L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreudvalget 2024-25
L 91 Bilag 1
Offentligt

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social-, Bolig- og

Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høring over udkast til lov om ældretilsyn (SM Id nr.: 900875).

18. september 2024

J.nr. 24-81922

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.

[email protected]

[email protected] og [email protected]

[email protected], [email protected]

[email protected]

(sagsnummer 2024- 5923)

19. september 2024

Høring over udkast til lovforslag om ældrelov, lokalplejehjem, ændring af

friplejeboligloven og om ældretilsyn

Dansk Erhverv modtog den 22. august og 23. august 2024 udkast til forslag til ældrelov, udkast til

lov om lokalplejehjem, udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven og udkast til forslag

til lov om ældretilsyn.

Dansk Erhverv afgiver ét samlet høringssvar i forlængelse af de tilsendte udkast til lovforslag. Hø-

ringssvaret er overordnet opbygget og nummereret som følger:

Generelle bemærkninger for lovudkast og lovændringer

Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til ældrelov

Specifikke bemærkninger for udkast til lov om lokalplejehjem

Specifikke bemærkninger for ændring af friplejeboligloven

Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til lov om ældretilsyn

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for spørgsmål og bemærkninger til dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Tony Bech, branchedirektør for Velfærd & Samfund, Dansk Erhverv.

Morten Jung, branchedirektør for Offentlig-Privat Samarbejde, Dansk Erhverv.

Side 1/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

1. Generelle bemærkninger for lovudkast og lovændring

Dansk Erhverv takker ældreminister Mette Kierkgaard og embedsværket i Ældreministeriet for

en inddragende og konstruktiv proces i forbindelse med tilrettelæggelsen af ældreaftalen og udar-

bejdelsen af lovforslagene.

Derudover vil Dansk Erhverv rose hensigten med ældrereformen, som skal give den ældre mere

frihed og selvbestemmelse, skabe mere tillid til medarbejdere og ledere, udvide den ældres frie

valg, skabe ligestilling mellem offentlige og private leverandører samt skabe et tættere samspil

med civilsamfundet. Det er nødvendige tiltag for at skabe en bæredygtig ældrepleje i Danmark og

et ældreliv med mest mulig livsglæde.

Dansk Erhverv er særligt positive omkring følgende elementer i ældreaftalen, som bidrager til

denne hensigt:

Ligestilling af kommunale og private leverandører gennem indførelse af årlig genbereg-

ning af afregningspriserne, indførelse af en fast overheadsats og etableringen af en klage-

enhed, hvortil private leverandører kan klage over fastsættelsen af deres afregningspriser.

Det skal dog sikres, at private leverandører har krav på at få realitetsbehandlet deres

klage, her har Dansk Erhverv visse bekymringer om hjemmelsgrundlaget, som uddybes i

de specifikke bemærkninger.

De ældres selvbestemmelse og frihed styrkes ved, at private leverandører får bedre mulig-

heder for at byde ind på flere opgaver i ældreplejen, herunder genoptræning og rehabilite-

ring. Dansk Erhverv noterer sig med glæde, at regeringen med udspillet

Sundhed tæt på

dig

(2024) og initiativ 5.3 foreslår, at den almene sygepleje integreres i helhedsplejen, så

borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryghed i deres forløb. Dansk Er-

hverv er meget positiv omkring dette, da det giver den ældre mulighed for selv at be-

stemme om det skal være en offentlig eller ikke-offentlig leverandør, der skal levere hele

pleje- og omsorgsforløbet.

De ældres mulighed for at udøve deres frie valg på et oplyst grundlag styrkes med en udvi-

delse af Plejeoversigten, brugertilfredshedsundersøgelser samt udvikling af kvalitetsindi-

katorer, som ældre kan navigere efter.

En forenkling af tilsynet med etablering af et ældretilsyn, som vil have en lærings- og dia-

logorienteret tilgang i deres møde med plejeenheder.

Civilsamfundets rolle i ældreplejen styrkes, og der lægges op til et tættere samspil med ci-

vilsamfundet.

Dansk Erhverv bemærker dog visse mangler i lovforslagene, hvis ønsket er at tilvejebringe borge-

rens selvbestemmelse og frihed samt ligestilling af offentlige og ikke-offentlige leverandører.

Dette gælder særligt følgende:

Side 2/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Muligheden for at etablere lokalplejehjem kan risikere at skævvride konkurrencen

mellem aktørerne på markedet. Det er positivt, at det er skrevet ind i den politiske af-

tale, at det ikke må blive mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem, men der

udestår fortsat nogle vigtige detaljer om den konkrete implementering.

Kendskab og oplysning om rettigheder og fritvalgsmuligheder er fundamentalt for at

sikre ældres selvbestemmelse og frihed. Derfor bør der i implementeringen af kom-

mende lovgivning være fokus på yderligere at styrke ældres kendskab til fritvalgsord-

ning og oplysningerne om valgmuligheder i ældreplejen. Dette kan bl.a. tilvejebringes

gennem en ældrevejleder og en revision af oplysningsmaterialet fra kommunerne.

Adgangen til at kræve tilbagebetaling i tilfælde af, at private leverandørers afregnings-

priser har været fastsat for højt, giver anledning til bekymring, idet større tilbagebeta-

lingskrav udgør en trussel mod private leverandørers soliditet. Her er der behov for at

tage initiativer, der kan mindske den risiko, som tilbagebetalingskrav udgør for pri-

vate leverandører.

Ældretilsynet bør forankres uden for kommunal organisering og ansvar, hvis man øn-

sker at styrke uvildigheden og uafhængigheden. Derfor bør ældretilsynet forankres

ved en statslig enhed, f.eks. Sundhedsstyrelsen.

Det er positivt, at der med aftalen tages flere initiativer for at styrke udbredelsen af friple-

jehjem. Der bør desuden etableres en national fast-track-ordning som redskab til kommu-

ner og leverandører af friplejehjem, der ønsker at igangsætte et samarbejde i en kommune.

Det vil styrke muligheden for udbredelsen af flere friplejehjem yderligere og dermed bi-

drage til at imødekomme behovet for plejeboligkapacitet. Hele processen beskrives fra

indledende lokal/kommunal interesse for et friplejehjem og ønske om dialog frem til opfø-

relse, drift og afregning af friplejehjemmet med rammer for, hvad der er den gode proces.

På baggrund af disse generelle bemærkninger redegøres der i de følgende afsnit for Dansk Er-

hvervs specifikke bemærkninger til de enkelte udkast til lovforslag.

Side 3/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

2. Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til ældrelov

Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkast til forslag til ældrelov.

2.1. - Formål og anvendelsesområdet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2 5.

Loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og for personer, der ef-

ter en samlet vurdering vurderes til at have tilsvarende behov for pleje og omsorg til varetagelsen

af deres daglige livsførelse.

Dansk Erhverv anbefaler:

Lovens anvendelsesområde tager ikke specifikt stilling til personer med særlige behov eller perso-

ner i udsatte positioner. Både personer i social udsathed og personer med handicap lever fortsat

længere, hvorfor disse målgrupper bør defineres i lovgivningen.

Der er behov for at definere målgrupper med særlige behov og målgrupper i udsatte

positioner under anvendelsesområdet, så målgrupperne ikke kommer i klemme mel-

lem serviceloven og ældreloven.

2.2. - Tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, jf. lovforslagets § 6.

Med den foreslåede § 6 vil kommunalbestyrelsen også fremover have mulighed for at iværksætte

eller give tilskud til uvisiterede, generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte på ældre-

området.

Dansk Erhverv anbefaler:

Der er en risiko for, at § 79 i serviceloven bliver overset på det sociale område. Det skyldes, at § 79

traditionelt bliver behandlet og tildelt midler mv. i ældreudvalgene i kommunerne.

Serviceloven skal tilrettes, så det bliver tydeligt, at § 79 i serviceloven nu primært fin-

der anvendelse for målgrupper inden for socialområdet.

2.3. - Forebyggelse og civilsamfund, jf. lovforslagets § 7.

Dansk Erhverv finder det positivt, at lovforslaget lægger vægt på at styrke civilsamfundet og frivil-

lige sociale organisationer på ældreområdet. Et styrket samspil med civilsamfundet i ældreplejen

vil bidrage til et mere integreret og omsorgsfuldt miljø for ældre borgere, hvor de kan drage fordel

af frivillige initiativer og ressourcer.

Dansk Erhverv anbefaler:

Af lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge rammerne for samarbejdet

med frivillige sociale organisationer. Dansk Erhverv mener, at der er risiko for store variationer

fra kommune til kommune i rammerne for samarbejdet og fastlæggelse af finansiering, hvilket

kan medføre administrative byrder for plejeenheden og civilsamfundet.

Der bør være opmærksomhed på systematik i samarbejdet og samspillet med civil-

samfundet. Dansk Erhverv anbefaler, at der udarbejdes konkrete samarbejdsmodeller

for samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsorganisationer for at sikre en vis

ensartethed på tværs af landet.

Side 4/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Det er positivt, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte et beløb til støtte af frivilligt so-

cialt arbejde på ældreområdet. Men det er uklart, hvordan disse midler fordeles, og

om midlerne er tilstrækkelige til at dække behovet. Dansk Erhverv opfordrer derfor til

mere specifikke krav om niveauet for finansiering, og at det sikres, at midlerne faktisk

afsættes og bruges effektivt. Dansk Erhverv foreslår, at der laves konkret opfølgning

på den økonomiske støtte til civilsamfundsorganisationerne ved årlig opgørelse på

tværs af kommunerne.

Under introduktionen af lovgivningen fremgår det desuden, at der skal foretages en

evaluering af ældreloven efter hhv. 3 og 5 år. Samarbejdet med civilsamfundet bør

indgå som et punkt i den evaluering. Herunder bør der være et særskilt fokus på, at

den økonomiske støtte og den årlige opgørelse, som foreslås oven for, indgår i evalue-

ringen.

2.4. - Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb samt almene tilbud

m.v., jf. lovforslagets § 9.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte rammerne for organisering, tilrettelæg-

gelse og udmøntning af pleje- og omsorgsforløbene. Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrel-

sen bl.a. vil skulle forholde sig til, hvordan man lokalt vil organisere sig i de enkelte plejeenheder,

hvilket f.eks. kan omfatte organisering i faste teams.

Dansk Erhverv anbefaler:

Kommunalbestyrelsen bør ikke kunne fastsætte rammer for organiseringen af ikke-offentlige le-

verandører. Den ikke-offentlige leverandør bør selv have ansvaret for at organisere og tilrette-

lægge tilbuddet efter, hvad pågældende ikke-offentlige leverandør vurderer, er bedst for det på-

gældende tilbud.

Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsen udelukkende kan fastlægge rammerne

for organisering og tilrettelæggelse for kommunale leverandører og tilbud.

2.5. - Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb samt almene tilbud

m.v., jf. lovforslagets § 10.

I henhold til lovforslagets §10, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen indføre rummelige pleje- og om-

sorgsforløb. I medfør af forslagets § 10, stk. 3, 2. pkt. vil der skulle træffes en ny forvaltningsretlig

afgørelse, hvis borgerens situation forværres væsentligt, med henblik på tildeling af et andet for-

løb, der bedre vil kunne rumme de ændrede behov.

Dansk Erhverv anbefaler:

Den ældre skal modtage den rette hjælp og omsorg. Derfor vil det være centralt at skabe de rette

rammer om pleje- og omsorgsforløbene med henblik på at sikre ensartethed, korrekt visitation og

revisitation.

Begrebet pleje- og omsorgsforløb bør ændres til pleje- og omsorgspakker. Begrebet

pakker er mere præcist frem for forløb, da begrebet pakker allerede anvendes i en

række kommuner til at beskrive rummelige helhedsydelser.

Side 5/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Der er behov for at sikre en vis ensartethed på tværs af kommuner i pleje- og omsorgs-

forløb, således leverandører, der opererer i flere kommuner, ikke bebyrdes med om-

fattende administrativt arbejde

for at håndtere mange forskellige specifikke pleje- og

omsorgsforløb

. Ældreministeriet bør derfor udarbejde retningslinjer for, hvordan

kommunernes 3-5 pleje- og omsorgsforløb kan struktureres.

Pleje- og omsorgsforløbene skal udvikles i samarbejde med leverandører af plejen.

Derfor bør kommuner med private leverandører pålægges at sende pleje- og omsorgs-

forløb i høring hos disse, da leverandører kan have specielle forhold til afregning,

tværfaglighed, organisering med videre, som der bør tages højde for.

Bevægelsen mellem pleje- og omsorgsforløb skal gøres så smidige som muligt. Derfor

skal efterkompensation til leverandører for en ændret pleje- og omsorgsindsats gælde

fra det tidspunkt, at den udøvende medarbejder har indrapporteret væsentlige æn-

dringer i borgerens situation til den kommunale myndighed. Tildeling af efterkom-

pensationen kan forudsætte, at den kommunale myndighed godkender revisitation til

et andet pleje- og omsorgsforløb.

Med lovforslaget lægges

ændringer inden for det tildelte

pleje- og omsorgsforløb ud til

den udøvende medarbejder, som skal have kompetencerne til at foretage denne vur-

dering. Denne nye opgave hos medarbejderen bør indgå i afregningen af leverandø-

ren.

I forbindelse med udvidelsen af fritvalgsordningen bør det afklares, om ikke-offentlige

leverandører skal stille holdtræning og behandlingslokaler til rådighed i forbindelse

med genoptræning.

Dansk Erhverv er bekendt med, at visse interessenter på ældreområdet argumenterer

for, at vaske- og indkøbsordninger ikke skal omfattes af helhedspleje. Dansk Erhverv

deler

ikke

denne opfattelse. Efter Dansk Erhvervs opfattelse skal sådanne ordninger

netop være en del af helhedspleje, da det er en væsentlig del af borgernes dagligdag,

og dermed også en del af deres opfattelse af at have et sammenhængende pleje- og

omsorgsforløb.

2.6. - Den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af et tilbud om helhedspleje i form af et sammen-

hængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, jf. lovforslagets § 11.

Det noteres under § 11, stk. 2, at tilrettelæggelsen og udførelsen af det tildelte pleje- og omsorgs-

forløb skal tage afsæt i bl.a. en helhedsorienteret indsats med blik for den enkelte modtagers sam-

lede livssituation, kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskel-

lige hjælpere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.

Med regeringens udspil

Sundhed tæt på dig

(2024) foreslås det med initiativ 5.3, at den almene

sygepleje integreres i helhedsplejen, så borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryg-

hed i deres forløb. Dansk Erhverv er meget positiv omkring dette, da det giver den ældre mulig-

hed for at bestemme, hvorvidt det skal være en offentlig eller privat leverandør, der skal levere

hele pleje- og omsorgsforløbet.

Dansk Erhverv anbefaler:

Følgende tiltag kan bidrage til, at den ældres selvbestemmelse styrkes i implementeringen af æl-

dreloven.

Side 6/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

De ældres kendskab til rettigheder og oplysning omkring muligheder skal styrkes i im-

plementeringen af lovgivningen, så den ældre kan udøve selvbestemmelse på et oplyst

grundlag. Det kan bl.a. tilvejebringes gennem følgende tiltag:

En uvildig ældrevejlederfunktion, der skal styrke de ældres viden om egne ret-

tigheder. Efter en afgørelse om visitation af hjælp skal en ældrevejlederfunk-

tion vejlede borgeren og pårørende om rettigheder og muligheder for fritvalg.

En bedre oplysning om det frie valg til den ældre fra kommunerne. Der skal

foretages en revision af informationsmaterialet fra kommunerne til borgeren

om valgmuligheder i ældreplejen. I tillæg bør alle borgere skriftlig oplyses om

muligheden for at vælge mellem forskellige leverandører, og at de kan hente

flere informationer på Plejeoversigten. Dertil skal kommunerne på deres

hjemmesider forpligtes til at linke til Plejeoversigten. Såfremt der på kommu-

nens hjemmeside er oplysninger om den kommunale hjemmepleje, skal der

være tilsvarende oplysninger om ikke-offentlige leverandører.

Derudover kan plejeboligers mulighed for at levere pleje i tilknyttede boliger også

blive udvidet. Friplejehjem og øvrige selvejende og private plejehjem skal kunne blive

specifikt godkendt til at levere pleje til de boliger, der er tilknyttet det samlede pleje-

hjemsbyggeri, sådan disse borgere også kan modtage helhedspleje.

Ældre skal ikke forfordeles til kommunale tilbud efter en visitation. Ældre, som ikke

tager aktiv stilling til valg af leverandører, skal fordeles ligeligt til hhv. offentlige og

ikke-offentlige leverandører i kommunen. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med

overgang til helhedspleje i kommunerne, hvor borgere, der i dag anvender forskellige

leverandører til personlig pleje og praktisk hjælp, vil skulle vælge én leverandør.

2.7. - Videreførelse af borgernes frie valg, jf. lovforslagets § 18.

Med lovforslagets § 18 foreslås hovedparten af de allerede eksisterende regler om frit leverandør-

valg videreført i den kommende ældrelov, hvilket Dansk Erhverv finder positivt. På enkelte punk-

ter forekommer det dog, at der er behov for at foretage præciseringer af bestemmelsernes række-

vidde.

Det drejer sig i den forbindelse om private leverandørers adgang til at indgå i konsortier eller at

anvende underleverandører og om behovet for en skærpet vejledningspligt i forhold til borgernes

frie leverandørvalg.

Dansk Erhverv anbefaler:

Af den foreslåede § 18, stk. 3, følger det bl.a., at leverandørerne

Af bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at

kommunen vil skulle stille krav om, at

private leverandører både skal kunne levere personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til nødven-

dige praktiske opgaver m.v. i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forår-

saget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, som led i helheds-

pleje for at kommunen vil kunne indgå en kontrakt med private leverandører om levering af et

pleje-

Side 7/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.11.2, fremgår det bl.a., at

dørers levering af helhedspleje skal kunne indrettes således, at mindre leverandører kan indgå i

konsortier, efter gældende konkurrenceregler, eller blive underleverandører til større leveran-

. Adgangen til for private leverandører at indgå i konsortier eller at

anvende underleverandører er imidlertid ikke omtalt eller udfoldet nærmere under de specifikke

bemærkninger til § 18, stk. 3.

For at klarlægge rammerne for den kommende levering af helhedspleje, er der behov for,

at det også under de specifikke bemærkninger til bestemmelsen fastslås, at private leve-

randører kan indgå i konsortier og anvende underleverandører i forbindelse med leverin-

gen af helhedspleje inden for rammerne af gældende konkurrencelovgivning, og at ram-

merne for at anvende underleverandører udfoldes nærmere, således leverandører i højere

grad sættes i stand til at vurdere, hvilke samarbejdsformer, der er mulige at indgå i.

Der er i den forbindelse navnlig behov for, at det præciseres, at bestemmelsens krav om,

at leverandørerne

ikke er ensbetydende med, at alle de pleje- og om-

sorgsydelser, der udgør helhedspleje, dermed også skal

udføres

af leverandøren selv (altså

af én og samme juridiske enhed), og at det således er muligt, at visse af opgaverne kan ud-

føres af andre virksomheder, der f.eks. optræder som underleverandør for den virksom-

hed eller det konsortium, der har kontraktrelationen til kommunen.

2.8. - Fastsættelse af afregningspriser, efterberegning og efterregulering, jf. lovforslagets § 20,

samt klageenhed.

Med lovforslagets § 20 foreslås det overordnet at indføre nye regler om fastsættelse, efterbereg-

ning og efterregulering af afregningspriser for private leverandører af helhedspleje. Dansk Er-

hverv har noteret sig, at der sideløbende hermed er fremsat tilsvarende regler for friplejeboligle-

verandører, jf. § 1, nr. 13-16, i lovforslaget om ændring af friplejeboligloven. Som følge heraf rela-

terer de følgende bemærkninger sig ligeledes til de tilsvarende ændringsforslag til friplejeboliglo-

ven.

2.9. - Fastsættelse af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20.

Med lovforslagets § 20, stk. 1, foreslås det, at en kommune fastsætter sine private leverandørers

afregningspriser efter godkendelsesmodellen ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige,

langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud. I medfør af § 20, stk. 5, foreslås det

bl.a. at give ældreministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregningsgrundla-

get for afregningspriser.

Dansk Erhverv ser på dette område et generelt behov for at ensrette de beregningsmetoder, der

ligger til grund for kommunernes fastsættelse af de private leverandørers afregningspriser. Det

skyldes, at kommunerne i praksis tilrettelægger deres beregninger meget forskelligt, hvilket hæm-

mer leverandørernes muligheder for at gennemskue den enkelte kommunes beregninger, hvilket

derigennem begrænser leverandørernes muligheder for at orientere sig på markedet.

Dansk Erhverv anbefaler:

Side 8/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

For at sikre mere ensartede beregningsregler anbefaler Dansk Erhverv, at der med henvis-

ning til § 20, stk. 5, udstedes regler om, at afregningspriserne som udgangspunkt skal be-

regnes på baggrund af regnskabstal, således at det sikres, at afregningspriserne i højest

muligt omfang baserer sig på kommunernes faktiske forbrug. De anvendte regnskabstal

skal herefter fremskrives i overensstemmelse med den faktiske pris- og lønvikling, der er

sket siden aflæggelsen af de regnskabstal, der ligger til grund for beregningerne.

Der er endvidere behov for at udstede udtrykkelige regler om, at nationale puljemidler af

relevans for ældreområdet indgår i beregningen af de private leverandørers afregningspri-

ser.

Der kan i øvrigt med fordel fastsættes regler om, at kommunerne skal sende beregnings-

grundlaget i høring hos de private leverandører forud for fastsættelsen af afregningspri-

serne. Formålet hermed er navnlig at få alle relevante indsigelser mod beregningsgrundla-

get frem på så tidligt et tidspunkt som muligt, og derigennem at mindske de ressourcer,

der anvendes på fastsættelsen af nye afregningspriser.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af mere praktiske bereg-

ningsregler og -metoder, der i praksis kan styrke gennemsigtigheden af beregningerne samt lige-

stillingen af kommunale og private leverandører.

2.10. - Genberegning af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20.

Det foreslås med § 20, stk. 3, at indføre en udtrykkelig pligt for kommunerne til at foretage genbe-

regning af friplejeboligleverandørernes afregningspriser, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Genberegnin-

gen skal ifølge lovforslaget ske

Dansk Erhverv finder det som nævnt meget positivt, at kommunernes genberegningspligt udtryk-

keliggøres. Formuleringen

er imidlertid uklar, idet den ikke fast-

slår, hvornår genberegningen endegyldigt skal være foretaget efter årsregnskabets aflæggelse.

Dansk Erhverv anbefaler:

For at sikre, at formålet bag bestemmelsen opfyldes altså, at der foretages en rettidig

genberegning af afregningspriserne anbefaler Dansk Erhverv, at der fastsættes en klar

skæringsfrist for, hvornår genberegningen senest skal være foretaget. En sådan frist

kunne f.eks. fastsættes til senest 30 kalenderdage efter årsregnskabets endelige godken-

delse.

Derudover er der et konkret behov for en nærmere definition af, hvornår der løbende er

for at foretage en efterberegning. I praksis volder det ofte vanskeligheder præcist

at definere, hvornår en kommune har pligt til i løbet af regnskabsåret at foretage gen-

beregning. Erfaringsmæssigt giver denne uklarhed anledning til hyppige uenigheder mel-

lem kommunerne og deres leverandører.

For at klarlægge, hvornår kommunerne har pligt til at foretage genberegning, skal der gø-

res nærmere bemærkninger om, hvad der skal til for, at genberegningspligten indtræder,

ligesom der med fordel kunne gives en række eksempler på, hvornår der er pligt til at gen-

beregne afregningspriserne. Der kunne f.eks. peges på overenskomstmæssige stigninger

Side 9/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

af de offentlige lønomkostninger, udmøntningen af nationale puljemidler, væsentligt sti-

gende vikaromkostninger, ligesom der kunne opstilles en regel om, at der ved merbevil-

linger, budgetoverskridelser eller omplaceringer på de kommunale budgetter samtidig

skal foretages en vurdering af, om der herved skal foretages en genberegning af afreg-

ningspriserne.

Der er samtidig behov for, at kommunerne kan pålægges en økonomisk sanktion, hvis

pligten til løbende at foretage genberegning ikke overholdes. Det kunne f.eks. ske ved, at

der pålægges efterbetalingskravet en mærkbar rente, hvilket navnlig skal give et incita-

ment til, at kommunerne rettidigt foretager de nødvendige reguleringer af afregningspri-

serne.

2.11. - Efterregulering af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20

Af lovforslagets § 20, stk. 4, følger det, at der indføres pligt til at foretage efterregulering af afreg-

ningspriserne, hvis det ved en genberegning viser sig, at kommunens gennemsnitlige, langsigtede

omkostninger ikke stemte overens med kommunens faktiske driftsomkostninger.

Dansk Erhverv anbefaler:

Som anført oven for finder Dansk Erhverv overordnet dette tiltag positivt, omend Dansk Erhverv

ser en forøget risiko for de private leverandører i tilfælde af, at de bliver mødt med især et større

tilbagebetalingskrav. Hvis muligheden for at kræve tilbagebetaling som tilkendegivet af Ældre-

ministeriet som følge af statsstøttereglerne er en bunden forudsætning for pligten til at foretage

genberegning af afregningspriserne, er der behov for tiltag, der kan minimere risikoen for private

leverandører, der bliver mødt med et tilbagebetalingskrav.

For at minimere denne risiko anbefaler Dansk Erhverv, at der tilføjes regler om, at kom-

munerne i tilfælde af, at afregningspriserne har været fastsat mere end 3 % for højt

skal tilbyde leverandørerne en afdragsordning eller anden form for ratebetaling, der spre-

des ud over flere kalenderår, således at det undgås, at særligt mindre leverandører presses

uforholdsmæssigt og unødigt på deres soliditet.

I disse tilfælde skal det endvidere være muligt for de private leverandører at klage til den

kommende vejlednings- og kontrolenhed, hvis leverandøren ikke er enig i den efterbereg-

ning, som kommunen har foretaget.

For at minimere konkursrisikoen skal sådanne klager tillægges opsættende virkning, såle-

des at tilbagebetalingskravet ikke kan kræves indfriet, førend den kommende vejlednings-

og kontrolenhed har realitetsbehandlet klagen. Dette skal navnlig forebygge de situatio-

ner, hvor en leverandør får medhold i sin klage, men hvor leverandøren - inden der er

truffet endelig afgørelse - er gået konkurs. Hvis kommunen skal kunne gennemføre tilba-

gebetalingskravet, skal en tilsvarende besparelse også pålægges de kommunale plejehjem.

I de tilfælde, hvor afregningspriserne har været fastsat for lavt, ser Dansk Erhverv samti-

dig et behov for, at efterbetalingsbeløbet pålægges renter regnet fra det tidspunkt, hvor de

pågældende afregningspriser trådte i kraft. Det er i den forbindelse afgørende, at rentesat-

sen fastsættes tilstrækkeligt højt til at give kommunerne et klart incitament til at foretage

beregningen af afregningspriserne så præcist som muligt.

Der er i disse tilfælde desuden behov for, at der fastsættes tidsfrister for, hvornår en kom-

mune skal have foretaget efterbetaling over for de private og selvejende leverandører.

Side 10/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

2.12. - Fast overheadsats, jf. lovforslagets §20.

Med lovforslagets § 20, stk. 6, foreslås det endvidere at give hjemmel til, at der kan indføres en

fast overheadsats til brug for beregningen af afregningspriser for private leverandører af ældre-

pleje.

Dansk Erhverv ser overordnet positivt på forslaget, der vil reducere kompleksiteten af de bereg-

ninger, som kommunerne skal foretage i forbindelse med fastsættelse af leverandørernes afreg-

ningspriser.

Dansk Erhverv anbefaler:

Det er en afgørende forudsætning for ligestillingen af kommunale og private leverandører,

at fastsættelsen af overheadsatsen sker på baggrund af en fyldestgørende og reel bereg-

ning af alle relevante, kommunale overheadomkostninger. Dansk Erhverv foreslår, at

denne beregning sker på baggrund af et repræsentativt udvalgt antal kommuner, f.eks. 10-

15 kommuner.

Ved opgørelsen af datagrundlaget for en sådan beregning, skal der tages afsæt i en til-

bundsgående analyse af de udvalgte kommuners konkrete og reelle overheadomkostnin-

ger. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne konterer de-

res omkostninger og organiserer deres administration meget forskelligt. Der er således et

udtalt behov for at sikre, at det ved tilvejebringelsen af beregningsgrundlaget sikres, at

alle relevante overheadomkostninger er identificeret og inddraget i fuldt omfang, så der

kan skabes et reelt billede af de kommunale overheadomkostninger.

Hvis der ikke foretages en sådan tilbundsgående analyse, vil der være en væsentlig risiko

for, at fastsættelsen af overheadsatsen bliver misvisende, og at de private leverandører

dermed ikke bliver ligestillet med de kommunale leverandører i forhold til dækningen af

deres administrationsomkostninger.

2.13. - Uafhængig klageenhed for private leverandørers afregningspriser.

Af ældreaftalen følger det, at aftalepartierne er enige om, at der indføres

uafhængig kontrol-

enhed, der skal understøtte korrekt beregning af afregningspriser for private leverandører på

ældreområdet.

Klageenheden er imidlertid kun omtalt kort i de lovforslag, der er sendt i høring som følge af æl-

dreaftalen. Af de generelle bemærkninger til udkast til forslag om ældreloven, jf. afsnit 3.12.3,

fremgår det dog, at enhedens kompetenceområde mv. fastsættes i medfør af den allerede eksiste-

rende § 11 b i konkurrenceloven.

Dansk Erhverv anser etableringen af klageenheden som et af ældreaftalens mest centrale punkter,

idet enheden efter Dansk Erhvervs opfattelse er en helt afgørende forudsætning for, at der findes

fair og lige konkurrence mellem kommunale og private leverandører af ældrepleje.

Af den grund er de private leverandørers klageadgang og klageenhedens kompetenceområde af

stor betydning. Her medfører anvendelsen af den allerede eksisterende bestemmelse i konkurren-

celovens § 11 b en række udfordringer for de private leverandørers retssikkerhed.

Side 11/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Baggrunden er navnlig, at de private leverandører, der måtte vælge at indgive en klage, ikke kan

være sikre på, at enheden overhovedet vil foretage en realitetsbehandling af klagen, idet klageen-

heden i medfør af konkurrencelovens § 15 har mulighed for helt at afvise at undersøge eller træffe

afgørelse i en klagesag. Det er selvsagt utilfredsstillende for en privat leverandør, hvis denne rent

faktisk bliver underbetalt for sine pleje- og omsorgsydelser.

Dertil kommer, at det i medfør af § 11 b, stk. 3, følger, at

påbud om efterbetaling ikke kan

betalinger, som ligger mere end 1 år forud for den dag, hvor Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen påbegyndte en undersøgelse over for den pågældende offentlige myndighed.

hvilket er helt utilstrækkeligt i forhold til at sikre, at de private leverandører modtager en retvi-

sende afregningspris.

Det skyldes navnlig, at skæringsfristen dermed ikke er knyttet til klagens indgivelse, hvorved kla-

geren kan lide væsentlige tab, hvis iværksættelsen af en undersøgelse af sagen bliver forsinket el-

ler trækker ud f.eks. på grund af behandlingen af andre klagesager, og at kommunernes beregning

af afregningspriserne ofte involverer økonomiske forhold mv., der ligger mere end ét år forud det

tidspunkt, hvor en undersøgelse måtte blive iværksat, og hvor det således kan vise sig, at et efter-

betalingskrav strækker sig over flere år.

Særligt i forhold til friplejeleverandørers klagemuligheder rejser anvendelsen af konkurrencelo-

vens § 11 b under den nugældende lovgivning desuden væsentlige hjemmelsspørgsmål.

Det skyldes, at det af udkastet til lovforslag om ændring af friplejeboligloven fremgår, at fripleje-

boligleverandører

- og Forbrugerstyrelsen om i henhold til konkur-

rencelovens § 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregningsgrundlag, beregningsmeto-

. Dansk Erhverv forstår lovforslaget således, at det heri

forudsættes, at der allerede i dag er lovhjemmel til, at friplejeboligleverandører kan indgive klage

efter konkurrencelovens § 11 b. Efter Dansk Erhvervs juridiske vurdering er denne forudsætning

imidlertid ikke korrekt.

Baggrunden er navnlig, at der i medfør af konkurrencelovens § 11 b skal udstedes en bekendtgø-

relse, som angiver, at der i forhold til det konkrete velfærdsområde er givet Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen adgang til at anvende beføjelserne i § 11 b. Der er på nuværende tidspunkt ikke

udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, hvoraf det fremgår, at

der er givet kompetence til behandling af klager om afregningspriser fastsat for friplejeboligleve-

randører efter friplejeboliglovens regler.

Dansk Erhverv er naturligvis bekendt med, at det i bekendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2015,

jf. § 5, er anført, at

riplejeboligleverandøren kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

om i henhold til konkurrencelovens § 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregnings-

grundlag, beregningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser i henhold til denne bekendtgø-

relse.

