet med at sikre en mere varieret beboersammensætning i disse områder er rigtig vigtigt. På denne måde sikrer vi også, at der bliver en mere mangfoldig børnegruppe.

Samtidig vil vi også give kommunerne mulighed for at fortsætte med 30-procentsreglen, som jeg kalder den her, også efter man egentlig er kommet af listen som et udsat boligområde i op til 3 år. Det mener jeg helt klart også giver god mening, for vi ved godt, at tingene ikke nødvendigvis er løst i løbet af nul komma niks, og derfor kan det sagtens være en god idé for nogle kommuner at sige, at vi fastholder det her i yderligere nogle år.

Så med dette lovforslag lægger vi vægt på børns trivsel og læring, og at vi for den sags skyld sikrer, at alle børn kommer med i fællesskabet, og derfor bakker vi op om lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken, og den næste, vi byder velkommen til, er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo rigtigt nok, som der er blevet sagt her fra talerstolen, nemlig at det her jo sin tid var en bred aftale, der blev indgået i 2018. Det gjorde man jo netop for at sikre en bedre fordeling af børn i daginstitutioner, sådan at der højst kunne optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner. Målet var jo netop, at der skulle være bedre mulighed for at udvikle det enkelte barns danske sprog, trivsel og generelle læringsparathed.

Loven om en bedre fordeling blev vedtaget i Folketinget den 13. december 2018. Lovændringerne trådte i kraft den 1. januar 2019, og kommuner og daginstitutioner blev forpligtet til at leve op til lovens krav fra den 1. januar 2020. Det er så den lov, man her, 4 år efter den er trådt i kraft, vil ændre på.

Det her lovforslag, som er fremsat af børne- og undervisningsministeren har til hensigt at ændre dagtilbudsloven med fokus på børn, der bor i udsatte boligområder, og lovforslaget har til formål at ændre i parallelsamfundsreglen på dagtilbudsområdet, som i dag fastsætter, at højst 30 pct. af børnene i en daginstitution må komme fra et udsat boligområde.

Det foreslås så, at dagtilbudsloven ændres, så børn, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal medregnes i reglen om de 30 pct. Det er så en beslutning, der træffes af kommunalbestyrelsen, og det vil så betyde, at børn i udsatte boligområder kan optages i en daginstitution i samme område, selv om det vil medføre, at procenten af børn fra udsatte boligområder overstiger 30 pct. Det foreslås ligeledes, at det er muligt at bruge reglerne om fordeling af børn i daginstitutioner, i op til 3 år efter et boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder.

Vi er i Danmarksdemokraterne bekymrede, ligesom Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er. Vi mener ikke, at vi kan bakke op om den her lempelse af parallelsamfundsområdet. Det er positivt, at beboere i udsatte boligområder får en uddannelse og kommer i beskæftigelse, men det ændrer jo ikke på, at beboersammensætningen er skæv, og det ændrer jo heller ikke på – man har også haft debatten her i Folketingssalen – at selv om man har et arbejde eller selv om man er i gang med en uddannelse, så også har taget den danske kultur til sig og Danmark til sig. Den diskussion har vi jo haft mange gange. Det her forslag åbner op for, at for stor en andel af børn fra udsatte boligområder risikerer ikke at lære nok dansk.

Derudover kan vi heller ikke støtte op om, at regeringens forslag om at anvende reglerne for fordeling af børn i daginstitutioner gælder, 3 år efter at et boligområde er fjernet fra listen over udsatte boligområder, netop fordi vi er bekymrede over det her forslag. Det er en lempelse af udlændingepolitikken, og det løser ikke den udfordring, der er med at skabe en bredere beboersammensætning i udsatte boligområder. Jeg står også her med de 22 initiativer, man i sin tid vedtog, som fru Anni Matthiesen også var inde på, og det gjorde man jo, fordi man ville sætte ind og gå håndfast til værks mod parallelsamfund. Så i Danmarksdemokraterne kan vi ikke støtte op om det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Der er ingen spørgsmål, og vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg har fået æren af at vikariere for vores børneordfører, der, som man jo kan se, er travlt optaget andetsteds. Så jeg læser en tale højt her. I SF mener vi, at det er vigtigt og har værdi, at vi har blandede boligområder. Når der er mange børn fra et udsat boligområde i en daginstitution, ved vi at det kan have konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling og for deres videre muligheder for at begå sig i livet. Derfor var vi også med i aftalen tilbage i 2018.

