Transportudvalget 2024-25
L 9
Offentligt
2929274_0001.png
Transportministers Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. november 2024
2024-4413
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. oktober 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L9
Forslag til lov om ændring af lov
om luftfart og om ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks
deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde (Ændring af sa-
fetyafgiften og erstatningsansvarsgrænser, præcisering af bestem-
melser vedrørende EU-/EØS-statsborgeres og EU-/EØS-selskabers
registrering af luftfartøjer i Danmark m.v.), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 3:
Mener ministeren, det er hensigtsmæssigt for en konkurrenceudsat
branche med en safety-afgift, der løbende fluktuerer, og som der-
ved skaber usikre rammevilkår for branchen?
Svar:
Safetyafgiftsordningen blev indført i 2013 ud fra en intention om,
at Trafikstyrelsens løbende tilsyn med den civile luftfart skulle fi-
nansieres til fulde af de passagerer, der rejser fra en dansk luft-
havn, uanset om passagererne flyver med danske eller udenlandske
luftfartsselskaber. Selve safetyafgiften skulle opkræves hos luft-
fartsselskaberne. Indførelsen af ordningen indebar, at tilsynet
overgik fra at blive finansieret af de danske luftfartsselskaber, luft-
havne, flyvesikringstjenesten Naviair, luftfartsskoler, licens- og
certifikatindehavere mv. via deres betaling af afgifter og gebyrer, til
at også de udenlandske luftfartsselskaber skulle bidrage til finan-
sieringen. Ordningen havde således til formål at styrke de danske
luftfartsselskabers konkurrenceevne ved at lægge en del af betalin-
gen for det nationale tilsyn med den civile luftfart over på uden-
landske luftfartsselskaber.
Jeg skal i den forbindelse også henvise til Det Konservative Folke-
partis ordførers, Mike Legarths, tale i forbindelse med 1. behand-
lingen af lovforslaget, med hvilket den nuværende safetyafgiftsord-
ning blev indført:
”Også Det Konservative Folkeparti støtter lov-
forslaget, og det gør vi, fordi det er fornuftigt, at man med den
her metode, den nye model, kan få finansieret det tilsyn, der skal
L 9 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om en safetyafgift, der løbende fluktuerer og derved skaber usikre rammevilkår, er hensigtsmæssig for en konkurrenceudsat branche
2929274_0002.png
Side 2/2
være med civil luftfart på en måde, sådan at dem, der bruger luft-
havnene, også er dem, der er med til at betale, altså ved at årsaf-
gift og og årsgebyr slettes, og så pålægges der et safetygebyr, som
det hedder, på 6 kr. pr. passager, der flyver ud af danske luft-
havne. På den måde bidrager altså også udenlandske flyselskaber
til at betale for den her omkostning, og det er jo fair, eftersom de
også bruger lufthavnene. Så
det støtter vi.”
Som Det Konservative Folkepartis ordfører fremførte dengang ved
indførelsen af safetyafgiftsordningen, er der her tale om fornuftig
ordning.
Det har i forlængelse heraf siden safetyafgiftsordningens indførelse
være hensigten, at ordningen skal balancere i sig selv, således at
der er overensstemmelse mellem Trafikstyrelsens omkostninger til
tilsyn med den civile luftfart og indtægterne til dækning heraf via
safetyafgiftsordningen.
Dette indebærer i praksis, at safetyafgiften løbende vil skulle juste-
res ved lov, hvis der ikke er overensstemmelse med indtægter og
omkostninger i ordningen.
Det er min opfattelse, at det er i branchens interesse at have en sa-
fetyafgiftsordning, hvor der inden for den kortest mulige tidshori-
sont tilsigtes balance mellem indtægter og omkostninger i ordnin-
gen. På den måde betaler branchen over længere tid hverken for
lidt eller for meget i forhold til omkostningerne til Trafikstyrelsens
tilsyn med den konsekvens, at safetyafgiften skal enten nedjusteres
eller opjusteres voldsomt, når denne justeres.
Der lægges i forlængelse af dette hensyn ligeledes op til en løbende
opjustering af satsen frem mod 2028 med dette lovforslag for at
undgå en meget stor stigning i afgiften fra den 1. januar 2025.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen