Det sidste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 93:

Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v. (Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler, forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser samt ændringer som følge af ældreloven m.v.).

Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Så er vi fremme ved det sidste af vores fem forslag, som skal implementere ældreaftalen. Forslaget indeholder en række forskellige ændringer af loven om friplejeboliger. De bunder alle i ældreaftalen, og jeg skal ikke gå i dybden med dem alle, men jeg vil gerne fremhæve et par stykker af dem.

For Socialdemokratiet er lige adgang helt centralt. Frit valg må ikke kunne blive til frit valg for dem, der har mange ressourcer. Derfor er jeg glad for, at vi med lovforslaget nu gør det klart, at friplejehjem ikke må afvise borgere, medmindre der foreligger nogle helt særlige omstændigheder. For skal borgere have et reelt frit valg, nytter det ikke noget, at en privat virksomhed kan fjerne den mulighed, fordi den af den ene eller den anden grund måtte mene, at det ville være for besværligt med den pågældende borger. Samtidig vil det være en skæv konkurrence, hvis de private plejehjem kan afvise borgere, som de kommunale plejehjem ikke kan afvise. Med bestemmelsen her styrker vi altså borgerens rettigheder i forhold til det frie valg og indfører en mere ligelig konkurrence mellem det offentlige og de private plejehjem.

Med lovforslaget her bliver det også mere attraktivt at bygge friplejeboliger i hele landet. Støtte til friplejeboliger vil blive omfattet af ordningen med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer, som gælder for de almene boliger. Støtten målrettes de områder af landet, hvor det i dag er svært at få finansiering til at etablere friplejehjem på almindelige markedsvilkår. Samtidig hæver vi rammen for støtte til friplejebolig fra de nuværende 225 til 400 boliger om året. Ni ud af ti vil ligge uden for de større byer.

Et andet område, som har fyldt meget i debatten, er afregningen med private plejehjem: Får de for lidt, for meget eller lige tilpas i forhold til kommunale plejehjem? Det afhænger jo vist af, hvem man spørger. Under alle omstændigheder mener jeg det er godt, at der kommer mere gennemsigtighed og åbenhed om, hvad der ligger til grund for beregningerne. Derfor indfører vi med lovforslaget faste overheadtakster. Det vil ske ud fra et grundigt analysearbejde, hvor det gøres klart, hvilke af kommunens indirekte udgifter der skal indgå i opgørelsen af overheadtaksterne. Derudover forpligtes kommunerne til at foretage efterberegning af taksterne mindst en gang om året i forbindelse med årsregnskabet.

Med lovforslaget forbyder vi også de såkaldte sale and lease back-modeller – må man sige det? – altså det, at man kan få offentlig støtte til at bygge friplejeboliger og bagefter sælge dem og i stedet leje sig ind i lokalerne. Det er lige en tand for smart, og det skal vi selvfølgelig stoppe. Endelig indeholder lovforslaget en revision af friplejeboliglovens regler for prisfastsættelse af støttede friplejeboliger, hvis de sælges og ikke længere skal bruges som friplejeboliger.

Alt i alt er det en række ændringer, som følger det, vi har aftalt i ældreloven, og som vi som socialdemokrati selvfølgelig kan stemme for. Tak for ordet.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så tak til fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Hans Christian Schmidt, Venstre.

Tak for ordet. Det er jo ingen hemmelighed, at i Venstre er vi glade for friplejeboliger, og ligesom det er noget, vi er glade for, er det også en mærkesag for Venstre, at vi skal styrke de ældres valgmuligheder. Med dette lovforslag styrker vi bl.a. de ældres valgmuligheder og sikrer, at der i fremtiden vil komme flere friplejeboliger. Derudover sikrer vi nu også, at der skal være bedre rammer for at oprette nye friplejeboliger i landområderne, hvor det tidligere har været svært at få finansiering til at oprette de her nye friplejeboliger.

Vi vil med dette forslag oprette en ny finansieringsordning med 100 pct. statsgaranti for lån til statsstøttede friplejeboliger, men vi er ikke færdige. For udover at vi har en ny finansieringsordning, foreslår vi også at forhøje den årlige kvote for støtte til friplejeboliger fra 245 boliger årligt til 400 boliger årligt. Sidst, men ikke mindst, foreslår vi at sikre mere transparens i afregningspriser. Vi vil indføre en fast overheadsats for kommunens beregning af overheadomkostninger. Ud over det skal kommunerne for fremtiden mindst en gang om året genberegne sine afregningspriser. Herefter kan der så laves en efterbetaling af forskellen mellem afregningspris og de faktiske omkostninger.

Der er altså tale om et forslag, som både sikrer bedre afregninger til de private friplejehjemsleverandører, sikrer flere friplejeboliger og sikrer bedre muligheder for finansiering af friplejeboliger i landområderne, så flere kan blive boende i deres nærområde, også når de bliver ældre, og ikke mindst giver vi med det her forslag de ældre et bedre frit valg til at vælge, hvor de vil bo. Venstre støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen. Jeg kunne godt høre, at hensigten er det med, at man skal kunne sikre en bedre geografisk fordeling af plejehjemspladser, men virkeligheden er jo også, at kommunen stadig væk har forsyningsforpligtigelsen i forhold til plejehjemspladser. Man kunne jo godt forestille sig, at der i en kommune kunne være særlige områder, der var særlig attraktive at bo i, og at der derfor ville ske en ophobning af plejehjemspladser dér, når man etablerede friplejehjemmene, og at der kunne være andre dele af kommunen, som måske var mindre tæt befolkede, og hvor der måske heller ikke var så høj en økonomisk ydeevne. Det kan jo godt medføre en skævvridning.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Venstres tilgang til, om man, hvis en kommune nu har ældreboliger, altså kommunale ældreboliger, som ikke kan lejes ud, så vil være villig til at gå ind at kompensere kommunerne for det tab, de så får, med baggrund i at man, når der bliver oprettet friplejeboliger andre steder i kommunen, så kan have svært ved at udleje eksisterende ældreboliger i en anden del.

Ordføreren.

Nu vil jeg sige, at en kommune jo har forskellige muligheder. Jeg vil også sige, at en kommune jo godt, hvis den vil i hvert fald, kan lave nogle løsninger, som kan forhindre noget af det her. Men jeg vil gerne sige, at man sagtens kan forestille sig, at det, som hr. Peder Hvelplund siger, kunne ske, nemlig at hvis man laver friplejeboliger ét sted, bliver der et overskud af boliger andre steder, for det er jo sket selv den dag i dag. Altså, selv om man ikke har lavet friplejeboliger, er det sket.

Jeg mener – det er klart – at vi skal følge det meget, meget tæt. Det må helst ikke udvikle sig sådan. Men vi har jo tidligere givet hinanden håndslag på, at vi sådan set vil prøve at ordne det, hvis vi kan se, at nogle kommuner kommer i klemme, for det har jo ikke været hensigten.

Spørgeren.

Den tilkendegivelse er jeg sådan set glad for, men jeg tager det også, som at man er åben over for at se på, om kommunerne kan få en eller anden form for kompensation, hvis de kommer til at stå med en stor mængde af tomme ældreboliger, der ikke kan lejes ud, og som ikke kan konverteres til andre typer af boliger. For det kan jo blive en meget, meget reel problemstilling for nogle kommuner i forbindelse med det her, fordi man ligesom mister muligheden for at kunne styre, hvor plejeboligerne skal ligge henne, og sikre en bred geografisk fordeling.

Ordføreren.

Jeg vil ikke udelukke, at det kan ske, men jeg ved bare fra min egen tid i et boligselskab, at meget ofte har det også noget at gøre med, om man indretter boligerne sådan, at de kan bebos af både ældre, men også andre borgere. Så altså, vi må prøve at se på, hvad der er af muligheder, men det er helt klart, at det ikke er meningen, at kommunerne skal sidde tilbage med en regning.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Hans Christian Schmidt, Venstre. Næste ordfører er fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak. Vi behandler dagens sidste lovforslag om den ældreaftale, som blev indgået i foråret 2024. Nu har både Socialdemokratiets, men jo også Venstres ordfører så fint fortalt om, hvad lovforslaget reelt indeholder, så jeg tror, at jeg går lidt mere hurtigt til konklusionen nu, og det håber jeg at man vil bære over med.

