Ældreudvalget 2024-25
L 90 Bilag 1
Offentligt
2932671_0001.png
Social-, Bolig-, og Ældreministeriet
[email protected]
København, den 19.september 2024
Høring over udkast til ældrelov.
Alzheimerforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til ældrelov, lov om ældretilsyn og lov
om lokalplejehjem. Ældreloven har været længe undervejs og har i processen skiftet karakter til at
italesættes som en egentlig ældrereform, hvoraf nærværende tre lovgivninger udgør en del af rammen.
Dette høringssvar omhandler forslag til lov om lokalplejehjem – høringssvar til de øvrige lovforslag
fremsendes i særskilte dokumenter. I Alzheimerforeningen er vi glade for, at ældres livskvalitet og
selvbestemmelse har stor politisk bevågenhed, og vi vil gerne bidrage til at sikre bedre
livsudfoldelsesmuligheder for ældre og i særdeleshed gruppen af mennesker med en demenssygdom og
deres pårørende, som vi repræsenterer.
Der er et stort behov for at etablere plejeboliger til et stigende antal ældre og et stigende antal mennesker
med demens. Alzheimerforeningen hilser initiativer, der kan bidrage til denne proces velkommen, og vi er
positive over for en udvikling, der i højere grad kan etablere plejeboliger, der tager afsæt i målgruppens
behov, og som kan integreres i lokalsamfundet.
Det være sagt er vi skeptiske over for konstruktionen bag forslaget om lokalplejehjem, der umiddelbart
fremstår bureaukratisk tungt, og vi stiller os tvivlende over for, om det vil være muligt at rekruttere
kompetente medlemmer til bestyrelserne i lokalplejehjem. Der findes i dag rigeligt med muligheder for at
indrette de enkelte plejehjem fleksibelt og med afsæt i målgruppens og lokalsamfundets behov. Skulle man
fx ønske at undtage plejehjem fra kommunale politikker og strategier, står det jo kommunalbestyrelsen frit
for at nedlægge disse politikker og strategier.
Den største (og umiddelbart eneste) forandring af betydning for beboerne på fremtidige lokalplejehjem ser
ud til at være muligheden for tilkøbsydelser. Vi anerkender, at der kan være et behov for dette i en mindre
grad. Erfaringer fra eksisterende friplejehjem og frikommuneforsøg viser, at det i praksis kun anvendes i
meget lille omfang. En hjemmel til dette kunne etableres uden at etablere helt nye konstruktioner. Samtidig
er vi bekymrede over de potentielle afledte konsekvenser af tilkøbsydelser. I lovforslaget nævnes fx
rengøring og manicure som eksempler på potentielle tilkøbsydelser. Vi kan være bekymrede for, at den
basale rengøring bliver så udvandet, at det bliver nødvendigt for beboerne at tilkøbe rengøring, og udvikling
af dette bør følges tæt i implementeringen.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0002.png
I dag vil fx en manicure, en massage, håropsætning eller lignende mange steder betragtes som en del af en
god pleje og omsorg, fordi disse indsatser fx bidrager til at stimulere sanser, mindske hudsult, styrke og
fastholde beboerens identitet, og bygge relationer mellem medarbejder og beboer. Vi frygter derfor, at
lovforslaget vil betyde at disse, nødvendige indsatser fremover vil betragtes som tilkøbsydelser og vil blive
for de, der har råd. Derfor henstiller vi til, at udviklingen i omfang og indhold af tilkøbsydelser følges tæt og
bliver offentligt tilgængeligt som del af implementerings- og evalueringsprocessen.
Med venlig hilsen
Birgitte Vølund
Formand
Alzheimerforeningen
Mette Raun Fjordside
Direktør
Alzheimerforeningen
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0003.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
[email protected]
19. september 2024
SEM
Dok ID: 428336
Høringssvar over udkast til lovforslag om lo-
kalplejehjem
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har modtaget udkast til lovforslag om
lokalplejehjem i høring.
Lovforslaget ligger ikke
inden for DA’s virkeområde.
Når DA alligevel
finder anledning til at afgive høringssvar, skyldes det, at lovforslaget i § 3
indeholder et meget principielt brud med den danske arbejdsmarkedsmo-
del. Det fremgår af § 3, stk. 3 at:
”Bestyrelsen for aktieselskabet skal sikre, at aktieselskabet er omfattet af lands-
dækkende overenskomster, således at medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår er
dækket heraf.”
Bestemmelsen i lovforslaget fastslår en pligt for aktieselskabet, der driver
plejehjemmet, til at være omfattet af en kollektiv overenskomst.
Vester Voldgade 113
Efter DA’s opfattelse er det første gang i dansk ret, at man fra politisk side
stiller krav om, at en virksomhed skal være omfattet af en kollektiv over-
enskomst.
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0004.png
I den danske arbejdsmarkedsmodel er spørgsmålet om indgåelse af en
overenskomst alene et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Det har
været gældende siden arbejdsmarkedets grundlov ”Septemberforliget af
1899”.
Det er op til de to arbejdsmarkedsparter bl.a. via såkaldte kollektive
kampskridt som strejke og blokade at opnå en kollektiv overenskomst.
Det har hidtil ikke været en opgave for det politiske system. Lovforslaget
ændrer herpå.
Lovforslaget indeholder ikke anden argumentation for denne del af for-
slaget end at man ønsker at skabe ordnede forhold for disse plejehjem. Det
har man i flere tidligere tilfælde fundet løsninger på, som ligger inden for
rammerne af den danske aftalemodel.
DA kan derfor ikke støtte forslaget i dets nuværende udformning og man
skal kraftigt opfordre til, at man trækker denne del af lovforslaget tilbage.
Såfremt man ønsker at sikre ordnede vilkår på lokalplejehjemmene, eksi-
sterer der allerede velafprøvede modeller herfor. Fagbevægelsens Hoved-
organisation har i sit høringssvar peget på nogle mulige veje. DA bidrager
gerne evt. sammen med FH til hurtigt at udvikle et forslag, som kan indgå
i det lovforslag som fremsættes.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Side 2/2
Steen Müntzberg
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0005.png
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Vejle, 19. september 2024
Høringssvar
Vi har inddelt vores høringssvar tilsvarende de tre lovudkast.
Indhold
Kommentarer til udkast til ældrelov .................................................................................................. 2
Helhedspleje............................................................................................................................... 2
Alment område ........................................................................................................................... 2
Rekruttering ................................................................................................................................ 2
Kvalitetsstandarder ..................................................................................................................... 3
Sammenhængende forløb ........................................................................................................... 3
Plejeoversigt ............................................................................................................................... 3
Afregning af private leverandører.................................................................................................. 4
Bankgaranti................................................................................................................................. 5
Kommentarer til udkast til lov om ældretilsyn ................................................................................... 6
Risikomodel ................................................................................................................................ 6
Økonomi ..................................................................................................................................... 6
Tillid, rådgivning og bekymringshenvendelser ............................................................................... 7
Sanktioner .................................................................................................................................. 8
Tilbagemelding på tilsynet ........................................................................................................... 8
Vurdering af tilsynet..................................................................................................................... 8
Dokumentation ........................................................................................................................... 8
Eksterne ..................................................................................................................................... 9
Kommentarer til udkast til lov om lokalplejehjem ............................................................................ 10
Tilkøbsydelser ........................................................................................................................... 10
Økonomi ................................................................................................................................... 10
Kompetencer og evaluering ....................................................................................................... 11
Danske Diakonhjem | Skomagervej 11 | 7100 Vejle | 76 40 14 00 | [email protected] | diakonhjem.dk | CVR 555 666 777
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0006.png
Kommentarer til udkast til ældrelov
Helhedspleje
Der skal indføres helhedspleje i form af små rummelige og sammenhængende pleje og
omsorgsforløb, hvor beslutninger om pleje og omsorg konkret træffes tæt på borgeren. Det er vores
opfattelse, at hos Danske Diakonhjem træffes beslutninger om hjælp til borgeren allerede sammen
med borgeren og i tæt dialog med borger og evt. pårørende
Hvis rehabilitering efter §83a og vedligeholdende træning efter §86 skal indeholdes i helhedsplejen, vil
det kræve en større grad af tværfaglighed tæt på borgeren, end der er for nuværende på de fleste
plejehjem, både private og kommunale. Derfor bør tværfaglighed tænkes ind i den økonomi, der følger
den enkelte borger, så det er realistisk at opnå indenfor en økonomisk ramme.
Det vil være vanskeligt at opnå helhedspleje, uden at man indtænker sundhedsfaglig pleje og
behandling. Derfor vil vi opfordre til, at der i den nye lov stilles krav om, at de sundhedsfaglige
indsatser i primær sektor, som udgangspunkt skal ydes i sammenhæng med den helhedspleje og leve
op til ældrelovens §11 om, hvordan den konkrete tilrettelæggelse skal understøtte, at borgerne
oplever sammenhæng og kontinuitet i hjælpen, med færrest mulige medarbejdere i hjemmet.
Alment område
Loven lægger op til at alder og aldring ikke er et specialiseret område, men et alment område. Vi vil
gøre opmærksom på, at mange ældre er syge og at sygdom som f.eks. demens og andre former for
hjerneskade som f.eks. apopleksi kræver specialiseret viden og høj faglighed for at kunne understøtte
lovens formål. Samt ikke mindst kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling blandt ledere og
medarbejdere.
Rekruttering
Som der nævnes i lovforslagets baggrundsmateriale, er der store udfordringer med at uddanne og
rekruttere et tilstrækkeligt antal faglærte medarbejdere til ældreplejen. Der bør sættes massivt ind for
at forebygge og afhjælpe dette problem. Ellers vil der opstå udfordringer, da hjælpen til borgerne skal
tilrettelægges ud fra medarbejdernes faglighed. Det kræver, at medarbejderne har en form for
faglighed.
Vi ser flere steder i landet alvorlig mangel på faglært arbejdskraft, som betyder at der er en høj andel af
ufaglærte ansatte på f.eks. et plejehjem - dette stiller større krav til introduktion og oplæring, hvis
kvaliteten af plejen skal sikres. Det stiller igen større krav til det faglærte personale og er mere
ressourcekrævende. Som igen kan give større risiko for udbrændthed eller mangel på
meningsfuldhed, som potentielt kan give stress/sygemeldinger.
Ekstra oplæring og fokus på kvaliteten hos ufaglærte medarbejdere kræver ekstra tid og ressourcer,
der går fra kerneopgaven med omsorg og pleje af borgerne. Vi vil derfor opfordre til, at dette også
tænkes ind i den økonomiske ramme for drift af plejehjem.
Side 2 af 11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0007.png
Kvalitetsstandarder
Vi oplever, at de kommunale kvalitetsstandarder kan opleves rigide og styrende og i nogle tilfælde
kommer til at fylde så meget, at de kan stå i vejen for muligheden for at yde de indsatser, der fagligt
giver bedst mening. Omvendt er vi bekymrede for, at uden de kommunale kvalitetsstandarder vil der
kunne opstå mange forskellige fortolkninger og standarder, som i modsætning til nuværende, bare
ikke er nedskrevet og derfor ikke gennemsigtige for hverken borgere eller medarbejdere.
Vi opfordrer derfor til, at der opsættes en national standard for, hvad der opfattes som god ældrepleje
og helhedspleje.
Sammenhængende forløb
Det er centralt at der også stilles krav om at sikre kontinuitet og sammenhæng for borgerne, når de
skifter forløb, ved at der opstilles krav om et minimum af information, der skal følge borgeren, når de
flytter leverandør eller f.eks. på plejehjem. Vi oplever store problemer med at få tilstrækkelige
oplysninger om borgerne fra hjemmepleje og kommuner før indflytning på plejehjem, hvilket giver stor
risiko for et svigt i kvaliteten af pleje og omsorg. Den manglende viden kan påvirke den nye indflyttede
borgers trivsel og giver utryghed og usikkerhed hos både borger, pårørende og medarbejdere.
Plejeoversigt
Vi hilser velkomment, at der skal være stor gennemsigtighed med kvaliteten af et plejehjem gennem
en plejeoversigt. Det er vigtigt for både beboere, pårørende og for kommende medarbejdere. Vi er
uforstående over, at man indtænker at antallet af medarbejdere og faggrupper påtænkes offentliggjort
på den nye plejeoversigt. Efter vores vurdering og erfaring fortæller dette ikke noget om kvalitet.
Oversigten vil desuden ikke give nogen indikation af, hvilke andre ressourcer, der understøtter et
plejehjem i form af f.eks. frivillige og eksterne videnpersoner, som demenskonsulenter eller
kommunens sygepleje, samt centrale ressourcepersoner, som f.eks. kvalitetskonsulenter mv.
Side 3 af 11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0008.png
Afregning af private leverandører
Kommentar til §20 i Ældrelov og §32 stk. 3 og 4 (nyt i Lov om friplejeboliger)
I henhold til lovforslaget og de eksisterende vejledninger til beregning af takster (som har lovhjemmel i
den eksisterende lovs §32 stk. 3 og 4) skal taksterne for ydelserne (iht. tidligere lov om social service
og nu Ældreloven) beregnes på baggrund af kommunens
langsigtede omkostninger
ved levering af et
tilsvarende tilbud.
Den nye §20 og ændringerne i lov om friplejeboliger er direkte i strid med ordlyden om langsigtede
omkostninger, idet en regulering iht. lovforslaget skal efterreguleres, hvis de faktiske omkostninger har
været hhv. højere eller lavere end
budgetteret det enkelte år.
Hvis dette er tilfældet, beregnes taksten jo netop ikke på baggrund af langsigtede omkostninger,
men på baggrund af et budget. Og dermed anerkender man, at takster, som oftest beregnes på
baggrund af budgetter, og er beregnet på et grundlag som ikke opfylder den nuværende
lovgivning på området.
Det antages, at denne formulering er indsat, fordi der er en erkendelse af at kommuners budgetter i
overvejende grad er lavere end hvad de faktiske regnskaber viser og at man derved vil sikre at der ikke
forskelsbehandles.
Forslaget er i vores optik i strid med gældende og foreslåede lovgivning, hvor takster beregnes på
baggrund af langsigtede omkostninger og dette er ikke lig med budgetterede omkostninger. Visse
kommuner beregner taksterne årligt på baggrund af de tre foregående års regnskaber og det
kommende års budget
–
dette vil give en mere fair og transparent takstberegning.
Hvis forslaget om efterregulering med tilbagevirkende kraft vedtages vil forslaget
medføre stor
usikkerhed for investorer i friplejehjem og for operatøren.
Hvis en privat operatør udsættes for en reel risiko for at skulle tilbagebetale en andel af den modtagne
betaling for den ydede pleje og omsorg vil det med stor sandsynlighed betyde at kreditværdigheden
reduceres markant og investorers appetit for investering i friplejehjem reduceres betydeligt.
Friplejehjemsoperatører har i det nuværende ”takstregime” ikke mulighed for at aflejre
nævneværdige
overskud. Indtægterne fra tilvalgsydelser er yderst begrænsede (0,5% af den samlede omsætning
hidrørende fra ældrepleje og omsorg
–
dvs. ekskl. Husleje), idet ældre, der visiteres til plejehjem i dag,
er i en så ringe helbredsmæssig tilstand (50% medicineres og op mod 80% er i varierende grad
demensramte) at det kun er den basale pleje- og omsorg som efterspørges.
De indtægter som et friplejehjem oppebærer svarer til kommunens egne omkostninger til drift af
plejehjem
–
og det efterlader dermed en begrænset mulighed for afkast. Mellem 70
–
80% af
omkostningerne ved drift af et plejehjem består af personaleomkostninger. Plejen planlægges ud fra
den takst, der udmeldes forud for et nyt regnskabsår og dermed vil omkostningerne ikke kunne
reduceres med tilbagevirkende kraft. Hvis der skal tages højde for en risiko for tilbagebetaling, vil
normeringen på et plejehjem skulle reduceres yderligere
–
og dermed være forbundet med risiko for,
at plejehjemmet ikke kan leve op lovgivningen. Alle indtægter er i overvejende grad disponeret til
omkostninger og et tilbagebetalingskrav ville medføre underskud
–
og i yderste konsekvens medføre
konkurs.
Har politikerne mon overvejet risikoen ved denne afregningsmodel? For en friplejeboligoperatør (og
investor i en oftest +100 mdkk. investering er forudsigelighed i indtægtsgrundlaget afgørende.
Side 4 af 11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0009.png
Bankgaranti
Det er uklart hvorvidt kravet om bankgaranti skal gælde friplejehjem
–
og hvor stor en sådan
bankgaranti i givet fald skal være.
Et krav om bankgaranti for friplejehjem
vil reducere antallet af nye
friplejehjem og true eksisterende operatører, idet operatøren
–
jf. ovenstående begrænsede afkast - vil
kunne stille en bankgaranti. Den finansielle belastning ved at etablere friplejehjem er i forvejen,
uanset om det er med en investor eller under den støttede ordning, massiv (ved større plejehjem på
ca. 60 pladser mellem 15
–
25 mdkk), hvortil kommer en 25- 30-årig huslejeforpligtelse for HELE
friplejehjemmet.
Side 5 af 11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0010.png
Kommentarer til udkast til lov om ældretilsyn
Organisering
Organiseringen i fem eller potentielt mange kommuner giver uklarhed i forhold til det overordnede
ansvar for ledelsen af tilsynet, beslutningsprocesser samt, hvordan der sikres ensartethed i
sagsbehandling og vurderinger.
Vi er derudover nysgerrige på hvilke kvalifikationer/kriterier der vil ligge til grund for en udpegning af de
ansvarlige tilsynskommuner. Hvad vil gøre de udpegede kommuner bedre i stand til at løfte opgaven
og hvordan sikres denne ensartede kompetence på tværs.
Som aktør på tværs af landet i 36 forskellige kommuner ser vi en potentiel risiko for, at vi som
organisation ikke vil kunne være sikre på, hvordan kvaliteten skal være for at stille tilsynet tilfreds.
Vi ser også en mulig udfordring i forhold til at kunne målrette tværgående forbedringsindsatser, hvis
kravene fortolkes forskelligt i de forskellige tilsynsenheder.
Vi er derudover bekymrede for at samtilsyn kræver meget administrativ koordinering, og vi har svært
ved at se hvordan samtilsyn vil mindske kompleksiteten og reducere ressourceforbruget.
Der bliver lagt meget vægt på den læringsorienterede dialog. Hvilket vi er meget enige i. Men går det
læringsorienterede begge veje? Bliver der koordineret på tværs af tilsynsenhederne, således at også
tilsynsførende deler feedback, læring og erfaringer med øvrige tilsynsførende kommuner?
Her vil en årlig rapport være lærerig som en opsamling i forhold til næste års fokuspunkter. Men i den
daglige drift er der behov for at læringer og erfaringer bliver givet videre, så snart der er tale om en
generel læring, som går på tværs, og som kan indarbejdes løbende.
Risikomodel
Vi er uforstående over, at man indtænker at antallet af medarbejdere og faggrupper påtænkes
offentliggjort på den nye plejeoversigt. Efter vores vurdering og erfaring fortæller dette ikke noget om
kvalitet og borgernes oplevelse af selvbestemmelse og det er en modsætning til ældrelovens formål
om mere tillid. Desuden er dette jo data, som kan svinge og er et øjebliksbillede. Hvis data skal være
aktuelt, vil det kræve en del administration, og det vil derfor gøre data usikre og irrelevante.
En god faglighed hænger ikke nødvendigvis sammen med en bestemt faggruppe og oversigten vil ikke
give nogen indikation af, hvilke andre ressourcer der understøtter et plejehjem i form af f.eks. frivillige
og eksterne videnpersoner, som demenskonsulenter eller kommunens sygeplejes centrale
ressourcepersoner, som f.eks. kvalitetskonsulenter mv.
Økonomi
Vi mangler information om, hvordan man påtænker, at det nye ældretilsyn skal finansieres.
Side 6 af 11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0011.png
Især den administrative koordinering og compliance vil kræve mange tværgående ressourcer.
Samtidig med at en forandring, ny organisering og flytning af arbejdspladser altid vil give et dyk i
produktivitet, erfaring og koordinering.
Tillid, rådgivning og bekymringshenvendelser
Det bærende element i tilsynet er tillid og læringsorienteret dialog og et plejehjem skal kunne
henvende sig for rådgivning, hvis de oplever at noget er svært.
Der er dog ingen sammenhæng imellem de påtænkte planer om anonyme henvendelser og
manglende mulighed for indsigt i, hvilke henvendelser ældretilsynet får og, hvordan de forholder sig til
og reagerer på dem.
Vi er bekymrede for, at en udbredt mulighed for at henvende sig anonymt potentielt kan resultere i
grundløse anklager, hvor man ikke kan komme i dialog og heller ikke får mulighed for at belyse sin side
af sagen.
Hvis den nye ældrelov godkendes i sin nuværende form, vil det få store og negative konsekvenser for
det proaktive kvalitetsarbejde. Såfremt en tilsynsmyndighed ikke har oplysningspligt overfor os som
aktør i forhold til indkomne bekymringshenvendelser, så fratages vi muligheden for at analysere og
rette op på eventuelle kvalitetsbrister rettidig.
Vi mener, at det vil udgøre en risiko for, at et plejehjem ikke henvender sig for råd, da man ikke har
indsigt i, om ældretilsynet har en “sag” og om ens egen henvendelse om hjælp og egne indberetninger
jvf. oplysningspligten i sidste ende vil udløse et tilsyn og mulig sanktion.
At man ikke kan få indsigt i, hvem der har henvendt sig om hvad, i forhold til bekymringshenvendelser
vil udgøre en stor risiko for et utrygt arbejdsmiljø for både ledelse og medarbejdere. Samtidig giver det
en risiko for både kvalitet og patientsikkerhed, hvis et plejehjem ikke ved besked om mulige
problemer, så man internt kan begynde at arbejde med relevante indsatser for at sikre kvalitet og
patientsikkerhed.
Der kan ikke opretholdes tillid i en relation, hvor den ene part sidder med viden, som den anden part
ikke er oplyst omkring. Vi mener ikke, at man i et retssamfund kan undlade at oplyse den anklagende
om hvad denne er anklaget for. Vi vil derfor opfordre til, at ældretilsynet bliver forpligtede til at oplyse
den enkelte plejeenhed om enhver bekymringshenvendelse de modtager. Og så vidt muligt at
indhente samtykke om, at henvenderens identitet kan oplyses.
Vi ser også en risiko for, at en tillidsfuld henvendelse til ældretilsynet kan oversendes som
bekymringshenvendelse til en anden myndighed, hvilket også kan skade incitamentet fra en
plejeenhed til at henvende sig til ældretilsynet.
Vi vil også henlede opmærksomheden på, at der kan forekomme snitflader, hvor forskellige
myndigheders lovhjemmel og praksis adskiller sig i forhold til behandling af bekymringshenvendelser,
hvilket kan give udfordringer, hvis en henvendelse lander forkert hos ældretilsynet og sendes videre til
f.eks. en sundhedsfaglig tilsynsmyndighed.
Den beskrevne oplysningspligt giver flere parallelle arbejdsgange, hvor hver part skal overveje hvilke
øvrige relevante parter der skal deles oplysninger med og hvorfor. Vi opfordrer til, at denne
Side 7 af 11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0012.png
oplysningspligt tænkes igennem igen, således at processen bliver smidigere og smartere, så det ikke
afhænger af den enkeltes vurdering af hvem og hvornår en oplysning skal sendes videre. Det vil i hvert
fald med stor sandsynlighed ende med fejl, uens oplysninger og manglende tillid til systemet.
Sanktioner
Hvis der skal være fokus på dialog og læring, også når der gives sanktioner, vil vi opfordre til, at der i
fristerne for, hvornår udfordringerne skal rettes op, gives den nødvendige tid, til at f.eks. et
læringsforløb indtænkes så det kan bruges til at komme i mål med indholdet af et eventuelt påbud.
Det skal desuden afspejles i en smidig og hurtig arbejdsgang i forhold til at kunne søge hjælp til
processen fra ældretilsynet.
Tilbagemelding på tilsynet
Vi opfatter teksten i forslaget som om, at man som plejehjem straks efter tilsynet får en mundtlig
tilkendegivelse på observationer og konklusion. Betyder det, at man med det samme får en afgørelse
på vurderingen fra tilsynet.
Vurdering af tilsynet
Vi er uforstående overfor, at det ikke er mere eksplicit beskrevet, at tilsynet skal vurdere fagligheden i
ældreplejen i sammenhæng med borgerens oplevelse af selvbestemmelse og tillid til medarbejderne.
Hvis man skal undersøge og sikre kvaliteten kan borgernes oplevede selvbestemmelse og tillid ikke
stå alene i vurderingen af den hjælp og pleje der ydes, men skal ses i sammenhæng med den faglighed
og kompetencer som medarbejderne har og deres muligheder og evner til at dele viden om borgernes
ønsker og behov for hjælp.
I omsorg for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, opstår der ofte etiske dilemmaer og
valg, hvor medarbejdere og ledelse er i krydspres mellem omsorgspligt, selvbestemmelse og
omsorgssvigt. Hvordan kan tilsynet vurdere dette, hvis man alene forholder sig til borgerens oplevelse
af selvbestemmelse og tillid.
Vi vil også opfordre til, at det uddybes, hvad der forstås ved et tæt samspil med lokale fællesskaber og
civilsamfund. Hvornår er det tæt nok?
Vi ønsker også at det uddybes, hvordan observation skal bruges som en valid metode til vurdering af
kvaliteten, da observatøren uvægerligt vil blive en del af den situation der observeres og vil påvirke den
(ubevidst).
Dokumentation
Hvor går grænsen mellem helhedspleje og sundhedsfaglig pleje? I det nye tilsyn vil der ikke blive lagt
vægt på dokumentation, men så længe borgerne på plejehjem både er gamle og syge vil der stadig jvf.
sundhedslovgivningen være krav om meget dokumentation jvf.
STPS’ fortolkning af
journalføringsbekendtgørelsen. Der er også snitflader i hele forebyggelsesområdet, som både hører
under servicelov/ældrelov og sundhedslov.
Side 8 af 11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0013.png
Eksterne
Vi er glade for mulighederne for både hjælp fra VISO og Sundhedsstyrelsens rejsehold. Det vil dog give
mening at samle kompetencerne og ansøgning om hjælp i den samme organisation, så det bliver
lettere for en plejeenhed at søge hjælp. Det kunne være op til den nye organisation at vurdere, om det
skulle være et læringsforløb rettet mod en konkret borger eller situation, eller rettet mod generel
læring.
Side 9 af 11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0014.png
Kommentarer til udkast til lov om
lokalplejehjem
Denne lov har ikke direkte påvirkning på vores organisation, men vi er interesseret i det
–
og
kommenterer på det, fordi det kan have indirekte påvirkning i forhold til vores takster og
driftsoverenskomster. Derfor har vi nogle spørgsmål og refleksioner på baggrund af lovudkastet.
Tilkøbsydelser
Hvordan fastsættes tilkøbsydelser, så de ikke er konkurrenceforvridende? I det nationale
frikommuneforsøg i 2018-2020 var der stor forskel på de priser kommunerne fastsatte. Hvordan findes
der overensstemmelse om hvad der er ’markedsprisen’?
De oplistede supplerende ydelser som ekstra rengøring, mad til pårørende og fejring af mærkedage er
ydelser vi i dag i større eller mindre grad betragter som god service. Og ikke nødvendigvis en ekstra
tilkøbsydelse.
Det er helt generelt vores vurdering at tilkøbsydelser er overvurderet i forslaget med lokalplejehjem. Vi
oplever som privat leverandør ikke den store efterspørgsel (0,5% af omsætningen). Vi har at gøre med
en gruppe mennesker, der ikke altid selv er i stand til at formulere og koordinere behovet for ekstra
ydelser.
Økonomi
Det må alt andet lige blive dyrere for kommunerne med en lønnet professionel bestyrelse, samt
administration og servicering heraf. Samt den tid leder og medarbejder på hjemmet skal bruge ekstra
af direkte og indirekte arbejdstid, som går fra omsorgsarbejdet.
Derudover kommer lønninger til at ansætte en direktion, som må forventes at have et vist niveau, for
at kunne tiltrække kompetencer og erfaringer til at drive et professionelt aktieselskab.
Hvordan finansieres løsningen, når en eventuel implementeringspulje er brugt op? Hvis midlerne skal
findes inden for områdets eksisterende budgetter, vil det alt andet lige gå ud over kvaliteten af
plejehjemmenes kerneopgave.
Vi er selvfølgelig optaget af om friplejehjemstaksten også bliver tilsvarende højere når taksten til
lokalplejehjem skal fastsættes således
at den også dækker finansiering til direktion og bestyrelse?
Jf. princippet om at friplejehjemstaksten følger den kommunale takst. Her er det også centralt at
arbejde med hvordan der sikres gennemsigtighed i udregning af nye takster, så vi sikrer den
nødvendige dialog om samarbejdsgrundlaget.
Derudover sender det efter vores mening et meget dårligt signal til det øvrige civilsamfund, at frivillige
nu skal have en løn for deres arbejde, når nu
’kommunestyret er opbygget med henblik på varetagelse
Side 10 af 11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0015.png
af fællesskabsopgaver for et lokalsamfund’.
Hovedparten af bestyrelserne i selvejende institutioner
–
uanset om et plejehjem drives på baggrund af lov om friplejeboliger eller iht til en overenskomst
lønnes IKKE i dag. Frivillige og venneforeninger er et meget vigtigt fundament i vores arbejde på
friplejehjemmene. Vi vil ikke kunne honorere deres arbejde med et økonomisk vederlag.
En professionel bestyrelse vil skulle modtage professionel rapportering
–
det vil betyde, at
plejehjemmene skal have en ressource ansat, som er i stand hertil eller at der indgås en aftale med en
leverandør af administrative ydelser om levering heraf.
Lokalplejehjemmene skal ligeledes beskattes af en evt. gevinst ved salg af tilvalgsydelser. Dette vil
kræve at der udarbejdet et skatteregnskab = yderligere administration. Vi er ligeledes forundrede over,
at lokalplejehjem KUN skal beskattes af et eventuelt overskud ved salg af tilvalgsydelser, når skats
praksis i dag er, at
Danske Diakonhjems friplejehjem er skattepligtige af ALLE indtægter
–
inkl.
takstbetaling.
Vi hører derfor gerne, hvor pengene til disse nye opgaver skal komme fra? Skal de komme fra nogle
budgetter, der i forvejen er ekstremt pressede og dermed forringe mulighederne for vores arbejde med
at yde pleje- og omsorg?
Det er overordnet set uklart hvilke konsekvenser det vil have for lokalplejehjemmet, hvis dette drives
med underskud. Under antagelse af at et lokalplejehjem skal drives på lige vilkår som et friplejehjem,
så vil det være forskelsbehandling, hvis lokalplejehjemmets eventuelle underskud finansieres af
kommunen.
Kompetencer og evaluering
Hvilke kompetencer og erfaringer med området kvalificerer bestyrelsesmedlemmer til at stille op, når
lokalkendskab også er et vigtigt parameter? Hvilke kompetencer vil eksplicit være defineret i
vejledninger? Henset til beboernes almene helbredsmæssige tilstand, når disse visiteres til
plejehjem, bør den sundhedsfaglige kompetencer og indgående kendskab til overholdelse af
lovgivningen ikke undervurderes.
Hvordan skal generalforsamlingen have et kvalificeret bud på hvad vederlagsniveauet skal være på?
Og med hvilken referenceramme?
Hvordan evalueres tiltaget efter implementeringspuljen er opbrugt?
Hvis det er kommunalbestyrelsen der skal fastsætte retningslinjer for lokalplejehjemmets
opgavevaretagelse, hvad er da bestyrelsernes mandat og indflydelsesramme? Samt ansvaret or
finansiering mv, hvad er det så der er overladt til bestyrelserne, og hvilket mandat har bestyrelsen i
forhold til over/underskud? På den måde er lokalplejehjem ikke ligestillet med friplejehjem.
Side 11 af 11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0016.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.
[email protected]
[email protected] og [email protected]
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
(sagsnummer 2024- 5923)
19. september 2024
Høring over udkast til lovforslag om ældrelov, lokalplejehjem, ændring af
friplejeboligloven og om ældretilsyn
Dansk Erhverv modtog den 22. august og 23. august 2024 udkast til forslag til ældrelov, udkast til
lov om lokalplejehjem, udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven og udkast til forslag
til lov om ældretilsyn.
Dansk Erhverv afgiver ét samlet høringssvar i forlængelse af de tilsendte udkast til lovforslag. Hø-
ringssvaret er overordnet opbygget og nummereret som følger:
1.
2.
3.
4.
5.
Generelle bemærkninger for lovudkast og lovændringer
Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til ældrelov
Specifikke bemærkninger for udkast til lov om lokalplejehjem
Specifikke bemærkninger for ændring af friplejeboligloven
Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til lov om ældretilsyn
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for spørgsmål og bemærkninger til dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Tony Bech, branchedirektør for Velfærd & Samfund, Dansk Erhverv.
Morten Jung, branchedirektør for Offentlig-Privat Samarbejde, Dansk Erhverv.
Side 1/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
DANSK ERHVERV
1. Generelle bemærkninger for lovudkast og lovændring
Dansk Erhverv takker ældreminister Mette Kierkgaard og embedsværket i Ældreministeriet for
en inddragende og konstruktiv proces i forbindelse med tilrettelæggelsen af ældreaftalen og udar-
bejdelsen af lovforslagene.
Derudover vil Dansk Erhverv rose hensigten med ældrereformen, som skal give den ældre mere
frihed og selvbestemmelse, skabe mere tillid til medarbejdere og ledere, udvide den ældres frie
valg, skabe ligestilling mellem offentlige og private leverandører samt skabe et tættere samspil
med civilsamfundet. Det er nødvendige tiltag for at skabe en bæredygtig ældrepleje i Danmark og
et ældreliv med mest mulig livsglæde.
Dansk Erhverv er særligt positive omkring følgende elementer i ældreaftalen, som bidrager til
denne hensigt:
•
Ligestilling af kommunale og private leverandører gennem indførelse af årlig genbereg-
ning af afregningspriserne, indførelse af en fast overheadsats og etableringen af en klage-
enhed, hvortil private leverandører kan klage over fastsættelsen af deres afregningspriser.
Det skal dog sikres, at private leverandører har krav på at få realitetsbehandlet deres
klage, her har Dansk Erhverv visse bekymringer om hjemmelsgrundlaget, som uddybes i
de specifikke bemærkninger.
De ældres selvbestemmelse og frihed styrkes ved, at private leverandører får bedre mulig-
heder for at byde ind på flere opgaver i ældreplejen, herunder genoptræning og rehabilite-
ring. Dansk Erhverv noterer sig med glæde, at regeringen med udspillet
Sundhed tæt på
dig
(2024) og initiativ 5.3 foreslår, at den almene sygepleje integreres i helhedsplejen, så
borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryghed i deres forløb. Dansk Er-
hverv er meget positiv omkring dette, da det giver den ældre mulighed for selv at be-
stemme om det skal være en offentlig eller ikke-offentlig leverandør, der skal levere hele
pleje- og omsorgsforløbet.
De ældres mulighed for at udøve deres frie valg på et oplyst grundlag styrkes med en udvi-
delse af Plejeoversigten, brugertilfredshedsundersøgelser samt udvikling af kvalitetsindi-
katorer, som ældre kan navigere efter.
En forenkling af tilsynet med etablering af et ældretilsyn, som vil have en lærings- og dia-
logorienteret tilgang i deres møde med plejeenheder.
Civilsamfundets rolle i ældreplejen styrkes, og der lægges op til et tættere samspil med ci-
vilsamfundet.
•
•
•
•
Dansk Erhverv bemærker dog visse mangler i lovforslagene, hvis ønsket er at tilvejebringe borge-
rens selvbestemmelse og frihed samt ligestilling af offentlige og ikke-offentlige leverandører.
Dette gælder særligt følgende:
Side 2/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
DANSK ERHVERV
•
Muligheden for at etablere lokalplejehjem kan risikere at skævvride konkurrencen
mellem aktørerne på markedet. Det er positivt, at det er skrevet ind i den politiske af-
tale, at det ikke må blive mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem, men der
udestår fortsat nogle vigtige detaljer om den konkrete implementering.
Kendskab og oplysning om rettigheder og fritvalgsmuligheder er fundamentalt for at
sikre ældres selvbestemmelse og frihed. Derfor bør der i implementeringen af kom-
mende lovgivning være fokus på yderligere at styrke ældres kendskab til fritvalgsord-
ning og oplysningerne om valgmuligheder i ældreplejen. Dette kan bl.a. tilvejebringes
gennem en ældrevejleder og en revision af oplysningsmaterialet fra kommunerne.
Adgangen til at kræve tilbagebetaling i tilfælde af, at private leverandørers afregnings-
priser har været fastsat for højt, giver anledning til bekymring, idet større tilbagebeta-
lingskrav udgør en trussel mod private leverandørers soliditet. Her er der behov for at
tage initiativer, der kan mindske den risiko, som tilbagebetalingskrav udgør for pri-
vate leverandører.
Ældretilsynet bør forankres uden for kommunal organisering og ansvar, hvis man øn-
sker at styrke uvildigheden og uafhængigheden. Derfor bør ældretilsynet forankres
ved en statslig enhed, f.eks. Sundhedsstyrelsen.
Det er positivt, at der med aftalen tages flere initiativer for at styrke udbredelsen af friple-
jehjem. Der bør desuden etableres en national fast-track-ordning som redskab til kommu-
ner og leverandører af friplejehjem, der ønsker at igangsætte et samarbejde i en kommune.
Det vil styrke muligheden for udbredelsen af flere friplejehjem yderligere og dermed bi-
drage til at imødekomme behovet for plejeboligkapacitet. Hele processen beskrives fra
indledende lokal/kommunal interesse for et friplejehjem og ønske om dialog frem til opfø-
relse, drift og afregning af friplejehjemmet med rammer for, hvad der er den gode proces.
•
•
•
•
På baggrund af disse generelle bemærkninger redegøres der i de følgende afsnit for Dansk Er-
hvervs specifikke bemærkninger til de enkelte udkast til lovforslag.
Side 3/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0019.png
DANSK ERHVERV
2. Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til ældrelov
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkast til forslag til ældrelov.
2.1. - Formål og anvendelsesområdet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2
–
5.
Loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og for personer, der ef-
ter en samlet vurdering vurderes til at have tilsvarende behov for pleje og omsorg til varetagelsen
af deres daglige livsførelse.
Dansk Erhverv anbefaler:
Lovens anvendelsesområde tager ikke specifikt stilling til personer med særlige behov eller perso-
ner i udsatte positioner. Både personer i social udsathed og personer med handicap lever fortsat
længere, hvorfor disse målgrupper bør defineres i lovgivningen.
•
Der er behov for at definere målgrupper med særlige behov og målgrupper i udsatte
positioner under anvendelsesområdet, så målgrupperne ikke kommer i klemme mel-
lem serviceloven og ældreloven.
2.2. - Tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, jf. lovforslagets § 6.
Med den foreslåede § 6 vil kommunalbestyrelsen også fremover have mulighed for at iværksætte
eller give tilskud til uvisiterede, generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte på ældre-
området.
Dansk Erhverv anbefaler:
Der er en risiko for, at § 79 i serviceloven bliver overset på det sociale område. Det skyldes, at § 79
traditionelt bliver behandlet og tildelt midler mv. i ældreudvalgene i kommunerne.
•
Serviceloven skal tilrettes, så det bliver tydeligt, at § 79 i serviceloven nu primært fin-
der anvendelse for målgrupper inden for socialområdet.
2.3. - Forebyggelse og civilsamfund, jf. lovforslagets § 7.
Dansk Erhverv finder det positivt, at lovforslaget lægger vægt på at styrke civilsamfundet og frivil-
lige sociale organisationer på ældreområdet. Et styrket samspil med civilsamfundet i ældreplejen
vil bidrage til et mere integreret og omsorgsfuldt miljø for ældre borgere, hvor de kan drage fordel
af frivillige initiativer og ressourcer.
Dansk Erhverv anbefaler:
Af lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge rammerne for samarbejdet
med frivillige sociale organisationer. Dansk Erhverv mener, at der er risiko for store variationer
fra kommune til kommune i rammerne for samarbejdet og fastlæggelse af finansiering, hvilket
kan medføre administrative byrder for plejeenheden og civilsamfundet.
•
Der bør være opmærksomhed på systematik i samarbejdet og samspillet med civil-
samfundet. Dansk Erhverv anbefaler, at der udarbejdes konkrete samarbejdsmodeller
for samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsorganisationer for at sikre en vis
ensartethed på tværs af landet.
Side 4/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0020.png
DANSK ERHVERV
•
•
Det er positivt, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte et beløb til støtte af frivilligt so-
cialt arbejde på ældreområdet. Men det er uklart, hvordan disse midler fordeles, og
om midlerne er tilstrækkelige til at dække behovet. Dansk Erhverv opfordrer derfor til
mere specifikke krav om niveauet for finansiering, og at det sikres, at midlerne faktisk
afsættes og bruges effektivt. Dansk Erhverv foreslår, at der laves konkret opfølgning
på den økonomiske støtte til civilsamfundsorganisationerne ved årlig opgørelse på
tværs af kommunerne.
Under introduktionen af lovgivningen fremgår det desuden, at der skal foretages en
evaluering af ældreloven efter hhv. 3 og 5 år. Samarbejdet med civilsamfundet bør
indgå som et punkt i den evaluering. Herunder bør der være et særskilt fokus på, at
den økonomiske støtte og den årlige opgørelse, som foreslås oven for, indgår i evalue-
ringen.
2.4. - Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb samt almene tilbud
m.v., jf. lovforslagets § 9.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte rammerne for organisering, tilrettelæg-
gelse og udmøntning af pleje- og omsorgsforløbene. Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrel-
sen bl.a. vil skulle forholde sig til, hvordan man lokalt vil organisere sig i de enkelte plejeenheder,
hvilket f.eks. kan omfatte organisering i faste teams.
Dansk Erhverv anbefaler:
Kommunalbestyrelsen bør ikke kunne fastsætte rammer for organiseringen af ikke-offentlige le-
verandører. Den ikke-offentlige leverandør bør selv have ansvaret for at organisere og tilrette-
lægge tilbuddet efter, hvad pågældende ikke-offentlige leverandør vurderer, er bedst for det på-
gældende tilbud.
•
Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsen udelukkende kan fastlægge rammerne
for organisering og tilrettelæggelse for kommunale leverandører og tilbud.
2.5. - Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb samt almene tilbud
m.v., jf. lovforslagets § 10.
I henhold til lovforslagets §10, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen indføre rummelige pleje- og om-
sorgsforløb. I medfør af forslagets § 10, stk. 3, 2. pkt. vil der skulle træffes en ny forvaltningsretlig
afgørelse, hvis borgerens situation forværres væsentligt, med henblik på tildeling af et andet for-
løb, der bedre vil kunne rumme de ændrede behov.
Dansk Erhverv anbefaler:
Den ældre skal modtage den rette hjælp og omsorg. Derfor vil det være centralt at skabe de rette
rammer om pleje- og omsorgsforløbene med henblik på at sikre ensartethed, korrekt visitation og
revisitation.
•
Begrebet pleje- og omsorgsforløb bør ændres til pleje- og omsorgspakker. Begrebet
pakker er mere præcist frem for forløb, da begrebet
’pakker’
allerede anvendes i en
række kommuner til at beskrive rummelige helhedsydelser.
Side 5/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0021.png
DANSK ERHVERV
•
•
•
•
•
•
Der er behov for at sikre en vis ensartethed på tværs af kommuner i pleje- og omsorgs-
forløb, således leverandører, der opererer i flere kommuner, ikke bebyrdes med om-
fattende administrativt arbejde
for at håndtere mange forskellige specifikke pleje- og
omsorgsforløb
. Ældreministeriet bør derfor udarbejde retningslinjer for, hvordan
kommunernes 3-5 pleje- og omsorgsforløb kan struktureres.
Pleje- og omsorgsforløbene skal udvikles i samarbejde med leverandører af plejen.
Derfor bør kommuner med private leverandører pålægges at sende pleje- og omsorgs-
forløb i høring hos disse, da leverandører kan have specielle forhold til afregning,
tværfaglighed, organisering med videre, som der bør tages højde for.
Bevægelsen mellem pleje- og omsorgsforløb skal gøres så smidige som muligt. Derfor
skal efterkompensation til leverandører for en ændret pleje- og omsorgsindsats gælde
fra det tidspunkt, at den udøvende medarbejder har indrapporteret væsentlige æn-
dringer i borgerens situation til den kommunale myndighed. Tildeling af efterkom-
pensationen kan forudsætte, at den kommunale myndighed godkender revisitation til
et andet pleje- og omsorgsforløb.
Med lovforslaget lægges
ændringer inden for det tildelte
pleje- og omsorgsforløb ud til
den udøvende medarbejder, som skal have kompetencerne til at foretage denne vur-
dering. Denne nye opgave hos medarbejderen bør indgå i afregningen af leverandø-
ren.
I forbindelse med udvidelsen af fritvalgsordningen bør det afklares, om ikke-offentlige
leverandører skal stille holdtræning og behandlingslokaler til rådighed i forbindelse
med genoptræning.
Dansk Erhverv er bekendt med, at visse interessenter på ældreområdet argumenterer
for, at vaske- og indkøbsordninger ikke skal omfattes af helhedspleje. Dansk Erhverv
deler
ikke
denne opfattelse. Efter Dansk Erhvervs opfattelse skal sådanne ordninger
netop være en del af helhedspleje, da det er en væsentlig del af borgernes dagligdag,
og dermed også en del af deres opfattelse af at have et sammenhængende pleje- og
omsorgsforløb.
2.6. - Den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af et tilbud om helhedspleje i form af et sammen-
hængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, jf. lovforslagets § 11.
Det noteres under § 11, stk. 2, at tilrettelæggelsen og udførelsen af det tildelte pleje- og omsorgs-
forløb skal tage afsæt i bl.a. en helhedsorienteret indsats med blik for den enkelte modtagers sam-
lede livssituation, kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskel-
lige hjælpere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.
