L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 94 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

[email protected]

Høring over udkast til lovforslag (Politisk prioriteret opga-

vebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets

område m.v.)

Den 24. oktober 2024

Sagsnr. S-2024-998

Dok.nr. D-2024-36366

bba/

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

Akademikerne har den 22. oktober 2024 fra Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet modtaget høring over udkast til lovforslag, der indbefatter forslag

til lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige

andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område. Akademi-

kerne har udsendt udkast til lovforslag i høring i medlemsorganisationerne

og skal på den baggrund fremkomme med bemærkninger.

Akademikernes høringssvar vedrører den del af det samlede lovforslags-

kompleks, der vedrører lov om Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Lov-

forslaget er en udløber af regeringens finanslovsforslag for 2025, der fjer-

ner den årlige bevilling på 6,5 mio. kr. til EVA’s

arbejde på det videregå-

ende uddannelsesområde.

Indledningsvis skal det bemærkes, at Akademikerne finder det kritisabelt,

at der kun gives en uges høringsfrist, idet det langt fra lever op til den

vejledende høringsfrist på fire uger, og forringer hermed muligheden for

grundighed og kvalitet i lovgivningsarbejdet.

I Danmark har vi en stærk tradition for, at udviklingen af samfundet, gen-

nem politiske tiltag og reformer, står på solid viden om de problemer, der

skal håndteres, og de løsninger, der bringes i spil. Det handler grundlæg-

gende om at sikre et så stærkt vidensfundament som muligt for de poli-

tiske beslutninger, der tages og føres ud i livet.

Ved løbende at gennemføre analyser og undersøgelser tilvejebringes for-

nøden viden om såvel positive som negative direkte eller afledte effekter

af et politisk initiativ. Uddannelsesområdet er om noget kendetegnet ved

en sådan stærk videns- og evalueringskultur til understøttelse af de poli-

tiske beslutningsprocesser.

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

[email protected]

www.ac.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Akademikerne finder, at lovforslaget bryder med denne tradition og ad-

varer om, at det vil få store konsekvenser for den fremtidige vidensun-

derstøttelse på det videregående uddannelsesområde. Konsekvenserne

vil ramme kvaliteten og uafhængigheden af evalueringerne i det danske

videregående uddannelsessystem. Og de vil ramme grundlaget for frem-

tidige politiske beslutninger på det videregående uddannelsesområde.

Som uafhængig vidensinstitution har EVA gennem de seneste 25 år leve-

ret analyser og evalueringer af høj faglig kvalitet, som understøtter kva-

litetsudviklingen og beslutningsgrundlaget på det videregående uddan-

nelsesområde og på overgangene mellem de forskellige uddannelsesni-

veauer.

I disse år gennemføres store og omkalfatrende uddannelsesreformer.

Dels de to store reformer på det videregående uddannelsesområde, dels

en ungdomsuddannelsesreform, der vil ændre overgangene mellem ung-

domsuddannelserne og de videregående uddannelser. Så meget desto

mere finder Akademikerne det vigtigt at bevare

EVA’s aktiviteter på det

videregående uddannelsesområde, der understøtter, at politiske reformer

baseres på en vidensbaseret tilgang, og som muliggør uafhængige analy-

ser og evalueringer af tilsigtede og utilsigtede konsekvenser for de stude-

rende, for eleverne og for uddannelsesinstitutionerne.

Akademikerne skal minde om, at da EVA blev oprettet i 1999, var det med

det formål at skabe et uafhængigt evalueringsorgan, som skulle styrke

kvaliteten af uddannelser på tværs af det danske uddannelsessystem.

Formålet var desuden at understøtte et bedre vidensgrundlag for politiske

beslutninger og styring af uddannelsessektoren samt at fremme en kultur

for kvalitetsudvikling og løbende forbedring af uddannelserne på tværs af

uddannelsesniveauer.

EVA har således gennem årene haft en særlige rolle i forhold til at skabe

troværdighed og transparens i vurderingerne af dansk uddannelsespolitik.

Akademikerne opfordrer på denne baggrund til, at regeringen genoverve-

jer den foreslåede fjernelse af EVA’s

årlige bevilling på 6,5 mio. kr. til det

videregående område.

Med venlig hilsen

Birgit Bangskjær

D: 22495855

E: [email protected]

Side 2 af 2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisnings-

ministeriet (BUVM)

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret

opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets

område m.v.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

29. oktober 2024

J.nr. 24-103320

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

Ankestyrelsen

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid - reception:

man-fre kl. 9.00-15.00

Åbningstid - telefon:

man-tir kl. 9.00-15.00

ons lukket

tor-fre kl. 9.00-15.00

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

[email protected]

Børne- og Undervisningsministeriet

Dato:

29-10-2024

Deres ref.:

Vor ref.:

ORG-2024-00652

Sagsbehandler: Karen Boldt Aagaard

Høringssvar – lovændringer som følge af politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

BUVM’s område

BUPL har modtaget udkastet til lovforslag om

ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne-

og Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne-

og Undervisningsministeriets område m.v.) .

BUPL takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet, men finder den korte

høringsfrist og samlingen af ændringer til flere forskellige love i et samlelovforslag/en høring

meget problematisk.

Generelle bemærkninger

BUPL anser det endvidere samlet set for problematisk, at det er de statslige funktioner på

området, der er tættest på praksis, som med samlelovforslaget skæres væk. Det mindsker

statens mulighed for at sikre, at kvalitetsudvikling og lovgivningsarbejde kvalificeres af faglig

indsigt og tilbageløb fra praksis.

Danmarks Evalueringsinstitut - EVA

Med FFL25 på Uddannelses- og Forskningsministeriets område foreslås det, at bevillingen til

og forpligtelsen hos EVA på det videregående uddannelsesområde bortfalder. BUPL er

ærgerlige over det pågældende forslag, for det er vigtigt for vores demokrati, at vi som

samfund står værn om uafhængig og praksisnær viden. EVA har mange års viden om

videregående uddannelse, viden om sammenhænge til ungdomsuddannelser og viden om

tværgående forhold som bl.a. rekruttering, kvalitet og trivselsudfordringer, som det er

væsentligt at kunne trække på i den fortsatte kvalitetsudvikling af uddannelserne. Det gælder

ikke mindst viden om de store uddannelser til bl.a. pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og

lærer, som er helt essentielle for velfærdssamfundets fortsatte udvikling, og som over en kam

lider under vigende søgetal.

Dansk Center for Undervisningsmiljø - DCUM

BUPL finder det yderst beklageligt, at DCUM med lovforslaget fremover ikke længere kan give

daginstitutioner og skoler råd og vejledning i forhold til det forebyggende og

konflikthåndterende pædagogiske arbejde, som kan understøtte deres arbejde med at styrke

trivsel, deltagelsesmuligheder og fællesskaber blandt børn og unge. Af lovforslaget fremgår

det, at DCUM’s videns- og rådgivningsopgaver på Børne- og Undervisningsministeriets

BUPL Forbund

Sundkrogskaj 20 - 2100 København Ø - Tlf. 3546 5000

[email protected] – bupl.dk

Du kan også kontakte os fra

Mit BUPL på bupl.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

område i fornødent omfang vil blive videreført inden for rammerne af ministeriets

almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for uddannelsesinstitutioner, kommuner

m.fl. Men når der samtidig nedlægges stillinger i BUVM, er det svært at se, at opgaverne skulle

kunne overtages der.

Rådet for Børns Læring

Med lovforslaget foreslås Rådet for Børns Læring nedlagt, bl.a. med henvisning til

etableringen af Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud, de betydelige overlap

mellem repræsentanter samt den løbende nedsættelse af ad hoc-ekspertgrupper og

kommissioner med lignende rådgivende funktioner i forhold til afgrænsede problemstillinger.

BUPL er meget ærgerlige over forslaget og uenig i de nævnte begrundelser. Dette både da de

nævnte alternative fora har en anden sammensætning end Rådet for Børns Læring, da Rådet

som noget særegent har et undersøgende formål – der løbende er mundet ud i konkrete

undersøgelser, og da en af styrkerne ved Rådet for Børns Læring netop er dets brede blik på

dagtilbud, undervisning og uddannelse og dets brede sammensætning af forskere og

praktikere.

Med venlig hilsen

Karen Boldt Aagaard

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

30. oktober 2024

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Høringssvar

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for komme med høringssvar på udkast til

forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks

Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område (Politisk

prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.).

Børne- og Kulturchefforeningen har længe udtrykt ønske om et samarbejde mellem stat og kommuner,

der er baseret på tillid, understøttelse og ligeværd. Derfor er Børne- og Kulturchefforeningen positive

overfor lovforslaget, hvor bl.a. en række tilsyn på skoleområdet ønskes nedlagt.

I tillæg til nedlæggelsen af Kvalitetstilsynet hæfter Børne- og Kulturchefforeningen sig ved, at der skal

fastlægges nye kriterier for meddelelsen til kommunalbestyrelserne om skoler med bekymrende

kvalitet, som rammesætter en forventning om, at kommunalbestyrelsen sætter særligt fokus på disse

skoler. Der tilbagestår derfor fortsat en dialog om, hvordan det tillidsfulde samarbejde mellem stat og

kommuner varetages og hvilke muligheder kommunerne har for vejledning, hvis der er faglige

udfordringer som er svære at løse. Børne- og Kulturchefforeningen stiller sig til rådighed i en fortsat

dialog om, hvordan det almindelige tilsyn med overholdelsen af loven udvikles bedst muligt, så

kommunerne får mest muligt ud af det.

Endelig vil Børne- og Kulturchefforeningen understrege, at vi er bekymrede over besparelserne på

DCUM og Rådet For Børns Læring, idet instanserne er udtryk for varetagelsen og fremdriften af en

række vidensniveauer, der tilsammen bistår med kompetence på børne- og ungeområdet. Aktuelt er

børns trivsel et strategisk emne, der optager i alle kommuner. Derfor er efterspørgslen efter viden

fortsat stor, og Børne- og Kulturchefforeningen finder det uklart, hvordan og hvor kommunerne kan

søge efter viden efter nedlæggelsen af DCUM.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen

Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Merete Villsen

Dagtilbudschef, Aalborg Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Dagtilbudsnetværk

Michael Gravesen

Direktør, Kalundborg Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Skolenetværk

Børne- og Kulturchefforeningen

| Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede

CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 1 af 1

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeret

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

30.10.2024

J.nr. 3.2.3/ALN

Børn har stadig ret til en god skole og et godt undervisningsmiljø

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.)

I Børnerådet er vi bekymrede for, at det politisk prioriterede opgavebortfald på Børne- og

Undervisningsministeriets område kan have konsekvenser for børns ret til en god skole og et godt

undervisningsmiljø, og at kommuner og skoler, der har brug for vejledning og støtte til at højne kvaliteten

i deres skoletilbud, ikke kan få den hjælp, de har brug for.

Børnerådets høringssvar er koncentreret om lovforslagets dele om nedlæggelse af Dansk Center for

Undervisningsmiljø (DCUM) og Rådet for Børns Læring samt afskaffelse af det statslige kvalitetstilsyn med

folkeskolen, herunder specialområdet.

Nedlæggelse af DCUM er udtryk for uacceptabel nedprioritering af børns undervisningsmiljø

Med udkastet til lovforslaget lægges der op til, at Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges, og at

der ikke længere vil blive ført lovbestemt tilsyn med overholdelsen af undervisningsmiljøloven.

Vi forstår desuden, at centrets videns- og rådgivningsopgaver ikke vil blive varetaget, medmindre det er

opgaver, der i forvejen vil falde ind under ministeriets amindelige videns- og rådgivningsopgaver, og at

klageinstansen mod mobning vil blive varetaget i Børne- og Undervisningsministeriet frem til

solnedgangsklausulen i 2027.

I Børnerådet mener vi, at børns ret til et trygt, sundt og sikkert børne- og undervisningsmiljø skal være en

politisk prioritet. Fordi vi ved, at det miljø, børnene er en del af, er helt afgørende for deres

forudsætninger for at trives og lære. Det er på den måde selve fundamentet for en god daginstitution og

skole.

Derfor er vi stærkt bekymrede for intentionen om at nedprioritere vejledning og rådgivning om gode

børne- og undervisningsmiljøer og samtidig stoppe tilsynet med undervisningsmiljøloven.

DCUM’s statusundersøgelser giver vigtig viden om, hvordan det går med overholdelsen af

undervisningsmiljøloven, og ikke mindst hvor kommuner og skoler har brug for vejledning til at efterleve

børnenes ret til et godt undervisningsmiljø. Centrets skoletilsyn har tilmed kunnet give konkret vejledning

til, hvordan den enkelte skole kan arbejde med at styrke efterlevelsen af elevernes ret til et godt

undervisningsmiljø. Og vi ved, at skolerne efterspørger vejledning. Fx efterspørger knap 60 % af landets

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

skoler viden om digital mobning og knap 50 % vejledning til konkrete indsatser, som kan bidrage

til at stoppe mobning, når det sker

Hvis der ikke længere skal føres tilsyn med, samt rådgives og vejledes om undervisningsmiljøet, vil

resultatet være en de facto nedgradering af undervisningsmiljøloven. Efter Børnerådets opfattelse er det

den helt forkerte vej at gå. Tænk på hvordan vi voksne beskyttes af arbejdsmiljøregler og -tilsyn, der i

forvejen er i en helt anden skala end det, der har været muligt for DCUM. Mere end hver tredje skole

opfylder ikke undervisningsmiljølovens krav om at lave en undervisningmiljøvurdering

. Hvis samme

statistik gjorde sig gældende ift. arbejdspladsers forpligtigelse til at lave arbejdspladsmiljøvurderinger

(APV), havde det forventeligt fået et massivt politisk fokus. Vi kan ikke acceptere, at børnenes

undervisningsmiljø nedprioriteres på den måde.

Fælleskaberne på skolerne er udfordrede, og på tværs af skoleaktører ses en stigende opmærksomhed på

vigtigheden af at forebygge

fællesskabet, så færre elever oplever at stå på kanten af det. Hvis vi skal i

mål med ambitionen om en skole, der kan mere for flere, er gode undervisningsmiljøer grundstenen.

Derfor er det ikke tid til at nedjustere vores ambitioner i forhold til undervisningsmiljøet.

Af disse grunde er vi i Børnerådet af den opfattelse, at det er dybt problematisk at slippe taget om

undervisningsmiljøet, og vi mener, at det er en statslig forpligtigelse at påse, om børnenes ret til et trygt,

sundt og sikkert undervisningsmiljø overholdes.

Det er Børnerådets klare anbefaling, at forslaget bortfalder, og at regeringen anerkender den fortsatte

forpligtigelse til at efterleve alle elevers ret til et trygt, sundt og sikkert undervisningsmiljø. Hvis tilsyns-,

rådgivnings- og vejledningsopgaven ikke længere skal varetages af DCUM, skal opgaven som minimum

placeres et andet sted.

Vi vil desuden bemærke, at Børnerådet, desuagtet dette forslag, er meget opmærksom på, at

klageinstansen mod mobning som udgangspunkt bortfalder med solnedgangsklausulen i 2027. I

Børnerådet står vi meget gerne til rådighed ift. at nytænke klagesystemet, så det dels bliver mere

børnevenligt rent processuelt, dels bliver bedre egnet til at gøre en reel forskel for børnene og

skolefællesskabet.

Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring kan gå ud over udviklingen af en mere børnevenlig

skole

Med udkastet til lovforslaget lægges der op til at nedlægge Rådet for Børns Læring. Det sker med

henvisning til, at Sammen om Skolen og Kvalitetforum for Dagtilbud siden er blevet etableret, og at

drøftelse om udviklingen af dagtilbud og skole kan ske her.

Børnerådet mener grundlæggende, at etableringen af Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for

Dagtilbud har været godt, fordi det har bragt praksisperspektivet tættere på lovgivere. Vi hæfter os dog

ved, at de to fora primært inviteres til at kvalificere kommende politiske initiativer og er præget af stor

pragmatisme pga. de partsrepræsentanter, der sidder i dem. Det kan have en værdi i sig selv, men står i

kontrast til Rådet for Børns Lærings mere uafhængige og proaktive rolle.

DCUM statusredegørelse 2023

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børn har ret til en skole af høj kvalitet, jf. børnekonventionens art. 28-29. Udvikling af kvalitet

kræver en vis uafhængighed, en frihed og et mod til at indtage et klart børneperspektiv og tænke

nyt og forfra. Vi har bl.a. set, hvordan Rådet for Børns Læring i deres årlige beretninger er

kommet med forslag til initiativer, der rusker op i mange års skoleforståelse og peger ind i fremtiden og

en mere børnevenlig skole.

I Børnerådet er vi optagede af, at en fortsat udvikling af folkeskolen er højt prioriteret. Såfremt ønsket om

at nedlægge Rådet for Børns Læring står til troende, anbefaler vi, at regeringen tager ansvar for at

etablere fora for eller invitere relevante parter til en fortsat udvikling af dagtilbud og skoler, så de

indrettes og tilpasses med blik for dem, de er til for: Børnene.

Det skal fortsat være en statslig forpligtigelse at sikre en god kvalitet på tværs af landet

Med udkastet til lovforslaget lægges der også op til at afskaffe kvalitetstilsynet i folkeskolens almenskoler,

herunder specialklasser, og specialskoler samt med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og

specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. Kvalitetstilsynet er iværksat

med henblik på at identificere skoler med vedvarende dårlig kvalitet og give kommunalbestyrelsen det

bedst mulige grundlag for at arbejde med og forbedre den enkeltes skoles resultater.

Det fremgår af bemærkningerne, at antallet

af skoler med bekymrende kvalitet forventes at omfatte op

til ca. hver 10. skole. Med lovudkastet vil det fremover ikke være muligt at påbyde kommunen at lave en

handlingsplan eller at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter

med henblik på at rette op på kvaliteten på de pågældende skoler. Ministeriet vil imidlertid fortsat over

for kommunerne udpege skoler i kommunen med bekymrende kvalitet.

I Børnerådet er vi bekymrede for, at tilsynet med skolernes kvalitet på tværs af landet afskaffes. Der er i

forvejen store variationer i forudsætningerne for at lave skole af god kvalitet afhængig af, hvor i landet

skolen er beliggende. Hvis vi skal imødekomme

alle

børns ret til en god skole af høj kvalitet, jf.

børnekonventionens art. 28-29, er det Børnerådets opfattelse, at der skal være et statsligt tilsyn, der kan

være med til at understøtte, at alle børn kan møde ind til et skoletilbud af høj kvalitet. Vi mener af den

grund, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat bør stille vejleding til rådighed for de kommuner, der

har brug for at blive støttet i at forbedre kvaliteten på en eller flere af kommunens skoler.

At Børne- og Undervisningsministerien fortsat vil oplyse kommunalbestyrelsen om de folkeskoler

og afdelinger af folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling, er

selvfølgelig positivt. Det er dog bekymrende, at det på nuværende tidspunkt er uafklaret, om der

eksisterer data, der er egnet til, at samme ordning kan omfatte specialklasser, specialskoler, og

behandlings- og specialundervisningstilbud generelt og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. Alle

børn har ret til et godt skoletilbud af høj kvalitet. Det er derfor Børnerådets anbefaling, at det som

minimum hurtigst muligt afdækkes, hvordan disse skoletilbud kan blive en del af ordningen på lige fod

med almene folkeskoletilbud.

Samlet set er det Børnerådets opfattelse, at disse tre forslag (nedlæggelse af DCUM, Rådet for Børns

Læring og afskaffelse af kvalitetstilsynet) har betydning for statens forpligtigelse til at efterleve børns ret

til en skole af høj kvalitet og et godt undervisningsmiljø, hvilket, vi mener, er dybt problematisk.

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Vi står gerne til rådighed for uddybning af høringssvar. Henset til den ekstremt korte høringsfrist

på bare 7 hverdage forbeholder vi os desuden retten til at eftersende supplerende

bemærkninger de næste 3 uger.

Med venlig hilsen

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Sekretariatschef

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børns Vilkår

Trekronergade 26

2500 Valby

Danmark

M +45 3555 5559

[email protected]

Høringssvar fra Børns Vilkår om Forslag til Lov om ændring af lov om

elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks

Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i

staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.)

Børns Vilkår skal indledningsvist bemærke, at den meget korte

høringsfrist er uacceptabelt kort, og at Børns Vilkår derfor ikke har

mulighed for at en dybdegående stillingtagen til forslaget.

Det er efter Børns Vilkårs klareste overbevisning helt afgørende, at

alle interessenter på skole- og undervisningsområdet får mulighed for

at gøre sin stemme gældende. Dette er imidlertid en illusion med en

høringsfrist på en uge for så omfattende et lovforslag og Børns Vilkår

skal derfor opfordre til, at høringsfristen forlænges.

Vedr. DCUM

DCUM har siden sin oprettelse haft en vigtig opgave med at rådgive og

støtte danske skoler og institutioner i at forbedre

undervisningsmiljøet, og Børns Vilkår ser derfor med bekymring på, at

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) nedlægges.

Vedr. nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

Rådet for Børns Læring har en vigtig opgave med at følge og vurdere

den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i

folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med

at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud.

Som det fremgår af lovforslaget, så har "Sammen om Skolen" og

Kvalitetsforum for Dagtilbud overtaget rådets rolle, da der bl.a. er et

www.bornsvilkar.dk

29.10.2024

Side 1

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

betydeligt overlap mellem repræsentanter for interessenter i Sammen

om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud og de 18 organisationer,

som udpeger medlemmer til Rådet for Børns Læring.

Børns Vilkår er imidlertid bekymret for, at den mere snævre kreds af

interessenter, der er repræsenteret i hhv. "Sammen om Skolen" og

Kvalitetsforum for Dagtilbud giver den fornødne bredde og

repræsentation ift. at varetage drøftelserne om udviklingen af

området. Rådet for Børns Læring varetager, i Børns Vilkårs øjne,

herudover en vigtig og en særlig plads på området, fordi de rådgiver

børne- og undervisningsministeren på både dagtilbud og

skoleområdet og dermed også har fokus den vigtige overgang mellem

dagtilbud og skole.

Børns Vilkår er på den baggrund skeptisk indstillet overfor, at rådet

nedlægges.

Vedr. flytning af klageinstansen for mobning

Det er efter Børns Vilkårs opfattelse helt afgørende, at der er en

uafhængig klageinstans for mobning, der hurtigt og effektivt kan

træffe afgørelse i sager, hvor forældre oplever problemer med

mobning på deres børns skole, og skolen efter deres opfattelse ikke

gør nok for at stoppe det.

En afgørende forudsætning for en sådan klageinstans er, bl.a. at

instansen har en meget kort sagsbehandlingstid, der muliggør, at en

skole iværksætter midlertidige foranstaltninger, der er egnet til at

gribe ind overfor mobningen, før mobningen fører til mistrivsel,

skolefravær eller i sidste ende skoleskift for den forurettede part.

Nedlæggelsen af DCUM og overflytningen af klageinstansen for

mobning til børne- og undervisningsministeren bør derfor give

anledning til at overveje, hvordan man fremover kan indrette en

Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M

+45 3555 5559

Side 2 af 4

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

klageinstans mod mobning, der hurtigt og effektivt kan træffe

afgørelse i sager om mobning.

Vedr. Afskaffelse af det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen,

herunder også specialområdet.

Det er Børns Vilkårs opfattelse, at kvalitetstilsynet med folkeskolen,

og herunder i særdeleshed Styrelsens for Undervisnings og Kvalitets

(STUK) mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde

en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at

forbedre niveauet i skolevæsenet eller på en skole i tilfælde af

vedvarende dårlig kvalitet, har haft en stor virkning ift. at løfte

kvaliteten på en række skoler og skoleområder landet over. Dette har

endvidere efter Børns Vilkårs opfattelse bidraget til at sikre en mere

ensartet kvalitet på skoleområdet på tværs af kommuner og

landsdele.

Som det fremgår af lovforslaget, forventes det fremover, at en

kommunalbestyrelse, som modtager meddelelse om, at der er

folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvalitet, sætter

fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende

skoler.

Børns Vilkår er imidlertid meget bekymret for, at kommunerne ikke

formår at løfte opgaven på egen hånd. Dette gælder særligt fsva.

kommuner, der allerede har store problemer med kvaliteten på

skolerne.

Det kan således få den konsekvens, at der fremover risikerer at opstå

store kvalitetsforskelle mellem enkelte skoler og på tværs af landet.

Det er efter Børns Vilkårs opfattelse helt afgørende, at der fra centralt

hold er mulighed for at pålægge kommuner, der har skoler med lav

kvalitet, at udarbejde handleplaner og modtage vejledning og i sidste

mulighed for sanktioner, hvis kvaliteten ikke forbedres.

Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M

+45 3555 5559

Side 3 af 4

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl, direktør

Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M

+45 3555 5559

Side 4 af 4

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Tinne Hjerrild Jakobsen

DEP - AAR JK

CFU svarer på Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

24. oktober 2024 10:48:54

CFU har ingen bemærkninger

Med venlig hilsen

Tinne Hjerrild Jakobsen

Fuldmægtig

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Direkte telefon 4224 1698

Mail:

[email protected]

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette

modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at

beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik

https://www.lc.dk/persondatapolitik

https://www.co10.dk/persondatapolitik

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

claus drejer

DEP - AAR JK

»Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.« Claus Munch Drejer

29. oktober 2024 14:12:13

Outlook-ekkv2nvw.png

Høringssvar.docx

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Kære den det må vedrøre,

Hermed fremsendes høringssvar.

Med venlig hilsen

Claus Munch Drejer

Ph.d. i Samfundsvidenskab

Telefon: 6169 7199

www.epistemeresearch.dk

CVR: 35309284

Claus Drejer | LinkedIn

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NEDLÆGGELSEN AF DCUM MÅ IKKE SKE!

“Regeringen har besluttet at prioritere den nære velfærd. Vi ønsker blandt andet at pengene skal gå

til flere pædagoger og skolelærere. Derfor skærer vi nu kraftigt ned i statens udgifter. Efter min

mening bruger vi alt for mange skattekroner på konsulenter og fuldmægtige og tilsyn og råd og

nævn og alt muligt andet (…). Men vi vil hellere bruge pengene på dygtige folk omkring vores

børn,” (Mathias Tesfaye, Altinget).

DCUM er hverken et råd eller et nævn. DCUM er en praksisnær aktør som understøtter og

kvalificere lærere og pædagoger i arbejdet med børnene.

DCUM leverer hvert år gratis materialer, der hjælper med at skabe gode børne- og ungefællesskaber

i dagtilbud, skoler og på uddannelser. Og i arbejdet med børne- og elevinddragelse er DCUM stærkt

med helt ude i praksis i dagtilbud, i grundskoler og på landets ungdomsuddannelser.

DCUM tilbyder praksisnær rådgivning, værktøjer og analyser, der hjælper og understøtter skoler og

daginstitutioner med at skabe trygge og inkluderende miljøer. DCUM er en praksisnær hjælpende

hånd.

DCUM arbejder praksisorienteret og kvalificerer arbejdet med børn i vores institutioner. DCUM

leverer praksisviden og -løsninger til hvordan vores nære velfærd i vores børns institutioner bliver

bedre. Med den viden jeg har på dette område, mener jeg at DCUM skal bestå.

Med venlig hilsen

Claus Munch Drejer, Ph.d. I samfundsvidenskab

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Notat

Til:

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Att:

[email protected]

Fra: Bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut

Høringssvar vedr. Udkast til lovforslag om politisk prioriteret opga-

vebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har modtaget

udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgave-

bortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område

med frist for afgivelse af bemærkninger d. 30.

oktober 2024, som EVA’s bestyrelse hermed afgiver sine bemærkninger til.

Bestyrelsen takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.

Vi forholder vi os stærkt kritisk til de lovgivningsmæssige ændringer i forlængelse af forslaget om at

fjerne bevillingen til det videregående område på EVA samt til processen for høring af lov om ændring

Lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det betyder også, at vi ikke ser et behov for at ændre EVA-loven ud fra en præmis om besparelse. Så-

fremt forslaget opretholdes, ser vi positivt på, at

Lov om Danmarks Evalueringsinstitut

på visse punkter

ændres, så loven opdateres til den gældende praksis i forhold til fx opgaverne vedr. akkreditering,

samt at bestyrelsen tilføres medlemmer fra elevorganisationer og medarbejdergruppen foruden dag-

tilbud- og skoleområdet.

Bestyrelsen vil opfordre til, at høringssvar og høringsnotat ligeledes sendes til uddannelses- og forsk-

ningsministeren og Uddannelses- og Forskningsudvalget til deres orientering, da forslaget om at

fjerne bevillingen til EVA berører det videregående område.

Dato

30.10.2024

Ref.

B212042

Side

1/5

Bemærkninger til proces – kritisabel kort høringsfrist og alt for kompleks samlelov-

forslag

1. Høringsfrist på 8 dage giver ikke mulighed for fyldestgørende svar fra interessenter og timing er

uhensigtsmæssig

Vi finder det stærkt kritisabelt, at høringen gennemføres med en meget kort frist på 8 dage. Dette giver

ringe mulighed for, at interessenter kan forholde sig til indholdet og give brugbare input og forslag til

ændringer til forslaget. Samtidig er det ikke i overensstemmelse med den vejledende høringsfrist på

fire uger, som beskrevet i regeringsgrundlaget 2022 (Ansvar for Danmark, kapitel 7.1 Principper for re-

geringsførelse).

Danmarks

Evalueringsinstitut

Tidemandsvej 1

4300 Holbæk

+45 35 55 01 01

[email protected]

www.eva.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Desuden anbefaler Folketingets Udvalg for Forretningsorden en høringsfrist på mindst fire uger, hvil-

ket også fremgår af Vejledning om lovkvalitet punkt 6.1.2, hvor der står: ”Høringsfristen

må afpasses

efter de nærmere omstændigheder, men bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udar-

bejde et fyldestgørende svar.”

Derudover undrer det os, at lovforslaget kommer i høring, før finanslovsforhandlingerne er tilende-

bragt. Reduktionen af de 1.000 årsværk er en del af finanslovsforhandlingerne, og vi kan ikke se nogen

grund til, at forslaget kører parallelt, andet end at det forhaster processen og mindsker den demokra-

tiske dialog.

2. Samlelovforslaget blander indbyrdes uafhængige emner og svækker gennemsigtighed

Det fremsatte lovforslag indeholder en række væsensforskellige ændringer i forskellige love, som ikke

har en indbyrdes sammenhæng. Vi finder det således kritisabelt, at lovforslaget fremsættes som et så-

kaldt samlelovforslag, da det blander indbyrdes uafhængige emner, som burdes behandles politisk

separat. Det begrænser muligheden for dybdegående politisk debat om de enkelte dele, og det svæk-

ker gennemsigtigheden, herunder belysning af hvilke fordele og ulemper der er med forslagene samt

skaber risiko for, at væsentlige elementer i forslaget overses.

Derudover bemærkes det, at ændringer vedrørende EVA er begrundet i forslag på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område, hvilket komplicerer behandlingen af lovforslaget, der fremsættes af

børne- og undervisningsministeren, yderligere.

Forslag

Vi opfordrer derfor til, at lovforslaget splittes op i relevante dele, herunder at delene om EVA fremsæt-

tes separat.

Side

2/5

Bemærkninger til de indholdsmæssige dele i lovforslaget vedr. EVA

3. Stærkt problematisk at fjerne bevilling til det videregående område på EVA

Vedr. lovforslagets §2, nr. 17-20:

Lovforslaget lægger med disse punkter op til, at EVA’s mulighed for selv at igangsætte analyser, under-

søgelser og evalueringer på det videregående uddannelsesområde finansieret af bevillingen fjernes.

Vi er fortsat meget kritiske og undrende over for denne del af lovforslaget, da man mister den eneste

statslige uafhængige institution, der af egen drift foretager dybdegående analyser og evalueringer af

det videregående uddannelsesområde, og man nedlægger dermed et uvildigt vidensmiljø med 25 års

erfaring og akkumuleret viden på det videregående område. Endda i en tid med mange reformer, hvor

netop et kritisk og konstruktivt blik er relevant og nødvendigt. Det skulle være et adelsmærke for et

demokratisk samfund at sikre uvildig viden. Man kan ikke bare slukke og tænde for vidensproduktion.

Det er hurtigt at lukke et vidensmiljø, men det tager mange år at opbygge et stærkt vidensmiljø med

legitimitet i sektoren.

Samtidig forsvinder også muligheden for at kunne analysere uddannelsessystemet samlet på langs og

på tværs – og ikke blot sektorvist eller i siloer inden for det enkelte ministeriums ressortområde, som

bliver en konsekvens af forslaget. Det er en central del af EVA´s strategi at belyse og følge tværgående

temaer. Det er også en klar melding fra regeringen i øvrigt, at uddannelsessystemet skal ses i sam-

menhæng for at understøtte fleksibilitet og muligheden for livslang læring. Derfor skal EVA som tvær-

gående vidensinstitution selvfølgelig fastholdes.

