L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreudvalget 2024-25
L 93 Bilag 1
Offentligt

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att. Mikael Lynnerup Kristensen

[email protected] med kopi til [email protected]

København, den 19/9 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. –

sagsnummer 2024 - 5923

Vi takker for muligheden for at kommentere udkast til forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og

lov om almene boliger m.v. (sagsnummer 2024 – 5923)

Alzheimerforeningen har ingen konkrete bemærkninger til selve loven, men ønsker dog at indgive vores be-

kymring ift. pkt. 2.4. Forbud mod afvisning af borgere.

I lovforslaget står:

•

At friplejehjem som udgangspunkt ikke skal kunne afvise borgere. Kun hvis borgeren ikke kan til-

slutte sig friplejehjemmets værdigrundlag, eller friplejehjemmet ikke forsvarligt kan tage vare på

borgeren, vil borgeren kunne afvises

Ligeledes står:

•

At hvis friplejehjemmet vurderer, at de ikke har de nødvendige ressourcer eller kompetencer til at

tilbyde den rette pleje og omsorg til borgerens behov er mennesker i risiko for at blive afvist.

Alzheimerforeningen ønsker derfor at gøre opmærksom på om mennesker med demens risikerer at blive

afvist til den ønskede bolig på af deres kognitive vanskeligheder. Deres sygdom kan gøre det svært for dem

at forstå og tilslutte sig friplejehjemmets værdigrundlag, hvilket kan føre til afvisning. Derudover kan friple-

jehjemmet afvise en borger med demens med den begrundelse, at de ikke har ressourcerne til at give for-

svarlig pleje eller manglende faglig kompetencer. Vi frygter, at disse faktorer vil begrænse adgangen til fri-

plejehjem for en sårbar gruppe, der har brug for særlig støtte.

Med venlig hilsen

Birgitte Vølund

Formand

Alzheimerforeningen

Mette Raun Fjordside

Direktør

Alzheimerforeningen

Alzheimerforeningen | Løngangstræde 25, 4. sal, 1468 København K

Telefon: 39400488 | CVR-nr: 15009284 |

www.alzheimer.dk

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 22. september 2024

Høringssvar – Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger

m.v.

BL har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om

almene boliger m.v. (Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede

obligationer, forhøjelse af årlig ramme, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back aftaler,

forbud mod afvisning af borgere, afregning samt ændringer som følge af ældreloven) den 23.

august 2024.

BL henviser til bemærkningerne i høringssvar fra Landsbyggefonden, som BL bakker op omkring.

Venlig hilsen

Bent Madsen

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.

[email protected]

[email protected] og [email protected]

[email protected], [email protected]

[email protected]

(sagsnummer 2024- 5923)

19. september 2024

Høring over udkast til lovforslag om ældrelov, lokalplejehjem, ændring af

friplejeboligloven og om ældretilsyn

Dansk Erhverv modtog den 22. august og 23. august 2024 udkast til forslag til ældrelov, udkast til

lov om lokalplejehjem, udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven og udkast til forslag

til lov om ældretilsyn.

Dansk Erhverv afgiver ét samlet høringssvar i forlængelse af de tilsendte udkast til lovforslag. Hø-

ringssvaret er overordnet opbygget og nummereret som følger:

Generelle bemærkninger for lovudkast og lovændringer

Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til ældrelov

Specifikke bemærkninger for udkast til lov om lokalplejehjem

Specifikke bemærkninger for ændring af friplejeboligloven

Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til lov om ældretilsyn

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for spørgsmål og bemærkninger til dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Tony Bech, branchedirektør for Velfærd & Samfund, Dansk Erhverv.

Morten Jung, branchedirektør for Offentlig-Privat Samarbejde, Dansk Erhverv.

Side 1/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

1. Generelle bemærkninger for lovudkast og lovændring

Dansk Erhverv takker ældreminister Mette Kierkgaard og embedsværket i Ældreministeriet for

en inddragende og konstruktiv proces i forbindelse med tilrettelæggelsen af ældreaftalen og udar-

bejdelsen af lovforslagene.

Derudover vil Dansk Erhverv rose hensigten med ældrereformen, som skal give den ældre mere

frihed og selvbestemmelse, skabe mere tillid til medarbejdere og ledere, udvide den ældres frie

valg, skabe ligestilling mellem offentlige og private leverandører samt skabe et tættere samspil

med civilsamfundet. Det er nødvendige tiltag for at skabe en bæredygtig ældrepleje i Danmark og

et ældreliv med mest mulig livsglæde.

Dansk Erhverv er særligt positive omkring følgende elementer i ældreaftalen, som bidrager til

denne hensigt:

•

Ligestilling af kommunale og private leverandører gennem indførelse af årlig genbereg-

ning af afregningspriserne, indførelse af en fast overheadsats og etableringen af en klage-

enhed, hvortil private leverandører kan klage over fastsættelsen af deres afregningspriser.

Det skal dog sikres, at private leverandører har krav på at få realitetsbehandlet deres

klage, her har Dansk Erhverv visse bekymringer om hjemmelsgrundlaget, som uddybes i

de specifikke bemærkninger.

De ældres selvbestemmelse og frihed styrkes ved, at private leverandører får bedre mulig-

heder for at byde ind på flere opgaver i ældreplejen, herunder genoptræning og rehabilite-

ring. Dansk Erhverv noterer sig med glæde, at regeringen med udspillet

Sundhed tæt på

dig

(2024) og initiativ 5.3 foreslår, at den almene sygepleje integreres i helhedsplejen, så

borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryghed i deres forløb. Dansk Er-

hverv er meget positiv omkring dette, da det giver den ældre mulighed for selv at be-

stemme om det skal være en offentlig eller ikke-offentlig leverandør, der skal levere hele

pleje- og omsorgsforløbet.

De ældres mulighed for at udøve deres frie valg på et oplyst grundlag styrkes med en udvi-

delse af Plejeoversigten, brugertilfredshedsundersøgelser samt udvikling af kvalitetsindi-

katorer, som ældre kan navigere efter.

En forenkling af tilsynet med etablering af et ældretilsyn, som vil have en lærings- og dia-

logorienteret tilgang i deres møde med plejeenheder.

Civilsamfundets rolle i ældreplejen styrkes, og der lægges op til et tættere samspil med ci-

vilsamfundet.

•

Dansk Erhverv bemærker dog visse mangler i lovforslagene, hvis ønsket er at tilvejebringe borge-

rens selvbestemmelse og frihed samt ligestilling af offentlige og ikke-offentlige leverandører.

Dette gælder særligt følgende:

Side 2/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

•

Muligheden for at etablere lokalplejehjem kan risikere at skævvride konkurrencen

mellem aktørerne på markedet. Det er positivt, at det er skrevet ind i den politiske af-

tale, at det ikke må blive mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem, men der

udestår fortsat nogle vigtige detaljer om den konkrete implementering.

Kendskab og oplysning om rettigheder og fritvalgsmuligheder er fundamentalt for at

sikre ældres selvbestemmelse og frihed. Derfor bør der i implementeringen af kom-

mende lovgivning være fokus på yderligere at styrke ældres kendskab til fritvalgsord-

ning og oplysningerne om valgmuligheder i ældreplejen. Dette kan bl.a. tilvejebringes

gennem en ældrevejleder og en revision af oplysningsmaterialet fra kommunerne.

Adgangen til at kræve tilbagebetaling i tilfælde af, at private leverandørers afregnings-

priser har været fastsat for højt, giver anledning til bekymring, idet større tilbagebeta-

lingskrav udgør en trussel mod private leverandørers soliditet. Her er der behov for at

tage initiativer, der kan mindske den risiko, som tilbagebetalingskrav udgør for pri-

vate leverandører.

Ældretilsynet bør forankres uden for kommunal organisering og ansvar, hvis man øn-

sker at styrke uvildigheden og uafhængigheden. Derfor bør ældretilsynet forankres

ved en statslig enhed, f.eks. Sundhedsstyrelsen.

Det er positivt, at der med aftalen tages flere initiativer for at styrke udbredelsen af friple-

jehjem. Der bør desuden etableres en national fast-track-ordning som redskab til kommu-

ner og leverandører af friplejehjem, der ønsker at igangsætte et samarbejde i en kommune.

Det vil styrke muligheden for udbredelsen af flere friplejehjem yderligere og dermed bi-

drage til at imødekomme behovet for plejeboligkapacitet. Hele processen beskrives fra

indledende lokal/kommunal interesse for et friplejehjem og ønske om dialog frem til opfø-

relse, drift og afregning af friplejehjemmet med rammer for, hvad der er den gode proces.

•

På baggrund af disse generelle bemærkninger redegøres der i de følgende afsnit for Dansk Er-

hvervs specifikke bemærkninger til de enkelte udkast til lovforslag.

Side 3/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

2. Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til ældrelov

Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkast til forslag til ældrelov.

2.1. - Formål og anvendelsesområdet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2

–

Loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og for personer, der ef-

ter en samlet vurdering vurderes til at have tilsvarende behov for pleje og omsorg til varetagelsen

af deres daglige livsførelse.

Dansk Erhverv anbefaler:

Lovens anvendelsesområde tager ikke specifikt stilling til personer med særlige behov eller perso-

ner i udsatte positioner. Både personer i social udsathed og personer med handicap lever fortsat

længere, hvorfor disse målgrupper bør defineres i lovgivningen.

•

Der er behov for at definere målgrupper med særlige behov og målgrupper i udsatte

positioner under anvendelsesområdet, så målgrupperne ikke kommer i klemme mel-

lem serviceloven og ældreloven.

2.2. - Tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, jf. lovforslagets § 6.

Med den foreslåede § 6 vil kommunalbestyrelsen også fremover have mulighed for at iværksætte

eller give tilskud til uvisiterede, generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte på ældre-

området.

Dansk Erhverv anbefaler:

Der er en risiko for, at § 79 i serviceloven bliver overset på det sociale område. Det skyldes, at § 79

traditionelt bliver behandlet og tildelt midler mv. i ældreudvalgene i kommunerne.

•

Serviceloven skal tilrettes, så det bliver tydeligt, at § 79 i serviceloven nu primært fin-

der anvendelse for målgrupper inden for socialområdet.

2.3. - Forebyggelse og civilsamfund, jf. lovforslagets § 7.

Dansk Erhverv finder det positivt, at lovforslaget lægger vægt på at styrke civilsamfundet og frivil-

lige sociale organisationer på ældreområdet. Et styrket samspil med civilsamfundet i ældreplejen

vil bidrage til et mere integreret og omsorgsfuldt miljø for ældre borgere, hvor de kan drage fordel

af frivillige initiativer og ressourcer.

Dansk Erhverv anbefaler:

Af lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge rammerne for samarbejdet

med frivillige sociale organisationer. Dansk Erhverv mener, at der er risiko for store variationer

fra kommune til kommune i rammerne for samarbejdet og fastlæggelse af finansiering, hvilket

kan medføre administrative byrder for plejeenheden og civilsamfundet.

•

Der bør være opmærksomhed på systematik i samarbejdet og samspillet med civil-

samfundet. Dansk Erhverv anbefaler, at der udarbejdes konkrete samarbejdsmodeller

for samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsorganisationer for at sikre en vis

ensartethed på tværs af landet.

Side 4/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

•

Det er positivt, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte et beløb til støtte af frivilligt so-

cialt arbejde på ældreområdet. Men det er uklart, hvordan disse midler fordeles, og

om midlerne er tilstrækkelige til at dække behovet. Dansk Erhverv opfordrer derfor til

mere specifikke krav om niveauet for finansiering, og at det sikres, at midlerne faktisk

afsættes og bruges effektivt. Dansk Erhverv foreslår, at der laves konkret opfølgning

på den økonomiske støtte til civilsamfundsorganisationerne ved årlig opgørelse på

tværs af kommunerne.

Under introduktionen af lovgivningen fremgår det desuden, at der skal foretages en

evaluering af ældreloven efter hhv. 3 og 5 år. Samarbejdet med civilsamfundet bør

indgå som et punkt i den evaluering. Herunder bør der være et særskilt fokus på, at

den økonomiske støtte og den årlige opgørelse, som foreslås oven for, indgår i evalue-

ringen.

2.4. - Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb samt almene tilbud

m.v., jf. lovforslagets § 9.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte rammerne for organisering, tilrettelæg-

gelse og udmøntning af pleje- og omsorgsforløbene. Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrel-

sen bl.a. vil skulle forholde sig til, hvordan man lokalt vil organisere sig i de enkelte plejeenheder,

hvilket f.eks. kan omfatte organisering i faste teams.

Dansk Erhverv anbefaler:

Kommunalbestyrelsen bør ikke kunne fastsætte rammer for organiseringen af ikke-offentlige le-

verandører. Den ikke-offentlige leverandør bør selv have ansvaret for at organisere og tilrette-

lægge tilbuddet efter, hvad pågældende ikke-offentlige leverandør vurderer, er bedst for det på-

gældende tilbud.

•

Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsen udelukkende kan fastlægge rammerne

for organisering og tilrettelæggelse for kommunale leverandører og tilbud.

2.5. - Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb samt almene tilbud

m.v., jf. lovforslagets § 10.

I henhold til lovforslagets §10, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen indføre rummelige pleje- og om-

sorgsforløb. I medfør af forslagets § 10, stk. 3, 2. pkt. vil der skulle træffes en ny forvaltningsretlig

afgørelse, hvis borgerens situation forværres væsentligt, med henblik på tildeling af et andet for-

løb, der bedre vil kunne rumme de ændrede behov.

Dansk Erhverv anbefaler:

Den ældre skal modtage den rette hjælp og omsorg. Derfor vil det være centralt at skabe de rette

rammer om pleje- og omsorgsforløbene med henblik på at sikre ensartethed, korrekt visitation og

revisitation.

•

Begrebet pleje- og omsorgsforløb bør ændres til pleje- og omsorgspakker. Begrebet

pakker er mere præcist frem for forløb, da begrebet

’pakker’

allerede anvendes i en

række kommuner til at beskrive rummelige helhedsydelser.

Side 5/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

•

Der er behov for at sikre en vis ensartethed på tværs af kommuner i pleje- og omsorgs-

forløb, således leverandører, der opererer i flere kommuner, ikke bebyrdes med om-

fattende administrativt arbejde

for at håndtere mange forskellige specifikke pleje- og

omsorgsforløb

. Ældreministeriet bør derfor udarbejde retningslinjer for, hvordan

kommunernes 3-5 pleje- og omsorgsforløb kan struktureres.

Pleje- og omsorgsforløbene skal udvikles i samarbejde med leverandører af plejen.

Derfor bør kommuner med private leverandører pålægges at sende pleje- og omsorgs-

forløb i høring hos disse, da leverandører kan have specielle forhold til afregning,

tværfaglighed, organisering med videre, som der bør tages højde for.

Bevægelsen mellem pleje- og omsorgsforløb skal gøres så smidige som muligt. Derfor

skal efterkompensation til leverandører for en ændret pleje- og omsorgsindsats gælde

fra det tidspunkt, at den udøvende medarbejder har indrapporteret væsentlige æn-

dringer i borgerens situation til den kommunale myndighed. Tildeling af efterkom-

pensationen kan forudsætte, at den kommunale myndighed godkender revisitation til

et andet pleje- og omsorgsforløb.

Med lovforslaget lægges

ændringer inden for det tildelte

pleje- og omsorgsforløb ud til

den udøvende medarbejder, som skal have kompetencerne til at foretage denne vur-

dering. Denne nye opgave hos medarbejderen bør indgå i afregningen af leverandø-

ren.

I forbindelse med udvidelsen af fritvalgsordningen bør det afklares, om ikke-offentlige

leverandører skal stille holdtræning og behandlingslokaler til rådighed i forbindelse

med genoptræning.

Dansk Erhverv er bekendt med, at visse interessenter på ældreområdet argumenterer

for, at vaske- og indkøbsordninger ikke skal omfattes af helhedspleje. Dansk Erhverv

deler

ikke

denne opfattelse. Efter Dansk Erhvervs opfattelse skal sådanne ordninger

netop være en del af helhedspleje, da det er en væsentlig del af borgernes dagligdag,

og dermed også en del af deres opfattelse af at have et sammenhængende pleje- og

omsorgsforløb.

2.6. - Den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af et tilbud om helhedspleje i form af et sammen-

hængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, jf. lovforslagets § 11.

Det noteres under § 11, stk. 2, at tilrettelæggelsen og udførelsen af det tildelte pleje- og omsorgs-

forløb skal tage afsæt i bl.a. en helhedsorienteret indsats med blik for den enkelte modtagers sam-

lede livssituation, kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskel-

lige hjælpere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.

Med regeringens udspil

Sundhed tæt på dig

(2024) foreslås det med initiativ 5.3, at den almene

sygepleje integreres i helhedsplejen, så borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryg-

hed i deres forløb. Dansk Erhverv er meget positiv omkring dette, da det giver den ældre mulig-

hed for at bestemme, hvorvidt det skal være en offentlig eller privat leverandør, der skal levere

hele pleje- og omsorgsforløbet.

Dansk Erhverv anbefaler:

Følgende tiltag kan bidrage til, at den ældres selvbestemmelse styrkes i implementeringen af æl-

dreloven.

Side 6/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

•

De ældres kendskab til rettigheder og oplysning omkring muligheder skal styrkes i im-

plementeringen af lovgivningen, så den ældre kan udøve selvbestemmelse på et oplyst

grundlag. Det kan bl.a. tilvejebringes gennem følgende tiltag:

En uvildig ældrevejlederfunktion, der skal styrke de ældres viden om egne ret-

tigheder. Efter en afgørelse om visitation af hjælp skal en ældrevejlederfunk-

tion vejlede borgeren og pårørende om rettigheder og muligheder for fritvalg.

En bedre oplysning om det frie valg til den ældre fra kommunerne. Der skal

foretages en revision af informationsmaterialet fra kommunerne til borgeren

om valgmuligheder i ældreplejen. I tillæg bør alle borgere skriftlig oplyses om

muligheden for at vælge mellem forskellige leverandører, og at de kan hente

flere informationer på Plejeoversigten. Dertil skal kommunerne på deres

hjemmesider forpligtes til at linke til Plejeoversigten. Såfremt der på kommu-

nens hjemmeside er oplysninger om den kommunale hjemmepleje, skal der

være tilsvarende oplysninger om ikke-offentlige leverandører.

Derudover kan plejeboligers mulighed for at levere pleje i tilknyttede boliger også

blive udvidet. Friplejehjem og øvrige selvejende og private plejehjem skal kunne blive

specifikt godkendt til at levere pleje til de boliger, der er tilknyttet det samlede pleje-

hjemsbyggeri, sådan disse borgere også kan modtage helhedspleje.

Ældre skal ikke forfordeles til kommunale tilbud efter en visitation. Ældre, som ikke

tager aktiv stilling til valg af leverandører, skal fordeles ligeligt til hhv. offentlige og

ikke-offentlige leverandører i kommunen. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med

overgang til helhedspleje i kommunerne, hvor borgere, der i dag anvender forskellige

leverandører til personlig pleje og praktisk hjælp, vil skulle vælge én leverandør.

2.7. - Videreførelse af borgernes frie valg, jf. lovforslagets § 18.

Med lovforslagets § 18 foreslås hovedparten af de allerede eksisterende regler om frit leverandør-

valg videreført i den kommende ældrelov, hvilket Dansk Erhverv finder positivt. På enkelte punk-

ter forekommer det dog, at der er behov for at foretage præciseringer af bestemmelsernes række-

vidde.

Det drejer sig i den forbindelse om private leverandørers adgang til at indgå i konsortier eller at

anvende underleverandører og om behovet for en skærpet vejledningspligt i forhold til borgernes

frie leverandørvalg.

Dansk Erhverv anbefaler:

Af den foreslåede § 18, stk. 3, følger det bl.a., at leverandørerne

“skal kunne levere alle de elemen-

ter, der indgår i helhedspleje”.

Af bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at

“kommunen

vil skulle stille krav om, at

private leverandører både skal kunne levere personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til nødven-

dige praktiske opgaver m.v. i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forår-

saget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, som led i helheds-

pleje for at kommunen vil kunne indgå en kontrakt med private leverandører om levering af et

pleje-

og omsorgsforløb”.

Side 7/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.11.2, fremgår det bl.a., at

“private leveran-

dørers levering af helhedspleje skal kunne indrettes således, at mindre leverandører kan indgå i

konsortier, efter gældende konkurrenceregler, eller blive underleverandører til større leveran-

dører, ligesom de kan i dag”.

Adgangen til for private leverandører at indgå i konsortier eller at

anvende underleverandører er imidlertid ikke omtalt eller udfoldet nærmere under de specifikke

bemærkninger til § 18, stk. 3.

•

For at klarlægge rammerne for den kommende levering af helhedspleje, er der behov for,

at det også under de specifikke bemærkninger til bestemmelsen fastslås, at private leve-

randører kan indgå i konsortier og anvende underleverandører i forbindelse med leverin-

gen af helhedspleje inden for rammerne af gældende konkurrencelovgivning, og at ram-

merne for at anvende underleverandører udfoldes nærmere, således leverandører i højere

grad sættes i stand til at vurdere, hvilke samarbejdsformer, der er mulige at indgå i.

Der er i den forbindelse navnlig behov for, at det præciseres, at bestemmelsens krav om,

at leverandørerne

“skal kunne levere”

ikke er ensbetydende med, at alle de pleje- og om-

sorgsydelser, der udgør helhedspleje, dermed også skal

udføres

af leverandøren selv (altså

af én og samme juridiske enhed), og at det således er muligt, at visse af opgaverne kan ud-

føres af andre virksomheder, der f.eks. optræder som underleverandør for den virksom-

hed eller det konsortium, der har kontraktrelationen til kommunen.

•

2.8. - Fastsættelse af afregningspriser, efterberegning og efterregulering, jf. lovforslagets § 20,

samt klageenhed.

Med lovforslagets § 20 foreslås det overordnet at indføre nye regler om fastsættelse, efterbereg-

ning og efterregulering af afregningspriser for private leverandører af helhedspleje. Dansk Er-

hverv har noteret sig, at der sideløbende hermed er fremsat tilsvarende regler for friplejeboligle-

verandører, jf. § 1, nr. 13-16, i lovforslaget om ændring af friplejeboligloven. Som følge heraf rela-

terer de følgende bemærkninger sig ligeledes til de tilsvarende ændringsforslag til friplejeboliglo-

ven.

2.9. - Fastsættelse af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20.

Med lovforslagets § 20, stk. 1, foreslås det, at en kommune fastsætter sine private leverandørers

afregningspriser efter godkendelsesmodellen ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige,

langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud. I medfør af § 20, stk. 5, foreslås det

bl.a. at give ældreministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregningsgrundla-

get for afregningspriser.

Dansk Erhverv ser på dette område et generelt behov for at ensrette de beregningsmetoder, der

ligger til grund for kommunernes fastsættelse af de private leverandørers afregningspriser. Det

skyldes, at kommunerne i praksis tilrettelægger deres beregninger meget forskelligt, hvilket hæm-

mer leverandørernes muligheder for at gennemskue den enkelte kommunes beregninger, hvilket

derigennem begrænser leverandørernes muligheder for at orientere sig på markedet.

Dansk Erhverv anbefaler:

Side 8/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

•

For at sikre mere ensartede beregningsregler anbefaler Dansk Erhverv, at der med henvis-

ning til § 20, stk. 5, udstedes regler om, at afregningspriserne som udgangspunkt skal be-

regnes på baggrund af regnskabstal, således at det sikres, at afregningspriserne i højest

muligt omfang baserer sig på kommunernes faktiske forbrug. De anvendte regnskabstal

skal herefter fremskrives i overensstemmelse med den faktiske pris- og lønvikling, der er

sket siden aflæggelsen af de regnskabstal, der ligger til grund for beregningerne.

Der er endvidere behov for at udstede udtrykkelige regler om, at nationale puljemidler af

relevans for ældreområdet indgår i beregningen af de private leverandørers afregningspri-

ser.

Der kan i øvrigt med fordel fastsættes regler om, at kommunerne skal sende beregnings-

grundlaget i høring hos de private leverandører forud for fastsættelsen af afregningspri-

serne. Formålet hermed er navnlig at få alle relevante indsigelser mod beregningsgrundla-

get frem på så tidligt et tidspunkt som muligt, og derigennem at mindske de ressourcer,

der anvendes på fastsættelsen af nye afregningspriser.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af mere praktiske bereg-

ningsregler og -metoder, der i praksis kan styrke gennemsigtigheden af beregningerne samt lige-

stillingen af kommunale og private leverandører.

2.10. - Genberegning af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20.

Det foreslås med § 20, stk. 3, at indføre en udtrykkelig pligt for kommunerne til at foretage genbe-

regning af friplejeboligleverandørernes afregningspriser, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Genberegnin-

gen skal ifølge lovforslaget ske

“efter behov eller mindst en gang årligt i forbindelse med års-

regnskab“.

Dansk Erhverv finder det som nævnt meget positivt, at kommunernes genberegningspligt udtryk-

keliggøres. Formuleringen

“i forbindelse med årsregnskab”

er imidlertid uklar, idet den ikke fast-

slår, hvornår genberegningen endegyldigt skal være foretaget efter årsregnskabets aflæggelse.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

For at sikre, at formålet bag bestemmelsen opfyldes

–

altså, at der foretages en rettidig

genberegning af afregningspriserne

–

anbefaler Dansk Erhverv, at der fastsættes en klar

skæringsfrist for, hvornår genberegningen senest skal være foretaget. En sådan frist

kunne f.eks. fastsættes til senest 30 kalenderdage efter årsregnskabets endelige godken-

delse.

•

Derudover er der et konkret behov for en nærmere definition af, hvornår der løbende er

“behov”

for at foretage en efterberegning. I praksis volder det ofte vanskeligheder præcist

at definere, hvornår en kommune har pligt til

–

i løbet af regnskabsåret

–at

foretage gen-

beregning. Erfaringsmæssigt giver denne uklarhed anledning til hyppige uenigheder mel-

lem kommunerne og deres leverandører.

For at klarlægge, hvornår kommunerne har pligt til at foretage genberegning, skal der gø-

res nærmere bemærkninger om, hvad der skal til for, at genberegningspligten indtræder,

ligesom der med fordel kunne gives en række eksempler på, hvornår der er pligt til at gen-

beregne afregningspriserne. Der kunne f.eks. peges på overenskomstmæssige stigninger

Side 9/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

af de offentlige lønomkostninger, udmøntningen af nationale puljemidler, væsentligt sti-

gende vikaromkostninger, ligesom der kunne opstilles en regel om, at der ved merbevil-

linger, budgetoverskridelser eller omplaceringer på de kommunale budgetter samtidig

skal foretages en vurdering af, om der herved skal foretages en genberegning af afreg-

ningspriserne.

Der er samtidig behov for, at kommunerne kan pålægges en økonomisk sanktion, hvis

pligten til løbende at foretage genberegning ikke overholdes. Det kunne f.eks. ske ved, at

der pålægges efterbetalingskravet en mærkbar rente, hvilket navnlig skal give et incita-

ment til, at kommunerne rettidigt foretager de nødvendige reguleringer af afregningspri-

serne.

2.11. - Efterregulering af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20

Af lovforslagets § 20, stk. 4, følger det, at der indføres pligt til at foretage efterregulering af afreg-

ningspriserne, hvis det ved en genberegning viser sig, at kommunens gennemsnitlige, langsigtede

omkostninger ikke stemte overens med kommunens faktiske driftsomkostninger.

Dansk Erhverv anbefaler:

Som anført oven for finder Dansk Erhverv overordnet dette tiltag positivt, omend Dansk Erhverv

ser en forøget risiko for de private leverandører i tilfælde af, at de bliver mødt med især et større

tilbagebetalingskrav. Hvis muligheden for at kræve tilbagebetaling

–

som tilkendegivet af Ældre-

ministeriet

–

som følge af statsstøttereglerne er en bunden forudsætning for pligten til at foretage

genberegning af afregningspriserne, er der behov for tiltag, der kan minimere risikoen for private

leverandører, der bliver mødt med et tilbagebetalingskrav.

•

For at minimere denne risiko anbefaler Dansk Erhverv, at der tilføjes regler om, at kom-

munerne

–

i tilfælde af, at afregningspriserne har været fastsat mere end 3 % for højt

–

skal tilbyde leverandørerne en afdragsordning eller anden form for ratebetaling, der spre-

des ud over flere kalenderår, således at det undgås, at særligt mindre leverandører presses

uforholdsmæssigt og unødigt på deres soliditet.

I disse tilfælde skal det endvidere være muligt for de private leverandører at klage til den

kommende vejlednings- og kontrolenhed, hvis leverandøren ikke er enig i den efterbereg-

ning, som kommunen har foretaget.

For at minimere konkursrisikoen skal sådanne klager tillægges opsættende virkning, såle-

des at tilbagebetalingskravet ikke kan kræves indfriet, førend den kommende vejlednings-

og kontrolenhed har realitetsbehandlet klagen. Dette skal navnlig forebygge de situatio-

ner, hvor en leverandør får medhold i sin klage, men hvor leverandøren - inden der er

truffet endelig afgørelse - er gået konkurs. Hvis kommunen skal kunne gennemføre tilba-

gebetalingskravet, skal en tilsvarende besparelse også pålægges de kommunale plejehjem.

I de tilfælde, hvor afregningspriserne har været fastsat for lavt, ser Dansk Erhverv samti-

dig et behov for, at efterbetalingsbeløbet pålægges renter regnet fra det tidspunkt, hvor de

pågældende afregningspriser trådte i kraft. Det er i den forbindelse afgørende, at rentesat-

sen fastsættes tilstrækkeligt højt til at give kommunerne et klart incitament til at foretage

beregningen af afregningspriserne så præcist som muligt.

Der er i disse tilfælde desuden behov for, at der fastsættes tidsfrister for, hvornår en kom-

mune skal have foretaget efterbetaling over for de private og selvejende leverandører.

•

Side 10/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

2.12. - Fast overheadsats, jf. lovforslagets §20.

Med lovforslagets § 20, stk. 6, foreslås det endvidere at give hjemmel til, at der kan indføres en

fast overheadsats til brug for beregningen af afregningspriser for private leverandører af ældre-

pleje.

Dansk Erhverv ser overordnet positivt på forslaget, der vil reducere kompleksiteten af de bereg-

ninger, som kommunerne skal foretage i forbindelse med fastsættelse af leverandørernes afreg-

ningspriser.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

Det er en afgørende forudsætning for ligestillingen af kommunale og private leverandører,

at fastsættelsen af overheadsatsen sker på baggrund af en fyldestgørende og reel bereg-

ning af alle relevante, kommunale overheadomkostninger. Dansk Erhverv foreslår, at

denne beregning sker på baggrund af et repræsentativt udvalgt antal kommuner, f.eks. 10-

15 kommuner.

•

Ved opgørelsen af datagrundlaget for en sådan beregning, skal der tages afsæt i en til-

bundsgående analyse af de udvalgte kommuners konkrete og reelle overheadomkostnin-

ger. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne konterer de-

res omkostninger og organiserer deres administration meget forskelligt. Der er således et

udtalt behov for at sikre, at det ved tilvejebringelsen af beregningsgrundlaget sikres, at

alle relevante overheadomkostninger er identificeret og inddraget i fuldt omfang, så der

kan skabes et reelt billede af de kommunale overheadomkostninger.

•

Hvis der ikke foretages en sådan tilbundsgående analyse, vil der være en væsentlig risiko

for, at fastsættelsen af overheadsatsen bliver misvisende, og at de private leverandører

dermed ikke bliver ligestillet med de kommunale leverandører i forhold til dækningen af

deres administrationsomkostninger.

2.13. - Uafhængig klageenhed for private leverandørers afregningspriser.

Af ældreaftalen følger det, at aftalepartierne er enige om, at der indføres

“en

uafhængig kontrol-

enhed, der skal understøtte korrekt beregning af afregningspriser for private leverandører på

ældreområdet.”.

Klageenheden er imidlertid kun omtalt kort i de lovforslag, der er sendt i høring som følge af æl-

dreaftalen. Af de generelle bemærkninger til udkast til forslag om ældreloven, jf. afsnit 3.12.3,

fremgår det dog, at enhedens kompetenceområde mv. fastsættes i medfør af den allerede eksiste-

rende § 11 b i konkurrenceloven.

Dansk Erhverv anser etableringen af klageenheden som et af ældreaftalens mest centrale punkter,

idet enheden efter Dansk Erhvervs opfattelse er en helt afgørende forudsætning for, at der findes

fair og lige konkurrence mellem kommunale og private leverandører af ældrepleje.

Af den grund er de private leverandørers klageadgang og klageenhedens kompetenceområde af

stor betydning. Her medfører anvendelsen af den allerede eksisterende bestemmelse i konkurren-

celovens § 11 b en række udfordringer for de private leverandørers retssikkerhed.

Side 11/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Baggrunden er navnlig, at de private leverandører, der måtte vælge at indgive en klage, ikke kan

være sikre på, at enheden overhovedet vil foretage en realitetsbehandling af klagen, idet klageen-

heden i medfør af konkurrencelovens § 15 har mulighed for helt at afvise at undersøge eller træffe

afgørelse i en klagesag. Det er selvsagt utilfredsstillende for en privat leverandør, hvis denne rent

faktisk bliver underbetalt for sine pleje- og omsorgsydelser.

Dertil kommer, at det i medfør af § 11 b, stk. 3, følger, at

påbud om efterbetaling ikke kan

“angå

betalinger, som ligger mere end 1 år forud for den dag, hvor Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen påbegyndte en undersøgelse over for den pågældende offentlige myndighed.

”,

hvilket er helt utilstrækkeligt i forhold til at sikre, at de private leverandører modtager en retvi-

sende afregningspris.

Det skyldes navnlig, at skæringsfristen dermed ikke er knyttet til klagens indgivelse, hvorved kla-

geren kan lide væsentlige tab, hvis iværksættelsen af en undersøgelse af sagen bliver forsinket el-

ler trækker ud f.eks. på grund af behandlingen af andre klagesager, og at kommunernes beregning

af afregningspriserne ofte involverer økonomiske forhold mv., der ligger mere end ét år forud det

tidspunkt, hvor en undersøgelse måtte blive iværksat, og hvor det således kan vise sig, at et efter-

betalingskrav strækker sig over flere år.

Særligt i forhold til friplejeleverandørers klagemuligheder rejser anvendelsen af konkurrencelo-

vens § 11 b

–

under den nugældende lovgivning

–

desuden væsentlige hjemmelsspørgsmål.

Det skyldes, at det af udkastet til lovforslag om ændring af friplejeboligloven fremgår, at fripleje-

boligleverandører

kan “anmode Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen om i henhold til konkur-

rencelovens § 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregningsgrundlag, beregningsmeto-

der og fastsættelse af afregningspriser.”.

Dansk Erhverv forstår lovforslaget således, at det heri

forudsættes, at der allerede i dag er lovhjemmel til, at friplejeboligleverandører kan indgive klage

efter konkurrencelovens § 11 b. Efter Dansk Erhvervs juridiske vurdering er denne forudsætning

imidlertid ikke korrekt.