. Som konkurrencelovens § 11 b er formuleret, er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at

Side 12/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

der kan siges at være hjemmel til, at der kan ske behandling af klager om friplejeboligleverandø-

rers afregningspriser i medfør af konkurrencelovens § 11 b. Her kræves det som nævnt, at der er

udstedt en bekendtgørelse efter § 11 b, stk. 5.

Fra et lovteknisk perspektiv er problemstillingen således den, at bestemmelsen i bekendtgørel-

sens § 5 ikke er udstedt med lovhjemmel i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, men alene med hen-

visning til en bemyndigelsesbestemmelse i friplejeboligloven, jf. § 32, stk. 3, hvor der ikke er givet

bemyndigelse til at foretage ændringer af konkurrencelovens regler. En sådan ændring af konkur-

rencelovens regler må forudsætte klar lovhjemmel i friplejeboliglovens regler, hvilket som nævnt

ikke foreligger.

På denne baggrund er der således et behov for at skabe klarhed omkring lovhjemlen bag fripleje-

boligleverandørers klageadgang til den kommende klageenhed under Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen.

Dansk Erhverv anbefaler:

Der er et klart behov for at sikre, at de private leverandører har krav på en realitetsbe-

handling af deres klager, og at klageenheden kan gå mere end ét år tilbage i forhold til un-

dersøgelsens påbegyndelse for så vidt angår påbud om efterbetaling. Dansk Erhverv fore-

slår, at enheden kan gå indtil tre år tilbage regnet fra klagens indgivelse, hvilket modsva-

rer forældelseslovens almindelige treårige forældelsesfrist.

Der skal tilvejebringes et klart hjemmelsgrundlag for friplejeboligleverandørers klagead-

gang efter konkurrencelovens § 11 b, hvilket med fordel kan ske ved udstedelse af en be-

kendtgørelse med hjemmel direkte i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5.

2.14. - Plejeoversigten, jf. lovforslaget § 27.

Det foreslås, at Plejeoversigten udvides med yderligere oplysninger, som vil kunne give en indika-

tion af ikke-offentlige og offentlige plejehjems og plejeleverandørers kvalitet, hvilket som ud-

gangspunkt vil omfatte oplysninger om brugertilfredshed, faste teams, og medarbejderkontinui-

tet. Derudover vil der for plejehjem blive tilføjet oplysninger om antal medarbejdere og faggrup-

per.

Dansk Erhverv anbefaler:

Kvalitetsindikatorer er centrale for at understøtte den ældres oplyste selvbestemmelse og brug af

frivalgsordningen. Det bakker Dansk Erhverv op om.

Plejeoversigten bør også indeholde indikatorer omkring sygefravær blandt personale

samt mulighed for og udvalg af tilkøbsydelser.

Side 13/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

3. Specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om lokalplejehjem

Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om lokalpleje-

hjem.

Muligheden for at etablere lokalplejehjem udgør en central del af ældreaftalen. Sammenholdt

med friplejehjem, plejehjem med driftsoverenskomst, udbudte plejehjem og kommunale pleje-

hjem har de ældre nu flere gode valgmuligheder i forbindelse med deres valg af plejebolig. Efter

Dansk Erhvervs opfattelse, er der således ikke behov for at udvide borgernes valgmuligheder med

yderligere etableringsformer.

Dansk Erhverv bakker fuldt op om en af de bagvedliggende motivationer bag initiativet om

lokal-

plejehjem

at skabe øget transparens i økonomien. Derudover finder Dansk Erhverv det positivt,

at lokalplejehjem efter lovforslaget vil skulle etableres i selskabsform, og at der med aftalen sker

en adskillelse af myndighed og drift, som giver lokalplejehjemmets bestyrelse et selvstændigt an-

svar for lokalplejehjemmets drift og økonomi. Dansk Erhverv har i flere år netop foreslået, at of-

fentlige institutioner bør fremlægge regnskaber på institutionsniveau for at sikre transparens om,

hvor man får mest velfærd for pengene. Det er positivt, at man nu kommer til at gøre sig erfarin-

ger med dette i forhold til lokalplejehjemmene.

Som nævnt indledningsvist ser Dansk Erhverv meget positivt på, at der med ældreaftalen er fokus

på at sikre fair og lige konkurrencevilkår for kommunale og private leverandører af ældrepleje.

Denne ligestilling er yderst relevant i forhold til kommunernes kommende mulighed for at etab-

lere lokalplejehjem. Dansk Erhverv hæfter sig i den forbindelse særligt ved, at det fremgår udtryk-

keligt af ældreaftalen, at det ikke må blive

Dansk Erhverv ser imidlertid fortsat en række konkrete opmærksomhedspunkter i forhold til at

sikre fair og lige konkurrence mellem lokalplejehjem og særligt friplejehjem, således at det und-

gås, at lokalplejehjem gives indbyggede konkurrencefordele, der ikke kan udlignes, og som der-

med netop vil kunne gøre det mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem.

I den forbindelse ser Dansk Erhverv et generelt behov for, at der gives de øvrige aktører på mar-

kedet mulighed for at klage eller på anden måde påtale skævvridende konkurrence eller adfærd

fra lokalplejehjem, og at en myndighed, f.eks. Ankestyrelsen, kan træffe afgørelse om, hvorvidt

der har fundet konkurrenceforvridning sted, og hvis dette er tilfældet - påbyde lokalplejehjem-

met eller den eller de relevante kommuner at ophøre med den pågældende aktivitet eller adfærd.

Dette skal sikre, at der også i praksis skabes lige konkurrencevilkår mellem aktørerne på marke-

det.

Hvis de indbyggede konkurrencefordele ikke udlignes, kan der efter omstændighederne blive tale

om ulovlig statsstøtte. Den omstændighed, at lokalplejehjemmene hører under den offentlige for-

valtning, har ingen betydning for statsstøttereglernes anvendelse, idet lokalplejehjemmene befin-

der sig på et kommercielt marked, hvor der også findes private og selvejende leverandører.

Side 14/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

For så vidt angår de omkostninger, som en kommune afholder i forbindelse med etableringen,

driften og administrationen af lokalplejehjem ser Dansk Erhverv et klart behov for, at disse om-

kostninger skal indgå i beregningen af afregningspriserne for det eller de friplejehjem, der måtte

være beliggende i kommunen. Dette skal sikre, at lokalplejehjem stilles lige i konkurrencen med

de allerede eksisterende aktører på markedet. I modsat fald stilles lokalplejehjem ikke lige i kon-

kurrencen med friplejehjem.

Særligt i forhold til nyopførte lokalplejehjem melder der sig en række spørgsmål i forhold til at

sikre fair og lige konkurrence mellem de forskellige aktører på området, herunder særligt hvis

kommunerne søger ekstern finansiering af selve opførelsen af et nyt plejehjem. Det drejer sig om

kommunernes anlægsramme, deponeringspligt, sikkerhedsstillelse mv. Også her er det meget væ-

sentligt at sikre, at det med indførelsen af lokalplejehjem ikke gøres mindre attraktivt at drive og

investere i friplejehjem.

Det skal i den forbindelse navnlig sikres, at der ikke gives kommunerne uhensigtsmæssige kom-

munaløkonomiske incitamenter til at foretrække lokalplejehjem frem for f.eks. friplejehjem. Det

skal også sikres, at de private investeringsmidler (f.eks. pensionskasser) ikke alene går i retning af

kommunale lokalplejehjem, hvor risikoen alt andet lige er mindre end ved et nyopført fripleje-

hjem. Sker dette ikke, vil konkurrencen mellem aktørerne på området blive skævvredet til fordel

for lokalplejehjem.

I det følgende redegøres der nærmere for Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til bestem-

melserne i lovforslaget.

3.1. - Adgangen til løbende at indskyde kapital i lokalplejehjemmet, jf. lovforslagets § 3.

Af bemærkningerne til lovforslagets § 3 fremgår det, at

til løbende at foretage kapitalforhøjelse ved tilsvarende at få flere aktier

får adgang til løbende at indskyde ny kapital i lokalplejehjemmet.

Adgangen hertil udgør en væsentlig skævvridning af konkurrencen på området og kan give lokal-

plejehjem uberettigede konkurrencefordele. Det skyldes, at risikoen forbundet med at drive et lo-

kalplejehjem i praksis vil være væsentligt lavere end den risiko, som markedets øvrige aktører lø-

ber i forbindelse med driften af deres plejeboliger.

Det er positivt, at der tages initiativer til at sikre gennemsigtighed i lokalplejehjems økonomi, så

det er muligt at konstatere de økonomiske transaktioner mellem kommune og lokalplejehjem,

men denne gennemsigtighed ændrer ikke på, at lokalplejehjemmet kan få konkurrencefordele,

som de øvrige aktører ikke får.

Dansk Erhverv har i den forbindelse noteret sig, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger til §

3, at:

res som kommunale serviceudgifter eller helt undtagelsesvist som anlægsudgifter, jf. reglerne i

det kommunale budget-

Dansk Erhverv ser i den forbindelse et behov for,

at det i lovforslaget præciseres, at disse midler skal indgå i beregningen af afregningspriserne for

friplejehjem.

Side 15/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv anbefaler:

For at sikre fair og lige konkurrence på området er det afgørende, at det i lovforslaget præ-

ciseres, at sådanne kapitalindskydelser skal indgå i beregningen af afregningspriserne for

friplejehjem, og at dette efter omstændighederne kan give anledning til en genberegning

af afregningspriserne, således at friplejehjemmet kan blive kompenseret tilsvarende for de

forøgede, kommunale driftsomkostninger.

3.2. - Anvisningsret, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Af lovforslagets § 1, stk. 2, følger det, at kommunerne udøver anvisningsretten til lokalplejehjem

efter § 54, stk. 1, i almenboligloven.

Lokalplejehjem gives herved en konkurrencefordel, idet anvisningsretten betyder, at lokalpleje-

hjemmet fra dag 1 stilles økonomisk, som om plejehjemmet er fuldt belagt, hvilket ved opførelsen

af nye plejehjem er en helt central udfordring.

Dansk Erhverv anbefaler:

For at sikre fair og lige konkurrence bør lokalplejehjemmenes afregning afspejle den fakti-

ske belægningsprocent, som der findes på det enkelte lokalplejehjem, så der gives lokal-

plejehjemmet et incitament til at øge belægningen af de eksisterende pladser.

3.3. - Tilkøb, jf. lovforslagets § 2.

Af lovforslagets § 2 følger det, at lokalplejehjem kan tilbyde beboerne at tilkøbe ydelser udover,

hvad den enkelte beboer har krav på efter §§ 9 og 10 i ældreloven, og at lokalplejehjem ikke må

tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der kan være konkurrenceforvridende eller indebære direkte

eller indirekte statsstøtte.

Samtidig følger det af lovforslagets § 10, stk. 1, at lokalplejehjem skal indeholde et særskilt regn-

skab for salg af tilkøbsydelser.

Til trods for, at der herved er taget initiativ til at sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning i

forbindelse med lokalplejehjemmenes mulighed for at levere tilkøbsydelser, er der fortsat behov

at sikre, at der allerede på et tidligt tidspunkt kan gribes ind over for den konkurrenceforvridende

aktivitet, således at skadevirkningerne helt undgås eller kan begrænses mest muligt.

Dansk Erhverv anbefaler:

For at minimere risikoen for at der finder konkurrenceforvridning sted i forbindelse med

lokalplejehjems levering af tilkøbsydelser, skal der gives andre aktører, der har retlig inte-

resse i spørgsmålet, adgang til at klage over den konkurrenceforvridende adfærd, ligesom

der skal gives en offentlig myndighed, f.eks. Ankestyrelsen, kompetence til at gribe ind,

hvis der finder konkurrenceforvridning sted.

3.4. - Inventar, jf. lovforslagets § 3.

Side 16/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at lokalplejehjem hverken i forbindelse med

omdannelse eller ved nyetablering selv skal afholde omkostninger til inventar, arbejdsredskaber

mv.

Både ved nyetablering og i forbindelse med drift af allerede eksisterende friplejehjem spiller om-

kostninger til inventar mv. en meget væsentlig rolle. Hvis lokalplejehjem ikke har sådanne om-

kostninger, vil de opnå en væsentlig konkurrencefordel. Der er således behov for, at der i afreg-

ningspriserne for lokalplejehjem tages højde for, at de ikke har omkostninger til inventar mv.

Sker dette ikke, vil lokalplejehjemmene i stedet for at anskaffe sig inventar mv. i langt højere

grad kunne anvende sine økonomiske midler på selve ældreplejen.

Dansk Erhverv anbefaler:

For at ligestille lokalplejehjem og friplejehjem er det nødvendigt i forhold til fastsættelsen

af lokalplejehjems afregningspriser, at de kommunale omkostninger til anskaffelse af lo-

kalplejehjemmets inventar mv. modregnes lokalplejehjems afregningspriser, således at de

omkostningerne hertil

ikke

indgår i beregningsgrundlag,

På denne måde kan det undgås, at lokalplejehjem bliver kompenseret for omkostninger,

som de ikke har. Kommunens omkostninger til lokalplejehjemmet skal dog indgå i bereg-

ningsgrundlaget for afregningspriserne for de friplejehjem, der måtte befinde sig i den en-

kelte kommune.

3.5. - Bestyrelsesvederlag, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.

Det fremgår af lovforslaget § 5 stk. 4, at der betales vederlag til lokalplejehjemmets bestyrelses-

at tiltrække bestyrelsesmedlemmer med relevante kompetencer og

I Dansk Erhverv mener vi, at det er positivt, at der er fokus på at sikre kompetente bestyrelser.

Bestyrelsesarbejde spiller en afgørende rolle i Danmark, ikke kun i idrætsforeninger og kulturelle

tilbud, men også i velfærdstilbud som skole- og daginstitutioner. Deres engagement og dedikation

er kernen i sammenhængskraften i vores samfund.

Kompetente bestyrelser handler om ansvar, strategisk tænkning og økonomistyring. Med indfø-

relse af vederlag er der en risiko for at skabe en opfattelse af, at ulønnede bestyrelser er mindre

kompetente. Det kan påvirke rekrutteringen af egnede kandidater til frivillige bestyrelser negativt,

hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker flere på bekostning af frivillige engagementer.

Vores bekymring er, at statens signal om professionalisme via vederlag, vil underminere det frivil-

lige engagement og ændre forventningerne til lokalt samfundsengagement. Det er ikke blot en ri-

siko for civilsamfundets økonomi, men også for dets værdier og sammenhængskraft på lang sigt.

3.6. - Afregningspriser, jf. lovforslagets § 9.

Af lovforslagets § 9 følger det, at ældreministeren fastsætter regler om afregning for den hjælp og

støtte, som et lokalplejehjem skal levere, herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af af-

regningspriser, anvendelse af en fast overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregnings-

priser.

Side 17/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Ved fastsættelsen af disse regler er det navnlig afgørende, at der ligesom for friplejeboligleve-

randørers afregningspriser tages afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den

enkelte kommunes drift af tilsvarende tilbud. Det er dog ikke ensbetydende med, at lokalpleje-

hjem blot skal have samme afregningspris som et friplejehjem ville have fået.

Det skyldes, at lokalplejehjemmene på visse punkter økonomisk er stillet anderledes i forhold til

friplejehjem. F.eks. vil et lokalplejehjem - både ved omdannelse og nyetablering - ikke have om-

kostninger til inventar, arbejdsredskaber mv., ligesom lokalplejehjem som følge af det kommu-

nale ejerskab af den eller de ejendomme, hvorfra lokalplejehjemmet drives, ikke har omkostnin-

ger til ejendomsvedligehold mv. Det er væsentligt at være opmærksom på disse forskellige for at

undgå, at lokalplejehjem bliver overkompenseret set i forhold til de faktiske omkostninger, som

lokalplejehjem rent faktisk har.

Dansk Erhverv anbefaler:

Ved udstedelsen af nærmere beregningsregler i medfør af lovforslagets § 9 er det helt cen-

tralt, at der ved beregningen af afregningspriser tages højde for de forhold, hvor lokalple-

jehjem har andre eller færre omkostninger, end hvad der ville være gældende for fripleje-

hjem, så det undgås, at lokalplejehjem bliver overkompenseret i forhold til deres faktiske

omkostninger.

3.7. - Administrative opgaver, jf. lovforslagets § 7.

Med lovforslagets § 7 fastslås det, at ældreministeren kan fastsætte regler om, at en kommune kan

varetage administrative opgaver for et lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling

herfor.

Som det også fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er det afgørende at sikre, at lokalple-

jehjem skal betale markedspris for de administrationsydelser, der overlades til kommunen. I

praksis kan det imidlertid være vanskeligt at fastslå, hvad markedsprisen måtte være for de rele-

vante administrationsydelser, ligesom dette kan give anledning til en række drøftelser mellem

kommunen og f.eks. friplejehjem beliggende i samme kommune som lokalplejehjemmet.

Derfor er der også her behov for at sikre, at der løbende kan gribes ind overfor konkurrencefor-

vridning, der f.eks. kan finde sted, hvis lokalplejehjem aftager administrationsydelser fra kom-

munen til en pris, der ligger under markedsprisen.

Dansk Erhverv anbefaler:

For at minimere risikoen for, at der finder konkurrenceforvridning sted i forhold til kom-

munens varetagelse af administrationsopgaver for et lokalplejehjem, skal der gives andre

aktører, der har retlig interesse i spørgsmålet, adgang til at klage over den konkurrence-

forvridende adfærd, ligesom der skal gives en offentlig myndighed, f.eks. Ankestyrelsen,

kompetence til at gribe ind, hvis der finder konkurrenceforvridning sted.

3.8. - Undtagelser fra selskabsloven, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, sammenholdt med lovforslagets §

5, stk. 2

Side 18/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Med lovforslagets § 3, stk. 2, lægges der blandt andet op til at undtage lokalplejehjem fra sel-

skabslovens § 140 om medarbejderrepræsentation. Videre følger det af lovforslagets § 5, stk. 2, at

Ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens sammensætning, herunder antal medlemmer

og antal medarbejderrepræsentanter, samt krav til medlemmernes kompetencer og erfaringer.

Dansk Erhverv anbefaler:

At selskabslovens § 140 finder anvendelse, idet Dansk Erhverv har vanskeligt ved at for-

stå formålet med at fravige selskabslovens § 140 om medarbejderrepræsentation, herun-

der navnlig at ældreministeren skal fastsætte antallet af medarbejderrepræsentanter. Det

anbefales, at undtagelsen udgår. Hvis fravigelsen fastholdes, bør formålet med at undtage

lokalplejehjem fra de almindelige regler om medarbejderrepræsentation beskrives nær-

mere i de specielle bemærkninger til loven, jf. lovforslagets side 36.

3.9. - Overenskomster, jf. lovforslagets § 3, stk. 3

Dansk Erhverv mener ikke, at virksomhedsoverdragelsesloven eller arbejdsretlige principper bør

fraviges unødigt ved særlov på lokalplejehjem. Dansk Erhverv ser derfor positivt på, at der er lyt-

tet til vores anbefalinger om, at virksomhedsoverdragelsesloven fuldt ud skal finde anvendelse.

Med lovforslagets § 3, stk. 3, lægges der imidlertid op til, at bestyrelsen for aktieselskabet skal

sikre, at aktieselskabet er omfattet af landsdækkende overenskomster. Dansk Erhverv mener ikke,

at det almindelige arbejdsretlige princip om, at arbejdsgiver selv kan beslutte at indgå overens-

komster og hvilke i givet fald, skal fraviges for lokalplejehjem. Dansk Erhverv noterer sig dog, at

lokalplejehjem får frit overenskomstvalg mellem landsdækkende overenskomster, som således

kan være en landsdækkende overenskomst indgået med lønmodtagersiden og en privat arbejdsgi-

verorganisation.

Side 19/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

4. Specifikke bemærkninger til udkast til lovforslag til ændring af friplejeboligloven

Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om ændring af fri-

plejeboligloven:

Med det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven lægges der bl.a. op til at

fastsætte nye regler om fastsættelse, efterberegning og efterregulering af friplejeboligleverandø-

rers afregningspriser og til at begrænse friplejeboligleverandørers muligheder for at afvise visite-

rede borgere.

4.1. - Fastsættelse, efterberegning og efterregulering af private leverandørers afregningspriser, jf.

lovforslagets § 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 13-16, lægges der op til at indføre nye regler om fastsættelse, efterbereg-

ning og efterregulering af friplejeboligleverandørernes afregningspriser. Disse regler er tilsva-

rende de regler, der foreslås indført for private leverandører af helhedspleje efter den kommende

ældrelov.

Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til disse regler er anført ovenfor under afsnit 2.8.-2.13.,

hvortil der henvises.

4.2. - Begrænsning af mulighederne for at afvise visiterede borgere, jf. lovforslagets § 1.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 18, at friplejeboligleverandører som udgangspunkt ikke har mu-

lighed for at afvise en borger, medmindre:

1) personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag, eller

2) friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visi-

teret til.

Rækkevidden af bestemmelsen er på flere punkter imidlertid uklar, hvilket kan få stor betydning

for tilrettelæggelsen af friplejeboligleverandørernes praktiske arbejde i forbindelse med indskriv-

ning af nye borgere, herunder særligt borgere fra andre kommuner, end den kommune, hvor det

enkelte friplejehjem er beliggende.

Det skyldes navnlig, at der ved formuleringen af bestemmelsen ikke synes at være taget højde for,

at friplejehjem typisk har borgere fra flere forskellige kommuner. Det følger alene af bestemmel-

sen, at en friplejeboligleverandør som udgangspunkt ikke kan afvise en borger, hvis der er en le-

dig plejebolig, men bestemmelsen eller bemærkninger hertil siger intet om, hvordan en fripleje-

boligleverandør skal fordele en ledig plejebolig mellem flere interesserede borgere. At indskrive

én borger fremfor en anden kan ikke betegnes som en afvisning af borgeren, men alene som en

tildeling til anden side. Fra dette perspektiv synes bestemmelsen svært anvendelig i praksis.

Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne om ventelister mv., der følger af plejehjemsbekendt-

gørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1324 af 10. december 2014, efter Dansk Erhvervs vurdering ikke

finder anvendelse på friplejeboliger, idet der i de relevante bestemmelser, jf. særligt § 9, alene

fastsættes

og ikke for friplejeboliger

Side 20/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

samt, at bekendtgørelsen alene er udstedt i medfør af servicelovens §§ 192 og 192 a, stk. 3, og al-

menboliglovens § 58 e og dermed ikke i medfør af friplejeboliglovens regler. Der ses heller ikke

at være fastsat regler om ventelister mv. i friplejeboligloven eller i bekendtgørelserne udstedt i

medfør af loven.

Derudover er også rækkevidden af særligt undtagelsen nævnt i nr. 2 uklar. I de kortfattede be-

mærkninger til bestemmelsen er der alene anført, hvad der

ikke

kan danne grundlag for bestem-

melsen anvendelse, mens der ikke er gjort nogle bemærkninger om, hvad der positivt kan lægges

til grund for afvisning af en borger i medfør af bestemmelsen.

Dansk Erhverv anbefaler:

I forlængelse heraf påpeger Dansk Erhverv mere principielt, at det er en meget væsentlig

forudsætning for friplejeboligleverandørerne, at de (fortsat) kan indgå aftaler med andre

kommuner end beliggenhedskommunen om indskrivning af en eller flere borgere. Denne

mulighed har meget stor betydning for friplejehjem bl.a. i forhold til vedvarende at sikre

mest muligt belægning af friplejehjemmets plejeboliger, hvilket har meget stor betydning

for det enkelte friplejehjems økonomi, ligesom den er en nødvendig forudsætning for bor-

gernes frie valg af plejebolig.

Dansk Erhverv ser i forlængelse af den foreslåede bestemmelse derfor et klart behov for at

bevare friplejehjemmenes muligheder for at kunne indgå aftaler med andre kommuner,

hvorfor der er et tilsvarende behov for at skabe klare rammer for bestemmelsens anven-

delse i praksis.

For så vidt angår undtagelsen i bestemmelsens nr. 2, foreslår Dansk Erhverv, at der tilfø-

jes lovforslaget bemærkninger om, hvad der

kan

udgøre et grundlag for anvendelsen af

bestemmelsen, og at der gives en række konkrete eksempler på tilfælde, hvor bestemmel-

sen finder anvendelse. Uden en sådan præcisering af anvendelsesområdet, vil bestemmel-

sen blive meget vanskelig at anvende i praksis.

Side 21/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

5. Specifikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ældretilsyn

Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ældretilsyn.

5.1. - Den gode implementering starter hos Ældreministeriet.

Det er vigtigt, at ældretilsynet fra Ældreministeriets side klædes på til at administrere de nye reg-

ler ensrettet. Der kan let opstå forskellige fortolkninger hos de enkelte ældretilsyn, hvilket kan

imødegås ved at udbrede best-practice eksempler og udstede klare vejledninger for tilsynspraksis

i god tid inden, at reglerne træder i kraft.

5.2. - Ansvar for ældretilsyn, jf. lovforslagets § 3.

Ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn vil påhvile kommunalbestyrelsen i de kom-

muner, der vil blive udpeget af ældreministeren. Kommunalbestyrelsen i de pågældende kommu-

ner vil dermed få myndighedsansvaret og det politiske ansvar for udførelsen af opgaven som æl-

dretilsyn.

Ældreministeriet vurderer selv, at der i forbindelse med forankringen af ældretilsyn i et mindre

antal kommuner, vil skulle tages højde for at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Det er

positivt, at den enkelte kommune ikke skal føre tilsyn med egne plejeenheder eller plejeenheder i

beliggenhedskommune for tilsynet, som det er tilfældet i dag.

Dansk Erhverv anbefaler:

Selvom udvalgte kommuner, med ansvar for ældretilsynet, ikke skal føre tilsyn med egne tilbud,

vil der stadig være en udfordring med at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Det kommu-

nalt forankrede ældretilsyn kan have en tilbøjelighed til at favorisere andre kommunale tilbud.

Ældretilsynet bør forankres uden for kommunal organisering, myndighedsansvar og poli-

tisk ansvar. Ældretilsynet bør forankres ved en statslig enhed uden for den kommunale

organisering, f.eks. Sundhedsstyrelsen. Det vil styrke uafhængighed og uvildighed i ældre-

tilsynet.

5.3. - Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på 5 år, jf. lovforslagets § 7.

Med den foreslåede § 7 vil det blive muligt at foretage risikobaseret ældretilsyn. Dansk Erhverv

bakker op om, at tilsynsbesøg og tilsyn foretages ud fra en risikovurdering med henblik på at

bruge ældretilsynets og plejeenhedernes ressourcer mest optimalt.

Det noteres i lovforslaget, at en risikomodel for at foretage ældretilsyn forventes udarbejdet med

relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversigten, som f.eks. medar-

bejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær blandt personalet m.v.

Dansk Erhverv anbefaler:

Rette parametre skal udvælges i udviklingen af en risikomodel med henblik på at identifi-

cere plejeenheder, hvor et risikobaseret tilsyn vil være relevant. Dansk Erhverv bidrager

gerne til udviklingen af denne model.

Side 22/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

5.4. - Tilbagemelding på tilsyn, jf. lovforslagets § 7.

Den foreslåede bestemmelse med § 7, stk. 4 vil indebære, at ældretilsynet vil skulle give en

mundtlig og skriftlig tilbagemelding til plejeenheden på tilsyn.

Dansk Erhverv anbefaler:

Tilsynsrapporter om den enkelte plejeenhed har stor betydning, da borgere orienterer sig i disse

ved valg af plejetilbud. Derfor vil retvisende tilsynsrapporter være grundlaget for, at borgeren

vælger det pågældende tilbud. Derfor er det centralt, at den enkelte plejeenhed inddrages i en hø-

ringsproces med ældretilsynet under udarbejdelsen af tilsynsrapporten inden den offentliggøres.

Det skal medvirke til, at plejeenhedens retssikkerhed styrkes og, at tilsynsrapporten er retvisende

og nuanceret.

I loven bør der indføres regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af ældretilsynet. Li-

geså bør Ældreministeriet udgive en vejledning med en udtømmende beskrivelse af hø-

ringsprocessen for ældretilsynet.

Ældreministeriet bør også sikre effektiv opfølgning på tilsynets varetagelse af deres opga-

ver.

5.5. - Samtilsyn på plejehjem, jf. lovforslagets § 8.

Med lovforslagets § 8 foreslås det, at tilsyn med plejehjem m.v. vil skulle udføres sammen med

andre relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) i det tilfælde, hvor to eller flere tilsynsmyndighe-

der uafhængigt af hinanden udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.

Dansk Erhverv anbefaler:

Dansk Erhverv finder det positivt, at flere tilsyn sammentænkes med henblik på at give et mere

koordineret og holistisk tilsyn. Men hvis samtilsynet skal realiseres i praksis, vil det være nødven-

digt at udvikle en vejledning, som samtilsynet skal arbejde under.

Der er behov for en national vejledning for samtilsynet, som beskriver vægtningen mellem

de forskellige tilsyn med henblik på at afklare hvilket tilsyns vurdering, som har forrang.

Det skal sikre sammenhæng mellem de forskellige tilsyn.

Det bør noteres i lovgivningen, at tilbagemeldingen fra samtilsynet til plejeenheden skal

være koordineret mellem tilsynene, således samtilsyn bliver et reelt samtilsyn og ikke et

samtidigt tilsyn.

5.6. - Vurdering af kvalitet i helhedsplejen, jf. lovforslagets § 9.

Det beskrives, at vurderingen af kvaliteten i helhedsplejen vil basere sig på ældretilsynets løbende

tilsynsviden- og praksis og et vurderingskoncept, som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen

af ældretilsynet den 1. juli 2025, og som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås desuden, at ældreministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen.

Dansk Erhverv anbefaler:

Side 23/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DANSK ERHVERV

Et fagligt og ensrettet ældretilsyn er centralt for at skabe retvisende tilsynsvurderinger på tværs af

både plejeenheder, kommuner og hele Danmark. Det stiller krav til både den tilsynsførende, den-

nes faglighed samt ældretilsynets grundlag for vurdering.

For at skabe et objektivt og kvalificeret ældretilsyn skal ovenstående vurderingskoncept

være baseret på faglighed og ensrettet metodik. Det vil tilvejebringe en ensartethed på

tværs af ældretilsyn, kommuner og plejetilbud. Samtidig er der også behov for at be-

grænse antallet af målepunkter, således ældretilsynet bliver målrettet centrale faktorer, og

at praksissen for tilsynet ikke bliver for omfattende. Dansk Erhverv bidrager gerne hertil.

Dansk Erhverv gør desuden opmærksom på, at der kan være forskelle på plejeenheder.

Det kan være både geografiske, faglige, målgruppespecifikke forskelle m.v. Derfor skal det

være muligt for tilsynsførende at afvige målepunkter i det kommende vurderingskoncept,

hvis tilsynsførende vurderer, at bestemte målepunkter ikke er relevante hos det pågæl-

dende tilbud.

Dansk Erhverv gør opmærksom på, at ældretilsynets tilsynsviden- og praksis kontinuer-

ligt skal sikres, således de tilsynsførende har de nødvendige kompetencer til at forstå den

kontekst, som de måtte foretage tilsyn i. Det kan f.eks. ske gennem kvartalsvise møder

med plejeenheder på området med fokus på videns- og praksis udveksling eller opkvalifi-

ceringsforløb hos f.eks. sundhedsstyrelsen.

5.7. - Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige kommunalbestyrelse, jf. lov-

forslagets §§ 12-14.

Det foreslås med §§ 12-14 at fastsætte regler om oplysningspligt for henholdsvis plejeenheden, æl-

dretilsynet og plejeenhedens stedlige kommunalbestyrelse. Det foreslås, at den enkelte plejeen-

hed, efter anmodning fra ældretilsynet, er forpligtet til at videregive oplysninger, som ældretilsy-

net måtte vurdere som nødvendige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen.

Dansk Erhverv anbefaler:

Dansk Erhverv bakker op om, at ældretilsynet skal kunne foretage et retvisende tilsyn af plejeen-

heden. Men der vil være behov for at beskrive den information, som ældretilsynet kan anmode

om. Hvis ikke der er en fast ramme for dette, kan der opstå tilfælde, hvor den enkelte plejeenhed

anmodes om at viderebringe omfattende mængde oplysninger, som vil være i modstrid med æl-

drereformens vision om mindre dokumentation og kontrol.

Der skal udarbejdes en liste over den specifikke information og informationens form, som

ældretilsynet kan anmode plejeenheden om.

Side 24/24

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

19. september 2024

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

DI høringssvar til udkast til forslag til lov om ældretilsyn

Dansk Industri har 23. august 2024 modtaget udkast til forslag til lov om ældretilsyn. DI repræsen-

terer en række virksomheder inden for ældre-, sundheds- og socialområdet

. I forbindelse med hø-

ringssvaret har DI derfor været i dialog med en lang række berørte medlemsvirksomheder.

Generelle bemærkninger

DI er generelt positivt stemt over for lovforslaget, som vil bidrage til kvalitetsudviklingen på

plejeenhederne, tage et opgør med overlappende tilsyn og reducere det samlede tilsynstryk .

