Ældreudvalget 2024-25
L 89
Offentligt
2949420_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2024 - 8668
Doknr.
941249
Dato
04-12-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”
Vil ministeren være indstillet på at imødekomme foreningen
Hjernesagen, når de i deres høringssvar foreslår, at mennesker med
følger efter stroke eller anden erhvervet hjerneskade entydigt bør
høre under det specialiserede socialområde uanset alder, og hvorvidt
de har rundet folkepensionsalderen, således at det ikke overlades til
de enkelte kommuner at afgøre, om de pågældende borgere skal
have hjælp efter ældreloven eller serviceloven?”
Svar:
Det fremgår bl.a. af § 2, stk. 1 og 2, i forslaget til ældrelov, at loven
vil finde anvendelse for personer, som har behov for pleje og omsorg
til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat
funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring.
At plejen og omsorgen skal gives til den daglige livsførelse, er en
understregning af, at det er almen hjælp til opretholdelse af den
daglige livsførelse. Der skal således lægges vægt på, at personer,
der omfattes af ældreloven, har behov for pleje og omsorg til
varetagelsen af den daglige livsførelse, dvs. til almen hjælp efter
lovens bestemmelser. Det konkrete indhold i plejen og omsorgen, og
måden denne leveres på, reguleres i lovens materielle
bestemmelser, bl.a. i bestemmelserne om helhedspleje i lovens
kapitel 4.
Det bemærkes, at personer med funktionsnedsættelse, der ikke
omfattes af ældreloven, og dermed ikke kan modtage f.eks.
helhedspleje efter ældrelovens bestemmelser, f.eks. vil kunne
modtage hjemmehjælp efter § 83 i serviceloven, hvis de opfylder
kriterierne herfor, og at disse personer dermed ikke mister
rettigheder med ældrelovens vedtagelse.
Formuleringen om, at behovet for pleje og omsorg skal være opstået
i forbindelse med aldringen indebærer ikke, at behovet nødvendigvis
skal være opstået på grund af aldringen. Selv om risikoen for
forekomsten af visse tilstande og sygdomme stiger med alderen,
1
 L 89 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om imødekommelse af Hjernesagens forslag om, at mennesker med følger efter stroke eller anden erhvervet hjerneskade bør høre under det specialiserede socialområde
2949420_0002.png
f.eks. demens, kræft og hjertekarsygdomme, kan disse sygdomme
ikke nødvendigvis siges at være opstået på grund af aldringen, da de
også forekommer hos yngre aldersgrupper.
Lovens anvendelsesområde er således ikke knyttet op på specifikke
tilstande, sygdomme m.v., men hvis en person over
folkepensionsalderen f.eks. bliver ramt af stroke, og i forbindelse
hermed får behov for omsorg og pleje til varetagelsen af den daglige
livsførelse, jf. betingelserne i § 2, vil omsorgen og plejen skulle gives
efter ældreloven.
Det følger af lovforslagets § 2, stk. 3, at vurderingen af, om en
person er omfattet af ældreloven efter § 2, stk. 1 og 2, foretages af
kommunalbestyrelsen i personens handlekommune. Det er efter min
vurdering vigtigt, at denne vurdering foretages lokalt, på baggrund
af en samlet vurdering af den enkelte ældres livssituation, og ikke
fastlægges fra centralt hold.
Jeg finder på den baggrund ikke, at personer med følger efter stroke
eller anden erhvervet hjerneskade, entydigt bør høre under det
specialiserede socialområde uanset alder.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2