I Danmarksdemokraterne vil vi i hvert fald sige helt klart, at vi er meget optaget af at sikre, at der etableres flere plejehjemspladser. Der mangler pladser rundtomkring på landsplan, og har man behov for at flytte på plejehjem, skal der selvfølgelig stilles en plejebolig til rådighed. Når man bliver ældre, og når kroppen ikke længere kan det samme, som den kunne før, er det mindste, vi kan gøre, at sikre, at man har en så høj grad af selvbestemmelse og valgfrihed som overhovedet muligt. Det er kun i 50 ud af landets 98 kommuner, at de ældre kan vælge mellem et kommunalt plejehjem og et friplejehjem. I Danmarksdemokraterne er vi meget optaget af, at de ældre får en reel valgmulighed, også når det gælder valg af plejehjem.

Med lovforslaget her forbedres rammevilkårene for etablering af friplejehjem i hele landet, men særlig uden for de store byer, hvilket vi i Danmarksdemokraterne er meget optaget af, og dermed er forslaget også et positivt skridt for de ældres frie valg i hele landet. I Danmarksdemokraterne stemmer vi for lovforslaget, fordi det styrker de ældres muligheder for at vælge, hvor de vil bo, når de ikke længere kan bo i eget hjem, og dermed bidrager lovforslaget til en mere værdig alderdom. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om nogen korte bemærkninger. Tak til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Nu er jeg jo tidligere blevet spurgt, om det ville være i orden fra Folketingets talerstol at bruge det engelske udtryk sale and lease back. Det er sådan, at det begreb simpelt hen fremgår direkte af lovforslaget, og derfor står det selvfølgelig ordførerne frit for at bruge udtrykket. Go for it.

Næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Mange tak for det. Nu havde jeg ellers lige fået det oversat til dansk som salg og lej tilbage-aftalen, men det lyder også mærkeligt. Altså, det gør det bare, for det hedder sale and lease back. Nu må vi sige det fra talerstolen.

Med lovforslaget her giver man flere muligheder for at etablere støttede friplejeboliger ude i de mindre byer i Danmark. Det er godt, da man kan have svært ved at bygge, og vi skal sikre, at der er plejeboliger nok i hele landet. Aftalen omkring sale and lease back med støttede friboliger handler om at lukke det hul, som hidtil har gjort det muligt at sælge støttede friplejeboligejendomme til investorer, med henblik på at investorerne efterfølgende udlejer ejendommene til friplejeboligleverandørerne på langsigtede lejekontrakter. Det er godt, at vi nu får lukket den finte, som hidtil har gjort det muligt at tjene penge på støttede friplejeboliger ved videresalg. Det har været en vigtig pointe for SF.

Men først og fremmester jeg glad for, at vi med det her forslag også får gjort op med en anden problemstilling, som jeg synes har gjort det svært at leve med friplejeboliger og med friplejehjem i det hele taget, nemlig det forhold, at det har været muligt ligesom at sortere i de borgere, som man lod visitere til friplejehjemmene. Med det her lovforslag gør vi det hug og stik-fast, at man fremadrettet skal tage de borgere, som venter på en plejehjemsplads, og som ønsker at komme på det givne plejehjem. Om det så også i praksis bliver sådan, vil altid være et spørgsmål. For på nogle plejehjem er der bare lange ventelister i forvejen, og det betyder jo, at der altid kun vil være en ad gangen, der kan komme til, og om det så er ventelisten, der kommer til at gælde, eller om det bliver en fælles kommunal venteliste – hvilket ikke fremgår af lovforslaget – vil detjo i praksis kunne risikere at give det samme resultat.

Jeg synes faktisk, at vi har en fælles forpligtigelse her til også at sikre, at borgere kan få mulighed for at prioritere at bo lige præcis der, hvor de gerne vil bo, uanset den tilstand, de er i, og uanset den sygdom, de eventuelt måtte have. Vi har generelt en forpligtigelse til at sikre, at hvis man vil være plejeleverandør i Danmark, skal man også kunne tage imod de borgere, som har brug for plejehjem i Danmark. Sådan tror jeg at jeg vil afslutte den sætning, og så vil jeg bare sige tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om nogen korte bemærkninger. Tak til fru Kirsten Normann Andersen, SF. Næste ordfører er fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak, formand. Det er jo den tredje formand, jeg når at tale til i dag. Det er helt fantastisk. Og nu får jeg også mulighed for at sige sale and lease backfra Folketingets talerstol, selv om det slet ikke fremgår af min tale. Men jeg tænkte, jeg lige ville benytte lejligheden til at få lov til at bruge et fremmedord, når nu jeg godt måtte.