Med regeringens udspil
Sundhed tæt på dig
(2024) foreslås det med initiativ 5.3, at den almene
sygepleje integreres i helhedsplejen, så borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryg-
hed i deres forløb. Dansk Erhverv er meget positiv omkring dette, da det giver den ældre mulig-
hed for at bestemme, hvorvidt det skal være en offentlig eller privat leverandør, der skal levere
hele pleje- og omsorgsforløbet.
Dansk Erhverv anbefaler:
Følgende tiltag kan bidrage til, at den ældres selvbestemmelse styrkes i implementeringen af æl-
dreloven.
Side 6/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0022.png
DANSK ERHVERV
•
•
•
De ældres kendskab til rettigheder og oplysning omkring muligheder skal styrkes i im-
plementeringen af lovgivningen, så den ældre kan udøve selvbestemmelse på et oplyst
grundlag. Det kan bl.a. tilvejebringes gennem følgende tiltag:
o
En uvildig ældrevejlederfunktion, der skal styrke de ældres viden om egne ret-
tigheder. Efter en afgørelse om visitation af hjælp skal en ældrevejlederfunk-
tion vejlede borgeren og pårørende om rettigheder og muligheder for fritvalg.
o
En bedre oplysning om det frie valg til den ældre fra kommunerne. Der skal
foretages en revision af informationsmaterialet fra kommunerne til borgeren
om valgmuligheder i ældreplejen. I tillæg bør alle borgere skriftlig oplyses om
muligheden for at vælge mellem forskellige leverandører, og at de kan hente
flere informationer på Plejeoversigten. Dertil skal kommunerne på deres
hjemmesider forpligtes til at linke til Plejeoversigten. Såfremt der på kommu-
nens hjemmeside er oplysninger om den kommunale hjemmepleje, skal der
være tilsvarende oplysninger om ikke-offentlige leverandører.
Derudover kan plejeboligers mulighed for at levere pleje i tilknyttede boliger også
blive udvidet. Friplejehjem og øvrige selvejende og private plejehjem skal kunne blive
specifikt godkendt til at levere pleje til de boliger, der er tilknyttet det samlede pleje-
hjemsbyggeri, sådan disse borgere også kan modtage helhedspleje.
Ældre skal ikke forfordeles til kommunale tilbud efter en visitation. Ældre, som ikke
tager aktiv stilling til valg af leverandører, skal fordeles ligeligt til hhv. offentlige og
ikke-offentlige leverandører i kommunen. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med
overgang til helhedspleje i kommunerne, hvor borgere, der i dag anvender forskellige
leverandører til personlig pleje og praktisk hjælp, vil skulle vælge én leverandør.
2.7. - Videreførelse af borgernes frie valg, jf. lovforslagets § 18.
Med lovforslagets § 18 foreslås hovedparten af de allerede eksisterende regler om frit leverandør-
valg videreført i den kommende ældrelov, hvilket Dansk Erhverv finder positivt. På enkelte punk-
ter forekommer det dog, at der er behov for at foretage præciseringer af bestemmelsernes række-
vidde.
Det drejer sig i den forbindelse om private leverandørers adgang til at indgå i konsortier eller at
anvende underleverandører og om behovet for en skærpet vejledningspligt i forhold til borgernes
frie leverandørvalg.
Dansk Erhverv anbefaler:
Af den foreslåede § 18, stk. 3, følger det bl.a., at leverandørerne
“skal kunne levere alle de elemen-
ter, der indgår i helhedspleje”.
Af bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at
“kommunen
vil skulle stille krav om, at
private leverandører både skal kunne levere personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til nødven-
dige praktiske opgaver m.v. i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forår-
saget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, som led i helheds-
pleje for at kommunen vil kunne indgå en kontrakt med private leverandører om levering af et
pleje-
og omsorgsforløb”.
Side 7/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0023.png
DANSK ERHVERV
Af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.11.2, fremgår det bl.a., at
“private leveran-
dørers levering af helhedspleje skal kunne indrettes således, at mindre leverandører kan indgå i
konsortier, efter gældende konkurrenceregler, eller blive underleverandører til større leveran-
dører, ligesom de kan i dag”.
Adgangen til for private leverandører at indgå i konsortier eller at
anvende underleverandører er imidlertid ikke omtalt eller udfoldet nærmere under de specifikke
bemærkninger til § 18, stk. 3.
•
For at klarlægge rammerne for den kommende levering af helhedspleje, er der behov for,
at det også under de specifikke bemærkninger til bestemmelsen fastslås, at private leve-
randører kan indgå i konsortier og anvende underleverandører i forbindelse med leverin-
gen af helhedspleje inden for rammerne af gældende konkurrencelovgivning, og at ram-
merne for at anvende underleverandører udfoldes nærmere, således leverandører i højere
grad sættes i stand til at vurdere, hvilke samarbejdsformer, der er mulige at indgå i.
Der er i den forbindelse navnlig behov for, at det præciseres, at bestemmelsens krav om,
at leverandørerne
“skal kunne levere”
ikke er ensbetydende med, at alle de pleje- og om-
sorgsydelser, der udgør helhedspleje, dermed også skal
udføres
af leverandøren selv (altså
af én og samme juridiske enhed), og at det således er muligt, at visse af opgaverne kan ud-
føres af andre virksomheder, der f.eks. optræder som underleverandør for den virksom-
hed eller det konsortium, der har kontraktrelationen til kommunen.
•
2.8. - Fastsættelse af afregningspriser, efterberegning og efterregulering, jf. lovforslagets § 20,
samt klageenhed.
Med lovforslagets § 20 foreslås det overordnet at indføre nye regler om fastsættelse, efterbereg-
ning og efterregulering af afregningspriser for private leverandører af helhedspleje. Dansk Er-
hverv har noteret sig, at der sideløbende hermed er fremsat tilsvarende regler for friplejeboligle-
verandører, jf. § 1, nr. 13-16, i lovforslaget om ændring af friplejeboligloven. Som følge heraf rela-
terer de følgende bemærkninger sig ligeledes til de tilsvarende ændringsforslag til friplejeboliglo-
ven.
2.9. - Fastsættelse af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20.
Med lovforslagets § 20, stk. 1, foreslås det, at en kommune fastsætter sine private leverandørers
afregningspriser efter godkendelsesmodellen ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige,
langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud. I medfør af § 20, stk. 5, foreslås det
bl.a. at give ældreministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregningsgrundla-
get for afregningspriser.
Dansk Erhverv ser på dette område et generelt behov for at ensrette de beregningsmetoder, der
ligger til grund for kommunernes fastsættelse af de private leverandørers afregningspriser. Det
skyldes, at kommunerne i praksis tilrettelægger deres beregninger meget forskelligt, hvilket hæm-
mer leverandørernes muligheder for at gennemskue den enkelte kommunes beregninger, hvilket
derigennem begrænser leverandørernes muligheder for at orientere sig på markedet.
Dansk Erhverv anbefaler:
Side 8/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0024.png
DANSK ERHVERV
•
•
•
For at sikre mere ensartede beregningsregler anbefaler Dansk Erhverv, at der med henvis-
ning til § 20, stk. 5, udstedes regler om, at afregningspriserne som udgangspunkt skal be-
regnes på baggrund af regnskabstal, således at det sikres, at afregningspriserne i højest
muligt omfang baserer sig på kommunernes faktiske forbrug. De anvendte regnskabstal
skal herefter fremskrives i overensstemmelse med den faktiske pris- og lønvikling, der er
sket siden aflæggelsen af de regnskabstal, der ligger til grund for beregningerne.
Der er endvidere behov for at udstede udtrykkelige regler om, at nationale puljemidler af
relevans for ældreområdet indgår i beregningen af de private leverandørers afregningspri-
ser.
Der kan i øvrigt med fordel fastsættes regler om, at kommunerne skal sende beregnings-
grundlaget i høring hos de private leverandører forud for fastsættelsen af afregningspri-
serne. Formålet hermed er navnlig at få alle relevante indsigelser mod beregningsgrundla-
get frem på så tidligt et tidspunkt som muligt, og derigennem at mindske de ressourcer,
der anvendes på fastsættelsen af nye afregningspriser.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af mere praktiske bereg-
ningsregler og -metoder, der i praksis kan styrke gennemsigtigheden af beregningerne samt lige-
stillingen af kommunale og private leverandører.
2.10. - Genberegning af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20.
Det foreslås med § 20, stk. 3, at indføre en udtrykkelig pligt for kommunerne til at foretage genbe-
regning af friplejeboligleverandørernes afregningspriser, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Genberegnin-
gen skal ifølge lovforslaget ske
“efter behov eller mindst en gang årligt i forbindelse med års-
regnskab“.
Dansk Erhverv finder det som nævnt meget positivt, at kommunernes genberegningspligt udtryk-
keliggøres. Formuleringen
“i forbindelse med årsregnskab”
er imidlertid uklar, idet den ikke fast-
slår, hvornår genberegningen endegyldigt skal være foretaget efter årsregnskabets aflæggelse.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
For at sikre, at formålet bag bestemmelsen opfyldes
–
altså, at der foretages en rettidig
genberegning af afregningspriserne
–
anbefaler Dansk Erhverv, at der fastsættes en klar
skæringsfrist for, hvornår genberegningen senest skal være foretaget. En sådan frist
kunne f.eks. fastsættes til senest 30 kalenderdage efter årsregnskabets endelige godken-
delse.
•
Derudover er der et konkret behov for en nærmere definition af, hvornår der løbende er
“behov”
for at foretage en efterberegning. I praksis volder det ofte vanskeligheder præcist
at definere, hvornår en kommune har pligt til
–
i løbet af regnskabsåret
–at
foretage gen-
beregning. Erfaringsmæssigt giver denne uklarhed anledning til hyppige uenigheder mel-
lem kommunerne og deres leverandører.
For at klarlægge, hvornår kommunerne har pligt til at foretage genberegning, skal der gø-
res nærmere bemærkninger om, hvad der skal til for, at genberegningspligten indtræder,
ligesom der med fordel kunne gives en række eksempler på, hvornår der er pligt til at gen-
beregne afregningspriserne. Der kunne f.eks. peges på overenskomstmæssige stigninger
Side 9/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0025.png
DANSK ERHVERV
af de offentlige lønomkostninger, udmøntningen af nationale puljemidler, væsentligt sti-
gende vikaromkostninger, ligesom der kunne opstilles en regel om, at der ved merbevil-
linger, budgetoverskridelser eller omplaceringer på de kommunale budgetter samtidig
skal foretages en vurdering af, om der herved skal foretages en genberegning af afreg-
ningspriserne.
Der er samtidig behov for, at kommunerne kan pålægges en økonomisk sanktion, hvis
pligten til løbende at foretage genberegning ikke overholdes. Det kunne f.eks. ske ved, at
der pålægges efterbetalingskravet en mærkbar rente, hvilket navnlig skal give et incita-
ment til, at kommunerne rettidigt foretager de nødvendige reguleringer af afregningspri-
serne.
2.11. - Efterregulering af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20
Af lovforslagets § 20, stk. 4, følger det, at der indføres pligt til at foretage efterregulering af afreg-
ningspriserne, hvis det ved en genberegning viser sig, at kommunens gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger ikke stemte overens med kommunens faktiske driftsomkostninger.
Dansk Erhverv anbefaler:
Som anført oven for finder Dansk Erhverv overordnet dette tiltag positivt, omend Dansk Erhverv
ser en forøget risiko for de private leverandører i tilfælde af, at de bliver mødt med især et større
tilbagebetalingskrav. Hvis muligheden for at kræve tilbagebetaling
–
som tilkendegivet af Ældre-
ministeriet
–
som følge af statsstøttereglerne er en bunden forudsætning for pligten til at foretage
genberegning af afregningspriserne, er der behov for tiltag, der kan minimere risikoen for private
leverandører, der bliver mødt med et tilbagebetalingskrav.
•
For at minimere denne risiko anbefaler Dansk Erhverv, at der tilføjes regler om, at kom-
munerne
–
i tilfælde af, at afregningspriserne har været fastsat mere end 3 % for højt
–
skal tilbyde leverandørerne en afdragsordning eller anden form for ratebetaling, der spre-
des ud over flere kalenderår, således at det undgås, at særligt mindre leverandører presses
uforholdsmæssigt og unødigt på deres soliditet.
I disse tilfælde skal det endvidere være muligt for de private leverandører at klage til den
kommende vejlednings- og kontrolenhed, hvis leverandøren ikke er enig i den efterbereg-
ning, som kommunen har foretaget.
For at minimere konkursrisikoen skal sådanne klager tillægges opsættende virkning, såle-
des at tilbagebetalingskravet ikke kan kræves indfriet, førend den kommende vejlednings-
og kontrolenhed har realitetsbehandlet klagen. Dette skal navnlig forebygge de situatio-
ner, hvor en leverandør får medhold i sin klage, men hvor leverandøren - inden der er
truffet endelig afgørelse - er gået konkurs. Hvis kommunen skal kunne gennemføre tilba-
gebetalingskravet, skal en tilsvarende besparelse også pålægges de kommunale plejehjem.
I de tilfælde, hvor afregningspriserne har været fastsat for lavt, ser Dansk Erhverv samti-
dig et behov for, at efterbetalingsbeløbet pålægges renter regnet fra det tidspunkt, hvor de
pågældende afregningspriser trådte i kraft. Det er i den forbindelse afgørende, at rentesat-
sen fastsættes tilstrækkeligt højt til at give kommunerne et klart incitament til at foretage
beregningen af afregningspriserne så præcist som muligt.
Der er i disse tilfælde desuden behov for, at der fastsættes tidsfrister for, hvornår en kom-
mune skal have foretaget efterbetaling over for de private og selvejende leverandører.
•
•
Side 10/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0026.png
DANSK ERHVERV
2.12. - Fast overheadsats, jf. lovforslagets §20.
Med lovforslagets § 20, stk. 6, foreslås det endvidere at give hjemmel til, at der kan indføres en
fast overheadsats til brug for beregningen af afregningspriser for private leverandører af ældre-
pleje.
Dansk Erhverv ser overordnet positivt på forslaget, der vil reducere kompleksiteten af de bereg-
ninger, som kommunerne skal foretage i forbindelse med fastsættelse af leverandørernes afreg-
ningspriser.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
Det er en afgørende forudsætning for ligestillingen af kommunale og private leverandører,
at fastsættelsen af overheadsatsen sker på baggrund af en fyldestgørende og reel bereg-
ning af alle relevante, kommunale overheadomkostninger. Dansk Erhverv foreslår, at
denne beregning sker på baggrund af et repræsentativt udvalgt antal kommuner, f.eks. 10-
15 kommuner.
•
Ved opgørelsen af datagrundlaget for en sådan beregning, skal der tages afsæt i en til-
bundsgående analyse af de udvalgte kommuners konkrete og reelle overheadomkostnin-
ger. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne konterer de-
res omkostninger og organiserer deres administration meget forskelligt. Der er således et
udtalt behov for at sikre, at det ved tilvejebringelsen af beregningsgrundlaget sikres, at
alle relevante overheadomkostninger er identificeret og inddraget i fuldt omfang, så der
kan skabes et reelt billede af de kommunale overheadomkostninger.
•
Hvis der ikke foretages en sådan tilbundsgående analyse, vil der være en væsentlig risiko
for, at fastsættelsen af overheadsatsen bliver misvisende, og at de private leverandører
dermed ikke bliver ligestillet med de kommunale leverandører i forhold til dækningen af
deres administrationsomkostninger.
2.13. - Uafhængig klageenhed for private leverandørers afregningspriser.
Af ældreaftalen følger det, at aftalepartierne er enige om, at der indføres
“en
uafhængig kontrol-
enhed, der skal understøtte korrekt beregning af afregningspriser for private leverandører på
ældreområdet.”.
Klageenheden er imidlertid kun omtalt kort i de lovforslag, der er sendt i høring som følge af æl-
dreaftalen. Af de generelle bemærkninger til udkast til forslag om ældreloven, jf. afsnit 3.12.3,
fremgår det dog, at enhedens kompetenceområde mv. fastsættes i medfør af den allerede eksiste-
rende § 11 b i konkurrenceloven.
Dansk Erhverv anser etableringen af klageenheden som et af ældreaftalens mest centrale punkter,
idet enheden efter Dansk Erhvervs opfattelse er en helt afgørende forudsætning for, at der findes
fair og lige konkurrence mellem kommunale og private leverandører af ældrepleje.
Af den grund er de private leverandørers klageadgang og klageenhedens kompetenceområde af
stor betydning. Her medfører anvendelsen af den allerede eksisterende bestemmelse i konkurren-
celovens § 11 b en række udfordringer for de private leverandørers retssikkerhed.
Side 11/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
DANSK ERHVERV
Baggrunden er navnlig, at de private leverandører, der måtte vælge at indgive en klage, ikke kan
være sikre på, at enheden overhovedet vil foretage en realitetsbehandling af klagen, idet klageen-
heden i medfør af konkurrencelovens § 15 har mulighed for helt at afvise at undersøge eller træffe
afgørelse i en klagesag. Det er selvsagt utilfredsstillende for en privat leverandør, hvis denne rent
faktisk bliver underbetalt for sine pleje- og omsorgsydelser.
Dertil kommer, at det i medfør af § 11 b, stk. 3, følger, at
påbud om efterbetaling ikke kan
“angå
betalinger, som ligger mere end 1 år forud for den dag, hvor Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen påbegyndte en undersøgelse over for den pågældende offentlige myndighed.
”,
hvilket er helt utilstrækkeligt i forhold til at sikre, at de private leverandører modtager en retvi-
sende afregningspris.
Det skyldes navnlig, at skæringsfristen dermed ikke er knyttet til klagens indgivelse, hvorved kla-
geren kan lide væsentlige tab, hvis iværksættelsen af en undersøgelse af sagen bliver forsinket el-
ler trækker ud f.eks. på grund af behandlingen af andre klagesager, og at kommunernes beregning
af afregningspriserne ofte involverer økonomiske forhold mv., der ligger mere end ét år forud det
tidspunkt, hvor en undersøgelse måtte blive iværksat, og hvor det således kan vise sig, at et efter-
betalingskrav strækker sig over flere år.
Særligt i forhold til friplejeleverandørers klagemuligheder rejser anvendelsen af konkurrencelo-
vens § 11 b
–
under den nugældende lovgivning
–
desuden væsentlige hjemmelsspørgsmål.
Det skyldes, at det af udkastet til lovforslag om ændring af friplejeboligloven fremgår, at fripleje-
boligleverandører
kan “anmode Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen om i henhold til konkur-
rencelovens § 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregningsgrundlag, beregningsmeto-
der og fastsættelse af afregningspriser.”.
Dansk Erhverv forstår lovforslaget således, at det heri
forudsættes, at der allerede i dag er lovhjemmel til, at friplejeboligleverandører kan indgive klage
efter konkurrencelovens § 11 b. Efter Dansk Erhvervs juridiske vurdering er denne forudsætning
imidlertid ikke korrekt.
Baggrunden er navnlig, at der i medfør af konkurrencelovens § 11 b skal udstedes en bekendtgø-
relse, som angiver, at der i forhold til det konkrete velfærdsområde er givet Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen adgang til at anvende beføjelserne i § 11 b. Der er på nuværende tidspunkt ikke
udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, hvoraf det fremgår, at
der er givet kompetence til behandling af klager om afregningspriser fastsat for friplejeboligleve-
randører efter friplejeboliglovens regler.
Dansk Erhverv er naturligvis bekendt med, at det i bekendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2015,
jf. § 5, er anført, at
“friplejeboligleverandøren
kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
om i henhold til konkurrencelovens § 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregnings-
grundlag, beregningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser i henhold til denne bekendtgø-
relse.”.
Som konkurrencelovens § 11 b er formuleret, er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at
Side 12/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0028.png
DANSK ERHVERV
der kan siges at være hjemmel til, at der kan ske behandling af klager om friplejeboligleverandø-
rers afregningspriser i medfør af konkurrencelovens § 11 b. Her kræves det som nævnt, at der er
udstedt en bekendtgørelse efter § 11 b, stk. 5.
Fra et lovteknisk perspektiv er problemstillingen således den, at bestemmelsen i bekendtgørel-
sens § 5 ikke er udstedt med lovhjemmel i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, men alene med hen-
visning til en bemyndigelsesbestemmelse i friplejeboligloven, jf. § 32, stk. 3, hvor der ikke er givet
bemyndigelse til at foretage ændringer af konkurrencelovens regler. En sådan ændring af konkur-
rencelovens regler må forudsætte klar lovhjemmel i friplejeboliglovens regler, hvilket som nævnt
ikke foreligger.
På denne baggrund er der således et behov for at skabe klarhed omkring lovhjemlen bag fripleje-
boligleverandørers klageadgang til den kommende klageenhed under Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
Der er et klart behov for at sikre, at de private leverandører har krav på en realitetsbe-
handling af deres klager, og at klageenheden kan gå mere end ét år tilbage i forhold til un-
dersøgelsens påbegyndelse for så vidt angår påbud om efterbetaling. Dansk Erhverv fore-
slår, at enheden kan gå indtil tre år tilbage regnet fra klagens indgivelse, hvilket modsva-
rer forældelseslovens almindelige treårige forældelsesfrist.
•
Der skal tilvejebringes et klart hjemmelsgrundlag for friplejeboligleverandørers klagead-
gang efter konkurrencelovens § 11 b, hvilket med fordel kan ske ved udstedelse af en be-
kendtgørelse med hjemmel direkte i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5.
2.14. - Plejeoversigten, jf. lovforslaget § 27.
Det foreslås, at Plejeoversigten udvides med yderligere oplysninger, som vil kunne give en indika-
tion af ikke-offentlige og offentlige plejehjems og plejeleverandørers kvalitet, hvilket som ud-
gangspunkt vil omfatte oplysninger om brugertilfredshed, faste teams, og medarbejderkontinui-
tet. Derudover vil der for plejehjem blive tilføjet oplysninger om antal medarbejdere og faggrup-
per.
Dansk Erhverv anbefaler:
Kvalitetsindikatorer er centrale for at understøtte den ældres oplyste selvbestemmelse og brug af
frivalgsordningen. Det bakker Dansk Erhverv op om.
•
Plejeoversigten bør også indeholde indikatorer omkring sygefravær blandt personale
samt mulighed for og udvalg af tilkøbsydelser.
Side 13/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
DANSK ERHVERV
3. Specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om lokalplejehjem
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om lokalpleje-
hjem.
Muligheden for at etablere lokalplejehjem udgør en central del af ældreaftalen. Sammenholdt
med friplejehjem, plejehjem med driftsoverenskomst, udbudte plejehjem og kommunale pleje-
hjem har de ældre nu flere gode valgmuligheder i forbindelse med deres valg af plejebolig. Efter
Dansk Erhvervs opfattelse, er der således ikke behov for at udvide borgernes valgmuligheder med
yderligere etableringsformer.
Dansk Erhverv bakker fuldt op om en af de bagvedliggende motivationer bag initiativet om
lokal-
plejehjem
–
at skabe øget transparens i økonomien. Derudover finder Dansk Erhverv det positivt,
at lokalplejehjem efter lovforslaget vil skulle etableres i selskabsform, og at der med aftalen sker
en adskillelse af myndighed og drift, som giver lokalplejehjemmets bestyrelse et selvstændigt an-
svar for lokalplejehjemmets drift og økonomi. Dansk Erhverv har i flere år netop foreslået, at of-
fentlige institutioner bør fremlægge regnskaber på institutionsniveau for at sikre transparens om,
hvor man får mest velfærd for pengene. Det er positivt, at man nu kommer til at gøre sig erfarin-
ger med dette i forhold til lokalplejehjemmene.
Som nævnt indledningsvist ser Dansk Erhverv meget positivt på, at der med ældreaftalen er fokus
på at sikre fair og lige konkurrencevilkår for kommunale og private leverandører af ældrepleje.
Denne ligestilling er yderst relevant i forhold til kommunernes kommende mulighed for at etab-
lere lokalplejehjem. Dansk Erhverv hæfter sig i den forbindelse særligt ved, at det fremgår udtryk-
keligt af ældreaftalen, at det ikke må blive
“mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem”.
Dansk Erhverv ser imidlertid fortsat en række konkrete opmærksomhedspunkter i forhold til at
sikre fair og lige konkurrence mellem lokalplejehjem og særligt friplejehjem, således at det und-
gås, at lokalplejehjem gives indbyggede konkurrencefordele, der ikke kan udlignes, og som der-
med netop vil kunne gøre det mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem.
I den forbindelse ser Dansk Erhverv et generelt behov for, at der gives de øvrige aktører på mar-
kedet mulighed for at klage eller på anden måde påtale skævvridende konkurrence eller adfærd
fra lokalplejehjem, og at en myndighed, f.eks. Ankestyrelsen, kan træffe afgørelse om, hvorvidt
der har fundet konkurrenceforvridning sted, og
–
hvis dette er tilfældet - påbyde lokalplejehjem-
met eller den eller de relevante kommuner at ophøre med den pågældende aktivitet eller adfærd.
Dette skal sikre, at der også i praksis skabes lige konkurrencevilkår mellem aktørerne på marke-
det.
Hvis de indbyggede konkurrencefordele ikke udlignes, kan der efter omstændighederne blive tale
om ulovlig statsstøtte. Den omstændighed, at lokalplejehjemmene hører under den offentlige for-
valtning, har ingen betydning for statsstøttereglernes anvendelse, idet lokalplejehjemmene befin-
der sig på et kommercielt marked, hvor der også findes private og selvejende leverandører.
Side 14/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0030.png
DANSK ERHVERV
For så vidt angår de omkostninger, som en kommune afholder i forbindelse med etableringen,
driften og administrationen af lokalplejehjem ser Dansk Erhverv et klart behov for, at disse om-
kostninger skal indgå i beregningen af afregningspriserne for det eller de friplejehjem, der måtte
være beliggende i kommunen. Dette skal sikre, at lokalplejehjem stilles lige i konkurrencen med
de allerede eksisterende aktører på markedet. I modsat fald stilles lokalplejehjem ikke lige i kon-
kurrencen med friplejehjem.
Særligt i forhold til nyopførte lokalplejehjem melder der sig en række spørgsmål i forhold til at
sikre fair og lige konkurrence mellem de forskellige aktører på området, herunder særligt hvis
kommunerne søger ekstern finansiering af selve opførelsen af et nyt plejehjem. Det drejer sig om
kommunernes anlægsramme, deponeringspligt, sikkerhedsstillelse mv. Også her er det meget væ-
sentligt at sikre, at det med indførelsen af lokalplejehjem ikke gøres mindre attraktivt at drive og
investere i friplejehjem.
Det skal i den forbindelse navnlig sikres, at der ikke gives kommunerne uhensigtsmæssige kom-
munaløkonomiske incitamenter til at foretrække lokalplejehjem frem for f.eks. friplejehjem. Det
skal også sikres, at de private investeringsmidler (f.eks. pensionskasser) ikke alene går i retning af
kommunale lokalplejehjem, hvor risikoen alt andet lige er mindre end ved et nyopført fripleje-
hjem. Sker dette ikke, vil konkurrencen mellem aktørerne på området blive skævvredet til fordel
for lokalplejehjem.
I det følgende redegøres der nærmere for Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til bestem-
melserne i lovforslaget.
3.1. - Adgangen til løbende at indskyde kapital i lokalplejehjemmet, jf. lovforslagets § 3.
Af bemærkningerne til lovforslagets § 3 fremgår det, at
“kommunalbestyrelsen vil have adgang
til løbende at foretage kapitalforhøjelse ved tilsvarende at få flere aktier”,
hvorved kommunerne
får adgang til løbende at indskyde ny kapital i lokalplejehjemmet.
Adgangen hertil udgør en væsentlig skævvridning af konkurrencen på området og kan give lokal-
plejehjem uberettigede konkurrencefordele. Det skyldes, at risikoen forbundet med at drive et lo-
kalplejehjem i praksis vil være væsentligt lavere end den risiko, som markedets øvrige aktører lø-
ber i forbindelse med driften af deres plejeboliger.
Det er positivt, at der tages initiativer til at sikre gennemsigtighed i lokalplejehjems økonomi, så
det er muligt at konstatere de økonomiske transaktioner mellem kommune og lokalplejehjem,
men denne gennemsigtighed ændrer ikke på, at lokalplejehjemmet kan få konkurrencefordele,
som de øvrige aktører ikke får.
Dansk Erhverv har i den forbindelse noteret sig, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger til §
3, at:
“Alle kommunale indskud i form af likvide midler i lokalplejehjem m.v. vil skulle registre-
res som kommunale serviceudgifter eller helt undtagelsesvist som anlægsudgifter, jf. reglerne i
det kommunale budget-
og regnskabssystem.”
Dansk Erhverv ser i den forbindelse et behov for,
at det i lovforslaget præciseres, at disse midler skal indgå i beregningen af afregningspriserne for
friplejehjem.
Side 15/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0031.png
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv anbefaler:
•
For at sikre fair og lige konkurrence på området er det afgørende, at det i lovforslaget præ-
ciseres, at sådanne kapitalindskydelser skal indgå i beregningen af afregningspriserne for
friplejehjem, og at dette efter omstændighederne kan give anledning til en genberegning
af afregningspriserne, således at friplejehjemmet kan blive kompenseret tilsvarende for de
forøgede, kommunale driftsomkostninger.
3.2. - Anvisningsret, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.
Af lovforslagets § 1, stk. 2, følger det, at kommunerne udøver anvisningsretten til lokalplejehjem
efter § 54, stk. 1, i almenboligloven.
Lokalplejehjem gives herved en konkurrencefordel, idet anvisningsretten betyder, at lokalpleje-
hjemmet fra dag 1 stilles økonomisk, som om plejehjemmet er fuldt belagt, hvilket ved opførelsen
af nye plejehjem er en helt central udfordring.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
For at sikre fair og lige konkurrence bør lokalplejehjemmenes afregning afspejle den fakti-
ske belægningsprocent, som der findes på det enkelte lokalplejehjem, så der gives lokal-
plejehjemmet et incitament til at øge belægningen af de eksisterende pladser.
3.3. - Tilkøb, jf. lovforslagets § 2.
Af lovforslagets § 2 følger det, at lokalplejehjem kan tilbyde beboerne at tilkøbe ydelser udover,
hvad den enkelte beboer har krav på efter §§ 9 og 10 i ældreloven, og at lokalplejehjem ikke må
tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der kan være konkurrenceforvridende eller indebære direkte
eller indirekte statsstøtte.
Samtidig følger det af lovforslagets § 10, stk. 1, at lokalplejehjem skal indeholde et særskilt regn-
skab for salg af tilkøbsydelser.
Til trods for, at der herved er taget initiativ til at sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning i
forbindelse med lokalplejehjemmenes mulighed for at levere tilkøbsydelser, er der fortsat behov
at sikre, at der allerede på et tidligt tidspunkt kan gribes ind over for den konkurrenceforvridende
aktivitet, således at skadevirkningerne helt undgås eller kan begrænses mest muligt.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
For at minimere risikoen for at der finder konkurrenceforvridning sted i forbindelse med
lokalplejehjems levering af tilkøbsydelser, skal der gives andre aktører, der har retlig inte-
resse i spørgsmålet, adgang til at klage over den konkurrenceforvridende adfærd, ligesom
der skal gives en offentlig myndighed, f.eks. Ankestyrelsen, kompetence til at gribe ind,
hvis der finder konkurrenceforvridning sted.
3.4. - Inventar, jf. lovforslagets § 3.
Side 16/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0032.png
DANSK ERHVERV
Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at lokalplejehjem hverken i forbindelse med
omdannelse eller ved nyetablering selv skal afholde omkostninger til inventar, arbejdsredskaber
mv.
Både ved nyetablering og i forbindelse med drift af allerede eksisterende friplejehjem spiller om-
kostninger til inventar mv. en meget væsentlig rolle. Hvis lokalplejehjem ikke har sådanne om-
kostninger, vil de opnå en væsentlig konkurrencefordel. Der er således behov for, at der i afreg-
ningspriserne for lokalplejehjem tages højde for, at de ikke har omkostninger til inventar mv.
Sker dette ikke, vil lokalplejehjemmene
–
i stedet for at anskaffe sig inventar mv.
–
i langt højere
grad kunne anvende sine økonomiske midler på selve ældreplejen.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
For at ligestille lokalplejehjem og friplejehjem er det nødvendigt i forhold til fastsættelsen
af lokalplejehjems afregningspriser, at de kommunale omkostninger til anskaffelse af lo-
kalplejehjemmets inventar mv. modregnes lokalplejehjems afregningspriser, således at de
omkostningerne hertil
ikke
indgår i beregningsgrundlag,
•
På denne måde kan det undgås, at lokalplejehjem bliver kompenseret for omkostninger,
som de ikke har. Kommunens omkostninger til lokalplejehjemmet skal dog indgå i bereg-
ningsgrundlaget for afregningspriserne for de friplejehjem, der måtte befinde sig i den en-
kelte kommune.
3.5. - Bestyrelsesvederlag, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.
Det fremgår af lovforslaget § 5 stk. 4, at der betales vederlag til lokalplejehjemmets bestyrelses-
medlemmer med det formål “at
tiltrække bestyrelsesmedlemmer med relevante kompetencer og
erfaring”.
I Dansk Erhverv mener vi, at det er positivt, at der er fokus på at sikre kompetente bestyrelser.
Bestyrelsesarbejde spiller en afgørende rolle i Danmark, ikke kun i idrætsforeninger og kulturelle
tilbud, men også i velfærdstilbud som skole- og daginstitutioner. Deres engagement og dedikation
er kernen i sammenhængskraften i vores samfund.
Kompetente bestyrelser handler om ansvar, strategisk tænkning og økonomistyring. Med indfø-
relse af vederlag er der en risiko for at skabe en opfattelse af, at ulønnede bestyrelser er mindre
kompetente. Det kan påvirke rekrutteringen af egnede kandidater til frivillige bestyrelser negativt,
hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker flere på bekostning af frivillige engagementer.
Vores bekymring er, at statens signal om professionalisme via vederlag, vil underminere det frivil-
lige engagement og ændre forventningerne til lokalt samfundsengagement. Det er ikke blot en ri-
siko for civilsamfundets økonomi, men også for dets værdier og sammenhængskraft på lang sigt.
3.6. - Afregningspriser, jf. lovforslagets § 9.
Af lovforslagets § 9 følger det, at ældreministeren fastsætter regler om afregning for den hjælp og
støtte, som et lokalplejehjem skal levere, herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af af-
regningspriser, anvendelse af en fast overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregnings-
priser.
Side 17/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0033.png
DANSK ERHVERV
Ved fastsættelsen af disse regler er det navnlig afgørende, at der
–
ligesom for friplejeboligleve-
randørers afregningspriser
–
tages afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den
enkelte kommunes drift af tilsvarende tilbud. Det er dog ikke ensbetydende med, at lokalpleje-
hjem blot skal have samme afregningspris som et friplejehjem ville have fået.
Det skyldes, at lokalplejehjemmene på visse punkter økonomisk er stillet anderledes i forhold til
friplejehjem. F.eks. vil et lokalplejehjem - både ved omdannelse og nyetablering - ikke have om-
kostninger til inventar, arbejdsredskaber mv., ligesom lokalplejehjem som følge af det kommu-
nale ejerskab af den eller de ejendomme, hvorfra lokalplejehjemmet drives, ikke har omkostnin-
ger til ejendomsvedligehold mv. Det er væsentligt at være opmærksom på disse forskellige for at
undgå, at lokalplejehjem bliver overkompenseret set i forhold til de faktiske omkostninger, som
lokalplejehjem rent faktisk har.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
Ved udstedelsen af nærmere beregningsregler i medfør af lovforslagets § 9 er det helt cen-
tralt, at der ved beregningen af afregningspriser tages højde for de forhold, hvor lokalple-
jehjem har andre eller færre omkostninger, end hvad der ville være gældende for fripleje-
hjem, så det undgås, at lokalplejehjem bliver overkompenseret i forhold til deres faktiske
omkostninger.
3.7. - Administrative opgaver, jf. lovforslagets § 7.
Med lovforslagets § 7 fastslås det, at ældreministeren kan fastsætte regler om, at en kommune kan
varetage administrative opgaver for et lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling
herfor.
Som det også fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er det afgørende at sikre, at lokalple-
jehjem skal betale markedspris for de administrationsydelser, der overlades til kommunen. I
praksis kan det imidlertid være vanskeligt at fastslå, hvad markedsprisen måtte være for de rele-
vante administrationsydelser, ligesom dette kan give anledning til en række drøftelser mellem
kommunen og f.eks. friplejehjem beliggende i samme kommune som lokalplejehjemmet.
Derfor er der også her behov for at sikre, at der løbende kan gribes ind overfor konkurrencefor-
vridning, der f.eks. kan finde sted, hvis lokalplejehjem aftager administrationsydelser fra kom-
munen til en pris, der ligger under markedsprisen.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
For at minimere risikoen for, at der finder konkurrenceforvridning sted i forhold til kom-
munens varetagelse af administrationsopgaver for et lokalplejehjem, skal der gives andre
aktører, der har retlig interesse i spørgsmålet, adgang til at klage over den konkurrence-
forvridende adfærd, ligesom der skal gives en offentlig myndighed, f.eks. Ankestyrelsen,
kompetence til at gribe ind, hvis der finder konkurrenceforvridning sted.
3.8. - Undtagelser fra selskabsloven, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, sammenholdt med lovforslagets §
5, stk. 2
Side 18/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0034.png
DANSK ERHVERV
Med lovforslagets § 3, stk. 2, lægges der blandt andet op til at undtage lokalplejehjem fra sel-
skabslovens § 140 om medarbejderrepræsentation. Videre følger det af lovforslagets § 5, stk. 2, at
Ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens sammensætning, herunder antal medlemmer
og antal medarbejderrepræsentanter, samt krav til medlemmernes kompetencer og erfaringer.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
At selskabslovens § 140 finder anvendelse, idet Dansk Erhverv har vanskeligt ved at for-
stå formålet med at fravige selskabslovens § 140 om medarbejderrepræsentation, herun-
der navnlig at ældreministeren skal fastsætte antallet af medarbejderrepræsentanter. Det
anbefales, at undtagelsen udgår. Hvis fravigelsen fastholdes, bør formålet med at undtage
lokalplejehjem fra de almindelige regler om medarbejderrepræsentation beskrives nær-
mere i de specielle bemærkninger til loven, jf. lovforslagets side 36.
3.9. - Overenskomster, jf. lovforslagets § 3, stk. 3
Dansk Erhverv mener ikke, at virksomhedsoverdragelsesloven eller arbejdsretlige principper bør
fraviges unødigt ved særlov på lokalplejehjem. Dansk Erhverv ser derfor positivt på, at der er lyt-
tet til vores anbefalinger om, at virksomhedsoverdragelsesloven fuldt ud skal finde anvendelse.
Med lovforslagets § 3, stk. 3, lægges der imidlertid op til, at bestyrelsen for aktieselskabet skal
sikre, at aktieselskabet er omfattet af landsdækkende overenskomster. Dansk Erhverv mener ikke,
at det almindelige arbejdsretlige princip om, at arbejdsgiver selv kan beslutte at indgå overens-
komster og hvilke i givet fald, skal fraviges for lokalplejehjem. Dansk Erhverv noterer sig dog, at
lokalplejehjem får frit overenskomstvalg mellem landsdækkende overenskomster, som således
kan være en landsdækkende overenskomst indgået med lønmodtagersiden og en privat arbejdsgi-
verorganisation.
Side 19/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0035.png
DANSK ERHVERV
4. Specifikke bemærkninger til udkast til lovforslag til ændring af friplejeboligloven
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om ændring af fri-
plejeboligloven:
Med det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven lægges der bl.a. op til at
fastsætte nye regler om fastsættelse, efterberegning og efterregulering af friplejeboligleverandø-
rers afregningspriser og til at begrænse friplejeboligleverandørers muligheder for at afvise visite-
rede borgere.
4.1. - Fastsættelse, efterberegning og efterregulering af private leverandørers afregningspriser, jf.
lovforslagets § 1.
Med lovforslagets § 1, nr. 13-16, lægges der op til at indføre nye regler om fastsættelse, efterbereg-
ning og efterregulering af friplejeboligleverandørernes afregningspriser. Disse regler er tilsva-
rende de regler, der foreslås indført for private leverandører af helhedspleje efter den kommende
ældrelov.
Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til disse regler er anført ovenfor under afsnit 2.8.-2.13.,
hvortil der henvises.
4.2. - Begrænsning af mulighederne for at afvise visiterede borgere, jf. lovforslagets § 1.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 18, at friplejeboligleverandører som udgangspunkt ikke har mu-
lighed for at afvise en borger, medmindre:
1) personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag, eller
2) friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visi-
teret til.
Rækkevidden af bestemmelsen er på flere punkter imidlertid uklar, hvilket kan få stor betydning
for tilrettelæggelsen af friplejeboligleverandørernes praktiske arbejde i forbindelse med indskriv-
ning af nye borgere, herunder særligt borgere fra andre kommuner, end den kommune, hvor det
enkelte friplejehjem er beliggende.
Det skyldes navnlig, at der ved formuleringen af bestemmelsen ikke synes at være taget højde for,
at friplejehjem typisk har borgere fra flere forskellige kommuner. Det følger alene af bestemmel-
sen, at en friplejeboligleverandør som udgangspunkt ikke kan afvise en borger, hvis der er en le-
dig plejebolig, men bestemmelsen eller bemærkninger hertil siger intet om, hvordan en fripleje-
boligleverandør skal fordele en ledig plejebolig mellem flere interesserede borgere. At indskrive
én borger fremfor en anden kan ikke betegnes som en afvisning af borgeren, men alene som en
tildeling til anden side. Fra dette perspektiv synes bestemmelsen svært anvendelig i praksis.
Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne om ventelister mv., der følger af plejehjemsbekendt-
gørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1324 af 10. december 2014, efter Dansk Erhvervs vurdering ikke
finder anvendelse på friplejeboliger, idet der i de relevante bestemmelser, jf. særligt § 9, alene
fastsættes
regler for “plejehjemspladser” og “beskyttede boliger” –
og ikke for friplejeboliger
–
Side 20/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0036.png
DANSK ERHVERV
samt, at bekendtgørelsen alene er udstedt i medfør af servicelovens §§ 192 og 192 a, stk. 3, og al-
menboliglovens § 58 e
–
og dermed ikke i medfør af friplejeboliglovens regler. Der ses heller ikke
at være fastsat regler om ventelister mv. i friplejeboligloven eller i bekendtgørelserne udstedt i
medfør af loven.
Derudover er også rækkevidden af særligt undtagelsen nævnt i nr. 2 uklar. I de kortfattede be-
mærkninger til bestemmelsen er der alene anført, hvad der
ikke
kan danne grundlag for bestem-
melsen anvendelse, mens der ikke er gjort nogle bemærkninger om, hvad der positivt kan lægges
til grund for afvisning af en borger i medfør af bestemmelsen.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
I forlængelse heraf påpeger Dansk Erhverv mere principielt, at det er en meget væsentlig
forudsætning for friplejeboligleverandørerne, at de (fortsat) kan indgå aftaler med andre
kommuner end beliggenhedskommunen om indskrivning af en eller flere borgere. Denne
mulighed har meget stor betydning for friplejehjem bl.a. i forhold til vedvarende at sikre
mest muligt belægning af friplejehjemmets plejeboliger, hvilket har meget stor betydning
for det enkelte friplejehjems økonomi, ligesom den er en nødvendig forudsætning for bor-
gernes frie valg af plejebolig.
•
Dansk Erhverv ser i forlængelse af den foreslåede bestemmelse derfor et klart behov for at
bevare friplejehjemmenes muligheder for at kunne indgå aftaler med andre kommuner,
hvorfor der er et tilsvarende behov for at skabe klare rammer for bestemmelsens anven-
delse i praksis.
•
For så vidt angår undtagelsen i bestemmelsens nr. 2, foreslår Dansk Erhverv, at der tilfø-
jes lovforslaget bemærkninger om, hvad der
kan
udgøre et grundlag for anvendelsen af
bestemmelsen, og at der gives en række konkrete eksempler på tilfælde, hvor bestemmel-
sen finder anvendelse. Uden en sådan præcisering af anvendelsesområdet, vil bestemmel-
sen blive meget vanskelig at anvende i praksis.
Side 21/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0037.png
DANSK ERHVERV
5. Specifikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ældretilsyn
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ældretilsyn.
5.1. - Den gode implementering starter hos Ældreministeriet.
Det er vigtigt, at ældretilsynet fra Ældreministeriets side klædes på til at administrere de nye reg-
ler ensrettet. Der kan let opstå forskellige fortolkninger hos de enkelte ældretilsyn, hvilket kan
imødegås ved at udbrede best-practice eksempler og udstede klare vejledninger for tilsynspraksis
i god tid inden, at reglerne træder i kraft.
5.2. - Ansvar for ældretilsyn, jf. lovforslagets § 3.
Ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn vil påhvile kommunalbestyrelsen i de kom-
muner, der vil blive udpeget af ældreministeren. Kommunalbestyrelsen i de pågældende kommu-
ner vil dermed få myndighedsansvaret og det politiske ansvar for udførelsen af opgaven som æl-
dretilsyn.
Ældreministeriet vurderer selv, at der i forbindelse med forankringen af ældretilsyn i et mindre
antal kommuner, vil skulle tages højde for at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Det er
positivt, at den enkelte kommune ikke skal føre tilsyn med egne plejeenheder eller plejeenheder i
beliggenhedskommune for tilsynet, som det er tilfældet i dag.
Dansk Erhverv anbefaler:
Selvom udvalgte kommuner, med ansvar for ældretilsynet, ikke skal føre tilsyn med egne tilbud,
vil der stadig være en udfordring med at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Det kommu-
nalt forankrede ældretilsyn kan have en tilbøjelighed til at favorisere andre kommunale tilbud.
•
Ældretilsynet bør forankres uden for kommunal organisering, myndighedsansvar og poli-
tisk ansvar. Ældretilsynet bør forankres ved en statslig enhed uden for den kommunale
organisering, f.eks. Sundhedsstyrelsen. Det vil styrke uafhængighed og uvildighed i ældre-
tilsynet.