DI kvitterer for, at der lægges vægt på en løsningsorienteret dialog mellem plejeenheder og

tilsyn, samt at tilsynet vil bistå med rådgivning og sparring. DI vurderer, at oprettelsen af et

fælleskommunalt ældretilsyn vil sikre øget uvildighed og uafhængighed, end det er tilfældet

med de kommunale tilsyn i dag. Det mest hensigtsmæssige havde dog været et samlet og

uafhængigt statsligt tilsyn på ældreområdet, så tilsynet ikke har relation til drift af plejeen-

heder i egen organisation.

Samlede og risikobaserede tilsyn

DI vil gerne rose aftalepartierne for at fremlægge et forslag, der vil føre til mindre forbrug af

ressourcer på unødig kontrol og bureaukrati. DI er enig i, at ældretilsynet skal prioritere at

føre tilsyn på plejeenheder, hvor der vurderes størst risiko for en bekymrende kvalitet i hel-

hedsplejen. DI ser frem til at følge udviklingen af en risikomodel, der tager afsæt i objektive

parametre efter ensartede, nationale opgørelsesmetoder i form af tilgængelige data på Ple-

jeoversigten.

ringssvar til udkast til lovforslag om ny ældrelov. Af samme årsag ser DI et stærkt behov for

udvikling af tilnærmelsesvis objektive parametre for ældretilsynets vurdering af kvaliteten i

helhedsplejen (inden for temaerne om selvbestemmelse, tillid samt samspil med pårørende

m.fl.), jf. §9, så det er klart for plejeenhederne, hvad værdierne i praksis indebærer. Såvel til-

synet som plejeenhederne vil have gavn af et klart fagligt grundlag for vurderingen af kvalite-

ten, så der sikres ensartede sparring, rådgivning og påbud.

DI mener også, at det er passende, at ældretilsynet skal foretage mindst ét anmeldt tilsyns-

besøg i hver plejeenhed inden for en periode på fem år , medmindre en risikovurdering kal-

lov om ny ældrelov.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

der på yderligere. DI er betrygget i, at Ældrelinjen vil sikre, at bekymrende forhold i en pleje-

enhed vil blive opdaget hurtigere, så der er vished om, at der arbejdes med forbedring af

kvalitet, hvor behovet er størst.

DI er også positiv over for beslutningen om at samle tilsyn fra relevante tilsynsmyndigheder,

så tilsynene fortages på samme dag for de enkelte plejeenheder. Samtidig vil det tilveje-

bringe mindre forbrug af ressourcer hos både tilsyn og plejeenheder. Vi vil derfor også gerne

opfordre til, at regeringen ser på lignende tiltag på det specialiserede socialområde.

I en situation, hvor tilsynsenhederne på ældreområdet samles i en fælleskommunal model,

der ikke udelukker fejlskøn i hhv. risikovurdering eller vurdering af kvaliteten i helhedsple-

jen, anbefaler DI, at de enkelte plejeenheder får en reel klageadgang over tilsynets e ventu-

elle påbud. Behovet for retssikkerhed for plejeenhederne gælder navnlig i forretningskritiske

tilfælde af påbud om forbud mod indflytning af nye beboere og forbud mod indtag af nye

borgere (jf. §11 stk. 1-2).

Ældretilsyn bør samles under én statslig myndighed

DI ser det som et skridt i den rigtige retning, at man samler de 98 kommunale tilsyn og det

statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed under et tværkommunalt og uaf-

hængigt ældretilsyn. Det sikrer et opgør med den uhensigtsmæssige praksis, hvor kommu-

nerne hidtil har ført tilsyn med egne plejeenheder i tillæg til private leverandører, hvilket in-

debar en betydelig risiko for manglende armslængde og uvildighed samt forskelsbehandling

af plejeenheder og borgere som følge af uens tilsynspraksis fra de 98 tilsyn. DI noterer også i

den forbindelse, at de udpegede kommuner til varetagelse af det fælleskommunale ældretil-

syn ikke vil skulle føre tilsyn med egne plejeenheder.

DI anbefaler dog, at det samlede tilsyn under én statslig myndighed for at sikre mest mulig

sammenhæng, uvildighed og armslængde i tilsynet med ældreplejen. Et samlet ældretilsyn

vil samtidig forenkle koordineringen af det foreslåede samt tilsyn mellem forskellige statslige

myndigheder.

DI står til rådighed for yderligere dialog samt for spørgsmål og uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Jakob Scharff

Branchedirektør

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreministeriet

Holmens kanal 22

1060 København K

16. september 2024

Høringssvar til udkast til forslag til lov om

ældretilsyn

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til

udkast til forslag til lov om ældretilsyn.

Positivt med samling af tilsyn og fokus på læring og rådgivning

Forslaget om at etablere et nyt, forenklet tværkommunalt ældretilsyn

med fokus på bl.a. læring, som forankres i et mindre antal kommuner,

er positivt og kan være tidsbesparende og skabe mere tid til kerneop-

gaven.

I Dansk Sygeplejeråd ser vi også positivt på, at tilsynet i højere grad

end i dag skal være et værktøj for ledere og medarbejdere i deres ar-

bejde med mulighed for adgang til rådgivning og sparring, da det kan

forebygge kvalitetsforringelse og fejl.

Behov for opmærksomhed på balance mellem rådgivning og

sanktionering

Det bør være et opmærksomhedspunkt, at det kan være vanskeligt

med et tilsyn, som skal balancere både at have fokus på læring og

samtidig har sanktionsmulighed.

Det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere ikke er bange for sank-

tionelle konsekvenser, når de søger rådgivning hos tilsynet. Det er

således væsentligt, at der bliver arbejdet indgående med at finde den

gode måde, hvorpå der kan skabes den ønskede samarbejdskultur i

relation mellem ældretilsynet og plejeenheden, som er præget af tillid,

åbenhed og tryghed.

Læring på tværs af ældretilsyn bør sikres

Det vil være oplagt, at man med oprettelsen af ældretilsynene sikrer

læring på tværs, så kvaliteten af tilsynene hele tiden udvikles. Vi vil

derfor foreslå, at det præciseres, hvordan dette sikres.

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf:

+45 33 15 15 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Behov for særskilt fokus på faglig kvalitet i tilsynskriterier

I §9 beskrives det, at ældretilsynet skal vurdere kvaliteten i helheds-

plejen ud fra temaerne:

1) Den ældres selvbestemmelse.

2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.

3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civil-

samfund.

De tre temaer fremgår også i forslag til ældreloven og er centrale te-

maer for ældretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i

helhedsplejen.

Vi vil foreslå, at der også i målepunkterne for tilsynet indgår nogle kri-

terier for den faglige kvalitet i indsatsen.

Dansk Sygeplejeråd ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet

om udviklingen af ældreområdet. Vi står altid til rådighed for opkla-

rende spørgsmål til budskaberne i dette høringssvar og om udviklin-

gen af ældreområdet generelt.

Med venlig hilsen

Harun Demirtas

1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd

Side 2 af 2

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Vejle, 19. september 2024

Høringssvar

Vi har inddelt vores høringssvar tilsvarende de tre lovudkast.

Indhold

Kommentarer til udkast til ældrelov .................................................................................................. 2

Helhedspleje............................................................................................................................... 2

Alment område ........................................................................................................................... 2

Rekruttering ................................................................................................................................ 2

Kvalitetsstandarder ..................................................................................................................... 3

Sammenhængende forløb ........................................................................................................... 3

Plejeoversigt ............................................................................................................................... 3

Afregning af private leverandører.................................................................................................. 4

Bankgaranti................................................................................................................................. 5

Kommentarer til udkast til lov om ældretilsyn ................................................................................... 6

Risikomodel ................................................................................................................................ 6

Økonomi ..................................................................................................................................... 6

Tillid, rådgivning og bekymringshenvendelser ............................................................................... 7

Sanktioner .................................................................................................................................. 8

Tilbagemelding på tilsynet ........................................................................................................... 8

Vurdering af tilsynet..................................................................................................................... 8

Dokumentation ........................................................................................................................... 8

Eksterne ..................................................................................................................................... 9

Kommentarer til udkast til lov om lokalplejehjem ............................................................................ 10

Tilkøbsydelser ........................................................................................................................... 10

Økonomi ................................................................................................................................... 10

Kompetencer og evaluering ....................................................................................................... 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Kommentarer til udkast til ældrelov

Helhedspleje

Der skal indføres helhedspleje i form af små rummelige og sammenhængende pleje og

omsorgsforløb, hvor beslutninger om pleje og omsorg konkret træffes tæt på borgeren. Det er vores

opfattelse, at hos Danske Diakonhjem træffes beslutninger om hjælp til borgeren allerede sammen

med borgeren og i tæt dialog med borger og evt. pårørende

Hvis rehabilitering efter §83a og vedligeholdende træning efter §86 skal indeholdes i helhedsplejen, vil

det kræve en større grad af tværfaglighed tæt på borgeren, end der er for nuværende på de fleste

plejehjem, både private og kommunale. Derfor bør tværfaglighed tænkes ind i den økonomi, der følger

den enkelte borger, så det er realistisk at opnå indenfor en økonomisk ramme.

Det vil være vanskeligt at opnå helhedspleje, uden at man indtænker sundhedsfaglig pleje og

behandling. Derfor vil vi opfordre til, at der i den nye lov stilles krav om, at de sundhedsfaglige

indsatser i primær sektor, som udgangspunkt skal ydes i sammenhæng med den helhedspleje og leve

op til ældrelovens §11 om, hvordan den konkrete tilrettelæggelse skal understøtte, at borgerne

oplever sammenhæng og kontinuitet i hjælpen, med færrest mulige medarbejdere i hjemmet.

Alment område

Loven lægger op til at alder og aldring ikke er et specialiseret område, men et alment område. Vi vil

gøre opmærksom på, at mange ældre er syge og at sygdom som f.eks. demens og andre former for

hjerneskade som f.eks. apopleksi kræver specialiseret viden og høj faglighed for at kunne understøtte

lovens formål. Samt ikke mindst kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling blandt ledere og

medarbejdere.

Rekruttering

Som der nævnes i lovforslagets baggrundsmateriale, er der store udfordringer med at uddanne og

rekruttere et tilstrækkeligt antal faglærte medarbejdere til ældreplejen. Der bør sættes massivt ind for

at forebygge og afhjælpe dette problem. Ellers vil der opstå udfordringer, da hjælpen til borgerne skal

tilrettelægges ud fra medarbejdernes faglighed. Det kræver, at medarbejderne har en form for

faglighed.

Vi ser flere steder i landet alvorlig mangel på faglært arbejdskraft, som betyder at der er en høj andel af

ufaglærte ansatte på f.eks. et plejehjem - dette stiller større krav til introduktion og oplæring, hvis

kvaliteten af plejen skal sikres. Det stiller igen større krav til det faglærte personale og er mere

ressourcekrævende. Som igen kan give større risiko for udbrændthed eller mangel på

meningsfuldhed, som potentielt kan give stress/sygemeldinger.

Ekstra oplæring og fokus på kvaliteten hos ufaglærte medarbejdere kræver ekstra tid og ressourcer,

der går fra kerneopgaven med omsorg og pleje af borgerne. Vi vil derfor opfordre til, at dette også

tænkes ind i den økonomiske ramme for drift af plejehjem.

Side 2 af 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Kvalitetsstandarder

Vi oplever, at de kommunale kvalitetsstandarder kan opleves rigide og styrende og i nogle tilfælde

kommer til at fylde så meget, at de kan stå i vejen for muligheden for at yde de indsatser, der fagligt

giver bedst mening. Omvendt er vi bekymrede for, at uden de kommunale kvalitetsstandarder vil der

kunne opstå mange forskellige fortolkninger og standarder, som i modsætning til nuværende, bare

ikke er nedskrevet og derfor ikke gennemsigtige for hverken borgere eller medarbejdere.

Vi opfordrer derfor til, at der opsættes en national standard for, hvad der opfattes som god ældrepleje

og helhedspleje.

Sammenhængende forløb

Det er centralt at der også stilles krav om at sikre kontinuitet og sammenhæng for borgerne, når de

skifter forløb, ved at der opstilles krav om et minimum af information, der skal følge borgeren, når de

flytter leverandør eller f.eks. på plejehjem. Vi oplever store problemer med at få tilstrækkelige

oplysninger om borgerne fra hjemmepleje og kommuner før indflytning på plejehjem, hvilket giver stor

risiko for et svigt i kvaliteten af pleje og omsorg. Den manglende viden kan påvirke den nye indflyttede

borgers trivsel og giver utryghed og usikkerhed hos både borger, pårørende og medarbejdere.

Plejeoversigt

Vi hilser velkomment, at der skal være stor gennemsigtighed med kvaliteten af et plejehjem gennem

en plejeoversigt. Det er vigtigt for både beboere, pårørende og for kommende medarbejdere. Vi er

uforstående over, at man indtænker at antallet af medarbejdere og faggrupper påtænkes offentliggjort

på den nye plejeoversigt. Efter vores vurdering og erfaring fortæller dette ikke noget om kvalitet.

Oversigten vil desuden ikke give nogen indikation af, hvilke andre ressourcer, der understøtter et

plejehjem i form af f.eks. frivillige og eksterne videnpersoner, som demenskonsulenter eller

kommunens sygepleje, samt centrale ressourcepersoner, som f.eks. kvalitetskonsulenter mv.

Side 3 af 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Afregning af private leverandører

Kommentar til §20 i Ældrelov og §32 stk. 3 og 4 (nyt i Lov om friplejeboliger)

I henhold til lovforslaget og de eksisterende vejledninger til beregning af takster (som har lovhjemmel i

den eksisterende lovs §32 stk. 3 og 4) skal taksterne for ydelserne (iht. tidligere lov om social service

og nu Ældreloven) beregnes på baggrund af kommunens

langsigtede omkostninger

ved levering af et

tilsvarende tilbud.

Den nye §20 og ændringerne i lov om friplejeboliger er direkte i strid med ordlyden om langsigtede

omkostninger, idet en regulering iht. lovforslaget skal efterreguleres, hvis de faktiske omkostninger har

været hhv. højere eller lavere end

budgetteret det enkelte år.

Hvis dette er tilfældet, beregnes taksten jo netop ikke på baggrund af langsigtede omkostninger,

men på baggrund af et budget. Og dermed anerkender man, at takster, som oftest beregnes på

baggrund af budgetter, og er beregnet på et grundlag som ikke opfylder den nuværende

lovgivning på området.

Det antages, at denne formulering er indsat, fordi der er en erkendelse af at kommuners budgetter i

overvejende grad er lavere end hvad de faktiske regnskaber viser og at man derved vil sikre at der ikke

forskelsbehandles.

Forslaget er i vores optik i strid med gældende og foreslåede lovgivning, hvor takster beregnes på

baggrund af langsigtede omkostninger og dette er ikke lig med budgetterede omkostninger. Visse

kommuner beregner taksterne årligt på baggrund af de tre foregående års regnskaber og det

kommende års budget dette vil give en mere fair og transparent takstberegning.

Hvis forslaget om efterregulering med tilbagevirkende kraft vedtages vil forslaget

medføre stor

usikkerhed for investorer i friplejehjem og for operatøren.

Hvis en privat operatør udsættes for en reel risiko for at skulle tilbagebetale en andel af den modtagne

betaling for den ydede pleje og omsorg vil det med stor sandsynlighed betyde at kreditværdigheden

reduceres markant og investorers appetit for investering i friplejehjem reduceres betydeligt.

nævneværdige

overskud. Indtægterne fra tilvalgsydelser er yderst begrænsede (0,5% af den samlede omsætning

hidrørende fra ældrepleje og omsorg dvs. ekskl. Husleje), idet ældre, der visiteres til plejehjem i dag,

er i en så ringe helbredsmæssig tilstand (50% medicineres og op mod 80% er i varierende grad

demensramte) at det kun er den basale pleje- og omsorg som efterspørges.

De indtægter som et friplejehjem oppebærer svarer til kommunens egne omkostninger til drift af

plejehjem og det efterlader dermed en begrænset mulighed for afkast. Mellem 70 80% af

omkostningerne ved drift af et plejehjem består af personaleomkostninger. Plejen planlægges ud fra

den takst, der udmeldes forud for et nyt regnskabsår og dermed vil omkostningerne ikke kunne

reduceres med tilbagevirkende kraft. Hvis der skal tages højde for en risiko for tilbagebetaling, vil

normeringen på et plejehjem skulle reduceres yderligere og dermed være forbundet med risiko for,

at plejehjemmet ikke kan leve op lovgivningen. Alle indtægter er i overvejende grad disponeret til

omkostninger og et tilbagebetalingskrav ville medføre underskud og i yderste konsekvens medføre

konkurs.

Har politikerne mon overvejet risikoen ved denne afregningsmodel? For en friplejeboligoperatør (og

investor i en oftest +100 mdkk. investering er forudsigelighed i indtægtsgrundlaget afgørende.

Side 4 af 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Bankgaranti

Det er uklart hvorvidt kravet om bankgaranti skal gælde friplejehjem og hvor stor en sådan

bankgaranti i givet fald skal være.

Et krav om bankgaranti for friplejehjem

vil reducere antallet af nye

friplejehjem og true eksisterende operatører, idet operatøren jf. ovenstående begrænsede afkast - vil

kunne stille en bankgaranti. Den finansielle belastning ved at etablere friplejehjem er i forvejen,

uanset om det er med en investor eller under den støttede ordning, massiv (ved større plejehjem på

ca. 60 pladser mellem 15 25 mdkk), hvortil kommer en 25- 30-årig huslejeforpligtelse for HELE

friplejehjemmet.

Side 5 af 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Kommentarer til udkast til lov om ældretilsyn

Organisering

Organiseringen i fem eller potentielt mange kommuner giver uklarhed i forhold til det overordnede

ansvar for ledelsen af tilsynet, beslutningsprocesser samt, hvordan der sikres ensartethed i

sagsbehandling og vurderinger.

Vi er derudover nysgerrige på hvilke kvalifikationer/kriterier der vil ligge til grund for en udpegning af de

ansvarlige tilsynskommuner. Hvad vil gøre de udpegede kommuner bedre i stand til at løfte opgaven

og hvordan sikres denne ensartede kompetence på tværs.

Som aktør på tværs af landet i 36 forskellige kommuner ser vi en potentiel risiko for, at vi som

organisation ikke vil kunne være sikre på, hvordan kvaliteten skal være for at stille tilsynet tilfreds.

Vi ser også en mulig udfordring i forhold til at kunne målrette tværgående forbedringsindsatser, hvis

kravene fortolkes forskelligt i de forskellige tilsynsenheder.

Vi er derudover bekymrede for at samtilsyn kræver meget administrativ koordinering, og vi har svært

ved at se hvordan samtilsyn vil mindske kompleksiteten og reducere ressourceforbruget.

Der bliver lagt meget vægt på den læringsorienterede dialog. Hvilket vi er meget enige i. Men går det

læringsorienterede begge veje? Bliver der koordineret på tværs af tilsynsenhederne, således at også

tilsynsførende deler feedback, læring og erfaringer med øvrige tilsynsførende kommuner?

Her vil en årlig rapport være lærerig som en opsamling i forhold til næste års fokuspunkter. Men i den

daglige drift er der behov for at læringer og erfaringer bliver givet videre, så snart der er tale om en

generel læring, som går på tværs, og som kan indarbejdes løbende.

Risikomodel

Vi er uforstående over, at man indtænker at antallet af medarbejdere og faggrupper påtænkes

offentliggjort på den nye plejeoversigt. Efter vores vurdering og erfaring fortæller dette ikke noget om

kvalitet og borgernes oplevelse af selvbestemmelse og det er en modsætning til ældrelovens formål

om mere tillid. Desuden er dette jo data, som kan svinge og er et øjebliksbillede. Hvis data skal være

aktuelt, vil det kræve en del administration, og det vil derfor gøre data usikre og irrelevante.

En god faglighed hænger ikke nødvendigvis sammen med en bestemt faggruppe og oversigten vil ikke

give nogen indikation af, hvilke andre ressourcer der understøtter et plejehjem i form af f.eks. frivillige

og eksterne videnpersoner, som demenskonsulenter eller kommunens sygeplejes centrale

ressourcepersoner, som f.eks. kvalitetskonsulenter mv.

Økonomi

Vi mangler information om, hvordan man påtænker, at det nye ældretilsyn skal finansieres.

Side 6 af 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Især den administrative koordinering og compliance vil kræve mange tværgående ressourcer.

Samtidig med at en forandring, ny organisering og flytning af arbejdspladser altid vil give et dyk i

produktivitet, erfaring og koordinering.

Tillid, rådgivning og bekymringshenvendelser

Det bærende element i tilsynet er tillid og læringsorienteret dialog og et plejehjem skal kunne

henvende sig for rådgivning, hvis de oplever at noget er svært.

Der er dog ingen sammenhæng imellem de påtænkte planer om anonyme henvendelser og

manglende mulighed for indsigt i, hvilke henvendelser ældretilsynet får og, hvordan de forholder sig til

og reagerer på dem.

Vi er bekymrede for, at en udbredt mulighed for at henvende sig anonymt potentielt kan resultere i

grundløse anklager, hvor man ikke kan komme i dialog og heller ikke får mulighed for at belyse sin side

af sagen.

Hvis den nye ældrelov godkendes i sin nuværende form, vil det få store og negative konsekvenser for

det proaktive kvalitetsarbejde. Såfremt en tilsynsmyndighed ikke har oplysningspligt overfor os som

aktør i forhold til indkomne bekymringshenvendelser, så fratages vi muligheden for at analysere og

rette op på eventuelle kvalitetsbrister rettidig.

Vi mener, at det vil udgøre en risiko for, at et plejehjem ikke henvender sig for råd, da man ikke har

jvf. oplysningspligten i sidste ende vil udløse et tilsyn og mulig sanktion.

At man ikke kan få indsigt i, hvem der har henvendt sig om hvad, i forhold til bekymringshenvendelser

vil udgøre en stor risiko for et utrygt arbejdsmiljø for både ledelse og medarbejdere. Samtidig giver det

en risiko for både kvalitet og patientsikkerhed, hvis et plejehjem ikke ved besked om mulige

problemer, så man internt kan begynde at arbejde med relevante indsatser for at sikre kvalitet og

patientsikkerhed.

Der kan ikke opretholdes tillid i en relation, hvor den ene part sidder med viden, som den anden part

ikke er oplyst omkring. Vi mener ikke, at man i et retssamfund kan undlade at oplyse den anklagende

om hvad denne er anklaget for. Vi vil derfor opfordre til, at ældretilsynet bliver forpligtede til at oplyse

den enkelte plejeenhed om enhver bekymringshenvendelse de modtager. Og så vidt muligt at

indhente samtykke om, at henvenderens identitet kan oplyses.

Vi ser også en risiko for, at en tillidsfuld henvendelse til ældretilsynet kan oversendes som

bekymringshenvendelse til en anden myndighed, hvilket også kan skade incitamentet fra en

plejeenhed til at henvende sig til ældretilsynet.

Vi vil også henlede opmærksomheden på, at der kan forekomme snitflader, hvor forskellige

myndigheders lovhjemmel og praksis adskiller sig i forhold til behandling af bekymringshenvendelser,

hvilket kan give udfordringer, hvis en henvendelse lander forkert hos ældretilsynet og sendes videre til

f.eks. en sundhedsfaglig tilsynsmyndighed.

Den beskrevne oplysningspligt giver flere parallelle arbejdsgange, hvor hver part skal overveje hvilke

øvrige relevante parter der skal deles oplysninger med og hvorfor. Vi opfordrer til, at denne

Side 7 af 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

oplysningspligt tænkes igennem igen, således at processen bliver smidigere og smartere, så det ikke

afhænger af den enkeltes vurdering af hvem og hvornår en oplysning skal sendes videre. Det vil i hvert

fald med stor sandsynlighed ende med fejl, uens oplysninger og manglende tillid til systemet.

Sanktioner

Hvis der skal være fokus på dialog og læring, også når der gives sanktioner, vil vi opfordre til, at der i

fristerne for, hvornår udfordringerne skal rettes op, gives den nødvendige tid, til at f.eks. et

læringsforløb indtænkes så det kan bruges til at komme i mål med indholdet af et eventuelt påbud.

Det skal desuden afspejles i en smidig og hurtig arbejdsgang i forhold til at kunne søge hjælp til

processen fra ældretilsynet.

Tilbagemelding på tilsynet

Vi opfatter teksten i forslaget som om, at man som plejehjem straks efter tilsynet får en mundtlig

tilkendegivelse på observationer og konklusion. Betyder det, at man med det samme får en afgørelse

på vurderingen fra tilsynet.

Vurdering af tilsynet

Vi er uforstående overfor, at det ikke er mere eksplicit beskrevet, at tilsynet skal vurdere fagligheden i

ældreplejen i sammenhæng med borgerens oplevelse af selvbestemmelse og tillid til medarbejderne.

Hvis man skal undersøge og sikre kvaliteten kan borgernes oplevede selvbestemmelse og tillid ikke

stå alene i vurderingen af den hjælp og pleje der ydes, men skal ses i sammenhæng med den faglighed

og kompetencer som medarbejderne har og deres muligheder og evner til at dele viden om borgernes

ønsker og behov for hjælp.

I omsorg for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, opstår der ofte etiske dilemmaer og

valg, hvor medarbejdere og ledelse er i krydspres mellem omsorgspligt, selvbestemmelse og

omsorgssvigt. Hvordan kan tilsynet vurdere dette, hvis man alene forholder sig til borgerens oplevelse

af selvbestemmelse og tillid.

Vi vil også opfordre til, at det uddybes, hvad der forstås ved et tæt samspil med lokale fællesskaber og

civilsamfund. Hvornår er det tæt nok?

Vi ønsker også at det uddybes, hvordan observation skal bruges som en valid metode til vurdering af

kvaliteten, da observatøren uvægerligt vil blive en del af den situation der observeres og vil påvirke den

(ubevidst).

Dokumentation

Hvor går grænsen mellem helhedspleje og sundhedsfaglig pleje? I det nye tilsyn vil der ikke blive lagt

vægt på dokumentation, men så længe borgerne på plejehjem både er gamle og syge vil der stadig jvf.

sundhedslovgivningen være krav om meget dokumentation jvf.

journalføringsbekendtgørelsen. Der er også snitflader i hele forebyggelsesområdet, som både hører

under servicelov/ældrelov og sundhedslov.

Side 8 af 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Eksterne

Vi er glade for mulighederne for både hjælp fra VISO og Sundhedsstyrelsens rejsehold. Det vil dog give

mening at samle kompetencerne og ansøgning om hjælp i den samme organisation, så det bliver

lettere for en plejeenhed at søge hjælp. Det kunne være op til den nye organisation at vurdere, om det

skulle være et læringsforløb rettet mod en konkret borger eller situation, eller rettet mod generel

læring.

Side 9 af 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Kommentarer til udkast til lov om

lokalplejehjem

Denne lov har ikke direkte påvirkning på vores organisation, men vi er interesseret i det og

kommenterer på det, fordi det kan have indirekte påvirkning i forhold til vores takster og

driftsoverenskomster. Derfor har vi nogle spørgsmål og refleksioner på baggrund af lovudkastet.

Tilkøbsydelser

Hvordan fastsættes tilkøbsydelser, så de ikke er konkurrenceforvridende? I det nationale

frikommuneforsøg i 2018-2020 var der stor forskel på de priser kommunerne fastsatte. Hvordan findes

De oplistede supplerende ydelser som ekstra rengøring, mad til pårørende og fejring af mærkedage er

ydelser vi i dag i større eller mindre grad betragter som god service. Og ikke nødvendigvis en ekstra

tilkøbsydelse.

Det er helt generelt vores vurdering at tilkøbsydelser er overvurderet i forslaget med lokalplejehjem. Vi

oplever som privat leverandør ikke den store efterspørgsel (0,5% af omsætningen). Vi har at gøre med

en gruppe mennesker, der ikke altid selv er i stand til at formulere og koordinere behovet for ekstra

ydelser.

Økonomi

Det må alt andet lige blive dyrere for kommunerne med en lønnet professionel bestyrelse, samt

administration og servicering heraf. Samt den tid leder og medarbejder på hjemmet skal bruge ekstra

af direkte og indirekte arbejdstid, som går fra omsorgsarbejdet.

Derudover kommer lønninger til at ansætte en direktion, som må forventes at have et vist niveau, for

at kunne tiltrække kompetencer og erfaringer til at drive et professionelt aktieselskab.

Hvordan finansieres løsningen, når en eventuel implementeringspulje er brugt op? Hvis midlerne skal

findes inden for områdets eksisterende budgetter, vil det alt andet lige gå ud over kvaliteten af

plejehjemmenes kerneopgave.

Vi er selvfølgelig optaget af om friplejehjemstaksten også bliver tilsvarende højere når taksten til

lokalplejehjem skal fastsættes således

at den også dækker finansiering til direktion og bestyrelse?

Jf. princippet om at friplejehjemstaksten følger den kommunale takst. Her er det også centralt at

arbejde med hvordan der sikres gennemsigtighed i udregning af nye takster, så vi sikrer den

nødvendige dialog om samarbejdsgrundlaget.

Derudover sender det efter vores mening et meget dårligt signal til det øvrige civilsamfund, at frivillige

nu skal have en løn for deres arbejde, når nu

Side 10 af 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Hovedparten af bestyrelserne i selvejende institutioner

uanset om et plejehjem drives på baggrund af lov om friplejeboliger eller iht til en overenskomst

lønnes IKKE i dag. Frivillige og venneforeninger er et meget vigtigt fundament i vores arbejde på

friplejehjemmene. Vi vil ikke kunne honorere deres arbejde med et økonomisk vederlag.

En professionel bestyrelse vil skulle modtage professionel rapportering det vil betyde, at

plejehjemmene skal have en ressource ansat, som er i stand hertil eller at der indgås en aftale med en

leverandør af administrative ydelser om levering heraf.

Lokalplejehjemmene skal ligeledes beskattes af en evt. gevinst ved salg af tilvalgsydelser. Dette vil

kræve at der udarbejdet et skatteregnskab = yderligere administration. Vi er ligeledes forundrede over,

at lokalplejehjem KUN skal beskattes af et eventuelt overskud ved salg af tilvalgsydelser, når skats

praksis i dag er, at

Danske Diakonhjems friplejehjem er skattepligtige af ALLE indtægter inkl.

takstbetaling.

Vi hører derfor gerne, hvor pengene til disse nye opgaver skal komme fra? Skal de komme fra nogle

budgetter, der i forvejen er ekstremt pressede og dermed forringe mulighederne for vores arbejde med

at yde pleje- og omsorg?

Det er overordnet set uklart hvilke konsekvenser det vil have for lokalplejehjemmet, hvis dette drives

med underskud. Under antagelse af at et lokalplejehjem skal drives på lige vilkår som et friplejehjem,

så vil det være forskelsbehandling, hvis lokalplejehjemmets eventuelle underskud finansieres af

kommunen.

Kompetencer og evaluering

Hvilke kompetencer og erfaringer med området kvalificerer bestyrelsesmedlemmer til at stille op, når

lokalkendskab også er et vigtigt parameter? Hvilke kompetencer vil eksplicit være defineret i

vejledninger? Henset til beboernes almene helbredsmæssige tilstand, når disse visiteres til

plejehjem, bør den sundhedsfaglige kompetencer og indgående kendskab til overholdelse af

lovgivningen ikke undervurderes.

Hvordan skal generalforsamlingen have et kvalificeret bud på hvad vederlagsniveauet skal være på?

Og med hvilken referenceramme?

Hvordan evalueres tiltaget efter implementeringspuljen er opbrugt?

Hvis det er kommunalbestyrelsen der skal fastsætte retningslinjer for lokalplejehjemmets

opgavevaretagelse, hvad er da bestyrelsernes mandat og indflydelsesramme? Samt ansvaret or

finansiering mv, hvad er det så der er overladt til bestyrelserne, og hvilket mandat har bestyrelsen i

forhold til over/underskud? På den måde er lokalplejehjem ikke ligestillet med friplejehjem.

Side 11 af 11

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Dokument oprettet 03 september 2024

Sag 22-2022-00492 – Dok. 656398

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) vedrørende udkastet til hø-

ring om ældreloven, lov om ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretil-

syn, lov om lokalplejehjem samt ændring af lov om friplejehjem.

DH har bemærkninger til forslaget til ældreloven og til lovforslaget om ældretilsyn. Til de øvrige lov-

forslag har DH ingen bemærkninger.

Indledende bemærkninger

DH kan sagtens se behovet for at styrke den almene ældrepleje, men vi er dybt bekymrede for forsla-

get til ældrelov, da mange i vores medlemsorganisationers målgrupper risikerer at komme i klemme

mellem en ældrelov og serviceloven. Målgruppen for ældreloven er potentielt meget stor og kan også

indeholde mange målgrupper af mennesker med handicap. Vi ser allerede i dag en stor en stor udfor-

dring i landets kommuner med at samtænke indsatser indenfor serviceloven. Ved at oprette endnu en

lov skaber vi en yderligere kompleksitet. Vi er bekymrede for, at endnu flere mennesker, som har

brug for en kompenserende eller specialiseret hjælp, får tilbud om almen ældrepleje.