Liberal Alliance er, som det nok er gået op for de fleste efterhånden, jo en del af den her brede politiske aftale om ældrereformen, der også danner grundlaget for det her lovforslag. Ældrereformen bygger på frisættelse, valgfrihed og en styrket ældrepleje, og det er en vision, som vi er stolte af at bakke op om. Lovforslaget her sigter mod at forbedre rammerne for friplejeboliger, og friplejeboliger er et andet vigtigt redskab for at sikre, at de ældre og vi selv i fremtiden får større frihed til at vælge, hvor og hvordan vil vi bo og leve vores liv.

Med det her lovforslag sikrer vi bedre finansieringsmuligheder for friplejeboliger, især i landområderne. Vi øger den årlige kvote for støttede friplejeboliger, vi indfører skærpede regler for afhændelse og prisfastsættelse, der skal sikre en mere bæredygtig økonomi for friplejeboliger, og vi styrker de ældres reelle valgfrihed ved at forbyde ubegrundede afvisninger af borgere, som tidligere ordførere også har været inde på.

Det er konkrete skridt, der gør det muligt for flere private aktører at bidrage til et mangfoldigt og kvalitetsfyldt ældreområde. Vi ser friplejehjemmene som en mulighed for at bringe fleksibilitet, innovation og ikke mindst respekt for den enkelte ældres ønske ind i ældreplejen. Vi deler visionen om, at friplejehjem skal være på lige fod med kommunale tilbud, så der er et reelt frit valg. Men det er også vigtigt, at friplejehjemmene ikke bliver presset af uigennemsigtige økonomiske vilkår, som kan hæmme deres evne til at levere høj kvalitet og konkurrere på lige vilkår. Derfor har det også været vigtigt for os med krav om gennemsigtighed i afregningspriser om en fast overheadsats.

Jeg vil gerne anerkende de høringssvar, der er kommet, særlig det fra Alzheimerforeningen, som gør opmærksom på en vigtig problemstilling, nemlig at vi skal sikre, at mennesker med demens og andre særlige behov ikke bliver diskrimineret eller udelukket fra friplejeboliger. Det er en bekymring, som vi tager alvorligt, og vi skal sikre, at lovgivningen tilgodeser sårbare grupper, så valgfriheden ikke bliver en luksus for de få, men en mulighed for alle.

Med L 93 tager vi et vigtigt skridt for at frisætte ældreområdet og styrke det frie valg, men det stopper jo ikke her. Vi skal også sikre en god implementering, der lever op til alle intentionerne om lige vilkår og høj kvalitet. Liberal Alliance støtter det her lovforslag og ser frem til den videre behandling, og vi vil til stadighed arbejde for, at vi får en ældrepleje, der sætter individet i centrum med respekt for dennes liv, ønsker og behov. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Louise Brown, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Rosa Eriksen, Moderaterne.

Tak for ordet. Jeg har også lige brug for at sige sale and lease back på Folketingets talerstol, især når det er hr. Karsten Hønge, der sidder i formandsstolen. (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Nyd det, så længe det står på).

Vi er nu i gang med dagens sidste førstebehandling i rækken af meget væsentlige lovforslag, der skal styrke kvaliteten i ældreplejen. Det er en dag, jeg er utrolig stolt af – en dag, hvor vi på tværs af mange partier kan bidrage til at føre ældrereformen ud i virkeligheden.

Med lovforslaget her understøtter vi de ældres mulighed for at vælge den bolig, de ønsker at tilbringe deres alderdom i. Det gør vi ved at øge mulighederne for etablering af friplejehjem. Det er mit håb, at kapaciteten styrkes, så endnu flere ældre borgere får mulighed for at vælge lige præcis det plejehjem, de ønsker at bo på, på tværs af landet. Det er en mulighed, som skal styrkes yderligere, når kommuner fremover kan etablere de såkaldte lokalplejehjem. Med dagens lovforslag styrker vi både kapaciteten og kvaliteten i ældreplejen, vi styrker de ældres selvbestemmelsesmuligheder, og vi giver dem forudsætninger for, at livsglæden kan vare ved langt ind i livets efterår.