Baggrunden er navnlig, at der i medfør af konkurrencelovens § 11 b skal udstedes en bekendtgø-

relse, som angiver, at der i forhold til det konkrete velfærdsområde er givet Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen adgang til at anvende beføjelserne i § 11 b. Der er på nuværende tidspunkt ikke

udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, hvoraf det fremgår, at

der er givet kompetence til behandling af klager om afregningspriser fastsat for friplejeboligleve-

randører efter friplejeboliglovens regler.

Dansk Erhverv er naturligvis bekendt med, at det i bekendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2015,

jf. § 5, er anført, at

“friplejeboligleverandøren

kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

om i henhold til konkurrencelovens § 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregnings-

grundlag, beregningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser i henhold til denne bekendtgø-

relse.”.

Som konkurrencelovens § 11 b er formuleret, er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at

Side 12/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

der kan siges at være hjemmel til, at der kan ske behandling af klager om friplejeboligleverandø-

rers afregningspriser i medfør af konkurrencelovens § 11 b. Her kræves det som nævnt, at der er

udstedt en bekendtgørelse efter § 11 b, stk. 5.

Fra et lovteknisk perspektiv er problemstillingen således den, at bestemmelsen i bekendtgørel-

sens § 5 ikke er udstedt med lovhjemmel i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, men alene med hen-

visning til en bemyndigelsesbestemmelse i friplejeboligloven, jf. § 32, stk. 3, hvor der ikke er givet

bemyndigelse til at foretage ændringer af konkurrencelovens regler. En sådan ændring af konkur-

rencelovens regler må forudsætte klar lovhjemmel i friplejeboliglovens regler, hvilket som nævnt

ikke foreligger.

På denne baggrund er der således et behov for at skabe klarhed omkring lovhjemlen bag fripleje-

boligleverandørers klageadgang til den kommende klageenhed under Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

Der er et klart behov for at sikre, at de private leverandører har krav på en realitetsbe-

handling af deres klager, og at klageenheden kan gå mere end ét år tilbage i forhold til un-

dersøgelsens påbegyndelse for så vidt angår påbud om efterbetaling. Dansk Erhverv fore-

slår, at enheden kan gå indtil tre år tilbage regnet fra klagens indgivelse, hvilket modsva-

rer forældelseslovens almindelige treårige forældelsesfrist.

•

Der skal tilvejebringes et klart hjemmelsgrundlag for friplejeboligleverandørers klagead-

gang efter konkurrencelovens § 11 b, hvilket med fordel kan ske ved udstedelse af en be-

kendtgørelse med hjemmel direkte i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5.

2.14. - Plejeoversigten, jf. lovforslaget § 27.

Det foreslås, at Plejeoversigten udvides med yderligere oplysninger, som vil kunne give en indika-

tion af ikke-offentlige og offentlige plejehjems og plejeleverandørers kvalitet, hvilket som ud-

gangspunkt vil omfatte oplysninger om brugertilfredshed, faste teams, og medarbejderkontinui-

tet. Derudover vil der for plejehjem blive tilføjet oplysninger om antal medarbejdere og faggrup-

per.

Dansk Erhverv anbefaler:

Kvalitetsindikatorer er centrale for at understøtte den ældres oplyste selvbestemmelse og brug af

frivalgsordningen. Det bakker Dansk Erhverv op om.

•

Plejeoversigten bør også indeholde indikatorer omkring sygefravær blandt personale

samt mulighed for og udvalg af tilkøbsydelser.

Side 13/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

3. Specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om lokalplejehjem

Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om lokalpleje-

hjem.

Muligheden for at etablere lokalplejehjem udgør en central del af ældreaftalen. Sammenholdt

med friplejehjem, plejehjem med driftsoverenskomst, udbudte plejehjem og kommunale pleje-

hjem har de ældre nu flere gode valgmuligheder i forbindelse med deres valg af plejebolig. Efter

Dansk Erhvervs opfattelse, er der således ikke behov for at udvide borgernes valgmuligheder med

yderligere etableringsformer.

Dansk Erhverv bakker fuldt op om en af de bagvedliggende motivationer bag initiativet om

lokal-

plejehjem

–

at skabe øget transparens i økonomien. Derudover finder Dansk Erhverv det positivt,

at lokalplejehjem efter lovforslaget vil skulle etableres i selskabsform, og at der med aftalen sker

en adskillelse af myndighed og drift, som giver lokalplejehjemmets bestyrelse et selvstændigt an-

svar for lokalplejehjemmets drift og økonomi. Dansk Erhverv har i flere år netop foreslået, at of-

fentlige institutioner bør fremlægge regnskaber på institutionsniveau for at sikre transparens om,

hvor man får mest velfærd for pengene. Det er positivt, at man nu kommer til at gøre sig erfarin-

ger med dette i forhold til lokalplejehjemmene.

Som nævnt indledningsvist ser Dansk Erhverv meget positivt på, at der med ældreaftalen er fokus

på at sikre fair og lige konkurrencevilkår for kommunale og private leverandører af ældrepleje.

Denne ligestilling er yderst relevant i forhold til kommunernes kommende mulighed for at etab-

lere lokalplejehjem. Dansk Erhverv hæfter sig i den forbindelse særligt ved, at det fremgår udtryk-

keligt af ældreaftalen, at det ikke må blive

“mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem”.

Dansk Erhverv ser imidlertid fortsat en række konkrete opmærksomhedspunkter i forhold til at

sikre fair og lige konkurrence mellem lokalplejehjem og særligt friplejehjem, således at det und-

gås, at lokalplejehjem gives indbyggede konkurrencefordele, der ikke kan udlignes, og som der-

med netop vil kunne gøre det mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem.

I den forbindelse ser Dansk Erhverv et generelt behov for, at der gives de øvrige aktører på mar-

kedet mulighed for at klage eller på anden måde påtale skævvridende konkurrence eller adfærd

fra lokalplejehjem, og at en myndighed, f.eks. Ankestyrelsen, kan træffe afgørelse om, hvorvidt

der har fundet konkurrenceforvridning sted, og

–

hvis dette er tilfældet - påbyde lokalplejehjem-

met eller den eller de relevante kommuner at ophøre med den pågældende aktivitet eller adfærd.

Dette skal sikre, at der også i praksis skabes lige konkurrencevilkår mellem aktørerne på marke-

det.

Hvis de indbyggede konkurrencefordele ikke udlignes, kan der efter omstændighederne blive tale

om ulovlig statsstøtte. Den omstændighed, at lokalplejehjemmene hører under den offentlige for-

valtning, har ingen betydning for statsstøttereglernes anvendelse, idet lokalplejehjemmene befin-

der sig på et kommercielt marked, hvor der også findes private og selvejende leverandører.

Side 14/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

For så vidt angår de omkostninger, som en kommune afholder i forbindelse med etableringen,

driften og administrationen af lokalplejehjem ser Dansk Erhverv et klart behov for, at disse om-

kostninger skal indgå i beregningen af afregningspriserne for det eller de friplejehjem, der måtte

være beliggende i kommunen. Dette skal sikre, at lokalplejehjem stilles lige i konkurrencen med

de allerede eksisterende aktører på markedet. I modsat fald stilles lokalplejehjem ikke lige i kon-

kurrencen med friplejehjem.

Særligt i forhold til nyopførte lokalplejehjem melder der sig en række spørgsmål i forhold til at

sikre fair og lige konkurrence mellem de forskellige aktører på området, herunder særligt hvis

kommunerne søger ekstern finansiering af selve opførelsen af et nyt plejehjem. Det drejer sig om

kommunernes anlægsramme, deponeringspligt, sikkerhedsstillelse mv. Også her er det meget væ-

sentligt at sikre, at det med indførelsen af lokalplejehjem ikke gøres mindre attraktivt at drive og

investere i friplejehjem.

Det skal i den forbindelse navnlig sikres, at der ikke gives kommunerne uhensigtsmæssige kom-

munaløkonomiske incitamenter til at foretrække lokalplejehjem frem for f.eks. friplejehjem. Det

skal også sikres, at de private investeringsmidler (f.eks. pensionskasser) ikke alene går i retning af

kommunale lokalplejehjem, hvor risikoen alt andet lige er mindre end ved et nyopført fripleje-

hjem. Sker dette ikke, vil konkurrencen mellem aktørerne på området blive skævvredet til fordel

for lokalplejehjem.

I det følgende redegøres der nærmere for Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til bestem-

melserne i lovforslaget.

3.1. - Adgangen til løbende at indskyde kapital i lokalplejehjemmet, jf. lovforslagets § 3.

Af bemærkningerne til lovforslagets § 3 fremgår det, at

“kommunalbestyrelsen vil have adgang

til løbende at foretage kapitalforhøjelse ved tilsvarende at få flere aktier”,

hvorved kommunerne

får adgang til løbende at indskyde ny kapital i lokalplejehjemmet.

Adgangen hertil udgør en væsentlig skævvridning af konkurrencen på området og kan give lokal-

plejehjem uberettigede konkurrencefordele. Det skyldes, at risikoen forbundet med at drive et lo-

kalplejehjem i praksis vil være væsentligt lavere end den risiko, som markedets øvrige aktører lø-

ber i forbindelse med driften af deres plejeboliger.

Det er positivt, at der tages initiativer til at sikre gennemsigtighed i lokalplejehjems økonomi, så

det er muligt at konstatere de økonomiske transaktioner mellem kommune og lokalplejehjem,

men denne gennemsigtighed ændrer ikke på, at lokalplejehjemmet kan få konkurrencefordele,

som de øvrige aktører ikke får.

Dansk Erhverv har i den forbindelse noteret sig, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger til §

3, at:

“Alle kommunale indskud i form af likvide midler i lokalplejehjem m.v. vil skulle registre-

res som kommunale serviceudgifter eller helt undtagelsesvist som anlægsudgifter, jf. reglerne i

det kommunale budget-

og regnskabssystem.”

Dansk Erhverv ser i den forbindelse et behov for,

at det i lovforslaget præciseres, at disse midler skal indgå i beregningen af afregningspriserne for

friplejehjem.

Side 15/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv anbefaler:

•

For at sikre fair og lige konkurrence på området er det afgørende, at det i lovforslaget præ-

ciseres, at sådanne kapitalindskydelser skal indgå i beregningen af afregningspriserne for

friplejehjem, og at dette efter omstændighederne kan give anledning til en genberegning

af afregningspriserne, således at friplejehjemmet kan blive kompenseret tilsvarende for de

forøgede, kommunale driftsomkostninger.

3.2. - Anvisningsret, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Af lovforslagets § 1, stk. 2, følger det, at kommunerne udøver anvisningsretten til lokalplejehjem

efter § 54, stk. 1, i almenboligloven.

Lokalplejehjem gives herved en konkurrencefordel, idet anvisningsretten betyder, at lokalpleje-

hjemmet fra dag 1 stilles økonomisk, som om plejehjemmet er fuldt belagt, hvilket ved opførelsen

af nye plejehjem er en helt central udfordring.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

For at sikre fair og lige konkurrence bør lokalplejehjemmenes afregning afspejle den fakti-

ske belægningsprocent, som der findes på det enkelte lokalplejehjem, så der gives lokal-

plejehjemmet et incitament til at øge belægningen af de eksisterende pladser.

3.3. - Tilkøb, jf. lovforslagets § 2.

Af lovforslagets § 2 følger det, at lokalplejehjem kan tilbyde beboerne at tilkøbe ydelser udover,

hvad den enkelte beboer har krav på efter §§ 9 og 10 i ældreloven, og at lokalplejehjem ikke må

tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der kan være konkurrenceforvridende eller indebære direkte

eller indirekte statsstøtte.

Samtidig følger det af lovforslagets § 10, stk. 1, at lokalplejehjem skal indeholde et særskilt regn-

skab for salg af tilkøbsydelser.

Til trods for, at der herved er taget initiativ til at sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning i

forbindelse med lokalplejehjemmenes mulighed for at levere tilkøbsydelser, er der fortsat behov

at sikre, at der allerede på et tidligt tidspunkt kan gribes ind over for den konkurrenceforvridende

aktivitet, således at skadevirkningerne helt undgås eller kan begrænses mest muligt.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

For at minimere risikoen for at der finder konkurrenceforvridning sted i forbindelse med

lokalplejehjems levering af tilkøbsydelser, skal der gives andre aktører, der har retlig inte-

resse i spørgsmålet, adgang til at klage over den konkurrenceforvridende adfærd, ligesom

der skal gives en offentlig myndighed, f.eks. Ankestyrelsen, kompetence til at gribe ind,

hvis der finder konkurrenceforvridning sted.

3.4. - Inventar, jf. lovforslagets § 3.

Side 16/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at lokalplejehjem hverken i forbindelse med

omdannelse eller ved nyetablering selv skal afholde omkostninger til inventar, arbejdsredskaber

mv.

Både ved nyetablering og i forbindelse med drift af allerede eksisterende friplejehjem spiller om-

kostninger til inventar mv. en meget væsentlig rolle. Hvis lokalplejehjem ikke har sådanne om-

kostninger, vil de opnå en væsentlig konkurrencefordel. Der er således behov for, at der i afreg-

ningspriserne for lokalplejehjem tages højde for, at de ikke har omkostninger til inventar mv.

Sker dette ikke, vil lokalplejehjemmene

–

i stedet for at anskaffe sig inventar mv.

–

i langt højere

grad kunne anvende sine økonomiske midler på selve ældreplejen.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

For at ligestille lokalplejehjem og friplejehjem er det nødvendigt i forhold til fastsættelsen

af lokalplejehjems afregningspriser, at de kommunale omkostninger til anskaffelse af lo-

kalplejehjemmets inventar mv. modregnes lokalplejehjems afregningspriser, således at de

omkostningerne hertil

ikke

indgår i beregningsgrundlag,

•

På denne måde kan det undgås, at lokalplejehjem bliver kompenseret for omkostninger,

som de ikke har. Kommunens omkostninger til lokalplejehjemmet skal dog indgå i bereg-

ningsgrundlaget for afregningspriserne for de friplejehjem, der måtte befinde sig i den en-

kelte kommune.

3.5. - Bestyrelsesvederlag, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.

Det fremgår af lovforslaget § 5 stk. 4, at der betales vederlag til lokalplejehjemmets bestyrelses-

medlemmer med det formål “at

tiltrække bestyrelsesmedlemmer med relevante kompetencer og

erfaring”.

I Dansk Erhverv mener vi, at det er positivt, at der er fokus på at sikre kompetente bestyrelser.

Bestyrelsesarbejde spiller en afgørende rolle i Danmark, ikke kun i idrætsforeninger og kulturelle

tilbud, men også i velfærdstilbud som skole- og daginstitutioner. Deres engagement og dedikation

er kernen i sammenhængskraften i vores samfund.

Kompetente bestyrelser handler om ansvar, strategisk tænkning og økonomistyring. Med indfø-

relse af vederlag er der en risiko for at skabe en opfattelse af, at ulønnede bestyrelser er mindre

kompetente. Det kan påvirke rekrutteringen af egnede kandidater til frivillige bestyrelser negativt,

hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker flere på bekostning af frivillige engagementer.

Vores bekymring er, at statens signal om professionalisme via vederlag, vil underminere det frivil-

lige engagement og ændre forventningerne til lokalt samfundsengagement. Det er ikke blot en ri-

siko for civilsamfundets økonomi, men også for dets værdier og sammenhængskraft på lang sigt.

3.6. - Afregningspriser, jf. lovforslagets § 9.

Af lovforslagets § 9 følger det, at ældreministeren fastsætter regler om afregning for den hjælp og

støtte, som et lokalplejehjem skal levere, herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af af-

regningspriser, anvendelse af en fast overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregnings-

priser.

Side 17/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Ved fastsættelsen af disse regler er det navnlig afgørende, at der

–

ligesom for friplejeboligleve-

randørers afregningspriser

–

tages afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den

enkelte kommunes drift af tilsvarende tilbud. Det er dog ikke ensbetydende med, at lokalpleje-

hjem blot skal have samme afregningspris som et friplejehjem ville have fået.

Det skyldes, at lokalplejehjemmene på visse punkter økonomisk er stillet anderledes i forhold til

friplejehjem. F.eks. vil et lokalplejehjem - både ved omdannelse og nyetablering - ikke have om-

kostninger til inventar, arbejdsredskaber mv., ligesom lokalplejehjem som følge af det kommu-

nale ejerskab af den eller de ejendomme, hvorfra lokalplejehjemmet drives, ikke har omkostnin-

ger til ejendomsvedligehold mv. Det er væsentligt at være opmærksom på disse forskellige for at

undgå, at lokalplejehjem bliver overkompenseret set i forhold til de faktiske omkostninger, som

lokalplejehjem rent faktisk har.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

Ved udstedelsen af nærmere beregningsregler i medfør af lovforslagets § 9 er det helt cen-

tralt, at der ved beregningen af afregningspriser tages højde for de forhold, hvor lokalple-

jehjem har andre eller færre omkostninger, end hvad der ville være gældende for fripleje-

hjem, så det undgås, at lokalplejehjem bliver overkompenseret i forhold til deres faktiske

omkostninger.

3.7. - Administrative opgaver, jf. lovforslagets § 7.

Med lovforslagets § 7 fastslås det, at ældreministeren kan fastsætte regler om, at en kommune kan

varetage administrative opgaver for et lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling

herfor.

Som det også fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er det afgørende at sikre, at lokalple-

jehjem skal betale markedspris for de administrationsydelser, der overlades til kommunen. I

praksis kan det imidlertid være vanskeligt at fastslå, hvad markedsprisen måtte være for de rele-

vante administrationsydelser, ligesom dette kan give anledning til en række drøftelser mellem

kommunen og f.eks. friplejehjem beliggende i samme kommune som lokalplejehjemmet.

Derfor er der også her behov for at sikre, at der løbende kan gribes ind overfor konkurrencefor-

vridning, der f.eks. kan finde sted, hvis lokalplejehjem aftager administrationsydelser fra kom-

munen til en pris, der ligger under markedsprisen.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

For at minimere risikoen for, at der finder konkurrenceforvridning sted i forhold til kom-

munens varetagelse af administrationsopgaver for et lokalplejehjem, skal der gives andre

aktører, der har retlig interesse i spørgsmålet, adgang til at klage over den konkurrence-

forvridende adfærd, ligesom der skal gives en offentlig myndighed, f.eks. Ankestyrelsen,

kompetence til at gribe ind, hvis der finder konkurrenceforvridning sted.

3.8. - Undtagelser fra selskabsloven, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, sammenholdt med lovforslagets §

5, stk. 2

Side 18/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Med lovforslagets § 3, stk. 2, lægges der blandt andet op til at undtage lokalplejehjem fra sel-

skabslovens § 140 om medarbejderrepræsentation. Videre følger det af lovforslagets § 5, stk. 2, at

Ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens sammensætning, herunder antal medlemmer

og antal medarbejderrepræsentanter, samt krav til medlemmernes kompetencer og erfaringer.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

At selskabslovens § 140 finder anvendelse, idet Dansk Erhverv har vanskeligt ved at for-

stå formålet med at fravige selskabslovens § 140 om medarbejderrepræsentation, herun-

der navnlig at ældreministeren skal fastsætte antallet af medarbejderrepræsentanter. Det

anbefales, at undtagelsen udgår. Hvis fravigelsen fastholdes, bør formålet med at undtage

lokalplejehjem fra de almindelige regler om medarbejderrepræsentation beskrives nær-

mere i de specielle bemærkninger til loven, jf. lovforslagets side 36.

3.9. - Overenskomster, jf. lovforslagets § 3, stk. 3

Dansk Erhverv mener ikke, at virksomhedsoverdragelsesloven eller arbejdsretlige principper bør

fraviges unødigt ved særlov på lokalplejehjem. Dansk Erhverv ser derfor positivt på, at der er lyt-

tet til vores anbefalinger om, at virksomhedsoverdragelsesloven fuldt ud skal finde anvendelse.

Med lovforslagets § 3, stk. 3, lægges der imidlertid op til, at bestyrelsen for aktieselskabet skal

sikre, at aktieselskabet er omfattet af landsdækkende overenskomster. Dansk Erhverv mener ikke,

at det almindelige arbejdsretlige princip om, at arbejdsgiver selv kan beslutte at indgå overens-

komster og hvilke i givet fald, skal fraviges for lokalplejehjem. Dansk Erhverv noterer sig dog, at

lokalplejehjem får frit overenskomstvalg mellem landsdækkende overenskomster, som således

kan være en landsdækkende overenskomst indgået med lønmodtagersiden og en privat arbejdsgi-

verorganisation.

Side 19/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

4. Specifikke bemærkninger til udkast til lovforslag til ændring af friplejeboligloven

Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om ændring af fri-

plejeboligloven:

Med det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven lægges der bl.a. op til at

fastsætte nye regler om fastsættelse, efterberegning og efterregulering af friplejeboligleverandø-

rers afregningspriser og til at begrænse friplejeboligleverandørers muligheder for at afvise visite-

rede borgere.

4.1. - Fastsættelse, efterberegning og efterregulering af private leverandørers afregningspriser, jf.

lovforslagets § 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 13-16, lægges der op til at indføre nye regler om fastsættelse, efterbereg-

ning og efterregulering af friplejeboligleverandørernes afregningspriser. Disse regler er tilsva-

rende de regler, der foreslås indført for private leverandører af helhedspleje efter den kommende

ældrelov.

Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til disse regler er anført ovenfor under afsnit 2.8.-2.13.,

hvortil der henvises.

4.2. - Begrænsning af mulighederne for at afvise visiterede borgere, jf. lovforslagets § 1.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 18, at friplejeboligleverandører som udgangspunkt ikke har mu-

lighed for at afvise en borger, medmindre:

1) personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag, eller

2) friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visi-

teret til.

Rækkevidden af bestemmelsen er på flere punkter imidlertid uklar, hvilket kan få stor betydning

for tilrettelæggelsen af friplejeboligleverandørernes praktiske arbejde i forbindelse med indskriv-

ning af nye borgere, herunder særligt borgere fra andre kommuner, end den kommune, hvor det

enkelte friplejehjem er beliggende.

Det skyldes navnlig, at der ved formuleringen af bestemmelsen ikke synes at være taget højde for,

at friplejehjem typisk har borgere fra flere forskellige kommuner. Det følger alene af bestemmel-

sen, at en friplejeboligleverandør som udgangspunkt ikke kan afvise en borger, hvis der er en le-

dig plejebolig, men bestemmelsen eller bemærkninger hertil siger intet om, hvordan en fripleje-

boligleverandør skal fordele en ledig plejebolig mellem flere interesserede borgere. At indskrive

én borger fremfor en anden kan ikke betegnes som en afvisning af borgeren, men alene som en

tildeling til anden side. Fra dette perspektiv synes bestemmelsen svært anvendelig i praksis.

Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne om ventelister mv., der følger af plejehjemsbekendt-

gørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1324 af 10. december 2014, efter Dansk Erhvervs vurdering ikke

finder anvendelse på friplejeboliger, idet der i de relevante bestemmelser, jf. særligt § 9, alene

fastsættes

regler for “plejehjemspladser” og “beskyttede boliger” –

og ikke for friplejeboliger

–

Side 20/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

samt, at bekendtgørelsen alene er udstedt i medfør af servicelovens §§ 192 og 192 a, stk. 3, og al-

menboliglovens § 58 e

–

og dermed ikke i medfør af friplejeboliglovens regler. Der ses heller ikke

at være fastsat regler om ventelister mv. i friplejeboligloven eller i bekendtgørelserne udstedt i

medfør af loven.

Derudover er også rækkevidden af særligt undtagelsen nævnt i nr. 2 uklar. I de kortfattede be-

mærkninger til bestemmelsen er der alene anført, hvad der

ikke

kan danne grundlag for bestem-

melsen anvendelse, mens der ikke er gjort nogle bemærkninger om, hvad der positivt kan lægges

til grund for afvisning af en borger i medfør af bestemmelsen.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

I forlængelse heraf påpeger Dansk Erhverv mere principielt, at det er en meget væsentlig

forudsætning for friplejeboligleverandørerne, at de (fortsat) kan indgå aftaler med andre

kommuner end beliggenhedskommunen om indskrivning af en eller flere borgere. Denne

mulighed har meget stor betydning for friplejehjem bl.a. i forhold til vedvarende at sikre

mest muligt belægning af friplejehjemmets plejeboliger, hvilket har meget stor betydning

for det enkelte friplejehjems økonomi, ligesom den er en nødvendig forudsætning for bor-

gernes frie valg af plejebolig.

•

Dansk Erhverv ser i forlængelse af den foreslåede bestemmelse derfor et klart behov for at

bevare friplejehjemmenes muligheder for at kunne indgå aftaler med andre kommuner,

hvorfor der er et tilsvarende behov for at skabe klare rammer for bestemmelsens anven-

delse i praksis.

•

For så vidt angår undtagelsen i bestemmelsens nr. 2, foreslår Dansk Erhverv, at der tilfø-

jes lovforslaget bemærkninger om, hvad der

kan

udgøre et grundlag for anvendelsen af

bestemmelsen, og at der gives en række konkrete eksempler på tilfælde, hvor bestemmel-

sen finder anvendelse. Uden en sådan præcisering af anvendelsesområdet, vil bestemmel-

sen blive meget vanskelig at anvende i praksis.

Side 21/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

5. Specifikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ældretilsyn

Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ældretilsyn.

5.1. - Den gode implementering starter hos Ældreministeriet.

Det er vigtigt, at ældretilsynet fra Ældreministeriets side klædes på til at administrere de nye reg-

ler ensrettet. Der kan let opstå forskellige fortolkninger hos de enkelte ældretilsyn, hvilket kan

imødegås ved at udbrede best-practice eksempler og udstede klare vejledninger for tilsynspraksis

i god tid inden, at reglerne træder i kraft.

5.2. - Ansvar for ældretilsyn, jf. lovforslagets § 3.

Ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn vil påhvile kommunalbestyrelsen i de kom-

muner, der vil blive udpeget af ældreministeren. Kommunalbestyrelsen i de pågældende kommu-

ner vil dermed få myndighedsansvaret og det politiske ansvar for udførelsen af opgaven som æl-

dretilsyn.

Ældreministeriet vurderer selv, at der i forbindelse med forankringen af ældretilsyn i et mindre

antal kommuner, vil skulle tages højde for at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Det er

positivt, at den enkelte kommune ikke skal føre tilsyn med egne plejeenheder eller plejeenheder i

beliggenhedskommune for tilsynet, som det er tilfældet i dag.

Dansk Erhverv anbefaler:

Selvom udvalgte kommuner, med ansvar for ældretilsynet, ikke skal føre tilsyn med egne tilbud,

vil der stadig være en udfordring med at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Det kommu-

nalt forankrede ældretilsyn kan have en tilbøjelighed til at favorisere andre kommunale tilbud.

•

Ældretilsynet bør forankres uden for kommunal organisering, myndighedsansvar og poli-

tisk ansvar. Ældretilsynet bør forankres ved en statslig enhed uden for den kommunale

organisering, f.eks. Sundhedsstyrelsen. Det vil styrke uafhængighed og uvildighed i ældre-

tilsynet.

5.3. - Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på 5 år, jf. lovforslagets § 7.

Med den foreslåede § 7 vil det blive muligt at foretage risikobaseret ældretilsyn. Dansk Erhverv

bakker op om, at tilsynsbesøg og tilsyn foretages ud fra en risikovurdering med henblik på at

bruge ældretilsynets og plejeenhedernes ressourcer mest optimalt.

Det noteres i lovforslaget, at en risikomodel for at foretage ældretilsyn forventes udarbejdet med

relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversigten, som f.eks. medar-

bejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær blandt personalet m.v.

Dansk Erhverv anbefaler:

•

Rette parametre skal udvælges i udviklingen af en risikomodel med henblik på at identifi-

cere plejeenheder, hvor et risikobaseret tilsyn vil være relevant. Dansk Erhverv bidrager

gerne til udviklingen af denne model.

Side 22/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

5.4. - Tilbagemelding på tilsyn, jf. lovforslagets § 7.

Den foreslåede bestemmelse med § 7, stk. 4 vil indebære, at ældretilsynet vil skulle give en

mundtlig og skriftlig tilbagemelding til plejeenheden på tilsyn.

Dansk Erhverv anbefaler:

Tilsynsrapporter om den enkelte plejeenhed har stor betydning, da borgere orienterer sig i disse

ved valg af plejetilbud. Derfor vil retvisende tilsynsrapporter være grundlaget for, at borgeren

vælger det pågældende tilbud. Derfor er det centralt, at den enkelte plejeenhed inddrages i en hø-

ringsproces med ældretilsynet under udarbejdelsen af tilsynsrapporten inden den offentliggøres.

Det skal medvirke til, at plejeenhedens retssikkerhed styrkes og, at tilsynsrapporten er retvisende

og nuanceret.

•

I loven bør der indføres regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af ældretilsynet. Li-

geså bør Ældreministeriet udgive en vejledning med en udtømmende beskrivelse af hø-

ringsprocessen for ældretilsynet.

Ældreministeriet bør også sikre effektiv opfølgning på tilsynets varetagelse af deres opga-

ver.

5.5. - Samtilsyn på plejehjem, jf. lovforslagets § 8.

Med lovforslagets § 8 foreslås det, at tilsyn med plejehjem m.v. vil skulle udføres sammen med

andre relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) i det tilfælde, hvor to eller flere tilsynsmyndighe-

der uafhængigt af hinanden udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.

Dansk Erhverv anbefaler:

Dansk Erhverv finder det positivt, at flere tilsyn sammentænkes med henblik på at give et mere

koordineret og holistisk tilsyn. Men hvis samtilsynet skal realiseres i praksis, vil det være nødven-

digt at udvikle en vejledning, som samtilsynet skal arbejde under.

•

Der er behov for en national vejledning for samtilsynet, som beskriver vægtningen mellem

de forskellige tilsyn med henblik på at afklare hvilket tilsyns vurdering, som har forrang.

Det skal sikre sammenhæng mellem de forskellige tilsyn.

Det bør noteres i lovgivningen, at tilbagemeldingen fra samtilsynet til plejeenheden skal

være koordineret mellem tilsynene, således samtilsyn bliver et reelt samtilsyn og ikke et

samtidigt tilsyn.

5.6. - Vurdering af kvalitet i helhedsplejen, jf. lovforslagets § 9.

Det beskrives, at vurderingen af kvaliteten i helhedsplejen vil basere sig på ældretilsynets løbende

tilsynsviden- og praksis og et vurderingskoncept, som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen

af ældretilsynet den 1. juli 2025, og som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås desuden, at ældreministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen.

Dansk Erhverv anbefaler:

Side 23/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Et fagligt og ensrettet ældretilsyn er centralt for at skabe retvisende tilsynsvurderinger på tværs af

både plejeenheder, kommuner og hele Danmark. Det stiller krav til både den tilsynsførende, den-

nes faglighed samt ældretilsynets grundlag for vurdering.

•

For at skabe et objektivt og kvalificeret ældretilsyn skal ovenstående vurderingskoncept

være baseret på faglighed og ensrettet metodik. Det vil tilvejebringe en ensartethed på

tværs af ældretilsyn, kommuner og plejetilbud. Samtidig er der også behov for at be-

grænse antallet af målepunkter, således ældretilsynet bliver målrettet centrale faktorer, og

at praksissen for tilsynet ikke bliver for omfattende. Dansk Erhverv bidrager gerne hertil.

Dansk Erhverv gør desuden opmærksom på, at der kan være forskelle på plejeenheder.

Det kan være både geografiske, faglige, målgruppespecifikke forskelle m.v. Derfor skal det

være muligt for tilsynsførende at afvige målepunkter i det kommende vurderingskoncept,

hvis tilsynsførende vurderer, at bestemte målepunkter ikke er relevante hos det pågæl-

dende tilbud.

Dansk Erhverv gør opmærksom på, at ældretilsynets tilsynsviden- og praksis kontinuer-

ligt skal sikres, således de tilsynsførende har de nødvendige kompetencer til at forstå den

kontekst, som de måtte foretage tilsyn i. Det kan f.eks. ske gennem kvartalsvise møder

med plejeenheder på området med fokus på videns- og praksis udveksling eller opkvalifi-

ceringsforløb hos f.eks. sundhedsstyrelsen.

5.7. - Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige kommunalbestyrelse, jf. lov-

forslagets §§ 12-14.

Det foreslås med §§ 12-14 at fastsætte regler om oplysningspligt for henholdsvis plejeenheden, æl-

dretilsynet og plejeenhedens stedlige kommunalbestyrelse. Det foreslås, at den enkelte plejeen-

hed, efter anmodning fra ældretilsynet, er forpligtet til at videregive oplysninger, som ældretilsy-

net måtte vurdere som nødvendige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen.

Dansk Erhverv anbefaler:

Dansk Erhverv bakker op om, at ældretilsynet skal kunne foretage et retvisende tilsyn af plejeen-

heden. Men der vil være behov for at beskrive den information, som ældretilsynet kan anmode

om. Hvis ikke der er en fast ramme for dette, kan der opstå tilfælde, hvor den enkelte plejeenhed

anmodes om at viderebringe omfattende mængde oplysninger, som vil være i modstrid med æl-

drereformens vision om mindre dokumentation og kontrol.

•

Der skal udarbejdes en liste over den specifikke information og informationens form, som

ældretilsynet kan anmode plejeenheden om.

Side 24/24

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

20. september 2024

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af fri-

plejeboligloven

Dansk Industri (DI) har 24. august 2024 modtaget udkast til lov om lokalplejehjem til forslag til lov

om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger mv. DI repræsenterer en række

virksomheder indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet.

I forbindelse med høringssvaret har

DI derfor været i dialog med en lang række berørte medlemsvirksomheder.

Generelle bemærkninger

DI finder det positivt, at der med den politiske aftale om en reform af ældreområdet tages initiativ

til, at der etableres flere friplejehjem, herunder gennem målsætningen om, at der skal ske en for-

dobling af etablering af yderligere 3.000 ikke-offentlige plejeboliger frem mod 2030. DI anser fri-

plejehjem som en helt afgørende samarbejdsmodel, hvor den private sektors værdikæde kan bi-

drage med den finansiering og ekspertise, der skal til for at sikre tilstrækkelig kapacitet, innovation

og selvbestemmelse for borgere og pårørende på plejeboligområdet.

DI kvitterer derfor ligeledes for, at udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven, på linje

med udkast til lov om ældrelov, tager skridt i retning af øget økonomisk ligestilling mellem offent-

lige og private operatører på plejehjemsområdet. DI anerkender endvidere behovet for at justere

kvoter og vilkår for finansiering af friplejeboliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede ob-

ligationer (§11a og §27), således at friplejeboligordningen sikrer, at der kan etableres friplejehjem i

hele landet, herunder i områder med lavere ejendomsværdier.