Vi mener derfor, at regeringen skal trække forslaget til ældrelov tilbage og i stedet kigge på, hvordan

intentionerne i ældreloven kan implementeres i serviceloven.

Bemærkninger til forslag til ældrelov

Målgruppen for ældreloven og snitfladen til serviceloven

Med ældreloven lægges der op til en skelnen mellem den almene ældrepleje og det specialiserede

socialområde. Der lægges ligeledes op til at skelne mellem, om en funktionsnedsættelse er opstået

før eller efter folkepensionsalderen på grund af aldring. Det kan være vanskeligt i praksis at fast-

sætte, hvornår et handicap er opstået. Det vil desuden, set fra borgerens perspektiv, være ligegyldigt.

Behovet for støtte ændrer sig ikke, uanset hvordan og hvornår funktionsnedsættelsen er opstået. I

DH har vi det udgangspunkt, at et handicap er et handicap, uanset hvornår det er opstået.

DH er bekymret for, at ældre borgere med handicap ikke får den nødvendige kompenserende støtte

til at klare sig selv og fastholde deres funktionsniveau, men i stedet får tilbud om almen ældrepleje.

Dette kan få den konsekvens, at behovet for en mere specialiseret pleje tilsidesættes, og at deres

funktionsniveau forværres yderligere som følge af aldring. Grundlæggende frygter vi, at ældre bor-

gere med et handicap sættes i en dårligere situation retssikkerhedsmæssigt.

DH er ligeledes bekymret for den øgede grad af kompleksitet, som ældreloven indfører. Hvis man er

under folkepensionsalderen, vil man fortsat kunne modtage støtte efter serviceloven. Omvendt vil

man også kunne modtage støtte efter ældreloven, hvis man er over folkepensionsalderen. Man vil til-

med kunne modtage støtte efter begge love – uanset alder. Det er ikke klart defineret, hvilken mål-

gruppevurdering der skal lægges til grund for bevilling af støtte efter hvilke love. For at øge komplek-

siteten yderligere modtager mange i målgruppen også støtte efter sundhedsloven.

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Vi er bekymrede for, at når lovkomplekset bliver mere komplekst, får det den konsekvens, at menne-

sker med handicap vil falde mellem to stole. Det kunne for eksempel være en socialforvaltning, der

sender borgeren i retning af ældreforvaltningen, fordi man har adskilt områderne i lovgivningen, da

borgeren er over folkepensionsalderen. Ældreforvaltningen mener til gengæld, at borgerens handicap

kræver specialiseret støtte og sender derfor borgeren tilbage igen. Allerede i dag ser vi borgere, som

får frataget deres kompenserende støtte, for eksempel borgerstyret personlig assistance, for til gen-

gæld at modtage hjemmehjælp. Vores frygt er, at dette vil blive mere udbredt, hvis ældreloven vedta-

ges.

Målgruppen for ældreloven, § 2, er meget upræcis og åbner for et stort fortolkningsspørgsmål i lan-

dets kommuner. DH mener derfor, at målgruppen for ældreloven skal defineres mere, så mennesker

med handicap som udgangspunkt får hjælp efter serviceloven.

Behovet for specialisering i den almene helhedspleje

Med ældreloven lægges der op til, at leverandører, både kommunale og private, skal tilbyde hele pa-

letten af ydelser inden for helhedsplejen. Konkret drejer det sig om: 1) personlig hjælp og pleje, 2)

hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, og 3) genoptræning af fysisk funktions-

nedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Udgangspunktet er, at leverandørerne skal levere en almen ydelse i helhedsplejen. Der er derfor ikke

lagt op til, at borgere, som modtager ydelser efter ældreloven, skal have specialiserede ydelser i hel-

hedsplejen. DH kan sagtens se behovet for, at ydelserne på ældreområdet samtænkes, og at der kan

være en større grad af fleksibilitet og synergi mellem dem. Men vi er bekymrede for, at borgere, som

har behov for et helt alment tilbud om fx pleje i hjemmet, men kombineret med et specialiseret genop-

træningstilbud, ikke får det tilbud, de har brug for, når det bevilliges gennem pakkerne i helheds-

plejen, som skal være almene.

DH ser dog positivt på tankerne om helhedsplejen. Hvis ældre borgere med handicap faktisk får den

rette specialiserede hjælp, så kan synergien i en helhedspleje være meget givende.

Den rette visitation

Når kompleksiteten i lovgivningen øges, bliver det også sværere for den enkelte visitation at sam-

mensætte den rette pakke af støtte til borgeren. Vi mener derfor, at det skal tydeliggøres i lovgivnin-

gen, at når der er tale om en ældre borger med funktionsnedsættelse, skal der i visitationen af borge-

ren tages stilling til, om der også er ydelser efter serviceloven, som kunne være relevante at inddrage

i den helhedspleje, som borgeren modtager. Det kunne for eksempel være, at man har brug for hjælp

til at bade, som er et helt alment plejetilbud, men at man også har brug for specialpædagogisk støtte.

DH kan ikke understrege nok, at der skal være en klar skelnen til serviceloven, når der bevilges

støtte efter ældreloven.

DH mener også, at inddragelse af den rette faglige ekspertise er helt afgørende i at sikre den rette vi-

sitation. I dag oplever DH nogle meget standardiserede visitationsskemaer, som ikke tager højde for

andet end en borgers funktionsniveau. Et eksempel er, at man som ældre blind godt kan rejse sig fra

en stol ti gang i træk, men man kan stadig ikke finde den nøgle/ting, man tabte på gulvet. Derfor er

der brug for, at visitator har fokus på, at særlige behov for pleje og praktisk hjælp før sig gældende,

når det drejer sig om ældre med handicap.

Side 2 af 4

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Mangel af kobling til sundhedsområdet

Det er bekymrende, at sundhedsområdet ikke bliver adresseret i en reform af ældreområdet, særligt i

en tid, hvor sundhedsstruktur og kædeansvar fylder meget i den politiske debat. Et godt eksempel er

genoptræningsområdet, som i dette lovforslag skal være en del af den almene helhedspleje i kommu-

nerne. Samtidig tilbyder sundhedsvæsenet også genoptræning, men efter sundhedsloven, hvor bor-

geren, modsat serviceloven, har krav på en genoptræningsplan baseret på sundhedsfaglig viden, og

at denne følges. Den retssikkerhed har borgeren ikke, når borgeren skal have genoptræning, hvis det

ikke er som følge af en sygehusindlæggelse.

DH mener, at borgere, som skal have genoptræning i den kommunale helhedspleje, skal have de

samme rettigheder som borgere, der skal have genoptræning som led i en sygehusindlæggelse. Det

vil sige, at de har krav på en genoptræningsplan, samt at denne følges af den kommunale helheds-

pleje.

Madudbringning og madordning

I serviceloven er der mulighed for at få støtte til at tilberede maden i hjemmet, så borgere, som mod-

tager ordningen, kan fastholde en smule af den normale tilværelse, de tidligere har haft. Det er en

ordning, som er med til at højne livskvaliteten hos den enkelte – uagtet om denne er ældre, har en

funktionsnedsættelse eller begge dele.

I ældreloven lægges der op til, at maden bringes ud og muligheden for hjælp til tilberedning af målti-

det således fratages ældre, som modtager støtten efter ældreloven. DH mener, at det er en klar og

tydelig forringelse af ældres mulighed for at få støtte til madlavningen. Vi har en klar bekymring for, at

borgere med handicap, som kommer til at modtage en form for almen helhedspleje, fordi deres funk-

tionsnedsættelse ikke kalder på en specialiseret indsats, ikke får mulighed for hjælp til madlavningen

i eget hjem.

Vi mener, at regeringen helt skal fjerne §§ 13 og 14 i udkastet til ældreloven og i stedet fastholder ni-

veauet fra serviceloven.

Aldersgrænser i serviceloven

I ældreloven erkender man, at der kan være behov for støtte efter loven, selvom borgeren ikke er

over folkepensionsalderen. Dette kan vi i DH kun bifalde. Desværre er der i dag i serviceloven en

række bestemmelser, som er aldersbetingede, og som borgere over folkepensionsalderen ikke kan

modtage. Vi mener, at dette er en oplagt mulighed for at rette op på dette og en gang for alle afskaffe

aldersdiskrimination i ydelser under serviceloven.

Forslag til lov om ældretilsyn

DH foreslår, at man ikke fortsætter det kommunale ældretilsyn, men gør tilsynet statsligt for at sikre

den nødvendige armlængde i tilsynene. Det er vigtigt for tilsynenes kvalitet og troværdighed, at der

ikke kan sættes spørgsmålstegn ved deres uafhængighed i forhold til dem, de fører tilsyn med.

Vi ser dog positivt på, at der i forslaget til loven er fokus på at samtænke de forskellige tilsyn samt

have tilsyn med fokus på udvikling og læring – samtidig med at man fastholder behovet for at kontrol-

Side 3 af 4

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

lere kvaliteten af det enkelte plejehjem. Der er fundet en god balance, bortset fra at ældretilsynet fort-

sat er kommunalt.

Side 4 af 4

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail:

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ældretilsyn og

udkast til forslag til lov om ændringer som følge af ældreloven, lov

om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem

Danske Patienter er ikke på høringslisten i forbindelse med høringen

over forslag til lov om ældretilsyn. Vi vil hermed tilkendegive, at vi

bakker op om perspektiverne i Alzheimerforeningens høringssvar til

lovforslaget.

Dato:

19. september 2024

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/1

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 106

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og

Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,

Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,

UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Til Ældreministeriet

Mail:

[email protected]; [email protected]

Den 19. september 2024

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ældretilsyn

Danske Ældreråd kvitterer for modtagelsen af udkast til forslag til lov om ældretilsyn og

afgiver hermed høringssvar.

Danske Ældreråd støtter forslaget om at skabe et nyt og mere lærende tilsyn med

ældreplejen. Det er vigtigt for os, at vi har et stærkt ældretilsyn, der kan bistå med

rådgivning og sparring, og som kan påse kvalitet i helhedsplejen.

Vi bakker op om den valgte organisering med tværkommunale ældretilsyn, hvor der

vurderes at være en god balance mellem på den ene side et praksisnært tilsyn og på den

anden side et ensartet og uafhængigt tilsyn.

Ældrelinjen

Danske Ældreråd finder det positivt, at der som en del af ældretilsynet etableres en

Ældrelinje (whistleblowerordning), hvor ældre, pårørende og andre kan henvende sig

anonymt om bekymrende forhold på konkrete plejeenheder. Den mulighed er ikke alene

vigtig for borgerens retssikkerhed, men er også nødvendig for at sikre, at ældretilsynet

får nødvendig viden om, hvor der er risiko for kvaliteten i helhedsplejen.

Vi lægger vægt på, at Ældrelinjen er lettilgængelig for den ældre, dennes pårørende og

andre. Ifølge lovforslaget skal det være op til det enkelte ældretilsyn, om linjen skal give

mulighed for at indberette skriftligt eller mundtligt. Vi mener, det bør være et krav, at

der alle steder er mulighed for at rette mundtlig henvendelse til ældretilsynet, fordi et

krav om skriftlighed vil være en barriere for en del af målgruppen.

Tilsynsbesøg

Danske Ældreråd ser positivt på, at ældretilsynet skal føre et risikobaseret tilsyn med

kvalitet i helhedsplejen, hvor udvælgelsen af enheder til tilsyn sker ud fra, om der er

generel risiko for kvaliteten eller konkret bekymring herfor. Det giver god mening ud fra

et ressourceperspektiv.

Samtidig deler vi vurderingen af, at den risikobaserede tilgang ikke kan stå alene, og at

alle plejeenheder derfor skal have besøg af ældretilsynet med et fast interval. Her

vurderer vi, at de foreslåede 5 år er lang tid. Der er brug for en hyppigere opfølgning,

gerne hvert 2. år. Det gælder ikke mindst på plejehjem, hvor beboerne er meget

svækkede og gennemsnitligt kun bor 2�½ år. Der kan ske meget på bare 1 år, det viser

rapporterne fra de plejehjemstilsyn, der i dag skal gennemføres mindst én gang årligt.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Vurdering af kvalitet

Ældretilsynet får til at opgave at påse kvalitet i helhedsplejen. Det følger af lovforslaget,

at vurderingen af kvalitet skal foretages inden for tre temaer: 1) Den ældres

selvbestemmelse, 2) Tillid til medarbejderne og borgernær ledelse og 3) Tæt samspil

med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Det bekymrer os, at grundlaget for tilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen er så

løst beskrevet, som det er tilfældet, når der i bestemmelsen alene henvises til de tre

bærende værdier i ældreloven. Vi savner en angivelse af temaer, som mere direkte har

indflydelse på kvaliteten af helhedsplejen, herunder helhedsorientering, tværfaglighed,

kontinuitet, relationer og kendskab til borgerens samlede livsituation etc.

I lovforslaget bemyndiges ældreministeren til at fastsætte de nærmere regler for

vurderingen af kvalitet i helhedsplejen. Det fremgår, at der skal udarbejdes et generisk

vurderingskoncept, men der står meget lidt om indholdet i vurderingskonceptet, og vi

mener generelt, at det er for uklart, hvordan den bemyndigelse skal udmøntes. Vi

hæfter os ved, at det bl.a. står anført, at

, og vi kan derfor frygte, at det

bliver laveste fællesnævner, der sætter barren.

Når det er sagt, mener vi, at der er nogle gode overvejelser om metodevalg i

lovforslaget. Det fremgår, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøget vil følge og

observere den daglige praksis, så der opnås indblik hverdagsrutiner og håndtering af

komplekse situationer. Der står også, at ældretilsynet vil gennemføre borgerinterviews

og evt. pårørendeinterviews. Vi mener, at netop observation og interviews er vigtige

metoder i fremtidens tilsyn med ældreplejen og skaber langt mere værdi end den

gennemgang af skriftlige retningslinjer og dokumentation, som har fyldt alt for meget i

tilsynet i de senere år.

Opsamling på tilsyn

Ældretilsynet skal mundtlig orientere plejeenheden om de væsentligste observationer

og konklusioner i tilsynet og udfærdige en skriftlig opsamling på tilsynet på baggrund af

den mundtlige orientering.

Danske Ældreråd mener, at der bør sikres åbenhed om resultatet at tilsynsbesøg og

være et krav om offentliggørelse af den skriftlige opsamling. Det er ikke alene vigtigt for

nuværende og kommende modtagere af hjælp og deres pårørende. Det er også vigtigt

for opfølgningen på tilsynene og det løbende arbejde med kvalitetsudvikling.

Der gælder i dag en forpligtigelse til at offentliggøre tilsynsrapporter, og sådan bør det

også være i fremtiden. For ældrerådene er tilsynsrapporterne eksempelvis et vigtigt

redskab i dialogen med kommunerne om udviklingen af ældreplejen.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Med venlig hilsen

Inger Møller Nielsen

Formand

Trine Toftgaard Lund

Direktør

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til

[email protected]

20. september 2024

J.nr. 2024-11-0172

Dok.nr. 644381

Sagsbehandler

Line Hedmann

Jacobsen

Høring over udkast til forslag til lov om ældretilsyn

Ældreministeriet har den 16. september 2024 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærk-

ninger til den opdaterede version af ovenfornævnte udkast til lovforslag.

Udkastet giver ikke umiddelbart anledning til konkrete bemærkninger fra Datatilsynet.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelseslo-

ven

vil blive iagttaget i forbindelse med enhver behandling af personoplysninger foranlediget

af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Line Hedmann Jacobsen

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46

EF.

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Chefkonsulent Louise Skovgaard Petersen

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Center for Ældre og Tværgående Velfærd

Holmens Kanal 12

1060 København K

17. september 2024

KAS/maobwe

J. nr. 2024-1831

Kære Louise Skovgaard Petersen

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til

forslag til lov om ældretilsyn i høring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig

vis har beskrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om

lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Gennemgangen af lovforslaget giver på det foreliggende grundlag

anledning til følgende bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med

henblik på at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan

administreres hensigtsmæssigt og understøttes digitalt.

Ministeriet vurderer, at lovforslaget vil have positive

implementeringskonsekvenser for det offentlige i og med kommunerne

med den foreslåede vil få deres tilsynsopgaver reduceret betragteligt.

Sekretariatet noterer sig ministeriets vurdering af

implementeringskonsekvenserne samt den foreslåede ordning med en

risikobaseret tilsynsordning, der forventes udrullet efter

ikrafttrædelsens af lovforslaget d. 1. juli 2025.

På denne baggrund finder sekretariatet, at ministeriet i lovforslaget bør

redegøre nærmere for implementeringskonsekvenserne af omstillingen

til den risikobaserede tilsynsordning, herunder hvornår det forventes, at

tilsynsordningen endelig træder i kræft.

Hertil anbefaler sekretariatet, at ministeriet belyser de midlertidige

foranstaltninger, der forventes i omstillingen til den risikobaserede

tilsynsmodel og den dertilhørende it-løsning, samt hvordan den

midlertidige ordning sikrer borgernes retsstilling og krav.

Endvidere anbefaler sekretariatet, at ministeriet uddyber

rammesætningen og kernelementerne i den risikobaserede

Side 1 af 3

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

tilsynsordning, herunder indsamling, anvendelse og deling af data til at

skabe viden og føre tilsyn.

I det lovforslaget med den fremtidige tilsynsmodel åbner op for

samkøring af data, anbefaler sekretariatet, at ministeriet vurderer, om

lovforslaget fremtidssikrer indsamlingen, anvendelsen og genbrug af

data, herunder også til brug for nye teknologier og tilgange.

Derudover kan sekretariatet henvise til

et værktøj

udviklet af Dataetisk

Råd, der skal understøtte, at offentlige myndigheder gør sig de

nødvendige etiske overvejelser forud for beslutninger om samkøring af

data ved brug af nye teknologier.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en

eventuel fravigelse af principperne skal begrundes.

Sekretariatet skal i den forbindelse fremhæve ministeriets grundige

gennemgang af lovforslagets overensstemmelse eller fravigelse fra

hvert af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Sekretariat

noterer sig ligeledes ministeriets vurdering af, at princip #4 og princip

#5 ikke er relevante for lovforslaget.

Sekretariatet finder i forlængelse af ministeriets vurdering det særlig

positivt, at der med lovforslaget i vidt omfang skabes en række klare

lovbestemmelser, der forenkler og samler ældretilsynet jf. hvilket står i

forlængelse af princip #1 om

Enkle og klare regler

og princip #4

Sammenhæng på tværs.

Tilmed finder sekretariatet det positivt, at der i udarbejdelsen af den

risikobaserede tilsynsordning indtænkes at anvende allerede

tilgængelige data via

Plejeoversigten, hvilket er i overensstemmelse

med princip #4.

Derudover vurderer sekretariatet, at ministeriet bør overveje jf. princip

#1 og #4 at indskrive standarder for at data og begreber anvendes

entydigt, klart og konsistent på tværs af kommuner til måling af plejen

af ældre for at kunne sikre kvaliteten af data og underbygge en effektiv

og sammenhængende offentlig service og indretning af den

risikobaserede tilsynsordning samt ældrelinjen.

Side 2 af 3

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Der henvises i øvrigt til

digst.dk/dkl

samt

Vejledning om

digitaliseringsklar lovgivning,

ligesom I naturligvis er velkomne til at

kontakte sekretariatet for råd og vejledning.

Med venlig hilsen

Mads Adam Wegener

Fuldmægtig i sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning i

Digitaliseringsstyrelsen

T +45 27643709

E [email protected]

Side 3 af 3

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Att. Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Fax: +45 33 41 47 10

Cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 19. september 2024

Side 1

Ref.: UG

E-mail: [email protected]

Direkte tlf.: 53 36 49 25

Ergoterapeutforeningens høringssvar vedrørende:

Høring over udkast til forslag til lov om ældretilsyn og udkast til forslag til lov

om ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om

lokalplejehjem, målepunkter til de social- og plejefaglige tilsyn på plejecentre,

hjemmeplejeenheder og midlertidige pladser.

Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart vedrørende

forslag til en ny tilsynsmodel for de social- og plejefaglige tilsyn på plejecentre,

hjemmeplejeenheder og midlertidige pladser.

Vi forstår, at der med lovforslagene ønskes etableret et nyt, forenklet tværkom-

munalt ældretilsyn. Ergoterapeutforeningen tilslutter sig, at det er vigtigt at undgå

unødigt bureaukrati i det offentlige herunder i ældreplejen.

Derfor kan vi bakke op om, at kommunernes nuværende ældretilsyn efter ser-

vicelovens § 151 afskaffes. Imidlertid mener vi, at tilsyn fra en uafhængig statslig

styrelse er en ordning med fornuftige elementer i og derfor bør bevares.

Det nuværende ældretilsyn og sundhedsfaglige tilsyn bør sammenlægges:

Vi vil således anbefale, at det nuværende statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen

for Patientsikkerhed ikke udfases fra den 1. juli 2025, men at målepunkter sam-

menlægges og indarbejdes i de sundhedsfaglige tilsyn, som også er forankret i

Styrelsen for Patientsikkerhed.

I den centrale funktion i det foreslåede nye ældretilsyn er der lagt op til at bistå

med læringsorienteret rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen til pleje-

enhederne. Samtidig skal det nye ældretilsyn også føre et risikobaseret og reak-

tivt tilsyn med kvaliteten af helhedsplejen i plejeenhederne.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Derfor har Ergoterapeutforeningen svært ved at få øje på det afbureaukratiseren-

de element i ændringen, idet indholdet i det nye forslåede tilsyn til forveksling lig-

ner det nuværende ældretilsyn. Således må man formode, at en opbygning af en

ny decentral tilsynsorganisation under kommunerne vil kræve store personale-

ressourcer.

Umiddelbart er der for os at se større gevinst ved at videreudvikle ældretilsynet

sammen med det det sundhedsfaglige statslige tilsyn i regi af Styrelsen for Pati-

entsikkerhed, hvor fokus på læring allerede er indarbejdet.

Behov for fokus på borgerens sundhedstilstand og den faglige kvalitet:

Ergoterapeutforeningen forstår, at indholdet i det nye ældretilsyn skal have fokus

på helhedspleje (indsatser) ud fra borgernes selvbestemmelse, tillid til personalet

og samspil med de pårørende og Civilsamfundet. Gode opmærksomhedspunkter,

men borgerens sundhedstilstand er tilsyneladende ikke genstand for den nye ty-

pe ældretilsyn, hvilket er en mangel.

slet ikke indsat, hvilket vi

håber, begrundes med den kobling, der er helt nødvendig mellem de to områder,

og at det derfor beskrives efterfølgende.

Nødvendigt med et uafhængigt tilsyn:

Vi kan ikke i lovudkastet vurdere tilsynets uafhængighed ift. den praksis, som det

konkrete tilsyn foretages i. Denne uafhængighed er helt afgørende. Naturligvis

skal læring i fokus, men det skal være muligt for et tilsyn at sanktionere og fx ud-

stede påbud, hvis forholdene er meget kritisable.

Umiddelbart er den måde læringsforløb er beskrevet i lovteksten vanskelig at ad-

skille fra det ledelsesmæssige ansvar i den pågældende praksis.

Ældretilsynet bør have handlepligt på henvendelser fra Ældrelinjen:

Vedrørende §5 Ældrelinjen, hvortil ældre, pårørende, personale og andre vil kun-

ne henvende sig anonymt i forhold til forholdene på en plejeenhed.

Ældrelinjen beskrives som et redskab til at sikre de ældres m.fl. rettigheder hen-

set til den frisættelse, der sker af ældreplejen, med det fremsatte forslag til Ældre-

lov

Ergoterapeutforeningen tilslutter sig, at let adgang til Ældretilsynet kan betrygge

særligt borgere og pårørende, idet disse måske vil kunne opleve deres retssik-

kerhed under pres grundet den nye manglende klageadgang overfor forvalt-

ningsmæssige afgørelser.

Dog kan vi ikke i lovforslaget se, om der rent faktisk vil være handlepligt fra det

nye Ældretilsyn på baggrund af henvendelser fra Ældrelinjen.

Kadencen i Ældretilsyn

Ergoterapeutforeningen finder, ud fra et afbureaukratiseringsparadigme, at ka-

dencen i ældretilsyn pr. 5 år lyder rimelig, når der kan suppleres med reaktive

tilsyn.

2/3

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Set ud fra et læringsperspektiv kan det dog være bekymrende, at tilsyn kun vil

foregå sjældent, da der vil skulle opbygges nye organiseringer samt det faktum,

at der mange steder er stort udskiftning i medarbejdere.

Ergoterapeutforeningen har fulgt ældretilsynene under Styrelsen for Patientsik-

kerhed siden 2018 og vi vil meget gerne fortsat inddrages i dette arbejde.

Med venlig hilsen

Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen

3/3

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Sendt via mail:

[email protected]

samt

[email protected]

Sagsnr. 24-2063

Vores ref. MABJ/aje

Deres ref.: 2020 - 2608

Den 16. september 2024

Bemærkninger til høring vedr. udkast til lov om ældretilsyn

FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovudkastet til lov om ældretilsyn.

Positivt med en ny tilsynsmodel

Tilsyn på ældreområdet handler for ofte om at finde fejl og for sjældent om at udvikle en

organisering og tilgang, som sikrer høj kvalitet for borgeren i samarbejde med medarbejdere

og ledere.

Der sker fejl i den offentlige sektor - som alle andre steder. Fejlene skal findes, og der skal

placeres et ansvar. Men det er kun den ene side af mønten. For hvis vi har en offentlig sektor,

hvor der lægges uforholdsmæssigt meget vægt på blot at undgå fejl, så får vi ikke

organisationer, hvor fagligheden og velfærden står i centrum. Den slags kræver udvikling og

tillid. Så det er vigtigt, at vi bevæger os fra passiv kvalitetssikring til aktiv kvalitetsudvikling.

En vigtig indsats er udviklingen af nye redskaber, som fokuserer på læring, kvalitet og

udvikling frem for fejlfinding og rigid målopfyldelse. Disse redskaber skal erstatte det

betydelige kontrolapparat, som i dag sørger for, at offentlige organisationer leverer på mål og

krav, der ikke relaterer sig direkte til opgaven.

Et vigtigt element i en effektiv tilsynsmodel, som samtidig skaber en mere tillidsbaseret

styring, handler om at intensivere krav og tilsyn hos de institutioner, som har udfordringer

med at levere en høj kvalitet.

På den ene ende af skalaen gives den største grad af frihed til de organisationer, som har en

organisering, der sikrer og udvikler kvalitet i opgaveløsningen. Hos disse organisationer kan

der løbende nedjusteres på de kontrolmæssige krav og målinger, som de styres efter i dag. De

kan også bruges som best practice for andre offentlige organisationer. Det vil dog ofte være

vigtigt ift. at sikre læring, at der opretholdes en løbende dialog.

Omvendt skal organisationer, som i højere grad har brug for hjælp til at sørge for, at

kvaliteten i opgaveløsningen er tilstrækkelig høj, tilbydes (eller pålægges) en stigende grad af

udviklende tilsyn og støtte. De skal derimod ikke blot oversvømmes af krav om flere målinger

og dokumentationsopgaver. I stedet er der brug for håndholdt opfølgning, hjælp og støtte til

at komme videre og forbedre kvaliteten.

FH er derfor glade for forslaget om, at ældreområdet skal have en ny tilsynsmodel.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Et mere lærende og risikobaseret tilsyn i en frisat sektor stiller krav

Konceptet samtilsyn gør det muligt at koordinere og gennemføre tilsynsbesøg fra flere

instanser på samme tidspunkt. Dette har selvfølgelig en række fordele, som fx at

ressourceforbruget omkring tilsyn mindskes og at modsatrettede afgørelser og anbefalinger fra

tilsynene i højere grad kan undgås. Samtidig kan der sikres en læring på tværs af

tilsynsmyndighederne, så kvaliteten af tilsynene løbende udvikles. Det bør dog præciseres,

hvorledes det kan sikres at denne tværgående læring finder sted.

En reform af tilsynsområdet indebærer dog naturligvis også risici, som det er vigtigt at være

opmærksom på i udformningen af lovgrundlaget og i implementeringen.

Hvis antallet af normeringer og dokumentationskrav reduceres, bliver datagrundlaget som

udgangspunktet ringere, og det bliver vanskeligere at måle kvalitet og føre tilsyn som i dag.

Borgerne kan få sværere ved at løfte en klage, og medarbejderne kan få vanskeligere ved

tydeligt at dokumentere, at arbejdet er udført rigtigt og i tilstrækkelig grad.

For at sikre, at problematiske forhold bliver afdækket og håndteret med en risikobaseret

tilgang, så er det væsentligt, at relevant tilsynsdata har mulighed for at blive samkørt på

tværs af relevante tilsynsmyndigheder, så bekymringspunkter ét sted kan påvirke

risikomodellen på andre områder. Det er således positivt, at forslaget ikke begrænser, at de

forskellige tilsynsmyndigheder fortsat vil kunne reagere på bekymringshenvendelser.

Ift. bekymringshenvendelser er det vigtigt at sikre, at borgerne har en let adgang til at dele

deres bekymringer om forhold på plejehjemmene. Her er det væsentligt at gøre opmærksom

på, at det angives, at ældretilsynet selv vælger, hvordan borgerne kan kontakte tilsynet ved

bekymringshenvendelser. Her bør det overvejes at stille krav om, at det skal være muligt at

etablere telefonisk kontakt til Ældrelinjen, da mange af borgerne kan være digitalt udfordrede,

hvilket vil være problematisk, hvis adgangen begrænses til fx mails eller digitale løsninger.

Husk den faglige kvalitet i helhedsplejen

Lovforslaget lægger op til, at ældretilsynet skal vurdere kvaliteten i helhedsplejen ift. den

ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt

samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Her er det væsentligt, at der

også er et fokus på den faglige kvalitet i helhedsplejen, og der kan med fordel udvikles

kriterier for at sikre denne uden at skabe en uforholdsmæssig administrativ byrde for hverken

tilsynsmyndighederne eller institutionerne.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Næstformand, FH

Side 2 af 2

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

19. september 2024

Faglige Seniorers bemærkninger til udkast til lovforslag om æl-

dretilsyn og ændringer som følge af forslag til lov om ældrelov,

lov om lokalplejehjem og lov om ældretilsyn.

Lovforslaget om ældretilsyn og følgelovgivning er en del af en samlet lovgiv-

ning som følge af aftale om ældrereform af 18. april 2024.09.19. Faglige Se-

niorer kan overordnet tilslutte sig de målsætninger for en reform af

ældreplejen, som nu søges gennemført ved lov og til iværksættelse pr. 1. ja-

nuar og 1. juli 2025.

Med lovforslaget afskaffes det nuværende system af tilsyn - både statslige og

kommunale. Det erstattes af et nyt tværkommunalt tilsyn og samtidig skal de

nye tilsyn i højere grad rette deres opgaver mod at være lærende og udvik-

lende fremfor kontrol af dokumentation m.v. Det nye tilsyn skal dække alle

typer af enheder, der arbejder med pleje og omsorg af ældre.

Faglige Seniorer kan tilslutte sig de overordnede mål og ændringer af tilsyns-

opgaver som den nye lovgivning medfører.

Ældretilsynets uafhængighed

De nye tilsyn etableres af en flerhed af kommuner. Derfor er det nødvendigt

at få præciseret de nye ældretilsyns uafhængighed af den enkelte kommunale

myndighed.

Hvis tilsynenes troværdighed betvivles, så vil det alvorligt svække deres mu-

lighed for at gribe ind i forhold til plejeenheder, der ikke lever op til en vær-

dig ældrepleje. Der skal være mulighed for at gennemføre uanmeldte tilsyn

og ældretilsynet skal dokumentere og kommunikere deres arbejde i forhold

til de enkelte kommuner.

Lettilgængelig klageadgang

Det er vigtigt, at de nye ældretilsyn er let tilgængelig for borgere, pårørende

og andre dele af det lokale civilsamfund, hvis der skal indklages forhold, som

strider med den nye ældrelovs formål om helhedspleje og kvalitet. For

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

mange ældre er det en særskilt udfordring at klage over serviceniveau og

kvalitet og derfor er det ældretilsynets forpligtelse at gøre det enkelt at rette

henvendelse til tilsynet.

Brug for detaljerede retningslinjer

Lovforslagets beskrivelse af de forhold, som ældretilsynet skal vurdere, er ef-

ter Faglige Seniorers vurdering af overordnet karakter og forudsætter mere

detaljerede retningslinjer.

Det gælder ikke mindst i forhold til den ny ældrelovs mål om helhedspleje og

rummelige forløb. Det kan være vanskeligt at foretage en konkret vurdering

af om den konkrete udførelse af pleje og omsorgsforløb er utilfredsstillende

og præget af uværdig behandling.

På vegne af Faglige Seniorer

Mette Kindberg

Landsformand

Palle Smed

Direktør

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

18. sep. 2024

ældretilsyn

FOA vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om

ældretilsyn.

Det er positivt, at regeringen med forslaget vil forenkle tilsyn ved at nedlægge de

nuværende 98 kommunale ældretilsyn, standse forsøgsordningen med et statsligt

ældretilsyn samt erstatte de 2 tilsyn med ét ældretilsyn. FOA er enige i, at det er en

god ide med færre former for tilsyn.