Moderaterne stemmer selvfølgelig også for det her lovforslag. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Eriksen, Moderaterne. Den næste ordfører er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Flere ordførere har gjort grundigt rede for indholdet i forslaget, der jo hedder noget så voldsomt som:

»Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.«

Og underteksten lyder:

»Finansiering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af årlig bevillingskvote, afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back-aftaler, forbud mod afvisning af borgere, fastsættelse af afregningspriser, ændringer som følge af ældreloven m.v.«

Det er meget teknisk, men der er tale om en konsekvens af den nye ældrelov. Flere bliver jo ældre, så der bliver behov for flere friplejeboliger, og derfor forhøjes den årlige ramme for støtte til friplejeboliger fra de her 225 boliger til 400 boliger, og der indføres en ny finansieringsordning i visse dele af landet med 100 pct. statsgaranteret lån og obligationer, som vil svare til den ordning, der anvendes ved finansiering af almene boliger. Lovforslaget indeholder også regler, som beskriver, hvordan støttede boligere kan overgå til andet formål, samt en række yderligere reguleringer.

Konservative er med i aftalen, og vi stemmer selvfølgelig for.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Nu bliver man jo næsten ansporet til at tænke over, hvordan man kan få lavet en eller anden sætning, hvor man både siger sale and lease back og ovenikøbet også overhead. (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Så slår jeg til). Så slår du til, okay, det er i orden, det vil jeg straks undlade så. Det kan man vel egentlig også kalde for løbende omkostninger. Det findes der udmærkede danske ord for.

Vi skal tage det her alvorligt. Lovforslaget om friplejeboliger kommer vi heller ikke til at støtte fra Enhedslistens side, og det er der flere årsager til. Det er bl.a. på grund af det, som jeg også nævnte i mit spørgsmål til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre, nemlig at en forøgelse af kapaciteten af friplejehjem altid kommer til at give nogle udfordringer ude i kommunerne, som jo har forsyningsforpligtigelsen. Det er jo velkendt, at friplejehjem primært opstår de steder, i de kommuner, hvor der er et økonomisk eller socialt overskud. Det kan så have som konsekvens, at der de steder, hvor der ikke er det samme sociale og økonomiske overskud, kan ske en udtynding af plejeboligpladser. Det betyder jo, at hvor friplejeboliger egentlig skulle sikre en bedre geografisk fordeling af plejehjemspladserne, kan vi faktisk risikere, at det stik modsatte sker, nemlig at muligheden for at kunne få adgang til en plejebolig tæt på forsvinder i de områder, hvor der reelt er størst behov for det, fordi der bliver etableret friplejehjem andre steder, og derfor ser kommunen sig så nødsaget til at reducere kapaciteten, hvilket så bliver i de mest udsatte områder, og det er stik imod hensigten. Det er også derfor, jeg synes, det er vigtigt at få afklaret, om regeringen reelt er villig til at gå ind og kompensere kommunerne i forhold til de kommuner, som måtte stå i en situation, hvor de har ældreboliger, som ikke kan lejes ud, og hvor kommunen derfor kommer til at stå med en ekstra udgift.

Der er også efter vores opfattelse en risiko for en øget privatisering, altså når vi nu både får de her lokalplejehjem og derudover også får friplejehjem, som kan være med til at underminere kommunernes mulighed for at have tilstrækkelig med plejehjemspladser, når nu forsyningsforpligtigelsen stadig væk påhviler kommunerne.

Så har jeg også et spørgsmål, som jeg kommer til at stille skriftligt i forbindelse med udvalgsbehandlingen, nemlig et spørgsmål, i forhold til at friplejeboligleverandører ikke må diskriminere, bl.a. med baggrund i seksuel orientering og handicap, og at en afvisning skal være individuel og konkret begrundet. Som jeg har læst høringssvarene og høringsnotatet, er det også noget af det, som Institut for Menneskerettigheder peger på, og der opfordres også til, at man i bemærkningerne får sikret, at personer kan få et skriftligt afslag, hvis der skal gives afslag. Som jeg læser det, har ministeriet afvist at give en garanti for, at man kan få et skriftligt afslag. Jeg mener bare, at det igen kommer til at stille borgere i en retssikkerhedsmæssig usikker situation, for hvordan skal man kunne anke en afgørelse, som ikke er skriftlig? Der vil jeg igen opfordre til, at det bliver ændret, fuldstændig som Institut for Menneskerettigheder også opfordrer til, så borgeren kan få en skriftlig afvisning, som selvfølgelig skal være individuelt begrundet, hvis vedkommende skulle blive afvist.