5.3. - Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på 5 år, jf. lovforslagets § 7.
Med den foreslåede § 7 vil det blive muligt at foretage risikobaseret ældretilsyn. Dansk Erhverv
bakker op om, at tilsynsbesøg og tilsyn foretages ud fra en risikovurdering med henblik på at
bruge ældretilsynets og plejeenhedernes ressourcer mest optimalt.
Det noteres i lovforslaget, at en risikomodel for at foretage ældretilsyn forventes udarbejdet med
relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversigten, som f.eks. medar-
bejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær blandt personalet m.v.
Dansk Erhverv anbefaler:
•
Rette parametre skal udvælges i udviklingen af en risikomodel med henblik på at identifi-
cere plejeenheder, hvor et risikobaseret tilsyn vil være relevant. Dansk Erhverv bidrager
gerne til udviklingen af denne model.
Side 22/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0038.png
DANSK ERHVERV
5.4. - Tilbagemelding på tilsyn, jf. lovforslagets § 7.
Den foreslåede bestemmelse med § 7, stk. 4 vil indebære, at ældretilsynet vil skulle give en
mundtlig og skriftlig tilbagemelding til plejeenheden på tilsyn.
Dansk Erhverv anbefaler:
Tilsynsrapporter om den enkelte plejeenhed har stor betydning, da borgere orienterer sig i disse
ved valg af plejetilbud. Derfor vil retvisende tilsynsrapporter være grundlaget for, at borgeren
vælger det pågældende tilbud. Derfor er det centralt, at den enkelte plejeenhed inddrages i en hø-
ringsproces med ældretilsynet under udarbejdelsen af tilsynsrapporten inden den offentliggøres.
Det skal medvirke til, at plejeenhedens retssikkerhed styrkes og, at tilsynsrapporten er retvisende
og nuanceret.
•
•
I loven bør der indføres regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af ældretilsynet. Li-
geså bør Ældreministeriet udgive en vejledning med en udtømmende beskrivelse af hø-
ringsprocessen for ældretilsynet.
Ældreministeriet bør også sikre effektiv opfølgning på tilsynets varetagelse af deres opga-
ver.
5.5. - Samtilsyn på plejehjem, jf. lovforslagets § 8.
Med lovforslagets § 8 foreslås det, at tilsyn med plejehjem m.v. vil skulle udføres sammen med
andre relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) i det tilfælde, hvor to eller flere tilsynsmyndighe-
der uafhængigt af hinanden udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.
Dansk Erhverv anbefaler:
Dansk Erhverv finder det positivt, at flere tilsyn sammentænkes med henblik på at give et mere
koordineret og holistisk tilsyn. Men hvis samtilsynet skal realiseres i praksis, vil det være nødven-
digt at udvikle en vejledning, som samtilsynet skal arbejde under.
•
•
Der er behov for en national vejledning for samtilsynet, som beskriver vægtningen mellem
de forskellige tilsyn med henblik på at afklare hvilket tilsyns vurdering, som har forrang.
Det skal sikre sammenhæng mellem de forskellige tilsyn.
Det bør noteres i lovgivningen, at tilbagemeldingen fra samtilsynet til plejeenheden skal
være koordineret mellem tilsynene, således samtilsyn bliver et reelt samtilsyn og ikke et
samtidigt tilsyn.
5.6. - Vurdering af kvalitet i helhedsplejen, jf. lovforslagets § 9.
Det beskrives, at vurderingen af kvaliteten i helhedsplejen vil basere sig på ældretilsynets løbende
tilsynsviden- og praksis og et vurderingskoncept, som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen
af ældretilsynet den 1. juli 2025, og som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Det foreslås desuden, at ældreministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen.
Dansk Erhverv anbefaler:
Side 23/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0039.png
DANSK ERHVERV
Et fagligt og ensrettet ældretilsyn er centralt for at skabe retvisende tilsynsvurderinger på tværs af
både plejeenheder, kommuner og hele Danmark. Det stiller krav til både den tilsynsførende, den-
nes faglighed samt ældretilsynets grundlag for vurdering.
•
•
•
For at skabe et objektivt og kvalificeret ældretilsyn skal ovenstående vurderingskoncept
være baseret på faglighed og ensrettet metodik. Det vil tilvejebringe en ensartethed på
tværs af ældretilsyn, kommuner og plejetilbud. Samtidig er der også behov for at be-
grænse antallet af målepunkter, således ældretilsynet bliver målrettet centrale faktorer, og
at praksissen for tilsynet ikke bliver for omfattende. Dansk Erhverv bidrager gerne hertil.
Dansk Erhverv gør desuden opmærksom på, at der kan være forskelle på plejeenheder.
Det kan være både geografiske, faglige, målgruppespecifikke forskelle m.v. Derfor skal det
være muligt for tilsynsførende at afvige målepunkter i det kommende vurderingskoncept,
hvis tilsynsførende vurderer, at bestemte målepunkter ikke er relevante hos det pågæl-
dende tilbud.
Dansk Erhverv gør opmærksom på, at ældretilsynets tilsynsviden- og praksis kontinuer-
ligt skal sikres, således de tilsynsførende har de nødvendige kompetencer til at forstå den
kontekst, som de måtte foretage tilsyn i. Det kan f.eks. ske gennem kvartalsvise møder
med plejeenheder på området med fokus på videns- og praksis udveksling eller opkvalifi-
ceringsforløb hos f.eks. sundhedsstyrelsen.
5.7. - Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige kommunalbestyrelse, jf. lov-
forslagets §§ 12-14.
Det foreslås med §§ 12-14 at fastsætte regler om oplysningspligt for henholdsvis plejeenheden, æl-
dretilsynet og plejeenhedens stedlige kommunalbestyrelse. Det foreslås, at den enkelte plejeen-
hed, efter anmodning fra ældretilsynet, er forpligtet til at videregive oplysninger, som ældretilsy-
net måtte vurdere som nødvendige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen.
Dansk Erhverv anbefaler:
Dansk Erhverv bakker op om, at ældretilsynet skal kunne foretage et retvisende tilsyn af plejeen-
heden. Men der vil være behov for at beskrive den information, som ældretilsynet kan anmode
om. Hvis ikke der er en fast ramme for dette, kan der opstå tilfælde, hvor den enkelte plejeenhed
anmodes om at viderebringe omfattende mængde oplysninger, som vil være i modstrid med æl-
drereformens vision om mindre dokumentation og kontrol.
•
Der skal udarbejdes en liste over den specifikke information og informationens form, som
ældretilsynet kan anmode plejeenheden om.
Side 24/24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0040.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail:
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til ældrelov og lov om ændringer som
følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.
udkast til ældrelov samt lov om ændringer som følge af ældreloven, lov
om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem, som udmønter dele af de
lovgivningsmæssige elementer i aftalen om en ældrereform fra foråret.
Grundlæggende støtter vi intentionen om at sikre en ældrepleje, der
med udgangspunkt i den enkeltes aktuelle livssituation og behov
understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde,
selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær, ligesom vi finder det
positivt, at selvbestemmelse for den ældre og tæt samspil med
pårørende og civilsamfund har fået plads som bærende værdier i
lovforslaget.
Vi har imidlertid også en række bekymringspunkter over for forslaget
om en særskilt ældrelov, hvormed det fremadrettet bliver borgerens
alder og ikke behov, som er styrende for, hvilken lovgivning de tildeles
hjælp ud fra. Ældreloven kan i vores optik skabe uhensigtsmæssige
snitfladeproblematikker, som – hvis man ikke tager højde for dem – i
værste fald kan stille borgere værre end i dag.
Nedenfor vil vi indledningsvist kommentere vores overordnede
bekymringer om risikoen for – endnu mere – usammenhængende
forløb. Dernæst vil vi komme med vores betragtninger til lovforslagets
elementer inddelt under hver af de tre bærende værdier.
Risiko for at falde mellem to eller flere stole
I Danske Patienter er vi bekymrede over de snitfladeproblematikker, en
ny ældrelov potentielt kan medføre, fordi det i mange tilfælde er uklart,
hvor man hører til. Mange mennesker, som hører til målgruppen for den
nye ældrelov, oplever i forvejen usammenhængende forløb. Vi vil
gennemgå de for os at se største risici for snitfladeproblematikker
nedenfor.
Ældre- og sundhedsområdet hænger tæt sammen
Det er helt centralt for os at påpege, at ældre- og sundhedsområdet er
uadskillelige. Alligevel er det vanskeligt at få øje på den tætte kobling
mellem de to områder i lovudkastet. Alderdom er ikke ensbetydende
med sygdom, men det er vigtigt at have for øje, at en stor del af den
ældre befolkning lever med en eller flere sygdomme, som gør, at de har
behov for sundhedsfaglige indsatser.
Dato:
19. september 2024
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
[email protected]
Cvr-nr: 31812976
Side 1/6
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 106
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,
Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0041.png
Af lovforslagets § 2, stk. 1 fremgår det, at loven finder anvendelse for
personer, der har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og
omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat
funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring.
Ældrelovens målgrupper dækker således både ældre, som har
aldersbetinget nedsat funktionsevne og ikke lever med sygdom, men
også ældre, som lever med sygdom – herunder f.eks. dødelig
progredierende hjernesygdom såsom demenssygdom. Indsatser som
fysisk træning, rehabilitering og kognitiv træning, som potentielt kan
leveres under ældreloven, påvirker symptomer og kan sinke
sygdomsudvikling, hvorfor de kan betragtes som egentlig behandling.
Servicelov eller ældrelov for personer under folkepensionsalderen
Med lovforslagets § 2, stk. 2 lægges der op til, at ældreloven også
gælder personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter
en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at behovet for
pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse svarer til det
behov, som ældre personer over folkepensionsalderen skal tilbydes
efter loven. Af bemærkningerne fremgår det, at alder i vurderingen af
borgerens samlede livssituation skal tillægges betydelig vægt, og at
undtagelsesbestemmelsen alene forudsættes anvendt ift. personer, der
med rimelighed kan betegnes som ”ældre”, selvom de ikke har nået
folkepensionsalderen.
Vi mener, at denne formulering er meget uklar og potentielt vil medføre
markant geografisk ulighed i kommunernes praksis med at vurdere, om
borgerne med rimelighed kan betegnes som ældre – og dermed hvilken
hovedlov, de tildeles hjælp inden for. Selvom hensigten med
bestemmelsen tilsyneladende er relativt afgrænset, frygter vi, at
bestemmelsen – som den er formuleret nu – kan medføre betydelige
negative konsekvenser for mennesker med kroniske sygdomme, som
ikke bør være omfattet af ældreloven, og som i værste fald ikke får den
hjælp og støtte, de har brug for. Derfor bør det fremgå direkte af
lovteksten, at mennesker med kronisk sygdom, som er omfattet af
kapitel 16 i serviceloven, altid vil være omfattet af servicelovens
bestemmelser og ikke ældrelovens. Det er vigtigt for at sikre, at
mennesker med kronisk sygdom ikke falder mellem to stole i det
kommunale system og vurderes ud fra en aldersbetinget lovgivning.
Palliation er fraværende i ældreloven
Vi undrer os over, at palliation og palliativ indsats er fraværende i hele
lovforslaget. Det er særdeles uheldigt, når man tager i betragtning, at
en del af de borgere, som bor på plejehjem eller modtager kommunal
sygepleje har behov for en palliativ indsats ifm. en livstruende sygdom.
Det er vigtigt, at der er kapacitet og kompetencer til at afdække behovet
for og til at varetage en palliativ indsats de aktuelle steder, ligesom
sundhedspersonalet skal have palliative kompetencer. Derfor bør
palliation/en palliativ indsats indarbejdes i lovteksten, så det fremgår
tydeligt, at borgere med behov skal sikres ret til en palliativ indsats.
Risiko for nedprioritering af forebyggende indsatser
Der lægges op til, at lovkravet om forebyggende hjemmebesøg med
udgangspunkt i specifikke alderskriterier afskaffes, og at kommunerne
vil være forpligtede til at arbejde forebyggende i form af en generel
forebyggende indsats.
Side 2/6
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0042.png
De forebyggende hjemmebesøg er et vigtigt sikkerhedsnet, som gør det
muligt at opspore sygdom og funktionstab, og selvom kommunerne
forsat vil have en forpligtelse til opsøgende indsatser, når der vurderes
at være et forebyggelsespotentiale, mener vi, det er nødvendigt at
understøtte forebyggelsesområdet af klare retningslinjer for at undgå, at
det bliver nedprioriteret i kommunerne.
I forlængelse heraf bør kommunernes forpligtelse til at yde rådgivning
og støtte for at forebygge sociale problemer blive videreført i
ældreloven. Alternativt bør det fremgå tydeligt, at kommunernes
forpligtelse i serviceloven fortsat gælder personer, der fremover kun vil
være omfattet af ældreloven.
Den ældres selvbestemmelse
Det er positivt, at den ældres selvbestemmelse står som et bærende
princip. Dog bemærker vi, at ældrelovens løfter herom kræver flere
ressourcer til ældreområdet, bl.a. i form af mere tid i hjemmeplejen.
Hvis man reelt vil sikre, at borgerne kan udøve mere selvbestemmelse,
er det nødvendigt, at kommunerne forpligter sig til at skabe rammerne
for det i den lokale ældrepleje.
Det indebærer også, at der skal vejledes tydeligere om anvendelsen af
plejetestamenter, så det er klart for både borgere, pårørende,
medarbejdere og ledere, hvad plejetestamentet kan forventes at blive
brugt til i den fremtidige pleje. Herunder skal det være tydeligt, at et
ønske i et plejetestamente ikke nødvendigvis kan lade sig gøre i
praksis, og at medarbejderne og lederne understøttes i at implementere
plejetestamenter i praksis.
Borgerens retssikkerhed
Det bekymrer os, at klageadgangen med forslaget om få, rummelige
pleje- og omsorgsforløb bliver stærkt begrænset, i og med det ikke er
tydeligt defineret, hvad de enkelte forløb indeholder, og at det kan være
svært for borgere og pårørende at vurdere, om de er enige i
visitationen. Det fremgår, at vurderingen af, om en person er omfattet af
ældreloven, vil skulle foretages af kommunalbestyrelsen, og at
borgeren – hvis vedkommende ønsker at klage – vil kunne klage til
kommunen over kommunens administration og ikke til Ankestyrelsen.
Det er ikke alene kritisk for borgerens retssikkerhed, men stiller også
medarbejdere og ledere i en svær situation.
Det bør præciseres i lovgivningen, hvordan man lokalt bør forholde sig
til, hvis borgeren, pårørende og medarbejdere ikke er enige i forløbets
indhold.
Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Pårørende skal anerkendes i egen ret og sikres relevant støtte
Det er positivt, at tæt samspil med pårørende står som et af de
bærende principper i ældreloven, og at pårørende skal inddrages mere
og bedre. Pårørende besidder unik viden om deres nærtstående samt
dennes udfordringer og behov, som er vigtig for personalet, og de er en
vigtig støtte for den nærtstående. Selvom de pårørende gerne vil
hjælpe og allerede gør det, er det særdeles vigtigt at huske på, at
pårørende ikke er en uendelig ressource, som man kan udnytte.
Side 3/6
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0043.png
Pårørende kan være mennesker i krise og har ofte mange opgaver i
rollen som pårørende. Derfor bør støtte til pårørende og konkrete
forslag til støttemuligheder skrives ind i ældreloven med henblik på at
værne om de pårørendes trivsel. Desuden bør der med ældreloven
sikre, at pårørende anerkendes i deres egen ret, hvilket bl.a. indebærer
en forpligtelse for personalet til at involvere pårørende, så deres ønsker
og ressourcer – og eventuelle behov for støtte – afklares.
I forlængelse heraf bør en række forhold tydeligt fremgå: For det første,
at pårørenderollen er frivillig og ikke kan pålægges de pårørende. For
det andet, at pårørende er forskellige og har forskellige ressourcer og
behov for støtte. For det tredje, at ikke alle borgere har pårørende, og at
det ikke er alle pårørende, der ønsker at hjælpe.
Pårørende skal sikres bedre aflastning og afløsning
Der lægges op til, at kommunalbestyrelsens eksisterende forpligtelse til
at tilbyde aflastning og afløsning videreføres i ældreloven. Hertil
bemærker vi, at der i høj grad er rum for forbedring og øget
pårørendeinddragelse i de eksisterende tilbud. Derfor bør det fremgå af
§ 16, at tilbud om aflastning og afløsning skal tilrettelægges med
udgangspunkt i den enkelte families situation og behov.
Orlov for pasning af døende (plejeorlov)
Af afsnit 3.19 fremgår det, at reglerne om pasning af døende
videreføres i ældreloven. Den nuværende lovgivning har dog en række
svage punkter, som medfører urimelige forhold for både de døende og
pårørende, og derfor bør der med ældreloven foretages en
indholdsmæssig lovændring, som skal give pårørende bedre rettigheder
til plejeorlov for at give nærvær i den sidste tid. Det indebærer to
ændringer.
For det første bør loven ændres, så der er mulighed for fortsat
plejeorlov for den pårørende, når den nærtstående har et endeligt
ophold på hospice. I dag har pårørende ikke ret til plejeorlov, når deres
alvorligt syge nærtstående indlægges på hospice, hvor formålet er en
indlæggelse i den sidste tid af livet – noget, der også gør sig gældende
ved blivende ophold på plejehjem, i plejebolig eller på sygehus. Det er
paradoksalt, at hensigten med plejeorloven bl.a. er at skabe mulighed
for nærvær i den sidste tid og forbedre livskvaliteten for den
uhelbredeligt syge med udgangspunkt i omsorg og lindring, samtidig
med, at det fremgår af loven, at orloven skal afbrydes ved indlæggelse
på sygehus eller hospice.
For det andet bør ældreloven skabe rammerne for en rimelig og
ensartet praksis, så plejeorloven ikke inddrages, hvis der er behov for et
midlertidigt ophold på hospice eller sygehus undervejs i et
sygdomsforløb. I dag stopper kommunerne ofte orloven i forbindelse
med, at den alvorligt syge nærtstående kommer på hospice, uden de
konkret vurderer, om opholdet er midlertidigt. Det til trods for, at
pårørende efter gældende lovgivning har mulighed for at fortsætte
plejeorloven, når det gælder et midlertidigt ophold. Behovet for
midlertidig indlæggelse eller ophold på hospice kan f.eks. opstå, hvis
den nærtstående har brug for smertelindring eller specialiseret hjælp,
som kommunen ikke kan tilbyde – også selvom familien har planlagt, at
den nærtstående skal dø hjemme.
Side 4/6
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0044.png
Orlov for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
(pasningsorlov)
Det fremgår ikke af høringsmaterialet, at der er påtænkt ændringer i
lovgivningen om pasningsorlov i forbindelse med ældreloven. Alligevel
mener vi i Danske Patienter, at man med ældreloven bør forbedre den
eksisterende lovgivning. Det indebærer to ændringer.
For det første bør man se på administrationen af fuldtidskravet, som er
blevet for snæver. I dag er det et krav for pasningsorlov, at plejebehovet
svarer til et fuldtidsarbejde. I praksis betyder det, at kommunerne
baserer deres afgørelser på vurderinger af, hvor mange minutter den
pårørende bruger på at hjælpe sin nærtstående. Som resultat heraf
vurderer kommunerne ofte, at behovet ikke kan sidestilles med et
fuldtidsarbejde. Det er i vores optik en praksis, som hverken tager
hensyn til familien som helhed eller til samspillet mellem den
nærtstående og pårørende, og administrationen af ordningen stemmer
ikke overens med den virkelighed, borgerne befinder sig i.
For det andet bør nærtstående, som får tilbagefald af sygdom,
sidestilles med nærtstående, som får to forskellige alvorlige sygdomme
eller to forskellige typer sygdom inden for samme sygdomsgruppe,
f.eks. to typer af kræft. I dag kan pårørende ikke få pasningsorlov, hvis
den nærtstående får tilbagefald af en sygdom, men det kan de, hvis der
er tale om en anden sygdom eller type.
Fokus på synergier i samarbejdet med civilsamfund
Danske Patienter finder det meget positivt, at samspil med
civilsamfundet står som et bærende princip i ældreloven.
Civilsamfundsorganisationer udbyder en lang række aktiviteter, som gør
en positiv forskel for mennesker, der har brug for hjælp. De tilbud,
organisationerne udbyder, kan bl.a. være med til at øge den enkelte
borgers livskvalitet og helbred, så der er et stort potentiale i at tænke
civilsamfundet mere ind på ældreområdet.
Dog bemærker vi, at det i ældrelovens § 7 kun er frivillige sociale
organisationer og foreninger på ældreområdet, som fremhæves. I lyset
af, at mange ældre mennesker lever med kronisk sygdom, bør
organisationerne på sundhedsområdet, herunder patient- og
pårørendeforeningerne, også tænkes ind.
Det er positivt, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at de
udførende medarbejdere bør have fokus på forebyggelse af ensomhed
og social isolation og deraf afledt risiko for tab af funktionsevne, f.eks.
ved at henlede borgerens opmærksomhed på relevante tilbud om
deltagelse i sociale og meningsfulde aktiviteter og fællesskaber i regi af
frivillige organisationer samt aktiviteter og tilbud i frivilligt regi, som har
fokus på f.eks. fysisk aktivitet. De udførende medarbejdere spiller
nemlig en central rolle i at informere om og bygge bro til tilbud i
civilsamfundet, som kan hjælpe den enkelte borger.
Side 5/6
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0045.png
Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Behov for tydelighed omkring faglige kompetencer
Danske Patienter anerkender ønsket og intentionen om at møde
medarbejdere og ledere med tillid til deres faglighed og kompetencer.
Ikke desto mindre står ældreområdet over for nogle store udfordringer
med høj medarbejderomsætning og en stor andel ufaglært personale.
Derfor mener vi fortsat, der er behov for at stille krav til medarbejdernes
faglige kompetencer. Det indebærer bl.a., at begreber som kontinuitet,
tværfaglighed, helhedsorienteret og selvbestemmelse, som ifølge
lovforslaget skal være rammen for kvalitet i helhedsplejen, skal
defineres klart, så det er tydeligt, hvad det stiller af krav til
medarbejdernes faglighed.
Rehabilitering
Der lægges op til, at kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde
rehabiliteringsforløb vil blive en integreret del af et sammenhængende
og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som skal gives med et
forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte. Det er
bekymrende, at kommunernes forpligtelse til at tilbyde
rehabiliteringsforløb bortfalder, da der ikke kan sættes lighedstegn
mellem et målrettet rehabiliteringsforløb og en indsats, der er tilrettelagt
rehabiliterende. Samtidig er det problematisk, at lovforslaget ikke
omfatter den psykosociale og kognitive funktionsevne, men kun
genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse. Endelig bør forpligtelsen
til at tilbyde systematisk vedligeholdende træning som beskrevet i
serviceloven videreføres i ældreloven.
Side 6/6
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0046.png
Ældreministeriet
Holmens kanal 22
1060 København K
16. september 2024
Høringssvar til udkast til forslag til lov om
lokalplejehjem
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til
udkast til forslag til lov om lokalplejehjem.
Frisættelse af plejehjemsområdet har potentiale, men åbner ikke
mange nye muligheder
Etableringen af en ny type plejehjem kan indeholde muligheder ved
bl.a. at lade lokalområdet tage del i forvaltningen samt skabe et større
ledelsesrum. Dog må vi samtidig gøre opmærksomme på, at mange
af de muligheder, man vil opnå med etableringen af en ny type pleje-
hjem, allerede er indeholdt i de plejehjemstyper, man har i dag. Her
kan eksempelvis nævnes muligheden for at drive plejehjem med en
bestemt profil.
Vi vil derfor mene, at de samme mål langt hen ad vejen kan opnås
ved de plejehjemstyper, man har i dag ved f.eks. at skabe gode betin-
gelser for ledelse (f.eks. mindske ledelsesspændet og øge mulighe-
derne for kompetenceudvikling) eller ved at omlægge nogle af de
kommunale plejehjem til friplejehjem.
Tilkøbsydelser kan skabe ulighed i sundhed
I Dansk Sygeplejeråd er vi bekymrede for, at det vil skabe ulighed i
sundhed at øge mulighederne for tilkøbsydelser jf. §2 og §14, hvis
ressourcestærke ældre får mulighed for at tilkøbe ydelser, som ældre
med færre ressourcer ikke har adgang til.
Det er væsentligt, at lokalplejehjem ikke udbyder tilkøbsydelser, som
bør være en del af de ydelser, der tilbydes kommunalt. Det kan ek-
sempelvis være fællessang og sociale aktiviteter. Det vil ikke være ri-
meligt, hvis nogle ældre er afskåret fra denne type af aktiviteter, fordi
de ikke har råd til at deltage.
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf:
+45 33 15 15 55
www.dsr.dk
[email protected]
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0047.png
Behov for særlig opmærksomhed på faglighed bl.a. i ledelsen
I oprettelsen af en ny type plejehjem fremgår det af §5 stk. 2, at ”mini-
steren sætter krav til sammensætningen af bestyrelsen”. Her bør der
være en særlig opmærksomhed på tilstedeværelsen af faglighed i le-
delsen på grund af den store betydning for bl.a. kvalitet, patientsikker-
hed og arbejdsmiljø.
Ordentlige løn og arbejdsvilkår skal sikres
Ved oprettelsen af lokalplejehjem er det væsentligt,
at der sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår for ledere og medarbej-
dere ved indførelsen af arbejdsklausuler med krav til bl.a. kvalitet, ar-
bejdstid og arbejdsmiljø. Det er også en forudsætning, at kommunen
kontrollerer overholdelsen, så man bl.a. undgår løndumping på pleje-
hjemsområdet. Dette bør også sikres for ikke at skævvride rekrutte-
ringssituationen i sammenligning med øvrige typer af plejehjem i
kommunen.
Dansk Sygeplejeråd ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet
om udviklingen af ældreområdet. Vi står altid til rådighed for opkla-
rende spørgsmål til dette høringssvar og om udviklingen af ældreom-
rådet generelt.
Med venlig hilsen
Harun Demirtas
1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd
Side 2 af 2
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0048.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
[email protected]
Aarhus den 17. september 2024
Høringssvar vedr. udkast til ældrelov, ældretilsyn og lokalplejehjem
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) er ikke på den udsendte høringsliste, men har alligevel
fået mulighed for at afgive høringssvar. Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) repræsenter 32
sygeplejefaglige selskaber. I dette høringssvar er der særligt bidrag fra de kommunale sy-
geplejersker.
Vi har i vores høringssvaret lagt vægt på at præcisere, hvad vi opfatter, ældreloven, tilsyn
og lokalplejehjem er og ikke er, og hvad det indebærer for ældreplejen.
Generelle bemærkninger
Generelt er vi både forbløffet og kritisk over for, at ældreloven alene er en SOCIAL LOV,
der
IKKE giver lovhjemmel til at visitere til sygepleje
hverken den grundlæggende eller
specialiseret sygepleje. De fleste ældre, der har behov for hjælp, har også behov for syge-
plejeinterventioner enten de forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende, behand-
lende eller lindrende interventioner.
(Sygepleje
er en omsorgsindsats rettet mod den enkelte person og dennes behov i forhold
til deres sundheds- og sygdomstilstand og egenomsorgskapacitet. Sygeplejeinterventionen
kan være sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende, behandlende eller lindrende
og er ofte komplekse interventioner, der f.eks. både er rehabiliterende, forebyggende og
behandlende på samme tid).
Den manglende samtænkning med sundhedsloven betyder at hjælpen til den enkelte borger
i ældreplejen skal ske ud fra forskellige lovgivninger. Dette vil øge den bureaukratiske ud-
fordring markant.
Et mål med færrest mulige personer i den ældres hjem, vil ikke kunne understøttes af
denne lov, tværtimod, idet de fleste ældre med behov for hjælp også vil have behov for sy-
geplejepersonale. Vi mener endvidere, at det er tvivlsomt, om loven understøtter skabelsen
af attraktive arbejdspladser i ældreplejen, når pleje og omsorgen alene skal være socialfag-
lig.
Ældre borgeres sundhedstilstand er dekoblet ældreloven
Udkastet til ældrelov præciserer ældreloven som en almen SOCIALlov med fokus på det
almene og det sociale. Ældreloven er ikke en samtænkning af serviceloven og sundhedslo-
ven, tværtimod er sundhed frakoblet ældreloven, som alene retter sig mod den generel al-
derdomssvækkelse og udelukkende omfatter hjælp relateret til funktionsevnetab.
Formålet med loven er at forbygge problemer grundet aldersbetinget funktionstab. Formå-
let er ikke at give pleje- og omsorg i forhold til den ældres egenomsorgssvigt, sundheds-
eller sygdomstilstand.
En socialbaseret afgrænsning af ældreloven fremstår umiddelbart enkelt og lige til, men vil
i praksis skabe organisatoriske barrierer for en sammenhængende og helhedsorienteret ind-
sats. Den population af ældre, der har behov for pleje og omsorg, er ofte skrøbelige og
multisyge med komplekse sygdomsforløb, med et behov for sundhedsfaglige indsatser ef-
ter sundhedsloven samtidig med indsatserne efter ældreloven.
Side
1
af
3
Sankt Annæ Plads 30
●
DK-1250 København K
●
[email protected]
● Tlf. +45 3315 1555 ●
dasys.dk
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0049.png
Målgruppen, behov er relateret til funktionstab ikke sundheds-og sygdomstilstande
Målgruppen er i lovudkastet beskrevet som personer, der har nået folkepensionsalderen, og
som har behov for en indsat til at
understøtte en alderdom med mest mulig selvstændighed
i den daglige livsførelse og evne til i videst muligt omfang at tage vare på egne behov.
I lovudkastet italesættes målgruppen alene socialfagligt og præciseres som ældre med
funktionstab (handicap), og som har behov for støtte til at genvinde funktionsevnen.
Med en socialfaglig forståelse af målgruppen skabes rammevilkår, hvor det ikke er hensig-
ten at de ansatte skal identificere og handle på de ældre borgeres basale eller specielle
sundhedsbehov, men alene identificere og handle på den ældres aldersbetinget funktion-
stab.
Med afsæt i denne lov vil en ældre borger, der har nedsat motorisk funktion efter stroke
sandsynligvis kunne få hjælp til genoptræning af funktionsevnen, men ikke hjælp i forhold
til ændringer af egenomsorgskapaciteten, sundhedstilstanden eller skrøbeligheden. Det vil
fordre at den ældre i tillæg, vil have behov for sundhedsfaglige indsatser efter sundhedslo-
ven i form af sygepleje.
Denne afgrænsning af målgruppen vil antagelig ikke opleves sammenhængende eller me-
ningsfuldt af de ældre borgere eller de ansatte, og vil sandsynligvis også være svær at få til
at fungere som en helhedsorienteret indsats i praksis. F.eks. er den pleje og omsorg bebo-
ere på plejehjem har brug for (kerneydelsen) først og fremme grundlæggende sygepleje.
Former for indsatser
Ifølge ældreloven skal kommunerne tilvejebringer to former for indsatser: Generel fore-
byggende indsatser og såkaldt helhedspleje.
Det er positivt, at den forebyggende indsats skal styrkes, men problematisk at det forebyg-
gende alene relaterer sig til tab af den aldersrelateret funktionsevne. Den forebyggende
indsat retter sig ikke mod sygdomsforebyggelse, forebyggelse af sygdomsforværring eller
sundhedsfremme.
Vi oplever, det er positivt, at den såkaldte helhedspleje skal tilrettelægges som sammen-
hængende og rummelige forløb og ikke som enkeltydelser. Det er ligeledes positivt, at
hjælpen skal tilrettelægges med afsæt i den ældres selvbestemmelse og med færrest mulige
hjælpere i hjemmet. Det sidste vil kun være muligt, når behovet for hjælp alene omfatter
alderdomssvækkelse og ikke behov i forhold til sundhed og sygdom. Generelt mener vi,
det er problematisk at tale om helhedspleje, når den hjælp den ældre kan få, ikke retter sig
mod den ældres samlede livssituation i forhold til sundhed, sygdom og egenomsorg.
Selvom der tales om tværfaglighed, så ekskluderes såvel de grundlæggende som de specia-
liseret sygeplejeindsatser.
Specifikke kommentarer
•
Vi er bekymret for, om brugen af private udbudsordninger kan skabe udfordringer
mellem ressourcesvage og ressourcestærke borgere. Det frie valg, kan betyde, at
borgere med flere ressourcer, har bedre mulighed for at træffe valg om pleje og om-
sorg.
•
§ 10 stk. 3,
Tilbud om et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb,
som muliggør en løbende tilpasning.
Hvis dette skal realiseres og bureaukratiet skal
mindskes, så bør skriftlig afgørelse ikke være nødvendige fordi borgerens behov
ændrer sig.
•
§ 17.
Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold for personer, der i en periode har
særligt behov for omsorg og pleje.
Her vil det være afgørende at afklare, hvordan
Side
2
af
3
Sankt Annæ Plads 30
●
DK-1250 København K
●
[email protected]
● Tlf. +45 3315 1555 ●
dasys.dk
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0050.png
•
•
•
det midlertidige ophold skal dette finansieres; er det gratis for borgeren eller må
kommunerne opkræve for husleje, kost m.m., og hvordan er finansieringer i forhold
til transport til midlertidigt ophold?
§18Muliighed
for valg af leverandør.
Leverandører af pleje- og omsorgsforløb
skal tilbyde et sammenhængende forløb efter § 10, stk. 1 og skal kunne levere alle
de elementer, der indgår i helhedspleje, jf. § 9, stk. 2.
Vi tænker, det kan være vanskeligt i en tid med rekrutteringsvanskeligheder at op-
fylde kravet om at indgå en aftale med flere leverandører, der kan leve op til for-
pligtelsen.
§ 30.
Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den pleje-
krævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet.
Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende
medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.
Vi mener, at det er en uheldig vending at bruge termen ”plejekrævende”. En dø-
ende person er ikke krævende. I § 30 kan begrebet helt fjernes og omformuleres til:
”Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Plejevederlag op-
retholdes i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Indlæggelse af kortere varighed på syge-
hus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag”.
Kap 9 om ældreråd
– I mange kommunerne er dette ændret til Seniorråd, så må-
ske bør der findes en anden betegnelse.
Kommentarer vedrørende Ældretilsyn
•
Vi er bekymret for om opgaven fremadrettet skal varetages af nogle enkelte kom-
muner. Vi vil foreslå at tilsynet varetages af en statslig, upartisk institution. Vi kan
også være bekymret for, om der kan opstå lokale forskelle for tilsynet, som det er
sket i forhold til de kommunale tilsyn.
Kommentarer vedrørende Lokalplejehjem
•
Vi er bekymret for, om det skaber ulighed i sundhed, at ressourcestærke ældre får
mulighed for at tilkøbe ydelser jf. §2, og om det også skaber ulighed på tværs af
kommuner idet mindre kommuner kan have svært ved at opretholde sådan et tilbud.
Men tanken om at frisætte det kommunale plejehjemsområde er god, og skaber et
større ledelsesrum ved at frisætte plejehjemmets ledelse.
Øvrige bemærkninger
Skulle høringssvaret give anledning til spørgsmål står DASYS naturligvis til rådighed for
yderligere uddybning af ovenstående synspunkter.
Med venlig hilsen
Ida Bjørn Hansen
Bestyrelsesmedlem DASYS
Cand.Cur. APN
Bente Høy
Næstformand
Dansk Sygepleje Selskab
PhD, MPH, RN
Side
3
af
3
Sankt Annæ Plads 30
●
DK-1250 København K
●
[email protected]
● Tlf. +45 3315 1555 ●
dasys.dk
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0051.png
Til Ældreministeriet
Den 19. september 2024
Mail:
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om lokalplejehjem
Danske Ældreråd kvitterer for modtagelsen af udkast til forslag til lov om lokalplejehjem
og afgiver hermed høringssvar.
Vi støtter forslagets ambition om at skabe en højere grad af forskellighed i
plejehjemslandskabet, men ser også nogle udfordringer i den model for lokalplejehjem,
som er fremlagt.
Ansvarsfordeling
Danske Ældreråd lægger afgørende vægt på, at der er en klar ansvarsfordeling mellem
lokalplejehjem og kommunalbestyrelse. Det er imidlertid uklart for os, hvem der i sidste
ende er ansvarlig, hvis et lokalplejehjem eksempelvis kommer i dybe økonomiske
vanskeligheder eller generelt ikke leverer den nødvendige kvalitet.
Bestyrelsen
Det fremgår af lovforslaget, at lokalplejehjemmets bestyrelse skal bestå af
repræsentanter fra lokalområdet og det lokale erhvervsliv, og at ældreministeren vil
fastsætte regler for bestyrelsens sammensætning, således at medlemmerne tilsammen
har de nødvendige kompetencer til at sikre lokalplejehjemmets drift, udvikling, kvalitet
og økonomiske styring.
Danske Ældreråd er helt enig i, at lokalplejehjemmenes bestyrelser skal sammensættes
med stor bredde i kompetencer. Vi er dog bekymrede for, om det lokalt er muligt at
rekruttere bestyrelsesmedlemmer, som har de nødvendige kompetencer, og som er
villige til at påtage sig ansvaret for den overordnede ledelse af lokalplejehjemmene.
Anvisningsret
Vi støtter forslagets bestemmelse om, at lokalplejehjemmet forpligtes til at tage imod de
borgere, som kommunalbestyrelsen anviser.
Bureaukrati
Danske Ældreråd bakker op om muligheden for, at visse administrative opgaver vil
kunne varetages af kommunen (eksempelvis drift af IT-systemer, bogholderi, juridisk
bistand etc.). På den måde undgås det, at der på hvert eneste lokalplejehjem skal
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
opbygges parallelle administrative systemer – og på den måde begrænses det ekstra
bureaukrati, som lokalplejehjemmene må forventes at medføre.
Med venlig hilsen
Inger Møller Nielsen
Formand
Trine Toftgaard Lund
Direktør
2
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0053.png
19. september 2024
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
DI’s høringssvar til udkast til lov om lokalplejehjem
Dansk Industri (DI) har 23. august 2024 modtaget udkast til lov om lokalplejehjem i høring. DI re-
præsenterer en række virksomheder indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet
1
. I forbindelse
med høringssvaret har DI derfor været i dialog med en lang række berørte medlemsvirksomheder.
Lovforslaget omhandler en ny type plejehjem, lokalplejehjem, som regeringen sammen med Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radi-
kale Venstre vil oprette som en del af ældrereformen. Lokalplejehjem skal organiseres som selska-
ber med kommunalt ejerskab. Hovedtanken er, at en kommune kan omdanne et eller flere kom-
munale plejehjem til lokalplejehjem.
Generelle bemærkninger
DI henviser til DA’s høringssvar for så vidt angår den del af lovforslaget, som omhandler regulering
af lokalplejehjemmets personale (spørgsmålet om overenskomster).
DI forholder sig grundlæggende uforstående overfor behovet for oprettelsen af en ny plejehjems-
model. Målet om højere grad af forskellighed i plejehjemslandskabet, og flere plejehjem med
større frihedsgrader og lokale tilpasningsmuligheder,
kan efter DI’s opfattelse
bedst opnås ved at
tage initiativ til, at der etableres flere friplejehjem (selvejende og privatejede) samt, at flere kom-
muner konkurrenceudsætter driften af egne plejehjem.
DI er derudover bekymrede for, at lokalplejehjem via deres kobling til kommunerne på visse områ-
der får ulige konkurrencefordele, der risikerer at gå på kompromis med aftaletekstens hensigtser-
klæring om, at rammerne for lokalplejehjemmenes økonomi ikke må gøre det mindre attraktivt at
drive og investere i friplejehjem. I de understående afsnit redegør DI for de udfordringer, som ud-
kast til lov om lokalplejehjem i dets nuværende form indebærer.
Vilkår for tilkøbsydelser
Det følger af §2, at lokalplejehjem kan tilbyde beboerne tilkøbsydelser udover, hvad den enkelte
beboer har krav på efter §9 og 10 i ældreloven.
DI mener generelt ikke, at organisationer under den offentlige forsyning bør have mulighed for at
sælge tilkøbsydelser. Den offentlige sektors fokus bør være at levere ydelser inden for rammerne
1
For
uddybning heraf og for generelle bemærkninger til ældrereformen i sin helhed, se DI’s høringssvar til udkast til
lov om ny ældrelov.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0054.png
af den skattefinansierede velfærd og undgå erhvervsaktiviteter. DI bemærker endvidere, at de hid-
tidige erfaringer i form af forsøgsordninger med tilkøbsydelser i ældreplejen, har vist yderst be-
grænset efterspørgsel fra borgerne.
2
I det omfang der, som led i lov om lokalplejehjem, gives lovhjemmel til salg af tilkøbsydelser, er
det til gengæld afgørende, at det ikke fører til ulige konkurrencevilkår. DI kvitterer i den forbin-
delse for, at §2 stk. 2. slår fast, at der ikke må tilbydes ydelser eller udvises adfærd, der kan virke
konkurrenceforvridende. Det bør dog fremgå mere præcist og gerne direkte af lovbestemmelsen,
at prisfastsættelsen skal afspejle gennemsnitlige, langsigtede omkostninger (direkte og indirekte)
ved at producere og levere ydelserne samt, at der ikke må forekomme krydssubsidiering. Det afgø-
rende princip er her, at det sker på markedsvilkår og, at der ikke sker hel eller delvis omkostnings-
dækning via offentlige midler.
Endelig bør det fremgå, at øvrige plejeoperatører har mulighed for at få prøvet lokalplejehjem-
mets priser for tilkøbsydelser hos kontrolenheden i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Uklarhed om kommunalt ansvar for lokalplejehjem
I lovforslagets jf. § 5 og §6 fremgår det, at ansvaret for at lede og drive plejehjemmet ligger hos en
bestyrelse og direktion, mens kommunen ejer plejehjemmet, jf. §3. DI finder det endvidere be-
kymrende, at udkast til lov om lokalplejehjem efter §3 giver flere kommuner mulighed for at gå
sammen om at etablere et aktieselskab med henblik på at drive lokalplejehjem, da det risikerer at
medføre ulige konkurrencevilkår og forstærke den offentlige sektors dominans på markedet for
plejeboliger.
DI bemærker, at lokalplejehjem ifølge aftale om en reform af ældreområdet skal drives med afsæt
i lokalområdet under større inddragelse af det omkringliggende civilsamfund. Dette princip taler
for, at kun den enkelte kommune kan etablere og eje selskabet bag et lokalplejehjem, der ligger
inden for kommunegrænsen.
DI efterspørger helt generelt en afklaring af fordelingen af det økonomiske og ledelsesmæssige an-
svar i denne konstruktion. DI finder det i den forbindelse uhensigtsmæssigt, at kommunerne jf. be-
mærkninger til §3 får mulighed for løbende indskud i form af ny kapital til selskabet. Det indebæ-
rer en betydelig risiko for konkurrenceforvridning og eventuelle statsstøtteproblematikker, når der
løbende kan indskydes kapital. DI mener derfor, at det skal fremgå klart og tydeligt, at drift af lo-
kalplejehjem er takstfinansieret, hvorved løbende indskud ville skulle omregnes til at indgå i tak-
sten. Dette skal således også afspejle sig i taksten for friplejehjem.
2
VIVE (2021).
Kun få ældre har brugt muligheden for at købe tilkøbsydelser - vive.dk
2
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0055.png
Økonomisk dækning af tomgang er konkurrenceforvridende
Det er et centralt vilkår for drift af friplejehjem, at operatøren selv påtager sig risiko og finansie-
ringsansvar i forbindelse med tomgangsleje. Omvendt er det kommunens ansvar at håndtere
eventuel tomgangsleje på kommunale plejehjemspladser. Det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget (s.7), at kommunalbestyrelsen vil have ansvaret for finansiering og forsyning af lokalple-
jehjemmene.
Efter DI’s opfattelse er det uklart,
om det indebærer, at kommunalbestyrelsen derfor forventes
løbende at dække tomgang på lokalplejehjem. Det vil være ulige konkurrencefordele ift. fripleje-
hjem, der ikke har adgang til tilsvarende omkostningsdækning hos kommunen.
Det er derfor DI’s
anbefaling, at det fremgår af lovforslaget, at kommunen kun kan indskyde kapital i lokalplejehjem-
met i etableringsfasen, hvorefter lokalplejehjemmet skal drives på lige fod med friplejehjem.
Risikoen for tomgang på lokalplejehjemmene vil også give ulige konkurrencevilkår ift. den kommu-
nale anvisningsret jf. §1 stk. 2. Selvom kommunen har pligt til at oplyse borgere om deres frie valg,
så ved mange ældre i praksis ikke, at de selv kan beslutte, hvor de vil bo
3
. Afhængigt af det ende-
lige finansieringsansvar kan kommunerne forventes at have stærkere tilskyndelse til at visitere
borgere til et af kommunen ejet lokalplejehjem frem for at oplyse og vejlede om brugen af det frie
plejeboligvalg samt valgmulighederne i form af bl.a. friplejehjem. DI anbefaler derfor, at kommu-
nerne som led i vedtagelsen af lovforslag, der følger af aftale om en reform af ældreområdet, ty-
deligt forpligtes til at oplyse visiterede borgere om retten til frit plejeboligvalg, samt om de kon-
krete valgmuligheder i form af bl.a. friplejehjem i lokalområdet.
Konkurrenceforvridende støtte
DI vil gerne rose aftalepartierne for, at der i lovtekstens §2 stk. 2 står,
at ”Lokalplejehjem
ikke må
tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der […] indebærer direkte eller indirekte statsstøtte.”.
DI mener
dog, at der mangler klarhed i lovteksten omkring, hvorvidt lokalplejehjem vil kunne få støtte af
kommunen til f.eks. bygningsvedligeholdelse, kulturelle arrangementer eller udflugter. I givet fald
vil det stride imod hensigten i aftale om en reform af ældreområdet, da friplejehjem ikke har
samme muligheder for kommunal støtte. Det vil ikke alene være konkurrenceforvridende, det vil
også medføre en risiko for forskelsbehandling af ældre, der har valgt et friplejehjem frem for lokal-
plejehjemmet.
