Ældreudvalget 2024-25
L 89
Offentligt
2949364_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.aeldremin.dk
Sagsnr.
2024 - 8668
Doknr.
941249
Dato
04-12-2024
Folketingets Ældreudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Det er i lovforslaget uklart, hvornår personer under
folkepensionsalderen kan blive omfattet af ældreloven, idet det i
lovbemærkninger hedder, at ”vedkommendes alder (vil) skulle
tillægges betydelig vægt”, og at det vil gælde ”i forhold til personer,
der med rimelighed kan betegnes som ”ældre””. Det vil ifølge
lovbemærkningerne f.eks. være personer i 50’erne, der
lider af
demens, men ikke personerne i 30’erne, der lider af demens. Vil der
med en så upræcis beskrivelse efter ministerens opfattelse ikke være
betydelig risiko for en urimelig forskelsbehandling af borgerne, og vil
ministeren på den baggrund ændre undtagelsesbestemmelsen for
alderskriteriet?
Svar:
Med ældreloven udskilles ældreplejen fra det specialiserede
socialområde. Ældreplejen betragtes således som et alment område.
Det er en understregning af, at aldring og alderdom ikke er et
specialiseret område, men derimod et alment område, da alle i løbet
af alderdommen kan få behov for ældrepleje.
Det fremgår bl.a. af § 2, stk. 1, i forslaget til ældrelov, at loven vil
finde anvendelse for personer, som har nået folkepensionsalderen,
og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige
livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i
forbindelse med personens aldring.
Det fremgår af § 2, stk. 2, at loven også vil finde anvendelse for
andre ældre personer, som ikke har nået folkepensionsalderen, når
det efter en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at
behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige
livsførelse svarer til det behov, som ældre personer, der har nået
folkepensionsalderen, kan have, jf. stk. 1.
Det fremgår af § 2, stk. 3, at vurderingen af, om en person er
omfattet af ældreloven, jf. stk. 1 og 2 foretages af
kommunalbestyrelsen i personens handlekommune. Det vil i praksis
1
 L 89 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om forskelsbehandling af borgerne ifm. undtagelsesbestemmelsen for alderskriteriet
2949364_0002.png
sige, at vurderingen foretages af de faglige medarbejdere i den
kommunale visitation.
Med henblik på tydeligt at afgrænse ældreplejen fra det
specialiserede socialområde er ældrelovens anvendelsesområde i
lovforslaget afgrænset af et relativt objektivt kriterium. Dette
udgøres som det helt klare udgangspunkt af en kombination af en
opnået alder sammen med et vurderet behov for hjælp til
opretholdelse af den daglige livsførelse, der er opstået i forbindelse
med aldringen.
Aldringsprocessen for den enkelte er imidlertid individuel og ikke
ensartet eller lineær. Et eventuelt behov for hjælp til opretholdelse af
den daglige livsførelse, der er opstået i forbindelse med aldringen,
kan dermed variere fra person til person.
Bestemmelsen i § 2, stk. 3, er en snæver undtagelsesbestemmelse
til den altovervejende hovedregel i § 2, stk. 1, der hjemler mulighed
for at fravige det objektive alderskriterium. Det fremgår således af
ordlyden i § 2, stk. 2, at undtagelsesbestemmelsen alene finder
anvendelse for ”andre ældre personer”, hvilket indebærer, at
personerne med rimelighed skal kunne betegnes som ældre.
Ved vurderingen af, om en persons behov for pleje og omsorg til
varetagelse af den daglige livsførelse svarer til det behov som ældre
personer, der har nået folkepensionsalderen, kan have, kan bl.a.
indgå overvejelser, om behovet efter en samlet vurdering af
personens livssituation mest hensigtsmæssigt varetages efter de
foreslåede materielle bestemmelser i loven. Det vil bl.a. sige, om
personens behov mest hensigtsmæssigt skal omfattes af
helhedsplejen i form af få, sammenhængende og rummelige pleje-
og omsorgsforløb, jf. lovforslagets §§ 9
–
11. s, men også om
personen i forhold til lovens formål og bærende værdier m.v., mest
hensigtsmæssigt skal omfattes af ældreplejen i kommunen i henhold
til ældreloven.
Det bemærkes, at personer med funktionsnedsættelse, f.eks. som
følge af et handicap, der ikke omfattes af ældreloven, men som
hidtil har modtaget f.eks. hjemmehjælp efter § 83 i serviceloven,
ikke mister rettigheder med ældrelovens vedtagelse, givet at de
fortsat har et specialiseret behov. Disse personer vil således fortsat
have ret til specialiserede ydelser i det omfang de opfylder
kriterierne herfor i serviceloven.
Det er samlet set min vurdering, at vi med ældrelovens afgrænsning
af personkredsen, herunder i forhold til personer, der ikke har nået
folkepensionsalderen, giver mulighed for at tage højde for at behovet
for hjælp til opretholdelse af den daglige livsførelse, kan variere fra
person til person. Dette samtidig med, at personer, som ikke
omfattes af ældreloven, ikke mister ret til at modtage f.eks.
hjemmehjælp efter servicelovens regler, hvis de opfylder kriterierne
herfor i serviceloven. Jeg vurderer således ikke, at der vil være en
betydelig risiko for urimelig forskelsbehandling af borgerne og
vurderer på den baggrund heller ikke, at der er grundlag for at
ændre undtagelsesbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2
2
 L 89 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om forskelsbehandling af borgerne ifm. undtagelsesbestemmelsen for alderskriteriet
2949364_0003.png
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
3