DI ser imidlertid væsentlige udfordringer i de foreslåede vilkår og regler for særligt efterregulering

(§32 stk. 4), jf. nedenstående. Endelig har DI konkrete bemærkninger til bestemmelserne vedr. for-

bud mod afvisning af borger (§35 a) samt om afhændelse af friplejeboliger og forbud mod

sale and

lease back-aftaler

(§67 stk. 6).

Afregning af friplejeboligleverandører

DI finder det positivt, at der med udkastet til lovforslaget om ændring af lov om friplejeboliger ta-

ges vigtige skridt mod økonomisk ligestilling af kommunale plejehjem og friplejehjem, herunder

gennem en fast overheadsats (§32, stk. 7), en ny kontrolenhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

For uddybning heraf og for generelle bemærkninger til ældrereformen i sin helhed,

se DI’s høringssvar til udkast til

lov om ny ældrelov.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

sen (via konkurrencelovens §11 b). DI noterer også, at det i §32 stk. 2 præciseres, at afregningspri-

sen skal fastsættes på markedsvilkår i form af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkost-

ninger ved levering af tilsvarende tilbud. Her bør dog fortsat fremgå, at dette er i tilfælde af, at der

ikke indgås aftale, jf. §32, stk. 1.

Efter DI’s

opfattelse er det vigtigt, at kommuner og friplejeboligle-

verandører fortsat har mulighed for at finde lokale og fleksible løsninger ved at indgå aftale om af-

regningsprisen.

DI betragter det yderligere som et fremskridt, at der med §32 stk. 3 fastsættes krav om genbereg-

ning løbende efter behov og mindst én gang årligt. Sidstnævnte bestemmelse bør følges op med

uddybning af eller vejledning til, hvornår der typisk vil være behov for genberegning, fx ved over-

enskomstfornyelser. Det bør ligeledes præciseres, at afregningspriser kun kan nedjusteres ved do-

kumenterbare ændringer i serviceniveauet eller lovændringer.

DI ser generelt disse initiativer som positive skridt i retning af gennemsigtighed i den offentlige

økonomi. DI bemærker dog samtidig, at fuldbyrdet transparens og reel ligestilling af offentlige og

private leverandører bedst opnås ved, at offentlige institutioner (f.eks. plejeenheder) aflægger

omkostningsbaserede regnskaber efter årsregnskabsloven. DI ser i den forbindelse frem til at bi-

drage til et kommende arbejde med at skabe øget gennemsigtighed i plejehjemmenes økonomi, jf.

aftale om en reform af ældreområdet.

Gensidig efterregulering skaber voldsom usikkerhed for private

DI forholder sig dog meget kritisk til §32 stk. 4 om efterregulering, der i sin nuværende form risike-

rer at få stærkt negative konsekvenser for friplejeboligleverandører. Bestemmelsen indeholder

dels en pligt til kommuner om at efterbetale friplejeboligleverandører i tilfælde af, at afregnings-

prisen gennem en periode har været for lav. Men samtidig fastsættes et modsatrettet efterbeta-

lingskrav overfor friplejeboligleverandører, hvis afregningsprisen i en periode har været for høj.

DI betragter bestemmelsens nuværende udformning som et misforstået forsøg på ligestilling af

kommunale plejehjem og friplejehjem.

Modsat friplejeboligleverandører har kommunerne adgang til al viden om udviklingen i udgifts- og

serviceniveau samt de nødvendige styringsredskaber, der skal til for

–

også med kort varsel

–

genberegne afregningsprisen når og hvis det konstateres, at den ikke afspejler de faktiske, langsig-

tede, gennemsnitlige omkostninger. Omvendt tvinges friplejeboligleverandører til at påtage sig

yderligere ikke-kvantificerbar risiko og opbygge et betydeligt kapitalberedskab, der kan imøde-

komme et uforudsigeligt efterbetalingskrav, der selv ved mindre fejl i en døgntakst kan løbe op i

store millionbeløb.

På tidspunktet hvor efterbetalingskravet bliver gjort gældende, vil friplejeboligleverandøren alle-

rede have afholdt sine udgifter til personale mv., hvorved de mister kontrol over planlægning og

budgettering. DI bemærker endvidere, at der findes mange scenarier, hvor kommunerne afholder

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

færre omkostninger end forventet, eksempelvis i form af vakante stillinger som følge af rekrutte-

ringsudfordringer eller ændringer i serviceniveauet.

At gøre §32 stk. 4 til en gensidig forpligtelse vil derfor ikke være udtryk for ligestilling, men vil blot

give kommunerne ekstra muskler ift. friplejeboligleverandørerne.

Det er DI’s vurdering, at bestem-

melsen vil begrænse friplejeboligleverandørernes mulighed for at entrere på markedet og udvide

forretningen, ligesom risikoen for en konkursbølge på området må anses for betydelig.

DI påpeger, at forslaget til en gensidig efterreguleringsbestemmelse indebærer en betydelig yderli-

gere risiko for såvel operatør som investor, der kan gøre det markant mindre attraktivt at inve-

stere i og drive friplejehjem. Det skal yderligere bemærkes, at friplejehjem pr. konstruktion bærer

fulde og hele risiko for betydelige investeringer uden sikkerhed for anviste borgere.

DI forudser derudover en markant administrativ byrde for kommunerne, da det er ganske sand-

synligt, at der løbende vil kunne konstateres mindre afvigelser mellem forudsætningerne og de

faktisk afholdte udgifter, hvorved der konstant skal indhentes selv meget små efterbetalinger.

DI anbefaler derfor som førsteprioritet, at ordlyden i §32 stk. 4 erstattes med ordlyden fra den tid-

ligere §91 stk. 9 i lov om social service:

”Kommunalbestyrelsen

har pligt til at efterbetale friplejeboligleverandører i de tilfælde, hvor det

efterfølgende viser sig, at den fastsatte afregningspris er lavere end de faktiske omkostninger ved

levering af tilsvarende tilbud”

DI anbefaler klart denne løsning.

Hvis dette ikke kan imødekommes, vil DI foreslå en række andre mulige løsninger, der kan mindske

de stærkt negative effekter af problematikken, såfremt bestemmelsen i sin grundform fastholdes:

1) Bestemmelsen omdannes fra en

”skal”- til en ”kan”-

bestemmelse i tilfælde af efter-

betalingskrav overfor friplejeboligleverandører. Muligheden for at indgå lokale aftaler

om, hvordan efterregulering og eventuelle efterbetalingskrav følger naturligt af afta-

lemulighederne i §32 stk. 1.

2) Det præciseres i bestemmelsen, at kommunernes mulighed for at indkræve efterbeta-

ling hos private leverandører betinges af, at der er tale om uforudsete ændringer i

omkostningsniveauet.

I tillæg til de to ovenstående forslag bør det præciseres, at private leverandører skal kunne ind-

bringe eventuelle efterbetalingskrav for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Klagen skal have op-

sættende virkning på kravet.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

For at imødegå de negative administrative konsekvenser for kommunerne kan man overveje at

supplere bestemmelsen med en bagatelgrænse for størrelsen på efterbetalingskravet (de mi-

nimis).

Forbud mod afvisning af borgere

Med §35 a foreslås en ny bestemmelse om, at friplejeboligleverandører som hovedregel ikke kan

afvise at udleje en ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende bo-

ligform af kommunen.

DI mener grundlæggende, at der er tale om en rimelig bestemmelse, der afspejler ønsket om lige-

stilling mellem kommunale plejehjem og friplejehjem i aftale om en reform af ældreområdet. DI

finder det samtidig fornuftigt, at der i samme ombæring fastsættes undtagelser til reglen i tilfælde

af 1) at personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag eller 2)

at friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visiteret til.

Efter DI’s opfattelse bør bestemmelsen dog uddybes med den yderligere undtagelse, at friplejebo-

ligleverandøren i særlige tilfælde og efter aftale med kommunen kan afvise en borger, hvis det

skønnes at personalet ikke på forsvarlig vis kan håndtere at tage vare på borgeren. Undtagelsen

skal give kommunen og friplejeboligleverandøren fleksibilitet til at håndtere særtilfælde, hvor bag-

grunden for, at friplejeboligleverandøren ikke kan imødekomme borgerens ønske om en plejebolig

skyldes andre forhold end karakteren af de ydelser, borgeren er visiteret til.

En sådan undtagelse vil efter DI’s vurdering afspejle den praksis hvorefter man i kommunen har

mulighed for at håndtere lignende situationer i regi af de kommunale plejehjem.

Afhændelse af friplejeboliger og forbud mod

sale and lease back-aftaler

DI noterer at, at ændringerne i reglerne om afhændelse af friplejeboliger opført med offentlig

støtte begrundes i en række forskellige hensyn. Der tages højde for, at der ikke længere foretages

offentlige vurderinger af erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, hvorfor afhæn-

delsen tager afsæt i

”markedsprisen”.

Derudover skal ændringerne sikre, at offentligt støttede ple-

jeboliger så vidt muligt bevares som sådan. Forbuddet mod såkaldte

sale and lease back-aftaler

foreslås med den begrundelse, at friplejeboligleverandører med støttede friplejeboliger ikke skal

kunne opnå en fortjeneste på ejendommen.

DI bemærker overordnet, at den nye § 71 fremstår uklar, da der efterlades tvivl om, i hvilken situa-

tion bestemmelsen skal anvendes.

Derudover fremstår det udefineret, hvordan markedsprisen jf. §1, nr. 25 og nr. 26 reelt skal identi-

ficeres. DI har noteret, at der ved lovforslaget (afsnit 2.2.2) er opmærksomhed på, at markedspri-

sen kan være svær at definere og f.eks. kan dokumenteres med sagkyndige erklæreringer. I den

forbindelse bør det overvejes, om ’markedsprisen’ her er det mest

præcise begreb at anvende.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DI står til rådighed for yderligere dialog samt for spørgsmål og uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Jakob Scharff

Branchedirektør, Dansk Industri

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Mikael Lynnerup Kristensen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>

18. september 2024 15:28

Social- Bolig- og Ældreministeriet

Mikael Lynnerup Kristensen; Evina Heydari

Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om

almene boliger (sagsnummer 2024-5923)

Kære Mikael,

Sekretariatet er for nyligt blevet opmærksom på, at lovforslaget ”Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på

grundlag af statsgaranterede obligationer, forhøjelse af årlig ramme, afhændelse af friplejeboliger, sale and

lease back aftaler, forbud mod afvisning af borgere, afregning samt ændringer som følge af ældreloven” er

udsendt i offentlig høring. Sekretariatet har på grundlag af det offentliggjorte materiale foretaget en fornyet

screening af lovforslagets indhold.

Vi har været særligt opmærksomme på, om lovforslaget som oprindeligt angivet, indeholder samkøring af data. I

har d.d. oplyst, at det forventede behov for samkøringen vedrører geografiske data, og ikke data om specifikke

borgere. Herudover finder vi det som nævnt positivt, at der er gennemført en systematisk beskrivelse af

lovforslagets principefterlevelse.

På baggrund af den fornyede screening og jeres supplerende oplysninger, vurderer sekretariatet ikke at have

bemærkninger til lovforslaget. Der må dog tages det væsentlige forbehold for vurderingen, at det ikke har været

muligt for sekretariatet at forholde sig til lovforslaget under de rammer, som en præ-høring normalt giver

mulighed for.

Med venlig hilsen,

Sophie Gerding Christensen

Fuldmægtig i sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning

Kontor for analyse og strategi

T 2934 7179

[email protected]

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, Postboks 2193

1017 København K

www.digst.dk

Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger om dig, der fremgår af

beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan Digitaliseringsstyrelsen behandler dine

personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Mikael Lynnerup Kristensen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

1 - ERST Høring <[email protected]>

20. september 2024 11:22

[email protected]

[email protected]; [email protected]

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov

om almene boliger m.v. (sagsnummer 2024- 5923.)(ERST Sagsnr: 2024 - 12527)

Kære modtager i

Social- Bolig og Ældreministeriet

Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.

Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger

til Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering af Innovations- og Iværksættertjekket.

Administrative konsekvenser

Social-, Bolig- og Ældreministeriet informerer om, at det bliver muligt for kreditinstitutter at opnår 100 pct.

statsgaranti for såvel lån til friplejeboliger som de obligationer, der udstedes for at finansiere lånet. Som modydelse

for statsgarantien, skal kreditinstituttet bl.a. en gang om året indsende en oversigt over de garantier, som staten

har stillet. Social-, Bolig- og Ældreministeriet informerer om, at det er oplysninger kreditinstitutterne allerede ligger

inde med, men at de skal have en revisorerklæring for regnskabet og sende det ind. Social-, Bolig- og

Ældreministeriet informerer om, at det forventes, at det vil omfatte 3-5 kreditinstitutter. På den baggrund vurderer

OBR, at de administrative konsekvenser er under 4 mio. kr., hvorfor de ikke vil blive kvantificeret yderligere.

Innovations- og Iværksættertjekket

Social- Bolig og Ældreministeriet har vurderet, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for de

konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.

OBR minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger bør sendes i høring hos OBR så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. OBR skal således

vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsrettet regulering sendes i præhøring hos OBR

via

[email protected].

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Sarah Ulbæk Terkildsen

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35291880

E-post [email protected]

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag

for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social- og Boligministeriet

Att.: Mikael Lynnerup Kristensen

Sendt til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Finansiering af friplejeboliger

Resumé

Finans Danmark ser positivt på Regeringens intention om at muliggøre finansie-

ring af friplejeboliger i videre omfang, end det er tilfældet i dag. Den foreslåede

model, der i meget vidt omfang er en

”kopi”

af den eksisterende ordning på det

almene område, kan imidlertid være forbundet med en unødig kompleksitet, og

desuden er der centrale forskelle mellem det almene område og friplejeboliger,

som bør adresseres.

Vi mener, at en meget enkel måde at muliggøre finansiering af friplejeboliger i

videre omfang, end det er tilfældet i dag, er at fjerne det eksisterende loft på 75

pct. på statsgarantien, så der igen kan stilles garanti op til 100 pct.

Såfremt der ikke er opbakning hertil

–

og med ønsket om at bidrage til etablerin-

gen af en ordning, der i højere grad vil være anvendelig i praksis

–

peger Finans

Danmark i høringssvaret på en række problemstillinger og elementer, der skal

adresseres, hvis den foreslåede model reelt skal kunne finde anvendelse efter

hensigten. Det drejer sig bl.a. om håndteringen af servicearealer, garanti på

byggelån, kommunernes rolle i forhold til godkendelse og behovsprøvelse, afløn-

ningsprovision og Landsbyggefondens rolle.

Af konkurrencemæssige årsager kan Finans Danmark ikke gå nærmere ind i en

konkret vurdering af de enkelte institutters omkostninger og indtjening ved den

foreslåede ordning. Inden lovudkastet færdiggøres, er det derfor nødvendigt, at

myndighederne i dialog med de enkelte institutter får afdækket, hvordan den

foreslåede model økonomisk hænger sammen, og sikrer, at modellens udform-

ning hverken økonomisk eller administrativt er en forhindring for anvendelse af

modellen.

Høringssvar

20. september 2024

Dok: FIDA-1379516692-697937-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Finans Danmarks bemærkninger til udkast til lovforslag om

ny finansieringsmodel for friplejeboliger

Mange tak for muligheden for at kommentere på udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.

Finans Danmarks overordnede kommentarer

Finans Danmark ser positivt på Regeringens intention om at muliggøre finansie-

ring af friplejeboliger i videre omfang, end det er tilfældet i dag.

Den i lovudka-

stet foreslåede model er i meget vidt omfang en 1:1-løsning, forstået på den

måde, at man reelt har

”kopieret” den eksisterende ordning på det almene om-

råde.

Det er Finans Danmarks vurdering, at denne løsning kan være forbundet med en

unødig kompleksitet, der ikke nødvendigvis vil skabe bedre vilkår for finansierin-

gen af friplejehjemmene. Der er centrale forskelle mellem det almene område

og friplejeboliger, f.eks. er plejedelen i sidstnævnte et helt nyt element. Der er så-

ledes en række spørgsmål og udfordringer, der først skal drøftes og findes løsnin-

ger på, hvis den foreslåede model reelt skal kunne finde anvendelse efter hensig-

ten. Den i lovudkastet foreslåede model indebærer dermed en risiko for, at den

ikke vil være anvendelig for hverken kunder eller realkreditinstitutter.

For så vidt angår prissætning/institutternes betaling for en statsgarantiordning i re-

lation til friplejeboliger er dette noget, der som følge af de konkurrenceretlige

regler skal forhandles bilateralt mellem det relevante ministerium og det enkelte

institut. Finans Danmark har på den baggrund ingen holdning eller kommentarer i

øvrigt hertil, men skal blot opfordre til, at myndighederne, inden lovudkastet fær-

diggøres, i dialog med de enkelte institutter får afdækket, hvordan den foreslå-

ede model økonomisk hænger sammen, og sikrer, at modellens udformning

hverken økonomisk eller administrativt er en forhindring for anvendelse af model-

len.

Finans Danmarks forslag til konkret model

Det er vores vurdering, at en meget enkel måde at

muliggøre finansiering af fri-

plejeboliger i videre omfang, end det er tilfældet i dag, er at fjerne

det eksiste-

rende loft på 75 pct. på statsgarantien, så der igen kan stilles garanti op til 100

pct. Lovændringen, der indførte loftet på 75 pct., har blandt andet begrænset

friplejeleverandørernes muligheder for at kunne optage realkreditlån til finansie-

ring af byggeriet. Dette skyldes, at den alternative anvendelse af ejendommene

kan være begrænset, blandt andet på grund af dens beliggenhed eller speciali-

serede indretning. Usikkerheden omkring den alternative anvendelse vil tillige

Høringssvar

20. september 2024

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-697937-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

kunne medføre vanskeligheder med at opnå byggelån til den midlertidige finan-

siering.

En fjernelse af loftet i den eksisterende model for etablering af friplejeboliger vil

derfor alt andet lige være en enkel og effektiv måde at skabe bedre muligheder

for finansiering af friplejeboliger. Derudover kan man med fordel overveje neden-

stående to forslag nærmere, der sammen med en fjernelse af garantiloftet vil

kunne forbedre den eksisterende model:

•

Servicearealer bør fortsat udmatrikuleres som selvstændig ejerlejlighed,

og der bør fortsat ydes servicearealtilskud til finansieringen på 40 tkr. pr.

bolig. Men servicearealer bør også kunne finansieres med 100 pct. stats-

garanteret realkreditlån uden støtte. Baggrunden herfor er, at

Markedsværdien for servicearealer som udgangspunkt er 0 kr.,

da servicearealerne ikke kan sælges som en selvstændig ejen-

dom, hvorfor der ikke er nogen ”alternativ anvendelse”.

Det bør

være muligt at opnå kommunegaranti på servicearealer. Hvis

dette ikke bliver en mulighed, bør der i stedet kunne stilles en

”ikke tabsmodregnende” statsgaranti.

Servicearealer kan med de nuværende finansieringsmuligheder

være en stor økonomisk byrde for friplejehjemmene. Med mulig-

hed for statsgaranteret realkreditfinansiering af servicearealer vil

det være lettere at drive friplejehjemmene, der alt andet lige vil

få forbedret mulighederne for at opnå samlet finansiering.

•

Da den selvejende institution i udgangspunktet ikke råder over kapital til

at imødekomme uforudsete omkostninger til f.eks. en entreprenørkon-

kurs eller lignende, bør det være muligt at opnå garanti på byggelånet i

byggeperioden, da der er tale om meget store beløb.

Den i lovudkastet foreslåede model

Som nævnt ovenfor er det Finans Danmarks vurdering, at den i lovudkastet fore-

slåede løsning ikke nødvendigvis vil skabe bedre vilkår for finansieringen af friple-

jehjemmene, ligesom der skal findes løsninger på en række spørgsmål og udfor-

dringer, hvis den foreslåede model reelt skal være anvendelig for både kunder

og realkreditinstitutter og dermed kunne finde anvendelse efter hensigten.

På denne baggrund

–

og med ønsket om at bidrage til etableringen af en ord-

ning, der i højere grad vil være anvendelig i praksis

–

er nedenfor oplistet en

række kommentarer til den i lovudkastet foreslåede model for finansiering af støt-

tede friplejeboliger.

20. september 2024

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-697937-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Servicearealer

Det vil, ligesom ved den eksisterende model for etablering af friplejeboliger, hvor

loftet på 75 pct. fjernes, også ved den i lovudkastet foreslåede model være en

fordel, hvis servicearealer for fremtiden kan finansieres med 100 pct. statsgaran-

teret realkreditlån uden støtte, jf. ovenfor.

Garanti på byggelånet

Det vil, ligesom ved den eksisterende model for etablering af friplejeboliger, hvor

loftet på 75 pct. fjernes, også ved den i lovudkastet foreslåede model være en

fordel, hvis der for fremtiden kan opnås garanti på byggelånet i byggeperioden,

da der er tale om meget store beløb, jf. ovenfor.

Høringssvar

Kommunernes rolle ift. godkendelse og behovsprøvelse

Kommunerne bør være en del af godkendelsesprocessen for friplejehjem, herun-

der bør det være kommunernes opgave at foretage en behovsprøvelse. Eventu-

elt kan behovsprøvelsen ske i samarbejde med regionerne

–

under alle omstæn-

digheder er det efter vores opfattelse en myndighedsopgave. I dag er fripleje-

hjem afhængige af, at kommunerne visiterer et tilstrækkeligt antal beboere til

plejehjem. Hvis der ikke er ældre nok i en kommune - eller kommunen vælger at

spare på dette område - har friplejehjemmet ingen indtægt.

Aflønningsprovision

I den nuværende ordning på det almene område kan et eventuelt tab, som sta-

ten måtte få på en almen ejendom, fratrækkes i den del af aflønningsprovisio-

nen, der sendes retur til kreditinstitutterne (refusionen).

Det er vores vurdering, at der bør sikres fuldstændigt

”vandtætte skotter” mellem

den nuværende ordning på det almene område og en kommende ordning på

friplejeområdet, så et eventuelt træk på en statsgaranti i relation til den ene ord-

ning ikke påvirker størrelsen af refusion af aflønningsprovision i den anden ord-

ning. Der skal således være tale om to parallelle lukkede kredsløb. Behovet for

”vandtætte skotter” understreges yderligere af, at

de eksisterende friplejeboliger

ifølge lovudkastet omfattes af ordningen med 100 pct. statsgaranti i forbindelse

med refinansiering, hvilket alt andet lige indebærer en større risiko for modreg-

ning.

Større fokus på driftsgrundlaget

Som nævnt ovenfor har man med den i lovudkastet foreslåede model reelt ”ko-

pieret”

den eksisterende ordning på det almene område.

Det er vores vurdering,

at der er centrale forskelle mellem det almene område og friplejeboligområdet

–

bl.a. er hele plejedelen særegen for sidstnævnte.

20. september 2024

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-697937-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Som nævnt ovenfor vil den alternative anvendelsesværdi af nogle friplejeboliger

være tæt på nul kr., og dette skal en 100 pct. statsgaranti være med til at

hjælpe på. Men det er samtidig altafgørende med en god økonomi i det enkelte

friplejeboligprojekt, og det sikres ikke ved en statsgaranti alene. Her er det nød-

vendigt også at have fokus på driftsdelen og sikringen af et

”level-playing-field”

mellem kommunale plejehjem og friplejeboliger.

Landsbyggefondens rolle

Landsbyggefonden har 28. november 2023 offentliggjort ”Regulativ om særlig

driftsstøtte”. I henhold til regulativets tekst er friplejeboliger omfattet. Social-

Boligstyrelsen har over for Finans Danmark oplyst, at ”driftsstøtte

til nødlidende pri-

plejeboliger kan ydes efter tilsvarende regler og til samme formål som driftsstøtte

til almene boliger, dvs. boligøkonomiske vanskeligheder som følge af f.eks. tom-

gang, bygningsmæssige udfordringer og for høj husleje. Der skal således være

tale om boligformål, mens plejedelen ikke anses for omfattet af støtteordningen”.

I friplejeboliger vil de økonomiske problemer imidlertid ofte kunne forårsages af

netop plejehjemsdriften dvs. af, at der ikke kan opnås balance i driften mellem

de kommunale plejetilskud og udgifterne til driften, som primært er til personale.

Det er efter vores vurdering afgørende, at der er tale om et ”level-playing-field” i

forhold til Landsbyggefondens mulighed for støtte til friplejeboliger og almene

ældreboliger i øvrigt, hvorfor Landsbyggefondens mulighed for at understøtte fri-

plejeboliger bør udvides.

Det bør overvejes, hvordan den nuværende praksis i relation til almene boliger

med såkaldte 1/5-ordninger skal fungere for friplejehjem, da det er uhensigts-

mæssigt, at både realkreditinstitutterne og kommunerne forudsættes at bidrage.

Efterregulering

Det fremgår af lovudkastet, at kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt skal

foretage en efterberegning af afregningspriser, og at dette kan resultere i, at fri-

plejeleverandøren til kommunen skal efterbetale forskellen mellem de faktiske

omkostninger og den fastsatte afregningspris.

Det er vores vurdering, at dette vil være en stor usikkerhedsfaktor for friplejeleve-

randøren, der ingen mulighed har for at have kendskab til og tage højde for et

sådant eventuelt efterbetalingskrav. Dermed er det reelt umuligt for friplejeleve-

randøren at udarbejde et budget, der kan ligge til grund for kreditinstituttets kre-

ditvurdering, da budgettet vil være forbundet med stor usikkerhed, hvilket kan

vanskeliggøre friplejeboligleverandørens muligheder for at opnå finansiering.

20. september 2024

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-697937-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Den geografiske afgrænsning

Det fremgår af lovudkastet, at den nye finansieringsmodel med 100 pct. statsga-

ranti alene skal kunne finde anvendelse uden for de større byområder, hvor mar-

kedsvilkårene ikke gør det muligt at etablere ustøttede friplejeboliger, og at disse

større byområder forventes afgrænset til København, Aarhus, Odense, Aalborg

(inklusive Nørresundby), Frederiksberg, Gentofte, Esbjerg, Gladsaxe, Randers, Kol-

ding, Horsens, Vejle, Hvidovre, Roskilde og Herning. Konkret vil byerne omfatte de

sogne, som indgår i byzonen for de pågældende byer. Det fremgår desuden, at

de omfattede byområder vil blive offentliggjort i en bekendtgørelse, men at der

på et senere tidspunkt kan blive behov for ændre listen over byer.

Det er Finans Danmarks vurdering, at der er behov for en statisk liste, så der ska-

bes den nødvendige klarhed om ordningens anvendelsesområde.

Derudover finder vi det særdeles uhensigtsmæssigt, at der ved siden af ordnin-

gen med 100 pct. statsgaranti skal varetages og vedligeholdes en ordning for 41

boliger, jf. lovudkastets § 1, nr. 6. Dels vil det være vanskeligt at skabe en god og

forsvarlig drift af så små friplejehjem, dels vil det fordyre ordningen. Vi foreslår der-

for, at den generelle ordning udvides til at omfatte alle friplejeboliger i hele lan-

det, navnlig fordi de eksisterende friplejeboliger i de større byer ifølge lovudkastet

omfattes af ordningen med 100 pct. statsgaranti i forbindelse med refinansiering,

jf. samme nummer i lovudkastet.

Tidshorisont og behov for it-udvikling

Det fremgår af lovudkastet, at den nye finansieringsmodel skal træde i kraft 1. juli

2025. Institutternes håndtering af den nye ordning omkring friplejeboliger vil

kræve en vis it-udvikling, da der skal udvikles et særskilt lukket kredsløb for fripleje-

boligerne og særskilte indberetningsfiler til Udbetaling Danmark.

I forhold til revisorerklæringer skal revisorerne revidere på disse nye indberetnings-

filer, hvilket indebærer, at revisionen skal foretages for det nye kredsløb separat.

Hertil kommer løbende driftsudgifter for institutterne. Tidsmæssigt er det vores vur-

dering, at der vil være behov for minimum 6-9 måneders udviklingsarbejde inkl.

analyse.

Vejledende retningslinjer for kreditinstitutternes indberetninger m.v. til Udbetaling

Danmark

Vejledende retningslinjer for kreditinstitutternes indberetninger m.v. til Udbetaling

Danmark vedrørende statsgarantiordningen fra 2018 bør genforhandles i relation

til opgørelse af tab på garantier, så friplejeboliger omfattes.

20. september 2024

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-697937-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Den finansielle sektors erfaringer i øvrigt på friplejeboligområdet

Nedenfor er oplistet to punkter, der erfaringsmæssigt blandt andet har besvær-

liggjort finansieringen af friplejeboliger. Dette er punkter, som uanset udformnin-

gen af en fremtidig finansieringsmodel for etablering af friplejeboliger bør indgå i

overvejelserne:

Friplejeboligleverandørens kapitalindskud

Friplejeboligleverandøren skal stille med et kapitalindskud, hvilket kan vise sig

vanskeligt. Det kan overvejes at give mulighed for en garanti på dette kapitalind-

skud (grundkapital). I den forbindelse bemærkes det, at der kan være behov for,

at opstartsomkostninger, herunder indkøb af møbler, andet inventar, IT, lønudgif-

ter og lav belægning i opstartsfasen ved etablering af nyt friplejehjem m.m., in-

deholdes i anskaffelsessummen eller kan dækkes ved et supplerende kapitaltil-

skud.

20. september 2024

Høringssvar

Kommunal forkøbs-/overgangsret

Det kan overvejes, at den pågældende kommune tildeles en automatisk for-

købs-/overgangsret for bygningerne i tilfælde af sammenbrud/konkurs, eller at

kommunen får ret til at overtage driften/plejen af beboere i tilfælde af et sam-

menbrud. På den måde vil kommunen være forsikret om friplejehjemmenes vi-

dere drift i tilfælde af sammenbrud/konkurs.

Finans Danmark står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for en uddybning af

ovenstående.

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-697937-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Mikael Lynnerup Kristensen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Tina Oreskov <[email protected]>

23. oktober 2024 14:38

[email protected]

EX Arbejdsgruppe om finansiering af friplejeboliger

SV: Supplerende høring over lovforslag om ændring af friplejeboligloven som

opfølgning på aftale om en reform af ældreområdet (SM Id nr.: 924391)

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler

på afsenderen.

Til Social- og Boligministeriet

Mange tak for muligheden for at afgive kommentarer til en alternativ model for den geografiske

afgrænsning.

I forhold til den i lovforslaget foreslåede afgrænsning, vil den alternative model overordnet set betyde, at

det område, hvor der er mulighed for 100 pct. statsgaranti, indskrænkes til endnu mere landlige - og

dermed formentligt økonomisk relativt svagere - områder. Dette forstærker de grundlæggende

udfordringer med den foreslåede model, som vi har beskrevet i vores høringssvar af 20. september 2024 –

primært vedrørende et behov for forøget fokus på driftsgrundlaget for det enkelte friplejehjem. Det er, som

det fremgår af vores høringssvar, efter vores vurdering ikke en farbar vej blot at ”kopiere” den eksisterende

ordning på det almene område. Der er centrale forskelle mellem det almene område og friplejeboliger,

f.eks. er plejedelen i sidstnævnte et helt nyt element. Det betyder, at der er behov for at drøfte og finde

løsninger på en række udfordringer og problemstillinger, hvis den foreslåede model reelt skal kunne finde

anvendelse efter hensigten.

Derudover synes den alternative afgrænsningsmodel unødigt kompliceret, bl.a. fordi den opererer med

både ”kommuner” og ”byer”. Det er afgørende med en helt klar og entydig afgrænsning af, hvilke

områder, der er omfattet af den nye finansieringsmodel, sådan at kreditinstitutterne umiddelbart kan se,

om en konkret adresse vil være omfattet eller ej. Den klarhed synes vi ikke, at den alternative model –

sådan som den er beskrevet i mailen - giver.

Endelig vil vi gentage vores kommentar fra vores høringssvar om, at der er behov for en statisk liste, så der

skabes den nødvendige klarhed om ordningens anvendelsesområde. I det omfang, der efterfølgende

måtte ske ændringer i de omfattede geografiske områder, bør det fremgå af lovteksten, at dette ikke

påvirker allerede ydede lån.

Afslutningsvist skal jeg minde om, at Finans Danmark naturligvis står til rådighed, hvis der er behov for en

uddybning af ovennævnte eller af vores høringssvar af 20. september 2024.

Venlig hilsen

Tina Oreskov

Kontorchef

Direkte nr: +45 3016 1114

[email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Danmark

Tlf.: 33 70 10 00

finansdanmark.dk

Gå ikke glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld dig her.

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere,

børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Læs mere her.

Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.

Fra:

Mikael Lynnerup Kristensen <[email protected]>

Sendt:

14. oktober 2024 13:01

Til:

Dansk Industri <[email protected]>; Central Postkasse <[email protected]>; F&P Forsikring og Pension

<[email protected]>; KL <[email protected]>; Selveje Danmark <[email protected]>

Emne:

Supplerende høring over lovforslag om ændring af friplejeboligloven som opfølgning på aftale om en reform

af ældreområdet (SM Id nr.: 924391)

Til

Dansk Industri

Finans Danmark

F&P

Selveje Danmark

I forlængelse af høring over lovforslag om ændring af friplejeboligloven som opfølgning på aftale om en reform af

ældreområdet følger her en supplerende høring. Den oprindelige høring er vedlagt denne mail.

På baggrund af de indkomne høringssvar overvejer de politiske partier bag aftalen om en reform af ældreområdet den

geografiske afgrænsning af statsgarantien og delrammen på 41 støttede friplejeboliger årligt.

I vedlagte lovforslag (høringsudgave) er det forelået, at statsgarantien på 100 pct. for støttede lån afgrænses til

områder uden for de 15 største byer og i forlængelse heraf, at delrammen på 41 boliger omfatter de 15 største byer i

Danmark. Jeg henviser til lovforslagets afsnit 2.1 og § 1, nr. 6, 7, 8 og 10 med tilhørende bemærkninger.

Social- og Boligministeriet ønsker jeres bemærkninger til en anden geografisk afgrænsning.

Som alternativ til ovenstående geografiske afgrænsning ønskes bemærkning til en afgrænsning, hvor statsgarantien

på 100 pct. omfatter land- og oplandskommuner efter Danmarks Statstiks afgrænsning, dog ikke byer med mere end

20.000 indbyggere. I forlængelse heraf vil delrammen på 41 boliger omfatte hovedstadskommuner, større

bykommuner, provinsbykommuner og byer med mere end 20.000 indbyggere.

Danmarks Statistiks opdeling på kommunegrupper fremgår af vedlagte link:

Kommunegrupper, v1:2018- - Danmarks

Statistik (dst.dk).

Det kan endvidere oplyses, at byer med mere end 20.000 indbyggere i land- og oplandskommuner

omfatter byerne Holbæk, Ringsted, Svendborg, Haderslev, Sønderborg, Skanderborg, Skive, Frederikshavn og

Hjørring.

Denne supplerende høring gennemføres, fordi der er stor forskel på den geografiske afgrænsning, som fremgik af

høringen over lovforslaget, og den alternative geografiske afgrænsning, jf. ovenfor.

Jeg skal bede om jeres bemærkninger senest på tirsdag den 22. oktober 2024.

