Ældreudvalget 2024-25
L 89 Bilag 1
Offentligt
2932726_0001.png
Abelone Glahn
Tuborgvej 21 st.
2900 Hellerup
www.abeloneglahn.dk
[email protected]
Høringssvar til forslag om ny Ældrelov
Til Ældreministeriet fra Abelone Glahn
Sendt til
[email protected]
18. september 2024
ÆLDREMINISTEREN OG AFTALEPARTERNE HAR FORPASSET CHANCEN FOR AT
GØRE NOGET SERIØST FOR PÅRØRENDE
Ældreloven er til
høring hos forskellige organisationer
frem til den 19. september. Jeg er
desværre ikke blandt dem, der ligefrem er blevet bedt om at komme med svar, men som
pårørende føler jeg mig stærkt kaldet til at give det nye forslag nogle ord med på vejen.
Hvis bare de nøgne tal viste fremgang, kunne jeg være glad: I det første udkast, præsenteret
ved
det pompøst anlagte Stormøde i Fredericia
i januar, blev pårørende nævnt 12 gange.
Ved
lanceringen i april af aftalegrundlaget
mellem Danmarksdemokraterne, SF, Liberal
Alliance, Konservative og Radikale blev ordet pårørende nævnt 21 gange, og de pårørende fik
simpelthen deres eget afsnit med indtil flere gode forslag. Det var svært at få armene ned.
Men så let skulle det ikke gå.
Slået endnu længere tilbage
For vi er slået tilbage igen, for selv om de pårørende i lovudkastet, der er i høring nu, nævnes
53 gange, er vi slået endda længere tilbage, end hvor vi begyndte. For nu er der hele tre love
(Ældreloven, Serviceloven og Sundhedsloven), der dækker området. De pårørende indtager
igen den usynlige funktion som nyttig gratisarbejder, som informant til plejepersonalet, og
som en person, der primært forekommer i sætninger med denne komplet uforpligtende
Hele afsnittet i aftalegrundlaget, der fremhævede vigtigheden af at få udarbejdet vejledninger
til medarbejdere og ledere om, hvordan de konkret skulle opbygge en god praksis for
samarbejde og inddragelse af os nærtstående pårørende, samt skulle lave lettilgængelig
information, så vi overhovedet kan hitte hoved og hale i, hvad der er muligt i ældreplejen, er
væk. Det samme er løftet om at sikre en forventningsafstemning, så det bliver klart, hvem der
skal gøre hvad, noget af det, der volder besvær,
fordi grænsen mellem omsorg og pleje er så
glidende.
Selv i omtalen af faste teams står der kun, at kommunalbestyrelsen
kan
omfatte et
tættere samspil med pårørende, ikke
skal.
Flertallet passer ikke døende
Og hvad så med overbelastningen af de pårørende, som aftaleparterne også anerkendte
Pårørende skal derfor ligesom i dag have tilbud om afløsning og aflastning,
hvis de passer en ældre med nedsat funktionsevne
definition på, at afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet, og så et
afsnit om at passe døende, et kapitel, som er flyttet ovre fra Serviceloven.
Jamen søde
venner: Flertallet af pårørende passer jo dem, der ikke er døende!
Der er ikke et eneste
nyt forslag, der kan hjælpe os pårørende til de svækkede.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0002.png
Abelone Glahn
Tuborgvej 21 st.
2900 Hellerup
www.abeloneglahn.dk
[email protected]
Ingen inspiration fra andre lande
Regeringen og aftaleparterne har simpelthen misset verdens bedste chance for at gøre noget
at vi ikke skal yde pleje, men kun omsorg.
Der er
ingen
hjælp at hente i denne nye ældrelov, ingen konkrete krav til kommunerne om
øget aflastning, ingen konkrete krav til øget informationsniveau, så man som pårørende kan
blive klar over, at det faktisk er muligt at sige nej til opgaver. Ingen nytænkning eller
bare en
skelen til Sverige,
hvor de pårørende har et retskrav på aflastning, for eksempel som
plejehjemsplads. Ej heller er man inspireret af Sveriges ældreombud, som tager sig af de
klager, som vi simpelthen ikke har kræfter til at kæmpe for vores nærtstående, når vi får
utilstrækkelig hjælp til både dem
og
til os selv.
Det mindste, I kunne have gjort, var at forlange, at samtlige kommuner opretter en
pårørendevejledning, men ikke engang dét er nævnt med et ord, selv om det er fremført
gentagne gange.
Ingen tid til omsorg og nærvær
Lovforslaget udviser en komplet mangel på forebyggelse af pårørendebelastninger
og
håndtering af de uundværlige pårørende,
der ellers yder så stor en indsats ulønnet og af
hjertet, at
de i bekymrende høj grad
bliver syge selv, må gå ned i tid, mister job eller må
tilsidesætte deres egen familie.
Tilbage står den formålsparagraf, som er hamper at kapere, når man kender det seneste halve
års
massive dokumentation af nedslidning af de nærtstående pårørende:
Loven tilvejebringer rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte
ældres aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom, som er præget af mest
mulig
livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær.
Med denne lov tilsigtes særligt
at understøtte 1) den ældres selvbestemmelse, 2) tillid til medarbejderne og den borgernære
ledelse og
3) et tæt samspil med pårørende
fremhævelser).
været
til samtale hos ældreminister Mette Kierkgaard,
hvor jeg virkelig følte mig hørt som
helt almindelig borger.
Stigmatiserende lov
Loven viser sig at være en plejelov. Det er i virkeligheden det allerværste. For den har fået
ældre
folkepensionister og endnu ikke folkepensionister, der har brug for forebyggelse eller pleje,
samt døende. Det er så dem, der bærer ældrefanen!
Denne stigmatiserende tolkning brændemærker igen ældre som plejekrævende. Havde I dog
bare kaldt den
Plejeloven.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0003.png
Abelone Glahn
Tuborgvej 21 st.
2900 Hellerup
www.abeloneglahn.dk
[email protected]
Konkrete forslag
kom nu:
Hvis det tætte samspil med pårørende virkelig er prioriteret så højt, burde det have udmøntet
sig i konkrete materielle bestemmelser i loven. Kommunalbestyrelserne har allerede ansvaret
for samarbejdet med pårørende, og det er jo tydeligt, at det ikke virker tilstrækkeligt, hverken
fysisk eller så anerkendende og inddragende, som de pårørende kunne ønske. Det havde klædt
aftalepartierne at have fremhævet konkrete tiltag også angående aflastning, når I nu véd, at vi
pårørende kommer til at være afgørende for, hvordan pleje og omsorg af det voksende antal
nærtstående bliver løftet.
Kom nu! Der er tid endnu til at stramme op.
De pårørende skal med i egen ret, ikke som
i konstruktive detaljer på pårørendeområdet:
Krav om opsøgende og kontinuerlig information
til pårørende, så vi kan navigere i
ældreplejen. Mange spørger først om hjælp, når de er kørt helt ned. Det er ikke nok, at
kommunalbestyrelsen skal lave informationsmateriale. Den skal forpligtes til at være
opsøgende, særligt i de længere forløb. Lavpraktisk eksempel: På den seddel, vi fik fra
visitationen, da min mand blev syg, stod der et hav af telefonnumre til
hjælpemiddelcentral, hjemmepleje, akut mv, men ikke et eneste til
Pårørendevejledningen. Hvor svært kan det være.
Bevar de forebyggende hjemmebesøg.
De er guld værd for indsigt, som man kun kan
få ved det fysiske besøg hos de ældre.
Bedre og mere fleksible afløsnings- og aflastningsmuligheder.
Fortæl os
i tide,
hvad
der er muligt. Vi skal ikke selv gennemtrawle websider eller mestre at læse dét med
småt for at få lov at trække vejret bare en gang imellem alene. Eksempel:
Jeg fik en
pasningsorlov på ni måneder.
Kun fordi jeg nærlæste bekendtgørelsen til serviceloven,
fik jeg endnu en orlovsperiode til at passe min mand, da der var indtrådt forværring og
ny diagnose. Den mulighed kendte visitator ikke. Jeg er den eneste i Københavns
kommune, der igennem de seneste tre år 2020-2023 har fået to pasningsorlover.
Antallet taler sit tydelige sprog om den manglende oplysning om denne i øvrigt
virkelig gode, men nærmest skjulte mulighed, for jeg kan umuligt være alene om at
have behovet.
Større forståelse for de erhvervsaktive pårørende,
for eksempel i så små detaljer som
bedre offentlige telefontider, så man ikke skal sidde i ventetonen i halve timer, mens
man rent faktisk er på arbejde. Der bør være muligt at få lønkompensation for mistet
indtjening, og vi skal have hjemmel til at bruge vores plejekrævendes MitID, som vi i
øjeblikket bruger ulovligt for bare at kunne nå alt det administrative.
Ja, så var der lige
pårørendevejleder i alle kommuner.
Det skal gøres til lovkrav. NU!
Tag ikke fejl: Vi vil gerne hjælpe vores nærtstående. Men en del af de pårørende har
også
arbejdsliv, som er fundamentet for velfærdssamfundet.
I beder os om at holde længe på
arbejdsmarkedet. Hvis vi også skal passe vores kære, skal I hjælpe os. Det er
samfundsøkonomi.
Venlig hilsen Abelone Glahn
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0004.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0005.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0006.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0007.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0008.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0009.png
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Ankestyrelsens svar til høring om udkast til ældrelov
2022-5024
jeres j.nr.
19. september 2024
J.nr. 24-81931
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i en e-mail af 22. august 2024 bedt
Ankestyrelsen om besvarelse af høring om udkast til ældrelov.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ingen indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.
Økonomiske bemærkninger
Hvis ældreloven vedtages i den nuværende form, estimeres det, at
indplaceringen af hele populationen af borgere, der i dag modtager
hjemmehjælp, vil føre til en midlertidig merudgift i Ankestyrelsen på
20,2 mio. kr. mellem lovens ikrafttræden 1. juli 2025 og 1. juli 2027,
hvor populationen skal være indplaceret i pleje- og omsorgsforløb. Under
antagelse af, at klagerne kommer lineært i perioden, vil det resultere i
denne udgiftsprofil i Ankestyrelsen:
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
År
Indkomne klager
Merudgift (mio. kr.)
2025
976
5,1
2026
1951
10,1
2027
976
5,1
Dette estimat er ud fra følgende præmisser:
Hvis ældreloven vedtages i den nuværende form, skal en population på
156.100 ældre borgere
1
, som i dag modtager hjælp efter servicelovens §
83, § 83 a og/eller § 86, indplaceres i et pleje- og omsorgsforløb i løbet af
perioden fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2025 og frem til den 30. juni
1
2022-tal,
Kilde:
Nyt fra Danmarks Statistik,
nr. 185, maj 2023
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2027. Kommunen træffer en afgørelse om indplaceringen. Afgørelsen kan
påklages til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen skønner, at ca. 2,5 % vil klage til Ankestyrelsen i løbet af
overgangsperioden på to år, dvs. i perioden 1. juli 2025 - 30. juni 2027.
Mængden af klagesager vedrørende den nævnte gruppe af borgere vil
således forekomme i takt med kommunernes afgørelser om
indplaceringen af borgerne i pleje- og omsorgsforløb.
Efter den 1. juli 2027 vil vedtagelsen af ældreloven, efter Ankestyrelsens
vurdering, resultere i, at antallet af klagesager i Ankestyrelsen
vedrørende de borgere, der omfattes af ældreloven og således
indplaceres i et pleje- og omsorgsforløb, falder. Dette skyldes, at de
pleje- og omsorgsforløb, som borgerne visiteres til, skal være så fleksible
og rummelige, at de løbende mindre justeringer af hjælpen kan ske
inden for rammerne af det bevilgede pleje- og omsorgsforløb.
Beslutninger om denne løbende tilpasning af hjælpen er ikke
forvaltningsretlige afgørelser, der kan påklages til Ankestyrelsen, men er
faktisk forvaltningsvirksomhed.
Ankestyrelsen forventer dog, at der vil være et større antal borgere, der
er utilfredse med de løbende justeringer af hjælpen inden for de
bevilgede pleje- og omsorgsforløb, og som derfor, på trods af den
manglende klageadgang, vil rette henvendelse til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har ikke kompetence til at realitetsbehandle denne type
klager, men ville skulle bruge ressourcer på at svare på henvendelser fra
disse borgere og at afvise sagerne.
Hvis der sker væsentlige ændringer af borgerens funktionsevne og
støttebehov, der betyder, at borgerens støttebehov ikke kan
imødekommes inden for rammerne af det bevilgede pleje- og
omsorgsforløb, træffer kommunen afgørelse om, at borgeren overgår til
et andet pleje- og omsorgsforløb. Sådanne afgørelser om ændring af
borgerens pleje- og omsorgsforløb er forvaltningsretlige afgørelser, der
kan påklages til Ankestyrelsen.
Hvis borgeren får afslag på skift af pleje- og omsorgsforløb, er der også
tale om en afgørelse, der kan påklages til Ankestyrelsen.
Venlig hilsen
Morten Starch Lauritsen
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0011.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0012.png
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København
[email protected]
Taastrup, 19. september 2024
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til ældrelov
Danish.Care vil hermed benytte sig af muligheden for at afgive høringssvar på udkast til forslag til
ældreloven. Som organisation vil vi i den sammenhæng samtidigt påpege, at vi ikke er inkluderet
på høringslisten, som høringsbrevet er fremsendt til den 22. august, og jeg skal hermed anmode
om, at Danish.Care kommer på høringslisten for alle høringer fra Ældreministeriet fremover.
Danish.Care branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi udtaler sig på vegne af
producenter og distributører af hjælpemidler, velfærdsteknologier og pleje-, rehabiliterings-
trænings- og omsorgsløsninger, herunder digitale løsninger, som benyttes ældreplejen.
Som forening repræsenterer vi ca. 140 leverandører og dermed samarbejdspartnere for både
plejehjem, genoptræningscentre og øvrige kommunale såvel som regionale aktører på
ældreområdet.
Dette høringssvar kan også ses i forlængelse af branchens løbende input til ældreministeren
omkring velfærdsteknologi, bl.a. ifm. rundbordssamtale om velfærdsteknologi den 2. februar i
Ældreministeriet.
Overordnet bakker vi varmt op om forslag til ældreloven herunder de mange gode takter ift.
helhedsplejen og lovens fundament på ønsket om mere frit valg, tillid og selvbestemmelse. I dette
høringssvar fokuserer vi som forening på området velfærdsteknologi, eller mangel på samme, i
ældreloven og vi forholder os ikke til andre aspekter af ældreloven.
Høringsbemærkninger vedrørende velfærdsteknologi i ældreloven og som central del af
fremtidens ældrepleje i Danmark som bør blive afspejlet meget tydeligere i ældreloven:
Som branche ønsker vi i Danish.Care at fremhæve vigtigheden af at indføre en klar hjemmel i den
nye ældrelov til brugen af velfærdsteknologi. Teknologi herunder velfærdsteknologi, hjælpemidler
og digitale løsninger, har potentialet til at styrke ældreplejen ved at understøtte selvhjulpenhed,
tryghed og livskvalitet for de ældre, samt effektivisere ressourcerne inden for plejesektoren.
1/4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0013.png
På den baggrund fremfører vi følgende bemærkninger til ældreloven:
I aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og
Radikale Venstre om en reform af ældreområdet, der danner grundlag for udkastet til ældreloven,
fremgår det at:
er et afgørende element i at sikre fremtidens ældrepleje. Det kan give den
ældre nye muligheder for at bestemme over eget liv og blive mere selvhjulpen i hverdagen.
Samtidig kan velfærdsteknologi bidrage til at skabe bedre arbejdsmiljø og frigive medarbejderes
tid til borgernære opgaver. Velfærdsteknologi skal introduceres til ældre borgere på en tryg og
værdig vis, som tager højde for borgerens behov.".
Derfor er det både ærgerligt og uforståeligt, at velfærdsteknologi konkret ikke er nævnt en eneste
gang i udkastet til ældreloven. Dette skal navnlig ses i lyset af, at en af de største barrierer for
udbredelsen af velfærdsteknologi i ældreplejen netop er uklar lovhjemmel.
Ovenstående problematik kom f.eks. til udtryk, ved Kommunale Velfærdschefers høringssvar af
27.marts 2024, i forbindelse med det tidligere fremsatte lovforslag om ændring af serviceloven
(L188), der hidtil har reguleret ældreplejen. Her fremføres det, at:
savner generelt kriterier, der gør det muligt at afgøre, hvilke teknologier, der er
tryghedsskabende velfærdsteknologier. Det vil have stor betydning for, hvordan lovforslaget
omsættes til handling. F.e.sk vil teknologierne kunne anvendes som tilsynsbesøg og dermed sikre
tryghed for borgerne.".
Samme synspunkt er gengivet af rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Christian
Budde (V) og ældrechefen i Næstved Kommune, Torben Hollmann (S) i Seniormonitor (11.juni
2024):
"Fra Aarhus Kommunes side forsøger vi at få regeringen til at handle på tværs af ministerier for at
få lovgivningen bragt op til nutidens standarder. Det er frustrerende, at vi hele tiden får nye
teknologiske muligheder, som der er bred politisk opbakning til at tage i brug, men som så bliver
bremset af lovgivningen eller uklarheder i lovgivningen.': (Christian Budde, Rådmand i Århus
Kommune)
Og
er meget frustrerende med alle de juridiske benspænd. Så jeg har sagt til embedsmændene i
kommunen, at jeg ikke vil informeres om alt det, der ikke kan lade sig gøre. De skal kun informere
mig om det, der juridisk kan lade sig gøre. At vi så nogle gange kommer til juridisk set at køre over
for gult lys, og måske endda nogle gange for rødt, det må jeg tage på mig." (Torben Hollmann,
Ældrechef i Næstved Kommune)
2/4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0014.png
Ovenstående bakkes op af Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering på CBS og
medlem af ATV's Digitale Vismandsråd, i artiklen "Uklar jura stopper brug af velfærdsteknologi" fra
Mandag Morgen (25.marts 2024):
"Det kan ikke være rigtigt, at det første, man gør, når man tænker velfærdsteknologi, er at ringe til
nogle jurister. Vi har brug for nogle visioner, og vi har brug for nogle eksempler, hvor man på hele
Danmarks vegne kan afklare de her ting på en kort og hurtig facon. Må man gerne, eller må man
Det er således bydende nødvendigt, at ældreloven kommer til at rumme en nutidig, fremtidssikret
og smidig regulering af velfærdsteknologi:
I forlængelse af disse bemærkninger foreslår vi følgende konkrete forslag til ældreloven:
1) Klar bestemmelse om, at velfærdsteknologi kan anvendes
Den nye ældrelov bør indeholde en eksplicit bestemmelse, der giver kommuner og andre
relevante aktører mulighed for at anvende velfærdsteknologi som en del af ældreplejen. En sådan
bestemmelse vil sikre juridisk klarhed og ensartethed på tværs af kommuner. Velfærdsteknologi
bør anvendes, når den er egnet, nødvendig og afbalanceret i forhold til den ældres individuelle
behov og rettigheder. Teknologien skal fungere som et supplement, der understøtter den
menneskelige omsorg, så kvaliteten i plejen som minimum kan bibeholdes.
Vi forslår en enkel, teknologineutral bestemmelse om, at velfærdsteknologi og andre digitale
hjælpemidler, kan anvendes som led i plejen i eget hjem, ved ophold på plejehjem eller på
botilbud. Konkret kan bestemmelsen f.eks. affattes således:
Personalet kan som led i plejen i eget hjem, på plejehjem eller på andre bosteder frit anvende
velfærdsteknologi og andre digitale hjælpemidler for, at sikre personens tryghed, værdighed og
omsorg, medmindre den pågældende, eller dennes værge, modsætter sig anvendelsen.
Hvis den velfærdsteknologi eller det digitale hjælpemiddel, der anvendes i henhold til ældrelovens
§[X], har funktioner, der muliggør monitorering, lokalisering eller måling af vitale parametre, skal
den dataansvarlige sikre, at:
1. Kun de personoplysninger, der er nødvendige for at opnå formålet med brugen af teknologien,
behandles
og
2. Indsamlede personoplysninger ikke gemmes længere end nødvendigt for at opnå det formål,
som oplysningerne blev indsamlet til.
Som supplement til ovenstående kan det overvejes at afsætte midler til at øge
vejledningsindsatsen på området. Det vil navnlig være relevant i forhold til Datatilsynet,
Ankestyrelsen og evt. Folketingets Ombudsmand (fx i myndighedsguiden).
3/4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0015.png
2. Undgå henvisning til specifikke teknologier:
Loven bør undlade at referere til specifikke teknologier, da teknologisk udvikling sker hurtigt, og
specifikke referencer kan begrænse fleksibiliteten og aktualiteten af loven. I stedet bør loven
beskrive generelle principper for anvendelsen af velfærdsteknologi, hvilket vil gøre det muligt
løbende at tilpasse teknologianvendelsen til nye og forbedrede løsninger.
3. Inspiration fra Sverige:
Vi anbefaler at se til den nylige lovgivning på ældreområdet i Sverige, hvor Riksdagen har vedtaget
en lov om brug af velfærdsteknologi i ældreomsorgen (marts 2024). Denne lov fastlægger klare
rammer for teknologianvendelse, sikrer en proportional tilgang og fremhæver vigtigheden af
selvbestemmelse og tryghed for de ældre. Lovens principper kan med fordel indarbejdes i den
danske kontekst.
Loven kan ses her: https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-
lagar/dokument/betankande/valfardsteknik-inom-aldreomsorgen_hb01sou3/
Her fremgår det bl.a.: Välfärdsteknik inom äldreomsorgen (SoU3)
Möjligheten att använda digital teknik inom hemtjänsten eller i särskilda boendeformer för äldre
ska förtydligas. Syftet är bland annat att motverka den osäkerhet som finns i kommunerna och för
att stimulera användningen av välfärdsteknik.
Endelig vil vi her benytte lejligheden til at påpege sammenhængen mellem brug af
teknologi/velfærdsteknologi på ældreområdet i ældreloven og på sundhedsområdet, som det bl.a.
er beskrevet i regeringens sundhedsudspil
tæt på
fra 18. september 2024. Her
fremgår det bl.a., at Den digitale del af sundhedsvæsenet skal hænge bedre sammen, og digitale
løsninger og velfærdsteknologi skal fremover udvikles og udbredes meget mere ensartet i hele
landet og
foreslår, at borgere, der kan og vil, skal have ret til at vælge et digital
tilbud frem for et fysisk, når det giver mening i forhold til den konkrete behandling.
Med både ældreloven og sundhedsreformen vil det være muligt at sikre helhed og sammenhæng
mellem ældreplejen og sundhedsplejen også ift. brug af teknologiske løsninger, velfærdsteknologi
og hjælpemidler. Vi håber, at lovtekster også helt konkret vil understøtte disse muligheder, så
potentialet kan indfries uden juridiske bespænd.
Danish.Care står til rådighed for en uddybning af vores synspunkter.
Venlig hilsen
Morten Rasmussen
Direktør, Danish.Care
[email protected]
+45 2738 7832
4/4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0016.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.
[email protected]
[email protected] og [email protected]
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
(sagsnummer 2024- 5923)
19. september 2024
Høring over udkast til lovforslag om ældrelov, lokalplejehjem, ændring af
friplejeboligloven og om ældretilsyn
Dansk Erhverv modtog den 22. august og 23. august 2024 udkast til forslag til ældrelov, udkast til
lov om lokalplejehjem, udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven og udkast til forslag
til lov om ældretilsyn.
Dansk Erhverv afgiver ét samlet høringssvar i forlængelse af de tilsendte udkast til lovforslag. Hø-
ringssvaret er overordnet opbygget og nummereret som følger:
1.
2.
3.
4.
5.
Generelle bemærkninger for lovudkast og lovændringer
Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til ældrelov
Specifikke bemærkninger for udkast til lov om lokalplejehjem
Specifikke bemærkninger for ændring af friplejeboligloven
Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til lov om ældretilsyn
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for spørgsmål og bemærkninger til dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Tony Bech, branchedirektør for Velfærd & Samfund, Dansk Erhverv.
Morten Jung, branchedirektør for Offentlig-Privat Samarbejde, Dansk Erhverv.
Side 1/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0017.png
DANSK ERHVERV
1. Generelle bemærkninger for lovudkast og lovændring
Dansk Erhverv takker ældreminister Mette Kierkgaard og embedsværket i Ældreministeriet for
en inddragende og konstruktiv proces i forbindelse med tilrettelæggelsen af ældreaftalen og udar-
bejdelsen af lovforslagene.
Derudover vil Dansk Erhverv rose hensigten med ældrereformen, som skal give den ældre mere
frihed og selvbestemmelse, skabe mere tillid til medarbejdere og ledere, udvide den ældres frie
valg, skabe ligestilling mellem offentlige og private leverandører samt skabe et tættere samspil
med civilsamfundet. Det er nødvendige tiltag for at skabe en bæredygtig ældrepleje i Danmark og
et ældreliv med mest mulig livsglæde.
Dansk Erhverv er særligt positive omkring følgende elementer i ældreaftalen, som bidrager til
denne hensigt:
Ligestilling af kommunale og private leverandører gennem indførelse af årlig genbereg-
ning af afregningspriserne, indførelse af en fast overheadsats og etableringen af en klage-
enhed, hvortil private leverandører kan klage over fastsættelsen af deres afregningspriser.
Det skal dog sikres, at private leverandører har krav på at få realitetsbehandlet deres
klage, her har Dansk Erhverv visse bekymringer om hjemmelsgrundlaget, som uddybes i
de specifikke bemærkninger.
De ældres selvbestemmelse og frihed styrkes ved, at private leverandører får bedre mulig-
heder for at byde ind på flere opgaver i ældreplejen, herunder genoptræning og rehabilite-
ring. Dansk Erhverv noterer sig med glæde, at regeringen med udspillet
Sundhed tæt på
dig
(2024) og initiativ 5.3 foreslår, at den almene sygepleje integreres i helhedsplejen, så
borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryghed i deres forløb. Dansk Er-
hverv er meget positiv omkring dette, da det giver den ældre mulighed for selv at be-
stemme om det skal være en offentlig eller ikke-offentlig leverandør, der skal levere hele
pleje- og omsorgsforløbet.
De ældres mulighed for at udøve deres frie valg på et oplyst grundlag styrkes med en udvi-
delse af Plejeoversigten, brugertilfredshedsundersøgelser samt udvikling af kvalitetsindi-
katorer, som ældre kan navigere efter.
En forenkling af tilsynet med etablering af et ældretilsyn, som vil have en lærings- og dia-
logorienteret tilgang i deres møde med plejeenheder.
Civilsamfundets rolle i ældreplejen styrkes, og der lægges op til et tættere samspil med ci-
vilsamfundet.
Dansk Erhverv bemærker dog visse mangler i lovforslagene, hvis ønsket er at tilvejebringe borge-
rens selvbestemmelse og frihed samt ligestilling af offentlige og ikke-offentlige leverandører.
Dette gælder særligt følgende:
Side 2/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0018.png
DANSK ERHVERV
Muligheden for at etablere lokalplejehjem kan risikere at skævvride konkurrencen
mellem aktørerne på markedet. Det er positivt, at det er skrevet ind i den politiske af-
tale, at det ikke må blive mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem, men der
udestår fortsat nogle vigtige detaljer om den konkrete implementering.
Kendskab og oplysning om rettigheder og fritvalgsmuligheder er fundamentalt for at
sikre ældres selvbestemmelse og frihed. Derfor bør der i implementeringen af kom-
mende lovgivning være fokus på yderligere at styrke ældres kendskab til fritvalgsord-
ning og oplysningerne om valgmuligheder i ældreplejen. Dette kan bl.a. tilvejebringes
gennem en ældrevejleder og en revision af oplysningsmaterialet fra kommunerne.
Adgangen til at kræve tilbagebetaling i tilfælde af, at private leverandørers afregnings-
priser har været fastsat for højt, giver anledning til bekymring, idet større tilbagebeta-
lingskrav udgør en trussel mod private leverandørers soliditet. Her er der behov for at
tage initiativer, der kan mindske den risiko, som tilbagebetalingskrav udgør for pri-
vate leverandører.
Ældretilsynet bør forankres uden for kommunal organisering og ansvar, hvis man øn-
sker at styrke uvildigheden og uafhængigheden. Derfor bør ældretilsynet forankres
ved en statslig enhed, f.eks. Sundhedsstyrelsen.
Det er positivt, at der med aftalen tages flere initiativer for at styrke udbredelsen af friple-
jehjem. Der bør desuden etableres en national fast-track-ordning som redskab til kommu-
ner og leverandører af friplejehjem, der ønsker at igangsætte et samarbejde i en kommune.
Det vil styrke muligheden for udbredelsen af flere friplejehjem yderligere og dermed bi-
drage til at imødekomme behovet for plejeboligkapacitet. Hele processen beskrives fra
indledende lokal/kommunal interesse for et friplejehjem og ønske om dialog frem til opfø-
relse, drift og afregning af friplejehjemmet med rammer for, hvad der er den gode proces.
På baggrund af disse generelle bemærkninger redegøres der i de følgende afsnit for Dansk Er-
hvervs specifikke bemærkninger til de enkelte udkast til lovforslag.
Side 3/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0019.png
DANSK ERHVERV
2. Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til ældrelov
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkast til forslag til ældrelov.
2.1. - Formål og anvendelsesområdet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2 5.
Loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og for personer, der ef-
ter en samlet vurdering vurderes til at have tilsvarende behov for pleje og omsorg til varetagelsen
af deres daglige livsførelse.
Dansk Erhverv anbefaler:
Lovens anvendelsesområde tager ikke specifikt stilling til personer med særlige behov eller perso-
ner i udsatte positioner. Både personer i social udsathed og personer med handicap lever fortsat
længere, hvorfor disse målgrupper bør defineres i lovgivningen.
Der er behov for at definere målgrupper med særlige behov og målgrupper i udsatte
positioner under anvendelsesområdet, så målgrupperne ikke kommer i klemme mel-
lem serviceloven og ældreloven.
2.2. - Tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, jf. lovforslagets § 6.
Med den foreslåede § 6 vil kommunalbestyrelsen også fremover have mulighed for at iværksætte
eller give tilskud til uvisiterede, generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte på ældre-
området.
Dansk Erhverv anbefaler:
Der er en risiko for, at § 79 i serviceloven bliver overset på det sociale område. Det skyldes, at § 79
traditionelt bliver behandlet og tildelt midler mv. i ældreudvalgene i kommunerne.
Serviceloven skal tilrettes, så det bliver tydeligt, at § 79 i serviceloven nu primært fin-
der anvendelse for målgrupper inden for socialområdet.
2.3. - Forebyggelse og civilsamfund, jf. lovforslagets § 7.
Dansk Erhverv finder det positivt, at lovforslaget lægger vægt på at styrke civilsamfundet og frivil-
lige sociale organisationer på ældreområdet. Et styrket samspil med civilsamfundet i ældreplejen
vil bidrage til et mere integreret og omsorgsfuldt miljø for ældre borgere, hvor de kan drage fordel
af frivillige initiativer og ressourcer.
Dansk Erhverv anbefaler:
Af lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge rammerne for samarbejdet
med frivillige sociale organisationer. Dansk Erhverv mener, at der er risiko for store variationer
fra kommune til kommune i rammerne for samarbejdet og fastlæggelse af finansiering, hvilket
kan medføre administrative byrder for plejeenheden og civilsamfundet.
Der bør være opmærksomhed på systematik i samarbejdet og samspillet med civil-
samfundet. Dansk Erhverv anbefaler, at der udarbejdes konkrete samarbejdsmodeller
for samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsorganisationer for at sikre en vis
ensartethed på tværs af landet.
Side 4/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0020.png
DANSK ERHVERV
Det er positivt, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte et beløb til støtte af frivilligt so-
cialt arbejde på ældreområdet. Men det er uklart, hvordan disse midler fordeles, og
om midlerne er tilstrækkelige til at dække behovet. Dansk Erhverv opfordrer derfor til
mere specifikke krav om niveauet for finansiering, og at det sikres, at midlerne faktisk
afsættes og bruges effektivt. Dansk Erhverv foreslår, at der laves konkret opfølgning
på den økonomiske støtte til civilsamfundsorganisationerne ved årlig opgørelse på
tværs af kommunerne.
Under introduktionen af lovgivningen fremgår det desuden, at der skal foretages en
evaluering af ældreloven efter hhv. 3 og 5 år. Samarbejdet med civilsamfundet bør
indgå som et punkt i den evaluering. Herunder bør der være et særskilt fokus på, at
den økonomiske støtte og den årlige opgørelse, som foreslås oven for, indgår i evalue-
ringen.
2.4. - Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb samt almene tilbud
m.v., jf. lovforslagets § 9.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte rammerne for organisering, tilrettelæg-
gelse og udmøntning af pleje- og omsorgsforløbene. Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrel-
sen bl.a. vil skulle forholde sig til, hvordan man lokalt vil organisere sig i de enkelte plejeenheder,
hvilket f.eks. kan omfatte organisering i faste teams.
Dansk Erhverv anbefaler:
Kommunalbestyrelsen bør ikke kunne fastsætte rammer for organiseringen af ikke-offentlige le-
verandører. Den ikke-offentlige leverandør bør selv have ansvaret for at organisere og tilrette-
lægge tilbuddet efter, hvad pågældende ikke-offentlige leverandør vurderer, er bedst for det på-
gældende tilbud.
Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsen udelukkende kan fastlægge rammerne
for organisering og tilrettelæggelse for kommunale leverandører og tilbud.
2.5. - Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb samt almene tilbud
m.v., jf. lovforslagets § 10.
I henhold til lovforslagets §10, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen indføre rummelige pleje- og om-
sorgsforløb. I medfør af forslagets § 10, stk. 3, 2. pkt. vil der skulle træffes en ny forvaltningsretlig
afgørelse, hvis borgerens situation forværres væsentligt, med henblik på tildeling af et andet for-
løb, der bedre vil kunne rumme de ændrede behov.
Dansk Erhverv anbefaler:
Den ældre skal modtage den rette hjælp og omsorg. Derfor vil det være centralt at skabe de rette
rammer om pleje- og omsorgsforløbene med henblik på at sikre ensartethed, korrekt visitation og
revisitation.
Begrebet pleje- og omsorgsforløb bør ændres til pleje- og omsorgspakker. Begrebet
pakker er mere præcist frem for forløb, da begrebet pakker allerede anvendes i en
række kommuner til at beskrive rummelige helhedsydelser.
Side 5/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0021.png
DANSK ERHVERV
Der er behov for at sikre en vis ensartethed på tværs af kommuner i pleje- og omsorgs-
forløb, således leverandører, der opererer i flere kommuner, ikke bebyrdes med om-
fattende administrativt arbejde
for at håndtere mange forskellige specifikke pleje- og
omsorgsforløb
. Ældreministeriet bør derfor udarbejde retningslinjer for, hvordan
kommunernes 3-5 pleje- og omsorgsforløb kan struktureres.
Pleje- og omsorgsforløbene skal udvikles i samarbejde med leverandører af plejen.
Derfor bør kommuner med private leverandører pålægges at sende pleje- og omsorgs-
forløb i høring hos disse, da leverandører kan have specielle forhold til afregning,
tværfaglighed, organisering med videre, som der bør tages højde for.
Bevægelsen mellem pleje- og omsorgsforløb skal gøres så smidige som muligt. Derfor
skal efterkompensation til leverandører for en ændret pleje- og omsorgsindsats gælde
fra det tidspunkt, at den udøvende medarbejder har indrapporteret væsentlige æn-
dringer i borgerens situation til den kommunale myndighed. Tildeling af efterkom-
pensationen kan forudsætte, at den kommunale myndighed godkender revisitation til
et andet pleje- og omsorgsforløb.
Med lovforslaget lægges
ændringer inden for det tildelte
pleje- og omsorgsforløb ud til
den udøvende medarbejder, som skal have kompetencerne til at foretage denne vur-
dering. Denne nye opgave hos medarbejderen bør indgå i afregningen af leverandø-
ren.
I forbindelse med udvidelsen af fritvalgsordningen bør det afklares, om ikke-offentlige
leverandører skal stille holdtræning og behandlingslokaler til rådighed i forbindelse
med genoptræning.
Dansk Erhverv er bekendt med, at visse interessenter på ældreområdet argumenterer
for, at vaske- og indkøbsordninger ikke skal omfattes af helhedspleje. Dansk Erhverv
deler
ikke
denne opfattelse. Efter Dansk Erhvervs opfattelse skal sådanne ordninger
netop være en del af helhedspleje, da det er en væsentlig del af borgernes dagligdag,
og dermed også en del af deres opfattelse af at have et sammenhængende pleje- og
omsorgsforløb.
