Ældreudvalget 2024-25
L 93 Bilag 1
Offentligt
2932750_0001.png
Sagsnr.
2024 - 5923
Doknr.
914785
Dato
07-11-2024
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om
almene boliger m.v. (Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig
bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler,
forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser samt
ændringer som følge af ældreloven m.v.).
Indhold
1. Hørte myndigheder og organisationer ........................................................ 1
2. Modtagne høringssvar ................................................................................ 2
3. Ændringer af lovforslaget på baggrund af høringen ................................... 4
4. Høringsparternes bemærkninger til lovforslaget ......................................... 4
4.1 Generelle bemærkninger ....................................................................... 4
4.2 Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på grundlag af
statsgaranterede obligationer og forhøjelse af årlig ramme ........................ 6
4.3 Prisfastsættelse og betingelser for godkendelse af afhændelse af
friplejeboliger og sale and lease back-aftaler ............................................ 10
4.4 Forbud mod afvisning af borgere ........................................................ 12
4.5 Afregning af friplejeboligleverandører ................................................. 15
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 23. august 2024 til den 20.
september 2024.
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre
Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Build, Byggeskadefonden,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial
Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske
Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Den Danske
Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark, Ergoterapeutforeningen,
Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer,
Finans Danmark, FOA, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til
fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension,
Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut For
Menneskerettigheder, KA Pleje, KL, Kollegiekontorerne i Danmark,
Kommunale Velfærdschefer, KommuneKredit, Kommunernes Revision - BDO,
1
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0002.png
Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LOS, OK-Fonden,
Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses
Landsorganisation, SBH, Selveje Danmark, Sind, SMVdanmark,
Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, Sundhedsstyrelsen,
TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen fra den 26.
august 2024.
I perioden fra den 14. oktober til den 22. oktober 2024 er der gennemført en
supplerende høring af Dansk Industri, Finans Danmark, F&P, KL og Selveje
Danmark om en anden geografiske afgrænsning af statsgarantien på 100 pct.
for lån til støttede friplejeboliger og delrammen på 41 støttede friplejeboliger
årligt i områder, som ikke omfattes af statsgarantien på 100 pct.
I den supplerende høring har Social- og Boligministeriet udbedt sig parternes
bemærkninger til, at den geografiske afgrænsning af statsgarantien på 100 pct.
omfatter land- og oplandskommuner efter Danmarks Statistiks definition, dog
ikke byer med mere end 20.000 indbyggere. I det udsendte lovforslag var
statsgarantien på 100 pct. afgrænset til områder uden for de 15 største byer.
2. Modtagne høringssvar
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Ønsker ikke
Høringssvar
Ingen
at afgive
modtaget
Bemærkninger bemærkninger høringssvar
Parter
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Alzheimerforeningen
Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation
Ankestyrelsen
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
ATP-ejendomme
BAT-Kartellet
Bedre Psykiatri
BL - Danmarks Almene
Boliger
BOSAM
Build
Byggeskadefonden
Byggesocietetet
Bygherreforeningen i
Danmark
Center for Boligsocial
Udvikling
Danmarks Lejerforeninger
Dansk Byggeri
Dansk Energi
x
x
x
x
x
x
2
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0003.png
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske
Handicaporganisationer
Danske Lejere
Danske Regioner
Danske Studerendes
Fællesråd
Danske Udlejere
Danske Ældreråd
Den Danske
Dommerforening
Det Centrale Handicapråd
Det Nationale Integrationsråd
DI
Digitaliseringsstyrelsen
EjendomDanmark
Ergoterapeutforeningen
Erhvervsstyrelsen
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Faglige Seniorer
Finans Danmark
FOA
Foreningen af Rådgivende
Ingeniører FRI
Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
Foreningen Danske
Revisorer
Foreningen til fremskaffelse
af boliger for ældre og enlige
Forsikring og Pension
Frivilligrådet
Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen
Institut For
Menneskerettigheder
KA Pleje
KL
Kollegiekontorerne i
Danmark
Kommunale Velfærdschefer
KommuneKredit
Kommunernes Revision -
BDO
Konkurrence og
Forbrugerstyrelsen
Landdistrikternes Fællesråd
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
3
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0004.png
Landsbyggefonden
Lejernes Landsorganisation i
Danmark
LOS
OK-Fonden
Psykiatrifonden
Rådet for Socialt Udsatte
SAND De hjemløses
Landsorganisation
SBH
Selveje Danmark
Sind
SMVdanmark
Socialpædagogernes
Landsforbund
SOS Racisme
Sundhedsstyrelsen
TEKNIQ
VIVE
Udbetaling Danmark
Ældre Sagen
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Der er endvidere indkommet høringssvar fra den supplerende høring fra Finans
Danmark, F&P og Selveje Danmark
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer af lovforslaget på baggrund af høringen
Afgrænsningen af det geografiske område, hvor der ydes 100 pct. statslig
garanti for lån til støttede friplejeboliger er ændret fra områder uden for de 15
største byer til land- og oplandskommuner efter Danmarks Statistiks definition,
dog ikke byer med mere end 20.000 indbyggere. I forlængelse heraf er det
geografiske område, hvortil der ydes statslig garanti på op til 75 pct. af lånet
hovedstol for lån til støttede friplejeboliger efter den gældende ordning, og som
omfattes af en ramme på højest 41 boliger årligt med støtte ændret fra de 15
største byer til hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner
efter Danmarks Statistiks definition samt byer med mere end 20.000
indbyggere.
Det er tilføjet til lovforslagets bemærkninger, at en friplejeboligleverandør ikke
må diskriminere borgere på grundlag af borgerens seksuelle orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Det er endvidere understreget,
at en afvisning skal være individuelt og konkret begrundet, og at
friplejeboligleverandøren ikke kan afvise borgere med henvisning til, at de har
et bestemt handicap eller lider af demens.
4. Høringsparternes bemærkninger til lovforslaget
4.1 Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forsikring & Pension, Kommunernes
Landsforening
og
Ældresagen
forholder sig positivt til forslaget om at indføre
en fast overheadsats, der anvendes ved afregning af friplejeboligleverandører.
4
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0005.png
Dansk Industri
finder det positivt, at der med den politiske aftale om en reform
af ældreområdet tages initiativ til, at der etableres flere friplejehjem. Dansk
Industri anser friplejehjem som en helt afgørende samarbejdsmodel, hvor den
private sektors værdikæde kan bidrage med den finansiering og ekspertise, der
skal til for at sikre tilstrækkelig kapacitet, innovation og selvbestemmelse for
borgere og pårørende på plejeboligområdet. Dansk Industri kvitterer derfor
ligeledes for, at udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven tager
skridt i retning af øget økonomisk ligestilling mellem offentlige og private
operatører på plejehjemsområdet. Dansk Industri anerkender endvidere
behovet for at justere kvoter og vilkår for finansiering af friplejeboliger med lån
ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer, således at
friplejeboligordningen sikrer, at der kan etableres friplejehjem i hele landet,
herunder i områder med lavere ejendomsværdier.
Finans Danmark
ser positivt på regeringens intention om at muliggøre
finansiering af friplejeboliger i videre omfang, end det er tilfældet i dag.