Jeg står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål til ovenstående.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Med venlig hilsen

Mikael Lynnerup Kristensen

Chefkonsulent

Almene Boliger

Mobil: +45 23 46 49 97

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

18. sep. 2024

FOA’s høringssvar til Lov om ændring

af lov om friplejeboliger m.v.

FOA takker for muligheden for at afgive høringssvar.

FOA har noteret, at forslaget indeholder to dele: Én del om bedre rammer til støttede

friplejeboliger og én del om afvisning af borgere samt om ændring af afregningsmodel med

fast overhead og krav om efterregulering for alle friplejeboliger.

For så vidt angår bedre

rammer for støttede friplejeboliger

har FOA noteret, at forslaget

blandt andet sigter mod at begrænse misbrug af støtten ved videresalg, via Sale and Lease

back eller ved omlægning til anden aktivitet. Den bedre regulering hilser FOA velkommen.

Rammen for støtte til opførsel af friplejeboliger foreslås forhøjet fra 225 til 400 boliger om

året, hvoraf højst 41 boliger kan etableres i større byområder. FOA er bekymrede for, at der

i kommuner kan opstå en overkapacitet af plejehjemspladser, og det bliver vanskeligt for den

enkelte kommune at planlægge behovet for plejehjemspladser. Aktører har ved loven frie

muligheder for at etablere friplejehjem, men det er ikke samfundsøkonomisk en god ide at

subsidiere etableringen af friplejehjem i områder som ikke umiddelbart har behovet rent

kapacitetsmæssigt.

Det bekymrer FOA, at de øgede støttemuligheder kan give nogle friplejehjem en

økonomisk fordel og dermed også give mulighed for at generere større overskud til

ejerkredsen. FOA er imod profit på velfærd. Offentligt finansieret velfærd skal komme

borgerne til gode.

For så vidt angår en bedre regulering af alle friplejeboliger gennem de øvrige bestemmelser

i lovforslaget har FOA følgende bemærkninger:

Efterregulering af afregningsprisen

efter kommunens faktiske udgifter

(regnskabstal) synes FOA umiddelbart er rimeligt. En række forhold taler dog for,

at den faktiske udmøntning af afregningsmodellen overvejes nærmere. For det første

synes det urimeligt, hvis en merindtægt til friplejehjemmet alene kommer ejerne til

gode og ikke beboerne, idet driftsomkostningerne jo netop er afholdt på det

tidspunkt. Man bør også tage i betragtning, at der ikke er belæg for at forvente en

1:1 sammenhæng mellem leverandørens faktiske udgifter og udviklingen i

kommunens faktiske udgifter. Bestemmelsen bør ikke alene sikre lige

konkurrencevilkår, men i lige så høj grad sikre den mest effektive udnyttelse af den

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

offentlige finansiering. Dog er det rimeligt, at friplejehjemmet reguleres i taksten,

hvis der har været politisk besluttede ændringer i serviceniveauet.

Takster med et fast, gennemsnitligt overhead-tillæg

stiller særlige krav til

regnskabs- og konteringspraksis. Hvis kommunernes organisering af de

administrative opgaver afspejles i forskellig opgave- og omkostningsfordeling

mellem det enkelte plejehjem, fællesudgifter på sektorområde og de tværgående

administrative enheder, vil det kunne medføre forskellig fordeling mellem de direkte

omkostninger og overheadomkostningerne. Et fast overhead-tillæg vil ramme skævt.

Vi ved eksempelvis, at der er stor forskel på de enkelte kommuners budgetter på

konto 6. FOA ser frem til et kommende analysearbejde, der skal blotlægge de

konkrete problemer med denne takstmodel.

Bestemmelser om ikke at afvise beboere

er som udgangspunkt positivt, og kan

medvirke til en højere grad af ligestilling mellem de kommunale plejehjem og

friplejehjem/-boliger. Det er dog meget usikkert, om bestemmelserne i praksis vil

kunne forhindre forskelsbehandling og udelukkelse, herunder udelukkelse som følge

af manglende kapacitet til at håndtere borgerens mere komplekse plejebehov.

Ligesom der fortsat kan være økonomiske barrierer, som udelukker nogle borgere

fra frit at kunne vælge plejebolig, da vi ved, at friplejeboligers huslejeniveauer ligger

gennemsnitligt

højere

end

kommunale

(ifølge

indberetninger

på

plejehjemsportalen).

Bestemmelsen kunne alternativt udformes som en skærpet certificeringsmodel, der som

udgangspunkt sidestillede kravene til friplejehjem med krav til plejehjem i

beliggenhedskommunen f.s.v.a. kapacitet og kompetencer.

Med venlig hilsen

Tanja Nielsen

Formand for Social- og sundhedssektoren i FOA

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Att.: [email protected],

Cc: [email protected], [email protected]

Høringssvar om friplejeboligloven

–

Sagsnr. 2024-5923

F&P takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til

forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger.

F&P har følgende overordnede bemærkninger til lovudkastet, som motiveres

og uddybes efterfølgende:

•

Fastsættelsen af fælles overhead i friplejetakster og en ny kontrolinstans

vil forbedre rammerne for investering i friplejeboliger og øge omfanget af

privat plejeboligbyggeri.

•

Lovudkastets bemærkninger om den kommende model for overheadom-

kostninger kan spænde ben for en god udmøntning af modellen.

•

Tilbagebetalingskrav kan medføre konkurs. Forslaget vil i nogle tilfælde

betyde, at der er investeringer i friplejeboliger, som ikke vil blive foretaget,

og i andre tilfælde vil det medføre et risikotillæg i huslejen for friplejeope-

ratøren.

•

Kommunernes friplejetakster bør gøres tilgængelige på én hjemmeside.

Det vil skærpe konkurrencen og reducere behovet for at føre tilsyn med

taksterne.

•

Manglende fokusering af statsstøtteordning til yderområder er i strid med

den politiske aftale og vil give færre plejeboliger og forvride konkurrencen.

Bedre rammer for plejeboliginvesteringer

Danmark står overfor en enorm udfordring med at få bygget plejeboliger nok

til de stadigt flere ældre borgere, der ikke længere kan klare sig i eget hjem.

Friplejeboliger er en del af løsningen og en række pensionsselskaber har ind-

gået partnerskaber med friplejeboligleverandører, hvor pensionsselskabet

står for at finansiere, opføre, drive og vedligeholde plejehjemsbygningen,

mens friplejeboligleverandøren står for at levere pleje og omsorg til bebo-

erne.

20.09.2024

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

CVR

11 62 81 84

Troels Hauer Holmberg

Chefkonsulent

Dir.

41919082

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00349

494969

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Den enkelte kommunes takst for afregning af friplejeboligleverandører afgør

om økonomien i et friplejehjem kan hænge sammen eller ej. Variationen i

kommunernes takster betyder, at der kan bygges friplejehjem i nogle kom-

muner, mens der er andre kommuner, hvor taksterne er så lave, at det ikke

kan lade sig gøre. Taksterne skal afspejle den enkelte kommunes gennem-

snitlige langsigtede omkostninger ved egne plejehjemstilbud. De pensions-

selskaber, som er aktive inden for byggeri af friplejeboliger, oplever, at det er

svært at gennemskue, hvorledes kommuner med meget lave takster kan drive

deres egne plejehjem så billigt.

I F&P bakker vi derfor varmt op om introduktionen af en fælles overhead i

afregningstaksterne og en ny kontrolinstans, som tilsammen vil styrke trans-

parens, retssikkerhed og forudsigelighed i afregningstaksterne og derved for-

bedre vilkårene for plejeboliginvesteringer.

En god model for overheadomkostninger

Det følger af

Aftale om en reform af ældreområdet,

at takster fremadrettet

skal beregnes med en fælles overhead på tværs af kommuner. Det fremgår af

lovbemærkningerne, at denne overhead vil blive fastsat på baggrund af et

analysearbejde med inddragelse af Kommunernes Landsforening, erhvervs-

organisationer og relevante ministerier, som skal pege på, hvilke omkostnin-

ger, der kan indgå i den fælles overhead.

På trods af, at dette analysearbejde endnu ikke er påbegyndt, så fremgår det

af lovbemærkningerne, at overheadomkostningerne skal

beregnes som en

fast procentdel af de direkte og (øvrige) indirekte omkostninger.

F&P finder

det ikke hensigtsmæssigt at lægge denne begrænsning ned over de mulige

løsninger, som arbejdsgruppen kan nå frem til. Det er ikke givet, at de rele-

vante overheadomkostninger kan beregnes som en procentdel af de øvrige

omkostninger og det følger ikke af

Aftale om en reform af ældreområdet,

overheadomkostningerne skal beregnes som en procentdel af de øvrige om-

kostninger. F&P opfordrer derfor til, at denne begrænsning af de mulige løs-

ninger på overheadmodellen fjernes fra lovbemærkningerne.

F&P finder, at så mange af afregningstaksternes omkostningskomponenter

som muligt skal lægges ind i den fælles overhead uden, at dette griber ind i

kommunernes mulighed for at fastsætte serviceniveauet lokalt. Det vil øge

forudsigelighed og transparens i afregningstaksterne på tværs af kommuner

og over tid. Samtidigt vil det begrænse kommunernes administrative byrde

ved at beregne taksterne og minimere forbruget af ressourcer til konflikt-

håndtering og tilsyn med området.

F&P opfordrer derfor til, at alle de omkostninger ved plejehjemstilbud, som

kommunalbestyrelsen reelt ikke har indflydelse på, også indgår i overhead-

omkostningerne. Eksempelvis er de langsigtede gennemsnitlige omkostnin-

ger ved opførelse, drift og vedligeholdelse af plejehjemsbygninger bestemt af

markedet og ikke af kommunalbestyrelsen. Det er derfor ikke oplagt, at 98

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00349

494969

Side 2

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

kommuner skal beregne egne priser for dette. Der bør i stedet benyttes mar-

kedspriser, som indgår i overheadomkostningerne.

Tilbagebetalingskrav kan medføre konkurs

Lovudkastet indeholder forslag om, at kommuner i forbindelse med aflæg-

gelsen af årsregnskabet skal genberegne taksterne og i den forbindelse refun-

dere operatøren differencen, hvis det viser sig, at taksterne var sat for lavt.

Det er positivt og helt i overensstemmelse med ånden i loven; at operatørerne

skal have samme vilkår som kommunen.

Men forslaget åbner desværre også op for, at kommunen kan kræve en diffe-

rence mellem den genberegnede takst og den udbetalte takst tilbagebetalt,

når denne er for højt sat.

Forslaget medfører en betydelig forøgelse af friplejeboligleverandørens kon-

kursrisiko og vil i nogle tilfælde betyde, at et pensionsselskab vil undlade at

foretage en given investering i et friplejeboligbyggeri og i andre tilfælde be-

tyde, at den forøgede risiko sætter sig som en højere husleje for friplejeleve-

randøren. Højere husleje for friplejeboligleverandøren betyder, at der kan le-

veres mindre velfærd for skattekronerne eller det kan betyde, at økonomien

i et givent friplejeboligprojekt ikke kan hænge sammen for friplejeboligope-

ratøren og af den grund må opgives.

Det er F&P’s opfattelse, at friplejeboligleverandøren

bør kunne stole på og

indrette sig efter de afregningstakster, som kommunen har beregnet og ud-

betalt, herunder fastlægge sit budget efter disse, og afholde udgifter efter det

niveau. Disse udgifter kan ikke trækkes tilbage, og serviceniveauet kan ikke

skrues ned bagudrettet. Skal friplejeoperatøren håndtere denne mulige ri-

siko, vil det kræve en kapitalbuffer, som der ikke er den fornødne luft til i

økonomien hos friplejeboligoperatørerne. Det virker også urimeligt, at den

myndighed, som har ansvar for korrekt takstberegning, i tilfælde af fejl i

denne, kan pålægge den anden part en meromkostning, udgiften

–

som alt

overvejende er til løn - er jo afholdt i henhold til den udbetalte takst.

Det er F&P’s vurdering, at forslaget om efterregulering ikke er nødvendigt,

hvis kravet om, at afregningstaksterne skal afspejle kommunens langsigtede

gennemsnitlige omkostninger ved tilsvarende tilbud efterleves. Kommunens

langsigtede gennemsnitlige omkostninger ved egne plejehjemstilbud er på

kort sigt uafhængig af det enkelte års budget.

F&P foreslår, at kommuner ikke skal have ret til tilbagebetaling af allerede

udbetalt takstafregning. Det er kommunernes ansvar at sikre, taksterne lø-

bende afspejler de langsigtede gennemsnitlige omkostninger ved kommu-

nens egne plejehjemstilbud. Derfor bakker F&P op om den foreslåede § 32,

stk. 3, som fastsætter at kommunalbestyrelsen skal foretage genberegning af

afregningspriser løbende efter behov og mindst en gang årligt i forbindelse

med årsregnskab.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00349

494969

Side 3

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

F&P

Gennemsigtighed i taksterne

Som nævnt bakker F&P varmt op om de foreslåede tiltag, som øger transpa-

rens i takstfastsættelsen. Der er imidlertid også behov for tiltag, som kan øge

tilgængeligheden af kommunernes takster.

Pensionsselskaber, som overvejer at foretage investeringer i friplejeboliger,

oplever, at der skal bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer på at få over-

blik over gældende takster på tværs af kommuner. Øget tilgængelighed af

taksterne kan også have en disciplinerende effekt, som kan reducere behovet

for at føre tilsyn med takstfastsættelsen.

F&P foreslår, at takster for alle 98 kommuner gøres tilgængelige på én hjem-

meside. Det kan fx være en underside til plejehjemsoversigten eller på Æl-

dreministeriets hjemmeside. Det er en afgørende forudsætning for et velfun-

gerende og konkurrencepræget marked, at der er gennemsigtighed i pri-

serne.

Det bør endvidere sikres i loven, at taksterne på hjemmesiden løbende opda-

teres, jf. lovudkastets bestemmelser om løbende genberegning af taksterne,

og takstoplysningerne på hjemmesiden kan med fordel suppleres med oplys-

ninger om kommunens aktuelle plejeboligkapacitet og kommunens vurde-

ring af kapacitetsbehovet.

Manglende fokusering af statsstøtteordning til yderområder

Det følger af

Aftale om en reform af ældreområdet,

at den nye statsstøtte-

ordning til finansiering af friplejeboliger skal gælde i de yderområder af Dan-

mark, hvor markedsvilkårene ikke gør det muligt at etablere ustøttede friple-

jeboliger. F&P bakker op om dette princip.

F&P er imidlertid forundret over Social-, Bolig- og Ældreministeriets ud-

møntningsforslag. Ifølge ministeriets forslag til afgrænsning af områder,

hvor markedsvilkårene ikke gør det muligt at etablere ustøttede friplejeboli-

ger, skal disse områder afgrænses som hele Danmark bortset fra de 15 største

byer.

F&P kan oplyse, at pensionsselskaber har investeret i friplejehjem på mar-

kedsvilkår i mindre byer, som fx Gilleleje og Nørager. Hovedparten af de fri-

plejehjemsbygninger, som er ejet af pensionsselskaber, ligger udenfor de 15

største byer. Udmøntningsforslaget er dermed i strid med den politiske af-

tale.

Forslaget medfører, at dele af statsstøttekvoten på 400 plejeboliger vil blive

brugt i områder, hvor der ikke er behov for statsstøtte. Dermed er der risiko

for, at friplejeprojekter i yderområder ikke bliver realiseret, fordi kvoten er

blevet brugt i områder uden behov. Plejehjemsprojekter i Nordsjælland og

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00349

494969

Side 4

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

på Lolland skal konkurrere om den samme pulje penge. Den manglende fo-

kusering af statsstøtteordningen til yderområder vil samlet set give færre fri-

plejeboliger.

F&P foreslår, at den nye statsstøtteordning skal gælde i land- og oplands-

kommuner uden ustøttede friplejeboliger, bortset fra byområder med mere

end 10.000 indbyggere. Danmarks Statistik opdaterer løbende de opgørel-

ser, som er nødvendige for at administrere denne afgrænsning. Denne af-

grænsning stemmer efter F&P’s opfattelse overens med ordlyden i den poli-

tiske aftale.

F&P’s forslag er ikke udtryk for, at der ikke kan opføres friplejeboliger

på

markedsvilkår i byer, i land- og oplandskommuner med mindre end 10.000

indbyggere, men forslaget er udtryk for et forsigtighedsprincip. Forslaget til

afgrænsning kan kombineres med en mulighed for, at en friplejeboligleve-

randør kan søge dispensation fra grænsen, hvis friplejeboligleverandøren

kan sandsynliggøre, at det ikke er muligt at opføre ustøttede friplejeboliger

på en given lokation i samarbejde med en bank, et realkreditinstitut, et pen-

sionsselskab eller en anden privat investor.

I lovudkastet foreslås det endvidere, at der højest gives tilsagn til statsstøtte

efter den gamle statsstøtteordning til 41 boliger årligt i de større byområder.

Da realkreditinstitutter, pensionsselskaber og andre private investorer kon-

kurrerer skarpt om at vinde opgaverne med at finansiere friplejeboliger i de

større byområder, foreslår F&P, at der ikke gives nye tilsagn om statsstøtte

til friplejeboliger i de større byområder. Statsstøtten skævvrider konkurren-

cen mellem markedsaktørerne, da der kun gives støtte til finansiering via re-

alkreditinstitutter.

Et stop for nye tilsagn om statsstøtte i de større byområder kan kombineres

med en dispensationsordning, hvor der kan dispenseres fra reglen, hvis det

kan sandsynliggøres, at boligerne ikke kan opføres uden statsstøtte. Da stats-

støttekvoten på 400 boliger årligt deles mellem ansøgere efter den gamle og

den nye statsstøtteordning, så medfører brug af kvoten i områder uden behov

risiko for, at der ikke bliver opført friplejeboliger i de yderområder, hvor der

kun kan etableres friplejeboliger med statsstøtte.

F&P finder, at den bedste løsning for de ældre i yderområderne, skattebor-

gerne og friplejeboligmarkedet vil være at nedlægge den gamle statsstøtte-

ordning. Således at der ikke fremadrettet vil blive givet tilsagn om statsstøtte

til nye friplejeboliger i områder uden behov, og kvoten vil blive brugt de rig-

tige steder. Det giver samlet set flest mulige plejeboliger. Det vil endvidere

medføre en besparelse for staten, da der ikke vil blive givet nye tilsagn om

statsstøtte efter den gamle ordning, hvor de bagvedliggende obligationer har

en højere rente og derved medfører større udgifter for staten.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00349

494969

Side 5

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

Att: Michael Lynnerup Kristensen, [email protected]

Høring om statsstøtte til friplejehjem

F&P takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ændret for-

slag om statsstøtteordninger til friplejehjem.

Det er F&P’s forståelse, at elementerne i statsstøtteordningerne er uændrede.

Statsstøtteordningerne består dermed af statsgaranti for lån, tilskud til etab-

lering af friplejehjemsbygningen og tilskud til betaling af friplejehjemmets

renteudgifter.

Konsekvenser af ufokuseret statsstøtte

Ufokuseret statsstøtte medfører en række problemer:

•

Når statsstøttekvoten bruges i områder uden behov, så er der mindre

statsstøtte til områder med behov. Det giver risiko for fortsatte finansie-

ringsproblemer i de reelle yderområder.

Når statsstøtte bruges i områder, hvor der allerede er etableret ustøttede

friplejehjem, så skævvrides konkurrencen mellem de støttede og de

ustøttede friplejehjem, fordi begge plejehjemstyper afregnes med de

samme takster af kommunen.

Ulige konkurrence mellem støttede og ustøttede friplejehjem forøger ri-

sikoen for investorerne, hvilket kan sætte sig i højere husleje for de ustøt-

tede friplejehjem

–

og det kan betyde, at der er investorer, der helt træk-

ker sig fra markedet, hvilket også kan give højere husleje via svækket kon-

kurrence.

Statsstøtte i områder, hvor der kan bygges friplejehjem på markedsvilkår,

skævvrider også konkurrencen mellem banker, realkreditinstitutter og

pensionsselskaber om at finansiere friplejehjem, da ydelsesstøtte kun gi-

ves til realkreditfinansiering.

22.10.2024

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

CVR

11 62 81 84

Troels Hauer Holmberg

Chefkonsulent

Dir.

41919082

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00352

497545

•

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Af ovenstående årsager er det vores vurdering, at ufokuseret statsstøtte vil

resultere i færre friplejeboliger samlet set

–

og muligvis højere omkostninger

for de ustøttede friplejehjem

–

hvilket må være imod den politiske hensigt

med statsstøtteordningerne.

Forslag til målretning af statsstøtteordningen

Ny statsstøtteordning

Social- og Boligministeriet beder om bemærkninger til et forslag om at mål-

rette den nye statsstøtteordning til land- og oplandskommuner, dog ikke

byer med mere end 20.000 indbyggere.

F&P bakker op om at målrette ordningen til land- og oplandskommuner. Det

er en enkel og operationel afgrænsning, som lever op til formålet om at af-

grænse ordningen til yderområderne.

F&P bakker også op om princippet i at undtage større byer i land- og oplands-

kommunerne fra ordningen.

Erfaringen har vist, at der kan bygges friplejehjem på markedsvilkår i selv

meget små byer som Nørager (1.145 indbyggere) og Gilleleje (6.700 indbyg-

gere). Det har derfor formodningen imod sig, at der ikke kan bygges fripleje-

hjem på markedsvilkår i byer med mere end 15.000 indbyggere.

F&P foreslår derfor at sænke den foreslåede grænse fra 20.000 til 15.000

indbyggere (illustreret i bilag 1). Denne afgrænsning kan kombineres med en

dispensationsmulighed, hvis ansøger kan sandsynliggøre, at det ikke har væ-

ret muligt at finde en finansieringsløsning på markedsvilkår.

En grænse på 15.000 indbyggere vil ikke forhindre, at der ydes statsstøtte til

friplejehjem i byer, hvor det ikke er nødvendigt, men det begrænser proble-

mets omfang.

Sænkes grænsen til 15.000 indbyggere betyder det, at der som udgangspunkt

ikke kan bevilges statsstøtte til nye friplejehjem i Holbæk, Sønderborg,

Svendborg, Hjørring, Ringsted, Frederikshavn, Haderslev, Skive, Skander-

borg, Nyborg, Frederikssund, Nykøbing Falster, Aabenraa, Middelfart, Ka-

lundborg og Ikast. I flere af disse byer er der allerede bygget friplejehjem på

markedsvilkår.

Gammel statsstøtteordning

Social- og Boligministeriet beder også om bemærkninger til et forslag om at

målrette den gamle statsstøtteordning til 41 boliger årligt, hvor boligerne kan

være beliggende i hovedstadskommuner, større bykommuner, provinsby-

kommuner og byer med mere end 20.000 indbyggere.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00352

497545

Side 2

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

F&P finder, at ordningens omfang er så begrænset, at det ikke bliver et prak-

tisk problem, men principielt bør der ikke ydes statsstøtte i områder, hvor

der ikke er behov for det.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00352

497545

Venlig hilsen

F&P

Troels Hauer Holmberg

Chefkonsulent

Side 3

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Bilag 1

Grafisk illustration af F&P’s forslag:

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00352

497545

Side 4

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Mikael Lynnerup Kristensen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Gitte Hartmeyer <[email protected]>

3. september 2024 12:05

[email protected]

SV: Høring over lovforslag om ændring af friplejeboligloven som opfølgning på

aftale om en reform af ældreområdet (SM Id nr.: 901104)

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler

på afsenderen.

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

Mikael Lynnerup Kristensen <[email protected]>

Sendt:

23. august 2024 15:30

Cc:

Evina Heydari <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om ændring af friplejeboligloven som opfølgning på aftale om en reform af

ældreområdet (SM Id nr.: 901104)

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Vedlagt fremsendes Social-, Bolig- og Ældreministeriets høringsbrev af dags dato vedrørende udkast til forslag til lov

om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. (Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på

grundlag af statsgaranterede obligationer, forhøjelse af årlig ramme, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease

back aftaler, forbud mod afvisning af borgere, afregning samt ændringer som følge af ældreloven).

Med venlig hilsen

Mikael Lynnerup Kristensen

Chefkonsulent

Almene Boliger

Mobil: +45 23 46 49 97

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

med kopi til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5685

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/01824-2

19. SEPTEMBER 2024

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL EN ÆLDRELOV OG

FORSKELLIGE ANDRE LOVE FOR ÆLDREOMRÅDET

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mails af 22. og 23. august

2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til fem udkast til lovforslag, som gennemfører de

lovgivningsmæssige initiativer fra den politiske aftale af 18. april 2024

om reform af ældreområdet. Disse lovudkast omfatter forslag til:

•

En ældrelov

En ældretilsynslov

En lov om lokalplejehjem

Lov om ændring af friplejeloven og almenboligloven

Lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven,

socialtilsynsloven og forskellige andre love (følgeloven)

Instituttet sender et fælles høringssvar til lovudkastene, da de vedrører

nært beslægtede emner. Instituttet har dog ikke nogen bemærkninger

til udkastet til lovforslag om lokalplejehjem.

SAMMENFATNING

Instituttet er bekymret over, at den omlægning af ældreplejen, som

ældreloven indebærer, vil føre til, at borgernes retssikkerhed svækkes,

og at der er en risiko for, at nogle borgere vil opleve, at de ikke

modtager den støtte, de har behov for, for at de kan nyde deres

rettigheder på lige fod med andre. Denne bekymring skal ses i

sammenhæng med, at adgangen til at få efterprøvet tildeling og

udførelse af hjælpen hos Ankestyrelsen samtidig indsnævres.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet nærmere forholder sig til, hvordan det sikres, at

borgerne får den støtte, de har behov for, og medtager dette

spørgsmål i de planlagte evalueringer af lovene.

1/9

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

•

At ministeriet i de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om,

hvilken betydning den indsnævrede klageadgang har haft for

forvaltningen såvel som for de berørte borgere.

Det er positivt, at ældreloven har fokus på borgernes selvbestemmelse.

Det er dog uklart, hvordan selvbestemmelsesretten vil blive realiseret i

praksis. Dette gælder særligt for personer under værgemål.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet tydeliggør, hvordan den øgede selvbestemmelse

realiseres i praksis, og medtager dette spørgsmål i de planlagte

evalueringer af lovene.

At ministeriet adresserer i lovforslaget, hvordan den øgede

selvbestemmelse skal realiseres for personer under værgemål.

At ministeriet sikrer, at lovforslaget udformes i overensstemmelse

med princippet om støttet beslutningstagen.

•

Udkastet til ældretilsynsloven medfører en række grundlæggende

ændringer af tilsynet med ældreplejen. Instituttet vurderer, at det er

væsentligt at følge op på, hvordan disse forandringer vil påvirke

tilsynets funktion i forhold til at sikre kvaliteten i ældreplejen og

beskytte borgernes rettigheder og retssikkerhed.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At det løbende vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer

et effektivt tilsyn med kvaliteten i plejeenhederne og forebygger

omsorgssvigt.

Det er væsentligt at sikre, at friplejeboligleverandører ikke udøver

ulovlig diskrimination, når de afslår at udleje en bolig til en borger.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en

friplejeboligleverandør ikke må diskriminere en borger på baggrund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika.

At ministeriet tydeliggør, hvordan den foreslåede undtagelse i

friplejeboliglovens § 35 a, nr. 2, kan anvendes i overensstemmelse

med forbuddet mod diskrimination på baggrund af handicap.

At ministeriet tilføjer til ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at

afvisninger skal begrundes skriftligt.

•

2/9

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DEN MENNESKERETLIGE RAMME

FN’s Handicapkonvention omfatter alle personer, der har en langvarig

fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i

samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at

deltage i samfundslivet på lige fod med andre (konventionens artikel 1,

2. afsnit). Det er ikke afgørende, hvordan funktionsnedsættelsen er

opstået, herunder om den er opstået i forbindelse med personens

aldring. De barrierer i samfundet, som ældre personer oplever som

følge af en langvarig funktionsnedsættelse, vil derfor falde under

Handicapkonventionen.

Det overordnede formål med FN’s Handicapkonvention er at fremme,

beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt

ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder på lige fod med andre (artikel 1, 1. afsnit).

Handicapkonventionen giver således ikke mennesker med handicap nye

eller særlige rettigheder. Den har i stedet til formål at sikre, at

mennesker med handicap har mulighed for at nyde deres rettigheder

og friheder på lige fod med andre.

Dette omfatter blandt andet retten til sundhed, (re-)habilitering og

social tryghed (artikel 25, 26 og 28). Opfyldelsen af disse rettigheder

skal blandt andet give mennesker med handicap mulighed for at udleve

deres øvrige rettigheder, såsom til at opretholde et familieliv og deltage

i kulturelle aktiviteter og i det politiske liv (artikel 23, 29 og 30).

Danmark har desuden tiltrådt FN’s konvention om økonomiske, sociale

og kulturelle rettigheder. Danmark har herved påtaget sig at sikre en

fremadskridende virkeliggørelse af konventionens rettigheder

(artikel 2), som blandt andet omfatter retten til social tryghed og

sundhed (artikel 10 og 12). Dette er nærmere beskrevet i instituttets

grundnotat om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 2017.

UDSATTE GRUPPERS RETSSIKKERHED OG RET TIL OMSORG

OG PLEJE BØR SIKRES

Forslaget til ældreloven vil medføre grundlæggende ændringer i den

måde, ældreplejen udformes, tilrettelægges og udføres. Det vil navnlig

indføre helhedspleje som en ny måde at visitere og levere hjælpen på i

ældreplejen. Helhedsplejen vil bestå i få, sammenhængende og

rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal muliggøre en

Tilgængeligt her:

https://menneskeret.dk/udgivelser/grundnotat-

oekonomiske-sociale-kulturelle-rettigheder.

3/9

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for det tildelte forløb i takt

med udviklingen i borgerens ressourcer og behov.

Kommunens beslutning om de enkelte pleje- og omsorgsforløb vil ikke

på forhånd definere et detaljeret indhold i de enkelte forløb. I stedet vil

den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen skulle tage afsæt

i den daglige dialog mellem de udførende medarbejdere og borgeren

ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer (udkastet til ældrelovens

almindelige bemærkninger afsnit 3.4.3).

Med andre ord vil kommunen træffe beslutning om en overordnet

ramme for den hjælp, der skal ydes, som overlader et rum for, hvordan

ledere og medarbejdere vil tilrettelægge og udføre hjælpen fra dag til

dag i dialog med borgeren og pårørende. Omfanget af den hjælp,

borgeren får, kan dermed også tilpasses og variere fra dag til dag.

Forslaget til ældreloven medfører desuden, at kommunerne ikke

længere vil være forpligtede til at foretage forebyggende hjemmebesøg

på bestemte tidspunkter, og at borgere, der modtager støtte efter

ældreloven, ikke længere vil kunne modtage støtte efter de tilsvarende

bestemmelser i serviceloven (udkastet til § 1, nr. 2 og 4, i følgeloven til

ældreloven og ældretilsynsloven).

Disse ændringer betyder samlet set, at det i højere grad vil være op til

kommunerne at bestemme, hvordan de vil indrette deres ældrepleje,

og hvilken hjælp de vil tilbyde den enkelte borger. Borgerne vil i mindre

grad have konkrete rettigheder i lovgivningen, de kan støtte ret på.

Samtidig vil borgere, der visiteres til at modtage hjælp efter ældreloven,

kun kunne klage til Ankestyrelsen over, hvilket forløb borgeren har fået

bevilget (udkastet til ældrelovens § 25). Klager over omfanget og

udførelsen af den daglige hjælp inden for forløbets overordnede

ramme vil alene kunne rettes til kommunen selv (udkastet til de

almindelige bemærkninger afsnit 3.6.3).

Det betones videre i lovforslaget, at kommunens afgørelse om, hvilket

forløb borgeren skal tilbydes, vil bero på et fagligt skøn, og at

Ankestyrelsen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige

principper ikke vil kunne efterprøve eller tilsidesætte dette skøn

(udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 3.16.3).

Det betyder, at borgeren vil få en mere begrænset klageadgang

vedrørende omfanget og udførelsen af den daglige hjælp, end borgerne

har i dag, og at Ankestyrelsen i mindre grad vil kunne efterprøve og

eventuelt tilsidesætte kommunernes afgørelser.

4/9

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Instituttet er bekymret over, at denne omlægning af ældreplejen og

den snævrere adgang til at få efterprøvet kommunernes afgørelser vil

føre til, at borgernes retssikkerhed svækkes, og at der er en risiko for, at

nogle borgere vil opleve, at de ikke modtager den støtte, de har behov

for, for at kunne nyde deres rettigheder på lige fod med andre. Dette

gælder navnlig personer med begrænsede personlige ressourcer og

ressourcer i deres netværk, som kan have vanskeligere ved at italesætte

og stå fast på deres behov for pleje og omsorg.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet nærmere forholder sig til, hvordan det sikres, at

borgerne får den støtte, de har behov for, og medtager dette

spørgsmål i de planlagte evalueringer af lovene.

At ministeriet i de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om,

hvilken betydning den indsnævrede klageadgang har haft for

forvaltningen såvel som for de berørte borgere.

•

UKLARHED OM ØGET SELVBESTEMMELSE

Det fremgår af udkastet til ældreloven, at loven hviler på tre bærende

værdier: selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og

ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og

civilsamfund (udkastet til ældrelovens § 1, stk. 2). Det fremgår desuden,

at hjælpen vil skulle tilrettelægges og udføres med afsæt i blandt andet

borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen

(udkastet til ældrelovens § 11, stk. 2, nr. 4).

Et af FN’s Handicapkonventions grundlæggende principper er respekten

for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder

frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer

(konventionens artikel 3, litra a).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ligeledes fastslået, at

respekten for det enkeltes menneskes værdighed og frihed, herunder

deres frihed til at træffe egne valg, er selve essensen af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (Menneskerettighedsdomstolens dom

af 30. januar 2018 i Enver

Şahin

mod Tyrkiet, præmis 63).

Instituttet anser det således for positivt, at lovforslaget sætter fokus på

borgernes selvbestemmelse og mulighed for medindflydelse.

Realisering af øget selvbestemmelse i praksis

Det er imidlertid uklart, hvordan borgerens øgede selvbestemmelse vil

blive realiseret i praksis. Det skyldes blandt andet, at lovudkastet ikke

5/9

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

indeholder konkrete forpligtelser for kommunerne til at inddrage

borgerne og give dem mulighed for at få indflydelse på deres hjælp.

Lovudkastet indeholder for eksempel ikke bestemmelser om, hvornår

kommunen skal tale med borgeren, eller krav til, hvordan inddragelsen

af borgeren skal tilrettelægges. Det vil således være op til den enkelte

kommune at bestemme.

Det indebærer blandt andet en risiko for, at borgere med begrænsede

personlige ressourcer og ressourcer i deres netværk ikke vil opleve

samme grad af medindflydelse som andre borgere. Det kan for

eksempel ramme personer med demenssygdom.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet tydeliggør, hvordan den øgede selvbestemmelse

realiseres i praksis, og medtager dette spørgsmål i de planlagte

evalueringer af lovene.