Potentielt udgiftsdrivende model
Lokalplejehjemsmodellen har tre ledelseslag
–
en generalforsamling, en bestyrelse og en direktion
jf. §4, §5 og §6. Det er et ekstra ledelseslag sammenlignet med friplejehjem eller kommunale ple-
jehjem. DI er bekymrede for, at de mange ledelseslag i lokalplejehjemsmodellen vil lede til koste-
lige bureaukratiske processer og unødige yderligere lønudgifter. Det vil være spild af danskernes
skattekroner. DI vil derfor opfordre til, at kommunalbestyrelser grundigt overvejer, hvordan de vil
3
Ny analyse: Størstedelen af ældre kender ikke til frit valg af plejebolig, vurderer pårørende - DI (danskindustri.dk)
3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
sikre, at lokalplejehjemmene ikke bliver fordyrende på bekostning af skatteborgerne, hvis de tager
denne model i brug.
Manglende klarhed omkring afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagelse mv.
DI finder det bekymrende, at det i §9 og de tilhørende bemærkninger om afregning for hjælp og
støtte mv. ikke fremstår klart og tydeligt, at lokalplejehjem skal afregnes med afsæt i samme af-
regningssystem, som der gælder for friplejeboligleverandører, og at afregningspriserne skal fast-
sættes på markedsvilkår og efter kommunens langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved leve-
ring af tilsvarende tilbud. På linje med udkast til lov om ændring af lov om friplejeboliger (§32, stk.
2) bør dette præciseres direkte i lovbestemmelserne.
Dog bør der ikke være mulighed for at aftale eller forhandle om en takst mellem lokalplejehjem-
met og kommunen af hensyn til at undgå konkurrenceforvridning. Det er essentielt for realiserin-
gen af hensigterne i aftale om en reform af ældreområdet, at lov om lokalplejehjem fastlægger
regler for afregning af hjælp og støtte mv., som sikrer lige konkurrencevilkår mellem kommunale
plejehjem, friplejehjem og lokalplejehjem.
Lokalplejehjem må ikke blive Herlev-modellen i forklædning
Det fremgår af §8 i udkast til lov om lokalplejehjem, at lokalplejehjem drives i lokaler, der er etab-
leret efter §5, stk. 2, i almenboligloven, og indgår erhvervslejekontrakt med bygningsejer om leje
af servicearealer. Det fremgår endvidere, at lokalplejehjem er omfattet af reglerne om anvisnings-
ret i §54, stk. 1, i almenboligloven. Endelig bemærkes det, at lokalplejehjemmets jf. §11 og efter
gældende regler henregnes til kommunalbestyrelsens låntagning, så kommunalbestyrelsen skal
deponere et beløb svarende til selskabets låntagning, medmindre den har ledig låneramme.
DI fortolker bestemmelserne således, at kommunen skal deponere et beløb, som svarer til leje-
målsværdien af servicearealet.
DI fortolker i forlængelse heraf vilkårene for etablering af lokalplejehjem således, at lovforslaget
ikke gør det muligt for lokalplejehjem at opnå privat ekstern finansiering gennem pensionsfonde
mv. til etablering og køb af bygninger.
Denne model, som populært er omtalt som
”Herlevmodellen”, vil
i realiteten skævvride konkur-
rencen betydeligt i forhold til friplejehjem. Risikoen for en privat investor (f.eks. en pensionskasse)
er lavere ved et kommunalt projekt frem for et friplejehjem, da en kommune i udgangspunktet
ikke kan gå konkurs. Derfor vil denne model trække private investeringer væk fra f.eks. etablerin-
gen af flere friplejehjem. Det vil i sidste ende betyde, at der vil være færre alternativer til kommu-
nale plejeboliger for ældre. Den forringelse af de ældres frie valg vil DI advare stærkt imod at lov-
liggøre, da det vil undergrave den eksisterende friplejehjemsmodel.
4
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0057.png
DI gør i øvrigt opmærksom på, at såfremt man tillader ekstern privat finansiering af lokalplejehjem
(f.eks. gennem en pensionskasse), vil det udfordre den samlede nationale styring af anlægsinve-
steringer i den offentlige sektor.
DI bidrager gerne til afklaring af vilkårene for finansiering af lokalplejehjem og står helt generelt til
rådighed for videre dialog, f.eks. gennem en arbejdsgruppe bestående af relevante parter af of-
fentlige og private aktører.
Med venlig hilsen
Jakob Scharff
Branchedirektør, Dansk Industri
5
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0058.png
19. september 2024
Faglige Seniorers bemærkninger til udkast til forslag til lov om
lokalplejehjem.
Forslag til lov om lokalplejehjem er en del af et samlet lovkompleks, som skal
implementere aftale om reform af ældreplejen af 18. april. Faglige Seniorer
henviser til bemærkninger fremsendt til udkast til ældrelov f.s.v.a. den sam-
lede omlægning af ældreplejen.
Faglige Seniorer deler det overordnede formål med forslag til lov om lokal-
plejehjem, at det bliver muligt at omlægge hidtidige kommunale plejehjem til
lokalplejehjem og derved skabe mulighed for at frigøre plejehjemmene, så de
bedre kan konkurrere med de private friplejeboliger.
Det skabes dels ved – i tilknytning til det kommunale ejerskab – at der etab-
leres en selvstændig bestyrelse og daglig ledelse, som får et selvstændigt rå-
derum i forhold til driften af plejehjemmets aktiviteter dels ved, at beboerne
nu også får andel i de særlige rettigheder til tilkøbsydelser, som kommer be-
boerne til gode på de private plejehjem.
Samtidig bliver der også mulighed for at skabe et lokalt fællesskab ved at
lade borgere fra lokalsamfundet medvirke til drift af plejehjemmene.
Lige mulighed for tilkøb
Faglige Seniorer lægger vægt på, at de nye lokalplejehjem skal indgå i det
samlede forsyningsansvar i forhold til kommunens visitation af borgere med
behov for at bo i en plejebolig. Det indebærer også, at lokalplejehjemmene er
forpligtet af alle øvrige ansvarsområder, som påhviler de kommunale pleje-
hjem.
Faglige Seniorer mener, at det i lovgivningen selvstændigt skal reguleres, at
et lokalplejehjem ikke kan opkræve betaling for ophold på plejehjemmet, der
skaber forskel i forhold til borgernes økonomiske forudsætninger.
1
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0059.png
Alle borgere skal sikres mulighed for tilkøb, hvis det for den enkelte er hen-
sigtsmæssigt. Det bør også sikres ved en evt. tilkøbsydelse på et lokalpleje-
hjem.
Bestyrelsens sammensætning
Der bør ved sammensætningen af bestyrelsen fastsættes mulighed for, at det
lokale Senior- eller Ældreråd er repræsenteret.
Faglige Seniorer finder, at lokalplejehjem skal drives efter den gældende lov-
givning om aktie- eller anpartsselskaber, således, at der også sikres repræ-
sentation af medarbejdere i bestyrelsen. Det hører med til god
selskabsledelse.
På vegne af Faglige Seniorer
Mette Kindberg
Landsformand
Palle Smed
Direktør
2
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0060.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Sendt via mail: [email protected]
Sagsnr. 24-2065
Vores ref. MABJ/aje
Deres ref: 2024 4518
Den 16. september 2024
Bemærkninger til høring vedr. udkast til lov om lokalplejehjem
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
udkastet til loven om lokalplejehjem.
Spørgsmålet om, hvilke rammer der skal udgøre den sidste del af livet for de borgere, som er i
målgruppen for at komme på plejehjem, er en vigtig del af, hvordan vi indretter et retfærdigt,
værdigt og attraktivt velfærdssamfund.
FH mener, at plejehjem i Danmark skal have muligheden for at skabe unikke rammer for deres
beboere, hvor der fx tages udgangspunkt i lokale behov og muligheder. Derfor har FH også
arbejdet fokuseret med, hvordan den offentlige sektor kan frisættes, så der netop bliver
mulighed for at skabe en velfærd, som er tættere på borgerne og som tager udgangspunkt i
det enkelte menneske.
FH mener dog ikke, at lokalplejehjem er den rette vej til at realisere dette potentiale, da
konstruktionen indeholder en række udfordringer.
•
•
•
•
Potentiel forøgelse af uligheden
Risiko for betydelige bureaukratiske byrder ifm. driften af lokalplejehjem
Usikkerhed om medarbejdernes løn og arbejdsvilkår
Sikring af kvaliteten for beboerne
Det bør derfor overvejes, om vejen til mere fleksible plejehjem ikke snarere bør gå gennem at
frisætte plejehjem mere generelt samt ved at udnytte de muligheder, der allerede er i dag for
at skabe plejehjem, som tager højde for lokale forhold og tilpasses deres beboeres behov.
Både ift. at sikre en god ledelse med frihed og ansvar ved at mindske ledelsesspændet og
investere i kompetenceudvikling. Men også ved at anvende muligheden for friplejehjem.
Potentiel forøgelse af uligheden
Den potentielle forøgelse af uligheden gælder både mellem ældre, der bor på almene
plejehjem, og ældre der bor på lokalplejehjem, men også mellem beboere på lokalplejehjem
ifm. Tilkøbsordninger, hvis ressourcestærke ældre får mulighed for at tilkøbe ydelser, som
ældre med færre ressourcer ikke har adgang til.
I den forbindelse mener FH, at det er vigtigt, at de ældre ikke tilbydes tilkøbsydelser, som bør
være en del af de ydelser, der tilbydes kommunalt. Der kan være fordele ved at plejehjemmet
giver mulighed for at tilkøbe eksempeltvist mad til pårørende, leje af lokaler til sociale
arrangementer osv. Men det er problematisk, hvis tilkøbsydelserne omfatter vigtige sociale
aktiviteter, rengøring, motorikhold osv. Det vil ikke være rimeligt, hvis nogle ældre afskæres
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
fra aktiviteter, som er centrale for at have et godt ophold på plejehjemmet, fordi de ikke har
råd til at deltage. Det er derfor væsentligt at det præciseres, hvilke typer af tilkøbsydelser der
er tale om, og hvordan der kan skabes de samme muligheder på andre plejehjem i
kommunen.
Risiko for betydelige bureaukratiske byrder ifm. driften af lokalplejehjem
Lokalplejehjemskonstruktionen som et aktieselskab betyder, at institutionen underlægges en
række krav, som udgør ganske betydelige bureaukratiske byrder. Det vil derfor betyde, at
mange af de ressourcer, som skulle gå til at skabe en bedre hverdag for beboerne i stedet
anvendes på at leve op til formelle krav som fx:
•
•
•
•
Betjening af bestyrelsen ift. bestyrelsesmøder, strategiske overvejelser,
datagenerering etc.
Afholdelse af generalforsamling med årsberetninger etc.
Udpegning af direktion
Krav til regnskabsaflæggelse og momsregnskaber, som afviger fra den kommunale
praksis
Konstruktionen stiller også store krav til ledelsen. Både ift. de administrative opgaver, men
også ift. at sikre arbejdsgange, der tager højde for krav og behov fra kommunen (eller flere
kommuner), bestyrelsen, medarbejderne samt de ældre og deres pårørende.
Usikkerhed om medarbejdernes løn og arbejdsvilkår (lovforslagets § 3, stk. 3)
Med lovforslaget ønskes gode forhold for lokalplejehjems beboere. Dette forudsætter
kvalificerede og engagerede medarbejdere. Derfor bør der være sikkerhed for, at
medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår er på ordnede forhold og ikke med risiko for dumping af
de vilkår, som gælder for ansatte på andre plejehjem.
Lovforslaget giver ikke en sådan sikkerhed, når det lægger op til, at løn- og arbejdsvilkår skal
fremgå af en “landsdækkende overenskomst”. Dette begreb henviser ikke til en repræsentativ
branchenorm.
I stedet foreslår FH, at kommunalbestyrelserne og lokalplejehjemmenes bestyrelser skal sikre,
at de ansatte har løn- og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end vilkårene i kollektive
overenskomster, der gælder for arbejde af samme art indgået af de inden for det pågældende
faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele
det danske område.
Dette svarer til rammerne for offentlige myndigheders udbud af bygge- og serviceopgaver. Og
er forstås som værende forudsat i lovforslagets specielle bemærkninger til 3, stk. 3.
Ved nyetablering af et lokalplejehjem vil bestyrelsen derfor kunne opnå en relevant
overenskomstdækning ved at tilslutte sig overenskomsten med Kommunernes Landsforening,
eller ved at indmelde sig i Dansk Industri eller Dansk Erhverv.
Sikring af kvaliteten for beboerne
I enhver frisættelsesindsats kan der opstå udfordringer med at sikre kvaliteten for de borgere,
som modtager den frisatte velfærd. Uden de kvalitetsstandarder og kontrolmekanismer, som
Side 2 af 3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0062.png
sædvanligvis sætter rammerne for leveringen af velfærd, så risikerer dele af plejen at lide
under den frisættelse, som ellers skulle være forudsætningen for at kunne levere en højere
kvalitet.
Ift. lokalplejehjem så kan selve konstruktionen skabe en bekymring for, at der vil være et
betydeligt fokus på at generere et overskud til aktionærerne i stedet for at investere midlerne i
kvaliteten for beboerne.
Ift. ledelsen af et lokalplejehjem fremgår det desuden, at ministeren sætter krav til
sammensætningen af bestyrelsen. Det er FH’s opfattelse, at ministeren i kravene til
sammensætningen bør sikre en betydelig grad af plejefaglighed i bestyrelsen for at sikre et
fokus på den plejefaglige kvalitet, patientsikkerheden og arbejdsmiljøet.
Et sidste eksempel er ift. den ernæringsmæssige indsats for beboerne. De kommunale
kostpolitikker kan have en række krav som fx ernæring, bæredygtighed i indkøb og drift,
madvariation mm. Det er i den forbindelse uklart, om lokalplejehjem skal følge en kommunal
kvalitetsstandard for madordning. Der er en række ernæringsmæssige standarder, som bør
overholdes af hensyn til borgernes funktionstilstand og helbred. Ved at fritage lokalplejehjem
fra at følge kommunens kostpolitik, kan dette forstås som fritagelse fra at følge anbefalinger
for ernæring, kostformer og diæter, hvilket kan have betydelige konsekvenser for de berørte
beboere.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
Side 3 af 3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0063.png
18. sep. 2024
FOA’s høringssvar
lokalplejehjem
til
udkast
til
lov
om
FOA takker for muligheden for at afgive høringssvar.
FOA ønsker, at plejehjem skal være forskellige. Vi går ikke ind for, at alle plejehjem skal
være skåret over samme læst. Derfor synes vi også at øget frisættelse af plejehjem, er en
god vej at gå. Plejehjem skal have mulighed for at tilpasse sig lokalområdet og de beboere
som bor på plejehjemmet. Vi ønsker at ledelse og personale skal præge deres arbejdsplads
og beboernes deres rammer omkring deres hjem.
Men FOA synes
ikke,
at forslaget om lokalplejehjem er den rigtige vej at gå. Vi synes
ikke,
at det er en god ide, at udvalgte plejehjem får øgede frie rammer for at sætte deres præg på
plejehjemmet. Vi synes alle plejehjem skal have mulighed for at præge den dagligdag, som
beboerne har, men indenfor den overordnede politiske styring i kommunen.
Når det er sagt har FOA også ren række konkrete betænkeligheder i forslaget om
lokalplejehjem, som vi vil udbyde nedenfor:
•
FOA er af den opfattelse, at aktieselskab styre- og ejerform, skaber en række
uhensigtsmæssige styringsbenspænd, som på mange måder skaber en række
ekstraopgaver.
Indførelsen af tilkøbsydelser skaber en væsentlig forskel mellem lokalplejehjem
og almene plejehjem. Samtidig er vi bekymrede for, at forslaget skaber øget
ulighed i ældreplejen.
FOA er bekymrede for medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold, og bestyrelsens
mulighed for at vælge mellem forskellige landsdækkende overenskomster.
Etablering af et lokalplejehjem skal ikke påvirke de ansattes løn og
ansættelsesvilkår i negativ retning.
Takstfinansiering og selvstændig regnskabsaflæggelse mv. skaber unødige
fordyrende administrative opgaver
•
•
•
I dag findes der mange forskellige måder at drive et plejehjem på, og der findes stor
variation i, hvordan dagligdagen på et plejehjem er. Det er op til den enkelte kommune at
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
”farve” de enkelte plejehjem i forhold til beboernes udfordringer eller deres livsanskuelser.
FOA mener ikke, at det er nødvendigt at tilføre ældreområdet endnu en type plejehjem i
form af lokalplejehjem for at skubbe på den udvikling.
Regeringen har valgt, at lokalplejehjem skal være aktieselskaber. Efter FOA’s mening
betyder det, at lokalplejehjemmet unødigt underlægges en række krav: afholdelse af
generalforsamling, bestyrelsesmøder og udpegning af direktion. Hertil kommer en række
formaliter og særlige krav til fx regnskabsaflæggelse og momsregnskaber, som er noget
forskellige fra det kommunale regnskab. FOA ser det som unødige bespænd for
lokalplejehjem.
Etableringen sker alene som aktieselskab. Der kan etableres aktieselskaber med flere
kommuner som ejere. Tilsvarende kan der etableres aktieselskab, som driver flere
plejehjem. Dog med krav om at leve op til de overordnede formål om lokal forankring.
Dette krav er dog ikke konkretiseret i lovteksten, men alene i bemærkningerne.
Der er uforholdsmæssigt mange ressourcer, som skal gå til at drive et plejehjem som
aktieselskab, når der findes andre alternativer, som lever op til regeringens intention om at
fjerne plejehjemmet fra den kommunale styring, som hvis det var et friplejehjem. Når man
vælger A/S som ejerform, skal der arbejdes for at generere et overskud til aktionærerne. På
andre områder, hvor man har adskilt den kommunale virksomhed fra den enkelte
institution, har man valgt I/S som ejerform. Et I/S opererer også med en bestyrelse og
aflægger selvstændigt regnskab, som bestyrelsen er ansvarlig for.
Bygningerne er adskilt fra driften af lokalplejehjemmet, men det er uklart, hvordan
beslutninger om renovering eller ændringer i bygningernes funktion besluttes. I princippet
har lokalplejehjemmet ingen indflydelse på det.
FOA er bekymret for bestyrelsen sammensætning og rolle i lokalplejehjemmene. Vi kan
være i tvivl om, der er lokale erhvervsfolk som har vilje og kompetence til at have ansvaret
for driften af et plejehjem. Et plejehjem er en højt specialiseret og kompleks virksomhed,
med en stor opgaveportefølje. Og sporerne skræmmer fra andre områder fx
forsyningsområdet, hvor udpegning af direktion og bestyrelse øger omkostningerne
betragteligt. Penge som kun kan tages fra den daglige drift.
At indføre muligheden for tilkøbsydelser er en god ide, når der er tale om ydelser, som
ligger ud over den pleje om omsorg den ældre har brug for. Tilkøb af mad til pårørende,
leje af lokaler mm. er bare med til at gøre livet lettere på et plejehjem. Men tilkøb som
ekstra rengøring eller ekstra pleje – ligesom motorikhold og fællessang er at regne for en
del af de aktiviteter, som er en del af at være beboer på et plejehjem. Derfor skal det ikke
være muligt at tilkøbe det.
FOA nærer en bekymring for, at tilkøb kan skabe en ulighed mellem beboere på
plejehjemmet, derfor er det væsentligt at præcisere, hvad der kan blive tilbudt som
tilkøbsmulighed.
FOA er af den opfattelse, at hvis man indfører tilkøbsmuligheder, så det bør gælde alle
plejehjem i kommunen.
2
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
FOA noterer med tilfredshed, at der lægges op til, at lokalplejehjem SKAL være omfattede
af landsdækkende overenskomster, for de relevante faggrupper. Det er helt afgørende, at
lokalplejehjemmene ikke kan opfattes som en mulighed for at forringe medarbejdernes løn-
og arbejdsvilkår.
Men FOA bemærker også, at begrebet en “landsdækkende overenskomst” ikke giver en
tilstrækkelig sikkerhed for kvaliteten af overenskomstforholdet. FOA vil foreslå, at man i
stedet skriver ind, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at de ansatte har løn- og
arbejdsvilkår, som ikke er ringere end vilkårene i kollektive overenskomster, der gælder
for arbejde af samme art, indgået af de for plejesektoren mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter, og som dækker hele det danske område.
Ved nyetablering af lokalplejehjem skal bestyrelsen således sikre en relevant
overenskomstdækning ved at tilslutte sig overenskomsterne mellem Kommunernes
Landsforening og (i dette tilfælde) FOA, eller ved at indmelde sig i Dansk Industri eller
Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
FOA er opmærksom på, at det ikke ved etableringen af friplejehjem i sin tid, var hensigten
at skabe mulighed for forringelse af løn- og arbejdsvilkår, men vi må konstatere, at det
f.eks. ikke er sikret, at de tiltrængte ekstra lønmidler, der blev tilvejebragt ved
trepartsaftalen, også udmøntes på det private område.
Overenskomstforhandlingerne på det private område har ikke “fælles puljer” der kan deles
ud. Udgangspunktet for de private overenskomstforhandlinger er jo, at meget styres af
markedsmekanismer – udbud og efterspørgsel, populært sagt – men på de områder, hvor
private udfører velfærdsopgaver for det offentlige, er markedsmekanismerne jo i høj grad
sat ud af kraft. Netop fordi både økonomi og indhold heldigvis styres af opdragsgiveren –
kommunen.
På denne baggrund finder FOA det afgørende, at det i lovgivningen præciseres, at KL i
denne sammenhæng anses for en arbejdsgiverorganisation, således at det er soleklart, at en
overenskomst i lovens forstand også kan – og efter FOA’s opfattelse bør - være en
overenskomst som KL og det relevante fagforbund er part i. I andre sammenhænge har
andre arbejdsgiverorganisationer givet udtryk for, at KL ikke er en “repræsentativ
arbejdsmarkedsorganisation”, derfor finder vi præciseringen afgørende.
FOA skal også henlede opmærksomheden på, at et lokalplejehjem skal etablere sin egen
arbejdsmiljøorganisation i overensstemmelse med reglerne i Arbejdsmiljøloven, ligesom
et lokalplejehjem kun kan blive omfattet af det kommunale MED-system, hvis
lokalplejehjemmet er omfattet af det kommunale Lønningsnævns tilsyn, som det f.eks. er
tilfældet med selvejende daginstitutioner. FOA så helst, at lokalplejehjemmene blev
omfattet af Lønningsnævnets kompetence, på samme måde som selvejende
daginstitutioner, og dette vil også sikre, at lokalplejehjemmene uden videre blev omfattet
af de kommunale overenskomster.
FOA noterer endelig med tilfredshed, at det i lovforslaget slås fast, at Forvaltningsloven og
Offentlighedsloven også skal gælde for lokalplejehjem. Det er efter FOA’s opfattelse
3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
vigtigt, at det præciseres, at forvaltningslovens regler om saglighed og partshøring også
gælder for personalemæssige afgørelser, f.eks. om afskedigelse, forflyttelse, tjenstlige
advarsler m.v.
FOA bemærker for en god ordens skyld, at vi finder det afgørende, at både forpligtelsen til
at være overenskomstdækket, og forpligtelsen til at overholde forvaltningsloven og
offentlighedsloven,
fremgår
direkte
af
loven,
og
ikke
“bare”
af
lovbemærkninger/forarbejder.
FOA mener, at regeringen med det forslag, der ligger nu, skaber en større bureaukratisk
byrde hos kommunerne, både for lokalplejehjemmet men også for kommunens
administration.
Lokalplejehjem bliver til en administrativt tung opgave, og årsagerne til dette er efter
FOA’s vurdering mange.
Taksterne skal beregnes ud fra en fast overheadtakst (se lovforslag om friplejehjem?). Det
er uklart, hvilke konsekvenser har det for plejehjemsdriften. Hvordan håndteres det, hvis
behov for administrativ bistand er forskellig, både ad. hoc. og mere permanent. Kommunen
skal beregne, hvad lokalplejehjemmet skal betale tilbage, hvis kommunen skal forestå
administrative opgaver fx lønadministration. Evt. skal dagtaksten genberegnes. Det virker
stift og bureaukratisk.
Der skal foretages kommunalt et tilsyn af lokalplejehjemmet, hvor kommunen skal tilse at
lokalplejehjemmet arbejder inden for rammerne af loven og de fastsatte kommunale
retningslinjer. Dette tilsyn ligger udover det nye tværkommunale tilsyn.
Ledelsen på et lokalplejehjem får en række ”nye” opgaver i forbindelse med
bestyrelsesarbejdet, generalforsamling (afholdelse, årsberetning mm.) det samme gælder
forberedelse og afholdelse af bestyrelsesmøder. Det kræver andre kompetencer end dem
som plejehjemsledere typisk har, og en administration på plejehjemmet, som kan varetage
disse opgaver. Og i sidste ende går fra tid med borgerne.
Samlet set ville FOA ønske, at frisættelsen af offentlige institutioner vil ske mere generelt
og gælde alle plejehjem. Lokalplejehjem ikke er vejen at gå. Det skaber øget bureaukrati,
forskellige vilkår for plejehjem og i sidste ende skaber ulighed blandt ældre på plejehjem.
I en verden, hvor der reel valgfrihed, når man skal flytte på plejehjem, så kan det give
mening at skabe forskellige typer plejehjem indenfor kommunen. Men reelt frit valg kræver
overkapacitet, som vi ikke ressourcerne til i dag.
FOA stiller sig naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning eller drøftelse af
vores bemærkninger.
Venlig hilsen
4
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0067.png
Tanja Nielsen, Formand for Social- og sundhedssektoren i FOA
5
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0068.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Att.:
[email protected]
Høringssvar over udkast til lov om lokalplejehjem
–
Sagsnr.: 2024-4518
F&P takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til
forslag til lov om lokalplejehjem.
F&P har følgende overordnede bemærkninger, som motiveres og uddybes ef-
terfølgende:
•
Lokalplejehjem bør kunne drives i lokaler ejet af pensionsselskaber og an-
dre private aktører
•
Der bør sikres lige konkurrence mellem lokalplejehjem og friplejehjem.
19.09.2024
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
CVR
11 62 81 84
Troels Hauer Holmberg
Chefkonsulent
Dir.
41919082
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00351
494988
Byggeri af nye plejeboliger
Det er åbenbart, at udbuddet af almene plejeboliger ikke har fulgt med ud-
viklingen i antallet af ældre borgere, og udfordringen vil kun blive større i de
kommende år.
I pensionsbranchen har vi meldt meget klart ud, at vi, som branche, gerne
bidrager til at få bygget de plejeboliger, som Danmark har behov for.
I vores branche er der stor ekspertise inden for finansiering, opførelse, drift
og vedligeholdelse af bygninger, og investering i plejeboliger passer godt til
pensionsselskaber, da de giver et fornuftigt afkast, der er stabilt.
Det undrer derfor F&P, at lovudkastet afskærer pensionsbranchen fra at
bygge og udleje lokalplejehjemsbygninger ved at foreslå, at lokalplejehjem
alene kan drives i almene plejeboligbebyggelser. Konsekvensen er, at lokal-
plejehjemmene vil stå med præcis de samme anlægsudfordringer, som kom-
munerne har i dag.
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0069.png
Den store demografiske udfordring kræver nytænkning fra alle parter, hvis
vi som samfund skal finde en løsning i tide. Det er også svært at få øje på,
hvor den mangfoldighed i plejeboligtilbud skal komme fra, som er en af am-
bitionerne i ældrereformen, når der ikke åbnes op for at gå nye veje.
Ulige konkurrencevilkår
F&P har noteret sig, at det er et bærende princip i
Aftale om en reform af
ældreområdet,
at der skal være ligestilling blandt offentlige og private leve-
randører. F&P bakker op om dette princip.
I lovudkastet er ligestillingsprincippet udmøntet ved at stille krav om, at lo-
kalplejehjems køb af ydelser i kommunen
–
fx administrationsydelser
–
skal
ske til markedspriser.
Der er imidlertid omkostninger forbundet med at føre tilsyn med disse afreg-
ningspriser og trods tilsyn risiko for forvridning af konkurrencen mellem lo-
kalplejehjem og friplejehjem.
F&P foreslår derfor, at lokalplejehjem i stedet køber deres ydelser på marke-
det, da der alligevel ikke må være fordele ved at købe dem i kommunen. Der-
ved ligestilles lokalplejehjemmene med friplejehjemmene, som ikke har mu-
lighed for at købe ydelser hos kommunen, og omkostningerne ved at føre til-
syn med afregningspriserne og risikoen for konkurrenceforvridning begræn-
ses til et minimum.
I lovudkastet er ligestillingsprincippet tillige udmøntet ved at stille krav om,
at lokalplejehjem skal indgå lejeaftaler med ejerne af de almene plejebolig-
bebyggelser (fx kommuner eller almene boligorganisationer) på markedsvil-
kår. Det er et godt princip, men det fremgår ikke af lovudkastet, hvordan det
skal udmøntes og håndhæves i praksis.
Almene plejeboliger opføres og drives med direkte og indirekte statsstøtte,
og huslejerne er underlagt et balancelejeprincip. Det betyder umiddelbart, at
lokalplejehjem altid vil blive drevet i plejeboligbebyggelser med statsstøttet
husleje. Det skævvrider konkurrencen med de friplejehjem, som må leje sig
ind i lokaler på markedsvilkår.
F&P opfordrer derfor til, at det i lovbemærkningerne præciseres, hvorledes
der kan indgås aftale om leje af statsstøttet byggeri på markedsvilkår.
F&P
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00351
494988
Side 2
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0070.png
Advokat og partner Rikke Søgaard Berth
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Center for Ældre og Tværgående Velfærd
J.nr. 2024-4518
Sendt pr. mail til
[email protected]
19. september 2024
Høringssvar i anledning af høring over forslag til lov om lokalplejehjem
Som advokat, der er specialiseret i kommunernes forhold, og som forfatter af "Kommu-
nale aktieselskaber" (2. udgave, 2021, Karnov) har jeg med interesse gennemgået hørings-
udkastet til forslag til lov om lokalplejehjem ("lovforslaget"). Nedenfor fremgår mine be-
mærkninger til udvalgte elementer i lovforslaget:
1. Definitionen af "lokalplejehjem"
2. Ejerskabet af bygninger, hvorfra lokalplejehjem drives
3. Forholdet til selskabslovens regler
4. Enkelte øvrige bemærkninger
1. Definitionen af "lokalplejehjem"
Udtrykket "lokalplejehjem" anvendes i lovforslaget på forskellig vis. Det gør det vanskeligt
at fastlægge entydigt, hvilken retlig aktør der har hvilke rettigheder og pligter iht. loven.
Enkelte eksempler:
•
§ 1, stk. 1: Kommunerne "kan etablere" lokalplejehjem. Det kan forstås sådan, at
kommunerne kan eje de fysiske bygninger, men kan alternativt forstås sådan, at
kommunen kan etablere aktieselskabet, der skal eje bygningerne; se også pkt. 2
nedenfor.
§ 2: "Lokalplejehjem" kan tilbyde tilkøbsydelser, jf. stk. 1. Dette må formentlig
forstås sådan, at det er aktieselskabet, der som driftsoperatør kan tilbyde bebo-
erne tilkøbsydelser. I henhold til stk. 2 må disse ikke tilbydes på konkurrencefor-
vridende vilkår
–
også dette krav må rette sig mod aktieselskabet.
§ 3: Det fremgår, at "(e)t lokalplejehjem skal etableres efter reglerne herom i lov
om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) som et aktieselskab […]". Det giver
det indtryk, at aktieselskabet skal eje bygningerne og stå for driften, jf. også pkt.
2 nedenfor.
•
•
Der er tilsvarende eksempler i lovforslaget i øvrigt
–
herunder i bemærkningerne.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0071.png
Konsekvensen af ovenstående uklarheder er, at der bliver usikkerhed om forståelse af
loven. Det vil gøre det vanskeligt og dyrere (både administrativt og ift. advokatudgifter)
at etablere lokalplejehjem, hvilket i sig selv kan begrænse udbredelsen af modellen.
Det anbefales, at udtrykket "lokalplejehjem" enten præciseres (drift, bygninger) de ste-
der, udtrykket konkret bruges,
eller
at udtrykket defineres generelt, og lovtekst og be-
mærkninger justeres i overensstemmelse hermed. Det bør under alle omstændigheder
fremgå tydeligt af lovforslaget, hvornår rettigheder, pligter og opgaver tilkommer aktie-
selskabet, hhv. kommunen eller andre aktører.
2. Ejerskabet af lokalplejehjem
Der skal være en ejer af de bygninger, hvorfra lokalplejehjemmet drives. Denne ejer er
udlejer overfor de beboere, der bor på lokalplejehjemmet. I lovforslaget er aktieselska-
bets rolle i den forbindelse beskrevet forskelligt, her nogle eksempler:
•
•
§ 3: Bestemmelsen giver umiddelbart det indtryk, at aktieselskabet skal eje bygnin-
gerne og dermed være udlejer overfor beboerne.
§ 8: Det fremgår her, at lokalplejehjem drives i lokaler, der er etableret efter § 5, stk.
2, i lov om almene boliger m.v. eller § 44 i ældreloven.
1
Dette skal nok forstås sådan,
at de bygninger, hvori der drives lokalplejehjem, skal ejes af almene boligorganisatio-
ner, kommuner eller selvejende almene ældreboliginstitutioner, jf. almenboliglovens
§ 115
–
men altså ikke kommunalt ejede aktieselskaber.
De almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit 2.1.3, side 18): Det fremgår, at
aktieselskabet "ikke [vil] kunne drive boligudlejning eller i øvrigt eje bygningsmasse",
og på side 20 at "[e]t aktieselskab oprettet efter denne lov vil kunne
drive
et eller flere
lokalplejehjem" (min fremhævning).
De specielle bemærkninger til lovforslaget (§ 2, side 30): Det fremgår om aktieselska-
bets opgaver, at "[d]et vil være op til bestyrelsen for det aktieselskab, der vil skulle
eje og drive
lokalplejehjemmet at beslutte, hvordan et evt. overskud skal anvendes"
(min fremhævning)
–
og tilsvarende i bemærkningerne til § 3 på side 32.
•
•
Der er således indbyrdes modstridende udsagn om, hvorvidt aktieselskabet skal/må/kan
eje de bygninger, hvorfra lokalplejehjemmet drives. Dette har som anført også betydning
for, hvem der står som udlejer af boligerne
–
og hvilken konkursrisiko der er knyttet til
udlejer af boligerne, jf. også pkt. 4. Der henvises til det ovenfor anførte om konsekven-
serne af en sådan usikkerhed om
–
endog ret grundlæggende
–
elementer i lovforslaget.
Det anbefales, at det tydeliggøres, hvem der kan eje et lokalplejehjem
–
uanset om der er
tale om eksisterende bygninger eller om etablering af nye bygninger, hvorfra lokalpleje-
hjemmet skal drives.
1
Dette synes dog at være en fejlhenvisning, der sigtes formentlig til § 46 i høringsudkastet; fejlhenvisningen
fremgår flere steder i lovforslaget.
Side 2
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0072.png
3. Forholdet til selskabslovens regler
Af lovforslagets § 3, stk. 2, fremgår, at blandt andet selskabslovens § 115 (bestyrelsens
opgaver) og § 122 (valg af formand) ikke skal finde anvendelse for de aktieselskaber, der
stiftes iht. loven.
•
Selskabslovens § 115:
Bestemmelsen fastsætter, hvad bestyrelsens opgaver er, her-
under risikostyring (nr. 2), tilsyn med direktionen (nr. 4) og at sikre, at selskabets ka-
pitalberedskab til enhver tid er forsvarligt (nr. 5). Hvis § 115 ikke gælder for lokalple-
jehjem-selskaber, er det uklart, hvem der varetager disse opgaver og hvad bestyrel-
sens opgaver er. Det vil også gøre det uklart, hvornår bestyrelsen har levet op til, hhv.
har tilsidesat sit ansvar, og dermed hvilken målestok der vil skulle anvendes i sager
om bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar. Det bør som det mindste undersøges,
om det vil være muligt at tegne ledelsesansvarsforsikring for bestyrelsen, når denne i
øvrigt ganske veletablerede ansvarsnorm i selskabsloven i det hele ikke skal gælde for
disse selskaber. Hvis hensigten alene er, at ejeren (og ikke bestyrelsen) har "den over-
ordnede og strategiske ledelse", jf. også 1. pkt. i § 115, anbefales, at det alene anføres,
at det er den indledende del af § 115, der ikke skal gælde for selskaberne. Det be-
mærkes, at en kommune i øvrigt alene vil kunne udøve den overordnede og strategi-
ske ledelse på generalforsamlingen, jf. selskabslovens § 76, stk. 1, dvs. ikke løbende i
dagligdagen.
2
Selskabslovens § 122:
Af bestemmelsen fremgår, at bestyrelsen i et aktieselskab selv
vælger sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Det giver ejere fri-
hed til selv at beslutte, om formanden skal vælges af ejerne på generalforsamlingen
eller af bestyrelsen. Da det iht. lovforslaget ønskes, at formanden (og næstforman-
den) skal vælges af ejerne på generalforsamlingen, foreslås, at § 122 ikke skal gælde
for lokalplejehjem-selskaber. Dette begrænser dels kommunernes mulighed for at
indrette sig, som de ønsker ift. styring af selskaberne, og dels vil kompetencen reelt
også skulle fremgå af vedtægterne af ordensmæssige hensyn, da det er uhensigts-
mæssigt at have styringsmæssige bestemmelser stående dels i loven, dels i vedtæg-
terne. Hvis ønsket om at begrænse ejernes beføjelser til at fastlægge hvordan for-
mand og næstformand fastholdes, anbefales, at dette i stedet reguleres ved at fast-
sætte, at det af vedtægterne skal fremgå, at formand og næstformand vælges af ge-
neralforsamlingen.
3
•
I lovforslagets kapitel 3 fremgår i øvrigt en række bestemmelser, der i det væsentligste er
gengivelser af, hvad der allerede følger af selskabsloven eller anden lovgivning, men dog
alligevel giver anledning til tvivl om forståelsen. Det samme gælder i bemærkningerne.
Eksempler:
2
På side 33 i lovforslaget (de almindelige bemærkninger) fremgår derudover, at "(b)aggrunden for forslaget
er, at der med forslagets § 5, stk. 1, at aktieselskabet ledes af en bestyrelse, der vælges af generalforsamlin-
gen." Dette synes ikke at hænge sprogligt/indholdsmæssigt sammen med ophævelsen af § 115, og det anførte
bør kvalitetssikres.
3
På side 33 i lovforslaget (de almindelige bemærkninger) fremgår, at "(b)aggrunden for forslaget er endvidere,
at det med forslagets § 5, stk. 3, foreslås, at formanden for aktieselskabet udpeges af bestyrelsen." Da kom-
petencen foreslås placeret ved generalforsamlingen (og netop ikke i bestyrelsen), må der være tale om en
fejl.
Side 3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0073.png
•
Bestyrelsens vederlag:
Af lovforslagets § 5, stk. 4, fremgår, at "(g)eneralforsamlingen
fastsætter niveauet for vederlag til bestyrelsesmedlemmerne." I et aktieselskab god-
kendes bestyrelsens vederlag af generalforsamlingen, når årsregnskabet forelægges
på generalforsamling det følgende år. Det giver derfor anledning til tvivl, hvad hensig-
ten med bestemmelsen er. Det kan være, at vederlaget skal fastsættes forud, men
dette fremgår i så fald ikke tydeligt. Det er også uklart, hvad der sigtes til med udtryk-
ket "niveauet for" vederlaget. Det anbefales, at disse forhold præciseres i lovforslaget.
"Samarbejdsaftale":
I de almindelige bemærkninger anføres øverst side 19, at flere
kommuner, der ejer et lokalplejehjem sammen, kan indgå en 'samarbejdsaftale'. Der
sigtes formentlig til en ejeraftale, jf. også selskabslovens § 5, nr. 6, se også lovens §
82. Det anbefales, at selskabslovens terminologi anvendes, eller
–
hvis der ikke sigtes
til en ejeraftale
–
at det beskrives nærmere, hvad der sigtes til med udtrykket 'samar-
bejdsaftale'.
•
I det omfang der er tilsigtet fravigelse af selskabslovens regler, bør det tydeligt fremgå,
hvori fravigelserne består.
Det anbefales i det hele, at Erhvervsstyrelsen inddrages i arbejdet med lovforslaget, da
lovforslaget indeholder ret væsentlige ændringer i forhold til ellers velkendte og velafprø-
vede retlige rammer i selskabsloven.
4. Enkelte øvrige bemærkninger
Lovforslaget berører mange forskellige lovgivningsområder, og der bør af hensyn til lov-
kvaliteten ske en kvalitetssikring i forhold til tilstødende retsområder. Enkelte bemærk-
ninger og forslag:
•
Organiseringsform:
Det er uklart, hvorfor lokalplejehjemmene alene kan stiftes som
aktieselskaber og i modsætning til, hvad der gælder efter andre love om kommunale
kapitalselskaber (vandsektorloven, lov om fjernkøling, lov 548 mv.), ikke kan være an-
partsselskaber. Det anbefales, at kommunerne får valgfrihed til at vælge mellem or-
ganisering som aktieselskab eller som anpartsselskab. Se derudover nedenfor om
skattepligt og partnerselskaber.
Skattemæssige forhold:
Aktieselskaber (og anpartsselskaber) er skattepligtige. Der
kan derfor i lokalplejehjem-selskabet opstå en skattepligtig indkomst, der vil skulle
beskattes i selskabet. Det kan overvejes at give mulighed for at etablere selskaberne
som partnerselskaber (P/S), der er skattemæssigt transparente.
Forbud mod erhvervsvirksomhed:
I de almindelige bemærkninger fremgår øverst side
13 en indledende tekst om privatretlige organiseringsformer, som synes at høre til et
andet sted. Spørgsmålet om hjemmel til erhvervsvirksomhed afhænger således ikke
af, om opgaven udføres i kommunalt regi eller i en privatretligt organiseret enhed.
Det anbefales, at teksten justeres.
Afsnit 2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger om kommunale fællesskaber efter § 60 i
kommunestyrelsesloven:
Et § 60-fællesskab er en offentlig myndighed, der typisk
•
•
•
Side 4
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0074.png
etableres som et interessentskab (I/S). I henhold til tilsynspraksis kan et § 60-fælles-
skab ikke etableres som aktieselskab eller anden form for kapitalselskab. Da det frem-
går udtrykkeligt af lovforslaget, at lokalplejehjem skal være aktieselskaber, anbefales
det, at afsnittet udgår for at undgå misforståelser om de mulige organiseringsformer.
•
Statsstøttemæssige forhold og konkurs:
Det må antages, at en kommunes mulighed
for at indskyde yderligere kapital efter stiftelsen vil være begrænset af statsstøttereg-
lerne, jf. det markedsøkonomiske investorprincip. Det indebærer, at aktieselskabet vil
kunne gå konkurs. Det anbefales, at konsekvenserne ved konkurs beskrives i forarbej-
derne. Dette gælder selvsagt særligt, hvis det er hensigten at selskabet skal eje byg-
ningerne og dermed være udlejer af boligerne, men også betydningen for driften, her-
under fx om muligheden for tilkøb ophører, når kommunen overtager driften ifm. en
konkurs, bør beskrives.
Delegationsforbud?:
Det fremgår af § 4, stk. 2, at "(k)ommunalbestyrelsen i en kom-
mune, der ejer eller er medejer af aktieselskabet, beslutter, om den på generalfor-
samlingen skal være repræsenteret af et medlem af kommunalbestyrelsen eller af en
medarbejder ved den pågældende kommune." Hvis hensigten er, at der skal være et
delegationsforbud, dvs. at sagen skal behandles i kommunalbestyrelsen og ikke kan
delegeres til Økonomiudvalg, et stående udvalg eller til forvaltningen, anbefales, at
dette iht. styrelsesretlig praksis udtrykkes som "kommunalbestyrelsen i møde". Det
bemærkes dog, at en sådan bestemmelse vil begrænse den enkelte kommunes ret til
at vælge, hvilket niveau der træffer beslutning om mandat forud for generalforsam-
ling i et selskab, som kommunen er (med)ejer af. Er dette ikke hensigten, bør § 4, stk.
2, udgå.
-o-
Jeg står til rådighed, hvis ministeriet ønsker uddybning af ovenstående eller i øvrigt har
spørgsmål til den retlige regulering af kommunale aktieselskaber.
•
Med venlig hilsen
Rikke Søgaard Berth
Advokat og partner ved Horten
Side 5
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0075.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til
[email protected], [email protected], [email protected]
og
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5685
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/01824-2
19. SEPTEMBER 2024
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL EN ÆLDRELOV OG
FORSKELLIGE ANDRE LOVE FOR ÆLDREOMRÅDET
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mails af 22. og 23. august
2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til fem udkast til lovforslag, som gennemfører de
lovgivningsmæssige initiativer fra den politiske aftale af 18. april 2024
om reform af ældreområdet. Disse lovudkast omfatter forslag til:
•
•
•
•
•
En ældrelov
En ældretilsynslov
En lov om lokalplejehjem
Lov om ændring af friplejeloven og almenboligloven
Lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven,
socialtilsynsloven og forskellige andre love (følgeloven)
Instituttet sender et fælles høringssvar til lovudkastene, da de vedrører
nært beslægtede emner. Instituttet har dog ikke nogen bemærkninger
til udkastet til lovforslag om lokalplejehjem.
SAMMENFATNING
Instituttet er bekymret over, at den omlægning af ældreplejen, som
ældreloven indebærer, vil føre til, at borgernes retssikkerhed svækkes,
og at der er en risiko for, at nogle borgere vil opleve, at de ikke
modtager den støtte, de har behov for, for at de kan nyde deres
rettigheder på lige fod med andre. Denne bekymring skal ses i
sammenhæng med, at adgangen til at få efterprøvet tildeling og
udførelse af hjælpen hos Ankestyrelsen samtidig indsnævres.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At ministeriet nærmere forholder sig til, hvordan det sikres, at
borgerne får den støtte, de har behov for, og medtager dette
spørgsmål i de planlagte evalueringer af lovene.