Finans Danmark mener, at en meget enkel måde at muliggøre finansiering af
friplejeboliger i videre omfang, end det er tilfældet i dag, er at fjerne det
eksisterende loft på 75 pct. på statsgarantien, så der igen kan stilles garanti op
til 100 pct. for traditionelle realkreditlån.
Finans Danmark foreslår endvidere, at give mulighed for en garanti på
friplejeboligleverandørens kapitalindskud, som kan være vanskeligt at
tilvejebringe. I den forbindelse bemærkes det, at der kan være behov for, at
opstartsomkostninger, herunder indkøb af møbler, andet inventar, IT,
lønudgifter og lav belægning i opstartsfasen ved etablering af nyt friplejehjem
m.m., indeholdes i anskaffelsessummen eller kan dækkes ved et supplerende
kapitaltilskud.
I forhold til servicearealer foreslår Finans Danmark, at friplejeboligleverandør-
ens kapitalindskud til servicearealer kan finansieres med 100 pct.
statsgaranterede lån, ligesom der bør kunne stilles garanti for det samlede
byggelån i byggeperioden.
KL
bemærker, at en øget ramme for at anlægge friplejehjem kan bidrage til at
øge kapaciteten af plejehjemspladser.
Kommunale Velfærdschefer
ser positivt på, at finansieringen af friplejeboliger
sidestilles med den ordning, der gælder for almene boliger, når de etableres
udenfor de store byområder.
Selveje Danmark
finder det positivt, at man øger antallet af støttede
friplejeboliger i yderområderne. Til gengæld finder Selveje Danmark mangler
og udfordringer ved, at der er mange initiativer, der skævvrider forholdet
mellem offentlige og ikke-offentlige aktører, og at der mangler en
opmærksomhed på, at mange friplejehjem er selvejende institutioner og ikke
private. I 2023 var kun tre private friplejehjem og 39 selvejende friplejehjem.
Nogle steder står friplejehjem også nævnt som private virksomheder.
Selveje Danmark anfører, at en meget enkel måde at muliggøre finansiering af
friplejeboliger i videre omfang, end det er tilfældet i dag, vil være at fjerne det
eksisterende loft på 75 pct. på statsgarantien, så der igen kan stilles garanti op
til 100 pct., og ydermere inkludere servicearealerne.
Ældre Sagen
ser positivt på forslaget om at skabe flere muligheder for
friplejeboliger ved at hæve den årlige ramme for støtte til friplejeboliger fra 225
boliger til 400 boliger. Ikke mindst er det positivt, at forslaget primært støtter
etablering af friplejeboliger i mindre byområder, da de af erfaring ved, at mange
ældre ønsker at blive boende i deres lokalområde, når de flytter på plejehjem.
5
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0006.png
Ældre Sagen bakker ligeledes op om ældrereformens vision om
”mange
forskellige tilbud til ældre, der flytter på plejehjem, så den enkelte ældre får
større frihed til selv at kunne vælge, hvordan de ønsker at bo”.
Social- og Boligministeriets og Ældreministeriets bemærkninger
Formålet med forslaget til ny finansieringsordning med 100 pct. statsgaranti for
lån og obligationer er at overkomme det problem, at friplejeboligleverandører,
som vil etablere friplejeboliger med offentlig støtte, støder mod loftet for
statsgarantien på 75 pct., når ejendomsværdivurderingerne er tilstrækkelig lave
sammenlignet med anskaffelsessummen. Det har ikke i øvrigt været hensigten
at øge støtteintensiteten i forhold til friplejeboliger, herunder stille garanti for
byggelån, friplejeboligleverandørers egenfinansiering af servicearealer og
inventar.
Forslaget om at fjerne det eksisterende loft på 75 pct. på statsgarantien, så der
kan stilles garanti op til 100 pct. for traditionelle realkreditlån ville indebære, at
staten skulle påtage sig den fulde risiko ved lånene uden, at der er introduceret
en mekanisme svarende til den foreslåede aflønningsprovision, som skal sikre,
at kreditinstitutterne har et økonomisk incitament til at foretage en grundig
kreditvurdering forud for, at der ydes lån. Desuden indebærer forslaget til ny
finansieringsordning med 100 pct. statsgaranti for lån og obligationer
mindreudgifter for staten, som anvendes til at forhøje den årlige ramme for
støttede friplejeboliger fra 225 til 400. Denne mindreudgift vil ikke blive opnået
med traditionelle realkreditlån.
Når friplejeboligleverandører i lovforslaget omtales som private/private
virksomheder dækker det over fysiske personer, aktie- eller anpartsselskaber,
selvejende institutioner, fonde m.v., som driver friplejeboliger.
4.2 Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede
obligationer og forhøjelse af årlig ramme
BL-Danmarks Almene Boliger
bakker op omkring Landsbyggefondens
bemærkninger, jf. nedenfor.
Finans Danmark
ser positivt på regeringens intention om at muliggøre
finansiering af friplejeboliger i videre omfang, end det er tilfældet i dag.
Den foreslåede model, der
i meget vidt omfang er en ”kopi” af den eksisterende
ordning på det almene område, kan efter Finans Danmarks opfattelse være
forbundet med en unødig kompleksitet, og desuden er der centrale forskelle
mellem det almene område og friplejeboliger, som bør adresseres.
Det er nødvendigt at have fokus på plejedelen af friplejeboligvirksomheden og
sikringen af et ”level-playing-field” mellem kommunale plejehjem og
friplejeboliger. Det indebærer, at Landbyggefondens mulighed for at støtte
friplejeboligleverandører skal udvides, så den også kan støtte
friplejeboligleverandører, som ikke kan opnå balance mellem den kommunale
afregning for pleje og udgifterne ved plejedriften. Det bør i den forbindelse
overvejes, hvordan den nuværende praksis med såkaldte 1/5-ordninger skal
fungere for friplejehjem, da det er uhensigtsmæssigt, at både
realkreditinstitutterne og kommunerne forudsættes at bidrage.
Desuden indebærer den foreslåede efterregulering af
friplejeboligleverandørens afregning for plejeydelser, jf. også afsnit 4.5, at
friplejeboligleverandøren reelt ikke kan udarbejde et budget, som kan ligge til
grund for kreditinstituttets kreditvurdering.
Finans Danmark anfører endvidere, at kommunerne eller en anden myndighed
bør være en del af godkendelsesprocessen for friplejehjem, herunder bør det
være kommunernes opgave at foretage en behovsprøvelse, idet dette efter
Finans Danmarks opfattelse er en myndighedsopgave.
6
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0007.png
I forhold til den foreslåede geografiske afgrænsning af 100 pct. statsgaranti er
det Finans Danmarks vurdering, at der er behov for en statisk liste, så der
skabes den nødvendige klarhed om ordningens anvendelsesområde.
Derudover finder Finans Danmark det særdeles uhensigtsmæssigt, at der ved
siden af ordningen med 100 pct. statsgaranti skal varetages og vedligeholdes
en ordning for de større byområder på 41 boliger årligt. Dels vil det være
vanskeligt at skabe en god og forsvarlig drift af så små friplejehjem, dels vil det
fordyre ordningen. Finans Danmark foreslår derfor, at den generelle ordning
udvides til at omfatte alle friplejeboliger i hele landet, navnlig fordi de
eksisterende friplejeboliger i de større byer ifølge lovudkastet omfattes af
ordningen med 100 pct. statsgaranti i forbindelse med refinansiering.
