Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 90:

Forslag til lov om lokalplejehjem.

Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).

(Fremsættelse 07.11.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak. Vi har i forbindelse med det tidligere lovforslag været enige om hele vejen rundt, ældre borgere er forskellige, og at de har forskellige behov og ønsker til, hvordan de gerne vil leve i deres alderdom. Det har vi talt om under forhandlingerne og i dag, og det skal vores velfærdssystem kunne rumme. Det er derfor, vi ønsker mere lokal selvbestemmelse og færre rigide standarder, der er fastsat i et langt excelark langt væk fra borgerne. Sådan er det selvfølgelig også, når vi taler om noget, der er så vigtigt, som hvor de ældre skal bo, særlig de ældre, som skal bo på plejehjem. Også her skal der være frihed og selvbestemmelse, sådan at de ældre bliver aktive deltagere i deres liv og de dermed ikke bare er passive modtagere af en ydelse.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der i dag foregår rigtig meget godt på alle vores plejehjem, både de mange kommunale og de mange private steder. Vi har f.eks. profilplejehjem, der henvender sig til særlige grupper af ældre, og vi har andre meget kreative sjæle, der arbejder derude på at gøre hverdagen lettere og bedre for rigtig mange ældre medborgere. For os handler det ikke om, at én bestemt ejerskabsform er bedre end en anden, men det handler om, at der er så mange steder som muligt, hvor der skal være frihed til at kunne indrette sig, som man ønsker, og at ledelsens fokus ikke bliver på, hvordan man lever op til nogle regler, der er fastsat langt væk fra hverdagen, men på, hvordan man skaber den bedst mulige hverdag for beboerne.

Med dagens lovforslag giver vi så mulighed for at oprette en ny type plejehjem, nemlig lokalplejehjemmene. Lokalplejehjemmene er kommunalt ejede, men skal have de samme frihedsgrader som private friplejehjem. Helt konkret giver lovforslaget mulighed for, at kommunalbestyrelserne kan etablere aktieselskaber, der driver lokalplejehjem, og lokalplejehjemmene ledes af en bestyrelse, som består af repræsentanter fra lokalområdet. Bestyrelsen har ansvaret for plejehjemmets økonomi og drift. Det er netop afgørende, at bestyrelsen afspejler lokalområdet, så det netop bliver et lokalt plejehjem og der også bliver et tæt sammenspil med civilsamfundet, som også kan være med til at styrke plejehjemmene.

Lokalplejehjemmene vil som sagt fortsat være kommunalt ejede og indgå i den kommunale forsyning, så det er kommunen, der henviser borgerne. Det er også fortsat op til kommunerne selv at bestemme, om og i givet fald hvor mange lokalplejehjem de vil oprette.

Med lovforslaget bliver det også muligt at sælge tilkøbsydelser til beboerne. Det er i dag en mulighed, som kun de private plejehjem har, og som derfor har givet en skæv konkurrence til fordel for de private. Nu får lokalplejehjemmene også den mulighed. Det har selvfølgelig været vigtigt for os, at tilkøbsydelserne ikke må gå ud over kerneydelsen. Det skal ikke være en genvej til at skære ned, men det skal være en mulighed for, at de ældre beboere kan tilkøbe lidt ekstra hos et personale, som de kender, og som de er trygge ved, og at de ikke skal ud på det private marked for at købe ekstra service.

Vi støtter derfor lovforslaget om lokalplejehjem, og vi ser frem til at følge udviklingen på området i de kommende år. Vi håber, at forslaget vil bidrage til at skabe endnu mere mangfoldighed på boligområdet til gavn for de ældre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Der kom lige en kort bemærkning i sidste sekund fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og jeg beklager, at det først var i sidste øjeblik, at jeg fik trykket mig ind. Men det var egentlig, fordi vi jo tit i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og også under flere af behandlingerne hernede i salen har hørt, at regeringen er meget opmærksom på det her med at afskaffe unødigt bureaukrati i kommunerne og i den offentlige forvaltning i det hele taget. Og her har vi et forslag, hvor Kommunernes Landsforening også selv gør opmærksom på, at når man omdanner plejehjem til aktieselskaber, kommer det til at medføre en betydelig ekstra mængde bureaukrati og administration, fordi man kommer til at lægge et ekstra ledelseslag ind i forhold til i dag. Er det ikke bare et ekstra bureaukratisk lag, man lægger ind et sted, hvor det faktisk ellers godt kunne fungere udmærket? Og er der ikke en risiko for, at man, ved at man gør det til et aktieselskab, risikerer, at der også kan være en større sandsynlighed for en efterfølgende privatisering?