Danmarks

Evalueringsinstitut

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det bliver desuden et tab af praksisnær viden, redskaber og analyser, som anvendes af sektoren til de-

bat, ideudvikling og konkret kvalitetsudvikling af uddannelser. Hvor bl.a. materialer og projekter om

rekruttering, studiestart eller sabbatår har ført til konkrete ændringer i uddannelserne og på uddan-

nelsesinstitutionerne.

Endeligt kan det nævnes, at EVA årligt er underlagt en 2 procentsbesparelse og bl.a. derfor har oplevet

en nedgang i ansatte på 19 pct. siden 2019. EVA har således ikke været en del af forøgelsen af statsligt

ansatte og udfører desuden ikke administrative opgaver, hvorfor EVA’s bestyrelse finder det kritisabelt,

at man har valgt at inddrage årsværk fra EVA i det statslige arbejdsprogram.

Forslag

Bestyrelsen vil entydigt opfordre til, at bevillingen til EVA på det videregående område fastholdes, og

at EVA selvfølgelig fortsat skal kunne belyse sammenhænge og undersøge, analysere og lave materia-

ler til det videregående område.

4. Bevar repræsentantskabet men med mere smidige rammer

Vedr. lovforslagets §2, nr. 10:

Vi er forstående over for muligheden for at fjerne diverse proceskrav til møder i og opgaveløsning hos

repræsentantskabet. Dog finder vi det fortsat givtigt at have et repræsentantskab med alle de centrale

aktører på EVA´s uddannelsesområder, som kan bidrage med væsentlige faglige input i dialogen om

EVA’s arbejde.

Forslag:

Bestyrelsen foreslår, at repræsentantskabet består, men at proceskrav fjernes.

5. Positivt med tilførsel af bestyrelsesmedlemmer, dog vigtigt også at fastholde blik for kontinuitet og

viden om det videregående område

Vedr. lovforslagets §2, nr. 4-8:

Vi finder det positivt, at det foreslås, at bestyrelsen også skal have medlemmer fra elevorganisationer

og medarbejdergruppen på EVA. Samtidig er det positivt, at der kommer bedre repræsentation af

dagtilbuds- og skoleområdet i EVA’s bestyrelse. Dog er det vigtigt, at fokus for medlemmer ikke snæv-

res ind til dagsaktuelle emner, men holdes bredt, og at medlemmerne ikke blot er faglige eksperter,

men personer med viden og kompetence til at indgå i en bestyrelse, hvor strategi, økonomi og over-

ordnet retning er centralt. Det er ligeledes vigtigt, at der stadig er repræsentation af personer fra det

videregående område, da de er aftagere af eleverne fra ungdomsuddannelserne. Endeligt er det cen-

tralt at sikre kontinuitet og erfaring i EVA´s bestyrelse.

Forslag

Bestyrelsen foreslår, at udpegningen af personer med kendskab til dagtilbuds- og skoleområdet til

bestyrelsen kan udpeges af fx KL og BKF i fællesskab. Det er ikke vores vurdering, at skole eller dagtil-

bud hører mest hjemme hos den ene eller den anden organisation.

Side

3/5

Med venlig hilsen på vegne af EVA’s bestyrelse

Else Sommer, formand, EVA’ bestyrelse og Claus Rosenkrands Olsen, næstformand, EVA’s bestyrelse

Danmarks

Evalueringsinstitut

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bestyrelsen, Danmarks Evalueringsinstitut

Else Sommer, formand

Claus Rosenkrands Olsen, næstformand og uddannelseschef, Dansk Erhverv

Henrik Wegener, rektor, Københavns Universitet

Lasse Bjerg Jørgensen, faglig sekretær, BUPL

Lisbet Due, chefkonsulent, KL

Allan Kruse, direktør, Svendborg Erhvervsskole

Mette Nielsen, chefkonsulent, Dansk Industri

Anne Kristine Andersen, uddannelsespolitisk konsulent, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Tine Fischer, direktør, Det Danske Filminstitut

Nanna Lohman, børne- og ungedirektør, Næstved Kommune

Signe Hald Andersen, interventionschef og forskningsprofessor

Medunderskrivere på brev fra EVA’s bestyrelse og centrale interessenter fremsendt til relevante mini-

stre og udvalg, hvor de entydigt opfordrer til at EVA’s bevilling fastholdes:

Steen Enemark Kildesgaard, formand for rektorkollegiet, Danske Erhvervsakademier, KEA

Camilla Wang, forkvinde for Rektorkollegiet Danske Professionshøjskoler

Brian Bech Nielsen, forperson for Rektorkollegiet, Danske Universiteter, Aarhus Universitet

Lisbeth Nørgaard, Danske SOSU-skoler

Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Mikkel Haarder, underdirektør, Dansk Industri

Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Elisa Rimpler, formand, BUPL

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne

Regitze Flannov, bestyrelsesmedlem og forkvinde for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerfor-

ening

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd

Lucas Hyttel, forperson for Organisation for Professionshøjskolestuderende

Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd

Cecilie Sturich, forkvinde for Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation

Lene Yding Pedersen, næstformand for Danske HF & VUC, HF & VUC Nord

Allan Kortnum, formand for Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier – Lederne, Herningsholm

Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, Frederiksberg Gymnasium

Medlemmer fra EVA’s repræsentantskab, der står bag en udtalelse fremsendt til relevante ministre om

at fastholde EVA’s bevilling:

Tanja Steenbuch Krabbe, sekretariatschef, Daginstitutionernes Lands-Organisation

Søren T. Lodahl, sekretariatschef, Danmarks Private skoler – grundskoler og gymnasier

Henrik Toft Jensen, bestyrelsesmedlem, Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Hanne Skyum, næstformand, Danske SOSU-skoler – bestyrelserne

Henrik Christensen, sekretariatsleder, Dansk Oplysningsforbund

Claus Bredahl Sørensen, skoleleder og hovedbestyrelsesmedlem i Skolelederforeningen

Jeppe Kragelund, rektor Mulernes Legatskole, Odense

Morten Emborg, direktør, TEC

Henrik Larsen, rektor, Erhvervsakademi Sydvest

Poul Skov Dahl, direktør, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Jette Ladegaard Garnæs, Studie- og karriereværkstedschef, Designskolen Kolding

Helle Bak Poulsen, rektor, Marstal Navigationsskole

Side

4/5

Danmarks

Evalueringsinstitut

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, Københavns Universitet

Anne Stokkendal Linde, kvalitetskoordinator, Syddansk Musikkonservatorium

Anja Trier Wang, seniorkonsulent, Dansk Industri

Nina Christine Schwarz, uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne

Lars Djernæs, chefkonsulent, Finans Danmark

Rolf Lange, uddannelsespolitisk konsulent, FH

Marie Sonne, 1. forbundsnæstformand, Socialpædagogerne (SL)

Birgit Bangskjær, chefkonsulent, Akademikerne

Rikke Eggert Lauth, professionschef, BUPL

Joan Lindskov, forbundssekretær, FOA

Regitze Flannov, formand for Undervisningsudvalget og medlem af forretningsudvalget, DLF

Rikke Josiasen, næstformand, Frie Skolers Lærerforening

Kåre Blinkenberg, medlem i GL’s hovedbestyrelse og formand for GL's uddannelsesudvalg

Lotte Klein, hovedbestyrelsesmedlem, Uddannelsesforbundet

Tommy Dalegaard Madsen, hovedbestyrelsesmedlem og medlem af forretningsudvalget, formand for

professionshøjskoler og erhvervsakademier, DM

Caroline Adolphsen, formand for DJØF’s sektorudvalg for uddannelse og forskning (UFO) og lektor,

Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

Johanne Skotte Steen-Hansen, ingeniør, Ingeniørforeningen IDA

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd (DSR)

Signe Nielsen, formand, FOLA

Grethe Bremer, hovedbestyrelsesmedlem, Skole og Forældre

Peter Møller Mink, politisk næstforperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Noah Busk Jessen, politisk næstformand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Michella Ravn, socialpolitisk ansvarlig i Danske Studerendes Fællesråd

Lucas Hyttel, forperson i Organisation for Professionshøjskolestuderende

Johan Jespersen, bestyrelsesmedlem i Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation

Caroline Holdflod, Sekretariatsleder i Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU

Linda Lundgaard Andersen, professor, Roskilde Universitet

Sofie Jaspers, forsker, Det Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Side

5/5

Danmarks

Evalueringsinstitut

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

25. oktober 2024

S2024-012835

D2024-417918

25. oktober 2024

S2024-012835

D2024-417918

Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om elevers og

studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut

og forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets

område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.)

Foreningen har modtaget høringsmaterialet vedr. og takker for muligheden for

at kommentere det. Foreningen har følgende bemærkninger vedrørende det

prioriterede opgavebortfald der vedrører folkeskolen.

Danmarks Lærerforening finder det beklageligt, at Dansk Center for

Undervisningsmiljø ikke længere kan give skolerne råd, vejledning og værktøjer

til deres forebyggende og konfliktnedtrappende arbejde, som er opbyggeligt og

kan forstærke tilliden til skolen. Foreningen havde hellere set, at besparelserne

var fundet ved at fremrykke nedlæggelse af klageindsatsen.

Danmarks Lærerforening finder, at der er behov for en ny tilsynsmodel på

folkeskoleområdet. Vi finder imidlertid ikke, at løsningen er, at der fremover

ikke vil eksistere et statsligt, lovbestemt kvalitetstilsyn med folkeskolen. Vi ser

gerne, at tilsynet i højere grad end i dag bliver en lokal opgave, hvor parterne

samarbejder om at følge udviklingen på skolerne med udgangspunkt i både

viden om skolerne konkrete praksis, deres rammebetingelser og relevante data.

Det er imidlertid vores opfattelse, at dette kræver, at der er fastlagt en national

ramme, der kan ligge til grund for det lokale tilsyn. Der er ligeledes behov for,

at kommunerne kan rekvirere faglig understøttelse og sparring, der er målrette

kommuners og skolernes konkrete behov.

Vi er bekymret for, at der på baggrund af enkeltsager vil opstå et politisk pres

på statslig indgriben. Det vil være uhensigtsmæssigt, at der i sådan et tilfælde

ikke er en afbalanceret regulering af, hvordan det skal ske.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Med etableringen af Sammen om Skolen er det en fornuftig prioritering at

nedlægge Rådet for Børns Læring. Danmarks Lærerforening vil foreslå, at

samarbejdet med folkeskolen parter skrives ind i folkeskoleloven, med det

formål, at folkeskolens udvikling sker i samarbejde med skolens parter og ved

inddragelse af viden fra forskning og praksis.

Nedlæggelsen af rådet vil ydermere få betydning for udpegningen af

medlemmer til bestyrelsen i Danmarks Evalueringsinstitut jf. § 2, nr. 17-20.

Danmarks Lærerforening finder, at udpegningen af et bestyrelsesmedlem med

viden og erfaring inden for grundskoleområdet bør udpeges af organisationer

der samlet set repræsenterer skolens centrale parter, herunder KL,

Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. Særligt i kraft af at

repræsentantskabet i Danmarks Evalueringsinstitut også nedlægges.

Med venlig hilsen

Gordon Ørskov Madsen

Side 2 af 2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

København d. 29. oktober 2024

Til

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Fremsendt som e-mail til [email protected]

med følgende angivelse i emnefeltet ”Offentlig

høring

–

udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgave-

bortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v. Danmarks Private Skoler”.

Vedr. høring over udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne-

og Undervisningsministeriets område m.v. (sagsnr.: 24/32670)

I høringsbrev af 22. oktober 2024 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier takker for mulig-

heden til at give vores synspunkter til kende.

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025 og har til formål at gennemføre

de dele af politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område, der kræver

lovændring. Foreningen giver konkrete bemærkninger til følgende af disse initiativer:

1. Opgavebortfald på undervisningsmiljøområdet

2. Opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på gymnasieområdet m.v.

3. Opgavebortfald vedrørende vedtægtsområdet på de frie skolers område

1. Opgavebortfald på undervisningsmiljøområdet

Nedlæggelse af DCUM og overførsel af Den Nationale Klageinstans for Mobning til STUK

Forslaget indebærer nedlæggelse af DCUM og overførsel af Den Nationale Klageinstans for Mobning til Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet, indtil klageinstansen udløber den 31. juli 2027 - medmindre Folketinget

beslutter at forlænge den.

Foreningen bakker op om nedlæggelsen af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) som klageinstans.

Foreningen anbefaler på det kraftigste, at klageordningen ikke forlænges eller videreføres.

Bekymringer fra ordningens begyndelse

Allerede ved ordningens etablering udtrykte foreningen, sammen med en række øvrige skoleforeninger på

det frie skoleområde, bekymringer.

Foreningen anerkendte (og anerkender fortsat), at mobning er en alvorlig sag med store konsekvenser for de

involverede parter. Alligevel mente foreningen ikke, at en ekstern klageinstans var det rette værktøj. I stedet

advarede foreningen, sammen med de øvrige foreninger på det frie skoleområde om, at den eksterne klage-

instans ville svække det nære samarbejde mellem skole og hjem.

Foreningen udtrykte bekymring for, at det ville blive sværere at løse problemer lokalt og gennem dialog, og

at skolerne ville miste muligheden for fleksible og individuelle løsninger.

Foreningen frygtede, at fokus ville flytte sig fra en helhedsorienteret tilgang til et fokus på at finde en skyldig

part, og at konflikter derfor kunne eskalere.

Foreningen pegede også på, at en ekstern aktør (DCUM) uden kendskab til skolers specifikke forhold og kul-

tur ville mangle den nødvendige forståelse for at kunne håndtere konkrete, komplekse mobbesager.

Foreningen var, ligesom de andre foreninger på det frie skoleområde, også bekymrede for, at sagerne ville

blive for bureaukratiske og tidskrævende, hvilket kunne påvirke elevernes trivsel negativt.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Flere af disse bekymringer har siden vist sig at være velbegrundede.

Bekymringer bekræftet

Siden etableringen af klageinstansen er der sket en markant stigning i antallet af klager fra forældre. I det

seneste år er antallet af klager fordoblet, hvilket understøtter bekymringen om, at forældrenes klageadfærd

ville eskalere og skabe flere konflikter. Det underbygger advarslen om, at et eksternt klagesystem ville føre

til en stigning i konflikter fremfor at fremme dialogbaserede løsninger.

DCUM har i 80 procent af de behandlede sager fundet fejl i skolernes håndtering og omgjort de oprindelige

afgørelser. Det viser, at klageinstansen ofte har valgt at tilsidesætte skolernes beslutninger, hvilket giver for-

ældrene en større individuel indflydelse på bekostning af den lokale skoleledelses afvejning og prioritering

af de mange og ofte modsatrettede hensyn, der eksisterer i komplekse sager.

Mange sager bliver sendt tilbage til lokal løsning, og skolerne kritiserer ofte klageprocessen for at være for

lang og fjern fra den konkrete kontekst. Bekymringen om, at klageinstansen favoriserer en lineær og bureau-

kratisk tilgang til konfliktløsning, er blevet bekræftet. Der mangler viden om skoledrift i praksis, hvilket udfor-

drer skolernes muligheder for at håndtere mobbesagerne effektivt. Bekymringen om, at eksterne afgørelser

ville mangle forståelse for lokale forhold og risikere at eskalere konflikter, er blevet bekræftet af den måde,

sagerne er blevet behandlet på.

Alvorligere konsekvenser for frie skoler

Foreningen har altid været og er fortsat bekymret for, hvordan klageordningen hos Dansk Center for Under-

visningsmiljø (DCUM) påvirker de frie skolers retssikkerhed og autonomi. En klage mod en fri skole kan få al-

vorlige konsekvenser, da sanktionerne kan være både nedsættelse eller fuldstændig fratagelse af tilskud.

Sanktionerne er langt større for de frie skoler sammenlignet med de offentlige skoler, hvilket skaber en mar-

kant ulighed.

Flere tilsynsmyndigheder

Med DCUM som tilsynsmyndighed er de frie skoler underlagt endnu en tilsynsmyndighed (ud over Børne- og

Undervisningsministeriet ved STUK). Foreningen har altid fundet dette yderst betænkeligt og også unødven-

digt. DCUMs tilsynsindhold vurderes de facto at være inkluderet i vurderingerne af, hvorvidt skolerne lever

op til de love og rammer, som Børne- og Undervisningsministeriet i forvejen fører tilsyn med.

Børne- og Undervisningsministeriet har veletablerede whistleblowerordninger målrettet det frie skoleområde,

der benyttes af bl.a. forældre, der ønsker at klage over de frie skolers håndtering af dette og hint, hvilket

meget ofte fører til, at STUK beder om skolernes redegørelse. På denne baggrund ser foreningen ingen me-

ning i, at DCUM-klageordningen forlænges eller videreføres i regi af STUK.

I det hele taget opfordrer foreningen til at begrænse juridificeringen af forholdet mellem forældre, elever og

skolen. Juridificering kan sikre en oplevelse af individuel retfærdighed, men det risikerer også at skabe di-

stance og modstand i stedet for samarbejde. Fokus på regler og love kan fjerne opmærksomheden fra fæl-

les, tillidsbaserede løsninger. Det bedste samarbejde opnås gennem fælles ansvar og dialog, hvor skolen,

elever og forældre arbejder sammen for at skabe gode rammer for fællesskabet og elevernes trivsel.

Nedlæg klageinstansen og klageordningen

Foreningen støtter nedlæggelsen af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) som klageinstans og anbe-

faler, at klageordningen ikke forlænges eller videreføres. Erfaringerne viser, at det eksterne klagesystem har

skabt flere konflikter og fremmet en juridificering af forholdet mellem skoler, forældre og elever, hvilket har

fjernet fokus fra dialog og samarbejde.

Den eksterne klageinstans har udfordret skolernes autonomi, og mange sager er blevet omgjort uden hensyn

til lokale forhold og kontekst.

De frie skoler er særligt udsatte, da sanktionerne kan ramme dem hårdere end bl.a. folkeskolerne.

Foreningen mener, at konflikter løses bedst gennem tillid og tæt samarbejde fremfor bureaukratiske proces-

ser, og at en dialogbaseret og lokal tilgang vil skabe bedre forudsætninger for elevernes trivsel. Derfor ser

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

foreningen ingen grund til at videreføre klageordningen, heller ikke i regi af Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet.

2. Opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på gymnasieområdet m.v.

Ændring af elevers klageadgang på private gymnasier

Den foreslåede ændring vedrørende klageadgangen på private gymnasier adskiller sig fra den nuværende

ordning og giver de private gymnasieskoler større frihed og ansvar. Dette bakker foreningen op om.

I øjeblikket kan elever på private gymnasier klage til Børne- og Undervisningsministeriet over både juridiske

og ikke-juridiske sager. Dette giver ministeriet mulighed for at blande sig i skolernes lokale og selvstændige

beslutninger, selv når de ikke handler om lovovertrædelser. Ministeriet har desuden bemyndigelse til at fast-

sætte regler for, hvornår klager kan omfatte mere end rent juridiske spørgsmål, hvilket skaber fleksibilitet,

men også en risiko for uhensigtsmæssig statslig indblanding.

Ny ordning og øget frihed for private gymnasier

Med den nye ordning foreslås det, at klageadgangen begrænses til kun at omfatte juridiske spørgsmål. Mini-

steriets rolle prioriteres til sager, hvor der er mistanke om lovovertrædelser eller andre retlige problemer.

Private gymnasier vil derfor selv skulle håndtere klager, der vedrører interne procedurer og beslutninger.

Samtidig ophæves ministeriets bemyndigelse til at udvide klageadgangen, hvilket skaber klarere og mere

forudsigelige rammer for både skoler og elever.

Foreningen bakker op om disse ændringer, da de giver de private gymnasier større selvstændighed og be-

slutningskompetence. De private gymnasier vil få mere frihed til at fastsætte og håndtere egne retningslinjer

uden ministeriets indblanding, medmindre der er tale om en juridisk problemstilling. Dette er et udtryk for tillid

til, at private gymnasier har kompetencen til at løse deres interne sager ansvarligt og professionelt.

Forenkling og friere rammer

Ændringen vil gøre klageprocessen enklere og mere overskuelig, da klager fremover skal fokusere på kon-

krete juridiske forhold. Dette vil skabe en mere ensartet proces og gøre det tydeligere for både elever og

skoler, hvornår staten skal involveres. De private gymnasier får en større rolle i at administrere deres egne

anliggender, hvilket også vil mindske den administrative byrde for ministeriet.

Samlet set støtter foreningen, at de private gymnasier får friere rammer til at træffe beslutninger og hånd-

tere klager, hvilket vil styrke deres selvstændighed og ansvarlighed.

3. Opgavebortfald vedrørende vedtægtsområdet på de frie skolers område

Indførelse af obligatoriske standardvedtægter for alle frie skoler i Danmark

Det foreslås at indføre obligatoriske standardvedtægter for alle frie skoler i Danmark, herunder frie grund-

skoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser. Formålet er, ifølge

Børne- og Undervisningsministeriet, at skabe tydeligere og mere ensartede retningslinjer for skolernes ved-

tægter, der skal lette både skolernes arbejde og tilsynet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Foreningen er for forenkling og afvikling af bureaukrati og bureaukratiske tilsyn, men er stærkt bekymret for,

at indførelse af standardvedtægter bliver på bekostning af skolernes frihed og autonomi.

Indskrænkning af frihed til at udtrykke formål og værdier

Det foreslåede indebærer, at alle frie skoleformer skal anvende en obligatorisk standardvedtægt, hvor både

opbygning og ordlyd er fastlagt. Dette betyder, at de enkelte skolers vedtægter skal afspejle standardved-

tægtens formuleringer uden større mulighed for afvigelser.

Foreningen er stærkt bekymret for, at en sådan standardisering kan indskrænke skolernes frihed til at ud-

trykke deres unikke formål og værdigrundlag med egne ord. En central del af de frie skolers identitet er

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

netop muligheden for at udtrykke deres særlige værdier og pædagogiske visioner i vedtægterne, hvilket

standardvedtægterne kan begrænse.

Sammensætning og udpegning af bestyrelsen

Derudover ser foreningen med alvor på risikoen for, at standardvedtægterne kan påvirke skolernes frihed til

at sammensætte deres bestyrelser samt på muligheden for, at skolerne kan miste den fleksibilitet, de hidtil

har haft til at udpege personer med særlige kompetencer eller tilknytning til skolens værdier og formål.

Spares der reelt ressourcer?

Foreningen stiller sig desuden skeptisk over for, om den foreslåede standardisering reelt vil skabe de ressour-

cemæssige besparelser, som man tilstræber på statsligt niveau. Foreningen tvivler på, at de administrative

byrder for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil blive væsentligt mindre, især hvis der er planer om en

omfattende kontrol af, om alle frie skoler opfylder kravene i standardvedtægten inden for en given tidsfrist,

som forslaget indikerer. Denne form for kontrol kan i praksis kræve betydelige ressourcer og vil muligvis ikke

resultere i de forventede administrative lettelser.

Tidsfrist for skolerne

Desuden må det forventes, at skolerne selv står overfor en betydelig arbejdsbyrde, hvis deres vedtægter

skal tilpasses den nye standardvedtægt. Foreningen mener derfor, at der bør overvejes fleksible løsninger for

deadlines, især for skoler, som inden for de seneste år allerede har fået godkendt en ny vedtægt af ministe-

riet. En længere eller differentieret tidsfrist vil give disse skoler mulighed for en mere smidig overgang til de

nye krav, hvilket vil lette både deres administrative byrde og tilpasningen til standardvedtægten.

Involvering af skoleforeninger

Som rådgivende organisation med betydelig erfaring inden for vedtægtsrådgivning forventer foreningen

maksimal indflydelse på processen omkring udformningen af eventuelle standardvedtægter.

Ifølge ministeriets procesbeskrivelse vil udarbejdelsen af standardvedtægterne først finde sted efter lovens

vedtagelse. Normalt udarbejder ministeriet et udkast til standardvedtægter, som sendes i høring, hvor rele-

vante interessenter, herunder skoler, organisationer og eksperter, kan kommentere og give input. Efter hø-

ringsprocessen gennemgår ministeriet kommentarerne og præsenterer de endelige standardvedtægter gen-

nem bekendtgørelser eller anden lovgivning. Foreningen ser det som essentielt, at der sikres en tæt dialog og

involvering tidligt i processen, og inden et forslag om en standardvedtægt går i høring, så skolerne kan få en

standardvedtægt, der i højere grad afspejler deres behov og sikrer deres frihed til at forfølge deres formål

og værdier.

Vi står til rådighed for uddybning af høringssvaret.

På foreningens vegne,

Karsten Suhr, formand

[email protected]

Ny Kongensgade 15, 3.

1472 København K

www.privateskoler.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Kristian Toft

DEP - AAR JK

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. Afsender: Dansk Center for Undervisningsmiljø

29. oktober 2024 14:51:27

image001.png

Høringssvar2_DCUM.pdf

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Vedhæftet høringssvar ifm.: Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret

opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v. Fra Dans

center for undervisningsmiljø (DCUM)

Med venlig hilsen

Kristian Toft

direktør

Tel: +45 41 94 89 01

Mail: [email protected]

Web: www.dcum.dk

Tilmeld dig vores nyhedsmail

her.

Dansk Center for Undervisningsmiljø

Odinsgade 4, 2. sal

8900 Randers C

Vi behandler personoplysninger

Vi behandler og indsamler oplysninger om dig, når du henvender dig til DCUM. Dette sker efter

reglerne i databeskyttelsesloven og persondataforordningen. Du kan læse mere om vores behandling

af dine oplysninger og dine rettigheder her.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fejlantagelser og uvidenhed bør ikke føre til lukning af trivsels-

indsats på børne- og ungeområdet

Offentlig høring: Dansk Center for Undervisningsmiljøs bemærkninger til udkast til Lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v. (Ændringer i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5.

april 2017, nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø)

…

Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, kan ikke bakke op om forslaget. Med en lukning af DCUM fjerner man ikke

blot statens eneste reelle praksisnære trivselsaktør på skoleområdet, man fjerner også helt konkret hjælp til de børn og unge,

som ikke har det godt i skolen. Og dem er der som bekendt en del af.

Vi ser et misforhold imellem regeringens intention om at skære ned på administration og bureaukrati og forslaget til udmønt-

ning ved at nedlægge DCUM. Specielt i en tid hvor børn og unges trivsel kræver særlig opmærksomhed.

Lovforslaget bærer præg af fejlantagelser og uvidenhed om såvel DCUM som den virkelighed, en vedtagelse af lovforslaget

kommer til at påvirke. Nemlig vores børn og unges trivsel i daginstitutioner og skoler.

’Opgavebortfald’ betyder ikke, at opgaverne forsvinder

Skolerne har i stadig stigende grad brug for konkret hjælp til løsning af trivselsudfordringer. Det behøver vi ikke diskutere.

Hjælp som tager afsæt helt ude

i den praksis,

som råber på hjælp. Løsninger, som er lavet

sammen

med de folk, der skal bruge

dem, og indsatser, som er

tilpasset

den konkrete hverdag, de gerne skal skabe forandringer i. Det leverer DCUM.

DCUM’s leverancer på trivselsområdet er desuden lysende eksempler på opgaver, som ikke ’forsvinder’, blot fordi de står på

en liste over ’opgavebortfald’. Opgaverne er der endnu, faktisk mere end nogensinde. Hvis DCUM nedlægges er der bare

ingen, som løser dem. Hvis forslaget vedtages, hvem skal så:

•

klæde lærere og pædagogisk personale på til at omsætte regeringens skole- og uddannelsesreform til praksis i klas-

seværelset?

klæde lærere og pædagogisk personale på til at agere i forhold til f.eks. de ’otte nye ændringer i ordensreglerne i den

danske folkeskole’?

omsætte ministeriets egen Trivselskommissions anbefalinger til reelle forandringer ude i klasselokalerne?

klæde skoleledere på til at omsætte de 2,6 mia, der er bevilget til at udvikle faglokaler til konkrete rammer, hvor

flere elever trives, motiveres og lærer bedre?

Side 1 af 3

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra Slotsholmen til klasselokalet

Disse opgaver kan ikke løses af f.eks. STUK, selvom ministeriets såkaldte overvejelser antyder dette i lovforslaget:

”… STUK vejleder således allerede i dag institutioner og kommuner om god kvalitet i undervisning og dagtilbud og tilrettelægger

f.eks. rammerne for skolernes trivselsmålinger. STUK kommer også til at vejlede om forpligtelserne i undervisningsmiljøloven i forbin-

delse med styrelsens øvrige sektorrettede rådgivning. ”

Alene ordlyden i overvejelserne citeret ovenfor viser med al tydelighed, at ministeriet ganske enkelt ikke er klar over, hvilke

opgaver vi reelt taler om. Blot et enkelt blik på praksis vil vise, at det IKKE handler om hverken at ”tilrettelægge rammer for

trivselsmålinger” eller ”vejlede om forpligtelser”. Nej, den enkelte skole har brug for hjælp til at

omsætte

Trivselsmålingens

resultater til konkrete indsatser. Den har ikke behov for at få at vide,

den if. reglerne skal lave en antimobbestrategi, men

derimod

hvordan

en sådan strategi kan udmøntes i forebyggende og håndterende indsatser i hverdagen.

Politik, planer og hensigter realiserer ikke sig selv. Slet ikke når vi taler om børn og unges trivsel. Nogen skal bærer planerne

fra skrivebordene i ministeriet og helt ud i 7.b og på grøn stue - i et format, som rent faktisk kan bruges derude. Det er en

opgave, som STUK aldrig kommer til at kunne løfte, uanset hvor meget de gør sig umage, for det kræver tæt føling med sko-

lerne, lærerne, eleverne og hverdagen. En føling, som DCUM har – og skal have.

For centeret har nemlig ikke kun til formål at

”… systematisere viden og tilvejebringe informationsindsats”,

som der står i be-

mærkningerne til forslaget. DCUM’s altoverskyggende opgave er at ”sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø”. Det er den

vigtigste formulering i hele Undervisningsmiljøloven, men den er udeladt i bemærkningerne til lovforslaget. Det er uheldigt,

da det blot bidrager til det i forvejen mangelfulde oplysningsgrundlag, som lovforslaget er bygget på.

Hvor blev børnene af?

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget står der desuden, at med nedlæggelsen af DCUM, så ophæves dagtilbudslo-

vens §18a, og

”… herefter ophører dagtilbuds mulighed for at søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Under-

visningsmiljø”.

Spørgsmålet, som står tilbage, er, hvor dagtilbud så kan søge rådgivning til det vigtige arbejde med børnemiljøet? Hvordan

sikrer vi efterfølgende, at vores børns dagtilbud får hjælp og inspiration til det uhyre vigtige arbejde med en tidlig trivselsind-

sats? Børnene i vores dagtilbud er med dette lovforslag ganske enkelt blevet glemt af deres eget ministerium. Igen desværre

vidnesbyrd om, at lovforslaget er baseret på mangelfuld viden og forkerte antagelser om den hverdag, som loven kommer til

at vende op og ned på.

Hvis DCUM nedlægges så fjernes årtiers praksisnær erfaring og ekspertise med at inspirere og klæde vores lærere og pæda-

goger på til det vigtige trivselsarbejde helt ude i skoleklasserne og børnehavestuerne. Erfaringer, som der bliver

ekstra meget

brug for lige om lidt, hvis vi vil lykkes med at implementere nye skole- og uddannelsesreformer, trivselstiltag osv.

Hvad værre er, så sker det på et fundament af fejlantagelser og uvidenhed om den virkelighed, som lovgivningen rent faktisk

får indflydelse på

Så vi må opfordre til, at I som politikere som minimum undersøger,

hvad

det rent faktisk er, I er ved at

fjerne – for det står der desværre ikke i lovforslaget.

Side 2 af 3

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det er ikke bare noget, vi siger

Efterspørgslen på DCUM’s inspirationsmaterialer, værktøjer, oplæg og workshops er et tydeligt bevis på, at DCUM gør en

forskel, skaber reelle forandringer og hver dag yder konkret hjælp til skoler og daginstitutioners trivselsarbejde:

•

Knap 20.000 gange i 2024 har pædagoger, lærere m.v. bestilt et eller flere af de mere end 60 konkrete trivsels-

værktøjer DCUM pt. har på hylden. Værktøjer, der er udviklet sammen med pædagoger og lærere helt ude i klasse-

lokalerne.

DCUM har uddannet mere end 1600 elever i 25 kommuner som undervisningsmiljørepræsentanter (UMR) på

deres skoler. Still counting …

DCUM har indtil nu holdt mere end 30 skoleoplæg og workshops om Tryghed og trivsel for LGBT+-elever.

DCUM har årligt mere end 2000 børn i 3-6 år alderen, som brugere af Dagtilbudstermometeret.

DCUM har uddannet mere end 1000 lærere og pædagoger i viden om mobning og fællesskaber.