Det er Finans Danmarks
vurdering, at der bør sikres fuldstændigt ”vandtætte
skotter” mellem den nuværende ordning på det almene
boligområde og en
kommende ordning på friplejeboligområdet.
Behovet for ”vandtætte skotter”
understreges yderligere af, at de eksisterende friplejeboliger ifølge lovudkastet
omfattes af ordningen med 100 pct. statsgaranti i forbindelse med
refinansiering.
Det er Finans Danmarks vurdering, at der for at implementere den nye ordning
vil være behov for minimum 6-9 måneders udviklingsarbejde inkl. analyse.
Endvidere bør Udbetaling Danmark Vejledende retningslinjer for
kreditinstitutternes indberetninger m.v. til Udbetaling Danmark vedrørende
statsgarantiordningen fra 2018 genforhandles i relation til opgørelse af tab på
garantier, så friplejeboliger omfattes.
Finans Danmark påpeger, at det er nødvendigt, at myndighederne i dialog med
de enkelte institutter får afdækket, hvordan den foreslåede model økonomisk
hænger sammen, og sikrer, at modellens udformning hverken økonomisk eller
administrativt er en forhindring for anvendelse af modellen.
Det fremgår af Finans Danmarks svar på den supplerende høring, jf. ovenfor,
at Finans Danmark finder, at den foreslåede geografiske afgrænsning vil
betyde, at det område, hvor der er mulighed for 100 pct. statsgaranti,
indskrænkes til endnu mere landlige - og dermed formentligt økonomisk relativt
svagere - områder. Dette forstærker de grundlæggende udfordringer med den
foreslåede model, primært vedrørende et behov for forøget fokus på
driftsgrundlaget for det enkelte friplejehjem.
FOA
er bekymrede for, at forslaget om at forhøje den årlige ramme fra 225 til
400 boliger vil betyde, at der i kommuner kan opstå en overkapacitet af
plejehjemspladser, og det bliver vanskeligt for den enkelte kommune at
planlægge behovet for plejehjemspladser.
Det bekymrer endvidere FOA, at de øgede støttemuligheder kan give nogle
friplejehjem en økonomisk fordel og dermed også give mulighed for at
generere større overskud til ejerkredsen.
F&P
er forundret over Social-, og Boligministeriets udmøntning af den politiske
aftale, hvorefter den nye statsstøtteordning til finansiering af friplejeboliger skal
gælde i de yderområder af Danmark, hvor markedsvilkårene ikke gør det muligt
at etablere ustøttede friplejeboliger. Ifølge ministeriets forslag til afgrænsning af
områder, hvor markedsvilkårene ikke gør det muligt at etablere ustøttede
friplejeboliger, skal disse områder afgrænses som hele Danmark bortset fra de
15 største byer. F&P kan oplyse, at hovedparten af de friplejehjemsbygninger,
som er ejet af pensionsselskaber, ligger udenfor de 15 største byer.
Forslaget vil medføre, at dele af statsstøttekvoten på 400 friplejeboliger vil blive
brugt i områder, hvor der ikke er behov for statsstøtte. Dermed er der risiko for,
at friplejeprojekter i yderområder ikke bliver realiseret, fordi kvoten er blevet
7
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0008.png
brugt i områder uden behov. Den manglende fokusering af
statsstøtteordningen til yderområder vil samlet set give færre friplejeboliger.
F&P foreslår, at den nye statsstøtteordning skal gælde i land- og
oplandskommuner uden ustøttede friplejeboliger, bortset fra byområder med
mere end 10.000 indbyggere. Forslaget til afgrænsning kan kombineres med
en mulighed for, at en friplejeboligleverandør kan søge dispensation fra
grænsen, hvis friplejeboligleverandøren kan sandsynliggøre, at det ikke er
muligt at opføre ustøttede friplejeboliger på en given lokation i samarbejde med
en bank, et realkreditinstitut, et pensionsselskab eller en anden privat investor.
F&P foreslår endvidere, at der ikke gives nye tilsagn om statsstøtte til
friplejeboliger i de større byområder, da realkreditinstitutter, pensionsselskaber
og andre private investorer konkurrerer skarpt om at vinde opgaverne med at
finansiere friplejeboliger i de større byområder. Et stop for nye tilsagn om
statsstøtte i de større byområder kan kombineres med en
dispensationsordning, hvor der kan dispenseres fra reglen, hvis det kan
sandsynliggøres, at boligerne ikke kan opføres uden statsstøtte.
F&P finder, at den bedste løsning for de ældre i yderområderne,
skatteborgerne og friplejeboligmarkedet vil være at nedlægge den gamle
statsstøtteordning, således at der ikke fremadrettet vil blive givet tilsagn om
statsstøtte til nye friplejeboliger i områder uden behov. Det vil endvidere
medføre en besparelse for staten, da der ikke vil blive givet nye tilsagn om
statsstøtte efter den gamle ordning, hvor de bagvedliggende obligationer har
en højere rente og derved medfører større udgifter for staten.
Det fremgår af F&P’s
svar på den supplerende høring, jf. ovenfor, at F&P
bakker op om at målrette ordningen til land- og oplandskommuner. F&P bakker
også op om princippet i at undtage større byer i land- og oplandskommunerne
fra ordningen. Dog foreslår F&P at sænke den foreslåede grænse fra 20.000 til
15.000 indbyggere, idet det har formodningen imod sig, at der ikke kan bygges
friplejehjem på markedsvilkår i byer med mere end 15.000 indbyggere.
KL
har igennem flere år påpeget, at der
–
særligt i landdistrikter og mindre
bysamfund
–
er almene ældre- og plejeboliger, som ikke kan lejes ud. En
analyse fra Social- og Boligministeriet fra 2023 bekræfter dette. Mange almene
ældre- og plejeboliger blev bygget ud fra et ønske om at kunne tilbyde ældre
borgere en ældrebolig eller plejehjemsplads, tæt på den oprindelige bopæl.
Men ældre- og plejeboligerne rammes af den generelle urbanisering, herunder
mangel på kollektiv transport, der gør det mere attraktivt at bo og arbejde i
byerne. Derudover er en del af de udfordrede boliger utidssvarende i forhold til
moderne standarder og målgruppens behov.
KL forudser således, at der med de gunstigere lånevilkår til friplejeboliger uden
for de større byer, kan komme flere almene ældre- og plejeboliger, der rammes
af udlejningsvanskeligheder.
Landsbyggefonden
påpeger, at lovforslaget vil medføre forøgede udgifter for
Landsbyggefonden til refusion af statens udgifter til ydelsesstøtte.
Selveje Danmark
mener, at det er positivt, at det foreslås, at rammerne for
etablering af støttede friplejeboliger forbedres ved, at friplejeboliger omfattes af
en ordning med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer, som svarer til
den ordning, der gælder for almene boliger.
Selveje Danmark mener, at 100 pct. statsgaranti ikke bør være en ordning, der
kun gælder udenfor de større byområder. Selveje Danmarks medlemmer
oplever, at markedsvilkårene for etablering af ustøttede friplejeboliger er svær i
hele landet
–
også i de større byer. Selveje Danmark finder, at det er
uhensigtsmæssigt, at der ved siden af ordningen med 100 pct. statsgaranti skal
8
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0009.png
varetages og vedligeholdes en ordning for ca. 40 boliger med max. 75 pct.
garanti.