2.6. - Den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af et tilbud om helhedspleje i form af et sammen-
hængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, jf. lovforslagets § 11.
Det noteres under § 11, stk. 2, at tilrettelæggelsen og udførelsen af det tildelte pleje- og omsorgs-
forløb skal tage afsæt i bl.a. en helhedsorienteret indsats med blik for den enkelte modtagers sam-
lede livssituation, kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskel-
lige hjælpere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.
Med regeringens udspil
Sundhed tæt på dig
(2024) foreslås det med initiativ 5.3, at den almene
sygepleje integreres i helhedsplejen, så borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryg-
hed i deres forløb. Dansk Erhverv er meget positiv omkring dette, da det giver den ældre mulig-
hed for at bestemme, hvorvidt det skal være en offentlig eller privat leverandør, der skal levere
hele pleje- og omsorgsforløbet.
Dansk Erhverv anbefaler:
Følgende tiltag kan bidrage til, at den ældres selvbestemmelse styrkes i implementeringen af æl-
dreloven.
Side 6/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0022.png
DANSK ERHVERV
De ældres kendskab til rettigheder og oplysning omkring muligheder skal styrkes i im-
plementeringen af lovgivningen, så den ældre kan udøve selvbestemmelse på et oplyst
grundlag. Det kan bl.a. tilvejebringes gennem følgende tiltag:
o
En uvildig ældrevejlederfunktion, der skal styrke de ældres viden om egne ret-
tigheder. Efter en afgørelse om visitation af hjælp skal en ældrevejlederfunk-
tion vejlede borgeren og pårørende om rettigheder og muligheder for fritvalg.
o
En bedre oplysning om det frie valg til den ældre fra kommunerne. Der skal
foretages en revision af informationsmaterialet fra kommunerne til borgeren
om valgmuligheder i ældreplejen. I tillæg bør alle borgere skriftlig oplyses om
muligheden for at vælge mellem forskellige leverandører, og at de kan hente
flere informationer på Plejeoversigten. Dertil skal kommunerne på deres
hjemmesider forpligtes til at linke til Plejeoversigten. Såfremt der på kommu-
nens hjemmeside er oplysninger om den kommunale hjemmepleje, skal der
være tilsvarende oplysninger om ikke-offentlige leverandører.
Derudover kan plejeboligers mulighed for at levere pleje i tilknyttede boliger også
blive udvidet. Friplejehjem og øvrige selvejende og private plejehjem skal kunne blive
specifikt godkendt til at levere pleje til de boliger, der er tilknyttet det samlede pleje-
hjemsbyggeri, sådan disse borgere også kan modtage helhedspleje.
Ældre skal ikke forfordeles til kommunale tilbud efter en visitation. Ældre, som ikke
tager aktiv stilling til valg af leverandører, skal fordeles ligeligt til hhv. offentlige og
ikke-offentlige leverandører i kommunen. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med
overgang til helhedspleje i kommunerne, hvor borgere, der i dag anvender forskellige
leverandører til personlig pleje og praktisk hjælp, vil skulle vælge én leverandør.
2.7. - Videreførelse af borgernes frie valg, jf. lovforslagets § 18.
Med lovforslagets § 18 foreslås hovedparten af de allerede eksisterende regler om frit leverandør-
valg videreført i den kommende ældrelov, hvilket Dansk Erhverv finder positivt. På enkelte punk-
ter forekommer det dog, at der er behov for at foretage præciseringer af bestemmelsernes række-
vidde.
Det drejer sig i den forbindelse om private leverandørers adgang til at indgå i konsortier eller at
anvende underleverandører og om behovet for en skærpet vejledningspligt i forhold til borgernes
frie leverandørvalg.
Dansk Erhverv anbefaler:
Af den foreslåede § 18, stk. 3, følger det bl.a., at leverandørerne
.
Af bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at
kommunen vil skulle stille krav om, at
private leverandører både skal kunne levere personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til nødven-
dige praktiske opgaver m.v. i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forår-
saget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, som led i helheds-
pleje for at kommunen vil kunne indgå en kontrakt med private leverandører om levering af et
pleje-
.
Side 7/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0023.png
DANSK ERHVERV
Af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.11.2, fremgår det bl.a., at
dørers levering af helhedspleje skal kunne indrettes således, at mindre leverandører kan indgå i
konsortier, efter gældende konkurrenceregler, eller blive underleverandører til større leveran-
. Adgangen til for private leverandører at indgå i konsortier eller at
anvende underleverandører er imidlertid ikke omtalt eller udfoldet nærmere under de specifikke
bemærkninger til § 18, stk. 3.
For at klarlægge rammerne for den kommende levering af helhedspleje, er der behov for,
at det også under de specifikke bemærkninger til bestemmelsen fastslås, at private leve-
randører kan indgå i konsortier og anvende underleverandører i forbindelse med leverin-
gen af helhedspleje inden for rammerne af gældende konkurrencelovgivning, og at ram-
merne for at anvende underleverandører udfoldes nærmere, således leverandører i højere
grad sættes i stand til at vurdere, hvilke samarbejdsformer, der er mulige at indgå i.
Der er i den forbindelse navnlig behov for, at det præciseres, at bestemmelsens krav om,
at leverandørerne
ikke er ensbetydende med, at alle de pleje- og om-
sorgsydelser, der udgør helhedspleje, dermed også skal
udføres
af leverandøren selv (altså
af én og samme juridiske enhed), og at det således er muligt, at visse af opgaverne kan ud-
føres af andre virksomheder, der f.eks. optræder som underleverandør for den virksom-
hed eller det konsortium, der har kontraktrelationen til kommunen.
2.8. - Fastsættelse af afregningspriser, efterberegning og efterregulering, jf. lovforslagets § 20,
samt klageenhed.
Med lovforslagets § 20 foreslås det overordnet at indføre nye regler om fastsættelse, efterbereg-
ning og efterregulering af afregningspriser for private leverandører af helhedspleje. Dansk Er-
hverv har noteret sig, at der sideløbende hermed er fremsat tilsvarende regler for friplejeboligle-
verandører, jf. § 1, nr. 13-16, i lovforslaget om ændring af friplejeboligloven. Som følge heraf rela-
terer de følgende bemærkninger sig ligeledes til de tilsvarende ændringsforslag til friplejeboliglo-
ven.
2.9. - Fastsættelse af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20.
Med lovforslagets § 20, stk. 1, foreslås det, at en kommune fastsætter sine private leverandørers
afregningspriser efter godkendelsesmodellen ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige,
langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud. I medfør af § 20, stk. 5, foreslås det
bl.a. at give ældreministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregningsgrundla-
get for afregningspriser.
Dansk Erhverv ser på dette område et generelt behov for at ensrette de beregningsmetoder, der
ligger til grund for kommunernes fastsættelse af de private leverandørers afregningspriser. Det
skyldes, at kommunerne i praksis tilrettelægger deres beregninger meget forskelligt, hvilket hæm-
mer leverandørernes muligheder for at gennemskue den enkelte kommunes beregninger, hvilket
derigennem begrænser leverandørernes muligheder for at orientere sig på markedet.
Dansk Erhverv anbefaler:
Side 8/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0024.png
DANSK ERHVERV
For at sikre mere ensartede beregningsregler anbefaler Dansk Erhverv, at der med henvis-
ning til § 20, stk. 5, udstedes regler om, at afregningspriserne som udgangspunkt skal be-
regnes på baggrund af regnskabstal, således at det sikres, at afregningspriserne i højest
muligt omfang baserer sig på kommunernes faktiske forbrug. De anvendte regnskabstal
skal herefter fremskrives i overensstemmelse med den faktiske pris- og lønvikling, der er
sket siden aflæggelsen af de regnskabstal, der ligger til grund for beregningerne.
Der er endvidere behov for at udstede udtrykkelige regler om, at nationale puljemidler af
relevans for ældreområdet indgår i beregningen af de private leverandørers afregningspri-
ser.
Der kan i øvrigt med fordel fastsættes regler om, at kommunerne skal sende beregnings-
grundlaget i høring hos de private leverandører forud for fastsættelsen af afregningspri-
serne. Formålet hermed er navnlig at få alle relevante indsigelser mod beregningsgrundla-
get frem på så tidligt et tidspunkt som muligt, og derigennem at mindske de ressourcer,
der anvendes på fastsættelsen af nye afregningspriser.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af mere praktiske bereg-
ningsregler og -metoder, der i praksis kan styrke gennemsigtigheden af beregningerne samt lige-
stillingen af kommunale og private leverandører.
2.10. - Genberegning af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20.
Det foreslås med § 20, stk. 3, at indføre en udtrykkelig pligt for kommunerne til at foretage genbe-
regning af friplejeboligleverandørernes afregningspriser, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Genberegnin-
gen skal ifølge lovforslaget ske
.
Dansk Erhverv finder det som nævnt meget positivt, at kommunernes genberegningspligt udtryk-
keliggøres. Formuleringen
er imidlertid uklar, idet den ikke fast-
slår, hvornår genberegningen endegyldigt skal være foretaget efter årsregnskabets aflæggelse.
Dansk Erhverv anbefaler:
For at sikre, at formålet bag bestemmelsen opfyldes altså, at der foretages en rettidig
genberegning af afregningspriserne anbefaler Dansk Erhverv, at der fastsættes en klar
skæringsfrist for, hvornår genberegningen senest skal være foretaget. En sådan frist
kunne f.eks. fastsættes til senest 30 kalenderdage efter årsregnskabets endelige godken-
delse.
Derudover er der et konkret behov for en nærmere definition af, hvornår der løbende er
for at foretage en efterberegning. I praksis volder det ofte vanskeligheder præcist
at definere, hvornår en kommune har pligt til i løbet af regnskabsåret at foretage gen-
beregning. Erfaringsmæssigt giver denne uklarhed anledning til hyppige uenigheder mel-
lem kommunerne og deres leverandører.
For at klarlægge, hvornår kommunerne har pligt til at foretage genberegning, skal der gø-
res nærmere bemærkninger om, hvad der skal til for, at genberegningspligten indtræder,
ligesom der med fordel kunne gives en række eksempler på, hvornår der er pligt til at gen-
beregne afregningspriserne. Der kunne f.eks. peges på overenskomstmæssige stigninger
Side 9/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0025.png
DANSK ERHVERV
af de offentlige lønomkostninger, udmøntningen af nationale puljemidler, væsentligt sti-
gende vikaromkostninger, ligesom der kunne opstilles en regel om, at der ved merbevil-
linger, budgetoverskridelser eller omplaceringer på de kommunale budgetter samtidig
skal foretages en vurdering af, om der herved skal foretages en genberegning af afreg-
ningspriserne.
Der er samtidig behov for, at kommunerne kan pålægges en økonomisk sanktion, hvis
pligten til løbende at foretage genberegning ikke overholdes. Det kunne f.eks. ske ved, at
der pålægges efterbetalingskravet en mærkbar rente, hvilket navnlig skal give et incita-
ment til, at kommunerne rettidigt foretager de nødvendige reguleringer af afregningspri-
serne.
2.11. - Efterregulering af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20
Af lovforslagets § 20, stk. 4, følger det, at der indføres pligt til at foretage efterregulering af afreg-
ningspriserne, hvis det ved en genberegning viser sig, at kommunens gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger ikke stemte overens med kommunens faktiske driftsomkostninger.
Dansk Erhverv anbefaler:
Som anført oven for finder Dansk Erhverv overordnet dette tiltag positivt, omend Dansk Erhverv
ser en forøget risiko for de private leverandører i tilfælde af, at de bliver mødt med især et større
tilbagebetalingskrav. Hvis muligheden for at kræve tilbagebetaling som tilkendegivet af Ældre-
ministeriet som følge af statsstøttereglerne er en bunden forudsætning for pligten til at foretage
genberegning af afregningspriserne, er der behov for tiltag, der kan minimere risikoen for private
leverandører, der bliver mødt med et tilbagebetalingskrav.
For at minimere denne risiko anbefaler Dansk Erhverv, at der tilføjes regler om, at kom-
munerne i tilfælde af, at afregningspriserne har været fastsat mere end 3 % for højt
skal tilbyde leverandørerne en afdragsordning eller anden form for ratebetaling, der spre-
des ud over flere kalenderår, således at det undgås, at særligt mindre leverandører presses
uforholdsmæssigt og unødigt på deres soliditet.
I disse tilfælde skal det endvidere være muligt for de private leverandører at klage til den
kommende vejlednings- og kontrolenhed, hvis leverandøren ikke er enig i den efterbereg-
ning, som kommunen har foretaget.
For at minimere konkursrisikoen skal sådanne klager tillægges opsættende virkning, såle-
des at tilbagebetalingskravet ikke kan kræves indfriet, førend den kommende vejlednings-
og kontrolenhed har realitetsbehandlet klagen. Dette skal navnlig forebygge de situatio-
ner, hvor en leverandør får medhold i sin klage, men hvor leverandøren - inden der er
truffet endelig afgørelse - er gået konkurs. Hvis kommunen skal kunne gennemføre tilba-
gebetalingskravet, skal en tilsvarende besparelse også pålægges de kommunale plejehjem.
I de tilfælde, hvor afregningspriserne har været fastsat for lavt, ser Dansk Erhverv samti-
dig et behov for, at efterbetalingsbeløbet pålægges renter regnet fra det tidspunkt, hvor de
pågældende afregningspriser trådte i kraft. Det er i den forbindelse afgørende, at rentesat-
sen fastsættes tilstrækkeligt højt til at give kommunerne et klart incitament til at foretage
beregningen af afregningspriserne så præcist som muligt.
Der er i disse tilfælde desuden behov for, at der fastsættes tidsfrister for, hvornår en kom-
mune skal have foretaget efterbetaling over for de private og selvejende leverandører.
Side 10/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0026.png
DANSK ERHVERV
2.12. - Fast overheadsats, jf. lovforslagets §20.
Med lovforslagets § 20, stk. 6, foreslås det endvidere at give hjemmel til, at der kan indføres en
fast overheadsats til brug for beregningen af afregningspriser for private leverandører af ældre-
pleje.
Dansk Erhverv ser overordnet positivt på forslaget, der vil reducere kompleksiteten af de bereg-
ninger, som kommunerne skal foretage i forbindelse med fastsættelse af leverandørernes afreg-
ningspriser.
Dansk Erhverv anbefaler:
Det er en afgørende forudsætning for ligestillingen af kommunale og private leverandører,
at fastsættelsen af overheadsatsen sker på baggrund af en fyldestgørende og reel bereg-
ning af alle relevante, kommunale overheadomkostninger. Dansk Erhverv foreslår, at
denne beregning sker på baggrund af et repræsentativt udvalgt antal kommuner, f.eks. 10-
15 kommuner.
Ved opgørelsen af datagrundlaget for en sådan beregning, skal der tages afsæt i en til-
bundsgående analyse af de udvalgte kommuners konkrete og reelle overheadomkostnin-
ger. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne konterer de-
res omkostninger og organiserer deres administration meget forskelligt. Der er således et
udtalt behov for at sikre, at det ved tilvejebringelsen af beregningsgrundlaget sikres, at
alle relevante overheadomkostninger er identificeret og inddraget i fuldt omfang, så der
kan skabes et reelt billede af de kommunale overheadomkostninger.
Hvis der ikke foretages en sådan tilbundsgående analyse, vil der være en væsentlig risiko
for, at fastsættelsen af overheadsatsen bliver misvisende, og at de private leverandører
dermed ikke bliver ligestillet med de kommunale leverandører i forhold til dækningen af
deres administrationsomkostninger.
2.13. - Uafhængig klageenhed for private leverandørers afregningspriser.
Af ældreaftalen følger det, at aftalepartierne er enige om, at der indføres
uafhængig kontrol-
enhed, der skal understøtte korrekt beregning af afregningspriser for private leverandører på
ældreområdet.
.
Klageenheden er imidlertid kun omtalt kort i de lovforslag, der er sendt i høring som følge af æl-
dreaftalen. Af de generelle bemærkninger til udkast til forslag om ældreloven, jf. afsnit 3.12.3,
fremgår det dog, at enhedens kompetenceområde mv. fastsættes i medfør af den allerede eksiste-
rende § 11 b i konkurrenceloven.
Dansk Erhverv anser etableringen af klageenheden som et af ældreaftalens mest centrale punkter,
idet enheden efter Dansk Erhvervs opfattelse er en helt afgørende forudsætning for, at der findes
fair og lige konkurrence mellem kommunale og private leverandører af ældrepleje.
Af den grund er de private leverandørers klageadgang og klageenhedens kompetenceområde af
stor betydning. Her medfører anvendelsen af den allerede eksisterende bestemmelse i konkurren-
celovens § 11 b en række udfordringer for de private leverandørers retssikkerhed.
Side 11/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0027.png
DANSK ERHVERV
Baggrunden er navnlig, at de private leverandører, der måtte vælge at indgive en klage, ikke kan
være sikre på, at enheden overhovedet vil foretage en realitetsbehandling af klagen, idet klageen-
heden i medfør af konkurrencelovens § 15 har mulighed for helt at afvise at undersøge eller træffe
afgørelse i en klagesag. Det er selvsagt utilfredsstillende for en privat leverandør, hvis denne rent
faktisk bliver underbetalt for sine pleje- og omsorgsydelser.
Dertil kommer, at det i medfør af § 11 b, stk. 3, følger, at
påbud om efterbetaling ikke kan
betalinger, som ligger mere end 1 år forud for den dag, hvor Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen påbegyndte en undersøgelse over for den pågældende offentlige myndighed.
hvilket er helt utilstrækkeligt i forhold til at sikre, at de private leverandører modtager en retvi-
sende afregningspris.
Det skyldes navnlig, at skæringsfristen dermed ikke er knyttet til klagens indgivelse, hvorved kla-
geren kan lide væsentlige tab, hvis iværksættelsen af en undersøgelse af sagen bliver forsinket el-
ler trækker ud f.eks. på grund af behandlingen af andre klagesager, og at kommunernes beregning
af afregningspriserne ofte involverer økonomiske forhold mv., der ligger mere end ét år forud det
tidspunkt, hvor en undersøgelse måtte blive iværksat, og hvor det således kan vise sig, at et efter-
betalingskrav strækker sig over flere år.
Særligt i forhold til friplejeleverandørers klagemuligheder rejser anvendelsen af konkurrencelo-
vens § 11 b under den nugældende lovgivning desuden væsentlige hjemmelsspørgsmål.
Det skyldes, at det af udkastet til lovforslag om ændring af friplejeboligloven fremgår, at fripleje-
boligleverandører
- og Forbrugerstyrelsen om i henhold til konkur-
rencelovens § 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregningsgrundlag, beregningsmeto-
. Dansk Erhverv forstår lovforslaget således, at det heri
forudsættes, at der allerede i dag er lovhjemmel til, at friplejeboligleverandører kan indgive klage
efter konkurrencelovens § 11 b. Efter Dansk Erhvervs juridiske vurdering er denne forudsætning
imidlertid ikke korrekt.
Baggrunden er navnlig, at der i medfør af konkurrencelovens § 11 b skal udstedes en bekendtgø-
relse, som angiver, at der i forhold til det konkrete velfærdsområde er givet Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen adgang til at anvende beføjelserne i § 11 b. Der er på nuværende tidspunkt ikke
udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, hvoraf det fremgår, at
der er givet kompetence til behandling af klager om afregningspriser fastsat for friplejeboligleve-
randører efter friplejeboliglovens regler.
Dansk Erhverv er naturligvis bekendt med, at det i bekendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2015,
jf. § 5, er anført, at
riplejeboligleverandøren kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
om i henhold til konkurrencelovens § 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregnings-
grundlag, beregningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser i henhold til denne bekendtgø-
relse.
. Som konkurrencelovens § 11 b er formuleret, er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at
Side 12/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0028.png
DANSK ERHVERV
der kan siges at være hjemmel til, at der kan ske behandling af klager om friplejeboligleverandø-
rers afregningspriser i medfør af konkurrencelovens § 11 b. Her kræves det som nævnt, at der er
udstedt en bekendtgørelse efter § 11 b, stk. 5.
Fra et lovteknisk perspektiv er problemstillingen således den, at bestemmelsen i bekendtgørel-
sens § 5 ikke er udstedt med lovhjemmel i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, men alene med hen-
visning til en bemyndigelsesbestemmelse i friplejeboligloven, jf. § 32, stk. 3, hvor der ikke er givet
bemyndigelse til at foretage ændringer af konkurrencelovens regler. En sådan ændring af konkur-
rencelovens regler må forudsætte klar lovhjemmel i friplejeboliglovens regler, hvilket som nævnt
ikke foreligger.
På denne baggrund er der således et behov for at skabe klarhed omkring lovhjemlen bag fripleje-
boligleverandørers klageadgang til den kommende klageenhed under Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen.
Dansk Erhverv anbefaler:
Der er et klart behov for at sikre, at de private leverandører har krav på en realitetsbe-
handling af deres klager, og at klageenheden kan gå mere end ét år tilbage i forhold til un-
dersøgelsens påbegyndelse for så vidt angår påbud om efterbetaling. Dansk Erhverv fore-
slår, at enheden kan gå indtil tre år tilbage regnet fra klagens indgivelse, hvilket modsva-
rer forældelseslovens almindelige treårige forældelsesfrist.
Der skal tilvejebringes et klart hjemmelsgrundlag for friplejeboligleverandørers klagead-
gang efter konkurrencelovens § 11 b, hvilket med fordel kan ske ved udstedelse af en be-
kendtgørelse med hjemmel direkte i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5.
2.14. - Plejeoversigten, jf. lovforslaget § 27.
Det foreslås, at Plejeoversigten udvides med yderligere oplysninger, som vil kunne give en indika-
tion af ikke-offentlige og offentlige plejehjems og plejeleverandørers kvalitet, hvilket som ud-
gangspunkt vil omfatte oplysninger om brugertilfredshed, faste teams, og medarbejderkontinui-
tet. Derudover vil der for plejehjem blive tilføjet oplysninger om antal medarbejdere og faggrup-
per.
Dansk Erhverv anbefaler:
Kvalitetsindikatorer er centrale for at understøtte den ældres oplyste selvbestemmelse og brug af
frivalgsordningen. Det bakker Dansk Erhverv op om.
Plejeoversigten bør også indeholde indikatorer omkring sygefravær blandt personale
samt mulighed for og udvalg af tilkøbsydelser.
Side 13/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0029.png
DANSK ERHVERV
3. Specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om lokalplejehjem
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om lokalpleje-
hjem.
Muligheden for at etablere lokalplejehjem udgør en central del af ældreaftalen. Sammenholdt
med friplejehjem, plejehjem med driftsoverenskomst, udbudte plejehjem og kommunale pleje-
hjem har de ældre nu flere gode valgmuligheder i forbindelse med deres valg af plejebolig. Efter
Dansk Erhvervs opfattelse, er der således ikke behov for at udvide borgernes valgmuligheder med
yderligere etableringsformer.
Dansk Erhverv bakker fuldt op om en af de bagvedliggende motivationer bag initiativet om
lokal-
plejehjem
at skabe øget transparens i økonomien. Derudover finder Dansk Erhverv det positivt,
at lokalplejehjem efter lovforslaget vil skulle etableres i selskabsform, og at der med aftalen sker
en adskillelse af myndighed og drift, som giver lokalplejehjemmets bestyrelse et selvstændigt an-
svar for lokalplejehjemmets drift og økonomi. Dansk Erhverv har i flere år netop foreslået, at of-
fentlige institutioner bør fremlægge regnskaber på institutionsniveau for at sikre transparens om,
hvor man får mest velfærd for pengene. Det er positivt, at man nu kommer til at gøre sig erfarin-
ger med dette i forhold til lokalplejehjemmene.
Som nævnt indledningsvist ser Dansk Erhverv meget positivt på, at der med ældreaftalen er fokus
på at sikre fair og lige konkurrencevilkår for kommunale og private leverandører af ældrepleje.
Denne ligestilling er yderst relevant i forhold til kommunernes kommende mulighed for at etab-
lere lokalplejehjem. Dansk Erhverv hæfter sig i den forbindelse særligt ved, at det fremgår udtryk-
keligt af ældreaftalen, at det ikke må blive
.
Dansk Erhverv ser imidlertid fortsat en række konkrete opmærksomhedspunkter i forhold til at
sikre fair og lige konkurrence mellem lokalplejehjem og særligt friplejehjem, således at det und-
gås, at lokalplejehjem gives indbyggede konkurrencefordele, der ikke kan udlignes, og som der-
med netop vil kunne gøre det mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem.
I den forbindelse ser Dansk Erhverv et generelt behov for, at der gives de øvrige aktører på mar-
kedet mulighed for at klage eller på anden måde påtale skævvridende konkurrence eller adfærd
fra lokalplejehjem, og at en myndighed, f.eks. Ankestyrelsen, kan træffe afgørelse om, hvorvidt
der har fundet konkurrenceforvridning sted, og hvis dette er tilfældet - påbyde lokalplejehjem-
met eller den eller de relevante kommuner at ophøre med den pågældende aktivitet eller adfærd.
Dette skal sikre, at der også i praksis skabes lige konkurrencevilkår mellem aktørerne på marke-
det.
Hvis de indbyggede konkurrencefordele ikke udlignes, kan der efter omstændighederne blive tale
om ulovlig statsstøtte. Den omstændighed, at lokalplejehjemmene hører under den offentlige for-
valtning, har ingen betydning for statsstøttereglernes anvendelse, idet lokalplejehjemmene befin-
der sig på et kommercielt marked, hvor der også findes private og selvejende leverandører.
Side 14/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0030.png
DANSK ERHVERV
For så vidt angår de omkostninger, som en kommune afholder i forbindelse med etableringen,
driften og administrationen af lokalplejehjem ser Dansk Erhverv et klart behov for, at disse om-
kostninger skal indgå i beregningen af afregningspriserne for det eller de friplejehjem, der måtte
være beliggende i kommunen. Dette skal sikre, at lokalplejehjem stilles lige i konkurrencen med
de allerede eksisterende aktører på markedet. I modsat fald stilles lokalplejehjem ikke lige i kon-
kurrencen med friplejehjem.
Særligt i forhold til nyopførte lokalplejehjem melder der sig en række spørgsmål i forhold til at
sikre fair og lige konkurrence mellem de forskellige aktører på området, herunder særligt hvis
kommunerne søger ekstern finansiering af selve opførelsen af et nyt plejehjem. Det drejer sig om
kommunernes anlægsramme, deponeringspligt, sikkerhedsstillelse mv. Også her er det meget væ-
sentligt at sikre, at det med indførelsen af lokalplejehjem ikke gøres mindre attraktivt at drive og
investere i friplejehjem.
Det skal i den forbindelse navnlig sikres, at der ikke gives kommunerne uhensigtsmæssige kom-
munaløkonomiske incitamenter til at foretrække lokalplejehjem frem for f.eks. friplejehjem. Det
skal også sikres, at de private investeringsmidler (f.eks. pensionskasser) ikke alene går i retning af
kommunale lokalplejehjem, hvor risikoen alt andet lige er mindre end ved et nyopført fripleje-
hjem. Sker dette ikke, vil konkurrencen mellem aktørerne på området blive skævvredet til fordel
for lokalplejehjem.
I det følgende redegøres der nærmere for Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til bestem-
melserne i lovforslaget.
3.1. - Adgangen til løbende at indskyde kapital i lokalplejehjemmet, jf. lovforslagets § 3.
Af bemærkningerne til lovforslagets § 3 fremgår det, at
til løbende at foretage kapitalforhøjelse ved tilsvarende at få flere aktier
får adgang til løbende at indskyde ny kapital i lokalplejehjemmet.
Adgangen hertil udgør en væsentlig skævvridning af konkurrencen på området og kan give lokal-
plejehjem uberettigede konkurrencefordele. Det skyldes, at risikoen forbundet med at drive et lo-
kalplejehjem i praksis vil være væsentligt lavere end den risiko, som markedets øvrige aktører lø-
ber i forbindelse med driften af deres plejeboliger.
Det er positivt, at der tages initiativer til at sikre gennemsigtighed i lokalplejehjems økonomi, så
det er muligt at konstatere de økonomiske transaktioner mellem kommune og lokalplejehjem,
men denne gennemsigtighed ændrer ikke på, at lokalplejehjemmet kan få konkurrencefordele,
som de øvrige aktører ikke får.
Dansk Erhverv har i den forbindelse noteret sig, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger til §
3, at:
res som kommunale serviceudgifter eller helt undtagelsesvist som anlægsudgifter, jf. reglerne i
det kommunale budget-
Dansk Erhverv ser i den forbindelse et behov for,
at det i lovforslaget præciseres, at disse midler skal indgå i beregningen af afregningspriserne for
friplejehjem.
Side 15/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0031.png
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv anbefaler:
For at sikre fair og lige konkurrence på området er det afgørende, at det i lovforslaget præ-
ciseres, at sådanne kapitalindskydelser skal indgå i beregningen af afregningspriserne for
friplejehjem, og at dette efter omstændighederne kan give anledning til en genberegning
af afregningspriserne, således at friplejehjemmet kan blive kompenseret tilsvarende for de
forøgede, kommunale driftsomkostninger.
3.2. - Anvisningsret, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.
Af lovforslagets § 1, stk. 2, følger det, at kommunerne udøver anvisningsretten til lokalplejehjem
efter § 54, stk. 1, i almenboligloven.
Lokalplejehjem gives herved en konkurrencefordel, idet anvisningsretten betyder, at lokalpleje-
hjemmet fra dag 1 stilles økonomisk, som om plejehjemmet er fuldt belagt, hvilket ved opførelsen
af nye plejehjem er en helt central udfordring.
Dansk Erhverv anbefaler:
For at sikre fair og lige konkurrence bør lokalplejehjemmenes afregning afspejle den fakti-
ske belægningsprocent, som der findes på det enkelte lokalplejehjem, så der gives lokal-
plejehjemmet et incitament til at øge belægningen af de eksisterende pladser.
3.3. - Tilkøb, jf. lovforslagets § 2.
Af lovforslagets § 2 følger det, at lokalplejehjem kan tilbyde beboerne at tilkøbe ydelser udover,
hvad den enkelte beboer har krav på efter §§ 9 og 10 i ældreloven, og at lokalplejehjem ikke må
tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der kan være konkurrenceforvridende eller indebære direkte
eller indirekte statsstøtte.
Samtidig følger det af lovforslagets § 10, stk. 1, at lokalplejehjem skal indeholde et særskilt regn-
skab for salg af tilkøbsydelser.
Til trods for, at der herved er taget initiativ til at sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning i
forbindelse med lokalplejehjemmenes mulighed for at levere tilkøbsydelser, er der fortsat behov
at sikre, at der allerede på et tidligt tidspunkt kan gribes ind over for den konkurrenceforvridende
aktivitet, således at skadevirkningerne helt undgås eller kan begrænses mest muligt.
Dansk Erhverv anbefaler:
For at minimere risikoen for at der finder konkurrenceforvridning sted i forbindelse med
lokalplejehjems levering af tilkøbsydelser, skal der gives andre aktører, der har retlig inte-
resse i spørgsmålet, adgang til at klage over den konkurrenceforvridende adfærd, ligesom
der skal gives en offentlig myndighed, f.eks. Ankestyrelsen, kompetence til at gribe ind,
hvis der finder konkurrenceforvridning sted.
3.4. - Inventar, jf. lovforslagets § 3.
Side 16/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0032.png
DANSK ERHVERV
Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at lokalplejehjem hverken i forbindelse med
omdannelse eller ved nyetablering selv skal afholde omkostninger til inventar, arbejdsredskaber
mv.
Både ved nyetablering og i forbindelse med drift af allerede eksisterende friplejehjem spiller om-
kostninger til inventar mv. en meget væsentlig rolle. Hvis lokalplejehjem ikke har sådanne om-
kostninger, vil de opnå en væsentlig konkurrencefordel. Der er således behov for, at der i afreg-
ningspriserne for lokalplejehjem tages højde for, at de ikke har omkostninger til inventar mv.
Sker dette ikke, vil lokalplejehjemmene i stedet for at anskaffe sig inventar mv. i langt højere
grad kunne anvende sine økonomiske midler på selve ældreplejen.
Dansk Erhverv anbefaler:
For at ligestille lokalplejehjem og friplejehjem er det nødvendigt i forhold til fastsættelsen
af lokalplejehjems afregningspriser, at de kommunale omkostninger til anskaffelse af lo-
kalplejehjemmets inventar mv. modregnes lokalplejehjems afregningspriser, således at de
omkostningerne hertil
ikke
indgår i beregningsgrundlag,
På denne måde kan det undgås, at lokalplejehjem bliver kompenseret for omkostninger,
som de ikke har. Kommunens omkostninger til lokalplejehjemmet skal dog indgå i bereg-
ningsgrundlaget for afregningspriserne for de friplejehjem, der måtte befinde sig i den en-
kelte kommune.
3.5. - Bestyrelsesvederlag, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.
Det fremgår af lovforslaget § 5 stk. 4, at der betales vederlag til lokalplejehjemmets bestyrelses-
at tiltrække bestyrelsesmedlemmer med relevante kompetencer og
I Dansk Erhverv mener vi, at det er positivt, at der er fokus på at sikre kompetente bestyrelser.
Bestyrelsesarbejde spiller en afgørende rolle i Danmark, ikke kun i idrætsforeninger og kulturelle
tilbud, men også i velfærdstilbud som skole- og daginstitutioner. Deres engagement og dedikation
er kernen i sammenhængskraften i vores samfund.
Kompetente bestyrelser handler om ansvar, strategisk tænkning og økonomistyring. Med indfø-
relse af vederlag er der en risiko for at skabe en opfattelse af, at ulønnede bestyrelser er mindre
kompetente. Det kan påvirke rekrutteringen af egnede kandidater til frivillige bestyrelser negativt,
hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker flere på bekostning af frivillige engagementer.
Vores bekymring er, at statens signal om professionalisme via vederlag, vil underminere det frivil-
lige engagement og ændre forventningerne til lokalt samfundsengagement. Det er ikke blot en ri-
siko for civilsamfundets økonomi, men også for dets værdier og sammenhængskraft på lang sigt.
3.6. - Afregningspriser, jf. lovforslagets § 9.
Af lovforslagets § 9 følger det, at ældreministeren fastsætter regler om afregning for den hjælp og
støtte, som et lokalplejehjem skal levere, herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af af-
regningspriser, anvendelse af en fast overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregnings-
priser.
Side 17/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0033.png
DANSK ERHVERV
Ved fastsættelsen af disse regler er det navnlig afgørende, at der ligesom for friplejeboligleve-
randørers afregningspriser tages afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den
enkelte kommunes drift af tilsvarende tilbud. Det er dog ikke ensbetydende med, at lokalpleje-
hjem blot skal have samme afregningspris som et friplejehjem ville have fået.
Det skyldes, at lokalplejehjemmene på visse punkter økonomisk er stillet anderledes i forhold til
friplejehjem. F.eks. vil et lokalplejehjem - både ved omdannelse og nyetablering - ikke have om-
kostninger til inventar, arbejdsredskaber mv., ligesom lokalplejehjem som følge af det kommu-
nale ejerskab af den eller de ejendomme, hvorfra lokalplejehjemmet drives, ikke har omkostnin-
ger til ejendomsvedligehold mv. Det er væsentligt at være opmærksom på disse forskellige for at
undgå, at lokalplejehjem bliver overkompenseret set i forhold til de faktiske omkostninger, som
lokalplejehjem rent faktisk har.
Dansk Erhverv anbefaler:
Ved udstedelsen af nærmere beregningsregler i medfør af lovforslagets § 9 er det helt cen-
tralt, at der ved beregningen af afregningspriser tages højde for de forhold, hvor lokalple-
jehjem har andre eller færre omkostninger, end hvad der ville være gældende for fripleje-
hjem, så det undgås, at lokalplejehjem bliver overkompenseret i forhold til deres faktiske
omkostninger.
3.7. - Administrative opgaver, jf. lovforslagets § 7.
Med lovforslagets § 7 fastslås det, at ældreministeren kan fastsætte regler om, at en kommune kan
varetage administrative opgaver for et lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling
herfor.
Som det også fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er det afgørende at sikre, at lokalple-
jehjem skal betale markedspris for de administrationsydelser, der overlades til kommunen. I
praksis kan det imidlertid være vanskeligt at fastslå, hvad markedsprisen måtte være for de rele-
vante administrationsydelser, ligesom dette kan give anledning til en række drøftelser mellem
kommunen og f.eks. friplejehjem beliggende i samme kommune som lokalplejehjemmet.