Ordføreren.

Det håber jeg jo bestemt ikke er det, der kommer til at ske. Jeg tænker ikke, at der nødvendigvis behøver at komme mere bureaukrati. Selvfølgelig vil der være det, at der skal etableres et aktieselskab, og selvfølgelig vil der være det her med, at det i bund og grund er kommunen, der ejer det. Men jeg ser rigtig store muligheder for de her lokalplejehjem forstået på den måde, at der er steder i Danmark, hvor der kan være behov for, at der står nogle bygninger, og hvor der er en befolkningsgruppe, hvor de ikke er så mange, men hvor folk gerne vil være i deres lokalområde, og hvor de i kommunen har mulighed for at gå sammen om at lave det her. Så jeg håber bestemt ikke, at det skaber mere bureaukrati, og det er da klart noget, som vi fra Socialdemokratiets side vil følge. For det gode ved den her ældrelov er jo også, at vi har sat os for at evaluere den løbende.

Spørgeren.

Det er jo i hvert fald noget af det, der fremgår meget tydeligt af høringssvaret fra KL, nemlig at det her vil medføre både mere bureaukrati og mere administration for kommunerne, fordi det netop er et ekstra lag, hvor man kan sige, at det sådan set ikke er et lag, der er der i dag, og at det heller ikke er et lag, der er nødvendigt. Og jeg synes jo, at når KL selv gør opmærksom på, at det her vil betyde en øget udgift og mere administration og bureaukrati for kommunerne, så burde det give anledning til overvejelser, også hos regeringen, når nu hensigten er at fjerne unødigt bureaukrati og unødig administration.

Ordføreren.

Det er korrekt, hvad ordføreren siger, i forhold til at vi ikke skal have mere bureaukrati. Men her må jeg også sige, at jeg nok har svært ved at se helt klart, hvad det er for noget ekstra bureaukrati, man får, fordi der kommer et ekstra ledelseslag. Der bliver jo stadig væk et andet incitament til at drive de her. Det bliver jo i hvert fald et ledelseslag, der kommer til at gå ind i det her med, at man har en bestyrelse, og at man har et aktieselskab, og det ikke er, fordi man skal besvare ekstra spørgeskemaer for en regering og dermed have ekstra bureaukrati.

Så kan jeg sige tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Så vi kommer til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for det, formand. Og tak for ordet. Med dette lovforslag og med idéen om lokalplejehjem tager vi endnu et skridt i frisættelsen af vores ældrepleje. Vi ønsker at skabe bedre rammer for både de ældre, deres pårørende og de medarbejdere, der hver dag yder en kæmpe indsats. Lovforslaget gør det muligt for kommunerne at lade sig inspirere af de gode erfaringer fra friplejehjemmene, og de kan indføre en model, der på mange måder minder om disse. På lokalplejehjem frisættes ledelsen og medarbejderne fra de detaljerede regler og styringsmekanismer, som ofte følger med kommunale politikker og ensretninger.

Man kunne måske spørge, hvorfor vi har brug for lokalplejehjem, når der allerede findes kommunale friplejehjem og selvejende plejehjem. Det skyldes regeringens ønske om at give borgerne flere valgmuligheder. Ældre og deres familier skal have mere frihed til at vælge den type bolig og omsorg, der passer bedst til deres behov. Jeg vil gerne sige, at Venstre synes, at det er det helt rigtige.

Det handler om at give lokal- og civilsamfundet større indflydelse og ansvar. Vi ønsker også, at de enkelte plejehjem i højere grad afspejler det lokalsamfund, de er en del af, og vi ønsker, at lokalsamfundene får mulighed for at tage ejerskab og sætte deres præg på vores velfærdsinstitutioner.

Jeg er derfor glad for, at vi med lokalplejehjemmene skaber mulighed for større variation på plejehjemsområdet. Vi lægger mere ansvar og flere beslutninger ud til lokalsamfundene og skaber samtidig frihed fra kommunal styring og kommunale målsætninger. Medarbejdere og ledere på lokalplejehjem skal bruge deres tid på det, der virkelig betyder noget, og skabe et plejehjem, som beboerne ønsker og har brug for. Det kan handle om alt fra kostpolitik og forebyggelse til pårørendesamarbejde, alt sammen formet af lokale behov og ønsker.