Siden viste det sig, at 30-procentsreglen var svær for kommunerne at leve op til og var for rigid, f.eks. når ressourcestærke familier flyttede dertil og talte med som beboere i det udsatte boligområde og derfor ikke kunne få deres børn i den lokale daginstitution. Bl.a. derfor var det vigtigt med muligheden for dispensation. I SF mente vi, at vi skulle fastholde muligheden for dispensation, men det blev desværre afskaffet. Dette var, på trods af at kommunerne gentagne gange har påpeget, at loven modarbejder den grundlæggende intention bag loven og medfører væsentlige udfordringer med at omdanne boligområderne i kommunerne.

Nu er regeringen så klar til at bryde lidt op i reglerne, så børn af forældre i uddannelse eller job ikke tæller med i de 30 pct. i daginstitutionerne. Det er godt, fordi en lempelse af reglerne kan tiltrække mere ressourcestærke familier til de udsatte boligområder. Vi ved nemlig, at det ofte er en vigtig prioritet for småbørnsfamilier, at børnene kan gå i en daginstitution i en rimelig afstand fra hjemmet. I SF undrer det os dog en smule, at det er begge forældre, der skal være i arbejde eller uddannelse, for hvorfor kunne det ikke blot være en af forældrene, som det foreslås i flere af høringssvarene?

SF kan dog godt støtte op om forslaget om, at børn med forældre i enten uddannelse eller arbejde ikke skal tælle med i de 30 pct., fordi det er en forbedring af de nuværende regler. Derudover kan vi også støtte forslaget om, at kommunerne skal have mulighed for at bruge reglerne om fordelingen af børnene i daginstitutioner, i op til tre år efter at et område ikke længere er karakteriseret som et udsat boligområde. Det er nemlig vigtigt, at kommunerne har mulighed for at bygge videre på en positiv udvikling, hvis de vurderer, at det er nødvendigt.

Jeg skal hilse fra Enhedslisten, der bakker op om lempelsen af 30-procentsreglen, men ikke om udvidelsen til, at reglen kan bruges, 3 år efter at et område er karakteriseret som et udsat boligområde. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og nu byder vi velkommen til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Danmark er et for lille land til at rumme parallelsamfund, og når vi taler om vores børn og deres fremtid, står vi med et fælles ansvar: at vi skal sikre, at alle børn får de nødvendige muligheder for at udvikle sig og nå deres potentialer. Baggrunden for aftalen på dagtilbudsområdet var, at vi stod over for en række udfordringer, ved at alt for mange børn startede i skolen uden at kunne tilstrækkeligt dansk. Det betød, at de allerede fra første skoledag var bagud – en afstand, som mange aldrig får indhentet.

Børn lærer ikke kun fra deres forældre og fra pædagoger, de lærer også fra hinanden, og derfor blev der indført en grænse, så højst 30 pct. af børn i en daginstitution kan komme fra et socialt udsat boligområde. Er løsningen perfekt? Nej, langtfra, men det er nødvendigt lige nu for at sikre, at alle børn får en fair start på livet, en start, hvor de ikke allerede er bagud fra begyndelsen. Vores håb er, at der senest i 2030 er gjort op med parallelsamfund, så den her regel ikke længere er nødvendig.

Vi støtter, at der kan være behov for, at den her regel, 30-procentsreglen, har en overgangsperiode, så man, efter at et boligområde er fjernet fra listen, stadig væk kan benytte sig af den. Og som andre ordførere også har været inde på, har man jo ikke, bare fordi man er i uddannelse eller beskæftigelse, taget Danmark til sig. Jeg synes, det er en balancegang, men også en svær balancegang. Det er jo også svært at tiltrække lidt mere ressourcestærke forældre til et område, hvis man ikke kan få sit barn i den nære daginstitution.

Af de her grunde ønsker Liberal Alliance at støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren for Liberal Alliance. Vi byder velkommen til Moderaternes ordfører hr. Henrik Rejnholt Andersen.

Tak for ordet, formand. Jeg skal starte med at sige, at jeg står her i dag som vikar for vores børne- og undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen, der ikke kan være i salen.

L 95, som vi behandler i dag, handler grundlæggende om en effektiv og målrettet indsats mod parallelsamfund. Alt tyder på, at en tidlig indsats for børn i udsatte boligområder er afgørende for deres muligheder i livet. De skal have den bedst mulige start og møde jævnaldrende med forskellige baggrunde og få den sproglige og sociale ballast, der gør dem klar til en fremtid som aktive borgere i vores samfund. Så det er det, det her handler om.