Derfor er der også her behov for at sikre, at der løbende kan gribes ind overfor konkurrencefor-
vridning, der f.eks. kan finde sted, hvis lokalplejehjem aftager administrationsydelser fra kom-
munen til en pris, der ligger under markedsprisen.
Dansk Erhverv anbefaler:
For at minimere risikoen for, at der finder konkurrenceforvridning sted i forhold til kom-
munens varetagelse af administrationsopgaver for et lokalplejehjem, skal der gives andre
aktører, der har retlig interesse i spørgsmålet, adgang til at klage over den konkurrence-
forvridende adfærd, ligesom der skal gives en offentlig myndighed, f.eks. Ankestyrelsen,
kompetence til at gribe ind, hvis der finder konkurrenceforvridning sted.
3.8. - Undtagelser fra selskabsloven, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, sammenholdt med lovforslagets §
5, stk. 2
Side 18/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0034.png
DANSK ERHVERV
Med lovforslagets § 3, stk. 2, lægges der blandt andet op til at undtage lokalplejehjem fra sel-
skabslovens § 140 om medarbejderrepræsentation. Videre følger det af lovforslagets § 5, stk. 2, at
Ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens sammensætning, herunder antal medlemmer
og antal medarbejderrepræsentanter, samt krav til medlemmernes kompetencer og erfaringer.
Dansk Erhverv anbefaler:
At selskabslovens § 140 finder anvendelse, idet Dansk Erhverv har vanskeligt ved at for-
stå formålet med at fravige selskabslovens § 140 om medarbejderrepræsentation, herun-
der navnlig at ældreministeren skal fastsætte antallet af medarbejderrepræsentanter. Det
anbefales, at undtagelsen udgår. Hvis fravigelsen fastholdes, bør formålet med at undtage
lokalplejehjem fra de almindelige regler om medarbejderrepræsentation beskrives nær-
mere i de specielle bemærkninger til loven, jf. lovforslagets side 36.
3.9. - Overenskomster, jf. lovforslagets § 3, stk. 3
Dansk Erhverv mener ikke, at virksomhedsoverdragelsesloven eller arbejdsretlige principper bør
fraviges unødigt ved særlov på lokalplejehjem. Dansk Erhverv ser derfor positivt på, at der er lyt-
tet til vores anbefalinger om, at virksomhedsoverdragelsesloven fuldt ud skal finde anvendelse.
Med lovforslagets § 3, stk. 3, lægges der imidlertid op til, at bestyrelsen for aktieselskabet skal
sikre, at aktieselskabet er omfattet af landsdækkende overenskomster. Dansk Erhverv mener ikke,
at det almindelige arbejdsretlige princip om, at arbejdsgiver selv kan beslutte at indgå overens-
komster og hvilke i givet fald, skal fraviges for lokalplejehjem. Dansk Erhverv noterer sig dog, at
lokalplejehjem får frit overenskomstvalg mellem landsdækkende overenskomster, som således
kan være en landsdækkende overenskomst indgået med lønmodtagersiden og en privat arbejdsgi-
verorganisation.
Side 19/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0035.png
DANSK ERHVERV
4. Specifikke bemærkninger til udkast til lovforslag til ændring af friplejeboligloven
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om ændring af fri-
plejeboligloven:
Med det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven lægges der bl.a. op til at
fastsætte nye regler om fastsættelse, efterberegning og efterregulering af friplejeboligleverandø-
rers afregningspriser og til at begrænse friplejeboligleverandørers muligheder for at afvise visite-
rede borgere.
4.1. - Fastsættelse, efterberegning og efterregulering af private leverandørers afregningspriser, jf.
lovforslagets § 1.
Med lovforslagets § 1, nr. 13-16, lægges der op til at indføre nye regler om fastsættelse, efterbereg-
ning og efterregulering af friplejeboligleverandørernes afregningspriser. Disse regler er tilsva-
rende de regler, der foreslås indført for private leverandører af helhedspleje efter den kommende
ældrelov.
Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til disse regler er anført ovenfor under afsnit 2.8.-2.13.,
hvortil der henvises.
4.2. - Begrænsning af mulighederne for at afvise visiterede borgere, jf. lovforslagets § 1.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 18, at friplejeboligleverandører som udgangspunkt ikke har mu-
lighed for at afvise en borger, medmindre:
1) personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag, eller
2) friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visi-
teret til.
Rækkevidden af bestemmelsen er på flere punkter imidlertid uklar, hvilket kan få stor betydning
for tilrettelæggelsen af friplejeboligleverandørernes praktiske arbejde i forbindelse med indskriv-
ning af nye borgere, herunder særligt borgere fra andre kommuner, end den kommune, hvor det
enkelte friplejehjem er beliggende.
Det skyldes navnlig, at der ved formuleringen af bestemmelsen ikke synes at være taget højde for,
at friplejehjem typisk har borgere fra flere forskellige kommuner. Det følger alene af bestemmel-
sen, at en friplejeboligleverandør som udgangspunkt ikke kan afvise en borger, hvis der er en le-
dig plejebolig, men bestemmelsen eller bemærkninger hertil siger intet om, hvordan en fripleje-
boligleverandør skal fordele en ledig plejebolig mellem flere interesserede borgere. At indskrive
én borger fremfor en anden kan ikke betegnes som en afvisning af borgeren, men alene som en
tildeling til anden side. Fra dette perspektiv synes bestemmelsen svært anvendelig i praksis.
Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne om ventelister mv., der følger af plejehjemsbekendt-
gørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1324 af 10. december 2014, efter Dansk Erhvervs vurdering ikke
finder anvendelse på friplejeboliger, idet der i de relevante bestemmelser, jf. særligt § 9, alene
fastsættes
og ikke for friplejeboliger
Side 20/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0036.png
DANSK ERHVERV
samt, at bekendtgørelsen alene er udstedt i medfør af servicelovens §§ 192 og 192 a, stk. 3, og al-
menboliglovens § 58 e og dermed ikke i medfør af friplejeboliglovens regler. Der ses heller ikke
at være fastsat regler om ventelister mv. i friplejeboligloven eller i bekendtgørelserne udstedt i
medfør af loven.
Derudover er også rækkevidden af særligt undtagelsen nævnt i nr. 2 uklar. I de kortfattede be-
mærkninger til bestemmelsen er der alene anført, hvad der
ikke
kan danne grundlag for bestem-
melsen anvendelse, mens der ikke er gjort nogle bemærkninger om, hvad der positivt kan lægges
til grund for afvisning af en borger i medfør af bestemmelsen.
Dansk Erhverv anbefaler:
I forlængelse heraf påpeger Dansk Erhverv mere principielt, at det er en meget væsentlig
forudsætning for friplejeboligleverandørerne, at de (fortsat) kan indgå aftaler med andre
kommuner end beliggenhedskommunen om indskrivning af en eller flere borgere. Denne
mulighed har meget stor betydning for friplejehjem bl.a. i forhold til vedvarende at sikre
mest muligt belægning af friplejehjemmets plejeboliger, hvilket har meget stor betydning
for det enkelte friplejehjems økonomi, ligesom den er en nødvendig forudsætning for bor-
gernes frie valg af plejebolig.
Dansk Erhverv ser i forlængelse af den foreslåede bestemmelse derfor et klart behov for at
bevare friplejehjemmenes muligheder for at kunne indgå aftaler med andre kommuner,
hvorfor der er et tilsvarende behov for at skabe klare rammer for bestemmelsens anven-
delse i praksis.
For så vidt angår undtagelsen i bestemmelsens nr. 2, foreslår Dansk Erhverv, at der tilfø-
jes lovforslaget bemærkninger om, hvad der
kan
udgøre et grundlag for anvendelsen af
bestemmelsen, og at der gives en række konkrete eksempler på tilfælde, hvor bestemmel-
sen finder anvendelse. Uden en sådan præcisering af anvendelsesområdet, vil bestemmel-
sen blive meget vanskelig at anvende i praksis.
Side 21/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0037.png
DANSK ERHVERV
5. Specifikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ældretilsyn
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ældretilsyn.
5.1. - Den gode implementering starter hos Ældreministeriet.
Det er vigtigt, at ældretilsynet fra Ældreministeriets side klædes på til at administrere de nye reg-
ler ensrettet. Der kan let opstå forskellige fortolkninger hos de enkelte ældretilsyn, hvilket kan
imødegås ved at udbrede best-practice eksempler og udstede klare vejledninger for tilsynspraksis
i god tid inden, at reglerne træder i kraft.
5.2. - Ansvar for ældretilsyn, jf. lovforslagets § 3.
Ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn vil påhvile kommunalbestyrelsen i de kom-
muner, der vil blive udpeget af ældreministeren. Kommunalbestyrelsen i de pågældende kommu-
ner vil dermed få myndighedsansvaret og det politiske ansvar for udførelsen af opgaven som æl-
dretilsyn.
Ældreministeriet vurderer selv, at der i forbindelse med forankringen af ældretilsyn i et mindre
antal kommuner, vil skulle tages højde for at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Det er
positivt, at den enkelte kommune ikke skal føre tilsyn med egne plejeenheder eller plejeenheder i
beliggenhedskommune for tilsynet, som det er tilfældet i dag.
Dansk Erhverv anbefaler:
Selvom udvalgte kommuner, med ansvar for ældretilsynet, ikke skal føre tilsyn med egne tilbud,
vil der stadig være en udfordring med at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Det kommu-
nalt forankrede ældretilsyn kan have en tilbøjelighed til at favorisere andre kommunale tilbud.
Ældretilsynet bør forankres uden for kommunal organisering, myndighedsansvar og poli-
tisk ansvar. Ældretilsynet bør forankres ved en statslig enhed uden for den kommunale
organisering, f.eks. Sundhedsstyrelsen. Det vil styrke uafhængighed og uvildighed i ældre-
tilsynet.
5.3. - Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på 5 år, jf. lovforslagets § 7.
Med den foreslåede § 7 vil det blive muligt at foretage risikobaseret ældretilsyn. Dansk Erhverv
bakker op om, at tilsynsbesøg og tilsyn foretages ud fra en risikovurdering med henblik på at
bruge ældretilsynets og plejeenhedernes ressourcer mest optimalt.
Det noteres i lovforslaget, at en risikomodel for at foretage ældretilsyn forventes udarbejdet med
relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversigten, som f.eks. medar-
bejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær blandt personalet m.v.
Dansk Erhverv anbefaler:
Rette parametre skal udvælges i udviklingen af en risikomodel med henblik på at identifi-
cere plejeenheder, hvor et risikobaseret tilsyn vil være relevant. Dansk Erhverv bidrager
gerne til udviklingen af denne model.
Side 22/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0038.png
DANSK ERHVERV
5.4. - Tilbagemelding på tilsyn, jf. lovforslagets § 7.
Den foreslåede bestemmelse med § 7, stk. 4 vil indebære, at ældretilsynet vil skulle give en
mundtlig og skriftlig tilbagemelding til plejeenheden på tilsyn.
Dansk Erhverv anbefaler:
Tilsynsrapporter om den enkelte plejeenhed har stor betydning, da borgere orienterer sig i disse
ved valg af plejetilbud. Derfor vil retvisende tilsynsrapporter være grundlaget for, at borgeren
vælger det pågældende tilbud. Derfor er det centralt, at den enkelte plejeenhed inddrages i en hø-
ringsproces med ældretilsynet under udarbejdelsen af tilsynsrapporten inden den offentliggøres.
Det skal medvirke til, at plejeenhedens retssikkerhed styrkes og, at tilsynsrapporten er retvisende
og nuanceret.
I loven bør der indføres regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af ældretilsynet. Li-
geså bør Ældreministeriet udgive en vejledning med en udtømmende beskrivelse af hø-
ringsprocessen for ældretilsynet.
Ældreministeriet bør også sikre effektiv opfølgning på tilsynets varetagelse af deres opga-
ver.
5.5. - Samtilsyn på plejehjem, jf. lovforslagets § 8.
Med lovforslagets § 8 foreslås det, at tilsyn med plejehjem m.v. vil skulle udføres sammen med
andre relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) i det tilfælde, hvor to eller flere tilsynsmyndighe-
der uafhængigt af hinanden udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.
Dansk Erhverv anbefaler:
Dansk Erhverv finder det positivt, at flere tilsyn sammentænkes med henblik på at give et mere
koordineret og holistisk tilsyn. Men hvis samtilsynet skal realiseres i praksis, vil det være nødven-
digt at udvikle en vejledning, som samtilsynet skal arbejde under.
Der er behov for en national vejledning for samtilsynet, som beskriver vægtningen mellem
de forskellige tilsyn med henblik på at afklare hvilket tilsyns vurdering, som har forrang.
Det skal sikre sammenhæng mellem de forskellige tilsyn.
Det bør noteres i lovgivningen, at tilbagemeldingen fra samtilsynet til plejeenheden skal
være koordineret mellem tilsynene, således samtilsyn bliver et reelt samtilsyn og ikke et
samtidigt tilsyn.
5.6. - Vurdering af kvalitet i helhedsplejen, jf. lovforslagets § 9.
Det beskrives, at vurderingen af kvaliteten i helhedsplejen vil basere sig på ældretilsynets løbende
tilsynsviden- og praksis og et vurderingskoncept, som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen
af ældretilsynet den 1. juli 2025, og som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Det foreslås desuden, at ældreministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen.
Dansk Erhverv anbefaler:
Side 23/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0039.png
DANSK ERHVERV
Et fagligt og ensrettet ældretilsyn er centralt for at skabe retvisende tilsynsvurderinger på tværs af
både plejeenheder, kommuner og hele Danmark. Det stiller krav til både den tilsynsførende, den-
nes faglighed samt ældretilsynets grundlag for vurdering.
For at skabe et objektivt og kvalificeret ældretilsyn skal ovenstående vurderingskoncept
være baseret på faglighed og ensrettet metodik. Det vil tilvejebringe en ensartethed på
tværs af ældretilsyn, kommuner og plejetilbud. Samtidig er der også behov for at be-
grænse antallet af målepunkter, således ældretilsynet bliver målrettet centrale faktorer, og
at praksissen for tilsynet ikke bliver for omfattende. Dansk Erhverv bidrager gerne hertil.
Dansk Erhverv gør desuden opmærksom på, at der kan være forskelle på plejeenheder.
Det kan være både geografiske, faglige, målgruppespecifikke forskelle m.v. Derfor skal det
være muligt for tilsynsførende at afvige målepunkter i det kommende vurderingskoncept,
hvis tilsynsførende vurderer, at bestemte målepunkter ikke er relevante hos det pågæl-
dende tilbud.
Dansk Erhverv gør opmærksom på, at ældretilsynets tilsynsviden- og praksis kontinuer-
ligt skal sikres, således de tilsynsførende har de nødvendige kompetencer til at forstå den
kontekst, som de måtte foretage tilsyn i. Det kan f.eks. ske gennem kvartalsvise møder
med plejeenheder på området med fokus på videns- og praksis udveksling eller opkvalifi-
ceringsforløb hos f.eks. sundhedsstyrelsen.
5.7. - Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige kommunalbestyrelse, jf. lov-
forslagets §§ 12-14.
Det foreslås med §§ 12-14 at fastsætte regler om oplysningspligt for henholdsvis plejeenheden, æl-
dretilsynet og plejeenhedens stedlige kommunalbestyrelse. Det foreslås, at den enkelte plejeen-
hed, efter anmodning fra ældretilsynet, er forpligtet til at videregive oplysninger, som ældretilsy-
net måtte vurdere som nødvendige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen.
Dansk Erhverv anbefaler:
Dansk Erhverv bakker op om, at ældretilsynet skal kunne foretage et retvisende tilsyn af plejeen-
heden. Men der vil være behov for at beskrive den information, som ældretilsynet kan anmode
om. Hvis ikke der er en fast ramme for dette, kan der opstå tilfælde, hvor den enkelte plejeenhed
anmodes om at viderebringe omfattende mængde oplysninger, som vil være i modstrid med æl-
drereformens vision om mindre dokumentation og kontrol.
Der skal udarbejdes en liste over den specifikke information og informationens form, som
ældretilsynet kan anmode plejeenheden om.
Side 24/24
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0040.png
19. september 2024
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
DI høringssvar til udkast til lov om ældrelov
Dansk Industri (DI) har 22. august modtaget udkast til lovforslag om ældrelov i høring.
DI repræsenterer en række virksomheder indenfor ældre-, sundheds- og socialområdet, og vi ar-
bejder løbende for at skabe de bedste rammer for at drive virksomhed inden for sundhed og vel-
færd. Det er afgørende for dansk erhvervsliv, at vi har et velfungerende velfærdssamfund, herun-
der en velfungerende ældrepleje. Ved at øge bevidstheden om og muligheden for at inddrage pri-
vate aktører tror vi på, at vi kan skabe mangfoldige tilbud og øge kvaliteten til gavn for borgerne
og samfundet som helhed. I forbindelse med høringssvaret har DI derfor været i dialog med en
lang række berørte medlemsvirksomheder.
Generelle bemærkninger
DI vil gerne kvittere for en bred politisk aftale, der tager vigtige og positive skridt mod et styrket
offentlig-privat samarbejde og mod at styrke det frie valg for borgerne på ældreområdet. Det gæl-
der særligt initiativerne om fair og lige afregning af private leverandører samt udvidelsen af det
frie valg til genoptræning og rehabiliteringsydelser. DI støtter desuden grundtankerne i overgan-
gen fra visitation i enkeltydelser til rummelige pleje- og omsorgsforløb, der sikrer øget fleksibilitet
for medarbejdere, selvbestemmelse for borgere og muliggør et øget fokus på forebyggelse og løft
af den enkeltes funktionsevne.
På flere områder havde DI dog gerne set, at reformen og udkastet til lovforslag om ældrelov havde
taget yderligere skridt i retning af et tættere offentlig-privat samspil og styrket selvbestemmelse
for borgere og pårørende, særligt på plejehjemsområdet. DI kan konstatere, at der i halvdelen af
landets kommuner ikke er reelt frit valg for borgerne mellem forskellige typer af plejehjemstilbud.
DI har derfor foreslået, at mindst hver fjerde plejebolig i hver kommune skal varetages af ikke-of-
fentlige aktører enten i form af friplejehjem eller kommunale plejehjem, der sendes i udbud og
drives af private aktører. Særligt sidstnævnte udbudsmodel savner politisk opmærksomhed, da få
kommuner p.t. er opmærksomme på gevinsterne ved at konkurrenceudsætte egne plejehjem
f.eks. i tilfælde af problemer med økonomi eller sygefravær.
DI efterlyser også et specifikt fokus på velfærdsteknologi, da der er et enormt potentiale og behov
på ældreområdet. Derfor vælger DI også at behandle dette emne særskilt i denne høring.
Endelig ser DI en række afgørende punkter, hvor det nuværende udkast til lovforslag risikerer at
virke kontraproduktivt ift. hensigterne. Det gælder navnlig de specifikke krav til leverandører af
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0041.png
helhedspleje (særligt ift. tøjvask) samt krav om efterregulering jf. nedenstående konkrete be-
mærkninger.
I dette høringssvar vil vi derfor fokusere på følgende og kommentere i kronologisk rækkefølge:
-
Kapitel 4: Frit valg af leverandører til levering af helhed
o
Krav til leverandører af helhedspleje
o
Særlig problematik vedr. tøjvask
o
Afregning af private leverandører
o
Information og vejledning om det frie valg
o
Modeller for tilvejebringelse af det frie valg
-
-
-
Velfærdsteknologi
Kapitel 4:
Krav til leverandører af helhedspleje
DI bakker op om grundtankerne i helhedsplejen, herunder tildeling af rummelige pleje- og om-
sorgsforløb, men er bekymret for, at de specifikke leverandørkrav reelt kan ende med at ind-
skrænke borgernes frie valg.
Det fremgår af §18, stk. 3., at leverandører af pleje- og omsorgsforløb skal tilbyde et sammenhæn-
gende forløb efter §10, stk. 1 og skal kunne levere alle de elementer, der indgår i helhedspleje, jf.
§9, stk. 2.
DI vurderer, at nævnte krav risikerer at underminere aftaletekstens hensigt om et styrket frit valg.
r viser, at blandt 143 eksisterende private leverandører er 83 udelukkende godkendt
til at levere praktisk hjælp, og mange af disse opererer udelukkende i én til to kommuner. En lang
række af disse leverandører formodes ikke at kunne tilbyde helhedspleje i form af bl.a. genoptræ-
ning og rehabilitering, hvorved borgernes valgmuligheder lokalt kan blive svækket som følge af
lovforslaget.
DI noterer i den forbindelse, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet (afsnit 5) vurderer, at kravet
medfører sværere adgang til markedet for mindre leverandører. DI vurderer ikke, at kravet bidra-
ger nævneværdigt til kontinuitet og sammenhæng for borgeren. Det centrale må her være, at den
valgte leverandør kan levere det pågældende rummelige pleje- og omsorgsforløb, som den en-
kelte borger er visiteret til. Borgere, der kun er visiteret til ydelser inden for praktisk hjælp, bør så-
ledes kunne vælge blandt mulige leverandører heraf og ikke kun blandt leverandører, der kan til-
byde mere komplekse helhedsplejeforløb.
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0042.png
Som løsning på problematikken fremgår det af den politiske aftaletekst og bemærkningerne til lov-
forslaget (afsnit 3.11.2), at mindre leverandører kan indgå i konsortier og efter gældende konkur-
renceregler blive underleverandører til større leverandører.
vel som på det specifikke område er stærkt begrænset, og at leverandørerne påtager sig stor ri-
siko, når de skal stå til ansvar for, at konsortiet medfører effektivitetsgevinster og ikke begrænser
konkurrencen. Der er overvejende risiko for, at kravet vil afholde særligt mindre leverandører fra
markedet som følge af 1) administrative omkostninger forbundet med konsortiedannelse og 2) ri-
siko for konkurrenceretlige konsekvenser.
DI er derfor positive overfor følgende passus fra aftaleteksten og vil kraftigt opfordre til, at denne
opfølgning systematiseres:
onssamarbejde med effektivitetsgevinster, jf. Højesterets dom af 27. november 2019 i sag
tiekonstruktionen ikke hæmmer udviklingen af små leverandører i landområder, og dermed bor-
gernes frie valg, og aftalepartierne vil derfor følge op herpå som led i reformens del- og slutevalue-
Såfremt det allerede ved delevalueringen kan konstateres, at leverandørkravet og konsortiekon-
struktionen har hæmmet udviklingen på markedet og borgernes valgmuligheder lokalt, bør kravet
til leverandører af helhedspleje lempes. Specifikt kan udkast til lovforslag om ældrelov på simpel
vis justeres, så vilkårene for selvudpeget hjælper (§21, stk. 2) også gælder private leverandører,
hvorved den private leverandør alene skal levere det specifikke forløb, borgeren er visiteret til.
På baggrund af ovenstående overvejelser vurderer DI, at erhvervslivets omstillingsomkostninger
(herunder bl.a. til eventuel konsortiedannelse, rekruttering af personale til håndtering af genop-
sekvenser for erhvervslivet mv.).
Hjemmesygepleje
DI bemærker, at regeringens udspil til en sundhedsreform
almene sygeplejeopgaver ligeledes skal indgå i helhedsplejen, således at private leverandører i til-
læg til praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning ydermere skal kunne levere hjemmesyge-
pleje (Initiativ 5.3). DI støtter, at borgeren skal have ret til frit valg af leverandør af hjemmesyge-
pleje efter sundhedslovens §138. DI vil dog på baggrund af samme overvejelser som ovenfor kraf-
tigt advare mod at stille krav om, at samtlige leverandører skal kunne levere sygepleje, da det kan
begrænse virksomhedernes adgang til og udviklingsmuligheder på markedet og dermed svække
borgerens frie valg.
3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0043.png
Særlig problematik vedr. tøjvaskordninger
DI er på linje med KL stærkt bekymret ved udsigterne til, at tøjvaskordninger indgår i helheds-
plejen (§9) og dermed i de elementer, som private virksomheder skal kunne levere for at blive
godkendt som leverandør heraf (§10). I udkastet til lovforslaget i afsnit om helhedspleje henvises
til servicelovens §§ 83, stk. 1, nr. 1 og 2, og §§ 83 a og 86, hvilket også omfatter tøjvask. Alligevel
nævnes tøjvask hverken i lovtekst eller bemærkninger i nærværende lovudkast i relation til hel-
hedsplejebegrebet.
DI ser derfor et behov for en afklaring af, hvorvidt og hvordan de kommunale og private hjemme-
hjælpsleverandører fortsat kan anvende private leverandører af tøjvaskordninger vel at mærke
uden at skulle indgå i et egentligt konsortium.
manglende forståelse for, hvordan de ek-
sisterende tøjvaskordninger fungerer i praksis.
En opgørelse foretaget af DI i september 2024 viser således, at der findes 79 kommunale kontrak-
ter med professionelle vaskerivirksomheder til borgere i eget hjem. Lovforslaget vil være direkte
indgribende i de pågældende kontrakter.
DI finder det vigtigt at understrege, at de professionelle vaskerier har stordriftsmuligheder, der sik-
rer kommuner og borgere konkurrencedygtige priser. De professionelle vaskerier er som hovedre-
gel omfattet af Dansk Standards retningslinjer for infektionshygiejne i sundhedssektoren (DS 2451-
8), som opstiller krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug. Dette inkluderer også be-
skyttelse af borgere, der modtager sundhedsydelser. Ydermere overholder alle industrivaskerier i
Danmark både offentlige og private Erhvervsvaskeriernes Branchestandard. Denne standard,
som kontrolleres af Teknologisk Institut, fokuserer på centrale aspekter som hygiejne, kvalitet, bæ-
redygtighed og arbejdsmiljø.
Der er tale om en væsentlig problemstilling, da en ændring af den nuværende organisering kan be-
tyde, at de eksisterende aftaler må ophøre, og at kommunale og private hjemmeplejeleverandører
fremover vil skulle stå for tøjvask. Dette vil medføre et øget ressourcetræk på det social- og sund-
hedsfaglige personale, hvor der i forvejen er rekrutteringsudfordringer. I den forbindelse er det
værd at bemærke, at de medarbejdergrupper, der i dag står for tøjvask, ikke er medarbejdere, der
kommer i borgerens hjem på samme måde som social- og sundhedspersonalet, og hensynet til
kontinuitet synes derfor ikke relevant for disse opgavetyper.
Hvis løsningen på problematikken bliver, at tøjvask skal indgå i konsortielignende samarbejde, vil
der desuden opstå en skævvridning ift. egenbetaling, da mindre private leverandører ikke vil have
samme mulighed for at indgå i større og mere konkurrencedygtige kontrakter, som kommunerne
4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0044.png
kan. Dette kan risikere at ende som en de facto merbetaling for borgerne, som dermed vil opleve
øgede udgifter i forhold til i dag.
Et opgør med de nuværende tøjvaskordninger vil med al sandsynlighed føre til øget administration
i kommuner og hos private leverandører, højere brugerbetaling for borgerne, øget miljø- og klima-
belastning, unødigt ressourcetræk på personalet i ældreplejen og potentielt sundhedsmæssige
konsekvenser i form af ringere hygiejnestandarder.
formodes at lægge til grund for beslutningen om at undtage madservice-ordningen fra helhedsple-
jen (herunder ift. priser, administration og mindre behov for kontinuitet og sammenhæng til øv-
ordninger. De samme
overvejelser gælder for så vidt også for indkøbsordningerne, som heller ikke bør være en del af
helhedsplejen.
Afregning af private leverandører
DI finder det positivt, at der med udkastet til lovforslaget om ældrelov tages vigtige skridt mod
økonomisk ligestilling af offentlige og private leverandører ift. afregningspriser, herunder gennem
en fast overheadsats (§20 stk. 6), en ny kontrolenhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (via
konkurrencelovens §11 b) samt krav om genberegning løbende efter behov og mindst én gang år-
ligt. Sidstnævnte bestemmelse bør følges op med uddybning af eller vejledning til, hvornår der ty-
pisk vil være behov for genberegning, f.eks. ved overenskomstfornyelser.
Det bør ligeledes præciseres, at afregningspriser kun kan nedjusteres ved dokumenterbare æn-
dringer i serviceniveauet eller lovændringer. Behovet for, at kommunen dokumenterer serviceni-
veauets kobling til afregningsprisen skærpes generelt, når krav om kvalitetsstandarder udfases.
DI ser generelt disse initiativer som positive skridt i retning af gennemsigtighed i den offentlige
økonomi. DI bemærker dog samtidig, at fuldbyrdet transparens og reel ligestilling af offentlige og
private leverandører bedst opnås ved, at offentlige institutioner (f.eks. plejeenheder) aflægger
omkostningsbaserede regnskaber efter årsregnskabsloven. DI ser i den forbindelse frem til at bi-
drage til et kommende arbejde med at skabe øget gennemsigtighed i plejehjemmenes økonomi, jf.
aftale om en reform af ældreområdet.
DI forholder sig dog meget kritisk til §20 stk. 4 om efterregulering, der i sin nuværende form risike-
rer at få stærkt negative konsekvenser for private leverandører af hjemmepleje.
Modsat den tidligere §91 stk. 9 i lov om social service indeholder den foreslåede bestemmelse ikke
kun en pligt til kommuner om at efterbetale leverandører i tilfælde af, at afregningsprisen gennem
en periode har været for lav, men fastsætter nu også et modsatrettet efterbetalingskrav over for
private leverandører, hvis afregningsprisen i en periode har været for høj.
5
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0045.png
DI betragter bestemmelsens nuværende udformning som et misforstået forsøg på ligestilling af
offentlige og private leverandører.
Modsat de private leverandører har kommunerne adgang til al viden om udviklingen i udgifts- og
serviceniveau samt de nødvendige styringsredskaber, der skal til for også med kort varsel at
genberegne afregningsprisen, når og hvis det konstateres, at den ikke afspejler de faktiske, lang-
sigtede, gennemsnitlige omkostninger. Omvendt tvinges private leverandører til at påtage sig
yderligere ikke-kvantificerbar risiko og opbygge et betydeligt kapitalberedskab, der kan imøde-
komme et uforudsigeligt efterbetalingskrav, der selv ved mindre fejl i en timepris kan løbe op i
store millionbeløb. På tidspunktet, hvor efterbetalingskravet bliver gjort gældende, vil den private
leverandør allerede have afholdt sine udgifter til personale mv., hvorved den mister kontrol over
planlægning og budgettering.
DI bemærker i den forbindelse, at private leverandører af hjemmepleje typisk har lave overskuds-
grader og begrænset likviditet. DI bemærker endvidere, at der findes mange scenarier, hvor kom-
munerne afholder færre omkostninger end forventet, eksempelvis i form af vakante stillinger som
følge af rekrutteringsudfordringer eller ændringer i serviceniveauet.
At gøre §20 stk. 4 til en gensidig forpligtelse vil derfor ikke være udtryk for ligestilling, men vil blot
sen vil begrænse de private leverandørers mulighed for at entrere på markedet og udvide forret-
ningen, ligesom risikoen for en ny konkursbølge på området må anses for betydelig.
DI forudser derudover en markant administrativ byrde for kommunerne, da det er ganske sand-
synligt, at der løbende vil kunne konstateres mindre afvigelser mellem forudsætningerne og de
faktisk afholdte udgifter, hvorved der konstant skal indhentes selv meget små efterbetalinger.
DI anbefaler derfor som førsteprioritet, at ordlyden i §20 stk. 4 erstattes med ordlyden fra den tid-
ligere §91 stk. 9 i lov om social service:
Kommunalbestyrelsen har pligt til at efterbetale private leverandører i de tilfælde, hvor det efter-
følgende viser sig, at de fastsatte priskrav er lavere end de faktiske omkostninger ved levering af
[pleje- og omsorgsforløb og madudbringning].
DI anbefaler klart denne løsning.
Hvis dette ikke kan imødekommes, vil DI foreslå en række andre mulige løsninger, der kan mindske
de stærkt negative effekter af problematikken, såfremt bestemmelsen i sin grundform fastholdes:
6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0046.png
-
-bestemmelse i tilfælde af efterbe-
talingskrav overfor private leverandører, så kommuner og leverandører kan håndtere
eventuelle uoverensstemmelser i regi af det lokale aftalegrundlag.
2) Det præciseres i bestemmelsen, at kommunernes mulighed for at indkræve efterbeta-
ling hos private leverandører betinges af, at der er tale om uforudsete ændringer i
omkostningsniveauet.
En tredje mulighed er:
3) Der udarbejdes en bæredygtig tilbagebetalingsmodel, så private leverandører ikke får
likviditetsudfordringer som følge af uforudsete efterbetalingskrav. På hjemmepleje-
området kan det håndteres på den måde, at kommunerne genberegner afregningspri-
sen kvartalsvist og fastsætter eventuelt krav om efterbetaling i samme ombæring. På
den måde vokser efterbetalingskravet sig ikke unødigt stort.
I tillæg til de tre ovenstående forslag bør det præciseres, at private leverandører skal kunne ind-
bringe eventuelle efterbetalingskrav for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Klagen skal have op-
sættende virkning på kravet.
For at imødegå de negative administrative konsekvenser for kommunerne, kan man overveje at
supplere bestemmelsen med en bagatelgrænse for størrelsen på efterbetalingskravet (de mi-
nimis).
Information og vejledning om det frie valg
Løbende undersøgelser har påvist, at det langt fra er alle borgere og pårørende, der er opmærk-
somme på muligheden for at vælge private leverandører på ældreområdet. DI anbefaler derfor, at
kommunens pligt til at informere den enkelte borger om 1) retten til frit valg og 2) om (ændrin-
gerne i) de mulige leverandører af sammenhængende forløb efter §10 og madudbringning efter
§13 ekspliciteres direkte i selve lovforslaget. Det kan oplagt fremgå som en tilføjelse til §9 stk. 4,
der i det aktuelle lovudkast beskriver kommunens pligt til at sikre, at oplysninger om rammerne
for og indhold af kommunens få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, jf. stk.
1 er tilgængelige for borgerne.
Modeller for tilvejebringelse af det frie valg
DI finder det hensigtsmæssigt, at kommunen for at opfylde forpligtelsen i medfør af §18 stk. 1 en-
ten kan indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller tilbyde fritvalgsbeviser, sådan som det
er tilfældet i dag.
DI anbefaler dog, at der i lovforslaget tages bestik af, at det sjældent er fordrende for det frie valg,
hvis det kun er muligt at vælge privat leverandør ved udstedelse af fritvalgsbevis. Ordningen har
således generelt vist sig hverken at være attraktiv for borgerne eller de private aktører.
1)
7
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
I §18 stk. 2 bør det derfor præciseres, at kommuner først og fremmest skal søge at indgå kontrakt
med to eller flere leverandører via godkendelses- eller udbudsordningen (dog gerne suppleret
med fritvalgsbeviser). Hvis dette ikke lykkedes, kan der som tilbagefaldsmulighed tilbydes fritvalgs-
beviser.
Kapitel 6. Plejeoversigten
Borgere, pårørende, ledere og medarbejdere har i dag begrænset indsigt i kvaliteten på de enkelte
plejehjem og de enkelte hjemmeplejeenheder. Det betyder, at borgere ikke kan træffe et oplyst
valg, når de skal vælge en plejeleverandør. Det svækker det frie valg.
Derfor finder DI det positivt, at plejeoversigten (§27) udvides med yderligere oplysninger, som vil
kunne give en indikation af private og kommunale plejehjems og fremover også plejeleverandø-
rers kvalitet. DI finder det særligt positivt, at brugertilfredshedsundersøgelserne vil blive udvidet til
at blive gennemført på alle plejehjem og blandt alle modtagere af hjemmepleje (jf. afsnit 3.18.3).
DI anbefaler i den forbindelse, at mulighederne for at gennemføre undersøgelserne hvert år sna-
rere end hvert andet år afdækkes.
Der er dog en række uklarheder i lovudkastet, som DI finder bekymrende. Det er fortsat uvist,
hvordan kvalitetsindikatorerne fastsættes og af hvem. Det er fortsat uvist, hvornår kvalitetsindika-
torerne træder i kraft. Der er behov for en konkret handlingsplan for udrulningen og et klart styrel-
sesmæssigt ansvar for endelig udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer i plejeoversig-
ten.