Vi skal væk fra, at medarbejdere og ledere bruger tiden på kommunen eller med at udfylde skemaer bag skrivebordet, som den tidligere ordfører sagde. I stedet skal deres fokus være på kerneopgaven, nemlig at sikre omsorg og livskvalitet for de ældre. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et krav, at man opretter lokale friplejehjem. Vi tvinger ikke kommunerne til at oprette dem, man vi giver dem muligheden. Det er en mulighed for at tænke nyt, for at inddrage lokalsamfundet og for at sætte beslutningskraften fri. Det synes vi i Venstre er en god idé. Kommunerne får flere redskaber til at forme fremtidens ældrepleje i samarbejde med civilsamfundet, og de ældre får endnu bedre vilkår.

Venstre støtter derfor forslaget. Jeg vil gerne sige tak for ordet.

Det virker, som om vi kan sige selv tak til ordføreren for Venstre. Næste ordfører er fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Lovforslaget her, L 90, udmønter lovgivningsmæssige dele af aftalen om ældrereformen, som regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, LA, Konservative og Radikale Venstre indgik her i foråret 2024. Lovforslaget udmønter specifikt initiativet om en ny type plejehjem, lokalplejehjem. Plejehjemmene etableres i en selskabskonstruktion, som aktieselskaber, og skal styres af selvstændige professionelle bestyrelser bestående af repræsentanter fra lokalområdet, herunder det lokale erhvervsliv, som får eget ansvar for plejehjemmets økonomi og drift.

Lokalplejehjemmene får altså samme frihedsgrader som private friplejehjem, men ejerskabet er kommunalt. Som noget helt nyt får lokalplejehjemmene og dermed kommunerne mulighed for f.eks. at tilbyde tilkøbsydelser på plejehjem. Lokalplejehjemmene vil som led i den kommunale anvisningsret være forpligtet til at tage imod de borgere, kommunalbestyrelsen anviser, men kommunalbestyrelsen vil fortsat også have ansvaret for betaling for hjælp og støtte efter ældreloven og serviceloven. Rammerne for lokalplejehjemmenes økonomi må ikke gøre det mindre attraktivt at drive og investere i et friplejehjem. Det følger også af aftalen.

I Danmarksdemokraterne stemmer vi for forslaget, fordi vi er en del af ældreaftalen. Når det så er sagt, er lokalplejehjem ikke en konstruktion, der er sået i Danmarksdemokraternes have. Det var et forslag eller initiativ, som var vigtigt for regeringen, og som jeg ikke har hørt andre end regeringen foreslå. Men nuvel, når man indgår i nogle forhandlinger, må man nogle gange sige, at der er nogle ting, man accepterer, mod at man til gengæld får noget andet, og der må vi sige, at vi i Danmarksdemokraterne sammen med de partier, som var med til allersidst, og som står uden for regeringen, fik indrømmelser, bl.a. i forhold til friplejehjem og i forhold til etableringen af de her faste teams. Så det var meget, meget positivt.

Så vi støtter forslaget her, og vi billiger sådan set også forsøg med nye typer af plejehjem, som kan invitere til en større grad af lokal frihed til at drive plejehjem, så længe det også bare tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. En øget grad af frit valg er positivt, og vi skal også behandle et lovforslag senere i dag, som handler om friplejehjem, og som i høj grad også medvirker til en øget frihed til valg af plejehjemsplads. Tak for ordet.

Tak til Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Måske kunne jeg næsten starte der, hvor fru Marlene Harpsøe sluttede. For det er heller ikke nogen hemmelighed, at det her forslag om lokalplejehjem altså ikke er et forslag, der er vokset i SF's baghave. Men det har været en del af nogle forhandlinger, hvor vi også har haft lejlighed til at drøfte muligheden for netop at prøve nogle nye organisationsformer, og der er lokalplejehjem en ny organisationsform, en slags hybrid imellem et kommunalt ejerskab og lokal styring og alternativt et privat plejehjem. Ingen kommuner er forpligtet til at oprette lokalplejehjem. Spørgsmålet er helt og aldeles et anliggende for kommunalbestyrelsen.