Selveje Danmark foreslår derfor, at den generelle ordning udvides til at omfatte
alle friplejeboliger i hele landet, navnlig fordi de eksisterende friplejeboliger i de
større byer ifølge lovudkastet omfattes af ordningen med 100 pct. statsgaranti i
forbindelse med refinansiering.
Det fremgår af Selveje Danmarks svar på den supplerende høring, jf. ovenfor,
at Selveje Danmark ikke finder den geografiske opdeling relevant, idet antallet
af indbyggere i en by, hverken siger noget om attraktion eller behov for
friplejehjem, hvorfor den alternative geografiske afgrænsning af støttede
friplejeboliger, ikke er mere brugbar eller retfærdig end tidligere forslag.
Det er
Udbetaling Danmarks
opfattelse, at sætningen ”og statsgaranti for
visse obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger” skal
udgå af lovteksten. Begrundelsen er, at Udbetaling Danmark ikke mener, at
Social- og Boligministeren har - eller forventes at få
–
hjemmel til at fastsætte i
hvilket omfang, at Udbetaling Danmark skal administrere statsgaranti for visse
obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger.
Lovforslaget er en udvidelse af den eksisterende ordning om garantier for
friplejeboliger. Udbetaling Danmark forudsætter, at administrationen af
garantiprovision og aflønningsprovision på friplejeboligområdet ensrettes med
den allerede eksisterende administration af garantiprovision og
aflønningsprovision på almenboligområdet.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Friplejeboliger kan etableres med eller uden offentlig støtte til bygningerne.
Den støtte, der ydes til etablering af friplejeboliger, er målrettet en lavere
husleje for beboerne, og friplejeboligleverandøren kan ikke opnå en fortjeneste
på bygningerne. Således fastsættes lejen efter et balancelejeprincip, og
friplejeboligleverandøren kan ikke opnå kapitalgevinster ved værdistigninger på
ejendommen udover indeksering af sit kapitalindskud. Desuden er der etableret
tilsyn fra kommunen og støttemuligheder fra Landsbyggefonden, hvis
friplejeboligleverandøren kommer i økonomisk uføre for så vidt angår
bygningsdriften.
Social- og Boligministeriet bemærker, at en udstrækning af dette sikkerhedsnet
til også at omfatte plejevirksomheden ikke indgår i aftale om en ældrereform.
Desuden ville forslaget indebære en markant udvidelse af Landsbyggefondens
støtteområde.
Der er i høringssvarene rejst en bekymring for, at en forøgelse af den årlige
kvote på 225 friplejeboliger til 400 boliger vil medføre en overkapacitet af
plejehjemspladser. Det må antages, at etablering af nye friplejeboliger sker på
baggrund af en forventet efterspørgsel, der ikke er dækket i dag. Kommunerne
vil kunne tilpasse udbygningen af den samlede plejeboligkapacitet til den
konkrete efterspørgsel og ikke mindst på baggrund af plejeboliggarantien.
Lovforslaget skønnes derfor ikke at medføre overkapacitet af plejeboliger. I og
med, at den samlede plejeboligkapacitet forventes at tilpasses den konkrete
efterspørgsel, og de nye friplejeplejerboliger forventes at træde i stedet for nye
almene plejeboliger, forventes der ikke at være forøgede udgifter for
Landsbyggefonden til refusion af statens udgifter til ydelsesstøtte samlet set.
I forhold til den geografiske udtrækning af den foreslåede statsgaranti finder
Social- og Boligministeriet, at afgrænsningen i høringsversionen af lovforslaget
–
områder uden for de 15 største byer - er for bred.
Opdelingen vil skulle tage udgangspunkt i statsgaranti på 100 pct. ydes i
områder, som er karakteriseret ved, at der er relativt lave værdiansættelser af
9
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0010.png
plejeboligejendomme, og det er vanskeligt at etablere friplejeboliger uden
offentlig støtte. Derimod skal der ikke ydes 100 pct. statsgaranti i områder, der
er karakteriseret ved, at værdiansættelsen af plejeboligejendomme er relativ
høj, og det er muligt at etablere friplejeboliger på markedsvilkår.
På den baggrund er lovforslaget ændret, så det geografiske område, hvor der
ydes 100 pct. statslig garanti for lån til støttede friplejeboliger er land- og
oplandskommuner efter Danmarks Statistiks definition, dog ikke byer med
mere end 20.000 indbyggere. I forlængelse heraf er det geografiske område,
hvortil der ydes statslig garanti på op til 75 pct. af lånet hovedstol for lån til
støttede friplejeboliger efter den gældende ordning, og som omfattes af en
ramme på højest 41 boliger årligt med støtte ændret til hovedstadskommuner,
storbykommuner, provinsbykommuner efter Danmarks Statistiks definition samt
byer med mere end 20.000 indbyggere.
Social- og Boligministeriet vil følge, hvordan opdelingen af Danmark i
henholdsvis landområder med adgang til 100 pct. statsgaranterede, og
bysamfund fungerer. På den ene side skal den nye finansieringsordning ikke
bremse muligheden for at etablere ustøttede friplejeboliger. På den anden side
skal udbygningen med friplejeboliger ske i hele landet, så alle borgere, som
skal på plejehjem, får større frihed til at vælge, hvor de vil bo.
For så vidt angår hjemlen for Udbetaling Danmark til at udføre den finansielle
administration af statsgaranti overfor såvel låneudstedende kreditinstitutter som
obligationsejerne til de udstedte obligationer, er der tale om en tilsvarende
hjemmel, der i dag er gældende for garantiordningen til almene boliger.
4.3 Prisfastsættelse og betingelser for godkendelse af afhændelse af
friplejeboliger og sale and lease back-aftaler
BL-Danmarks Almene Boliger
bakker op omkring Landsbyggefondens
bemærkninger, jf. nedenfor.
Dansk Industri
bemærker, at den foreslåede bestemmelse om fastsættelse af
prisen for friplejeboligejendomme etableret med offentlig støtte, til en investor
(ikke friplejeboligleverandør) med henblik på udlejning som
friplejeboligejendom, fremstår uklar. Bestemmelsen efterlader tvivl om, i hvilken
situation bestemmelsen skal anvendes. Derudover fremstår det udefineret,
hvordan markedsprisen reelt skal identificeres. DI har noteret, at der ved
lovforslaget (afsnit 2.2.2) er opmærksomhed på, at markedsprisen kan være
svær at definere og f.eks. kan dokumenteres med sagkyndige erklæreringer. I
den forbindelse bør det overvejes, om ’markedsprisen’ her er det mest præcise
begreb at anvende.
FOA
hilser forslaget om at begrænse misbrug af støtten ved videresalg, via
sale and lease back-aftaler
eller ved omlægning til anden aktivitet velkommen.
Landsbyggefonden
lægger til grund, at den offentlige ejendomsvurdering
bliver erstattet af markedsværdien i alle lovforslagets relevante fortolkninger og
dermed gør sig gældende for tilsagn både før og efter lovforslagets
ikrafttræden.
Landsbyggefonden har noteret, at der med lovforslaget forhindres, at der kan
spekuleres i
sale-and-lease-back-modeller,
hvilket er særdeles vigtigt.