Alt i alt kommer Enhedslisten heller ikke til at støtte det her lovforslag.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så tak til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Da jeg ikke ser flere ordførere i salen, giver jeg ordet til ældreministeren. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Jeg vil også gerne kvittere for modtagelsen af det her lovforslag og også for indlæggene, der har været i salen. Jeg er rigtig glad for, at en styrkelse af hele friplejeboligområdet er med i aftalen om en reform af ældreområdet. For regeringen og aftalepartierne har det været vigtigt at styrke de ældres valgmuligheder, når de skal på plejehjem. Det er der også flere ordførere der har været inde på i talerne.

Både den nuværende, men også de kommende generationer af ældre har nemlig forskellige ønsker og behov, som de forventer at få dækket. Friplejeboligordningen udgør rammen for, at private kan tilbyde plejehjemspladser som alternativ til kommunale plejehjem. Sammen med de kommende lokalplejehjem vil en styrkelse af friplejeboligordningen give de ældre flere valgmuligheder, når de skal på plejehjem. Det er aftalekredsens ambition, at der frem mod 2030 skal ske en fordobling af antallet af alternative tilbud til kommunale plejehjem. Det svarer i runde tal til ca. 3.000 ekstra friplejeboliger eller lokalplejehjem frem mod 2030.

Aftalekredsen er også enig om, at alle ældre skal have mulighed for at vælge et alternativ til kommunale plejehjem i deres relative nærområde. Noget af det, vi ved fra de senere år, er, at det har været vanskeligt at finansiere nye friplejeboliger i landområderne, og derfor foreslås der med lovforslaget en ny finansieringsordning med 100 pct.s statsgaranti for lån til statsstøttede friplejeboliger, hvilket gør det muligt at realisere økonomisk bæredygtige friplejeboligprojekter, også ude i landområderne.

Samtidig har vi blandt aftalepartierne været enige om, at den nye finansieringsordning ikke skal stå i vejen for ustøttede friplejeboligprojekter i de dele af landet, hvor det ikke er nødvendigt med 100 pct.s statsgaranti. Vi har haft drøftet det frem og tilbage, men jeg mener også, at vi har fundet en fornuftig balance, ved at den nye ordning afgrænses til land- og oplandskommuner, dog ikke byer med mere end 20.000 indbyggere. Men som vi også har skrevet ind, skal vi naturligvis følge udviklingen for at se, om ordningen fungerer efter hensigten, nemlig i yderområderne.

For yderligere at øge de ældres valgmuligheder foreslås med lovforslaget en markant forhøjelse af den årlige kvote for støtte til friplejeboliger. Kvoten foreslås forhøjet fra 225 boliger årligt til 400 boliger årligt. Med lovforslaget vil vi også skabe mere lige vilkår for friplejeboligleverandører og kommunale plejeboliger og de kommende lokalplejehjem. Endelig foreslås det, at friplejeboligleverandører i lighed med kommunale plejehjem ikke skal kunne afvise borgere fra ledige boliger, medmindre borgeren ikke kan tilslutte sig friplejehjemmets værdigrundlag eller friplejeboligleverandøren ikke vurderer, at man kan levere de ydelser, som personen er visiteret til.

Lovforslaget indeholder en revision af reglerne for afhændelse af støttede friplejeboliger. Reglerne har til hensigt at sikre, at friplejeboligleverandøren, som får støtte til etablering af friplejeboliger, ikke skal kunne opnå en kapitalgevinst i forbindelse med salg af friplejeboliger. Jeg har også noget i min tale om sale and lease back; det kommer. Revisionen indebærer bl.a., at kommende friplejeboligleverandører ikke er garanteret deres kapitalindskud. Og der indføres et forbud mod et af de store problemer, vi har set, nemlig sale and lease back-aftaler om støttede friplejeboliger.

Som altid står jeg naturligvis til rådighed for spørgsmål.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til ældreministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.