Et centralt tema i forhandlingerne har været muligheden for tilkøb. Det er egentlig ikke, fordi det er vildt efterspurgt. Det er det bare ikke. Altså, VIVE lavet adskillige undersøgelser, der viser, at det ikke er, fordi vi efterspørger det. Man vil ganske vist kunne møde ældre, som siger, at det kunne de godt tænke sig, og når man så spørger, hvad de godt kunne tænke sig, så kan det være svært for dem at sætte ord på, hvad det egentlig er, de har behov for. Jeg tror i virkeligheden, at det, de fleste ville have behov for, hvis man talte med alle ældre om tilkøb, var, at der kom en lille købmandsvogn forbi, hvor de kunne købe et marcipanbrød, eller hvad de nu ellers kunne have behov for. Det fremgår klart af den her rapport fra VIVE, at det ikke er voldsomt efterspurgt.

Det var også budskabet på en høring, som vi har haft i Ældreudvalget, for nylig i øvrigt, hvor vi også har spurgt de private leverandører, hvordan efterspørgslen egentlig er på tilkøbsydelser. Og det er ikke, fordi den er stor. Men ligesom De Radikale vil jeg også understrege, at det ville have været betydningsfuldt for SF, hvis det var sådan, at man med hensyn til tilkøb i det mindste sørgede for, at det var lige for alle, hvis det var en efterspurgt vare. Der er vi ikke i vores aftale lige nu, men det betyder ikke, at SF har opgivet håbet om, at vi sørger for, at alle borgere får lige gode muligheder. For hvis tilkøb er fantastisk for de ældre, der bor på lokalplejehjem eller på private plejehjem, så er det svært at forklare alle andre ældre, der bor på alle mulige andre plejehjem, altså kommunale plejehjem, hvorfor de så ikke også skal have muligheden. Så det bliver et spørgsmål, som vi kommer til at forfølge efterfølgende.

I løbet af forhandlingerne har vi i SF været særlig opmærksomme på konkursregler, lønninger til bestyrelser, overenskomstdækninger og netop også tilkøbsydelser, og de elementer kommer vi også til at holde et vågent øje med efterfølgende, altså hvis den nye plejehjem etableres. For det er stadig væk kommunalbestyrelsen, der i sidste ende træffer beslutningen om, hvorvidt man overhovedet ønsker at give sig i kast med den her type plejehjem. Der har jeg trods alt så meget tiltro til lokaldemokratiet, at jeg mener, at det må være de lokale kommunalbestyrelser, der bedst ved, om det her er en konstruktion, som lige præcis kunne give mening hos dem.

Men SF stemmer selvfølgelig for forslaget. Vi er en del af aftalen. Ja, det er det, vi gør.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Så har vi fornøjelsen af at behandle L 90, forslag til lov om lokalplejehjem. Det er et forslag, der bringer os tættere på en ældrepleje, hvor borgernes behov og valgfrihed står i centrum. Jeg oplever egentlig, at vi kommer til at gentage os selv mange gange i dag i forhold til frisættelse, frihed og frit valg, men det er jo skønt; det er det, vi taler om.

For Liberal Alliance er netop friheden til at vælge at skabe egne rammer et kerneprincip, og med lokalplejehjemmene får vi nu en hybrid, som ordføreren før mig sagde, mellem det offentlige og det private. Det er et tiltag, der i høj grad kan imødekomme fremtidens behov for en måske mere moderne ældrepleje. Lovforslaget introducerer en ny organisering af plejehjem, hvor kommunale aktieselskaber driver lokalplejehjem under ledelse af professionelle bestyrelser.

Den her model er ikke blot en teknisk ændring, men også en væsentlig ideologisk fornyelse, som giver plads til både lokale kræfter og innovation. At lade professionelle bestyrelser med ansvar for drift og økonomi lede lokalplejehjemmene er en løsning, der giver god mening for os i Liberal Alliance. Når nu vi ikke kan få en sådan helt total frisættelse, så er det et godt skridt på vejen, og lokalplejehjemmene får jo også de samme frihedsgrader som private friplejehjem. Det er for nogle et modigt, men for Liberal Alliance et naturligt skridt i retning af en ældrepleje, hvor valgmulighederne bliver flere, og hvor kvaliteten og effektiviteten kan styrkes.