1/9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
•
At ministeriet i de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om,
hvilken betydning den indsnævrede klageadgang har haft for
forvaltningen såvel som for de berørte borgere.
Det er positivt, at ældreloven har fokus på borgernes selvbestemmelse.
Det er dog uklart, hvordan selvbestemmelsesretten vil blive realiseret i
praksis. Dette gælder særligt for personer under værgemål.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At ministeriet tydeliggør, hvordan den øgede selvbestemmelse
realiseres i praksis, og medtager dette spørgsmål i de planlagte
evalueringer af lovene.
At ministeriet adresserer i lovforslaget, hvordan den øgede
selvbestemmelse skal realiseres for personer under værgemål.
At ministeriet sikrer, at lovforslaget udformes i overensstemmelse
med princippet om støttet beslutningstagen.
•
•
Udkastet til ældretilsynsloven medfører en række grundlæggende
ændringer af tilsynet med ældreplejen. Instituttet vurderer, at det er
væsentligt at følge op på, hvordan disse forandringer vil påvirke
tilsynets funktion i forhold til at sikre kvaliteten i ældreplejen og
beskytte borgernes rettigheder og retssikkerhed.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At det løbende vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer
et effektivt tilsyn med kvaliteten i plejeenhederne og forebygger
omsorgssvigt.
Det er væsentligt at sikre, at friplejeboligleverandører ikke udøver
ulovlig diskrimination, når de afslår at udleje en bolig til en borger.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At ministeriet tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en
friplejeboligleverandør ikke må diskriminere en borger på baggrund
af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika.
At ministeriet tydeliggør, hvordan den foreslåede undtagelse i
friplejeboliglovens § 35 a, nr. 2, kan anvendes i overensstemmelse
med forbuddet mod diskrimination på baggrund af handicap.
At ministeriet tilføjer til ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at
afvisninger skal begrundes skriftligt.
•
•
2/9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0077.png
DEN MENNESKERETLIGE RAMME
FN’s Handicapkonvention omfatter alle personer, der har en langvarig
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i
samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at
deltage i samfundslivet på lige fod med andre (konventionens artikel 1,
2. afsnit). Det er ikke afgørende, hvordan funktionsnedsættelsen er
opstået, herunder om den er opstået i forbindelse med personens
aldring. De barrierer i samfundet, som ældre personer oplever som
følge af en langvarig funktionsnedsættelse, vil derfor falde under
Handicapkonventionen.
Det overordnede formål med FN’s Handicapkonvention er at fremme,
beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt
ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder på lige fod med andre (artikel 1, 1. afsnit).
Handicapkonventionen giver således ikke mennesker med handicap nye
eller særlige rettigheder. Den har i stedet til formål at sikre, at
mennesker med handicap har mulighed for at nyde deres rettigheder
og friheder på lige fod med andre.
Dette omfatter blandt andet retten til sundhed, (re-)habilitering og
social tryghed (artikel 25, 26 og 28). Opfyldelsen af disse rettigheder
skal blandt andet give mennesker med handicap mulighed for at udleve
deres øvrige rettigheder, såsom til at opretholde et familieliv og deltage
i kulturelle aktiviteter og i det politiske liv (artikel 23, 29 og 30).
Danmark har desuden tiltrådt FN’s konvention om økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder. Danmark har herved påtaget sig at sikre en
fremadskridende virkeliggørelse af konventionens rettigheder
(artikel 2), som blandt andet omfatter retten til social tryghed og
sundhed (artikel 10 og 12). Dette er nærmere beskrevet i instituttets
grundnotat om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 2017.
1
UDSATTE GRUPPERS RETSSIKKERHED OG RET TIL OMSORG
OG PLEJE BØR SIKRES
Forslaget til ældreloven vil medføre grundlæggende ændringer i den
måde, ældreplejen udformes, tilrettelægges og udføres. Det vil navnlig
indføre helhedspleje som en ny måde at visitere og levere hjælpen på i
ældreplejen. Helhedsplejen vil bestå i få, sammenhængende og
rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal muliggøre en
Tilgængeligt her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/grundnotat-
oekonomiske-sociale-kulturelle-rettigheder.
1
3/9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for det tildelte forløb i takt
med udviklingen i borgerens ressourcer og behov.
Kommunens beslutning om de enkelte pleje- og omsorgsforløb vil ikke
på forhånd definere et detaljeret indhold i de enkelte forløb. I stedet vil
den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen skulle tage afsæt
i den daglige dialog mellem de udførende medarbejdere og borgeren
ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer (udkastet til ældrelovens
almindelige bemærkninger afsnit 3.4.3).
Med andre ord vil kommunen træffe beslutning om en overordnet
ramme for den hjælp, der skal ydes, som overlader et rum for, hvordan
ledere og medarbejdere vil tilrettelægge og udføre hjælpen fra dag til
dag i dialog med borgeren og pårørende. Omfanget af den hjælp,
borgeren får, kan dermed også tilpasses og variere fra dag til dag.
Forslaget til ældreloven medfører desuden, at kommunerne ikke
længere vil være forpligtede til at foretage forebyggende hjemmebesøg
på bestemte tidspunkter, og at borgere, der modtager støtte efter
ældreloven, ikke længere vil kunne modtage støtte efter de tilsvarende
bestemmelser i serviceloven (udkastet til § 1, nr. 2 og 4, i følgeloven til
ældreloven og ældretilsynsloven).
Disse ændringer betyder samlet set, at det i højere grad vil være op til
kommunerne at bestemme, hvordan de vil indrette deres ældrepleje,
og hvilken hjælp de vil tilbyde den enkelte borger. Borgerne vil i mindre
grad have konkrete rettigheder i lovgivningen, de kan støtte ret på.
Samtidig vil borgere, der visiteres til at modtage hjælp efter ældreloven,
kun kunne klage til Ankestyrelsen over, hvilket forløb borgeren har fået
bevilget (udkastet til ældrelovens § 25). Klager over omfanget og
udførelsen af den daglige hjælp inden for forløbets overordnede
ramme vil alene kunne rettes til kommunen selv (udkastet til de
almindelige bemærkninger afsnit 3.6.3).
Det betones videre i lovforslaget, at kommunens afgørelse om, hvilket
forløb borgeren skal tilbydes, vil bero på et fagligt skøn, og at
Ankestyrelsen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
principper ikke vil kunne efterprøve eller tilsidesætte dette skøn
(udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 3.16.3).
Det betyder, at borgeren vil få en mere begrænset klageadgang
vedrørende omfanget og udførelsen af den daglige hjælp, end borgerne
har i dag, og at Ankestyrelsen i mindre grad vil kunne efterprøve og
eventuelt tilsidesætte kommunernes afgørelser.
4/9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
Instituttet er bekymret over, at denne omlægning af ældreplejen og
den snævrere adgang til at få efterprøvet kommunernes afgørelser vil
føre til, at borgernes retssikkerhed svækkes, og at der er en risiko for, at
nogle borgere vil opleve, at de ikke modtager den støtte, de har behov
for, for at kunne nyde deres rettigheder på lige fod med andre. Dette
gælder navnlig personer med begrænsede personlige ressourcer og
ressourcer i deres netværk, som kan have vanskeligere ved at italesætte
og stå fast på deres behov for pleje og omsorg.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At ministeriet nærmere forholder sig til, hvordan det sikres, at
borgerne får den støtte, de har behov for, og medtager dette
spørgsmål i de planlagte evalueringer af lovene.
At ministeriet i de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om,
hvilken betydning den indsnævrede klageadgang har haft for
forvaltningen såvel som for de berørte borgere.
•
UKLARHED OM ØGET SELVBESTEMMELSE
Det fremgår af udkastet til ældreloven, at loven hviler på tre bærende
værdier: selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og
ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og
civilsamfund (udkastet til ældrelovens § 1, stk. 2). Det fremgår desuden,
at hjælpen vil skulle tilrettelægges og udføres med afsæt i blandt andet
borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen
(udkastet til ældrelovens § 11, stk. 2, nr. 4).
Et af FN’s Handicapkonventions grundlæggende principper er respekten
for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder
frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer
(konventionens artikel 3, litra a).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ligeledes fastslået, at
respekten for det enkeltes menneskes værdighed og frihed, herunder
deres frihed til at træffe egne valg, er selve essensen af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (Menneskerettighedsdomstolens dom
af 30. januar 2018 i Enver
Şahin
mod Tyrkiet, præmis 63).
Instituttet anser det således for positivt, at lovforslaget sætter fokus på
borgernes selvbestemmelse og mulighed for medindflydelse.
Realisering af øget selvbestemmelse i praksis
Det er imidlertid uklart, hvordan borgerens øgede selvbestemmelse vil
blive realiseret i praksis. Det skyldes blandt andet, at lovudkastet ikke
5/9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0080.png
indeholder konkrete forpligtelser for kommunerne til at inddrage
borgerne og give dem mulighed for at få indflydelse på deres hjælp.
Lovudkastet indeholder for eksempel ikke bestemmelser om, hvornår
kommunen skal tale med borgeren, eller krav til, hvordan inddragelsen
af borgeren skal tilrettelægges. Det vil således være op til den enkelte
kommune at bestemme.
Det indebærer blandt andet en risiko for, at borgere med begrænsede
personlige ressourcer og ressourcer i deres netværk ikke vil opleve
samme grad af medindflydelse som andre borgere. Det kan for
eksempel ramme personer med demenssygdom.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At ministeriet tydeliggør, hvordan den øgede selvbestemmelse
realiseres i praksis, og medtager dette spørgsmål i de planlagte
evalueringer af lovene.
Øget selvbestemmelse for personer under værgemål
Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan den øgede selvbestemmelse
skal realiseres for personer under værgemål. Der er således ikke taget
stilling til, om borgere under værgemål skal inddrages direkte, eller om
eller hvornår det forventes, at værgen handler på borgerens vegne.
Dette bør efter instituttets opfattelse adresseres i lovforslaget.
Lovforslaget skal udformes i overensstemmelse med princippet om
støttet beslutningstagen, som er fastsat i FN’s Handicapkonventions
artikel 12. Dette princip indebærer, at personer med handicap skal have
adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres rets-
og handleevne.
2
Instituttet anbefaler derfor:
•
•
At ministeriet adresserer i lovforslaget, hvordan den øgede
selvbestemmelse skal realiseres for personer under værgemål.
At ministeriet sikrer, at lovforslaget udformes i overensstemmelse
med princippet om støttet beslutningstagen.
ÆLDRETILSYN BØR EVALUERES LØBENDE
Det er væsentligt at sikre et effektivt tilsyn med plejehjem og andre
plejeenheder. Tilsynet skal navnlig sikre, at plejeenhederne har
Se instituttets høringssvar af 30. september 2020, tilgængeligt her:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/generelt-informeret-samtykke.
2
6/9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
tilstrækkelig kvalitet, og at borgerne får den nødvendige hjælp og ikke
udsættes for omsorgssvigt. Tilsynet bidrager således til, at borgernes
menneskerettigheder realiseres i praksis.
Ældretilsynsloven vil medføre grundlæggende forandringer i den måde,
tilsynet med plejeenhederne (plejehjem m.fl.) tilrettelægges og
gennemføres på.
Ældretilsynet vil i højere grad være baseret på dialog, rådgivning og
sparring med plejeenhederne (udkastet til ældretilsynslovens § 1, stk. 2,
§ 4 og § 7, stk. 4). Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan
tilsynene vil skulle vurdere plejeenhederne. Det fremgår blot, at tilsynet
vil vurdere kvaliteten i plejeenhederne i forhold til selvbestemmelse,
tillid til medarbejdere og ledelse og samspil med pårørende, lokale
fællesskaber og civilsamfund (udkastet til ældretilsynslovens § 9). Et
vurderingskoncept vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af
ældretilsynet (udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.8).
Samtidig vil ældretilsynet i højere grad være risikobaseret og reaktivt.
Det er forventningen, at der vil blive udarbejdet en risikomodel baseret
på tilsynets viden om enhederne, stikprøver, orienteringer fra andre
myndigheder, presseomtale og anonyme henvendelser til Ældrelinjen
med videre (udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2).
I dag skal kommunerne gennemføre mindst ét tilsynsbesøg i hver
plejeenhed om året. Med ældretilsynsloven vil det blive reduceret til
mindst ét tilsynsbesøg inden for fem år. Desuden vil tilsynene overgå
fra hovedsageligt at være uanmeldte til hovedsageligt at være
anmeldte (udkastet til ældretilsynslovens § 7, stk. 2, sammenholdt med
servicelovens § 151, stk. 2, og § 151 a, stk. 2).
Instituttet vurderer, at det er væsentligt at følge op på, hvordan disse
forandringer vil påvirke tilsynets funktion i forhold til at sikre kvaliteten
i ældreplejen og beskytte borgernes rettigheder og retssikkerhed.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At det løbende vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer
et effektivt tilsyn med kvaliteten i plejeenhederne og forebygger
omsorgssvigt.
FORBUD MOD AT AFVISE BORGERE FRA FRIPLEJEBOLIGER
BØR TYDELIGGØRES
Ministeriet foreslår at indføre en ny bestemmelse i friplejeboliglovens
§ 35 a, hvorefter friplejeboligleverandører forpligtes til at udleje en
7/9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller
lignende boligform af kommunen. Leverandører vil dog kunne afvise
personer, der ikke kan tilslutte sig friplejeboligens værdigrundlag, eller
som leverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som
personen er visiteret til (§ 1, nr. 18, i udkast til lovforslag om ændring af
friplejeboligloven og almenboligloven).
Ministeriet anfører, at friplejeboligleverandører ikke må diskriminere
borgere med henvisning til deres religion, etnicitet, race, køn eller
nationalitet (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18).
Dette er instituttet enigt i. Friplejeboligleverandør er – også efter
gældende ret – omfattet af diskriminationsforbuddene i den etniske
ligebehandlingslov (lbkg. nr. 438 af 16. maj 2012), ligestillingsloven
(lbkg. nr. 1575 af 19. december 2022) og handicapdiskriminationsloven
(lbkg. nr. 1071 af 10. august 2023).
Ligestillingsloven beskytter tillige mod forskelsbehandling på grund af
seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At ministeriet tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en
friplejeboligleverandør ikke må diskriminere en borger på baggrund
af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika.
Forslaget om, at leverandører kan afvise borgere, som leverandøren
ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visiteret til,
rejser spørgsmål i forhold til forbuddet mod forskelsbehandling på
grund af handicap, som ministeriet ikke forholder sig nærmere til.
Leverandører vil ifølge lovbemærkningerne kunne afvise borgere, som
leverandøren vurderer ikke at kunne varetage på forsvarlig vis, selvom
leverandøren er certificeret til det, og borgeren er visiteret til boligen.
Som eksempel nævnes borgere med et stort plejebehov, som
leverandøren ikke har kapacitet til på det pågældende tidspunkt (de
almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2).
Det vil således især være borgere med (større) handicap, som risikerer
at blive afvist fra friplejeboliger og udsat for diskrimination. Det er
derfor nødvendigt, at ministeriet tydeliggør, hvordan undtagelsen kan
anvendes i overensstemmelse med diskriminationsforbuddet.
8/9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0083.png
For det første bør det understreges, at friplejeboligleverandører aldrig
vil kunne afvise en borger alene med henvisning til, at vedkommende
har et (bestemt) handicap. En sådan direkte forskelsbehandling vil være
ulovlig, da den ikke forfølger et sagligt formål.
For det andet bør det præciseres, at undtagelsen i friboligplejelovens
§ 35 a, nr. 2, skal anvendes restriktivt. Som anført i lovbemærkningerne
må friplejeboligleverandører som udgangspunkt forventes at kunne
levere deres service- og plejeydelser forsvarligt over for enhver borger,
når borgeren er visiteret til ydelser, som leverandøren er certificeret til
(de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2). Det vil kunne udgøre
diskrimination, hvis borgere med handicap afvises, fordi leverandøren
anser det for belejligt eller mere økonomisk rentabelt.
For det tredje bør det præciseres, at der altid skal foretages en konkret
og individuel vurdering af hver enkelt borger, og at leverandøren i den
forbindelse skal overveje, om det er muligt at foretage relevante og
nødvendige tilpasninger af friplejeboligen, som kan gøre det muligt
alligevel at udleje boligen til borgeren.
Endelig bør det fremgå af ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at
afvisninger skal begrundes skriftligt. Dette for at sikre at både borger,
pårørende og leverandør er opmærksomme herpå, og for at borgeren
og de pårørende har mulighed for at forholde sig til grundlaget for
afvisningen. Instituttet noterer sig, at det kun fremgår ét sted i
lovforslaget, at afvisninger skal begrundes. Der står ikke, om det skal
ske mundtligt eller skriftligt (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18).
Instituttet anbefaler derfor:
•
At ministeriet tydeliggør, hvordan den foreslåede undtagelse i
friplejeboliglovens § 35 a, nr. 2, kan anvendes i overensstemmelse
med forbuddet mod diskrimination på baggrund af handicap.
At ministeriet tilføjer til ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at
afvisninger skal begrundes skriftligt.
•
Der henvises til ministeriets sagsnumre 2022-5024, 2023-2608,
2024-4518 og 2024-5923.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
NATIONAL CHEF
9/9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0084.png
Til Social- Bolig og Ældreministeriet
København, september 2024
Høringssvar vedrørende:
Forslag til lov om lokalplejehjem
Kirkens Korshær takker for muligheden for at afgive høringssvar.
I Kirkens Korshær har vi forhåbninger om, at lokalplejehjem vil kunne danne rammerne for
oprettelse af flere socialplejehjem, som er målrettet de mest udsatte ældre med plejebehov.
Særligt da det fremgår, at generalforsamlingen for et lokalplejehjem, som udgøres af ejerne i
aktieselskabet, vil kunne fastsætte, om lokalplejehjemmet skal have en særlig profil, der fx er
målrettet udsatte ældre.
Baggrunden for forhåbningen er, at antallet af ældre udsatte stiger. Desværre er mængden af
specialiserede tilbud ikke fulgt med. Det betyder, at ældre i social udsathed ofte ikke får en værdig
alderdom med den pleje og omsorg, de har behov for.
Flere ældre i udsathed
I Kirkens Korshær hjælper vi de mest udsatte mennesker på vores sociale arbejdssteder landet
over. Her oplever vi at møde flere ældre i udsathed. Og vores oplevelse afspejles i statistikken.
Den viser, at mennesker i udsathed, ligesom resten af befolkningen, lever længere. For selvom
mennesker i udsathed i gennemsnit dør 17 år tidligere end resten af befolkningen,
så er
middellevetiden for mennesker i udsathed forbedret med syv år fra 2009 til 2021.
Den forbedrede middellevetid kan også spores i
VIVE’s
hjemløsetælling. Opgørelsen viser, at der
er sket en stigning i antallet af ældre i hjemløshed. Siden den første hjemløsetælling i 2009 til den
seneste i 2024 er der sket en stigning i antallet af hjemløse over 60 år på 113 procent. Samtidig er
der sket en stigning i antallet af mennesker i hjemløshed mellem 50 og 59 år på 33 procent.
Begge aldersgrupper betegnes som ældre, da mennesker i udsathed typisk ældes væsentligt
tidligere end den øvrige befolkning på grund af hårde liv med komplekse sociale, psykiske og
fysiske problematikker. Allerede fra 40-50-årsalderen begynder mange at udvikle alvorlige
helbredsproblematikker, som betyder, at der opstår plejebehov.
Behov for flere socialplejehjem
Grundet stigningen i antallet af ældre i hjemløshed
har VIVE undersøgt indsatser for ældre i social
udsathed.
I rapporten finder VIVE, at ”gængse” plejehjem typisk ikke kan rumme ældre udsatte,
som fx har problemer med rusmidler og er mærkede af hårde liv på kanten af samfundet. Som
alternativ findes der allerede alternative plejehjem, som er målrettet ældre i udsathed. Desværre er
der ikke nok af dem.
De manglende pladser på plejehjem målrettet ældre udsatte fører til, at ældre udsatte har lange
ophold på herberger og natvarmestuer. Desværre er de tilbud ikke rustet til at imødekomme de
udsatte ældres pleje- og støttebehov - hverken i forhold til fysisk indretning eller
personalesammensætning. Resultatet er en uværdig alderdom, hvor mange ikke får den hjælp og
støtte, de har behov for.
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0085.png
I Kirkens Korshær ser vi derfor et behov for oprettelse af flere socialplejehjem. I den forbindelse
håber vi, at lokalplejehjem vil kunne danne rammerne for kommuners oprettelse af flere
socialplejehjem, som er målrettet de mest udsatte ældre med plejebehov.
Vi er dog fortsat bekymrede for, at de mest udsatte ældre endnu engang vil blive overset - på trods
af, at rammerne er der. Derfor ser vi et behov for et selvstændigt fokus på, at kommunerne reelt
opretter nok tilbud til gruppen. Samtidig er der behov for et særligt fokus på, at ældre i udsathed
bliver visiteret til de rette tilbud, da de sjældent har et netværk, der kan hjælpe og støtte op.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0086.png
NOTAT
KL’s høringssvar vedrørende forslag til lov om lokal-
plejehjem
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om lokal-
plejehjem. Der tages forbehold for endelig politisk godkendelse.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484784
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
Generelle bemærkninger til lov om lokalplejehjem
Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at etablere nye eller om-
danne eksisterende kommunale plejehjem til en ny type plejehjem – lokal-
plejehjem. Lokalplejehjem vil være kendetegnet ved, at de er kommunalt
ejede, men med de samme frihedsgrader som private friplejehjem, herunder
mulighed for at tilbyde beboere og pårørende tilkøbsydelser.
KL noterer sig, at et lokalplejehjem bliver etableret og drevet som et aktiesel-
skab, der ejes af kommunen. Der bemærkes i den forbindelse, at der er tale
om en ny model på området, og kommunernes erfaring med aktieselskaber
er meget begrænsede. Derfor ønsker KL at bidrage til, at lovgivningen og
rammerne for etablering og drift af lokalplejehjem fremstår enkel, fyldestgø-
rende og anvendelig i praksis. KL bemærker i forlængelse heraf, at dette bør
gøres indenfor rammerne af regeringens ambition om at reducere kommu-
nernes administrative opgaver.
Det er kommunalbestyrelsens beslutning, om kommunen ønsker at etablere
et lokalplejehjem, herunder omdanne et eksisterende plejehjem til lokalpleje-
hjem. Der er dermed tale om en valgfri ordning, hvilket KL bakker op om.
Det er for KL væsentlig at bemærke, at den fremsendte høringsversion af
forslag til lov om lokalplejehjem på en lang række punkter indeholder ube-
kendte faktorer i forhold til etablering og drift af lokalplejehjem. KL vurderer,
at det er afgørende at få afklaret disse, før en kommunalbestyrelse kan
træffe beslutning om etablering af lokalplejehjem. Det er væsentligt for en
kommunalbestyrelse at have fuld klarhed både omkring kompetencer, an-
svarsfordeling, rammer for personale og borgere samt de økonomiske for-
hold, der gør sig gældende. Det gælder eksempelvis:
–
Bestyrelsens sammensætning og kommunalbestyrelsens repræsentation
heri.
–
Kommunalbestyrelsens mulighed for at følge lokalplejehjemmets faglig-
hed og økonomi.
–
Beregningsmetode til fastsættelse af markedspris for tilkøbsydelser.
–
Beregningsmetode til fastsættelse af markedspris for brug af kommunens
administrative organisation, herunder it, HR, omsorgssystemer, hjælpe-
midler, faglig sparring mm..
–
Håndtering af over- og underskud, samt kommunens/kommunernes for-
pligtelse i tilfælde af konkurs.
–
Beregningsmetode for fastsættelse af plejeboligtakst for lokalplejehjem-
mene.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0087.png
NOTAT
Dato: 16. august 2024
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, ”skal
lokalplejehjem levere
den personlige hjælp, omsorg og pleje, som kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse om efter ældreloven”.
KL mener, at der tilsvarende er behov for ty-
delig afklaring af hvordan sygepleje, og herunder delegeret sygepleje skal
indgå på lokalplejehjemmene.
Det følger af forslag til ældrelovens §17, at kommunen kan tilbyde midlerti-
digt ophold til personer, der i en periode har særligt behov for omsorg og
pleje (jf. også §84 i serviceloven). Mange af de midlertidige pladser er fysisk
lokaliseret på de kommunale plejehjem.
Der er behov for en afklaring af, hvorvidt lokalplejehjemmene kan drive mid-
lertidige ophold. Såfremt det er en mulighed for lokalplejehjemmene at drive
midlertidige ophold, bør rammerne for driften af de midlertidige ophold be-
skrives.
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484784
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
Bemærkninger til lovens kapitler
Kapitel 1: Opgaver
Jf. paragraf 1 skal lokalplejehjem tilbyde samme ydelser som øvrige kommu-
nale plejehjem. Lokalplejehjem skal dermed også tilbyde helhedspleje efter
ældrelovens paragraf 9 og 10.
KL anser det for positivt, at lokalplejehjem indgår i den kommunale forsy-
ning, og at kommunalbestyrelsen har anvisningsretten.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at etablere et nyt plejehjem eller omlægge
et eksisterende kommunalt plejehjem til et lokalplejehjem. KL bemærker at
en omlægning af et eksisterende plejehjem til et lokalplejehjem, kan afsted-
komme et ønske om inddragelse fra beboere, pårørende og medarbejdere
på det pågældende plejehjem. KL ønsker, at der i lovforslaget fastsættes be-
stemmelser, der regulerer de kommunale medarbejderes retsstilling i forbin-
delse med oprettelse af aktieselskaber.
Jf. paragraf 2 kan lokalplejehjem tilbyde beboerne og deres pårørende til-
købsydelser udover hvad den enkelte borger har krav på efter paragraf 9 og
10 i ældreloven. Lokalplejehjem kan – i modsætning til almindelige kommu-
nale plejehjem – tilbyde tilkøbsydelser, dog må de ikke være konkurrence-
forvridende. Jf. lovforslagets bemærkninger skal tilkøbsydelser prissættes til
markedspris. KL efterspørger en præcisering af, hvordan markedspris skal
fastsættes, så det ikke efterfølgende medfører uhensigtsmæssigt bureau-
krati for kommunerne, hvis priserne løbende anfægtes af erhvervsdrivende
med tilsvarende ydelser.
Kapitel 2: Etablering
Lokalplejehjem etableres og drives som et aktieselskab, der ejes af én eller
flere kommuner. KL bemærker at erfaringerne med denne type selskabskon-
struktion må forventes at være begrænset i kommunerne (modellen anven-
des i begrænset omfang blandt andet ifm. forsyningsselskaber og havne).
På den baggrund bemærker KL, at etablering af et lokalplejehjem vil betyde
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0088.png
NOTAT
flere administrative opgaver for kommunerne, eksempelvis øget myndig-
hedsarbejde, kontraktarbejde og behov for juridiske kompetencer, som ikke
nødvendigvis er til stede i kommunerne i dag.
Jf. paragraf 3 stk. 3, er det bestyrelsens opgave at sikre, at lokalplejehjem-
met er omfattet af landsdækkende overenskomster. KL bemærker at dette
vil betyde at lokalplejehjem skal tilkøbe en overenskomst hos KL, Selveje
Danmark e.l.
Kapitel 3: Ledelse
Jf. paragraf 4 er lokalplejehjemmets øverste myndighed generalforsamlin-
gen, der består af ejerkommunen eller ejerkommunerne, hvis flere kommu-
ner er sammen om at etablere og drive et lokalplejehjem.
KL bemærker, at det med en ejerkreds af flere kommuner vil være hensigts-
mæssigt, at de er ligestillede ift. at udpege repræsentantaner til bestyrelsen.
KL anser det for positivt at generalforsamlingen kan afskedige en bestyrelse,
samt beslutte at nedlægge selskabet (lokalplejehjemmet).
Jf. paragraf 5 ledes lokalplejehjemmet af en bestyrelse, der vælges på gene-
ralforsamlingen. Ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens sam-
mensætning, herunder antal medlemmer og antal medarbejderrepræsentan-
ter, samt krav til medlemmernes kompetencer og erfaringer.
KL bemærker at fordelingen af pladser i bestyrelsen til kommunalbestyrelsen
kan have betydning for, hvilken indflydelse ejer/ejerne har på styring og drift
af lokalplejehjemmet. KL betragter selskabskonstruktionen og forholdet mel-
lem generalforsamling og bestyrelsen som en intention om at skabe balance
mellem kommunalt ejerskab og en øget grad af politisk armslængde, i over-
ensstemmelse med ældrereformens værdier om frisættelse og øget inddra-
gelse af lokalsamfund. Det er imidlertid KL’s vurdering, at kommunen med
denne model afgiver al beslutningskompetence vedrørende aktieselskabet
og dermed lokalplejehjemmets drift og styring, og at dette kunne fremgå
mere tydeligt af bemærkningerne til paragraf 4 og 5.
Jf. paragraf 7 fremgår det, at Ældreministeren fastsætter regler om, at en
kommune kan varetage administrative opgaver for et lokalplejehjem, herun-
der om lokalplejehjemmets betaling herfor.
Det skal understreges, at der er en lang række administrative funktioner,
som kommunerne i dag understøtter de kommunale plejehjem med fx HR-
funktion, juridiske kompetencer, økonomistyring, dokumentationssystemer
og planlægningsmoduler.
KL mener at det er relevant, at kommunerne kan levere administrativ sup-
port til lokalplejehjemmene. I den forbindelse, er det væsentligt med klare
regler og beskrivelser af beregningsmetode til fastsættelse af markedspris
for brug af kommunens administrative organisation. Et vigtigt opmærksom-
hedspunkt her er, at etableringen af lokalplejehjem ikke samlet set fører til
mere administration.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484784
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0089.png
NOTAT
KL finder i forlængelse heraf, at der mangler en beskrivelse af, hvordan et
lokalplejehjem kan hente faglig – herunder sundhedsfaglig – sparring. Her
bistår den kommunale forvaltning i dag de kommunale plejehjem, mens pri-
vate plejehjem tilsvarende kan hente faglig sparring eksempelvis hos OK-
fonden, Selveje Danmark mv.
Kapitel 4: Lokaler
Jf. paragraf 8 vil lokalplejehjem være omfattet af almenboligloven, og der-
med vil der for lokalplejehjem være samme fleksibilitet som øvrige plejehjem
dog kun med mulighed for at leje tilhørende servicearealer. KL anser dog
ikke dette for en begrænsning af betydning.
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvilken rolle en boligorganisation/bygnings-
ejer har i en evt. omdannelse fra kommunalt- til lokalplejehjem. Tilsvarende
hvilken relation der er mellem bygningsejer og bestyrelse.
Kapitel 5: Afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagelse m.v.
Jf. paragraf 9 fastsætter Ældreministeren regler om afregning for den hjælp
og støtte, som et lokalplejehjem skal levere, herunder om kommunalbesty-
relsens fastsættelse af afregningspriser, anvendelse af en fast overhead-
sats, efterregulering og efterbetaling af afregningspriser.
Lovforslaget beskriver således ikke uddybende reglerne for beregning af tak-
sten for lokalplejehjemmene. KL forventer, at de nærmere regler for takstbe-
regning fastlægges i en kommende bekendtgørelse. Reglerne for beregning
af takster og afregning er vigtige i forbindelse med kommunernes beslutning
om evt. etablering af et lokalplejehjem. Det handler grundlæggende om, at
en kommunalbestyrelse har brug for et klart billede af økonomien, inden en
beslutning om at oprette et lokalplejehjem træffes.
Jf. paragraf 10, skal der aflægges et særskilt regnskab for salg af tilkøbs-
ydelser. Salg af tilkøbsydelser kan skabe et overskud, og det fremgår af be-
mærkningerne at ”Det
vil være op til bestyrelsen for det aktieselskab, der vil
skulle eje og drive lokalplejehjemmet at beslutte, hvordan et overskud skal
anvendes”.
KL mener i den forbindelse at lovforslaget med fordel kan inde-
holde klare og utvetydige regler i forhold til håndtering af over- og underskud
på lokalplejehjemmene. Ligeledes hvilken økonomisk forpligtelse kommunen
har, hvis et lokalplejehjem begæres konkurs.
Kapitel 7: Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Jf. kapitel 7 paragraf 1 træder loven i kraft 1. januar 2025. Som det fremgår
af bemærkningerne, betyder det at kommunalbestyrelsen fra oprettelsestids-
punktet vil kunne oprette et lokalplejehjem efter lovforslaget.
KL bemærker, at tidshorisonten på lovens ikrafttrædelse fremskynder beho-
vet for at få klarhed over de mange nuværende uklarheder i lovgivningen.
Samt at der fra ministeriets side snarest bør komme en udmelding vedrø-
rende udmøntning af midlerne, der er afsat i aftale om ældrereformen, til at
understøtte kommunerne med implementering af lokalplejehjem.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484784
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0090.png
NOTAT
KL stiller sig til rådighed for videre dialog med ministeriet i forbindelse med
tilrettelæggelse af implementeringsunderstøttelsen.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484784
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0091.png
Til
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Center for Ældre og Tværgående Velfærd
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til:
[email protected]
6. september 2024
Høring over udkast til lov om lokalplejehjem
Kommunale Velfærdschefer takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående og
fremsender hermed høringssvar på foreningens vegne.
Kommunale Velfærdschefer mener, at den nye konstruktion med lokalplejehjem indeholder
interessante elementer, men indebærer samtidig en række udfordringer og unødvendigt
bureaukrati for kommunerne.
Vi påskønner altid, hvis kommunerne frisættes på ældreområdet og får samme muligheder, som
private aktører på området har. Men med lovudkastet om lokalplejehjem ser vi ikke en reel
frisættelse, og samtidig opstår der et unødvendigt bureaukrati.
Vi har svært ved at se, at aktieselskabskonstruktionen er den rette organisationsform, og vi er
bekymrede for det bureaukrati, selskabskonstruktionen afføder. Aktieselskabslovgivningen er i
øvrigt ikke en del af den lovgivning, som ældreområdet i kommunerne er vant til at håndtere.
Hvis en kommune ønsker at oprette et lokalplejehjem, skal der til styring af plejehjemmet være en
generalforsamling (hvilket er Kommunen), en udpeget bestyrelse (udpeget af Kommunen), en
udpeget formand og næstformand til bestyrelsen (udpeget af Kommunen) og en direktion (ansat af
Bestyrelsen).
Kommunen må ikke udlåne penge til lokalplejehjemmet (og ikke stille garanti), men må gerne
skyde flere penge ind. Lokalplejehjemmet kan ikke låne penge uden tilladelse fra Kommunen og i
givet fald ikke uden Kommunens deponering. Bestyrelsen skal vederlægges og der skal aflægges
revisorpåtegnet årsregnskab.
Til trods for denne række af styringsorganer og ekstraopgaver, er det stadig Kommunen, der har
ansvaret for finansiering og forsyning, og det er også Kommunen, der fastlægger retningslinjer for
opgavevaretagelsen og fører tilsyn med plejehjemmet.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0092.png
Modsat andre aktieselskaber er det generalforsamlingen (og altså ikke bestyrelsen), der fastlægger
den overordnede strategiske retning for lokalplejehjemmet, f.eks. bestemmer, at
lokalplejehjemmet skal have en særlig profil.
Tilkøbsydelser er umiddelbart et lyspunkt i lovudkastet, men skæmmes også af bureaukratiet
blandt andet med krav om markedsvilkår, beskatning via selskabsskatteloven og udbudspligt i
forhold til ydelserne.
Kommunale Velfærdschefers konklusion er med andre ord, at modellen for lokalplejehjem ikke
giver nok i forhold til nye muligheder, når man medregner de bureaukratiske ekstraopgaver, der er
forudsat.
Mvh
Jakob Bigum Lundberg
Formand, Kommunale Velfærdschefer
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0093.png
NOTAT
Dato: 19. september 2024
Sag: : BETS-24/07230-15
Sagsbehandler: /ANN
Høringssvar fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen takker for muligheden for at afgive
bemærkninger til:
Udkast til forslag til ældrelov
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger, og
Udkast til forslag til lov om lokalplejehjem
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
1. Ældrelov
Udkastet til forslag til ældrelov har givet Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen anledning til en række bemærkninger, som er oplistet i det følgende. Sty-
relsen har navnlig fokuseret på bemærkninger til den foreslåede bestemmelse
i § 20. Styrelsen bemærker i den forbindelse, at ændringerne kan medføre
behov for at gennemføre konsekvensrettelser.
Udbudsretlige bemærkninger til udkastet er fremsendt separat og er ikke in-
deholdt i det følgende.
1.1.
§ 20, stk. 1
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for, at det frem-
går klart af § 20, stk. 1, og forarbejderne til bestemmelsen, om det er muligt
at aftale en afregningspris for de ydelser, som er omfattet af bestemmelsen.
Som § 20, stk. 1 på nuværende tidspunkt er formuleret, kan man som læser få
det indtryk, at afregningsprisen altid skal fastsættes ensidigt af kommunalbe-
styrelsen, dvs. at det ikke er muligt for kommunalbestyrelsen og en privat le-
verandør at indgå aftale om en afregningspris.
1
Styrelsen kan ikke behandle sager efter konkurrencelovens § 11 b, hvor afreg-
ningsprisen er aftalt i en forhandling mellem kommune og privat leverandør.
Det er derfor væsentligt at få præciseret, om en afregningspris kan aftales mel-
lem en kommune og en privat leverandør, og i givet fald hvornår en pris er
aftalt, samt hvem der i givet fald kan afklare tvister mellem en kommune og
en privat leverandør om et muligt aftalegrundlag for en afregningspris (fx hvis
en leverandør mener, at en pris er fastlagt af kommunen, mens kommunen
mener, at der er tale om en aftale). Hvis det skal være muligt at indgå aftale
mellem en kommune og en privat leverandør om afregningsprisen, vurderer
1
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at formuleringen i udkast til ændring
af lov om friplejeboliger kan give indtryk af, at det er muligt at indgå aftale om afreg-
ningspriser og fritvalgsbevisers værdi efter ældreloven.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0094.png
styrelsen, at det vil være relevant at fastsætte nærmere regler om de nærmere
rammer for denne aftalemulighed, herunder bl.a.:
hvornår en aftale er indgået,
om der er pligt for en kommune til at fastsætte en afregningspris, hvis
kommunen og den private leverandør ikke kan nå til enighed om en
afregningspris,
hvordan en privat leverandør eventuelt skal afregnes i en periode, hvor
den private leverandør og kommunen ikke kan nå til enighed om en
afregningspris, og
hvem der kan afklare tvister om aftalegrundlaget.
Disse nærmere regler kan eventuelt fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af
§ 20, stk. 5. Styrelsen har derfor indsat en kommentar om denne mulighed
nedenfor i relation til § 20, stk. 5.
Styrelsen bemærker desuden, at problemstillingen omkring aftalegrundlag for
afregningspriser er relevant i forhold til både ældreloven og friplejeboliglo-
ven, jf. også styrelsens bemærkninger til lov om ændring af friplejeboligloven
i afsnit nedenfor.
1.2. § 20, stk. 2
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det kan være relevant at
overveje dels placering, dels formulering af den foreslåede bestemmelse i §
20, stk. 2.
Styrelsen bemærker også, at henvisningen i § 20, stk. 2, umiddelbart også bør
omfatte § 20, stk. 6, der vedrører regler om fast overheadsats. Styrelsen be-
mærker endelig, at det kan overvejes at flytte § 20, stk. 2, ned som det sidste
stykke i § 20.
1.3. § 20, stk. 3
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for en præci-
sering af, hvad der i § 20, stk. 3, skal forstås ved ”efterberegning”, herunder
at dette skal ske ”løbende efter behov” og mindst en gang årligt ”i forbin-
delse med aflæggelse af årsregnskab”. Dette både af hensyn til at skabe klar-
hed overfor kommuner og private leverandører, samt for at skabe grundlag
for en mere effektiv kontrol. En nærmere præcisering af,
hvad
begrebet ef-
terberegning omfatter,
hvornår
efterberegning nærmere skal ske,
hvordan
ef-
terberegning skal ske, og
hvad konsekvenserne af
efterberegning nærmere
skal være, kan efter styrelsens opfattelse fastsættes ved bekendtgørelse i
medfør af § 20, stk. 5, jf. nærmere i afsnittet nedenfor.
Styrelsen bemærker i den forbindelse også, at det bør præciseres, om begre-
berne ”genberegning” og ”efterberegning”, som begge anvendes i de almin-
delige bemærkninger, (eksempelvis i afsnit 3.12.3), er synonymer. Hvis der
er forskel på begreberne, bør forskellen efter styrelsens opfattelse fremgå
klart af bemærkningerne til lovforslaget. Hvis der er tale om synonymer, kan
2
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0095.png
det med fordel overvejes at anvende ét af begreberne konsekvent for at
undgå fortolkningstvivl.
Styrelsen bemærker, at præciseringen af § 20, stk. 3 bør ensrettes med den
foreslåede præcisering af udkast til ændring af friplejeboliglovens § 32, stk.
3, jf. gennemgangen nedenfor i afsnit 2.1.2.
1.4. § 20, stk. 4
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det bør præciseres i § 20, stk.
4, hvilket beløb der skal efterbetales. Nærmere regler om opgørelse af beløbet
til efterbetaling, om der skal ske efterbetaling med renter og inflationsjuste-
ring, og hvornår efterbetaling nærmere skal ske, kan efter styrelsens opfattelse
fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af § 20, stk. 5, jf. nærmere i afsnittet
nedenfor. Styrelsen vurderer også, at det bør overvejes, hvordan eventuelle
tvister mellem kommune og privat leverandør i forhold til efterbetaling skal
løses.
Styrelsen vurderer, at det bør præciseres i bemærkningerne til § 20, stk. 4,
hvad der nærmere forstås ved ”faktiske omkostninger”. Styrelsens umiddel-
bare forståelse er, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem § 20, stk. 3, og
§ 20, stk. 4, hvorfor bemærkningerne også bør afstemmes på tværs af disse
bestemmelser.
Forslag til ændret formulering af § 20, stk. 4, (med track changes)
”Stk.
4. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende til-
bud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunal-
bestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen
mellem det antal timer eller
anden af kommunalbestyrelsen anvendt beregningsenhed ved afregning (f.eks.
antal plejedøgn), som en leverandør har leveret, ganget med differencen mel-
lem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af kommu-
nens efterberegning løbende og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelse,
jf. § 20, st. 3.
Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsva-
rende tilbud været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal
leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen
mellem det antal ti-
mer eller beregningsenheder, som en leverandør har leveret, ganget med dif-
ferencen mellem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der føl-
ger af kommunens efterberegning løbende og senest i forbindelse med regn-
skabsaflæggelse, jf. § 20, stk. 3.”
Forslag til ændret formulering af almindelige bemærkninger til § 20, stk.
4, (med track changes):
”Det
foreslås som noget nyt i § 20, stk. 4, at såfremt kommunens faktiske om-
kostninger ved levering af tilsvarende tilbud har været højere end den fastsatte
afregningspris skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.
Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud væ-
3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0096.png
ret lavere end den fastsatte afregningspris skal leverandøren efterbetale kom-
munalbestyrelsen forskellen.
Efterbetalingen består nærmere bestemt i for-
skellen mellem det antal timer eller anden af kommunalbestyrelsen anvendt
beregningsenhed ved afregning (f.eks. antal plejedøgn), som en leverandør
har leveret, ganget med differencen mellem den anvendte afregningspris og
den afregningspris, der følger af kommunens efterberegning af den anvendte
afregningspris løbende og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelse i
medfør af § 20, stk. 3.
Formålet er at sikre lige konkurrencevilkår mellem pri-
vate og kommunale leverandører.”
Forslag til ændret formulering af specielle bemærkninger til § 20, stk. 4,
(med track changes)
”Det
foreslås i § 20 stk. 4, at hvis kommunens faktiske omkostninger ved leve-
ring af tilsvarende tilbud har været højere end den fastsatte afregningspris
efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.
Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud væ-
ret lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal leverandøren ef-
terbetale kommunalbestyrelsen forskellen.
Det betyder, at kommunerne får pligt til at efterbetale private leverandører,
hvis afregningspriserne har været fastsat lavere end kommunens faktiske om-
kostninger ved levering af tilsvarende hjælp. Kommunalbestyrelsen skal såle-
des betale prisdifferencen til den private leverandør.
Det foreslåede betyder derudover, at den private leverandør får pligt til at
efterbetale kommunen, hvis afregningspriserne har været fastsat højere end
kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende hjælp.
Efterbetalingen består nærmere bestemt i forskellen mellem det antal timer
eller anden af kommunalbestyrelsen anvendt beregningsenhed ved afregning
(f.eks. antal plejedøgn), som en leverandør har leveret, ganget med differen-
cen mellem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af
kommunens efterberegning af den anvendte afregningspris løbende og senest
i forbindelse med regnskabsaflæggelse i medfør af § 20, stk. 3.
Ved ”faktiske omkostninger” forstås de omkostninger, som en kommune se-
nest i forbindelse med regnskabsaflæggelse har efterberegnet, at kommunen
har haft ved at levere et tilsvarende tilbud, jf. § 20, stk. 1 og stk. 3. Pligten til
at foretage en efterbetaling indtræder, når kommunalbestyrelsen senest i for-
bindelse med regnskabsaflæggelse bliver bekendt med, at der er misforhold
mellem afregningspriserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger
ved at levere det tilsvarende tilbud efter § 20, stk. 1.
Ældreministeren fastsætter nærmere regler om efterbetaling, jf. § 20, stk. 5.”
1.5. § 20, stk. 5
4
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0097.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for, at ældremi-
nisteren i medfør af § 20, stk. 5, fastsætter nærmere regler om beregnings-
grundlaget og metode for beregning af for afregningspriser på ældrelovens
område, herunder om efterberegning, regulering af afregningsprisen og efter-
betaling. Dette synes også umiddelbart forudsat i den foreslåede § 20, stk. 2,
der henviser til en pris, som er beregnet efter den foreslåede § 20, stk. 5.