Dialog og læring som bærende princip i tilsynet

FOA finder det endvidere positivt, at der lægges vægt på dialog og læring som

bærende princip i tilsynet.

Det er vigtigt for FOA, at loven finder den rigtige balance mellem kontrol og læring.

Der skal derfor udvikles nye veje og metoder i tilsynet, så der opnås de ønskede

effekter som fx god kvalitet og høj grad af kontinuitet. Dette stiller krav til et

efterfølgende grundigt arbejde med at definere kvalitet og kontinuitet, således at

tilsynet har klare parametre at føre tilsynet efter. Det vil være helt afgørende for et

moderne tilsyn, at der opbygges en god kultur omkring og en tillid til tilsynet. Først

når det er til stede, kan tilsynet være lærende.

Samtilsyn

En nyskabelse i lov om ældretilsyn er samtilsyn.

FOA forstår ideen bag samtilsyn som at der i første fase er tale om, at 3 forskellige

tilsyn kan komme på tilsynsbesøg samtidig på det enkelte plejehjem. Der vil således

være tale om en koordinering af besøg fra ældretilsynet, det sundhedsfaglige tilsyn og

arbejdstilsynet. På sigt vil også det kommunale brandtilsyn og fødevaretilsynet blive

omfattet af samtilsyn.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Tilsynsbesøg kræver ressourcer fra plejehjemmene, og de forskellige

tilsynskonklusioner kan modarbejde hinanden. Derfor finder FOA det

hensigtsmæssigt, at der er fokus på at mindske belastningen på det enkelte plejehjem.

FOA lægger vægt på, at der fortsat er 3 specialtilsyn det tværkommunale tilsyn,

arbejdstilsynet, det sundhedsfaglige tilsyn, der foretager tilsyn med hver deres formål

og blik på plejehjemmet og arbejdsgangene.

FOA går ud fra, at der alene er tale om koordinering af tilsynsbesøgene og ikke af

indhold af og metode for tilsynene. FOA ser frem til at koordineringen af

tilbagemeldingerne med et lærende perspektiv på sigt vil resulteret i én samlet rapport

til det enkelte plejehjem.

FOA finder det positivt, at forslaget om samtilsyn ikke vil begrænse, at de omfattede

tilsynsmyndigheder fortsat vil kunne gennemføre øvrige special- eller reaktive tilsyn

som den enkelte tilsynsmyndighed gennemfører på baggrund af en konkret anledning

eller henvendelse.

Nedskæring

FOA er bekymret for dem nedskæring i tilsyn, der er aftalt i aftalen om kommunernes

økonomi for 2025 på 30%.

FOA ser frem til den kommende proces med at udfolde tilsynsparametrene f.eks.

kvalitet og kontinuitet set i forhold til det kommende tværkommunale ældretilsyn,

og stiller sig til rådighed for dette arbejde.

Med venlig hilsen

Tanja Nielsen

Formand for Social- og sundhedssektoren i FOA

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

med kopi til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5685

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/01824-2

19. SEPTEMBER 2024

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL EN ÆLDRELOV OG

FORSKELLIGE ANDRE LOVE FOR ÆLDREOMRÅDET

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mails af 22. og 23. august

2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til fem udkast til lovforslag, som gennemfører de

lovgivningsmæssige initiativer fra den politiske aftale af 18. april 2024

om reform af ældreområdet. Disse lovudkast omfatter forslag til:

En ældrelov

En ældretilsynslov

En lov om lokalplejehjem

Lov om ændring af friplejeloven og almenboligloven

Lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven,

socialtilsynsloven og forskellige andre love (følgeloven)

Instituttet sender et fælles høringssvar til lovudkastene, da de vedrører

nært beslægtede emner. Instituttet har dog ikke nogen bemærkninger

til udkastet til lovforslag om lokalplejehjem.

SAMMENFATNING

Instituttet er bekymret over, at den omlægning af ældreplejen, som

ældreloven indebærer, vil føre til, at borgernes retssikkerhed svækkes,

og at der er en risiko for, at nogle borgere vil opleve, at de ikke

modtager den støtte, de har behov for, for at de kan nyde deres

rettigheder på lige fod med andre. Denne bekymring skal ses i

sammenhæng med, at adgangen til at få efterprøvet tildeling og

udførelse af hjælpen hos Ankestyrelsen samtidig indsnævres.

Instituttet anbefaler derfor:

At ministeriet nærmere forholder sig til, hvordan det sikres, at

borgerne får den støtte, de har behov for, og medtager dette

spørgsmål i de planlagte evalueringer af lovene.

1/9

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

At ministeriet i de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om,

hvilken betydning den indsnævrede klageadgang har haft for

forvaltningen såvel som for de berørte borgere.

Det er positivt, at ældreloven har fokus på borgernes selvbestemmelse.

Det er dog uklart, hvordan selvbestemmelsesretten vil blive realiseret i

praksis. Dette gælder særligt for personer under værgemål.

Instituttet anbefaler derfor:

At ministeriet tydeliggør, hvordan den øgede selvbestemmelse

realiseres i praksis, og medtager dette spørgsmål i de planlagte

evalueringer af lovene.

At ministeriet adresserer i lovforslaget, hvordan den øgede

selvbestemmelse skal realiseres for personer under værgemål.

At ministeriet sikrer, at lovforslaget udformes i overensstemmelse

med princippet om støttet beslutningstagen.

Udkastet til ældretilsynsloven medfører en række grundlæggende

ændringer af tilsynet med ældreplejen. Instituttet vurderer, at det er

væsentligt at følge op på, hvordan disse forandringer vil påvirke

tilsynets funktion i forhold til at sikre kvaliteten i ældreplejen og

beskytte borgernes rettigheder og retssikkerhed.

Instituttet anbefaler derfor:

At det løbende vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer

et effektivt tilsyn med kvaliteten i plejeenhederne og forebygger

omsorgssvigt.

Det er væsentligt at sikre, at friplejeboligleverandører ikke udøver

ulovlig diskrimination, når de afslår at udleje en bolig til en borger.

Instituttet anbefaler derfor:

At ministeriet tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en

friplejeboligleverandør ikke må diskriminere en borger på baggrund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika.

At ministeriet tydeliggør, hvordan den foreslåede undtagelse i

friplejeboliglovens § 35 a, nr. 2, kan anvendes i overensstemmelse

med forbuddet mod diskrimination på baggrund af handicap.

At ministeriet tilføjer til ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at

afvisninger skal begrundes skriftligt.

2/9

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

DEN MENNESKERETLIGE RAMME

FN’s Handicapkonvention omfatter alle personer, der har en langvarig

fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i

samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at

deltage i samfundslivet på lige fod med andre (konventionens artikel 1,

2. afsnit). Det er ikke afgørende, hvordan funktionsnedsættelsen er

opstået, herunder om den er opstået i forbindelse med personens

aldring. De barrierer i samfundet, som ældre personer oplever som

følge af en langvarig funktionsnedsættelse, vil derfor falde under

Handicapkonventionen.

Det overordnede formål med FN’s Handicapkonvention er at fremme,

beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt

ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder på lige fod med andre (artikel 1, 1. afsnit).

Handicapkonventionen giver således ikke mennesker med handicap nye

eller særlige rettigheder. Den har i stedet til formål at sikre, at

mennesker med handicap har mulighed for at nyde deres rettigheder

og friheder på lige fod med andre.

Dette omfatter blandt andet retten til sundhed, (re-)habilitering og

social tryghed (artikel 25, 26 og 28). Opfyldelsen af disse rettigheder

skal blandt andet give mennesker med handicap mulighed for at udleve

deres øvrige rettigheder, såsom til at opretholde et familieliv og deltage

i kulturelle aktiviteter og i det politiske liv (artikel 23, 29 og 30).

Danmark har desuden tiltrådt FN’s konvention om økonomiske, sociale

og kulturelle rettigheder. Danmark har herved påtaget sig at sikre en

fremadskridende virkeliggørelse af konventionens rettigheder

(artikel 2), som blandt andet omfatter retten til social tryghed og

sundhed (artikel 10 og 12). Dette er nærmere beskrevet i instituttets

grundnotat om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 2017.

UDSATTE GRUPPERS RETSSIKKERHED OG RET TIL OMSORG

OG PLEJE BØR SIKRES

Forslaget til ældreloven vil medføre grundlæggende ændringer i den

måde, ældreplejen udformes, tilrettelægges og udføres. Det vil navnlig

indføre helhedspleje som en ny måde at visitere og levere hjælpen på i

ældreplejen. Helhedsplejen vil bestå i få, sammenhængende og

rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal muliggøre en

Tilgængeligt her:

https://menneskeret.dk/udgivelser/grundnotat-

oekonomiske-sociale-kulturelle-rettigheder.

3/9

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for det tildelte forløb i takt

med udviklingen i borgerens ressourcer og behov.

Kommunens beslutning om de enkelte pleje- og omsorgsforløb vil ikke

på forhånd definere et detaljeret indhold i de enkelte forløb. I stedet vil

den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen skulle tage afsæt

i den daglige dialog mellem de udførende medarbejdere og borgeren

ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer (udkastet til ældrelovens

almindelige bemærkninger afsnit 3.4.3).

Med andre ord vil kommunen træffe beslutning om en overordnet

ramme for den hjælp, der skal ydes, som overlader et rum for, hvordan

ledere og medarbejdere vil tilrettelægge og udføre hjælpen fra dag til

dag i dialog med borgeren og pårørende. Omfanget af den hjælp,

borgeren får, kan dermed også tilpasses og variere fra dag til dag.

Forslaget til ældreloven medfører desuden, at kommunerne ikke

længere vil være forpligtede til at foretage forebyggende hjemmebesøg

på bestemte tidspunkter, og at borgere, der modtager støtte efter

ældreloven, ikke længere vil kunne modtage støtte efter de tilsvarende

bestemmelser i serviceloven (udkastet til § 1, nr. 2 og 4, i følgeloven til

ældreloven og ældretilsynsloven).

Disse ændringer betyder samlet set, at det i højere grad vil være op til

kommunerne at bestemme, hvordan de vil indrette deres ældrepleje,

og hvilken hjælp de vil tilbyde den enkelte borger. Borgerne vil i mindre

grad have konkrete rettigheder i lovgivningen, de kan støtte ret på.

Samtidig vil borgere, der visiteres til at modtage hjælp efter ældreloven,

kun kunne klage til Ankestyrelsen over, hvilket forløb borgeren har fået

bevilget (udkastet til ældrelovens § 25). Klager over omfanget og

udførelsen af den daglige hjælp inden for forløbets overordnede

ramme vil alene kunne rettes til kommunen selv (udkastet til de

almindelige bemærkninger afsnit 3.6.3).

Det betones videre i lovforslaget, at kommunens afgørelse om, hvilket

forløb borgeren skal tilbydes, vil bero på et fagligt skøn, og at

Ankestyrelsen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige

principper ikke vil kunne efterprøve eller tilsidesætte dette skøn

(udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 3.16.3).

Det betyder, at borgeren vil få en mere begrænset klageadgang

vedrørende omfanget og udførelsen af den daglige hjælp, end borgerne

har i dag, og at Ankestyrelsen i mindre grad vil kunne efterprøve og

eventuelt tilsidesætte kommunernes afgørelser.

4/9

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Instituttet er bekymret over, at denne omlægning af ældreplejen og

den snævrere adgang til at få efterprøvet kommunernes afgørelser vil

føre til, at borgernes retssikkerhed svækkes, og at der er en risiko for, at

nogle borgere vil opleve, at de ikke modtager den støtte, de har behov

for, for at kunne nyde deres rettigheder på lige fod med andre. Dette

gælder navnlig personer med begrænsede personlige ressourcer og

ressourcer i deres netværk, som kan have vanskeligere ved at italesætte

og stå fast på deres behov for pleje og omsorg.

Instituttet anbefaler derfor:

At ministeriet nærmere forholder sig til, hvordan det sikres, at

borgerne får den støtte, de har behov for, og medtager dette

spørgsmål i de planlagte evalueringer af lovene.

At ministeriet i de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om,

hvilken betydning den indsnævrede klageadgang har haft for

forvaltningen såvel som for de berørte borgere.

UKLARHED OM ØGET SELVBESTEMMELSE

Det fremgår af udkastet til ældreloven, at loven hviler på tre bærende

værdier: selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og

ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og

civilsamfund (udkastet til ældrelovens § 1, stk. 2). Det fremgår desuden,

at hjælpen vil skulle tilrettelægges og udføres med afsæt i blandt andet

borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen

(udkastet til ældrelovens § 11, stk. 2, nr. 4).

Et af FN’s Handicapkonventions grundlæggende principper er respekten

for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder

frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer

(konventionens artikel 3, litra a).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ligeledes fastslået, at

respekten for det enkeltes menneskes værdighed og frihed, herunder

deres frihed til at træffe egne valg, er selve essensen af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (Menneskerettighedsdomstolens dom

af 30. januar 2018 i Enver

mod Tyrkiet, præmis 63).

Instituttet anser det således for positivt, at lovforslaget sætter fokus på

borgernes selvbestemmelse og mulighed for medindflydelse.

Realisering af øget selvbestemmelse i praksis

Det er imidlertid uklart, hvordan borgerens øgede selvbestemmelse vil

blive realiseret i praksis. Det skyldes blandt andet, at lovudkastet ikke

5/9

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

indeholder konkrete forpligtelser for kommunerne til at inddrage

borgerne og give dem mulighed for at få indflydelse på deres hjælp.

Lovudkastet indeholder for eksempel ikke bestemmelser om, hvornår

kommunen skal tale med borgeren, eller krav til, hvordan inddragelsen

af borgeren skal tilrettelægges. Det vil således være op til den enkelte

kommune at bestemme.

Det indebærer blandt andet en risiko for, at borgere med begrænsede

personlige ressourcer og ressourcer i deres netværk ikke vil opleve

samme grad af medindflydelse som andre borgere. Det kan for

eksempel ramme personer med demenssygdom.

Instituttet anbefaler derfor:

At ministeriet tydeliggør, hvordan den øgede selvbestemmelse

realiseres i praksis, og medtager dette spørgsmål i de planlagte

evalueringer af lovene.

Øget selvbestemmelse for personer under værgemål

Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan den øgede selvbestemmelse

skal realiseres for personer under værgemål. Der er således ikke taget

stilling til, om borgere under værgemål skal inddrages direkte, eller om

eller hvornår det forventes, at værgen handler på borgerens vegne.

Dette bør efter instituttets opfattelse adresseres i lovforslaget.

Lovforslaget skal udformes i overensstemmelse med princippet om

støttet beslutningstagen, som er fastsat i FN’s Handicapkonventions

artikel 12. Dette princip indebærer, at personer med handicap skal have

adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres rets-

og handleevne.

Instituttet anbefaler derfor:

At ministeriet adresserer i lovforslaget, hvordan den øgede

selvbestemmelse skal realiseres for personer under værgemål.

At ministeriet sikrer, at lovforslaget udformes i overensstemmelse

med princippet om støttet beslutningstagen.

ÆLDRETILSYN BØR EVALUERES LØBENDE

Det er væsentligt at sikre et effektivt tilsyn med plejehjem og andre

plejeenheder. Tilsynet skal navnlig sikre, at plejeenhederne har

Se instituttets høringssvar af 30. september 2020, tilgængeligt her:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/generelt-informeret-samtykke.

6/9

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

tilstrækkelig kvalitet, og at borgerne får den nødvendige hjælp og ikke

udsættes for omsorgssvigt. Tilsynet bidrager således til, at borgernes

menneskerettigheder realiseres i praksis.

Ældretilsynsloven vil medføre grundlæggende forandringer i den måde,

tilsynet med plejeenhederne (plejehjem m.fl.) tilrettelægges og

gennemføres på.

Ældretilsynet vil i højere grad være baseret på dialog, rådgivning og

sparring med plejeenhederne (udkastet til ældretilsynslovens § 1, stk. 2,

§ 4 og § 7, stk. 4). Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan

tilsynene vil skulle vurdere plejeenhederne. Det fremgår blot, at tilsynet

vil vurdere kvaliteten i plejeenhederne i forhold til selvbestemmelse,

tillid til medarbejdere og ledelse og samspil med pårørende, lokale

fællesskaber og civilsamfund (udkastet til ældretilsynslovens § 9). Et

vurderingskoncept vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af

ældretilsynet (udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.8).

Samtidig vil ældretilsynet i højere grad være risikobaseret og reaktivt.

Det er forventningen, at der vil blive udarbejdet en risikomodel baseret

på tilsynets viden om enhederne, stikprøver, orienteringer fra andre

myndigheder, presseomtale og anonyme henvendelser til Ældrelinjen

med videre (udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2).

I dag skal kommunerne gennemføre mindst ét tilsynsbesøg i hver

plejeenhed om året. Med ældretilsynsloven vil det blive reduceret til

mindst ét tilsynsbesøg inden for fem år. Desuden vil tilsynene overgå

fra hovedsageligt at være uanmeldte til hovedsageligt at være

anmeldte (udkastet til ældretilsynslovens § 7, stk. 2, sammenholdt med

servicelovens § 151, stk. 2, og § 151 a, stk. 2).

Instituttet vurderer, at det er væsentligt at følge op på, hvordan disse

forandringer vil påvirke tilsynets funktion i forhold til at sikre kvaliteten

i ældreplejen og beskytte borgernes rettigheder og retssikkerhed.

Instituttet anbefaler derfor:

At det løbende vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer

et effektivt tilsyn med kvaliteten i plejeenhederne og forebygger

omsorgssvigt.

FORBUD MOD AT AFVISE BORGERE FRA FRIPLEJEBOLIGER

BØR TYDELIGGØRES

Ministeriet foreslår at indføre en ny bestemmelse i friplejeboliglovens

§ 35 a, hvorefter friplejeboligleverandører forpligtes til at udleje en

7/9

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller

lignende boligform af kommunen. Leverandører vil dog kunne afvise

personer, der ikke kan tilslutte sig friplejeboligens værdigrundlag, eller

som leverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som

personen er visiteret til (§ 1, nr. 18, i udkast til lovforslag om ændring af

friplejeboligloven og almenboligloven).

Ministeriet anfører, at friplejeboligleverandører ikke må diskriminere

borgere med henvisning til deres religion, etnicitet, race, køn eller

nationalitet (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18).

Dette er instituttet enigt i. Friplejeboligleverandør er – også efter

gældende ret – omfattet af diskriminationsforbuddene i den etniske

ligebehandlingslov (lbkg. nr. 438 af 16. maj 2012), ligestillingsloven

(lbkg. nr. 1575 af 19. december 2022) og handicapdiskriminationsloven

(lbkg. nr. 1071 af 10. august 2023).

Ligestillingsloven beskytter tillige mod forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Instituttet anbefaler derfor:

At ministeriet tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en

friplejeboligleverandør ikke må diskriminere en borger på baggrund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika.

Forslaget om, at leverandører kan afvise borgere, som leverandøren

ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visiteret til,

rejser spørgsmål i forhold til forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af handicap, som ministeriet ikke forholder sig nærmere til.

Leverandører vil ifølge lovbemærkningerne kunne afvise borgere, som

leverandøren vurderer ikke at kunne varetage på forsvarlig vis, selvom

leverandøren er certificeret til det, og borgeren er visiteret til boligen.

Som eksempel nævnes borgere med et stort plejebehov, som

leverandøren ikke har kapacitet til på det pågældende tidspunkt (de

almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2).

Det vil således især være borgere med (større) handicap, som risikerer

at blive afvist fra friplejeboliger og udsat for diskrimination. Det er

derfor nødvendigt, at ministeriet tydeliggør, hvordan undtagelsen kan

anvendes i overensstemmelse med diskriminationsforbuddet.

8/9

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

For det første bør det understreges, at friplejeboligleverandører aldrig

vil kunne afvise en borger alene med henvisning til, at vedkommende

har et (bestemt) handicap. En sådan direkte forskelsbehandling vil være

ulovlig, da den ikke forfølger et sagligt formål.

For det andet bør det præciseres, at undtagelsen i friboligplejelovens

§ 35 a, nr. 2, skal anvendes restriktivt. Som anført i lovbemærkningerne

må friplejeboligleverandører som udgangspunkt forventes at kunne

levere deres service- og plejeydelser forsvarligt over for enhver borger,

når borgeren er visiteret til ydelser, som leverandøren er certificeret til

(de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2). Det vil kunne udgøre

diskrimination, hvis borgere med handicap afvises, fordi leverandøren

anser det for belejligt eller mere økonomisk rentabelt.

For det tredje bør det præciseres, at der altid skal foretages en konkret

og individuel vurdering af hver enkelt borger, og at leverandøren i den

forbindelse skal overveje, om det er muligt at foretage relevante og

nødvendige tilpasninger af friplejeboligen, som kan gøre det muligt

alligevel at udleje boligen til borgeren.

Endelig bør det fremgå af ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at

afvisninger skal begrundes skriftligt. Dette for at sikre at både borger,

pårørende og leverandør er opmærksomme herpå, og for at borgeren

og de pårørende har mulighed for at forholde sig til grundlaget for

afvisningen. Instituttet noterer sig, at det kun fremgår ét sted i

lovforslaget, at afvisninger skal begrundes. Der står ikke, om det skal

ske mundtligt eller skriftligt (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18).

Instituttet anbefaler derfor:

At ministeriet tydeliggør, hvordan den foreslåede undtagelse i

friplejeboliglovens § 35 a, nr. 2, kan anvendes i overensstemmelse

med forbuddet mod diskrimination på baggrund af handicap.

At ministeriet tilføjer til ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at

afvisninger skal begrundes skriftligt.

Der henvises til ministeriets sagsnumre 2022-5024, 2023-2608,

2024 4518 og 2024-5923.

Med venlig hilsen

Pernille Boye Koch

NATIONAL CHEF

9/9

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

NOTAT

KL's høringssvar vedrørende forslag til lov om ældre-

tilsyn

KL takker for lejligheden til at afgive høringssvar. Høringssvaret afgives med

forbehold for endelig politisk godkendelse.

Dato: 16. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03086

Dok. ID: 3484783

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3779

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 7

Generelle bemærkninger til ældretilsynsloven

KL tager grundlæggende positivt imod tilsynsreformen og den lovgivning,

der følger med. Særligt synes der at være rigtig gode takter i ambitionen om

at øge fokus på læring og udvikling, samle tilsynene på ældreområdet i et

samtilsyn og at lette tilsynstrykket i det hele taget.

KL bemærker dog, at mange af de elementer, der er skrevet ind som en del

af det tværkommunale tilsyns opgaveportefølje og tilgang i praksis synes at

være inspireret af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn. Der er fx tale

om indførelse af en whistleblowerordning (Ældrelinjen), et øget antal reak-

tive tilsyn og mere vidtgående sanktionsmuligheder, end hvad der har været

tilfældet ved kommunernes ældretilsyn, jf. SEL § 151.

Disse elementer af det nye tværkommunale ældretilsyn vurderes ikke at

stemme særligt godt overens med, at man med denne nye lovgivning og

tilsynsreformen i det hele taget ønsker et stærkere fokus på tillid, læring og

udvikling frem for kontrol, jf. også bemærkningen nedenfor.

I stedet kunne man i højere grad have ladet sig inspirere af det kommunale

tilsyn, hvor kommunerne i højere grad faktisk har oplevet det udviklende og

lærende fokus, som man gerne vil have med det nye tilsyn. Eksempelvis har

kommuner i forbindelse med en analyse foretaget af PwC for Social-, Bolig-

for at opnå ny viden om den lokale praksis, hvilket kan bidrage til intern læ-

ring, udvik

Rapporten viste også, at

flere kommuner brugte det kommunale ældretilsyns fund i lokalt som led i

kvalitetsudviklingen i enhederne.

KL opfordrer derfor til, at man i udarbejdelsen af vurderingskonceptet og me-

todesættet for det tværkommunale tilsyn inddrager kommunernes erfaringer

fra det kommunale ældretilsyn, herunder i forhold til udvikling, læring og lo-

kal forankring.

vurdering, at det bør tydeliggøres i lovteksten, at der

med ældretilsynet er tale om et institutionelt tilsyn og ikke et personrettet

tilsyn. Når man kobler ældretilsynet så tæt med den Ældrelinje, der behand-

les i kapitel 5, kan det resultere i, at borgere og pårørende bliver i tvivl om,

hvad formålet med tilsynet egentlig er.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

NOTAT

Finansiering af ældretilsynet

KL tager til efterretning, at den økonomiske ramme for det tværkommunale

tilsyn skal udgøre 31,5 mio. kr. (2024-pl), da det ligger i forlængelse af rege-

KL bemærker, at mange af de elementer, der er skrevet ind som en del af

det tværkommunale tilsyns opgaveportefølje og tilgang i praksis synes at

være inspireret af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn, herunder fx

Ældrelinjen, en forøgelse af reaktive tilsyn, opstartstilsyn og koordination til

øvrige tilsyn.

KL forudsætter, at den samlede opgavemængde tilpasses til udmeldte

ramme for det tværkommunale ældretilsyn (31,5 mio. kr., 2024-pl).

Det vurderes at være sandsynligt, at opgaverne ikke kan rummes inden for

den økonomiske ramme, og at ældretilsynskommunerne dermed ikke har

mulighed for at levere på de forventninger, der følger af lovgivningen.

mærkninger til finansieringen.

Dato: 16. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03086

Dok. ID: 3484783

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3779

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 7

Bemærkninger til lovens kapitler

Kapitel 2: Anvendelsesområde

I § 2, stk. 1 henvises der til § 46 i ældreloven i forhold til, hvad der falder ind

umiddelbart giver den nødvendige afklaring.

Derudover fremstår det ikke helt tydeligt i paragraffen, hvorvidt lokalpleje-

hjem er omfattet. Det antages dog at være tilfældet, da dette fremgår af lov-

forslagets almindelige bemærkninger, jf. side 28 i udkast til forslag til lov om

ældretilsyn, ligesom det fremgår af det fremsatte lovforslag om lokalpleje-

hjem.

Kapitel 3: Ansvar for ældretilsynet

Af lovens § 3 fremgår det, at ansvaret for at varetage funktionen som ældre-

tilsyn påhviler kommunalbestyrelsen i de kommuner, der udpeges af ældre-

ministeren efter aftale med de konkrete kommuner. Det foreslås herefter i

bemærkningerne, side 27, at kommunerne udgøres af nogle af de kommu-

ner, som i dag varetager funktionen som socialtilsyn.

KL anerkender, at det i en vis udstrækning kan være hensigtsmæssigt af or-

ganisatoriske årsager. Det er dog vigtigt at være opmærksom på de udfor-

dringer, der i dag ses ved socialtilsynsmodellen, herunder fx socialtilsynets

store kvalitetsmodel med et stort ressourceforbrug til følge. Samtidig vurde-

res der ikke at være væsentlige gevinster ved at lade socialtilsynskommu-

nerne varetage funktionen som ældretilsynskommuner, idet de alligevel vil

skulle rekruttere nye kompetencer, finde lokaler mv.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

NOTAT

I forhold til processen for udpegning af kommuner til at varetage tilsynsopga-

ven for det tværkommunale ældretilsyn foreslås en mere involverende pro-

ces, end der lægges op til i lovgivningen.

Kapitel 4: Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring

Det er positivt, at plejeenhederne med § 4 får mulighed for selv at anmode

om et tilsyn. Det har været efterspurgt i kommunerne.

Der lægges endvidere op til, at ældretilsynet iværksætter rådgivning og spar-

ring på baggrund af anmodning fra den ældre eller dennes pårørende. Det

er ikke helt tydeligt, hvornår borgere og pårørende skal henvende sig til tilsy-

net for rådgivning og sparring, og hvornår de skal henvende sig til Ældrelin-

jen, jf. § 5. Dette bør præciseres.

I forlængelse heraf bør det tydeliggøres i lovteksten, at der er tale om et in-

stitutionelt tilsyn. Når man kobler ældretilsynet så tæt med den Ældrelinje,

der behandles i kapitel 5, kan det resultere i, at borgere og pårørende bliver i

tvivl om, hvad formålet med tilsynet egentlig er.

Kapitel 5: Ældrelinjen

I § 5 lægges op til, at ældretilsynet i hver af de kommuner, som varetager

funktionen som ældretilsyn, skal have en let tilgængelig og direkte indgang

(Ældrelinjen), hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan henvende

sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.

Fokus for Ældrelinjen

En whistleblowerordning kan hjælpe med at afdække fejl, forsømmelser og

uregelmæssigheder, men det kan også resultere i, at borgere, pårørende og

andre går direkte til tilsynet frem for først at søge den konkrete udfordring

løst lokalt. Samtidig vil Ældrelinjen formentlig føre til, at medarbejderne ople-

ver et behov for at dokumentere meget detaljeret om den dialog, som med-

arbejderen har haft med borgeren om helhedsplejen for at sikre sig i forhold

til en mulig henvendelse til Ældrelinjen og dermed eventuelt tilsynet. Der kan

fx være behov for at dokumentere og registrere, at medarbejderen har været

der dags dato, samt at borger er blevet badet. Også selvom det ikke afviger

fra den plan, der var lagt for besøget.

hvor

det ikke har været at finde en løsning lokalt. Det bør således skrives ind som

forudsætning for henvendelse til Ældrelinjen, at man skal have forsøgt at

løse udfordringen lokalt, fx med plejeenhedens leder, inden man går til det

tværkommunale tilsyn.

Endvidere anbefaler KL, at henvendelserne til Ældrelinjen som udgangs-

punkt ikke er anonyme.

Tilsynstryk

Det er vigtigt at være opmærksom på det tilsynstryk, som kommunerne/ple-

jeenhederne kommer til at opleve som følge af Ældrelinjen. Det kan godt

være, at man overordnet sænker tilsynstrykket ved at sænke kadencen for

Dato: 16. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03086

Dok. ID: 3484783

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3779

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 7

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

NOTAT

de planlagte tilsyn til hvert femte år. Der vurderes dog at være risiko for, at

den samlede tilsynsmodel med planlagte tilsyn hvert femte år, reaktive tilsyn

og tilsyn som følge af henvendelser til Ældrelinjen kan resultere i flere tilsyn

og dermed øget tilsynstryk. KL opfordrer derfor til, at det samlede tilsynstryk

for plejehjem og hjemmeplejen følges med henblik på at leve op til ambitio-

nen om at sænke tilsynstrykket i kommunerne.

Kapitel 7: Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen

Skriftlighed i tilsynene

Det fremgår af § 7, stk. 5, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om

tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynet og om indhold i og form for

ældretilsynets skriftlige opsamling på tilsyn.

KL er opmærksom på, at det er vigtigt at finde den rigtige balance for skrift-

lighed i tilsynene. Det må ikke blive for omfattende og kræve for stor grad af

opfølgning. Graden af skriftlighed bør stå mål med omfanget og/eller alvor-

ligheden af de reaktioner, der kommer fra tilsynet. Derudover bør der være

en opmærksomhed på, at ældretilsynet ikke indfører en praksis, hvor de be-

der om lange redegørelser fra plejeenhederne på baggrund af henvendelser

til Ældrelinjen eller fra en borger eller dennes pårørende, jf. § 4, stk. 1.

Samtilsyn

KL er meget positiv over for det nye samtilsyn, jf. § 8 stk. 1. Det er i den for-

bindelse vigtigt, at det kommer til at fungere efter hensigten som beskrevet i

den politiske aftale om ældrereformen. Det fremgår af lovbemærkningerne,

at samtilsyn finder sted, når flere tilsyn inden for samme år trækkes for en gi-

ven plejeenhed. Der vil være en meget lille sandsynlighed for, at det sker

med den model, der lægges op til i bemærkningerne. Der er dermed risiko

for, at samtilsyn slet ikke vil få den effekt ift. at lette tilsynstryk og sikre koor-

dinering, som er hensigten i ældreaftalen.

I lovgivningen er det således ikke tydeligt, hvordan der leves op til ambitio-

nerne om at spare den enkelte plejeenhed for en masse dage med tilsyn og

nogle gange forskellige meldinger på tværs af tilsyn. Det er et vigtigt op-

mærksomhedspunkt for KL, at de mange tilsyn på ældreområdet rent faktisk

samles, og at de spiller langt bedre sammen, så tiden for medarbejderne

kan bruges bedst muligt.

Det fremgår af § 8, stk. 2, at ældretilsynet faciliterer den overordnede koordi-

nation mellem relevante tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn.

Samtidig føres ældretilsynet kun anmeldt hvert femte år, jf. § 7, stk. 2, mens

langt størstedelen af ældretilsynene vil være reaktive og således ikke mulig-

gør samtilsyn. Det kan få betydning for, hvordan samtilsynet kommer til at

fungere i praksis, og det giver, jf. ovenfor, derfor anledning til bekymring om,

hvorvidt samtilsyn bliver undtagelsen mere end reglen.

Det vil alt andet lige være vigtigt, at ansvaret for samtilsyn ikke alene påhvi-

ler det kommunale tilsyn, men at de statslige tilsyn også forpligtes herpå.