Vi skaber nu flere muligheder for den enkelte borger, og ældre får mulighed for at vælge et lokalplejehjem, som kan tilpasses specifikke lokale behov og værdier. Det handler ikke kun om geografi. Det handler også om at kunne vælge et hjem, der afspejler ens ønsker og livsstil. For os i Liberal Alliance er det afgørende, at ældreplejen ikke bliver et rigidt og ensartet system. Vi skal netop værne om diversiteten i plejetilbuddene og sikre, at den enkelte borger kan finde netop det tilbud, der passer til deres behov og ønsker. Valgfriheden skaber ikke kun tilfredshed. Den driver efter vores overbevisning også kvaliteten op.

En anden væsentlig styrke ved lokalplejehjemmene er, at de ledes af de her professionelle bestyrelser med et klart ansvar for både økonomi og drift. Det giver et tydeligt ledelsesrum og sikrer, at beslutningerne træffes af folk med den rette faglige baggrund, de rette kompetencer og viden om lokalområdet. Det er en af de vigtigste forudsætninger for, at vi kan forløse potentialet i den her nye model. Vi skal dog stadig have fokus på, at lokalplejehjemmene ikke drukner i bureaukrati, for det ville undergrave den frihed, der er hele idéen bag det her forslag. De professionelle bestyrelser skal have rum til at kunne fokusere på det, der er det væsentlige, nemlig at levere den bedste pleje til beboerne.

Så med det her forslag tager vi et vigtigt skridt i retning mod en mere moderne, fleksibel og borgercentreret ældrepleje. Liberal Alliance støtter naturligvis forslaget, fordi det sætter frihed og ansvar i centrum. Jeg vil gerne takke ministeren og de øvrige partier, der har bidraget til at udarbejde det her, og vi ser frem til at følge implementeringen og de positive forandringer, lokalplejehjemmene kan bringe til vores ældre og os selv i fremtiden. Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Rosa Eriksen, Moderaterne.

Tak for ordet. Kan man egentlig stordrifte det gode ældreliv? Det mener vi i Moderaterne ikke at man kan. Derfor har vi, siden vi blev stiftet, haft en ambition om at gøre noget nyt og anderledes. Vi blev enige om, at det i grunden er underligt, at vores plejehjem styres og dikteres fra det lokale rådhus, og at ældreplejen er puttet ned i kommunale kasser med politikker, som ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i de enkelte plejehjem og i de ældre, som bor lige netop der. Det satte vi os for at løse.

Løsningen hedder lokalplejehjem. Det er et plejehjemstilbud, der gennem lokal beslutningstagning værner om livsglæden og det gode ældreliv. Det er et plejehjem, som ejes af kommunen, men med frihedsgrader som et friplejehjem, dvs. et ekstra tilbud til de ældre. For der er behov for, at vi tænker nyt for de ældres skyld.

Op mod 100.000 ældre føler sig ensomme. Sådan skriver Ældre Sagen i 2024. Det giver en bidende følelse af uretfærdighed, når borgere i deres livs efterår længes efter venner og familie, der ikke er her mere. Det er en følelse af savn og afmagt, for hvem skal egentlig holde dem i hånden nu?

Følelsen kender vi alle, fra når man afleverer sine børn i institution første gang eller når ens kæreste rejser på udveksling på den anden side af jorden. Men i de ældres sidste år skal den smertende følelse af afsavn og ensomhed ikke definere hverdagen. Vi skal skabe rammerne for, at livsglæden kommer tilbage.

I en fantastisk sang af Per Krøis Kjærsgaard og Rasmus Skov Borring lyder sætningen: »fællesskab fødes når JEG bli'r til OS!« Og fællesskab giver en følelse af tilknytning, nærvær og tryghed. Med lokalplejehjemmene skaber vi rammerne om lokale, blomstrende fællesskaber, dvs. fællesskaber med deltagelse af lokale foreninger, frivillige og institutioner, der sammen med lokalplejehjemmene kan skabe aktiviteter og oplevelser for de ældre.

For når bestyrelsen består af lokale drivkræfter, kan der tænkes i nye lokale aktiviteter, uden at det skal passe i en af rådhuset politikker. Man kan tage i teateret og se en forestilling, shoppe på et loppemarked om søndagen eller holde en temafest med de allerbedste hits fra dansktoppen.