De seneste to år har DCUM i to store projekter samarbejdet med henholdsvis 30 dagtilbud på tværs af 13 kommu-

ner om at skabe praksisnære trivselsværktøjer, som nu bruges i dagtilbud i hele landet.

I 2024 har DCUM afholdt 62 workshops, oplæg, pædagogiske dage og længerevarende forløb, som har klædt læ-

rere og pædagoger på til at arbejde med fællesskaber og trivsel samt inddrage børns perspektiver på bedst mulige

måde.

•

En bred aktørskare lige fra forskningsverdenen, NGO’er, skoler og dagtilbud taler direkte imod nedlæggelsen af DCUM:

Louise Klinge,

børne og skoleforsker, medlem af Børnerådet

”Regeringsudspil er en disrespekt for alle landets børn’”

Rasmus Kjeldahl,

direktør for Børns Vilkår

”At nedlægge DCUM må være en ommer!”

Hans Henrik Knoop,

professor i psykologi

” Kære Regering: Undersøg lige DCUMs opgaveportefølje en ekstra gang”

Martin Horowitz,

stifter af Demokrati i Skolen

” Det er en kæmpefejl at lukke DCUM”

Gordon Ørskov Madsen,

formand for Danmarks Lærerforening”

Dumt at skille sig af med dem, der er tættest på skolen”

Rasmus Edelberg

formand for Skole & Forældre

”Blikket for undervisningsmiljø sløres, hvis man nedlægger DCUM”

Side 3 af 3

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Holbæk d. 30/10 - 2024

Forkert at nedlægge praksisnær aktør i spareøvelse

Offentlig høring: Dansk Center for Undervisningsmiljøs bestyrelses bemærkninger til udkast til Lovforslag om politisk

prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v. (Ændringer i lov om elevers og

studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, nedlæggelse af Dansk Center for

Undervisningsmiljø)

DCUMS bestyrelse kan ikke bakke op om forslaget.

I en historisk trivselskrise er håndtering ar børn og unges livsvilkår af allerstørste

betydning. Ikke bare for den enkelte, men også for det land, vi bevæger os imod at blive til.

DCUM spiller en helt central rolle arbejdet med at understøtte trivsel i gode og sunde

fællesskaber for vores børn og unge i daginstitutioner, på skoler og uddannelser.

Trivsel er en sammensat størrelse, ikke mindst på børn- og unge området, det er helt

afgørende at indsatser og initiativer udvikles

sammen

med de lærere, pædagoger, børn

der befinder sig

den hverdag hvor indsatserne gerne skal blive til forandringer.

Og det er netop kendetegnet ved DCUMs virke: Helt praksisnært arbejde ude på grøn stue

og i 6.b. DCUM samarbejder med fodfolk fra hele uddannelsesverdenen – suppleret med

midler fra fonde – på at udvikle ny viden i øjenhøjde med dem det rent faktisk handler om,

og dem der kan handle.

Hvis DCUM nedlægges så mister vi dyrebar praksiserfaring og ekspertise med at lave

gode fysiske og psykiske læringsmiljøer omkring vores børn og unge. Ekspertise som ikke

kan hentes andre steder. Vores daginstitutioner, skoler og uddannelsessteder mister en

konkret hjælper, som leverer konkrete værktøjer til deres daglige arbejde med at sikre

børne- og undervisningsmiljøerne

Konkrete eksempler på DCUMs arbejde i 2024

•

Sammen med ti dagtilbud og Lego-fonden har DCUM udviklet et nationalt

inspirationsmateriale til hvordan man kan lave gode legemiljøer sammen med børn i

projektet 'Kvalitetsstærke legemiljøer i dagtilbud'

DCUM har lavet meget efterspurgte undervisningsmoduler til både indskoling,

mellemtrin og udskoling, hvor eleverne gennem en række lektioner arbejder med at

sætte ord på følelser, løse konflikter, tale om forskelligheder, relationer og meget

mere: Perspekt2 – værktøj til stærke fællesskaber.

•

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

•

Uddannelse af mere end 1600 undervisningsmiljørepræsentanter (UMR-elever) og

kontaktlærere over hele landet, som efterfølgende er med til at sikre

skoledemokrati, elevinddragelse og demokratisk dannelse generelt

Sammen med 11 Erhvervsskoler har DUCM udviklet af en række konkrete indsatser

og metoder til at fremme motivation og lyst til læring på Erhvervsskolerne: Lyst til

læring på EUD.

I samarbejde med en lang række handicap-organisationer har DCUM udviklet et

meget efterspurgt vejledningsmateriale i lettilgængelig opslagsform om forskellige

fysiske og psykiske funktionsnedsættelser til brug for videregående uddannelser:

Vejledningsmateriale til studerende med funktions-nedsættelser.

•

Hvis DCUM nedlægges forsvinder den eneste statslige aktør som leverer konkret hjælp i

form af praksisnære og handlingsorienterede indsatser på området for børn og unges

trivsel i daginstitutioner, skoler og på uddannelsessteder.

PBV

Anders Ramsing

Bestyrelsesformand

DCUM

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Klageinstans DCUM

DEP - AAR JK

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v - fra Den Nationale Klageinstans mod Mobning

29. oktober 2024 15:08:41

image001.png

Høringssvar - fra Den Nationale Klageinstans mod Mobning.pdf

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Hermed fremsendes Den Nationale Klageinstans mod Mobnings høringssvar til udkast

til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og

Undervisningsministeriets område.

Venlig hilsen

Maria Agnethe Andersen

juridisk specialkonsulent

Tel.: +45 22 53 50 76

mail: [email protected]

web: dcum.dk

Dansk Center for Undervisningsmiljø

Odinsgade 4, 2. sal

8900 Randers C

•

Hvad er mobning?

Antimobbearbejde og klageinstans

Få nyheder fra DCUM

Vi behandler personoplysninger

Vi behandler og indsamler oplysninger om dig, når du henvender dig til DCUM. Dette sker efter

reglerne i databeskyttelsesloven og persondataforordningen. Du kan læse mere om vores behandling

af dine oplysninger og dine rettigheder her.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsmini-

steriets område m.v. (nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og overførsel af Den Nationale Klageinstans

mod Mobning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, indtil klageinstansen udløber den 31. juli 2027)

Konsekvenser ved nedlæggelse af Den Nationale Klageinstans mod Mobning

Såfremt

Den Nationale Klageinstans mod Mobning nedlægges pr. 31. juli 2027, vil dette få alvorlige konse-

kvenser for retssikkerheden for børn og unge i Danmark. Den Nationale Klageinstans mod Mobning er en

vigtig instans, hvor børn, unge og deres forældre kan henvende sig, hvis de oplever problemer med mob-

ning.

En nedlæggelse vil fratage børn og unge en væsentlig og afgørende rettighed og et sikkerhedsnet, der bidra-

ger til at skabe tryghed og sikkerhed i skolemæssige sammenhænge.

Selv om det er hensigten, at midlerne fra klageinstansen skal bruges på indsatser, der understøtter arbejdet

med undervisningsmiljøet i bredere forstand, vil det ikke erstatte den direkte mulighed for at få uvildig

hjælp og rådgivning, samt en afgørelse i konkrete mobbesager.

Risikoen ved manglende uvildig klagebehandling

Den foreslåede overførsel af klageinstansens funktioner til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet indtil ud-

løbsdatoen den 31. juli 2027 markerer en overgangsperiode, men uden en permanent løsning for klagead-

gang efter denne dato, er der en risiko for, at børn og unge vil stå uden reelle muligheder for at få klagebe-

handlet deres sager. I sidste ende vil det betyde, at børn, der oplever mobning, ikke længere vil have en ty-

delig og sikker instans, hvor de kan få deres sag behandlet uden for skolens eller kommunens egen admini-

stration. Dette kan resultere i manglende tillid til, at deres problemer bliver taget seriøst, og i værste fald

føre til, at alvorlige tilfælde af mobning ikke bliver håndteret korrekt.

Det er vigtigt, at der ﬁndes en klar og håndterbar vej for børn og unge, der oplever mobning, så de fortsat

har adgang til hjælp og beskyttelse, når andre løsninger fejler.

Manglende klageadgang og konsekvenser for børnenes retssikkerhed

Børnerettighedskonventionen fastslår, at børn har ret til beskyttelse mod alle former for vold og misbrug.

Nedlæggelsen af Den Nationale Klageinstans mod Mobning kan medføre en betydelig svækkelse af de be-

skyttende foranstaltninger, der er etableret for at sikre børns velfærd. I forlængelse heraf understreger kon-

ventionens

Artikel

12, at børn har ret til at blive hørt i alle anliggender, der angår dem. En nedlæggelse vil

begrænse børns muligheder for at udtrykke deres bekymringer og oplevelser med mobning, hvilket kan

have skadelige konsekvenser for deres trivsel.

Desuden viser erfaringen fra klagesagerne hos Den Nationale Klageinstans mod Mobning, at mange skoler

ikke inddrager eleverne i undersøgelser af mobning i klassen, men at skolerne konkluderer, at der ikke er

problemer med det psykiske undervisningsmiljø.

betydelig del af de påbud, der udstedes af Den Natio-

nale Klageinstans mod Mobning, skyldes, at skolerne ikke tager klagerne seriøst og ikke foretager en egnet

undersøgelse af mulige problemer med det psykiske undervisningsmiljø. Uden

Den

Nationale Klageinstans

mod Mobning vil disse tilfælde ikke blive opdaget, og børnene står uden de grundlæggende rettigheder.

Risiko for tab af viden og pædagogisk perspektiv

Såfremt Den Nationale Klageinstans mod Mobning overﬂyttes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, vil

det formentlig medføre et betydeligt tab af viden.

af de største fordele ved Den Nationale Klageinstans

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

mod Mobning

er,

at der altid er en pædagogisk konsulent involveret i behandlingen af sagerne. Dette sikrer,

at pædagogiske og juridiske perspektiver forenes, hvilket gør, at løsningerne bliver relevante og menings-

fulde for både skoleledere og det pædagogiske personale, samtidig med at de juridiske rammer overholdes.

De pædagogiske konsulenter, der deltager i vurderingen af sagen, har en tæt forbindelse til praksis gennem

deres arbejde med det forebyggende arbejde i videncentret. Deres erfaring med de konkrete udfordringer,

skolerne står overfor, giver dem mulighed for at bringe værdifuld indsigt ind i sagsbehandlingen. Hvis vurde-

ringerne derimod alene foretages af jurister, vil den pædagogiske dimension gå tabt, hvilket sandsynligvis vil

øge forvirringen og frustrationen blandt skoleledere og øvrigt pædagogisk personale, samt medføre et fald

af kvaliteten i afgørelserne. Hvis pædagogiske perspektiver ikke længere er en integreret del af sagsbehand-

lingen, kan det resultere i beslutninger, der ikke tager højde for det pædagogiske arbejde, som skolerne la-

ver.

Derfor vil det være afgørende at ﬁnde måder at opretholde en dialog mellem jura og pædagogik, så der fort-

sat kan udvikles løsninger, der tilgodeser både lovgivningsmæssige krav og de pædagogiske behov i skolen.

Det kræver en fornyet indsats for at sikre, at pædagogisk viden og ekspertise forbliver tilgængelig for sko-

lerne i en tid, hvor ressourcerne er begrænsede.

Formidlingsarbejde og bekymring for styrelsens kapacitet

I løbet af 2023 og 2024 har Den Nationale Klageinstans mod Mobning afholdt en række oplæg for forskellige

kommuner rundt om i landet. Formålet med disse oplæg har været at forberede kommunerne på at hånd-

tere henvendelser om mobning og behandle klager relateret til dette. Når Den Nationale Klageinstans mod

Mobning har været ude og afholde disse oplæg, er det blevet tydeligt, at der stadig er mange skoleledere,

der mangler grundlæggende kendskab til den gældende lovgivning på området.

Der opstår derfor en bekymring i forhold til, om en eventuel overﬂytning af ansvaret til Styrelsen for Under-

visning og Kvalitet vil kunne sikre den nødvendige udbredelse af viden om lovgivningen. Det er usikkert, om

styrelsen vil have de fornødne ressourcer og kapacitet til eﬀektivt at informere og vejlede skoler og kommu-

ner i, hvordan lovgivningen skal forstås og anvendes i praksis.

Opsummering

Lovforslaget vil få alvorlige konsekvenser for retssikkerheden for børn og unge. Den Nationale Klageinstans

mod Mobning spiller en vigtig rolle ved at give børn og unge mulighed for at få deres oplevelser med mob-

ning vurderet uvildigt.

Den Nationale Klageinstans mod Modning sikrer, at børn og unge bliver hørt og inddraget. En fremtidig ned-

læggelse

klageinstansen vil fratage børn og unge en væsentlig rettighed og et sikkerhedsnet, som bidra-

ger til tryghed i skolen.

Selvom midlerne fra Den Nationale Klageinstans mod Mobning vil blive brugt til at understøtte undervis-

ningsmiljøet generelt, kan dette ikke erstatte den direkte adgang til uvildig hjælp i konkrete mobbesager.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning besidder værdifuld og væsentlig viden og indsigt, og dette vil gå

tabt ved en overførsel til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, da især pædagogiske konsulenter spiller en

central rolle i sagsbehandlingen. Uden disse konsulenter risikeres det, at de juridiske vurderinger ikke vil

tage tilstrækkeligt højde for pædagogiske perspektiver, hvilket kan føre til mindre eﬀektive løsninger.

Erfaringer fra Den Nationale Klageinstans mod Mobning viser også, at mange skoler ikke altid håndterer

mobning korrekt, og uden klageinstansens uafhængige vurdering risikerer alvorlige tilfælde af mobning at

blive overset.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø

Behovet for styrket kendskab til undervisningsmiljøloven

Argumentet for at bevare Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) som et selvstændigt videnscenter

er baseret på den vigtige opgave med at styrke skolernes kendskab til undervisningsmiljøloven.

Siden klageinstansen blev etableret den 1. august 2017, har børnene fået medhold i over 80 % af de klager,

der er blevet behandlet. Dette viser, at de indklagede skoler med en betydelig væsentlighed ikke følger un-

dervisningsmiljøloven. Resultatet viser et vedvarende behov for at styrke information og vejledning til både

skoler og kommuner om de specifikke krav, de skal opfylde i henhold til undervisningsmiljøloven. Det er

afgørende, at skoler og kommunale myndigheder er fuldt ud bekendt med de lovmæssige

rammer,

for at

sikre et trygt og lovligt undervisningsmiljø for eleverne.

Resultater fra statusundersøgelsen i 2023

En overordnet gennemgang af resultaterne fra statusundersøgelsen, som undervisningsmiljøtilsynet gen-

nemførte i 2023, viser, at der, til trods for en bred implementering af antimobbestrategier, eksisterer bety-

delige mangler i skolernes overholdelse af de lovgivningsmæssige krav.

Undersøgelsen viser, at kun 54,2% af skolerne har udarbejdet planer til forebyggelse af digital mobning,

som er et lovkrav. 59,3% af skolerne udtrykker et ønske om øget viden om digital mobning, og der kan

heraf udledes, at der er

stort behov for yderligere støtte og oplysning på området.

Endvidere fremgår det af undersøgelsen, at 67,6% af skolerne har rapporteret om tilfælde af mobning in-

den for det seneste år. Men i disse tilfælde udarbejdede alene 44% den lovpligtige handleplan inden for

den i loven fastsatte frist.

Endelig viser undersøgelsen, at kun 49,8% af skolerne er bekendte med begrebet undervisningsmiljørepræ-

sentanter. Manglende kendskab til og udpegning af undervisningsmiljørepræsentanter kan betragtes som

en overtrædelse af undervisningsmiljølovgivningen, da det forhindrer eleverne i at udøve deres lovfæstede

ret til medindflydelse på skolens undervisningsmiljø.

Samlet set peger undersøgelsens resultater på en udbredt manglende overholdelse af undervisningsmiljølo-

vens bestemmelser, hvilket indikerer et behov for øget vejledning og kontrol med henblik på at sikre fuld

efterlevelse af lovkravene og forbedring af undervisningsmiljøet på grundskolerne.

Den manglende overholdelse af undervisningsmiljøloven kan skyldes manglende ressourcer, utilstrækkelig

oplæring eller manglende prioritering. Uanset årsagen er der et klart behov for at opbygge en stærkere for-

ståelse blandt skolerne om deres juridiske ansvar, således at alle børn og unge kan gå trygge i skole. Derfor

Dansk Center for Undervisningsmiljøs arbejde med at oplyse om loven og støtte i arbejdet med at be-

kæmpe mobning langt fra afsluttet.

Myndighedsafdelingen og videnscenteret har i løbet af 2024 derfor gjort sig nøje overvejelser om, hvordan

samarbejdet mellem de to enheder kan styrkes og bringe den juridiske viden fra myndighedsafdelingen

tættere på videnscenterets arbejde. Målet har været ønsket om at sikre, at skoleelever i højere grad mod-

tager den nødvendige hjælp, samtidig med at skoleledere og pædagogisk personale bliver bedre rustet til at

forebygge og håndtere mobning. Ved at styrke denne vidensdeling kan det sikres, at de involverede aktører

får en mere sammenhængende og effektiv støtte, hvilket vil øge mulighederne for at skabe trygge lærings-

miljøer og fremme trivsel i skolerne. Dansk Center for Undervisningsmiljø fungerer som en specialiseret res-

source, der støtter skolerne med at få en bedre forståelse af loven, hvordan den anvendes i praksis, og

hvilke skridt der skal tages for at opfylde kravene. Dette udgør i dag uddannelsesmaterialer, workshops,

vejledninger og konsulentbistand.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fordele ved DCUM’s uafhængighed og specialisering

Dansk Center for Undervisningsmiljø besidder en unik specialiseret viden, der er opbygget gennem mange

års erfaring med undervisningsmiljøer på tværs af uddannelsessystemet. Denne ekspertise går ud over, hvad

der typisk kan forventes af generelle statslige rammer, som ofte har bredere og mere overordnede ansvars-

områder. Dansk Center for Undervisningsmiljøs specialisering betyder, at vi kan identiﬁcere og adressere

udfordringer, som måske ikke ville blive opdaget eller prioriteret inden for ministeriets område.

af de primære funktioner ved Dansk Center for Undervisningsmiljø

er at

arbejde forebyggende og råd-

give om, hvordan undervisningsmiljøer kan forbedres, inden problemerne opstår. Dette forebyggende fokus

står i kontrast til de mere traditionelle sektortilsyn, der ofte reagerer på allerede eksisterende problemer.

Når først udfordringerne er blevet akutte, kan det kræve mere omfattende og dyre løsninger at rette op på

dem. Derfor kan det være en fordel at sætte ind tidligere og forebygge, før situationerne eskalerer, ligesom

Dansk Center for Undervisningsmiljø gør i dag.

Ved at bevare Dansk Center for Undervisningsmiljø som et uafhængigt videnscenter sikres en målrettet og

systematisk indsats for at forbedre undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner. Dansk Cen-

ter for Undervisningsmiljøs uafhængighed gør det muligt at fokusere på at identiﬁcere og adressere pro-

blemstillinger relateret til trivsel og sikkerhed uden at være underlagt speciﬁkke institutionelle eller politiske

interesser.

En sådan forebyggende indsats kan på lang sigt reducere antallet af konﬂikter, klagesager, og andre udfor-

dringer, der påvirker elevernes trivsel. Dette fører til et mere sikkert og positivt læringsmiljø, som kan

fremme elevernes udvikling, læring og generelle velbeﬁndende. Derudover kan en tidlig og systematisk fo-

rebyggelse af problemer også spare ressourcer, da det er mere omkostningseﬀektivt at løse problemer, før

de bliver alvorlige, end at håndtere dem, når de allerede har haft en negativ indvirkning. Dansk Center for

Undervisningsmiljø fungerer som en brobygger mellem forskningen og skolerne, så de nyeste indsigter og

metoder kan omsættes til konkrete initiativer, der forbedrer lærings- og trivselsforholdene for eleverne.

Dansk Center for Undervisningsmiljø har et stærkt fokus på elevinddragelse, hvor der skabes platforme for,

at elever og studerende, samt børn ned til 0-årsalderen kan give deres mening til kende og aktivt deltage i

udviklingen af deres eget læringsmiljø. Dette er en værdifuld praksis, som ikke nødvendigvis vil blive videre-

ført i de mere hierarkiske og strukturelle ministerrammer.

Opsummering

Undervisningsmiljøet er en dynamisk og kompleks del af uddannelsessektoren, og det kræver en dedikeret

indsats for at sikre, at alle elever og studerende har adgang til et sundt og udviklende læringsmiljø, og

selvom ministeriet mener, at der allerede er skabt tilstrækkelig viden om undervisningsmiljøet, er behovet

for en løbende, specialiseret og proaktiv indsats fortsat til stede.

Dansk Center for Undervisningsmiljø besidder de nødvendige kompetencer, ressourcer og uafhængighed til

at kunne levere denne indsats, og det ville være en forringelse af kvaliteten, hvis arbejdet blev integreret i

de generelle sektortilsyn eller i ministeriets generelle arbejde.

Det faktum, at Den Nationale Klageinstans mod Mobning og Undervisningsmiljøtilsynet gennem i den sene-

ste årrække har modtaget et stigende antal sager, hvor skolerne mangler kendskab til undervisningsmiljølo-

ven, viser, at der stadig er et klart behov for specialiseret støtte og vejledning. Dansk Center for Undervis-

ningsmiljø spiller en afgørende rolle i at uddanne og vejlede skolerne i, hvad deres ansvar er, og hvordan de

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

kan leve op til kravene i loven. Denne støtte kan ikke blot reduceres til en del af det generelle ministerom-

råde, da det kræver en dedikeret og specialiseret indsats. Bevarelsen af Dansk Center for Undervisnings-

miljø som et selvstændigt center er derfor nødvendig for at sikre, at alle skoler er tilstrækkeligt informerede

og i stand til at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø for eleverne.

På vegne af Den Nationale Klageinstans mod Mobning, er høringssvaret udarbejdet af

Lisbeth Alnor

Chefkonsulent

Maria Agnethe Andersen

Juridisk specialkonsulent

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Tilsyn DCUM

DEP - AAR JK

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.

29. oktober 2024 15:08:51

image001.png

24_00427-1 Høringssvar fra DCUMs tilsyn vedr._ lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfal

301450_2_1.PDF

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Vi fremsender hermed tilsynet ved Dansk Center for Undervisningsmiljøs høringssvar til

lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets

område m.v.

Med venlig hilsen

Louisa Pagh Aggerbo

tilsynskonsulent

Tel: +45 72 26 54 13

Mail: [email protected]

Web: www.dcum.dk

Tilmeld dig vores nyhedsmail

her.

Dansk Center for Undervisningsmiljø

Odinsgade 4, 2. sal

8900 Randers C

Vi behandler personoplysninger

Vi behandler og indsamler oplysninger om dig, når du henvender dig til DCUM. Dette sker efter

reglerne i databeskyttelsesloven og persondataforordningen. Du kan læse mere om vores behandling

af dine oplysninger og dine rettigheder her.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Forslag om overflytning af Dansk Center for Undervisningsmiljøs tilsyn til Styrelsen for

Undervisning og Kvalitets sektortilsyn.

Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) tilsynsforpligtelse med undervisningsmiljølovens

bestemmelser er etableret for at sikre, at undervisningsmiljøloven overholdes. Tilsynet er dermed en del af

den kontrol, som regeringen nu ønsker at reducere. I denne sammenhæng vil tilsynet blive overført til

Styrelsen for Undervisning og Kvalitets generelle sektortilsyn. Vi er bekymrede for, at den retssikkerhed, som

et specialiseret tilsyn med undervisningsmiljøloven sikrer for elever og studerende i forhold til deres ret til et

godt undervisningsmiljø, vil blive udvandet, hvis tilsynet bliver en del af det generelle sektortilsyn.

Skærpede krav til elever, studerende og borgere om retlig viden:

Ændringen stiller skærpede

krav til elever, studerende og forældre om deres kendskab til rettigheder og muligheder for at

kontakte ministeriet om problemer med undervisningsmiljøet.

Behov for specialiseret viden til effektivt tilsyn med undervisningsmiljølovens bestemmelser:

Et effektivt tilsyn kræver dybdegående faglig viden om undervisningsmiljø for at sikre kvalificeret

vejledning og støtte, så gode undervisningsmiljøer kan opretholdes og genoprettes.

Skærpede krav til borgerens retlige viden

Hvis undervisningsmiljøtilsynet bliver en del af det almene sektortilsyn, risikerer vi, at elever og studerende

ikke længere har en klart defineret og specifik instans at henvende sig til med deres bekymringer. DCUM's

dedikerede fokus på undervisningsmiljø har gjort det nemmere for elever og studerende at finde vejledning

og få hjælp. Ved at lægge tilsynet ind under et bredere sektortilsyn kan det skabe forvirring og mindske

sandsynligheden for, at problemer rapporteres.

Desuden kræver et bredt sektortilsyn øget retlig bevidsthed og viden fra elever, studerende og forældre om

deres rettigheder og om, hvordan de klager. Mange unge vil mangle kendskab til både

undervisningsmiljøloven og de klageveje, der findes.

Et sektortilsyn, der omfatter mange forskellige områder, vil have mindre mulighed for at prioritere

undervisningsmiljøproblematikker. Klager over undervisningsmiljøet risikerer dermed at drukne blandt andre

sektorrelevante klager, hvilket kan svække de unges adgang til retssikkerhed. Når der opstår specifikke

undervisningsmiljøproblemer, kan disse blive forsinkede eller behandlet med mindre ekspertise, da de vil

blive håndteret i en bredere sammenhæng.

Behov for specialiseret viden for at sikre et effektivt tilsyn

Undervisningsmiljøet kræver dybdegående viden, som DCUM har opbygget gennem sit arbejde. Denne

specialiserede viden er nødvendig for at forstå og håndtere de særlige udfordringer, der er forbundet med

undervisningsmiljøet, og udgør en afgørende del af et kvalificeret og effektivt tilsyn. Der er risiko for, at

Styrelsen for Undervisning og Kvalitets sektortilsyn muligvis ikke vil have samme dybdegående faglige

kompetencer på undervisningsmiljøområdet.

Hvis dette tilsyn flyttes til et generelt sektortilsyn, kan adgangen til relevant og kvalificeret vejledning

svækkes. Dette kan resultere i, at skolerne ikke får den specialiserede vejledning, de behøver for at

forebygge og løse problemer, hvilket i sidste ende kan skade elevernes trivsel og læring. Dette skal ses i

lyset af de aktuelle udfordringer med faldende elevtrivsel og stigende skolefravær.

Kortsigtet og langsigtet omkostningseffektivitet

Selvom en reduktion i tilsyn umiddelbart kan synes som en besparelse på kort sigt, er der risiko for, at

konsekvenserne på lang sigt vil føre til flere problemer og højere omkostninger. Hvis institutioner ikke

overholder undervisningsmiljølovens krav, kan det skabe problemer, som kræver omfattende og dyrere

løsninger senere. For eksempel kan et dårligt psykisk undervisningsmiljø føre til lavere trivsel, højere fravær

og øget frafald, hvilket medfører betydelige omkostninger for samfundet som helhed. Et andet eksempel er

stigende udgifter til reparation og forbedring af institutionernes fysiske rammer, som kunne være blevet

Dokumentnummer 24/00427-1

Side 1 af 2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

forebygget gennem et effektivt og rettidigt tilsyn, som kunne yde vejledning og støtte inden problemerne

vokser sig uoverkommelig store. En sådan rettidighed kan vi være bekymret for, ikke bliver efterlevet som en

del af det almene sektortilsyn.

Der er stadig lang vej igen med at overholde undervisningsmiljøloven

Den seneste landsdækkende statusundersøgelse fra DCUMs tilsyn fra 2023 viser, at der stadig er betydelig

vej til fuld overholdelse af undervisningsmiljølovens bestemmelser på tværs af uddannelsessektorer. På

grundskolerne har kun 65,7% af skolerne udarbejdet en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV), selvom

dette er et lovkrav hvert tredje år eller ved væsentlige ændringer i undervisningsmiljøet. Af dem, der har en

skriftlig UMV, har kun 64,3% inkluderet en handleplan for at løse identificerede problemer, hvilket betyder, at

mange skoler ikke lever op til alle kravene i loven.

Et lignende billede gør sig gældende på ungdomsuddannelserne, mens voksen- og videregående

uddannelser generelt overholder loven i højere grad, men stadig med plads til forbedringer. Disse resultater

viser, at der er behov for et stærkt og målrettet tilsyn. Vi kan være bekymrede for, at hvis tilsynsfunktionen

bliver en del af det brede sektortilsyn, vil sådanne undersøgelser forsvinde blandt andre prioriteringer, og en

fejlagtig opfattelse af, at skolerne i høj grad opfylder lovens krav, som det fremgår af lovforslaget, kan blive

en uhensigtsmæssig gængs holdning. Dermed risikerer skolerne at mangle den nødvendige vejledning og

tilsyn rettidigt, hvilket kan påvirke elevernes og de studerendes undervisningsmiljø negativt.

Opsummering

Ved at reducere eller integrere det specialiserede undervisningsmiljøtilsyn i et bredere sektortilsyn risikerer

man at miste den retssikkerhed og faglige ekspertise, der er afgørende for at sikre et sundt og sikkert

undervisningsmiljø. Argumenterne for at bevare et selvstændigt og specialiseret tilsyn ligger i vigtigheden af

rettidig, målrettet indsats og dybdegående forståelse, som sikrer, at alle elever og studerende kan trives og

udvikle sig i et godt undervisningsmiljø.

Med Venlig Hilsen

Dansk Center for Undervisningsmiljøs Tilsyn;

Lisbeth Alnor, Chefkonsulent ved DCUM og

Louisa Pagh Aggerbo, Tilsynskonsulent ved DCUM.

Dokumentnummer 24/00427-1

Side 2 af 2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Den 28. oktober 2024

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebort-

fald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.«

Dansk Erhverv finder det kritisabelt, at bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bortfalder.

Dansk Erhverv støtter regeringens ambition om at reducere årsværk i den statslige administra-

tion, og ønsket om at bremse de seneste års vækst i denne. Det er dog vanskeligt at se, at bevillin-

gen til EVA skulle høre under netop denne problemstilling.

EVA laver ikke offentlig administration, men uafhængige analyser. EVA har ikke haft vokseværk,

og er dermed heller ikke på det punkt en del af det problem, som regeringen ønsker at adressere.

Som udflyttet institution til Holbæk er EVA tværtimod reduceret med 16 årsværk siden 2019.

Som samfund bruger vi hvert år milliarder af kroner på videregående uddannelse, men vi ved alt

for lidt om kvaliteten af vores uddannelser, hvilket Tænketanken DEA har dokumenteret. Vi for-

sker langt mindre i uddannelseskvalitet end vores nordiske naboer. Derfor er det endnu mere be-

kymrende, at der spares på den i forvejen alt for ringe evaluering og udvikling af kvaliteten på vo-

res videregående uddannelser.

Dansk Erhverv ønsker helt modsat, at der forskes og arbejdes langt mere målrettet med evalue-

ring og udvikling af kvaliteten af vores uddannelser. Unge mennesker er vores vigtigste råstof, og

gode uddannelser er dermed en afgørende investering.

Regeringen er lige nu i gang med at gennemføre omfattende reformer af alle dele af de videregå-

ende uddannelser. Vel at mærke reformer, hvor der afsøges helt nye initiativer såsom kortere kan-

didatuddannelser, erhvervskandidater og langt mere livs lang læring. Det er fuldstændig afgø-

rende, at der gennemføres uafhængige analyser af disse initiativer. At bevillingen til EVA bortfal-

der netop i denne situation, er helt uforståeligt.

Den foreslåede besparelse på EVA virker desuden dobbelt i den forstand, at basisbevillingen til

EVA danner grundlag for indtægtsdækket virksomhed, hvor fx de enkelte uddannelsesinstitutio-

ner, det offentlige og andre kan rekvirere analyser til brug for egen kvalitetsudvikling eller til at

understøtte og kvalificere beslutninger.

Denne mulighed må forventes at bortfalde, hvis forslaget gennemføres, idet ministeriets bevilling

er grundlaget for det vidensmiljø, EVA gennem årene har opbygget på det videregående område.

[email protected]

MER

Side 1/2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

DANSK ERHVERV

Ved bevillingsbortfaldet må disse analyser købes andre steder, der forventeligt vil være langt mere

bekostelige og uden EVA’s dybdefaglighed.

Med venlig hilsen

Mads Eriksen

Uddannelses- og forskningspolitisk chef

Side 2/2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar fra Dansk Firmaidræt vedrørende forslag til ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut m.v.

Dato:

30. oktober 2024

Indledning

Dansk Firmaidræt vil gerne takke for muligheden for at give høringssvar til lovforslaget om ændring af

lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø samt flere love på Børne- og

Undervisningsministeriets område.

Vi ser positivt på de intentioner, der ligger bag forslaget om at strømline og forenkle statslige tilsyn og

administration, og vi anerkender behovet for at prioritere ressourcerne målrettet for at skabe de

bedste uddannelsesmiljøer for børn og unge.

Vi vil i dette høringssvar særligt fremhæve de muligheder, som forslaget giver for at fremme trivsel og

bevægelse i uddannelsesmiljøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø

Dansk Firmaidræt ser nedlæggelsen af Dansk Center for Undervisningsmiljø som en mulighed for at

tænke nyt i forhold til, hvordan vi kan sikre gode undervisningsmiljøer. Vi opfordrer til, at den vigtige

opgave med at fremme elevers trivsel og sundhed – herunder fysisk aktivitet – fortsat forankres stærkt i

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Afskaffelse af det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen og specialområdet

Vi forstår ønsket om at forenkle tilsynsstrukturerne og ser det som en oplagt anledning til at styrke

lokale initiativer, hvor der kan fokuseres på de behov og potentialer, der er i de enkelte kommuner og

skoler. For Dansk Firmaidræt er det afgørende, at fysisk aktivitet og trivsel fortsat prioriteres i disse

lokale indsatser, da vi ved, at det har en positiv effekt på både læring og det generelle velvære hos

eleverne.

Forenkling af vedtægtsområdet gennem anvendelse af standardvedtægter og mindre tilsyn

Vi hilser forenklingen af vedtægtsområdet velkommen, da det kan skabe større fleksibilitet og fokus på

kerneopgaverne i uddannelsessystemet. Vi håber, at standardvedtægterne vil give skolerne frihed til at

tilpasse deres indsatser til at fremme elevernes sundhed og trivsel, herunder fysisk aktivitet.

Afsluttende bemærkninger

Dansk Firmaidræt ser mange positive aspekter i lovforslaget og de muligheder, det skaber for at

fremme trivsel og bevægelse blandt elever og studerende. Vi ser frem til at følge implementeringen og

tilbyder vores støtte og samarbejde for at sikre, at bevægelse fortsat er en prioritet i

uddannelsesmiljøerne, da vi ved at fysisk aktivitet bidrager til at skabe stærkere fællesskaber og

sundere læringsmiljøer for alle.

Med venlig hilsen

Mette Mandrup

Direktør Dansk Firmaidræt

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Att: Maja Butho Skovsgaard

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Den 29/10 2024

Høringssvar fra Dansk Folkeoplysnings Samråd vedrørende politisk prioriteret

opgave frafald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område

Dansk Folkeoplysnings Samråd, DFS, har modtaget høringen og takker for muligheden for at afgive

høringssvar.

Proces:

DFS finder, at høringsprocessen er for kort og dermed begrænser den demokratiske inddragelse.

Processen tager ikke hensyn til de drøftelser og tilkendegivelser, som bl.a. Folketingets præsidium

har givet for, hvordan lovgivningsprocessen og inddragelse af relevante interessenter bør foregå. I

dette tilfælde er det særligt kritisabelt, da omhandlede lovforslag er omfattende og sammensat over

adskillige områder og institutioner og dermed har en høj kompleksitetsgrad, som kalder på

drøftelser og overvejelser på tværs af de berørte institutioner og i og med civilsamfundet. Dette

væsentlige bidrag til den demokratiske dialog forhindres af den valgte proces.

Indhold:

EVA:

Det er bekymrende, at der foretages så stor en forandring af en institutions arbejdsområde, jf.

bemærkningerne ovenfor, med en høringsfrist på bare en uge. Nedlæggelsen af

repræsentantskabet i EVA reducerer den ikke-formelle sektors indblik, perspektiv og bidrag til EVAs

arbejde. DFS mener, tværtimod, at der er behov for at åbne institutioner over for den ikke-formelle

sektor, foreninger og civilsamfund. Derfor er nedlæggelsen en udvikling i den forkerte retning.

Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø:

Mange unge er i trivsel, og det er godt. Der er imidlertid samtidig en trivselskrise, som berører alt for

mange børn og unge. Dansk Center for Undervisningsmiljø har en række aktiviteter, som

understøtter trivslen hos børn og unge, og en lukning af centret er en kortsigtet løsning af et

økonomisk problem. Lukningen vil skade arbejdet for trivsel og bidrage til at gøre trivselskrisen

blandt børn og unge dybere. På sigt risikerer lukningen dermed samtidig til at sætte flere unge uden

for uddannelse og arbejde, og det har store omkostninger såvel menneskeligt som økonomisk.

Omkostningerne er af en helt anden størrelsesorden end bevillingen til centret.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring:

Rådet for Børns Læring udmærker sig ved repræsentation fra en lang række af skoleforeninger og

øvrige interessenter. Rådet er det sted, der samler og formidler viden og input om og fra den store

mangfoldighed, som findes på området. Nedlæggelse af rådet vil begrænse den information og

viden, som institutioner og tilbud fremadrettet udvikles og besluttes på baggrund af. Det vil gøre

sektoren fattigere, mindre mangfoldig og inkluderende i en tid, hvor behovet er præcist det

modsatte. På den baggrund finder DFS at rådet skal fortsætte sit arbejde i den nuværende form og

ramme.

Skulle vores anmærkninger give anledning til spørgsmål, så står DFS til rådighed herfor.

Med venlig hilsen

Ulrik Kampmann

Sekretariatschef

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Den 29. oktober 2024

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lovforslag om politisk

prioriteret opgavebortfald

DI takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstå-

ende lovforslag. DI bakker som udgangspunkt op om forslag, der

kan nedbringe unødvendigt bureaukrati og lette administratio-

nen, men DI vil også indledningsvis bemærke, at en høringsfrist

på otte dage for et lovforslag med så store konsekvenser for vi-

densopbygning, kvalitet og tilsyn er for kort til at behandle sa-

gen grundigt, og DI tager forbehold herfor.

Med lovforslaget lægges der op til, at Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets hidtidige tilskud til Danmarks Evalueringsin-

stitut skal bortfalde. Det vil indebære, at de videregående ud-

dannelser ikke længere er omfattet af evalueringsinstituttets

ordinære virksomhed. DI finder dette meget uhensigtsmæssigt.

Der vil også i fremtiden være brug for undersøgelser og evalue-

ringer på det videregående område ikke mindst i en situation,

hvor vi står overfor de største uddannelsesreformer på området

i mange år. Evalueringsinstituttet besidder en stærk faglig viden

på området og bortfald af bevillingen vil resultere i, at denne

faglige viden forsvinder.

DI noterer sig, at det er hensigten, at evalueringsinstituttet fort-

sat skal kunne løse opgaver på det videregående uddannelses-

område. Evalueringsinstituttets evalueringsområde kan af

børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkom-

mende minister udvides til at omfatte uddannelses- og institu-

tionsevalueringer på andre ministeriers område såfremt finan-

sieringen anvises. Evalueringsinstituttet kan desuden fortsat

gennemføre evalueringer på det videregående uddannelsesom-

råde som indtægtsdækket virksomhed samt gennemføre akkre-

diteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter som

indtægtsdækket virksomhed. Det må dog formodes, at det vil

være vanskeligt for Evalueringsinstituttet at påtage sig den

Sagsnr.: DI-2024-05728

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

slags opgaver, hvis den faglige viden på området er sparet væk

som følge af bevillingens bortfald. Alt i alt må det forventes, at

viden om indsatser på det videregående område vil forsvinde,

og at kvaliteten af Evalueringsinstituttets arbejde på området

vil blive lavere.

Danmarks Evalueringsinstitut er en selvstændig statslig institu-

tion, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvali-

teten af dagtilbud, undervisning, uddannelse og læring i Dan-

mark. DI finder dermed ikke, at der er tale om bureaukrati og

administration. Evalueringsinstituttets virksomhed på det vide-

regående uddannelsesområde burde ikke være omfattet af

nærværende lovforslag.

For så vidt angår afskaffelse af det statslige kvalitetstilsyn med

folkeskolen, herunder også specialområdet, bemærker DI, at

ophævelsen af børne- og undervisningsministeriets beføjelser

til at sanktionere dårlig kvalitet på en folkeskole understreger

vigtigheden af, at andre aktører forsat kan tilgå tal om skolernes

kvalitet på uddannelsesstatistik.dk samt få indsigt i børne- og

undervisningsministeriets årlige udpegning af skoler med be-

kymrende kvalitet og vedvarende dårlig kvalitet.

DI har ikke for nuværende yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mette Nielsen

Fagleder for uddannelse

Dansk Industri

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Høringssvar vedr. udkast til forslag til ændring af lov om Danmarks

Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område

Danske Erhvervsakademier takker for ovennævnte udkast til ændring af lov om Dan-

marks Evalueringsinstitut, som er modtaget i høring fra Børne- og Undervisningsministe-

riet den 28. oktober 2024.

Grundet den korte høringsfrist har Danske Erhvervsakademier ikke indsamlet bemærk-

ninger fra erhvervsakademierne.

Danske Erhvervsakademier har med bekymring noteret sig regeringens finanslovsfor-

slag, hvad angår forslaget om at afskaffe Danmarks Evalueringsinstituts bevilling til op-

gaver på det videregående uddannelsesområde. Danske Erhvervsakademier mener, at

der fortsat er brug for en uafhængig instans, der har til opgave at undersøge sammen-

hænge og problemstillinger på tværs af hele uddannelsesområdet. EVA har en dyb faglig

indsigt i de videregående uddannelser og har gennem mere end 25 år opbygget et stærkt

vidensmiljø, der har bidraget med praksisnær viden, løsninger og redskaber, der i høj

grad har været og er nyttige for institutionerne, politikerne og samfundet. Danske Er-

hvervsakademier kan være bekymrede for, om denne viden om uddannelsessystemet

kan blive fastholdt med nærværende lovforslag og finanslovsforslaget.

Danske Erhvervsakademier finder desuden forslaget (§ 5, stk. 2, nr. 4) om udpegning til

EVAs bestyrelse uhensigtsmæssigt, da det foreslås, at rektorerne fra hhv. universite-

terne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i fællesskab skal indstille et med-

lem til EVAs bestyrelse. Danske Erhvervsakademiers rektorkollegium foretager i dag en

række indstillinger og udpegninger på forespørgsel fra offentlige myndigheder og for-

skellige eksterne parter. Danske Erhvervsakademier bidrager fortsat gerne til at finde

egnede kandidater til EVAs bestyrelse, men finder det ikke hensigtsmæssigt at skulle

29. oktober 2024

Danske

Erhvervsakademier

Danske

Erhvervsakademier

Vester Voldgade 109

1552 København V

www.dkea.dk

Katrine Merlach

Politisk konsulent

Telefon: 41 91 49 32

E-mail:

[email protected]

Side 1 af 2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

indgå i en tværgående vurdering og udvælgelse mellem de tre delsektorers rektorkollegiers kandidater. Be-

slutningen om hvilken af de foreslåede kandidater, der skal beskikkes, bør i stedet ligge hos myndigheden.

Danske Erhvervsakademier finder det ydermere bemærkelsesværdigt at ændre lov om Danmarks Evalue-

ringsinstitut, som er en konsekvensrettelse af regeringens finanslovsforslag, inden finanslovsforslaget er fær-

digbehandlet.

Danske Erhvervsakademier har ikke bemærkninger til udkastets forslag vedr. øvrige love.

Med venlig hilsen

Stefan Lezuik

Direktør

Danske Erhvervsakademier

Side 2 af 2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Juridisk Kontor

Departementet

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Den 30. oktober 2024

Vedrørende sagsnr.: 24/32670

Høringssvar vedr. forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse

med ovenstående høring. DEG er enige i den overordnede intention i regeringens oplæg til politisk

prioriteret opgavebortfald om fokus på opgaver med karakter af administration, tilsyn og kontrol.

DEG har dog følgende bemærkninger til høringen.

Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og deraf følgende flytning af klageinstans:

Lovforslaget vil medføre at tilsyn med overholdelsen af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

fremover vil indgå i det almindelige løbende sektortilsyn. DEG vil i dette henseende håbe, at der også i

Børne- og Undervisningsministeriet findes undervisningsmiljøspecifikke kompetencer, i forhold til at

uddannelsesinstitutionerne får det maksimale udbytte ud af tilsyn på dette område.

Opgavebortfald vedrørende Danmarks Evalueringsinstitut:

Lovforslaget vil indebære, at de videregående uddannelser ikke længere er omfattet af

evalueringsinstituttets ordinære virksomhed. Efter DEG’s opfattelse vil dette klart svække EVA’s stærke

vidensmiljø og udarbejdelse af uafhængig praksisnær viden, løsningsforslag og redskaber til såvel aktører

og beslutningstagere. Dette vil svække uddannelsesinstitutionernes arbejde med kvalitetsudvikling

betydeligt. I dag omfatter EVA’s ordinære virksomhed også de videregående uddannelser og dette

medfører, at EVA også beskæftiger sig med overgange og sammenhæng mellem uddannelser, hvilket er

essentielt i forhold til den uddannelsespolitiske situation i dag.

Lovforslaget vil også ændre i EVA’s bestyrelsessammensætning, således at elevorganisationerne

fremadrettet vil få et fælles medlem efter fælles indstilling samt at FGU Danmark fremadrettet skal indgå i

indstillingen af et medlem, sammen med de andre bestyrelses- og lederforeninger. Disse ændringer i EVA’s

bestyrelsessammensætning finder DEG positivt.

En del af lovforslaget er at nedlægge EVA’s

repræsentantskab,

som har til formål en gang om året at udtale

sig om evalueringsinstituttets årsrapport og om årsprogrammer samt om bestyrelsens indstilling om

prioritering af indsatsområder med hensyn til det kommende års evalueringsområder til de berørte

ministre. Dette finder DEG uhensigtsmæssigt, da repræsentantskabet sikrer en stærk interessent-

repræsentationen i forhold til evalueringsinstituttets virke.

30. oktober 2024

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Kommentarer til øvrige forslag til politisk prioriterede opgavebortfald

Nærværende lovforslag vedrører blot nogle af de af regeringen foreslåede politisk prioriterede

opgavebortfald fra faktaarket offentliggjort d. 30. august 2024.

Af faktaarket fremgår også afskaffelse af tilsyn med målsætning om lærepladsaftaler og omlægning af

lærepladstilskud, hvilket DEG bifalder, da der har været uhensigtsmæssigheder ved både tilsynet og de

økonomiske konsekvenser ved lærepladstilskud.

Ligeledes bemærker DEG, at det af faktaarket fremgår, at regeringen ønsker at nedlægge EDUP, som er det

system uddannelsesinstitutioner bruger til at udveksle data om elever mellem uddannelsesinstitutioner

og mellem de forskellige studieadministrative systemer. Dette system er en essentiel del af

institutionernes administration og en nedlæggelse af dette, vil medføre betydelige administrative

omkostninger for institutionerne og betydelig risiko for at følsomme data om elever bliver håndteret

risikofyldt.

Slutteligt vil vi bemærke, at det er vanskeligt for høringsparter at afgive kvalificerede høringssvar ved en

frist på blot 8 dage, hvorfor vi håber, at der vil gives en længere frist i fremtiden.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Trine Simmel Olsen

Økonomikonsulent

30. oktober 2024

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriets Departement

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Høringssvar fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning vedrørende “Udkast til

lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.”

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kvitterer for høringen og har følgende

bemærkninger:

DGS retter generelt skarp kritik mod udsigten til bortfaldet af de forskellige opgaver med tilsyn,

kvalitetskontrol og forskning inden for Børne- og Undervisningsministeriets område.

Vi ser kritisk på og er mod forslaget om at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø, der

dels er en instans for kvalitetskontrol gennem deres undervisningsmiljøvurderinger og dels

arbejder med at fordre rummelige og gode klasserum med diverse værktøjer, vejledninger og

inspirationsmaterialer. Det er også stærkt kritisabelt at deres klageinstans også bliver rykket

over til ministeriet, og derfor begrænse dens omfang for at hjælpe elever.

Med hensyn til opgavebortfaldet ved Danmarks Evalueringsinstitut er vi meget imod de

lovændringer, der foreslås ifm. bortfaldt af Uddannelses- og Forskningsministeriets

finanslovsbevilling og så gerne, at EVA’s bevilling på det videregående forbliver på finansloven.

Med bortfaldet nedlægger man et uvildigt og praksisnært vidensmiljø på det videregående

område i en tid med mange store reformer, hvor netop et kritisk og konstruktivt blik bliver en

vital del af udmøntningen, idet man fjerner også muligheden for at kunne se på tværs af

grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelser – livslang læring – som EVA gør i

dag.

Det bliver også et tab af praksisnær viden, redskaber og analyser, som anvendes af sektoren til

debat, idéudvikling og konkret kvalitetsudvikling af uddannelser. Endeligt kan det nævnes, at

EVA årligt er underlagt en 2 procentsbesparelse og derfor har oplevet en nedgang i ansatte på 19

pct. siden 2019. EVA har således ikke været en del af forøgelsen af statslige ansatte.

DGS ser ligeledes med ærgrelse på udsigten til nedlæggelsen af repræsentantskabet, der indtil

nu har været en givende fora med værdifulde input. Vi ser til gengæld med stor glæde på

udsigten til, at elevorganisationen får en plads. Det sås dog gerne, at Danske Skoleelever fik en

særskilt plads, da de sidder på grundskoleområdet og ikke ungdomsuddannelsesområdet.

Vedrørende forslag under 2.5. Opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på

gymnasieområdet m.v. finder DGS det stærkt kritisabelt, at man under 2.5.1 fjerner muligheden

for elever på private gymnasier for at klage om leders beslutninger på retslige spørgsmål til

STUK, og det vurderes, at det vil begrænse elevers, på private institutioner, elevrettigheder. Vi

finder det ude af trit med det behov, vi oplever fra gymnasieeleverne, på både offentlige og

private spørgsmål. At man vil gøre det pga. en harmonisering af klagemuligheder på tværs af

private uddannelser, er kontraproduktivt. Hvis elever på private gymnasier i fremtiden ikke kan

klage over ikke retslige spørgsmål, stiller det dem

Vi finder det ligeledes yderst kritisabelt, at man under 2.5.2 fjerner muligheden for elever på de

almengymnasiale uddannelser, såvel som på FGU, selvom denne lovgivning ikke er udmøntet, at

klage til ministeriet om ledelsens beslutning om bortvisning pba. af studie-ordensregler i

henhold med § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og

ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser, hvoraf det fremgår, at adgangen til at klage over

en bortvisning, jf. § 6, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelsen, ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Dette stiller den enkelte elev i en utroligt sårbar position, hvor de ikke har mulighed for at klage

til en neutral højere myndighed, mens rektorerne får tildelt en på sin vis ukontrollerbar magt til

at bortvise elever. DGS er enige i behovet for forsimpling af klageadgangen på det gymnasiale

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriets Departement

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

område, men finder det bydende nødvendigt, at man i stedet indfører klagemuligheder på de

erhvervsgymnasiale område på lige fod med det almengymnasiale og udmønter den vedtagne

lovgivning på FGU på en måde, der sikre og øger elevernes retssikkerhed ikke formindsker den.

Endeligt finder vi det meget kritisabelt, at høringsperioden blot er en uge, og at diverse forslag

til opgavebortfald, på meget forskellige områder i ministeriets arbejde, er samlet i et

samleforslag, hvorfor vi foreslår, at forslaget splittes op for hver nedlægning og at man giver de

relevante interessenter muligheden og tiden til at reagere på og behandle de foreslåede

ændringer dybdegående og ordentligt.

Med venlig hilsen

______________________________

Joachim Stærk Ekstrand Federspiel

Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Gymnasier

Ny Vestergade 13, st.

1471 København K

[email protected]

+45 33 18 82 60

danskegymnasier.dk

29. oktober 2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Att. Lotte Greve

Høring vedr. udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i

staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Danske Gymnasier har den 23. oktober 2024 modtaget høring over forslag til lov om ændring af

lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og

forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret

opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.).

Foreningen stiller sig meget kritisk over for de påtænkte ændringer til EVA’s opgaver, hvormed

bevillingen til det videregående område på EVA foreslås afskaffet. Som selvstændig statslig

institution har EVA gennem 25 år formået at skabe et stærkt vidensmiljø og udarbejdet

praksisnær viden, løsninger og redskaber til gavn for hele uddannelsessektoren. Ydermere er

EVA’s arbejde med til at kvalificere de uddannelsespolitiske drøftelser, hvilket også ses i de

nuværende politiske forhandlinger om en ny ungdomsuddannelse.

Det er vigtigt, at der i uddannelsessektoren er en uafhængig vidensinstitution, som, uden

påvirkning fra lovgiver eller private interesser, kan producere viden på tværs af grundskole,

ungdomsuddannelse og videregående uddannelser, der kvalificerer alt fra det daglige arbejde på

institutionsniveau til uddannelsespolitiske beslutninger. Det er afgørende både for gymnasierne

men også samfundet som helhed, at EVA også er eksperter i det videregående

uddannelsesområde, f.eks. ift. at kunne følge studenters videre færd i uddannelsessystemet.

Danske Gymnasier vil på den baggrund foreslå, at EVA’s opgaver

og bevilling til det videregående

område fastholdes med henblik på den værdi EVA skaber for uddannelsesområdet.

Foreningen vil afslutningsvist påpege, at det er kritisabelt med en så kort høringsfrist. Det

påvirker muligheden for at udarbejde et fyldestgørende svar, særligt med henblik på de store

ændringer forslaget lægger op til.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side

Med venlig hilsen

Maja Bødtcher-Hansen

Formand

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Signe Holk

DEP - AAR JK

Danske Professionshøjskoler: Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i

staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

30. oktober 2024 09:54:23

image001.png

image002.png

image003.png

image004.png

Høringssvar over udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.pdf

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Kære Lotte

Vedlagt er Danske Professionshøjskolers høringssvar til udkast til lovforslag om politisk prioriteret

opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Med venlig hilsen

Signe Holk

Konsulent

Danske Professionshøjskoler

Vester Voldgade 107, 1552 København V

[email protected]

+45 31152272

Det handler om at blive professionel

www.danskeprofessionshøjskoler.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar

30. oktober 2024

Ref.: SIH

J.NR.: 2015-0073/252270

Børne- og Undervisningsministe-

riet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Att.

[email protected]

Cc: Lotte Greve

Danske Professionshøjskoler

Vester Voldgade 107

1552 København K

Tel. 9292 3575

[email protected]

Høringssvar: Udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i sta-

ten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til lovforslag om politisk prioriteret

opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Som følge af den korte høringsfrist har det ikke været muligt at give specifikke bemærkninger. Derfor gives

der alene generelle bemærkninger til udkastet til lovforslaget nedenfor.

Vedrørende ændringer i lov om Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Danske Professionshøjskoler finder forslaget om at fjerne tilskuddet til EVA - rettet mod de videregående ud-

dannelser - problematisk.

EVA har en dyb faglig viden om de videregående uddannelser, som gennem grundige databaserede analy-

ser kommer de videregående uddannelser og samfundet til gode. EVA har bl.a. udviklet redskaber, der un-

derstøtter professionshøjskoler i rekruttering af studerende, dybdegående analyser om bl.a. trivsel blandt

studerende, håndtering af specialpædagogisk støtte på uddannelserne, frafaldsanalyser, praktik og studi-

estart. De videregående uddannelser kommer til at mangle en uvildig vidensaktør, hvis bevillingen til EVA’s

arbejde om de videregående uddannelser forsvinder.

Professionshøjskolerne vil med bortfaldet af den faste bevilling til EVA’s evalueringer og analyser på det vi-

deregående uddannelsesområde komme til at mangle analyser og indsigter, og vil være nødsaget til selv at

finansiere analyser, da det er central viden i professionshøjskolernes beslutningsprocesser.

Konsekvensen af, at professionshøjskolerne selv skal finansiere disse analyser, vil være, at midlerne skal gå

fra professionshøjskolernes drift, hvilket medfører en forringelse af uddannelsernes økonomi.

Herudover ligger der en særskilt pointe i, at analyserne udarbejdes på tværs af sektoren af en uvildig aktør,

hvor analyserne også kommer flere til gode.

Vedrørende udpegning til EVA’s bestyrelse

Danske Professionshøjskoler finder det ikke optimalt, at rektorerne fra henholdsvis professionshøjskolerne,

erhvervsakademierne og universiteterne skal komme med en fælles indstilling til EVA’s bestyrelse.

Danske Professionshøjskoler opfordrer i stedet til, at henholdsvis professionshøjskolerne, erhvervsakademi-

erne og universiteterne indstiller en kandidat hver, og at myndigheden træffer afgørelse om, hvilken af de

indstillede kandidater, der skal beskikkes til posten/opgaven.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Med venlig hilsen

Inge Friis Svendsen

Direktør

Danske Professionshøjskoler

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Liva Hartvig Hansen

DEP - AAR JK

Thea Gade-Rasmussen

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. - Danske Regioner

25. oktober 2024 15:03:52

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Danske Regioner har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov

om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og

forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område (Politisk

prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.).

Med venlig hilsen

Liva Hartvig Hansen

Student

Team Psykiatri og Social

Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)

M 23616403

[email protected]

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

35 29 81 00

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

–

[email protected]

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

København den 30. oktober 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø,

lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige

andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område

(Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. )

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive

høringssvar i høring over udkast til forslag om politisk prioriteret opgavebortfald i statens på Børne- og Un-

dervisningsministeriets område m.v.

Foreningerne noterer sig, at en række særlige tilsyn afvikles og dermed fremover skal indgå i ministeriets

almindelige tilsyn med institutionerne. Ligeledes noterer os, at Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rå-

det for Børns Læring efter forslaget nedlægges.

For så vidt angår de foreslåede ændringer i lov om Danmarks Evalueringsinstitut tager foreningerne disse til

efterretning, idet vi dog anbefaler, at der på den kommende finanslov afsættes midler på Uddannelses- og

forskningsministeriets område, der kan sikre fortsat opretholdelse af instituttets aktiviteter målrettet de

videregående uddannelser. Dette er ikke mindst væsentligt i lyset af de omfattende reformer, der i disse år

gennemføres på både korte og lange videregående uddannelser.

Vi har ingen bemærkninger i øvrigt til det fremsendte udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal

•

1471 København K

42 41 35 01

•

[email protected]

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Esben

DEP - AAR JK

»Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v - DSF

31. oktober 2024 15:16:49

Outlook-mnbfdyzr.png

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Kære BUVM,

DSF ønsker at indgive et for sent høringssvar angående dette lovforslag. Beklager

forsinkelsen, men det var ikke muligt før, da der kun var en uge.

DSF kan ikke bakke op om noget af indholdet i lovforslagets paragraf 2. DSF opfatter EVA

som en central aktør på det videregående område som leverer analyser som skaber bedre

trivsel, undervisning og politik. Derfor vil lovforslaget fører til forringet videregående

uddannelsespolitik. Det er DSF grundlæggende modstandere af. Derfor anbefaler vi, at

paragraf 2 i lovforslaget udgår og at den videregående bevilling til EVA opretholdes.

DSF kan ikke bakke op om, at paragraf 1 i lovforslaget hvorved DCUM nedlægges. Vi synes

det er den forkerte vej at gå når trivslen er presset på tværs af vores uddannelsessystem,

og vi synes ikke det er hensigtsmæssigt at tilsynet flyttes ind under Børne og

undervisningsministeriet.

Vi har derudover ingen kommentarer til høringen.

Med venlig hilsen

Esben Bjørn Salmonsen

Forperson

Danske Studerendes Fællesråd / National Union of Students in Denmark

Jernbanegade 4, 2.sal, tv., 1608 København V

M: +45 28 19 45 00

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Formandsadresse: Per Nielsen

–

Synscentralen

–

Færgegaardsvej 15H

–

4760 Vordingborg

–

Tlf. 55 36 33 33

Vordingborg, 29. oktober 2024

Høringssvar fra Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (DTHS) vedr.

Udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets

område

–

Sagsnr. 24/32670.

Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner (DTHS), der er paraplyorganisation for institutioner, der i henhold

til Lov om Specialundervisning for Voksne leverer specialpædagogiske og rehabiliterende indsatser på

kommunikationsområdet til personer med tale- høre- og synsnedsættelser, ønsker hermed at afgive

høringssvar.

DTHS anbefaler i forhold til lovforslagets afsnit 2.2.2. Sammensætning af bestyrelsen (Danmarks

Evalueringsinstitut), at sammensætningen af bestyrelsen udvides med et medlem med viden og erfaring fra

specialundervisningsområdet (Lov om Specialundervisning for voksne). Pågældende medlem af bestyrelsen

for Danmarks Evalueringsinstitut foreslås udpeget efter fælles indstilling fra Ledersamrådet for offentlige

STU- og VSU-tilbud i Danmark og Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner.

Motivering

Lov om Specialundervisning for voksne indgår i de i høringsmaterialet oplistede love, der afgrænser

Evalueringsinstituttets obligatoriske evalueringsområde. Der er derfor grundlag for, at der i bestyrelsen er

et medlem med særlig indsigt i dette område.

Ledersamrådet for offentlige STU- og VSU-tilbud i Danmark og Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner

varetager samlet interesserne for de kommunale, regionale og landsdækkende institutioner i Danmark, der

leverer indsatser i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, og kan derfor, såfremt det ønskes,

medvirke ved udpegning af repræsentant til bestyrelsen.

Med venlig hilsen

Per Nielsen

Formand for DTHS

Tlf. 4075 0682, E-mail:

[email protected]

DTHS

www.dths.dk

Side

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 28. august 2024

Børne- og undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Høring over forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø,

lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.)

Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at udarbejde et

egentligt høringssvar.

Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar, herunder at

rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfattelse er muligt på forsvarlig

vis at analysere og behandle høringen i den enkeltheder og detaljer inden for høringsfristen, eller at

høringen ikke ses at indebære dataetiske spørgsmål, som faldet inden for rådets kommissorium.

Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataetiske konsekvenser

af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier og principper som blandt andet

velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv.

Dataetiske konsekvensanalyser vil således hjælpe med at bringe fordele, ulemper og utilsigtede

konsekvenser ved lovforslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et

mere kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår persondata.

Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj

’Dataetik – Sådan gør du’,

der

operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.

Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.

På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen

Johan Busse

Formand

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Oktober 2024

DM har modtaget udkastet til lovforslaget om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Un-

dervisningsministeriets område m.v.. På den baggrund fremsendes nedenstående kommentarer til lov-

forslaget.

DM’s høringssvar vedrører

den del af lovforslaget, der omhandler opgavebortfald for Danmarks

Evalueringsinstitut (EVA) vedrørende de videregående uddannelser (Afsnit 2.2 i udkastet til lovforslag).

Overordnede kommentar

DM ønsker at udtrykke vores alvorlige bekymring vedrørende beslutningen om at reducere finansierin-

gen til Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) med 6,5 millioner kroner. En sådan beskæring, som fjerner

EVA’s bidrag til videregående uddannelser, truer

den nødvendige vidensproduktion på uddannelsesom-

rådet, der er vital for udviklingen af dansk uddannelsespolitik og praksis.

Understøttelse af uddannelseskvalitet

EVA har gennem årene bidraget væsentligt til at understøtte kvaliteten og udviklingen på tværs af uddan-

nelsessektoren. EVA’s uafhængighed og praksisnære analyser er med til at sikre, at beslutninger træffes

på et velunderbygget grundlag, og at uddannelsesinstitutionerne får adgang til værktøjer og viden, der

fremmer deres evne til at håndtere aktuelle udfordringer og løfte uddannelseskvaliteten.

EVA’s undersøgelser og redskaber, som understøtter rekruttering, frafaldsanalyser, trivsel og særlige be-

hov blandt studerende, bidrager afgørende til udviklingen og forvaltningen af videregående uddannel-

ser. En lukning af disse aktiviteter vil svække fundamentet for en langsigtet kvalitetsudvikling, da uddan-

nelsesinstitutionerne vil mangle de databaserede indsigter, EVA hidtil har leveret.

Behovet for en uafhængig aktør

Forslaget om at centralisere analysekraften i ministerielt regi kan medføre, at den frie og kritiske tilgang til

uddannelsesudvikling forsvinder og erstattes af ensrettet, politisk styret vidensproduktion. Som det hed-

der,

er det et ”led

i en generel konsolidering af Uddannelses- og Forskningsministeriets ressourcer til ana-

lyser og publikationer (…)”.

Denne konsolidering kan få uhensigtsmæssige konsekvenser.

Vi risikerer, at uddannelsessektoren mister en vigtig uvildig stemme, som er nødvendig for at kunne be-

lyse kompleksiteten i uddannelsespolitiske problemstillinger. Desuden vil fraværet af en uafhængig in-

stans på området hæmme en bred og diversificeret analysetilgang, hvilket i sidste ende går ud over den

kritiske og konstruktive udvikling af vores uddannelser. Beslutningsgrundlaget for sektoren bliver mindre

nuanceret og i højere grad præget af politiske prioriteringer frem for objektiv, evidensbaseret viden.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Opfordring til at annullere besparelsen på EVA

På denne baggrund opfordrer vi stærkt regeringen, her ved Uddannelses- og Forskningsministeriet, til at

genoverveje den planlagte besparelse på EVA’s arbejde. En opretholdelse af støtten vil sikre, at en uvil-

dig, kvalificeret og praksisorienteret aktør fortsat kan støtte udviklingen og sikre kvaliteten på det videre-

gående uddannelsesområde.

