Ældreudvalget 2024-25
L 89 Bilag 8
Offentligt
2956080_0001.png
Til lovforslag nr.
L 89
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Ældreudvalget den 11. december 2024
Betænkning
over
Forslag til ældrelov
[af ældreministeren (Mette Kierkgaard)]
1. Ændringsforslag
Ældreministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
imod de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bakker
op om lovforslaget og en ny ældrelov, der skal sikre, at
plejen og omsorgen for landets ældre i højere grad tilrette-
lægges med afsæt i borgernes ønsker, og som giver medar-
bejderne arbejdsglæden og muligheden for at bruge deres
faglighed tilbage. I den forbindelse er Danmarksdemokrater-
ne særlig positive over for, at ældreplejen fremover tilret-
telægges i faste teams, så de ældres hjem ikke er en bane-
gård, men det i højere grad er kendte ansigter, der kommer
i de ældres hjem. Det skaber tryghed og bedre pleje for
borgeren og mere trivsel og arbejdsglæde for medarbejder-
ne. Samtidig er det afgørende for Danmarksdemokraterne,
at en ny ældrelov fører til et øget frit valg og større selv-
bestemmelse for den ældre. I den forbindelse bakker Dan-
marksdemokraterne op om, at der i fremtiden sikres et langt
bedre samarbejde mellem offentlige og private leverandører
på ældreområdet. Det er der brug for, hvis vi skal imøde-
komme de udfordringer, vi står over for, med en virkelighed,
hvor mange lever længere og bedre liv, men hvor flere også
vil få brug for pleje og omsorg i alderdommen.
I den forbindelse bemærker Danmarksdemokraterne, at
det er vigtigt, at omstillingen til den nye helhedspleje ikke
fører til færre private leverandører, når der stilles krav til at
kunne levere alt fra praktisk hjælp til sygepleje. Danmarks-
demokraterne bakker op om en helhedsorienteret ældrepleje,
hvor borgeren har mulighed for at få den hjælp, borgeren har
behov for. Derfor vil partiet følge udviklingen tæt og fort-
sætte drøftelserne med aftalekredsen, såfremt de nye krav og
implementeringsfrister bliver et benspænd for de ældres frie
valg i særlig landets land- og yderområder, hvor mange min-
dre leverandører leverer enkeltydelser i dag, der både udgør
en del af kernen i helhedsplejen, men også enkeltydelser, for
hvilket det ikke nødvendigvis er tilfældet, f.eks. indkøbs- og
tøjvaskeordninger. Danmarksdemokraterne mener, at det er
uhensigtsmæssigt, hvis disse leverandører ikke fremadrettet
kan understøtte arbejdet i ældreplejen og fortsat levere ydel-
ser til borgerne.
Danmarksdemokraterne havde gerne set, at sygeplejen
blev skrevet ind i ældreloven allerede nu, men partiet er dog
tilfredse med, at det med en ny sundhedsreform er besluttet,
at sygeplejen skrives ind i loven på et senere tidspunkt i
relation til arbejdet i ældreplejen. Dermed kommer loven til
at matche virkeligheden i ældreplejen.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget mener, at der er behov
for mere helhed og større fleksibilitet i ældreplejen, så ind-
holdet af den konkrete daglige hjælp til borgerne i højere
grad bygger på en dialog mellem borgere og medarbejde-
re. De ældres selvbestemmelse skal understøttes bedre, og
AX030777
L 89 - 2024-25 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 11/12-2024
2956080_0002.png
2
medarbejderne skal have større råderum til at bruge deres
faglighed til fra dag til dag at vurdere, hvad den ældres
behov er. Det er således positivt, at der med lovforslaget
gøres op med en rigid opdeling af hjælpen i enkeltydelser til
fordel for en helhedsorienteret tilgang. Gennemførelsen af
en helhedsorienteret pleje vanskeliggøres imidlertid af den
generelt dårlige personalebemanding, ligesom det store antal
ufaglærte medarbejdere kan være en udfordring i forhold til
den daglige vurdering af, hvilken hjælp den enkelte borger
har brug for.
Der er derfor behov for at sikre, at de ældre har gode
muligheder for at klage, hvis de oplever, at de ikke får den
hjælp, de har behov for. Lovforslaget sikrer ikke sådanne
muligheder. Tværtimod indebærer lovforslaget en svækkelse
af de ældres retssikkerhed, sådan som det påpeges i en ræk-
ke høringssvar. Det gælder både i forhold til mulighederne
for at klage over indholdet af de sammenhængende og rum-
melige pleje- og omsorgsforløb og den manglende mulighed
for at klage over den konkrete hjælp, der fastlægges gennem
det, lovforslaget beskriver som faktisk forvaltningsvirksom-
hed.