Personligt bliver jeg selv rørt ved tanken om, at jeg en dag skal sidde på et lokalplejehjem og se mine oldebørn lave en gymnastikopvisning ude på planen, en opvisning, der kan bringe fornøjelse og livsenergi til alle beboere, en opvisning, som er arrangeret i samarbejde med den lokale forening, og som er mulig, fordi en af lokalplejehjemsbestyrelserne tænker i lokalt forankrede samarbejder.

Lovforslaget om lokalplejehjem giver kommunerne en helt ny måde at løfte kvaliteten i ældreplejen på. Det er et kvalitetsløft, som har potentiale til at bringe mere selvbestemmelse og omsorg til de ældre, for borgere på fremtidens lokalplejehjem kan se frem til, at beslutningen om deres hverdag bliver taget af dem selv i samspil med de lokale medarbejdere og ledere, dvs. dem, der ser behovene og drømmene hos de ældre.

Lovforslaget tilgodeser også det vigtige og kompetente personale. For med reel frisættelse får de nu tid til at præge deres egen hverdag: mere tid til omsorg og til kreative og lokale arrangementer til gavn for ældre, pårørende og lokalsamfundet – endnu flere handlemuligheder. Lokalplejehjemmene giver tillid og selvbestemmelse til personalet, og det fortjener de.

Jeg er utrolig stolt af, at vi kan bidrage til at udvikle kvaliteten i ældreplejen med et nyt plejehjemstilbud med kommunalt ejerskab, store frihedsgrader og med lokal, nær beslutningstagning. I Moderaterne stemmer vi igen i den grad for forslaget. Jeg ser frem til den videre dialog i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er jo forslag til lov om lokalplejehjem, vi behandler. Lovforslagets formål er at give kommunalbestyrelserne mulighed for at etablere kommunale aktieselskaber, der driver lokalplejehjem. Hensigten med lovforslaget er at give ældre borgere øget valgfrihed samt at frisætte det kommunale plejehjemsområdet, understøtte, at lokalområdet tager del i forvaltningen af plejehjem og at skabe et større ledelsesrum ved at frisætte plejehjemmets ledelse og drift. Det bliver så op til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, om de vil udnytte mulighederne for at oprette et lokalt plejehjem. Vi kender jo modellen lidt fra friplejehjemmene, som det læner sig op af. Vi er med i aftalen og stemmer selvfølgelig også for at indføre mulighederne for, at kommunalbestyrelsen kan etablere lokalplejehjem. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, formand. Efter at have behandlet et lovforslag lige før, som jeg må tilstå jeg godt kunne se nogle perspektiver i, men hvor jeg var utilfreds med den konkrete udformning, er det jo næsten helt befriende, at det er lettere her at sige, at det her synes jeg simpelt hen bare er et dårligt forslag, og jeg har svært ved at se perspektivet i det. For det, man gør med det her forslag, er jo, at man opretter en ny type plejehjem, altså lokalplejehjem, som er en omdannelse til et aktieselskab, hvor en eller flere kommuner kan gå sammen om at eje et plejehjem. Det kan både være et eksisterende plejehjem eller et nyoprettet. For mig at se er det, man gør, noget overflødigt. Man laver et nyt ledelseslag, altså, man indfører en bestyrelse, som både KL og andre høringsparter peger på reelt set bare betyder mere administration og bureaukrati for kommunen.

Hvad får man så ud af det? Ja, man får ikke noget ud af det, som man ikke ville kunne gøre i forvejen, for inddragelse af lokalsamfund i forhold til drift af plejehjemmet er jo allerede muligt i dag, altså, det kan man sagtens gøre. Det er også muligt for kommunen at sikre friere rammer for plejehjemmene til at udfylde deres rolle i samarbejde med lokalsamfundet, og det kunne man jo sagtens gøre, uden at man skal lave den her firmatisering eller selskabsgørelse, hvor man gennem omdannelse til et aktieselskab også reelt gør det lettere at kunne lave en senere privatisering. Det er jo det, vi ofte har set i forbindelse med offentlige virksomheder, som først bliver omdannet til et aktieselskab, fordi det så giver muligheden for et salg videre.

Der bliver også åbnet for tilkøbsydelser. Det ser vi absolut heller ikke på med milde øjne. Det, at man får tilkøbsydelser, øger jo netop risikoen for, at uligheden kan være stigende, altså at der er borgere, som reelt har mulighed for at kunne købe sig til bedre ydelser end andre. Vi er helt med på, at det ikke er visiterede ydelser, men ikke desto mindre er det jo et tiltag, der kan være med til at øge uligheden.