Landsbyggefonden ser det som en fordel, hvis det præciseres i selve
lovteksten, at afhændelsesforbuddet også vil gælde, hvis sælgeren er
forbundet med den senere lejer af friplejeboligejendommen. I lovforslaget
fremgår det alene af bemærkningerne. Landsbyggefonden finder det
bekymrende, at muligheden for
sale and lease back-aftaler
først lukkes ved
lovens ikrafttræden den 1. juli 2025. Bestemmelserne bør træde i kraft før.
f.eks. ved udgangen af 2024.
10
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0011.png
Landsbyggefonden anfører, at det med lovforslaget ikke er forhindret, at der i
forbindelse med videresalg kan påføres Landsbyggefonden betydelige
ekstraudgifter for byggeri med tilsagn meddelt før 1. juli 2025. Denne situation
kan opstå, hvis friplejeboliger videresælges til en markedspris, der er lavere
end den indestående belåning, idet Landsbyggefonden så skal udbetale
værdien af merbelåningen i forhold til markedsprisen ved salget.
Landsbyggefonden finder dette meget bekymrende og anbefaler, at for
byggerier med tilsagn før 1. juli 2025 sker en lukning af dette utilsigtede hul i
lovgivningen, der potentielt kan føre til meget store udgifter for
Landsbyggefonden og af en størrelsesorden, der er væsentlige større end
vurderet i det oprindelige lovforslag.
Landsbyggefonden påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at fondens mulighed
for at optage statslån til dækning af udgifter forbundet med afhændelse af
servicearealer ophører 1. juli 2025, samtidig med, at fonden skal dække
underskud forbundet med afhændelse af servicearealer for byggerier med
tilsagn før 1. juli 2025.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Dansk Industri påpeger, at den foreslåede bestemmelse om afhændelse af
støttede friplejeboliger til en investor med henblik på udlejning som
friplejeboliger er uklar, idet den efterlader tvivl om anvendelsesområdet for
bestemmelsen, og hvordan markedsprisen skal fastsættes.
Friplejeboliglovens prisbestemmelser for afhændelse af friplejeboliger etableret
med offentlig støtte skelner mellem afhændelse til anden anvendelse eller
afhændelse til fortsat anvendelse som friplejeboliger, herunder ved afhændelse
til en investor (ikke friplejeboligleverandør) med henblik på udlejning som
friplejeboligejendom.
Efter gældende regler skal en friplejeboligleverandørs salg af friplejeboliger
opført med offentlig støtte til en anden friplejeboligleverandør ske til en pris
svarende til indestående belåning plus friplejeboligleverandøren kapitalindskud.
Den nye friplejeboligleverandør overtager støttetilsagn og offentlige garantier.
Bestemmelsen svarer i realiteten til, at den købende friplejeboligleverandør kan
overtage ejendommen ved at refundere den sælgende friplejeboligleverandør
sit kapitalindskud. Det vil på længere sigt, når lån til etablering af friplejeboliger
er tilbagebetalt, være en attraktiv pris for den købende friplejeboligleverandør.
Prisbestemmelsen gør sig tilsvarende gældende, når en investor (ikke
friplejeboligleverandør) køber ejendommen med henblik på udlejning som
friplejeboligejendom bortset fra, at der ikke efter overdragelsen ydes offentlig
støtte til ejendommen.
Med lovforslaget indføres en ny prisbestemmelse (den foreslåede § 71),
hvorefter en investor skal betale markedsprisen for ejendommen, hvis den
overstiger prisen fastsat som til indestående belåning plus friplejebolig-
leverandøren kapitalindskud. En investor kan frit sælge ejendommen videre til
den pris, der kan opnås, og det formål, der ønskes. Formålet med forslaget er
at undgå, at investor kan opnå en kapitalgevinst, hvis der ikke er indestående
belåning eller belåningen er lav.
Hvis en friplejeboligleverandør vil afhænde støttede friplejeboliger til en
investor (ikke friplejeboligleverandør) til anden anvendelse fastsættes prisen
efter forslaget til markedsprisen, jf. forslag til ændring af gældende § 74.
Social- og Boligministeriet finder, at bestemmelsens anvendelsesområde er
klar. Såfremt investor ønsker at udleje ejendommen til en friplejebolig-
leverandør, skal denne blot oplyses for Social- og Boligstyrelsen. Ellers skal
prisen fastsættes efter prisbestemmelsen for anden anvendelse. Social- og
11
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0012.png
Boligministeriet finder endvidere, at markedsprisen for ejendomme er et
veletableret begreb, og er enig i, at der kan være uenighed mellem parter om,
hvad markedsprisen konkret er for en ejendom. Det er dog et velkendt
problem, som løses i mange andre sammenhænge.
Landsbyggefonden anfører, at fonden med lovforslaget fortsat risikerer
betydelige tab, fordi den ved videresalg af støttede friplejeboliger til anden
anvendelse til en markedspris, der er lavere end den indestående belåning,
fortsat skal udbetale værdien af merbelåningen i forhold til markedsprisen ved
salget for friplejeboliger meddelt tilsagn før 1. juli 2025.
Hertil skal Social- og Boligministeriet bemærker, at Landsbyggefonden med
lovforslaget fortsat skal dække et eventuelt underskud, når markedsprisen er
lavere end indestående belåning uanset om tilsagn om støtte er meddelt før
eller efter 1. juli 2025. Omvendt tilfalder eventuelle overskud, når
markedsprisen overstiger indestående belåning og friplejeboligleverandørens
kapitalindskud Landsbyggefonden.
Lovforslaget indebærer endvidere, at friplejeboligleverandører med tilsagn om
støtte efter 1. juli 2025 ikke længere er sikret sit kapitalindskud, herunder
egenfinansiering af servicearealer, ved salg til en markedspris, som ikke kan
dække. For friplejeboliger med tilsagn før 1. juli 2025 vil Landsbyggefonden
dog fortsat garanterer friplejeboligleverandørens kapitalindskud medmindre
afhændelse sker ved tvangsauktion.
I forhold til servicearealer skal Landsbyggefonden ikke fremover dække
eventuelle underskud i forbindelse afhændelse. Landsbyggefonden skal alene
dække friplejeboligleverandørers egenfinansiering af servicearealer med støtte
før 1. juli 2025. I overgangsbestemmelsen til lovforslaget, er det fastsat, at
Landsbyggefonden fortsat kan optage statslån til dette formål, hvis det er
nødvendigt.
4.4 Forbud mod afvisning af borgere
Alzheimerforeningen
ønsker at gøre opmærksom på, om mennesker med
demens risikerer at blive afvist til den ønskede bolig på grund af deres
kognitive vanskeligheder. Deres sygdom kan gøre det svært for dem at forstå
og tilslutte sig friplejehjemmets værdigrundlag, hvilket kan føre til afvisning.
Derudover kan friplejehjemmet afvise en borger med demens med den
begrundelse, at de ikke har ressourcerne til at give forsvarlig pleje eller
manglende faglige kompetencer. Alzheimerforeningen frygter, at disse faktorer
vil begrænse adgangen til friplejehjem for en sårbar gruppe, der har brug for
særlig støtte.