Øget selvbestemmelse for personer under værgemål

Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan den øgede selvbestemmelse

skal realiseres for personer under værgemål. Der er således ikke taget

stilling til, om borgere under værgemål skal inddrages direkte, eller om

eller hvornår det forventes, at værgen handler på borgerens vegne.

Dette bør efter instituttets opfattelse adresseres i lovforslaget.

Lovforslaget skal udformes i overensstemmelse med princippet om

støttet beslutningstagen, som er fastsat i FN’s Handicapkonventions

artikel 12. Dette princip indebærer, at personer med handicap skal have

adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres rets-

og handleevne.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet adresserer i lovforslaget, hvordan den øgede

selvbestemmelse skal realiseres for personer under værgemål.

At ministeriet sikrer, at lovforslaget udformes i overensstemmelse

med princippet om støttet beslutningstagen.

ÆLDRETILSYN BØR EVALUERES LØBENDE

Det er væsentligt at sikre et effektivt tilsyn med plejehjem og andre

plejeenheder. Tilsynet skal navnlig sikre, at plejeenhederne har

Se instituttets høringssvar af 30. september 2020, tilgængeligt her:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/generelt-informeret-samtykke.

6/9

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

tilstrækkelig kvalitet, og at borgerne får den nødvendige hjælp og ikke

udsættes for omsorgssvigt. Tilsynet bidrager således til, at borgernes

menneskerettigheder realiseres i praksis.

Ældretilsynsloven vil medføre grundlæggende forandringer i den måde,

tilsynet med plejeenhederne (plejehjem m.fl.) tilrettelægges og

gennemføres på.

Ældretilsynet vil i højere grad være baseret på dialog, rådgivning og

sparring med plejeenhederne (udkastet til ældretilsynslovens § 1, stk. 2,

§ 4 og § 7, stk. 4). Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan

tilsynene vil skulle vurdere plejeenhederne. Det fremgår blot, at tilsynet

vil vurdere kvaliteten i plejeenhederne i forhold til selvbestemmelse,

tillid til medarbejdere og ledelse og samspil med pårørende, lokale

fællesskaber og civilsamfund (udkastet til ældretilsynslovens § 9). Et

vurderingskoncept vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af

ældretilsynet (udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.8).

Samtidig vil ældretilsynet i højere grad være risikobaseret og reaktivt.

Det er forventningen, at der vil blive udarbejdet en risikomodel baseret

på tilsynets viden om enhederne, stikprøver, orienteringer fra andre

myndigheder, presseomtale og anonyme henvendelser til Ældrelinjen

med videre (udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2).

I dag skal kommunerne gennemføre mindst ét tilsynsbesøg i hver

plejeenhed om året. Med ældretilsynsloven vil det blive reduceret til

mindst ét tilsynsbesøg inden for fem år. Desuden vil tilsynene overgå

fra hovedsageligt at være uanmeldte til hovedsageligt at være

anmeldte (udkastet til ældretilsynslovens § 7, stk. 2, sammenholdt med

servicelovens § 151, stk. 2, og § 151 a, stk. 2).

Instituttet vurderer, at det er væsentligt at følge op på, hvordan disse

forandringer vil påvirke tilsynets funktion i forhold til at sikre kvaliteten

i ældreplejen og beskytte borgernes rettigheder og retssikkerhed.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At det løbende vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer

et effektivt tilsyn med kvaliteten i plejeenhederne og forebygger

omsorgssvigt.

FORBUD MOD AT AFVISE BORGERE FRA FRIPLEJEBOLIGER

BØR TYDELIGGØRES

Ministeriet foreslår at indføre en ny bestemmelse i friplejeboliglovens

§ 35 a, hvorefter friplejeboligleverandører forpligtes til at udleje en

7/9

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller

lignende boligform af kommunen. Leverandører vil dog kunne afvise

personer, der ikke kan tilslutte sig friplejeboligens værdigrundlag, eller

som leverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som

personen er visiteret til (§ 1, nr. 18, i udkast til lovforslag om ændring af

friplejeboligloven og almenboligloven).

Ministeriet anfører, at friplejeboligleverandører ikke må diskriminere

borgere med henvisning til deres religion, etnicitet, race, køn eller

nationalitet (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18).

Dette er instituttet enigt i. Friplejeboligleverandør er – også efter

gældende ret – omfattet af diskriminationsforbuddene i den etniske

ligebehandlingslov (lbkg. nr. 438 af 16. maj 2012), ligestillingsloven

(lbkg. nr. 1575 af 19. december 2022) og handicapdiskriminationsloven

(lbkg. nr. 1071 af 10. august 2023).

Ligestillingsloven beskytter tillige mod forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en

friplejeboligleverandør ikke må diskriminere en borger på baggrund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika.

Forslaget om, at leverandører kan afvise borgere, som leverandøren

ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visiteret til,

rejser spørgsmål i forhold til forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af handicap, som ministeriet ikke forholder sig nærmere til.

Leverandører vil ifølge lovbemærkningerne kunne afvise borgere, som

leverandøren vurderer ikke at kunne varetage på forsvarlig vis, selvom

leverandøren er certificeret til det, og borgeren er visiteret til boligen.

Som eksempel nævnes borgere med et stort plejebehov, som

leverandøren ikke har kapacitet til på det pågældende tidspunkt (de

almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2).

Det vil således især være borgere med (større) handicap, som risikerer

at blive afvist fra friplejeboliger og udsat for diskrimination. Det er

derfor nødvendigt, at ministeriet tydeliggør, hvordan undtagelsen kan

anvendes i overensstemmelse med diskriminationsforbuddet.

8/9

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

For det første bør det understreges, at friplejeboligleverandører aldrig

vil kunne afvise en borger alene med henvisning til, at vedkommende

har et (bestemt) handicap. En sådan direkte forskelsbehandling vil være

ulovlig, da den ikke forfølger et sagligt formål.

For det andet bør det præciseres, at undtagelsen i friboligplejelovens

§ 35 a, nr. 2, skal anvendes restriktivt. Som anført i lovbemærkningerne

må friplejeboligleverandører som udgangspunkt forventes at kunne

levere deres service- og plejeydelser forsvarligt over for enhver borger,

når borgeren er visiteret til ydelser, som leverandøren er certificeret til

(de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2). Det vil kunne udgøre

diskrimination, hvis borgere med handicap afvises, fordi leverandøren

anser det for belejligt eller mere økonomisk rentabelt.

For det tredje bør det præciseres, at der altid skal foretages en konkret

og individuel vurdering af hver enkelt borger, og at leverandøren i den

forbindelse skal overveje, om det er muligt at foretage relevante og

nødvendige tilpasninger af friplejeboligen, som kan gøre det muligt

alligevel at udleje boligen til borgeren.

Endelig bør det fremgå af ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at

afvisninger skal begrundes skriftligt. Dette for at sikre at både borger,

pårørende og leverandør er opmærksomme herpå, og for at borgeren

og de pårørende har mulighed for at forholde sig til grundlaget for

afvisningen. Instituttet noterer sig, at det kun fremgår ét sted i

lovforslaget, at afvisninger skal begrundes. Der står ikke, om det skal

ske mundtligt eller skriftligt (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18).

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet tydeliggør, hvordan den foreslåede undtagelse i

friplejeboliglovens § 35 a, nr. 2, kan anvendes i overensstemmelse

med forbuddet mod diskrimination på baggrund af handicap.

At ministeriet tilføjer til ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at

afvisninger skal begrundes skriftligt.

•

Der henvises til ministeriets sagsnumre 2022-5024, 2023-2608,

2024-4518 og 2024-5923.

Med venlig hilsen

Pernille Boye Koch

NATIONAL CHEF

9/9

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

NOTAT

Høringssvar - ændring af lov om friplejeboliger og lov

om almene boliger

KL takker for det fremsendte udkast til ændring af lov om friplejeboliger

og lov om almene boliger m.v.

Lovforslaget lægger op til, at rammen for støtte til opførsel af friplejeboliger

forhøjes fra 225 til 400 boliger om året, hvoraf højst 41 kan etableres i større

byområder. Støtten skal primært gives til etablering af friplejeboliger i mindre

byområder, hvor det i dag kan være vanskeligt at opnå finansiering.

Støttede friplejeboliger uden for de større byområder omfattes af en finansie-

ringsordning med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer svarende til

den ordning, som anvendes ved finansiering af almene boliger. Finansie-

ringsordningen for almene boliger indebærer, at lån med ydelsesstøtte ydes

med 100 pct. statsgaranti. Friplejeboligleverandører i de større byområder vil

fortsat have mulighed for at optage lån med op til 75 pct. statsgaranti efter

den gældende finansieringsordning.

Det fremgår af bemærkningerne, at Social- og Boligministeren i en bekendt-

gørelse vil offentliggøre en liste over byområder, som omfattes af ordningen

med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer. Konkret forventes de

større byområder afgrænset til de 15 største byer som opgjort af Danmarks

Statistik; København, Aarhus, Odense, Aalborg (inklusive Nørresundby),

Frederiksberg, Gentofte, Esbjerg, Gladsaxe, Randers, Kolding, Horsens,

Vejle, Hvidovre, Roskilde og Herning.

I takt med at vi bliver flere ældre øges også behovet for boliger til ældre med

et pleje- og omsorgsbehov. KL bemærker at en øget ramme for at anlægge

friplejehjem kan bidrage til at øge kapaciteten af plejehjemspladser.

KL har følgende bemærkninger:

1. Risiko for flere tomme ældre- og plejeboliger

KL har igennem flere år påpeget, at der – særligt i landdistrikter og mindre

bysamfund – er almene ældre- og plejeboliger, som ikke kan lejes ud. En

analyse fra Social- og Boligministeriet fra 2023 bekræfter dette. Tomgangs-

lejen belaster kommunernes økonomi og afvikling af de overflødige boliger

er ofte meget langvarig.

Mange almene ældre- og plejeboliger blev bygget ud fra et ønske om at

kunne tilbyde ældre borgere en ældrebolig eller plejehjemsplads, tæt på den

oprindelige bopæl. Men ældre- og plejeboligerne rammes af den generelle

urbanisering, herunder mangel på kollektiv transport, der gør det mere at-

traktivt at bo og arbejde i byerne. Derudover er en del af de udfordrede boli-

ger utidssvarende i forhold til moderne standarder og målgruppens behov.

Dato: 29. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03290

Dok. ID: 3488918

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3442

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

NOTAT

KL forudser således, at der med de gunstigere lånevilkår til friplejeboliger

uden for de større byer, kan komme flere almene ældre- og plejeboliger, der

rammes af udlejningsvanskeligheder.

KL anser det derfor for nødvendigt, at denne ændring i landskabet af pleje-

boliger følges op med styrkede rammer for at løse problematikken med

tomme almene ældre- og plejeboliger.

2. Borgere kan ikke afvises

Et af formålene med ældrereformen er at skabe øget valgfrihed for borgerne

samt øget ligestilling med private og offentlige leverandører. I dag kan en le-

verandør af friplejeboliger selv bestemme om de vil udleje en bolig til en bor-

ger, der er visiteret til en plejebolig af kommunen. Dette står i kontrast til

kommunale plejeboliger, hvor kommunalbestyrelsen har anvisningsretten,

og hvor udlejeren ikke har mulighed for at afvise at udleje den ledige bolig til

pågældende. Med lovforslaget får friplejeboliger forbud mod at afvise bor-

gere medmindre borgeren ikke kan tilslutte sig friplejehjemmets værdigrund-

lag, eller friplejehjemmet ikke forsvarligt kan tage vare på borgeren. KL vur-

derer at ændringen ikke vil medføre store ændringer i nuværende praksis,

men da der skal foreligge et grundlag for en afvisning, vil der som kommune

eller borger være mulighed for at afprøve afgørelsen, hvis der stilles spørgs-

målstegn ved denne.

3. Afregning af friplejeboligleverandører

Med lovændringen skal Kommunalbestyrelsen foretage efterberegning af af-

regningspriser løbende efter behov og mindst en gang årligt i forbindelse

med årsregnskab. Hvis kommunens faktiske omkostninger ved levering af til-

svarende tilbud har været højere end den fastsatte afregningspris skal kom-

munalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens fakti-

ske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den

fastsatte afregningspris skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen

forskellen.

KL bemærker i den forbindelse, at ændringen vil medføre en ekstra unødig

administrativ byrde i kommunerne. Og KL forventer i den forbindelse, at

kommunerne kompenseres økonomisk for den ekstra administrative opgave.

KL anbefaler, at der indføres en bagatelgrænse i forhold til efterregulering.

Med lovændringen indføres en fast overheadsats, der skal anvendes ved af-

regningen af friplejeboligerne.

KL bemærker at det er positivt at der indføres en fast overheadsats. Det vil

bidrage til færre uoverensstemmelser imellem kommuner og friplejeleveran-

dører.

KL imødeser den økonomiske høring.

Med venlig hilsen

Kit Jørgensen

Dato: 29. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03290

Dok. ID: 3488918

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3442

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Til

Social-, Bolig-, og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

19. september 2024

Sendt til:

[email protected]

(C.c. [email protected] og [email protected])

Sagsnummer 2024- 5923.

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.

(Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer, forhøjelse af

årlig ramme, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back aftaler, forbud mod afvisning af borgere,

afregning samt ændringer som følge af ældreloven).

Kommunale Velfærdschefer takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget vedrørende

ændring af lov om friplejeboliger.

Foreningen ser positivt på, at finansieringen af friplejeboliger sidestilles med den ordning, der gælder for

almene boliger når de etableres udenfor de store byområder.

Foreningen er desuden enig i betragtningen om, at friplejeboligleverandører som udgangspunkt ikke kan

afvise at udleje en ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform i

en kommune.

Dog ses der, med stor bekymring på, at en friplejeboligleverandør kan afvise en borger hvis de ikke

forsvarligt kan tage sig af borgeren. Det kan betyde, at friplejeboligleverandøren alligevel kan afgrænse sig

fra at varetage pleje og omsorg af særlige grupper. Vi ser f.eks. en stigning i andelen af borgere på

plejehjem, der har kognitive udfordringer, og til tider udadreagerende adfærd (demens og lign.), og som i

den forbindelse kræver en helt særlig indsats. Vi er af den opfattelse, at friplejeboligleverandører, også i

fremtiden bør kunne varetage pleje og omsorg af denne gruppe borgere på lige fod med de offentlige

tilbud.

Mvh

Jakob Bigum Lundberg

Formand, Kommunale Velfærdschefer

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

NOTAT

Dato: 19. september 2024

Sag: : BETS-24/07230-15

Sagsbehandler: /ANN

Høringssvar fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen takker for muligheden for at afgive

bemærkninger til:



Udkast til forslag til ældrelov

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger, og

Udkast til forslag til lov om lokalplejehjem

KONKURRENCE- OG

FORBRUGERSTYRELSEN

1. Ældrelov

Udkastet til forslag til ældrelov har givet Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen anledning til en række bemærkninger, som er oplistet i det følgende. Sty-

relsen har navnlig fokuseret på bemærkninger til den foreslåede bestemmelse

i § 20. Styrelsen bemærker i den forbindelse, at ændringerne kan medføre

behov for at gennemføre konsekvensrettelser.

Udbudsretlige bemærkninger til udkastet er fremsendt separat og er ikke in-

deholdt i det følgende.

1.1.

§ 20, stk. 1

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for, at det frem-

går klart af § 20, stk. 1, og forarbejderne til bestemmelsen, om det er muligt

at aftale en afregningspris for de ydelser, som er omfattet af bestemmelsen.

Som § 20, stk. 1 på nuværende tidspunkt er formuleret, kan man som læser få

det indtryk, at afregningsprisen altid skal fastsættes ensidigt af kommunalbe-

styrelsen, dvs. at det ikke er muligt for kommunalbestyrelsen og en privat le-

verandør at indgå aftale om en afregningspris.

Styrelsen kan ikke behandle sager efter konkurrencelovens § 11 b, hvor afreg-

ningsprisen er aftalt i en forhandling mellem kommune og privat leverandør.

Det er derfor væsentligt at få præciseret, om en afregningspris kan aftales mel-

lem en kommune og en privat leverandør, og i givet fald hvornår en pris er

aftalt, samt hvem der i givet fald kan afklare tvister mellem en kommune og

en privat leverandør om et muligt aftalegrundlag for en afregningspris (fx hvis

en leverandør mener, at en pris er fastlagt af kommunen, mens kommunen

mener, at der er tale om en aftale). Hvis det skal være muligt at indgå aftale

mellem en kommune og en privat leverandør om afregningsprisen, vurderer

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at formuleringen i udkast til ændring

af lov om friplejeboliger kan give indtryk af, at det er muligt at indgå aftale om afreg-

ningspriser og fritvalgsbevisers værdi efter ældreloven.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

styrelsen, at det vil være relevant at fastsætte nærmere regler om de nærmere

rammer for denne aftalemulighed, herunder bl.a.:



hvornår en aftale er indgået,

om der er pligt for en kommune til at fastsætte en afregningspris, hvis

kommunen og den private leverandør ikke kan nå til enighed om en

afregningspris,

hvordan en privat leverandør eventuelt skal afregnes i en periode, hvor

den private leverandør og kommunen ikke kan nå til enighed om en

afregningspris, og

hvem der kan afklare tvister om aftalegrundlaget.

Disse nærmere regler kan eventuelt fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af

§ 20, stk. 5. Styrelsen har derfor indsat en kommentar om denne mulighed

nedenfor i relation til § 20, stk. 5.

Styrelsen bemærker desuden, at problemstillingen omkring aftalegrundlag for

afregningspriser er relevant i forhold til både ældreloven og friplejeboliglo-

ven, jf. også styrelsens bemærkninger til lov om ændring af friplejeboligloven

i afsnit nedenfor.

1.2. § 20, stk. 2

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det kan være relevant at

overveje dels placering, dels formulering af den foreslåede bestemmelse i §

20, stk. 2.

Styrelsen bemærker også, at henvisningen i § 20, stk. 2, umiddelbart også bør

omfatte § 20, stk. 6, der vedrører regler om fast overheadsats. Styrelsen be-

mærker endelig, at det kan overvejes at flytte § 20, stk. 2, ned som det sidste

stykke i § 20.

1.3. § 20, stk. 3

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for en præci-

sering af, hvad der i § 20, stk. 3, skal forstås ved ”efterberegning”, herunder

at dette skal ske ”løbende efter behov” og mindst en gang årligt ”i forbin-

delse med aflæggelse af årsregnskab”. Dette både af hensyn til at skabe klar-

hed overfor kommuner og private leverandører, samt for at skabe grundlag

for en mere effektiv kontrol. En nærmere præcisering af,

hvad

begrebet ef-

terberegning omfatter,

hvornår

efterberegning nærmere skal ske,

hvordan

ef-

terberegning skal ske, og

hvad konsekvenserne af

efterberegning nærmere

skal være, kan efter styrelsens opfattelse fastsættes ved bekendtgørelse i

medfør af § 20, stk. 5, jf. nærmere i afsnittet nedenfor.

Styrelsen bemærker i den forbindelse også, at det bør præciseres, om begre-

berne ”genberegning” og ”efterberegning”, som begge anvendes i de almin-

delige bemærkninger, (eksempelvis i afsnit 3.12.3), er synonymer. Hvis der

er forskel på begreberne, bør forskellen efter styrelsens opfattelse fremgå

klart af bemærkningerne til lovforslaget. Hvis der er tale om synonymer, kan

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

det med fordel overvejes at anvende ét af begreberne konsekvent for at

undgå fortolkningstvivl.

Styrelsen bemærker, at præciseringen af § 20, stk. 3 bør ensrettes med den

foreslåede præcisering af udkast til ændring af friplejeboliglovens § 32, stk.

3, jf. gennemgangen nedenfor i afsnit 2.1.2.

1.4. § 20, stk. 4

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det bør præciseres i § 20, stk.

4, hvilket beløb der skal efterbetales. Nærmere regler om opgørelse af beløbet

til efterbetaling, om der skal ske efterbetaling med renter og inflationsjuste-

ring, og hvornår efterbetaling nærmere skal ske, kan efter styrelsens opfattelse

fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af § 20, stk. 5, jf. nærmere i afsnittet

nedenfor. Styrelsen vurderer også, at det bør overvejes, hvordan eventuelle

tvister mellem kommune og privat leverandør i forhold til efterbetaling skal

løses.

Styrelsen vurderer, at det bør præciseres i bemærkningerne til § 20, stk. 4,

hvad der nærmere forstås ved ”faktiske omkostninger”. Styrelsens umiddel-

bare forståelse er, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem § 20, stk. 3, og

§ 20, stk. 4, hvorfor bemærkningerne også bør afstemmes på tværs af disse

bestemmelser.

Forslag til ændret formulering af § 20, stk. 4, (med track changes)

”Stk.

4. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende til-

bud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunal-

bestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen

mellem det antal timer eller

anden af kommunalbestyrelsen anvendt beregningsenhed ved afregning (f.eks.

antal plejedøgn), som en leverandør har leveret, ganget med differencen mel-

lem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af kommu-

nens efterberegning løbende og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelse,

jf. § 20, st. 3.

Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsva-

rende tilbud været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal

leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen

mellem det antal ti-

mer eller beregningsenheder, som en leverandør har leveret, ganget med dif-

ferencen mellem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der føl-

ger af kommunens efterberegning løbende og senest i forbindelse med regn-

skabsaflæggelse, jf. § 20, stk. 3.”

Forslag til ændret formulering af almindelige bemærkninger til § 20, stk.

4, (med track changes):

”Det

foreslås som noget nyt i § 20, stk. 4, at såfremt kommunens faktiske om-

kostninger ved levering af tilsvarende tilbud har været højere end den fastsatte

afregningspris skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.

Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud væ-

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ret lavere end den fastsatte afregningspris skal leverandøren efterbetale kom-

munalbestyrelsen forskellen.

Efterbetalingen består nærmere bestemt i for-

skellen mellem det antal timer eller anden af kommunalbestyrelsen anvendt

beregningsenhed ved afregning (f.eks. antal plejedøgn), som en leverandør

har leveret, ganget med differencen mellem den anvendte afregningspris og

den afregningspris, der følger af kommunens efterberegning af den anvendte

afregningspris løbende og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelse i

medfør af § 20, stk. 3.

Formålet er at sikre lige konkurrencevilkår mellem pri-

vate og kommunale leverandører.”

Forslag til ændret formulering af specielle bemærkninger til § 20, stk. 4,

(med track changes)

”Det

foreslås i § 20 stk. 4, at hvis kommunens faktiske omkostninger ved leve-

ring af tilsvarende tilbud har været højere end den fastsatte afregningspris

efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.

Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud væ-

ret lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal leverandøren ef-

terbetale kommunalbestyrelsen forskellen.

Det betyder, at kommunerne får pligt til at efterbetale private leverandører,

hvis afregningspriserne har været fastsat lavere end kommunens faktiske om-

kostninger ved levering af tilsvarende hjælp. Kommunalbestyrelsen skal såle-

des betale prisdifferencen til den private leverandør.

Det foreslåede betyder derudover, at den private leverandør får pligt til at

efterbetale kommunen, hvis afregningspriserne har været fastsat højere end

kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende hjælp.

Efterbetalingen består nærmere bestemt i forskellen mellem det antal timer

eller anden af kommunalbestyrelsen anvendt beregningsenhed ved afregning

(f.eks. antal plejedøgn), som en leverandør har leveret, ganget med differen-

cen mellem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af

kommunens efterberegning af den anvendte afregningspris løbende og senest

i forbindelse med regnskabsaflæggelse i medfør af § 20, stk. 3.

Ved ”faktiske omkostninger” forstås de omkostninger, som en kommune se-

nest i forbindelse med regnskabsaflæggelse har efterberegnet, at kommunen

har haft ved at levere et tilsvarende tilbud, jf. § 20, stk. 1 og stk. 3. Pligten til

at foretage en efterbetaling indtræder, når kommunalbestyrelsen senest i for-

bindelse med regnskabsaflæggelse bliver bekendt med, at der er misforhold

mellem afregningspriserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger

ved at levere det tilsvarende tilbud efter § 20, stk. 1.

Ældreministeren fastsætter nærmere regler om efterbetaling, jf. § 20, stk. 5.”

1.5. § 20, stk. 5

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for, at ældremi-

nisteren i medfør af § 20, stk. 5, fastsætter nærmere regler om beregnings-

grundlaget og metode for beregning af for afregningspriser på ældrelovens

område, herunder om efterberegning, regulering af afregningsprisen og efter-

betaling. Dette synes også umiddelbart forudsat i den foreslåede § 20, stk. 2,

der henviser til en pris, som er beregnet efter den foreslåede § 20, stk. 5.

Der er efter styrelsen opfattelse behov for at sikre, at der i en ny ældrelov er

hjemmel til/et ophæng, som gør det muligt for ældreministeren at fastsætte

disse regler ved bekendtgørelse. Da det efter styrelsens opfattelse er nødven-

digt at udstede regler på bekendtgørelsesniveau, og da det er styrelsens forstå-

else, at det også er hensigten med lovforslaget, at der skal fastsættes nærmere

regler om beregningsgrundlag m.v., jf. ovenfor, skal formuleringen i § 20, stk.

5, efter styrelsens vurdering være: ”fastsætter nærmere regler”, jf. hertil side

170 i Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning.

Efter styrelsens opfattelse bør der som følge heraf foretages en tilpasning af

såvel ordlyden af som de specielle

bemærkninger til § 20 i udkast til forslag

til ældrelov.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet et forslag til såvel formu-

lering af § 20, stk. 5, som formulering til brug for de almindelige og specielle

bemærkninger til § 20, stk. 5.

Styrelsen vurderer endelig, at der bør indsættes en uddybende beskrivelse af

servicelovens § 91, stk. 6, og bekendtgørelse 2013-03-26 nr. 344

om frit valg

af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91.

Det

bør efter styrelsens vurdering ligeledes uddybes, hvad der nærmere forstås ved

”regler om... offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi”.

Forslag til ændret formulering af § 20, stk. 5, (med track changes):

”Stk. 5. Ældreministeren

kan

fastsætter nærmere regler om beregnings-

grundlaget

for afregningspriser og beregningsmetoder for afregningspri-

ser, herunder regler om efterberegning, regulering af afregningsprisen og

regler om efterbetaling ved brug af private leverandører.

Ældreministeren

fastsætter desuden nærmere og

regler om beregningsgrundlaget

og bereg-

ningsmetoder

for

fastsættelse

og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi,

herunder regler om efterberegning, regulering af fritvalgsbevisets værdi

og regler om efterbetaling ved brug af private leverandører.

Stk. 6. Ældreministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministe-

ren nærmere regler om fast overheadsats, der anvendes ved afregningen

af private leverandører af pleje- og omsorgsforløb og madudbringning.”

Baggrund for forslag

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har noteret sig, at det allerede fremgår af alminde-

lige bemærkninger, at ældreministeren ”fastsætter”, jf. side 80 i vedlagte Word-version

af udkastet til forslag om ældrelov.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår ændringen ovenfor med henblik

på at understrege, at meningen og hensigten med bestemmelsen i § 20, stk. 5,

er, at der skal fastsættes regler på bekendtgørelsesniveau.

Styrelsen foreslår, at det fremhæves, at bekendtgørelsen angår beregnings-

grundlag og beregningsmetoder, således at dette ensrettes med formuleringen

i forarbejderne til konkurrencelovens § 11 b. Det fremgår heraf, at ”Beregning

omfatter alle trin i udregningen af en afregningspris, det vil sige både bereg-

ningsgrundlag og beregningsmetoder. Beregningsgrundlaget er de data, der

indgår i beregningen af afregningsprisen. Beregningsmetoder er de metoder,

der anvendes, dels når beregningsgrundlaget skal opgøres, og dels når afreg-

ningsprisen skal udregnes på baggrund af beregningsgrundlaget.”

Det er styrelsens umiddelbare forståelse, at regler om efterberegning, regule-

ring af afregningsprisen og regler om efterbetaling vedrører beregningsgrund-

laget og metode, da der er tale om situationer, hvor en kommune skal følge op

på og eventuelt justere en afregningspris, som ikke længere svarer til de gen-

nemsnitlige langsigtede omkostninger ved at levere en tilsvarende ydelse. På

denne baggrund er det styrelsens vurdering, at der alene er tale om en præci-

sering.

Styrelsen foreslår at ensrette formuleringerne i § 20, stk. 5, i relation til fast-

sættelse af henholdsvis afregningspriser og fritvalgsbevisers værdi. Dette for-

udsætter dog i sagens natur, at der ikke er forskelle i prisfastsættelsen mellem

afregningspriser og fritvalgsbeviser, som medfører et konkret behov for disse

forskelle.

Forslag til ændret formulering af almindelige bemærkninger til § 20, stk.

5, (med track changes):

”Det

foreslås videreført i § 20, stk. 5, at ældreministeren

vedpå

bekendtgørel-

sesniveau fastsætter

nærmere

regler om beregningsgrundlaget

og beregnings-

metoden

for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi. Det foreslås

som

noget nyt,

at ældreministeren fastsætter nærmere regler om beregningsgrund-

laget

og beregningsmetode

for afregningspriser. Det betyder,

ældreministeren

fastsætter regler om henholdsvis ensidigt fastsatte afregningspriser og frit-

valgsbevisers værdi:



[under hvilke omstændigheder en afregningspris og/eller værdien af

et fritvalgsbevis kan fastsættes efter aftale mellem en kommune og en

privat leverandør, herunder om en eventuelt mulig aftale skal indgås

på baggrund af den private leverandørs vejledende takster, og om der

i givet fald skal indsættes en bestemmelse svarende til nugældende

servicelovs § 174 vedr. krav om fastsættelse af vejledende takster],

hvad der skal indgå i beregningen af afregningsprisen henholdsvis

værdien af et fritvalgsbevis,



FT 2006-07, L 152 som fremsat, Tillæg A, bemærkninger til nr. 2.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren



hvilke metoder, en kommune skal anvende, når en kommune skal op-

gøre beregningsgrundlaget og udregne en afregningspris henholdsvis

værdien af et fritvalgsbevis på baggrund af beregningsgrundlaget,

hvornår og hvordan en kommune eventuelt skal foretage efterbereg-

ning af en afregningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis, her-

under hvad der forstås ved ”løbende efter behov” og i forbindelse med

aflæggelse af årsregnskab” i § 20, stk. 3,

hvornår og hvordan en kommune eventuelt skal foretage regulering af

en afregningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis,

[herunder

om der er forskel på begrebet ”regulering”, som foreslået i teksten

ovenfor og ”justering”, som fremgår flere steder af bemærkningerne],

hvornår og hvordan en kommune henholdsvis en privat leverandør

eventuelt skal foretage efterbetaling, herunder om efterbetaling skal

ske med renter og inflationsjustering,

Ved ”beregningsgrundlag” forstås alle de data/oplysninger, dvs. hvad der

nærmere skal indgå i beregningen af afregningsprisen. Ved ”beregningsme-

toder” forstås de metoder, der anvendes, dels når beregningsgrundlaget skal

opgøres, og dels når afregningsprisen skal udregnes på baggrund af bereg-

ningsgrundlaget. Beregningsgrundlag og beregningsmetode omfatter både

den situation, hvor (i) en afregningspris skal beregnes og fastsættes overfor

én eller flere private leverandører af ydelser, som er omfattet af §§ 18 og 20,

(ii) hvor en kommune skal følge op på beregningen af afregningsprisen i re-

lation til § 20, stk. 2, (iii) hvor en kommune eventuelt skal justere/regulere en

afregningspris overfor en privat leverandør af ydelser efter §§ 18 og 20, og

(iv) hvor en kommune skal efterbetale en privat leverandør efter § 20, stk. 4.

Hensigten er at

sikre ligestilling mellem kommunale og private leverandører,

samt at

lette administrationen for kommunerne .

Det vil dermed

udgøre det samme beregningsgrundlag, som kommunerne skal følge ved

fastsættelse af afregningspriserne.

Det foreslås derudover

som noget nyt,

ældreministeren

kan

fastsætter regler om efterbetaling ved brug af privat

leverandør.

Dette indebærer regler om, hvornår og hvordan en kommune hen-

holdsvis en privat leverandør eventuelt skal foretage efterbetaling i relation

til en afregningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis, herunder om ef-

terbetaling skal ske med renter og inflationsjustering. […]”

Forslag til ændret formulering af specielle bemærkninger til § 20, stk. 5,

(med track changes):

”Det

foreslås i § 20, stk. 5, at ældreministeren

kan

fastsætter nærmere regler

om beregningsgrundlaget

og beregningsmetoder

for afregningspriser,

her-

under regler om efterberegning, regulering af afregningsprisen og regler om

efterbetaling ved brug af private leverandører. Det foreslås desuden, at æl-

dreministeren fastsætter nærmere regler om beregningsgrundlaget og bereg-

ningsmetoder for fastsættelse og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi,

herunder regler om efterberegning, regulering af fritvalgsbevisets værdi og

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

regler om efterbetaling ved brug af private leverandører. regler om efterbeta-

ling ved brug af private leverandører og regler om beregningsgrundlaget for

og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi. Dermed kan ældreministeren

fastsætte nærmere regler om efterbetaling, hvis det skønnes nødvendigt.

[Evt. indsætte forventning om fastsættelse af regler vedrørende mulighed for

at indgå aftale om afregningspris og/eller værdi af fritvalgsbevis, jf. bemærk-

ninger herom ovenfor]

Det forventes, at der vil bliveDer vil blive

fastsat nærmere regler om,

at af-

regningsprisen, der anvendes til afregning af private leverandørerhvad der

skal indgå i kommunalbestyrelsers beregning af henholdsvis ensidigt fastsatte

afregningspriser og fritvalgsbevisers værdi, og hvilke metoder, en kommune

skal anvende, når en kommune skal opgøre beregningsgrundlaget for en en-

sidigt fastsat afregningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis. Dette in-

debærer, hvad der nærmere skal forstås ved ’tilsvarende tilbud’ og ’gennem-

snitlige langsigtede omkostninger’ i forhold til henholdsvis helhedspleje og

madudbringning.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår og hvordan en kommune

eventuelt skal foretage efterberegning af en ensidigt fastsat afregningspris

henholdsvis af værdien af et fritvalgsbevis, herunder hvad der nærmere for-

stås ved ”løbende efter behov” og i forbindelse med aflæggelse af årsregn-

skab” i § 20, stk. 3.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår og hvordan en kommune

eventuelt skal foretage regulering af en af kommunen ensidigt fastsat afreg-

ningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis.

Der vil endelig blive fastsat nærmere regler om, hvornår og hvordan en kom-

mune henholdsvis en privat leverandør eventuelt skal foretage efterbetaling,

herunder om efterbetaling skal ske med renter og inflationsjustering.

[…]”

Styrelsen bemærker herudover, at det bør præciseres, hvad der nærmere

me-

nes, når det fremgår af de specielle bemærkninger, at: ”Der

forventes desuden

fastsat regler om, at borgere, der ikke mener, at fritvalgsbevisets værdi er fyldest-

gørende eller korrekt, kan rette henvendelse til kommunalbestyrelsen”.