Således hænger ældretilsynets koordinerende rolle ikke umiddelbart sam-

men med, at det i § 8, stk. 1 bestemmes, at samtilsyn udføres sammen med

Dato: 16. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03086

Dok. ID: 3484783

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3779

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 7

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

NOTAT

andre relevante tilsynsmyndigheder, når to eller flere tilsynsmyndigheder ud-

tager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår. KL anerkender

dog, at det fremgår af bemærkningerne på side 54 i udkastet, at i det om-

fang ældretilsynet ikke deltager i samtilsyn, forudsættes det, at de delta-

gende tilsynsmyndigheder koordinerer indbyrdes.

KL opfordrer til, at tilsynsmyndighederne tilstræber at få udvælgelsesmeto-

der og -kriterier til at harmonere, så der opnås større sandsynlighed for at

kunne føre tilsyn samtidig. Derudover kan man med fordel inddrage hjem-

meplejeenhederne i samtilsyn også for så vidt angår de tilsynsmyndigheder,

der er relevante på det område.

KL forudsætter, at samtilsyn samlet set fører til færre og bedre koordinerede

tilsyn.

Vurdering af kvalitet i helhedsplejen

I § 9 har tilsynet fokus på at vurdere kvalitet i helhedsplejen ud fra følgende

temaer:

Den ældres selvbestemmelse.

Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse.

Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsam-

fundet.

Vurderingstemaernes sammenhæng til Ældrelinjen

Det er relevant at tydeliggøre sammenhængen til Ældrelinjen, herunder

hvilke henvendelser, som borgere og pårørende kan henvende sig med til

Ældrelinjen, og om denne er omfattet af samme kriterier.

En risiko kan være, at der bliver tale om et dobbelttilsyn, hvor kommunen

både måles på ovenstående kriterier, men også på baggrund af henvendel-

ser fra borger og pårørende om bekymrede forhold, som ikke er nærmere

defineret. Det vil medføre en form for dobbelt dokumentationsbyrde, hvor

man i praksis skal håndtere to forskellige slags tilsyn. Jf. også bemærkning

ovenfor om, at ældretilsynet er et institutionelt tilsyn, men at der flere steder

mangler stringens herom.

Vurdering af kvalitet ud fra vurderingstemaerne

Det er afgørende, at det som minimum beskrives i vejledning/bekendtgø-

relse, hvordan plejeenhederne måles på vurderingstemaerne i praksis, jf. §

9, stk. 2. Her bør man være tro mod formålet med lovgivningen, hvor fokus

er på læringsorienteret dialog, rådgivning og sparring, så man ikke ender

med en omfattende kvalitetsmodel som Socialtilsynet eller en omfattende

række målepunkter som det sundhedsfaglige tilsyn.

KL appellerer til, at kommunerne involveres i det videre arbejde med at defi-

nere indhold og fokusområder i den konkrete model for det tværkommunale

ældretilsyn.

Manglende fokus på faglighed

Vurderingstemaerne er som udgangspunkt gode og relevante. Der vurderes

dog at mangle fokus på faglig kvalitet i lovforslagets kvalitetsforståelse, da

de tre vurderingstemaer ikke rummer den faglige kvalitet, der skal udfolde

Dato: 16. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03086

Dok. ID: 3484783

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3779

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 7

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

NOTAT

sig i samspillet mellem borgeren og personalet - og sætte aftryk på borge-

rens livskvalitet og trivsel.

Der lægges stor vægt på borgernes selvbestemmelse, mens den socialfag-

lige indsats, der kræves for de mange borgere med kognitive funktionsned-

sættelser, ikke er del af tilsynet. Hos borgere med kognitive funktionsned-

sættelser kræver udfoldelsen af borgerens selvbestemmelse en koordineret

social- og sundhedsfaglig indsats på tværs af flere faggrupper. Dette ses

ikke afspejlet i de tre temaer. Endvidere har kommunerne i mange år haft

stort fokus på rehabilitering og understøttelse af borgerens muligheder for

selvhulpenhed. Disse elementer bør ligeledes indgå som en del af tilsynets

kvalitetsvurdering.

Samarbejde med andre myndigheder og tilsyn

I § 10 beskrives det, at ældretilsynet i relevant omfang samarbejder med an-

dre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med kvali-

tet i helhedsplejen.

For så vidt angår de planlagte tilsyn sker koordineringen i forbindelse med

samtilsynet, men der er ikke taget stilling til, hvordan koordineringen skal lyk-

kes, når den ikke sker i regi af et samtilsyn.

Igen er det vigtigt, at ansvaret for koordinering ikke alene påhviler det tvær-

kommunale ældretilsyn, men at de øvrige myndigheder og tilsyn også har

denne forpligtelse.

Ældretilsynets sanktionsmuligheder

KL noterer sig, at ældretilsynets muligheder for at sanktionere plejeenhe-

derne, jf. § 11, nr. 1-5 er vidtgående. Det bør i den forbindelse fremgå tyde-

ligt, hvad der er krav, der udløser påbud, og hvad der er anbefalinger. Desu-

den bør det som minimum fremgå tydeligt af vejledning/bekendtgørelse,

hvornår de forskellige påbud kan gøres gældende.

Kapitel 8: Oplysningspligt og kommunikation

Plejeenhedernes oplysningspligt

I § 12 reguleres det, at plejeenhederne er forpligtet til at give ældretilsynet

oplysninger efter anmodning til brug for vurdering af kvaliteten, jf. stk. 1 og af

egen drift i tilfælde af bekymrende forhold og hændelser i plejeenheden, jf.

stk. 2. Det er i den forbindelse relevant, hvorvidt der er tale om oplysninger,

som plejeenheden allerede har registreret og derfor uden yderligere ressour-

ceforbrug kan levere til ældretilsynet.

Desuden er der et opmærksomhedspunkt i forhold til på hvilket niveau, op-

lysningerne skal være dokumenteret, jf. også intentionen om, at der ikke stil-

les dokumentationskrav til frontmedarbejderne.

Kapitel 10: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelse

Det fremgår af § 17, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Dog med

undtagelse af §§ 1 og 2 og §§ 4-16, der træder i kraft den 1. juli.

Dato: 16. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03086

Dok. ID: 3484783

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3779

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 7

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

NOTAT

Det beskrives herefter i bemærkningerne, at bestemmelsen således giver de

kommunalbestyrelser, som udpeges til at varetage funktionen som ældretil-

syn, tid til organisatorisk at indrette sig på opgaven, herunder i forhold til de

fysiske rammer, IT-system, rekruttering og oplæring af personale m.v.

KL bemærker, at dette synes at være en meget ambitiøs tidsplan.

Virksomhedsoverdragelse

I forhold til rekruttering af personale foreslås det i lovforslagets § 19 at virk-

somhedsoverdrage det personale, som i dag udelukkende eller i overve-

jende er beskæftiget med varetagelsen af ældretilsyn i kommunerne og i

Styrelsen for Patientsikkerhed, til de kommuner, som varetager funktionen

som ældretilsyn efter denne lov.

er relevant for

kommunale medarbejdere, da meget få medarbejdere i kommunerne helt el-

ler i overvejende grad beskæftiger sig med det kommunale ældretilsyn.

Mange kommuner bruger eksterne konsulenter til at løse den nuværende til-

synsopgave efter § 151, mens det I andre kommuner er interne myndigheds-

medarbejder(e), der har opgaven med at føre tilsyn. Her fylder tilsyn efter

SEL § 151 kun en mindre del af opgaveporteføljen.

Da Styrelsen for Patientsikkerheds nuværende ældretilsyn i forvejen er sat til

at udløbe med udgangen af 2024 (og efterfølgende er forlænget til udgan-

gen af juni 2025) kan det undre, hvis der er statslige medarbejdere at virk-

somhedsoverdrage.

Dato: 16. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03086

Dok. ID: 3484783

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3779

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 7

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Til Ældreministeriet

Københavns Kommunes høringssvar

Københavns Kommune (KK) vil først og fremmest takke for den brede

inddragelse af kommunerne i arbejdet med at udvikle reformen af æld-

reområdet samt den tilhørende nye lovgivning.

KK ser generelt positivt på de nye lovudkast på ældreområdet. Der er tale

om en rammelovgivning, som på den ene side understøtter målet om at

frisætte kommunerne og styrke indsatsen på ældreområdet. Det er vur-

deringen, at den foreslåede ramme er et godt udgangspunkt for kom-

munernes drift og fortsatte udvikling af ældreområdet.

KK bemærker desuden, at det tydeligt er skrevet frem, at der lægges op

til en omfattende frisættelse af ældreområdet, hvor kommunerne får

større frihed til at tilrettelægge ældreplejen efter lokale behov, med fokus

på at højne ældre borgeres livskvalitet gennem selvbestemmelse og

støtte og pleje af høj kvalitet.

En central udfordring for det kommunale velfærdsområde er mangel på

arbejdskraft. Derfor er det også positivt, at en ældrelov har fokus på tillid

og råderum til medarbejdere og samarbejde med pårørende og civil-

samfund – både på plejehjem, i hjemmeplejen og på genoptrænings- og

aktivitetsområdet.

UDKAST TIL DEN NYE ÆLDRELOV

19. september 2024

Frisættelse, helhedspleje og forebyggelse

Det er positivt, at den nye ældrelov centrerer sig om begreberne frisæt-

telse, tillid og helhedspleje. Dette støtter godt op om den udvikling, der

allerede er sat i gang i blandt andet KK – fx brug af blokke/forløb, omstil-

lingen til Tværfaglige Teams med Nærvisitation og arbejdet med den re-

habiliterende tilgang.

Det er glædeligt, at regeringen har ladet sig inspirere af de kommuner -

herunder KK - der i dag tildeler indsatser i blokke, og i bemærkningerne

opfordrer kommunerne til at fastsætte få sammenhængende og rumme-

lige pleje- og omsorgsforløb, der gives med et forebyggende, rehabili-

terende og vedligeholdende sigte.

Det er positivt, at der således med loven – i højere grad end reformud-

spillet lagde op til - sættes fokus på forebyggelse og rehabilitering i æld-

replejen, og at opsporing, forebyggelse og sundhedsfremme kan tilret-

telægges og udføres under friere og lokalt tilpassede rammer.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

2/6

Sammenhæng til sundhedsområdet

KK deler den bekymring, der fra mange sider er rejst, ift. den manglende

beskrivelse af den nye lovgivnings sammenhæng til sundhedsområdet.

Fx, at sygeplejen ikke indgår som en del af helhedsplejen. Sygeplejen er

for rigtig mange ældre en integreret del af den hjælp, de modtager. Både

den kommunale hjemmepleje og private leverandører af hjemmepleje,

leverer også udvalgte sundhedslovsindsatser. Det har stor betydning, at

medarbejdere, der leverer personlig pleje og støtte, og som også udfører

delegerede sygeplejeydelser fx skift af stomi eller støtte til medicinind-

tag, har mulighed for at tilgå aktuel sygeplejefaglig viden og sparring. Og

at sygepleje, uanset om den ydes af SOSU-medarbejdere eller sygeple-

jersker, sker i sammenhæng og koordineret med de øvrige indsatser.

Hvis sygepleje ikke er en del af helhedsplejen, begrænses også mulighe-

derne for at forebygge sygdom, fremme sundhed og opspore tidligt, og

muligheden for at følge lovforslagets intention om, at helhedsplejen skal

leveres ud fra en forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende til-

gang udfordres.

Derudover bemærker KK, at den manglende sammenhæng med sund-

hedsloven også gør sig gældende ved midlertidigt ophold, da bestem-

melsen i ældreloven kun omfatter midlertidig pleje og omsorg og ikke

sundhedsfaglige indsatser efter sundhedsloven. KK påpeger, at borgere

med midlertidigt ophold ofte modtager ydelser både efter sundhedslo-

ven og serviceloven. Udover personlig og praktisk hjælp samt eventuel

træning efter serviceloven vil opholdet typisk også inkludere kommunal

sygepleje og genoptræning. Et midlertidigt ophold for en ældre, svækket

borger bør derfor indeholde muligheden for at yde støtte og pleje efter

begge lovgivninger.

Den primære ambition med helhedsplejen er, at borgerne og deres på-

rørende oplever sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i deres samlede

forløb. Borgerne skal møde medarbejdere, der kender dem og deres be-

hov, og vil dermed understøtte oplevelse af mere omsorg og nærvær.

Hvis kommunen ikke kan integrere sygepleje, genoptræning og støtte ef-

ter ældreloven i borgers forløb, er der en risiko for, at borgerne ikke op-

lever den kontinuitet og sammenhæng, som helhedsplejen tilsigter. Det

er således afgørende, at kommunerne kan tilrettelægge helhedsplejen

og midlertidige ophold, så også indsatser efter sundhedsloven indgår.

KK har noteret sig, at regeringen med sit sundhedsudspil den 18. sep-

tember foreslår, at den almene sygepleje bliver en integreret del af hel-

hedsplejen, og at det vil blive implementeret i forbindelse med den kom-

mende ældrelov. KK vurderer, at såfremt dette ender med at blive gen-

nemført vil ovenstående bekymring, så vidt angår helhedspleje, ikke læn-

gere gælde .

Genoptræning som en del af helhedsplejen

Med helhedspleje lægges der op til at tydeliggøre, at ældreplejen – og

måden hjælpen leveres på, baseres på en grundlæggende

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

3/6

helhedstænkning ift. den enkelte borgers samlede livssituation og udvik-

ling heri. Udover personlig hjælp og pleje og hjælp og støtte til nødven-

dige praktiske opgaver i hjemmet omfatter helhedspleje også genoptræ-

ning og vedligeholdende træning.

KK bemærker, at det er positivt at genoptræning indgår i helhedsplejen.

Det er i den sammenhæng afgørende, at der er mulighed for at tilrette-

lægge genoptræning, rehabilitering og vedligeholdende træning ud fra

et mål om kvalitet og effektivitet i træningen, så borgers selvhjulpenhed

bedst muligt understøttes fx ved brug af virtuel træning og træning på

hold på genoptræningscentre og aktivitetscentre. Det er vigtigt, at fokus

på hverdagsrehabilitering og størst mulig selvhjulpenhed fremgår kon-

sekvent i ældreloven, og fremhæves som et væsentligt fokus i indsat-

serne på ældreområdet. Det bør derfor i definitionen på helhedspleje i

ældrelovens § 9 fremgå, at en væsentlig del af helhedspleje er; hverdags-

rehabilitering der understøtter mest mulig selvhjulpenhed hos den en-

kelte.

Med det udvidede frie valg indføres frit valg af leverandører til genop-

træning som en del af helhedsplejen, hvilket giver borgerne flere mulig-

heder. Det anses som en positiv udvikling, men der er en risiko for, at pri-

vate leverandører i en længere periode ikke kan levere samme kvalitet

som kommunerne, bl.a. fordi der mangler et marked og aftalegrundlag

for privat ergoterapi. Dette kan få konsekvenser for både kvaliteten og

prissætningen af genoptræningstilbuddene. Helt generelt må kravet om

frit valg af helhedspleje følges af en vis fleksibilitet ift. at sikre leverandø-

rer af indsatsens forskellige elementer. Det er noteret, at private leveran-

dører først pr. 1. januar 2027 skal kunne levere pleje- og omsorgsforløb

indeholdende alle de i lovforslaget beskrevne elementer.

Hjælpemidler og velfærdsteknologi

KK noterer sig, at hjælpemidler fortsat skal bevilges efter serviceloven. KK

vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne også på

hjælpemiddelområdet i højere grad frisættes, så hjælpemidler fx kan an-

vendes forebyggende eller almene forbrugsgoder kan bevilges, hvis det

vurderes at understøtte kommunens drift og rehabiliterende indsats. Der

er i udkast til ældreloven indsat hjemmel til udlån af robotstøvsugere,

som af Ankestyrelsen er kategoriseret som sædvanligt indbo. Her be-

mærker KK, at det havde været hensigtsmæssigt med en bredere kan-

bemyndigelse, der vedrører hjælpemidler mere generelt. Hvis den kon-

krete foreslåede bestemmelse ikke bliver gjort mere generel, bør der

som minimum skrives robotstøvsuger/-gulvvasker, idet det er robotter

med denne dobbeltfunktion, der vil give bedst mening for borgerne og

kommunerne at fremme brugen af.

I forhold til robotstøvsugere og gulvvaskere, vil KK desuden opfordre til,

at der også i serviceloven etableres hjemmelsgrundlag til udlån og bevil-

ling af robotstøvsugere og gulvvaskere.

KK havde – som følge af den politiske aftale dertil en forventning om, at

den ny ældrelov ville have et større fokus på kommunernes arbejde med

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

4/6

velfærdsteknologi. Det gælder særligt muligheden for at anvende AI-ba-

serede beslutningsstøtteværktøjer, så teknologiens fulde potentiale i hø-

jere grad kan udnyttes, bedre rammer for brug af sensorer og en itale-

sættelse af, at velfærdsteknologiske løsninger bør indtænkes som første

valg, hvor det er muligt.

Lovens målgruppe

Efter ældrelovens § 2, stk. 2, finder loven også anvendelse for personer,

der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering

af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til va-

retagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre per-

soner over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven. KK for-

står, at intentionen er, at undtagelsesbestemmelsen i ældrelovens § 2,

stk. 2, skal tolkes snævert. Det er dog vurderingen, at denne undtagelse

til personkredsen vil skabe ekstra sagsgange og øget bureaukrati, når det

skal afgøres, om en borger, som befinder sig tæt på folkepensionsalde-

ren, skal have støtte efter serviceloven eller ældreloven. Samtidig skal

både myndighed og udfører forholde sig til to regelsæt ved samme type

opgave.

KK bemærker desuden, at der er behov for tydeligere fortolkning og præ-

cisering af, om personer med betydelige fysiske eller psykiske handicap

fortsat kan få en plejebolig, selvom deres plejebehov ikke svarer til det,

ældre over folkepensionsalderen har.

Indførelse af efterberegning på fritvalgsleverandør via godkendelses-

ordning

KK hæfter sig særligt ved indførelsen af efterberegning for fritvalgsleve-

randør. Det vil medføre, at kommunen skal justere priserne, når de fakti-

ske omkostninger kendes efter regnskabsåret. Dette kan føre til større ud-

sving i afregningspriserne, hvilket kan gøre det vanskeligt for mindre le-

verandører at håndtere. Samtidig vil ordningen øge den administrative

byrde for kommunen, da der skal foretages mere omfattende beregnin-

ger og opkrævninger.

Snitflader til det specialiserede socialområde

Som KK læser lovforslaget, er det ministeriets hensigt, at de samme ker-

neydelser for så vidt angår §§ 83, 83 a og 86 i serviceloven videreføres i

ældreloven. Det er kommunens vurdering, at praksis for de to områder

med tiden vil bevæge sig væk fra hinanden i takt med, at praksis ændrer

sig for servicelovsydelserne som følge af principielle afgørelser i Anke-

styrelsen men ikke for ældrelovsydelserne. Dette udfordrer kommuner-

nes mulighed for at harmonisere niveau og indhold i den støtte, som bor-

gerne modtager efter serviceloven og ældreloven, og kan skabe forvir-

ring og utilfredshed hos borgerne.

KK gør opmærksom på, når kommunen fremover skal levere hjælp efter

to lovgivninger, vil det kunne få betydning for både det eksisterende og

fremtidige udbud. En situation, hvor støtte efter ældreloven sker med

rummelige forløb, mens støtte efter serviceloven fortsat er konkret ud-

målt, vil formentligt betyde at leverandøren vil indprise en risiko i deres

timepris for at undgå tab på de rummelige forløb. Da hjælp efter

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

5/6

serviceloven fortsat vil være konkret udmålt, vil timeprisen som en virk-

ning heraf risikere at stige. Hvor stor den negative effekt af dette vil være,

afhænger af, hvor detaljeret og konkret de enkelte rummelige forløb be-

skrives.

Der gøres desuden opmærksom på, at udfordringerne med støtte til

madlavning, som på ældreområdet løses med den nye ældrelov, fortsat

findes på socialområdet. KK opfordrer derfor til, at der arbejdes videre

med at afskaffe Ankestyrelsens principmeddelelse 11-19, som Ekspertud-

valget i april 2024 anbefalede.

Med ældreloven afskaffes i øvrigt kravet om udarbejdelse af årlige kvali-

tetsstandarder på ældreområdet. KK ser derfor frem til, at kravet ligele-

des afskaffes i serviceloven, jf. forenklingsforslag nr. 14 i Aftale om kom-

munernes økonomi for 2025.

2. UDKAST TIL LOV OM ÆLDRETILSYN

KK finder det positivt med varslede risikobaserede tilsyn med fokus på

læring. KK er af den opfattelse, at tilsyn er et vigtigt redskab til at sikre

kvaliteten, men at det samtidig er administrativt tungt at modtage et til-

syn for enhederne.

I det videre arbejde med ældretilsynet og ældreloven er der brug for at

koordinere med en kommende sundhedsstrukturreform, særligt hvis

denne flytter opgaver på ældreområdet til en ny myndighed. Der er i det

hele taget behov for at samtænke ældretilsynet med det sundhedsfag-

lige tilsyn. Dette særligt med henblik på at udvikle en overordnet struktur

for tilsyn på sundheds- og omsorgsområdet, som minimerer unødige

administrative arbejdsgange mest mulig.

For at sikre, at det kommende ældretilsyn, ikke bliver unødigt administra-

tivt tungt har KK følgende fire opmærksomhedspunkter: 1. Registre, som

det nye tilsyn har brug for at anvende, bør samkøres med allerede eksi-

sterende registre til tilsyn på ældreområdet. De kommunale forvaltnin-

ger og enheder bør ikke bruge unødige ressourcer på at opdatere flere

forskellige registre med samme oplysninger. 2. Der bør være en ambitiøs

tilgang til samtilsyn, hvormed flest mulige enheder kan få samlet flere til-

syn på samme dag. 3. Enhederne bør ikke pålægges unødige administra-

tive krav ift. at indsende dokumentation til administrative tilsyn. 4. Det bør

være unødvendigt at indføre tvungen rådgivning ifm. ældretilsyn. KK op-

fordrer til, at der bliver tale om et frivilligt tilbud om støtte fra ældretilsy-

net.

3. UDKAST TIL LOV OM LOKALPLEJEHJEM

KK bemærker, at dette er en ”kan-lov”, hvilket giver mulighed for, at kom-

munerne selv kan vælge om de vil etablere lokalplejehjem. Intentionen

bag den politiske aftale er udtrykt i selve lovforslaget, men den nærmere

udmøntning fremgår ikke tydeligt. Det betyder, at kommunerne må

vente på bekendtgørelser for en konkretisering af, hvordan lokalpleje-

hjem er tænkt udformet mv.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

6/6

Lokalplejehjem skal etableres som aktieselskaber, og styres af professio-

nelle bestyrelser bestående af repræsentanter fra lokalmiljøet og det lo-

kale erhvervsliv samtidig med at kommunen skal bibeholde ejerskabet

og ansvaret for visitation, finansiering og forsyning. KK bemærker, at den

valgte selskabskonstruktion (AS) kræver, at kommuner besidder rele-

vante juridiske og administrative kompetencer, som ikke er til stede i dag.

Kommunen skal fortsat udpege og føre tilsyn med selskabets ledelse og

drift, hvilket samlet vil øge kommunens omkostninger.

KK bemærker desuden, at der med lovforslaget ikke gives hjemmel til at

oprette midlertidige døgnophold for personer med særlige behov på lo-

kalplejehjem. Dette betyder, at kommunen må sikre denne kapacitet på

anden vis.

Samtidig bemærker KK, at der fastsættes tilsynsregler i lovforslaget. Det

formodes, at kommunens tilsynsforpligtelse efter ældreloven omfattes af

ældretilsynet. Det står ikke klart, hvad kommunens øvrige tilsynsforplig-

telse vil være. KK bemærker også, at det fremgår, at kommunen kan fast-

sætte rammer for opgaveudførslen via kommunens tilsyn. Hvis det æl-

drefaglige tilsyn ligger hos Ældretilsynet, så afskæres kommunen fra at

sætte faglige krav via tilsyn. Den adgang til regulering af det faglige ni-

veau er der ikke andre steder i lovforslaget - ud over via det personrettede

tilsyn.

4. UDKAST TIL LOV OM FRIPLEJEBOLIGLOVEN

KK noterer sig, at friplejeboligleverandørerne bliver stillet mere lige i for-

hold til kommunale plejehjem og lokalplejehjem. Dette gælder i forhold

til økonomisk afregning og i forhold til pligt til for eksempel at modtage

borgere med komplekse behov indenfor den ramme som friplejebolig-

leverandøren er certificeret til at levere.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Høringssvar fra Nyborg Kommune til lovforslag

vedr. ældretilsyn

Afsender:

Nyborg Kommune

Torvet 1

5800 Nyborg

Kontaktperson og kontaktoplysninger:

Sundhed og Ældre

Louise Hungeberg Andersen

Nørrevoldgade 14

5800 Nyborg

Tlf. nr. 2059 5466, mail: [email protected]

Nyborg Kommune fremsender hermed bemærkninger til lovforslag vedrørende re-

form af ældreområdet Lov om ældretilsyn.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet sendte 22. august 2024 lovforslag om en ny

Ældrelov i høring frem til 19. september 2024.

Nyborg Kommune ønsker at anerkende ministeriet for et omfattende og grundigt

lovforslag og tilhørende bemærkninger, som sætter rammen for fremtidens tilsyn i

ældreplejen.

Generelle bemærkninger:

Nyborg Kommune har alene haft syv anmeldte tilsyn i kommunens forskellige pleje-

enheder fra januar-juli 2024. Plejeenhederne oplever, at der anvendes mange res-

sourcer på tilsynene, som kunne være brugt på kerneopgaven, nemlig pleje og om-

sorg hos borgerne. Plejeenhederne anvender mange ressourcer på at forberede sig

til tilsyn, afvikle tilsyn og efterkomme eventuelle bemærkninger fra tilsyn.

Kvaliteten i plejen og omsorgen skal naturligvis være høj, men der opleves, at tilsy-

nene har til formål at konstatere

rådgivning.

Side 1 (4)

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Notat

Derfor bakker Nyborg Kommune op om, at tilsynets fokus i højere grad skal flyttes

fra kontrol af plejeenheders dokumentation til fokus på læring, dialog og kvalitet lo-

kalt.

Derudover støtter Nyborg Kommune generelt aftalepartnernes intention om at for-

enkle og samle de mange forskellige slags tilsyn der er i dag, herunder ældretilsyn,

uanmeldte tilsyn, sundhedsfaglige tilsyn, arbejdstilsyn, brandtilsyn m.fl.

I udkastet fremstår det derudover uklart, om kommunerne fremadrettet fortsat skal

lave egne uanmeldte tilsyn på plejehjem og i hjemmeplejen.

Ligesom indhold i form af en direkte linje til Ældretilsynet (Ældrelinjen på side 33-

36), opstartsmøder med tilsynet (side 36-36) og de samlede intentioner om at un-

derstøtte og varetage retssikkerheden betryggende vidner om et ønske om at vare-

tage de ændres retssikkerhed med flere initiativer udover, de der fastlægges i Æl-

dreloven (side 23-25).

Udover de generelle betragtninger har Nyborg Kommune ligeledes kommentar til

udvalgte foreslåede bestemmelser. Disse kommentarer er samlet i nedenstående

skema.

Tekstnære bemærkninger:

Paragraf/

tekst:

§ 7 - Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, side 3

Ældretilsynet påser kvalitet i helhedsplejen i de omfattede pleje-

enheder ud fra ældreloven, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 2. Tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende vurde-

ring af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en kon-

kret bekymring for kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet gennem-

fører under alle omstændigheder et anmeldt tilsynsbesøg i hver

plejeenhed inden for en periode på fem år.

Stk. 3. Som led i tilsynet efter stk. 2 foretager ældretilsynet en

vurdering af kvalitet i helhedsplejen.

Stk. 4. Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de

væsentligste observationer og konklusioner i tilsynet efter stk. 2

samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på

dialog og at fremme læring i plejeenheden. Ældretilsynet udfærdi-

ger en skriftlig opsamling på tilsynet på baggrund af den mundt-

lige orientering.

Stk. 5. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om tilrette-

læggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn og om indhold i

og form for ældretilsynets skriftlige opsamling på tilsyn.

I lovudkastet står der:

Kommentar:

Side 2 (4)

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Notat

Stk. 2. Tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende vurde-

ring af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en kon-

kret bekymring for kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet gennem-

fører under alle omstændigheder et anmeldt tilsynsbesøg i hver

plejeenhed inden for en periode på fem år.

I lovudkastet står der, at tilsyn gennemføres ud fra løbende vur-

dering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er kon-

kret bekymring for kvalitet i helhedsplejen.

Nyborg Kommune anerkender, at tilsyn skal være risikobaseret,

men vi håber også, at der i denne koordinering vil være fokus på

forenkling og samtilsyn. Nyborg Kommune har de seneste år haft

ca. 1 tilsynsbesøg pr. måned, og vi håber, at dette kan minimeres

ved, at der tænkes i samtilsyn, hvor nogle af tilsynene kan foreta-

ges samlet.

Forslag til

ændring:

Fokus på forenkling og samtilsyn.

Paragraf/

tekst:

§ 8, Samsyn, side 3-4

Tilsyn efter § 7, stk. 2, med plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-3,

udføres sammen med andre relevante tilsynsmyndigheder i det til-

fælde, hvor to eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinan-

den udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.

Stk. 2. Ældretilsynet faciliterer den overordnede koordination mel-

lem relevante tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn.

Stk. 3. Ældreministeren fastsætter efter forhandling med

relevante ministre regler om, hvilke tilsynsmyndigheder,

der er omfattet af samtilsyn samt om de overordnede ram-

mer for samtilsyn efter stk. 1.

Nyborg Kommune er bekymret for følgende sætning i lovudkastet:

Ældreministeren fastsætter efter forhandling med rele-

vante ministre regler om, hvilke tilsynsmyndigheder, der er

omfattet af samtilsyn samt om de overordnede rammer for

samtilsyn efter stk. 1.

I Ældrereformen var intentionen at forenkle tilsynene på ældreom-

rådet for at frisætte medarbejderne og sikre mere tid til borgerne.

Ældretilsynet skulle inkludere ældretilsyn, det sundhedsfaglige til-

syn, kommunernes uanmeldte tilsyn, kommunernes brandsyn, Fø-

devarestyrelsens fødevarekontrol og Arbejdstilsynet.

Kommentar:

Side 3 (4)

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Notat

Når der i lovudkastet står, at denne forenkling først efterfølgende

skal forhandles på plads, har Nyborg Kommune en forhåbning om,

at denne koordinering lykkes, så intentionen i ældrereformen også

sker.

Forslag til

ændring:

At der stræbes efter en forenkling af tilsyn. Dette er hovedessen-

sen i lovudkastet.

Paragraf/

tekst:

Lovforslagets hovedpunkter, pkt. 2.1.3.4 Koordineret ind-

sats indenfor rådgivning og sparring side 31-33

rende, som er i berøring med en plejeenhed og plejeenheden selv,

vil have mulighed for at række ud til ældretilsynet og anmode om

rådgivning og sparring

til plejeenheden

fra ældretilsynet. Derud-

over vil ældretilsynet i forbindelse med et tilsyn også selv kunne

have observeret et behov for rådgivning og sparring om kvalitet i

helhedsplejen hos plejeenheden , jf. s. 31.

Kommentar

På trods af anerkendelse af lovudkastet indledningsvist og forsla-

gets forbehold i detaljen, får man, når man læser det igennem,

behov for

at møde

en anerkendelse af det kommunale selvstyre

og kommunernes ret til ved egne beslutninger at tilrettelægge

den hjælp, som borgeren er bevilget.

Det bør derfor mindst én gang fremgå af lovens bemærkninger, at

kommunen fortsat selv kan tilrettelægge det arbejde, der skal ud-

føres, for kunne realisere fx afgørelser truffet efter ældrelovens

bestemmelser. (læs: Faktisk forvaltningsvirksomhed)

Det bør fremgå tydeligt,

ældretilsynet og anmode om rådgivning og sparring til plejeheden

fra ældretilsynet og kommunens fortsatte ret til at agere inden

for rammerne af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Forslag til

ændring

Side 4 (4)

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

19. september 2024

Selveje Danmarks høringssvar til udkast om ældreloven, udkast til lov om

lokalplejehjem og udkast til lov om ældretilsyn

Selveje Danmark modtog den 22. august og den 23. august 2024 udkast til forslag til ældrelov, udkast

til lov om lokalplejehjem, ændring af friplejeboligloven og forslag til lov om ældretilsyn i høring.

Selveje Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. Selveje Danmark afgiver ét samlet

høringssvar for alle tilsendte lovudkast og lovændringer.

Dispositionen for Selveje Danmarks høringssvar er følgende:

Generelle bemærkninger til det samlede materiale

2. Specifikke bemærkninger til udkast til ældreloven

3. Specifikke bemærkninger til udkast til lov om lokalplejehjem

4. Specifikke bemærkninger til lov om ældretilsyn

Specifikke bemærkninger til ændring af friplejeboligloven og loven om almene boliger mv.