Dansk Erhverv
finder, at rækkevidden af bestemmelsen om forbud mod
afvisning af borgere på flere punkter er uklar. Det følger alene af
bestemmelsen, at en friplejeboligleverandør som udgangspunkt ikke kan afvise
en borger, hvis der er en ledig plejebolig, men bestemmelsen eller
bemærkninger hertil siger intet om, hvordan en friplejeboligleverandør skal
fordele en ledig plejebolig mellem flere interesserede borgere.
I forlængelse heraf påpeger Dansk Erhverv mere principielt, at det er en meget
væsentlig forudsætning for friplejeboligleverandørerne, at de (fortsat) kan indgå
aftaler med andre kommuner end beliggenhedskommunen om indskrivning af
en eller flere borgere.
Derudover er også rækkevidden af særligt undtagelsen om, at
friplejeboligleverandøren kan afvise en person, fordi leverandøren ikke
vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visiteret til, uklar. Dansk
Erhverv foreslår, at der tilføjes lovforslaget bemærkninger om, hvad der kan
udgøre et grundlag for anvendelsen af bestemmelsen, og at der gives en
række konkrete eksempler på tilfælde, hvor bestemmelsen finder anvendelse.
12
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0013.png
Dansk Industri
mener grundlæggende, at bestemmelsen om forbud mod
afvisning af borgere er en rimelig bestemmelse, der afspejler ønsket om
ligestilling mellem kommunale plejehjem og friplejehjem i aftale om en reform
af ældreområdet.
Efter Dansk Industris opfattelse bør undtagelserne til bestemmelsen dog
uddybes med den yderligere undtagelse, at friplejeboligleverandøren i særlige
tilfælde og efter aftale med kommunen kan afvise en borger, hvis det skønnes
at personalet ikke på forsvarlig vis kan håndtere at tage vare på borgeren.
FOA
finder, at bestemmelser om ikke at afvise beboere som udgangspunkt er
positivt og kan medvirke til en højere grad af ligestilling mellem de kommunale
plejehjem og friplejehjem. Det er dog meget usikkert, om bestemmelserne i
praksis vil kunne forhindre forskelsbehandling og udelukkelse, herunder
udelukkelse som følge af manglende kapacitet til at håndtere borgerens mere
komplekse plejebehov.
Institut for menneskerettigheder
skriver, at det er væsentligt at sikre, at
friplejeboligleverandører ikke udøver ulovlig diskrimination, når de afslår at
udleje en bolig til en borger. Ministeriet anfører, at friplejeboligleverandører ikke
må diskriminere borgere med henvisning til deres religion, etnicitet, race, køn
eller nationalitet. Dette er instituttet enigt i. Ligestillingsloven beskytter imidlertid
tillige mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk og kønskarakteristika. Instituttet anbefaler derfor, at ministeriet
tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en friplejeboligleverandør ikke må
diskriminere en borger på baggrund af seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika.
Institut for menneskerettigheder anfører, at undtagelsen om, at leverandører
kan afvise borgere, som leverandøren ikke vurderer at kunne levere de
ydelser, som personen er visiteret til, rejser spørgsmål i forhold til forbuddet
mod forskelsbehandling på grund af handicap, som ministeriet ikke forholder
sig nærmere til. Instituttet anbefaler, at ministeriet tydeliggør, hvordan den
foreslåede undtagelse kan anvendes i overensstemmelse med forbuddet mod
diskrimination på baggrund af handicap.
Endeligt finder Institut for menneskerettigheder, at det bør fremgå af ordlyden i
bestemmelsen, at en afvisning skal begrundes skriftligt, for at borger,
pårørende og leverandør er opmærksomme på begrundelsen.
KL
vurderer, at forslaget om forbud mod afvisning af borgere, ikke vil medføre
store ændringer i nuværende praksis. Men da der skal foreligge et grundlag for
en afvisning, vil der som kommune eller borger være mulighed for at afprøve
afgørelsen, hvis der stilles spørgsmålstegn ved denne.
Kommunale Velfærdschefer
er enige i betragtningen om, at
friplejeboligleverandører som udgangspunkt ikke kan afvise at udleje en ledig
friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform
i en kommune.
Dog ses der med stor bekymring på, at en friplejeboligleverandør kan afvise en
borger, hvis de ikke forsvarligt kan tage sig af borgeren. Det kan betyde, at
friplejeboligleverandøren alligevel kan afgrænse sig fra at varetage pleje og
omsorg af særlige grupper. Vi er af den opfattelse, at friplejeboligleverandører
også i fremtiden bør kunne varetage pleje og omsorg af borgere med f.eks.
kognitive udfordringer og til tider udadreagerende adfærd på lige fod med de
offentlige tilbud.
For
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
fremstår det som om, at der efter
forslaget om forbud mod afvisning af borgere er endog meget begrænsede
13
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0014.png
muligheder for, at et friplejehjem kan afvise en borger. Styrelsen vurderer på
den baggrund, at forslaget potentielt indebærer et ganske betydeligt indgreb i
friplejeboligleverandørers ret til fri erhvervsudøvelse, som potentielt kan
medføre en barriere for aktørers indtræden eller ekspansion på markedet.
Selveje Danmark
mener, at det fortsat skal være muligt for
friplejeboligleverandører at afvise personer, der er visiteret til en plejebolig med
andre begrundelser end dem, der er beskrevet i lovudkastet. Det bør være
muligt for friplejeboligleverandører at afvise borgere, hvis man ikke kan blive
enig med kommunen om en afregningspris for borgeren. Det skal her
understreges, at et friplejehjem er en selvstændig økonomisk enhed, der skal
hænge sammen. Derfor må noget så centralt som sammensætningen af ældre
på plejehjemmet være et element, som friplejehjemmet har indflydelse på.
Selveje Danmark påpeger, at undtagelsesbestemmelserne i lovudkastet er for
vagt formuleret og kræver mere uddybning i lovbemærkningerne.
I dag afviser friplejehjem sjældent borgere. Men det kan være et anvendeligt
redskab i situationer, hvor man for eksempel har specialiseret sig til at varetage
specifikke gruppe af ældre. Selveje Danmark har for eksempel medlemmer,
der har indrettet dele af plejehjem til mennesker, der har levet i udsathed
og/eller haft et misbrug. Hvis en af de pladser bliver ledige, vil det ikke være
hensigtsmæssigt at placere en ældre, der ikke har den baggrund.
På den baggrund mener Selveje Danmark, at bestemmelsen risikerer at
ødelægge muligheden for at lave mere sociale plejehjem. Altså plejehjem for
udsatte, der har levet et liv med misbrug og psykiatriske lidelser.
Ældre Sagen
forholder sig positivt til forslaget om, at friplejeboligleverandører
fremover ikke skal kunne afvise at udleje en ledig friplejebolig til personer, der
er visiteret til en plejebolig af kommunen. Ældre Sagen anerkender, at forslaget
potentielt kan være med til at sikre mere lige vilkår for hhv. offentlige og private
leverandører. Vi kan dog samtidig være bekymrede for, om det omvendt kan
modvirke den ønskede forandring/ligestilling, når det foreslås som en
undtagelse til ovennævnte forbud mod at afvise borgere, at en
friplejeboligleverandør kan afvise at udleje en ledig bolig, hvis
friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som
borgeren er visiteret til.