Der er efter styrelsen opfattelse behov for at sikre, at der i en ny ældrelov er
hjemmel til/et ophæng, som gør det muligt for ældreministeren at fastsætte
disse regler ved bekendtgørelse. Da det efter styrelsens opfattelse er nødven-
digt at udstede regler på bekendtgørelsesniveau, og da det er styrelsens forstå-
else, at det også er hensigten med lovforslaget, at der skal fastsættes nærmere
regler om beregningsgrundlag m.v., jf. ovenfor, skal formuleringen i § 20, stk.
5, efter styrelsens vurdering være: ”fastsætter nærmere regler”, jf. hertil side
170 i Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning.
Efter styrelsens opfattelse bør der som følge heraf foretages en tilpasning af
såvel ordlyden af som de specielle
2
bemærkninger til § 20 i udkast til forslag
til ældrelov.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet et forslag til såvel formu-
lering af § 20, stk. 5, som formulering til brug for de almindelige og specielle
bemærkninger til § 20, stk. 5.
Styrelsen vurderer endelig, at der bør indsættes en uddybende beskrivelse af
servicelovens § 91, stk. 6, og bekendtgørelse 2013-03-26 nr. 344
om frit valg
af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91.
Det
bør efter styrelsens vurdering ligeledes uddybes, hvad der nærmere forstås ved
”regler om... offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi”.
Forslag til ændret formulering af § 20, stk. 5, (med track changes):
”Stk. 5. Ældreministeren
kan
fastsætter nærmere regler om beregnings-
grundlaget
for afregningspriser og beregningsmetoder for afregningspri-
ser, herunder regler om efterberegning, regulering af afregningsprisen og
regler om efterbetaling ved brug af private leverandører.
Ældreministeren
fastsætter desuden nærmere og
regler om beregningsgrundlaget
og bereg-
ningsmetoder
for
fastsættelse
og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi,
herunder regler om efterberegning, regulering af fritvalgsbevisets værdi
og regler om efterbetaling ved brug af private leverandører.
Stk. 6. Ældreministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministe-
ren nærmere regler om fast overheadsats, der anvendes ved afregningen
af private leverandører af pleje- og omsorgsforløb og madudbringning.”
Baggrund for forslag
2
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har noteret sig, at det allerede fremgår af alminde-
lige bemærkninger, at ældreministeren ”fastsætter”, jf. side 80 i vedlagte Word-version
af udkastet til forslag om ældrelov.
5
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0098.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår ændringen ovenfor med henblik
på at understrege, at meningen og hensigten med bestemmelsen i § 20, stk. 5,
er, at der skal fastsættes regler på bekendtgørelsesniveau.
Styrelsen foreslår, at det fremhæves, at bekendtgørelsen angår beregnings-
grundlag og beregningsmetoder, således at dette ensrettes med formuleringen
i forarbejderne til konkurrencelovens § 11 b. Det fremgår heraf, at ”Beregning
omfatter alle trin i udregningen af en afregningspris, det vil sige både bereg-
ningsgrundlag og beregningsmetoder. Beregningsgrundlaget er de data, der
indgår i beregningen af afregningsprisen. Beregningsmetoder er de metoder,
der anvendes, dels når beregningsgrundlaget skal opgøres, og dels når afreg-
ningsprisen skal udregnes på baggrund af beregningsgrundlaget.”
3
Det er styrelsens umiddelbare forståelse, at regler om efterberegning, regule-
ring af afregningsprisen og regler om efterbetaling vedrører beregningsgrund-
laget og metode, da der er tale om situationer, hvor en kommune skal følge op
på og eventuelt justere en afregningspris, som ikke længere svarer til de gen-
nemsnitlige langsigtede omkostninger ved at levere en tilsvarende ydelse. På
denne baggrund er det styrelsens vurdering, at der alene er tale om en præci-
sering.
Styrelsen foreslår at ensrette formuleringerne i § 20, stk. 5, i relation til fast-
sættelse af henholdsvis afregningspriser og fritvalgsbevisers værdi. Dette for-
udsætter dog i sagens natur, at der ikke er forskelle i prisfastsættelsen mellem
afregningspriser og fritvalgsbeviser, som medfører et konkret behov for disse
forskelle.
Forslag til ændret formulering af almindelige bemærkninger til § 20, stk.
5, (med track changes):
”Det
foreslås videreført i § 20, stk. 5, at ældreministeren
vedpå
bekendtgørel-
sesniveau fastsætter
nærmere
regler om beregningsgrundlaget
og beregnings-
metoden
for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi. Det foreslås
som
noget nyt,
at ældreministeren fastsætter nærmere regler om beregningsgrund-
laget
og beregningsmetode
for afregningspriser. Det betyder,
ældreministeren
fastsætter regler om henholdsvis ensidigt fastsatte afregningspriser og frit-
valgsbevisers værdi:
[under hvilke omstændigheder en afregningspris og/eller værdien af
et fritvalgsbevis kan fastsættes efter aftale mellem en kommune og en
privat leverandør, herunder om en eventuelt mulig aftale skal indgås
på baggrund af den private leverandørs vejledende takster, og om der
i givet fald skal indsættes en bestemmelse svarende til nugældende
servicelovs § 174 vedr. krav om fastsættelse af vejledende takster],
hvad der skal indgå i beregningen af afregningsprisen henholdsvis
værdien af et fritvalgsbevis,
3
FT 2006-07, L 152 som fremsat, Tillæg A, bemærkninger til nr. 2.
6
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0099.png
hvilke metoder, en kommune skal anvende, når en kommune skal op-
gøre beregningsgrundlaget og udregne en afregningspris henholdsvis
værdien af et fritvalgsbevis på baggrund af beregningsgrundlaget,
hvornår og hvordan en kommune eventuelt skal foretage efterbereg-
ning af en afregningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis, her-
under hvad der forstås ved ”løbende efter behov” og i forbindelse med
aflæggelse af årsregnskab” i § 20, stk. 3,
hvornår og hvordan en kommune eventuelt skal foretage regulering af
en afregningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis,
[herunder
om der er forskel på begrebet ”regulering”, som foreslået i teksten
ovenfor og ”justering”, som fremgår flere steder af bemærkningerne],
hvornår og hvordan en kommune henholdsvis en privat leverandør
eventuelt skal foretage efterbetaling, herunder om efterbetaling skal
ske med renter og inflationsjustering,
Ved ”beregningsgrundlag” forstås alle de data/oplysninger, dvs. hvad der
nærmere skal indgå i beregningen af afregningsprisen. Ved ”beregningsme-
toder” forstås de metoder, der anvendes, dels når beregningsgrundlaget skal
opgøres, og dels når afregningsprisen skal udregnes på baggrund af bereg-
ningsgrundlaget. Beregningsgrundlag og beregningsmetode omfatter både
den situation, hvor (i) en afregningspris skal beregnes og fastsættes overfor
én eller flere private leverandører af ydelser, som er omfattet af §§ 18 og 20,
(ii) hvor en kommune skal følge op på beregningen af afregningsprisen i re-
lation til § 20, stk. 2, (iii) hvor en kommune eventuelt skal justere/regulere en
afregningspris overfor en privat leverandør af ydelser efter §§ 18 og 20, og
(iv) hvor en kommune skal efterbetale en privat leverandør efter § 20, stk. 4.
Hensigten er at
sikre ligestilling mellem kommunale og private leverandører,
samt at
lette administrationen for kommunerne .
Det vil dermed
udgøre det samme beregningsgrundlag, som kommunerne skal følge ved
fastsættelse af afregningspriserne.
Det foreslås derudover
som noget nyt,
at
ældreministeren
kan
fastsætter regler om efterbetaling ved brug af privat
leverandør.
Dette indebærer regler om, hvornår og hvordan en kommune hen-
holdsvis en privat leverandør eventuelt skal foretage efterbetaling i relation
til en afregningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis, herunder om ef-
terbetaling skal ske med renter og inflationsjustering. […]”
Forslag til ændret formulering af specielle bemærkninger til § 20, stk. 5,
(med track changes):
”Det
foreslås i § 20, stk. 5, at ældreministeren
kan
fastsætter nærmere regler
om beregningsgrundlaget
og beregningsmetoder
for afregningspriser,
her-
under regler om efterberegning, regulering af afregningsprisen og regler om
efterbetaling ved brug af private leverandører. Det foreslås desuden, at æl-
dreministeren fastsætter nærmere regler om beregningsgrundlaget og bereg-
ningsmetoder for fastsættelse og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi,
herunder regler om efterberegning, regulering af fritvalgsbevisets værdi og
7
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0100.png
regler om efterbetaling ved brug af private leverandører. regler om efterbeta-
ling ved brug af private leverandører og regler om beregningsgrundlaget for
og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi. Dermed kan ældreministeren
fastsætte nærmere regler om efterbetaling, hvis det skønnes nødvendigt.
[Evt. indsætte forventning om fastsættelse af regler vedrørende mulighed for
at indgå aftale om afregningspris og/eller værdi af fritvalgsbevis, jf. bemærk-
ninger herom ovenfor]
Det forventes, at der vil bliveDer vil blive
fastsat nærmere regler om,
at af-
regningsprisen, der anvendes til afregning af private leverandørerhvad der
skal indgå i kommunalbestyrelsers beregning af henholdsvis ensidigt fastsatte
afregningspriser og fritvalgsbevisers værdi, og hvilke metoder, en kommune
skal anvende, når en kommune skal opgøre beregningsgrundlaget for en en-
sidigt fastsat afregningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis. Dette in-
debærer, hvad der nærmere skal forstås ved ’tilsvarende tilbud’ og ’gennem-
snitlige langsigtede omkostninger’ i forhold til henholdsvis helhedspleje og
madudbringning.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår og hvordan en kommune
eventuelt skal foretage efterberegning af en ensidigt fastsat afregningspris
henholdsvis af værdien af et fritvalgsbevis, herunder hvad der nærmere for-
stås ved ”løbende efter behov” og i forbindelse med aflæggelse af årsregn-
skab” i § 20, stk. 3.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår og hvordan en kommune
eventuelt skal foretage regulering af en af kommunen ensidigt fastsat afreg-
ningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis.
Der vil endelig blive fastsat nærmere regler om, hvornår og hvordan en kom-
mune henholdsvis en privat leverandør eventuelt skal foretage efterbetaling,
herunder om efterbetaling skal ske med renter og inflationsjustering.
[…]”
Styrelsen bemærker herudover, at det bør præciseres, hvad der nærmere
me-
nes, når det fremgår af de specielle bemærkninger, at: ”Der
forventes desuden
fastsat regler om, at borgere, der ikke mener, at fritvalgsbevisets værdi er fyldest-
gørende eller korrekt, kan rette henvendelse til kommunalbestyrelsen”.
Skal dette
forstås således, at borgere ikke skal rette henvendelse til kontrolenheden, eller at
borgere i første omgang skal rette henvendelse til kommunalbestyrelsen og der-
næst kan rette henvendelse til kontrolenheden?
1.5 Omtale af fast overheadsats i specielle bemærkninger til udkast til ældre-
lov § 20, stk. 6
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at definitionen af overhead bør
stå mere åben, idet arbejdsgruppens opdrag er at definere, hvad der skal indgå
i overheadsats og hvordan den skal fastsættes. Dermed vil både en nærmere
definition af overhead samt beregning af en konkret sats for overhead indgå i
8
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0101.png
det fremadrettede analysearbejde. Det afgørende er, at formuleringerne i be-
mærkningerne ikke bliver bindende for analysearbejdet.
Styrelsen henleder opmærksomheden på, at der i udkast til forslag til ældrelov,
afsnit 3.12.2 kun nævnes hjemmepleje i relation til overheadsats, men der – så
vidt styrelsen forstår - vel rettelig skal stå pleje- og omsorgsforløb (alternativt
helhedspleje) og madudbringning. Betegnelserne kan med fordel ensrettes.
Forslag til justering af tekst i almindelige bemærkninger til § 20, stk. 6
(med track changes)
”Det
foreslås som noget nyt i § 20, stk. 6, at ældreministeren efter forhandling
med erhvervsministeren
på ved
bekendtgørelsesniveau fastsætter
nærmere
regler om en fast overheadsats, der anvendes ved afregning af private leve-
randører af henholdsvis pleje- og omsorgsforløb og madudbringning. Det vil
betyde, at der vil være en fast overheadsats for private leverandørers levering
af pleje- og omsorgsforløb og madudbringning, hvis afregningsprisen
via
godkendelsesmodellen eller værdien af fritvalgsbeviset
fastsættes på bag-
grund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger
ved at levere et tilsvarende tilbud, via godkendelsesordningen og ved prisfast-
sættelse af fritvalgsbeviser.
Kommunerne vil fortsat skulle fastsætte prisen ud
fra kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at levere
ydel-
senet tilsvarende tilbud. En del af de gennemsnitlige, langsigtede omkostnin-
ger udgøres af, men
overheadomkostninger,
som vil blive ne,
beregnets som
en fast
satsprocentdel af de direkte og øvrige indirekte omkostninger.
Over-
headsatsen vil blive fastsat på baggrund af et analysearbejde.”
Forslag til justering af tekst i specielle bemærkninger til § 20, stk. 6 (med
track changes)
”Der
vil blive fastsat forventes, at der fastsættes
nærmere regler om
vil være
en fast overheadsats
i beregningsgrundlaget for en ensidigt fastsat afreg-
ningspris henholdsvis værdien af et fritvalgsbevis
for private leverandører
le-
vering
af pleje- og omsorgsforløb-
og helhedspleje
og madudbringning, hvis
afregningen
skersprisen fastsættes
på baggrund af beliggenhedskommunens
gennemsnitlige, langsigtede omkostninger,
via godkendelsesordningen og ved
prisfastsættelse af fritvalgsbeviser.
Med overheadsats forstås de omkostninger
forbundet med tilbuddet, der ikke er identificeret som direkte
eller øvrige,
in-
direkte
omkostninger. og fællesomkostninger og som dermed ligger udover
ældreområdet og Det
omfatter
bl.a. ældreplejens
ressourcetræk på stabsfunk-
tioner som IT, økonomi og HR samt direktion.
Kommunerne vil fortsat skulle fastsætte prisen ud fra kommunens gennemsnit-
lige langsigtede omkostninger ved at levere ydelsen, men overheadomkostnin-
gerne, beregnes som en fast
satsprocentdel af de direkte og (øvrige) indirekte
omkostninger.
Overheadsatsen vil blive fastsat på baggrund af et analysear-
bejde.”
1.6 Brugen af begrebet ”kontrolenhed”
9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0102.png
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forståelse, efter drøftelse med
SBÆM/ÆM, at der med kontrolenheden i forslaget til ældrelov ikke skal op-
rettes en enhed i styrelsen, som er adskilt fra den resterende del af styrelsen.
Det er således styrelsens forståelse, at kontrolenheden skal indgå som en inte-
greret del af styrelsens arbejde som uafhængig konkurrencemyndighed, der
bl.a. håndhæver konkurrencelovens § 11 b. På den baggrund foreslår styrelsen
følgende præciseringer i bemærkningerne til ældrelovsudkast.
Forslag til justering af tekst i almindelige bemærkninger (med track
changes)
”Videre
følger det af aftalen, at der ønskes indført en uafhængig kontrolenhed,
der skal understøtte korrekt beregning af afregningspriser for private leve-
randører på ældreområdet. I dag har private leverandører begrænsede kla-
gemuligheder over kommunens beregnede afregningspriser i tilfælde af
uenighed. Det er derfor Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at den
uafhængige kontrolenhed skal bidrage til, at kommunerne afregner de private
aktører på ældreområdet ensartet og på baggrund af en korrekt beregning.
Dette vil bidrage til en mere smidig håndtering af uenigheder mellem kommu-
ner og private leverandører. Det er endvidere ministeriets vurdering, at kon-
trolenheden,
ligesom i dag,
på baggrund af anmeldelser fra virksomheder el-
ler af egen drift, skal kunne undersøge afregningsprisen i tilfælde, hvor kom-
munen har
tilbudt anvendt en afregningspris over for
private leverandører af
ydelser omfattet af frit valg, der ikke er fastsat, herunder efterreguleret, i over-
ensstemmelse med relevante regler om frit valg. Endvidere skal kontrolenhe-
den
fortsat
kunne udstede påbud til kommunen. Dette kan ske i tilfælde, hvor
kommunen
forventes vurderes eller skønnes
at have fastsat afregningsprisen
for lavt. Kontrolenheden vil blive oprettet under Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen.
Det er hensigten med forslaget, at kontrolenheden skal indgå som
en integreret del af styrelsens arbejde som uafhængig konkurrencemyndighed,
der bl.a. håndhæver konkurrencelovens § 11 b.”
1.7 Evaluering – herunder omtale af muligheden for at indgå konsortier
Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen bemærker overordnet, at det i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger fremstår som værende forudsat, at evaluerin-
gen bl.a. skal følge konkrete tiltag som konsortiekonstruktioner. Det fremstår
ikke klart for styrelsen, hvad en evaluering af konsortiekonstruktioner i givet
fald vil skulle indeholde, og endelig hvad en evaluering af konsortiekonstruk-
tioner nærmere skal bidrage med.
Styrelsen bemærker desuden, at det det bør fremgå klart af lovforslaget i for-
hold til evaluering, om ”afbureaukratisering og frisættelse” også omfatter af-
regning over for private leverandører. Efter styrelsens opfattelse bør dette
være omfattet. Styrelsen foreslår på denne baggrund følgende præcisering i
de almindelige bemærkninger (indsat med track changes):
10
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0103.png
Ӯldrereformen
(som omfatter forslag om ældreloven og de samtidigt frem-
satte forslag til lov om tilsyn med ældreomsorg og -pleje, lov om lokalpleje-
hjem og forslag til ændring af friplejeboligloven) evalueres efter tre år
(delevaluering) og efter fem år (endelig evaluering). Evalueringen vil foku-
sere på lovenes mål om afbureaukratisering og frisættelse,
herunder afreg-
ning af private leverandører,
samt følge konkrete tiltag som udbredelse af
faste teams, samtilsyn på plejehjem, konsortiekonstruktioner, lokalplejehjem
og flere muligheder for friplejehjem. Evalueringen skal tilrettelægges, så do-
kumentationskrav begrænses.”
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at det er vigtigt, at det står helt
klart, at lovpakken på ældreområdet ikke ændrer gældende konkurrenceregler,
herunder mulighederne for at indgå i konsortier. Aktører kan således indgå i
konsortier i samme omfang, som de tidligere har kunnet. Det er Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens forståelse, efter drøftelse med SBÆM/ÆM, at intenti-
onen med forslaget ikke er at ændre gældende konkurrenceregler. På den bag-
grund foreslår styrelsen følgende justeringer.
Forslag til justering af tekst i almindelige bemærkninger (med track
changes)
”Det
foreslås hertil som noget nyt, at private leverandører skal tilbyde hel-
hedspleje. Det betyder, at private leverandører fremover også skal tilbyde re-
habilitering og genoptræning. Den foreslåede ordning vil medføre, at ældre
borgere kan vælge mellem minimum to leverandører af helhedspleje, hvoraf
den ene kan være kommunal.
Mindre leverandører har mulighed for at indgå
i konsortier med henblik på at levere helhedspleje.
Det vil med ordningen være
muligt for private leverandører
inden for rammerne af konkurrenceloven
at
indgå konsortier
efter konkurrenceloven
med henblik på at løse opgaven sam-
men for at kunne levere helhedspleje. Det er virksomhedernes eget ansvar at
overholde konkurrencereglerne,
og forslaget ændrer ikke på gældende kon-
kurrenceregler.
Det er
derfor
virksomhederne selv, der skal vurdere, om et
samarbejde er lovligt. Dette er i overensstemmelse med aftale om reform på
ældreområdet.”
Forslag til justering af tekst i afsnit om økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår en ændring af nedenstående af-
snit, da formuleringen kan give indtryk af, at der kan ske fravigelse af konkur-
rencereglerne. Private leverandører har også i dag mulighed for at indgå kon-
sortier. Det ændres der ikke på med indførelsen af lovforslaget. Derfor foreslås
en ændring af formuleringen i følgende afsnit:
”Lovforslagets
indførelse af krav om helhedspleje vil betyde, at private leve-
randører har mulighed for at indgå konsortier efter konkurrenceloven med
henblik på at løse opgaven sammen for at kunne levere helhedspleje.
Dette
11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0104.png
kan dog, særligt for mindre leverandører, medføre sværere adgang til marke-
det, da det er virksomhedernes eget ansvar at overholde konkurrencereglerne.
Det er derfor virksomhederne selv, der skal vurdere, om et samarbejde er lov-
ligt
mulighed for at indgå i konsortier
efter gældende konkurrenceregler.”
Der står angivet i det sammenfattende skema, at lovforslagets indførelse af
krav om helhedspleje kan medføre øgede administrative konsekvenser for
virksomheder, der indgår i konsortier for at levere helhedspleje, da det er virk-
somhedernes ansvar at vurdere om et samarbejde er lovligt efter gældende
konkurrenceregler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke sikker på, om
dette er administrative konsekvenser for erhvervslivet, eller om det nærmere
er andre omkostninger for virksomhederne i form af adfærdsvirkninger for-
bundet med, at virksomheder skal vurdere, om et konsortiesamarbejde er lov-
ligt iht. konkurrencereglerne, og SBÆM opfordres til at drøfte dette med Er-
hvervsstyrelsen (OBR).
1.8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 5, at ”Kommunalbe-
styrelsens forpligtelse efter § 10 til at tilbyde et sammenhængende og rumme-
ligt pleje- og omsorgsforløb finder ikke anvendelse før den 1. juli 2027 over
for personer, der er omfattet af denne lov, og over for hvem der før den 1. juli
2025 er truffet afgørelse efter §§ 83, 83 a eller § 86, stk. 1, i lov om social
service, jf. dog stk. 6. Senest den 1. juli 2027 skal kommunalbestyrelsen have
truffet afgørelse efter § 10 over for alle personer omfattet af 1. pkt.” Det frem-
går videre af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 6, at ”I det omfang en
persons behov efter den 1. juli 2025 ændrer sig i et omfang, som indebærer, at
den hjælp og støtte personen er tildelt i medfør af en afgørelse, der er omfattet
af stk. 2, ikke længere imødekommer personens behov, indtræder kommunal-
bestyrelsens forpligtelse til at træffe afgørelse efter § 10 på det tidspunkt, hvor
personens behov ændrer sig. Kommunalbestyrelsen kan af egen drift vælge at
træffe afgørelse efter § 10 før 1. juli 2027, uanset at en persons behov ikke har
ændret sig efter den 1. juli 2025.”
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at det på nuværende tidspunkt
fremstår mindre klart, hvornår styrelsen i perioden indtil den 1. juli 2027 har
hjemmel til at anvende konkurrencelovens § 11 b i relation til afregningspriser
for helhedspleje. Tilsvarende usikkerhedsmomenter gør sig efter styrelsens
vurdering gældende i forhold til overgangsregler for fritvalgsbeviser, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 7.
2. Friplejeboliglov
Udkastet til ændringer i friplejeboligloven har givet Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen anledning til en række bemærkninger, som er oplistet i det
følgende. Styrelsen bemærker overordnet, at styrelsen navnlig har fokuseret
på bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 32. Styrelsen har i det
12
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0105.png
følgende indsat forslag til justerede formuleringer af bestemmelsen og be-
mærkninger hertil. Ændringerne kan evt. medføre behov for at gennemføre
konsekvensrettelser.
Udbudsretlige bemærkninger til udkastet er fremsendt separat og er ikke in-
deholdt i det følgende.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer endvidere, at ordlyden i hen-
holdsvis ældreloven, friplejeboligloven, serviceloven, herunder ordlyden i de
almindelige og specielle bemærkninger, bør ensrettes, så der undgås begrebs-
forvirring; dette både af hensyn til kommunernes praktiske anvendelse af reg-
lerne, private leverandørers forståelse af reglerne, samt i forhold til kontrolen-
hedens fremadrettede håndhævelse af reglerne.
2.1. § 32, stk. 1 og 2
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for præcisering
som følge af tilføjelsen af henvisning til ældreloven i § 32, stk. 1 og 2.
Udkast
til ældrelov kan give indtryk af, at det ikke er muligt at indgå aftale mellem
kommunalbestyrelsen og en privat leverandør om afregningspriser og frit-
valgsbevisers værdi efter ældreloven, jf. ovenfor om ældreloven.
Som § 32,
stk. 1 og 2 på nuværende tidspunkt er formuleret, får man det indtryk, at det
er muligt at indgå aftale mellem kommunalbestyrelsen og en privat leveran-
dør, dvs. at afregningsprisen for så vidt angår ydelser i ældreloven ikke altid
skal fastsættes ensidigt af kommunalbestyrelsen. Det er dermed uklart, om det
er muligt at indgå aftale.
Styrelsen kan imidlertid ikke behandle sager efter konkurrencelovens § 11 b,
hvor afregningsprisen er aftalt i en forhandling mellem kommunalbestyrelsen
og en privat leverandør. Det er derfor væsentligt at få præciseret, om en afreg-
ningspris kan aftales mellem en kommune og en privat leverandør, og i givet
fald hvornår en pris er aftalt, samt hvem der i givet fald kan afklare tvister
mellem en kommune og en privat leverandør om et muligt aftalegrundlag for
en afregningspris. Hvis det skal være muligt at indgå aftale mellem en kom-
mune og en privat leverandør om afregningsprisen, vurderer styrelsen, at det
vil være relevant at fastsætte nærmere regler om de nærmere rammer for denne
aftalemulighed, herunder bl.a.:
hvornår en aftale er indgået,
om der er pligt for en kommune til at fastsætte en afregningspris, hvis
kommunen og den private leverandør ikke kan nå til enighed om en
afregningspris,
hvordan en privat leverandør eventuelt skal afregnes i en periode, hvor
den private leverandør og kommunen ikke kan nå til enighed om en
afregningspris, og
hvem der kan afklare tvister om aftalegrundlaget.
Disse nærmere regler kan eventuelt fastsættes ved bekendtgørelse i medfør
af nuværende § 32, stk. 3 (foreslået § 32, stk. 5). Styrelsen har derfor indsat
13
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
en kommentar om denne mulighed nedenfor i relation til den foreslåede §
32, stk. 5. Styrelsen bemærker desuden, at problemstillingen omkring aftale-
grundlag for afregningspriser er relevant i forhold til både ældreloven og fri-
plejeboligloven, jf. også styrelsens bemærkninger til ældrelov i afsnit oven-
for.
2.1.1 § 32, stk. 1
I § 32 stk. 1 tilføjes der en henvisning til ældrelovens §§ 10, 11 og 14 i tillæg
til henvisningen til servicelovens § 174. Bestemmelsen angiver, at friplejebo-
ligleverandøren fastsætter vejledende takster, som kommunalbestyrelsen og
friplejeboligleverandøren kan tage udgangspunkt i, ved indgåelse af en aftale
om afregningsprisen. Bestemmelserne i ældrelovens §§ 10, 11 og 14, vedrører
imidlertid de
ydelser,
som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde.
Servicelovens § 174 vedrører derimod kommunale, regionale eller private le-
verandørs forpligtelse til at fastsætte
vejledende takster
for ydelser og tilbud
efter serviceloven. Det er dermed hjemlet i servicelovens § 174, at leverandø-
rer af ydelser m.m. efter serviceloven skal fastsætte vejledende takster. Det er
styrelsens opfattelse, at der retteligt bør henvises til ældrelovens § 43 i stedet
for til ældrelovens § 10, 11 og 14, da ældrelovens § 43 hjemler, at servicelo-
vens § 174, stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse.
2.1.2. § 32, stk. 2
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forståelse, at det allerede følger
af gældende ret på friplejeboliglovens område, at kommunalt fastsatte afreg-
ningspriser, skal beregnes på baggrund af beliggenhedskommunens gennem-
snitlige langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende tilbud, jf. § 3 i be-
kendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2025 om kommunalbestyrelsens fast-
sættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til fripleje-
boligleverandører. På denne baggrund vurderer styrelsen, at det bør fremgå
meget tydeligt af lovforslag med bemærkninger, om der tilsigtes nogen æn-
dring af gældende ret med forslaget, eller om forslaget alene indebærer, at
denne forpligtelse nu fremgår direkte af friplejeboligloven.
Såfremt hensigten med forslaget er at videreføre gældende ret, foreslår styrel-
sen at anvende formuleringen i gældende § 3 i bekendtgørelse nr. 1170 af 30.
september 2025 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for
ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører. Styrelsen har
indsat forslag til ændret formulering af § 32, stk. 2 nedenfor. Alternativt bør
det fremgå af bemærkningerne til forslaget:
Hvem der kan fastsætte en afregningspris, hvis det ikke alene er kom-
munalbestyrelsen i beliggenhedskommunen. Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen bemærker særskilt hertil, at styrelsen ikke har hjem-
mel til at anvende konkurrencelovens § 11 b, hvis fastsættelsen af af-
regningsprisen foretages af en anden myndighed end den, som er for-
pligtet til at stille den konkurrerende ydelse til rådighed, og som af-
holder omkostningerne herved. F.eks. vil fritvalgsordningen for frie
grundskoler, jf. bekendtgørelse nr. 1299 af 10. december 2006 om til-
skud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v., ikke være omfattet
14
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0107.png
af § 11 b. Det er Undervisningsministeriet, der foretager beregningen
af tilskuddet til de frie grundskoler.
4
Hvad der forstås ved ’levering af et tilsvarende tilbud’, og om dette
adskiller sig fra ’drift af et tilsvarende tilbud’, som det på nuværende
tidspunkt er formuleret i § 3 i bekendtgørelse nr. 1170 af 30. septem-
ber 2025 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser
for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører.
Det er videre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forståelse, at det følger af
en formålsfortolkning af friplejeboliglovgivningens regler om den kommu-
nale takstberegning, at kommunalbestyrelsen allerede efter gældende ret skal
sikre sig, at friplejeboligleverandørerne løbende reguleres på samme måde,
som de kommunale leverandører reguleres, hvis det viser sig, at taksterne ikke
er fastsat i overensstemmelse med de kommunale gennemsnitlige langsigtede
omkostninger – således som det også er beskrevet i afsnit 8.1.2 til vejledning
nr. 10329 af 2017-21. december 2017 om afregning af friplejeboligleverandø-
rer. Det er styrelsens forståelse, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fore-
tage en løbende regulering, uden forinden at have foretaget en efterberegning,
hvorfor det er styrelsens vurdering, at der består en naturlig sammenhæng mel-
lem kravet om løbende regulering og efterberegning.
På den baggrund vurderer styrelsen, at det bør fremgå meget tydeligt af lov-
forslag med bemærkninger, om der tilsigtes nogen ændring af gældende ret
med forslaget. Sætningen i de specielle bemærkninger til § 32, stk. 2, 2. pkt.,
vedrørende, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at afregningsprisen justeres
løbende, sammenholdt med, at det også fremgår af de specielle bemærkninger
til § 32, stk. 2, at der er tale om en præcisering af de gældende regler, kan
således indikere, at der ikke allerede efter gældende ret gælder et krav om
løbende efterberegning. Styrelsen har derfor indsat forslag til justering af de
specielle bemærkninger til § 32, stk. 2, 2. pkt. nedenfor.
Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen henleder endelig opmærksomheden på,
at, såfremt hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 2 og stk. 4
er, at kommunalbestyrelsen simultant forpligtes til at justere afregningspri-
sen løbende, jf. de specielle bemærkninger til 2. pkt. i § 32, stk. 2, og til at
efterbetale friplejeboligleverandøren, hvis afregningsprisen har været fastsat
for lavt, jf. tilføjelsen af § 32, stk. 4, kan dette potentielt være byrdefuldt for
kommunalbestyrelsen.
Forslag til formulering af § 32, stk. 2, (med track changes)
”13.
I § 32, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»
Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen fastsætter afregningsprisen
Afregningspriserne fastsættes
ud fra en beregning af
kommunens beliggen-
hedskommunens
gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved
levering drift
af et tilsvarende tilbud.«”
4
FT 2006-07, L 152 som fremsat, Tillæg A, bemærkninger til nr. 2.
15
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0108.png
Forslag til ændret formulering af specielle bemærkninger til § 32, stk. 2,
(med track changes):
”Det
foreslås, at der i § 32, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at afregningspri-
serne fastsættes ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige, langsig-
tede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud.
[…]
Forslaget præciserer, at
kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte afreg-
ningsprisen på markedsvilkår i den forstand, at afregningsprisen fastsættes
på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kom-
munale leverandør
i beliggenhedskommunen
har ved at
producere og levere-
drive et
tilsvarende tilbud.
Kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at afreg-
ningsprisen justeres løbende, når den bliver bekendt med, at omkostningerne
ikke længere stemmer overens med afregningsprisen.
De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger vil
normalt
inkludere
samtlige
både de
direkte omkostninger, det vil sige de omkostninger, der direkte kan
henføres til det pågældende tilbud, som for eksempel råvarer, løn, køb af
materialer og tjenesteydelser mv., og de indirekte omkostninger, som for ek-
sempel andel af fællesomkostninger til lokaler, administration m.v. samt af-
skrivning og forrentning af kapitalapparatet. De gennemsnitlige langsigtede
omkostninger er udtryk for, at udgifterne udjævnes over år.
[…]
Der er tale om en præcisering af de gældende regler om kommunernes fast-
sættelse af afregningspriser således, at det fremgår af lovbestemmelsen,
at
afregningsprisen fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger, som den kommunale leverandør i beliggenhedskommunen har
ved at drive et tilsvarende tilbud
i stedet for på bekendtgørelsesniveau. Æn-
dringen medfører i sig selv ikke nogen justeringer til kommunernes bereg-
ningsmetode for afregningspriser.”
2.2. § 32, stk. 3
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at formuleringen i udkast til
ændring af friplejeboliglovens § 32, stk. 3, bør ensrettes med formuleringen i
§ 20, stk. 3 i udkast til ældrelov, således at ordlyden i de to bestemmelser er
identisk. Det er styrelsens vurdering, at der med overvejende sandsynlighed
vil opstå fortolkningstvivl, både ved kommunernes samt den kommende
kontrolenheds anvendelse af bestemmelserne, såfremt der er forskel i ordly-
den.
16
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for en præci-
sering af, hvad der i § 32, stk. 3, skal forstås ved ”efterberegning”, herunder
at dette skal ske ”løbende efter behov” og mindst en gang årligt ”i forbin-
delse med aflæggelse af årsregnskab”. Dette både af hensyn til at skabe klar-
hed overfor kommuner og private leverandører, samt for at skabe grundlag
for en mere effektiv kontrol. En nærmere præcisering af, hvad begrebet ’ef-
terberegning’ omfatter, hvornår efterberegning nærmere skal ske, hvordan
efterberegning skal ske, og hvad konsekvenserne af efterberegning nærmere
skal være, kan efter styrelsens opfattelse fastsættes ved bekendtgørelse i
medfør af § 32, stk. 5, jf. nærmere i afsnittet nedenfor.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for præcisering
af de almindelige bemærkninger, med hensyn til kommunalbestyrelsens for-
pligtelse til at foretage løbende efterberegning af afregningsprisen. Så vidt sty-
relsens er orienteret, følger det af en formålsfortolkning af friplejeboliglov-
givningens regler, jf. gennemgangen ovenfor, at kommunalbestyrelsen alle-
rede er forpligtet til at foretage en løbende regulering af afregningsprisen, hvis
det viser sig, at taksterne ikke er fastsat i overensstemmelse med de kommu-
nale gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Det er styrelsens forståelse, at
kommunalbestyrelsen ikke vil kunne foretage en løbende regulering, uden for-
inden at have foretaget en efterberegning, hvorfor det er styrelsens vurdering,
at der består en naturlig sammenhæng mellem kravet om løbende regulering
og efterberegning.
På den baggrund vurderer styrelsen, at det bør fremgå meget tydeligt af lov-
forslag med bemærkninger, om der tilsigtes nogen ændring af gældende ret
med forslaget. Tilføjelsen af stk. 3 vedrørende krav om, at kommunalbesty-
relsen forpligtes til at efterberegne afregningsprisen på bestemte tidspunkter,
kan således indikere, at der ikke allerede efter gældende ret gælder et sådan
krav.
Efter styrelsens opfattelse bør der som følge heraf foretages en tilpasning af
ordlyden i lovteksten, såvel som ordlyden i de almindelige og specielle be-
mærkninger til § 32, stk. 3 i udkast til ændring af friplejeboligloven. Styrel-
sen har udarbejdet et forslag til såvel formulering af § 32, stk. 3, som formu-
lering til brug for de almindelige og specielle bemærkninger til § 32, stk. 3
nedenfor.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til § 32, stk. 3 (samt økonomi-
ske konsekvensberegninger og sammenfattende skema), at eventuelle afvi-
gelser mellem pris og faktiske omkostninger skal
efterreguleres.
I styrelsens
optik er efterregulering forskelligt fra efterbetaling. Styrelsen forslår derfor
at ensrette formuleringen til efterbetaling, alternativt præcisere hvad der i
disse tilfælde skal forstås med efterregulere. I sidste tilfælde har styrelsen
indsat forslag til formulering af de almindelige bemærkninger til § 32, stk. 3,
jf. det følgende.
17
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0110.png
Forslag til ændret formulering af § 32, stk. 3 (med track changes)
”Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
løbende efter behov og mindst en gang
årligt i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab
foretage efterberegning af
de beregnede
afregningspriser
efter stk. 2. løbende efter behov og mindst en
gang årligt i forbindelse med års- regnskab.”
Forslag til ændret formulering af almindelige bemærkninger til § 32, stk.
3, (med track changes):
”Det
fremgår af aftale om reform på ældreområdet, at der ønskes indført et
krav for kommunalbestyrelsen om at genberegne afregningspriserne for fri-
plejehjem minimum én gang årligt i forbindelse med aflæggelse af årsregn-
skab og at eventuelle afvigelser mellem pris og faktiske omkostninger skal ef-
terreguleres.
Med efterregulering forstås, en efterbetaling af eventuelle for-
skelle mellem henholdsvis kommunens faktiske omkostninger ved levering af
tilsvarendedrift af tilsvarende tilbud og den afregningspris som kommunen
har fastsat på baggrund af det tilsvarende kommunale tilbuds gennemsnitlige
langsigtede omkostninger. Det er en forudsætning for efterbetaling, at kom-
munen foretager en genberegning af de gennemsnitlige langsigtede omkost-
ninger ved drift af tilsvarende tilbud, som ligger til grund for afregningspri-
sen.
Hensigten er at
sikre ligestilling mellem kommunale og private leveran-
dører gennem sikre
korrekt beregning af afregningspriserne for private leve-
randører,
samt korrekt afregning af private leverandører.
Baggrunden for ønsket er, at det efter de gældende regler kan være vanskeligt
at gennemskue, hvornår kommunalbestyrelsens forpligtelse til at efterberegne
indtræder.
[…]
Det foreslås på den baggrund
at det præciseres,
at kommunalbestyrelsen for-
pligtes til
løbende
at foretage efterberegning af afregningsprisenr.
løbende
efter behov og mindst en gang årligt i forbindelse med årsregnskab. Det fore-
slås herudover som noget nyt, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at fore-
tage efterberegning mindst en gang årligt i forbindelse med aflæggelse af års-
regnskab. Formålet hermed er at sikre, at efterberegning som minimum sker
én gang årligt. Det er ikke tilstrækkeligt at foretage en efterberegning én gang
årligt, hvis kommunen inden da er eller bør være blevet bekendt med, at om-
kostningerne ved at drive et tilsvarende tilbud ikke længere stemmer overens
med afregningsprisen.
Ældreministeren fastsætter nærmere regler om efterberegning, jf. § 32, stk. 3,
der bliver til stk. 5.”
18
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0111.png
Forslag til ændret formulering af specielle bemærkninger til § 32, stk. 3
(med track changes)
”Det
foreslås, at der i § 32 indsættes et nyt stykke stk. 3, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen
forpligtes til løbende efter behov og mindst en gang årligt i
forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet at skal
foretage efterberegning
af afregningsprisen.r
løbende efter behov og mindst en gang årligt i forbin-
delse med årsregnskab.
Det betyder, at kommuner, der ikke har indgået en aftale med en friplejebo-
ligleverandør, og
som
benytter
sig
af kommunens fastsatte afregningspriser,
hvormed prisen fastsættes uden priskonkurrence,
skal foretage efterbereg-
ning af afregningspriser forpligtes til
løbende efter behov og mindst en gang
årligt i forbindelse med
aflæggelse af
årsregnskab
at foretage efterberegning
af .afregningsprisen.
Efterberegningen vil som minimum skulle finde sted i
forbindelse med aflæggelse af kommunens årsregnskab, hvormed beregnin-
gen skal tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal. Efterberegningen vil
også kunne finde sted løbende.
Der vil opstå behov for tidligere løbende ef-
terberegning, . Kommunalbestyrelsen skal justere afregningspriserne,
når
kommunalbestyrelsen
forinden aflæggelse af årsregnskabet
bliver bekendt
med
eller bør blive bekendt med,
at der er
et
misforhold mellem afregnings-
priserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for at drive et til-
svarende tilbud.”
2.3. § 32, stk. 4
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, tilsvarende styrelsens vurde-
ring vedr. ældrelovens § 20, stk. 4 ovenfor, at det bør præciseres i § 32, stk. 4,
hvilket beløb, der skal efterbetales. Nærmere regler om opgørelse af beløbet
til efterbetaling, om der skal ske efterbetaling med renter og inflationsjuste-
ring, og hvornår efterbetaling nærmere skal ske, kan efter styrelsens opfattelse
fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af § 32, stk. 4, jf. nærmere i afsnittet
nedenfor.
Styrelsen vurderer, at det bør præciseres i bemærkningerne til § 32, stk. 4,
hvad der nærmere forstås ved ”faktiske omkostninger”. Styrelsens umiddel-
bare forståelse er, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem § 32, stk. 3 og
§ 32, stk. 4, hvorfor bemærkningerne også bør afstemmes på tværs af disse
bestemmelser.
Forslag til ændret formulering af § 32, stk. 4 (med track changes)
”Stk.
4. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende til-
bud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunal-
bestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen
mellem det antal timer eller
anden af kommunalbestyrelsen anvendt beregningsenhed ved afregning (f.eks.
antal plejedøgn), som en leverandør har leveret, ganget med differencen mel-
19
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0112.png
lem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af kommu-
nens efterberegning løbende og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelse,
jf. § 20, stk. 3.
Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsva-
rende tilbud været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal
leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen
mellem det antal ti-
mer eller anden af kommunalbestyrelsen anvendte beregningsenheder (f.eks.
antal plejedøgn), som en leverandør har leveret, ganget med differencen mel-
lem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af kommu-
nens efterberegning løbende og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelse,
jf. § 20, stk. 3.”
Forslag til ændret formulering af almindelige bemærkninger til § 32, stk.
4, (med track changes):
”Det
foreslås derudover, at såfremt kommunens faktiske omkostninger ved le-
vering af tilsvarende tilbud har været højere end den fastsatte afregningspris
skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen. Har kommu-
nens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end
den fastsatte afregningspris skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrel-
sen forskellen.
Efterbetalingen består nærmere bestemt i forskellen mellem det
antal timer eller anden af kommunalbestyrelsen anvendte beregningsenheder
(f.eks. antal plejedøgn), som en leverandør har leveret, ganget med differen-
cen mellem den anvendte afregningspris og den afregningspris, der følger af
kommunens efterberegning af den anvendte afregningspris løbende og senest
i forbindelse med regnskabsaflæggelse i medfør af § 32, stk. 3.
Formålet er at
sikre lige konkurrencevilkår mellem private og kommunale leverandører.”
Forslag til ændret formulering af specielle bemærkninger til § 32, stk. 4
(med track changes)
”Det
foreslås endvidere, at der i § 32 indsættes et nyt stykke stk. 4 om, at hvis
kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud
har
været
højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen
efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkostninger
ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den fastsatte afregningspris
efter stk. 2, skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.
Det betyder, at kommunerne får pligt til at efterbetale friplejeboligleverandø-
rerne, hvis afregningspriserne har været fastsat lavere end kommunens fakti-
ske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud. Kommunalbestyrelsen
skal således betale prisdifferencen til den private leverandør.
Det foreslåede betyder derudover, at den private friplejeboligleverandør får
pligt til at efterbetale kommunen, hvis afregningspriserne har været fastsat
højere end kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende til-
bud.
20
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0113.png
Efterbetalingen består nærmere bestemt i forskellen mellem det antal timer
eller anden af kommunalbestyrelsen anvendte beregningsenheder, som en le-
verandør har leveret, ganget med differencen mellem den anvendte afreg-
ningspris og den afregningspris, der følger af kommunens efterberegning af
den anvendte afregningspris løbende og senest i forbindelse med regnskabs-
aflæggelse i medfør af § 32, stk. 3.
Ved ”faktiske omkostninger” forstås de omkostninger, som en kommune se-
nest i forbindelse med regnskabsaflæggelse har efterberegnet, at kommunen
har haft ved at levere et tilsvarende tilbud, jf. § 32, stk. 2 og stk. 3. Pligten til
at foretage en efterbetaling indtræder, når kommunalbestyrelsen senest i for-
bindelse med regnskabsaflæggelse bliver bekendt med, at der er misforhold
mellem afregningspriserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger
ved at levere det tilsvarende tilbud efter § 20, stk. 1.
Ældreministeren fastsætter nærmere regler om efterbetaling, jf. § 32, stk. 3,
der bliver til stk. 5.”
2.4. Ny § 32, stk. 5
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er behov for at ensrette
reglerne for beregning af afregningspriser, som minimum på tværs af forslag
til ældrelov med bekendtgørelse og friplejeboligloven med bekendtgørelse.
Styrelsen foreslår på den baggrund følgende ændringer til friplejeboligloven
(ny) § 32, stk. 5 (med track changes):
Ӯldreministeren
fastsætter nærmere regler om afregning, herunder om
be-
regningsgrundlaget og beregningsmetoder for afregningspriser, herunder
regler om efterberegning, regulering af afregningsprisen og regler om efter-
betaling ved brug af private leverandørerkommunalbestyrelsens fastsættelse
af afregningspriser i henhold til stk. 2.