I forbindelse med ØA19 nedsatte regeringen og KL en arbejdsgruppe, som har udarbejdet en
række anbefalinger til udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen, således at det bliver muligt at
sammenligne kvaliteten af ældreplejen over tid og på tværs af kommunerne. Arbejdsgruppens an-
befalede indikatorer falder inden for tre overordnede temaer:
1) Funktionsevne
2) Livskvalitet og tilfredshed
3) Sammenhæng og forudsigelighed
DI vil opfordre til, at arbejdet tager afsæt heri og suppleres med indikatorer for medarbejdertrivsel
(f.eks. sygefravær, medarbejderomsætning og -tilfredshed), faglige resultater (f.eks. genindlæggel-
ser) og brugertilfredshed. Fra nationalt niveau skal der foreligge entydige metoder for, hvordan de
enkelte parametre skal opgøres, så plejeenheder reelt kan sammenlignes, og så leverandører ikke
skal forholde sig til forskellige opgørelsesmetoder fra kommune til kommune.
8
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0048.png
DI anser det endeligt for afgørende, at alle undersøgelser til tilvejebringelse af kvalitetsindikatorer
foretages af uvildige aktører.
Af paragraf 38 stk. 2 fremgår det, at en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et privat tilbud
skal kunne ansøge om, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med et forsøg.
DI anbefaler, at godkendelsesprocedurerne for behandlingen af ansøgningerne om forsøg tager
len på ældreområdet, herunder ift. bestemmelserne om frit valg af leverandør.
Velfærdsteknologi
DI sætter stor pris på, i regi af aftaleteksten, at være inviteret med i partnerskab om velfærdstek-
nologi. Det er helt afgørende, at vi får sat skub i udrulningen af velfærdsteknologi, både mht. ska-
lering og implementering.
Aftaleteksten for ældreloven beskriver, at:
Velfærdsteknologi er et afgørende element i at sikre fremtidens ældrepleje. Det kan give den æl-
dre nye muligheder for at bestemme over eget liv og blive mere selvhjulpen i hverdagen. Samtidig
kan velfærdsteknologi bidrage til at skabe bedre arbejdsmiljø og frigive medarbejderes tid til bor-
gernære opgaver. Velfærdsteknologi skal introduceres til ældre borgere på en tryg og værdig vis,
som tager højde for borgerens behov.
Derfor undrer det DI, at de juridiske barriere for anvendelsen af særligt tryghedsskabende vel-
færdsteknologi ikke håndteres som led i udarbejdelsen af nyt lovgrundlag på området. Det kræver
langt større ambitioner, end lovudkastet afspejler, og DI efterlyser en klar tværministeriel strategi.
DI foreslår en enkel teknologineutral bestemmelse i en ny ældrelov såvel som i lov om social ser-
vice om, at velfærdsteknologi og andre digitale hjælpemidler kan anvendes som led i plejen i eget
hjem eller ved ophold på plejehjem eller botilbud. Konkret kan bestemmelsen lyde:
færdsteknologi og andre digitale hjælpemidler, for at sikre personens tryghed, værdighed og om-
sorg, medmindre den pågældende, eller dennes værge, modsætter sig anvendelsen. Hvis den vel-
færdsteknologi eller det digitale hjælpemiddel, der anvendes i henhold til ældrelovens paragraf X,
har funktioner, der muliggør monitorering, lokalisering eller måling af vitale parametre, skal den
dataansvarlige sikre, at:
1. Kun de personoplysninger, der er nødvendige for at opnå formålet med brugen af tek-
nologien, behandles
9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0049.png
Og
2. Indsamlede personoplysninger ikke gemmes længere end nødvendigt for at opnå det
formål, som oplysningerne blev indsamlet til.
Udover forslag til denne lovtekst imødeser DI, at der snarest bliver igangsat et faseinddelt og in-
opfattelse, at dette er en dagsorden, der deles bredt mellem både offentlige og private aktører, til
gavn for borgerne, hvilket kun sætter streg under vigtigheden af at få juridisk afklaring i selve lov-
teksten.
DI står til rådighed for yderligere dialog samt for spørgsmål og uddybning af ovenstående. En suc-
cesfuld ældrelov beror på en grundig implementering, og vi ser frem til et efterfølgende tæt sam-
arbejde på de forskellige spor.
Med venlig hilsen
Jakob Scharff
Branchedirektør, Dansk Industri
10
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0050.png
Dato:
19. september 2024
E-mail:
[email protected]
Høringssvar
Til: Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Høringssvar vedrørende
udkast til ældrelov samt lov om ændringer som følge af ældreloven, lov om
ældretilsyn og lov om lokalplejehjem
Dansk Selskab for Fysioterapi har med interesse læst udkast til ældrelov samt lov om ændringer som
følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem. Vi takker for muligheden for at
afgive høringssvar og kvitterer for et overvejende solidt arbejde.
Følgende høringssvar leveres på vegne af Dansk Selskab for Fysioterapi i samarbejde med Dansk
Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri.
Bemærkninger til udkast til ældrelov samt lov om ændringer som følge af ældreloven, lov om
ældretilsyn og lov om lokalplejehjem:
Det nye lovudkast er i sin helhed vellykket.
Vi har følgende konkrete kommentarer til arbejdet, som arbejdsgruppen kan tage til efterretning i den
endelige revision:
Det anbefales, at terminologien der anvendes i loven til beskrivelse af elementer, relaterede til
funktionsevne, mere konsekvent følger den internationale standard ICF.
Ældreloven sætter de facto videre rammer end ældrepleje som beskrevet i §1, s. 1. Der bør
derfor overvejes at udvide begrebet ældrepleje til f.eks. ældrepleje og rehabilitering.
Alle private leverandører af helhedspleje vil skulle tilbyde rehabilitering og genoptræning, og
der vil potentielt kunne opstå forretningsmæssig interessekonflikt mellem pleje og
rehabilitering. Vi kan være bekymret for den organisatoriske ramme for kvalitetssikring og
efteruddannelse, hvis private aktører bliver betydelige leverandører af disse ydelser.
midlertidig eller varig funktionsnedsættelse. Det afgørende er, om der er brug for hjælp og
Umiddelbart skulle man synes, at det lyder
som en fornuftig, pragmatisk løsning på et reelt problem, men uden den faglige vurdering
risikeres at blive kompenseret for noget, der burde genoptrænes, kompenseres med mindre
indgribende hjælpemidler eller der overses noget, der skulle udredes og behandles lægeligt.
I vedhæftede dokument; Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri - Høringssvar over
udkast til ældrelov findes uddybelse og argumentation for ovenstående fire hovedpunkter.
Vi håber, at arbejdsgruppen og Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder kommentarerne i
høringssvarene anvendelige at arbejde videre med i kvalificeringen af lovudkastet.
1
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0051.png
Såfremt der er opklarende spørgsmål eller yderligere behov, er vi naturligvis behjælpelige.
Med venlig hilsen
Rasmus Gormsen Hansen
Formand Dansk Selskab for Fysioterapi
Høringssvaret er udarbejdet med input fra
Dansk Selskab for Fysioterapi
Holmbladsgade 70
DK-2300 København S
www.danskselskabfysioterapi.dk
2/2
Mail: [email protected]
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0052.png
Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri
Til:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Emne:
Høringssvar over udkast til ældrelov
Dato: 19.09.2024
Indledning
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved brev af 22.08.2024 anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til ældrelov bl.a. ved Danske Fysioterapeuter jf.
Høringslisten. Danske Fysioterapeuter har sammen med Dansk Selskab for Fysioterapi peget på
Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri (DSFGG) til at afgive høringssvar.
Baggrund
Kort om DSFGG som høringspart:
DSFGG samler fysioterapeuter om at holde ældre mennesker i bevægelse.
Vi vil skabe et meningsfuldt og inspirerende fagligt fællesskab og attraktive rammer for
specialisering, kompetence- og professionsudvikling for ca. 500 fysioterapeuter på ældreområdet.
Vi organiserer og repræsenterer fysioterapeuter der arbejder med ældre, og fremmer medlemmernes
kompetencer og engagement i fysioterapi til ældre.
Interesse forbehold:
Vi skal nævne, at vi modtager økonomiske subsidier fra Danske Fysioterapeuter (fagforening).
Organisatorisk er vi dog en bestyrelse valgt af vores medlemmer og valghandlingen er uden
indflydelse af fagforeningen. Ligesom selskabets strategiske retning og daglige drift ikke er
underlagt fagforeningspolitisk interessevaretagelse.
Hovedpunkter
1.
Bemærkning:
Det anbefales, at terminologien der anvendes i loven til beskrivelse af
elementer, relaterede til funktionsevne, mere konsekvent følger den internationale standard
ICF. [1]
Dette er ikke tilfældet ved aktuelle forslag og her er eksempler og forslag til ændring:
Lovtekst § 1
ICF-formulering
mulig begrænsning for ønsket involvering i dagliglivet
Lovtekst §
behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige
livsførelse
udføre opgaver eller
handlinger ved involvering i dagliglivet .
Lovtekst § 4 Kommunalbestyrelsen skal med henblik på at understøtte en alderdom
med mest mulig selvstændighed i den daglige livsførelse
Kommunalbestyrelsen skal med henblik på at understøtte en alderdom med færrest
mulige begrænsninger for ønsket involvering i dagliglivet
Lovtekst
nedsat fysisk, psykisk eller social
funktionsevne
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0053.png
Argument(-er):
Vores nationale forpligtigelser efter FN resolutionen ved WHA 2001 [2]
Udføre opgaver eller handlinger
refererer til ICF-
involvering
i dagliglivet
-
Personlig assistance
refererer til en kompenserende strategi, hvor en der ydes
manuel eller verbal guidning til personen.
Begrænsninger
refererer til ICF-gradienterne som går fra 0-4 (0=ingen
begrænsninger og 4=totalt ophør).
Selvstændighed
(som anvendt i lovteksten)
angiver alene om personen kan eller ikke kan, og ikke i hvor høj grad personen er
begrænset.
I ICF opdeles funktionsevne ikke i enten
fysisk, psykisk eller socialt.
Funktionsevne
er et komplekst samspil mellem helbredstilstand og kontekstuelle faktorer
(omgivelsesfaktorer og personlige faktorer) og anskues ud fra komponenterne
kroppens
funktioner og anatomi
og
aktivitet og deltagelse,
og må derfor ikke
reduceres til enten fysisk, psykisk eller social funktionsevne.
2.
Bemærkning:
Ældreloven sætter de facto videre rammer end
ældrepleje
som beskrevet i §1,
s. 1. Der bør derfor overvejes at udvide begrebet
ældrepleje
til f.eks.
ældrepleje og
rehabilitering.
Mange almene degenerative forandringer og helbredstilstande, der er hyppige
for ældre og som medfører funktionsevnetab, kan ved rehabilitering enten genoptrænes eller
kompenseres med hjælpemidler, således at den ældre persons aldersrelaterede funktionstab
bevirker mindst mulige begrænsninger for ønsket involvering i dagliglivet og derved størst
mulig autonomi og livskvalitet.
I § 9, stk. 2 angives det at
helhedspleje
omfatter både 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp
og støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet samt 3) genoptræning af fysisk
funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en
sygehusindlæggelse.
Vi må gøre opmærksom på at rehabilitering (inkl. genoptræning) ikke kan rettes mod
da det ikke er et begreb der findes i den internationale
standard for funktionsevne jf. 1. bemærkning.
Rehabilitering bør anses som en
multimodal, patientcentreret, samarbejdsproces
med
interventioner rettet mod den ældre persons
kapacitet
(ved at adressere
kropsstrukturer, -
funktioner og aktiviteter/deltagelse)
og/eller
kontekstuelle faktorer
relateret til
udførsel
med
det formål, at
optimere funktionsevnen
hos den
ældre patient, som oplever eller er i risiko
for at opleve funktionsevnenedsættelse
eller som
har funktionsevnenedsættelse".
Tilpasset
fra Negrini S et al.[3]
Hvorimod pleje enten er rettet mod en eller flere bestemte helbredstilstande (sygepleje),
eller som kompensation for svære begrænsninger eller totalt ophør af forskellige dele af
funktionsevne herunder bl.a. aktiviteter under egenomsorg og husførelse.
Rehabilitering kan og bør foregå tværprofessionelt, hvor alle relevante
sundhedsprofessionelle indsatser omkring den ældre person understøtter
rehabiliteringsmålene.
Et alternativ til lovteksten kunne være:
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0054.png
§ 9. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om helhedspleje og rehabilitering i
form af få, sammenhængende og rummelige pleje-, omsorgs- og rehabiliteringsforløb,
der tilbydes jf. § 10.
Stk. 2. Helhedspleje og rehabilitering efter stk. 1 omfatter
1) personlig assistance til egenomsorg og helbredsrelaterede sygepleje,
2) personlig assistance til husførelse
samt
3) rehabilitering af funktionsevnenedsættelser forårsaget af sygdom,
der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Argument(-er):
Ældrepleje
er defineret
pleje
er
defineret som det at passe, pleje og drage omsorg for et (sygt eller svækket) menneske eller
dyr jf. Den Danske Ordbog. Rehabilitering har til formål at
optimere funktionsevnen
hos
den
ældre person, som oplever eller er i risiko for at opleve funktionsevnenedsættelse
eller
som
har funktionsevnenedsættelse.
3.
Bemærkning:
Alle private leverandører af helhedspleje vil skulle tilbyde rehabilitering og
genoptræning (s. 24 i udkast til forslag til ældrelov). Således vil der, for de private
leverandører af helhedspleje, potentielt kunne opstå forretningsmæssig interessekonflikt
mellem pleje og rehabilitering, idet rehabilitering potentielt medføre mindre plejebehov og
derved være profitmæssigt kontraproduktivt.
Et andet opmærksomhedspunkt ift. private leverandører kan være, hvordan der sikres
kvalitet i rehabiliteringsindsatser. Den geriatriske patient er karakteriseret ved
multimorbiditet, multible funktionsevnebegrænsninger og/eller lav reservekapacitet.
Desuden præsenterer de sig ofte med atypiske symptomer. Det kan medføre at selv
kortvarigt sygdomsforløb og immobilisation kan føre til funktionsevnetab.
Funktionsevnetab, som i en kortere eller længere periode vil resultere i behov for
genoptræning eller for kompensering med hjælpemidler eller personlig assistance, og hvor
patientens autonomi og uafhængighed kan være kompromitteret. Det betyder med andre ord,
at det er kompliceret at vurdere om der er genoptræningspotentiale eller et mere varigt
behov for hjælpemiddelskompensering. Det kræver en dyb speciale (geriatri-)specifik
indsigt i samspillet mellem helbredstilstande inkl. prognoser og vurdering af
funktionsevnetab og genoptræningspotentiale. Derfor har vi den 28. oktober 2023, sammen
med Dansk Selskab for Geriatri og Fagligt Selskab for Geriatriske Sygeplejersker, sendt et
brev til Sundhedsstrukturkommissionen, hvori vi bl.a. anbefalede etablering af en ny
national specialuddannelse i geriatri for fysioterapeuter og sygeplejersker. Vi arbejder
ligeledes også for at etablere et nationalt tværfagligt center for geriatri der bl.a. skal
udkomme med vejledninger, udbyde læringsaktiviteter mv. for at imødekomme specialets
kompleksitet.
Vi kan være bekymret for den organisatoriske ramme for kvalitetssikring og
efteruddannelse, hvis private aktører bliver betydelige leverandører af disse ydelser.
4.
Bemærkning:
På side 56 er det anført a
tale om en midlertidig eller varig funktionsnedsættelse. Det afgørende er, om der er brug for
hjælp og støtte som følge af den nedsatte funktionsevne.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0055.png
Umiddelbart skulle man synes, at det lyder som en fornuftig, pragmatisk løsning på et reelt
problem med lange visitationstider ift. en vurdering af om der er tale om en midlertidig eller
varig funktionsevnenedsættelse, men uden den faglige vurdering risikeres at blive
kompenseret for noget, der burde genoptrænes, kompenseres med mindre indgribende
hjælpemidler eller der overses noget, der skulle udredes og behandles lægeligt.
Fejlkompensering over længere tid er forbundet med stor helbredsmæssig risiko. En
you lose it,« ligesom det også kan medføre unødvendige begrænsninger og afhængighed af
personlig assistance og dermed nedsat autonomi for personen i dagliglivet.
Længerevarende kompensering med hjælpemidler bør altid bero på en grundig
sundhedsfaglig vurdering.
Afslutning
Afslutningsvis vil vi gerne kvittere for de mange gode intentioner der ligger bagved og i udkastet til
forslaget om lovforslaget herunder bl.a.:
Sammenhængende og rummelige forløb med større fokus på de ældre personers ønsker og
behov
Større fleksibilitet i visiteringen med fokus på den enkelte ældre persons samlede
livssituation og udvikling i helbredstilstanden
Tillid til de sundhedsprofessionelles faglighed og afbureaukratisering
Tættere samspil med lokal- og civilsamfund som integrerede elementer for forebyggelse
God fornøjelse med det videre arbejde med Ældreloven.
De bedste hilsner,
Pva. Bestyrelsen for DSFGG
Tobias Kaarsbo
Næstformand DSFGG
[email protected]
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0056.png
Referencer
1.
2.
3.
World Health Organization,
International classification of functioning, disability and health
: ICF.
2001, Geneva: WHO.
World Health Assembly,
Resolution WHA54.21.
2001, World Health Organization:
https://apps.who.int/gb/archive/pdf_files/WHA54/ea54r21.pdf.
Negrini, S., et al.,
Rehabilitation definition for research purposes. A global stakeholders'
initiative by Cochrane Rehabilitation.
Eur J Phys Rehabil Med, 2022.
58(3):
p. 333-341.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0057.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
[email protected]
Aarhus den 17. september 2024
Høringssvar vedr. udkast til ældrelov, ældretilsyn og lokalplejehjem
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) er ikke på den udsendte høringsliste, men har alligevel
fået mulighed for at afgive høringssvar. Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) repræsenter 32
sygeplejefaglige selskaber. I dette høringssvar er der særligt bidrag fra de kommunale sy-
geplejersker.
Vi har i vores høringssvaret lagt vægt på at præcisere, hvad vi opfatter, ældreloven, tilsyn
og lokalplejehjem er og ikke er, og hvad det indebærer for ældreplejen.
Generelle bemærkninger
Generelt er vi både forbløffet og kritisk over for, at ældreloven alene er en SOCIAL LOV,
der
IKKE giver lovhjemmel til at visitere til sygepleje
hverken den grundlæggende eller
specialiseret sygepleje. De fleste ældre, der har behov for hjælp, har også behov for syge-
plejeinterventioner enten de forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende, behand-
lende eller lindrende interventioner.
(Sygepleje
er en omsorgsindsats rettet mod den enkelte person og dennes behov i forhold
til deres sundheds- og sygdomstilstand og egenomsorgskapacitet. Sygeplejeinterventionen
kan være sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende, behandlende eller lindrende
og er ofte komplekse interventioner, der f.eks. både er rehabiliterende, forebyggende og
behandlende på samme tid).
Den manglende samtænkning med sundhedsloven betyder at hjælpen til den enkelte borger
i ældreplejen skal ske ud fra forskellige lovgivninger. Dette vil øge den bureaukratiske ud-
fordring markant.
Et mål med færrest mulige personer i den ældres hjem, vil ikke kunne understøttes af
denne lov, tværtimod, idet de fleste ældre med behov for hjælp også vil have behov for sy-
geplejepersonale. Vi mener endvidere, at det er tvivlsomt, om loven understøtter skabelsen
af attraktive arbejdspladser i ældreplejen, når pleje og omsorgen alene skal være socialfag-
lig.
Ældre borgeres sundhedstilstand er dekoblet ældreloven
Udkastet til ældrelov præciserer ældreloven som en almen SOCIALlov med fokus på det
almene og det sociale. Ældreloven er ikke en samtænkning af serviceloven og sundhedslo-
ven, tværtimod er sundhed frakoblet ældreloven, som alene retter sig mod den generel al-
derdomssvækkelse og udelukkende omfatter hjælp relateret til funktionsevnetab.
Formålet med loven er at forbygge problemer grundet aldersbetinget funktionstab. Formå-
let er ikke at give pleje- og omsorg i forhold til den ældres egenomsorgssvigt, sundheds-
eller sygdomstilstand.
En socialbaseret afgrænsning af ældreloven fremstår umiddelbart enkelt og lige til, men vil
i praksis skabe organisatoriske barrierer for en sammenhængende og helhedsorienteret ind-
sats. Den population af ældre, der har behov for pleje og omsorg, er ofte skrøbelige og
multisyge med komplekse sygdomsforløb, med et behov for sundhedsfaglige indsatser ef-
ter sundhedsloven samtidig med indsatserne efter ældreloven.
Side
1
af
3
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
[email protected]
dasys.dk
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0058.png
Målgruppen, behov er relateret til funktionstab ikke sundheds-og sygdomstilstande
Målgruppen er i lovudkastet beskrevet som personer, der har nået folkepensionsalderen, og
som har behov for en indsat til at
understøtte en alderdom med mest mulig selvstændighed
i den daglige livsførelse og evne til i videst muligt omfang at tage vare på egne behov.
I lovudkastet italesættes målgruppen alene socialfagligt og præciseres som ældre med
funktionstab (handicap), og som har behov for støtte til at genvinde funktionsevnen.
Med en socialfaglig forståelse af målgruppen skabes rammevilkår, hvor det ikke er hensig-
ten at de ansatte skal identificere og handle på de ældre borgeres basale eller specielle
sundhedsbehov, men alene identificere og handle på den ældres aldersbetinget funktion-
stab.
Med afsæt i denne lov vil en ældre borger, der har nedsat motorisk funktion efter stroke
sandsynligvis kunne få hjælp til genoptræning af funktionsevnen, men ikke hjælp i forhold
til ændringer af egenomsorgskapaciteten, sundhedstilstanden eller skrøbeligheden. Det vil
fordre at den ældre i tillæg, vil have behov for sundhedsfaglige indsatser efter sundhedslo-
ven i form af sygepleje.
Denne afgrænsning af målgruppen vil antagelig ikke opleves sammenhængende eller me-
ningsfuldt af de ældre borgere eller de ansatte, og vil sandsynligvis også være svær at få til
at fungere som en helhedsorienteret indsats i praksis. F.eks. er den pleje og omsorg bebo-
ere på plejehjem har brug for (kerneydelsen) først og fremme grundlæggende sygepleje.
Former for indsatser
Ifølge ældreloven skal kommunerne tilvejebringer to former for indsatser: Generel fore-
byggende indsatser og såkaldt helhedspleje.
Det er positivt, at den forebyggende indsats skal styrkes, men problematisk at det forebyg-
gende alene relaterer sig til tab af den aldersrelateret funktionsevne. Den forebyggende
indsat retter sig ikke mod sygdomsforebyggelse, forebyggelse af sygdomsforværring eller
sundhedsfremme.
Vi oplever, det er positivt, at den såkaldte helhedspleje skal tilrettelægges som sammen-
hængende og rummelige forløb og ikke som enkeltydelser. Det er ligeledes positivt, at
hjælpen skal tilrettelægges med afsæt i den ældres selvbestemmelse og med færrest mulige
hjælpere i hjemmet. Det sidste vil kun være muligt, når behovet for hjælp alene omfatter
alderdomssvækkelse og ikke behov i forhold til sundhed og sygdom. Generelt mener vi,
det er problematisk at tale om helhedspleje, når den hjælp den ældre kan få, ikke retter sig
mod den ældres samlede livssituation i forhold til sundhed, sygdom og egenomsorg.
Selvom der tales om tværfaglighed, så ekskluderes såvel de grundlæggende som de specia-
liseret sygeplejeindsatser.
Specifikke kommentarer
Vi er bekymret for, om brugen af private udbudsordninger kan skabe udfordringer
mellem ressourcesvage og ressourcestærke borgere. Det frie valg, kan betyde, at
borgere med flere ressourcer, har bedre mulighed for at træffe valg om pleje og om-
sorg.
§ 10 stk. 3,
Tilbud om et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb,
som muliggør en løbende tilpasning.
Hvis dette skal realiseres og bureaukratiet skal
mindskes, så bør skriftlig afgørelse ikke være nødvendige fordi borgerens behov
ændrer sig.
§ 17.
Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold for personer, der i en periode har
særligt behov for omsorg og pleje.
Her vil det være afgørende at afklare, hvordan
Side
2
af
3
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
[email protected]
dasys.dk
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0059.png
det midlertidige ophold skal dette finansieres; er det gratis for borgeren eller må
kommunerne opkræve for husleje, kost m.m., og hvordan er finansieringer i forhold
til transport til midlertidigt ophold?
§18Muliighed
for valg af leverandør.
Leverandører af pleje- og omsorgsforløb
skal tilbyde et sammenhængende forløb efter § 10, stk. 1 og skal kunne levere alle
de elementer, der indgår i helhedspleje, jf. § 9, stk. 2.
Vi tænker, det kan være vanskeligt i en tid med rekrutteringsvanskeligheder at op-
fylde kravet om at indgå en aftale med flere leverandører, der kan leve op til for-
pligtelsen.
§ 30.
Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den pleje-
krævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet.
Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende
medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.
Vi mener, at det er en uheldig vending at bruge termen
plejekrævende
. En dø-
ende person er ikke krævende. I § 30 kan begrebet helt fjernes og omformuleres til:
retholdes i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Indlæggelse af kortere varighed på syge-
hus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag .
Kap 9 om ældreråd
I mange kommunerne er dette ændret til Seniorråd, så må-
ske bør der findes en anden betegnelse.
Kommentarer vedrørende Ældretilsyn
Vi er bekymret for om opgaven fremadrettet skal varetages af nogle enkelte kom-
muner. Vi vil foreslå at tilsynet varetages af en statslig, upartisk institution. Vi kan
også være bekymret for, om der kan opstå lokale forskelle for tilsynet, som det er
sket i forhold til de kommunale tilsyn.
Kommentarer vedrørende Lokalplejehjem
Vi er bekymret for, om det skaber ulighed i sundhed, at ressourcestærke ældre får
mulighed for at tilkøbe ydelser jf. §2, og om det også skaber ulighed på tværs af
kommuner idet mindre kommuner kan have svært ved at opretholde sådan et tilbud.
Men tanken om at frisætte det kommunale plejehjemsområde er god, og skaber et
større ledelsesrum ved at frisætte plejehjemmets ledelse.
Øvrige bemærkninger
Skulle høringssvaret give anledning til spørgsmål står DASYS naturligvis til rådighed for
yderligere uddybning af ovenstående synspunkter.
Med venlig hilsen
Ida Bjørn Hansen
Bestyrelsesmedlem DASYS
Cand.Cur. APN
Bente Høy
Næstformand
Dansk Sygepleje Selskab
PhD, MPH, RN
Side
3
af
3
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
[email protected]
dasys.dk
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0060.png
Ældreministeriet
Holmens kanal 22
1060 København K
16. september 2024
Høringssvar til udkast til forslag til ældrelov
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til
udkast til forslag til ældreloven. Vi sætter stor pris på den løbende di-
alog og inddragelse, vi har oplevet bl.a. i implementeringssamarbej-
det ”Sammen om ældreplejen”, og vi ser frem til fortsat at bidrage til
udviklingen af ældreområdet.
Manglende kobling mellem sundhed og ældre vil gøre helheds-
pleje vanskelig
Helt overordnet er vi i Dansk Sygeplejeråd bekymrede for den fort-
satte mangel på sundhed og sygepleje i aftalen og nu lovudkastet.
Fra Dansk Sygeplejeråds side kan vi ikke se, at man kan komme i
mål med helhedspleje uden sundhed og sygepleje. Mange ældre bor-
gere har behov for praktisk hjælp til f.eks. rengøring eller mad og har
samtidig en eller flere forskellige sygdomme – det kan være en nyre-
sygdom, komplikationer til diabetes og måske en hjerte- eller kræftdi-
agnose oveni. Det er komplekst – og det kræver sygepleje tæt på, og
det kræver, at sygepleje bliver tænkt ind i helhedsplejen.
Helhedspleje er i øvrigt ikke nyt for sygeplejersker, som er vant til at
tænke i et samlet behov for omsorg, pleje og sygepleje. Det gælder
bl.a. i den sygeplejefaglige udredning, hvor sygepleje og sundheds-
lovsydelser er tænkt ind som en del af helhedsplejebegrebet. Det kan
derfor f.eks. undre, at der i §11 står, at helhedspleje i denne sammen-
hæng indebærer, at ”måden hjælpen er visiteret på, tager udgangs-
punkt i borgerens samlede situation”. Det mener vi ikke, der kan være
tale om, så længe sundhed og sygepleje ikke er tænkt med ind i hel-
hedsplejen.
Vi vil foreslå, at man i udviklingen af ældreområdet anlægger et reelt
helhedsblik på den ældre borger og patient, hvor der tænkes på
tværs af
alle
indsatser omkring den ældre – også de sundhedsfaglige.
Det vil skabe et langt mere sammenhængende forløb og give et reelt
løft af den samlede kvalitet i ældreplejen.
Positivt med fleksible rammer for organiseringen af ældreplejen,
men manglende kobling til sundhed efterlader uklarheder
Dansk Sygeplejeråd vil gerne udtrykke stor opbakning til, at loven
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
www.dsr.dk
[email protected]
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0061.png
giver fleksible rammer for, hvordan kommunerne organiserer deres
ældrepleje og ikke detailregulerer, hvordan ældreplejen i kommu-
nerne organiseres. Det giver rum til, at fokus bliver på de mål, man vil
opnå, om bl.a. tværfaglighed, kvalitet og kontinuitet. Målene bakker vi
op om.
Når lovudkastet mangler koblingen mellem sundhed og ældre, rejser
det dog en række spørgsmål vedrørende faste teams som eksempel-
vis:
Hvordan sikres de specialiserede sygeplejefaglige kompeten-
cer (f.eks. sårsygeplejerske, stomisygeplejersker m.fl.) i udrul-
ningen af faste, tværfaglige teams, som vi ved, der i stigende
grad er behov for i en ældrepleje med stigende kompleksitet?
Hvad er/bliver sygeplejerskers rolle i de faste teams, herunder
ift. det kliniske lederskab og ansvaret for den sygeplejefaglige
udredning?
Vi foreslår, at man i loven forholder sig til koblingen til sundhed og
bl.a. italesætter forventningen til sygeplejerskers rolle i faste teams.
Formulering om faste teams som del af evaluering bør konse-
kvensrettes
I lovbemærkningerne er faste teams nævnt som én af de parametre,
man vil måle på i en evaluering af ældreloven efter hhv. 3 og 5 år.
Hvis evalueringen skal være i tråd med de øvrige formuleringer om
faste teams i lovbemærkningerne, så foreslår vi, at man i teksten om
evalueringen konsekvensretter og tilføjer ”eller
lignende tværfaglige
fællesskaber”.
Ud fra samme logik foreslår vi, at man i evalueringen fokuserer på,
om målene om bl.a. kvalitet (herunder adgang til specialiserede syge-
plejefaglige kompetencer), tværfaglighed og kontinuitet er opnået,
frem for,
hvordan
indsatsen er organiseret. Det vil efter vores opfat-
telse give en bedre måling af, om formålet med loven er opnået.
Kontinuitetsbegrebet bør bredes ud
I lovteksten beskrives kontinuitet som noget, der handler om, at der
skal være ”færrest
mulige forskellige medarbejdere i borgerens hjem
(§11)”.
Man bør her også indtænke vigtigheden af
faglig
kontinuitet.
Det vil sige udover en stabilitet i antallet af medarbejdere en høj, fag-
lig kvalitet i indsatsen, der skal kunne tilpasses den ældres behov,
når mange ældre lever med flere forskellige sygdomme og problem-
stillinger.
I nogle forløb er det en forudsætning for omsorg af høj kvalitet, at den
ældre møder fagpersoner med forskellig uddannelsesbaggrund og
forskellig sygdomsspecifik viden. Det kan eksempelvis være, hvis den
Side 2 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0062.png
ældre har behov for specialiseret sygepleje fra f.eks. en sårsygeple-
jerske, en stomisygeplejerske eller en palliationssygeplejerske. Det er
væsentligt, at der samlet set er blik for de forskellige problemstillinger,
en borger kan have med de rette specialiserede kompetencer.
Vi vil derfor foreslå, at kontinuitetsbegrebet i ældreloven udvides, så
det ikke kun omfatter antallet af personer i hjemmet, men kontinuitet i
faglig forstand og helt konkret bl.a. adgang til de rette kompetencer,
mulighed for information/dokumentation, der understøtter kontinuitet,
samt at ledelsen sikrer arbejdsgange, der understøtter kontinuitet.
I tillæg dertil kan formuleringen om ”færrest mulige
hjælpere”
være
uhensigtsmæssig, idet social- og sundhedsassistenter, ergoterapeu-
ter, fysioterapeuter og sygeplejersker også indgår i ældreplejen og li-
gesom social- og sundhedshjælpere bør indgå i helhedsplejen. Vi fo-
reslår derfor, at man i det, der handler om antallet af medarbejdere
hjemmet, specificerer, hvilke faggrupper der er tale om.
Afskaffelse af krav om forebyggende hjemmebesøg vækker
bekymring og forebyggelse bør indgå i evaluering
Vi er fortsat bekymrede for forslaget om at afskaffe kravet om de fore-
byggende hjemmebesøg i kommunerne. Ligesom en lang række an-
dre aktører har peget på, så indebærer afskaffelsen en række risici
relateret til forebyggelsesindsatsen i kommunerne.
Bl.a. forestiller vi os, at niveauet af den kommunale forebyggelsesind-
sats vil variere på tværs af i kommunerne, og man derfor som ældre
kan være dårligere stillet, hvis man tilfældigvis bor i en kommune, der
ikke prioriterer indsatsen lige så højt som nabokommunen.
Især risikerer man at tabe særligt de mest sårbare ældre, som der er
brug for en særlig opsøgende indsats omkring. Og generelt risikerer
man unødvendig sygdomsforværrig og indlæggelser, der kunne have
været undgået.
Dansk Sygeplejeråd sætter stor pris på den dialog, der har været
med Ældreministeren om emnet, hvor vi har samarbejdet med bl.a.
SUFO. Vi kan forstå, at tanken er, at kommunerne af sig selv vil vide-
reføre forebyggelsesindsatsen på samme niveau. Vi kan dog være
bekymrede for, at indsatsen generelt vil blive nedprioriteret, når der
skal prioriteres i de kommunale budgetter uden et særskilt krav med
afsatte midler.
Konkret foreslår vi, at forebyggelse tilføjes som et parameter, der skal
måles på i en kommende evaluering af ældreloven. På den måde kan
Ældreministeriet holde øje med, om kommunerne viderefører fore-
byggelsesindsatsen.
Selvbestemmelse kan skabe dilemmaer
Side 3 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0063.png
Princippet om selvbestemmelse indeholder gode intentioner, men vi
må også gøre opmærksom på, at der kan opstå dilemmaer, hvor sy-
geplejersker og andet sundhedsfagligt personale vil være splittet mel-
lem hensynet til borgerens selvbestemmelse og patientsikkerhed og
kvaliteten i indsatsen.
Et eksempel kunne være, hvis den ældre gentagende gange fravæl-
ger hjælp til den personlige hygiejne til fordel for mere tid til omsorg
og nærvær. I det tilfælde vil det kunne få helbredsmæssige konse-
kvenser for den ældre, såsom dannelse af sår og infektioner. I de si-
tuationer vil medarbejderne kunne komme i et dilemma (og i klemme
mellem ældrelov og sundhedslov), ift. om de skal følge den ældres
ønsker (og dermed selvbestemmelsesretten) eller ud fra en sund-
hedsfaglig vurdering sikre dette behov hos den ældre.
Vi foreslår derfor i implementeringen af ældreloven, at man har en
særlig opmærksomhed på, at medarbejderne ved, hvordan de skal
agere i denne type eller lignende situationer.
Indsats bør være styret efter behov og ikke alder
I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at alle bør have adgang til hjælp, hvis
de har brug for det – uanset alder.
Vi kan derfor være nysgerrige på rationalet bag, at ændringerne i
hjemmeplejens tilrettelæggelse, herunder principperne om selvbe-
stemmelse og fleksibilitet kun skal gælde ældre defineret som folke-
pensionister – og ikke
alle
(også yngre) modtagere af de samme
ydelser. Vi vil foreslå, at man anvender samme principper og tilrette-
læggelse af hjemmeplejen uafhængigt af modtagers alder.