Med venlig hilsen

Den akademiske fagforening DM

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Rasmus Volf - EEO

DEP - AAR JK

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. - DSE, DGS, EEO og LH

30. oktober 2024 11:41:17

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Kære BUVM

Jeg skal hermed på vegne af Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes

ElevOrganisation komme med følgende bemærkninger vedrørende sammensætningen af

bestyrelsen i EVA til det fremsendte lovforslag:

Udpegningen af 1 medlem på vegne af elevforeningerne er naturligvis noget vi er glade

for, eftersom repræsentantskabet bliver nedlagt. Dog er vi undrende over for at man ikke

har valgt det samme fokus på at sikre elevperspektiver fra både grundskoleområdet og

ungdomsuddannelsesområdet, ligesom man har gjort i blandt resten af bestyrelsen.

Målet må være at sikre elevperspektiver fra både grundskoleområdet samt

ungdomsuddannelsesområdet, hvilket bedst sikres hvis Danske Skoleelever tildeles 1 plads

på vegne af grundskoleområdet og at DGS, EEO, LH og Modstrøm tildeles 1 plads på

vegne af ungdomsuddannelsesområdet.

Herved sikres det unikke elevperspektiv på grundskoleområdet, uden at det sker på

bekostning af ungdomsuddannelsesområdet og samtidig skabes en bedre balance mellem

elevperspektiverne og resten af bestyrelsen.

Mvh.

Rasmus Volf

Sekretariatsleder

E-mail:

[email protected]

Tlf: 25 10 00 40

www.eeo.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er rette modtager, bedes du

venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at

beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

ERST hovedpostkasse

DEP - AAR JK

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø,

lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets

område (ERST Sagsnr: 2024 - 16477)

30. oktober 2024 11:36:10

Kære modtager i

Børne- og Undervisningsministeriet

Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.

Fasttracksvar vedrørende lov om ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne-

og Undervisningsministeriets område

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf.

Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.

Såfremt Børne- og Undervisningsministeriet ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage

med henblik på, at OBR dels vurderer de administrative konsekvenser af forslaget og dels afgiver

bemærkninger til vurderingen af Innovations- og Iværksættertjekket.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Emilie Hansen Foley

Student

Tlf. direkte: +45 35291379

E-post:

[email protected]

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om

formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

30/10 2024

Att. Undervisningsministeriet

Fremsendt på mail til

[email protected]

Hermed fremsender FADD høringssvar vedr.:

Offentlig høring

–

udkast til lovforslag om politisk

prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

FADD (Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge) takker for lejligheden for at afgive

høringssvar i forhold den foreslåede ændring af Lov om socialtilsyn.

Forslaget svækker anbragte og børn i udsatte positioners skolegang

Nærværende høringssvar vil hovedsageligt behandle den foreslåede afskaffelse af det statslige

kvalitetstilsyn på skoleområdet.

I FADD (Foreningen af døgn og dagtilbud) arbejder mange af vores medlemmer med det

specialiserede skoleområde. Både specialundervisning på børne- og ungehjem (interne skoler) og

behandlings- og specialundervisning er et af vores specialer. Vi har i mange år arbejdet for at styrke

skolegang og skolekundskaber for børn i udsatte positioner, dels fordi indsatsen har savnet

opmærksomhed og prioritering og dels fordi vi forskningsmæssigt ved at netop skolekundskaber er

den stærkeste, ikke biologiske, beskyttelsesfaktor for børn i udsatte positioner.

Vi har konstruktivt deltaget i talrige udviklingsarbejder og samarbejder omkring styrkelse af dette

skoleområde. Den vedtagne ændring af lovgivningen på det specialiserede skoleområde som trådte i

kraft 1/1 2024 hilser vi velkommen pga. den styrkede prioritering og den opmærksomhed som

området får. Men desværre

var

vi ikke enige i at organiseringen er hensigtsmæssig. Netop den

kommunale forankring er uheldig, da kompetencerne til at godkende og føre tilsyn er umådelig

forskellig i de 98 kommuner, samt at der er en manglende armslængde i konstruktionen. Dermed er

der for stor uensartethed og i nogle tilfælde manglende faglig kvalitet, viden og habilitet.

Derfor er det særligt bekymrende, at dette lovforslag foreslår at nedlægge det statslige tilsyn i STUK.

Da netop dette tilsyn ville have lejlighed til at følge kvaliteten i opgaveløsningen, komme med

anbefalinger til kommunal tilsynspraksis og hjælpe med at fortolke bestemmelser mv.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Vi oplever, at man med dette forslag fjerner et nødvendigt kvalitetssikrende organ på et centralt og

vigtigt område, hvor kvaliteten er svingende og kommunernes kompetencer er mangelfulde. I FADD

vurderer vi at dette vil svække børn i udsatte positioners mulighed for at få kvalificeret skoletilbud,

der kan være med til at styrke deres muligheder i livet.

Det specialiserede skoleområde er en vanskelig og kompliceret størrelse. Dette blev vældig tydeligt i

arbejdet med den omtalte reform af specialskoleområdet, der trådte i kraft 1/1 2024. FADD og andre

gode kræfter forsøgte i mange måneder at bidrage med viden og indsigt fra praksis, men det er svært

at formidle den diversitet og de mulighedsrum, der er for undervisning af vores mest udsatte børn og

unge. Hvad enten det er i et døgnregi eller i en specialiseret dagforanstaltning. Der findes børn med

alvorlige indlæringsvanskeligheder, handicap, adfærdsproblematikker og børn der ikke har kunnet

modtage undervisning i årevis pga. sygdom eller psykiske udfordringer.

Denne diversitet bekræfter behovet for super dygtige skoler, der kan adressere både det enkelte barn

og grupper af børn med særlige undervisningsbehov. Men det bekræfter også, at lovgivning og fx

tilsynsmyndigheder skal have stor faglig kapabilitet og indsigt i området. Der kan ikke anvendes

almindelige skole- eller tilsynslogikker, som for eksempel kendes fra folkeskoleområdet.

Anbefalinger

Vi anbefaler, at STUKs tilsyn med det specialiserede skoleområde bevares og endda kvalificeres.

Særligt viden om skole- og elevdiversitet, sammen med en lang række andre parametre, er vigtige i en

tilsynsstruktur, der skal være med til at skabe de bedst mulige skolemuligheder for børnene.

FADD vil anbefale, at tilsynet bevares i en ny og justeret udgave. I FADD bidrager vi gerne med vores

indsigt og praksisviden om skoler, diversitet, didaktik og faglighed til brug for udarbejdelsen af en

justeret tilsynsform, hvis det ønskes.

FADD kan ikke støtte den foreslåede nedlæggelse af STUKs kvalitetstilsyn.

FADD bidrager gerne med konkrete idéer til en justeret model.

Vi deltager gerne i opfølgende aktiviteter, herunder uddyber vi gerne vores høringssvar

Med venlig hilsen

Charlotte Møller Pedersen

Formand for FADD

Spørgsmål rettes til:

Tore Kargo

Chefkonsulent, FADD

2921 6840

[email protected]

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Sagsnr. 24-2654

Vores ref. AKA/

Den 28. oktober 2024

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret

opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område

m.v.

Hermed følger FH’s bemærkninger til regeringens udkast til forslag til lov om ændring af lov

om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og

forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område, som er sendt i offentlig

høring.

Det bemærkes indledningsvist, at FH finder det kritisabelt, at ministeriet fremsender høringen

med en uaccetabel kort frist. Dette skal også ses i lyset af, at høringen dækker en lang række

forskelligartede forslag.

I forhold til de enkelte initiativer har FH følgende bemærkninger:

•

Ændringer i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Som led i finanslovsforslag

for 2025 har regeringen foreslået, at bevillingen til EVA bortfalder på det videregående

uddannelsesområde. FH mener, at det er af stor vigtighed, at der er et uafhængigt

vidensmiljø på det videregående uddannelsesområde, som vedvarende kan sikre vigtig

viden til brug for udvikling af uddannelsessektoren såvel som i forbindelse med

kvalificering og evaluering af politiske indsatser og reformer. Dette er et behov som

skærpes af, at regeringen på tværs af erhvervsakademi- professionsbachelor- og

universitetsuddannelser lægger op til eller er i gang med at implementere de største

reformer på området i mange år.

Hvis forslaget om at fjerne EVA’s bevilling på det videregående uddannelsesområde

bliver en realitet, vil man sætte EVA’s vidensmiljø på det videregående

uddannelsesområde over styr med store følgevirkninger for de videregående

uddannelser. Det er 25 års viden om videregående uddannelse, viden om

sammenhænge til ungdomsuddannelser og tværgående forhold som grøn omstilling

og trivselsudfordringer, man ikke får bygget videre på. FH er opmærksom på, at der

ikke er noget til hinder for, at evalueringsinstituttet fremadrettet skal kunne løse

opgaver på det videregående uddannelsesområde. Det vurderes imidlertid at blive

sværere at fastholde et stærkt videnmiljø, hvis det videregående uddannelsesområde

ikke er omfattet af EVAs ordinære virksomhed og alene skal opretholdes ved

indtægtsdækket virksomhed og ad hoc-opgaver fra bl.a. Uddannelses- og

Forskningsministeriet, hvilket også vil føre til en større økonomisk usikkerhed.

Det er regeringens hensigt, at Uddannelses- og Forskningsministeriets tilskud til EVA

bliver nedlagt som led i en generel konsolidering af ministeriets ressourcer til analyser

og publikationer. Det er imidlertid svært at se, hvordan EVAs arbejde naturligt er en

del af den besparelse, regeringen vil foretage, da der ikke er tale om

administrationsopgaver.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

FH ser på den baggrund med stor bekymring på regeringens forslag og opfordrer

regeringen til at finde den nødvendige finansering andetsteds, så EVA også

fremadrettet kan sikre uafhængig viden af høj kvalitet på det videregående

uddannelsesområde.

Med lovforslaget lægges der endvidere op til at ændre sammensætningen af EVA’s

bestyrelse, herunder lægges der op til at skære kraftigt i arbejdsmarkedets parters

repræsentation. FH anerkender, at det er naturligt at se på bestyrelsens

sammensætning, hvis EVA ikke fremover skal have samme fokus på det videregående

uddannelsesområde, men FH er ikke enig i forslag om ny bestyrelsessammensætning.

For at sikre erfaring og viden i bestyrelsen om grundskole- og dagtilbudsområderne,

lægges der med lovforslaget op til, at KL får indstillingsret til 1 medlem med viden og

erfaring inden for grundskoleområdet, og Børne- og Kulturchefforeningen til 1 medlem

med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet. FH finder, at det er dybt

kritisabelt, at arbejdsgiverrepræsentanter tildeles to bestyrelsespladser, uden at

arbejdstagersiden tilsvarende tildeles en plads. FH repræsenterer som

hovedorganisation medlemsorganisationer med stor viden og erfaring på tværs af hele

EVA’s ordinære virksomhed, herunder bred viden om børn- og ungeområdet. Det er

afgørende for EVA som organisation, at der i bestyrelsen er repræsentanter, der kan

bidrage til at kvalificere, udbrede og implementere den viden, der skabes, og her

spiller medarbejderperspektivet en helt central rolle. FH opfordrer på den baggrund til,

at FH får udpegningsret til en plads i EVA’s bestyrelse. Dette vil således også bidrage

til en mere afbalanceret og rimelig sammensætning på tværs af arbejdsgiver- og

lønmodtagerrepræsentanter.

Afslutningsvist bemærkes, at FH ser positivt på forslaget om, at der i bilag 1 indsættes

et nyt nummer med Lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne således, at lov om forberedende voksenundervisning

og ordblindeundervisning for voksne omfattes af EVA’s ordinære virksomhed.

•

Afskaffelsen af statsligt kvalitetstilsyn med skoler:

FH finder, at det er bekymrende, at der fremover ikke vil eksistere et statsligt,

lovbestemt kvalitetstilsyn med folkeskolens almenskoler, herunder specialklasser, og

specialskoler samt med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og

specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. Herudover

er det bekymrende, at børne- og undervisningsministeren fremover ingen beføjelser

har til at sanktionere vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole, herunder

specialskoler.

FH mener, at der kan være behov for en ny tilsynsmodel, men at der også i fremtiden

vil være behov en national ramme, der kan ligge til grund for det lokale tilsyn. Der er

ligeledes behov for, at kommunerne kan rekvirere faglig understøttelse og sparring,

der er målrettet kommuners og skolernes konkrete behov.

•

Afskaffelsen af Rådet for Børns Læring:

FH bemærker, at der lægges op til at nedlægge Rådet for Børns Læring, bl.a. med

henvisning til etableringen af Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud, de

betydelige overlap mellem repræsentanter samt den løbende nedsættelse af ad hoc-

ekspertgrupper og kommissioner med lignende rådgivende funktioner i forhold til

afgrænsede problemstillinger. FH finder det ærgerligt, dels fordi rådet har et

Side 2 af 3

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

undersøgende formål – der løbende er mundet ud i konkrete undersøgelser, dels fordi

rådet har et bredt blik på dagtilbud, undervisning og uddannelse.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Side 3 af 3

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne og Undervisningsministeriet

[email protected]

Emne: Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v. - FFD

29. oktober 2024

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) takker for muligheden for at kommentere på

lovforslaget.

FFD skal hermed rejse en alvorlig udfordring, der er opstået i forbindelse med forslag om at frie

skoleformer (frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale

uddannelser), indføres en obligatorisk standardvedtægt. Forslaget indebærer at opbygning og

ordlyd vil være obligatorisk for skolerne at bruge i de enkelte vedtægter og være i

overensstemmelse med standardvedtægtens ordlyd jf. afsnit 2.6.1.2.

Lovforslaget har konsekvenser for højskolerne, da der er en række kombinerede høj- og

efterskoler, samt høj- og frie fagskoler hvor kravet er én vedtægt.

FFD finder det vigtigt, at højskolerne fortsat kan anvende egne formulering og lave tilføjelser, så

længe deres vedtægter ikke kan siges at være i modstrid med standardvedtægten. Forholdene

omkring højskolers vedtægter har betydning for både skolekredsens og bestyrelsens forståelse

som en fri selvejende institution, hvor lovkravet blandt andet er, at enhver højskole skal have et

eget selvvalgt værdigrundlag.

Vi skal således opfordre til, at der indføres lempelser i den foreslåede lovgivning, der sikrer at det

stadig vil være muligt at fravige standardvedtægternes indhold, men dog uden at være i modstrid

med standardvedtægterne, således at kombinerede skoler kan overholde lovgivningen både på

Børne og Undervisningsministeriets område og på Kulturministeriets område.

Med venlig hilsen

Generalsekretær Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Betina Egede Jensen

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Att.: [email protected]

Offentlig høring

–

udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i

staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Børne- og Undervisningsministeriet har ved høringsbrev af den 22. oktober 2024

anmodet FGU Danmark om at afgive høringssvar på høring over udkast til

lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne og

Undervisningsministeriets område m.v.

Bemærkninger til nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø:

Dansk Center for Undervisningsmiljø varetager en vigtigfunktion i forhold til at

understøtte uddannelsesinstitutionerne, herunder FGU institutionerne, med et

sundt og sikkert undervisningsmiljø.

FGU Danmark frygter, at uddannelsesinstitutionerne fremover lades i stikken og

selv skal bruge ressourcer på at indhente viden om et godt undervisningsmiljø for

at overholde lovens bestemmelser.

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt et godt undervisningsmiljø er, for at så

mange unge som muligt kan gennemføre en uddannelse og arbejde sig frem imod

arbejdsmarkedet.

FGU mener derfor, at det er bekymrende at nedlægge Dansk Center for

Undervisningsmiljø uden samtidig at anvise et alternativ for samling af viden om

og formidling af, hvad det vil sige at skabe og bevare et godt undervisningsmiljø.

Bemærkninger til ændringer i lov om Danmarks Evalueringsinstitut:

I forhold til ændringerne i Danmarks Evalueringsinstituts bestyrelse bifalder FGU

Danmark at være en del af de udpegningsberettigede organisationer, jf. § 5, stk. 2,

nr. 3, og at der tilføjes et stærkt signal om fokus på viden og erfaring med børns

og unges trivsel i forbindelse med udpegning til bestyrelsen, (nyt § 5, stk. 2, nr. 6).

FGU Danmark bakker op om den store bekymring, som er tilkendegivet i det brev,

som er afsendt til bl.a. finansministeren og uddannelses- og forskningsministeren i

anledning af Regeringens finanslovsforslag, af Danmarks Evalueringsinstituts

bestyrelse samt centrale interessenter.

Danmarks Evalueringsinstitut har en helt enestående faglighed opbygget gennem

mange år på hele uddannelsesområdet. En faglighed, som bidrager til at

FGU Danmark

Ny Vestergade 17

1471 København K

www.fgu.dk

[email protected]

CVR: 40842357

29. oktober 2024

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

understøtte udviklingen af uddannelsesområdet, understøttelse af

implementering af store reformer mv. Instituttet bidrager både med evalueringer,

vidensopsamlinger og helt praksisnære værktøjer.

Med Regeringens nye formforslag både i forhold til universiteterne og

ungdomsuddannelserne er der behov for et stærkt fokus på virkninger,

implementering og værktøjer på

hele

uddannelsesområdet. I den forbindelse er

der i særlig høj grad brug for et stærkt institut. Det er endvidere bekymrende, at

man med ændringen sender et signal om, at man ikke længere hos Danmarks

Evalueringsinstitut skal have et samlet blik på hele uddannelsesområdet.

Det bør der også være et fokus på at sikre, at Folketinget har adgang til uafhængig

statslig og tværgående viden på uddannelsesområdet for at bidrage til, at der

bliver taget politiske beslutninger på uddannelsesområdet på et oplyst grundlag til

glæde for de unge.

FGU-sektoren og FGU´s elever har i høj grad selv haft glæde af Danmarks

Evalueringsinstituts fokus på FGU, som har bidraget til at understøtte det korrekte

og nødvendige fokus i implementeringsarbejdet i forlængelse af FGU-reformen.

FGU Danmark er uforstående overfor ønsket om at fjerne understøttelsen og

dette fokus fra det videregående område.

Herudover undrer FGU Danmark sig over en så kort høringsfrist på en høring, der

vedrører så vigtige områder for uddannelsessektoren.

FGU Danmark har ikke yderligere bemærkninger.

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Lisa Goth

Sekretariatschef i FGU Danmark

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Lars Djernæs

DEP - AAR JK

Morten Schønning Madsen; Martin Steen Kabongo

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. - Finans Danmark

29. oktober 2024 15:20:06

Udkast til lovforslag.pdf

Høringsbrev.pdf

Høringsliste.pdf

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Finans Danmark takker for modtagelsen af nedenstående høring. Vi finder det dog

kritisabelt, at høringsparterne blot har fået en uge til at afgive høringssvar.

Finans Danmark noterer sig, at forslaget udspringer af regeringens ønske om at reducere den

statslige administration med 1.000 årsværk og bl.a. indebærer, at det videregående

uddannelsesområde derfor ikke længere skal være omfattet af EVA’s ordinære virksomhed

(det obligatoriske evalueringsområde).

Vi anerkender og deler ønsket om forenklinger i den statslige administration, men vi er

bekymrede over, at forslaget vil medføre nedlæggelse af et uvildigt og praksisnært

evaluerings- og vidensmiljø på det videregående uddannelsesområde, som de

vidensintensive brancher har stor nytte af. Det vil føre til tab af praksisnær viden, redskaber

og analyser, som har udgjort et solidt vidensbaseret grundlag for udbydere og aftageres

dialog om konkret udvikling af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Dermed

fjerner man også EVA’s hidtidige muligheder for at kunne se på tværs af grundskole,

ungdomsuddannelse og videregående uddannelser til livslang læring.

Det kan vi fra Finans Danmarks side kun beklage. Det gælder så meget desto mere i en tid,

hvor samfundet står foran udrulningen af historisk store uddannelsesreformer, og hvor en

uafhængig, kritisk og konstruktiv evaluering af effekterne af disse reformer vil være yderst

relevant og lærerigt. Det skal også ses i lyset af, at EVA årligt er underlagt en besparelse på 2

pct. og derfor allerede har reduceret antallet af ansatte med 19 pct. siden 2019. EVA har

således ikke været en del af forøgelsen af statslige ansatte, ligesom EVA’s medarbejde ikke

kan siges at beskæftige sig med egentlig statslig administration.

Finans Danmark vil derfor opfordre til, at regeringen ikke omfatter EVA af den generelle

reduktion af ansatte i den statslige administration.

Finans Danmark har ikke bemærkninger til de øvrige dele af samlelovforslaget.

Venlig hilsen

Lars Djernæs

Chefkonsulent

Direkte nr: +45 2339 9240

[email protected]

Fra:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Sendt:

22. oktober 2024 17:13

Til:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten

på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Til adressater på vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.) i høring. Der henvises til vedlagte høringsbrev.

Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til

udkastet til lovforslag

senest onsdag den 30. oktober 2024, kl. 12.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med angivelse af

»Offentlig høring – udkast til

lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.« samt afsenders navn i emnefeltet.

Materialet lægges endvidere på

www.hoeringsportalen.dk.

Med venlig hilsen

Lotte Greve

Fuldmægtig

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

[email protected]

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

[email protected]

DEP - AAR JK

[email protected]

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v Finanstilsynet

23. oktober 2024 10:36:51

image003.jpg

image001.png

Udkast til lovforslag.pdf

Høringsbrev.pdf

Høringsliste.pdf

Tunnel_Marking.txt

Fra:

Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <[email protected]>

Sendt:

23. oktober 2024 08:42

Til:

Post5 <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i

staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Kære Lotte Greve,

Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.

Mvh Bente

Med venlig hilsen

Bente Irene Johansen

afdelingsleder,

Ledelsessekretariatet/

Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS

______________________________________________

____

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 33 55 84 27

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_____________________________________________

____

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om,

hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget

denne mail ved en fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-

mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering,

offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

Fra:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Sendt:

22. oktober 2024 17:13

Til:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Til adressater på vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.) i høring. Der henvises til vedlagte høringsbrev.

Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til

udkastet til lovforslag

senest onsdag den 30. oktober 2024, kl. 12.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med angivelse af

»Offentlig høring – udkast til

lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.« samt afsenders navn i emnefeltet.

Materialet lægges endvidere på

www.hoeringsportalen.dk.

Med venlig hilsen

Lotte Greve

Fuldmægtig

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

[email protected]

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

FOAs høringssvar om udkast til forslag til lovforslag om

politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.

I FOA takker vi for, at få mulighed for at afgive høringssvar på ovennævnte lov-

forslag.

EVA

Det er vigtigt for vores demokrati, at regeringen står værn om uafhængig

viden. Det foreslås som led i FFL25 på Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets område, at bevillingen til EVA bortfalder på det videregående ud-

dannelsesområde. Først med 50 pct. i 2025 og 100 pct. i 2026 og frem. I

FOA er vi ærgerlige over, at man derved helt fjerner det eneste uaf-

hængige videns miljø på det videregående uddannelsesområde (erhvervs-

akademier, professionsuddannelser og universiteter). Det er 25 års viden

om videregående uddannelse, viden om sammenhænge til ungdomsud-

dannelser og tværgående forhold som grøn omstilling og trivselsudfordrin-

ger, man ikke bygger videre på.

DCUM

I lovforslaget står der, at centrets videns- og rådgivningsopgaver på Børne- og

Undervisningsministeriets område i fornødent omfang vil blive videreført inden

for rammerne af ministeriets almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for

uddannelsesinstitutioner, kommunerne m.fl., herunder for så vidt angår rådgiv-

ning vedrørende børnemiljø. Men der nedlægges samtidig stillinger i ministeriet

og STUK, hvilket gør det svært at se at opgaverne skal kunne overtages der.

Rådet for Børns Læring

Præmissen for nedlæggelsen af Rådet for Børns Læring er forkert. Det er regerin-

gens opfattelse, at etableringen af Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for

Dagtilbud, har gjort Rådet for Børns Læring overflødigt, da det er i disse to fora,

at drøftelser med interessenter om udviklingen i dagtilbud primært finder sted.

Der er et betydeligt overlap mellem repræsentanterne samlet set, men FOA er fx

OBS! OBS! OBS!



FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf.:

+45 46 97 26 26

Fax:

+45 46 97 23 00

Kontonr.:

5301-0476807

Mail:

[email protected]

www.foa.dk

Dato:

29. oktober 2024

Dato:

Politisk ansvarlig:

Kim Henriksen

01. januar 2000

([email protected])

Sekretariat:

REF/ref/ref

Birgit Stechmann

([email protected])

Ref.:

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

ikke repræsenteret i Sammen om Skolen. Forskellen er desuden, at drøftelserne i

Rådet for Børns Læring har haft en hel anden karakter end drøftelserne i Kvali-

tetsforum for Dagtilbud, fordi de i modsætning til Rådet har et undersøgende

formål – som er mundet ud i konkrete undersøgelser af noget, der har været un-

derbelyst. Undersøgelserne er desuden mundet ud i nogle konkrete anbefalinger

til regeringen. Hvorimod drøftelserne i Kvalitetsforum har drøftelserne i højere

grad karakter af at være politiske partsindlæg. At Rådet for Børns Læring også

var sammensat af forskere og praktikere, betød at parterne i højere grad sam-

talte om Kvalitet i Dagtilbud og Skole som et samlet hele og ikke to adskilte stør-

relser.

I FOA er vi ikke i tvivl om, at kvalitetsundersøgelserne i dagtilbud 0-5 år, er sat i

gang på baggrund af Rådets anbefalinger, hvor både forskere, praktikere og fag-

foreninger stod sammen om ønsket om at få gennemført netop de undersøgel-

ser. Vi har ikke oplevet, at der på baggrund af møder i Kvalitetsforum har været

lignende konkrete effekter af møderne.

Afskaffelsen af statsligt kvalitetstilsyn med skoler

FOA finder det stærkt bekymrende, at der med forslaget lægges op til:

•

at der fremover ikke vil eksistere et statsligt, lovbestemt kvalitetstilsyn

med folkeskolens almenskoler, herunder specialklasser, og specialskoler

samt med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialun-

dervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

•

at børne- og undervisningsministeren fremover ingen beføjelser har til at

sanktionere vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole, herunder special-

skoler.

Boston Consulting Group udarbejdede på vegne af Regeringen, KL og Danske Re-

gioner en analyse af tilsyn i kommuner (maj 2024). I rapporten foreslås justerin-

ger af kvalitetstilsynet på skoleområdet, der vil kunne nedbringe dokumentation

og tidsforbrug. FOA mener, at der i stedet for en afskaffelse af det statslige kvali-

tetstilsyn på skoleområdet bør ses på implementering af de foreslåede justerin-

ger i tilsynsmodellen. På den måde vil der kunne opnås effektiviseringsgevinster

Side 2 af 4

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

samtidig med, at vi i Danmark bevarer det statslige kvalitetstilsyn og ministerens

muligheder for at sanktionere vedvarende dårlig kvalitet.

Såfremt det statslige tilsyn afskaffes, ser FOA positivt på af ordningen, hvor

Børne- og Undervisningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de

folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres ud-

vikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet videreføres. FOA bemærker i den

forbindelse, at Boston Consulting Groups forslag om at lægge mere vægt på sko-

lernes løfteevne og fravær i modellen for risikovurdering med fordel kan indtæn-

kes.

Af bemærkningerne fremgår det, at det skal undersøges og besluttes, om der

skal fastlægges nye kriterier for, i hvilke tilfælde der gives meddelelse til kommu-

nalbestyrelsen om skoler med behov for styrket opmærksomhed på kvalitet, for

at styrke ordningen med udpegning af folkeskoler med bekymrede kvalitet styr-

kes i fraværet af statsligt kvalitetstilsyn. Den konkrete model foreslås udarbejdet

af ministeren på baggrund af høring af parterne i Sammen om Skolen. FOA me-

ner, at høringsprocessen af hensyn til den demokratiske proces skal udvides til at

indbefatte alle parter i folkeskolen og specialskoler – således at også de parter

der i dag ikke er repræsenteret i Sammen om Skolen, bliver hørt i processen.

Særligt om kvalitetstilsyn med segregeret specialundervisning

De senere år har der været fokus på at sikre tilstrækkelig kvalitet i specialklasser,

på specialskoler og behandlings- og specialundervisning på børne- og ungehjem

med kvalitetsaftale. FOA er derfor helt uforstående overfor, at regeringen under

et år efter, at loven om tilsyn med det segregerede specialundervisningsområde

er trådt i kraft og udarbejdelsen af et særskilt tilsynskoncept til denne opgave,

nu foreslår at afskaffe det statslige tilsyn – herunder tilsynet med segregeret spe-

cialundervisning. Og FOA er stærkt bekymret for, hvorvidt kvaliteten af den

segrerede specialundervisning fremadrettet vil blive overvåget og udviklet på

lige fod med almenskolen. Da det af bemærkningerne fremgår, at det er uafkla-

ret, om der eksisterer data, som er tilstrækkelig egnede og tilgængelige omkring

Side 3 af 4

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

de segregerede specialundervisningstilbud, til at de kan indgå i den årlige med-

delelse til kommunalbestyrelsen om skoler, der har behov for styrket opmærk-

somhed.

FOAs bemærkninger til afskaffelsen af statsligt kvalitetstilsyn med folkeskolen og

kvalitetsudviklingen i segregerede undervisningstilbud gælder for så vidt også

forslaget om afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med regionale lands- og

landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.

Med venlig hilsen

Birgit Stechmann

Chefkonsulent

FOA – Politik, Strategi og Ledelse

FOA

Side 4 af 4

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Signe Nielsen

DEP - AAR JK

Sv: Høringssvar fra FOLA - Forældrenes Landsorganisation vedrørende: Udkast til lovforslag om politisk

prioriteret opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område

29. oktober 2024 19:04:58

image001.png

udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald.docx

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Tak -

Fra:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Sendt:

29. oktober 2024 19:00

Til:

Signe Nielsen <[email protected]>

Emne:

SV: Høringssvar fra FOLA - Forældrenes Landsorganisation vedrørende: Udkast til

lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område

Høringssvar ses ikke vedhæftet?

Med venlig hilsen

Henrik Thode

Chefkonsulent

Departementet

Juridisk Kontor

Direkte telefon: 5089 8804

Fra:

Signe Nielsen <[email protected]>

Sendt:

29. oktober 2024 18:57

Til:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Emne:

Høringssvar fra FOLA - Forældrenes Landsorganisation vedrørende: Udkast til lovforslag

om politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Hermed FOLAs høringssvar

Venlig hilsen

Signe Nielsen

Formand FOLA

Mobil 4012 9809

FOLA 73707377

E-mail

[email protected]

www.fola.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Til: Børne- og Undervisningsministeriet Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Att: [email protected]

Høringssvar fra FOLA - Forældrenes Landsorganisation vedrørende: Udkast til lovforslag om politisk

prioriteret opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område

I FOLA ønsker vi at fremhæve, at vi finder flere af de foreslåede ændringer problematiske, særligt fordi de

indebærer et betydeligt tab af statslig og uvildig viden samt tilsyn på uddannelses- og børneområdet.

Mangelfuld høringsproces og gennemsigtighed

Den meget korte høringsfrist på kun otte dage gør det vanskeligt for relevante interessenter at give

fyldestgørende input til lovforslaget. En så kort frist er ikke i overensstemmelse med vejledningen for god

lovkvalitet, som anbefaler mindst fire uger, og vi stiller os uforstående over for denne hastværksprægede

proces. Samtidig er det ikke i overensstemmelse med den vejledende høringsfrist på fire uger, som

beskrevet i regeringsgrundlaget 2022 (Ansvar for Danmark, kapitel 7.1 Principper for regeringsførelse).

Derudover undrer det os, at lovforslaget kommer i høring, før finanslovsforhandlingerne er tilendebragt.

Reduktionen af de 1.000 årsværk er en del af finanslovsforhandlingerne, og vi kan ikke se nogen grund til,

at forslaget kører parallelt, andet end at det forhaster processen og mindsker den demokratiske dialog.

Hvorfor samlet og ikke adskilt høring

Dertil kommer, at lovforslaget er fremsat som et samlelovforslag, hvor emner med ringe eller ingen

indbyrdes sammenhæng behandles sammen, hvilket gør det udfordrende at forholde sig til de enkelte

elementer på kvalificeret vis.

Vi opfordrer derfor til, at lovforslaget splittes op i relevante dele.