Skal dette

forstås således, at borgere ikke skal rette henvendelse til kontrolenheden, eller at

borgere i første omgang skal rette henvendelse til kommunalbestyrelsen og der-

næst kan rette henvendelse til kontrolenheden?

1.5 Omtale af fast overheadsats i specielle bemærkninger til udkast til ældre-

lov § 20, stk. 6

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at definitionen af overhead bør

stå mere åben, idet arbejdsgruppens opdrag er at definere, hvad der skal indgå

i overheadsats og hvordan den skal fastsættes. Dermed vil både en nærmere

definition af overhead samt beregning af en konkret sats for overhead indgå i

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

det fremadrettede analysearbejde. Det afgørende er, at formuleringerne i be-

mærkningerne ikke bliver bindende for analysearbejdet.

Styrelsen henleder opmærksomheden på, at der i udkast til forslag til ældrelov,

afsnit 3.12.2 kun nævnes hjemmepleje i relation til overheadsats, men der – så

vidt styrelsen forstår - vel rettelig skal stå pleje- og omsorgsforløb (alternativt

helhedspleje) og madudbringning. Betegnelserne kan med fordel ensrettes.

Forslag til justering af tekst i almindelige bemærkninger til § 20, stk. 6

(med track changes)

”Det

foreslås som noget nyt i § 20, stk. 6, at ældreministeren efter forhandling

med erhvervsministeren

på ved

bekendtgørelsesniveau fastsætter

nærmere

regler om en fast overheadsats, der anvendes ved afregning af private leve-

randører af henholdsvis pleje- og omsorgsforløb og madudbringning. Det vil

betyde, at der vil være en fast overheadsats for private leverandørers levering

af pleje- og omsorgsforløb og madudbringning, hvis afregningsprisen

via

godkendelsesmodellen eller værdien af fritvalgsbeviset

fastsættes på bag-

grund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger

ved at levere et tilsvarende tilbud, via godkendelsesordningen og ved prisfast-

sættelse af fritvalgsbeviser.

Kommunerne vil fortsat skulle fastsætte prisen ud

fra kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at levere

ydel-

senet tilsvarende tilbud. En del af de gennemsnitlige, langsigtede omkostnin-

ger udgøres af, men

overheadomkostninger,

som vil blive ne,

beregnets som

en fast

satsprocentdel af de direkte og øvrige indirekte omkostninger.

Over-

headsatsen vil blive fastsat på baggrund af et analysearbejde.”

Forslag til justering af tekst i specielle bemærkninger til § 20, stk. 6 (med

track changes)

”Der

vil blive fastsat forventes, at der fastsættes

nærmere regler om

vil være

en fast overheadsats

i beregningsgrundlaget for en ensidigt fastsat afreg-

ningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis

for private leverandører

le-

vering

af pleje- og omsorgsforløb-

og helhedspleje

og madudbringning, hvis

afregningen

skersprisen fastsættes

på baggrund af beliggenhedskommunens

gennemsnitlige, langsigtede omkostninger,

via godkendelsesordningen og ved

prisfastsættelse af fritvalgsbeviser.

Med overheadsats forstås de omkostninger

forbundet med tilbuddet, der ikke er identificeret som direkte

eller øvrige,

in-

direkte

omkostninger. og fællesomkostninger og som dermed ligger udover

ældreområdet og Det

omfatter

bl.a. ældreplejens

ressourcetræk på stabsfunk-

tioner som IT, økonomi og HR samt direktion.

Kommunerne vil fortsat skulle fastsætte prisen ud fra kommunens gennemsnit-

lige langsigtede omkostninger ved at levere ydelsen, men overheadomkostnin-

gerne, beregnes som en fast

satsprocentdel af de direkte og (øvrige) indirekte

omkostninger.

Overheadsatsen vil blive fastsat på baggrund af et analysear-

bejde.”

1.6 Brugen af begrebet ”kontrolenhed”

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forståelse, efter drøftelse med

SBÆM/ÆM, at der med kontrolenheden i forslaget til ældrelov ikke skal op-

rettes en enhed i styrelsen, som er adskilt fra den resterende del af styrelsen.

Det er således styrelsens forståelse, at kontrolenheden skal indgå som en inte-

greret del af styrelsens arbejde som uafhængig konkurrencemyndighed, der

bl.a. håndhæver konkurrencelovens § 11 b. På den baggrund foreslår styrelsen

følgende præciseringer i bemærkningerne til ældrelovsudkast.

Forslag til justering af tekst i almindelige bemærkninger (med track

changes)

”Videre

følger det af aftalen, at der ønskes indført en uafhængig kontrolenhed,

der skal understøtte korrekt beregning af afregningspriser for private leve-

randører på ældreområdet. I dag har private leverandører begrænsede kla-

gemuligheder over kommunens beregnede afregningspriser i tilfælde af

uenighed. Det er derfor Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at den

uafhængige kontrolenhed skal bidrage til, at kommunerne afregner de private

aktører på ældreområdet ensartet og på baggrund af en korrekt beregning.

Dette vil bidrage til en mere smidig håndtering af uenigheder mellem kommu-

ner og private leverandører. Det er endvidere ministeriets vurdering, at kon-

trolenheden,

ligesom i dag,

på baggrund af anmeldelser fra virksomheder el-

ler af egen drift, skal kunne undersøge afregningsprisen i tilfælde, hvor kom-

munen har

tilbudt anvendt en afregningspris over for

private leverandører af

ydelser omfattet af frit valg, der ikke er fastsat, herunder efterreguleret, i over-

ensstemmelse med relevante regler om frit valg. Endvidere skal kontrolenhe-

den

fortsat

kunne udstede påbud til kommunen. Dette kan ske i tilfælde, hvor

kommunen

forventes vurderes eller skønnes

at have fastsat afregningsprisen

for lavt. Kontrolenheden vil blive oprettet under Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen.

Det er hensigten med forslaget, at kontrolenheden skal indgå som

en integreret del af styrelsens arbejde som uafhængig konkurrencemyndighed,

der bl.a. håndhæver konkurrencelovens § 11 b.”

1.7 Evaluering – herunder omtale af muligheden for at indgå konsortier

Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen bemærker overordnet, at det i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger fremstår som værende forudsat, at evaluerin-

gen bl.a. skal følge konkrete tiltag som konsortiekonstruktioner. Det fremstår

ikke klart for styrelsen, hvad en evaluering af konsortiekonstruktioner i givet

fald vil skulle indeholde, og endelig hvad en evaluering af konsortiekonstruk-

tioner nærmere skal bidrage med.

Styrelsen bemærker desuden, at det det bør fremgå klart af lovforslaget i for-

hold til evaluering, om ”afbureaukratisering og frisættelse” også omfatter af-

regning over for private leverandører. Efter styrelsens opfattelse bør dette

være omfattet. Styrelsen foreslår på denne baggrund følgende præcisering i

de almindelige bemærkninger (indsat med track changes):

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

”Ældrereformen

(som omfatter forslag om ældreloven og de samtidigt frem-

satte forslag til lov om tilsyn med ældreomsorg og -pleje, lov om lokalpleje-

hjem og forslag til ændring af friplejeboligloven) evalueres efter tre år

(delevaluering) og efter fem år (endelig evaluering). Evalueringen vil foku-

sere på lovenes mål om afbureaukratisering og frisættelse,

herunder afreg-

ning af private leverandører,

samt følge konkrete tiltag som udbredelse af

faste teams, samtilsyn på plejehjem, konsortiekonstruktioner, lokalplejehjem

og flere muligheder for friplejehjem. Evalueringen skal tilrettelægges, så do-

kumentationskrav begrænses.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det er vigtigt, at det står helt

klart, at lovpakken på ældreområdet ikke ændrer gældende konkurrenceregler,

herunder mulighederne for at indgå i konsortier. Aktører kan således indgå i

konsortier i samme omfang, som de tidligere har kunnet. Det er Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens forståelse, efter drøftelse med SBÆM/ÆM, at intenti-

onen med forslaget ikke er at ændre gældende konkurrenceregler. På den bag-

grund foreslår styrelsen følgende justeringer.

Forslag til justering af tekst i almindelige bemærkninger (med track

changes)

”Det

foreslås hertil som noget nyt, at private leverandører skal tilbyde hel-

hedspleje. Det betyder, at private leverandører fremover også skal tilbyde re-

habilitering og genoptræning. Den foreslåede ordning vil medføre, at ældre

borgere kan vælge mellem minimum to leverandører af helhedspleje, hvoraf

den ene kan være kommunal.

Mindre leverandører har mulighed for at indgå

i konsortier med henblik på at levere helhedspleje.

Det vil med ordningen være

muligt for private leverandører

inden for rammerne af konkurrenceloven

indgå konsortier

efter konkurrenceloven

med henblik på at løse opgaven sam-

men for at kunne levere helhedspleje. Det er virksomhedernes eget ansvar at

overholde konkurrencereglerne,

og forslaget ændrer ikke på gældende kon-

kurrenceregler.

Det er

derfor

virksomhederne selv, der skal vurdere, om et

samarbejde er lovligt. Dette er i overensstemmelse med aftale om reform på

ældreområdet.”

Forslag til justering af tekst i afsnit om økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår en ændring af nedenstående af-

snit, da formuleringen kan give indtryk af, at der kan ske fravigelse af konkur-

rencereglerne. Private leverandører har også i dag mulighed for at indgå kon-

sortier. Det ændres der ikke på med indførelsen af lovforslaget. Derfor foreslås

en ændring af formuleringen i følgende afsnit:

”Lovforslagets

indførelse af krav om helhedspleje vil betyde, at private leve-

randører har mulighed for at indgå konsortier efter konkurrenceloven med

henblik på at løse opgaven sammen for at kunne levere helhedspleje.

Dette

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

kan dog, særligt for mindre leverandører, medføre sværere adgang til marke-

det, da det er virksomhedernes eget ansvar at overholde konkurrencereglerne.

Det er derfor virksomhederne selv, der skal vurdere, om et samarbejde er lov-

ligt

mulighed for at indgå i konsortier

efter gældende konkurrenceregler.”

Der står angivet i det sammenfattende skema, at lovforslagets indførelse af

krav om helhedspleje kan medføre øgede administrative konsekvenser for

virksomheder, der indgår i konsortier for at levere helhedspleje, da det er virk-

somhedernes ansvar at vurdere om et samarbejde er lovligt efter gældende

konkurrenceregler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke sikker på, om

dette er administrative konsekvenser for erhvervslivet, eller om det nærmere

er andre omkostninger for virksomhederne i form af adfærdsvirkninger for-

bundet med, at virksomheder skal vurdere, om et konsortiesamarbejde er lov-

ligt iht. konkurrencereglerne, og SBÆM opfordres til at drøfte dette med Er-

hvervsstyrelsen (OBR).

1.8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 5, at ”Kommunalbe-

styrelsens forpligtelse efter § 10 til at tilbyde et sammenhængende og rumme-

ligt pleje- og omsorgsforløb finder ikke anvendelse før den 1. juli 2027 over

for personer, der er omfattet af denne lov, og over for hvem der før den 1. juli

2025 er truffet afgørelse efter §§ 83, 83 a eller § 86, stk. 1, i lov om social

service, jf. dog stk. 6. Senest den 1. juli 2027 skal kommunalbestyrelsen have

truffet afgørelse efter § 10 over for alle personer omfattet af 1. pkt.” Det frem-

går videre af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 6, at ”I det omfang en

persons behov efter den 1. juli 2025 ændrer sig i et omfang, som indebærer, at

den hjælp og støtte personen er tildelt i medfør af en afgørelse, der er omfattet

af stk. 2, ikke længere imødekommer personens behov, indtræder kommunal-

bestyrelsens forpligtelse til at træffe afgørelse efter § 10 på det tidspunkt, hvor

personens behov ændrer sig. Kommunalbestyrelsen kan af egen drift vælge at

træffe afgørelse efter § 10 før 1. juli 2027, uanset at en persons behov ikke har

ændret sig efter den 1. juli 2025.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at det på nuværende tidspunkt

fremstår mindre klart, hvornår styrelsen i perioden indtil den 1. juli 2027 har

hjemmel til at anvende konkurrencelovens § 11 b i relation til afregningspriser

for helhedspleje. Tilsvarende usikkerhedsmomenter gør sig efter styrelsens

vurdering gældende i forhold til overgangsregler for fritvalgsbeviser, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 7.

2. Friplejeboliglov

Udkastet til ændringer i friplejeboligloven har givet Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen anledning til en række bemærkninger, som er oplistet i det

følgende. Styrelsen bemærker overordnet, at styrelsen navnlig har fokuseret

på bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 32. Styrelsen har i det

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

følgende indsat forslag til justerede formuleringer af bestemmelsen og be-

mærkninger hertil. Ændringerne kan evt. medføre behov for at gennemføre

konsekvensrettelser.

Udbudsretlige bemærkninger til udkastet er fremsendt separat og er ikke in-

deholdt i det følgende.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer endvidere, at ordlyden i hen-

holdsvis ældreloven, friplejeboligloven, serviceloven, herunder ordlyden i de

almindelige og specielle bemærkninger, bør ensrettes, så der undgås begrebs-

forvirring; dette både af hensyn til kommunernes praktiske anvendelse af reg-

lerne, private leverandørers forståelse af reglerne, samt i forhold til kontrolen-

hedens fremadrettede håndhævelse af reglerne.

2.1. § 32, stk. 1 og 2

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for præcisering

som følge af tilføjelsen af henvisning til ældreloven i § 32, stk. 1 og 2.

Udkast

til ældrelov kan give indtryk af, at det ikke er muligt at indgå aftale mellem

kommunalbestyrelsen og en privat leverandør om afregningspriser og frit-

valgsbevisers værdi efter ældreloven, jf. ovenfor om ældreloven.

Som § 32,

stk. 1 og 2 på nuværende tidspunkt er formuleret, får man det indtryk, at det

er muligt at indgå aftale mellem kommunalbestyrelsen og en privat leveran-

dør, dvs. at afregningsprisen for så vidt angår ydelser i ældreloven ikke altid

skal fastsættes ensidigt af kommunalbestyrelsen. Det er dermed uklart, om det

er muligt at indgå aftale.

Styrelsen kan imidlertid ikke behandle sager efter konkurrencelovens § 11 b,

hvor afregningsprisen er aftalt i en forhandling mellem kommunalbestyrelsen

og en privat leverandør. Det er derfor væsentligt at få præciseret, om en afreg-

ningspris kan aftales mellem en kommune og en privat leverandør, og i givet

fald hvornår en pris er aftalt, samt hvem der i givet fald kan afklare tvister

mellem en kommune og en privat leverandør om et muligt aftalegrundlag for

en afregningspris. Hvis det skal være muligt at indgå aftale mellem en kom-

mune og en privat leverandør om afregningsprisen, vurderer styrelsen, at det

vil være relevant at fastsætte nærmere regler om de nærmere rammer for denne

aftalemulighed, herunder bl.a.:



hvornår en aftale er indgået,

om der er pligt for en kommune til at fastsætte en afregningspris, hvis

kommunen og den private leverandør ikke kan nå til enighed om en

afregningspris,

hvordan en privat leverandør eventuelt skal afregnes i en periode, hvor

den private leverandør og kommunen ikke kan nå til enighed om en

afregningspris, og

hvem der kan afklare tvister om aftalegrundlaget.

Disse nærmere regler kan eventuelt fastsættes ved bekendtgørelse i medfør

af nuværende § 32, stk. 3 (foreslået § 32, stk. 5). Styrelsen har derfor indsat

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

en kommentar om denne mulighed nedenfor i relation til den foreslåede §

32, stk. 5. Styrelsen bemærker desuden, at problemstillingen omkring aftale-

grundlag for afregningspriser er relevant i forhold til både ældreloven og fri-

plejeboligloven, jf. også styrelsens bemærkninger til ældrelov i afsnit oven-

for.

2.1.1 § 32, stk. 1

I § 32 stk. 1 tilføjes der en henvisning til ældrelovens §§ 10, 11 og 14 i tillæg

til henvisningen til servicelovens § 174. Bestemmelsen angiver, at friplejebo-

ligleverandøren fastsætter vejledende takster, som kommunalbestyrelsen og

friplejeboligleverandøren kan tage udgangspunkt i, ved indgåelse af en aftale

om afregningsprisen. Bestemmelserne i ældrelovens §§ 10, 11 og 14, vedrører

imidlertid de

ydelser,

som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde.

Servicelovens § 174 vedrører derimod kommunale, regionale eller private le-

verandørs forpligtelse til at fastsætte

vejledende takster

for ydelser og tilbud

efter serviceloven. Det er dermed hjemlet i servicelovens § 174, at leverandø-

rer af ydelser m.m. efter serviceloven skal fastsætte vejledende takster. Det er

styrelsens opfattelse, at der retteligt bør henvises til ældrelovens § 43 i stedet

for til ældrelovens § 10, 11 og 14, da ældrelovens § 43 hjemler, at servicelo-

vens § 174, stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse.

2.1.2. § 32, stk. 2

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forståelse, at det allerede følger

af gældende ret på friplejeboliglovens område, at kommunalt fastsatte afreg-

ningspriser, skal beregnes på baggrund af beliggenhedskommunens gennem-

snitlige langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende tilbud, jf. § 3 i be-

kendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2025 om kommunalbestyrelsens fast-

sættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til fripleje-

boligleverandører. På denne baggrund vurderer styrelsen, at det bør fremgå

meget tydeligt af lovforslag med bemærkninger, om der tilsigtes nogen æn-

dring af gældende ret med forslaget, eller om forslaget alene indebærer, at

denne forpligtelse nu fremgår direkte af friplejeboligloven.

Såfremt hensigten med forslaget er at videreføre gældende ret, foreslår styrel-

sen at anvende formuleringen i gældende § 3 i bekendtgørelse nr. 1170 af 30.

september 2025 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for

ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører. Styrelsen har

indsat forslag til ændret formulering af § 32, stk. 2 nedenfor. Alternativt bør

det fremgå af bemærkningerne til forslaget:



Hvem der kan fastsætte en afregningspris, hvis det ikke alene er kom-

munalbestyrelsen i beliggenhedskommunen. Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen bemærker særskilt hertil, at styrelsen ikke har hjem-

mel til at anvende konkurrencelovens § 11 b, hvis fastsættelsen af af-

regningsprisen foretages af en anden myndighed end den, som er for-

pligtet til at stille den konkurrerende ydelse til rådighed, og som af-

holder omkostningerne herved. F.eks. vil fritvalgsordningen for frie

grundskoler, jf. bekendtgørelse nr. 1299 af 10. december 2006 om til-

skud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v., ikke være omfattet

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren



af § 11 b. Det er Undervisningsministeriet, der foretager beregningen

af tilskuddet til de frie grundskoler.

Hvad der forstås ved ’levering af et tilsvarende tilbud’, og om dette

adskiller sig fra ’drift af et tilsvarende tilbud’, som det på nuværende

tidspunkt er formuleret i § 3 i bekendtgørelse nr. 1170 af 30. septem-

ber 2025 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser

for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører.

Det er videre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forståelse, at det følger af

en formålsfortolkning af friplejeboliglovgivningens regler om den kommu-

nale takstberegning, at kommunalbestyrelsen allerede efter gældende ret skal

sikre sig, at friplejeboligleverandørerne løbende reguleres på samme måde,

som de kommunale leverandører reguleres, hvis det viser sig, at taksterne ikke

er fastsat i overensstemmelse med de kommunale gennemsnitlige langsigtede

omkostninger – således som det også er beskrevet i afsnit 8.1.2 til vejledning

nr. 10329 af 2017-21. december 2017 om afregning af friplejeboligleverandø-

rer. Det er styrelsens forståelse, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fore-

tage en løbende regulering, uden forinden at have foretaget en efterberegning,

hvorfor det er styrelsens vurdering, at der består en naturlig sammenhæng mel-

lem kravet om løbende regulering og efterberegning.

På den baggrund vurderer styrelsen, at det bør fremgå meget tydeligt af lov-

forslag med bemærkninger, om der tilsigtes nogen ændring af gældende ret

med forslaget. Sætningen i de specielle bemærkninger til § 32, stk. 2, 2. pkt.,

vedrørende, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at afregningsprisen justeres

løbende, sammenholdt med, at det også fremgår af de specielle bemærkninger

til § 32, stk. 2, at der er tale om en præcisering af de gældende regler, kan

således indikere, at der ikke allerede efter gældende ret gælder et krav om

løbende efterberegning. Styrelsen har derfor indsat forslag til justering af de

specielle bemærkninger til § 32, stk. 2, 2. pkt. nedenfor.

Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen henleder endelig opmærksomheden på,

at, såfremt hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 2 og stk. 4

er, at kommunalbestyrelsen simultant forpligtes til at justere afregningspri-

sen løbende, jf. de specielle bemærkninger til 2. pkt. i § 32, stk. 2, og til at

efterbetale friplejeboligleverandøren, hvis afregningsprisen har været fastsat

for lavt, jf. tilføjelsen af § 32, stk. 4, kan dette potentielt være byrdefuldt for

kommunalbestyrelsen.

Forslag til formulering af § 32, stk. 2, (med track changes)

”13.

I § 32, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen fastsætter afregningsprisen

Afregningspriserne fastsættes

ud fra en beregning af

kommunens beliggen-

hedskommunens

gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved

levering drift

af et tilsvarende tilbud.«”

FT 2006-07, L 152 som fremsat, Tillæg A, bemærkninger til nr. 2.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Forslag til ændret formulering af specielle bemærkninger til § 32, stk. 2,

(med track changes):

”Det

foreslås, at der i § 32, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at afregningspri-

serne fastsættes ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige, langsig-

tede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud.

[…]

Forslaget præciserer, at

kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte afreg-

ningsprisen på markedsvilkår i den forstand, at afregningsprisen fastsættes

på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kom-

munale leverandør

i beliggenhedskommunen

har ved at

producere og levere-

drive et

tilsvarende tilbud.

Kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at afreg-

ningsprisen justeres løbende, når den bliver bekendt med, at omkostningerne

ikke længere stemmer overens med afregningsprisen.

De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger vil

normalt

inkludere

samtlige

både de

direkte omkostninger, det vil sige de omkostninger, der direkte kan

henføres til det pågældende tilbud, som for eksempel råvarer, løn, køb af

materialer og tjenesteydelser mv., og de indirekte omkostninger, som for ek-

sempel andel af fællesomkostninger til lokaler, administration m.v. samt af-

skrivning og forrentning af kapitalapparatet. De gennemsnitlige langsigtede

omkostninger er udtryk for, at udgifterne udjævnes over år.

[…]

Der er tale om en præcisering af de gældende regler om kommunernes fast-

sættelse af afregningspriser således, at det fremgår af lovbestemmelsen,

afregningsprisen fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede

omkostninger, som den kommunale leverandør i beliggenhedskommunen har

ved at drive et tilsvarende tilbud

i stedet for på bekendtgørelsesniveau. Æn-

dringen medfører i sig selv ikke nogen justeringer til kommunernes bereg-

ningsmetode for afregningspriser.”

2.2. § 32, stk. 3

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at formuleringen i udkast til

ændring af friplejeboliglovens § 32, stk. 3, bør ensrettes med formuleringen i

§ 20, stk. 3 i udkast til ældrelov, således at ordlyden i de to bestemmelser er

identisk. Det er styrelsens vurdering, at der med overvejende sandsynlighed

vil opstå fortolkningstvivl, både ved kommunernes samt den kommende

kontrolenheds anvendelse af bestemmelserne, såfremt der er forskel i ordly-

den.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for en præci-

sering af, hvad der i § 32, stk. 3, skal forstås ved ”efterberegning”, herunder

at dette skal ske ”løbende efter behov” og mindst en gang årligt ”i forbin-

delse med aflæggelse af årsregnskab”. Dette både af hensyn til at skabe klar-

hed overfor kommuner og private leverandører, samt for at skabe grundlag

for en mere effektiv kontrol. En nærmere præcisering af, hvad begrebet ’ef-

terberegning’ omfatter, hvornår efterberegning nærmere skal ske, hvordan

efterberegning skal ske, og hvad konsekvenserne af efterberegning nærmere

skal være, kan efter styrelsens opfattelse fastsættes ved bekendtgørelse i

medfør af § 32, stk. 5, jf. nærmere i afsnittet nedenfor.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for præcisering

af de almindelige bemærkninger, med hensyn til kommunalbestyrelsens for-

pligtelse til at foretage løbende efterberegning af afregningsprisen. Så vidt sty-

relsens er orienteret, følger det af en formålsfortolkning af friplejeboliglov-

givningens regler, jf. gennemgangen ovenfor, at kommunalbestyrelsen alle-

rede er forpligtet til at foretage en løbende regulering af afregningsprisen, hvis

det viser sig, at taksterne ikke er fastsat i overensstemmelse med de kommu-

nale gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Det er styrelsens forståelse, at

kommunalbestyrelsen ikke vil kunne foretage en løbende regulering, uden for-

inden at have foretaget en efterberegning, hvorfor det er styrelsens vurdering,

at der består en naturlig sammenhæng mellem kravet om løbende regulering

og efterberegning.

På den baggrund vurderer styrelsen, at det bør fremgå meget tydeligt af lov-

forslag med bemærkninger, om der tilsigtes nogen ændring af gældende ret

med forslaget. Tilføjelsen af stk. 3 vedrørende krav om, at kommunalbesty-

relsen forpligtes til at efterberegne afregningsprisen på bestemte tidspunkter,

kan således indikere, at der ikke allerede efter gældende ret gælder et sådan

krav.

Efter styrelsens opfattelse bør der som følge heraf foretages en tilpasning af

ordlyden i lovteksten, såvel som ordlyden i de almindelige og specielle be-

mærkninger til § 32, stk. 3 i udkast til ændring af friplejeboligloven. Styrel-

sen har udarbejdet et forslag til såvel formulering af § 32, stk. 3, som formu-

lering til brug for de almindelige og specielle bemærkninger til § 32, stk. 3

nedenfor.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til § 32, stk. 3 (samt økonomi-

ske konsekvensberegninger og sammenfattende skema), at eventuelle afvi-

gelser mellem pris og faktiske omkostninger skal

efterreguleres.

I styrelsens

optik er efterregulering forskelligt fra efterbetaling. Styrelsen forslår derfor

at ensrette formuleringen til efterbetaling, alternativt præcisere hvad der i

disse tilfælde skal forstås med efterregulere. I sidste tilfælde har styrelsen

indsat forslag til formulering af de almindelige bemærkninger til § 32, stk. 3,

jf. det følgende.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Forslag til ændret formulering af § 32, stk. 3 (med track changes)

”Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal

løbende efter behov og mindst en gang

årligt i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab

foretage efterberegning af

de beregnede

afregningspriser

efter stk. 2. løbende efter behov og mindst en

gang årligt i forbindelse med års- regnskab.”

Forslag til ændret formulering af almindelige bemærkninger til § 32, stk.

3, (med track changes):

”Det

fremgår af aftale om reform på ældreområdet, at der ønskes indført et

krav for kommunalbestyrelsen om at genberegne afregningspriserne for fri-

plejehjem minimum én gang årligt i forbindelse med aflæggelse af årsregn-

skab og at eventuelle afvigelser mellem pris og faktiske omkostninger skal ef-

terreguleres.

Med efterregulering forstås, en efterbetaling af eventuelle for-

skelle mellem henholdsvis kommunens faktiske omkostninger ved levering af

tilsvarendedrift af tilsvarende tilbud og den afregningspris som kommunen

har fastsat på baggrund af det tilsvarende kommunale tilbuds gennemsnitlige

langsigtede omkostninger. Det er en forudsætning for efterbetaling, at kom-

munen foretager en genberegning af de gennemsnitlige langsigtede omkost-

ninger ved drift af tilsvarende tilbud, som ligger til grund for afregningspri-

sen.

Hensigten er at

sikre ligestilling mellem kommunale og private leveran-

dører gennem sikre

korrekt beregning af afregningspriserne for private leve-

randører,

samt korrekt afregning af private leverandører.

Baggrunden for ønsket er, at det efter de gældende regler kan være vanskeligt

at gennemskue, hvornår kommunalbestyrelsens forpligtelse til at efterberegne

indtræder.

[…]

Det foreslås på den baggrund

at det præciseres,

at kommunalbestyrelsen for-

pligtes til

løbende

at foretage efterberegning af afregningsprisenr.

løbende

efter behov og mindst en gang årligt i forbindelse med årsregnskab. Det fore-

slås herudover som noget nyt, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at fore-

tage efterberegning mindst en gang årligt i forbindelse med aflæggelse af års-

regnskab. Formålet hermed er at sikre, at efterberegning som minimum sker

én gang årligt. Det er ikke tilstrækkeligt at foretage en efterberegning én gang

årligt, hvis kommunen inden da er eller bør være blevet bekendt med, at om-

kostningerne ved at drive et tilsvarende tilbud ikke længere stemmer overens

med afregningsprisen.

Ældreministeren fastsætter nærmere regler om efterberegning, jf. § 32, stk. 3,

der bliver til stk. 5.”

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Forslag til ændret formulering af specielle bemærkninger til § 32, stk. 3

(med track changes)

”Det

foreslås, at der i § 32 indsættes et nyt stykke stk. 3, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen

forpligtes til løbende efter behov og mindst en gang årligt i

forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet at skal

foretage efterberegning

af afregningsprisen.r

løbende efter behov og mindst en gang årligt i forbin-

delse med årsregnskab.

Det betyder, at kommuner, der ikke har indgået en aftale med en friplejebo-

ligleverandør, og

som

benytter

sig

af kommunens fastsatte afregningspriser,

hvormed prisen fastsættes uden priskonkurrence,

skal foretage efterbereg-

ning af afregningspriser forpligtes til

løbende efter behov og mindst en gang

årligt i forbindelse med

aflæggelse af

årsregnskab

at foretage efterberegning

af .afregningsprisen.

Efterberegningen vil som minimum skulle finde sted i

forbindelse med aflæggelse af kommunens årsregnskab, hvormed beregnin-

gen skal tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal. Efterberegningen vil

også kunne finde sted løbende.

Der vil opstå behov for tidligere løbende ef-

terberegning, . Kommunalbestyrelsen skal justere afregningspriserne,

når

kommunalbestyrelsen

forinden aflæggelse af årsregnskabet

bliver bekendt

med

eller bør blive bekendt med,

at der er

misforhold mellem afregnings-

priserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for at drive et til-

svarende tilbud.”

2.3. § 32, stk. 4

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, tilsvarende styrelsens vurde-

ring vedr. ældrelovens § 20, stk. 4 ovenfor, at det bør præciseres i § 32, stk. 4,

hvilket beløb, der skal efterbetales. Nærmere regler om opgørelse af beløbet

til efterbetaling, om der skal ske efterbetaling med renter og inflationsjuste-

ring, og hvornår efterbetaling nærmere skal ske, kan efter styrelsens opfattelse

fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af § 32, stk. 4, jf. nærmere i afsnittet

nedenfor.

Styrelsen vurderer, at det bør præciseres i bemærkningerne til § 32, stk. 4,

hvad der nærmere forstås ved ”faktiske omkostninger”. Styrelsens umiddel-

bare forståelse er, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem § 32, stk. 3 og

§ 32, stk. 4, hvorfor bemærkningerne også bør afstemmes på tværs af disse

bestemmelser.

Forslag til ændret formulering af § 32, stk. 4 (med track changes)

”Stk.

4. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende til-

bud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunal-

bestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen

mellem det antal timer eller

anden af kommunalbestyrelsen anvendt beregningsenhed ved afregning (f.eks.

antal plejedøgn), som en leverandør har leveret, ganget med differencen mel-

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

lem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af kommu-

nens efterberegning løbende og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelse,

jf. § 20, stk. 3.

Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsva-

rende tilbud været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal

leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen

mellem det antal ti-

mer eller anden af kommunalbestyrelsen anvendte beregningsenheder (f.eks.

antal plejedøgn), som en leverandør har leveret, ganget med differencen mel-

lem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af kommu-

nens efterberegning løbende og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelse,

jf. § 20, stk. 3.”

Forslag til ændret formulering af almindelige bemærkninger til § 32, stk.

4, (med track changes):

”Det

foreslås derudover, at såfremt kommunens faktiske omkostninger ved le-

vering af tilsvarende tilbud har været højere end den fastsatte afregningspris

skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen. Har kommu-

nens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end

den fastsatte afregningspris skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrel-

sen forskellen.

Efterbetalingen består nærmere bestemt i forskellen mellem det

antal timer eller anden af kommunalbestyrelsen anvendte beregningsenheder

(f.eks. antal plejedøgn), som en leverandør har leveret, ganget med differen-

cen mellem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af

kommunens efterberegning af den anvendte afregningspris løbende og senest

i forbindelse med regnskabsaflæggelse i medfør af § 32, stk. 3.

Formålet er at

sikre lige konkurrencevilkår mellem private og kommunale leverandører.”

Forslag til ændret formulering af specielle bemærkninger til § 32, stk. 4

(med track changes)

”Det

foreslås endvidere, at der i § 32 indsættes et nyt stykke stk. 4 om, at hvis

kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud

har

været

højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen

efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkostninger

ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den fastsatte afregningspris

efter stk. 2, skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.

Det betyder, at kommunerne får pligt til at efterbetale friplejeboligleverandø-

rerne, hvis afregningspriserne har været fastsat lavere end kommunens fakti-

ske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud. Kommunalbestyrelsen

skal således betale prisdifferencen til den private leverandør.

Det foreslåede betyder derudover, at den private friplejeboligleverandør får

pligt til at efterbetale kommunen, hvis afregningspriserne har været fastsat

højere end kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende til-

bud.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Efterbetalingen består nærmere bestemt i forskellen mellem det antal timer

eller anden af kommunalbestyrelsen anvendte beregningsenheder, som en le-

verandør har leveret, ganget med differencen mellem den anvendte afreg-

ningspris og den afregningspris, der følger af kommunens efterberegning af

den anvendte afregningspris løbende og senest i forbindelse med regnskabs-

aflæggelse i medfør af § 32, stk. 3.

Ved ”faktiske omkostninger” forstås de omkostninger, som en kommune se-

nest i forbindelse med regnskabsaflæggelse har efterberegnet, at kommunen

har haft ved at levere et tilsvarende tilbud, jf. § 32, stk. 2 og stk. 3. Pligten til

at foretage en efterbetaling indtræder, når kommunalbestyrelsen senest i for-

bindelse med regnskabsaflæggelse bliver bekendt med, at der er misforhold

mellem afregningspriserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger

ved at levere det tilsvarende tilbud efter § 20, stk. 1.

Ældreministeren fastsætter nærmere regler om efterbetaling, jf. § 32, stk. 3,

der bliver til stk. 5.”

2.4. Ny § 32, stk. 5

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for at ensrette

reglerne for beregning af afregningspriser, som minimum på tværs af forslag

til ældrelov med bekendtgørelse og friplejeboligloven med bekendtgørelse.