Ældre Sagen foreslår derfor, at der, samtidig med en indførelse af forbud,
iværksættes monitorering af området, så det bliver synliggjort, hvor ofte
friplejeboligleverandører giver afslag med henvisning til denne undtagelse.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Den foreslåede bestemmelse om forbud mod afvisning af borgere regulerer
den situation, hvor en friplejeboligleverandør har en ledig bolig, og en person,
som af kommunen er visiteret til en plejebolig eller lignende boliger, ønsker at
flytte ind i boligen. Bestemmelsen berører således ikke den situation, hvor
friplejeboligleverandøren har indgået aftale med en kommune om, at den har
anvisningsretten til den ledige bolig, idet det i den situation er kommunen som
afgør, hvem den ledige bolig skal udlejes til.
I en del høringssvar vurderes den foreslåede bestemmelse om forbud mod
afvisning af borgere at være meget indgribende i friplejeboligleverandørens
mulighed for at udøve sin virksomhed. I en anden del af høringssvarerene
vurderes den foreslåede bestemmelse kun at få lille betydning, fordi
bestemmelsen er for vagt formuleret.
Social- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af den politiske
aftale, at friplejehjem som udgangspunkt ikke skal kunne afvise borgere. Kun
hvis borgeren ikke kan tilslutte sig friplejehjemmets værdigrundlag, eller
14
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0015.png
friplejehjemmet ikke forsvarligt kan tage på borgeren, vil borgeren kunne
afvises.
Social- og Boligministeriet bemærke desuden, at høringssvarene synes at
forudsætte, at en friplejeboligleverandør vil søge at optage borgere med så lille
plejebehov som muligt. Efter Social- og Boligministeriets opfattelse har en
friplejeboligleverandør brug for at have plejekrævende beboere, som kan
generere tilstrækkelig med indkomst fra afregningen med kommunen, til at
friplejeboligvirksomheden kan drives rentabelt. Social- og Boligministeriet
vurderer derfor ikke, at der er stor risiko for, at friplejeboligleverandører vil
afvise borgere med store plejebehov, idet afregningen med kommunen vil
afspejle det store plejebehov.
Det er endvidere Social- og Boligministeriets vurdering, at der ikke er nogen
nævneværdig risiko for, at f.eks. friplejehjem særligt indrettet for mennesker,
der har levet i udsathed, vil få udvandet deres formål ved, at borgere som ikke
har levet i udsathed tilvælger friplejehjemmet.
På baggrund af Institut for menneskerettigheders høringssvar er det tilføjet til
lovforslagets bemærkninger, at en friplejeboligleverandør ikke må diskriminere
borgere på grundlag af borgerens seksuelle orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk og kønskarakteristika. Det er endvidere understreget, at en
afvisning skal være individuelt og konkret begrundet, og at
friplejeboligleverandøren ikke kan afvise borgere med henvisning til, at de har
et bestemt handicap eller lider af demens.
Social- og Boligministeriet vil ikke foreslå at stille krav om, at
friplejeboligleverandører skriftligt skal begrunde en eventuel afvisning efter en
af de foreslåede undtagelser til forbuddet mod afvisning. Det skal ses i
sammenhæng med, at en friplejeboligleverandør er en privat virksomhed, som
ikke er omfattet af forvaltningsloven.
4.5 Afregning af friplejeboligleverandører
Dansk Erhverv
finder, at de beregningsmetoder, der ligger til grund for
kommunernes fastsættelse af private leverandørers afregningspriser bør
ensrettes på tværs af kommuner. Herunder anbefaler Dansk Erhverv, at
beregningen af afregningspriser sker på baggrund af regnskabstal således at
det sikres, at afregningspriserne i højest muligt omfang baserer sig på
kommunens faktiske forbrug
Ældreministeriet bemærker hertil, at kommunerne i dag er underlagt samme
regler om beregningsgrundlag for fastsættelse af afregningspriser for
friplejeboligleverandører. Lovforslaget bestemmelse om, at afregningspriserne
fastsættes ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud er alene en præcisering af
retstilstanden og vil dermed udgøre det samme beregningsgrundlag, som
kommunerne i dag følger ved fastsættelse af afregningspriser.
Ældreministeriet bemærker herudover, at der ikke stilles krav om, at
afregningspriserne fastsættes ud fra sidste års regnskabstal. Det centrale
element i prisfastsættelsen er, at priserne fastsættes ud fra forventninger til
budgettet
–
her er det muligt at skelne til, hvad sidste års niveau har været.
Formålet med, at afregningspriserne fastsættes ud fra en beregning af
kommunens langsigtede omkostninger er at understøtte, at kommunen rammer
et rimeligt niveau i deres budgetlægning baseret på, hvad der tidligere er
anvendt på området, og hvorfra kommunen kan tage højde for evt. politiske
prioriteringer i det kommende budgetår. Ved at inddrage det langsigtede
omkostninger, kan et specifikt udsving udlignes. På den måde kan man bedre
vurdere, hvad afregningsprisen bør være.
Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.
15
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0016.png
Dansk Erhverv
ønsker, at der fastsættes mere præcise regler for, hvornår og i
hvilke situationer afregningspriserne skal efterberegnes og mener, at
kommunerne bør pålægges en økonomisk sanktion, hvis pligten til løbende at
foretage genberegning ikke overholdes, eksempelvis ved, at der pålægges
efterbetalingskravet en mærkbar rente, som skal give incitament til, at
kommunerne rettidigt foretager de nødvendige reguleringer af
afregningspriserne. De foreslår derudover, at kommunerne skal tilbyde
leverandørerne en afdragsordning eller anden form for ratebetaling, der
spredes ud over flere kalenderår.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, at efterberegningen som minimum vil skulle finde sted i
forbindelse med aflæggelse af kommunens årsregnskab, hvormed
beregningen skal tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal for at drive
tilsvarende tilbud. Efterberegningen vil også kunne finde sted løbende.
Kommunalbestyrelsen skal justere afregningspriserne, når
kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at der er misforhold mellem
afregningspriserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger.
Ældreministeriet er af den opfattelse, at indførelse af renter ved efterbetaling
vil indebære en ekstra byrde for kommunerne. Hvis princippet om ligestilling af
offentlige og private leverandører, som følger af Aftale om reform på
ældreområdet, skal efterfølges, kan det argumenteres for, at private
leverandører også bør pålægges en rente for sen efterbetaling, hvis en sådan
rente bliver pålagt kommunerne.
Ældreministeriet er dog enig i, at der er behov for en specificering af, hvornår
efterbetalingen senest skal finde sted. Det lægges baggrund af høringssvaret
derfor op til, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om, at
kommunens efterbetaling skal ske senest to måneder efter, at
kommunalbestyrelsen er blevet opmærksom på, at afregningsprisen er lavere
end de faktiske omkostninger. Efterbetalingen skal omfatte hele perioden, hvor
afregningsprisen har været fastsat for lavt. Dette er blevet tilføjet i lovforslagets
bemærkninger.
Dansk Erhverv
bemærker, at friplejeboligleverandører leverandørers pligt til at
tilbagebetale forskellen af afregningsprisen og den faktiske omkostning af
tilsvarende tilbud, hvis afregningsprisen har været for høj kan udgøre en
konkursrisiko og efterlyser tiltag, der vil mindske risikoen.