Nedlæggelse af statsligt tilsyn og uvildig viden på børne- og undervisningsområdet

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

FOLA finder det stærkt bekymrende, at det foreslås at afskaffe bevillingen til EVA's arbejde på det

videregående uddannelsesområde. EVA’s analyser og uvildige undersøgelser på tværs af

velfærdsområder er kilde til dybdegående viden, som danner grundlag for mulig kvalitetsudvikling

på både børne- og undervisningsområdet. En lukning af EVA's aktiviteter vil fjerne et centralt

vidensmiljø med mere end 25 års erfaring og afbryde kontinuiteten i de uddannelsespolitiske

analyser. Dette vil være et tab af uvildig viden, som tager årevis at genskabe.

Rådet for Børns Læring

Forslaget om at nedlægge Rådet for Børns Læring er dybt problematisk. Rådet har historisk haft et

forsknings- og vidensbaseret sigte, som har styrket dialogen mellem forskellige aktører og leveret

anbefalinger til konkrete kvalitetsforbedringer på dagtilbudsområdet. Erstatningen af Rådet med

forummet

Sammen om Skolen

Kvalitetsforum for Dagtilbud

er utilstrækkelig, da disse fora

FOLA

Forældrenes Landsorganisation

Valdemarsgade 8, 2.sal

1665 København V.

Sekretariat: 73707377

Mail: [email protected]

Forældrerådgivning

Tlf.nr. 73707379

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

primært varetager partsindlæg frem for den uvildige rådgivning, som har været en kernefunktion i

Rådet for Børns Læring. Vi frygter, at kvaliteten i dagtilbud og skoleområdet vil blive negativt

påvirket af dette tab af en samlet og tværgående videns- og dialogplatform.

I FOLA er vi særligt bekymrede for, om kvalitetsudfordringer, som dem der er beskrevet i

kvalitetsrapporten for daginstitutioner 0-2 år, ”Kvalitet i dagtilbud” fra 2023, også for fremtiden vil

blive beskrevet og fremlagt, hvis man nedlægger Rådet for Børns Læring. Herunder hvad det

betyder for rapporten om 3-5-årsområdet, som skal udkomme i år. Der havde ikke været en

kvalitetsrapport om dagtilbuddene, hvis det ikke var for rådet for børns læring.

Afskaffelse af det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen og specialundervisning

FOLA finder det bekymrende, at kvalitetstilsynet med folkeskoler og specialundervisning foreslås

nedlagt. Vi varetager forældres interesser på fritids- og klubområdet, og vi frygter de konsekvenser

denne beslutning vil have for fritidsinstitutioner i tilknytning til skolerne – SFO og SFO2. I skoler

med fritidsordninger under samlet ledelse, er kvaliteten i skolen også afgørende for kvaliteten i

fritidstilbuddet.

Tilsynet har været en garant for, at både almene og specialiserede undervisningstilbud holdes på et

højt kvalitetsniveau, og at der sikres tilstrækkelig opfølgning på skoler, der har udfordringer.

Forslaget risikerer at svække beskyttelsen af børns ret til et godt undervisningsmiljø, og at smitte af

på børnenes trivsel i fritidstilbud. Vi opfordrer til at bevare en statslig kvalitetssikring med

handlemulighed i tilfælde af vedvarende problemer. Især i en tid, hvor mobning blandt børn er i

stigning.

Særligt fokus på specialundervisning og børnemiljø

Det foreslåede opgavebortfald på specialundervisningsområdet og i forbindelse med børnemiljørådgivning

vækker særlig bekymring. Også her frygter vi, at manglen på uvildig opfølgning vil kunne resultere i, at børn

i segregerede undervisningstilbud ikke længere modtager den støtte og kvalitet, de har behov for. Vi

foreslår, at denne rådgivning og kvalitetssikring bevares som statslige opgaver.

Afslutning

FOLA har forståelse for, at ministeriet ønsker at skabe administrative (og økonomiske) besparelser, men vi

opfordrer kraftigt til, at dette ikke sker på bekostning af børns trivsel og rettigheder i offentlige

institutioner. Vi mener, at kvalitetstilsyn, uvildig evaluering og rådgivning er afgørende for at sikre både høj

kvalitet og demokratisk ansvarlighed i uddannelsessystemet. Vi anbefaler derfor, at det statslige tilsyn,

Rådet for Børns Læring og EVA’s bevillinger fastholdes som uvildige instanser med et bredt og langsigtet

perspektiv på uddannelseskvaliteten i Danmark.

På vegne af FOLA – Forældrenes Landsorganisation

Signe Nielsen, formand for FOLA

Anne Dahl Thing, politisk næstformand for FOLA

Christina Sylvest-Noer, organisatorisk næstformand for FOLA

FOLA

Forældrenes Landsorganisation

Valdemarsgade 8, 2.sal

1665 København V.

Sekretariat: 73707377

Mail: [email protected]

Forældrerådgivning

Tlf.nr. 73707379

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

FOLA

Forældrenes Landsorganisation

Valdemarsgade 8, 2.sal

1665 København V.

Sekretariat: 73707377

Mail: [email protected]

Forældrerådgivning

Tlf.nr. 73707379

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Vibeke Helms

DEP - AAR JK

FRISKOLERNE: Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

28. oktober 2024 10:29:15

image001.png

image002.png

image004.png

image005.png

image006.png

FRISKOLERNE: Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i

staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

FRISKOLERNE takker for muligheden for at afgive høringssvar i ovenstående høring, med

problematisk kort svarfrist.

FRISKOLERNE har ikke bemærkninger til indholdet i høringen.

Med venlig hilsen

Vibeke Helms

Konsulent

Friskolernes Hus

Middelfartvej 77

5466 Asperup

[email protected]

www.friskolerne.dk

TLF: 62613013 / 44227925

_______________________________

Få nyt fra FRISKOLERNE i din indbakke

Medlemskurser for alle friskolens ansatte

Magasinet Friskolen – de bedste historier fra friskoleverdenen

Fra:

[email protected] <[email protected]>

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Sendt:

23. oktober 2024 10:45

Til:

Vibeke Helms <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i

staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Fra:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Dato:

tirsdag, 22. oktober 2024 kl. 17.13

Til:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret

opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Til adressater på vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.) i høring. Der henvises til vedlagte høringsbrev.

Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til

udkastet til lovforslag

senest onsdag den 30. oktober 2024, kl. 12.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med angivelse af

»Offentlig høring – udkast til

lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.« samt afsenders navn i emnefeltet.

Materialet lægges endvidere på

www.hoeringsportalen.dk.

Med venlig hilsen

Lotte Greve

Fuldmægtig

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

[email protected]

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

29. oktober 2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Att.:

[email protected]

”Offentlig

høring

–

udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Un-

dervisningsministeriets område m.v.”

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø,

lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets

område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område

m.v.)

Tak for det fremsendte høringsmateriale og udkast til lovforslag.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening (GBF) finder det problematisk at nedlægge EVA´s uvildige og prak-

sisnære vidensmiljø for de videregående uddannelser. Herved tabes muligheder for tværgående råd-

givning og vurdering vedrørende ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, så et helheds-

syn på sammenhænge vanskeliggøres.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder, at uddannelsessektoren har glæde af, at kompetencer til

undersøgelse og rådgivning, vedrørende hele uddannelsessektoren, også fremadrettet er tilgængelig i

en uvildig organisation.

Med venlig hilsen

Henrik Toft Jensen

Medlem af bestyrelsen for Gymnasiernes Bestyrelsesforening og EVA´s repræsentantskab

Ny Vestergade 13, Stuen | 1471 København K. | www.gymbf.dk | Telefon: +45 2629 3403

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

www.gl.org

29. oktober 2024

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Høringssvar fra Gymnasieskolernes Lærerforening

- udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets

område m.v.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har modtaget høring over udkast til lovforslag, der indbefatter for-

slag til bortfald af en række opgaver på Børne- og Undervisningsministeriets område

–

herunder nedlæggel-

sen af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

GL’s høringssvar skal ses i forlængelse af Akademikernes høringssvar.

GL forholder sig i lighed med Akademikerne kritisk til, at der kun gives en uges høringsfrist, idet det langt

fra lever op til den vejledende høringsfrist på fire uger, og stærkt forringer de høringsberettigede organisa-

tioners mulighed for at bidrage til grundighed og kvalitet i lovgivningsarbejdet.

GL ønsker særligt at kommentere forslaget om nedlæggelse af DCUM.

I udkastet til lovforslaget anføres det, at § 2 i

”Lov

om studerende og elevers undervisningsmiljø” foreslås

ophævet. GL læser det således, at DCUM’s opgaver med at ”medvirke

til at sikre og udvikle et godt under-

visningsmiljø i Danmark, herunder til at yde vejledning og rådgivning til elever og studerende samt uddan-

nelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål”

bortfalder.

GL er stærkt bekymret for, at forslaget indebærer, at elever, studerende og uddannelsessteder mister en

let tilgængelig mulighed for at modtage vejledning og rådgivning om undervisningsmiljøet af medarbejdere

med høj og specialiseret faglighed inden for området. Det vil oplagt få negative følger for undervisningsmil-

jøet bredt betragtet.

Afskaffelsen af denne mulighed virker særligt uhensigtsmæssig og uforståeligt i en tid, hvor elever og stude-

rendes trivsel er udfordret.

Endelig mener GL, at nedlæggelsen af DCUM og bortfaldet af institutionens opgaver let kan risikere at for-

skubbe fokus fra forebyggelse til konsekvensbehandling. Det vil sige, at den tiltænkte besparelse som følge

af opgavebortfaldet blot vil resultere i øgede udgifter til Styrelsen for Undervisning og Kvalitets håndtering

af dårligt undervisningsmiljø - eller deraf afledte konsekvenser.

Med venlig hilsen

Gymnasieskolernes Lærerforening

Vesterbrogade 16 ∙ DK-1620 København V ∙ Tel. +45 3329 0900 ∙ e-mail: [email protected] ∙ www.gl.org

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Helene Sloth Harbo Borgholm

DEP - AAR JK

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v - Helene Borgholm

29. oktober 2024 20:58:51

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Jeg vil gerne give et høringssvar til Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk

prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Jeg er ikke enig i at det er hensigtsmæssigt, at Dansk Center for Undervisningsmiljø

(DCUM) skal lukkes og at nogle af deres opgaver skal overgå til Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet . Og det er jeg ikke af følgende grunde:

Opgaven er ikke løst.

Der er ikke tilstrækkeligt kendskab til eller efterlevelse af

Undervisningsmiljøloven i Danmark. Hverken på grundskoleområdet,

ungdomsuddannelsesområdet eller voksen- videregående området. Det kan man se i

Undervisningsmiljøtilsynets statusundersøgelse fra 2023

(https://dcum.dk/tilsyn/tilsynets-statusundersoegelser/). Den opgave som DCUM er

sat i verden for at løse -at vejlede om Undervisningsmiljøloven og støtte at

dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner i at leve op til

undervisningsmiljøloven er ikke i mål endnu. Et stort flertal af uddannelsesstederne

har ikke et tilstrækkeligt kendskab til undervisningsmiljølovens bestemmelser og

overholder dem heller ikke. Og dermed er DCUMs opgave ikke løst eller afsluttet.

Der er fremadrettet forsat et behov og et grundlag for, at Danmark har brug for et

stærkt videnscenter der sætter fokus på arbejdet med undervisningsmiljø og

børnemiljø. Det behov kan man f.eks. se på følgende måder:

På grundskoleområdet fortæller statusundersøgelsen, at skolerne ikke understøtter

elevernes ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter, da kun 49,8 % som

kender til betegnelsen undervisningsmiljørepræsentant. Og så er det svært at

understøtte elevernes ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter. I forhold til

den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, så kan vi se at 65,7% af grundskolerne

har en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, og af disse er det kun 64,3% der har

lavet en handleplan i deres undervisningsmiljøvurdering. Og det peger på at de ikke

kender reglerne tilstrækkeligt, da det er et krav at undervisningsmiljøvurderingen

skal indeholde en handleplan for, hvordan man vil forbedre udfordringer i

undervisningsmiljøet. Derudover viser undersøgelsen, at godt nok har 93,5% af

grundskolerne en antimobbestrategi. Men kun i 54,2% af tilfældene lever den op til

lovgivningen, da den f.eks. indeholder en strategi for at forebygge digital mobning,

hvilket er et krav. Det er også kun 56% af de skoler der konstaterer mobning eller

lignende som udarbejder en handlingsplan, hvilket også er et krav. Og når man

kobler det til den meget høje omstødelsesprocent der er i den Nationale klageinstans

mod Mobning, hvor mere end 80% af sagerne giver helt eller delvist medhold til den

elev/forældre der klager, så tegner der sig et billede at grundskolerne ikke kender

eller i tilstrækkelig grad overholder mange af undervisningsmiljølovens

bestemmelser. Det tegner også et billede af at vi har brug for et stærkt DCUM med

både en videnscenter afdeling og et nationalt klageinstans mod mobning.

På Ungdomsuddannelsesområdet kan vi ligeledes i statusundersøgelsen se, at

uddannelsesstederne ikke understøtter elevernes ret til at vælge

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

undervisningsmiljørepræsentanter tilstrækkeligt, da kun 56,3% af skolerne kender til

betegnelsen undervisningsmiljørepræsentant. I forhold til den lovpligtige

undervisningsmiljøvurdering, så kan vi se at 82,1% af ungdomsuddannelserne har en

skriftlig undervisningsmiljøvurdering, og af disse er det 72,1% der har lavet en

handleplan i deres undervisningsmiljøvurdering. Derudover viser undersøgelsen at

godt nok har 93,7% af ungdomsuddannelserne en antimobbestrategi. Men kun i

53,1% af tilfældene lever den op til lovgivningen, da den indeholder en strategi for

at forebygge digital mobning, hvilket er et krav. Det er også kun 36,4% af de skoler

der konstaterer mobning eller lignende som udarbejder en handlingsplan, hvilket

også er et krav. Også på ungdomsudannelsesområdet tegner der sig et billede af, at

skolerne ikke kender eller i tilstrækkelig grad overholder mange af

undervisningsmiljølovens bestemmelser, og der er derfor forsat brug for et

videnscenter som arbejder fokuseret med at oplyse om loven og understøtte dens

overholdelse med værktøjer, viden og vejledning.

På voksen-videregående uddannelsesområdet kan man i statusundersøgelsen se, at

74,1% har en skriftlig undervisningsmiljøvurdering og heraf har 85,7% lavet en

handlingsplan for at forbedre undervisningsmiljøet som del af deres

undervisningsmiljøvurdering. I forhold til undervisningsmiljørepræsentanter, så er

det 50% som kender til betegnelsen undervisningsmiljørepræsentant. Samlet set

betyder det, at også på voksenvideregående området er der brug for et vedvarende

fokus på at oplyse om og understøtte arbejdet med undervisningsmiljøloven.

Vi har brug for er stærkt fokus på undervisningsmiljø i Danmark.

Der er brug

for et praksisnært videnscenter i Danmark som kan understøtte fokus på arbejdet

med gode børnemiljøer og gode undervisningsmiljøer - og have et stærkt og særskilt

fokus herpå. Jeg er bekymret for at der fremadrettet ikke vil kunne løftes lige så

meget på området, hvis opgaven ligges ind under STUK og bliver en blandt mange

bolde. Med den mistrivselskrise vi står I nu og de store reformer der kommer på

uddannelsesområdet er der måske snarere behov for at styrke DCUM end at lukke

centeret for at sikre et forsat fokus på det gode undervisningsmiljø i Danmark.

Vi mister meget mere end der spares.

Hvis man lukker DCUM, så mister man

mange flere midler som gavner området end det der alene spares på finansloven.

DCUM laver indtægtsdækket virksomhed/konsulentarbejde og indgår hvert år i

samarbejder med partnere om at udvikle værktøjer og viden til arbejdet med det

gode børnemiljø og det gode undervisningsmiljø. På den måde er DCUM med til at

sætte et større fokus på området end det der betales for via finansloven. F.eks. på

dagtilbudsområdet, hvor projekterne Børnemiljøvenner

(https://dcum.dk/dagtilbud/projekt-boernemiljoevenner-sammen-om-det-gode-

boernemiljoe-i-dagtilbud/)

og kvalitetsstærke legemiljøer

(https://dcum.dk/dagtilbud/projekt-kvalitetsstaerke-legemiljoeer-i-dagtilbud/) er

eksempler på projekter samskabt med praksis som fremmer arbejdet med børnenes

medbestemmelse og det gode børnemiljø i de danske dagtilbud. På

ungdomsuddannelserne arbejder DCUM lige nu med 'de nye unge' i ny udsathed og

På forkant med fællesskaberne, hvor vi udvikler værktøjer til at holde øje med og

arbejde med forstadier til mobning og fællesskaber på afveje. DCUM har også en

strategi om at vækste på dette område fremadrettet ved at hente endnu flere eksterne

midler, så udover det der mistes nu ved at lukke centret, mister man også

fremadrettet et endnu større potentiale og fokus i arbejdet med det gode børnemiljø

og det gode undervisningsmiljø.

Stort videnstab, hvis opgaverne flyttes til STUK.

Der vil være et stort videnstab

ved at overflytte opgaverne til STUK, da medarbejdernes kompetencer og viden

tabes, idet arbejdspladserne flyttes fra Randers til København, og medarbejderne

forventeligt ikke kan flytte med. Der er dermed også tale om en centralisering som

går imod den udflytningspolitik der har været på området indenfor nyere tid.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ved flytning mindskes kvaliteten i klageinstansens afgørelser.

Hvis man som

foreslået flytter den nationale klageinstans mod mobning til Styrelsen for

undervisning og kvalitet vil man mindske kvaliteten i afgørelserne i klageinstansen.

Det vil man fordi der ikke længere vil være en tæt pædagog-faglig sparring med

klageinstansens jurister fra pædagogiske konsulenter som i praksis arbejder med at

støtte skolerne i at forebygge og håndtere mobning. Derudover vil man skulle starte

forfra med oplæring og opøvning af kompetencer i klageinstansens arbejde fordi de

ansatte forventeligt ikke flytter med til København. Det vil betyde længere

sagsbehandlingstid og forventeligt også påvirke kvaliteten af afgørelser negativt i en

periode.

Samlet set er man nødt til at spørge sig selv - hvorfor er det lige opgaverne skal flyttes fra

DCUM til STUK? Det virker meningsløst og med et stort tab af viden, erfaring, mulighed

for at hente ekstra midler til området samt tab af klart og særskilt fokus på området. Og det

alt sammen i en tid hvor der mere end nogensinde er brug for at arbejde med de rammer

der skaber trivsel og gode fællesskaber hos vores børn og unge. Samlet set mener jeg, at

man mister så meget mere end den begrænsede mængde penge man sparer på finansloven.

Og derfor mener jeg man skal undlade at lukke DCUM og undlade at flytte den nationale

klageinstans mod mobning til Styrelsen for undervisning og kvalitet.

Jeg beder om at lovforslaget og alle dets konsekvenser overvejes og drøftes - også i

'sammen om skolen', så der kan blive taget kvalificeret stilling til værdien og konkvenserne

af den forslåede lovændring.

med venlig hilsen

Helene Borgholm

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

281024 44CHJ

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på

Børne- og Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten

på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.)

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

HK noterer sig med bekymring, at regeringen ønsker bortfald i bevillingen til Danmarks

Evalueringsinstitut. HK finder det svært at se sammenhængen mellem regeringens

ambition om at reducere størrelsen på den statslige administration, da evalueringsin-

stituttet ikke beskæftiger sig med administration af offentlige ordninger, men derimod

uundværlige evalueringer af offentlige indsatser. Derudover har vi noteret os, at EVA

allerede har gennemgået en reduktion af 16 årsværk siden 2019.

Det er HK’s overbevisning, at netop EVA’s rolle i evalueringen af de indsatser, der im-

plementeres på uddannelsesområdet udgør en væsentlig rolle i at sikre, at reformer,

justeringer og indsatser er effektive og lever op til målsætningerne.

At bortfaldet af bevillingen sker umiddelbart inden nogle af de største ændringer på

ungdoms- og efter-/videreuddannelsesområdet i årtier, synes endnu mere bemærkel-

sesværdigt – og derfor beder HK på det kraftigste regeringen genoverveje bevillings-

bortfaldet.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)

HK finder det ydermere stærkt bekymrende, at regeringen ønsker at nedlægge

DCUM.

Nedlæggelsen af centeret sker, mens vi oplever en historisk stigning i mistrivslen

blandt unge. En mistrivsel, der i ikke uvæsentlig grad finder sted i tilknytning til de un-

ges uddannelsesprojekt.

HK noterer sig, at opgaven fremover kun skal være ”.. en del af det almindelige lø-

bende sektortilsyn”, og vi kan i den forbindelse være bekymrede for, om tilsyn alene

kan understøtte f.eks. antimobningsstrategierne på uddannelsessteder, handlingsplan

ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø samt forebyggelse af seksuel chi-

kane på praktik- og læresteder.

Med venlig hilsen

Christoffer Jørgensen

Uddannelsespolitisk chefrådgiver

HK Danmark – Center for politik, organisation og strategi

HK/DANMARK

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK-0900 København C

HK.DK

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Sendt til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5654

[email protected]

MENNESKERET.DK

SAGSNR. 24/02356

29. OKTOBER 2024

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

POLITISK PRIORITERET OPGAVEBORTFALD I STATEN

PÅ BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTERIETS

OMRÅDE MV.

Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 22. oktober 2024

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om politisk prioriteret

opgavebortfald i staten på ministeriets område mv.

Instituttet skal indledningsvis bemærke, at lovforslaget blev sendt i

høring den 22. oktober kl. 17.13 med høringsfrist den 30. oktober

kl. 12.00. Høringsparterne har således reelt kun haft 5,5 hverdage til at

forholde sig til lovforslaget. Den korte høringsfrist er kritisabel, da den

vanskeliggør instituttets og andre høringsparters mulighed for at

komme med kvalificerede vurderinger af den foreslåede lovgivning.

I lyset af den korte høringsfrist vil instituttet begrænse sig til følgende

overordnede bemærkninger:

TILSYN MED UNDERVISNINGSTILBUD FOR ANBRAGTE BØRN

OG BØRN MED HANDICAP

Lovforslaget indebærer, at det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen,

herunder specialklasser, og specialskoler samt undervisningen i

behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem

afskaffes (lovforslagets § 3, nr. 6).

Det anføres i lovforslagets afsnit 2.3.1.3, at ministeriet vil undersøge

mulighederne for en ny model for at udpege og give meddelelse til

kommunerne om skoler med bekymrende kvalitet for at understøtte

den kommunale opfølgning på disse skoler. Det anføres imidlertid

videre, at det på nuværende tidspunkt er uafklaret, om data er

tilstrækkeligt egnede og tilgængelige til, at en sådan model også vil

kunne omfatte specialklasser, specialskoler, behandlings- og

1/5

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

specialundervisningstilbud og undervisningstilbud på børne- og

ungehjem.

Det er således på nuværende tidspunkt usikkert, om den nye model,

ministeriet vil undersøge mulighederne for, overhovedet vil kunne

omfatte undervisningstilbud, som især retter sig mod anbragte børn

samt børn med handicap.

Lovforslaget begrundes i et ønske om at fjerne og begrænse unødige

tilsyn (lovforslagets afsnit 2.3.1.2), men indeholder ikke en nærmere

vurdering af, om det statslige kvalitetstilsyn med anbragte børns og

børn med handicaps skolegang er unødigt.

Det er forskningsmæssigt velunderbygget, at anbragte børn klarer sig

dårligere i skolen end deres jævnaldrende, ligesom anbragte unge har

en markant større risiko for at forlade uddannelsessystemet tidligere

end andre.

Det har i en årrække været politisk prioriteret at give bedre

udviklingsmuligheder og højere kvalitet i uddannelsestilbud til anbragte

børn. Det har afspejlet sig i den politiske aftale Børnene Først, i

puljestøtte og udviklingsarbejder.

Det er ligeledes veldokumenteret, at mennesker med handicap har et

lavere uddannelsesniveau end andre. Det skyldes blandt andet, at

mennesker med handicap oftere mangler nødvendige hjælpemidler

eller materialer og oplever højere stress, depression med videre.

På den baggrund anser instituttet det for vigtigt, at der fortsat føres et

ganske intensivt tilsyn med skolekvaliteten for anbragte børn og børn

med handicap.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet genovervejer forslaget om at afskaffe det statslige

tilsyn med specialklasser, specialskoler, behandlings- og

specialundervisningstilbud og undervisningstilbud på børne- og

ungehjem.

Mette Lausten og Asger G. Andreasen,

Anbragte unges trivsel 2020: Trivselsundersøgelse

blandt anbragte 15- og 17-årige, 2014-2020,

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd, 2022, s. 43 ff.

Børne- og Undervisningsministeriet,

Nyhed: Ny aftale om styrket undervisning for anbragte og

udsatte børn og unge,

16. marts 2022.

Social- og Boligstyrelsen,

Pulje: Kvalitet i anbringelsen i forbindelse med skolegang og læring,

14. september 2023.

Social- og Boligstyrelsen:

Projekt: Kvalitet i anbringelsen

–

skolegang og læring,

projektperiode

2023-2026.

Anna Amilon m.fl.,

Mennesker med handicap: Hverdagsliv og levevilkår 2020,

VIVE

–

Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2021, side 51-52 og 56-57.

2/5

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

•

At ministeriet tager spørgsmålet op igen, hvis det senere viser

sig, at den nye model for at udpege skoler med bekymrende

kvalitet ikke vil kunne omfatte disse undervisningstilbud.

TILSYN MED REGIONALE UNDERVISNINGSTILBUD

Lovforslaget indebærer, at det statslige tilsyn med regionale

lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud afskaffes

(lovforslagets § 3, nr. 4).

Der findes ifølge lovforslagets afsnit 2.3.2.1 fire af disse tilbud i dag:

Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nordjylland, Center for

Høretab i Region Syddanmark, Synscenter Refsnæs i Region Sjælland og

Geelsgårdskolen (døvblindhed og svære fysiske handicap) i Region

Hovedstaden.

Grundet den korte høringsfrist har instituttet ikke haft mulighed for at

vurdere denne del af lovforslaget nærmere. Instituttet bemærker dog,

at tilbuddene retter sig mod børn med handicap, som kan have

betydelige udfordringer. Det fremgår således af den seneste

tilsynsberetning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fra 2022:

“Som

i de tidligere tilsyn med de regionale skoler kan der

konstateres udfordringer i anvendelsen af regelgrundlaget, idet

skolernes elever ofte har særdeles vidtgående

funktionsnedsættelser. Der er på skolerne et godt og

erfaringsbaseret kendskab til løsninger på disse udfordringer fx med

nedskaleringer af de faglige mål i folkeskoleloven.

Styrelsen har i tilsynet givet henstillinger. Gennemgående

problemstillinger har været reglerne om registrering af elevfravær og

den kommunale PPR-betjening i forbindelse med de lovpligtige

pædagogisk-psykologiske vurderinger. Styrelsen har i den

forbindelse givet vejledning om reglerne og om mulighederne for et

samarbejde, hvor de henvisende kommuner har ansvaret for de

pædagogisk-psykologiske vurderinger.” (understreget her).

Lovforslaget indeholder ikke en nærmere vurdering af, om tilsynet med

regionale undervisningstilbud er unødigt.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet genovervejer forslaget om at afskaffe det statslige

tilsyn med de regionale lands- og landsdelsdækkende

undervisningstilbud.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

Tilsynsberetning for 2022,

s. 18.

3/5

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NEDLÆGGELSE AF DANSK CENTE R FOR

UNDERVISNINGSMILJØ

Lovforslaget indebærer, at Dansk Center for Undervisningsmiljø

(DCUM) nedlægges (lovforslaget § 1). Det fremgår af lovforslagets afsnit

2.1.1.2, at begrundelsen for nedlæggelsen af DCUM er, at der i dag er

skabt et kendskab til retten til et godt undervisningsmiljø, og at der

generelt lokalt arbejdes med undervisningsmiljø med udgangspunkt i

rammerne i undervisningsmiljøloven.

Flere undersøgelser viser dog, at der er store problemer med

undervisningsmiljøet på uddannelsessteder. På erhvervsskolerne har én

ud af syv elever oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, mens det er

hver fjerde kvindelige elev på 17 år eller derunder.

Også grønlandske

studerende oplever at blive mødt med fordomme og eksklusion fra

medstuderende og undervisere, hvor 73% af studerende med

grønlandsk baggrund har oplevet at få ubehagelige eller stødende

kommentarer.

I grundskolen har over halvdelen af minoritetsetniske

elever oplevet mobning relateret til etnicitet i løbet af deres skoleliv.

Ligeledes viser en undersøgelse fra VIVE, at LGBT+ elever mistrives og

oftere oplever fx mobning og diskrimination end elever, som ikke

tilhører gruppen.

På den baggrund er det instituttets klare vurdering, at der fortsat er

behov for at sikre, at uddannelsessteder overholder deres forpligtelse

til at sikre et godt undervisningsmiljø. Det indebærer, at skoler har

viden om og arbejder med, hvordan mobning og chikane forebygges og

håndteres. DCUM har spillet en vigtig rolle i forhold til at udvikle

værktøjer til uddannelsessteder med henblik på at styrke et godt

undervisningsmiljø. DCUM har bl.a. udarbejdet vejledningsmateriale til

ansatte på uddannelsessteder om inkluderende undervisningsmiljøer

for LGBT+-elever og for studerende med funktionsnedsættelser. DCUM

har ligeledes udbudt kurser og workshops til uddannelsesinstitutioner.

Af lovforslagets afsnit 2.1.1.3. fremgår, at DCUMs videns- og

rådgivningsopgaver i fornødent omfang vil blive videreført inden for

rammerne af Børne- og Undervisningsministeriets almindelige videns-

Institut for Menneskerettigheder (2024). Tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/files/media/document/Analyse%20om%20seksuel%20chikane%20p%C

3%A5%20erhvervsuddannelser.pdf

Institut for Menneskerettigheder (2023). Tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/files/media/document/Gr%C3%B8nlandske%20studerende%20i%20DK

.pdf

Institut for Menneskerettigheder (2024). Tilgængelig her:

https://menneskeret.dk/files/media/document/2024_05_29_Etnicitet-og-

mobbedynamikker_DK_04-1.pdf

VIVE(2024). Tilgængelig her:

https://www.vive.dk/media/pure/yvrqymox/25674002

4/5

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

og rådgivningsopgaver over for uddannelsesinstitutioner, kommunerne

m.fl.

Instituttet er bekymret for, om de nødvendige videns- og

rådgivningsopgaver vil blive varetaget tilstrækkeligt fremover. Med de

mange undersøgelser, der dokumenterer eksisterende udfordringer

med at sikre godt undervisningsmiljø, er det instituttets vurdering, at

der fortsat er et væsentligt behov for at udbrede viden og værktøjer til

at forebygge og håndtere mobning og chikane. Instituttet anser det

derfor nødvendigt at sikre, at denne indsats prioriteres og styrkes

fremadrettet.

Instituttet anbefaler på den baggrund:

•

At ministeriet sikrer, at der eksisterer vejledende materiale til

skolerne til brug for forebyggelse og håndtering af

diskrimination, chikane og seksuel chikane samt undervisning

om rettigheder, kvalificeret rådgivning og støtte til børn og

unge, som oplever diskrimination, chikane eller seksuel chikane.

At ministeriet tager initiativ til at styrke alle uddannelsessteders

pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø. Det indebærer, at

pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt

udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for mobning,

chikane og forskelsbehandling. Det indebærer ligeledes, at de

konkrete tiltag i kapitel 1 a udvides til også at gælde for

videregående uddannelsesinstitutioner og voksenuddannelser.

•

Der henvises til ministeriets sagsnummer 24/32670.

Med venlig hilsen

Tine Birkelund Thomsen

JURIDISK PROJEKTCHEF

5/5

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar over udkast til lovforslag som følge af

politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og

Undervisningsministeriets område

KL modtog den 22. oktober 2024 udkast til lovforslag om elevers og

studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og

andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område (politisk

prioriteret opgavebortfald i staten på Børne-og Undervisningsministeriets

område m.v.) i høring.

KL er positive over, at regeringen ønsker at gennemføre en omfattende

frisættelse af den offentlige sektor og herunder foreslår at afskaffe

kvalitetstilsynet med folkeskolerne.

2.1.1. Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og deraf

følgende flytning af klageinstans

KL noterer sig, at lovforslaget indebærer, at Dansk Center for

Undervisningsmiljø nedlægges, og at der sker en videreførelse af de af

Dansk Center for Undervisningsmiljøs videns- og rådgivningsopgaver på

Børne- og Undervisningsministeriets område, der er relevante, til ministeriet,

herunder Centrets opgaver som klageinstans.