Styrelsen foreslår på den baggrund følgende ændringer til friplejeboligloven

(ny) § 32, stk. 5 (med track changes):

”Ældreministeren

fastsætter nærmere regler om afregning, herunder om

be-

regningsgrundlaget og beregningsmetoder for afregningspriser, herunder

regler om efterberegning, regulering af afregningsprisen og regler om efter-

betaling ved brug af private leverandørerkommunalbestyrelsens fastsættelse

af afregningspriser i henhold til stk. 2.

Ældreministeren kan endvidere fast-

sætte regler om kommunalbestyrelsens visitation af borgere, om gennemsig-

tighed i forhold til indplacering af borgere i kommunens visitationsstruktur

og om leverandørernes mulighed for at få indsigt i og få efterprøvet bereg-

ningerne.”

2.5. § 32, stk. 7

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at definitionen af overhead

bør stå mere åben, idet arbejdsgruppens opdrag er at definere, hvad der skal

indgå i overheadsats og hvordan den skal fastsættes. Dermed vil både en

nærmere definition af overhead samt beregning af en konkret sats for over-

head indgå i det fremadrettede analysearbejde. Det afgørende er, at formule-

ringerne i bemærkningerne ikke bliver bindende for analysearbejdet.

Forslag til ændret formulering af almindelige bemærkninger til § 32, stk.

7, (med track changes):

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

”Der

vil blive fastsat forventes, at der fastsættes

nærmere regler om en fast

overheadsats, der anvendes ved afregning af private friplejeboligleverandø-

rers

levering tilbud,

hvis afregningsprisen fastsættes på baggrund af belig-

genhedskommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Med over-

headsats forstås de omkostninger forbundet med tilbuddet, der ikke er identi-

ficeret som direkte

eller øvrige,

indirekte

omkostninger.og fællesomkostnin-

ger og som dermed ligger udover ældreområdet og Det

omfatter

bl.a. ældre-

plejens

ressourcetræk på stabsfunktioner som IT, økonomi og HR samt di-

rektion.

Kommunerne vil fortsat skulle fastsætte prisen ud fra kommunens gennem-

snitlige langsigtede omkostninger ved at levere ydelsen, men overheadom-

kostningerne, beregnes som en fast

satsprocentdel af de direkte og (øvrige)

indirekte omkostninger.

Overheadsatsen vil blive fastsat på baggrund af et

analysearbejde.”

2.6. Ydelsesstøtte til certificerede friplejeboligleverandører

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har noteret sig, at der ifølge forslaget

ingen statsstøtteretlige aspekter er i sagen.

2.7. § 35 a, stk. 1

Det fremstår for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som om, der efter for-

slaget til § 35 a er endog meget begrænsede muligheder for, at et fripleje-

hjem kan afvise en borger. Styrelsen vurderer på den baggrund, at forslaget

til § 35 a, stk. 1 potentielt indebærer et ganske betydeligt indgreb i fripleje-

boligleverandørers ret til fri erhvervsudøvelse, som potentielt kan medføre

en barriere for aktørers indtræden eller ekspansion på markedet.

Lov om lokalplejehjem

Udkastet til lov om lokalplejehjem har givet Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen anledning til en række bemærkninger, som er oplistet i det føl-

gende. Styrelsen bemærker overordnet, at styrelsen navnlig har fokuseret

på bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 9. Styrelsen har i det

følgende indsat forslag til justerede formuleringer og bemærkninger her-

til. Styrelsen bemærker i den forbindelse, at ændringerne kan medføre be-

hov for at gennemføre konsekvensrettelser. Udbudsretlige bemærkninger

til udkastet er fremsendt separat og er ikke indeholdt i det følgende.

Det er styrelsens forståelse, at den kontrolenhed, som foreslås i medfør af

udkast til ældrelov, ikke skal have kompetence til at kontrollere afreg-

ningspriser efter lov om lokalplejehjem.

3.1. § 1

Det følger af udkast til § 1, at kommunalbestyrelsen kan etablere lokal-

plejehjem, der har til formål at tilbyde helhedspleje i sammenhængende

og rummelige pleje- og omsorgsforløb efter §§ 9 og 10 i ældreloven.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Sammenholdt med udkast til forslag om ændring af friplejeboligloven §

32, hvor formuleringen er ”og ældreloven” hhv. ”§§10, 11 og 14 i ældre-

loven”, står det ikke klart for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, om

hensigten er, at lokalplejehjem og friplejehjem skal kunne levere den

samme type af ydelser til borgerne, herunder særligt i forhold til ældrelo-

vens § 9 (helhedspleje) og ældrelovens § 14 (madordning). Styrelsen fo-

reslår på den baggrund, at dette tydeliggøres.

3.2. § 2

Det følger af udkast til § 2, at lokalplejehjem kan tilbyde beboerne at til-

købe ydelser udover, hvad den enkelte beboer har krav på efter §§ 9 og

10 i ældreloven. Det fremgår videre af udkast til § 2, at lokalplejehjem

ikke må tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der kan være konkurrence-

forvridende eller indebære direkte eller indirekte statsstøtte.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at der hverken af de al-

mindelige eller specielle bemærkninger til § 2 fremgår nærmere retnings-

linjer for kommunernes tilbud om tilkøbsydelser og prisfastsættelse. Det

fremgår således alene:



at lokalplejehjemmet skal påse, at ydelserne ikke erstatter hjælp

og pleje, som beboerne er berettigede til efter ældreloven,



at lokalplejehjemmet ved tilbud om tilkøb af supplerende ydelser

kan sætte prisen så højt, at ordningen giver overskud,



at lokalplejehjemmets bestyrelse skal påse, at prisen for tilkøbs-

ydelser fastsættes således, at der hverken er tale om konkurrence-

forvridning eller statsstøtte,



lokalplejehjem ikke kan tage en pris, der er lavere end markeds-

prisen for en bestemt ydelse, og at



lokalplejehjem skal prissætte tilkøbsydelser til markedsprisen

(hverken må opkræve en lavere eller højere pris end markedspri-

sen).

Styrelsen udleder heraf, at der med forslaget i vidt omfang henvises til de

almindelige konkurrenceregler og statsstøtteregler. Styrelsen bemærker,

at det som minimum bør præciseres i forslaget, hvordan et lokalplejehjem

efter de foreslåede regler om lokalplejehjem konkret kan sikre, at lokal-

plejehjemmet har afdækket, hvad der udgør markedsprisen for en given

tillægsydelse.

3.3. § 9

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forståelse, at et væsentlig

hensyn bag forslaget om lokalplejehjem er, at skabe lige muligheder i

konkurrencen mellem friplejehjem og de foreslåede lokalplejehjem. Som

følge heraf får lokalplejehjem med forslaget bl.a. mulighed for at tilbyde

tilkøbsydelser til borgere, og lokalplejehjem oprettes på et privatretligt

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

grundlag og drives med de samme frihedsgrader som private fripleje-

hjem. Styrelsen vurderer, at lokalplejehjem bør afregnes på samme måde

som friplejehjem, hvis hensigten med lovforslaget er at sikre ligestilling.

Hvis lokalplejehjem således får de samme frihedsgrader som private fri-

plejehjem, men ikke afregnes på samme måde som friplejehjem, kan

dette således potentielt medføre en fordel for lokalplejehjem i konkurren-

cen mellem lokalplejehjem og friplejehjem. Dette skyldes, at afregnings-

prisen fra kommuner – så vidt styrelsen er orienteret – udgør en ganske

betydelig andel af indtjeningsgrundlaget for friplejehjem. Styrelsen vur-

derer, at der bør gælde lige vilkår for henholdsvis lokalplejehjem og fri-

plejehjem i videst mulig omfang.

Styrelsen foreslår på denne baggrund, at der indføres en bestemmelse i

lokalplejehjemsloven om fastsættelse af afregningspriser, der svarer til

tilsvarende regler i henholdsvis friplejeboligloven og ældreloven. Styrel-

sen vurderer, at ordlyden af bestemmelserne og lovbemærkninger hertil i

videst mulig omfang bør ensrettes på tværs af ældreloven, friplejeboliglo-

ven og lokalplejehjemsloven. Styrelsen henviser derfor i det hele til be-

mærkninger ovenfor vedrørende formulering af bestemmelser og be-

mærkninger hertil om afregning i ældrelov og friplejeboliglov.

Styrelsen foreslår herudover, at det præciseres i de specielle bemærknin-

ger til § 9, at afregningen overfor lokalplejehjem i videst mulig omfang

skal være identisk med eller dog fastsættes på samme vis som afregnin-

gen af friplejehjem. En kommune, som eksempelvis både afregner et fri-

plejehjem og et lokalplejehjem, og hvor kommunens tilsvarende tilbud er

det samme for henholdsvis friplejehjem og lokalplejehjem, bør dermed

afregne friplejehjem og lokalplejehjem med den samme takst eller med

en takst, som er fastsat efter tilsvarende regler. På nuværende tidspunkt

fremgår det af de specielle bemærkninger, at ”Ved

fastsættelsen af disse

regler vil det skulle tilstræbes, at afregningen for levering af ydelser i vidt

omfang ligner afregningsmodellen for friplejehjem”.

Denne formulering

tillader efter styrelsens opfattelse et for vidt rum for fortolkning, hvorefter

det ikke på nuværende tidspunkt fremstår sikkert, om regler for afregning

i videst mulig omfang bliver ensrettet.

Styrelsen foreslår endelig, at det præciseres i de specielle bemærkninger

til § 9, på hvilket grundlag den faste overheadsats skal fastsættes. Styrel-

sens forståelse er således, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen analyse-

arbejde alene vedrører overheadsats på ældrelovens og friplejeboliglo-

vens område. Dette arbejde omfatter således ikke en særskilt overhead-

sats til brug for afregning af lokalplejehjem.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social- bolig- og ældreministeriet

Sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Sagsnr. 2024-5923

Høringssvar fra Landsbyggefonden

Udkast til lov om ændring af lov om friplejebolig og lov om almene boliger

m.v. (Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på grundlag af statsgaran-

terede obligationer, forhøjelse af årlig ramme, afhændelse af friplejeboliger,

sale and lease back aftaler, forbud mod afvisning af borgere, afregning samt

ændringer som følge af ældreloven).

20. september 2024

Landsbyggefonden har følgende bemærkninger til udkast til lovforslaget:

Præciseringer

Nr. 20 - vedrørende § 67, stk. 6 (lovforslagets § 1)

I bemærkningerne præciseres det, at afhændelsesforbuddet også vil gælde,

hvis sælgeren er forbundet med den senere lejer af friplejeboligejendommen,

f.eks. hvis den sælgende friplejeboligleverandør er et selskab, og den senere

lejer er et andet selskab, og begge selskaber er helt eller delvist kontrolleret

af den samme fysiske eller juridiske person. Denne præcisering kunne med

fordel indsættes direkte i lovteksten.

Landsbyggefonden lægger til grund, at den offentlige ejendomsvurdering bli-

ver erstattet af markedsværdien i alle lovforslagets relevante fortolkninger

og dermed gør sig gældende for tilsagn både før og efter lovforslagets ikraft-

træden.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Spekulationshullet skal lukkes effektivt for alle årgange

Nr. 31, 33, 36, 39, 42, 45, 47 (lovforslagets § 3, stk. 2)

Landsbyggefonden har noteret, at der med lovforslaget forhindres, at der kan spekuleres i

sale-and-lease-back-modeller, hvilket er særdeles vigtigt.

Derimod er det med lovforslaget ikke forhindret, at der i forbindelse med videresalg kan

påføres Landsbyggefonden betydelige ekstraudgifter for byggeri med tilsagn meddelt før 1.

juli 2025.

Denne situation kan opstå, hvis friplejeboliger videresælges til en markedspris, der er lavere

end den indestående belåning, idet Landsbyggefonden så skal udbetale værdien af merbe-

låningen i forhold til markedsprisen ved salget.

Lovforslaget § 3, stk. 2 indebærer således en fortsat betydelig økonomisk risiko forbundet

med, at fonden skal dække kapitalindskud, servicearealer, del af beboerindskuddet og for-

skellen på markedsprisen og indestående belåning, for tilsagn meddelt før 1. juli 2025.

Landsbyggefonden finder dette meget bekymrende og anbefaler, at for byggerier med til-

sagn før 1. juli 2025 sker en lukning af dette utilsigtede hul i lovgivningen, der potentielt

kan føre til meget store udgifter for Landsbyggefonden og af en størrelsesorden, der er

væsentlige større end vurderet i det oprindelige lovforslag.

Det er ligeledes bekymrende, at muligheden for sale and lease back aftaler først lukkes ved

lovens ikrafttræden den 1. juli 2025. Bestemmelserne bør træde i kraft før. f.eks. ved ud-

gangen af 2024.

Statslån og øgede udgifter til refusion

Bemærkning nr. 3:

Lovforslaget vil desuden medføre forøgede udgifter for Landsbyggefonden til refusion af

statens udgifter til ydelsesstøtte.

Efter lovforslagets § 3 skal Landsbyggefonden fortsat dække underskud forbundet med af-

hændelse af servicearealer for friplejeboliger, som har fået tilsagn før 1. juli 2025. Men

Landsbyggefondens mulighed for at finansiere denne udgift ved lånoptagelse, efter lov om

almene boliger § 78, stk. 5, ophører pr. 1. juli 2025.

Det er uhensigtsmæssigt, at Landsbyggefonden fortsat pålægges en udgift, når muligheden

for at dække denne udgift ved lånoptagelse bortfalder, selvom midlerne i nybyggerifonden

Side 2 af 3

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

måtte vise sig ikke at være tilstrækkelige.

Med venlig hilsen

LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen

Side 3 af 3

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

19. september 2024

Selveje Danmarks høringssvar til udkast om ældreloven, udkast til lov om

lokalplejehjem og udkast til lov om ældretilsyn

Selveje Danmark modtog den 22. august og den 23. august 2024 udkast til forslag til ældrelov, udkast

til lov om lokalplejehjem, ændring af friplejeboligloven og forslag til lov om ældretilsyn i høring.

Selveje Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. Selveje Danmark afgiver ét samlet

høringssvar for alle tilsendte lovudkast og lovændringer.

Dispositionen for Selveje Danmarks høringssvar er følgende:

Generelle bemærkninger til det samlede materiale

2. Specifikke bemærkninger til udkast til ældreloven

3. Specifikke bemærkninger til udkast til lov om lokalplejehjem

4. Specifikke bemærkninger til lov om ældretilsyn

Specifikke bemærkninger til ændring af friplejeboligloven og loven om almene boliger mv.

Generelle bemærkninger til det samlede materiale

Selveje Danmark bakker grundlæggende op om regeringens ambitioner, at forbedre ældreområdet gennem

en højere grad af frihed og tillid til aktørerne på området, transparens og øget selvbestemmelse for borgerne.

Derudover finder vi særligt følgende tiltag positive i høringsmaterialet:

•

At der etableres en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

At man øger antallet af støttede friplejeboliger i yderområderne.

At man vil udvikle Plejeoversigten med yderligere informationer, der kan hjælpe borgeren med at

tage et oplyst valg ved valg af leverandør af ældrepleje.

At man vil evaluere, om ældreloven og de øvrige initiativer lever op til de politiske hensigter.

At det italesættes, at det fortsat vil være muligt både at modtage ydelser efter serviceloven og

ældreloven, hvis man har brug herfor.

At ældretilsynet skal have et øget fokus på dialog og læring.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Til gengæld finder vi også mangler og udfordringer i det samlede høringsmaterial. Det gælder især:

•

At der i ældreloven lægges op til, at alder er et tungvejende hensyn (s. 114), når det skal vurderes,

om man er i målgruppen for at modtage ydelser i ældreloven.

At høringsmaterialet mangler blik for udsatte ældre

–

der bliver ældre tidligere og (også) har andre

lidelser end de klassiske ældre.

At der er mange initiativer, der skævvrider forholdet mellem offentlige og ikke-offentlige aktører

på området.

At udkastet til lov om ældretilsyn mangler blik for, hvordan man skaber læring og dialog.

At det samlede høringsmateriale mangler en opmærksomhed på, at der også findes selvejende

aktører på ældreområdet. Fx skrives friplejehjem som private, selvom der i 2023 kun var tre

private friplehjem og 39 selvejende friplejehjem. Nogle steder står friplejehjem også nævnt som

private virksomheder.

•

At ældreloven ikke addresserer sammenhængen til sundhedsreform og værdighedsreform, som

også er store politiske initiativer, der vedrører mange af de samme mennesker.

At især lovudkastet til ældretilsyn har mange elementer af ’metodefrihed’.

Hvis der skal sikres

ordentlig og sammenlignelig kvalitet, så er det nødvendigt, at tilsynene er ensartet på tværs af

enheder.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Specifikke bemærkninger til udkast til ældreloven

Formål og anvendelsesområde

§2: Loven finder anvendelsen for personer, der har nået folkepensionsalderen eller personer, der har

behov, der svarer til denne ældre.

§2, stk. 2: Loven finder anvendelse for personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når behovet

for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov, som ældre personer

over folkepensionsalderen skal tilbydes efter denne lov.

Selveje Danmark mener:

At udkastet til en ældrelov har for stort fokus på at vurdere kroppens aldring ud fra alder.

At lovudkastet mangler blik for, at personer, der lever i udsathed, ældes tidligere end den almene

befolkning, ligesom de kan have andre aldringstegn og behov.

At lovudkastet og bemærkningerne bør adressere og eksemplificere, at aldring under de 67 år også

kan skyldes, at man har levet et liv i udsathed.

Baggrund:

Der er en oversygelighed og overdødelighed hos personer med psykisk sygdom. Et studie har vist,

at der i 2015 var ca. 425.000 danskere, der havde en psykiatrisk diagnose Selvom den forventede

levealder for befolkningen generelt er steget gennem mange år, er den forventede levetid for

personer med psykisk sygdom stadig 15-20 år kortere end resten af befolkningen. Mennesker med

psykisk sygdom kan altså ældes langt før de 67 år. Deres behov vil ofte også adskille sig fra den

klassiske ældre i og med, at de har brug for psykosociale indsatser.

Undersøgelser har vist, at misbrug han føre til betydelige indvirkninger på aldringsprocessen, og i

en alder af 40 år kan ældre med stofmisbrug have behov for et plejeniveau, der svarer til det, der

kræves af ikke stofbrugende ældre.

Bemærkninger til §6 i ældreloven:

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og

forebyggende sigte.

Selveje Danmark mener:

At det er positivt, at man tydeligt i lovgivningen udskiller §79 til ældreområdet i §6 i ældreloven.

At man bør gør det tydeligt overfor kommunerne, hvordan denne ’udskillelse’ skal foregå i praksis.

At man retter formuleringen i §79 i serviceloven, så det bliver tydeligt, at paragraffen i serviceloven

kun er målrettet socialområdet.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

At der er en risiko for, at §79 i serviceloven bliver overset på det sociale område. Det skyldes, at

§79 traditionelt bliver behandlet og tildelt midler mv. i ældreudvalgene i kommunerne.

Baggrund:

I Selveje Danmark har vi længe været bekymret for den udvikling, vi har set vedrørende §79.

Tidligere har en lang række civilsamfundsorganisationer, varmestuer, væresteder og socialecafeer

været oprettet efter §104 i serviceloven. §104 er en ydelse, som kommunen skal støtte. Men tilbage

i foråret 2024 blev de uvisiterede, sociale tilbud bedt om at omlægge sig til §79 tilbud

–

som er en

en ydelser, som kommunerne kan støtte. §79 i serviceloven har traditionelt været en

’ældreparagraf’, hvor man for eksempel har støttet seniorklubber eller andre tilbud målrettet

ældreområdet.

Fejl i bemærkningerne?

I bemærkningerne står der, at man med §6 i ældreloven laver en videreforørelse af servicelovens §18,

men med redaktionelle ændringer, så bestemmelsen målrettes ældreområdet. Selveje Danmark vil

gerne påpege, at det formentlig er en redaktionel fejl. Der bør står, at det er en videreførelse af §79 (og

ikke §18).

Forebyggelse og civilsamfund

§7: Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på

ældreområdet. Rammerne for arbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Selveje Danmark mener:

At der bør være mere forpligtende rammer for samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet.

At det i højere grad bør sikres, at de midler, der sættes af til civilsamfundet på ældreområdet,

bliver indenfor ældreområdet.

At man får afdækket de lovgivningsmæssige udfordringer, der eksisterer for civilsamfundets

muligheder for indsatser på ældreområdet.

Baggrund:

Der er i dag mange lovgivningsmæssige rammer, der spænder ben for samarbejdet mellem

civilsamfund og ældreområdet i kommuneren. Det begrænser civilsamfundets muligheder for, i

hvilken udstrækning de kan bidrage på ældreområdet.

Det er i dag primært op til kommunerne i hvilket omfang, de vil involvere civilsamfundet. Der bør

stilles forpligtende nationale krav til, hvordan og i hvilket omfang det skal ske i praksis. Det kunne

eksempelvis være, at man ved puljer stiller krav om involvering af civilsamfundet og ikke-

offentlige aktører, herunder de selvejende tilbud.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Afregning af private leverandører

§20, stk. 4: Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været højere end

den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.

Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den

fastsatte afregningspris efter stk. 1 skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.

Selveje Danmark mener:

At modellen for efterregulering bygger på en antagelse om en relation mellem to ligestillede parter.

Det er ikke tilfældet. Der er tale om, at kommunen står for hele beregningen, og den ikke offentlige

aktør har i realiteten ikke indsigt i de kommunale tal. Der bør derfor indledningsvist skelnes

mellem de situationer, hvor kommunen har afregnet for lidt og skal efterregulere og de situationer,

hvor kommunen har afregnet for meget og vil kræve et beløb tilbagebetalt.

At modellen som konsekvens af ovenstående bør overvejes nøje i relation til tilbagebetaling. Her

vil der i praksis være tale om en situation, hvor den ikke offentlige leverandør gennem et år, i god

tro, har leveret velfærd og pleje i henhold til den af kommunen beregnede takst. Ydelsen er således

leveret, og de allokerede midler anvendt

–

hvordan skal det ikke-offentlige tilbud genanskaffe de

anvendte midler? Der ligger således i modellen en risiko for, at ikke offentlige plejehjem risikerer

at gå konkurs alene som konsekvens af fejlagtige kommunale beregninger.

At man bør skele til det romerretlige princip Condictio indebiti, hvorefter tilbagebetaling af et for

stort modtaget beløb kan afvises, hvis modtageren har været i god tro, og tilbagebetalingen er

unødigt byrdefuld.

At man

–

såfremt man ønsker at fastholde et krav om tilbagebetaling fra plejehjemmet til

kommunen

–

bør starte med en model, hvor man i tre år overvåger udviklingen i takster,

efterberegninger og afvigelser. Med afsæt i de erfaringer, det bibringer, kan man lægge sig fast på

en rimelig og for alle parter fair model.

Baggrund:

Mange ikke-offentlige aktører har i mange år oplevet udfordringer med kommunernes afregning af

ydelser. Det betyder, at mange er blevet underbetalt og har haft svært ved at opretholde deres høje

kvalitet af serviceydelser. Selv meget små beløb gør i det store regnskab på et plejehjem en kæmpe

forskel. For eksempel kan 20 kroners forskel i døgntakst på et plejehjem med 70 beboere betyde

over 500.000 kroners forskel i budgettet.

Selvejende friplejehjem er non-profit. For de fleste løber budgetterne lige rundt, og der leveres

velfærd for stort set alle midler. Der bliver langsomt sparet op til større investeringer, så der for

eksempel er råd til bygningsreparationer.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Men det betyder også, at ikke-offentlige aktører er meget sårbare overfor at skulle efterbetale en

kommune, der har betalt for høj en takst. Det er derfor relevant, at man, inden man lægger sig fast

på en model for efterbetaling, undersøger, hvordan den nye praksis med kontrolenhed og

efterberegninger fungerer i praksis.

Plejeoversigten

§27, stk. 2: Plejeoversigten skal indeholde oplysninger om følgende enheder: 1) Kommunale og

private tilbud om plejehjem, jf. §46. 2.

Selveje Danmark mener:

At det er positivt, at man udvider og forbedrer plejehjemsoversigten.

At det er vigtigt, at man forbedrer mulighederne for at holde oversigten opdateret.

At man med fordel kan forbedre oversigten ved at forbedre søgefunktionen. Ligesom det bør være

muligt at søge på ejerskabsform.

At plejeoversigtens kategorier til plejehjem skal forbedres og gøres mere retvisende, end den er i

dag.

At man med fordel kan fortsætte med at registrere sygefravær på Plejeoversigten, men data bør

være sammenligneligt. Desuden bør det overvejes, at der skal fremgå to tal. Så man både kan se

generelt sygefravær

–

og sygefraværet, hvor man har fratrukket langtidssygemeldinger.

Baggrund:

Det er i dag ikke alle plejehjem, der selv kan opdatere Plejehjemsoversigten. I nogle kommuner er

det besluttet, at den skal opdateres fra centralt hold. Det bør være lettere for alle plejehjem selv at

opdatere hjemmesiden.

Søgefunktionen på Plejehjemsoversigten i dag er begrænset til at søge på kommune og navn på

plejehjem. Man kan forbedre brugervenligheden, hvis man gør det lettere at søge og sortere,

ligesom man kender fra for eksempel boligsider. Det bør også være muligt at søge på

ejerskabsform.

I dag kan man vælge mellem forskellige kategorier til plejehjem (kommunal, selvejende, privat,

friplejehjem). Plejeoversigten bør tydeliggøre, hvad de forskellige ejerskabsformer betyder i

praksis. Det behov bliver kun større med udvidelsen af plejehjemstyper, hvor Lokalplejehjem også

kommer på markedet.

I dag registreres sygefravær på Plejehjemsoversigten for de enkelte plejehjem. Men opgørelsen er

ikke ensartet og gør det svært at sammenligne sygefravær på tværs. For eksempel er nogle tal i

dage og nogle er i procent ydermere er nogle tal omregnet til fuldtidsstillinger og andre i antal

medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at de tal og data, som man tilføjer på portalen, er

sammenlignelige. Desuden er der mange plejehjem, der synes, at den nuværende registrering af

sygefravær bliver misvisende, fordi langtidssygemeldinger også indgår.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Det er i lovudkastets bemærkninger beskrevet, at udvidelsen af Plejehjemsoversigten vil medføre nye

registreringer og dermed øget administration i kommunerne, samt at de økonomiske konsekvenser skal

forhandles med KL.

Selveje Danmark mener:

At det er vigtigt, at man sikrer, at alle leverandører bliver kompenseret for den ekstraopgave, der

vil blive pålagt med en udvidelse af Plejehjemsoversigten. Midlerne bør øremærkes til aktørerne og

ikke blot gå til kommunerne over bloktilskuddet.

At hvis man ikke kan lykkes med ovenstående, så skal kommunerne dokumentere, hvordan

midlerne er kommet videre til ikke-offentlige aktører

–

enten gennem en øget takst eller en

engangsbetaling.

Baggrund:

Selveje Danmark har mange erfaringer med, at man kompenserer kommunerne for udgifter ved at

tilføre midler over bloktilskuddet med en forventning om, at midlerne kommer videre til aktørerne

på området. Men den kompensation kommer ikke videre til de ikke-offentlige aktører.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Specifikke bemærkninger til udkast til lov om lokalplejehjem

Opgaver

§1, stk. 2: Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til lokalplejehjem efter §54, stk. 1 i

almenboligloven.

Selveje Danmark mener:

At det er konkurrenceforvridende, at kommunen får anvisningsretten til pladserne.

At de nye Lokalplejehjem får en uretmæssig stor konkurrencefordel. Nyetablerede friplejehjem har

store udgifter de første år, fordi plejehjemmet ikke har alle pladserne fyldt op.

At man bør afregne lokalplejehjemmene efter deres faktisk belægningsprocent. Det giver et

incitament til at få fuld belægning på plejehjemmet og ligestiller i højere grad Lokalplejehjem og

friplejehjem.

Baggrund:

Der er store udgifter forbundet med etablering af friplejehjem. Et nyt friplejehjem vil ofte ikke

have alle lejligheder udlejet fra start. Det skyldes ofte, at en ny leder af et friplejehjem løbende skal

have ansat det rette personale, men også fordi man på kort tid skal lære de nye beboere og deres

behov at kende. Det betyder, at man i starten af etableringen af et friplejehjem vil have en del

lejligheder, som man ikke får husleje fra.

Lovforslaget, hvor kommunen får anvisningsretten til pladserne på Lokalplejehjem, vil i praksis

betyde, at man stiller Lokalplejehjemmene meget bedre end friplejehjem. Lokalplejehjem vil

nemlig få betaling for fuld belægning fra første dag

–

på trods af, at det ikke vil være fuldt belagt.

Det er en stor konkurrencefordel for Lokalplejehjemmene, da den økonomiske besparelse for

Lokalplejehjemmene isoleret set

–

og sammen med andre elementer i lovforslaget

–

vil gøre det

lettere at drive et Lokalplejehjem.

Etablering:

§3: Et lokalplejehjem skal etableres efter reglerne herom i lov om aktie- og anpartsselskaber

(selskabsloven) som et aktieselskab, der ejes af en eller flere kommuner.

Selveje Danmark mener:

At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at man ved

omdannelsen af eksisterende kommunale plejehjem til lokalplejehjem overdrager alle eksisterende

aktiver.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at kommunen

tilvejebringer al nødvendig inventar til nye Lokalplejehjem

–

også selvom det indføres som et

apportindskud.

At der skal være krav om genberegning af taksten, hvis kommunalbestyrelsen vælger at foretage

kapitalforhøjelse til Lokalplejehjemmet jf. selskabslovens §§153-177.

Baggrund:

Det er en grundlæggende udfordring, at man både ved omlægning og etablering af nye

Lokalplejehjem giver så meget økonomisk støtte. Det giver store konkurrencemæssige fordele for

Lokalplejehjem. Friplejehjem skal selv finansiere inventar, udstyr mv. i opstarten af nye plejehjem

og skal derfor hente de penge ind i starten af driften af et plejehjem for ikke at gå i underskud.

Ovenstående udfordring kombineret med øvrige elementer i lovgivningen, for eksempel

kommunens betaling af tomgangsleje, er samlet med til at give Lokalplejehjemmene en stor

driftsmæssig fordel sammenlignet med ikke-kommunale aktører.

Ledelse m.v.

§4: Aktieselskabets øverste myndighed er generalforsamlingen, der består af selskabets ejer ejere.

I lovudkastets bemærkninger står der, at generalforsamlingen kan fastsætte en særlig profil på

lokalplejehjemmet, f.eks. målrettet udsatte ældre, have fokus på demens, kultur eller lignende.

Selveje Danmark mener:

Det er uklart, hvordan lovudkastets bemærkninger i forhold til særlige profiler på lokalplejehjem

hænger sammen med den manglende mulighed for at afvise borgere. Som det på nuværende

tidspunkt er beskrevet i lovudkastet om friplejeboliger §35a.

§5, stk. 4: Generalforsamlingen fastsætter niveauet for vederlag til bestyrelsesmedlemer. :

Selveje Danmark mener:

At professionelle bestyrelser ikke (nødvendigvis) hænger sammen med modtagelsen af vederlag.

At der er en risiko for at ødelægge rekrutteringen af frivillige, egnede kandidater til frivillige

bestyrelser, hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker.

At der er en risko for at kompromittere, ikke bare civilsamfundets økonomi, men også

civilsamfundets værdier og sammenhængskraft på langt sigt, hvis man indfører vederlag for

bestyrelsesarbejde.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Baggrund:

En professionel bestyrelse er ikke en bestyrelse, der får vederlag. Professionelle bestyrelser er

engagerede bestyrelser, ofte fra civilsamfundet, der brænder for at gøre en forskel for det tilbud, de

repræsenterer, forstår deres rolle og formår at løfte den i overensstemmelse med de krav, der

stilles til den pågældene organisation.

I civilsamfundet eksisterer tusindevis af ulønnede professionelle bestyrelser

–

de driver vores

plejehjem, vores idrætsforeninger og vores kulturliv.

Ved at indføre vederlag til bestyrelsesmedlemmer på lokalplejehjem, og ved at gøre det med en

argumentation om at bestyrelsen skal være ”professionel”, sidestiller lovforslaget *vederlag” og

”professionalisme”.

Selveje Danmark ser, at det dels vil udgøre en økonomisk byrde for de nye lokalplejehjem, men på

langt sigt også at det indeholder en langt større risiko. Risikoen for at de mange frivillige

bestyrelser i vores civilsamfund vil få samme forventning om løn. En forventning, der potentielt

kan rive det økonomiske fundament væk under en lang række foreninger

–

alternativt gøre det

meget vanskeligt for dem at rekuttere nye medlemmer til deres bestyrelser.

§7: Ældreministeren fastsætter regler om, at en kommune kan varetage administrative opgaver for et

lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling herfor.

Selveje Danmark mener:

At det kan være vanskeligt i praksis at udregne, hvad en fair pris for administrative opgaver er,

hvorfor der som minimum må opstilles en helt fast model for beregningen af overhead, herunder

hvilke omkostninger der indgår og hvilke der ikke indgår.

At der er en risiko for at man indirekte giver Lokalplejehjem en økonomisk fordel, fordi de

administrative opgaver kan være vanskelige at sætte en markedspris på.

At ikke-offentlige aktører på området også kan varetage opgaver for Lokalplejehjem.

At det skal være muligt at klage over

–

og få undersøgt om en kommunes opgavevaretagelse for

Lokalplejehjem foregår på markedsvilkår. Opgaven kunne eventuelt placeres i den nye

kontrolenhed.

At der i takstudregningen for Lokalplejehjem skal tages højde for, at nogle opgaver varetages af

kommunen.

At lokalplejehjem og friplejehjem ikke skal have samme overheadsats som friplejehjem, såfremt

Lokalplejehjemmet får leveret ydelser af kommunerne. For eksempel er det beskrevet i

bemærkningerne til §8, at kommunerne bl.a. kan stå for bygningsvedligehold, opkrævning af

beboerbetaling m.v. på lokalplejehjem

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Baggrund:

Det er vanskeligt for kommuner at udregne markedspriser for ydelser, da forvaltninger kan have svært ved at

isolere udgifter fra hinanden. Der er heller ingen krav til kommuner om regnskaber, hvilket betyder, at der er

mange opgaver i kommunerne, som vi reelt ikke ved, hvad koster. Det skal i øvrigt bemærkes at der i dag er

ekstreme forskellige i kommunernes beregning af overheadsatser. De varierer i praksis mellem 20 procent og

helt ned til 1 procent. Ofte variationer, der afspejler om kommunen er modtager af overheadsatsen eller om

det skal betales.

Det må således også forventes, at det vil være vanskeligt for kommunerne at sætte pris på bestemte

administrative opgaver, og det derfor vil blive konkurrenceforvridende med friplejehjem, der enten selv skal

varetage opgaven eller købe den andetsteds til markedspris.