Ligeledes finder vi afgræsningen ”i forbindelse med personens ald-
ring” i ældrelovens § 2, stk. 1 uhensigtsmæssig. Det skaber øget
uklarhed, at det i bemærkningerne på side 113 fremgår, at alder skal
tillægges væsentlig betydning, og at man skal være ”ældre”. En per-
son i halvtredserne, der rammes af demens, er ifølge bemærknin-
gerne omfattet. Samtidig fremgår det, at behovet ikke ”nødvendigvis”
skal være opstået på grund af aldringen, og der henvises til et såkaldt
”inklusionskriterie” i ældreloven, som vi dog ikke kan genfinde andre
steder i lovteksten eller i lovbemærkningerne.
I en målgruppedefinition bør man anvende klare begreber, som er til-
pasningsdygtige i forhold til samfundsudviklingen. Det bør indebære
en objektiv afgrænsning af målgrupperne, særligt fordi der er en
række retssikkerhedsmæssige forskelle på, om man modtager hjælp
efter serviceloven eller ældreloven.
Tre forskellige lovgivninger øger kompleksiteten
Et tema, som efterhånden har været en del af debatten om ældreple-
jen i mange år er, at medarbejderne i ældreplejen ofte skal navigere
Side 4 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0064.png
efter to forskellige lovgivninger, som bl.a. kan gøre det vanskeligt at
vurdere, om man overholder borgernes rettigheder efter begge to lov-
givninger.
At vi nu får en tredje lovgivning, som i høj grad overlapper med ser-
viceloven, vil efter vores vurdering bidrage til at øge kompleksiteten
yderligere. Et eksempel er rehabiliteringsbegrebet, som går igen i alle
tre lovgivninger, men med forskellig fokus og betydning, som kan
gøre det vanskeligt for medarbejderne at vide, hvilken definition de
skal anvende i arbejdet.
Det vil også stille store krav til ledelsen i forhold til at sikre, at medar-
bejderne ved, hvilke(n) lovgivning(er) de arbejder efter og hvornår.
Vi vil derfor foreslå, at der i implementeringen og evalueringen af æl-
dreloven er fokus på, hvordan kompleksiteten håndteres af ledere og
medarbejdere, så det er tydeligt, hvilken lovgivning medarbejdere og
ledere skal anvende hvornår.
Private leverandører bør konkurrere på lige vilkår med offentlige
tilbud
Dansk Sygeplejeråd vil gøre opmærksom på nogle problemstillinger,
som knytter sig til forslagene om øgede muligheder for brug af private
leverandører i den kommunale ældrepleje.
Det er en forudsætning for konkurrence på lige vilkår mellem private
og offentlige leverandører, at de er underlagt arbejdsklausuler med
de samme krav til bl.a. kvalitet, arbejdstid og arbejdsmiljø som de of-
fentlige tilbud. Det er også en forudsætning, at kommunen kontrolle-
rer overholdelsen, så man bl.a. undgår løndumping. Det er også af
betydning for, at der ikke bliver for stor forskel på vilkårene for medar-
bejderne i ældreplejen, som bl.a. vil kunne skævvride rekrutteringssi-
tuationen.
Vi foreslår derfor, at det tilføjes i loven, at private leverandører skal
være underlagt samme krav og vilkår som det offentlige.
Borgeren skal opleve et sammenhængende forløb
I §9 er det beskrevet, at helhedspleje indebærer ”få, sammenhæn-
gende pleje- og omsorgsforløb”. Hvad baggrunden er for, at der refe-
reres til flere (end ét) sammenhængende forløb?
”Plejekrævende” er en uhensigtsmæssig formulering
En konkret, men vigtig rettelse, vi mener bør foretages, er når ældre
borgere omtales som ’den plejekrævende. Bl.a. finder vi
Side 5 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0065.png
formuleringen i §30 uheldig:
”Ved den plejekrævendes død bevares
retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet”.
I Dansk Sygeplejeråd mener vi, det er en uhensigtsmæssig formule-
ring, at en døende skulle være ”krævende”. Det kan synes som en de-
talje, men kan have stor betydning og potentielt skade relationen og
tilliden mellem medarbejdere og den ældre, fordi ledere og medarbej-
dere i visse tilfælde kan være nødsaget til at anvende den specifikke
formulering fra loven.
Vi vil foreslå, at lovudkastet generelt gås igennem for formuleringen,
og at man så vidt muligt finder et andet udtryk (som for eksempel ”en
ældre med behov for pleje”). Konkret vil vi foreslå, at formuleringen i
nævnte eksempel rettes til:
”Plejevederlag opretholdes i indtil 14 dage
efter dødsfaldet”.
Dansk Sygeplejeråd ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet
om udviklingen af ældreområdet. Vi står altid til rådighed for opkla-
rende spørgsmål til dette høringssvar og om udviklingen af ældreom-
rådet generelt.
Med venlig hilsen
Harun Demirtas
1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd
Side 6 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0066.png
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Vejle, 19. september 2024
Høringssvar
Vi har inddelt vores høringssvar tilsvarende de tre lovudkast.
Indhold
Kommentarer til udkast til ældrelov .................................................................................................. 2
Helhedspleje............................................................................................................................... 2
Alment område ........................................................................................................................... 2
Rekruttering ................................................................................................................................ 2
Kvalitetsstandarder ..................................................................................................................... 3
Sammenhængende forløb ........................................................................................................... 3
Plejeoversigt ............................................................................................................................... 3
Afregning af private leverandører.................................................................................................. 4
Bankgaranti................................................................................................................................. 5
Kommentarer til udkast til lov om ældretilsyn ................................................................................... 6
Risikomodel ................................................................................................................................ 6
Økonomi ..................................................................................................................................... 6
Tillid, rådgivning og bekymringshenvendelser ............................................................................... 7
Sanktioner .................................................................................................................................. 8
Tilbagemelding på tilsynet ........................................................................................................... 8
Vurdering af tilsynet..................................................................................................................... 8
Dokumentation ........................................................................................................................... 8
Eksterne ..................................................................................................................................... 9
Kommentarer til udkast til lov om lokalplejehjem ............................................................................ 10
Tilkøbsydelser ........................................................................................................................... 10
Økonomi ................................................................................................................................... 10
Kompetencer og evaluering ....................................................................................................... 11
Danske Diakonhjem | Skomagervej 11 | 7100 Vejle | 76 40 14 00 | [email protected] | diakonhjem.dk | CVR 555 666 777
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0067.png
Kommentarer til udkast til ældrelov
Helhedspleje
Der skal indføres helhedspleje i form af små rummelige og sammenhængende pleje og
omsorgsforløb, hvor beslutninger om pleje og omsorg konkret træffes tæt på borgeren. Det er vores
opfattelse, at hos Danske Diakonhjem træffes beslutninger om hjælp til borgeren allerede sammen
med borgeren og i tæt dialog med borger og evt. pårørende
Hvis rehabilitering efter §83a og vedligeholdende træning efter §86 skal indeholdes i helhedsplejen, vil
det kræve en større grad af tværfaglighed tæt på borgeren, end der er for nuværende på de fleste
plejehjem, både private og kommunale. Derfor bør tværfaglighed tænkes ind i den økonomi, der følger
den enkelte borger, så det er realistisk at opnå indenfor en økonomisk ramme.
Det vil være vanskeligt at opnå helhedspleje, uden at man indtænker sundhedsfaglig pleje og
behandling. Derfor vil vi opfordre til, at der i den nye lov stilles krav om, at de sundhedsfaglige
indsatser i primær sektor, som udgangspunkt skal ydes i sammenhæng med den helhedspleje og leve
op til ældrelovens §11 om, hvordan den konkrete tilrettelæggelse skal understøtte, at borgerne
oplever sammenhæng og kontinuitet i hjælpen, med færrest mulige medarbejdere i hjemmet.
Alment område
Loven lægger op til at alder og aldring ikke er et specialiseret område, men et alment område. Vi vil
gøre opmærksom på, at mange ældre er syge og at sygdom som f.eks. demens og andre former for
hjerneskade som f.eks. apopleksi kræver specialiseret viden og høj faglighed for at kunne understøtte
lovens formål. Samt ikke mindst kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling blandt ledere og
medarbejdere.
Rekruttering
Som der nævnes i lovforslagets baggrundsmateriale, er der store udfordringer med at uddanne og
rekruttere et tilstrækkeligt antal faglærte medarbejdere til ældreplejen. Der bør sættes massivt ind for
at forebygge og afhjælpe dette problem. Ellers vil der opstå udfordringer, da hjælpen til borgerne skal
tilrettelægges ud fra medarbejdernes faglighed. Det kræver, at medarbejderne har en form for
faglighed.
Vi ser flere steder i landet alvorlig mangel på faglært arbejdskraft, som betyder at der er en høj andel af
ufaglærte ansatte på f.eks. et plejehjem - dette stiller større krav til introduktion og oplæring, hvis
kvaliteten af plejen skal sikres. Det stiller igen større krav til det faglærte personale og er mere
ressourcekrævende. Som igen kan give større risiko for udbrændthed eller mangel på
meningsfuldhed, som potentielt kan give stress/sygemeldinger.
Ekstra oplæring og fokus på kvaliteten hos ufaglærte medarbejdere kræver ekstra tid og ressourcer,
der går fra kerneopgaven med omsorg og pleje af borgerne. Vi vil derfor opfordre til, at dette også
tænkes ind i den økonomiske ramme for drift af plejehjem.
Side 2 af 11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0068.png
Kvalitetsstandarder
Vi oplever, at de kommunale kvalitetsstandarder kan opleves rigide og styrende og i nogle tilfælde
kommer til at fylde så meget, at de kan stå i vejen for muligheden for at yde de indsatser, der fagligt
giver bedst mening. Omvendt er vi bekymrede for, at uden de kommunale kvalitetsstandarder vil der
kunne opstå mange forskellige fortolkninger og standarder, som i modsætning til nuværende, bare
ikke er nedskrevet og derfor ikke gennemsigtige for hverken borgere eller medarbejdere.
Vi opfordrer derfor til, at der opsættes en national standard for, hvad der opfattes som god ældrepleje
og helhedspleje.
Sammenhængende forløb
Det er centralt at der også stilles krav om at sikre kontinuitet og sammenhæng for borgerne, når de
skifter forløb, ved at der opstilles krav om et minimum af information, der skal følge borgeren, når de
flytter leverandør eller f.eks. på plejehjem. Vi oplever store problemer med at få tilstrækkelige
oplysninger om borgerne fra hjemmepleje og kommuner før indflytning på plejehjem, hvilket giver stor
risiko for et svigt i kvaliteten af pleje og omsorg. Den manglende viden kan påvirke den nye indflyttede
borgers trivsel og giver utryghed og usikkerhed hos både borger, pårørende og medarbejdere.
Plejeoversigt
Vi hilser velkomment, at der skal være stor gennemsigtighed med kvaliteten af et plejehjem gennem
en plejeoversigt. Det er vigtigt for både beboere, pårørende og for kommende medarbejdere. Vi er
uforstående over, at man indtænker at antallet af medarbejdere og faggrupper påtænkes offentliggjort
på den nye plejeoversigt. Efter vores vurdering og erfaring fortæller dette ikke noget om kvalitet.
Oversigten vil desuden ikke give nogen indikation af, hvilke andre ressourcer, der understøtter et
plejehjem i form af f.eks. frivillige og eksterne videnpersoner, som demenskonsulenter eller
kommunens sygepleje, samt centrale ressourcepersoner, som f.eks. kvalitetskonsulenter mv.
Side 3 af 11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0069.png
Afregning af private leverandører
Kommentar til §20 i Ældrelov og §32 stk. 3 og 4 (nyt i Lov om friplejeboliger)
I henhold til lovforslaget og de eksisterende vejledninger til beregning af takster (som har lovhjemmel i
den eksisterende lovs §32 stk. 3 og 4) skal taksterne for ydelserne (iht. tidligere lov om social service
og nu Ældreloven) beregnes på baggrund af kommunens
langsigtede omkostninger
ved levering af et
tilsvarende tilbud.
Den nye §20 og ændringerne i lov om friplejeboliger er direkte i strid med ordlyden om langsigtede
omkostninger, idet en regulering iht. lovforslaget skal efterreguleres, hvis de faktiske omkostninger har
været hhv. højere eller lavere end
budgetteret det enkelte år.
Hvis dette er tilfældet, beregnes taksten jo netop ikke på baggrund af langsigtede omkostninger,
men på baggrund af et budget. Og dermed anerkender man, at takster, som oftest beregnes på
baggrund af budgetter, og er beregnet på et grundlag som ikke opfylder den nuværende
lovgivning på området.
Det antages, at denne formulering er indsat, fordi der er en erkendelse af at kommuners budgetter i
overvejende grad er lavere end hvad de faktiske regnskaber viser og at man derved vil sikre at der ikke
forskelsbehandles.
Forslaget er i vores optik i strid med gældende og foreslåede lovgivning, hvor takster beregnes på
baggrund af langsigtede omkostninger og dette er ikke lig med budgetterede omkostninger. Visse
kommuner beregner taksterne årligt på baggrund af de tre foregående års regnskaber og det
kommende års budget dette vil give en mere fair og transparent takstberegning.
Hvis forslaget om efterregulering med tilbagevirkende kraft vedtages vil forslaget
medføre stor
usikkerhed for investorer i friplejehjem og for operatøren.
Hvis en privat operatør udsættes for en reel risiko for at skulle tilbagebetale en andel af den modtagne
betaling for den ydede pleje og omsorg vil det med stor sandsynlighed betyde at kreditværdigheden
reduceres markant og investorers appetit for investering i friplejehjem reduceres betydeligt.
nævneværdige
overskud. Indtægterne fra tilvalgsydelser er yderst begrænsede (0,5% af den samlede omsætning
hidrørende fra ældrepleje og omsorg dvs. ekskl. Husleje), idet ældre, der visiteres til plejehjem i dag,
er i en så ringe helbredsmæssig tilstand (50% medicineres og op mod 80% er i varierende grad
demensramte) at det kun er den basale pleje- og omsorg som efterspørges.
De indtægter som et friplejehjem oppebærer svarer til kommunens egne omkostninger til drift af
plejehjem og det efterlader dermed en begrænset mulighed for afkast. Mellem 70 80% af
omkostningerne ved drift af et plejehjem består af personaleomkostninger. Plejen planlægges ud fra
den takst, der udmeldes forud for et nyt regnskabsår og dermed vil omkostningerne ikke kunne
reduceres med tilbagevirkende kraft. Hvis der skal tages højde for en risiko for tilbagebetaling, vil
normeringen på et plejehjem skulle reduceres yderligere og dermed være forbundet med risiko for,
at plejehjemmet ikke kan leve op lovgivningen. Alle indtægter er i overvejende grad disponeret til
omkostninger og et tilbagebetalingskrav ville medføre underskud og i yderste konsekvens medføre
konkurs.
Har politikerne mon overvejet risikoen ved denne afregningsmodel? For en friplejeboligoperatør (og
investor i en oftest +100 mdkk. investering er forudsigelighed i indtægtsgrundlaget afgørende.
Side 4 af 11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0070.png
Bankgaranti
Det er uklart hvorvidt kravet om bankgaranti skal gælde friplejehjem og hvor stor en sådan
bankgaranti i givet fald skal være.
Et krav om bankgaranti for friplejehjem
vil reducere antallet af nye
friplejehjem og true eksisterende operatører, idet operatøren jf. ovenstående begrænsede afkast - vil
kunne stille en bankgaranti. Den finansielle belastning ved at etablere friplejehjem er i forvejen,
uanset om det er med en investor eller under den støttede ordning, massiv (ved større plejehjem på
ca. 60 pladser mellem 15 25 mdkk), hvortil kommer en 25- 30-årig huslejeforpligtelse for HELE
friplejehjemmet.
Side 5 af 11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0071.png
Kommentarer til udkast til lov om ældretilsyn
Organisering
Organiseringen i fem eller potentielt mange kommuner giver uklarhed i forhold til det overordnede
ansvar for ledelsen af tilsynet, beslutningsprocesser samt, hvordan der sikres ensartethed i
sagsbehandling og vurderinger.
Vi er derudover nysgerrige på hvilke kvalifikationer/kriterier der vil ligge til grund for en udpegning af de
ansvarlige tilsynskommuner. Hvad vil gøre de udpegede kommuner bedre i stand til at løfte opgaven
og hvordan sikres denne ensartede kompetence på tværs.
Som aktør på tværs af landet i 36 forskellige kommuner ser vi en potentiel risiko for, at vi som
organisation ikke vil kunne være sikre på, hvordan kvaliteten skal være for at stille tilsynet tilfreds.
Vi ser også en mulig udfordring i forhold til at kunne målrette tværgående forbedringsindsatser, hvis
kravene fortolkes forskelligt i de forskellige tilsynsenheder.
Vi er derudover bekymrede for at samtilsyn kræver meget administrativ koordinering, og vi har svært
ved at se hvordan samtilsyn vil mindske kompleksiteten og reducere ressourceforbruget.
Der bliver lagt meget vægt på den læringsorienterede dialog. Hvilket vi er meget enige i. Men går det
læringsorienterede begge veje? Bliver der koordineret på tværs af tilsynsenhederne, således at også
tilsynsførende deler feedback, læring og erfaringer med øvrige tilsynsførende kommuner?
Her vil en årlig rapport være lærerig som en opsamling i forhold til næste års fokuspunkter. Men i den
daglige drift er der behov for at læringer og erfaringer bliver givet videre, så snart der er tale om en
generel læring, som går på tværs, og som kan indarbejdes løbende.
Risikomodel
Vi er uforstående over, at man indtænker at antallet af medarbejdere og faggrupper påtænkes
offentliggjort på den nye plejeoversigt. Efter vores vurdering og erfaring fortæller dette ikke noget om
kvalitet og borgernes oplevelse af selvbestemmelse og det er en modsætning til ældrelovens formål
om mere tillid. Desuden er dette jo data, som kan svinge og er et øjebliksbillede. Hvis data skal være
aktuelt, vil det kræve en del administration, og det vil derfor gøre data usikre og irrelevante.
En god faglighed hænger ikke nødvendigvis sammen med en bestemt faggruppe og oversigten vil ikke
give nogen indikation af, hvilke andre ressourcer der understøtter et plejehjem i form af f.eks. frivillige
og eksterne videnpersoner, som demenskonsulenter eller kommunens sygeplejes centrale
ressourcepersoner, som f.eks. kvalitetskonsulenter mv.
Økonomi
Vi mangler information om, hvordan man påtænker, at det nye ældretilsyn skal finansieres.
Side 6 af 11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0072.png
Især den administrative koordinering og compliance vil kræve mange tværgående ressourcer.
Samtidig med at en forandring, ny organisering og flytning af arbejdspladser altid vil give et dyk i
produktivitet, erfaring og koordinering.
Tillid, rådgivning og bekymringshenvendelser
Det bærende element i tilsynet er tillid og læringsorienteret dialog og et plejehjem skal kunne
henvende sig for rådgivning, hvis de oplever at noget er svært.
Der er dog ingen sammenhæng imellem de påtænkte planer om anonyme henvendelser og
manglende mulighed for indsigt i, hvilke henvendelser ældretilsynet får og, hvordan de forholder sig til
og reagerer på dem.
Vi er bekymrede for, at en udbredt mulighed for at henvende sig anonymt potentielt kan resultere i
grundløse anklager, hvor man ikke kan komme i dialog og heller ikke får mulighed for at belyse sin side
af sagen.
Hvis den nye ældrelov godkendes i sin nuværende form, vil det få store og negative konsekvenser for
det proaktive kvalitetsarbejde. Såfremt en tilsynsmyndighed ikke har oplysningspligt overfor os som
aktør i forhold til indkomne bekymringshenvendelser, så fratages vi muligheden for at analysere og
rette op på eventuelle kvalitetsbrister rettidig.
Vi mener, at det vil udgøre en risiko for, at et plejehjem ikke henvender sig for råd, da man ikke har
jvf. oplysningspligten i sidste ende vil udløse et tilsyn og mulig sanktion.
At man ikke kan få indsigt i, hvem der har henvendt sig om hvad, i forhold til bekymringshenvendelser
vil udgøre en stor risiko for et utrygt arbejdsmiljø for både ledelse og medarbejdere. Samtidig giver det
en risiko for både kvalitet og patientsikkerhed, hvis et plejehjem ikke ved besked om mulige
problemer, så man internt kan begynde at arbejde med relevante indsatser for at sikre kvalitet og
patientsikkerhed.
Der kan ikke opretholdes tillid i en relation, hvor den ene part sidder med viden, som den anden part
ikke er oplyst omkring. Vi mener ikke, at man i et retssamfund kan undlade at oplyse den anklagende
om hvad denne er anklaget for. Vi vil derfor opfordre til, at ældretilsynet bliver forpligtede til at oplyse
den enkelte plejeenhed om enhver bekymringshenvendelse de modtager. Og så vidt muligt at
indhente samtykke om, at henvenderens identitet kan oplyses.
Vi ser også en risiko for, at en tillidsfuld henvendelse til ældretilsynet kan oversendes som
bekymringshenvendelse til en anden myndighed, hvilket også kan skade incitamentet fra en
plejeenhed til at henvende sig til ældretilsynet.
Vi vil også henlede opmærksomheden på, at der kan forekomme snitflader, hvor forskellige
myndigheders lovhjemmel og praksis adskiller sig i forhold til behandling af bekymringshenvendelser,
hvilket kan give udfordringer, hvis en henvendelse lander forkert hos ældretilsynet og sendes videre til
f.eks. en sundhedsfaglig tilsynsmyndighed.
Den beskrevne oplysningspligt giver flere parallelle arbejdsgange, hvor hver part skal overveje hvilke
øvrige relevante parter der skal deles oplysninger med og hvorfor. Vi opfordrer til, at denne
Side 7 af 11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0073.png
oplysningspligt tænkes igennem igen, således at processen bliver smidigere og smartere, så det ikke
afhænger af den enkeltes vurdering af hvem og hvornår en oplysning skal sendes videre. Det vil i hvert
fald med stor sandsynlighed ende med fejl, uens oplysninger og manglende tillid til systemet.
Sanktioner
Hvis der skal være fokus på dialog og læring, også når der gives sanktioner, vil vi opfordre til, at der i
fristerne for, hvornår udfordringerne skal rettes op, gives den nødvendige tid, til at f.eks. et
læringsforløb indtænkes så det kan bruges til at komme i mål med indholdet af et eventuelt påbud.
Det skal desuden afspejles i en smidig og hurtig arbejdsgang i forhold til at kunne søge hjælp til
processen fra ældretilsynet.
Tilbagemelding på tilsynet
Vi opfatter teksten i forslaget som om, at man som plejehjem straks efter tilsynet får en mundtlig
tilkendegivelse på observationer og konklusion. Betyder det, at man med det samme får en afgørelse
på vurderingen fra tilsynet.
Vurdering af tilsynet
Vi er uforstående overfor, at det ikke er mere eksplicit beskrevet, at tilsynet skal vurdere fagligheden i
ældreplejen i sammenhæng med borgerens oplevelse af selvbestemmelse og tillid til medarbejderne.
Hvis man skal undersøge og sikre kvaliteten kan borgernes oplevede selvbestemmelse og tillid ikke
stå alene i vurderingen af den hjælp og pleje der ydes, men skal ses i sammenhæng med den faglighed
og kompetencer som medarbejderne har og deres muligheder og evner til at dele viden om borgernes
ønsker og behov for hjælp.
I omsorg for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, opstår der ofte etiske dilemmaer og
valg, hvor medarbejdere og ledelse er i krydspres mellem omsorgspligt, selvbestemmelse og
omsorgssvigt. Hvordan kan tilsynet vurdere dette, hvis man alene forholder sig til borgerens oplevelse
af selvbestemmelse og tillid.
Vi vil også opfordre til, at det uddybes, hvad der forstås ved et tæt samspil med lokale fællesskaber og
civilsamfund. Hvornår er det tæt nok?
Vi ønsker også at det uddybes, hvordan observation skal bruges som en valid metode til vurdering af
kvaliteten, da observatøren uvægerligt vil blive en del af den situation der observeres og vil påvirke den
(ubevidst).
Dokumentation
Hvor går grænsen mellem helhedspleje og sundhedsfaglig pleje? I det nye tilsyn vil der ikke blive lagt
vægt på dokumentation, men så længe borgerne på plejehjem både er gamle og syge vil der stadig jvf.
sundhedslovgivningen være krav om meget dokumentation jvf.
journalføringsbekendtgørelsen. Der er også snitflader i hele forebyggelsesområdet, som både hører
under servicelov/ældrelov og sundhedslov.
Side 8 af 11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0074.png
Eksterne
Vi er glade for mulighederne for både hjælp fra VISO og Sundhedsstyrelsens rejsehold. Det vil dog give
mening at samle kompetencerne og ansøgning om hjælp i den samme organisation, så det bliver
lettere for en plejeenhed at søge hjælp. Det kunne være op til den nye organisation at vurdere, om det
skulle være et læringsforløb rettet mod en konkret borger eller situation, eller rettet mod generel
læring.
Side 9 af 11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0075.png
Kommentarer til udkast til lov om
lokalplejehjem
Denne lov har ikke direkte påvirkning på vores organisation, men vi er interesseret i det og
kommenterer på det, fordi det kan have indirekte påvirkning i forhold til vores takster og
driftsoverenskomster. Derfor har vi nogle spørgsmål og refleksioner på baggrund af lovudkastet.
Tilkøbsydelser
Hvordan fastsættes tilkøbsydelser, så de ikke er konkurrenceforvridende? I det nationale
frikommuneforsøg i 2018-2020 var der stor forskel på de priser kommunerne fastsatte. Hvordan findes
?
De oplistede supplerende ydelser som ekstra rengøring, mad til pårørende og fejring af mærkedage er
ydelser vi i dag i større eller mindre grad betragter som god service. Og ikke nødvendigvis en ekstra
tilkøbsydelse.
Det er helt generelt vores vurdering at tilkøbsydelser er overvurderet i forslaget med lokalplejehjem. Vi
oplever som privat leverandør ikke den store efterspørgsel (0,5% af omsætningen). Vi har at gøre med
en gruppe mennesker, der ikke altid selv er i stand til at formulere og koordinere behovet for ekstra
ydelser.
Økonomi
Det må alt andet lige blive dyrere for kommunerne med en lønnet professionel bestyrelse, samt
administration og servicering heraf. Samt den tid leder og medarbejder på hjemmet skal bruge ekstra
af direkte og indirekte arbejdstid, som går fra omsorgsarbejdet.
Derudover kommer lønninger til at ansætte en direktion, som må forventes at have et vist niveau, for
at kunne tiltrække kompetencer og erfaringer til at drive et professionelt aktieselskab.
Hvordan finansieres løsningen, når en eventuel implementeringspulje er brugt op? Hvis midlerne skal
findes inden for områdets eksisterende budgetter, vil det alt andet lige gå ud over kvaliteten af
plejehjemmenes kerneopgave.
Vi er selvfølgelig optaget af om friplejehjemstaksten også bliver tilsvarende højere når taksten til
lokalplejehjem skal fastsættes således
at den også dækker finansiering til direktion og bestyrelse?
Jf. princippet om at friplejehjemstaksten følger den kommunale takst. Her er det også centralt at
arbejde med hvordan der sikres gennemsigtighed i udregning af nye takster, så vi sikrer den
nødvendige dialog om samarbejdsgrundlaget.
Derudover sender det efter vores mening et meget dårligt signal til det øvrige civilsamfund, at frivillige
nu skal have en løn for deres arbejde, når nu
Side 10 af 11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0076.png
Hovedparten af bestyrelserne i selvejende institutioner
uanset om et plejehjem drives på baggrund af lov om friplejeboliger eller iht til en overenskomst
lønnes IKKE i dag. Frivillige og venneforeninger er et meget vigtigt fundament i vores arbejde på
friplejehjemmene. Vi vil ikke kunne honorere deres arbejde med et økonomisk vederlag.
En professionel bestyrelse vil skulle modtage professionel rapportering det vil betyde, at
plejehjemmene skal have en ressource ansat, som er i stand hertil eller at der indgås en aftale med en
leverandør af administrative ydelser om levering heraf.
Lokalplejehjemmene skal ligeledes beskattes af en evt. gevinst ved salg af tilvalgsydelser. Dette vil
kræve at der udarbejdet et skatteregnskab = yderligere administration. Vi er ligeledes forundrede over,
at lokalplejehjem KUN skal beskattes af et eventuelt overskud ved salg af tilvalgsydelser, når skats
praksis i dag er, at
Danske Diakonhjems friplejehjem er skattepligtige af ALLE indtægter inkl.
takstbetaling.
Vi hører derfor gerne, hvor pengene til disse nye opgaver skal komme fra? Skal de komme fra nogle
budgetter, der i forvejen er ekstremt pressede og dermed forringe mulighederne for vores arbejde med
at yde pleje- og omsorg?
Det er overordnet set uklart hvilke konsekvenser det vil have for lokalplejehjemmet, hvis dette drives
med underskud. Under antagelse af at et lokalplejehjem skal drives på lige vilkår som et friplejehjem,
så vil det være forskelsbehandling, hvis lokalplejehjemmets eventuelle underskud finansieres af
kommunen.
Kompetencer og evaluering
Hvilke kompetencer og erfaringer med området kvalificerer bestyrelsesmedlemmer til at stille op, når
lokalkendskab også er et vigtigt parameter? Hvilke kompetencer vil eksplicit være defineret i
vejledninger? Henset til beboernes almene helbredsmæssige tilstand, når disse visiteres til
plejehjem, bør den sundhedsfaglige kompetencer og indgående kendskab til overholdelse af
lovgivningen ikke undervurderes.
Hvordan skal generalforsamlingen have et kvalificeret bud på hvad vederlagsniveauet skal være på?
Og med hvilken referenceramme?
Hvordan evalueres tiltaget efter implementeringspuljen er opbrugt?
Hvis det er kommunalbestyrelsen der skal fastsætte retningslinjer for lokalplejehjemmets
opgavevaretagelse, hvad er da bestyrelsernes mandat og indflydelsesramme? Samt ansvaret or
finansiering mv, hvad er det så der er overladt til bestyrelserne, og hvilket mandat har bestyrelsen i
forhold til over/underskud? På den måde er lokalplejehjem ikke ligestillet med friplejehjem.
Side 11 af 11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0077.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Gode takter i ny ældrelov, men ”helhedspleje” bør
omdøbes til ”helhedsindsats” og sundhedsfaglige
kompetencer bør have central og bærende rolle
Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar til den
nye ældrelov.
I samme omgang vil vi gerne kvittere for deltagelsen i det rådgivende panel,
der har fulgt lovarbejdet. Det var en god proces og vi takker ældreminister
Mette Kirkegaard og ministeriet for et godt forløb.
Dato:
19-09-2024
Generelle bemærkninger til ny ældrelov
”Helhedsindsats” og ikke alene ”helhedspleje”
Danske Fysioterapeuter kan ikke se sig ind i plejebegrebet. Vi foreslår derfor,
at ministeriet i den nye ældrelov omdøber og konsekvensretter ”helhedspleje”
til ”helhedsindsats”.
I takt med en stigende aldrende befolkning, kortere indlæggelsestider og mere
komplekse borgerforløb vil langt størstedelen af de borgere, der modtager
hjælp,
både
have behov for pleje
og
rehabiliterende og forebyggende
indsatser med sundhedsfaglige individuelt målrettede indsatser.
Vi kan af lovudkastet og lovbemærkninger se, at ministeriet har lyttet til
Danske Fysioterapeuter f.s.v.a. det ”forebyggende og rehabiliterende sigte”,
som grundlag for en moderne ældrelov.
For Danske Fysioterapeuter er det imidlertid helt afgørende, at forebyggende
og rehabiliterende indsatser
altid
er forudgået af en individuelt målrettet
sundhedsfaglig vurdering.
”Helhedspleje” beskriver desværre alene pleje og omsorg, som skal tilbydes
ældre borgere. ”Helhedspleje” beskriver ikke den rehabiliterende og
forebyggende indsats forudgået af en sundhedsfaglig individuel vurdering,
som ældre borgere også bør have ret til jævnfør den nye ældrelov.
Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at ”helhedspleje” i
ældreloven omdøbes og konsekvensrettes til
”helhedsindsats”.
Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at
forudgået af en
individuelt målrettet sundhedsfaglig vurdering
tilføjes i
definitionen af den indsats, som borgere har krav på jævnfør
§ 5 i ældreloven:
Email:
[email protected]
Tlf. direkte:
3341 4656
1/2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0078.png
§ 5. Hjælpen i ældreplejen, jf. §§ 10 og 11, skal gives med
et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende
sigte forudgået af en individuelt målrettet sundhedsfaglig
vurdering.
Specifikke bemærkninger til ny ældrelov
§ 7 Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale
organisationer og foreninger på ældreområdet
Vi er positive overfor, at civilsamfundet skal bidrage til ældres livssituation.
Frivillige har ikke de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer til at vurdere
og tilrettelægge individuelt målrettede rehabiliterende og forebyggende
indsatser. Frivillige ikke har pligt til journalføring, vidensdeling, tavshedspligt
o.a. ansvar, som en given sundhedsperson har.
Vi vurderer derfor, at involvering af frivillige må være ”nice-to”, mens
sundhedsfaglige individuelt målrettede vurderinger må være et ”need-to” i
individuelt målrettede forebyggende og rehabiliterende indsatser.
Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at sundhedsfaglige
kompetencer får en central og bærende rolle i den
forebyggende og rehabiliterende individuelt målrettede
helhedsindsats.
§§ 10 og 11 Tilbud skal tilrettelægges udfra en faglig vurdering
Der er gode takter i ældreloven i, at tilbud skal tilrettelægges og gives med et
forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte ud fra en
faglig
vurdering af borgers aktuelle behov.
Danske Fysioterapeuter vurderer, at netop de forebyggende og
rehabiliterende individuelt målrettede indsatser, herunder også forebyggende
hjemmebesøg, skal tilrettelægges af sundhedsfaglige og terapeutfaglige
medarbejdere.
Danske Fysioterapeuter forslår derfor, at ”faglig vurdering”
erstattes af ”sundhedsfaglig vurdering” i ældrelovens § 11:
§ 11. Tilbud efter § 10 skal løbende tilrettelægges og udføres
på baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder
og modtageren af hjælpen og ud fra en sundhedsfaglig
vurdering af modtagerens aktuelle behov og ressourcer.
Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis ministeriet ønsker vores høringssvar
uddybet og glæder os til at blive involveret i det fremadrettede arbejde med
ældreloven.
Med venlig hilsen
Jeanette Præstegaard
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0079.png
Dokument oprettet 03 september 2024
Sag 22-2022-00492 – Dok. 656398
Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) vedrørende udkastet til hø-
ring om ældreloven, lov om ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretil-
syn, lov om lokalplejehjem samt ændring af lov om friplejehjem.
DH har bemærkninger til forslaget til ældreloven og til lovforslaget om ældretilsyn. Til de øvrige lov-
forslag har DH ingen bemærkninger.
Indledende bemærkninger
DH kan sagtens se behovet for at styrke den almene ældrepleje, men vi er dybt bekymrede for forsla-
get til ældrelov, da mange i vores medlemsorganisationers målgrupper risikerer at komme i klemme
mellem en ældrelov og serviceloven. Målgruppen for ældreloven er potentielt meget stor og kan også
indeholde mange målgrupper af mennesker med handicap. Vi ser allerede i dag en stor en stor udfor-
dring i landets kommuner med at samtænke indsatser indenfor serviceloven. Ved at oprette endnu en
lov skaber vi en yderligere kompleksitet. Vi er bekymrede for, at endnu flere mennesker, som har
brug for en kompenserende eller specialiseret hjælp, får tilbud om almen ældrepleje.
Vi mener derfor, at regeringen skal trække forslaget til ældrelov tilbage og i stedet kigge på, hvordan
intentionerne i ældreloven kan implementeres i serviceloven.
Bemærkninger til forslag til ældrelov
Målgruppen for ældreloven og snitfladen til serviceloven
Med ældreloven lægges der op til en skelnen mellem den almene ældrepleje og det specialiserede
socialområde. Der lægges ligeledes op til at skelne mellem, om en funktionsnedsættelse er opstået
før eller efter folkepensionsalderen på grund af aldring. Det kan være vanskeligt i praksis at fast-
sætte, hvornår et handicap er opstået. Det vil desuden, set fra borgerens perspektiv, være ligegyldigt.
Behovet for støtte ændrer sig ikke, uanset hvordan og hvornår funktionsnedsættelsen er opstået. I
DH har vi det udgangspunkt, at et handicap er et handicap, uanset hvornår det er opstået.
DH er bekymret for, at ældre borgere med handicap ikke får den nødvendige kompenserende støtte
til at klare sig selv og fastholde deres funktionsniveau, men i stedet får tilbud om almen ældrepleje.