Sidst er der hele spørgsmålet omkring overenskomster. Vi så helst, at ansættelse alene skete på den altdominerende, eksisterende overenskomst, nemlig den kommunale overenskomst, altså at det var den, som folk blev ansat på. Jeg konstaterer dog med tilfredshed, at man i hvert fald har hegnet det ind, så det er en landsdækkende overenskomst, og at det også skal være en dominerende overenskomst på området. Men ikke desto mindre øger det jo risikoen for, at det ikke bliver den kommunale overenskomst, der bliver ansat under. Så derfor kommer Enhedslisten ikke til at støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Jeg ser hverken Dansk Folkeparti eller Radikale Venstre. Dermed er det ældreministeren.

Tusind tak for ordet, og også tak til ordførerne for indlæggene. Lovforslaget om lokalplejehjem er et vigtigt skridt på den vej, der skal flytte os fra velfærdsstat til velfærdssamfund. Og lovforslaget om lokalplejehjem bidrager til den overordnede ambition, vi har i ældrereformen, om at skabe et mere mangfoldigt plejehjemslandskab. Hvorfor er det nu vigtigt? Det er, fordi ældre, som skal på plejehjem, jo er hele mennesker, som har levet forskellige liv og sætter pris på forskellig ting, og den forskellighed skal plejehjem selvfølgelig kunne imødekomme.

Med lokalplejehjem igangsætter vi en bevægelse, hvor vi går fra, at et plejehjem typisk er indhyllet i generelle politikker for, hvad man skal spise, eller politikker for, hvordan man taler med pårørende, til at have mennesket i centrum. Det er en bevægelse, hvor vi går fra stramme, snærende rammer til at have mennesket i centrum og fra en uniform ensretning til netop respekt for forskelligheden hos os mennesker.

For det første vil vi gøre det muligt for det enkelte plejehjem at tage form og farve af lokalsamfundet og alt det, der betyder noget for dem, der bor der. Man kan sige, at murene til det omkringliggende samfund skal væltes på plejehjemmet, og man skal lokalt være med til at tage ansvar for sine plejehjem. For det andet vil vi sørge for, at det kommer til beboerne på det enkelte plejehjem til gode, når det er sådan, at plejehjemmet leverer bedre kvalitet til færre penge, og at det ikke går sådan, som det jo ofte går i dag på kommunale plejehjem, at pengene ryger tilbage i kommunekassen.

På lokalplejehjem frisættes plejehjemmets ledelse og medarbejdere fra statslig styring og kommunal styring og fra kommunale politikker og ensretninger. Nogle af de politikker, man kender så godt i kommuner, bliver man frisat fra. Det gælder f.eks. kostpolitikker, forebyggelsespolitikker, pårørendepolitikker, og jeg kunne fortsætte. Vi skal væk fra, at ledere og medarbejdere skal bruge deres tid på kommunen eller på at udfylde skemaer inde bag skrivebordene. Lederne skal bruge deres tid på deres plejehjem sammen med medarbejderne, sammen med de ældre, med pårørende og de frivillige, som kommer på plejehjemmene. Og medarbejderne skal bruge tiden med borgerne, for det er jo netop i de nære relationer mellem medarbejdere og beboere, at medarbejdernes faglighed og beboernes ønsker kan mødes. Det er netop her, at omsorgen og plejen kan tilrettelægges efter de behov, den enkelte har den dag, og det er der, livsglæden kan blomstre.

En anden central værdi for lokalplejehjem er, at beslutningskraften og ansvaret flyttes væk fra kommunegangene og ud til et lokalsamfund, hvor ældre bor. Derfor skal lokalplejehjem ledes af selvstændige, professionelle bestyrelser, som får ansvar for lokalplejehjemmenes økonomi, drift, udvikling, kvalitet osv. Bestyrelsen skal bestå af repræsentanter fra lokalområdet. Jeg er sikker på, at I hver især kan forestille jer jeres egne lokalområder. Jeg kan i hvert fald godt forestille mig nogle i mit lokalområde, hvor det er en lokal erhvervsdrivende, som selv har bygget en stor forretning op, og som har forstand på økonomi og ledelse. Det kan også være den lokale pensionerede social- og sundhedsassistent, som har arbejdet på plejehjem i mange år, og som nu vil bruge sin faglighed og sine erfaringer til at nedbringe et sygefravær. Vi vil kort sagt skabe rum for, at lokal- og civilsamfundet aktivt indgår i forvaltningen af vores lokalplejehjem, og også skabe rum for, at lokalplejehjem bliver en del af det lokale samfund. Det styrker sammenhængskraften i vores samfund.