Vi foreslår med L 95 en vigtig justering af 30-procentsreglen, som i dag begrænser antallet af børn fra udsatte boligområder i daginstitutioner. Den ændring giver kommunerne mulighed for at fritage børn, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, fra den opgørelse. Det er en klog og balanceret tilpasning, det synes vi er sund fornuft. For en ting er bopæl, men en anden er, at bopælen ikke altid, fortæller os, hvilke forhold børn i et parallelsamfund lever under. Derfor introduceres der nu også beskæftigelsesstatus Med den ændring bliver det nemmere for familier, hvor forældre arbejder eller uddanner sig at få en daginstitutionsplads tættere på deres bopæl.

Samtidig understøtter vi en mere blandet bopælssammensætning i de udsatte områder, hvilket bidrager til at gøre disse boligområder mere attraktive for ressourcestærke familier. Det er vigtigt at understrege, at denne justering ikke alene handler om at opfylde mål om at nedbryde parallelsamfund inden 2030. Det handler også om at tage hensyn til kommunale forskelle og behov. De udfordringer, som en storbykommune står med, kan være vidt forskellige fra dem, man møder i mindre byer. Derfor er det afgørende, at vi giver kommunerne redskaber til at skræddersy løsninger, der virker lokalt. Det gør vi netop ved at bløde op på reglerne, så de ikke er så rigide og firkantede. I Moderaterne tror vi helt sikker på, at en sådan ændring på sigt kan inspirere flere fra parallelsamfund til at tage del i arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse.

Når vi skaber bedre rammer for familier i beskæftigelse eller i uddannelse, sender vi et stærkt signal om at deltage i samfundet og dermed i første omgang gøre en forskel for sin familie, men også for samfundet. Det er vigtigt at tage individuelt ansvar, og det er vigtigt, at man som forældre sender et positivt signal til sine børn.

Lovforslaget afspejler meget godt vores fælles ambitioner, nemlig et Danmark uden parallelsamfund i 2030; et Danmark, hvor alle børn får mulighed for at blomstre, uanset hvor de kommer fra. Og vi stemmer naturligvis for forslaget. Tak for ordet

Tak til ordføreren for Moderaterne. Fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti er næste på talerstolen.

Tak for det. I 2018 under VLAK-regeringen blev en stor aftale indgået om 22 initiativer, hvis formål var at nedbryde og forebygge parallelsamfund. Initiativerne skulle stoppe en udvikling, hvor nogle borgere ikke møder det almindelige Danmark, og hvor der er stor risiko for en adfærd i strid med de demokratiske og liberale frihedsværdier. Herunder var det vigtigt at give de mange børn i de udsatte boligområder, som lever isoleret fra det danske samfund, en god start på livet. Derfor skulle børn fra udsatte boligområder i daginstitution fra 1-årsalderen, og derfor måtte andelen af børn fra udsatte boligområder fremover ikke være over 30 pct. i de enkelte daginstitutioner.

Der blev sat nogle klare hegnspælene op – nogle vigtige hegnspæle – og det mener vi i Det Konservative Folkeparti at regeringen løber fra i dag, for med lovforslaget L 95 lemper regering på reglerne. Det kan på overfladen virke fornuftigt, men ved nærmere eftersyn afslører det alvorlige konsekvenser for vores samtid, for vores samfund og for fremtidens generationer.

Det Konservative Folkeparti er imod dette forslag. Vi ønsker en stærk og sammenhængende indsats mod parallelsamfund, der sikrer, at alle børn får den bedste start i livet uanset deres baggrund. Dette kræver klare regler og konsekvent handling, og det kræver, at vi lytter til dem, der har hænderne direkte på kogepladen i dagligdagen.

Forslaget om at lempe 30-procentsreglen for børn af forældre bosat i udsatte boligområder, når forældrene er i uddannelse eller i beskæftigelse, er efter vores opfattelse ikke et skridt i den helt rigtige retning. Selvfølgelig er det positivt, at flere forældre kommer i uddannelse og arbejde, men det ændrer ikke på den grundlæggende udfordring, nemlig at børnene har brug for en bedre start og mulighed for at komme i daginstitution, hvor de møder jævnaldrende med forskellige baggrunde.

Derudover kan vi heller ikke støtte regeringens forslag om, at reglerne for fordeling af børn i daginstitutioner skal gælde i 3 år, efter at boligområdet er fjernet fra listen over udsatte boligområder. En sådan forlængelse kan risikere at fastholde status quo frem for at skabe den nødvendige forandring.

Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Der er ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger, så den næste i talerækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. I går cyklede jeg en tur gennem København, og jeg cyklede faktisk også ud igennem store dele af Nørrebro, og mange steder er det jo gamle arbejderkvarterer, der er sat i stand, hyggelige boliger, parker osv. Det er sådan set det, der gør sig gældende på størstedelen af Nørrebro, men også i mange af de her ghettoområder. Det er jo ikke lejlighederne, den er gal med, det er ikke området, den er gal med, det er de mennesker, man har puttet ind i de her lejligheder, den er gal med, og det er derfor, vi står her nu igen og drøfter ghettoproblematikken, altså fordi man i årtier har ført en forfejlet udlændingepolitik, der har gjort, at der er kommet alt for mange hertil, som simpelt hen overhovedet ikke burde være i Danmark.

Så sent som i Danmark har vi set, hvor stor en del af folk fra muslimske lande, som er på førtidspension, og det er lidt nogle af de samme problematikker, der gør sig gældende ude i de her ghettoområder. Det er dejlige områder, dejlige lejligheder til en god husleje, som var tiltænkt førtidspensionister, pensionister, enlige mødre osv., men som nu desværre mange steder i Danmark er overtaget af folk fra Mellemøsten, som ikke kan tilpasse sig Danmark, som ikke taler sproget, og som er overrepræsenteret i alle de forkerte statistikker.

Grunden til, at jeg har en bekymring for det her forslag, er, at man behændigt vælger at lukke øjnene for, at man jo ikke bare de facto er integreret i det danske samfund, fordi man har et arbejde eller en uddannelse, og der er heller ikke sat spørgsmålstegn ved, hvad det er for at arbejde, man i så fald har, og derfor synes jeg, det er et underligt sted, man giver mulighed for at lempe. Jeg synes hellere, at man skulle starte fra den anden ende og så sige: Hvor mange i det her boligområde forsørger overhovedet sig selv, hvor mange af dem taler sproget, hvor mange af dem er i en eller anden grad inden for nogle statistikker, bl.a. over kriminalitet, hvor mange af de her mennesker bør overhovedet være i Danmark? Jeg synes, det er problematisk, at vi igen og igen skal stå her og kigge på sådan nogle lappeløsninger, i stedet for at man bare kigger på, hvad det egentlig er, problemerne udspringer af.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg godt nok bliver ked af det, når jeg ser dejlige boligområder, dejlige gamle arbejderområder, som fuldstændig er overtaget af mennesker, som aldrig nogen sinde har tænkt sig at tilpasse sig Danmark. Så kan man sidde herindefra og skrue lidt på nogle forskellige møtrikker og sige, at så kunne det måske være og det ene og det andet. Nej, integration er et personligt ansvar, og hvis man ikke på nuværende tidspunkt efter så mange år i Danmark har tilpasset sig Danmark kommer man aldrig nogen sinde til det, og så skal man ikke være her.

Så nej, vi har sådan set fuldstændig de samme bekymringer som mange af de andre ordførere i forhold til det her. Jeg synes, det er et dårligt forslag. Lad os i stedet for at lave de her mærkelige små lappeløsninger få ryddet op efter den forfejlede udlændingepolitik, som desværre har været ført i alt, alt for mange år, og hvor Dansk Folkeparti er det eneste parti i Folketinget, som reelt vil rydde op.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører i talerrækken er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Vores demokrati bygger på ligeværd, at vi kender hinanden, og at vi har tillid til hinanden, og det starter jo med, at vi går i børnehave med hinanden, at vi går i skole med hinanden, og at vi går på ungdomsuddannelse med hinanden.

Derfor er vi i Radikale Venstre, når det gælder alle de regler, der blev indført om parallelsamfund, som det eneste med i den del, der handler om at skabe nogle bedre blandede daginstitutioner og skoler. Så har det senere vist sig, at vi måske fik lavet reglerne en lille smule for firkantet. Det har givet rigtig god mening, når nogle kommuner har taget fat i os for at sige: Kan I ikke lige kigge lidt på, at man godt kan se lidt anderledes på det, når nu forældrene er i uddannelse? Jeg synes, det giver god mening, at vi ændrer det her, så jeg kan bare lægge mig helt i slipstrømmen af det, som ordførere før mig har sagt om det. Det vil vi gerne støtte i Radikale Venstre.