Dette kan få den konsekvens, at behovet for en mere specialiseret pleje tilsidesættes, og at deres
funktionsniveau forværres yderligere som følge af aldring. Grundlæggende frygter vi, at ældre bor-
gere med et handicap sættes i en dårligere situation retssikkerhedsmæssigt.
DH er ligeledes bekymret for den øgede grad af kompleksitet, som ældreloven indfører. Hvis man er
under folkepensionsalderen, vil man fortsat kunne modtage støtte efter serviceloven. Omvendt vil
man også kunne modtage støtte efter ældreloven, hvis man er over folkepensionsalderen. Man vil til-
med kunne modtage støtte efter begge love – uanset alder. Det er ikke klart defineret, hvilken mål-
gruppevurdering der skal lægges til grund for bevilling af støtte efter hvilke love. For at øge komplek-
siteten yderligere modtager mange i målgruppen også støtte efter sundhedsloven.
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
Vi er bekymrede for, at når lovkomplekset bliver mere komplekst, får det den konsekvens, at menne-
sker med handicap vil falde mellem to stole. Det kunne for eksempel være en socialforvaltning, der
sender borgeren i retning af ældreforvaltningen, fordi man har adskilt områderne i lovgivningen, da
borgeren er over folkepensionsalderen. Ældreforvaltningen mener til gengæld, at borgerens handicap
kræver specialiseret støtte og sender derfor borgeren tilbage igen. Allerede i dag ser vi borgere, som
får frataget deres kompenserende støtte, for eksempel borgerstyret personlig assistance, for til gen-
gæld at modtage hjemmehjælp. Vores frygt er, at dette vil blive mere udbredt, hvis ældreloven vedta-
ges.
Målgruppen for ældreloven, § 2, er meget upræcis og åbner for et stort fortolkningsspørgsmål i lan-
dets kommuner. DH mener derfor, at målgruppen for ældreloven skal defineres mere, så mennesker
med handicap som udgangspunkt får hjælp efter serviceloven.
Behovet for specialisering i den almene helhedspleje
Med ældreloven lægges der op til, at leverandører, både kommunale og private, skal tilbyde hele pa-
letten af ydelser inden for helhedsplejen. Konkret drejer det sig om: 1) personlig hjælp og pleje, 2)
hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, og 3) genoptræning af fysisk funktions-
nedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Udgangspunktet er, at leverandørerne skal levere en almen ydelse i helhedsplejen. Der er derfor ikke
lagt op til, at borgere, som modtager ydelser efter ældreloven, skal have specialiserede ydelser i hel-
hedsplejen. DH kan sagtens se behovet for, at ydelserne på ældreområdet samtænkes, og at der kan
være en større grad af fleksibilitet og synergi mellem dem. Men vi er bekymrede for, at borgere, som
har behov for et helt alment tilbud om fx pleje i hjemmet, men kombineret med et specialiseret genop-
træningstilbud, ikke får det tilbud, de har brug for, når det bevilliges gennem pakkerne i helheds-
plejen, som skal være almene.
DH ser dog positivt på tankerne om helhedsplejen. Hvis ældre borgere med handicap faktisk får den
rette specialiserede hjælp, så kan synergien i en helhedspleje være meget givende.
Den rette visitation
Når kompleksiteten i lovgivningen øges, bliver det også sværere for den enkelte visitation at sam-
mensætte den rette pakke af støtte til borgeren. Vi mener derfor, at det skal tydeliggøres i lovgivnin-
gen, at når der er tale om en ældre borger med funktionsnedsættelse, skal der i visitationen af borge-
ren tages stilling til, om der også er ydelser efter serviceloven, som kunne være relevante at inddrage
i den helhedspleje, som borgeren modtager. Det kunne for eksempel være, at man har brug for hjælp
til at bade, som er et helt alment plejetilbud, men at man også har brug for specialpædagogisk støtte.
DH kan ikke understrege nok, at der skal være en klar skelnen til serviceloven, når der bevilges
støtte efter ældreloven.
DH mener også, at inddragelse af den rette faglige ekspertise er helt afgørende i at sikre den rette vi-
sitation. I dag oplever DH nogle meget standardiserede visitationsskemaer, som ikke tager højde for
andet end en borgers funktionsniveau. Et eksempel er, at man som ældre blind godt kan rejse sig fra
en stol ti gang i træk, men man kan stadig ikke finde den nøgle/ting, man tabte på gulvet. Derfor er
der brug for, at visitator har fokus på, at særlige behov for pleje og praktisk hjælp før sig gældende,
når det drejer sig om ældre med handicap.
Side 2 af 4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
Mangel af kobling til sundhedsområdet
Det er bekymrende, at sundhedsområdet ikke bliver adresseret i en reform af ældreområdet, særligt i
en tid, hvor sundhedsstruktur og kædeansvar fylder meget i den politiske debat. Et godt eksempel er
genoptræningsområdet, som i dette lovforslag skal være en del af den almene helhedspleje i kommu-
nerne. Samtidig tilbyder sundhedsvæsenet også genoptræning, men efter sundhedsloven, hvor bor-
geren, modsat serviceloven, har krav på en genoptræningsplan baseret på sundhedsfaglig viden, og
at denne følges. Den retssikkerhed har borgeren ikke, når borgeren skal have genoptræning, hvis det
ikke er som følge af en sygehusindlæggelse.
DH mener, at borgere, som skal have genoptræning i den kommunale helhedspleje, skal have de
samme rettigheder som borgere, der skal have genoptræning som led i en sygehusindlæggelse. Det
vil sige, at de har krav på en genoptræningsplan, samt at denne følges af den kommunale helheds-
pleje.
Madudbringning og madordning
I serviceloven er der mulighed for at få støtte til at tilberede maden i hjemmet, så borgere, som mod-
tager ordningen, kan fastholde en smule af den normale tilværelse, de tidligere har haft. Det er en
ordning, som er med til at højne livskvaliteten hos den enkelte – uagtet om denne er ældre, har en
funktionsnedsættelse eller begge dele.
I ældreloven lægges der op til, at maden bringes ud og muligheden for hjælp til tilberedning af målti-
det således fratages ældre, som modtager støtten efter ældreloven. DH mener, at det er en klar og
tydelig forringelse af ældres mulighed for at få støtte til madlavningen. Vi har en klar bekymring for, at
borgere med handicap, som kommer til at modtage en form for almen helhedspleje, fordi deres funk-
tionsnedsættelse ikke kalder på en specialiseret indsats, ikke får mulighed for hjælp til madlavningen
i eget hjem.
Vi mener, at regeringen helt skal fjerne §§ 13 og 14 i udkastet til ældreloven og i stedet fastholder ni-
veauet fra serviceloven.
Aldersgrænser i serviceloven
I ældreloven erkender man, at der kan være behov for støtte efter loven, selvom borgeren ikke er
over folkepensionsalderen. Dette kan vi i DH kun bifalde. Desværre er der i dag i serviceloven en
række bestemmelser, som er aldersbetingede, og som borgere over folkepensionsalderen ikke kan
modtage. Vi mener, at dette er en oplagt mulighed for at rette op på dette og en gang for alle afskaffe
aldersdiskrimination i ydelser under serviceloven.
Forslag til lov om ældretilsyn
DH foreslår, at man ikke fortsætter det kommunale ældretilsyn, men gør tilsynet statsligt for at sikre
den nødvendige armlængde i tilsynene. Det er vigtigt for tilsynenes kvalitet og troværdighed, at der
ikke kan sættes spørgsmålstegn ved deres uafhængighed i forhold til dem, de fører tilsyn med.
Vi ser dog positivt på, at der i forslaget til loven er fokus på at samtænke de forskellige tilsyn samt
have tilsyn med fokus på udvikling og læring – samtidig med at man fastholder behovet for at kontrol-
Side 3 af 4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
lere kvaliteten af det enkelte plejehjem. Der er fundet en god balance, bortset fra at ældretilsynet fort-
sat er kommunalt.
Side 4 af 4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0083.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail:
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til ældrelov og lov om ændringer som
følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.
udkast til ældrelov samt lov om ændringer som følge af ældreloven, lov
om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem, som udmønter dele af de
lovgivningsmæssige elementer i aftalen om en ældrereform fra foråret.
Grundlæggende støtter vi intentionen om at sikre en ældrepleje, der
med udgangspunkt i den enkeltes aktuelle livssituation og behov
understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde,
selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær, ligesom vi finder det
positivt, at selvbestemmelse for den ældre og tæt samspil med
pårørende og civilsamfund har fået plads som bærende værdier i
lovforslaget.
Vi har imidlertid også en række bekymringspunkter over for forslaget
om en særskilt ældrelov, hvormed det fremadrettet bliver borgerens
alder og ikke behov, som er styrende for, hvilken lovgivning de tildeles
hjælp ud fra. Ældreloven kan i vores optik skabe uhensigtsmæssige
snitfladeproblematikker, som hvis man ikke tager højde for dem i
værste fald kan stille borgere værre end i dag.
Nedenfor vil vi indledningsvist kommentere vores overordnede
bekymringer om risikoen for endnu mere usammenhængende
forløb. Dernæst vil vi komme med vores betragtninger til lovforslagets
elementer inddelt under hver af de tre bærende værdier.
Risiko for at falde mellem to eller flere stole
I Danske Patienter er vi bekymrede over de snitfladeproblematikker, en
ny ældrelov potentielt kan medføre, fordi det i mange tilfælde er uklart,
hvor man hører til. Mange mennesker, som hører til målgruppen for den
nye ældrelov, oplever i forvejen usammenhængende forløb. Vi vil
gennemgå de for os at se største risici for snitfladeproblematikker
nedenfor.
Ældre- og sundhedsområdet hænger tæt sammen
Det er helt centralt for os at påpege, at ældre- og sundhedsområdet er
uadskillelige. Alligevel er det vanskeligt at få øje på den tætte kobling
mellem de to områder i lovudkastet. Alderdom er ikke ensbetydende
med sygdom, men det er vigtigt at have for øje, at en stor del af den
ældre befolkning lever med en eller flere sygdomme, som gør, at de har
behov for sundhedsfaglige indsatser.
Dato:
19. september 2024
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
[email protected]
Cvr-nr: 31812976
Side 1/6
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 106
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,
Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0084.png
Af lovforslagets § 2, stk. 1 fremgår det, at loven finder anvendelse for
personer, der har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og
omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat
funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring.
Ældrelovens målgrupper dækker således både ældre, som har
aldersbetinget nedsat funktionsevne og ikke lever med sygdom, men
også ældre, som lever med sygdom herunder f.eks. dødelig
progredierende hjernesygdom såsom demenssygdom. Indsatser som
fysisk træning, rehabilitering og kognitiv træning, som potentielt kan
leveres under ældreloven, påvirker symptomer og kan sinke
sygdomsudvikling, hvorfor de kan betragtes som egentlig behandling.
Servicelov eller ældrelov for personer under folkepensionsalderen
Med lovforslagets § 2, stk. 2 lægges der op til, at ældreloven også
gælder personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter
en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at behovet for
pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse svarer til det
behov, som ældre personer over folkepensionsalderen skal tilbydes
efter loven. Af bemærkningerne fremgår det, at alder i vurderingen af
borgerens samlede livssituation skal tillægges betydelig vægt, og at
undtagelsesbestemmelsen alene forudsættes anvendt ift. personer, der
folkepensionsalderen.
Vi mener, at denne formulering er meget uklar og potentielt vil medføre
markant geografisk ulighed i kommunernes praksis med at vurdere, om
borgerne med rimelighed kan betegnes som ældre og dermed hvilken
hovedlov, de tildeles hjælp inden for. Selvom hensigten med
bestemmelsen tilsyneladende er relativt afgrænset, frygter vi, at
bestemmelsen som den er formuleret nu kan medføre betydelige
negative konsekvenser for mennesker med kroniske sygdomme, som
ikke bør være omfattet af ældreloven, og som i værste fald ikke får den
hjælp og støtte, de har brug for. Derfor bør det fremgå direkte af
lovteksten, at mennesker med kronisk sygdom, som er omfattet af
kapitel 16 i serviceloven, altid vil være omfattet af servicelovens
bestemmelser og ikke ældrelovens. Det er vigtigt for at sikre, at
mennesker med kronisk sygdom ikke falder mellem to stole i det
kommunale system og vurderes ud fra en aldersbetinget lovgivning.
Palliation er fraværende i ældreloven
Vi undrer os over, at palliation og palliativ indsats er fraværende i hele
lovforslaget. Det er særdeles uheldigt, når man tager i betragtning, at
en del af de borgere, som bor på plejehjem eller modtager kommunal
sygepleje har behov for en palliativ indsats ifm. en livstruende sygdom.
Det er vigtigt, at der er kapacitet og kompetencer til at afdække behovet
for og til at varetage en palliativ indsats de aktuelle steder, ligesom
sundhedspersonalet skal have palliative kompetencer. Derfor bør
palliation/en palliativ indsats indarbejdes i lovteksten, så det fremgår
tydeligt, at borgere med behov skal sikres ret til en palliativ indsats.
Risiko for nedprioritering af forebyggende indsatser
Der lægges op til, at lovkravet om forebyggende hjemmebesøg med
udgangspunkt i specifikke alderskriterier afskaffes, og at kommunerne
vil være forpligtede til at arbejde forebyggende i form af en generel
forebyggende indsats.
Side 2/6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0085.png
De forebyggende hjemmebesøg er et vigtigt sikkerhedsnet, som gør det
muligt at opspore sygdom og funktionstab, og selvom kommunerne
forsat vil have en forpligtelse til opsøgende indsatser, når der vurderes
at være et forebyggelsespotentiale, mener vi, det er nødvendigt at
understøtte forebyggelsesområdet af klare retningslinjer for at undgå, at
det bliver nedprioriteret i kommunerne.
I forlængelse heraf bør kommunernes forpligtelse til at yde rådgivning
og støtte for at forebygge sociale problemer blive videreført i
ældreloven. Alternativt bør det fremgå tydeligt, at kommunernes
forpligtelse i serviceloven fortsat gælder personer, der fremover kun vil
være omfattet af ældreloven.
Den ældres selvbestemmelse
Det er positivt, at den ældres selvbestemmelse står som et bærende
princip. Dog bemærker vi, at ældrelovens løfter herom kræver flere
ressourcer til ældreområdet, bl.a. i form af mere tid i hjemmeplejen.
Hvis man reelt vil sikre, at borgerne kan udøve mere selvbestemmelse,
er det nødvendigt, at kommunerne forpligter sig til at skabe rammerne
for det i den lokale ældrepleje.
Det indebærer også, at der skal vejledes tydeligere om anvendelsen af
plejetestamenter, så det er klart for både borgere, pårørende,
medarbejdere og ledere, hvad plejetestamentet kan forventes at blive
brugt til i den fremtidige pleje. Herunder skal det være tydeligt, at et
ønske i et plejetestamente ikke nødvendigvis kan lade sig gøre i
praksis, og at medarbejderne og lederne understøttes i at implementere
plejetestamenter i praksis.
Borgerens retssikkerhed
Det bekymrer os, at klageadgangen med forslaget om få, rummelige
pleje- og omsorgsforløb bliver stærkt begrænset, i og med det ikke er
tydeligt defineret, hvad de enkelte forløb indeholder, og at det kan være
svært for borgere og pårørende at vurdere, om de er enige i
visitationen. Det fremgår, at vurderingen af, om en person er omfattet af
ældreloven, vil skulle foretages af kommunalbestyrelsen, og at
borgeren hvis vedkommende ønsker at klage vil kunne klage til
kommunen over kommunens administration og ikke til Ankestyrelsen.
Det er ikke alene kritisk for borgerens retssikkerhed, men stiller også
medarbejdere og ledere i en svær situation.
Det bør præciseres i lovgivningen, hvordan man lokalt bør forholde sig
til, hvis borgeren, pårørende og medarbejdere ikke er enige i forløbets
indhold.
Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Pårørende skal anerkendes i egen ret og sikres relevant støtte
Det er positivt, at tæt samspil med pårørende står som et af de
bærende principper i ældreloven, og at pårørende skal inddrages mere
og bedre. Pårørende besidder unik viden om deres nærtstående samt
dennes udfordringer og behov, som er vigtig for personalet, og de er en
vigtig støtte for den nærtstående. Selvom de pårørende gerne vil
hjælpe og allerede gør det, er det særdeles vigtigt at huske på, at
pårørende ikke er en uendelig ressource, som man kan udnytte.
Side 3/6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0086.png
Pårørende kan være mennesker i krise og har ofte mange opgaver i
rollen som pårørende. Derfor bør støtte til pårørende og konkrete
forslag til støttemuligheder skrives ind i ældreloven med henblik på at
værne om de pårørendes trivsel. Desuden bør der med ældreloven
sikre, at pårørende anerkendes i deres egen ret, hvilket bl.a. indebærer
en forpligtelse for personalet til at involvere pårørende, så deres ønsker
og ressourcer og eventuelle behov for støtte afklares.
I forlængelse heraf bør en række forhold tydeligt fremgå: For det første,
at pårørenderollen er frivillig og ikke kan pålægges de pårørende. For
det andet, at pårørende er forskellige og har forskellige ressourcer og
behov for støtte. For det tredje, at ikke alle borgere har pårørende, og at
det ikke er alle pårørende, der ønsker at hjælpe.
Pårørende skal sikres bedre aflastning og afløsning
Der lægges op til, at kommunalbestyrelsens eksisterende forpligtelse til
at tilbyde aflastning og afløsning videreføres i ældreloven. Hertil
bemærker vi, at der i høj grad er rum for forbedring og øget
pårørendeinddragelse i de eksisterende tilbud. Derfor bør det fremgå af
§ 16, at tilbud om aflastning og afløsning skal tilrettelægges med
udgangspunkt i den enkelte families situation og behov.
Orlov for pasning af døende (plejeorlov)
Af afsnit 3.19 fremgår det, at reglerne om pasning af døende
videreføres i ældreloven. Den nuværende lovgivning har dog en række
svage punkter, som medfører urimelige forhold for både de døende og
pårørende, og derfor bør der med ældreloven foretages en
indholdsmæssig lovændring, som skal give pårørende bedre rettigheder
til plejeorlov for at give nærvær i den sidste tid. Det indebærer to
ændringer.
For det første bør loven ændres, så der er mulighed for fortsat
plejeorlov for den pårørende, når den nærtstående har et endeligt
ophold på hospice. I dag har pårørende ikke ret til plejeorlov, når deres
alvorligt syge nærtstående indlægges på hospice, hvor formålet er en
indlæggelse i den sidste tid af livet noget, der også gør sig gældende
ved blivende ophold på plejehjem, i plejebolig eller på sygehus. Det er
paradoksalt, at hensigten med plejeorloven bl.a. er at skabe mulighed
for nærvær i den sidste tid og forbedre livskvaliteten for den
uhelbredeligt syge med udgangspunkt i omsorg og lindring, samtidig
med, at det fremgår af loven, at orloven skal afbrydes ved indlæggelse
på sygehus eller hospice.
For det andet bør ældreloven skabe rammerne for en rimelig og
ensartet praksis, så plejeorloven ikke inddrages, hvis der er behov for et
midlertidigt ophold på hospice eller sygehus undervejs i et
sygdomsforløb. I dag stopper kommunerne ofte orloven i forbindelse
med, at den alvorligt syge nærtstående kommer på hospice, uden de
konkret vurderer, om opholdet er midlertidigt. Det til trods for, at
pårørende efter gældende lovgivning har mulighed for at fortsætte
plejeorloven, når det gælder et midlertidigt ophold. Behovet for
midlertidig indlæggelse eller ophold på hospice kan f.eks. opstå, hvis
den nærtstående har brug for smertelindring eller specialiseret hjælp,
som kommunen ikke kan tilbyde også selvom familien har planlagt, at
den nærtstående skal dø hjemme.
Side 4/6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0087.png
Orlov for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
(pasningsorlov)
Det fremgår ikke af høringsmaterialet, at der er påtænkt ændringer i
lovgivningen om pasningsorlov i forbindelse med ældreloven. Alligevel
mener vi i Danske Patienter, at man med ældreloven bør forbedre den
eksisterende lovgivning. Det indebærer to ændringer.
For det første bør man se på administrationen af fuldtidskravet, som er
blevet for snæver. I dag er det et krav for pasningsorlov, at plejebehovet
svarer til et fuldtidsarbejde. I praksis betyder det, at kommunerne
baserer deres afgørelser på vurderinger af, hvor mange minutter den
pårørende bruger på at hjælpe sin nærtstående. Som resultat heraf
vurderer kommunerne ofte, at behovet ikke kan sidestilles med et
fuldtidsarbejde. Det er i vores optik en praksis, som hverken tager
hensyn til familien som helhed eller til samspillet mellem den
nærtstående og pårørende, og administrationen af ordningen stemmer
ikke overens med den virkelighed, borgerne befinder sig i.
For det andet bør nærtstående, som får tilbagefald af sygdom,
sidestilles med nærtstående, som får to forskellige alvorlige sygdomme
eller to forskellige typer sygdom inden for samme sygdomsgruppe,
f.eks. to typer af kræft. I dag kan pårørende ikke få pasningsorlov, hvis
den nærtstående får tilbagefald af en sygdom, men det kan de, hvis der
er tale om en anden sygdom eller type.
Fokus på synergier i samarbejdet med civilsamfund
Danske Patienter finder det meget positivt, at samspil med
civilsamfundet står som et bærende princip i ældreloven.
Civilsamfundsorganisationer udbyder en lang række aktiviteter, som gør
en positiv forskel for mennesker, der har brug for hjælp. De tilbud,
organisationerne udbyder, kan bl.a. være med til at øge den enkelte
borgers livskvalitet og helbred, så der er et stort potentiale i at tænke
civilsamfundet mere ind på ældreområdet.
Dog bemærker vi, at det i ældrelovens § 7 kun er frivillige sociale
organisationer og foreninger på ældreområdet, som fremhæves. I lyset
af, at mange ældre mennesker lever med kronisk sygdom, bør
organisationerne på sundhedsområdet, herunder patient- og
pårørendeforeningerne, også tænkes ind.
Det er positivt, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at de
udførende medarbejdere bør have fokus på forebyggelse af ensomhed
og social isolation og deraf afledt risiko for tab af funktionsevne, f.eks.
ved at henlede borgerens opmærksomhed på relevante tilbud om
deltagelse i sociale og meningsfulde aktiviteter og fællesskaber i regi af
frivillige organisationer samt aktiviteter og tilbud i frivilligt regi, som har
fokus på f.eks. fysisk aktivitet. De udførende medarbejdere spiller
nemlig en central rolle i at informere om og bygge bro til tilbud i
civilsamfundet, som kan hjælpe den enkelte borger.
Side 5/6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0088.png
Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Behov for tydelighed omkring faglige kompetencer
Danske Patienter anerkender ønsket og intentionen om at møde
medarbejdere og ledere med tillid til deres faglighed og kompetencer.
Ikke desto mindre står ældreområdet over for nogle store udfordringer
med høj medarbejderomsætning og en stor andel ufaglært personale.
Derfor mener vi fortsat, der er behov for at stille krav til medarbejdernes
faglige kompetencer. Det indebærer bl.a., at begreber som kontinuitet,
tværfaglighed, helhedsorienteret og selvbestemmelse, som ifølge
lovforslaget skal være rammen for kvalitet i helhedsplejen, skal
defineres klart, så det er tydeligt, hvad det stiller af krav til
medarbejdernes faglighed.
Rehabilitering
Der lægges op til, at kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde
rehabiliteringsforløb vil blive en integreret del af et sammenhængende
og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som skal gives med et
forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte. Det er
bekymrende, at kommunernes forpligtelse til at tilbyde
rehabiliteringsforløb bortfalder, da der ikke kan sættes lighedstegn
mellem et målrettet rehabiliteringsforløb og en indsats, der er tilrettelagt
rehabiliterende. Samtidig er det problematisk, at lovforslaget ikke
omfatter den psykosociale og kognitive funktionsevne, men kun
genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse. Endelig bør forpligtelsen
til at tilbyde systematisk vedligeholdende træning som beskrevet i
serviceloven videreføres i ældreloven.
Side 6/6
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0089.png
NOTAT
Høringssvar til udkast til ældrelov og lov om ændringer som følge af ældrelo-
ven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem
Danske Regioner takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast
til ældrelov og lov om ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn
og lov om lokalplejehjem. Det har ikke været muligt at få høringssvaret poli-
tisk godkendt inden for høringsfristen, og høringssvaret skal læses med forbe-
hold herfor.
Danske Regioner noterer sig, at regeringen er kommet med et udspil til en ny
det regionale sundhedsområde og det kommunale ældreområde. Det bety-
der, at der skal tages højde for sundhedsreformens konsekvenser i udkastet til
en ny ældrelov.
19-09-2024
EMN-2017-01083
1725151
Anna Boje
at fremhæve forslaget om, at en række sundhedsopgaver flyttes til regionerne
fra kommunerne, herunder:
at regionerne overtager ansvaret for at tilbyde midlertidigt ophold til
en større gruppe af borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats,
som ikke kræver sygehusindlæggelse betegnet sundheds- og omsorgs-
pladser. Herunder også forslag om retten til frit valg af regionale sund-
heds- og omsorgspladser.
at regionerne får ansvaret for akutsygeplejen og hjemmebehandlings-
teams i hele landet.
Endvidere noterer Danske Regioner sig, at regeringen lægger op til, at der skal
være mere frit valg og sammenhæng mellem sygepleje og helhedspleje og
mere specifikt, at regeringen vil integrere den almene sygepleje i helhedsple-
jen. Det betyder også, at borgerens frie valg ikke kun, som beskrevet i udkast
til ældreloven, vil omfatte ydelser efter servicelov, men også favne almene sy-
geplejeydelser efter sundhedsloven.
Danske Regioner har følgende bemærkninger til det foreliggende udkast til
ældrelov uanset, at der i vores optik vil være behov for omfattende ændringer
i udkastet til ældreloven som følge af en ny aftale om en ny sundhedsreform.
1
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0090.png
Danske Regioners bemærkninger til udkast til ældrelov
For Danske Regioner er det vigtigt, at ældreloven medvirker til, at flere ældre
kan leve et godt og selvhjulpent liv længst muligt. For at dette kan ske, mener
Danske Regioner, at det er afgørende, at ældreloven bidrager til et løft af kva-
liteten i ældreplejen og styrker forebyggelse af forværring af sygdom og funk-
tionsevne blandt ældre borgere.
Ældreplejen hænger uløseligt sammen med sundhed og sygepleje. Der er hel-
digvis mange velfungerende og raske ældre borgere, men den offentlige ind-
sats er fokuseret på svækkede borgere med ofte mange sygdomme og svære
sygdomsforløb. Med forslaget til en ny ældrelov lægges der op til at indføre
en ny hovedlov, hvor ældreområdet udskilles fra det specialiserede socialom-
rådet og fremadrettet afgrænses som et almenområde. Ældreloven rummer
kun tidligere servicelovsydelser og forholder sig derved ikke til koblingen med
sundhedsområdet. Dette er dog adresseret i udspil til sundhedsreformen,
hvor det fremgår, at den basale sygepleje skal være en del af helhedsplejen og
at regionerne får ansvaret for akutområdet. Vi ser frem til videre drøftelser
om sammenhængen mellem disse områder.
Endvidere er et vedvarende fokus på forebyggelse afgørende, men også her
indgår mange gode elementer i udspil til sundhedsreform. Alt for mange æl-
dre kommer nemlig i dag på hospitalet af årsager som dehydrering, blærebe-
tændelse og forstoppelse, som formentlig kunne have været forebygget. I
2021 var der mere end 65.000 af den slags forebyggelige indlæggelser blandt
borgere over 65 år. Over 15.000 af gangene var det blandt ældre hjemme-
hjælpsmodtagere, hvor kommunen kom i hjemmet i forvejen. De indlæggelser
skal vi som samfund blive bedre til at undgå, og det kræver en tidlig og fore-
byggende indsats dér, hvor borgeren har sin dagligdag, og tættere samspil på
tværs. Udkastet til ældreloven adresserer ikke dette, men Danske Regioner
ser positivt på udspil til sundhedsreformen, som bidrager til dette, blandt an-
det ved at sikre at akutområdet og hjemmebehandlingsteams overgår til regi-
onerne.
Ældreloven skal bidrage til ensartet pleje af høj kvalitet på tværs af landet
Udkastet til ældreloven indfører krav om helhedspleje, som skal gøre op med
visitation i enkeltstående ydelser. Med indførelsen af helhedspleje lægges der
op til en frisættelse af ældreområdet. Danske Regioner er i udgangspunktet
positive overfor frisættelsen og særligt tanken bag indførelsen af helheds-
pleje, som indebærer, at hjælpen visiteres og leveres baseret på en helheds-
vurdering af den enkelte borgers samlede livssituation og udvikling, og at
hjælpen tildeles, tilrettelægges og udføres som et sammenhængende forløb
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0091.png
frem for enkeltydelser. Det er også positivt, at loven har til formål at sikre, at
borgerne oplever at få færre personer i deres hjem.
Danske Regioner mener, at der som led i indførslen af helhedsplejen skal ind-
føres kvalitetskrav til de indsatser, som har fokus på sundhed og forebyggelse
af sygdom, hvis vi skal undgå unødvendige indlæggelser. Det gælder også i
forhold til at sikre den rette kvalitet af private tilbud. Der er i dag desværre
flere eksempler på, at kvaliteten af plejen ikke er god nok. Danske Regioner
mener endvidere, at sundhedspersonalets vurdering af, hvilken hjælp og op-
følgende indsatser en patient har brug for i ældreplejen efter udskrivelse, skal
vægte langt tungere, end den gør i dag. Hvis hospitalet ved udskrivelse af fx
en ældre mand vurderer, at han har brug for en indsats fra en ældrepleje med
særlige kompetencer vedr. demens, en særlig ernæringsindsats eller andet, så
skal den vurdering være retningsanvisende.
I udkastet til ældreloven fremgår det under ministeriets overvejelser,
. Vi er enige i, at
det
er
kvalitet, men det må ikke stå alene. Dokumentation kan være nødven-
dig, men det er afgørende, at der fokuseres på forhold, som bidrager til kvali-
tetssikring, kvalitetsudvikling og herunder forebyggelse af indlæggelser. Her
kan dokumenterede observationer af borgeren være vigtige indikationer på
sygdomsforværring, da det har betydning for, at der kan igangsættes en tidlig
indsats, som dermed kan være med til at forhindre en indlæggelse.
Fokus på forebyggelse
Der står i udkastet til ældreloven, at
tilgang til ældreplejen i overensstemmelse med aftalen om ældrereformen
endvidere blive styrket, da forebyggelse og tidlig indsats vurderes væsentlig,
bl.a. i forhold til forbedring af livskvalitet, øget tryghed, bekæmpelse af en-
Det fremgår dog
ikke, hvordan det konkret vil blive styrket, men vi ser positivt på sundhedsre-
formens indhold ifht. styrket fokus på forebyggelse.
Det fremgår af udkast til ældrelov, at kravet om forebyggende hjemmebesøg
afskaffes. Danske Regioner kan bakke op om, at den forebyggende indsats
fremadrettet ikke pålægges at blive tilrettelagt og målrettet med udgangs-
punkt i specifikke alderskriterier, da vi ældes meget forskelligt. Erfaringsmæs-
sigt er vi dog bekymrede for, at det vil betyde mindre forebyggelse og mere
uensartede tilbud og kvalitet i kommunerne, men vi ser også her sundhedsre-
formen som en del af løsningen.
Kvalitet på midlertidige pladser og akutfunktioner
3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0092.png
Udkastet til Ældreloven forholder sig til midlertidige pladser og det fremgår at
gældende ret videreføres med redaktionelle ændringer. I udspil til sundheds-
reformen fremgår det, ansvaret for akutpladserne og midlertidigt ophold til
borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats bør flyttes til regionerne.
Det gælder ikke mindst for at sikre den behandlingsmæssige og sygeplejefag-
lige kvalitet på pladserne, herunder opgaven med at tilknytte fast læge. Dan-
ske Regioner forventer derfor, at ansvaret overgår til regionerne og at det vil
medføre en ændring i ældreloven.
Udkast til ældrelov forholder sig ikke til sygeplejen og heller ikke til den akutte
sygepleje. Danske Regioner finder det derfor positivt, at dette indgår i udspil
til sundhedsreform hvor akutfunktioner og hjemmebehandlingsteams overgår
til regionerne.
Et samlet regionalt ansvar for alle akutfunktioner, herunder akutpladser og -
teams vil efter Danske Regioners opfattelse sikre et stærkt incitament (for re-
gionerne) til at forebygge sygdom og indlæggelser og sikre gode udskrivelser -
samt at forebygge genindlæggelser blandt borgere, der er færdigbehandlet fra
sygehuset, men som stadig har brug for omfattende og kompleks sygepleje.
Målgruppe
Det foreslås, at ældreloven finder anvendelse for personer, der har nået folke-
pensionsalderen, og som har behov for hjælp og støtte i den daglige livsfø-
relse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med ald-
ringen.
Der står endvidere, at loven også kan finde anvendelse for personer, der ikke
har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af personens
livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den
daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre personer over folkepensi-
onsalderen skal tilbydes efter denne lov. Der lægges op til vedkommendes al-
der skal tillægges betydelig vægt i vurderingen af, om en person kan omfattes
ældreloven, selvom de ikke opfylder alderskriteriet.
Danske Regioner finder denne afgrænsning svær i praksis og stiller spørgs-
målstegn ved, hvorfor at en 50-årig med demens, der har et plejebehov kan
omfattes af ældreloven, men en 30-årig med samme behov ikke kan. Danske
Regioner har forståelse for, at der i forhold til en ældrelov kan være behov for
en aldersmæssig afgrænsning af målgruppen, men det er nødvendigt at af-
grænsningen ikke bliver for rigid, så borgere med behov og funktionsevnened-
sættelse, som tilsvarer ældres behov kan omfattes.
Evaluering
4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0093.png
Det fremgår at ældreloven skal evalueres efter hhv. tre og fem år. Evaluerin-
gen vil have fokus på lovens mål om afbureaukratisering og frisættelse samt
følge nogle af de konkrete tiltag. Det fremgår, at der vil blive fulgt op på cen-
trale kvalitetsparametre. Danske Regioner ser frem til en uddybning af, hvilke
parametre, der følges op på.
Danske Regioners bemærkninger til lov om ændringer som følge af ældrelo-
ven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem
Danske Regioner har ingen bemærkninger.
Der tages forbehold for godkendelse i Danske Regioner bestyrelsen den 10. ok-
tober 2024.
Med venlig hilsen
5
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0094.png
Danske Seniorer
Griffenfeldsgade 58
2200 København N
Tlf.: 35 37 24 22
CVR: 10 78 87 14
[email protected]
www.danske-seniorer.dk
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0095.png
-2-
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0096.png
-3-
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0097.png
-4-
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0098.png
Att. Social- bolig og ældreministeriet
[email protected].
19. september 2024
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler Bestyrelsernes fælles hørings-
svar til udkast til ældrelov
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler Bestyrelserne kvitterer for muligheden for at afgive svar på hø-
ring over udkast til ældrelov.
Indledende bemærkninger
Det er en absolut hovedprioritet på landets social- og sundhedsskoler at øge tiltrækningen til social- og
sundhedsområdet og sikre, at flere af vores elever gennemfører deres uddannelse. Ikke mindst fordi mang-
len på faglærte social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere kun bliver større i de kom-
mende år. Det har tre aktuelle kommissioner: Reform-, Robustheds- og senest også Sundhedsstrukturkom-
missionen fremhævet.
Fra social- og sundhedsskolernes side vil vi i forhold til implementeringen af ældrereformen særligt have
fokus på at understøtte kommunerne med praksisnær kompetenceudvikling, så forandringerne bliver godt
forankret, og medarbejderne er godt klædt på til de nye arbejdsformer, der følger med udmøntningen af
aftalen, herunder helhedspleje, faste teams, tættere samarbejde med pårørende og inddragelse af civil-
samfundet.
Foreningerne vil samtidig løbende være opmærksomme på, hvordan implementeringen af de forskellige
elementer i ældrereformen konkret får betydning for den vigtige uddannelsesopgave, der også i dag løftes i
ældreplejen.
Vi vil desuden lægge vægt på at bidrage til udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen. Velfærdstekno-
logi er en vigtig og integreret del af vores uddannelser, og vi har et stærkt fælles fundament blandt social-
og sundhedsskolerne i form af Videnscenter for Velfærdsteknologi. Skolerne og eleverne er dermed en
kæmpe ressource, når det kommer til at tage nye teknologier i brug og få dem udbredt i praksis.