Generelle bemærkninger til det samlede materiale

Selveje Danmark bakker grundlæggende op om regeringens ambitioner, at forbedre ældreområdet gennem

en højere grad af frihed og tillid til aktørerne på området, transparens og øget selvbestemmelse for borgerne.

Derudover finder vi særligt følgende tiltag positive i høringsmaterialet:

At der etableres en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

At man øger antallet af støttede friplejeboliger i yderområderne.

At man vil udvikle Plejeoversigten med yderligere informationer, der kan hjælpe borgeren med at

tage et oplyst valg ved valg af leverandør af ældrepleje.

At man vil evaluere, om ældreloven og de øvrige initiativer lever op til de politiske hensigter.

At det italesættes, at det fortsat vil være muligt både at modtage ydelser efter serviceloven og

ældreloven, hvis man har brug herfor.

At ældretilsynet skal have et øget fokus på dialog og læring.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Til gengæld finder vi også mangler og udfordringer i det samlede høringsmaterial. Det gælder især:

At der i ældreloven lægges op til, at alder er et tungvejende hensyn (s. 114), når det skal vurderes,

om man er i målgruppen for at modtage ydelser i ældreloven.

At høringsmaterialet mangler blik for udsatte ældre

lidelser end de klassiske ældre.

At der er mange initiativer, der skævvrider forholdet mellem offentlige og ikke-offentlige aktører

på området.

At udkastet til lov om ældretilsyn mangler blik for, hvordan man skaber læring og dialog.

At det samlede høringsmateriale mangler en opmærksomhed på, at der også findes selvejende

aktører på ældreområdet. Fx skrives friplejehjem som private, selvom der i 2023 kun var tre

private friplehjem og 39 selvejende friplejehjem. Nogle steder står friplejehjem også nævnt som

private virksomheder.

At ældreloven ikke addresserer sammenhængen til sundhedsreform og værdighedsreform, som

også er store politiske initiativer, der vedrører mange af de samme mennesker.

Hvis der skal sikres

ordentlig og sammenlignelig kvalitet, så er det nødvendigt, at tilsynene er ensartet på tværs af

enheder.

der bliver ældre tidligere og (også) har andre

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Specifikke bemærkninger til udkast til ældreloven

Formål og anvendelsesområde

§2: Loven finder anvendelsen for personer, der har nået folkepensionsalderen eller personer, der har

behov, der svarer til denne ældre.

§2, stk. 2: Loven finder anvendelse for personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når behovet

for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov, som ældre personer

over folkepensionsalderen skal tilbydes efter denne lov.

Selveje Danmark mener:

At udkastet til en ældrelov har for stort fokus på at vurdere kroppens aldring ud fra alder.

At lovudkastet mangler blik for, at personer, der lever i udsathed, ældes tidligere end den almene

befolkning, ligesom de kan have andre aldringstegn og behov.

At lovudkastet og bemærkningerne bør adressere og eksemplificere, at aldring under de 67 år også

kan skyldes, at man har levet et liv i udsathed.

Baggrund:

Der er en oversygelighed og overdødelighed hos personer med psykisk sygdom. Et studie har vist,

at der i 2015 var ca. 425.000 danskere, der havde en psykiatrisk diagnose Selvom den forventede

levealder for befolkningen generelt er steget gennem mange år, er den forventede levetid for

personer med psykisk sygdom stadig 15-20 år kortere end resten af befolkningen. Mennesker med

psykisk sygdom kan altså ældes langt før de 67 år. Deres behov vil ofte også adskille sig fra den

klassiske ældre i og med, at de har brug for psykosociale indsatser.

Undersøgelser har vist, at misbrug han føre til betydelige indvirkninger på aldringsprocessen, og i

en alder af 40 år kan ældre med stofmisbrug have behov for et plejeniveau, der svarer til det, der

kræves af ikke stofbrugende ældre.

Bemærkninger til §6 i ældreloven:

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og

forebyggende sigte.

Selveje Danmark mener:

At man retter formuleringen i §79 i serviceloven, så det bliver tydeligt, at paragraffen i serviceloven

kun er målrettet socialområdet.

At det er positivt, at man tydeligt i lovgivningen udskiller §79 til ældreområdet i §6 i ældreloven.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

At der er en risiko for, at §79 i serviceloven bliver overset på det sociale område. Det skyldes, at

§79 traditionelt bliver behandlet og tildelt midler mv. i ældreudvalgene i kommunerne.

Baggrund:

I Selveje Danmark har vi længe været bekymret for den udvikling, vi har set vedrørende §79.

Tidligere har en lang række civilsamfundsorganisationer, varmestuer, væresteder og socialecafeer

været oprettet efter §104 i serviceloven. §104 er en ydelse, som kommunen skal støtte. Men tilbage

i foråret 2024 blev de uvisiterede, sociale tilbud bedt om at omlægge sig til §79 tilbud

en ydelser, som kommunerne kan støtte. §79 i serviceloven har traditionelt været en

ældreområdet.

Fejl i bemærkningerne?

I bemærkningerne står der, at man med §6 i ældreloven laver en videreforørelse af servicelovens §18,

men med redaktionelle ændringer, så bestemmelsen målrettes ældreområdet. Selveje Danmark vil

gerne påpege, at det formentlig er en redaktionel fejl. Der bør står, at det er en videreførelse af §79 (og

ikke §18).

som er en

Forebyggelse og civilsamfund

§7: Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på

ældreområdet. Rammerne for arbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Selveje Danmark mener:

At der bør være mere forpligtende rammer for samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet.

At det i højere grad bør sikres, at de midler, der sættes af til civilsamfundet på ældreområdet,

bliver indenfor ældreområdet.

At man får afdækket de lovgivningsmæssige udfordringer, der eksisterer for civilsamfundets

muligheder for indsatser på ældreområdet.

Baggrund:

Der er i dag mange lovgivningsmæssige rammer, der spænder ben for samarbejdet mellem

civilsamfund og ældreområdet i kommuneren. Det begrænser civilsamfundets muligheder for, i

hvilken udstrækning de kan bidrage på ældreområdet.

Det er i dag primært op til kommunerne i hvilket omfang, de vil involvere civilsamfundet. Der bør

stilles forpligtende nationale krav til, hvordan og i hvilket omfang det skal ske i praksis. Det kunne

eksempelvis være, at man ved puljer stiller krav om involvering af civilsamfundet og ikke-

offentlige aktører, herunder de selvejende tilbud.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Afregning af private leverandører

§20, stk. 4: Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været højere end

den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.

Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den

fastsatte afregningspris efter stk. 1 skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.

Selveje Danmark mener:

At modellen for efterregulering bygger på en antagelse om en relation mellem to ligestillede parter.

Det er ikke tilfældet. Der er tale om, at kommunen står for hele beregningen, og den ikke offentlige

aktør har i realiteten ikke indsigt i de kommunale tal. Der bør derfor indledningsvist skelnes

mellem de situationer, hvor kommunen har afregnet for lidt og skal efterregulere og de situationer,

hvor kommunen har afregnet for meget og vil kræve et beløb tilbagebetalt.

At modellen som konsekvens af ovenstående bør overvejes nøje i relation til tilbagebetaling. Her

vil der i praksis være tale om en situation, hvor den ikke offentlige leverandør gennem et år, i god

tro, har leveret velfærd og pleje i henhold til den af kommunen beregnede takst. Ydelsen er således

leveret, og de allokerede midler anvendt

hvordan skal det ikke-offentlige tilbud genanskaffe de

anvendte midler? Der ligger således i modellen en risiko for, at ikke offentlige plejehjem risikerer

at gå konkurs alene som konsekvens af fejlagtige kommunale beregninger.

At man bør skele til det romerretlige princip Condictio indebiti, hvorefter tilbagebetaling af et for

stort modtaget beløb kan afvises, hvis modtageren har været i god tro, og tilbagebetalingen er

unødigt byrdefuld.

At man

såfremt man ønsker at fastholde et krav om tilbagebetaling fra plejehjemmet til

bør starte med en model, hvor man i tre år overvåger udviklingen i takster,

kommunen

efterberegninger og afvigelser. Med afsæt i de erfaringer, det bibringer, kan man lægge sig fast på

en rimelig og for alle parter fair model.

Baggrund:

Mange ikke-offentlige aktører har i mange år oplevet udfordringer med kommunernes afregning af

ydelser. Det betyder, at mange er blevet underbetalt og har haft svært ved at opretholde deres høje

kvalitet af serviceydelser. Selv meget små beløb gør i det store regnskab på et plejehjem en kæmpe

forskel. For eksempel kan 20 kroners forskel i døgntakst på et plejehjem med 70 beboere betyde

over 500.000 kroners forskel i budgettet.

Selvejende friplejehjem er non-profit. For de fleste løber budgetterne lige rundt, og der leveres

velfærd for stort set alle midler. Der bliver langsomt sparet op til større investeringer, så der for

eksempel er råd til bygningsreparationer.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Men det betyder også, at ikke-offentlige aktører er meget sårbare overfor at skulle efterbetale en

kommune, der har betalt for høj en takst. Det er derfor relevant, at man, inden man lægger sig fast

på en model for efterbetaling, undersøger, hvordan den nye praksis med kontrolenhed og

efterberegninger fungerer i praksis.

Plejeoversigten

§27, stk. 2: Plejeoversigten skal indeholde oplysninger om følgende enheder: 1) Kommunale og

private tilbud om plejehjem, jf. §46. 2.

Selveje Danmark mener:

At det er positivt, at man udvider og forbedrer plejehjemsoversigten.

At det er vigtigt, at man forbedrer mulighederne for at holde oversigten opdateret.

At man med fordel kan forbedre oversigten ved at forbedre søgefunktionen. Ligesom det bør være

muligt at søge på ejerskabsform.

At plejeoversigtens kategorier til plejehjem skal forbedres og gøres mere retvisende, end den er i

dag.

At man med fordel kan fortsætte med at registrere sygefravær på Plejeoversigten, men data bør

være sammenligneligt. Desuden bør det overvejes, at der skal fremgå to tal. Så man både kan se

generelt sygefravær

Baggrund:

Det er i dag ikke alle plejehjem, der selv kan opdatere Plejehjemsoversigten. I nogle kommuner er

det besluttet, at den skal opdateres fra centralt hold. Det bør være lettere for alle plejehjem selv at

opdatere hjemmesiden.

Søgefunktionen på Plejehjemsoversigten i dag er begrænset til at søge på kommune og navn på

plejehjem. Man kan forbedre brugervenligheden, hvis man gør det lettere at søge og sortere,

ligesom man kender fra for eksempel boligsider. Det bør også være muligt at søge på

ejerskabsform.

I dag kan man vælge mellem forskellige kategorier til plejehjem (kommunal, selvejende, privat,

friplejehjem). Plejeoversigten bør tydeliggøre, hvad de forskellige ejerskabsformer betyder i

praksis. Det behov bliver kun større med udvidelsen af plejehjemstyper, hvor Lokalplejehjem også

kommer på markedet.

I dag registreres sygefravær på Plejehjemsoversigten for de enkelte plejehjem. Men opgørelsen er

ikke ensartet og gør det svært at sammenligne sygefravær på tværs. For eksempel er nogle tal i

dage og nogle er i procent ydermere er nogle tal omregnet til fuldtidsstillinger og andre i antal

medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at de tal og data, som man tilføjer på portalen, er

sammenlignelige. Desuden er der mange plejehjem, der synes, at den nuværende registrering af

sygefravær bliver misvisende, fordi langtidssygemeldinger også indgår.

og sygefraværet, hvor man har fratrukket langtidssygemeldinger.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Det er i lovudkastets bemærkninger beskrevet, at udvidelsen af Plejehjemsoversigten vil medføre nye

registreringer og dermed øget administration i kommunerne, samt at de økonomiske konsekvenser skal

forhandles med KL.

Selveje Danmark mener:

At det er vigtigt, at man sikrer, at alle leverandører bliver kompenseret for den ekstraopgave, der

vil blive pålagt med en udvidelse af Plejehjemsoversigten. Midlerne bør øremærkes til aktørerne og

ikke blot gå til kommunerne over bloktilskuddet.

At hvis man ikke kan lykkes med ovenstående, så skal kommunerne dokumentere, hvordan

midlerne er kommet videre til ikke-offentlige aktører

engangsbetaling.

Baggrund:

Selveje Danmark har mange erfaringer med, at man kompenserer kommunerne for udgifter ved at

tilføre midler over bloktilskuddet med en forventning om, at midlerne kommer videre til aktørerne

på området. Men den kompensation kommer ikke videre til de ikke-offentlige aktører.

enten gennem en øget takst eller en

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Specifikke bemærkninger til udkast til lov om lokalplejehjem

Opgaver

§1, stk. 2: Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til lokalplejehjem efter §54, stk. 1 i

almenboligloven.

Selveje Danmark mener:

At det er konkurrenceforvridende, at kommunen får anvisningsretten til pladserne.

At de nye Lokalplejehjem får en uretmæssig stor konkurrencefordel. Nyetablerede friplejehjem har

store udgifter de første år, fordi plejehjemmet ikke har alle pladserne fyldt op.

At man bør afregne lokalplejehjemmene efter deres faktisk belægningsprocent. Det giver et

incitament til at få fuld belægning på plejehjemmet og ligestiller i højere grad Lokalplejehjem og

friplejehjem.

Baggrund:

Der er store udgifter forbundet med etablering af friplejehjem. Et nyt friplejehjem vil ofte ikke

have alle lejligheder udlejet fra start. Det skyldes ofte, at en ny leder af et friplejehjem løbende skal

have ansat det rette personale, men også fordi man på kort tid skal lære de nye beboere og deres

behov at kende. Det betyder, at man i starten af etableringen af et friplejehjem vil have en del

lejligheder, som man ikke får husleje fra.

Lovforslaget, hvor kommunen får anvisningsretten til pladserne på Lokalplejehjem, vil i praksis

betyde, at man stiller Lokalplejehjemmene meget bedre end friplejehjem. Lokalplejehjem vil

nemlig få betaling for fuld belægning fra første dag

Lokalplejehjemmene isoleret set

lettere at drive et Lokalplejehjem.

Etablering:

§3: Et lokalplejehjem skal etableres efter reglerne herom i lov om aktie- og anpartsselskaber

(selskabsloven) som et aktieselskab, der ejes af en eller flere kommuner.

Selveje Danmark mener:

At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at man ved

omdannelsen af eksisterende kommunale plejehjem til lokalplejehjem overdrager alle eksisterende

aktiver.

på trods af, at det ikke vil være fuldt belagt.

vil gøre det

Det er en stor konkurrencefordel for Lokalplejehjemmene, da den økonomiske besparelse for

og sammen med andre elementer i lovforslaget

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at kommunen

tilvejebringer al nødvendig inventar til nye Lokalplejehjem

apportindskud.

også selvom det indføres som et

At der skal være krav om genberegning af taksten, hvis kommunalbestyrelsen vælger at foretage

kapitalforhøjelse til Lokalplejehjemmet jf. selskabslovens §§153-177.

Baggrund:

Det er en grundlæggende udfordring, at man både ved omlægning og etablering af nye

Lokalplejehjem giver så meget økonomisk støtte. Det giver store konkurrencemæssige fordele for

Lokalplejehjem. Friplejehjem skal selv finansiere inventar, udstyr mv. i opstarten af nye plejehjem

og skal derfor hente de penge ind i starten af driften af et plejehjem for ikke at gå i underskud.

Ovenstående udfordring kombineret med øvrige elementer i lovgivningen, for eksempel

kommunens betaling af tomgangsleje, er samlet med til at give Lokalplejehjemmene en stor

driftsmæssig fordel sammenlignet med ikke-kommunale aktører.

Ledelse m.v.

§4: Aktieselskabets øverste myndighed er generalforsamlingen, der består af selskabets ejer ejere.

I lovudkastets bemærkninger står der, at generalforsamlingen kan fastsætte en særlig profil på

lokalplejehjemmet, f.eks. målrettet udsatte ældre, have fokus på demens, kultur eller lignende.

Selveje Danmark mener:

Det er uklart, hvordan lovudkastets bemærkninger i forhold til særlige profiler på lokalplejehjem

hænger sammen med den manglende mulighed for at afvise borgere. Som det på nuværende

tidspunkt er beskrevet i lovudkastet om friplejeboliger §35a.

§5, stk. 4: Generalforsamlingen fastsætter niveauet for vederlag til bestyrelsesmedlemer. :

Selveje Danmark mener:

At professionelle bestyrelser ikke (nødvendigvis) hænger sammen med modtagelsen af vederlag.

At der er en risiko for at ødelægge rekrutteringen af frivillige, egnede kandidater til frivillige

bestyrelser, hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker.

At der er en risko for at kompromittere, ikke bare civilsamfundets økonomi, men også

civilsamfundets værdier og sammenhængskraft på langt sigt, hvis man indfører vederlag for

bestyrelsesarbejde.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Baggrund:

En professionel bestyrelse er ikke en bestyrelse, der får vederlag. Professionelle bestyrelser er

engagerede bestyrelser, ofte fra civilsamfundet, der brænder for at gøre en forskel for det tilbud, de

repræsenterer, forstår deres rolle og formår at løfte den i overensstemmelse med de krav, der

stilles til den pågældene organisation.

I civilsamfundet eksisterer tusindevis af ulønnede professionelle bestyrelser

plejehjem, vores idrætsforeninger og vores kulturliv.

Ved at indføre vederlag til bestyrelsesmedlemmer på lokalplejehjem, og ved at gøre det med en

de driver vores

Selveje Danmark ser, at det dels vil udgøre en økonomisk byrde for de nye lokalplejehjem, men på

langt sigt også at det indeholder en langt større risiko. Risikoen for at de mange frivillige

bestyrelser i vores civilsamfund vil få samme forventning om løn. En forventning, der potentielt

kan rive det økonomiske fundament væk under en lang række foreninger

meget vanskeligt for dem at rekuttere nye medlemmer til deres bestyrelser.

alternativt gøre det

§7: Ældreministeren fastsætter regler om, at en kommune kan varetage administrative opgaver for et

lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling herfor.

Selveje Danmark mener:

At det kan være vanskeligt i praksis at udregne, hvad en fair pris for administrative opgaver er,

hvorfor der som minimum må opstilles en helt fast model for beregningen af overhead, herunder

hvilke omkostninger der indgår og hvilke der ikke indgår.

At der er en risiko for at man indirekte giver Lokalplejehjem en økonomisk fordel, fordi de

administrative opgaver kan være vanskelige at sætte en markedspris på.

At ikke-offentlige aktører på området også kan varetage opgaver for Lokalplejehjem.

At det skal være muligt at klage over

kontrolenhed.

At der i takstudregningen for Lokalplejehjem skal tages højde for, at nogle opgaver varetages af

kommunen.

At lokalplejehjem og friplejehjem ikke skal have samme overheadsats som friplejehjem, såfremt

Lokalplejehjemmet får leveret ydelser af kommunerne. For eksempel er det beskrevet i

bemærkningerne til §8, at kommunerne bl.a. kan stå for bygningsvedligehold, opkrævning af

beboerbetaling m.v. på lokalplejehjem

og få undersøgt om en kommunes opgavevaretagelse for

Lokalplejehjem foregår på markedsvilkår. Opgaven kunne eventuelt placeres i den nye

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Baggrund:

Det er vanskeligt for kommuner at udregne markedspriser for ydelser, da forvaltninger kan have svært ved at

isolere udgifter fra hinanden. Der er heller ingen krav til kommuner om regnskaber, hvilket betyder, at der er

mange opgaver i kommunerne, som vi reelt ikke ved, hvad koster. Det skal i øvrigt bemærkes at der i dag er

ekstreme forskellige i kommunernes beregning af overheadsatser. De varierer i praksis mellem 20 procent og

helt ned til 1 procent. Ofte variationer, der afspejler om kommunen er modtager af overheadsatsen eller om

det skal betales.

Det må således også forventes, at det vil være vanskeligt for kommunerne at sætte pris på bestemte

administrative opgaver, og det derfor vil blive konkurrenceforvridende med friplejehjem, der enten selv skal

varetage opgaven eller købe den andetsteds til markedspris.

Det foreslås i bemærkningerne til lovforslaget, at man benytter samme overheadsats til Lokalplejehjem, som

man aftaler til friplejeboligleverandører. Men det vil skævvride forholdet mellem Lokalplejehjem og

friplejehjem, hvis Lokalplejehjemmet får leveret ydelser af kommunen, som ellers ville være en del af

overheadsatsen.

Lokaler

§8: Lokalplejehjem drives i lokaler, der er etableret efter §5, stk. 2, i lov om almene boliger mv. eller

§44 i ældreloven. I lovudkastets bemærkninger står der, at kommunalbestyrelsen vil drifte og

vedligeholde bygningen, opkræve beboerbetaling mv.

Selveje Danmark mener:

At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og friplejehjem, at der lægges op til, at

kommunalbestyrelsen drifter og vedligeholder bygningen, opkræver beboerbetaling mv.

At Lokalplejehjem selv bør stå for vedligehold af bygning, opkrævning af beboerbetaling mv. eller

skal betale en anden leverandør for den opgave.

At det fraregnes Lokalplejehjemmets takst, hvis det fastholdes, at det er en kommunal ydelse for

Lokalplejehjemmet at drifte og vedligeholde bygning mv.

Baggrund:

Der lægges i lovudkastet omkring lokalplejehjem generelt op til en ligestilling mellem tilbuddene

på området, herunder at regulere lokalplejehjem på samme vis som friplejeboliger. Men der kan

være store udgifter forbundet med vedligehold af bygninger mv. Midler som friplejehjem vil skulle

finde i deres budget

og midler som lokalplejehjem ikke skal finde i deres budget, fordi

kommunen har ansvaret for den del.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagning m.v.:

§9: Ældreministeren sætter regler om afregning for den hjælp og støtte, som et lokalplejehjem skal

levere, herunder om kommunalbestyrelsen fastsættelse af afregningspriser, anvendelse af en fast

overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregningspriser.

Selveje Danmark mener:

At det er vigtigt, at lokalplejehjemmenes afregningspris, ligesom friplejeboligleverandørernes

afregningspriser, tager afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den enkelte

kommunes drift af tilsvarende tilbud.

At lokalplejehjemmenes afregningspris skal tage højde for de

kommunen.

At lokalplejehjem ikke automatisk får samme takst som friplejehjem, da der i lovudkastet er

forskel på, hvilke udgifter Lokalplejehjem og friplejehjem afholder.

Baggrund:

I lovudkastet til lokalplejehjem er der flere indsatser, der kan skævvride forholdet mellem

lokalplejehjem og friplejehjem.

For eksempel står der i lovbemærkningerne, at man ved omlægning fra et kommunalt plejehjem

til lokalplejehjem overdrager IT udstyr, inventar mv. Det er udgifter, som friplejehjem selv

afholder.

Derfor er det vigtigt, at man ved udregningen af taksten for Lokalplejehjem er opmærksom, at de

ikke nødvendigvis afholder samme udgifter som friplejehjem, så det undgås, at lokalplejehjem

bliver overkompenseret i forhold til deres faktiske omkostninger.

hvis de fastholdes

øvrige fordele,

som man giver lokalplejehjem i forhold til f.eks. tomgangsleje, inventar og øvrig støtte fra

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Specifikke bemærkninger til udkast til lov om ældretilsyn

Formål og opgaver:

§1: Ældretilsynet har til formål at støtte de omfattende plejeenheder.

Selveje Danmark mener:

Selveje Danmark bakker op om tilsynets formål, som ønskes opnået gennem læringsorienteret

dialog. Men det er lidt uklart i lovgivningen, hvordan læringsperspektivet er tiltænkt i praksis.

Selveje Danmark synes, at man skal skrive klarere ind i lovgivningen, at de tilsynsførende har et

ansvar for, at tilsyn bliver med læring i fokus og ikke kontrol.

Selveje Danmark vil opfordre til, at man har et større fokus på forebyggelse, så Ældrelinjen for

eksempel også kan bruges til konkret rådgivning

adfærd.

Baggrund:

Selveje Danmark har arbejdet indgående med tilsynsområdet de sidste par år. Noget af det som

vores medlemsorganisationer særligt har fremhævet og oplevet som negativt, er de tilsynsførendes

store fokus på dokumentation og manglende fokus på dialog.

Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring:

§4: Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedr. rådgivning og sparring.

Selveje Danmark mener:

At det bør fremhæves i lovteksten, at ældretilsynet har ansvaret for at koordinere tilsynrapporten,

som finder sted efter et samtilsyn.

At der kun bør udarbejdes én tilsynsrapport efter et samtilsyn.

og ikke kun ved mistanke om bekymrende

Baggrund:

Formålet med samtilsyn er at sikre færre afbrydelser i praksis og udrydde modsatrettede krav fra

forskellige tilsynsmyndigheder, men i lovudkastet lægges der ikke tydeligt op til, hvordan man vil

sikre sig imod det.

Ældrelinjen

§5: Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, som varetager funktionen som ældretilsyn, have en let,

tilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen), hvor ældre, pårørende, personale og andre kan henvende

sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Selveje Danmark mener:

At Ældrelinjen bør kunne modtage andet end bekymrende forhold i ældreplejen, så tilsyn har et

større fokus på forebyggelse og derved tidligere kan sætte ind med støtte og rådgivning.

At det er for risikabelt at lade tre forskellige ældretilsyn have metodefrihed i forhold til

udformningen af Ældrelinjen - der bør være en ensartet praksis på tværs.

At det bør overvejes, hvordan man indenfor retmæssige rammer kan orientere plejeenheder, hvis

Ældrelinjen hører om udfordringer, så man kan arbejde mere forebyggende.

Baggrund:

Personale i ældreplejen mangler et sted at kunne gå hen for at få rådgivning, hvis de oplever sig

magtesløse i en situation. Det kan være svært at opsøge relevant rådgivning mv., hvis man er

nervøs for tilsyn, repressalier og pressehistorier. Hvis der oprettes en Ældrelinje, der er koblet op

på tilsynene, vil det give personalet en let adgang til (anonym) rådgivning og derved også

muligheden for at kunne rette op på en uønsket praksis, inden det går udover plejen og kvaliteten i

en enhed.

Ældrelinjen skal have ensartet praksis på tværs, så man ikke risikerer forskelle i rådgivning og

kvalitet.

Fejl i bemærkninger på s. 70?

Ældrelinjen omtales midt s. 70 som en Pleje- og omsorgslinje.

Opstartsmøde

§6. Ældretilsynet afholder opstartsmøde senest 3-6 måneder efter, at en ny plejeenhed har registreret

sig i Plejeoversigten.

Selveje Danmark mener:

muligt at stille spørgsmål til tilsynsførende.

Baggrund:

Selveje Danmark bakker op om forslaget om et opstartsbesøg, som der også er praksis for i dag.

Det bør dog præciseres, at man i opstartsperioden ikke modtager ordinære tilsynsbesøg.

At det bør præciseres i lovteksten, at man i opstartsperioden kun kan få et opstartsbesøg og ikke

nogle af de øvrige tilsynsbesøg.

At opstartsmødet bør være ensartet på tværs af ældretilsyn.

At opstartsmødet bør være for den enkelte enhed og ikke flere enheder på samme tid.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

til i lovudkastet. Det skal være sammenligneligt for tilbud på tværs af landet, så man sikrer, at alle

får den samme viden og rådgivning, som de har behov for.

Det vil være uhensigtsmæssigt at slå flere enheder sammen til samme opstartsmøde, da det vil

betyde en meget overordnet indflyvning til tilsyn for det nyetablerede tilbud. Til gengæld vil det

være en god idé løbende at holde informationsmøder om tilsyn, som en større gruppe kan deltage

i. Det har Selveje Danmark med stor succes afholdt i samarbejde med Styrelsen for

Patientsikkerhed over de seneste tre år med.

Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen

§7, stk. 4: Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de væsentligste observationer og

konklusioner i tilsynet efter stk. 2 samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på

idalog og at fremme læring i plejeenheden. Ældretilsynet udfærdiger en skriftlig opsamling på tilsynet

på baggrund af den mundtlige orientering.

Selveje Danmark mener:

At lovudkastet bør gøre det tydeligt, at Ældretilsynet ved samtilsyn skal koordinere én fælles

tilsynsrapport.

At det bør være muligt for plejeenheden at komme med deres bemærkninger i en tilsynsrapport,

såfremt der er er uoverensstemmelser.

Baggrund:

Formålet med samtilsyn er at undgå modsatrettede krav fra tilsynsmyndigheder. Hvis der

fremover vil blive udarbejdet selvstændige tilsynsrapporter, imødekommes udfordringen med

flere tilsyn ikke ved et samtilsyn. Derfor bør der laves én samlet tilsynsrapport ved samtilsyn, så

det sikres, at der ikke er modsatrettede krav til plejeenheden, som de ikke ved, hvordan de skal

vægte i forhold til hinanden.

Mange af Selveje Danmarks medlemmer har oplevet ikke at blive lyttet til, når der har været tilsyn.

Derfor bør det skrives ind i tilsynsrapporten, hvis en enhed har haft indsigelser. Det er især vigtigt,

da enheder, jf. lovbemærkningerne, ikke har muligheden for at påklage en afgørelse om sanktion.

Vurdering af kvalitet i helhedsplejen

§9:Ældretilsynet påser og vurderer kvalitet i helhedsplejen.

I bemærkninger til paragraffen står der, at man vil anvende et vurderingskoncept som udgangspunkt

for dialog og til vurdering af kvaliteten i helhedsplejen.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Selveje Danmark mener:

At det er vigtigt, at vurderingskonceptet, som udgangpunkt for dialog, hedder noget andet, så

konceptet tydeliggør, at det primært handler om dialog, læring og kvalitet.

At ældretilsynet ikke bør gives metodefrihed i forhold til at tilrettelægge og udføre et reaktiv tilsyn.

Baggrund:

Man bør være nysgerrig på de efterfaringer, man har fra

t (Kvalitetsmodellen)

fra Socialtilsynet. Her har det vist sig tydeligt, at det vigtigt, at konceptet målrettes den type tilbud,

der gås tilsyn hos, ligesom kompetencerne hos de tilsynsførende er afgørende for tilsynets kvalitet.

Det er vigtigt med en vejledning ,der knytter sig til konceptet, der ligger klar fra tilsynets start.

Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet

§16: Sundhedsstyrelsen faciliterer, at viden og praksis på tværs af de komuner, som varetager opgaven

som ældretilsyn, koordineres og ajourføres.

Selveje Danmark mener:

At det bør være Sundhedsstyrelsen, der varetager opgaven med Ældretilsynet.

Baggrund:

Det står i bemærkningerne til lovudkastet, at Sundhedsstyrelsen skal facilitere, at viden og praksis

på tværs af de pågældende ældretilsynskommuner koordinres og ajourføres. Det virker som en

Sundhedsstyrelsen have opgaven.

Sundhedsstyrelsen har mange erfaringer med tilsyn. Det er også Sundhedsstyrelsen, der står for

rejsehold og undervisning på ældreområdet.

Meget af kritikken af de kommunale tilsyn har gået på, at kommunerne fører tilsyn med sig selv.

Hvordan vil man sikre et uvildigt tilsyn på Lokalplejehjem i de situationer, hvor flere kommuner

går sammen om ét plejehjem?

Med ældretilsynet lægger man nu op til, at tilsynet fortsat skal forankres i kommunerne. Det er

ærgerligt, at man ikke tænker indsatserne i ældreplejen bedre sammen, således at

Sundhedsstyrelsen har det samlede ansvar for (alle) tilsyn på ældreområdet og samtidig står for

rådgivning og undervisning. Det vil sikre en bedre sammenhæng mellem de forskellige indsatser

på ældreområdet, sådan som det også er beskevet i lovbemærkningerne.

Lovbemærkninger: 2.2. Samtilsyn på plejehjem

Det har været lovgivers oprindelige hensigt, at sammentænke Styrelsen for Patientsikkerheds

ældretilsyn med det sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Selveje Danmark mener:

At det tværkommunale ældretilsyn og sundhedstilsynet skal sammenlægges til ét tilsyn på

ældreområdet.

Baggrund:

Selveje Danmark har i sommeren 2023 undersøgt ikke-offentlige plejehjems oplevelse af tilsyn.

Mange oplevede meget store overlap mellem ældretilsynet og sundhedstilsynet. Ligesom mange

ønskede, at de to tilsyn blev slået sammen.

Derfor undrer det Selveje Danmark, at man laver samtilsyn, men ikke slår de to mest oplagte tilsyn

sammen, hvilket, jf. lovudkastets bemærkningerne, har været lovgivers oprindelige hensigt.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Specifikke bemærkninger til lovudkast om ændring af friplejeboligloven og lov om

almene boliger mv.

Punkt 6-7. Vedr. §11a og 19a, støttede friplejeboliger og statslig garanti

Selveje Danmark mener:

At det er positivt, at det foreslås, at rammerne for etablering af støttede friplejeboliger forbedres

ved, at friplejeboliger omfattes af en ordning med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer,

som svarer til den ordning, der gælder for almene boliger.

At det ikke bør være en ændring, der kun gælder udenfor de større byerområder.