Det foreslås i bemærkningerne til lovforslaget, at man benytter samme overheadsats til Lokalplejehjem, som

man aftaler til friplejeboligleverandører. Men det vil skævvride forholdet mellem Lokalplejehjem og

friplejehjem, hvis Lokalplejehjemmet får leveret ydelser af kommunen, som ellers ville være en del af

overheadsatsen.

Lokaler

§8: Lokalplejehjem drives i lokaler, der er etableret efter §5, stk. 2, i lov om almene boliger mv. eller

§44 i ældreloven. I lovudkastets bemærkninger står der, at kommunalbestyrelsen vil drifte og

vedligeholde bygningen, opkræve beboerbetaling mv.

Selveje Danmark mener:

At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og friplejehjem, at der lægges op til, at

kommunalbestyrelsen drifter og vedligeholder bygningen, opkræver beboerbetaling mv.

At Lokalplejehjem selv bør stå for vedligehold af bygning, opkrævning af beboerbetaling mv. eller

skal betale en anden leverandør for den opgave.

At det fraregnes Lokalplejehjemmets takst, hvis det fastholdes, at det er en kommunal ydelse for

Lokalplejehjemmet at drifte og vedligeholde bygning mv.

Baggrund:

Der lægges i lovudkastet omkring lokalplejehjem generelt op til en ligestilling mellem tilbuddene

på området, herunder at regulere lokalplejehjem på samme vis som friplejeboliger. Men der kan

være store udgifter forbundet med vedligehold af bygninger mv. Midler som friplejehjem vil skulle

finde i deres budget

–

og midler som lokalplejehjem ikke skal finde i deres budget, fordi

kommunen har ansvaret for den del.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagning m.v.:

§9: Ældreministeren sætter regler om afregning for den hjælp og støtte, som et lokalplejehjem skal

levere, herunder om kommunalbestyrelsen fastsættelse af afregningspriser, anvendelse af en fast

overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregningspriser.

Selveje Danmark mener:

At det er vigtigt, at lokalplejehjemmenes afregningspris, ligesom friplejeboligleverandørernes

afregningspriser, tager afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den enkelte

kommunes drift af tilsvarende tilbud.

At lokalplejehjemmenes afregningspris skal tage højde for de

–

hvis de fastholdes

–

øvrige fordele,

som man giver lokalplejehjem i forhold til f.eks. tomgangsleje, inventar og øvrig støtte fra

kommunen.

At lokalplejehjem ikke automatisk får samme takst som friplejehjem, da der i lovudkastet er

forskel på, hvilke udgifter Lokalplejehjem og friplejehjem afholder.

Baggrund:

I lovudkastet til lokalplejehjem er der flere indsatser, der kan skævvride forholdet mellem

lokalplejehjem og friplejehjem.

For eksempel står der i lovbemærkningerne, at man ved omlægning fra et kommunalt plejehjem

til lokalplejehjem overdrager IT udstyr, inventar mv. Det er udgifter, som friplejehjem selv

afholder.

Derfor er det vigtigt, at man ved udregningen af taksten for Lokalplejehjem er opmærksom, at de

ikke nødvendigvis afholder samme udgifter som friplejehjem, så det undgås, at lokalplejehjem

bliver overkompenseret i forhold til deres faktiske omkostninger.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Specifikke bemærkninger til udkast til lov om ældretilsyn

Formål og opgaver:

§1: Ældretilsynet har til formål at støtte de omfattende plejeenheder.

Selveje Danmark mener:

Selveje Danmark bakker op om tilsynets formål, som ønskes opnået gennem læringsorienteret

dialog. Men det er lidt uklart i lovgivningen, hvordan læringsperspektivet er tiltænkt i praksis.

Selveje Danmark synes, at man skal skrive klarere ind i lovgivningen, at de tilsynsførende har et

ansvar for, at tilsyn bliver med læring i fokus og ikke kontrol.

Selveje Danmark vil opfordre til, at man har et større fokus på forebyggelse, så Ældrelinjen for

eksempel også kan bruges til konkret rådgivning

–

og ikke kun ved mistanke om bekymrende

adfærd.

Baggrund:

Selveje Danmark har arbejdet indgående med tilsynsområdet de sidste par år. Noget af det som

vores medlemsorganisationer særligt har fremhævet og oplevet som negativt, er de tilsynsførendes

store fokus på dokumentation og manglende fokus på dialog.

Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring:

§4: Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedr. rådgivning og sparring.

Selveje Danmark mener:

At det bør fremhæves i lovteksten, at ældretilsynet har ansvaret for at koordinere tilsynrapporten,

som finder sted efter et samtilsyn.

At der kun bør udarbejdes én tilsynsrapport efter et samtilsyn.

Baggrund:

Formålet med samtilsyn er at sikre færre afbrydelser i praksis og udrydde modsatrettede krav fra

forskellige tilsynsmyndigheder, men i lovudkastet lægges der ikke tydeligt op til, hvordan man vil

sikre sig imod det.

Ældrelinjen

§5: Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, som varetager funktionen som ældretilsyn, have en let,

tilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen), hvor ældre, pårørende, personale og andre kan henvende

sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Selveje Danmark mener:

At Ældrelinjen bør kunne modtage andet end bekymrende forhold i ældreplejen, så tilsyn har et

større fokus på forebyggelse og derved tidligere kan sætte ind med støtte og rådgivning.

At det er for risikabelt at lade tre forskellige ældretilsyn have metodefrihed i forhold til

udformningen af Ældrelinjen - der bør være en ensartet praksis på tværs.

At det bør overvejes, hvordan man indenfor retmæssige rammer kan orientere plejeenheder, hvis

Ældrelinjen hører om udfordringer, så man kan arbejde mere forebyggende.

Baggrund:

Personale i ældreplejen mangler et sted at kunne gå hen for at få rådgivning, hvis de oplever sig

magtesløse i en situation. Det kan være svært at opsøge relevant rådgivning mv., hvis man er

nervøs for tilsyn, repressalier og pressehistorier. Hvis der oprettes en Ældrelinje, der er koblet op

på tilsynene, vil det give personalet en let adgang til (anonym) rådgivning og derved også

muligheden for at kunne rette op på en uønsket praksis, inden det går udover plejen og kvaliteten i

en enhed.

Ældrelinjen skal have ensartet praksis på tværs, så man ikke risikerer forskelle i rådgivning og

kvalitet.

Fejl i bemærkninger på s. 70?

Ældrelinjen omtales midt s. 70 som en Pleje- og omsorgslinje.

Opstartsmøde

§6. Ældretilsynet afholder opstartsmøde senest 3-6 måneder efter, at en ny plejeenhed har registreret

sig i Plejeoversigten.

Selveje Danmark mener:

At det bør præciseres i lovteksten, at man i opstartsperioden kun kan få et opstartsbesøg og ikke

nogle af de øvrige tilsynsbesøg.

At opstartsmødet bør være ensartet på tværs af ældretilsyn.

At opstartsmødet bør være for den enkelte enhed og ikke flere enheder på samme tid.

At man i stedet kan holde ’informationsmøder’ om tilsyn for en bredere skare, hvor det kan være

muligt at stille spørgsmål til tilsynsførende.

Baggrund:

Selveje Danmark bakker op om forslaget om et opstartsbesøg, som der også er praksis for i dag.

Det bør dog præciseres, at man i opstartsperioden ikke modtager ordinære tilsynsbesøg.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Det er vigtigt med ensartethed på tværs af ældretilsynet og ikke ’metodefrihed’, som der lægges op

til i lovudkastet. Det skal være sammenligneligt for tilbud på tværs af landet, så man sikrer, at alle

får den samme viden og rådgivning, som de har behov for.

Det vil være uhensigtsmæssigt at slå flere enheder sammen til samme opstartsmøde, da det vil

betyde en meget overordnet indflyvning til tilsyn for det nyetablerede tilbud. Til gengæld vil det

være en god idé løbende at holde informationsmøder om tilsyn, som en større gruppe kan deltage

i. Det har Selveje Danmark med stor succes afholdt i samarbejde med Styrelsen for

Patientsikkerhed over de seneste tre år med.

Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen

§7, stk. 4: Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de væsentligste observationer og

konklusioner i tilsynet efter stk. 2 samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på

idalog og at fremme læring i plejeenheden. Ældretilsynet udfærdiger en skriftlig opsamling på tilsynet

på baggrund af den mundtlige orientering.

Selveje Danmark mener:

At lovudkastet bør gøre det tydeligt, at Ældretilsynet ved samtilsyn skal koordinere én fælles

tilsynsrapport.

At det bør være muligt for plejeenheden at komme med deres bemærkninger i en tilsynsrapport,

såfremt der er er uoverensstemmelser.

Baggrund:

Formålet med samtilsyn er at undgå modsatrettede krav fra tilsynsmyndigheder. Hvis der

fremover vil blive udarbejdet selvstændige tilsynsrapporter, imødekommes udfordringen med

flere tilsyn ikke ved et samtilsyn. Derfor bør der laves én samlet tilsynsrapport ved samtilsyn, så

det sikres, at der ikke er modsatrettede krav til plejeenheden, som de ikke ved, hvordan de skal

vægte i forhold til hinanden.

Mange af Selveje Danmarks medlemmer har oplevet ikke at blive lyttet til, når der har været tilsyn.

Derfor bør det skrives ind i tilsynsrapporten, hvis en enhed har haft indsigelser. Det er især vigtigt,

da enheder, jf. lovbemærkningerne, ikke har muligheden for at påklage en afgørelse om sanktion.

Vurdering af kvalitet i helhedsplejen

§9:Ældretilsynet påser og vurderer kvalitet i helhedsplejen.

I bemærkninger til paragraffen står der, at man vil anvende et vurderingskoncept som udgangspunkt

for dialog og til vurdering af kvaliteten i helhedsplejen.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Selveje Danmark mener:

At det er vigtigt, at vurderingskonceptet, som udgangpunkt for dialog, hedder noget andet, så

konceptet tydeliggør, at det primært handler om dialog, læring og kvalitet.

At ældretilsynet ikke bør gives metodefrihed i forhold til at tilrettelægge og udføre et reaktiv tilsyn.

Baggrund:

Man bør være nysgerrig på de efterfaringer, man har fra

’vurderingskonceptet’

(Kvalitetsmodellen)

fra Socialtilsynet. Her har det vist sig tydeligt, at det vigtigt, at konceptet målrettes den type tilbud,

der gås tilsyn hos, ligesom kompetencerne hos de tilsynsførende er afgørende for tilsynets kvalitet.

Det er vigtigt med en vejledning ,der knytter sig til konceptet, der ligger klar fra tilsynets start.

Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet

§16: Sundhedsstyrelsen faciliterer, at viden og praksis på tværs af de komuner, som varetager opgaven

som ældretilsyn, koordineres og ajourføres.

Selveje Danmark mener:

At det bør være Sundhedsstyrelsen, der varetager opgaven med Ældretilsynet.

Baggrund:

Det står i bemærkningerne til lovudkastet, at Sundhedsstyrelsen skal facilitere, at viden og praksis

på tværs af de pågældende ældretilsynskommuner koordinres og ajourføres. Det virker som en

bureaukratisk løsning at indsætte kommunerne som ’mellemled’ fremfor at lade

Sundhedsstyrelsen have opgaven.

Sundhedsstyrelsen har mange erfaringer med tilsyn. Det er også Sundhedsstyrelsen, der står for

rejsehold og undervisning på ældreområdet.

Meget af kritikken af de kommunale tilsyn har gået på, at kommunerne fører tilsyn med sig selv.

Hvordan vil man sikre et uvildigt tilsyn på Lokalplejehjem i de situationer, hvor flere kommuner

går sammen om ét plejehjem?

Med ældretilsynet lægger man nu op til, at tilsynet fortsat skal forankres i kommunerne. Det er

ærgerligt, at man ikke tænker indsatserne i ældreplejen bedre sammen, således at

Sundhedsstyrelsen har det samlede ansvar for (alle) tilsyn på ældreområdet og samtidig står for

rådgivning og undervisning. Det vil sikre en bedre sammenhæng mellem de forskellige indsatser

på ældreområdet, sådan som det også er beskevet i lovbemærkningerne.

Lovbemærkninger: 2.2. Samtilsyn på plejehjem

Det har været lovgivers oprindelige hensigt, at sammentænke Styrelsen for Patientsikkerheds

ældretilsyn med det sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Selveje Danmark mener:

At det tværkommunale ældretilsyn og sundhedstilsynet skal sammenlægges til ét tilsyn på

ældreområdet.

Baggrund:

Selveje Danmark har i sommeren 2023 undersøgt ikke-offentlige plejehjems oplevelse af tilsyn.

Mange oplevede meget store overlap mellem ældretilsynet og sundhedstilsynet. Ligesom mange

ønskede, at de to tilsyn blev slået sammen.

Derfor undrer det Selveje Danmark, at man laver samtilsyn, men ikke slår de to mest oplagte tilsyn

sammen, hvilket, jf. lovudkastets bemærkningerne, har været lovgivers oprindelige hensigt.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Specifikke bemærkninger til lovudkast om ændring af friplejeboligloven og lov om

almene boliger mv.

Punkt 6-7. Vedr. §11a og 19a, støttede friplejeboliger og statslig garanti

Selveje Danmark mener:

At det er positivt, at det foreslås, at rammerne for etablering af støttede friplejeboliger forbedres

ved, at friplejeboliger omfattes af en ordning med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer,

som svarer til den ordning, der gælder for almene boliger.

At det ikke bør være en ændring, der kun gælder udenfor de større byerområder.

At der er en meget enkel måde at muliggøre finansiering af friplejeboliger i videre omfang, end det

er tilfældet i dag. Det kan gøres ved at fjerne det eksisterende loft på 75 pct. på statsgarantien, så

der igen kan stilles garanti op til 100 pct. og ydermere inkludere servicearealerne.

At det er uhensigtsmæssigt, at der ved siden af ordningen med 100 pct. statsgaranti skal varetages

og vedligeholdes en ordning for ca. 40 boliger med max. 75 pct. garanti. Selveje Danmark foreslår

derfor, at den generelle ordning udvides til at omfatte alle friplejeboliger i hele landet, navnlig

fordi de eksisterende friplejeboliger i de større byer ifølge lovudkastet omfattes af ordningen med

100 pct. statsgaranti i forbindelse med refinansiering.

Baggrund:

Selveje Danmarks medlemmer oplever, at markedsvilkårene for etablering af ustøttede

friplejeboliger er svær i hele landet

–

også i de større byer.

Når Social- og boligministeriet selv har vanskeligt ved at finde en tilstrækkelig gangbar og

retfærdig afgrænsning af nøjagtig hvilke områder, der skal omfattes af en ordning med 100 pct.

statsgaranterede lån, hænger det formodentlig sammen med, at det generelt har været svært at

opføre ikke blot friplejehjem, men også almene boliger over hele landet.

Punkt 18. Vedr. §35a.

Selveje Danmark mener:

At det fortsat skal være muligt for friplejeboliger at afvise personer, der er visiteret til en plejebolig

med andre begrundelser end dem, der er beskrevet i lovudkastet.

At det bør være muligt for friplejehjem at afvise borgere, hvis man ikke kan blive enig med

kommunen om en takst for borgeren. Det skal her understreges, at et friplejehjem er en

selvstændig økonomisk enhed, der skal hænge sammen. Derfor må noget så centralt som

sammensætningen af ældre på plejehjemmet være et element, som friplejehjemmet har indflydelse

på.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

At undtagelsesbetemmelserne i lovudkastet er for vagt formuleret og kræver mere uddybning i

lovbemærkningerne.

At det skal fremgå mere klart, hvordan bestemmelsen hænger sammen med, at man samtidig

ønsker at bakke op om mere profilorienterede plejehjem, jf. lov om lokalplejehjem.

At bestemmelsen risikerer at ødelægge muligheden for at lave mere sociale plejehjem. Altså

plejehjem for udsatte, der har levet et liv med misbrug og psykiatriske lidelser.

Baggrund:

I dag afviser friplejehjem sjældent borgere. Men det kan være et anvendeligt redskab i situationer,

hvor man for eksempel har specialiseret sig til at varetage specifikke gruppe af ældre. Selveje

Danmark har for eksempel medlemmer, der har indrettet dele af plejehjem til mennesker, der har

levet i udsathed og/eller haft et misbrug. Hvis en af de pladser bliver ledige, vil det ikke være

hensigtsmæssigt at placere en ældre, der ikke har den baggrund.

I dag ser vi en stigning i antallet af mennesker, der har levet i hjemløshed og/eller med et misbrug,

der får behov for plejehjemspladser. I dag giver friplejeboligloven leverandører muligheden for at

lave særlige tilbud til denne gruppe. Hvis friplejehjem fremover skal sige ja til alle ældre, der er

visiteret til en plejebolig, kan det blive vanskeligt

at oprette særlige ’profil-plejehjem’.

2.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afregningspriser.

Selveje Danmarks bemærkninger er de samme som under

specifikke bemærkninger til lovudkastet til

ældreloven.

Der foreslås indført krav om, at kommunalbestyrelsen skal genberegne afregningspriserne for friplejehjem

mindst en gang om året i forbindelse med årsregnskab. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering

af tilsvarende tilbud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen

efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud

været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1 skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen

forskellen.

Selveje Danmark mener:

At det bør tydeliggøres i lovudkastet,

hvad der menes med ’i forbindelse med’.

Man kunne f.eks.

tilføje

”senest

en måned efter årsregnskabet”.

At det bør tydeliggøres, hvornår efterreguleringen skal træde i kraft.

At modellen for efterbetaling bør overvåges nøje, så den ikke risikerer at forårsage konkurser hos

de ikke offentlige aktører.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

At man bør starte med en model, hvor man overvåger udviklingen i takster, efterberegninger og

afvigelser, så man får en fornemmelse af omfanget, inden man lægger sig fast på en model for

efterbetaling.

Baggrund:

Mange ikke-offentlige aktører har i mange år oplevet udfordringer med kommunernes afregning af

ydelser. Det betyder, at mange er blevet underbetalt og har haft svært ved at opretholde deres høje

kvalitet af serviceydelser. Selv meget små beløb gør i det store regnskab på et plejehjem en kæmpe

forskel. For eksempel kan 20 kroners forskel i døgntakst på et plejehjem med 70 beboere betyde

over 500.000 kroners forskel i budgettet.

Selvejende friplejehjem er non-profit. For de fleste løber budgetterne lige rundt. Der bliver

langsomt sparet op til større investeringer, så der for eksempel er råd til bygningsreparationer.

Men det betyder også, at ikke-offentlige aktører er meget sårbare overfor at skulle efterbetale en

kommune, der har betalt for høj en takst. Det er derfor relevant, at man, inden man lægger sig fast

på en model for efterbetaling, undersøger, hvordan den nye praksis med kontrolenhed og

efterberegninger fungerer i praksis.

Til nr. 2

Reference til ældrelovens §10.

Selveje Danmark mener:

At referencen omring alder for at få ydelser efter ældreloven ikke tager højde for mennesker, der

har levet i udsathed, som ældes langt tidligere, og hvis alderdom kan vise sig med andre

alderdomstegn.

At formuleringen i friplejeboligloven bør rettes til, så alder ikke bliver et tungvejende hensyn.

Følgende formulering bør rettes til, så den også omfatter udsatte ældre:

”at

tilbuddet også kan

tilbydes til personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af

personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige

livsførelse, der svarer til det behov som ældre personer over folkepensionsalderen sal tilbydes efter

ældreloven”,

s. 48-49.

Baggrund:

(Samme baggrund som under ældreloven).

Der er en oversygelighed og overdødelighed hos personer med psykisk sygdom. Et studie har vist,

at der i 2015 var ca. 425.000 danskere, der havde en psykiatrisk diagnose. Selvom den forventede

levealder for befolkningen generelt er steget gennem mange år, er den forventede levetid for

personer med psykisk sygdom stadig 15-20 år kortere end resten af befolkningen. De bliver altså

ældre langt før de 67 år. Deres behov vil ofte også adskille sig fra den klassiske ældre i og med de

har brug for psykosociale indsatser.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Undersøgelser har vist, at misbrug han føre til betydelige indvirkninger på aldringsprocessen, og i

en alder af 40 år kan ældre med stofmisbrug have behov for et plejeniveau, der svarer til det, der

kræves af ikke stofbrugende ældre.

Selveje Danmark står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jon Krog

Direktør, Selveje Danmark

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att: Mikael Lynnerup Kristensen

22. oktober 2024

Selveje Danmarks høringssvar til supplerende høring over lovforslag om ændring af

friplejeboligloven.

Selveje Danmark takker for muligheden for at afgive supplernede høringssvar. Selveje Danmark

afgiver høringssvar vedrørende en ny geografiske afgrænsning af statsgarantien og delrammen på 41

støttede friplejeboliger årligt.

Selveje Danmarks høringssvar til den supplerende høring er som udgangspunkt ikke væsensforskelligt

fra vores tidligere samlede høringssvar til udkast om ældreloven, udkast til lov om lokalplejehjem og

udkast til lov om ældretilsyn, da den alternative geografiske afgrænsning for statsgarantien og

delrammen på 41 støttede friplejeboliger årligt, ikke ændrer på nedenstående perspektiver.

Derfor genfremsender Selveje Danmark den del af vores oprindelige høringssvar, der vedrører de

specifikke bemærkninger til lovudkast om ændring af friplejeboligloven og lov om almene boliger mv.

med få tilføjelser som høringssvar på den supplerende høring.

Specifikke bemærkninger til lovudkast om ændring af friplejeboligloven og lov om

almene boliger mv.

Punkt 6-7. Vedr. §11a og 19a, støttede friplejeboliger og statslig garanti

Selveje Danmark mener:

At det er positivt, at det foreslås, at rammerne for etablering af støttede friplejeboliger forbedres

ved, at friplejeboliger omfattes af en ordning med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer,

som svarer til den ordning, der gælder for almene boliger.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

At det ikke bør være en ændring, der kun gælder for den alternative geografiske afgrænsning, hvor

statsgarantien på 100 pct. omfatter land- og oplandskommuner efter Danmarks Statistiks

afgrænsning, dog ikke byer med mere end 20.000 indbyggere.

At der er en meget enkel måde at muliggøre finansiering af friplejeboliger i videre omfang, end det

er tilfældet i dag. Det kan gøres ved at fjerne det eksisterende loft på 75 pct. på statsgarantien, så

der igen kan stilles garanti op til 100 pct. og ydermere inkludere servicearealerne.

At det er uhensigtsmæssigt, at der ved siden af ordningen med 100 pct. statsgaranti skal varetages

og vedligeholdes en ordning for 41 boliger med max. 75 pct. garanti. Selveje Danmark foreslår

derfor, at den generelle ordning udvides til at omfatte alle friplejeboliger i hele landet, navnlig

fordi de eksisterende friplejeboliger i de større byer ifølge lovudkastet omfattes af ordningen med

100 pct. statsgaranti i forbindelse med refinansiering.

Baggrund:

Selveje Danmarks medlemmer oplever, at markedsvilkårene for etablering af ustøttede

friplejeboliger er svære i hele landet

–

også i de større byer.

Når Social- og boligministeriet selv har vanskeligt ved at finde en tilstrækkelig gangbar og

retfærdig afgrænsning af nøjagtig hvilke områder, der skal omfattes af en ordning med 100 pct.

statsgaranterede lån, hænger det formodentlig sammen med, at det generelt har været svært at

opføre ikke blot friplejehjem, men også almene boliger over hele landet.

Selveje Danmark synes, at det er uklart, hvorvidt delrammen på 41 boliger der omfatter

hovedstadskommuner, større bykommuner, provinsbykommuner og byer med mere end 20.000

indbyggere, i praksis skal fungere. Hvordan vurderes det om det er lettere at etablere et

friplejehjem på Ærø end i udkanten af Svendborg kommune? Antallet af indbyggere i en by, siger

hverken noget om attraktion eller behov for friplejehjem, hvorfor den alternative geografiske

afgrænsning støttede friplejeboliger, ikke er mere brugbar eller retfærdig end tidligere forslag.

Selveje Danmark står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jon Krog

Direktør, Selveje Danmark

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Dato 20-09-2024

Sagsnr. 07-0099-133

HNHA/ASP

2348 3852

Høringssvar på ”Forslag til Lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov

om almene boliger m.v.”

Sundhedsstyrelsen vil gerne takke for muligheden for at indsende høringssvar på

”Forslag til

Lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.” med høringsfrist

den 20. september 2024.

Certificering af friplejeboligleverandører er i henhold til den gældende lov § 5 en myndig-

hedsopgave for Sundhedsstyrelsen. Opgaven har været varetaget af Sundhedsstyrelsen siden

2015, hvor ordningen blev overdraget fra Socialstyrelsen som del af overflytning af ressort.

Der lægges i høringsudkastet ikke op til, at dette ændres med ny lov.

Sundhedsstyrelsens kommentarer til høringsforslaget knytter sig til vores myndighedsopgave

med certificering af friplejeboligleverandører, og specifikt i forhold til

Bekendtgørelse om

certificering af friplejeboligleverandører, BEK nr 1169 af 30/09/2015.

Bekendtgørelsen fastlægger krav til friplejeboligleverandører og fastsætter regler for indhold

af og fremgangsmåde ved ansøgning om certifikation. Bekendtgørelsen sætter dermed ram-

merne for Sundhedsstyrelsens arbejde med certificering af friplejeboligleverandører.

Vi har tre opmærksomhedspunkter for bemærkninger til lovforslaget:

1. Behov for revision af den gældende bekendtgørelse om certificering af friplejeboliger

2. Sundhedsstyrelsens myndighedsopgave med certificering i regi af den nye lovgivning

Nye og udvidede opgaver i forbindelse med ændring i lov og bekendtgørelse.

Ved revision af gældende bekendtgørelse om certificering af friplejeboligleverandører

Bekendtgørelse om certificering af friplejeboligleverandører, BEK nr 1169 af 30/09/2015, er

udarbejdet i medfør af §§ 9 og 99 i den gældende lov om friplejeboliger, og den fastlægger

regler for ansøgning om certificering og krav til friplejeboligleverandører.

Ved ændring af lov om friplejeboliger er der behov for, at bekendtgørelsen revideres, da den,

på samme måde som den gældende lov om friplejeboliger, kun henviser til paragraffer i lov

om social service og ikke til den kommende nye ældrelov.

Sundhedsstyrelsens myndighedsopgave med certificering i regi af den nye lovgivning

Efter gældende

lov om friplejeboliger

(§ 5) certificerer Sundhedsstyrelsen friplejeboligleve-

randører med tilbud om et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb både til

Dokument1

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ældre borgere og til ”personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne eller særlige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen”. Der er i lov-

forslaget ikke lagt op til ændring af dette.

Det er vores vurdering, at Sundhedsstyrelsen har og fortsat vil have kompetence til at varetage

opgaven med certificering af friplejeboligleverandører til friplejeboliger for ældre borgere,

dvs. plejehjem og plejecentre.

Det er samtidig vores vurdering, at Sundhedsstyrelsen fortsat ikke har den nødvendige social-

faglige kompetence og kvalitetsmodel for certificering af tilbud til ”personer med midlertidigt

eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke

har nået pensionsalderen”, dvs. til botilbud. Hvis man vælger fortsat at lade denne opgave

ligge i Sundhedsstyrelsen, vil det fortsat være nødvendigt - som nu - at sikre adgang til social-

faglige kompetencer på specialiseret niveau i Social- og Boligstyrelsen for at sikre tilstrække-

lig socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen (socialfaglige redegørelser).

Med den nye lov skilles ældreområdet fra serviceloven, der regulerer socialområdet, hvilket

betyder at der ikke længere deles lovgivning med bl.a. botilbud og andre tilbud på socialområ-

det. Der vil derfor være behov for at afklare, hvorvidt Sundhedsstyrelsen også fremover skal

certificere friplejeboliger i form af botilbud, der især har målgrupper, som er under alderskri-

teriet i ældreloven, og derfor som i dag reguleres i regi af serviceloven.

Nye og udvidede opgaver i forbindelse med ændring i lov og bekendtgørelse

Sundhedsstyrelsen har et halvt årsværk til den løbende behandling og afgørelse af ansøgnin-

ger om certificering som friplejeboligleverandør og øvrige henvendelser vedrørende certifice-

ring. Denne ressourceramme kan blive udfordret i 2025 ved ophævelse af gældende lov og

bekendtgørelse, når en ny ældrelov træder i kraft, da der vil være en række opgaver forbundet

med tilpasningen af certificeringsordningen. Det gælder bl.a.:

•

Revision af vejledninger, retningslinjer og skabeloner for både ansøgere og sags-

behandlere i henhold til de forestående lovændringer og ændret indhold i bekendt-

gørelsen.

Tilpasning af ansøgningspraksis og vurderingskriterier med udgangspunkt i §§ 10,

11 og 12 i det foreliggende forslag til ny ældrelov.

Afklaring af evt. opdeling af myndighedsansvaret for certificering af friplejebolig-

leverandører i relation til ydelser, der leveres til hhv. ældre og yngre målgrupper

for friplejeboliger og friplejeboligleverandører (iht. ældrelov og lov om social ser-

vice).

Afklaring af behov for re-certificering af friplejeboligleverandører, der allerede har

opnået certifikation fra 2007, ift. de nye regler og ift. helhedspleje med tilkøbs-

ydelser til friplejeboliger.

Afklare hvorvidt Ældrereformen vil give anledning til et øget antal certificeringer

årligt ift. at styrke borgeres frie valg af leverandører på ældreområdet.

•

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Mikael Lynnerup Kristensen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Helle Wheatley Enkelund - HEE <[email protected]>

20. september 2024 16:29

[email protected]

[email protected]; [email protected]

J. nr. 2024-5923

Til Social – Bolig- og Ældreministeriet.

Udbetaling Danmark har modtaget

forslag l lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.

Det er Udbetaling Danmarks opfa else, at sætningen ” og statsgaran for visse obliga oner udstedt i forbindelse

med ﬁnansiering af friplejeboliger” skal udgå af stk. 2 i § 99a.

Begrundelsen er, at Udbetaling Danmark ikke mener at Social-Bolig- og Ældreministeren har - eller forventes at få

– hjemmel l at fastsæ e i hvilket omfang Udbetaling Danmark skal administrere statsgaran for visse obliga oner

udstedt i forbindelse med ﬁnansiering af friplejeboliger.

Der er ikke i det hverken i den eksisterende lovtekst i friplejeloven eller i lovforslaget , som er i høring nogen

bestemmelser i friplejeloven om statsgaran for obliga oner. Det fremgår af lovbemærkningerne l pkt. 53, at det

forventes, at det vil være ﬁnansministeren som får bemyndigelse l at s lle garan på 100 pct. l obliga oner, der

udstedes l ﬁnansiering af fripleje boliger. Det må derfor forventes, at det i så fald også vil være ﬁnansministeren,

som vil få kompetencen l at fastsæ e regler i en administra v forskri – herunder for Udbetaling Danmarks

administra on af statsgaran for visse obliga oner.

Lovforslaget er en udvidelse af den eksisterende ordning om garan er for friplejeboliger. Udbetaling Danmark

forudsæ er, at administra onen af garan provision og aﬂønningsprovision på friplejeboligområdet ensre es med

den allerede eksisterende administra on af garan provision og aﬂønningsprovision på almenboligområdet.

Det bemærkes i øvrigt, at Udbetaling Danmark forudsæ er , at yderligere omkostninger, der følger af udvidelsen af

den eksisterende ordning, ﬁnansieres, da Udbetaling Danmark arbejder på omkostningsdækket basis.

Venlig hilsen

Helle Wheatley Enkelund - HEE

(Hun/hende/hendes)

Udbetaling Danmark · Allerød

Juridisk specialkonsulent · Juridisk Afd. Stat

Direkte nummer 4831 3314 · Mobil 24999309

E-mail

[email protected]

ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød

Telefon 70 11 12 13 ·

www.borger.dk

www.virk.dk

· CVR-nr. 43405810

Følg ATP koncernen på

Facebook

For information om, hvordan ATP Koncernen behandler dine personoplysninger, se atp.dk/behandling-af-personoplysninger

Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at

udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det

til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.

Pas altid på links i mails. Tast hjemmesidens adresse i adressefeltet på browseren eller brug bogmærker. Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder vil

sende en mail med et link direkte til en log ind-side, hvor du logger ind med NemID eller MitID.

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

[email protected]

cc: [email protected] og [email protected]

18. september 2024

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

www.aeldresagen.dk

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om fripleje-

boliger og lov om almene boliger m.v.

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til lov om

ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.

Positivt med bedre rammer for etablering af friplejeboliger

Ældre Sagen ser positivt på forslaget om at skabe flere muligheder for

friplejeboliger ved at hæve den årlige ramme for støtte til friplejeboliger fra 225

boliger til 400 boliger.

Ikke mindst er det positivt, at forslaget primært støtter etablering af friplejeboliger

i mindre byområder, da vi af erfaring ved, at mange ældre ønsker at blive boende i

deres lokalområde, når de flytter på plejehjem.

Ældre Sagen bakker ligeledes op om ældrereformens vision om

mange forskellige

tilbud til ældre, der flytter på plejehjem, så den enkelte ældre får større frihed til selv

at kunne vælge, hvordan de ønsker at bo.

Det er dog i denne forbindelse afgørende at bemærke, at hvis der skal være tale om

mere en blot en teoretisk valgmulighed, er man nødt til også at se på den samlede

plejehjemskapacitet, som ikke står mål med behovet for plejehjemspladser. Her vil

vi henvise til vores høringssvar vedr.

udkast til lov om lokalplejehjem,

hvor vi har

beskrevet emnet mere indgående.

Forbud mod afvisning af borgere skal monitoreres

Ældre Sagen forholder sig positivt til forslaget om, at

friplejeboligleverandører

fremover ikke skal kunne afvise at udleje en ledig friplejebolig til personer, der er

visiteret til en plejebolig af kommunen.

Ældre Sagen anerkender, at forslaget potentielt kan være med til at sikre mere lige

vilkår for hhv. offentlige og private leverandører. Vi kan dog samtidig være

bekymrede for, om det omvendt kan modvirke den ønskede forandring/ligestilling,

når det foreslås

som en undtagelse til ovennævnte forbud mod at afvise borgere, at

en friplejeboligleverandør kan afvise at udleje en ledig bolig, hvis friplejebolig-

leverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som borgeren er visiteret til.

Side 1 ud af 2

L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældre Sagen foreslår derfor, at der, samtidig med en indførelse af forbud,

iværksættes monitorering af området, så det bliver synliggjort, hvor ofte

friplejeboligleverandører giver afslag med henvisning til denne undtagelse.

Afregning af friplejeboligleverandører

Ældre Sagen finder det positivt, at der

indføres en årlig genberegning af afregnings-

priserne for friplejehjem,

samt at der

indføres en fast overheadsats i beregningen af

afregningsprisen af friplejehjem

med henblik på dels at sikre korrekt beregning af

afregningspriserne for private leverandører og dels at sikre større transparens på

området.

Ældre Sagen stiller sig selvfølgelig til rådighed for uddybning af vores høringssvar

om udkast til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 2 ud af 2