Ældreministeren kan endvidere fast-
sætte regler om kommunalbestyrelsens visitation af borgere, om gennemsig-
tighed i forhold til indplacering af borgere i kommunens visitationsstruktur
og om leverandørernes mulighed for at få indsigt i og få efterprøvet bereg-
ningerne.”
2.5. § 32, stk. 7
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at definitionen af overhead
bør stå mere åben, idet arbejdsgruppens opdrag er at definere, hvad der skal
indgå i overheadsats og hvordan den skal fastsættes. Dermed vil både en
nærmere definition af overhead samt beregning af en konkret sats for over-
head indgå i det fremadrettede analysearbejde. Det afgørende er, at formule-
ringerne i bemærkningerne ikke bliver bindende for analysearbejdet.
Forslag til ændret formulering af almindelige bemærkninger til § 32, stk.
7, (med track changes):
21
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0114.png
”Der
vil blive fastsat forventes, at der fastsættes
nærmere regler om en fast
overheadsats, der anvendes ved afregning af private friplejeboligleverandø-
rers
levering tilbud,
hvis afregningsprisen fastsættes på baggrund af belig-
genhedskommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Med over-
headsats forstås de omkostninger forbundet med tilbuddet, der ikke er identi-
ficeret som direkte
eller øvrige,
indirekte
omkostninger.og fællesomkostnin-
ger og som dermed ligger udover ældreområdet og Det
omfatter
bl.a. ældre-
plejens
ressourcetræk på stabsfunktioner som IT, økonomi og HR samt di-
rektion.
Kommunerne vil fortsat skulle fastsætte prisen ud fra kommunens gennem-
snitlige langsigtede omkostninger ved at levere ydelsen, men overheadom-
kostningerne, beregnes som en fast
satsprocentdel af de direkte og (øvrige)
indirekte omkostninger.
Overheadsatsen vil blive fastsat på baggrund af et
analysearbejde.”
2.6. Ydelsesstøtte til certificerede friplejeboligleverandører
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har noteret sig, at der ifølge forslaget
ingen statsstøtteretlige aspekter er i sagen.
2.7. § 35 a, stk. 1
Det fremstår for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som om, der efter for-
slaget til § 35 a er endog meget begrænsede muligheder for, at et fripleje-
hjem kan afvise en borger. Styrelsen vurderer på den baggrund, at forslaget
til § 35 a, stk. 1 potentielt indebærer et ganske betydeligt indgreb i fripleje-
boligleverandørers ret til fri erhvervsudøvelse, som potentielt kan medføre
en barriere for aktørers indtræden eller ekspansion på markedet.
3.
Lov om lokalplejehjem
Udkastet til lov om lokalplejehjem har givet Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen anledning til en række bemærkninger, som er oplistet i det føl-
gende. Styrelsen bemærker overordnet, at styrelsen navnlig har fokuseret
på bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 9. Styrelsen har i det
følgende indsat forslag til justerede formuleringer og bemærkninger her-
til. Styrelsen bemærker i den forbindelse, at ændringerne kan medføre be-
hov for at gennemføre konsekvensrettelser. Udbudsretlige bemærkninger
til udkastet er fremsendt separat og er ikke indeholdt i det følgende.
Det er styrelsens forståelse, at den kontrolenhed, som foreslås i medfør af
udkast til ældrelov, ikke skal have kompetence til at kontrollere afreg-
ningspriser efter lov om lokalplejehjem.
3.1. § 1
Det følger af udkast til § 1, at kommunalbestyrelsen kan etablere lokal-
plejehjem, der har til formål at tilbyde helhedspleje i sammenhængende
og rummelige pleje- og omsorgsforløb efter §§ 9 og 10 i ældreloven.
22
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0115.png
Sammenholdt med udkast til forslag om ændring af friplejeboligloven §
32, hvor formuleringen er ”og ældreloven” hhv. ”§§10, 11 og 14 i ældre-
loven”, står det ikke klart for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, om
hensigten er, at lokalplejehjem og friplejehjem skal kunne levere den
samme type af ydelser til borgerne, herunder særligt i forhold til ældrelo-
vens § 9 (helhedspleje) og ældrelovens § 14 (madordning). Styrelsen fo-
reslår på den baggrund, at dette tydeliggøres.
3.2. § 2
Det følger af udkast til § 2, at lokalplejehjem kan tilbyde beboerne at til-
købe ydelser udover, hvad den enkelte beboer har krav på efter §§ 9 og
10 i ældreloven. Det fremgår videre af udkast til § 2, at lokalplejehjem
ikke må tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der kan være konkurrence-
forvridende eller indebære direkte eller indirekte statsstøtte.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at der hverken af de al-
mindelige eller specielle bemærkninger til § 2 fremgår nærmere retnings-
linjer for kommunernes tilbud om tilkøbsydelser og prisfastsættelse. Det
fremgår således alene:
at lokalplejehjemmet skal påse, at ydelserne ikke erstatter hjælp
og pleje, som beboerne er berettigede til efter ældreloven,
at lokalplejehjemmet ved tilbud om tilkøb af supplerende ydelser
kan sætte prisen så højt, at ordningen giver overskud,
at lokalplejehjemmets bestyrelse skal påse, at prisen for tilkøbs-
ydelser fastsættes således, at der hverken er tale om konkurrence-
forvridning eller statsstøtte,
lokalplejehjem ikke kan tage en pris, der er lavere end markeds-
prisen for en bestemt ydelse, og at
lokalplejehjem skal prissætte tilkøbsydelser til markedsprisen
(hverken må opkræve en lavere eller højere pris end markedspri-
sen).
Styrelsen udleder heraf, at der med forslaget i vidt omfang henvises til de
almindelige konkurrenceregler og statsstøtteregler. Styrelsen bemærker,
at det som minimum bør præciseres i forslaget, hvordan et lokalplejehjem
efter de foreslåede regler om lokalplejehjem konkret kan sikre, at lokal-
plejehjemmet har afdækket, hvad der udgør markedsprisen for en given
tillægsydelse.
3.3. § 9
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forståelse, at et væsentlig
hensyn bag forslaget om lokalplejehjem er, at skabe lige muligheder i
konkurrencen mellem friplejehjem og de foreslåede lokalplejehjem. Som
følge heraf får lokalplejehjem med forslaget bl.a. mulighed for at tilbyde
tilkøbsydelser til borgere, og lokalplejehjem oprettes på et privatretligt
23
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
grundlag og drives med de samme frihedsgrader som private fripleje-
hjem. Styrelsen vurderer, at lokalplejehjem bør afregnes på samme måde
som friplejehjem, hvis hensigten med lovforslaget er at sikre ligestilling.
Hvis lokalplejehjem således får de samme frihedsgrader som private fri-
plejehjem, men ikke afregnes på samme måde som friplejehjem, kan
dette således potentielt medføre en fordel for lokalplejehjem i konkurren-
cen mellem lokalplejehjem og friplejehjem. Dette skyldes, at afregnings-
prisen fra kommuner – så vidt styrelsen er orienteret – udgør en ganske
betydelig andel af indtjeningsgrundlaget for friplejehjem. Styrelsen vur-
derer, at der bør gælde lige vilkår for henholdsvis lokalplejehjem og fri-
plejehjem i videst mulig omfang.
Styrelsen foreslår på denne baggrund, at der indføres en bestemmelse i
lokalplejehjemsloven om fastsættelse af afregningspriser, der svarer til
tilsvarende regler i henholdsvis friplejeboligloven og ældreloven. Styrel-
sen vurderer, at ordlyden af bestemmelserne og lovbemærkninger hertil i
videst mulig omfang bør ensrettes på tværs af ældreloven, friplejeboliglo-
ven og lokalplejehjemsloven. Styrelsen henviser derfor i det hele til be-
mærkninger ovenfor vedrørende formulering af bestemmelser og be-
mærkninger hertil om afregning i ældrelov og friplejeboliglov.
Styrelsen foreslår herudover, at det præciseres i de specielle bemærknin-
ger til § 9, at afregningen overfor lokalplejehjem i videst mulig omfang
skal være identisk med eller dog fastsættes på samme vis som afregnin-
gen af friplejehjem. En kommune, som eksempelvis både afregner et fri-
plejehjem og et lokalplejehjem, og hvor kommunens tilsvarende tilbud er
det samme for henholdsvis friplejehjem og lokalplejehjem, bør dermed
afregne friplejehjem og lokalplejehjem med den samme takst eller med
en takst, som er fastsat efter tilsvarende regler. På nuværende tidspunkt
fremgår det af de specielle bemærkninger, at ”Ved
fastsættelsen af disse
regler vil det skulle tilstræbes, at afregningen for levering af ydelser i vidt
omfang ligner afregningsmodellen for friplejehjem”.
Denne formulering
tillader efter styrelsens opfattelse et for vidt rum for fortolkning, hvorefter
det ikke på nuværende tidspunkt fremstår sikkert, om regler for afregning
i videst mulig omfang bliver ensrettet.
Styrelsen foreslår endelig, at det præciseres i de specielle bemærkninger
til § 9, på hvilket grundlag den faste overheadsats skal fastsættes. Styrel-
sens forståelse er således, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen analyse-
arbejde alene vedrører overheadsats på ældrelovens og friplejeboliglo-
vens område. Dette arbejde omfatter således ikke en særskilt overhead-
sats til brug for afregning af lokalplejehjem.
24
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0117.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Sendt til:
[email protected]
Høring over udkast til lov om lokalplejehjem
Kost og Ernæringsforbundet takker for muligheden for at afgive hø-
ringssvar til udkast til lov om lokalplejehjem og afgiver fælles hørings-
svar sammen med Fagligt selskab af Klinisk Diætister (FaKD).
Hovedbemærkninger
Vi anerkender regeringens ønske om at frisætte lokalplejehjem, men
er samtidig dybt bekymret over den potentielle ulighed mellem ældre,
der bor på almene plejehjem, og ældre der bor på lokalplejehjem,
samt for de faglige konsekvenser, som fremgår af Social-, Bolig- og Æl-
dreministeriets overvejelser til lovforslaget.
Frisættelse fra kostpolitik
Det beskrives i almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lokalple-
jehjem frisættes fra kommunale politikker som fx kostpolitikker. Hertil
at bestyrelsen kan udforme egne lokale politikker.
Flere kommuner har ambitiøse kostpolitikker, som også gælder de
kommunale plejehjem. De kommunale kostpolitikker kan regulere en
række forskellige parametre på plejehjem som fx ernæring, bæredyg-
tighed, indkøb, ressourcestyring herunder madspild, variation i tilbud
til borgerne mm.
Vi finder det problematisk, at den kommunale kostpolitik ikke skal føl-
ges af lokalplejehjem, som kommunen ejer, og som kommunen har
anvisningsret til. Det uddybes i det følgende
Næringsindhold i maden
Det fremgår ikke tydeligt af udkast til lov om lokalplejehjem, om der vil
være krav om, at lokalplejehjem skal følge en kommunal kvalitetsstan-
dard for madordning. Beboerne på lokalplejehjem har ifølge Social-,
Bolig-, og Ældreministeriets overvejelser i lovudkastet ret til samme
hjælp og støtte, som de ville modtage på et alment plejehjem.
17. september 2024
Kost og Ernæringsforbundet
Holmbladsgade 70
2300 København S
[email protected]
www.kost.dk
facebook.com/forbundet
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0118.png
De må derfor efter vores opfattelse også have ret til optimal ernæring
på linje med beboere på de almene plejehjem. Vi henviser til vores hø-
ringssvar om udkast til ældrelov, hvor det fremgår, at det er helt afgø-
rende, at der fortsat udarbejdes kvalitetsstandarder, som gælder alle
leverandører af mad til ældre, der modtager madudbringning eller
madordning efter en skriftlig afgørelse i kommunerne.
Der er en række ernæringsmæssige standarder, som skal overholdes
af hensyn til borgernes funktionstilstand og helbred. Disse bør tage
udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så tilbuddene om
mad opfylder borgernes ernærings behov. Ved at fritage lokalpleje-
hjem fra at følge kommunens kostpolitik, kan dette forstås som frita-
gelse fra at følge anbefalinger for ernæring, kostformer og diæter.
Bæredygtighed
De offentlige køkkener er en stærk motor i den grønne omstilling –
både hvad angår økologi, madspild og mere planterig mad. Der serve-
res i følge en opgørelse fra Landbrug og Fødevare 2023 mere end
254.000 måltider på de danske plejehjem hver eneste dag. I kraft af
den store volumen, er grønnere mad i de offentlige køkkener i sig selv
med til at sænke klimaaftrykket. I CONCITO’s rapport ”Danmarks Glo-
bale forbrugsudledninger” fra august 2023, udgør fødevarer 20 pct. af
Danmarks forbrugsudledninger. At omstille til mere bæredygtig mad-
produktion er en krævende opgave, som kræver høj ernæringsfaglig-
hed.
Det er vores opfattelse, at undtagelse fra den kommunale kostpolitik
risikerer at undergrave kommunernes bæredygtighedsindsats.
Konkurrence i madproduktionen
Når der i den kommunale kostpolitik stilles krav til fx indkøb, variation
og sæson i menuer, bæredygtighed og økologi, så er det et væsentligt
konkurrenceparameter for leverandører af madordning. Det fremgår
af Social-, Bolig-, og Ældreministeriets almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at lokalplejehjem i indkøbssammenhæng er at betragte
som et offentligt organ. Dette medfører efter vores opfattelse, at ind-
købsdelen ikke kan undtages på lokalplejehjem.
Fx er prisen på økologiske madvarer dyrere end konventionelle, og
omlægning til en mere bæredygtig produktion er en tidskrævende
proces, som kræver, at normeringen prioriteres til denne opgave. Der-
for er bæredygtighed et væsentligt konkurrenceparameter i madpro-
duktion. I indledningen til udkast om lov om lokalplejehjem fremgår
det, at fx tilkøbsydelser ikke må være konkurrenceforvridende.
2/3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0119.png
Det er vores opfattelse, at undtagelse fra den kommunale kostpolitik
vil give en konkurrenceforvridende situation på den grundlæggende
daglige drift af lokalplejehjem.
Overenskomster på lokalplejehjem
Vi er bekymrede for medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold, og
bestyrelsens mulighed for at vælge mellem forskellige landsdækkende
overenskomster. Vores faguddannede ernæringsprofessionelle med-
lemmer lægger vægt på, at de ansættes på en overenskomst af høj
kvalitet. En sådan overenskomst har vi mellem Kommunernes Lands-
forening og Kost og Ernæringsforbundet.
Den valgfrihed, der lægges op til i forhold til overenskomster på lokal-
plejehjem, risikerer at undergrave sammenhængen mellem faglighe-
den i faget og overenskomsten, som der arbejdes med i dag. Vi orga-
niserer de ernæringsprofessionelle i Danmark på tværs af uddannel-
ser og funktioner og arbejder også for høj faglig kvalitet.
Ovennævnte overenskomst mellem KL og Kost og Ernæringsforbundet
har udover at regulere løn, pension og arbejdstid, også fokus på at ud-
danne ernæringsassistentelever. Manglen på ernæringsassistenter er
allerede i dag en alvorlig udfordring for velfærdssamfundet. Men ud-
fordringen bliver større de kommende år. Ifølge tal fra Dansk Arbejds-
giverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation vil der i 2034
mangle mere end 3.700 ernæringsassistenter. Det svarer til ca. hver 3.
ernæringsassistent. Derudover viser Finansministeriets fremskrivning,
at det kun er SOSU-fagene, der oplever lige så stor eller større mangel
i de kommende år.
Også af den grund finder vi valgfriheden i forhold til overenskomst
problematisk, da den risikerer at underminere rekrutteringsindsatsen
for flere ernæringsassistenter. En indsats der er afgørende for, at sår-
bare ældre også i fremtiden kan modtage den rette ernæring og mad.
Derfor opfordrer vi kraftigt til, at lokalplejehjem forpligtes til at indgå
overenskomst med de organisationer, der dækker de kommunale ple-
jehjem.
Med venlig hilsen
Ghita Parry
Formand
Kost og Ernæringsforbundet
Mette Theil
Formand
Fagligt selskab af Kliniske Diætister
i Kost og Ernæringsforbundet
3/3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0120.png
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att. Ældreminister Mette Kierkgaard
København den 19.september 2024
Kristendemokraternes høringssvar til udkast til Ældrelov
Kristendemokraterne har med glæde læst udkast til ældrelov, og det som hele lovkomplekset står for,
nemlig at der nu etableres en hovedlov for ældreområdet som klart understreger at ældreområdet er
et alment område i kommunernes opgaveløsning, og at det dermed afgrænses til det specialiserede
socialområde.
Kristendemokraterne ser også med stor tilfredshed på, at der nu lovgives om at ældrepleje skal gives
i store og rummelige pleje- og omsorgsforløb og at dette skal gives som en helhedspleje, som giver
borgerne mulighed for frit valg på hele forløbet, dvs. ud over hjemmeplejen, også hjemmesygeplejen
mv. Dette giver mulighed for at private også kan byde ind på hele opgaven.
Dette er også et opgør med enkeltydelser og ”minut-tyraniet” i visitationspraksis i kommunerne –
ligesom det understreges, at kommunerne fremover skal arbejde i faste tværgående teams i
hjemmeplejen, således at helhedsplejen bliver et anliggende mellem medarbejderne, som kommer i
borgerens hjem og borgeren. At det er en tillidsreform, som underbygger at der igen skal være tillid
til de dygtige faglige medarbejdere og den borgernære ledelse.
Kristendemokraterne kan være bekymrede for, at kommunerne ikke vil opgive enkeltydelse-styringen
af ældreområdet, samt at de vil opretholde en stor visitations- og myndighedsafdeling på området på
trods af, at det er en forenklings- og afbureukratiseringsproces, som skal give borgerne bedre
ældrepleje og mere ældrepleje for de afsatte ressourcer til området. På landsplan er der bundet
mere end 1000 sygeplejestillinger i visitationerne, sygeplejersker som kunne gøre fyldest i plejen
fremfor i administrationen.
Kristendemokraternes høringssvar til udkast til Lov om Ældretilsyn
Kristendemokraterne bifalder at der sker en forenkling af tilsynene med hjemmepleje og plejehjem,
således at tilsynet nu bliver til et samtilsyn, og at ældretilsynet fra Styrelsen for Patientsikkerhed
afvikles. Det er ligeledes positivt, at det ikke er kommunen selv, der fører tilsynet med sine egne
tilbud, men at forslaget går på at samle ældretilsynet i 5 udvalgte kommuner, og at der peges på, at
disse kommuner meget vel kunne være de samme 5 kommuner, som i dag også har opgaven med
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
Socialtilsynene. Det giver god mening, at man ikke skal starte forfra med at opfinde den dybe
tallerken. Derfor undrer Kristendemokraterne sig også over, hvorfor ikke også de nye lokalplejehjem i
Udkast til lov om lokalplejehjem skal underkastes samme tilsyn – altså Samtilsynet? Det kan give
anledning til fra starten af, at kommuner vil spekulere i at gøre plejehjem til lokalplejehjem, og at da
de 98 kommuner ikke fagligt og kvalitetsmæssigt er klædt godt nok på til at føre et tilfredsstillende
tilsyn, så vil der fra starten af være risiko for enkeltsager om lokalplejehjemmene.
Kristendemokraternes høringssvar til udkast til Lov om Lokalplejehjem
Kristendemokraterne kan godt se det positive i at give mulighed for at lokale kræfter kan få mulighed
for at etablere lokalplejehjem, ligesom man i dag kan etablere friskoler. Der kan blive tale om en
positiv frisættelse for beboere, medarbejdere og ledelse, da der ikke vil være krav om at efterleve
kommunalbestyrelsens politikker, selvom lokalplejehjemmet er ejet af kommunen – et
armslængdeprincip. Der findes jo i forvejen lov om friplejeboliger, hvor private kan oprette plejehjem
– ofte i samarbejde med kommunerne omkring beliggenhed samt aftaler om køb af pladser, men
efterhånden er disse ejet af store koncerner.
Intensionen om at skabe nogle plejehjem som har rod i civilsamfundet og med lokal folkelig støtte
bla. Afspejlet i bestyrelsernes sammensætning giver god mening – og der kan ses en klar reference til
den måde vi har friskoler i lokalsamfundet på.
Det giver dog en dårlig smag i munden, at her kan borgerne tilkøbe ydelser men det kan de ikke på
de almindelige kommunale plejecentre – på trods af at begge typer institutioner er kommunale.
Spørgsmålet er om ikke samme regler skal gælde for begge typer plejecentre.
Kristendemokraterne kan også frygte at der gradvist vil ske mere og mere brugerbetaling for ydelser,
som den ældre borger har ret til. At det til eks. vil blive accepteret, at kommunens ydelse er
rengøring hver 4. uge – og hvis du vil have oftere rengøring end dette må du købe dig til det. Altså at
der vil ske et skred i de ydelser, du som borger har ret til. Nogle borgere lever fortsat af
folkepensionen og har ikke andet. Udgiftsniveauet på en bolig på et plejecenter er i dag højt, med en
husleje fra 6.000 – 7.000 kr. og opefter, og dertil kommer betaling for døgnkost på knap 4.000 kr. Ofte
kan der være tale om et ægtepar, hvor ægtefællen fortsat bor selv i hus eller lejlighed, og derfor er
det en økonomisk dobbeltbyrde, hvis en borger flytter på plejehjem. Der vil således ikke være plads
til meget tilkøb – og det vil så skabe et A- og et B-hold på plejecentrene.
Afsluttende vil Kristendemokraterne gerne udtrykke tilfredshed med det samlede lovkompleks på
ældreområdet – at de ældre får deres egen lovgivning, også udtrykt ved at Ældreministeriet blev
udskilt og får sit eget resort.
Med venlig hilsen
Jeppe Hedaa
Formand
Kristendemokraterne
Tina Mørk
Psykiatri- og Sundhedsordfører
Kristendemokraterne
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0122.png
Til Ældreministeriet
Københavns Kommunes høringssvar
Københavns Kommune (KK) vil først og fremmest takke for den brede
inddragelse af kommunerne i arbejdet med at udvikle reformen af æld-
reområdet samt den tilhørende nye lovgivning.
KK ser generelt positivt på de nye lovudkast på ældreområdet. Der er tale
om en rammelovgivning, som på den ene side understøtter målet om at
frisætte kommunerne og styrke indsatsen på ældreområdet. Det er vur-
deringen, at den foreslåede ramme er et godt udgangspunkt for kom-
munernes drift og fortsatte udvikling af ældreområdet.
KK bemærker desuden, at det tydeligt er skrevet frem, at der lægges op
til en omfattende frisættelse af ældreområdet, hvor kommunerne får
større frihed til at tilrettelægge ældreplejen efter lokale behov, med fokus
på at højne ældre borgeres livskvalitet gennem selvbestemmelse og
støtte og pleje af høj kvalitet.
En central udfordring for det kommunale velfærdsområde er mangel på
arbejdskraft. Derfor er det også positivt, at en ældrelov har fokus på tillid
og råderum til medarbejdere og samarbejde med pårørende og civil-
samfund – både på plejehjem, i hjemmeplejen og på genoptrænings- og
aktivitetsområdet.
1.
UDKAST TIL DEN NYE ÆLDRELOV
19. september 2024
Frisættelse, helhedspleje og forebyggelse
Det er positivt, at den nye ældrelov centrerer sig om begreberne frisæt-
telse, tillid og helhedspleje. Dette støtter godt op om den udvikling, der
allerede er sat i gang i blandt andet KK – fx brug af blokke/forløb, omstil-
lingen til Tværfaglige Teams med Nærvisitation og arbejdet med den re-
habiliterende tilgang.
Det er glædeligt, at regeringen har ladet sig inspirere af de kommuner -
herunder KK - der i dag tildeler indsatser i blokke, og i bemærkningerne
opfordrer kommunerne til at fastsætte få sammenhængende og rumme-
lige pleje- og omsorgsforløb, der gives med et forebyggende, rehabili-
terende og vedligeholdende sigte.
Det er positivt, at der således med loven – i højere grad end reformud-
spillet lagde op til - sættes fokus på forebyggelse og rehabilitering i æld-
replejen, og at opsporing, forebyggelse og sundhedsfremme kan tilret-
telægges og udføres under friere og lokalt tilpassede rammer.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2/6
Sammenhæng til sundhedsområdet
KK deler den bekymring, der fra mange sider er rejst, ift. den manglende
beskrivelse af den nye lovgivnings sammenhæng til sundhedsområdet.
Fx, at sygeplejen ikke indgår som en del af helhedsplejen. Sygeplejen er
for rigtig mange ældre en integreret del af den hjælp, de modtager. Både
den kommunale hjemmepleje og private leverandører af hjemmepleje,
leverer også udvalgte sundhedslovsindsatser. Det har stor betydning, at
medarbejdere, der leverer personlig pleje og støtte, og som også udfører
delegerede sygeplejeydelser fx skift af stomi eller støtte til medicinind-
tag, har mulighed for at tilgå aktuel sygeplejefaglig viden og sparring. Og
at sygepleje, uanset om den ydes af SOSU-medarbejdere eller sygeple-
jersker, sker i sammenhæng og koordineret med de øvrige indsatser.
Hvis sygepleje ikke er en del af helhedsplejen, begrænses også mulighe-
derne for at forebygge sygdom, fremme sundhed og opspore tidligt, og
muligheden for at følge lovforslagets intention om, at helhedsplejen skal
leveres ud fra en forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende til-
gang udfordres.
Derudover bemærker KK, at den manglende sammenhæng med sund-
hedsloven også gør sig gældende ved midlertidigt ophold, da bestem-
melsen i ældreloven kun omfatter midlertidig pleje og omsorg og ikke
sundhedsfaglige indsatser efter sundhedsloven. KK påpeger, at borgere
med midlertidigt ophold ofte modtager ydelser både efter sundhedslo-
ven og serviceloven. Udover personlig og praktisk hjælp samt eventuel
træning efter serviceloven vil opholdet typisk også inkludere kommunal
sygepleje og genoptræning. Et midlertidigt ophold for en ældre, svækket
borger bør derfor indeholde muligheden for at yde støtte og pleje efter
begge lovgivninger.
Den primære ambition med helhedsplejen er, at borgerne og deres på-
rørende oplever sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i deres samlede
forløb. Borgerne skal møde medarbejdere, der kender dem og deres be-
hov, og vil dermed understøtte oplevelse af mere omsorg og nærvær.
Hvis kommunen ikke kan integrere sygepleje, genoptræning og støtte ef-
ter ældreloven i borgers forløb, er der en risiko for, at borgerne ikke op-
lever den kontinuitet og sammenhæng, som helhedsplejen tilsigter. Det
er således afgørende, at kommunerne kan tilrettelægge helhedsplejen
og midlertidige ophold, så også indsatser efter sundhedsloven indgår.
KK har noteret sig, at regeringen med sit sundhedsudspil den 18. sep-
tember foreslår, at den almene sygepleje bliver en integreret del af hel-
hedsplejen, og at det vil blive implementeret i forbindelse med den kom-
mende ældrelov. KK vurderer, at såfremt dette ender med at blive gen-
nemført vil ovenstående bekymring, så vidt angår helhedspleje, ikke læn-
gere gælder.
Genoptræning som en del af helhedsplejen
Med helhedspleje lægges der op til at tydeliggøre, at ældreplejen – og
måden hjælpen leveres på, baseres på en grundlæggende
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
3/6
helhedstænkning ift. den enkelte borgers samlede livssituation og udvik-
ling heri. Udover personlig hjælp og pleje og hjælp og støtte til nødven-
dige praktiske opgaver i hjemmet omfatter helhedspleje også genoptræ-
ning og vedligeholdende træning.
KK bemærker, at det er positivt at genoptræning indgår i helhedsplejen.
Det er i den sammenhæng afgørende, at der er mulighed for at tilrette-
lægge genoptræning, rehabilitering og vedligeholdende træning ud fra
et mål om kvalitet og effektivitet i træningen, så borgers selvhjulpenhed
bedst muligt understøttes fx ved brug af virtuel træning og træning på
hold på genoptræningscentre og aktivitetscentre. Det er vigtigt, at fokus
på hverdagsrehabilitering og størst mulig selvhjulpenhed fremgår kon-
sekvent i ældreloven, og fremhæves som et væsentligt fokus i indsat-
serne på ældreområdet. Det bør derfor i definitionen på helhedspleje i
ældrelovens § 9 fremgå, at en væsentlig del af helhedspleje er; hverdags-
rehabilitering der understøtter mest mulig selvhjulpenhed hos den en-
kelte.
Med det udvidede frie valg indføres frit valg af leverandører til genop-
træning som en del af helhedsplejen, hvilket giver borgerne flere mulig-
heder. Det anses som en positiv udvikling, men der er en risiko for, at pri-
vate leverandører i en længere periode ikke kan levere samme kvalitet
som kommunerne, bl.a. fordi der mangler et marked og aftalegrundlag
for privat ergoterapi. Dette kan få konsekvenser for både kvaliteten og
prissætningen af genoptræningstilbuddene. Helt generelt må kravet om
frit valg af helhedspleje følges af en vis fleksibilitet ift. at sikre leverandø-
rer af indsatsens forskellige elementer. Det er noteret, at private leveran-
dører først pr. 1. januar 2027 skal kunne levere pleje- og omsorgsforløb
indeholdende alle de i lovforslaget beskrevne elementer.
Hjælpemidler og velfærdsteknologi
KK noterer sig, at hjælpemidler fortsat skal bevilges efter serviceloven. KK
vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne også på
hjælpemiddelområdet i højere grad frisættes, så hjælpemidler fx kan an-
vendes forebyggende eller almene forbrugsgoder kan bevilges, hvis det
vurderes at understøtte kommunens drift og rehabiliterende indsats. Der
er i udkast til ældreloven indsat hjemmel til udlån af robotstøvsugere,
som af Ankestyrelsen er kategoriseret som sædvanligt indbo. Her be-
mærker KK, at det havde været hensigtsmæssigt med en bredere kan-
bemyndigelse, der vedrører hjælpemidler mere generelt. Hvis den kon-
krete foreslåede bestemmelse ikke bliver gjort mere generel, bør der
som minimum skrives robotstøvsuger/-gulvvasker, idet det er robotter
med denne dobbeltfunktion, der vil give bedst mening for borgerne og
kommunerne at fremme brugen af.
I forhold til robotstøvsugere og gulvvaskere, vil KK desuden opfordre til,
at der også i serviceloven etableres hjemmelsgrundlag til udlån og bevil-
ling af robotstøvsugere og gulvvaskere.
KK havde – som følge af den politiske aftale dertil en forventning om, at
den ny ældrelov ville have et større fokus på kommunernes arbejde med
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
4/6
velfærdsteknologi. Det gælder særligt muligheden for at anvende AI-ba-
serede beslutningsstøtteværktøjer, så teknologiens fulde potentiale i hø-
jere grad kan udnyttes, bedre rammer for brug af sensorer og en itale-
sættelse af, at velfærdsteknologiske løsninger bør indtænkes som første
valg, hvor det er muligt.
Lovens målgruppe
Efter ældrelovens § 2, stk. 2, finder loven også anvendelse for personer,
der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering
af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til va-
retagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre per-
soner over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven. KK for-
står, at intentionen er, at undtagelsesbestemmelsen i ældrelovens § 2,
stk. 2, skal tolkes snævert. Det er dog vurderingen, at denne undtagelse
til personkredsen vil skabe ekstra sagsgange og øget bureaukrati, når det
skal afgøres, om en borger, som befinder sig tæt på folkepensionsalde-
ren, skal have støtte efter serviceloven eller ældreloven. Samtidig skal
både myndighed og udfører forholde sig til to regelsæt ved samme type
opgave.
KK bemærker desuden, at der er behov for tydeligere fortolkning og præ-
cisering af, om personer med betydelige fysiske eller psykiske handicap
fortsat kan få en plejebolig, selvom deres plejebehov ikke svarer til det,
ældre over folkepensionsalderen har.
Indførelse af efterberegning på fritvalgsleverandør via godkendelses-
ordning
KK hæfter sig særligt ved indførelsen af efterberegning for fritvalgsleve-
randør. Det vil medføre, at kommunen skal justere priserne, når de fakti-
ske omkostninger kendes efter regnskabsåret. Dette kan føre til større ud-
sving i afregningspriserne, hvilket kan gøre det vanskeligt for mindre le-
verandører at håndtere. Samtidig vil ordningen øge den administrative
byrde for kommunen, da der skal foretages mere omfattende beregnin-
ger og opkrævninger.
Snitflader til det specialiserede socialområde
Som KK læser lovforslaget, er det ministeriets hensigt, at de samme ker-
neydelser for så vidt angår §§ 83, 83 a og 86 i serviceloven videreføres i
ældreloven. Det er kommunens vurdering, at praksis for de to områder
med tiden vil bevæge sig væk fra hinanden i takt med, at praksis ændrer
sig for servicelovsydelserne som følge af principielle afgørelser i Anke-
styrelsen men ikke for ældrelovsydelserne. Dette udfordrer kommuner-
nes mulighed for at harmonisere niveau og indhold i den støtte, som bor-
gerne modtager efter serviceloven og ældreloven, og kan skabe forvir-
ring og utilfredshed hos borgerne.
KK gør opmærksom på, når kommunen fremover skal levere hjælp efter
to lovgivninger, vil det kunne få betydning for både det eksisterende og
fremtidige udbud. En situation, hvor støtte efter ældreloven sker med
rummelige forløb, mens støtte efter serviceloven fortsat er konkret ud-
målt, vil formentligt betyde at leverandøren vil indprise en risiko i deres
timepris for at undgå tab på de rummelige forløb. Da hjælp efter
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
5/6
serviceloven fortsat vil være konkret udmålt, vil timeprisen som en virk-
ning heraf risikere at stige. Hvor stor den negative effekt af dette vil være,
afhænger af, hvor detaljeret og konkret de enkelte rummelige forløb be-
skrives.
Der gøres desuden opmærksom på, at udfordringerne med støtte til
madlavning, som på ældreområdet løses med den nye ældrelov, fortsat
findes på socialområdet. KK opfordrer derfor til, at der arbejdes videre
med at afskaffe Ankestyrelsens principmeddelelse 11-19, som Ekspertud-
valget i april 2024 anbefalede.
Med ældreloven afskaffes i øvrigt kravet om udarbejdelse af årlige kvali-
tetsstandarder på ældreområdet. KK ser derfor frem til, at kravet ligele-
des afskaffes i serviceloven, jf. forenklingsforslag nr. 14 i Aftale om kom-
munernes økonomi for 2025.
2. UDKAST TIL LOV OM ÆLDRETILSYN
KK finder det positivt med varslede risikobaserede tilsyn med fokus på
læring. KK er af den opfattelse, at tilsyn er et vigtigt redskab til at sikre
kvaliteten, men at det samtidig er administrativt tungt at modtage et til-
syn for enhederne.
I det videre arbejde med ældretilsynet og ældreloven er der brug for at
koordinere med en kommende sundhedsstrukturreform, særligt hvis
denne flytter opgaver på ældreområdet til en ny myndighed. Der er i det
hele taget behov for at samtænke ældretilsynet med det sundhedsfag-
lige tilsyn. Dette særligt med henblik på at udvikle en overordnet struktur
for tilsyn på sundheds- og omsorgsområdet, som minimerer unødige
administrative arbejdsgange mest mulig.
For at sikre, at det kommende ældretilsyn, ikke bliver unødigt administra-
tivt tungt har KK følgende fire opmærksomhedspunkter: 1. Registre, som
det nye tilsyn har brug for at anvende, bør samkøres med allerede eksi-
sterende registre til tilsyn på ældreområdet. De kommunale forvaltnin-
ger og enheder bør ikke bruge unødige ressourcer på at opdatere flere
forskellige registre med samme oplysninger. 2. Der bør være en ambitiøs
tilgang til samtilsyn, hvormed flest mulige enheder kan få samlet flere til-
syn på samme dag. 3. Enhederne bør ikke pålægges unødige administra-
tive krav ift. at indsende dokumentation til administrative tilsyn. 4. Det bør
være unødvendigt at indføre tvungen rådgivning ifm. ældretilsyn. KK op-
fordrer til, at der bliver tale om et frivilligt tilbud om støtte fra ældretilsy-
net.
3. UDKAST TIL LOV OM LOKALPLEJEHJEM
KK bemærker, at dette er en ”kan-lov”, hvilket giver mulighed for, at kom-
munerne selv kan vælge om de vil etablere lokalplejehjem. Intentionen
bag den politiske aftale er udtrykt i selve lovforslaget, men den nærmere
udmøntning fremgår ikke tydeligt. Det betyder, at kommunerne må
vente på bekendtgørelser for en konkretisering af, hvordan lokalpleje-
hjem er tænkt udformet mv.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
6/6
Lokalplejehjem skal etableres som aktieselskaber, og styres af professio-
nelle bestyrelser bestående af repræsentanter fra lokalmiljøet og det lo-
kale erhvervsliv samtidig med at kommunen skal bibeholde ejerskabet
og ansvaret for visitation, finansiering og forsyning. KK bemærker, at den
valgte selskabskonstruktion (AS) kræver, at kommuner besidder rele-
vante juridiske og administrative kompetencer, som ikke er til stede i dag.
Kommunen skal fortsat udpege og føre tilsyn med selskabets ledelse og
drift, hvilket samlet vil øge kommunens omkostninger.
KK bemærker desuden, at der med lovforslaget ikke gives hjemmel til at
oprette midlertidige døgnophold for personer med særlige behov på lo-
kalplejehjem. Dette betyder, at kommunen må sikre denne kapacitet på
anden vis.
Samtidig bemærker KK, at der fastsættes tilsynsregler i lovforslaget. Det
formodes, at kommunens tilsynsforpligtelse efter ældreloven omfattes af
ældretilsynet. Det står ikke klart, hvad kommunens øvrige tilsynsforplig-
telse vil være. KK bemærker også, at det fremgår, at kommunen kan fast-
sætte rammer for opgaveudførslen via kommunens tilsyn. Hvis det æl-
drefaglige tilsyn ligger hos Ældretilsynet, så afskæres kommunen fra at
sætte faglige krav via tilsyn. Den adgang til regulering af det faglige ni-
veau er der ikke andre steder i lovforslaget - ud over via det personrettede
tilsyn.
4. UDKAST TIL LOV OM FRIPLEJEBOLIGLOVEN
KK noterer sig, at friplejeboligleverandørerne bliver stillet mere lige i for-
hold til kommunale plejehjem og lokalplejehjem. Dette gælder i forhold
til økonomisk afregning og i forhold til pligt til for eksempel at modtage
borgere med komplekse behov indenfor den ramme som friplejebolig-
leverandøren er certificeret til at levere.
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0128.png
Høringssvar fra Nyborg Kommune til lovforslag
vedr. lokalplejehjem
Afsender:
Nyborg Kommune
Torvet 1
5800 Nyborg
Kontaktperson og kontaktoplysninger:
Sundhed og Ældre
Louise Hungeberg Andersen
Nørrevoldgade 14
5800 Nyborg
Tlf. nr. 2059 5466, mail: [email protected]
Nyborg Kommune fremsender hermed bemærkninger til lovforslag vedrørende re-
form af ældreområdet
–
Lov om lokalplejehjem.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet sendte 22. august 2024 lovforslag om en ny
Ældrelov i høring frem til 19. september 2024.
Nyborg Kommune ønsker at anerkende ministeriet for et omfattende og grundigt
lovforslag og tilhørende bemærkninger, som sætter rammen for mulighed for lokal-
plejehjem i kommunerne.
Generelle bemærkninger:
Nyborg Kommune mener, at det er vigtigt, at beslutningen vedr. lokalplejehjem
træffes i de enkelte kommuner på baggrund af en politisk drøftelse.
De 98 kommuner har alle forskellige parametre, der er værd at tage med ind i så-
dan en beslutning bl.a. hvordan den nuværende sammensætning af plejeboliger er i
den enkelte kommune.
Derudover afventer denne lokale politiske drøftelse også klare rammer for lokalple-
jehjemmene, som vi ikke mener, at lovudkastet giver.
Side 1 (2)
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
Notat
Fx er detaljerne i §5, stk. 2 ikke afklaret:
§5, stk. 2
Ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens sammensætning, herunder antal
medlemmer og antal medarbejderrepræsentanter, samt krav til medlemmernes
kompetencer og erfaringer.
Dette mener Nyborg Kommune har betydning for beslutningen om lokalplejehjem.
Derudover har Nyborg Kommune generelt en bekymring vedrørende de økonomiske
konsekvenser af indførelse af lokalplejehjem, herunder ansættelse af en lokal direk-
tion og bestyrelse, styring af de administrative udgifter og vidensdeling mellem
kommune og lokalplejehjem, herunder inden for dokumentation og anvisningsret
(hvis fx plejehjemmet vælger en særlig profil, hvordan skal det så efterkommes).
Og bemærker i den forbindelse, at der tilsyneladende ingen, hverken positive eller
negative konsekvenser /mindreudgifter, forventes at være for nogen eller noget, et
så nytænkende initiativ taget i betragtning. Vi henviser til sammenfattende skema
side 27/46 ff.
Dette selvom ordningen er frivillig for kommunerne. Vi tænker imidlertid ikke, at
der indføres en ordning, som aftalepartnerne alligevel ikke forventer bliver brugt.
Side 2 (2)
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0130.png
19. september 2024
Selveje Danmarks høringssvar til udkast om ældreloven, udkast til lov om
lokalplejehjem og udkast til lov om ældretilsyn
Selveje Danmark modtog den 22. august og den 23. august 2024 udkast til forslag til ældrelov, udkast
til lov om lokalplejehjem, ændring af friplejeboligloven og forslag til lov om ældretilsyn i høring.
Selveje Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. Selveje Danmark afgiver ét samlet
høringssvar for alle tilsendte lovudkast og lovændringer.
Dispositionen for Selveje Danmarks høringssvar er følgende:
1.
Generelle bemærkninger til det samlede materiale
2. Specifikke bemærkninger til udkast til ældreloven
3. Specifikke bemærkninger til udkast til lov om lokalplejehjem
4. Specifikke bemærkninger til lov om ældretilsyn
5.
1.
Specifikke bemærkninger til ændring af friplejeboligloven og loven om almene boliger mv.
Generelle bemærkninger til det samlede materiale
Selveje Danmark bakker grundlæggende op om regeringens ambitioner, at forbedre ældreområdet gennem
en højere grad af frihed og tillid til aktørerne på området, transparens og øget selvbestemmelse for borgerne.
Derudover finder vi særligt følgende tiltag positive i høringsmaterialet:
•
•
•
•
•
•
At der etableres en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
At man øger antallet af støttede friplejeboliger i yderområderne.
At man vil udvikle Plejeoversigten med yderligere informationer, der kan hjælpe borgeren med at
tage et oplyst valg ved valg af leverandør af ældrepleje.
At man vil evaluere, om ældreloven og de øvrige initiativer lever op til de politiske hensigter.
At det italesættes, at det fortsat vil være muligt både at modtage ydelser efter serviceloven og
ældreloven, hvis man har brug herfor.
At ældretilsynet skal have et øget fokus på dialog og læring.
1
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0131.png
Til gengæld finder vi også mangler og udfordringer i det samlede høringsmaterial. Det gælder især:
•
•
•
•
•
At der i ældreloven lægges op til, at alder er et tungvejende hensyn (s. 114), når det skal vurderes,
om man er i målgruppen for at modtage ydelser i ældreloven.
At høringsmaterialet mangler blik for udsatte ældre
–
der bliver ældre tidligere og (også) har andre
lidelser end de klassiske ældre.
At der er mange initiativer, der skævvrider forholdet mellem offentlige og ikke-offentlige aktører
på området.
At udkastet til lov om ældretilsyn mangler blik for, hvordan man skaber læring og dialog.
At det samlede høringsmateriale mangler en opmærksomhed på, at der også findes selvejende
aktører på ældreområdet. Fx skrives friplejehjem som private, selvom der i 2023 kun var tre
private friplehjem og 39 selvejende friplejehjem. Nogle steder står friplejehjem også nævnt som
private virksomheder.
•
•
At ældreloven ikke addresserer sammenhængen til sundhedsreform og værdighedsreform, som
også er store politiske initiativer, der vedrører mange af de samme mennesker.
At især lovudkastet til ældretilsyn har mange elementer af ’metodefrihed’.
Hvis der skal sikres
ordentlig og sammenlignelig kvalitet, så er det nødvendigt, at tilsynene er ensartet på tværs af
enheder.
2
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0132.png
2.
Specifikke bemærkninger til udkast til ældreloven
Formål og anvendelsesområde
§2: Loven finder anvendelsen for personer, der har nået folkepensionsalderen eller personer, der har
behov, der svarer til denne ældre.
§2, stk. 2: Loven finder anvendelse for personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når behovet
for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov, som ældre personer
over folkepensionsalderen skal tilbydes efter denne lov.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At udkastet til en ældrelov har for stort fokus på at vurdere kroppens aldring ud fra alder.
At lovudkastet mangler blik for, at personer, der lever i udsathed, ældes tidligere end den almene
befolkning, ligesom de kan have andre aldringstegn og behov.
At lovudkastet og bemærkningerne bør adressere og eksemplificere, at aldring under de 67 år også
kan skyldes, at man har levet et liv i udsathed.
Baggrund:
-
Der er en oversygelighed og overdødelighed hos personer med psykisk sygdom. Et studie har vist,
at der i 2015 var ca. 425.000 danskere, der havde en psykiatrisk diagnose Selvom den forventede
levealder for befolkningen generelt er steget gennem mange år, er den forventede levetid for
personer med psykisk sygdom stadig 15-20 år kortere end resten af befolkningen. Mennesker med
psykisk sygdom kan altså ældes langt før de 67 år. Deres behov vil ofte også adskille sig fra den
klassiske ældre i og med, at de har brug for psykosociale indsatser.
-
Undersøgelser har vist, at misbrug han føre til betydelige indvirkninger på aldringsprocessen, og i
en alder af 40 år kan ældre med stofmisbrug have behov for et plejeniveau, der svarer til det, der
kræves af ikke stofbrugende ældre.
Bemærkninger til §6 i ældreloven:
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og
forebyggende sigte.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At det er positivt, at man tydeligt i lovgivningen udskiller §79 til ældreområdet i §6 i ældreloven.