At der er en meget enkel måde at muliggøre finansiering af friplejeboliger i videre omfang, end det

er tilfældet i dag. Det kan gøres ved at fjerne det eksisterende loft på 75 pct. på statsgarantien, så

der igen kan stilles garanti op til 100 pct. og ydermere inkludere servicearealerne.

At det er uhensigtsmæssigt, at der ved siden af ordningen med 100 pct. statsgaranti skal varetages

og vedligeholdes en ordning for ca. 40 boliger med max. 75 pct. garanti. Selveje Danmark foreslår

derfor, at den generelle ordning udvides til at omfatte alle friplejeboliger i hele landet, navnlig

fordi de eksisterende friplejeboliger i de større byer ifølge lovudkastet omfattes af ordningen med

100 pct. statsgaranti i forbindelse med refinansiering.

Baggrund:

Selveje Danmarks medlemmer oplever, at markedsvilkårene for etablering af ustøttede

friplejeboliger er svær i hele landet

også i de større byer.

Når Social- og boligministeriet selv har vanskeligt ved at finde en tilstrækkelig gangbar og

retfærdig afgrænsning af nøjagtig hvilke områder, der skal omfattes af en ordning med 100 pct.

statsgaranterede lån, hænger det formodentlig sammen med, at det generelt har været svært at

opføre ikke blot friplejehjem, men også almene boliger over hele landet.

Punkt 18. Vedr. §35a.

Selveje Danmark mener:

At det fortsat skal være muligt for friplejeboliger at afvise personer, der er visiteret til en plejebolig

med andre begrundelser end dem, der er beskrevet i lovudkastet.

At det bør være muligt for friplejehjem at afvise borgere, hvis man ikke kan blive enig med

kommunen om en takst for borgeren. Det skal her understreges, at et friplejehjem er en

selvstændig økonomisk enhed, der skal hænge sammen. Derfor må noget så centralt som

sammensætningen af ældre på plejehjemmet være et element, som friplejehjemmet har indflydelse

på.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

At undtagelsesbetemmelserne i lovudkastet er for vagt formuleret og kræver mere uddybning i

lovbemærkningerne.

At det skal fremgå mere klart, hvordan bestemmelsen hænger sammen med, at man samtidig

ønsker at bakke op om mere profilorienterede plejehjem, jf. lov om lokalplejehjem.

At bestemmelsen risikerer at ødelægge muligheden for at lave mere sociale plejehjem. Altså

plejehjem for udsatte, der har levet et liv med misbrug og psykiatriske lidelser.

Baggrund:

I dag afviser friplejehjem sjældent borgere. Men det kan være et anvendeligt redskab i situationer,

hvor man for eksempel har specialiseret sig til at varetage specifikke gruppe af ældre. Selveje

Danmark har for eksempel medlemmer, der har indrettet dele af plejehjem til mennesker, der har

levet i udsathed og/eller haft et misbrug. Hvis en af de pladser bliver ledige, vil det ikke være

hensigtsmæssigt at placere en ældre, der ikke har den baggrund.

I dag ser vi en stigning i antallet af mennesker, der har levet i hjemløshed og/eller med et misbrug,

der får behov for plejehjemspladser. I dag giver friplejeboligloven leverandører muligheden for at

lave særlige tilbud til denne gruppe. Hvis friplejehjem fremover skal sige ja til alle ældre, der er

visiteret til en plejebolig, kan det blive vanskeligt

2.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Afregningspriser.

Selveje Danmarks bemærkninger er de samme som under

specifikke bemærkninger til lovudkastet til

ældreloven.

Der foreslås indført krav om, at kommunalbestyrelsen skal genberegne afregningspriserne for friplejehjem

mindst en gang om året i forbindelse med årsregnskab. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering

af tilsvarende tilbud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen

efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud

været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1 skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen

forskellen.

Selveje Danmark mener:

At det bør tydeliggøres i lovudkastet,

tilføje senest en måned efter årsregnskabet .

At det bør tydeliggøres, hvornår efterreguleringen skal træde i kraft.

At modellen for efterbetaling bør overvåges nøje, så den ikke risikerer at forårsage konkurser hos

de ikke offentlige aktører.

Man kunne f.eks.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

At man bør starte med en model, hvor man overvåger udviklingen i takster, efterberegninger og

afvigelser, så man får en fornemmelse af omfanget, inden man lægger sig fast på en model for

efterbetaling.

Baggrund:

Mange ikke-offentlige aktører har i mange år oplevet udfordringer med kommunernes afregning af

ydelser. Det betyder, at mange er blevet underbetalt og har haft svært ved at opretholde deres høje

kvalitet af serviceydelser. Selv meget små beløb gør i det store regnskab på et plejehjem en kæmpe

forskel. For eksempel kan 20 kroners forskel i døgntakst på et plejehjem med 70 beboere betyde

over 500.000 kroners forskel i budgettet.

Selvejende friplejehjem er non-profit. For de fleste løber budgetterne lige rundt. Der bliver

langsomt sparet op til større investeringer, så der for eksempel er råd til bygningsreparationer.

Men det betyder også, at ikke-offentlige aktører er meget sårbare overfor at skulle efterbetale en

kommune, der har betalt for høj en takst. Det er derfor relevant, at man, inden man lægger sig fast

på en model for efterbetaling, undersøger, hvordan den nye praksis med kontrolenhed og

efterberegninger fungerer i praksis.

Til nr. 2

Reference til ældrelovens §10.

Selveje Danmark mener:

At referencen omring alder for at få ydelser efter ældreloven ikke tager højde for mennesker, der

har levet i udsathed, som ældes langt tidligere, og hvis alderdom kan vise sig med andre

alderdomstegn.

At formuleringen i friplejeboligloven bør rettes til, så alder ikke bliver et tungvejende hensyn.

Følgende formulering bør rettes til, så den også omfatter udsatte ældre: at tilbuddet også kan

tilbydes til personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af

personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige

livsførelse, der svarer til det behov som ældre personer over folkepensionsalderen sal tilbydes efter

, s. 48-49.

Baggrund:

(Samme baggrund som under ældreloven).

Der er en oversygelighed og overdødelighed hos personer med psykisk sygdom. Et studie har vist,

at der i 2015 var ca. 425.000 danskere, der havde en psykiatrisk diagnose. Selvom den forventede

levealder for befolkningen generelt er steget gennem mange år, er den forventede levetid for

personer med psykisk sygdom stadig 15-20 år kortere end resten af befolkningen. De bliver altså

ældre langt før de 67 år. Deres behov vil ofte også adskille sig fra den klassiske ældre i og med de

har brug for psykosociale indsatser.

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Undersøgelser har vist, at misbrug han føre til betydelige indvirkninger på aldringsprocessen, og i

en alder af 40 år kan ældre med stofmisbrug have behov for et plejeniveau, der svarer til det, der

kræves af ikke stofbrugende ældre.

Selveje Danmark står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jon Krog

Direktør, Selveje Danmark

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

19. september 2024

Sagsnr.: 31-1001-987

Reference: HBR

Tlf.nr: +4572229240

E-mail: [email protected]

Høringssvar til bl.a. udkast til lov om ældretilsyn

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 22. august 2024 sendt

udkast til forslag til lov om ældretilsyn og udkast til forslag til lov om

ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om

lokalplejehjem i høring.

Styrelsen for Patientsikkerhed har følgende bemærkninger:

Udkast til forslag til lov om ældretilsyn

Om Ældrelinjen

Det fremgår af udkastets § 5, stk. 3, at Ældretilsynet ikke må oplyse, at

tilsynet har modtaget en henvendelse efter stk. 1, hverken til

plejeenheden eller andre. Bestemmelsen fastsætter således en særlig

tavshedspligt med hensyn til personoplysninger indgivet til

Ældrelinjen.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at Ældrelinjen er

tiltænkt at have det samme formål og sigte, som den gældende

mulighed for at rette bekymringshenvendelser til ældretilsynet i regi af

Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi gør opmærksom på, at der ikke efter

de gældende regler er en særlig tavshedspligt ved

bekymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekymringshenvendelser kan også i dag indgives anonymt, men i de

tilfælde hvor henvender har angivet navn eller kontaktoplysninger, vil

sådanne oplysninger ikke kunne holdes fortroligt. Dette bør præciseres

i bemærkningerne.

Det er umiddelbart uklart, om den særlige tavshedspligt indebærer en

fravigelse fra retssikkerhedsloven. Det fremgår således af § 5, stk. 2, nr.

4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af

12. november 2019, at myndigheden forud for iværksættelsen af et

Styrelsen for

Patientsikkerhed

Sundhedsjura

Islands Brygge 67

2300 København S

Tlf.nr: +45 7228 6600

E-mail: [email protected]

Side 1 af 6

www.stps.dk

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

tvangsindgreb skal oplyse parten om det faktiske og retlige grundlag

for indgrebet (fx om baggrunden for et eventuelt reaktivt tilsyn udløst

af en bekymringshenvendelse).

Det fremgår ikke klart af udkastets § 5, stk. 5, eller bemærkningerne

hertil, om videregivelsen af en ellers anonym henvendelse medfører, at

modtagende myndighed må videregive oplysningen, fx hvis den giver

anledning til et reaktivt tilsyn efter sundhedslovens regler på

pågældende behandlingssted.

I praksis er det vores erfaring, at bekymringshenvendelser ofte

indeholder en blanding af social- og plejefaglige problemer og

sundhedsfaglige problemer, og at der derfor i vidt omfang må formodes

at være behov for, at Ældretilsynet videregiver (dele af) henvendelser

til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvis oplysningerne ikke må anvendes, er der behov for at sikre, at den

særlige tavshedspligt også finder anvendelse for de

myndighedspersoner, der modtager henvendelser i medfør af § 5, stk.

5, ligesom der er behov for at sikre en klar undtagelse til den ovenfor

nævnte bestemmelse i retssikkerhedsloven. Vi bemærker, at det er

vores erfaring fra samarbejdet med Socialtilsynet, at det giver dårligere

tilsyn, hvis behandlingsstedet ikke kan få oplyst, hvorfra bekymringen

kommer, fordi det skaber mistænksomhed fra behandlingsstedets side

og medfører, at vi ikke kan spørge åbent ind til kernen af problemerne.

Hvis fortroligheden ikke opretholdes ved videregivelse efter § 5, stk. 5,

er der behov for at sikre, at personer, der henvender sig til

ældretilsynet generelt eller i forbindelse med konkrete videregivelser

oplyses herom. Dette kan med fordel også beskrives i

lovbemærkningerne, så det sikres, at der er opmærksomhed om at give

denne vejledning.

Om offentliggørelse af tilsynsrapporter - udkastets § 7

Tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn er

blevet offentliggjort på stps.dk og på plejehjemsoversigten. Vi

bemærker, at det ikke fremgår af lovudkastet, om Ældretilsynets

Side 2 af 6

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

skriftlige opsamlinger skal offentliggøres, og at stk. 5 ikke umiddelbart

indeholder en klar hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af

Ældretilsynets skriftlige opsamlinger. Vi vil foreslå, at dette overvejes i

lyset af Betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders

offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.

Om samtilsyn

Det følger af udkastets § 8, stk. 1, at tilsyn efter § 7, stk. 2, med

plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-3, udføres som samtilsyn, hvis

plejeenheden er udtaget til tilsyn i det samme kalenderår af flere

tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden.

På baggrund af bemærkningerne til bestemmelserne har vi

umiddelbart forstået, at hensigten er, at dette alene skal vedrøre de

proaktive (planlagte) tilsyn, dvs. tilsyn der gennemføres ud fra en

løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko. Henvisningen til

§ 7, stk. 2, som helhed indikerer dog, at det også kan omfatte de

reaktive tilsyn, dvs. der hvor der er en konkret bekymring for

kvaliteten i helhedsplejen. Vi foreslår, at § 7, stk. 2, opdeles i to

sætninger, så der kan angives en mere præcis henvisning i § 8 til den

del af Ældretilsynet, der udgøres af planlagte tilsyn, og/eller at det i

bemærkningerne tydeliggøres, at samtilsynet omfatter planlagte tilsyn

og ikke reaktive tilsyn. Vi kan tilføje, at vi opfatter opfølgende tilsyn

efter at en plejeenhed har fået påbud som reaktive tilsyn.

Det fremgår af bemærkningerne til § 7, at ældretilsynet ved samtilsyn

vil kunne give en fælles mundtlig tilbagemelding til plejeenheden efter

nærmere koordination med de relevante tilsynsmyndigheder. Vi

bemærker hertil, at det vil kræve et indgående kendskab til de for

tilsynene relevante lovgivninger og den faglige baggrund for indholdet

af de enkelte tilsyn. Vi anbefaler derfor, at det er de enkelte

tilsynsmyndigheder, der giver tilbagemeldingen til plejeenheden af

hensyn til at adressere eventuelle fund og sikre læring hos

plejeenheden.

Det er vores forventning, at det i praksis formentlig vil være begrænset

hvor mange samtilsyn, der vil blive udført, da det nye ældretilsyn er

Side 3 af 6

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

frekvensbaseret over 5 år, og vores sundhedsfaglige tilsyn udtages

stikprøvebaseret.

Ældretilsynets pligt til at samarbejde med andre myndigheder

Det fremgår af bemærkningerne til udkastets § 10, at Ældretilsynets

pligt til i relevant omfang at samarbejde med andre myndigheder efter

det foreslåede stk. 1 indebærer koordination med de andre

myndigheder for bl.a. at undgå modsatrettede krav i de skriftlige

afrapporteringer fra de relevante tilsynsmyndigheder efter den

foreslåede § 8, stk. 1. Det er ikke umiddelbart klart, om det indebærer

at Ældretilsynet skal gennemgå alle tilsynsrapporter fra samtilsyn med

henblik på denne koordination, og hvordan eventuelle modsatrettede

krav skal håndteres myndighederne imellemVi har lagt til grund, at den

koordination, der skal ske i forbindelse med afgørelser, også alene

består i at undgå eventuelle modsatrettede krav i afgørelserne. Det kan

med fordel tydeliggøres, at Ældretilsynet ikke kan pålægge andre

myndigheder at ændre indholdet af tilsynsrapporter eller afgørelser.

Ældretilsynets sanktionsmuligheder

Med hensyn til Ældretilsynets sanktionsmuligheder henvises til vores

bemærkninger sendt 18. september 2024. Vi bemærker desuden, at det

ikke fremgår af lovudkastet, hvilken konsekvens eventuel manglende

efterlevelse af et påbud kan have, herunder er der ikke indsat en

bestemmelse, der gør det muligt at straffe en overtrædelse af påbuddet.

En sådan hjemmel findes efter gældende ret, men vi har dog ikke i

praksis politianmeldt nogen plejeenheder. I lyset af at Ældretilsynet

ikke efter udkastet er tillagt beføjelse til at kunne give forbud mod

plejeenhedens fortsatte drift, kan det overvejes, om der er behov for at

indsætte en straffebestemmelse.

Udkast til forslag til lov om ændringer som følge af ældreloven, lov

om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at lov om

lokalplejehjem foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025, og at

lokalplejehjem på samme måde som andre plejehjem og plejecentre

m.v. bør være underlagt tilsynet på ældreområdet. Vi forstår derfor, at

det er forudsat, at lokalplejehjem skal omfattes af Styrelsen for

Side 4 af 6

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Patientsikkerheds ældretilsyn frem til 1. juli 2025. Så vidt vi kan se, er

der ikke – hverken i dette lovudkast eller det udkast til lov om

lokalplejehjem, som har været i høring – lagt op til en ændring af

bestemmelsen i servicelovens § 150 c, som opregner de

registreringspligtige enheder, som er omfattet af vores tilsyn. Det er

uklart for os, om den nuværende opregning i servicelovens § 150 c, stk.

1, nr. 1, som henviser til den gældende servicelovs § 192, også vil

omfatte de nye lokalplejehjem, eller om der er behov for en ændring af

servicelovens § 150 c for at sikre, at evt. lokalplejehjem, der oprettes i

perioden fra 1. januar til 1. juli 2025, vil være omfattet af vores

ældretilsyn.

Udkast til ældreloven

Det følger af udkast til forslag til ældrelovens § 2, stk. 1, om lovens

anvendelsesområde og af § 13 om madservice, at behovet for hjælp

omfatter (nærmere bestemte) personer med nedsat funktionsevne, der

er opstået i forbindelse med personens aldring. Vi bemærker, at en

nedsat funktionsevne ikke nødvendigvis har relation til aldring men

kan skyldes en ulykke, sygdom, som ikke nødvendigvis er

aldersrelateret m.v. Vi foreslår derfor, at eftersætningen ”der er opstået

i forbindelse med personens aldring” udgår.

Det fremgår af udkast til ældrelovens § 9, stk. 2, at helhedspleje bl.a.

omfatter genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af

sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Det

fremgår videre af udkastets § 11, stk. 2, at hjælpen også skal gives med

et vedligeholdende sigte. Vi gør opmærksom på, at det er erfaringen fra

vores ældretilsyn, at borgere ikke bliver tilbudt træningsforløb, som

kan forhindre fx fald og deraf komplekse forløb med fx hoftebrud eller

anden forværring af borgerens tilstand. Vi bemærker hertil, at det med

fordel kan tydeliggøres i udkastet, at også indsatser med hensyn til

vedligeholdelsestræning kan have relevans for den enkelte borger.

Øvrige bemærkninger

Vi henviser i øvrigt til vores bemærkninger sendt den 11. juli, 8. august,

14. august og 18. september 2024.

Vi bemærker bl.a., at det fortsat

fremgår af bemærkningerne til udkastets § 17 ,at i

gangværende

Side 5 af 6

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ældretilsynssager vil skulle afsluttes og lukkes i Styrelsen for

Patientsikkerhed senest den 30. juni 2025. Se hertil vores

bemærkninger sendt den 14. august 2024. Vi har forstået, at I fortsat

arbejder med bl.a. overgangsbestemmelser.

Med venlig hilsen

Helle Borg Larsen

Enhedschef

Side 6 af 6

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Pleje & omsorg

Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Louise Skovgaard Petersen

Center for Ældre og Tværgående Velfærd

[email protected]

Direkte tlf.: +45 74 92 92 92

Mail: [email protected]

Sags id.: 00.15.00-A00-8-24

19-09-2024

Høringssvar til forslag til Lov om ældretilsyn

Tønder Kommune er positiv over for et tilsyn som baseres på dialog, rådgivning og sparring.

Det er model som også kendes fra andre områder af de tilsyn som ældreområdet er præget af.

Ligeledes ser Tønder Kommune positivt på en model som kendes fra socialområdet, hvor en-

kelte kommuner løser opgaven for flere andre kommuner.

Tønder Kommune vil gøre opmærksom på, at der også er private aktører som har løst denne

opgave for mange kommuner, og derfor kunne det også være en privat operatør som kan løse

opgaven.

Venlig hilsen

Torben Lindbæk-Larsen

Fagchef for Pleje og Omsorg

TØNDER KOMMUNE · Wegners Plads 2 · 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail:

[email protected]· www.toender.dk

Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-

-13

Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-

-13

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Social-, Bolig, og Ældreministeriet

[email protected] og [email protected]

18. september 2024

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

www.aeldresagen.dk

[email protected]

Høringssvar vedr. lovforslag til Lov om ældretilsyn

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. Lov om

ældretilsyn.

Samtilsyn

Ældre Sagen har - siden man indførte Ældretilsynet under Styrelsen for Patient-

sikkerhed - foreslået, at man skulle sammentænke de to statslige tilsyn på

området, henholdsvis det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet. Derudover finder

Ældre Sagen det positivt, at kommunerne ikke længere skal føre tilsyn med sig selv.

Ældre Sagen har forståelse for behovet for at lægge flere tilsyn sammen. Ældre

Sagen er dog bekymret for, at man med den foreslåede model blot udfører tilsynene

samtidig i stedet for reelt at gennemføre som et integreret tilsyn med fælles strategi

for udvælgelse af enheder, fælles varsling, fælles dataindsamling, tilsynsførende

der samarbejder om tilsynsbesøget og fælles afrapportering.

Ældre Sagen havde således gerne set, at man havde lagt det nye ældretilsyn

sammen med det sundhedsfaglige tilsyn, der udføres af Styrelsen for

Patientsikkerhed.

Tilsyn bør også omfatte helhedsplejen

Ifølge høringsudkastet omfatter samtilsynene kun plejehjemmene og ikke hele

helhedsplejen.

Ældre Sagen vil opfordre til, at samtilsynene også omfatter midlertidige pladser,

akutpladser og hjemmeboende ældre - særligt når tilsynene i første omgang blot

omfatter ældretilsynet, det sundhedsfaglige tilsyn og arbejdstilsynet.

Lærende tilgang også på tværs af ældretilsynene

Ældre Sagen er positiv overfor, at tilsynene skal lægge mere vægt på en lærende

tilgang, og at flere tilsyn foretages reaktivt.

Ældre Sagen finder det afgørende, at der sikres læring på tværs, så kvaliteten af

tilsynene hele tiden udvikles.

Mediatorfunktion

Ældre Sagen finder det positivt, at der er en tæt sammenhæng med Sundheds-

Side 1 ud af 3

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

styrelsens rejsehold, og at enheder, der ved tilsyn viser sig at have omfattende

kvalitetsudfordringer, bør tilbydes en opfølgende indsats, så en forbedring under-

støttes.

konkrete konfliktsituationer mellem ældre/pårørende og personale. En sådan

medierende funktion vil give mere tryghed for både ældre, medarbejdere og

pårørende.

Varsling af tilsyn

Ældre Sagen mener, at tilsyn bør foregå med den korteste mulige varsling.

Udgangspunktet skal være borgerens hverdag, hvor tilsynet bør få indblik i, hvordan

trivslen og dagligdagen er for den enkelte ældre, for dem der kommer på besøg, og

for dem der arbejder der. Tilsynet bør se på, om der er tryghed, kontinuitet og

sammenhæng. Tilsynet skal bedst muligt afspejle det levede liv og ikke en forstilt

og sminket virkelighed eller rent papirarbejde.

Vi ser derfor gerne, at tilsynene kommer oftere og med kortest mulig varsling.

Ældre Sagen har dog forståelse for, at tilsynet skal varsles med henblik på at sikre,

at ex ledelsen er på arbejde den pågældende dag.

Der bør som minimum være tilsyn en gang årligt

Der er i lovforslaget som udgangspunkt lagt op til tilsyn hvert 5. år med mulighed

for flere besøg ved bekymringshenvendelser mv.

Tidligere har kommunerne foretaget mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg om året i

plejeboliger, plejehjem mv. Derudover har Styrelsen for Patientsikkerhed ført et

årligt ældretilsyn med 10 pct. af alle relevante enheder på ældreområdet. Styrelsen

har udvalgt enhederne på baggrund af en risikovurdering og stikprøver. Ligesom

Styrelsen for Patientsikkerhed har først sundhedsfagligt tilsyn med 10 pct. af

behandlingsstederne. Tilsynene reduceres således væsentligt med den nye model

for ældretilsyn og besparelserne på det sundhedsfaglige tilsyn.

Ældre Sagen er stærkt bekymret over dette. Vi finder det kritisabelt at reducere

tilsynene i en periode, hvor der er stor udskiftning af medarbejderne på området,

mangel på arbejdskraft, og hvor man skal arbejde på en anden måde.

Ældre Sagen mener, at tilsynene har en vigtig funktion ift. kvalitetsudvikling, hvor

tilsynene er med til at skabe læring mellem enheder. Ligesom tilsynet gerne skal

sikre kvaliteten i de social- og plejefaglige indsatser

Ældre Sagen finder ikke en

modsætning mellem en kontrol- og en læringsbaseret tilgang i tilsynene. Det

væsentlige er, at tilsynet opleves som meningsfyldt, og at opgaveløsningen i

hverdagen styrkes som følge af tilsynet.

Ældre Sagen mener således, at der minimum én gang om året skal foretages tilsyn

med alle enheder i ældreplejen.

Side 2 ud af 3

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Vurdering af kvalitet i helhedsplejen

I §9 beskrives det, at ældretilsynet skal vurdere kvaliteten i helhedsplejen ud fra

temaerne:

1. Den ældres selvbestemmelse

2. Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse

3. Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Ældre Sagen kan være bekymret for, hvilket grundlag der skal føres tilsyn på, da

lovteksten til ny ældrelov i sin nuværende form er uklar med hensyn til

selvbestemmelse, kontinuitet, samarbejde med og støtte til pårørende samt

retssikkerhed som fundamentale grundelementer. Vi er bekymrende for, at

begreb i lovgivningen og vil være et målbart parameter ved fremtidige tilsyn.

Ældre Sagen frygter, at udeladelser og uklarheder vil forhindre, at de gode

intentioner om en forbedret hjælp og pleje til svækkede ældre kan blive realiseret.

Ældre, som ikke selv kan give udtryk for egne behov og ønsker, er umiddelbart ikke

sikret adgang til denne støtte efter ældreloven. Det er således uklart, hvordan

selvbestemmelsesretten efter ældreloven konkret skal realiseres i praksis. Det

gælder ikke mindst for ældre med demens, som kan have svært ved at overskue og

forstå egne behov for hjælp og støtte i hverdagen. Ældre Sagen finder det således

afgørende, at der føres tilsyn med, at medarbejderne har de rette kompetencer til

at bistå svækkede ældre, herunder ældre mennesker med demens med deres ret

til selvbestemmelse.

Ligeledes er vi bekymrede for, at der i forbindelse med tilsyn umiddelbart ikke skal

foretages tilsyn med, hvordan man i ældreplejen arbejder med forebyggelse,

genoptræning og rehabilitering, der har til formål at styrke ældre, fysisk, mentalt og

socialt, da dette heller ikke fremgår af lovteksten.

Ældre Sagen finder det derfor positivt, at det fortsat vil være en kommunal opgave

at føre tilsyn med og følge op på, om borgerne får den hjælp, der er truffet afgørelse

om, og at hjælpen svarer til borgernes aktuelle behov, herunder om den enkelte

borger kan varetage den valgte ordning.

Det nye ældretilsyn vil medføre store forandringer. Ældre Sagen vil derfor opfordre

til, at myndighederne løbende evaluerer, om ældretilsynet opfylder sit formål med

at sikre læring, kvalitet og forebygge omsorgssvigt.

Ældre Sagen ser frem til en kommende proces med at udfolde tilsynsparametrene

og bidrager gerne i dette arbejde med at sikre brugerperspektivet.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 3 ud af 3

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Aarhus Kommunes høringssvar til udkast til ældrelov, lov om lo-

kalplejehjem, lov om ældretilsyn samt forslag til lov om ændring

af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.

Aarhus Kommune kvitterer for Ældreministeriets udkast til nye love og æn-

dring af love på ældreområdet. Aarhus Kommune fremsender hermed sit hø-

ringssvar med hovedpointerne. Med hensyn til øvrige tekniske bemærknin-

ger til lovforslagene henvises til

Vi ser frem til at imple-

mentere de nye tiltag til gavn for ældre borgere.

Gode takter i de nye lovforslag

Aarhus Kommune bifalder de bærende værdier, som lovforslagene skal un-

derstøtte i form af selvbestemmelse for borgerne, tillid til medarbejdere og

den borgernære ledelse, et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber

og civilsamfund. Det gælder især:

Borgerens ret til selvbestemmelse, inddragelse og udvidede frie valg i

forhold til helhedsplejen samt ligestilling af offentlige og private leveran-

dører.

Helheldspleje i få og rummelige forløb leveret i faste tværfaglige teams

med fokus på den helhedsorienterede indsats, selvbestemmelse, tvær-

faglighed og kontinuitet. Vi forventer, at kommunerne gives rum til at im-

plementere elementerne ud fra lokale forhold.

Det stærke fokus på, at hjælpen til borgeren skal leveres med et fore-

byggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

Muligheden for fortsat at kunne tilrettelægge forebyggende tiltag for ek-

sempel i form af forebyggende hjemmebesøg, og at det i højere grad er

muligt at målrette dem til de borgere, som har gavn af det.

Øget inddragelse af lokale fællesskaber, civilsamfund og pårørende.

Aarhus Kommune noterer sig med tilfredshed, at det også fremover skal

være en del af vurderingen af den ældres behov, om brug af velfærds-

teknologi og hjælpemidler kan bidrage til øget selvstændighed og selv-

hjulpenhed, og at der konkret nævnes skærmbesøg. Aarhus Kommune

har siden maj 2023 anvendt skærmbesøg og erfaringen er, at tilfredshe-

den blandt såvel borgere som medarbejdere er høj.

Aarhus Kommune er kommet godt ud af startblokken

Aarhus Kommune har allerede i dag tværfaglige teams på plejehjem, i hjem-

meplejen og på midlertidige pladser, hvor der er et stærkt fokus på forebyg-

gelse, rehabilitering og de vedligeholdende indsatser. Disse teams består i

dag af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter

og sygeplejersker. Mange borgere får ydelser efter såvel sundheds- som

serviceloven. Det tænker borgerne ikke over, men det er forudsætningen for

de mange smidige forløb, at én myndighed kan håndtere alle indsatserne.

Der er igangsat en række initiativer i Aarhus Kommune for i højere grad at

inddrage borgere, pårørende og civilsamfundet. Det samme gælder for fri-

sættelse af plejehjem, udbredelse og implementering af velfærdsteknologi

17. september 2024

Side 1 af 3

Sundhed og Omsorg

Økonomi og Borgervelfærd

Aarhus Kommune

Mål- og Økonomistyring

Grøndalsvej 2

8260 Viby J

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

igennem for eksempel Velfærdsteknologi-pionere. Lovforslagene giver derfor

et godt grundlag for den videre udvikling af ældreplejen i Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune indgår således gerne i partnerskaber omkring implemen-

tering af lovgivningerne i forhold til velfærdsteknologi, pårørendesamarbejde

og data.

Aarhus Kommunes opmærksomhedspunkter til lovforslagene:

Sygeplejen som en del af helhedsplejen

Aarhus Kommune bifalder den gode hensigt om at bygge bro mellem de for-

skellige ydelser, som de ældre modtager og ønsket om, at kunne levere hel-

hedspleje. Noget vi i flere år har arbejdet hen imod i Aarhus.

Sygepleje udgør ofte en central indsats i borgernes samlede forløb og fylder

i dag ca. 20 % af de opgaver, der løses hos borgerne i hjemmeplejen i Aar-

hus Kommune. Heraf løser SOSU-personalet hovedparten af sygeplejen i

sammenhæng med rehabilitering, pleje og praktisk hjælp.

Koordinering af opgaveløsningen på tværs af faggrupper kan være vanske-

lig. Derfor er det vigtigt, at ældreloven ikke medfører et skarpere skel end i

dag. Vi ser det derfor som afgørende, at sygeplejen bliver gjort til en integre-

ret del af pleje- og omsorgsforløbene. Både for offentlige og private leveran-

dører.

Tidlig rehabiliterende indsats og tilgang

I Aarhus Kommune arbejdes der efter en rehabiliterende tilgang, hvor borge-

ren tilbydes et intensivt rehabiliteringsforløb efter indlæggelse eller tab af

funktionsevne. Med henblik på at nedbringe borgerens behov for hjælp, in-

den en egentlig visitation af varig hjælp. Det er en effektiv indsats, hvor cirka

halvdelen af de nye borgere bliver selvhjulpne efter et rehabiliteringsforløb.

Derfor ser vi gerne, at denne mulighed videreføres i den nye ældrelov, hvor

rehabilitering først indgår efter, at en borger er visiteret til hjælp. Det skal

derfor tydeliggøres i lovgivningen, at det rehabiliterende sigte og de forebyg-

gende forløb inden varig hjælp også er af afgørende betydning for at reali-

sere ældrelovens intentioner om blandt andet borgernes ret til selvbestem-

melse. Den ultimative selvbestemmelse er at kunne klare sig selv.

Samtilsyn

Aarhus Kommune ser positivt på, at ældretilsynet forenkles, men er samtidig

opmærksom på den potentielle udfordring, der kan være i forhold til at sikre

den nødvendige koordinering ved samtilsynet. Der er behov for i lovgivnin-

gen og vejledningen hertil at sikre, at samtilsynet kan ske på en hensigts-

mæssig måde og uden store administrative byrder.

17. september 2024

Side 2 af 3

L 91 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Lokalplejehjem

Vi noterer os muligheden for at etablere lokalplejehjem.

Rammerne for etablering af lokalplejehjem virker omfattende og konstruktio-

nen ser ud til at medføre meget unødigt bureaukrati og forudsætter desuden

et stort lokalt engagement og interesse.

Administrative byrder

Vi noterer os med tilfredshed, at afsættet for den nye lovgivning også om-

handler afbureaukratisering og mindsker de administrative byrder. For ek-

sempel afskaffelse af kravet om kvalitetsstandarder og en værdighedspolitik.

Der er dog dele i lovforslagene, hvor det ikke er tilfældet. Det gælder for ek-

sempel beregning af egenbetaling vedrørende midlertidige ophold og ny visi-

tation ved borgerens overgang fra serviceloven til ældreloven. Der er derfor

behov for yderligere administrative forenklinger i lovteksterne på de nævnte

områder.

17. september 2024

Side 3 af 3

På vegne af Aarhus Kommune

Jacob Bundsgaard

Borgmester

Christian Budde

Rådmand for Sundhed og Omsorg