2.2.1 Ændringer af evalueringsinstituttets opgaver

KL noterer sig, at den foreslåede lovændring vil indebære, at de

videregående uddannelser ikke længere er omfattet af evalueringsinstituttets

ordinære virksomhed, som derfor vil være fokuseret til dagtilbudsområdet,

grundskoleundervisning og ungdoms- og voksenundervisning.

KL finder det vigtigt, at reformer af de videregående uddannelser fortsat

følges, og der gennemføres evalueringer på området. KL bemærker derfor

også, at evalueringsinstituttet fortsat efter anmodning kan gennemføre

evalueringer på det videregående uddannelsesområde som indtægtsdækket

virksomhed.

Danmarks Evalueringsinstituts bestyrelses sammensætning bør afspejle de

områder, der er omfattet af evalueringsinstituttets obligatoriske

evalueringsområde. KL kvitterer for, at sammensætningen af

evalueringsinstituttets bestyrelse ændres, sådan at KL fremadrettet får

indstillingsret til et medlem med viden og erfaring inden for

grundskoleområdet.

KL bakker op om, at det nuværende repræsentantskab nedlægges, og at

der ikke fremover vil blive nedsat et repræsentantskab i medfør af lov om

Danmarks Evalueringsinstitut. Dog er det vigtigt, at evalueringsinstituttet

løbende har dialog med relevante aktører, herunder at aftagerperspektivet

inddrages i udvikling af undersøgelser og evalueringer.

Dato: 30. oktober 2024

Sags ID: SAG-2024-04266

Dok. ID: 3507323

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3885

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

2.3.1. Afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med folkeskolen og med

kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og

specialundervisningstilbud og på børne.- og ungehjem med kvalitetsaftale

KL vil gerne kvittere for, at der med lovforslaget om at nedlægge det

statslige kvalitetstilsyn med folkeskolerne er lyttet til KL og kommunernes,

som har ønsket en regelforenkling og en lokal tilsynsmodel.

KL noterer sig, at der med forslaget om afskaffelse af det statslige

kvalitetstilsyn ikke er tilsigtet en indholdsmæssig ændring af

kommunalbestyrelsens ansvar for at følge med i og følge op på folkeskolens

kvalitet.

Det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, og det er således også

kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for den enkelte skole og for

kommunens samlede skolevæsen. Kommunalbestyrelsens opgave er derfor

uændret og stadig at følge den faglige kvalitet og løbende tage stilling til

kvaliteten af undervisningen i et samarbejde med skolens ledelse og skolens

bestyrelse.

KL og kommunerne tager denne opgave alvorligt og vil fortsætte arbejdet

med at sikre den fornødne kvalitetsudvikling, så alle børn og unge lærer det,

de skal. KL er i den forbindelse særlig optaget af at sikre den fornødne

understøttelse af de skoler, der har det største behov.

KL noterer sig, at ordningen med udpegningen af folkeskoler med

bekymrende kvalitet samt understøttelsesindsatsen tænkes styrket. Her er

det vigtigt med en bred opfattelse af kvalitet, og at data ikke er forældet.

Derudover er KL optaget af, at ordningen med udpegningen af skoler ikke

hænger skoler med faglige udfordringer ud, så skolerne får sværere ved at

vende udviklingen. KL noterer sig, at den konkrete model skal drøftes i

Sammen om Skolen.

KL kunne have ønsket, at man med lovforslaget og som led i frisættelsen af

den offentlige sektor også havde lempet reglerne for kommunernes

indberetning af timetal og undervisningstid. Især fordi, at det i lovforslaget

understreges, at det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at folkeskoler

overholder folkeskolelovens regler og giver en undervisning af den fornødne

kvalitet, herunder bl.a. mål på input såsom undervisningen, timetal,

ressourcer m.v.

2.3.3. Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

KL bakker op om forslaget om at nedlægge Rådet for Børns Læring og deler

opfattelsen af, at Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud samt

de ekspertgrupper og kommissioner, der løbende nedsættes, vil kunne

erstatte de drøftelser, funktioner og opgaver, som Rådet for Børns Læring

varetager.

Det har ikke været muligt at behandle høringssvaret politisk inden for den

korte høringsfrist, hvorfor der tages forbehold for senere politisk behandling.

Dato: 30. oktober 2024

Sags ID: SAG-2024-04266

Dok. ID: 3507323

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3885

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Med venlig hilsen

Peter Pannula Toft

Børn og skolechef

KL’s kontor for Børn, Unge & Folkeskole

Dato: 30. oktober 2024

Sags ID: SAG-2024-04266

Dok. ID: 3507323

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3885

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

LAN DSORGANISATIONEN

DANSKE DAGINSTITUTIONER

Allerod d, 29-10-24

Borne- og Undervisningsministeriet

Offentlig horing - udkast til lovforslag om politisk prioriteret

opgavebortfald i staten

Borne- og Undervisningsomradet m.v.

LDD har folgende bemaerkninger til horingsmaterialet:

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, LDD, har kommentorer til folgende tre

dots i det udsendte horingsmateriale:

•

Nedlceggelse of Dansk Center for Undervisningsmil jo.

LDD onsker at tilkendegive bekymring over, at DCUM nedlcegges, da DCUM har

bidraget kvalificeret til understottelse of dagtilbudsomradet. DCUM har gjort en

positiv forskel, hvorfor en nedlceggelse ikke er onskvicerdigt.

•

fEndringer i lov om Danmorks Evolueringsinstitut (EVA).

LDD onsker at tilkendegive bekymring over, at EVA med det prcesenterede

lovforslag imodeser markante cendringer herunder en del opgavebortfald. EVA

bidrager kontinuerligt med diverse analyser, undersogelser og vaerktojer til

dagtilbudsomradet, der er malrettet og taler ind i pcedagogisk praksis samt er

direkte anvendelige for bade lederen i og of dagtilbuddet men ogsa for det

paedagogiske personate, som praksisnaert arbejder med bornene herunder

etablerer pcedagogiske Iceringsmil joer med ho j kvalitet. EVA' s arbe jde har g fort

og gor

en positiv og nodvendig forskel for Bette arbe jde, hvorfor de

praesenterede tiltag ikke er onskvicerdige.

•

Nedlceggelse of Radet for Borns Lcering.

LDD onsker at tilkendegive bekymring over, at Radet for Borns Laering

nedlaegges, da radets opsamling of tendenser pa dagtilbudsomradet herunder

anbefalinger of udviklingsperspektiver kontinuerligt, siden radet blev etableret,

har gjort en positiv forskel pa dagtilbudsomradet.

/Hejrevang 21 D

3450 Allerod

Rolundvej 23,1,

5260 Odense S.

Telefon: 32 95 32 30

Fax:

32 95 32 65

[email protected]

www.ldd.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

LAN DSORGANISATIONEN

DANSKE DAGINSTITUTIONER

LDD onsker afslutningsvis at udtrykke utilfredshed med, at horingsfristen ift.

ncervcr-rende materiale er fremsat vcr-rende

kort som, tilfcleldet er.

LDD modtog det omfattende horingsmateriale d. 24-10-24 med en frist for

indgivelse of eventuelle bemcerkninger d. 30-10-24.

Med

omfattende et materials og heraf forslag om store cendringer, vil det

efter LDD' s opfattelse vicere gunstigt, hvis horingsperioden var vicesentlig

Icengere.

Med venlig hilsen

Pa vegne of Landsorganisationen Donske Daginstitutioner, LDD

orthe Filtenborg, P

agogisk Udviklingskonsulent

P/Hejrevang 21 D

3450 Allerod

Rolundvej 23,1,

5260 Odense S.

Telefon: 32 95 32 30

Fax:

32 95 32 65

[email protected]

www.ldd.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Lasse Sloth Harbo

DEP - AAR JK

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. – høringsvar fra Lasse Harbo

29. oktober 2024 22:54:27

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Hej

Jeg synes det er en uheldig beslutning at lukke dansk center for undervisningsmiljø og jeg tænker

at man gør det på et forkert beslutningsgrundlag.

Selvom jeg generelt mener det er sundt løbende at vurdere hvilke offentligt instanser der fortsat

er relevant, vil jeg mene at netop dansk center for undervisningsmiljø har vist sig langt mere

værd end den oprindeligt ramme. Udover udbredelse af kendskab til undervisningsmiljø

lovgivning varetager de mange opgaver om indsamling og formidling af viden om

undervisningsmiljø. Netop fordi det er et videnscenter og ikke en styrelse er det min opfattelse

at de kommer meget længere ud. Den akkumulerede viden på området er blevet ekstra vigtigt

netop i en tid, hvor børn og unge har det svært på så mange områder.

For at begrænse dette høringsbrevs længe, vil jeg overgå til en punkt opstilling af grunde til, at

jeg synes det er en uheldig beslutning at lukke dansk center for undervisningsmiljø og overføre

enkelte funktioner til styrelsen for undervisning og kvalitet.

Økonomisk er det en dårlig investering at lukke dansk center for undervisningsmiljø. Et

videnscenter har mulighed for ekstern finansiering, så man får langt mere arbejde udført

netop på et område, hvor vi har brug for viden end staten faktisk betaler for! Hvis man

ønskede at overføre alle opgaver, som videnscenteret løser, til styrelsen for undervisning

og kvalitet, vil det kræve en meget større bevilling end den finansloven betaler i dag.

Jeg frygter at de opgaver som skal overføres vil komme til at koste næsten det

samme for staten, som hvis hele centeret kører videre. Men man får langt fra de

samme opgaver udført.

Mange skoler og daginstitutioner er fanget af hverdag og drift. Det er derfor nødvendigt at

nogen indsamler og formidler gode løsningsforslag til konkrete problemer i hverdagen.

Det er dansk center for undervisningsmiljø rigtig stærke til, og de er tættere på praksis

end Styrelsen for Undervisning og kvalitet.

Alle de nye tiltag som regeringen foreslår med at ændre uddannelsessystemet havde

været oplagt køre proces forløb i samarbejde med konsulenterne fra dansk center for

undervisningsmiljø for at kunne indsamle og videre formidle hvad der faktisk virke bedst!

Der er behov for dansk center for undervisningsmiljø til at sætte fokus på arbejdet med

undervisningsmiljø set i lyset af nye reformer med mere.

Gennem KFUM spejderne har jeg været med i flere arbejdsgrupper, hvor vi har indsamlet

viden, som spejderne kunne drage fordel af. Her har vi brugt materiale fra dansk center

for undervisningsmiljø. Her vil jeg bl.a. fremhæve de meget let tilgængelige udlægninger

af aktuel mobbeforskning, som løbende er blevet opdateret.

Den viden om mobning burde måske endda viderebringes til arbejdstilsynet, da

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

mange virksomheder fortsat hænger fast i et gammelt individ-syn!

Hvis man nedlægger et nationalt videnscenter om undervisningsmiljø taber man synergien

fra at have viden på tværs af daginstitutioner, skoler, gymnasier og voksen

videreuddannelser. Det er ikke min opfattelse styrelsen for undervisning og kvalitet har

mandat til at favne så bredt.

Yderligere er jeg bange for, at man taber viden om undervisningsmiljø på de videregående

uddannelser, da det kommer til at ligge under et andet ministerie.

Jeg ser det usandsynligt at styrelsen for undervisning og kvalitet kan løfte og opbygge

nødvendig viden til at kunne drive klageinstansen mod mobning med en tidshorisont der

hedder den 31/7-2027. Det vil kræve en stor indsats at få det startet god op på og inden

de faktisk kommer til at få en god praksis kan de have fået samlet så mange sager sammen

at de ikke kan nå at få dem afviklet.

Netop mobbesager som når helt til klageinstansen burde blive afviklet hurtigt så

eleverne kan få den bedst muligt hjælp.

Helt generelt frygter jeg at meget viden går tabet, samt at skoler og daginstitutioner får svære

ved at skaffe relevant målrettet viden om netop undervisningsmiljø.

Venlig hilsen

Lasse Sloth Harbo

Harebakken 8

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Laura Sloth

DEP - AAR JK

Offentlig høring - udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten - fra Laura Harbo

29. oktober 2024 20:44:07

---

[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du

stoler på afsenderen.

---

Hej

Jeg hedder Laura. Jeg synes ikke I skal lukke dansk center for undervisningsmiljø fordi de hjælper børn med

stoppe mobning i skolen. Jeg synes ikke det er særlig smart. I vil gerne lave noget som hjælper børn mod

mobning, men så lukker i det bare.

Hilsen

Laura 11 år

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jesper Bøgild Langsted CSV - STU Børn og Unge Vejle Kommune

DEP - AAR JK

Offentlig høring - udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. - Det kommunale Ledersamråd for stu og VSU i Danmark

30. oktober 2024 10:19:11

image001.png

Det kommunale Ledersamråds høringssvar vedr. lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v..pdf

Vedhæftet høringssvar fra Det kommunale Ledersamråd for stu og VSU i Danmark.

Med venlig hilsen

Jesper Bøgild

Formand

Venlig hilsen

Jesper Bøgild

Uddannelsesleder stu

CSV Vejle · Solsikkevej 6 · 7100 Vejle

Tlf. 21 14 02 59 · E-mail:

[email protected]

www.csv.vejle.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Høringssvar vedrørende ændringer i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som følge af, at

Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovsbevilling til evalueringsinstituttet bortfalder.

Det Kommunale Ledersamråd for STU og VSU i Danmark har følgende kommentarer til lovændringen:

Vi har konstateret at følgende er foreslået:

2.2.2. Sammensætning af bestyrelsen

Det fremgår af afsnit 2.2.2.2, Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede

ordning, at:

”Bestyrelsens sammensætning bør afspejle de områder, der er omfattet af

evalueringsinstituttets obligatoriske evalueringsområde, dvs. instituttets ordinære

virksomhed efter bilag 1, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.”

2.2.3. Nedlæggelse af repræsentantskabet

Det fremgår af afsnit 2.2.3.2, Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning, at:

”Det foreslås på den baggrund, at bestemmelserne om repræsentantskabet i lov om

Danmarks Evalueringsinstitut ophæves. Det foreslåede vil medføre, at det nuværende

repræsentantskab, som er nedsat i henhold til lov om Danmarks Evalueringsinstitut,

nedlægges ved denne lovs ikrafttrædelse, og at der fremover ikke vil blive nedsat et

repræsentantskab i medfør af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.”

Til dette vil vi fra Det Kommunale Ledersamråd udtrykke følgende:

Lov om specialundervisning for voksne er omfattet af evalueringsinstituttets obligatoriske

evalueringsområde. I den foreslåede sammensætning af bestyrelsen ser vi dog ingen repræsentanter

med sagkundskab fra dette område. Derudover nedlægges repræsentantskabet, hvorigennem der ellers

er mulighed for at gøre opmærksom på specialundervisning for voksne, når evalueringsinstituttets

aktiviteter tilrettelægges.

Vi mener desuden, at det vil være hensigtsmæssigt, at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu)

også er repræsenteret. Andre ungdomsuddannelser er repræsenteret og har en stemme direkte ind i

evalueringsinstituttet, hvilket vi mener, at stu også bør have.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Skulle Børne- og Undervisningsministeriet vælge at give evalueringsinstituttet opgaven med at evaluere

stu (hvilket ikke vil være fremmed for evalueringsinstituttet, som tidligere har evalueret

specialundervisning for voksne), vil der være en sagkyndig på området i bestyrelsen.

Ledersamrådet vil derfor anbefale, at bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut udvides med 1

medlem, der kan repræsentere specialundervisningsområdet (lov om specialundervisning for voksne og

lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) efter indstilling fra Børne- og Undervisningsministeren.

På vegne af forretningsudvalget for Det kommunale Ledersamråd

Jesper Bøgild

Formand

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Sådan sikres et godt undervisningsmiljø!

Offentlig høring: Dansk Center for Undervisningsmiljøs bemærkninger til udkast til

Lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. (Ændringer i lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, nedlæggelse af Dansk

Center for Undervisningsmiljø).

…

Efter gentagne gange at have oplevet trivselsproblematikker i flere af vores klasser på Tietgen

Handelsgymnasium besluttede vi os for at gå mere systematisk til værks i håbet om at hjælpe

klasserne og dermed eleverne, inden mistrivslen fik overtaget i en klasse. I den forbindelse måtte

vi erkende, at vi havde brug for noget professionel hjælp udefra, og det eneste oplagte sted at få

den hjælp fra var (og er stadig) DCUM. Vi kontaktede dem og har nu arbejdet sammen med dem

igennem de sidste par år.

Samarbejdet har haft til formål at udvikle nogle direkte brugbare værktøjer i undervisningen, som

gør det muligt at opspore og sætte ind, inden mistrivsel og dårlig klassekultur får lov til at sætte

dagsordenen – og her har DCUM været den væsentligste inspirationskilde. Eksperterne fra DCUM

har stået for diverse workshops, som er blevet afholdt på vores gymnasium, og de har med kyndig

hånd og stor ekspertise samlet op på alle elementer undervejs.

Med venlig hilsen

Marianne Kolle Christensen og Annette Bech Morgen

Studievejledere på Tietgen Handelsgymnasium

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Maj Vingum Lundø

DEP - AAR JK

Birgitte Pless ([email protected]); Anders Hanberg Sørensen; Asser Amdisen; forstander; hellep

([email protected]); Jens Færgemand Mikkelsen; [email protected]; Pia Ankerstjerne; Ulrik Bak Nielsen (UBN -

MSK); Brian Thisvad ([email protected]); bth ([email protected]); Helle Bak Poulsen; Julie Bakke; Julie Kolath

([email protected]); Marie Mohr Hjorhöy; Martin Pedersen; Mogens Larsen; Simon Bek

Rasmussen ([email protected]); Tobias

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. - Maritime Uddannelser

30. oktober 2024 11:05:44

image001.png

Fasthold bevilling til EVA på det videregående uddannelsesområde.pdf

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Kære Maja Skovsgaard

Maritime Uddannelser ønsker i forbindelse med høring til lovforslag om politisk

prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område mv.

at støtte op om vedhæftede brev fra EVA med opfordring til at fastholde den statslige

bevilling til EVA på det videregående uddannelsesområde.

Mvh Maj

Maj Vingum Lundø

Sekretariatschef

Mobil: 24 29 33 97

Maritime Uddannelser

Ny Vestergade 17, 3. sal

1471 København K

www.maritimeuddannelser.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fasthold bevilling til EVA på det videregående uddannelsesområde -

kort

Forslag i FFL25 – bortfald af bevilling til EVA på det videregående uddannelsesområde:

•

Det foreslås som led i FFL25 på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, at

bevillingen til EVA bortfalder

på det videregående uddannelsesområde. Først

med 50 pct.

i 2025 og 100 pct. i 2026 og frem.

Det vil sige, at man

helt fjerner det eneste uafhængige

vidensmiljø

på det videregående uddannelsesområde (erhvervsakademier,

professionsuddannelser og universiteter).

EVA modtager i dag

6,5 mio. kr.

målrettet det videregående uddannelsesområde til

praksisnære projekter, analyser og udvikling af redskaber.

Forslaget skal ses i forlængelse af regeringens

økonomiaftale med kommunerne,

der bl.a.

handler om

at fjerne 1.000 årsværk

for at reducere administration og bureaukrati.

•

EVA´s bestyrelse og centrale aktører og interessenter er meget forundrede og bekymrede

•

Formålet med at fjerne 1.000 årsværk i staten handler om at reducere administration,

kontrol og tilsyn.

EVA udfører ikke administrative opgaver eller lign. EVA laver praksisnær involverende

vidensproduktion,

der bidrager til at udvikle uddannelser og kvalificere politiske drøftelser.

Eksempler på dette er bl.a. projekter om studiestart, undervisningskvalitet, SPS, trivsel,

valg og fravalg af professionsuddannelser, praktikkens opbygning og overgange til

arbejdsmarkedet mv.

EVA er ikke vokset – fald i antal medarbejdere.

EVA har oplevet et fald i antal årsværk på

19 pct. fra 2019 til 2024 grundet faldende bevilling (årlig 2 pct.-besparelse).

Vigtigt med vidensmiljøer,

hvor viden akkumuleres, så der ikke hoppes fra tue til tue.

Centrale parter bakker op.

Centrale parter på området (se brev) er meget forundrede og

bekymrede. De bruger EVA-viden dagligt i udspil, indlæg og udvikling af sektoren. Det vil

være et stort tab for udvikling af sektor og kvalificering af politiske beslutninger.

Politikerne må stå værn om uafhængig viden.

Vigtigt for demokratisk samfund.

Det er 25 års viden om videregående uddannelse,

viden om sammenhænge til

ungdomsuddannelser og tværgående forhold som grøn omstilling og trivselsudfordringer,

man mister. Og det i en tid med mange betydelige reformer.

Holbæk og udflytning.

Udflytningen til Holbæk er taget godt imod af EVA’s medarbejdere,

men det har betydet en højere husleje og et lejemål, der er uopsigeligt. Manglende

bevilling vil forværre økonomien med bl.a. stigende timepriser til følge. Parter har peget

på, at det ligner en udsultning af udflyttede institutioner.

•

LØSNING - Landingsbane:

•

Fasthold de 6,5 mio. kr. på finansloven

for at sikre uafhængig viden.

Red: Else Sommer, formand og Claus Rosenkrands Olsen, næstformand EVA´s bestyrelse.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Amalie Bang

DEP - AAR JK

Red Barnet: Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne-

og Undervisningsministeriets område m.v.

29. oktober 2024 23:35:21

Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne_ og Undervisningsministeriets område.pdf

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Til rette vedkommende

Hermed indsendes Red Barnets høringssvar vedr. udkast til lovforslag om politisk prioriteret

opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Det er beklageligt, at høringsfristen for denne høring er meget kort, idet vi modtog forslaget den 22.

oktober 2024.

Med venlig hilsen

Amalie Bang

Senior Børnerettighedsjurist | Politik

[email protected] | Mobil: +45 2194 1630

Red Barnet

| Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C | Tlf +45 3536 5555 | redbarnet.dk |

Læs her

hvordan vi behandler dine personoplysninger

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

København, 29. oktober 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisnings-

miljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Un-

dervisningsministeriets område m.v.)

Børne- og Undervisningsministeriet har med e-mail af 22. oktober 2024 anmodet om Red Barnets eventu-

elle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisnings-

miljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område.

Red Barnet har følgende bemærkninger til forslaget:

Problematisk at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø

Forslaget lægger op til at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). DCUM varetager en

vigtig rolle med at informere og vejlede skoler om gældende regler vedrørende børns undervisningsmiljø

– særligt ift. mobbelovbestemmelserne – samt tilsvarende regler for dagtilbud.

Det er Red Barnets erfaring fra vores samarbejde med skoler i hele landet, at DCUM har haft stor og af-

gørende betydning for skolers kendskab til lovgivning på området – særligt mobbelovbestemmelserne.

Det er dog også vores erfaring, at mange skoler stadig har et ganske begrænset kendskab til lovgivnin-

gen og de forpligtelser, som skolen har.

Nedlægges DCUM vil skoler ikke have samme adgang til vejledning og kompetenceopbyggelse ift. at ef-

terleve reglerne om børns undervisningsmiljø. Det er problematisk, da det kan få betydning for, om børn

skal vente for længe, før skolen reagerer på udfordringer med undervisningsmiljøet i form af mobning el-

ler lignende. DCUM har udviklet mange gode værktøjer herunder Dagtilbudstermometeret, som mange

dagtilbud har brugt til at blive klogere på børnenes perspektiver og arbejde med børnemiljøet. Vi er i Red

Barnet optaget af, hvem der fremadrettet skal varetage og vedligeholde værktøjet, så dagtilbud stadig

kan bruge det i praksis.

Red Barnet anbefaler

at bibeholde DCUM for at sikre en løbende og vedvarende information- og videns-

formidling til skoler og dagtilbud.

Red Barnet

Gammel Kongevej 60

1850 Frederiksberg C

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bekymring omkring kvaliteten af Den Nationale Klageinstans for Mobning som følge af overførsel

til STUK

Det foreslås, at Den Nationale Klageinstans for Mobning overføres til Styrelsen for Undervisning og Kvali-

tet. Red Barnet er bekymret for, at en overførsel af klageinstansen fra DCUM til STUK vil påvirke kvalite-

ten af sagsbehandling og vejledning negativt.

Red Barnet anbefaler,

at klageinstansen, såfremt DCUM nedlægges, bliver placeret et sted med tilstræk-

kelige børnefaglige kompetencer med kendskab til skolernes hverdag og organisering til at varetage

sagsbehandling samt vejledning af skolerne ift. at håndtere den aktuelle udfordring med undervisnings-

miljøet tilfredsstillende.

Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

Det foreslås at nedlægge Rådet for Børns Læring. Nedlægges Rådet, vil det betyde, at en uafhængig

stemme fjernes, og regeringen mister en værdifuld indsigt i, hvad der er vigtigt for at skabe gode op-

vækstvilkår for børn og unge.

Red Barnet anbefaler,

at Rådet bibeholdes, og regeringen følger Rådets anbefalinger for at sikre, at den

politik der føres, forbedrer kvaliteten af dagtilbud og skoler.

Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt seniorrådgiver, Naja Kinch

Sohn,

[email protected]

Med venlig hilsen

Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær

2/2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

[email protected]

DEP - AAR JK

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. - Rigsrevisionen

23. oktober 2024 10:13:40

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Børne- og Undervisningsministeriet har den 22. oktober 2024 sendt udkast til lovforslag om politisk

prioriteret opgavebortfald i staten i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10

(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan

have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Sendt:

22. oktober 2024 17:13

Til:

DEP - AAR JK <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten

på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Til adressater på vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på Børne- og

Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.) i høring. Der henvises til vedlagte høringsbrev.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til

udkastet til lovforslag

senest onsdag den 30. oktober 2024, kl. 12.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med angivelse af

»Offentlig høring – udkast til

lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.« samt afsenders navn i emnefeltet.

Materialet lægges endvidere på

www.hoeringsportalen.dk.

Med venlig hilsen

Lotte Greve

Fuldmægtig

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

[email protected]

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Att. Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

30. oktober 2024

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i

staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Selveje Danmark modtog d. 22. oktober høring over udkast til forslag

til lov om ændring af lov

om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og

forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret

opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.).

Selveje Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar, men finder det i samme

omgang væsentligt at bemærke, at en høringsperiode på otte dage er meget kort.

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025 og har til formål at

gennemføre de dele af det politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og

Undervisningsministeriets område, der kræver lovændring. Udkastet til lovforslag udmønter

således en række initiativer, herunder initiativet om afskaffelse af det statslige kvalitetstilsyn

med folkeskolen og specialundervisningsområdet.

Afskaffelsen af det statslige kvalitetstilsyn betyder, at der fremover ikke vil eksistere et statsligt,

lovbestemt kvalitetstilsyn med folkeskolens almenskoler, herunder specialklasser og

specialskoler samt med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og

specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Selveje Danmark repræsenterer en række medlemmer, der organiserer behandlings-

specialundervisningstilbud og specialundervisning i tilknytning til børne- og ungehjem.

Nærværende høringssvar vil således fokusere på dette initiativ.

Overordnede bemærkninger

I lovforslagets bemærkninger fremgår det, at regeringen ønsker at gennemføre en omfattende

frisættelse af den offentlige sektor og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres,

dokumenteres og kontrolleres på. Det bemærkes, at forslaget om afskaffelse af det statslige

tilsyn med folkeskolen og specialundervisningsområdet skal ses i forlængelse af aftale om

kommunernes økonomi for 2025, hvor regeringen tilkendegiver, at den vil reducere det statslige

tilsynstryk på det kommunale og regionale område med samlet 30 procent.

Selveje Danmark støtter helt grundlæggende op om, at tilsyn ikke bør føre til unødige

kontrolopgaver – det gælder såvel det statslige tilsyn med kommuner og regioner som det

kommunale tilsyn med specialundervisningstilbud. Selveje Danmark finder det dog helt

afgørende, at vurderingen af henholdsvis ’unødigt’ og ’nødvendigt’ tilsyn tager afsæt i

parametre, der har fokus på såvel kvalitetssikring og -udvikling som retssikkerhedsspørgsmål.

I det perspektiv finder Selveje Danmark det meget kritisabelt, at det foreslås at afskaffe det

statslige kvalitetstilsyn med specialundervisningsområdet, da det er en af hjørnestenene i den

politiske aftale om styrket undervisning for udsatte børn og unge (2022).

Side 1 af 2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Den politiske aftale blev indgået som en konsekvens af kritik fra Ombudsmanden og en række

tematiserede tilsyn fra STUK, der pegede på, at en stor del af eleverne på behandlings- og

specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem ikke fik det

undervisningstilbud, de har krav på efter folkeskoleloven. Det blev blandt andet fremhævet, at

nogle kommuner ikke i tilstrækkelig grad løftede deres myndighedsansvar, og at det kommunale

undervisningstilsyn var mangelfuldt og utilstrækkeligt i forhold til at sikre, at kravene til

undervisningen i folkeskolelovgivningen blev overholdt

Med den kritik in mente finder Selveje Danmark det meget bekymrende, at man med

nærværende lovforslag foreslår at afskaffe det statslige kvalitetstilsyn med

specialundervisningsområdet.

Det statslige tilsyn understøtter, at kommunerne fører et tilstrækkeligt kvalificeret tilsyn, og at

der ydermere er en ensartet praksis på tværs af kommunegrænser. I dag kan børne- og

undervisningsministeren blandt andet som led i tilsynet, jf. folkeskolelovens § 57 f, stk. 2, 1. pkt.,

pålægge kommunalbestyrelsen at indgå en kvalitetsaftale med et specialundervisningstilbud

eller sikre, at kvalitetsaftalen opfylder kravene i folkeskolelovens § 22 b og regler udstedt i

medfør heraf.

Ophævelsen af kvalitetstilsynet vil indebære, at børne- og undervisningsministeren fremover

ikke har beføjelser til at sikre, at kommunerne lever op til deres myndighedsansvar og selve den

politiske intention med aftalen om styrket undervisning for udsatte børn og unge (2022).

Inddragelse af aktører fra specialundervisningsområdet

I lovforslagets bemærkninger fremgår det, at der i fraværet af et statsligt kvalitetssyn vil blive set

på i hvilket omfang, der vil skulle fastlægges nye kriterier for i hvilke tilfælde, der skal gives

meddelelse til kommunalbestyrelsen ved bekymrende kvalitet på skoler.

Det fremgår, at den konkrete model skal udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet på

baggrund af høring af parterne i Sammen om Skolen, og at modellen – i det omfang det måtte

blive muligt – også vil omfatte specialklasser, specialskoler og behandlings- og

specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.

Selveje Danmark bidrager meget gerne til dette arbejde, ligesom Selveje finder det væsentligt, at

Skolealliancen inddrages i arbejdet.

Selveje Danmark står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen,

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark

uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/nov/211110-rapport-interne-skoler.pdf

Side 2 af 2

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Skole og Forældre

Valdemarsgade 8, 2. sal

1665 København V

Tlf. 3326 1721

[email protected]

www.skole-foraeldre.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

[email protected]

Dato: 30. oktober 2024

Høringssvar til udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar.

Helt overordnet forstår vi behovet for at spare på administration og bureaukrati. Vi er dog skeptiske

overfor de konkrete forslag.

Dansk Center for Undervisningsmiljø og flytning af klageinstans

Skole og Forældre mener grundlæggende, at det er vigtigt med indsatser, som styrker elevers og

studerendes undervisningsmiljøer. Set i forhold til reguleringen af arbejdsmiljøer, er reguleringen af

undervisningsmiljøer meget sparsom, og efter Skole og Forældres mening for sparsom. Det er derfor

meget uheldigt med et forslag, som fjerner det lovbestemte tilsyn med overholdelsen af lov om elevers

og studerende undervisningsmiljø. Som argument fremføres i kommentarerne til lovforslaget, at der i

dag er skabt kendskab til området, og at der generelt lokalt arbejdes med undervisningsmiljø med

udgangspunkt i rammerne i lov om elevers og studerende undervisningsmiljø. Hertil må vi sige, at vi er

enige i, at der er skabt kendskab, og at der også arbejdes mere med undervisningsmiljø lokalt, end

der gjorde, før Dansk Center for Undervisningsmiljø blev etableret, men at vi stadig ikke er i mål –

blandt andet i forhold til at få valgt undervisningsmiljørepræsentanter blandt eleverne. Det kræver

fortsat en særlig indsats, sådan som Dansk Center for Undervisningsmiljø netop gør det.

Skole og Forældre kan derfor ikke støtte forslaget om at nedlægge Dansk Center for

Undervisningsmiljø.

I forhold til forslaget om at overflytte centerets opgave som klageinstans er vi bekymrede for det tab af

viden, sådan en flytning vil medføre, ligesom det et forudsigeligt, at sagsbehandlingstiderne af disse

alvorlige sager vil stige, når der sker som voldsom en omstrukturering. Vi kan derfor ikke støtte

forslaget.

Skole og Forældre mener i øvrigt, at klageordningen og klageinstansen bør gøres permanent.