I dag driver vi en masse plejehjem, hvor vi ikke altid har et fuldstændigt billede af og overblik over, hvad det koster. Alle kommunens plejehjem indgår så at sige i det samme store budget. Det medfører, tror jeg, at der lokalt er et langt mindre incitament til at investere i kvalitet eller at effektivisere driften. For hvis et kommunalt plejehjem kan lave en besparelse på ét område, vil det ofte bare ryge tilbage i den samlede kommunekasse. Med lokalplejehjem gør vi tingene på en ny måde. Lokalplejehjemmene etableres som aktieselskaber, der kan ejes af en eller flere kommuner. Lokalplejehjemmet får dermed ansvar for sin egen økonomi, skal aflægge årsregnskab osv. Det skaber økonomisk transparens, så vi faktisk kan se, hvad pengene bliver brugt til. Og det gør det attraktivt for bestyrelsen at tænke nyt og organisere sig, så der skabes kvalitet og livsglæde for beboerne.

Med den nye lovgivning giver vi også lokalplejehjemmene mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser. Det kan f.eks. være, at barnebarnet vil spise med om aftenen, når han er på besøg, eller man kan få hjælp til at arrangere og fejre sin 100-årsfødselsdag på plejehjemmet sammen med familie og venner. Det gør vi, fordi beboere på lokalplejehjem selvfølgelig skal have gode muligheder for at videreføre deres forskellige interesser, deres forskellige livsstile, deres forskellige måder at holde fødselsdag på. Og det gør vi for at ruste vores plejehjem bedre til de ønsker og forventninger, som ældre har, og som vi må forvente kun er langt større og stigende i fremtiden.

For mig som ældreminister er det et kardinalpunkt, at der er plads til alle vores forskelligheder, også når vi bliver ældre, og også når vi skal på plejehjem. Derfor må frisættelsen ikke ende, kan man sige, på borgmesterens skrivebord. Den skal helt ud i yderste led til det enkelte lokale plejehjem.

Med den her lovgivning laver vi en strukturreform af plejehjemslandskabet, og vi lægger fundamentet for en ny type af velfærdsinstitutioner funderet i vores lokalmiljøer. Jeg håber rigtig meget, at kommunerne vil gribe den mulighed, som vi skaber med de nye lokalplejehjem. For det er først, når vi som lovgivere sætter plejehjemsområdet frit og lokalsamfundet får plads til at skabe velfærd på nye måder, at der kommer reelle valgmuligheder for de ældre, så deres liv og vores liv, når vi når dertil, kan forlænges ind på vores plejehjem. Tusind tak for ordet.

Der er ingen spørgsmål, så tak til ældreministeren. I anden runde er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Hr. Peder Hvelplund var i fuld spurt ned af Folketingets talerstol. Det gik lidt hurtigere end forventet. Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her forslag om at give kommunerne større mulighed for at oprette lokalplejehjem. Af lovforslaget fremgår det bl.a., at man med det her forslag igangsætter en frisættelse af det kommunale plejehjemsområde ved at skabe større armslængde til kommunalbestyrelsens styring, lade lokalområdet tage del i forvaltningen af lokale plejehjem og skabe et større ledelsesrum ved at frisætte plejehjemmets ledelse og drift med det formål at sætte borgeren i centrum. Men når det kommer til stykket, er der også en del mindre gode eller betænkelige ting, konsekvenser, ved det her forslag.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte, at ansvaret for plejehjemmene bliver flyttet fra kommunalbestyrelsen og ud til nogle små lokale civile bestyrelser uden ansvar. For når kommunerne får mindre ansvar, risikerer vi også, at forholdene potentielt bliver endnu ringere, end de er for nuværende. Det er essentielt for os, at det er kommunerne og de folkevalgte lokalpolitikere, som man også kan holde ansvarlige for de lokale plejehjem, som sørger for de her ting. Det er også dem, man kan holde ansvarlige, når borgerne så ikke får leveret det, som de selvfølgelig bør kunne forvente. Vi kan ikke støtte lovforslaget. Tak for det.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.