Jeg synes i virkeligheden, at det mest tankevækkende med det her lovforslag er, at det er jo så er det, regeringen er kommet med på børneområdet. Derfor tænker jeg, at når jeg nu er enig i det, de andre ordførere sagt, vil jeg gerne bruge anledningen til at sige, at jeg godt kunne tænke mig, at vi i Folketinget fik en rigtig diskussion om vores børnepolitik og om, om vi i Folketinget ikke skulle prioritere børnene noget højere.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik lavet nogle ordentlige normeringer, som ikke bare ser fine ud på papiret, men som faktisk gør, at man kan have små børnegrupper hele dagen i vores vuggestuer og børnehaver. Jeg vil gerne have, at vi får en pædagogandel, som betyder, at mindst tre ud af fire af de voksne, der arbejder i vores vuggestuer og børnehaver, er uddannede pædagoger. Vi vil i Radikale Venstre også gerne afskaffe forårs-SFO'en, så børn kun starter én gang i skole. Så er der også det, som I i regeringsgrundlaget har skrevet om den pædagogiske samtale. Alt det fantastiske arbejde er vi i gang med at sætte i gang i skolerne med de nye fagplaner. Der står faktisk i regeringsgrundlaget, at vi også skal gøre det for vores børnehaver og vuggestuer og for vores fritidspædagogik. Derfor kunne jeg simpelt hen godt tænke mig, at vi kom i gang med at understøtte den pædagogiske udvikling af vores pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne.

Så vi kan godt støtte det her, men jeg er lidt ked af, at det ligesom er det eneste, regeringen er kommet med på børneområdet. Jeg ville sådan ønske, at regeringen fik nogle større ambitioner, så vi kunne lave en stærkere og børnepolitik.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Så er talerstolen børne- og undervisningsministerens.

Tak til alle ordførere for en god debat. I regeringen ønsker vi et sammenhængende Danmark, et land, der bygger på demokratiske værdier, og hvor alle har lige muligheder, uanset hvor de vokser op. Derfor var vi glade for de aftaler om parallelsamfund, der blev indgået tilbage i 2018, og som handler om at forebygge, at parallelsamfund i det hele taget opstår, og er meget opsatte på, at i 2030 skal der være gjort op med parallelsamfund i vores byer. Det var ambitionen dengang, og det er det, vi fortsat forfølger.

Dagtilbudslovens regler om henholdsvis en bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatoriske læringstilbud på dagtilbudsområdet udspringer af den her aftale tilbage fra 2018. Det er nogle regler, der skal sikre en bedre start på livet for børn med bopæl i udsatte boligområder. De skal optages i daginstitutioner, hvor de møder børn og rollemodeller fra andre miljøer og udvikler deres sprog. Erfaringerne med reglerne om en bedre fordeling viser dog, at reglerne nogle steder modvirker omdannelsen af udsatte boligområder til attraktive bydele. Nogle steder kan der også være behov for at fortsætte den tidlige indsats, selv om et boligområde ikke længere optræder på listen over udsatte boligområder.

Regeringen foreslår derfor at ændre reglerne, så kommunerne får mulighed for at beslutte, at børn med bopæl i udsatte boligområder, hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse, ikke skal indgå i loftet på de 30 pct. årligt optag af børn fra udsatte boligområder i en daginstitution. Det vil sige, at fremover kan kommunerne beslutte, at fordelingen ikke alene tager højde for bopæl, men at forældrenes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund også skal vægte. Forslaget kan f.eks. betyde, at forældre, der er i beskæftigelse eller under uddannelse, i højere grad får mulighed for at få en plads til deres barn i en daginstitution tæt på, hvor de bor, og det kan betyde – og det er nok det vigtigste – at det bliver mere attraktivt for familier, hvor forældrene er i beskæftigelse eller under uddannelse, at flytte ind i et udsat boligområde, og at beboersammensætningen i de udsatte boligområder og børnesammensætningen i dagtilbuddene derfor bliver mere blandet. Og det er jo det, der er hele formålet.

Børn, der er bosat i udsatte boligområder, er udfordret på en række parametre statistisk set. De får f.eks. dårligere karakterer i 9. klasse, og de udfordringer er ikke nødvendigvis overvundet, når boligområderne ikke længere optræder på listen over udsatte boligområder. Derfor foreslår vi også at ændre reglerne, så kommunen får mulighed for at anvende reglerne i op til 3 år, efter at boligområdet er fjernet fra listen.

Det er de to konkrete forslag, og jeg vil godt takke for debatten i dag, og jeg ser frem til spørgsmålene under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)