Flytning af kompetence til at fastsætte regler om valget og opstillingen af

undervisningsmiljørepræsentanter

Skole og Forældre anerkender ministeriets vurdering om, at fastsættelse af eventuelle regler om valg

og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter må varetages af den minister, hvorunder området i

øvrigt henhører.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Opgavebortfald vedrørende Danmarks Evalueringsinstitut

Skole og Forældre undrer sig over forslaget om beskæring af Danmarks Evalueringsinstituts område.

Vi må forstå, at baggrunden er et ønske om at spare på administration og bureaukrati, hvad der

harmonerer dårligt med at spare på produktion af viden – altså noget andet end administration og

bureaukrati. Henvisningen til den del af det flerårige statslige arbejdsprogram, der handler om

konsolidering af Uddannelses- og Forskningsministeriets ressourcer til analyser og publikationer,

fremstår uden argument for, hvorfor opgavebortfaldet på Danmarks Evalueringsinstituts område skulle

være til gavn i den sammenhæng. Skole og Forældre kan derfor ikke på det foreliggende grundlag

støtte dette forslag.

Afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med folkeskolen og med kvalitetsudviklingen i

undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med

kvalitetsaftale

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen ønsker en sanering og begrænsning af

unødige kontrolopgaver og tilsyn, og at dette udgør et centralt element i frisættelsesdagsordenen.

Hertil må vi sige, at vi naturligvis vil bakke op om afskaffelse af unødige kontrolopgaver og tilsyn, men

at det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen netop ikke er unødigt. Og at vi er uenige i, at

afskaffelsen af det statslige tilsyn skulle være et centralt element i frisættelsesdagsordenen. Når

staten vil frisætte skolen og kommunerne til at indrette sig efter lokale behov, så er der fortsat – og

måske endda i højere grad – behov for, at staten også holder øje med konsekvenserne. Med

afskaffelsen af det statslige tilsyn overlader vi kommunerne til at føre tilsyn med sig selv, og vi mister

blikket udefra, som kan garantere en vis grad af kvalitet og tryghed hos forældrene.

Skole og Forældre anerkender, at kommunale forvaltninger kan have oplevet tilsynsprocesser som

tunge og bureaukratiske, og kan forstå, at det leder til et ønske om at afskaffe tilsynet. Men her burde

vi i stedet kigge på og justere processerne i tilsynet, så der i højere grad kommer fokus på support og

understøttelse og i mindre grad på påbud. Og så kunne man med fordel i samme omgang styrke vilkår

og rammer for det helt lokale tilsyn, som skolebestyrelserne udfører på skolerne og på

skoleudviklingssamtalerne mellem den enkelte skole og kommunen.

Det er formildende, at forslaget ikke også vil afskaffe den gældende ordning, hvorefter børne- og

undervisningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler og afdelinger af

folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå

vedvarende dårlig kvalitet. Skole og Forældre støtter, at denne ordning videreføres, da den er vigtig i

forhold til at fastholde en vis minimumskvalitet i folkeskolen. Ordningen kan dog gøres bedre ved en

simpel tilføjelse om, at det ikke alene er kommunalbestyrelsen, men også skolens leder og

skolebestyrelsen ved de berørte skoler, som skal underrettes. Med den tilføjelse vil man kunne

begrænse administration og bureaukrati og effektivisere arbejdsgangene, da det er Skole og

Forældres erfaring, at i hvert fald skolebestyrelserne ofte først uhensigtsmæssigt sent og i nogle

tilfælde slet ikke bliver orienteret af de kommunale forvaltninger, hvis deres skole er i søgelyset her,

hvad der er meget uheldigt i forhold til skolebestyrelsens opgave med at føre tilsyn med skolen – en

opgave, som vil blive endnu vigtigere, hvis statens kvalitetstilsyn i øvrigt afskaffes.

Skole og Forældre støtter altså ikke, at kvalitetstilsynet afskaffes, men støtter videreførelsen af

bestemmelsen om underrettelse af kommunalbestyrelsen – og her ønsker vi, at også skoleleder og

skolebestyrelse underrettes – om behov for styrket opmærksomhed på skolens udvikling for at undgå

vedvarende dårlig kvalitet.

Skole og Forældre ser i øvrigt frem til at bidrage til arbejdet med fastlæggelse af nye kriterier for

udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende

undervisningstilbud m.v.

Heller ikke her kan Skole og Forældre støtte nedlæggelsen af det statslige tilsyn. Der er også her

behov for et blik udefra.

Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

Skole og Forældre anerkender, at Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud varetager en

del af den opgave, som er givet Rådet for Børns Læring. Men med en nedlæggelse af rådet vil der

alligevel ske et tab i forhold til det præcise fokus, rådet har på bekæmpelse af negativ social arv, øget

integration af børn med anden etnisk baggrund end dansk og inklusion af børn, hvis udvikling kræver

en særlig hensyntagen eller støtte. Sammenholdt med den beskedne besparelse, nedlæggelsen af

rådet vil give, er det efter Skole og Forældres mening en forkert prioritering. Vi mener derfor ikke,

Rådet for Børns Læring skal nedlægges.

Afskaffelse af statsligt kvalitetstilsyn med kommunale internationale grundskoler

Skole og Forældre kan ikke støtte afskaffelsen. Der er behov for et blik udefra.

Opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på gymnasieområdet m.v.

Skole og Forældre har ingen kommentarer til denne del af lovforslaget.

Opgavebortfald vedrørende vedtægtsområdet på de frie skolers område

Skole og Forældre har ingen kommentarer til denne del af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Rasmus Edelberg

Formand for Skole og Forældre

Dir. tlf. 2327 0538

[email protected]

Regitze Spenner Ishøy

Næstformand for Skole og Forældre

Dir. tlf. 2989 7267

[email protected]

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

29. oktober 2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Høringssvar

–

Udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten

på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til lovforslag om

politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Overordnet set hilser Skolelederforeningen ændringerne velkommen, da der er behov for at fjerne

opgaver ifm. indberetninger og tilsyn, som unødigt belaster skolerne. Herudover har vi valgt kun at

afgive høringssvar på nedenstående udvalgte initiativer i lovforslaget.

Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og overførsel af Den Nationale Klageinstans

for Mobning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Vi finder det beklageligt, at Dansk Center for Undervisningsmiljø ikke længere har mulighed for at

rådgive og vejlede skolernes i den forebyggende indsats relateret til antimobning,

konflikthåndtering og undervisningsmiljø generelt. Det forebyggende arbejde bidrager til at

opbygge og forstærke tillid til folkeskolen, hvorimod Klageinstansen forstærker et unødigt

bureaukrati og svækker muligheden for lokal og tillidsbaseret dialog og samarbejde om mulige

løsninger. Vi havde derfor hellere set, at besparelserne var fundet ved at fremrykke nedlæggelse af

klageinstansen og ressourcerne fokuseres på understøttelse af den lokale håndtering og

forebyggelse af mobning gennem fx vejledningsindsatser og mulighed for tidlig mediering mellem

skole og hjem.

Afskaffelse af det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen, herunder også specialområdet

Vi er meget tilfredse med, at det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen, specialområdet og øvrige

skoler afskaffes. Skolelederforeningen har længe været kritisk ift. den databaserede udpegning af

skoler med dårlig kvalitet, og det store bureaukrati, der har fulgt med udarbejdelse af handleplaner

mv. for skoler, der udpeges igen og igen.

Vi ønsker at tilsynet i højere grad end i dag bliver en lokal opgave og bliver mere dialogbaseret, hvor

parterne omkring skolen samarbejder om at følge udviklingen på skolerne med udgangspunkt i

både viden om skolernes konkrete praksis, deres rammebetingelser og relevante data

–

eks.

Skoleudviklingssamtalerne hvor den enkelte skole og forvaltningen er i dialog med afsæt i den

lokale kontekst, og hvor forvaltningen har mulighed for helt tæt at følge skolens kvalitet og

udvikling.

Det er imidlertid vores opfattelse, at dette kræver, at der er fastlagt en national ramme, der kan

ligge til grund for det lokale tilsyn. Der er ligeledes behov for, at kommuner med manglende

kapacitet kan rekvirere faglig understøttelse og sparring, der er målrettet deres og skolernes

konkrete behov.

Skolelederforeningen forventer i regi af partnerskabet Sammen om Skolen at blive inddraget i de

videre drøftelser om kvalitet i skolen og tilsyn hermed.

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A · 1205 København K · Tlf. 7025 1008 · CVR 25062825 · [email protected]

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

Med etableringen af partssamarbejdet

Sammen om Skolen

er det en fornuftig prioritering at

nedlægge Rådet for Børns Læring. Vi vil på den baggrund foreslå, at samarbejdet med folkeskolens

parter skrives ind i folkeskoleloven, med det formål, at folkeskolens udvikling sker i samarbejde

med skolens parter og ved inddragelse af viden fra forskning og praksis.

Ændringer på EVA´s område

Af lovforslaget fremgår, at man reducerer EVA´s kapacitet og nedlægger repræsentantskabet.

Skolelederforeningen finder generelt at EVA´s undersøgelser og evalueringer er af høj kvalitet og

tæt koblet til praksis, hvilket gør EVA´s arbejde brugbart for skolerne. Det er bekymrende, hvis

kapaciteten reduceres i en sådan grad, at det ikke er muligt at gennemføre evalueringer mv. ift.

overgange mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser mv.

Skolelederforeningen håber fortsat at kunne indgå i et repræsentantskab eller andet organ på

folkeskoleområdet, så man løbende kan følge og få indflydelse på EVA´s undersøgelser.

Det fremgår af lovforslaget, at KL overtager opgaven med at udpege det bestyrelsesmedlem til

EVA´s bestyrelse, der har viden om grundskolen

–

vi mener at dette bør ændres til, at udpegningen

foretages af styregruppeparterne i Sammen om Skolen.

Med venlig hilsen

Claus Hjortdal

Formand

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

Kontakt:

Eskild Høegh-Andersen

[email protected]

29-10-2024

Høring vedr. politisk prioriteret opgavebort-

fald på Børne- og Undervisningsministeriets

område: Tilsyn med specialundervisningstilbud

Socialpædagogerne har modtaget høring over udkast til politisk prioriteret opgave-

bortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område. Forslaget rummer en lang

række forslag, som omfatter forskellige dele af ministeriets resort. Dette hørings-

svar fokuserer alene på lovudkastet

om ”Afskaffelse

af det statslige kvalitetstilsyn

med folkeskolen, herunder også specialområdet”

samt ”Afskaffelse

af det lovbe-

stemte, statslige tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende specialundervis-

ningstilbud m.v.”.

Socialpædagogerne dækker foruden de ansatte socialpædagoger på landets børne-

og ungehjem også lærere på kommunale og regionale skoler i tilknytning til børne-

og ungehjem. Vores medlemmer møder altså de unge både i deres hverdag, hvor de

bor og lever deres liv, men også i skolen og de kan bevidne, hvor vigtigt et undervis-

ningstilbud med høj faglig kvalitet målrettet det enkelte barn/ung med deres unikke

udfordringer, er for børnene/de unges trivsel og muligheder.

Styrelsen fra Uddannelse og Kvalitet

samt ombudsmanden

dokumenterede uaf-

hængigt af hinanden i 2021, at det kommunale tilsyn med specialundervisningstil-

bud i tilknytning til døgninstitutioner og opholdssteder var utilstrækkeligt og ele-

verne ikke fik det undervisningstilbud, de havde krav på ifølge folkeskoleloven. Der-

for var det også en rigtig god ambition i den politiske aftale om Børnene Først fra

2022, at området skulle løftes. En ambition, det nu lægges op til at fjerne en af for-

udsætningerne for indfrielsen af.

Med den foreslåede nedlæggelse af det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen,

herunder med specialskoler samt den foreslåede nedlæggelse af tilsynet med de re-

gionalt drevne specialundervisningstilbud, bortfalder sanktionsmulighederne og den

fagligt kompetente eksterne kvalitetskontrol med kommunernes tilsyn med og

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/nov/211110-rapport-interne-skoler.pdf

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/maj/210531-ny-rapport-behov-for-at-styrke-undervisningen-for-udsatte-

boern-og-unge-paa-interne-skoler

Socialpædagogernes medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med sociale pro-

blemer eller funktionsnedsættelser.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 2 af 2

tilbuddenes varetagelse af specialundervisningen i såvel folkeskolen som på børne-

og ungehjem med en kvalitetsaftale.

Socialpædagogerne forholder sig ikke til betydningen af forslaget for den almene

folkeskole. Socialpædagogerne finder det bekymrende, hvis der fremadrettet ikke

er et eksternt tilsyn med kvaliteten af undervisningstilbuddene på børne- og unge-

hjem. Der er i mange tilfælde tale om ganske små skoletilbud, der ikke har samme

kapacitet og understøttelse som folkeskoler og større specialskoler. I mange kom-

muner er der ikke de faglige kompetencer til at vurdere kvaliteten i de enkelte me-

get specialiserede skoletilbud til potentielt meget forskellige målgrupper.

Der er derfor et særligt behov for, at der gennemføres tværgående tilsyn af en sam-

let myndighed, der har mulighed for at sikre kvaliteten og ensartetheden på tværs

af kommuner og tilbud. Med den foreslåede nedlæggelse af tilsynet er der risiko for

større forskelle mellem kommuner og undervisningstilbud end i dag, og at der ikke

sættes ind over for de skoler, der ikke sikrer den tilstrækkelige kvalitet.

Foruden hensynet til den enkelte unges ret til et undervisningstilbud af samme høje

kvalitet som øvrige unge i Danmark, bør man i vurderingen have fokus på konse-

kvenserne for de unges fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder i

livet. Der er med rette stort fokus på de 43.000 unge uden uddannelse og job. Vi

ved, at mange af disse unge har en fortid som anbragte. Ved at fjerne tilsynet med

de undervisningstilbud, der er særligt målrettet netop denne målgruppe (samt visi-

terede til dagbehandling) risikerer man at forstærke udfordringerne frem for at

mindske dem.

De nuværende regler om kvalitetsaftaler på specialundervisningstilbud er knapt

kommet til at fungere efter hensigten i den politiske aftale om Børnene Først, før

man nu som et led i ambitionen om afbureaukratisering vil fjerne tilsynet med un-

dervisningstilbuddene. Det er helt uhensigtsmæssigt, og Socialpædagogerne opfor-

drer hermed til, at man genovervejer beslutningen om at fjerne det statslige tilsyn

med specialundervisningsområdet.

Med venlig hilsen

Verne Pedersen, Forbundsnæstformand

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

sofie worm tighe

DEP - AAR JK

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.

30. oktober 2024 09:52:48

---

[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du

stoler på afsenderen.

---

Nedlæggelsen af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) vil have betydelige konsekvenser for skolernes

og institutionernes mulighed for at sikre trygge og gode rammer for både elever og ansatte. DCUM spiller en

vigtig rolle i praksisnær støtte, hvor de hjælper lærere, pædagoger og ledere med at skabe trivsel og forebygge

mobning gennem materialer, vejledning og samarbejde. Uden DCUM vil skolerne mangle en central ressource

til at fremme fællesskab og trivsel i dagligdagen, hvilket kan føre til øget pres på det eksisterende personale og

risikere at svække indsatsen mod mobning og for et godt undervisningsmiljø.

- Sofie Worm Tighe

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

UVM - UVMIPOST

DEP - AAR JK

VS: Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. - Stryelsen for Arbejdsmarked og RekrutteringSTAR Id nr.:

11266436

30. oktober 2024 08:10:21

Kære jer

Vi har fået denne mail til hovedpostkassen, som vi videresender til jer.

Med venlig hilsen

Line Ørbæk Madsen

Kontorelev

Styrelsen for It og Læring

Kontor for Test, Prøver og Support

Fra:

Lene Lyby Christensen <[email protected]>

Sendt:

30. oktober 2024 08:07

Til:

UVM - UVMIPOST <[email protected]>

Emne:

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v. - Stryelsen for Arbejdsmarked og

RekrutteringSTAR Id nr.: 11266436

Kære Børne- og Undervisningsminieteriet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ingen kommentar til denne høring.

Venlig hilsen

Lene Lyby Christensen

Chefsekretær

Kontor for Arbejdsmarked

T 72 21 76 62 |

[email protected]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Du kan læse om STARs håndtering af dine personoplysninger i STARs privatlivspolitik på

star.dk

Til:

Fra:

Titel:

DEP - AAR JK ([email protected])

Børne- og Undervisningsministeriet - Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk

prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

E-

Høring over udkast til forslag til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

mailtitel:

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Sendt:

22-10-2024 17:12

Til adressater på vedlagte høringsliste

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love på

Børne- og Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.) i høring. Der henvises til vedlagte

høringsbrev.

Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

til udkastet til lovforslag

senest onsdag den 30. oktober 2024, kl. 12.

Høringssvar kan sendes til

[email protected]

med angivelse af

»Offentlig høring – udkast til

lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.« samt afsenders navn i emnefeltet.

Materialet lægges endvidere på

www.hoeringsportalen.dk.

Med venlig hilsen

Lotte Greve

Fuldmægtig

Departementet

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

[email protected]

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Søren Engedal Christensen

DEP - AAR JK

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. - Søren Christensen

29. oktober 2024 17:18:55

image002.png

Høringssvar DCUM.pdf

Vedhæftet er kommentar til forslaget omkring nedlukning af DCUM.

Med Venlig hilsen

SØREN ENGEDAL CHRISTENSEN

Viceskoleleder

Janesvej 2, 8220 Brabrand

m: 24 81 72 06 e:

[email protected]

Læs mere om, hvordan kommunen behandler dine personoplysninger

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Jeg undres over forslaget om at nedlægge Dansk Center for Undervisnings Miljø (DCUM) og håber ikke

det bliver til en beslutning.

På Stensagerskolen i Aarhus (Specialskole med vidtgående specialundervisning for børn og unge med

handicap) har vi af flere omgange haft projekter i samarbejde med DCUM. Vi har lært enormt

kompetente medarbejdere at kende, som rykker helt tæt på børnene og ind i maskinrummet i vores

organisation for at forstå og hjælpe os med at udvikle ny viden, strategier og pædagogiske tilgange for

personalet i mødet med udfordrede og sårbare børn og unge – og det er ikke småting der kommer ud af

det. Lad mig nævne et par stykker.

DCUM har stået for og faciliteret følgeforskning i forbindelse med ibrugtagning af vores nye ombyggede

specialskole i Aarhus (2023), hvor vi sammen med 260 medarbejdere har stillet skarpt på hvordan

arbejdet med børnefællesskaber gennem ’ud af boksen’ konceptet har været med til at øge børnene og

de unges tolerancetærskler ift. hinanden – søge mod fællesskaber og nedbringe vold og trusler om

vold og magtanvendelser og ikke mindst øge mulighederne for at lære af hinanden og sammen.

Målgruppen er i stor risiko for at blive ensomme og har svært ved at omsætte deres omverden til noget

der giver mening for dem qua deres handicap. DCUM har lavet følgeforskningen der kaster lys over

hvordan vi på Stensagerskolen lykkes med det vi har sat os for med de nye fysiske rammer. DCUM har

siddet i klasseområderne og i fælleslokalerne og observeret børnene i hele dage, lavet

fokusgruppeinterviews og afviklet workshops med medarbejderne. DCUM er alene ansvarlig for at de

resultater bliver samlet i en rapport der offentliggøres senere i 2024 til fordel for ALLE de andre

specialskoler der læser den. Det er banebrydende resultater – og vi glæder os til at andre specialskoler

i Danmark kan blive inspireret af vores resultater. Resultaterne ville ikke have stået så tydeligt frem og

være blevet delt med andre kommuner, hvis det ikke var for DCUM.

Sammen med fire andre specialskoler er vi pt i et samarbejde med DCUM for at skabe en

Undervisnings Miljø Vurdering som netop vores elever på Stensagerskolen kan deltage i.

Stensagerskolens børn og unge mangler, for en stor dels vedkomne, verbalt sprog og ingen af dem har

ikke kognition til at svare relevant på det materiale der findes fra undervisningsministeriet. DCUM har

igangsat et arbejde mellem fem specialskoler, i forsøget på at give vores elever et materiale og en vej til

at være med til at vurdere deres eget undervisningsmiljø. Igennem materialet får de en stemme og vi

får mulighed for at vurdere elevernes egne holdninger til deres eget individuelle undervisningsmiljø og

samtidigt kan vi følge vurderingerne på både klasse- og skoleniveau. Det ville heller ikke ske uden

DCUM.

De to konkrete cases her afspejler i mine øjne det som DCUM står for. Praksisnær udvikling af skoler,

med børnene i centrum og en vidensdeling til andre skoler i Danmark. Til sammenligning har vi ikke

skyggen af sådan et samarbejdet med undervisningsministeriet – på trods af at vi er Danmarks største

specialskole af vores slags.

Jeg undres over, at der peges på DCUM når lige præcis de er praksisnære, er HELT tæt på børnene

(også dem der er virkelig svære at måle på og skabe udvikling for). De er kompetente, nysgerrige,

vedholdende i deres søgen efter ny viden og insisterende på at være understøttende for at der skabes

trivsel og udvikling på skolerne. Vi kender desværre ikke andre der gør netop det sammen med os, så

lukkes de, vil de blive savnet voldsomt – særligt af Stensagerskolen.

Søren Christensen, Viceskoleleder på Stensagerskolen

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Tina Jespersen

DEP - AAR JK

»Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v.« Tina Ginnerup Jespersen

30. oktober 2024 11:52:44

image001.png

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Til rette vedkommende

I nedenstående høringssvar videregives perspektiver fra praksis på intentionen om at nedlægge

DCUM som instans og derved lægge centrets opgaver om fx klagemuligheder ved mobning ind

under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Da jeg i første omgang hørte om planerne om at nedlægge/lukke DCUM fra sommeren 2024,

vagte det stor undren i mig personligt som mor til et barn i folkeskolen. Men nok særligt i kraft af

min titel som pædagogisk afdelingsleder på en større efterskole, hvor jeg i flere tilfælde har

brugt flere af DCUMs materialer, fået stærk sparring i akutte situationer, hjælp og rådgivning i

forbindelse med udvikling af brugbar og dynamisk antimobbestrategi samt deltaget i flere kurser,

hvor de dygtige pædagogiske konsulenter har videreformidlet den nyeste forskning og givet

stærk faglig sparring.

Som fagperson, der til dagligt har til ansvar at arbejde med unges trivsel, unges fællesskaber og

samtidig gribe ind og handle, når og hvis der opstår mobbestituationer eller lignende må jeg

stærkt anfægte, at det på grund af økonomi anbefales at lukke det sted, hvor jeg til enhver tid

kan finde god faglig funderet viden, stærk udviklende pædagogisk forskning samt få relevant og

brugbar sparring, hvis jeg står i en situation på min efterskole, hvor jeg får brug for dette.

At lægge arbejdsopgaverne over i STUK virker udefra set og umiddelbart som en brugbar løsning,

men erfaringer fra tidligere konkrete sager på egen skole, har vist os, at der er brug for begge

steder.

STUK for den juridiske del, hvor særligt lovmæssige rettigheder bliver overholdt, men STUK

kommer til kort, i situationer hvor det pædagogiske personale, forældre eller skoleelever i de

ældste klasser har brug for konkret rådgivning og materiale, der kan bruges på skolerne.

Der er brug for DCUM når det gælder den pædagogiske, udviklende og vidensbaserede indsats,

når og hvis uhensigtsmæssige kulturer opstår på skolerne og i øvrige institutioner. Både akut

men særligt også forebyggende for at sikre stærke undervisningsmiljøer og fællesskaber for børn

og unge i fremtiden. Det vil være et stort tab, hvis denne del af rådgivningsmuligheder bortfaldt

– eller som i dette tilfælde – blev lagt i en styrelse, der ikke har den store baggrund i det

pædagogiske, men mere har beskæftiget sig med jura.

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

De bedste hilsner

Tina Ginnerup Jespersen

Pædagogisk afdelingsleder og kommunikationsmedarbejder

Flakkebjerg Efterskole

Slagelsevej 13 - 4200 Slagelse

Mobil: 25 67 29 10 Tlf. 58 18 61 00

[email protected]

www.flakkebjergefterskole.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

D.28.10.2024

Vedr.: Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elevers

og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og

forskellige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Uddannelsesforbundet har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om ele-

vers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskel-

lige andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område i høring.

Forbundet har følgende kommentarer:

Uddannelsesforbundet finder de foreslåede ændringer af Danmarks Evalueringsinsti-

tut(EVA) meget problematiske, da man fjerner muligheden for at kunne se på tværs af

grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelser, som EVA kan i dag. Der-

med vanskeliggøres muligheden for at betragte uddannelserne i et livslangt læringsper-

spektiv, som er vigtigt for ikke mindst eleverne og de studerende, når de træffer valg af

uddannelse.

Derudover finder vi nedlæggelsen af EVA’s repræsentantskab meget kritisabelt, da inte-

ressenter indenfor uddannelsesverdenen mister en mulighed for at komme i dialog med

EVA om, hvilke temaer det er interessant og relevant at sætte fokus på i EVA’s hand-

lingsplan for kommende års arbejde.

Med venlig hilsen

Hanne Pontoppidan

Formand for Uddannelsesforbundet

Uddannelsesforbundet

Nørre Farimagsgade 15

1364 København K

Tlf.: +45 70 70 27 22

[email protected]

www.uddannelsesforbundet.dk

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Ulla Kjærvang

DEP - AAR JK

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v - Ulla Kjærvang

30. oktober 2024 10:24:46

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er

sikre, medmindre du stoler på afsenderen.

”Nu har jeg lyst til at gå i skole igen” – var et af udtalelserne fra en af eleverne fortalt af

en lærer på Auning skole i 4. klasse.

Vi er netop i gang med at gennemføre DCUM-uddannelsen ”Rum og pædagogik” på

alle skoler i Norddjurs Kommune, for at løfte kompetencer hos de fagprofessionelle på

at indrette og bruge rummet som en didaktisk medspiller for elevernes

deltagelsesmuligheder og inklusion. Og det er gode resultater som eleverne giver

feedback på.

Det at have et godt fysisk læringsrum, hvor der er rart at være, har stor betydning for

elevernes motivation. Og det er de små justeringer der kan have stor betydning. Det

ved vi fra forskning i England. Den viden er vi ved at rulle ud på skoler i DK, så de

fagprofessionelle får viden og handlemuligheder, så de kan skabe gode æstetiske

læringsrum. Og det er ikke dyre løsninger vi taler om, det er viden og ideer de kan

handle på i morgen. Praksisnære løsninger!

Og så har vi lige fået 3.3 mio. fra Realdania til et projekt om ”Skolens Rum”, hvor vi skal

lave en essaysamling og eksempelsamling og Lego Fonden var klar til at godkende 13.

mio. til udbredelse af vores materialet ”kvalitetsstærke legemiljøer” i Dagtilbud, der nu er

gået i stå grundet usikkerhed om DCUM`s fremtid. Æv.

Jeg er medarbejder på DCUM og alle mine projekter er ude i felten. Jeg hjælper skoler

med at få rum og pædagogik til at spille sammen så elevernes trives bedre, jeg hjælper

med at få fokus på det gode indeklima, der har en kæmpe betydning for elevernes evne

til at koncentrere sig og som er en stor udfordring på mange skoler. Vi har lige landet en

forskningsrapport som opfølgning på uddannelse i indeklima, rum og pædagogik i

Aarhus Kommune, og her giver vi medarbejderne viden på indeklima og pædagogiske

handlemuligheder, så de kan forbedre det uden dyre tekniske løsninger. Deres

tilbagemelding er at det giver dem et nyt handlerum.

Og det er netop

handlerum

handlemuligheder

vi er optaget af at give de

fagprofessionelle helt TÆT på deres praksis.

Og så har vi altid eleverne inddraget, vi lytter på dem og er nysgerrige på deres

perspektiv! De er eksperterne, de ved hvad der virker og hvad der ikke virker.

Jeg håber SÅ meget at DCUM får lov til at overleve, så vi kan arbejde videre med det

praksisnære arbejde vi allerede lykkes med derude. Vi kan leve med at blive beskåret,

men helt at lukke og slukke for vores praksisnære tilgang, det håber vi ikke sker. Vi

brænder for at skabe bedre rammer og vilkår for at børn, elever og studerende trives,

og elsker at være den gode sparringspartner for praktikere. Vi knokler for at gøre en

forskel derude, lad os fortsætte det gode arbejde.

❤

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Med venlig hilsen

Specialkonsulent Ulla Kjærvang

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Lotte Klein

DEP - AAR JK

Offentlig høring – udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på Børne- og

Undervisningsministeriets område m.v. Lotte Klein, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

27. oktober 2024 19:08:32

Til rette vedkommende!

Hvis man ikke vidste, at ministerier aldrig driver gæk med borgerne, ville man let kunne få

den opfattelse, at ministeriet med denne høring havde en intention om netop dette, idet vi

modtog det meget komplekse og omfattende høringsmateriale den 22/10-24 kl. 17.14 og

fristen for indsendelse af høringssvar er den 30/10-24 kl. 12 og dermed kun 5 arbejdsdage

senere.

Man kunne således få en fornemmelse af, at ministeriet egentlig ikke er interesseret i at

modtage høringssvar, men det kan vi ikke tro, for de foreslåede lovændringer er ret

omfattende og så væsentlige, at man i vores optik bliver nødt til at råbe vagt i gevær

overfor dem, og derfor sender vi trods den urimeligt korte frist, hermed vores høringssvar.

Lovforslaget er et samlelovforslag – en blandet landhandel med foreslåede ændringer ift.

såvel DCUM og tilsyn i folkeskolen, væsentlige ændringer i forhold til Danmarks

Evalueringsinstitut (EVA) og meget andet.

Vi finder det helt urimeligt, at det ikke er muligt at forholde sig til de enkelte dele hver for

sig og foreslår, at lovforslaget splittes op.

I forhold til de foreslåede ændringer for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er vi meget

imod, at man fjerner muligheden for at kunne se på tværs af grundskole,

ungdomsuddannelse og videregående uddannelser – livslang læring – som EVA kan i dag.

Det tab af praksisnær viden, redskaber og analyser, som anvendes af sektoren til debat,

ideudvikling og konkret kvalitetsudvikling af uddannelser vil mistes, hvilket vi finder stærkt

kritisabelt.

Vi mener, at det er ovenud problematisk, at man ønsker at nedlægge et vigtigt forum for

uvildig og praksisnær forskning på det videregående område i en tid med mange reformer,

og vi frygter, at dette kunne få afsmittende virkning på evalueringer af de reformer af såvel

ungdomsuddannelser som voksenuddannelser, ministeriet har i støbeskeen. At sikre

uvildig viden og et kritisk og konstruktivt blik på blandt andet konsekvenser af reformer er

væsentligt i et demokratisk samfund.

At man så desuden ønsker at nedlægge EVA’s repræsentantskab, som er nedsat ’…med det

formål at styrke interessentrepræsentationen i forhold til evalueringsinstituttets virke.’

føjer jo blot spot til skade og vidner måske om, at man i ministeriet ikke kan se værdien af

interesserepræsentation og kritiske og konstruktive blikke udefra. Men kritiske og

konstruktive blikke fra interessenter er med til at udvikle og kvalitetssikre, og vi mener

således, at repræsentantskabets nedlæggelse vil være en stor fejl.

Med venlig hilsen på vegne af Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

Lotte Klein, formand

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

Tlf. 23114591

Mail: [email protected]

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 94 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

AARHUS UNIVERSITET

Børne- og Undervisningsministeriet

Vedr. »Offentlig høring –

udkast til lovforslag om politisk prioriteret opgavebortfald i staten på

Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.«

Uddannelsesudvik ling og -

kvalitet

Merethe Haugaard

Teamkoordinator

Dato: 30. oktober 2024

Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden.

Universitetet har med beklagelse noteret sig reduktionerne i Danmarks Evalueringsin-

stituts (EVA) virke, der har som konsekvens, at evalueringsinstituttet ikke længere vil

kunne bidrage på Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde medmindre

det er tale om rekvireret analyse/indtægtsdækket virksomhed. Ligeledes fjernes det vi-

deregående uddannelsesområdes repræsentation i evalueringsinstituttets bestyrelse.

Aarhus Universitet ser med bekymring på, hvorvidt evalueringsinstituttets opgaveløs-

ning ift. indsamling af viden om det samlede uddannelsessystem i Danmark kan blive

fastholdt med nærværende lovforslag og tilknyttede finanslovsforslag. Universitetet

bakker i den forbindelse fuldt op omkring Danske Universiteters høringssvar.

Direkte tlf.: +45 2476 5089

Mobiltlf.: +45 2476 5089

E-mail: [email protected]

Web: au.dk/[email protected]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Reference: MH

Side 1/1

Venlig hilsen

Anna Bak Maigaard

Vicedirektør for uddannelse

Aarhus Universitet

Kvalitet

Aarhus Universitet

Fredrik Nielsens Vej 5

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 0000

Fax: +45 8942 6800

E-mail: [email protected]

Web: www.au.dk