At man bør gør det tydeligt overfor kommunerne, hvordan denne ’udskillelse’ skal foregå i praksis.
At man retter formuleringen i §79 i serviceloven, så det bliver tydeligt, at paragraffen i serviceloven
kun er målrettet socialområdet.
3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0133.png
-
At der er en risiko for, at §79 i serviceloven bliver overset på det sociale område. Det skyldes, at
§79 traditionelt bliver behandlet og tildelt midler mv. i ældreudvalgene i kommunerne.
Baggrund:
-
I Selveje Danmark har vi længe været bekymret for den udvikling, vi har set vedrørende §79.
Tidligere har en lang række civilsamfundsorganisationer, varmestuer, væresteder og socialecafeer
været oprettet efter §104 i serviceloven. §104 er en ydelse, som kommunen skal støtte. Men tilbage
i foråret 2024 blev de uvisiterede, sociale tilbud bedt om at omlægge sig til §79 tilbud
–
som er en
en ydelser, som kommunerne kan støtte. §79 i serviceloven har traditionelt været en
’ældreparagraf’, hvor man for eksempel har støttet seniorklubber eller andre tilbud målrettet
ældreområdet.
Fejl i bemærkningerne?
I bemærkningerne står der, at man med §6 i ældreloven laver en videreforørelse af servicelovens §18,
men med redaktionelle ændringer, så bestemmelsen målrettes ældreområdet. Selveje Danmark vil
gerne påpege, at det formentlig er en redaktionel fejl. Der bør står, at det er en videreførelse af §79 (og
ikke §18).
Forebyggelse og civilsamfund
§7: Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på
ældreområdet. Rammerne for arbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At der bør være mere forpligtende rammer for samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet.
At det i højere grad bør sikres, at de midler, der sættes af til civilsamfundet på ældreområdet,
bliver indenfor ældreområdet.
At man får afdækket de lovgivningsmæssige udfordringer, der eksisterer for civilsamfundets
muligheder for indsatser på ældreområdet.
Baggrund:
-
Der er i dag mange lovgivningsmæssige rammer, der spænder ben for samarbejdet mellem
civilsamfund og ældreområdet i kommuneren. Det begrænser civilsamfundets muligheder for, i
hvilken udstrækning de kan bidrage på ældreområdet.
-
Det er i dag primært op til kommunerne i hvilket omfang, de vil involvere civilsamfundet. Der bør
stilles forpligtende nationale krav til, hvordan og i hvilket omfang det skal ske i praksis. Det kunne
eksempelvis være, at man ved puljer stiller krav om involvering af civilsamfundet og ikke-
offentlige aktører, herunder de selvejende tilbud.
4
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0134.png
Afregning af private leverandører
§20, stk. 4: Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været højere end
den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.
Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den
fastsatte afregningspris efter stk. 1 skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.
Selveje Danmark mener:
-
At modellen for efterregulering bygger på en antagelse om en relation mellem to ligestillede parter.
Det er ikke tilfældet. Der er tale om, at kommunen står for hele beregningen, og den ikke offentlige
aktør har i realiteten ikke indsigt i de kommunale tal. Der bør derfor indledningsvist skelnes
mellem de situationer, hvor kommunen har afregnet for lidt og skal efterregulere og de situationer,
hvor kommunen har afregnet for meget og vil kræve et beløb tilbagebetalt.
-
At modellen som konsekvens af ovenstående bør overvejes nøje i relation til tilbagebetaling. Her
vil der i praksis være tale om en situation, hvor den ikke offentlige leverandør gennem et år, i god
tro, har leveret velfærd og pleje i henhold til den af kommunen beregnede takst. Ydelsen er således
leveret, og de allokerede midler anvendt
–
hvordan skal det ikke-offentlige tilbud genanskaffe de
anvendte midler? Der ligger således i modellen en risiko for, at ikke offentlige plejehjem risikerer
at gå konkurs alene som konsekvens af fejlagtige kommunale beregninger.
-
At man bør skele til det romerretlige princip Condictio indebiti, hvorefter tilbagebetaling af et for
stort modtaget beløb kan afvises, hvis modtageren har været i god tro, og tilbagebetalingen er
unødigt byrdefuld.
-
At man
–
såfremt man ønsker at fastholde et krav om tilbagebetaling fra plejehjemmet til
kommunen
–
bør starte med en model, hvor man i tre år overvåger udviklingen i takster,
efterberegninger og afvigelser. Med afsæt i de erfaringer, det bibringer, kan man lægge sig fast på
en rimelig og for alle parter fair model.
Baggrund:
Mange ikke-offentlige aktører har i mange år oplevet udfordringer med kommunernes afregning af
ydelser. Det betyder, at mange er blevet underbetalt og har haft svært ved at opretholde deres høje
kvalitet af serviceydelser. Selv meget små beløb gør i det store regnskab på et plejehjem en kæmpe
forskel. For eksempel kan 20 kroners forskel i døgntakst på et plejehjem med 70 beboere betyde
over 500.000 kroners forskel i budgettet.
Selvejende friplejehjem er non-profit. For de fleste løber budgetterne lige rundt, og der leveres
velfærd for stort set alle midler. Der bliver langsomt sparet op til større investeringer, så der for
eksempel er råd til bygningsreparationer.
5
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0135.png
Men det betyder også, at ikke-offentlige aktører er meget sårbare overfor at skulle efterbetale en
kommune, der har betalt for høj en takst. Det er derfor relevant, at man, inden man lægger sig fast
på en model for efterbetaling, undersøger, hvordan den nye praksis med kontrolenhed og
efterberegninger fungerer i praksis.
Plejeoversigten
§27, stk. 2: Plejeoversigten skal indeholde oplysninger om følgende enheder: 1) Kommunale og
private tilbud om plejehjem, jf. §46. 2.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
-
-
At det er positivt, at man udvider og forbedrer plejehjemsoversigten.
At det er vigtigt, at man forbedrer mulighederne for at holde oversigten opdateret.
At man med fordel kan forbedre oversigten ved at forbedre søgefunktionen. Ligesom det bør være
muligt at søge på ejerskabsform.
At plejeoversigtens kategorier til plejehjem skal forbedres og gøres mere retvisende, end den er i
dag.
At man med fordel kan fortsætte med at registrere sygefravær på Plejeoversigten, men data bør
være sammenligneligt. Desuden bør det overvejes, at der skal fremgå to tal. Så man både kan se
generelt sygefravær
–
og sygefraværet, hvor man har fratrukket langtidssygemeldinger.
Baggrund:
-
Det er i dag ikke alle plejehjem, der selv kan opdatere Plejehjemsoversigten. I nogle kommuner er
det besluttet, at den skal opdateres fra centralt hold. Det bør være lettere for alle plejehjem selv at
opdatere hjemmesiden.
-
Søgefunktionen på Plejehjemsoversigten i dag er begrænset til at søge på kommune og navn på
plejehjem. Man kan forbedre brugervenligheden, hvis man gør det lettere at søge og sortere,
ligesom man kender fra for eksempel boligsider. Det bør også være muligt at søge på
ejerskabsform.
-
I dag kan man vælge mellem forskellige kategorier til plejehjem (kommunal, selvejende, privat,
friplejehjem). Plejeoversigten bør tydeliggøre, hvad de forskellige ejerskabsformer betyder i
praksis. Det behov bliver kun større med udvidelsen af plejehjemstyper, hvor Lokalplejehjem også
kommer på markedet.
-
I dag registreres sygefravær på Plejehjemsoversigten for de enkelte plejehjem. Men opgørelsen er
ikke ensartet og gør det svært at sammenligne sygefravær på tværs. For eksempel er nogle tal i
dage og nogle er i procent ydermere er nogle tal omregnet til fuldtidsstillinger og andre i antal
medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at de tal og data, som man tilføjer på portalen, er
sammenlignelige. Desuden er der mange plejehjem, der synes, at den nuværende registrering af
sygefravær bliver misvisende, fordi langtidssygemeldinger også indgår.
6
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0136.png
Det er i lovudkastets bemærkninger beskrevet, at udvidelsen af Plejehjemsoversigten vil medføre nye
registreringer og dermed øget administration i kommunerne, samt at de økonomiske konsekvenser skal
forhandles med KL.
Selveje Danmark mener:
-
At det er vigtigt, at man sikrer, at alle leverandører bliver kompenseret for den ekstraopgave, der
vil blive pålagt med en udvidelse af Plejehjemsoversigten. Midlerne bør øremærkes til aktørerne og
ikke blot gå til kommunerne over bloktilskuddet.
-
At hvis man ikke kan lykkes med ovenstående, så skal kommunerne dokumentere, hvordan
midlerne er kommet videre til ikke-offentlige aktører
–
enten gennem en øget takst eller en
engangsbetaling.
Baggrund:
-
Selveje Danmark har mange erfaringer med, at man kompenserer kommunerne for udgifter ved at
tilføre midler over bloktilskuddet med en forventning om, at midlerne kommer videre til aktørerne
på området. Men den kompensation kommer ikke videre til de ikke-offentlige aktører.
7
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0137.png
3.
Specifikke bemærkninger til udkast til lov om lokalplejehjem
Opgaver
§1, stk. 2: Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til lokalplejehjem efter §54, stk. 1 i
almenboligloven.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At det er konkurrenceforvridende, at kommunen får anvisningsretten til pladserne.
At de nye Lokalplejehjem får en uretmæssig stor konkurrencefordel. Nyetablerede friplejehjem har
store udgifter de første år, fordi plejehjemmet ikke har alle pladserne fyldt op.
At man bør afregne lokalplejehjemmene efter deres faktisk belægningsprocent. Det giver et
incitament til at få fuld belægning på plejehjemmet og ligestiller i højere grad Lokalplejehjem og
friplejehjem.
Baggrund:
-
Der er store udgifter forbundet med etablering af friplejehjem. Et nyt friplejehjem vil ofte ikke
have alle lejligheder udlejet fra start. Det skyldes ofte, at en ny leder af et friplejehjem løbende skal
have ansat det rette personale, men også fordi man på kort tid skal lære de nye beboere og deres
behov at kende. Det betyder, at man i starten af etableringen af et friplejehjem vil have en del
lejligheder, som man ikke får husleje fra.
-
Lovforslaget, hvor kommunen får anvisningsretten til pladserne på Lokalplejehjem, vil i praksis
betyde, at man stiller Lokalplejehjemmene meget bedre end friplejehjem. Lokalplejehjem vil
nemlig få betaling for fuld belægning fra første dag
–
på trods af, at det ikke vil være fuldt belagt.
-
Det er en stor konkurrencefordel for Lokalplejehjemmene, da den økonomiske besparelse for
Lokalplejehjemmene isoleret set
–
og sammen med andre elementer i lovforslaget
–
vil gøre det
lettere at drive et Lokalplejehjem.
Etablering:
§3: Et lokalplejehjem skal etableres efter reglerne herom i lov om aktie- og anpartsselskaber
(selskabsloven) som et aktieselskab, der ejes af en eller flere kommuner.
Selveje Danmark mener:
-
At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at man ved
omdannelsen af eksisterende kommunale plejehjem til lokalplejehjem overdrager alle eksisterende
aktiver.
8
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0138.png
-
At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at kommunen
tilvejebringer al nødvendig inventar til nye Lokalplejehjem
–
også selvom det indføres som et
apportindskud.
-
At der skal være krav om genberegning af taksten, hvis kommunalbestyrelsen vælger at foretage
kapitalforhøjelse til Lokalplejehjemmet jf. selskabslovens §§153-177.
Baggrund:
-
Det er en grundlæggende udfordring, at man både ved omlægning og etablering af nye
Lokalplejehjem giver så meget økonomisk støtte. Det giver store konkurrencemæssige fordele for
Lokalplejehjem. Friplejehjem skal selv finansiere inventar, udstyr mv. i opstarten af nye plejehjem
og skal derfor hente de penge ind i starten af driften af et plejehjem for ikke at gå i underskud.
-
Ovenstående udfordring kombineret med øvrige elementer i lovgivningen, for eksempel
kommunens betaling af tomgangsleje, er samlet med til at give Lokalplejehjemmene en stor
driftsmæssig fordel sammenlignet med ikke-kommunale aktører.
Ledelse m.v.
§4: Aktieselskabets øverste myndighed er generalforsamlingen, der består af selskabets ejer ejere.
I lovudkastets bemærkninger står der, at generalforsamlingen kan fastsætte en særlig profil på
lokalplejehjemmet, f.eks. målrettet udsatte ældre, have fokus på demens, kultur eller lignende.
Selveje Danmark mener:
-
Det er uklart, hvordan lovudkastets bemærkninger i forhold til særlige profiler på lokalplejehjem
hænger sammen med den manglende mulighed for at afvise borgere. Som det på nuværende
tidspunkt er beskrevet i lovudkastet om friplejeboliger §35a.
§5, stk. 4: Generalforsamlingen fastsætter niveauet for vederlag til bestyrelsesmedlemer. :
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At professionelle bestyrelser ikke (nødvendigvis) hænger sammen med modtagelsen af vederlag.
At der er en risiko for at ødelægge rekrutteringen af frivillige, egnede kandidater til frivillige
bestyrelser, hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker.
At der er en risko for at kompromittere, ikke bare civilsamfundets økonomi, men også
civilsamfundets værdier og sammenhængskraft på langt sigt, hvis man indfører vederlag for
bestyrelsesarbejde.
9
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0139.png
Baggrund:
-
En professionel bestyrelse er ikke en bestyrelse, der får vederlag. Professionelle bestyrelser er
engagerede bestyrelser, ofte fra civilsamfundet, der brænder for at gøre en forskel for det tilbud, de
repræsenterer, forstår deres rolle og formår at løfte den i overensstemmelse med de krav, der
stilles til den pågældene organisation.
-
-
I civilsamfundet eksisterer tusindevis af ulønnede professionelle bestyrelser
–
de driver vores
plejehjem, vores idrætsforeninger og vores kulturliv.
Ved at indføre vederlag til bestyrelsesmedlemmer på lokalplejehjem, og ved at gøre det med en
argumentation om at bestyrelsen skal være ”professionel”, sidestiller lovforslaget *vederlag” og
”professionalisme”.
-
Selveje Danmark ser, at det dels vil udgøre en økonomisk byrde for de nye lokalplejehjem, men på
langt sigt også at det indeholder en langt større risiko. Risikoen for at de mange frivillige
bestyrelser i vores civilsamfund vil få samme forventning om løn. En forventning, der potentielt
kan rive det økonomiske fundament væk under en lang række foreninger
–
alternativt gøre det
meget vanskeligt for dem at rekuttere nye medlemmer til deres bestyrelser.
§7: Ældreministeren fastsætter regler om, at en kommune kan varetage administrative opgaver for et
lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling herfor.
Selveje Danmark mener:
-
At det kan være vanskeligt i praksis at udregne, hvad en fair pris for administrative opgaver er,
hvorfor der som minimum må opstilles en helt fast model for beregningen af overhead, herunder
hvilke omkostninger der indgår og hvilke der ikke indgår.
-
-
-
At der er en risiko for at man indirekte giver Lokalplejehjem en økonomisk fordel, fordi de
administrative opgaver kan være vanskelige at sætte en markedspris på.
At ikke-offentlige aktører på området også kan varetage opgaver for Lokalplejehjem.
At det skal være muligt at klage over
–
og få undersøgt om en kommunes opgavevaretagelse for
Lokalplejehjem foregår på markedsvilkår. Opgaven kunne eventuelt placeres i den nye
kontrolenhed.
-
-
At der i takstudregningen for Lokalplejehjem skal tages højde for, at nogle opgaver varetages af
kommunen.
At lokalplejehjem og friplejehjem ikke skal have samme overheadsats som friplejehjem, såfremt
Lokalplejehjemmet får leveret ydelser af kommunerne. For eksempel er det beskrevet i
bemærkningerne til §8, at kommunerne bl.a. kan stå for bygningsvedligehold, opkrævning af
beboerbetaling m.v. på lokalplejehjem
10
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0140.png
Baggrund:
Det er vanskeligt for kommuner at udregne markedspriser for ydelser, da forvaltninger kan have svært ved at
isolere udgifter fra hinanden. Der er heller ingen krav til kommuner om regnskaber, hvilket betyder, at der er
mange opgaver i kommunerne, som vi reelt ikke ved, hvad koster. Det skal i øvrigt bemærkes at der i dag er
ekstreme forskellige i kommunernes beregning af overheadsatser. De varierer i praksis mellem 20 procent og
helt ned til 1 procent. Ofte variationer, der afspejler om kommunen er modtager af overheadsatsen eller om
det skal betales.
Det må således også forventes, at det vil være vanskeligt for kommunerne at sætte pris på bestemte
administrative opgaver, og det derfor vil blive konkurrenceforvridende med friplejehjem, der enten selv skal
varetage opgaven eller købe den andetsteds til markedspris.
Det foreslås i bemærkningerne til lovforslaget, at man benytter samme overheadsats til Lokalplejehjem, som
man aftaler til friplejeboligleverandører. Men det vil skævvride forholdet mellem Lokalplejehjem og
friplejehjem, hvis Lokalplejehjemmet får leveret ydelser af kommunen, som ellers ville være en del af
overheadsatsen.
Lokaler
§8: Lokalplejehjem drives i lokaler, der er etableret efter §5, stk. 2, i lov om almene boliger mv. eller
§44 i ældreloven. I lovudkastets bemærkninger står der, at kommunalbestyrelsen vil drifte og
vedligeholde bygningen, opkræve beboerbetaling mv.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og friplejehjem, at der lægges op til, at
kommunalbestyrelsen drifter og vedligeholder bygningen, opkræver beboerbetaling mv.
At Lokalplejehjem selv bør stå for vedligehold af bygning, opkrævning af beboerbetaling mv. eller
skal betale en anden leverandør for den opgave.
At det fraregnes Lokalplejehjemmets takst, hvis det fastholdes, at det er en kommunal ydelse for
Lokalplejehjemmet at drifte og vedligeholde bygning mv.
Baggrund:
-
Der lægges i lovudkastet omkring lokalplejehjem generelt op til en ligestilling mellem tilbuddene
på området, herunder at regulere lokalplejehjem på samme vis som friplejeboliger. Men der kan
være store udgifter forbundet med vedligehold af bygninger mv. Midler som friplejehjem vil skulle
finde i deres budget
–
og midler som lokalplejehjem ikke skal finde i deres budget, fordi
kommunen har ansvaret for den del.
11
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0141.png
Afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagning m.v.:
§9: Ældreministeren sætter regler om afregning for den hjælp og støtte, som et lokalplejehjem skal
levere, herunder om kommunalbestyrelsen fastsættelse af afregningspriser, anvendelse af en fast
overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregningspriser.
Selveje Danmark mener:
-
At det er vigtigt, at lokalplejehjemmenes afregningspris, ligesom friplejeboligleverandørernes
afregningspriser, tager afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den enkelte
kommunes drift af tilsvarende tilbud.
-
At lokalplejehjemmenes afregningspris skal tage højde for de
–
hvis de fastholdes
–
øvrige fordele,
som man giver lokalplejehjem i forhold til f.eks. tomgangsleje, inventar og øvrig støtte fra
kommunen.
-
At lokalplejehjem ikke automatisk får samme takst som friplejehjem, da der i lovudkastet er
forskel på, hvilke udgifter Lokalplejehjem og friplejehjem afholder.
Baggrund:
-
-
I lovudkastet til lokalplejehjem er der flere indsatser, der kan skævvride forholdet mellem
lokalplejehjem og friplejehjem.
For eksempel står der i lovbemærkningerne, at man ved omlægning fra et kommunalt plejehjem
til lokalplejehjem overdrager IT udstyr, inventar mv. Det er udgifter, som friplejehjem selv
afholder.
-
Derfor er det vigtigt, at man ved udregningen af taksten for Lokalplejehjem er opmærksom, at de
ikke nødvendigvis afholder samme udgifter som friplejehjem, så det undgås, at lokalplejehjem
bliver overkompenseret i forhold til deres faktiske omkostninger.
12
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0142.png
4.
Specifikke bemærkninger til udkast til lov om ældretilsyn
Formål og opgaver:
§1: Ældretilsynet har til formål at støtte de omfattende plejeenheder.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
Selveje Danmark bakker op om tilsynets formål, som ønskes opnået gennem læringsorienteret
dialog. Men det er lidt uklart i lovgivningen, hvordan læringsperspektivet er tiltænkt i praksis.
Selveje Danmark synes, at man skal skrive klarere ind i lovgivningen, at de tilsynsførende har et
ansvar for, at tilsyn bliver med læring i fokus og ikke kontrol.
Selveje Danmark vil opfordre til, at man har et større fokus på forebyggelse, så Ældrelinjen for
eksempel også kan bruges til konkret rådgivning
–
og ikke kun ved mistanke om bekymrende
adfærd.
Baggrund:
-
Selveje Danmark har arbejdet indgående med tilsynsområdet de sidste par år. Noget af det som
vores medlemsorganisationer særligt har fremhævet og oplevet som negativt, er de tilsynsførendes
store fokus på dokumentation og manglende fokus på dialog.
Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring:
§4: Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedr. rådgivning og sparring.
Selveje Danmark mener:
-
-
At det bør fremhæves i lovteksten, at ældretilsynet har ansvaret for at koordinere tilsynrapporten,
som finder sted efter et samtilsyn.
At der kun bør udarbejdes én tilsynsrapport efter et samtilsyn.
Baggrund:
-
Formålet med samtilsyn er at sikre færre afbrydelser i praksis og udrydde modsatrettede krav fra
forskellige tilsynsmyndigheder, men i lovudkastet lægges der ikke tydeligt op til, hvordan man vil
sikre sig imod det.
Ældrelinjen
§5: Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, som varetager funktionen som ældretilsyn, have en let,
tilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen), hvor ældre, pårørende, personale og andre kan henvende
sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.
13
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0143.png
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At Ældrelinjen bør kunne modtage andet end bekymrende forhold i ældreplejen, så tilsyn har et
større fokus på forebyggelse og derved tidligere kan sætte ind med støtte og rådgivning.
At det er for risikabelt at lade tre forskellige ældretilsyn have metodefrihed i forhold til
udformningen af Ældrelinjen - der bør være en ensartet praksis på tværs.
At det bør overvejes, hvordan man indenfor retmæssige rammer kan orientere plejeenheder, hvis
Ældrelinjen hører om udfordringer, så man kan arbejde mere forebyggende.
Baggrund:
-
Personale i ældreplejen mangler et sted at kunne gå hen for at få rådgivning, hvis de oplever sig
magtesløse i en situation. Det kan være svært at opsøge relevant rådgivning mv., hvis man er
nervøs for tilsyn, repressalier og pressehistorier. Hvis der oprettes en Ældrelinje, der er koblet op
på tilsynene, vil det give personalet en let adgang til (anonym) rådgivning og derved også
muligheden for at kunne rette op på en uønsket praksis, inden det går udover plejen og kvaliteten i
en enhed.
-
Ældrelinjen skal have ensartet praksis på tværs, så man ikke risikerer forskelle i rådgivning og
kvalitet.
Fejl i bemærkninger på s. 70?
Ældrelinjen omtales midt s. 70 som en Pleje- og omsorgslinje.
Opstartsmøde
§6. Ældretilsynet afholder opstartsmøde senest 3-6 måneder efter, at en ny plejeenhed har registreret
sig i Plejeoversigten.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
-
At det bør præciseres i lovteksten, at man i opstartsperioden kun kan få et opstartsbesøg og ikke
nogle af de øvrige tilsynsbesøg.
At opstartsmødet bør være ensartet på tværs af ældretilsyn.
At opstartsmødet bør være for den enkelte enhed og ikke flere enheder på samme tid.
At man i stedet kan holde ’informationsmøder’ om tilsyn for en bredere skare, hvor det kan være
muligt at stille spørgsmål til tilsynsførende.
Baggrund:
-
Selveje Danmark bakker op om forslaget om et opstartsbesøg, som der også er praksis for i dag.
Det bør dog præciseres, at man i opstartsperioden ikke modtager ordinære tilsynsbesøg.
14
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0144.png
-
Det er vigtigt med ensartethed på tværs af ældretilsynet og ikke ’metodefrihed’, som der lægges op
til i lovudkastet. Det skal være sammenligneligt for tilbud på tværs af landet, så man sikrer, at alle
får den samme viden og rådgivning, som de har behov for.
-
Det vil være uhensigtsmæssigt at slå flere enheder sammen til samme opstartsmøde, da det vil
betyde en meget overordnet indflyvning til tilsyn for det nyetablerede tilbud. Til gengæld vil det
være en god idé løbende at holde informationsmøder om tilsyn, som en større gruppe kan deltage
i. Det har Selveje Danmark med stor succes afholdt i samarbejde med Styrelsen for
Patientsikkerhed over de seneste tre år med.
Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen
§7, stk. 4: Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de væsentligste observationer og
konklusioner i tilsynet efter stk. 2 samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på
idalog og at fremme læring i plejeenheden. Ældretilsynet udfærdiger en skriftlig opsamling på tilsynet
på baggrund af den mundtlige orientering.
Selveje Danmark mener:
-
-
At lovudkastet bør gøre det tydeligt, at Ældretilsynet ved samtilsyn skal koordinere én fælles
tilsynsrapport.
At det bør være muligt for plejeenheden at komme med deres bemærkninger i en tilsynsrapport,
såfremt der er er uoverensstemmelser.
Baggrund:
-
Formålet med samtilsyn er at undgå modsatrettede krav fra tilsynsmyndigheder. Hvis der
fremover vil blive udarbejdet selvstændige tilsynsrapporter, imødekommes udfordringen med
flere tilsyn ikke ved et samtilsyn. Derfor bør der laves én samlet tilsynsrapport ved samtilsyn, så
det sikres, at der ikke er modsatrettede krav til plejeenheden, som de ikke ved, hvordan de skal
vægte i forhold til hinanden.
-
Mange af Selveje Danmarks medlemmer har oplevet ikke at blive lyttet til, når der har været tilsyn.
Derfor bør det skrives ind i tilsynsrapporten, hvis en enhed har haft indsigelser. Det er især vigtigt,
da enheder, jf. lovbemærkningerne, ikke har muligheden for at påklage en afgørelse om sanktion.
Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
§9:Ældretilsynet påser og vurderer kvalitet i helhedsplejen.
I bemærkninger til paragraffen står der, at man vil anvende et vurderingskoncept som udgangspunkt
for dialog og til vurdering af kvaliteten i helhedsplejen.
15
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0145.png
Selveje Danmark mener:
-
-
At det er vigtigt, at vurderingskonceptet, som udgangpunkt for dialog, hedder noget andet, så
konceptet tydeliggør, at det primært handler om dialog, læring og kvalitet.
At ældretilsynet ikke bør gives metodefrihed i forhold til at tilrettelægge og udføre et reaktiv tilsyn.
Baggrund:
-
Man bør være nysgerrig på de efterfaringer, man har fra
’vurderingskonceptet’
(Kvalitetsmodellen)
fra Socialtilsynet. Her har det vist sig tydeligt, at det vigtigt, at konceptet målrettes den type tilbud,
der gås tilsyn hos, ligesom kompetencerne hos de tilsynsførende er afgørende for tilsynets kvalitet.
Det er vigtigt med en vejledning ,der knytter sig til konceptet, der ligger klar fra tilsynets start.
Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet
§16: Sundhedsstyrelsen faciliterer, at viden og praksis på tværs af de komuner, som varetager opgaven
som ældretilsyn, koordineres og ajourføres.
Selveje Danmark mener:
-
At det bør være Sundhedsstyrelsen, der varetager opgaven med Ældretilsynet.
Baggrund:
-
Det står i bemærkningerne til lovudkastet, at Sundhedsstyrelsen skal facilitere, at viden og praksis
på tværs af de pågældende ældretilsynskommuner koordinres og ajourføres. Det virker som en
bureaukratisk løsning at indsætte kommunerne som ’mellemled’ fremfor at lade
Sundhedsstyrelsen have opgaven.
-
-
Sundhedsstyrelsen har mange erfaringer med tilsyn. Det er også Sundhedsstyrelsen, der står for
rejsehold og undervisning på ældreområdet.
Meget af kritikken af de kommunale tilsyn har gået på, at kommunerne fører tilsyn med sig selv.
Hvordan vil man sikre et uvildigt tilsyn på Lokalplejehjem i de situationer, hvor flere kommuner
går sammen om ét plejehjem?
-
Med ældretilsynet lægger man nu op til, at tilsynet fortsat skal forankres i kommunerne. Det er
ærgerligt, at man ikke tænker indsatserne i ældreplejen bedre sammen, således at
Sundhedsstyrelsen har det samlede ansvar for (alle) tilsyn på ældreområdet og samtidig står for
rådgivning og undervisning. Det vil sikre en bedre sammenhæng mellem de forskellige indsatser
på ældreområdet, sådan som det også er beskevet i lovbemærkningerne.
Lovbemærkninger: 2.2. Samtilsyn på plejehjem
Det har været lovgivers oprindelige hensigt, at sammentænke Styrelsen for Patientsikkerheds
ældretilsyn med det sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder.
16
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0146.png
Selveje Danmark mener:
-
At det tværkommunale ældretilsyn og sundhedstilsynet skal sammenlægges til ét tilsyn på
ældreområdet.
Baggrund:
-
Selveje Danmark har i sommeren 2023 undersøgt ikke-offentlige plejehjems oplevelse af tilsyn.
Mange oplevede meget store overlap mellem ældretilsynet og sundhedstilsynet. Ligesom mange
ønskede, at de to tilsyn blev slået sammen.
-
Derfor undrer det Selveje Danmark, at man laver samtilsyn, men ikke slår de to mest oplagte tilsyn
sammen, hvilket, jf. lovudkastets bemærkningerne, har været lovgivers oprindelige hensigt.
17
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0147.png
5.
Specifikke bemærkninger til lovudkast om ændring af friplejeboligloven og lov om
almene boliger mv.
Punkt 6-7. Vedr. §11a og 19a, støttede friplejeboliger og statslig garanti
Selveje Danmark mener:
-
At det er positivt, at det foreslås, at rammerne for etablering af støttede friplejeboliger forbedres
ved, at friplejeboliger omfattes af en ordning med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer,
som svarer til den ordning, der gælder for almene boliger.
-
-
At det ikke bør være en ændring, der kun gælder udenfor de større byerområder.
At der er en meget enkel måde at muliggøre finansiering af friplejeboliger i videre omfang, end det
er tilfældet i dag. Det kan gøres ved at fjerne det eksisterende loft på 75 pct. på statsgarantien, så
der igen kan stilles garanti op til 100 pct. og ydermere inkludere servicearealerne.
-
At det er uhensigtsmæssigt, at der ved siden af ordningen med 100 pct. statsgaranti skal varetages
og vedligeholdes en ordning for ca. 40 boliger med max. 75 pct. garanti. Selveje Danmark foreslår
derfor, at den generelle ordning udvides til at omfatte alle friplejeboliger i hele landet, navnlig
fordi de eksisterende friplejeboliger i de større byer ifølge lovudkastet omfattes af ordningen med
100 pct. statsgaranti i forbindelse med refinansiering.
Baggrund:
-
-
Selveje Danmarks medlemmer oplever, at markedsvilkårene for etablering af ustøttede
friplejeboliger er svær i hele landet
–
også i de større byer.
Når Social- og boligministeriet selv har vanskeligt ved at finde en tilstrækkelig gangbar og
retfærdig afgrænsning af nøjagtig hvilke områder, der skal omfattes af en ordning med 100 pct.
statsgaranterede lån, hænger det formodentlig sammen med, at det generelt har været svært at
opføre ikke blot friplejehjem, men også almene boliger over hele landet.
Punkt 18. Vedr. §35a.
Selveje Danmark mener:
-
-
At det fortsat skal være muligt for friplejeboliger at afvise personer, der er visiteret til en plejebolig
med andre begrundelser end dem, der er beskrevet i lovudkastet.
At det bør være muligt for friplejehjem at afvise borgere, hvis man ikke kan blive enig med
kommunen om en takst for borgeren. Det skal her understreges, at et friplejehjem er en
selvstændig økonomisk enhed, der skal hænge sammen. Derfor må noget så centralt som
sammensætningen af ældre på plejehjemmet være et element, som friplejehjemmet har indflydelse
på.
18
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0148.png
-
-
-
At undtagelsesbetemmelserne i lovudkastet er for vagt formuleret og kræver mere uddybning i
lovbemærkningerne.
At det skal fremgå mere klart, hvordan bestemmelsen hænger sammen med, at man samtidig
ønsker at bakke op om mere profilorienterede plejehjem, jf. lov om lokalplejehjem.
At bestemmelsen risikerer at ødelægge muligheden for at lave mere sociale plejehjem. Altså
plejehjem for udsatte, der har levet et liv med misbrug og psykiatriske lidelser.
Baggrund:
-
I dag afviser friplejehjem sjældent borgere. Men det kan være et anvendeligt redskab i situationer,
hvor man for eksempel har specialiseret sig til at varetage specifikke gruppe af ældre. Selveje
Danmark har for eksempel medlemmer, der har indrettet dele af plejehjem til mennesker, der har
levet i udsathed og/eller haft et misbrug. Hvis en af de pladser bliver ledige, vil det ikke være
hensigtsmæssigt at placere en ældre, der ikke har den baggrund.
-
I dag ser vi en stigning i antallet af mennesker, der har levet i hjemløshed og/eller med et misbrug,
der får behov for plejehjemspladser. I dag giver friplejeboligloven leverandører muligheden for at
lave særlige tilbud til denne gruppe. Hvis friplejehjem fremover skal sige ja til alle ældre, der er
visiteret til en plejebolig, kan det blive vanskeligt
at oprette særlige ’profil-plejehjem’.
2.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Afregningspriser.
Selveje Danmarks bemærkninger er de samme som under
specifikke bemærkninger til lovudkastet til
ældreloven.
Der foreslås indført krav om, at kommunalbestyrelsen skal genberegne afregningspriserne for friplejehjem
mindst en gang om året i forbindelse med årsregnskab. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering
af tilsvarende tilbud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud
været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1 skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen
forskellen.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At det bør tydeliggøres i lovudkastet,
hvad der menes med ’i forbindelse med’.
Man kunne f.eks.
tilføje
”senest
en måned efter årsregnskabet”.
At det bør tydeliggøres, hvornår efterreguleringen skal træde i kraft.
At modellen for efterbetaling bør overvåges nøje, så den ikke risikerer at forårsage konkurser hos
de ikke offentlige aktører.
19
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0149.png
-
At man bør starte med en model, hvor man overvåger udviklingen i takster, efterberegninger og
afvigelser, så man får en fornemmelse af omfanget, inden man lægger sig fast på en model for
efterbetaling.
Baggrund:
-
Mange ikke-offentlige aktører har i mange år oplevet udfordringer med kommunernes afregning af
ydelser. Det betyder, at mange er blevet underbetalt og har haft svært ved at opretholde deres høje
kvalitet af serviceydelser. Selv meget små beløb gør i det store regnskab på et plejehjem en kæmpe
forskel. For eksempel kan 20 kroners forskel i døgntakst på et plejehjem med 70 beboere betyde
over 500.000 kroners forskel i budgettet.
-
-
Selvejende friplejehjem er non-profit. For de fleste løber budgetterne lige rundt. Der bliver
langsomt sparet op til større investeringer, så der for eksempel er råd til bygningsreparationer.
Men det betyder også, at ikke-offentlige aktører er meget sårbare overfor at skulle efterbetale en
kommune, der har betalt for høj en takst. Det er derfor relevant, at man, inden man lægger sig fast
på en model for efterbetaling, undersøger, hvordan den nye praksis med kontrolenhed og
efterberegninger fungerer i praksis.
Til nr. 2
Reference til ældrelovens §10.
Selveje Danmark mener:
-
At referencen omring alder for at få ydelser efter ældreloven ikke tager højde for mennesker, der
har levet i udsathed, som ældes langt tidligere, og hvis alderdom kan vise sig med andre
alderdomstegn.
-
At formuleringen i friplejeboligloven bør rettes til, så alder ikke bliver et tungvejende hensyn.
Følgende formulering bør rettes til, så den også omfatter udsatte ældre:
”at
tilbuddet også kan
tilbydes til personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af
personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige
livsførelse, der svarer til det behov som ældre personer over folkepensionsalderen sal tilbydes efter
ældreloven”,
s. 48-49.
Baggrund:
(Samme baggrund som under ældreloven).
-
Der er en oversygelighed og overdødelighed hos personer med psykisk sygdom. Et studie har vist,
at der i 2015 var ca. 425.000 danskere, der havde en psykiatrisk diagnose. Selvom den forventede
levealder for befolkningen generelt er steget gennem mange år, er den forventede levetid for
personer med psykisk sygdom stadig 15-20 år kortere end resten af befolkningen. De bliver altså
ældre langt før de 67 år. Deres behov vil ofte også adskille sig fra den klassiske ældre i og med de
har brug for psykosociale indsatser.
20
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0150.png
-
Undersøgelser har vist, at misbrug han føre til betydelige indvirkninger på aldringsprocessen, og i
en alder af 40 år kan ældre med stofmisbrug have behov for et plejeniveau, der svarer til det, der
kræves af ikke stofbrugende ældre.
Selveje Danmark står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jon Krog
Direktør, Selveje Danmark
21
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0151.png
Pleje & omsorg
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Liv Faden
Center for Ældre og Tværgående Velfærd
[email protected]
Direkte tlf.: +45 74 92 92 92
Mail: [email protected]
Sags id.: 00.15.00-A00-8-24
19-09-2024
Høringssvar til forslag til Lov om lokalplejehjem
Tønder Kommune stiller sig positiv i forhold til muligheden for at etablere en anderledes type
kommunale plejehjem.
Hvordan dette kan udmøntes i en selskabsform, kræver yderligere analyser. Herunder om bæ-
redygtighed og forskellighed på tværs af kommunens forholdsvis små plejehjem, kan rummes
inden for lovens rammer.
Der kan være en større mulighed for udbredelse hvis man kan samtænke flere plejehjem in-
den for et lokal område, som et samlet i en selskabsdannelse.
Venlig hilsen
Torben Lindbæk-Larsen
Fagchef for Pleje og Omsorg
TØNDER KOMMUNE · Wegners Plads 2 · 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail:
[email protected]· www.toender.dk
Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-15 • Torsdag kl. 10-18 • Fredag kl. 10-13
Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 • Torsdag kl. 9-17 • Fredag kl. 9-13
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0152.png
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0153.png
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0154.png
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0155.png
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0156.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
[email protected]
18. september 2024
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lov om lokalplejehjem
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til lov om
lokalplejehjem.
Ældre Sagen forholder sig overordnet positivt til tanken om en ny type plejehjem
med en højere grad af lokal frihed, ansvar og forankring.
Vi er enige i, at en frisættelse fra kommunens politikker og krav kan være med til at
skabe et større råderum til at drive plejehjem, der tager udgangspunkt i beboernes
behov og ønsker - ligesom vi i dag allerede ser det ske på friplejehjem og i øvrigt
helt i tråd med Ældre Sagens egen vision om et godt og meningsfuldt liv på
plejehjem med mennesket i centrum.
Ældre Sagen bakker således grundlæggende op om etablering af lokalplejehjem. I
forhold til visse dele af lovforslaget har vi dog en række bemærkninger og
bekymringer, som uddybes nedenfor. Sidstnævnte særligt hvad angår muligheden
for at tilbyde tilkøbsydelser.
Etablering af lokalplejehjem bør være en pligt
Med de gode visioner og argumenter bag etablering af lokalplejehjem, stiller Ældre
Sagen sig undrende overfor, at
den foreslåede ordning ikke vil medføre en pligt for
kommunerne til at oprette lokalplejehjem.
I lovforslaget står i Afsnit 2.1.2 om Social-
, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser, at lokalplejehjem med
et større
ledelsesrum skal frisætte plejehjemmets ledelse og drift med det formål at sætte
borgeren i centrum.
Dette er helt i harmoni med den overordnede vision for
ældreplejereformen, hvor
selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og
ledelse samt et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber civilsamfundet
står helt centralt.
På den baggrund har vi svært ved at forstå argumentet for ikke at gå hele vejen og
forpligte kommunerne til at etablere lokalplejehjem. Uden en forpligtelse kan vi
være meget i tvivl om, hvor mange kommuner der vil bruge muligheden
–
og
dermed om, hvorvidt der vil ske en reel fornyelse af plejehjemsområdet.
I Ældre Sagen mener vi, at en frisættelse af det samlede plejehjemsområde er et
helt centralt element i at indfri visionen bag ældreplejereformen. Derfor opfordrer
vi aftalepartierne til at være mere ambitiøse. Vi foreslår konkret, at kommunerne
Side 1 ud af 3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0157.png
forpligtes til, at
–
som minimum - alle nye kommunale plejehjem etableres som
lokalplejehjem.
Reel valgmulighed kræver større plejehjemskapacitet
Ældre Sagen anerkender visionen om at skabe
forskellighed i plejehjems-
landskabet, så borgere har endnu flere muligheder i forhold til valg af bolig.
Det er
en fin hensigt, som vi kun kan bakke op om, men det er dog vigtigt at bemærke, at
hvis det skal være mere end blot en teoretisk mulighed, er man nødt til ikke kun at
se på typer af plejehjem, men også på den samlede plejehjemskapacitet.
Aktuelt ser vi, at antallet af plejehjemspladser halter langt bagefter den
demografiske udvikling, hvilket bekræftes af en faldende dækningsgrad i hele
landet: mens antallet af ældre over 80+ er steget med 26,5 pct. de seneste 10 år,
er antallet af plejeboliger kun steget med 4,1 pct. Det betyder, at dækningsgraden
allerede er faldet fra 20 pct. ift. antallet af 80+ årige i 2012 til 14 pct. ift. antallet af
80+ årige i 2024.
Det er Ældre Sagens erfaring, at det har resulteret i en så stram og sen visitation, at
den plejehjemssøgende ofte er så akut plejekrævende, at der ikke er tid til at vente
i månedsvis på en specifik ønsket plads. For at kunne benytte plejeboliggarantien
på to måneder må mange derfor give afkald på deres valgfrihed og lade sig flytte til
den generelle venteliste.
Et reelt frit valg forudsætter derfor, at kapaciteten øges svarende til behovet.
Professionelle bestyrelser skal inddrage beboere og pårørende
Ældre Sagen forholder sig positivt til indførslen af professionelle bestyrelser på
plejehjem, med større armslængde til kommunalbestyrelsen. Vi forventer dog også,
at det kan blive en svær opgave at hverve bestyrelsesmedlemmer med både
interesse og de rette kompetencer. Ældre Sagen vil derfor gerne tilbyde vores hjælp
til både rekruttering og uddannelse af bestyrelsesmedlemmer til lokalplejehjem.
Vi må dog samtidig understrege, at vi ønsker at inddrage beboere og/eller
pårørende mere tydeligt i bestyrelsesarbejdet. Vi er fuldt ud bevidste om, at også
rekruttering af beboere og pårørende til fx brugerråd tidligere har vist sig
udfordrende i plejehjemsregi. For at kompensere for dette mener vi, at der bør
etableres kontinuerlige og obligatoriske møder mellem bestyrelser og brugere/
pårørende, så brugerperspektivet kan indgå som en central del af bestyrelsens
virke.
Det er vigtigt, at disse møder har karakter af dialogmøder med gensidig lydhørhed
og reel inddragelse.
Bekymring for muligheden for tilkøbsydelser
Mens vi overordnet er positive over for lovforslaget, er vi bekymrede for
lovforslagets § 2, stk. 1 om lokalplejehjemmenes mulighed for at tilbyde tilkøbs-
ydelser. Det er for Ældre Sagen helt afgørende, at alle beboere, uanset økonomisk
formåen, er sikret et godt, værdigt og meningsfuldt liv på plejehjem. Herunder at
Side 2 ud af 3
 L 90 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932671_0158.png
det grundlæggende serviceniveau sikrer den nødvendige pleje og omsorg, samt at
også aktiviteter mm. er en naturlig del af hverdagen for alle beboere.
Selvom der i forslaget står beskrevet, at det drejer sig om
tilkøb af ydelser, der ligger
ud over, hvad kommunen har pligt til at stille til rådighed,
har vi - med udgangspunkt
i Ældre Sagens egne erfaringer med nogle friplejehjems håndtering af netop
tilkøbsydelser - set flere eksempler på,
hvordan dette er blevet omgået på ”kreativ”
vis. Det har betydet, at beboere er blevet opkrævet penge for det, der burde være
en del af den grundlæggende pleje og omsorg; dét som kommunen allerede har
pligt til at stille til rådighed.
Blandt andet har vi set eksempler på ”kulturpakker”, ”aktivitetspakker” og
”fornøjelsespakker”, hvor beboerne
opkræves ekstra for fx at deltage i
gudstjenester, stolegymnastik eller fællessang på plejehjemmet. Sågar har vi set
obligatoriske underholdningspakker, som alle beboere er blevet opkrævet
månedligt, uden hensyntagen til selvbestemmelse, endsige fysisk og/eller kognitiv
mulighed for at deltage.
På samme måde har vi set eksempler på friplejehjem, der som standard opkræver
395 kroner i timen, hvis en beboer har brug for mere end ét ugentligt bad. Helt uden
at foretage den lovpligtige konkrete individuelle vurdering af den enkelte beboers
behov for frekvens af bad.
Ældre Sagen mener derfor, at der med muligheden for, at lokalplejehjem tilbyder
tilkøbsydelser, bør være en klar og tydelig definition og afgrænsning i lovgivningen,
så der ikke opstår en glidebane, der risikerer at udhule det basale serviceniveau på
plejehjem.
Hertil bør der lovgivningsmæssigt fastsættes konkrete grænser for, hvor stor en
andel af plejehjemmets samlede indtægtsgrundlag, der kan komme fra
tilkøbs-
ydelser.
I forlængelse af dette mener vi samtidig, at man bør foretage et gennemsyn af
friplejehjemmenes praksis på området.
Ældre Sagen ser stiller sig selvfølgelig til rådighed for uddybning af vores
høringssvar.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 3 ud af 3