Dansk Industri
bemærker ligeledes, at det kan begrænse friplejeboligleverandørers mulighed
for at entrere på markedet og udvide forretningen, samt øge risikoen for en ny
konkursbølge på området og foreslår bl.a., at der udarbejdes en bæredygtig
tilbagebetalingsmodel, så private leverandører ikke får likviditetsudfordringer
som følge af uforudsete efterbetalingskrav.
Forsikring og Pension
bemærker,
at forslaget medfører en betydelig forøgelse af friplejeboligleverandørens
konkursrisiko og vil i nogle tilfælde betyde, at et pensionsselskab vil undlade at
foretage en given investering i et friplejeboligbyggeri.
Selveje Danmark
bemærker, at tilbagebetalingskravet bør overvejes, idet ydelsen for den private
leverandør er leveret, og de allokerede midler er anvendt og at der dermed er
en risiko for konkurs.
Ældreministeriet bemærker hertil, at bestemmelsen fastslår, at hvis
kommunens faktiske omkostninger har været højere end den fastsatte
afregningspris skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.
Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud
omvendt været lavere end den fastsatte afregningspris, skal leverandøren
efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen. Formålet er, ligesom det fremgår
af Aftalen om en reform på ældreområdet, at sikre lige konkurrencevilkår
mellem private og kommunale leverandører at levere ældrepleje bl.a. i forhold
til afregning. Det er derfor Ældreministeriets opfattelse, at efterbetaling bør
gælde begge veje.
16
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0017.png
Ældreministeriet er enig i, at frilejeleverandørerne så vidt som muligt ikke får et
efterbetalingskrav, der har store konsekvenser for virksomhedens økonomi.
Ældreministeriet vurderer på baggrund af høringssvaret, at der bør fastsættes
regler om, at kommunen skal gå i dialog med den pågældende leverandør med
henblik på at finde en hensigtsmæssig tilbagebetalingsmetode, der tager højde
for leverandørens økonomiske situation. Kommunen kan eksempelvis indgå en
aftale om, at leverandøren betaler i rater over en periode eller modregne det
skyldige beløb ved fremtidig betaling til leverandøren. Dette er blevet uddybet i
de specielle bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Erhverv
foreslår, at kommunerne skal sende beregningsgrundlaget i
høring hos de private leverandører forud for fastsættelsen af
afregningspriserne for at mindske de ressourcer, der anvendes på
fastsættelsen af nye afregningspriser.
Forsikring og Pension
finder, at
tilgængeligheden af kommunernes afregningspriser bør øges.
Selveje
Danmark
bemærker, at der ikke er ligestilling mellem offentlige og private
leverandører parter, da kommunen står for hele beregningen af omkostninger,
og den private aktør har ikke indsigt i de kommunale tal.
Ældreministeriet bemærker hertil, at for at sikre lige konkurrence mellem
private og kommunale leverandører er det centralt, at de afregningspriser,
kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør, er i overensstemmelse med
de faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen heraf. Det
indebærer, at der skal være gennemsigtighed omkring afregningspriserne, og
at der skal være offentlighed om dokumentationen for, at afregningspriserne er
i overensstemmelse med de faktiske omkostninger.
Dokumentationsforpligtelsen kan generelt opfyldes ved at offentliggøre
omkostningsberegningen på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, hvilke
omkostninger der er medgået i prisfastsættelsen. I tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen har måttet foretage et skøn i forhold til enkelte elementer
i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, skal der i dokumentationen
indgå en begrundelse for skønnet. Adgangen til beregningsgrundlaget følger
de almindelige regler for offentlighed i forvaltningen. Der er ikke nogen særlige
krav til offentliggørelse af beregningerne. På baggrund af høringssvaret, er
dette uddybet i bemærkningerne til lovforslaget.
Dansk Erhverv
bemærker, at det skal sikres, at private leverandører har krav
på at få realitetsbehandlet klager hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, da
Dansk Erhverv har bekymringer om hjemmelsgrundlaget og mener, at
friplejeboligleverandørernes klageadgang bør fastsættes med hjemmel i
konkurrenceloven.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, at det følger af konkurrencelovens § 11 b, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan undersøge, om en afregningspris, som en offentlig
myndighed måtte tilbyde private leverandører af ydelser omfattet af frit valg, er
fastsat i overensstemmelse med de pågældende regler for frit valg.
Ældreministeriet bemærker herudover, at friplejeboligleverandøren efter
bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser
for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører kan anmode
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om i henhold til konkurrencelovens § 11 b
at undersøge en kommunalbestyrelses beregningsgrundlag,
beregningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser.
Ældreministeriet vil dog undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at
regulere friplejeboligleverandørers klageadgang med bemyndigelsen i
konkurrenceloven.
Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer i lovforslaget.
17
 L 93 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932750_0018.png
Dansk Erhverv
finder det problematisk, at den uafhængige kontrolenhed vil
kunne afvise at undersøge eller træffe afgørelse i en klagesag efter
konkurrencelovens § 15 samt at kontrolenhedens påbud til kommunen om
efterbetaling, efter konkurrenceloven ikke kan angå betalinger, som ligger mere
end 1 år forud for den dag, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
påbegyndte en undersøgelse over for den pågældende offentlige myndighed.
Ældreministeriet bemærker hertil, at den uafhængige kontrolenheds, som vil
blive forankret i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, beføjelser reguleres efter
konkurrenceloven, som hører under Erhvervsministeriets ressort. Der henvises
derfor til Erhvervsministeriet.
FOA
advokerer for, at udmøntningen af afregningsmodellen bør overvejes
nærmere, da det er urimeligt, hvis en merindtægt til fritvalgsleverandører alene
kommer ejerne til gode og ikke borgerne, idet driftsomkostningerne er afholdt i
løbet af året.
Ældreministeriet bemærker hertil, at kommunalbestyrelsen, ligesom de er i
dag, vil være forpligtet til at løbende efter behov og mindst en gang årligt
foretage genberegninger af afregningspriserne. Det er derfor muligt for
kommunerne at justere afregningspriserne før aflæggelse af årsregnskab, hvis
der vurderes, at der er forskel på de fastsatte afregningspriser og på
kommunens faktiske pris ved levering af et tilsvarende tilbud. Ældreministeriet
kan derudover bemærke, at kommunen vil skulle sikre, at leverandører leverer
den hjælp, personen er visiteret til.
Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af lovforslaget.
Kommunernes Landsforening
anbefaler, at der tages højde for en
bagatelgrænse ift. efterbetaling, så den administrative handling ikke
nødvendiggør et uforholdsmæssigt ressourceforbrug ift. beløbets størrelse i en
eventuel regulering.
Ældreministeriet bemærker hertil, at ældreloven fastslår, at
kommunalbestyrelsen, ligesom i dag, skal genberegne afregningspriserne efter
behov om minimum én gang årligt i forbindelse med årsregnskab. Det er
Ældreministeriets opfattelse, at en bagatelgrænse for et tilbagebetalingskrav
ikke vil lette den administrative byrde, da det, efter Ældreministeriets opfattelse,
er beregningen, der er den mest administrative bebyrdende øvelse, som
kommunen vil være forpligtede til at foretage uanset.
Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer i lovforslaget.
18