Den utilstrækkelige retssikkerhed fremstår stærkt bekym-
rende i forhold til borgere under folkepensionsalderen. Lov-
forslaget åbner vide rammer for, at den enkelte kommune
kan træffe beslutning om, hvorvidt borgere under folkepen-
sionsalderen med handicap eller demens skal tildeles hjælp
efter ældreloven eller serviceloven, og borgerne vil være
afskåret fra at klage over den kommunale afgørelse herom
til Ankestyrelsen.
Enhedslisten skal samtidig beklage, at der med lovfor-
slaget sker en afskaffelse af de lovfastsatte forebyggende
hjemmebesøg og mulighederne for praktisk støtte til mad-
lavning. Af disse årsager kan Enhedslisten ikke støtte lov-
forslaget.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget kan ikke støtte
lovforslaget, da lovforslaget samlet set ikke styrker ældre-
plejen, men tværtimod forringer de ældres vilkår. Der bliver
skåret i de vigtige ældretilsyn, og med aftalen accepterer
man det ringe serviceniveau på ældreområdet. Derudover
fastholder aftalen generelt de alt for lave standarder på æl-
dreområdet og forringer på visse områder vilkårene yderli-
gere. Med lovforslaget fastholdes det kritisk lave antal pleje-
personale, og der stilles ingen klare krav om grundlæggende
ydelser som regelmæssige bade, rengøring eller ordentlig
mad. Alt dette er helt uforeneligt med Dansk Folkepartis
holdninger og ønsker for en værdig ældrepleje. Hertil kom-
mer, at aftalen ikke imødekommer udfordringen med den
store mangel på plejepersonale eller etablering af de nød-
vendige plejehjemspladser, selv om behovet vokser, som
flere ældre får det behov. Kommunerne bliver heller ikke
forpligtet til at inddrage pårørende eller til at levere et mini-
mumsniveau for pleje og omsorg til de ældre.
Helt grundlæggende sikrer ældreaftalen ikke mere om-
sorg, pleje eller menneskelige relationer til vores ældre. Fo-
kus ligger for meget på de ressourcestærke ældre og den
kommunale administration, mens de, der har allermest be-
hov for hjælp, bliver fuldkommen overset. Med dette som
baggrund kan Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
ældreministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med und-
tagelse af DF):
Til § 20
1)
I
stk. 1, 1. pkt.,
udgår »stk. 2 og«.
[Lovteknisk justering]
Til § 46
2)
I
stk. 6
indsættes efter »om at udføre hjælp eller støtte«:
»m.v.«
[Lovteknisk justering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Af lovtekniske årsager foreslås det, at henvisningen til
stk. 2 udgår, da stk. 2 ikke er en undtagelse fra hovedreglen i
stk. 1.
Til nr. 2
Af lovtekniske årsager foreslås det, at »hjælp eller støtte«
ændres til »hjælp eller støtte m.v.«, så begrebsanvendelsen
i stk. 6 ensrettes, da der ikke er tilsigtet en indholdsmæssig
forskel.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. november 2024 og var
til 1. behandling den 21. november 2024. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Ældreudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Teknisk gennemgang
Ældreministeren og embedsfolk fra Ældreministeriet har
den 13. november 2024 over for udvalget afholdt en teknisk
gennemgang af lovforslaget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ældreministeren sendte den 22. august
2024 dette udkast til udvalget, jf. ÆLU alm. del – bilag
62, folketingsåret 2023-24. Den 7. november 2024 sendte
ældreministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval-
get.
L 89 - 2024-25 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 11/12-2024
2956080_0003.png
3
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål
til ældreministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Louise Mehnke (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Jensen (S) Hans Christian Schmidt (V) Anni Matthiesen (V)
Preben Bang Henriksen (V) Erling Bonnesen (V) Monika Rubin (M) Rosa Eriksen (M) Marlene Harpsøe (DD)
nfmd.
Karina Adsbøl (DD) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Louise Brown (LA) Carl Andersen (LA) Birgitte Bergman (KF)
Per Larsen (KF) Pia Kjærsgaard (DF) Kirsten Normann Andersen (SF)
fmd.
Theresa Berg Andersen (SF)
Claus Jørgensen (SF) Peder Hvelplund (EL) Lotte Rod (RV) Sascha Faxe (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
24
15
15
15
13
10
9
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
5
1
1
1
1
6