Bemærkninger til udkast til ældrelov
En ny hovedlov for ældrepleje og -omsorg
Det foreslås med udkastet til ældreloven at indføre en ny hovedlov for ældrepleje og -omsorg, som tilveje-
bringer de overordnede og forenklede lovgivningsmæssige rammer for fremtidens ældrepleje.
Foreningerne anerkender fuldt ud intentionen med en ny ældrelov; at sikre en mere sammenhæn-
gende ældrepleje og mere selvbestemmelse for både de ældre selv og de ansatte i ældreplejen.
Samtidig er foreningerne opmærksomme på, at ældreområdet i praksis har et meget tæt samspil
med særligt sundhedsområdet, men også det specialiserede område, hvorfor der er risiko for, at en
selvstændig ældrelov i stedet for at skabe en samlet lovgivning for områderne vil øge komplek-
siteten og i nogle tilfælde udgøre en barriere for det tætte samspil mellem områderne i hverdagen,
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0099.png
når borgerne skal modtage hjælp og ydelser med udgangspunkt i flere parallelle lovgivning; ældre-
loven, sundhedsloven og serviceloven.
Helhedspleje
Med udkast til ældreloven fastsættes endvidere krav om helhedspleje. Formålet er at sikre en sammen-
hængende og koordineret hjælp med færrest mulige forskellige hjælpere i den ældres hjem og bedre mulig-
hed for hurtigt at reagere på behov for justeringer i hjælpen.
Foreningerne bakker op om intentionen i kravet om helhedspleje, herunder formålet om at sikre en
sammenhængende og koordineret hjælp med færrest mulige forskellige hjælpere i den ældres
hjem.
Robusthedskommissionens analyse viste blandt andet, at hver anden social- og sundhedshjælper
forlader faget inden for seks år. Hvis omstillingen af vores sundhedsvæsen skal lykkes, må alle kræf-
ter sættes ind for at vende denne udvikling og sikre tiltrækning og ikke mindst tilknytning af social-
og sundhedspersonalet.
Foreningerne bemærker derfor, at en succesfuld implementering af helhedspleje med færrest mu-
lige forskellige medarbejdere i den ældres hjem forudsætter en generel styrkelse af arbejdsmiljøet
og et vedvarende fokus på at styrke medarbejdere og elevers tilknytning til social- og sundhedsfa-
get.
Afsluttende bemærkninger
Foreningerne vil afslutningsvist understrege pointen om, at sundheds- og ældreområdet hænger sammen.
Det gør områderne allerede i dag. Og ambitionen om sammenhængen vil formentlig kun øges efter en
sundhedsreform, jf. regeringens udspil til en sundhedsreform 18. september 2024, herunder forslaget om,
at den almene sygepleje integreres i helhedsplejen. Derfor er det også helt afgørende, at initiativerne i en
kommende sundhedsreform og ældrereformen også spiller tæt sammen fsva. de konkrete rammer i prak-
sis. Det gælder både i forhold til lovgivning, jf. bemærkningerne ovenfor, men også i forhold til den prakti-
ske implementering.
En stærk sammenhæng i rammerne er forudsætningen for, at det i første omgang bliver en overskuelig im-
plementeringsperiode med to parallelle reformer og dernæst en hverdag, der ikke bliver uhensigtsmæssig
kompliceret for frontmedarbejderne og hvor borgerne oplever sammenhæng i deres samlede behandling
og pleje. Det er foreningernes vurdering, at det samtidig er afgørende for en positiv effekt på tilknytning og
tiltrækning af elever og medarbejdere til området.
Desuden vil foreningerne bemærke, at en succesfuld reform ligeledes kræver, at der prioriteres tid og res-
sourcer til, at medarbejdere og ledere bliver klædt godt på til omstillingen. Gode rammer for implemente-
ringsstøtte og en strategisk tilgang til den nødvendige praksisnære kompetenceudvikling vil bidrage til sta-
bilitet og tilknytning af både medarbejderne og ledere.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
Maya Ryevad
Politisk chef
Bestyrelserne
Ny Vestergade 17, 2. sal 1471 København K
42 41 35 01 [email protected]
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0100.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
E-mail:
[email protected]
6. september 2024
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: [email protected]
www.dansketandplejere.dk
Danske Tandplejeres høringssvar vedr. udkast til ældrelov
Danske Tandplejere bemærker indledningsvist, at det er til stor undren og beklageligt, at Danske
Tandplejere ikke er på høringslisten.
Danske Tandplejere finder det yderligere beklageligt, at tandpleje ikke er den del af forslaget til en ny
ældrelov.
Ældre og tandsundhed
Alder er i sig selv ingen risikofaktor for tandsundheden, men en række forhold betyder, at ældre borgere ofte
har særlige behov for grundig tand- og mundpleje. Ældre tager f.eks. mere medicin end andre aldersgrupper,
og medicin kan medføre mundtørhed, som kan forårsage skader på tænder og mundslimhinder, ligesom en
række kroniske sygdomme, bl.a. diabetes, øger risikoen for tandsygdomme.
Dertil kommer, at mange ældre mister evnen til at børste sine tænder selv på grund af svigtende, motoriske
og kognitive evner. Har de ældre ovenikøbet en demens sygdom, og det ved vi, at mange vil have i
fremtiden, så er det afgørende vigtigt, at de får hjælp til sin daglige mundpleje. Et dansk studie viser, at 80
procent af landets plejecenterbeboere ikke selv kan børste deres tænder tilstrækkeligt rene, men under 10
procent får den hjælp, de har behov for.
Det er dybt problematisk, fordi sygdomme i tænder og mund hurtigt kan opstå og udvikle sig ved manglende
eller utilstrækkelig mundhygiejne, og det kan have fatale konsekvenser for den enkelte borger. Bakterier i
munden kan i værste fald gennem blodbanen sprede sig til resten af kroppen, fx til lungerne eller hjertet, og
være livstruende. Det anslås, at op til 10 procent af dødsfald forårsaget af lungebetændelse på plejehjem
kan forhindres ved bedre mundhygiejne. Derudover ved vi, at parodontitis øger risikoen for en række
alvorlige sygdomme som type 2-diabetes, gigt og hjertekarsygdomme.
Endelig har en god tandsundhed en afgørende betydning for de ældre borgeres livskvalitet og evne til at
spise og dermed en væsentlig forudsætning for, at de bliver tilstrækkeligt ernæret.
Den orale forebyggelsesindsats bør prioriteres langt højere
Det glæder Danske Tandplejere, at
orslag til ældrelov
indsats vurderes væsentlig, bl.a. i forhold til
forbedring af livskvalitet, øget tryghed, bekæmpelse af ensomhed og isolation, opretholdelse af
funktionsevne m.v.
Danske Tandplejere appellerer til, at den orale forebyggende indsats også vil blive styrket på ældreområdet.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0101.png
Studier viser, at man med få ressourcer kan skabe en bedre mundhygiejne hos ældre borgere. Således viser
en dansk undersøgelse fra 2014, at fysisk tilstedeværelse af tandplejepersonalet og praktisk oplæring af
plejepersonalet har stor sundhedsfremmende effekt for beboerne i plejeboliger
1
. Et tværfagligt projekt
mellem Danske Tandplejere, Kommunernes Landsforening og Sundhedskartellet fra 2018 viser tilsvarende,
at en systematiseret undervisnings- og samarbejdsindsats mellem tandplejere og plejepersonale gør en
betydelig positiv forskel for ældres tandstatus
2
. Og senest har man i et stort forskningsprojekt fra
Københavns Universitet,
Sund Mund Hele Livet
:
-
-
-
At der kommer et øget fokus på inddragelse af vikarer og afløsere i efteruddannelsesaktiviteterne
Uddannelsesaktiviteterne inkl. efteruddannelse både er teoretiske, med fokus på tand- og
mundsundhed, og praktiske, med fokus på mundplejeremedier og hands-on træning
Danske Tandplejere foreslår på den baggrund, at tandplejere tilknyttes landets plejehjem og hjemmeplejen
med henblik på at sikre en tidlig oral forebyggende indsats. Gennem undervisning og opkvalificering af
plejepersonalet, samt vejledning og instruktion af borgerne, skal tandplejerne sikre og understøtte, at der
udføres en sufficient daglig tandbørstning, for at undgå infektion i mundhulen og huller i tænderne.
Helhedspleje bør også omfatte tandpleje
Danske Tandplejere glæder sig over ældrelovens fokus på mere helhedstænkning og tværfagligt
samarbejde omkring de ældre.
Danske Tandplejere appellerer dog til, at de faste teams tænkes bredere, end man hidtil har gjort, så de
faste teams i fremtiden ikke kun består af social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, fysio- og
ergoterapeuter og visitatorer. Hvis man virkelig ønsker at skabe en helhedspleje omkring de ældre, så skal
man naturligvis også inddrage de ældre borgeres mund- og tandsundhed og tænke tandplejere ind i de faste
teams omkring de ældre borgere, både på plejehjem og i hjemmeplejen.
Vi må ikke overlade den ældre, som ikke kan børste sine egne tænder, til sig selv, når noget så simpelt som
daglig tandbørstning kan holde en lang række alvorlige sygdomme fra døren, og vi må ikke glemme
livskvaliteten og den manglende værdighed, som mange ældre oplever ved, at de ikke får børstet deres
tænder ordentligt. Danske Tandplejere håber derfor, at ovenstående forslag tages med i en ny ældrelov, og
vi står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
1
2
Kommuner opprioriterer ældres tandsundhed gennem tværfaglig indsats | VPT
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0102.png
Til Ældreministeriet
Mail:
[email protected]
Den 19. september 2024
Høringssvar vedr. udkast til forslag til ældrelov
Danske Ældreråd kvitterer for høringsmuligheden og afgiver hermed høringssvar vedr.
udkast til forslag til ældrelov.
Generelt tager Danske Ældreråd positivt imod forslag til ældrelov. Det gør vi primært af
to årsager:
Ældreloven giver borgeren øget selvbestemmelse
Ældreloven vægter helhedsorientering, tværfaglighed og kontinuitet i
tilrettelæggelsen af pleje og omsorg.
Det uddyber vi nedenfor, hvor vi også peger på de udfordringer, vi ser.
Forebyggelse
Danske Ældreråd finder det afgørende vigtigt, at lovforslaget indeholder en forpligtigelse
for kommunerne til at tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre
borgere i kommunen.
Vi lægger vægt på, at kommunerne om led i den forebyggende indsats skal iværksætte
opsøgende indsatser målrettet borgere, hvor der vurderes at være et
forebyggelsespotentiale. Set med vores øjne er den opsøgende indsats helt afgørende i
forhold til at sikre, at der arbejdes med forebyggelse blandt den del af
ældrebefolkningen, som kommunen ikke allerede er i kontakt med.
I dag udgør de forebyggende hjemmebesøg til ældre en central del af den opsøgende
indsats i kommunerne. Lovforslaget fjerner den kommunale forpligtelse til at
gennemføre forebyggende hjemmebesøg, men stiller ingen krav til, hvordan
kommunerne så skal arbejde med forebyggelse og opsøgende indsatser til ældre.
Danske Ældreråd mener, at regeringen og aftalepartierne eksempelvis som led i
evalueringen af ældrereformen bør følge op på, hvordan kommunerne lever op til den
nye forpligtelse til at tilvejebringe en generel forebyggende indsats. Det kan eksempelvis
gøres med udgangspunkt i det vejledningsmateriale, som det er planen, at Videnscenter
for Ældrepleje skal udarbejde.
Det er vigtigt, at der også i fremtiden arbejdes systematisk med forebyggelse over for
ældre borgere.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0103.png
Helhedspleje i form af pleje- og omsorgsforløb
Danske Ældreråd bakker op om helhedsplejen og det forhold, at hjælpen til ældre i
fremtiden skal gives i få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb.
Ifølge lovforslagets § 9 omfatter helhedsplejen personlig pleje, praktisk hjælp og
genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse.
Vi hæfter os ved, at det ikke er hensigten med ny ældrelov at ændre på selve indholdet i
hjælpen, der gives til borgerne, men at ændre i selve måden hjælpen tilrettelægges og
udføres på.
Det er vigtigt for os, som det også betones i lovforslaget, at den enkelte borger fortsat
skal have den hjælp, som vedkommende har brug for på baggrund af en individuel og
konkret vurdering.
Rehabiliteringsforløb udgår
Det fremgår af lovforslaget, at helhedsplejen skal gives med et forebyggende,
rehabiliterende og vedligeholdende sigte, men helhedsplejen indeholder ikke
rehabiliteringsforløb (nuværende § 83 a i serviceloven).
Danske Ældreråd mener, at der er stor forskel på give hjælp med et rehabiliterende sigte
og at tilbyde tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb, hvor der fastsættes mål for indsatsen
og arbejdes målrettet på at forbedre borgerens funktionsevne i bred forstand (det vil
sige både den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne).
Vi mener på den baggrund ikke, det er korrekt, når det af lovforslagets bemærkninger
fremgår, at udgangspunktet for hjælpen i helhedsplejen vil være de samme
kerneydelser, som efter gældende ret. Vi er stærkt bekymrede for, at der med
udeladelsen af rehabiliteringsforløb som ydelse vil ske en nedprioritering af den
rehabiliterende indsats.
Borgerens selvbestemmelse
Danske Ældreråd finder det meget positivt, at borgerens selvbestemmelse i
tilrettelæggelsen og udførelsen af plejen er skrevet tydeligt frem i lovforslaget. Det
fremgår således af § 11, at helhedsplejen løbende skal tilrettelægges og udføres på
baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og modtagen af hjælpen og ud
fra en faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og ressourcer.
Det betyder, at de daglige beslutninger om, hvilken hjælp der er brug for fra gang til
gang træffes ude hos borgeren og i dialog med borgeren og selvfølgelig ud fra en faglig
vurdering. Det er vigtigt, og det er noget, Danske Ældreråd har lagt afgørende vægt på i
de senere års dialog om ældrelov.
Vi er også grundlæggende enige i de principper, der er fastlagt for udførelsen af
helhedsplejen. Det gælder, at hjælpen skal være helhedsorienteret og tværfaglig, at der
skal være kontinuitet, og at modtageren skal have selvbestemmelse og løbende
indflydelse på hjælpen.
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0104.png
Oplysning om rammer og indhold
Det bliver kommunernes ansvar at fastlægge rammer og indhold i pleje- og
omsorgsforløbene, herunder hvilke former for hjælp og støtte, der ydes, og hvordan de
organiseres og tilrettelægges. Kommunernes tilgang til den opgave bliver helt afgørende
for ældrereformens succes, og det er vigtigt, at der er fuld åbenhed om de kommunale
beslutninger og prioriteringer på det område.
Danske Ældreråd mener ikke, at der som lovforslaget er formuleret er sikkerhed for
en tilstrækkelig åbenhed om indhold i pleje- og omsorgsforløbene. Det fremgår godt
nok, at kommunerne skal gøre oplysninger om rammer og indhold tilgængelige for
borgerne, men vi mener, der bør være en forpligtelse for kommunerne til at
offentliggøre oplysningerne. Et krav om offentliggørelse vil øge gennemsigtigheden og
være en sikkerhed for, at ældreråd og andre aktører kan få indblik i de kommunale
beslutninger og prioriteringer på området.
Ingen helhedspleje uden sundhed
Danske Ældreråd har længe arbejdet for, at sygepleje bliver en integreret del af
helhedsplejen. Vi ved, at ca. 70 pct. at de borgere, der modtager personlig pleje i eget
hjem, også får sygepleje efter sundhedsloven. Derfor kan man vanskeligt tale om
helhedspleje, når sygeplejen ikke er med.
Udkast til ældrelov løser ikke problemet, men vi hæfter os ved, at ældreministeren i
forbindelse med regeringens sundhedsreformudspil har udtalt, at det ikke længere
-
-opgave for kommunerne at sikre, at almen
sygepleje bliver en del af helhedsplejen. Vi imødeser det lovforslag, der skal udmønte
den ambition, og først på det tidspunkt kan ældrereformens intentioner om
helhedsorientring, tværfaglighed og kontinuitet i plejen blive til virkelighed.
Frit valg
Det er positivt, at private leverandører med lovforslaget forpligtes til at tilbyde et
sammenhængende forløb og levere alle de elementer, der indgår i helhedsplejen. Det er
nemlig afgørende for, at det frie leverandørvalg ikke får den konsekvens, at plejen
hakkes op i enkeltydelser.
Danske Ældreråd hæfter sig ved ældreministeren udmelding om, at private leverandører
i fremtiden også skal forpligtes til at levere almen sygepleje (som en del af
helhedsplejen). Det støtter vi, og mens vi venter på, at det forslag bliver udmøntet i
lovgivningen, finder vi det afgørende, at de kommuner der allerede på nuværende
tidspunkt vælger at lade sygeplejen være en integreret del af helhedsplejen må stille
krav om, at også de private leverandører af helhedspleje kan levere almen sygepleje. Vi
mener klart, at kommunerne bør have den mulighed, og at det bør fremgå af
nærværende lovforslag.
3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0105.png
Vi noterer os, at private leverandørers mulighed for at indgå i konsortier er skrevet ind
lovforslaget. Det betyder ifølge lovforslagets bemærkninger, at en private leverandør,
som i dag eksempelvis leverer rengøring, fortsat har mulighed for at blive
underleverandør til en hovedleverandør, som leverer helhedspleje.
Det vil stå leverandørerne frit for at tilrettelægge hjælpen, og vi mangler svar på,
hvordan der i konsortier sikres den nødvendige helhedstænkning, kontinuitet og
sammenhæng på tværs af leverandører.
Afgørelser og klagemuligheder
Lovforslagets sondring mellem forvaltningsretlige afgørelser og faktisk
forvaltningsvirksomhed giver god mening.
Vi hæfter os ved, at der indledningsvist skal træffes en forvaltningsretlig afgørelse om,
hvorvidt borgeren kan tildeles et rummeligt pleje- og omsorgsforløb eller ej. Afgørelsen
skal være skriftlig og leve op til krav om sagens oplysning, begrundelse samt partshøring.
Borgeren har som i dag mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.
De efterfølgende beslutninger om hjælpens tilrettelæggelse og udførelse skal træffes i
dialog mellem udførende medarbejder og borger, og her er der tale om faktisk
forvaltningsvirksomhed. Der gælder ikke et krav om sagens oplysning, skiftlighed m.v. i
forhold til de løbende beslutninger, og borgeren kan ikke klage til Ankestyrelsen, men til
kommunalbestyrelsen eller borgmesteren. Det, mener vi, er en naturlig konsekvens af,
at langt flere beslutninger om hjælp skal træffes ude hos borgeren og i dialog med
borgeren.
Som led i det forberedende arbejde til ældreloven har det været drøftet, om der skal
etableres en mulighed for at få en second opinion på de løbende beslutninger og det
faglige skøn.
Danske Ældreråd vurderer ikke, at etableringen af en sådan instans vil stå mål med
indsatsen, men vi finder det ikke desto mindre vigtigt, at kommunerne tager klagerne
alvorligt og følger op, og at kommunerne selv har et overblik over klagerne. Ellers er det
vanskeligt for kommunerne at reagere, hvis der viser sig et mønster af, at noget ikke er i
orden i eksempelvis et eller flere faste teams.
Vi mener derfor, at det nye ældretilsyn bør få til opgave at påse, hvordan der i
kommunerne følges op på og sikres en systematik i behandlingen af klager.
Midlertidigt ophold
Lovforslaget viderefører den gældende bestemmelse om midlertidigt ophold for
personer, der i en periode har særligt behov for omsorg og pleje.
Det anerkendes i lovforslagets bemærkninger, at der i flere år har været en usikker
retspraksis for opkrævning af egenbetaling for midlertidigt ophold. Lovforslaget
præciserer således, at ældrelovens bestemmelse om midlertidigt ophold bør rettes mod
personer, der bor alene, og som midlertidigt har et særligt behov for omsorg og pleje
(ikke sundhedsfaglig behandling).
4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0106.png
Danske Ældreråd forventer ikke, at denne præcisering i sig selv kan dæmme op for den
nuværende og problematiske praksis for opkrævning af brugerbetaling i det nære
sundhedsvæsen
- og
egenbetaling, som regeringen lægger op til i
sundhedsreformudspillet, så er der tale om et stort fremskridt.
Demens
En meget stor del af målgruppen for en ny ældrelov vil være mennesker med demens,
og vi er i Danske Ældreråd bekymrede for, at ældreloven ikke mindst for denne
målgruppe vil skabe nye snitfladeproblematikker.
Det skyldes, at en væsentlig del af den støtte, som mennesker med demens har brug for,
bliver i serviceloven. Det gælder eksempelvis servicelovens § 10 om rådgivning til
forebyggelse af sociale problemer (fx rådgivning og støtte fra en demenskoordinator) og
servicelovens § 85 om socialpædagogisk støtte (fx socialpædagogiske indsatser, der
styrker borgerens sanser og motivation for at deltage i aktiviteter).
Vi mener, at ovenstående ydelser bør være en integreret del af en tværfaglig indsats til
mennesker med demens, men de flyttes ikke med over i ældreloven. Det ser vi som en
udfordring i forhold til at skabe sammenhæng og tværfaglighed i indsatsen for
mennesker med demens.
Pårørende
Det er en bærende værdi i ældreloven, at der skal være et tæt samspil med pårørende,
men det fremgår også af lovforslagets bemærkninger, at det ikke indebærer en egentlig
ret for pårørende til inddragelse.
Danske Ældreråd har en klar forventning om, at eventuelle pårørende vil blive inddraget
i den løbende dialog om hjælpens tilrettelæggelse og udførelse, og det er der også lagt
op til i lovforslagets bemærkninger.
Vi kunne dog godt ønske os, at ældreloven var mere præcis på det punkt, og der således
var indskrevet en egentlig forpligtigelse for kommunerne til at inddrage nære
pårørende, når det er relevant.
Ældreråd
Danske Ældreråd finder det naturligt, at reglerne om ældreråd bliver omfattet af en ny
ældrelov, og vi noterer os, at de gældende regler om ældreråd videreføres uændret med
lovforslaget.
Ældrerådene får en meget vigtig opgave som rådgivere for kommunerne og talerør for
alle ældre borgere lokalt i implementeringen af ældrereformen. På den baggrund mener
Danske Ælderåd, at det i lovforslagets bemærkninger bør præciseres, at
implementeringen af ældrereformen skal ske under inddragelse af ældrerådene.
Valg til ældreråd
Danske Ælderåd har længe arbejdet for, at valgreglerne til ældrerådsvalg ændres, så det
bliver et krav, at ældrerådsvalg afvikles hvert fjerde år som fremmødevalg i forbindelse
5
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
med kommunal- og regionsrådsvalgene. Vi ved nemlig, at fremmødevalg giver en højere
valgdeltagelse end alle andre valgformer.
Regeringen har ikke ønsket at stille krav om fremmødevalg, og det ærgrer os.
Vi ser dog positivt på, at der med lovforslaget skabes mulighed for en udvidet
fortolkning af dispensationsbestemmelsen om ældreråd, således at kommunerne kan
beslutte midlertidigt at forlænge ældrerådets valgperiode ud over fire år med henblik på
at opnå samtidige valgperioder med kommunalbestyrelse og regionsråd. Det er en
ændring, som Danske Ældreråd har presset på for. Samtidige valgperioder er nemlig
klart at foretrække og en nødvendig forudsætning for, at ældrerådsvalgene kan afholdes
som fremmødevalg i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalgene.
Danske Ældreråd
Vi er uforstående overfor, at regeringen i finanslovsforslaget for 2025 lægger op til at
fjerne al statslig tilskud til Danske Ældreråd. Det vil betyde, at landets 98 folkevalgte
ældreråd mister den organisation, der vejleder og uddanner dem. Det vil svække
ældrerådene lokalt og være et alvorligt slag mod det civilsamfundet, som ældreloven
ellers tilsigter at understøtte.
Med venlig hilsen
Inger Møller Nielsen
Formand
Trine Toftgaard Lund
Direktør
6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0108.png
Høringssvar
Esben Schmidt
Jurist | Virksomhedsadvokat
Telefon: 41 21 05 00
[email protected]
Nibe, september 2024
Høringssvar til udkast til ældreloven og
følgeloven til ældreloven
forslag til ældrelov
lov om ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalpleje-
hjem (herefter benævnt følgeloven) offentliggjort på Høringsportalen under føl-
gende link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68976
Jeg har nedenstående bemærkninger til lovforslagene. Bemærkningerne vedrører
mindre områder, hvor lovændringerne måske vil ændre den nugældende retstilstand
i forhold til kommunernes økonomi.
Bopælskommunens enekompetence til at vurdere, om
borgeren er omfattet af ældreloven
Det fremgår af §2, stk. 3 i forslaget til ældreloven, at det er borgerens hjemkom-
mune, der har kompetencen til at vurdere, om borgeren er omfattet af loven. Det
fremgår af lovbemærkningerne til §2 (side 115 i PDF-
Tilsyneladende gælder denne kompetence også uindskrænket i sager, hvor en anden
kommune har handlekompetencen vedrørende borgeren efter retssikkerhedslovens
§9, stk. 3.
Det fremgår samtidig af §2, nr. 4 i forslaget til følgeloven, at ældreloven samtidig ind-
føjes i retssikkerhedslovens §9, stk. 3 som en af de love, for hvilken den anbringende
kommune bevarer handlekompetencen.
Bopælskommunens kompetence vil gælde for allerede anbragte borgere og for bor-
gere, der i fremtiden vil blive anbragt i bopælskommunen af en anden kommune.
Den gælder også, selvom borgeren lige netop er blevet anbragt i bopælskommunen i
et tilbud for at modtage hjælp efter ældreloven. (Mange flytninger på tværs af kom-
munegrænser for borgere, der primært har alderdomsrelaterede svækkelser og
som derfor vil være omfattet af ældreloven sker ganske vist efter fritvalgsreglerne,
men anbringelser forekommer også. Det vil derfor forekomme i en lang række til-
fælde, at den tidligere opholdskommune fortsat er handlekommune for disse bor-
gere). I disse tilfælde vil det kunne forekomme, at de 2 kommuner har en forskellig
vurdering af, hvorvidt borgerens støttebehov skal henføres under ældreloven eller ej.
Skalhuse 13, 9240 Nibe
41 21 05 00
www.dataproces.dk
Side 1 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0109.png
Høringssvar
Esben Schmidt
Jurist | Virksomhedsadvokat
Telefon: 41 21 05 00
[email protected]
Nibe, september 2024
Hvis bopælskommunens vurdering i disse tilfælde har forrang, vil det kunne med-
føre en omvæltende ændring i forudsætningerne for den hjælp, borgeren af den an-
bringende kommune er visiteret til og forventede at opnå på den nye bopæl, i hvilken
borgeren måske endda har opnået lejerettigheder og derfor har krav på at forblive.
Samtidig kan spørgsmålet om, hvorvidt støtten til borgeren skal henføres under æl-
dreloven eller serviceloven påvirke betalingskommunens muligheder for at opnå re-
fusion. Se afsnittene nedenfor om statsrefusion for særligt dyre enkeltsager og ud-
lændinge.
Det bør derfor overvejes, om der skal indsættes en mekanisme i loven til at håndtere
uenighed mellem 2 kommune i disse tilfælde, eller det kan overvejes, om kompeten-
cen til at afgøre, hvorvidt borgeren skal være omfattet af ældreloven, skal henlægges
til handlekommunen i stedet for bopælskommunen.
Særligt dyre enkeltsager efter ældreloven
To separate refusionsordninger for udgifter efter hver deres lov og med separate
tærskelværdier vil stille kommunerne værre i forhold til hjemtagelse af refusion i
forhold til de nugældende regler
Hvis en borger i dag årligt modtager f.eks. for 200.000 kr. hjælpemidler og for
900.000 kr. personlig pleje og madudbringning, summerer dette til 1.100.000 kr. ef-
ter
samme
lov nemlig serviceloven. Dermed er beløbet over de 910.000 kr. (2024-
niveau), der udgør tærskelværdien for statsrefusionsreglen i servicelovens §176, og
kommunen vil derfor være berettiget til refusion.
Fremover vil borgerens støtte udmåles efter 2 forskellige love, hvis borgeren vurde-
res til at falde under ældreloven. Herefter vil støtten til personlig pleje og madud-
bringning være støtte efter ældreloven, mens hjælpemidlerne fortsat vil være støtte
efter serviceloven. Dette fremgår f.eks. af lovforarbejderne til følgeloven (side 21, ne-
derste afsnit, i PDF-dokumentet).
de
tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte
efter loven
for en person
tærskelværdierne.
Dette er også præciseret i lovforarbejderne til §39 (side 187 i PDF-dokumentet), hvor
af fremgår:
udgifter, som afholdes af kommunen
efter ældrelov
bestemmelsen findes også i servicelovens §176.
Skalhuse 13, 9240 Nibe
41 21 05 00
www.dataproces.dk
Side 2 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0110.png
Høringssvar
Esben Schmidt
Jurist | Virksomhedsadvokat
Telefon: 41 21 05 00
[email protected]
Nibe, september 2024
I det ovennævnte tilfælde vil situationen altså fremover blive den, at udgifterne på
900.000 kr. årligt til personlig pleje og madudbringning vil være hjælp efter ældrelo-
ven, mens de 200.000 kr. til hjælpemidler vil være hjælp efter serviceloven. De vil
være omfattet af hver deres bestemmelse og hver deres tærskelværdier. Da ingen af
de 2 poster vil overstige tærskelværdien i deres respektive lov, vil kommunen frem-
over ikke have ret til refusion i disse tilfælde.
Kommunerne vil altså blive stillet værre end i forhold til den nugældende retstilstand.
Dette kan remedieres ved at bibeholde én samlet bestemmelse i enten serviceloven
eller ældreloven for hjælp efter begge love. Eller det kan indskrives i begge love, at
udgifter kan puljes på tværs af de to love.
-årige
Det fremgår af §39, stk. 2 i forslaget til ældreloven, at stk. 1 finder tilsvarende anven-
delse
kommunes udgifter til hjælp og støtte
efter loven
til personer efter det
fyldte 67. år, hvis de var omfattet af
refusionsordningen
umiddelbart forud for det
fyldte 67. år .
-årige ikke have
været omfattet af ældrelovens §39 umiddelbart forud for det 67. år, men derimod af
den tilsvarende refusionsordning i servicelovens §176.
Ligeledes er det i §2, stk. 1 i forslaget til ældreloven forudsat, at de fleste borgere
først overgår til at være omfattet af ældrelovens bestemmelser ved folkepensionsal-
netop ved det fyldte 67. år, hvorfor de i givet faldt indtil dette tidspunkt vil have væ-
ret omfattet af refusionsordningen i serviceloven og
ikke
den i ældreloven med det
resultat, at der ikke er ret til refusion for de pågældende.
Der er derfor behov for at præcisere, at reglens fortsatte anvendelse efter det fyldte
67. år forudsætter, at borgeren inden da var omfattet af refusionsordningen
eller re-
fusionsordningen i servicelovens §176.
Hvis bopælskommunen som anført i afsnittet ovenfor har enekompetencen i for-
hold til vurderingen af, om borgeren er omfattet af ældreloven, vil dennes afgørelse
heraf få afgørende betydning for, om handlekommunen har ret til refusion (nemlig
ved at træffe afgørelse om, at borgeren skal overgå til at være omfattet af ældrelo-
ven), hvis ikke der sker tilretning af bestemmelsen om særligt dyre enkeltsager.
Skalhuse 13, 9240 Nibe
41 21 05 00
www.dataproces.dk
Side 3 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0111.png
Høringssvar
Esben Schmidt
Jurist | Virksomhedsadvokat
Telefon: 41 21 05 00
[email protected]
Nibe, september 2024
Udlændingerefusion efter ældreloven og serviceloven
Der vil efter indførelsen af ældreloven i øvrigt ligesom i dag være en forudsætning
om, at plejehjem efter ældrelovens §46 (i dag plejehjem efter servicelovens §192) og
almene plejeboliger fortrinsvis bebos af personer med aldersbetingede lidelser, mens
f.eks. §108-
-
Der er dog ikke og vil heller ikke i fremtiden være vandtætte skotter mellem de to
typer af tilbud. Anbringelsesreglerne og fritvalgsreglerne i retssikkerhedsloven æn-
dres således ikke.
I dag er således en række borgere med lidelser, der ikke vil være omfattet af ældrelo-
ven, som er
til f.eks. friplejeboliger. Af Ankestyrelsens principmeddelelse
41-15
og flere andre
principmeddelelser fremgår det f.eks., at hvis en person visiteres til et tilbud efter
servicelovens §108, har vedkommende frit valg mellem alle disse typer af tilbud.
Dette frie valg reguleres efter Ankestyrelsens principmeddelelse
165-10
og tilsva-
rende efterfølgende afgørelser ved, at opholdskommunen (ved frit valg over kommu-
negrænser: fraflytningskommunen) kan nægte borgeren at flytte til et tilbud, der ikke
fagligt kan imødekomme borgerens behov. Men omvendt: hvis borgerens støttebe-
hov godt kan mødes i en friplejebolig, har borgeren ret til at flytte i en sådan, selvom
borgerens støttebehov ikke nødvendigvis skyldes aldersbetingede lidelser. Der er ikke
noget der tyder på, at den kommende reform med ældreloven og følgeloven vil æn-
dre på denne praksis.
Med følgelovens §1, nr. 21 er det meningen, at §46-plejehjem (§192-plejehjem) og
friplejehjem skrives ud af udlændingerefusionsreglen i servicelovens §181. Af forar-
bejderne til §1, nr. 21 (side 53-54 i PDF-dokumentet) synes meningen at være, at der
fremover ikke skal være ret til refusion efter udlændingereglen i serviceloven for ud-
lændinge i sådanne botilbud. De bliver med andre ord derfor heller ikke fremover
bolig eller boform, som kan sidestilles hermed
lovens §181, stk. 3.
For så vidt angår udlændinge, der allerede bor eller for fremtiden får ophold i så-
danne botilbud, men som ikke vil være omfattet af ældreloven, da deres lidelser ikke
er alderdomsbetingede, vil der fremover ikke blive ret til refusion efter statsrefusi-
onsreglerne for udlændinge, da boformen ikke er refusionsbærende efter servicelo-
vens §181, stk. 3, og idet borgerne ikke er omfattet af ældreloven og dermed heller
ikke dennes §42.
Dette er en potentielt større ændring af kommunernes mulighed for at hjemtage re-
fusion og dermed måske en væsentlig ændring af retstilstanden.
De ovenfor anførte synspunkter om anbringelse og frit valg gælder principielt også
Skalhuse 13, 9240 Nibe
41 21 05 00
www.dataproces.dk
Side 4 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0112.png
Høringssvar
Esben Schmidt
Jurist | Virksomhedsadvokat
Telefon: 41 21 05 00
[email protected]
Nibe, september 2024
ophold i §108-tilbud, men som efterfølgende vurderes til at være i målgruppen for
ældreloven. Det er heller ikke oplagt, at disse vil være omfattet af refusionsreglen i
e
n bolig eller
ældrelovens §42, med mindre
boform, som kan sidestilles hermed
Forholdene vedrørende retten til refusion kompliceres yderligere i de tilfælde, hvor
borgeren bor i en anden kommune end betalingskommunen, fordi det er betalings-
kommunen, der skal hjemtage refusionen, mens det er bopælskommunen, der afgør,
hvorvidt borgeren skal omfattes af ældreloven eller ikke.
Problemet kunne løses ved, at retten til udlændingerefusion efter ældreloven blev
skrevet ind i servicelovens §181, eller at de 2 regler bibeholdt samme opremsning af
refusionsbærende tilbud.
Plejevederlag vedrørende unge med ungestøtte i
mellemkommunale sager
I meget perifere sager vil den foreslåede formulering af plejevederlagsreglerne kunne
medføre en ændret retstilstand vedrørende unge, der modtager ungestøtte.
Plejevederlagsreglerne skal for fremtiden alene reguleres af ældrelovens §§28-31.
Ved samme lejlighed skrives de ud af serviceloven, jfr. følgelovens §1, nr. 6, og bar-
nets lov, jfr. følgelovens §3, nr. 2.
I forholdet mellem handlekommunen og den kommune, hvori plejeforholdet etable-
res, sikrer regelændringerne i retssikkerhedslovens §9b, jfr. følgelovens §2, nr. 6-8, at
der består en ret til refusion.
lekommunen og en tredje betalingskommune efter reglerne om ungestøtte, vil der
fremover ikke være ret til refusion disse 2 kommuner imellem. Dette følger af, at
støtten i dag er reguleret af serviceloven, men for fremtiden vil være reguleret af æl-
dreloven, og at ældreloven ikke samtidig indføjes som en refusionsbærende lov i
retssikkerhedslovens §9c, stk. 4. Dette gør ældreloven ellers i §9c, stk. 5 om frit valg
og stk. 6 om passivitet, jfr. følgelovens §2, nr. 10 og nr. 12.
Problemet kan løses ved at skrive ældreloven ind som en refusionsbærende lov i rets-
sikkerhedslovens §9c, stk. 4.
Skalhuse 13, 9240 Nibe
41 21 05 00
www.dataproces.dk
Side 5 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0113.png
Høringssvar
Esben Schmidt
Jurist | Virksomhedsadvokat
Telefon: 41 21 05 00
[email protected]
Nibe, september 2024
Med venlig hilsen
Esben Schmidt, advokat
Dataproces
Skalhuse 13, 9240 Nibe
41 21 05 00
www.dataproces.dk
Side 6 af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0114.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0115.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0116.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0117.png
September 2024
Att.
[email protected]
Høringssvar fra foreningen Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK):
Udkast til ældrelov
DKDK kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til en ny ældrelov.
Overordnet håber DKDKs bestyrelse på at ældrelovens intentioner om at skabe
sammenhængende, rummelige plejeforløb, hvor der samtidig er de samme, kendte
medarbejdere, som kommer i borgerens hjem, kan opfyldes. Det vil betyde meget for den enkelte
borger med demens og dennes pårørende at blive mødt med mere kontinuitet i hverdagen.
Vi har dog en række bekymringer, som vi vil udbygge i det følgende.
Den ældres selvbestemmelse
I §1, stk. 2 specificeres det, at loven særligt sigter mod at understøtte bl.a. den ældres
selvbestemmelse. For flertallet af danske ældre er dette positivt, men mindre entydigt når det
drejer dig om borgerer med en demenssygdom.
For et menneske, der ikke kan identificere sine egne behov og derfor ikke selv kan opfylde helt
basale behov, kan selvbestemmelse være direkte livsfarlig. Den enkelte kan for eksempel nægte
at modtage hjælp, på trods af manglende evne til at sørge for mad og drikke til sig selv. Det
kræver høj faglighed, når man skal overholde omsorgspligten hos et menneske med sådanne
problematikker.
Problematikken omkring selvbestemmelse bliver ikke mindre, når en borger er flyttet i plejebolig.
Endnu mere komplekst er det, når det drejer sig om flytninger uden samtykke, da det tager op til
ét år at få godkendt en værgemålssag ved familieretshuset. I den tid opholder borger sig måske på
et korttidsophold eller i eget hjem til fare for sig selv. Borgeren er ikke i stand til at svare for sig
eller tage vare på egne beslutninger.
Konkret beskrives det i §11, hvordan plejeforløb løbende skal tilrettelægges og udføres på
baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og modtageren af hjælpen og ud fra en
faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og ressourcer.
Med medarbejdere i front, som i stigende omfang er ufaglærte, er vi er bekymrede for, om de er
fagligt klædt på til at tolke udtryk fra borgere med svær demens, og om de har den rette
kompetence til at få lov at hjælpe. Samtidig spørger vi også, om myndighedsafdelingerne er klædt
på til denne udfordring?
For en borger med demenssygdom vil dette være en specialistopgave. Her vil vi foreslå, at
demenskoordinator-funktionen indføres som et fast tilbud i kommunerne, som bl.a. kan være
med til at løse denne opgave.
Sammenhængende forløb i stedet for enkeltydelser
At hjælpen fremover skal leveres som sammenhængende forløb frem for enkeltydelser, stiller
krav til KL og kommunernes dokumentationspraksis. Der medfører, at Fælles Sprog III skal tages
op til grundig revision, da systemet er opbygget på enkeltydelser. Her mener DKDK, at det er en
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
oplagt lejlighed for at gentænke systemet, så det i højere grad understøtter personcentreret
omsorg og en mere helhedsorienteret tilgang til pleje og omsorg hos borgeren.
Forebyggelse for mennesker med demens
I §4, stk. 2 står om forebyggelse, at kommunen skal lave opsøgende og støttende indsatser, hvor
det vurderes, der er forebyggelsespotentiale.
Hvad er forebyggelsespotentialet hos mennesker med demens?
De seneste år har forskning i forebyggelse og forbedring af kognitive færdigheder hos mennesker
med demens været i en rivende udvikling. Der findes flere evidensbaserede indsatser, som kan
forebygge hurtig forværring af demenssygdom. Disse er desværre ikke implementeret i særligt
mange kommuner endnu. Vi håber, at der sker en øget indsats hos kommunerne på dette
område, så vi forslår, at der i højere grad udbydes støtte til efteruddannelse samt øget aktivitet på
dette område.
Vi er ærgerlige over, at det foreslås, at de forebyggende hjemmebesøg ikke længere skal være
lovfæstede - disse besøg er særdeles velegnede til tidlig opsporing af borgere med begyndende
demenssygdom og giver dermed mulighed for tidligt at tilbyde den rette behandling og hjælp.
Mere tillid til medarbejdere og kommuner
Hvordan sikres det, at alle mennesker med demens får lige adgang til tilpasset omsorg og pleje i
kommunerne?
Indtil nu har mange nationale anbefalinger været sat i søen i forhold til demenshandlingsplanen,
som ikke har været fremsat som krav til kommunerne - således har det udelukkende været
baseret på frivillighed, om kommunerne har skulle indføre dem. Desværre er der stadig
kommuner, der ikke har handlet på dem. Så vi kan godt tvivle lidt på det hensigtsmæssige i
indførsel af nye nationale anbefalinger, når det igen i sidste ende bliver besluttet decentralt.
Lovgivning bør samles
Da demens er en sygdom og ikke en naturlig følge af høj alder, orienterer medarbejdere sig i dag i
forhold til lov om social service samt sundhedsloven. Derfor er vi er kede af, at der nu snart er tre
lovgivninger, der skal navigeres i, når man skal yde støtte og omsorg til mennesker med demens:
Lov om social service, ældreloven og sundhedsloven. Det er allerede kompliceret, som det er nu.
En stor del af lovgivningen vedrørende den nødvendige støtte til mennesker med demens
forbliver under lov om social service. Dette omfatter eksempelvis § 10, der dækker rådgivning til
forebyggelse af sociale problemer (som rådgivning fra en demenskoordinator) og § 85, der
omhandler socialpædagogisk støtte (såsom indsatser, der styrker borgerens sanser og
engagement i aktiviteter).
Vi mener, at disse ydelser bør indgå i en helhedsorienteret, tværfaglig indsats til gavn for
mennesker med demens. Så længe de ikke er integreret i en ældrelov, bliver det vanskeligt at
sikre sammenhæng og tværfagligt samarbejde i indsatsen for mennesker med demens.
En national kvalitetsplan for demensområdet
Da lov om social service og sundhedsloven ikke ser ud til at blive bedre integreret med hinanden,
hvilket ellers har været ønsket fra mange fagfolk, vil vi i stedet anbefale, at der bliver lavet en
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
forpligtende kvalitetsplan for demensområdet på linje med kvalitetsplanen for patientrettet
forebyggelse og akutfunktionen. Her skal kommunerne forpligtes til at have bestemte typer tilbud
og kompetencer til rådighed.
I dag er der meget store forskelle i de tilbud, der er til familier med demens på tværs af
kommuner. Det gælder såvel udvalg, kvalitet og frekvens. Det skaber ulighed i demenssygdom.
Der bør stilles ensartede, høje krav til den kommunale demensindsats, således at alle mennesker
med demens har mulighed for at få tilbud af høj kvalitet.
På bestyrelsens vegne,
Gitte Kirkegaard
Formand for Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK)
3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0120.png
Albertslund | 18.09.24
Høringssvar vedrørende ny ældrelov
Mad er sjældent en politisk varm kartoffel. Måske det er for essentielt for forskellen mellem
liv og død? Måske vi tager mad for givet herhjemme?
i udkastet til den nye ældrelov fylder mad og madservice mere end i mange år. Det vækker
glæde og håb, når man som Det Danske Madhus i 21 år har arbejdet med den del af ældres
velfærd, der omhandler mad og dermed ernæring og næring.
Er vi i mål nu? Nej. Men med udkastet i høring er vi et godt stykke. Særligt, når vi tænker på,
at madservice var udeladt i den aftaletekst, der kom ud af forhandlingerne.
Nu står der madservice 263 gange i udkastet til loven. Der er betegnelser omkring
ernæringsrigtig mad. Det er vigtige fremskridt i en lov, der kommer til at have betydning for
et stigende antal ældre i fremtiden. Med de rette greb på madservice vil man kunne se
positive effekter på folkesundhed og samfundsudgifter.
Det er nu op til os aktører, der har med den daglige velfærd at gøre at hjælpe loven på vej
mod et endnu bedre sted for landets ældre.
Det gør vi bedst ved at bringe eksempler og mulige forbedringer i spil i vores høringssvar.
Derfor skal følgende læses som ekstra løft til en lov, der er på rette vej, når det omhandler
madservice.
1. Madens vigtighed i forebyggelse og genoptræning
Ældreloven lægger op til et stort og vigtigt arbejde med faste teams. Man kan fra ministeriets
side ikke pådutte kommunerne hvilke faggrupper, der bør indgå i disse faste teams.
Men man bør kraftigt overveje, hvordan man i enten loven eller implementeringen kan
arbejde med at få beskrevet de relevante faggrupper.
For kliniske diætister er afgørende for ældres helbred og velfærd. Det viser Nyborg
Kommune på bedste vis, da man har valgt at gøre en midlertidig ordning med kliniske
diætister permanent.
Man har helt konkret i Nyborg undersøgt om de kliniske diætister har kunne aflaste
sygeplejerskerne fx ved at foretage ernæringsvurderinger af de ældre.
En opgave de kliniske diætister er specialister i og dermed bedre til at foretage dem end
andre faggrupper.
Desværre tænker ikke alle kommuner i samme baner som Nyborg, hvilket betyder, at der på
landsplan ikke er nok kliniske diætister ansat i det kommunale til at løfte opgaven med at
opspore og bekæmpe fx underernæring.
Almindelige mennesker kan ikke spotte et vægttab før det er for sent. Sætter man ikke fokus
på det ernæringsprofessionelle personale vil det få store konsekvenser for den enkelte og
for samfundsøkonomien. Det samme gælder også med diabetes og andre sygdomme.
Løsningen fra Nyborg vil også være et lille, men vigtigt greb ind i den samlede debat om
Det Danske Madhus Aarhus A/S
Vestermøllevej 7A
8380 Trige
Det Danske Madhus Varde A/S
Carolineparken 1B
6800 Varde
Det Danske Madhus Vejle A/S
Kornmarken 21
6040 Egtved
Det Danske Madhus Albertslund A/S
Roholmsvej 11D
2620 Albertslund
CVR 27385354
Multi Trans A/S
Roholmsvej 11D
2620 Albertslund
Søren Vilmand
CEO
[email protected]
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0121.png
så kan man finde muligheder for at frigive timer ved at indsætte relevante grupper af andre
faglighed fx kliniske diætister.
Vi har fuld forståelse for, at der er en lang række faggrupper, der alle ser sig selv værende
en vigtig del af de faste teams. Det er vores overbevisning, at man lykkes bedst, hvis
serviceniveauet for landets ældre bliver ensartet. Lige nu er der fortolkninger i samme grad
som der er antal kommuner. Det giver vidt forskellige serviceniveau for ældre herhjemme og
dermed skaber det ulighed i deres sundhed.
Som første etape mod at skabe lighed og ensartet service for ældre kan man arbejde med
en liste af alle de faggrupper, som bør/kan indgå i de faste teams, hvis man skal opnå
optimale resultater inden for ældreplejen. På den måde kan faglige organisationer,
virksomheder og kommuner arbejde ud fra et fælles ståsted.
Optimalt set skabte man en model for, hvad et fast team i ældreplejen bør indeholde.
En ting er det faglige personale i de faste teams. Noget andet er maden. I takt med, at der
kommer flere ældre og flere af de ældre kommer til at være i eget hjem i længere tid, så
bliver selve maden også afgørende for livskvalitet så vel som helbred.
I udkastet til lovteksten er der skrevet ernæringsrigtig mad. Dette bør foldes yderligere ud, så
der kommer opbakning fra gældende anbefalinger fra for eksempel Anbefalinger for den
danske institutionskost fra Sundhedsstyrelsen eller ved at præcisere hvad forståelsen er af
ernæringsrigtig mad er. Ved at tage dette skridt vil man sikre, at ældre i alle 98 kommuner vil
være sikret konkret ernæringsrigtig mad. I den nuværende form er der smuthuller til at skabe
gradbøjninger, der ikke tjener borgernes helbredsmæssige tilstand.
Dette kan baseres på alt fra forhold omkring energiprocent til definition på kostformer.
Fælles for alt er, at det er livsafgørende for den ældre, at han/hun får præcis det måltid med
den nødvendige næring i den nødvendige kostform, hvis han/hun skal trives og kunne klare
et eventuelt genoptræningsforløb.
Loven skal være borgernes sikkerhed for, at de får bedst muligt grundlag for en ordentlig
velfærd uanset om de bor i kommune X eller K. Her er kvalitetsstandarder og retningslinjer
med til at skabe den sikkerhed og fortsat lade kommunerne arbejde inden for deres rammer.
Ved at lade maden indgå i arbejdet med forebyggelse og genoptræning vil man kunne skabe
mere succesfulde genoptræningsforløb og sætte livskvalitet og helbred for tusinder af ældre
i en langt bedre situation, fordi maden har så afgørende værdi for både forebyggelse så vel
som genoptræning. Flere analyser påpeger for eksempel på, at der er store regionale og
kommunale forskelle i antallet af ældre, der modtager genoptræning. Når man arbejder så
differentieret med ældres velfærd, så kræver det præcisering i lovteksten for at skabe mere
ensartede tilbud og derved mere lighed i ældres sundhed.
Dette gælder overordnet for forebyggelse og genoptræning, men også for vigtigheden af
maden som mekanisme heri.
Vi kan derfor godt savne, at der er begrænsede termer og mål omkring dette i lovudkastet.
Et eksempel på det kunne være underernæring.
En
norsk rapport fra 2022
estimerer eksempelvis samfundsomkostningerne ved
sygdomsbetinget underernæring til godt 19 mia. danske kroner. Det skyldes, at
underernæring svækker immunforsvaret, forlænger genoptræningsforløb, øger
medicinforbrug og fører til flere indlæggelser og dødsfald. Samt et større behov for støtte og
pleje i primærsektoren
For ældre, der lever med kroniske sygdomme, bliver ernæring et kritisk spørgsmål fx hvis
man som følge af en demenssygdom lider af tygge- og synkeproblemer eller manglende
appetit. Her kræver det faglig indsigt og et skarpt fokus på borgerens behov. Den indsigt
Det Danske Madhus Aarhus A/S
Vestermøllevej 7A
8380 Trige
Det Danske Madhus Varde A/S
Carolineparken 1B
6800 Varde
Det Danske Madhus Vejle A/S
Kornmarken 21
6040 Egtved
Det Danske Madhus Albertslund A/S
Roholmsvej 11D
2620 Albertslund
CVR 27385354
Multi Trans A/S
Roholmsvej 11D
2620 Albertslund
Søren Vilmand
CEO
[email protected]
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0122.png
besidder kliniske diætister. Derfor bør man i helhedsplejens faste teams tænke alle relevante
faggrupper og lade deres faglighed råde.
implementeringen af ældrereformen, er det mit håb, at vi ved fælles hjælp kommer hele
vejen rundt om helhedsplejen. Det kræver et langt tættere samarbejde med kommuner,
plejepersonale, sygeplejersker og kliniske diætister.
Det bør starte med en analyse af underernæring i Danmark. Det skylder vi hinanden som et
af verdens bedste velfærdssamfund.
2. Struktur og priser
Hvis madservice rykkes fra Serviceloven til den kommende Ældrelov, vil vi i Det Danske
Madhus håbe, at man vil ændre passus om takstens stigning på madservice fra skal til kan.
For den ændring vil have betydelig effekt på ældres sundhed.
Hvert år stiger taksten på en leveret hovedret for en visiteret hjemmeboende ældre. I 2024
er prisen 61 kroner. Det prisleje begynder at have negativ indflydelse på, hvor meget de
ældre spiser/køber. Vi ser en udvikling, hvor de ældre nu køber mindre end fem retter om
ugen, hvilket bekymrer os ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt. For deler den ældre
maden op til hele ugen eller spiser man kun fem dage om ugen? I begge tilfælde vil man
med meget høj sandsynlighed ikke få nok ernæring til at klare hverdagen.
Vi ser også ældre, der køber billige tilbud i supermarkedet eller andre sted. Udfordringen er
her, at ingen ved om den ældre har fx tygge- og synkebesvær, hvilket kan medføre
kvælning, hvis man ikke får den rette kostform (dysfagi-diæt).
Derfor vil en ændring, hvor prisen kan stige (eller fastholdelses eller sænkes) være et skridt i
den rigtige retning for, at ældre i fremtiden har råd og mulighed for at få den rette mad i rette
kostform ud fra deres behov, som i øvrigt vil være ernæringsfagligt kvalificeret af det faste
team
Vi er bekendt med holdning i ministeriet, men vil vi alligevel fortsat håbe, at man vil vende
tallerkenen og se det fra pensionisternes side. Den almindelige folkepensionist hører ikke til
blandt den rigeste del af befolkningen. Tværtimod. Det gør dem sårbare ved prisstigninger.
Det sociale, menneskelige og samfundsøkonomiske aspekt bør genovervejes kraftigt. For
underernæring koster også samfundet milliarder og endnu mere ulykkeligt menneskeliv.
Et andet aspekt af strukturerne og priserne i madservice er placeret i kommunernes
mulighed for at tjene på et udbud. Denne del har Dansk Industri haft henvendt sig til
ministeriet omkring. Vi kan se i det nuværende udspil, at der fortsat er samme mulighed som
forefindes i nuværende lovgivning.
18, stk. 2, nr. 1 og 2, fastsætter kommunalbestyrelsen afregningspriser og værdi af
fritvalgsbeviser for pleje- og omsorgsforløb og madudbringning ud fra en beregning af
kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud i
Dette giver kommunerne mulighed for at tage en leverandør ind med en pris under
borgerprisen samt en over borgerprisen. Difference 1 vil komme borgeren til gode, da de
faktisk sparer penge. Difference 2 koster kommunekassen, da man via skattekroner skal
betale op fra borgerprisen til leverandørpris 2.
Ved at slå de to sammen kan kommunen nu bruge difference 1 til at betale difference 2 med.
Det Danske Madhus Aarhus A/S
Vestermøllevej 7A
8380 Trige
Det Danske Madhus Varde A/S
Carolineparken 1B
6800 Varde
Det Danske Madhus Vejle A/S
Kornmarken 21
6040 Egtved
Det Danske Madhus Albertslund A/S
Roholmsvej 11D
2620 Albertslund
CVR 27385354
Multi Trans A/S
Roholmsvej 11D
2620 Albertslund
Søren Vilmand
CEO
[email protected]
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0123.png
Derfor vil vi meget stærkt anmode om, at der kommer en meget tydelig passus omkring
Afregning af private leverandører § 20 så ledes, at der ikke spreder sig en skævvridning af
markedet for madservice, hvor borgerne ender med at tabe muligheden for at opnå bedste
kvalitet til bedste pris.
3. Madservice ud af Serviceloven
betydning
Som vi tolker udkastet i høring, så vil den kommende Ældrelov erstatte Serviceloven i hvert
fald på området omkring madservice. Det kan få en masse betydninger eller ingen.
Som tillæg hertil er der også den række af styrelser ældreområdet har berøring med vil
ministeriet være indgang til disse i loven? Eller er det fortsat henvendelse til pågældende
styrelse med spørgsmål og udfordringer?
Et bud på en virkelighed for madservice som en del af Ældreloven kunne være takster, der
følger borgernes økonomi, hvilket vil give dem mulighed for at få nok at spise. Der vil være
et øget fokus på, hvordan mad har positive effekter på genoptræningsforløb og som del i en
forebyggende indsats (begge steder vil det være med positive effekter for den enkelte borger
og for samfundsøkonomien). Der vil som del af den forebyggende indsats være flere kliniske
diætister ansat til at stå for opsporing og ernæringsvurdering.
Det hele hviler på en ældrelov, hvor der er bygget et fundament op omkring de essentielle
greb i madservice fra fx Sundhedsstyrelsens anbefalinger og præcise forståelser af, hvad
ernæring er og kan gøre for ældre.
Ser man endnu længere ud i fremtiden; hvordan kan man arbejde hen mod et ensartet
nationalt serviceniveau på tværs af kommuner uden en hale af (endnu) mere bureaukrati?
Samme spørgsmål gælder også for visitationen. Hvis man fortsætter arbejdet med
frisættelse i visitationen, hvordan ser fremtid så ud på området?
Kan en borger selv foretage en visitation, til en given ydelse fx madservice der har
nationalt allerede i flere år været gjort (gode) forsøg med en sådan ordning.
vanligt, med et ønske om forebyggelse selvom dette, vil placere den økonomiske byrde
først i et vedligholdelses eller rehabiliterende forløb, frem for senere ved fx gentagende
indlæggelser? Vil det frie valg være gældende ved alle visiterede ydelser?
Vi ser frem til det videre forløb og den endelig lovs udformning.
På vegne af Det Danske Madhus.
Søren Vilmand
CEO
Det Danske Madhus Aarhus A/S
Vestermøllevej 7A
8380 Trige
Det Danske Madhus Varde A/S
Carolineparken 1B
6800 Varde
Det Danske Madhus Vejle A/S
Kornmarken 21
6040 Egtved
Det Danske Madhus Albertslund A/S
Roholmsvej 11D
2620 Albertslund
CVR 27385354
Multi Trans A/S
Roholmsvej 11D
2620 Albertslund
Søren Vilmand
CEO
[email protected]
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0124.png
Evina Heydari
Social- Bolig og Ældreministeriet
Center for Ældre og Tværgående Velfærd
Holmens Kanal 22
1060 København K
17. september 2024
KAS/sopchr
J. nr. 2024-1831
Kære Evina Heydari
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til
forslag til Ældrelov i høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig
vis har beskrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om
lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Gennemgangen af lovforslaget giver på det foreliggende grundlag
anledning til følgende bemærkninger:
Det bemærkes, at der er tale om et lovforslag af betydeligt omfang.
Høringssvaret afgives derfor med væsentlige forbehold.
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med
henblik på at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan
administreres hensigtsmæssigt og understøttes digitalt.
Sekretariatet finder det positivt, at ministeriet har indgået et
implementeringssamarbejde med KL, hvormed det forventes at
opdagede uhensigtsmæssigheder i mødet med praksis vil blive
håndteret.
Sekretariatet finder, at ministeriet bør uddybe lovforslagets
implementeringskonsekvenser. Det gælder bl.a. de administrative
omstillingskonsekvenser, hvor det fx kan tydeliggøres hvor der på
nuværende tidspunkt vurderes at være særlige
opmærksomhedspunkter for dette arbejde.
Det kan eksempelvis uddybes, hvordan kommunalbestyrelsen,
sagsbehandlere og udførende medarbejdere forventes at blive klædt på
til at realisere de nye omsorgs- og plejeforløb.
For implementeringskonsekvenser relateret til it-udvikling noterer
sekretariatet sig, at der er afsat finanslovsmidler til omlægning af data.
Side 1 af 3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0125.png
Det kan uddybes, hvad dataomlægningen konkret indebærer, samt
hvilke risici det medfører.
Sekretariatet noterer sig beskrivelsen af lovforslagets betydning for
borgerne. Sekretariatet noterer sig, at ændringen medfører, at nogle
nuværende forvaltningsmæssige afgørelser gøres til faktisk
forvaltningsvirksomhed. Det kan her uddybes, hvilke muligheder
borgeren har for at udtrykke utilfredshed med den daglige pleje.
Sekretariatet anbefaler, at de administrative konsekvenser ved
oprettelse af en ny kontrolenhed i Konkurrence og Forbrugerstyrelsen
uddybes, herunder med forventet antal medarbejdere.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en
eventuel fravigelse af principperne skal begrundes.
Det bemærkes at principefterlevelsen er sparsomt og generisk
beskrevet. Sekretariatet anbefaler, at afsnittet uddybes. Der kan her
lægges særligt vægt på lovforslaget i relation til princip #1 om enkle og
klare regler, og princip #3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling:
Det kan fx tydeliggøres, at folkepensionsalderen anvendes som
objektivt kriterie for afgrænsning af personkreds, jf. princip #3. Det kan
her tilføjes, at undtagelsesbestemmelserne er udarbejdet tydeligt, i
overensstemmelse med princip #1.
For tilrettelæggelsen af den opsøgende fraviges princip #3 ved at
erstatte af et objektivt alderskriterie skøn om borgernes
forebyggelsespotentiale uddybes. Fravigelsen kan evt. begrundes i
lovens overordnede hensigt.
For beskrivelsen af hvilke oplysninger, plejeoversigten skal indeholde,
kan det uddybes, opstilles der ikke entydige og objektive krav til hvilke
konkrete oplysninger der skal fremgå om de opstillede enheder. Dette
kan begrundes med de faglige argumenter herfor.
Sekretariatet bemærker herudover, at der ikke er entydigt beskrevet,
hvor mange omsorgs- og plejeforløb, en borger kan modtage samtidig.
Der henvises her til beskrivelserne i hhv. hovedpunkt 4 s. 47 og
hovedpunkt 5, s. 54. Det anbefales at dette præciseres.
Side 2 af 3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0126.png
Der henvises i øvrigt til
digst.dk/dkl
samt
Vejledning om
digitaliseringsklar lovgivning,
ligesom I naturligvis er velkomne til at
kontakte sekretariatet for råd og vejledning.
Med venlig hilsen
Sophie Gerding Christensen
Fuldmægtig i sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning
T +45 2934 7179
E [email protected]
Side 3 af 3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0127.png
Att. Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
Cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 19. september 2024
Side 1
Ref.: UG
E-mail: [email protected]
Direkte tlf.: 53 36 49 25
Ergoterapeutforeningens høringssvar over udkast til Ældrelov:
Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart vedrørende
forslag til Ældrelov. Samtidig vil vi gerne benytte lejlighed til at sige, at vi også
værdsætter dialogen i
Sammen om ældreplejen
og dialogerne med ministeren.
Lovens formål og hensigt:
Ergoterapeutforeningen kan tilslutte sig de tre bærende værdier om, at flest muli-
ge ældre borgere skal være selvbestemmende i deres hverdagsliv for at opleve
bedst mulig livskvalitet og værdighed.
Ergoterapeutforeningen har dog en grundlæggende bekymring for, at de sund-
hedsfaglige indsatser indenfor genoptræning og rehabilitering, som blandt andet
ergoterapeuter udfører som autoriserede sundhedspersoner, ikke får et tilstræk-
keligt lovgrundlag i forslaget til Ældrelov.
Om rehabilitering:
Ergoterapeutforeningen vil derfor gerne påpege, at der er stor forskel i kvalitet og
Rehabilitering er en målrettet individuel indsats, hvis
formål er at opnå størst mulig generhvervelse af selvstændig levevis. Alle rele-
vante sundhedsaktører i Danmark har tilsluttet sig definition af rehabilitering i
Hvidbog om rehabilitering, maj 2022 s.11:
https://www.rehabiliteringsforum.dk/siteassets/publikationer/publikationerlitteratur/
hvidbog-2-udgave_180522-til-web.pdf
Rehabilitering kan leveres af rehabiliteringsfaglige og autoriserede sundhedsper-
soner. Hvor i mod et rehabiliterende sigte, er et godt tværfagligt princip, der gene-
relt inddrager borgerne i løsning af hverdagens aktiviteter, men ikke har mål fast-
lagt i samarbejde med borgeren.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0128.png
Lovgivningen er de styrende rammer for kommunernes tilrettelæggelse af hel-
hedsindsatser. Disse rammer er betydningsfulde for kommunernes prioritering,
og vi er således meget bekymrede for at genoptræning, rehabilitering og forebyg-
gelse ikke fagligt rammesættes.
ETF anbefaler derfor med baggrund i anbefalingen fra det rådgivende panel, at
rehabilitering skrives konkret ind i loven med det formål, at loven konkret under-
støtter kommunerne i de af aftaleparterne ønskede formål.
Helt konkret med nedenstående tekstnære bemærkninger til lovteksten om reha-
bilitering.
Tekstnære bemærkninger til lovteksten om rehabilitering:
Kap 3, overskrift:
Nuværende tekst: Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og om-
sorgsforløb samt almene tilbud m.v.
Foreslås ændret til:
Helhedsindsats i sammenhængende og rummelige
rehabiliterings,
pleje- og
omsorgsforløb samt almene tilbud m.v.
Generelt i Ældreloven:
Helhedspleje foreslås ændret til helhedsindsats i hele lovteksten, da helheds-
indsatsen skal omfatte andet end pleje.
Pleje- og omsorgsforløb
foreslås ændret til
rehabilitering, pleje- og omsorgs-
forløb
i hele lovteksten.
§ 9 om helhedsindsatserne:
Vi vil gerne fremhæve, at vi ser ind i en fremtid med mange ældre med kognitiv
svækkelse fx demens, som svækker den ældre borgeres livsførelse. Dette bør
Ældreloven tydeligere afspejle.
Ergoterapeutforeningen anbefaler derfor, at indsatserne uddybes til at omfatte:
Målrettet rehabilitering
Vurdering af behov for- og vejledning i hjælpemidler, velfærdsteknologi
og E-indsatser
Personlig hjælp og støtte til hverdagen indenfor P- ADL og I-ADL opga-
ver
Genoptræning af fysisk, psykisk, social - og kognitiv funktionsevne (Ser-
vicelovens § 86 stk.2)
§ 11:
Nuværende tekst: Tilbud efter § 10 skal løbende tilrettelægges og udføres på
baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og modtageren af hjæl-
pen og ud fra en faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og ressourcer.
Foreslås ændres til:
Tilbud efter § 10 skal løbende tilrettelægges og udføres på baggrund af dialog
mellem
modtagerens udførende team
og modtageren af hjælpen og ud fra en
faglig vurdering af modtagerens aktuelle
rehabiliteringsbehov
og ressourcer.
2/4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0129.png
Om faglighed i faste teams:
Vi kan bestemt se meningen og potentialet med faste teams, men det er yderst
mangelfuldt, at kravene til faglighed i teams ikke fremgår.
Ergoterapeuter har frembragt gode resultater med at gøre ældre borgere mere
selvhjulpne gennem §83A. Når rehabilitering igangsættes tidligt, kan det i sidste
ende nedbringe behovet for passiv pleje. Her har §83A været afgørende, og vi er
stærkt bekymrede for, hvordan man vil sikre udvikling af rehabiliteringsparadig-
met i kommunerne uden at have den konkrete lovgivningsmæssige hjemmel for
at iværksætte afgrænsede rehabiliteringsforløb.
Tilpasning og fortløbende justering af indsatser herunder rehabilitering, træning
og passiv hjælp bør derfor være et ansvar i teamet og ikke mellem den enkelte
medarbejder og borgeren.
Justering og løbende tilpasning af indsatser, som foregår i et samspil med borge-
ren, de pårørende og medarbejdere fra det tværfaglige team og visitationen, kræ-
ver ligeledes et stærkt sundhedsfagligt kompetenceniveau. Her er det ikke kun en
dialog om indsatser, men også det relationelle mellem parterne, som er med til at
fremme, at der til stadighed er et målrettet fokus på borgerens mulighed for at
(for)blive selvstændig i de hverdagsaktiviteter, der er mulige.
Med et gennemsnit på 26% ufaglærte i den kommunale ældrepleje (SST 2024) er
vi bekymrede for, at Ældrelovens rammer ikke fremmer kompetenceniveauet.
Derfor vil Ergoterapeutforeningen anbefale, at der i teamet findes en eller flere
forløbskoordinatorer, så ingen i teamet mister overblikket.
Visitation i pakker:
Ergoterapeutforeningen mener, at borgernær visitation til færre og mere helheds-
orienterede indsatser kræver solid faglighed. Ergoterapeutforeningen anbefaler
derfor, at der findes lovgivningsmæssig hjemmel for, at borgeren i forbindelse
med sit første, eller et større funktionsevnetab, visiteres til en målrettet rehabilite-
rende pakke, der inkluderer genoptræning, vurdering af hjælpemidler og vel-
færdsteknologi og eventuel midlertidig pleje.
Vi anbefaler således, at pakke 1 bliver en rehabiliterende pakke, som bør afprø-
ves inden eventuel passiv pleje indsatser iværksættes.
Sammenhæng til Sundhedslov og Servicelov:
Ældre borgere med behov for rehabilitering, pleje og omsorg har altid en eller
flere kroniske lidelser samt en eller flere sygdomme, der påvirker deres funkti-
onsevneniveau i negativ retning. Det er en almindelig del af aldringen. Derfor bør
Ældrelovens sammenhæng til Sundhedsloven og Serviceloven være behæftet
med så lidt bureaukrati som muligt samt et klart lovgrundlag som giver smidig
tværfaglighed i samarbejdet.
Trænings- og rehabiliteringsområdet er tæt forbundet med ældreområdet, idet
træning er med til at understøtte, at borgeren genvinder selvhjulpenhed, fx efter
sygdom eller sygehusindlæggelse. Målgruppen er ikke kun, men i overvejende
3/4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0130.png
grad, ældre.
Derfor må Ældreloven ikke stille ældre borgere dårligere, end hvis de var alders-
mæssigt under pensionsalderen. Her er vi bekymrede over, at SEL §86 ikke di-
rekte er en del af Ældreloven.
Øvrige tekstnære bemærkninger til lovteksten om forebyggelse, robotstøv-
sugere og private leverandører:
§2.stk 4:
Den generelle forebyggende indsats bør lovgivningsmæssig konkretiseres, da det
er bekymrende, at SEL §79 om forebyggende hjemmebesøg ikke overføres til
Ældreloven. Desuden er vi generelt bekymrede for om den borgerettede forebyg-
gelse får den plads, som er helt nødvendig.
§ 15 om robotstøvsuger:
Ergoterapeutforeningen kan ikke se formålet med en selvstændig paragraf om
robotstøvsugere. Udviklingen inden for velfærdsteknologi gør, at denne paragraf
hurtigt vil kunne forældes.
En del af den faglige vurdering af behovet for hjælpemidler, omfatter allerede
idag velfærdsteknologiske løsninger. Endelig må vi forvente hastig vækst i ny
smart teknologi, som vil kunne medvirke til at gøre borgerens hverdag lettere.
§ 20 om Afregning af private leverandører:
Både private og offentlige leverandører skal tilbyde helhedspleje(indsats), herun-
der rehabilitering og genoptræning. Ergoterapeutforeningen anbefaler derfor, at
der i afregningsmodeller dels sikres en tilstrækkelig prissætning, der forudsætter
ansættelse af rehabiliteringsfagligt personale, tilstrækkelig tid til teamets faglige
samarbejde, og ikke mindst indarbejdes incitamenter til en målrettet rehabilitering,
så borgeren afsluttes med højst muligt funktionsevneniveau.
Ergoterapeutforeningen mener, at en kvalificeret rehabiliteringsindsats udført af
privatleverandører naturligvis betyder, at disse etablerer tværfaglige teams, der
samarbejder om hele opgaven.
Ergoterapeutforeningen følger med interesse arbejdet med Ældrelov og vi vil me-
get gerne fortsat inddrages i dette arbejde.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen
4/4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0131.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0132.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0133.png
19. september 2024
Faglige Seniorers bemærkninger til udkast til ældrelov og lov
om ændringer som følge af ældrelov, forslag til lov om ældretil-
syn og forslag til lov om lokalplejehjem.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har anmodet om bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ældrelov og lov om ændringer som følge af ældrelov mv.
Lovforslaget udarbejdes sideløbende med forslag til lov om ældretilsyn og
forslag til lov om lokalplejehjem. Bemærkninger til disse lovforslag er af-
sendt særskilt.
Lovforslagene er foreslået som led i aftalen om ældrereform af 18. april.
Faglige Seniorer mener, at lovforslagene afspejler de målsætninger og re-
formkrav, som et bredt flertal af folketinget har aftalt at gennemføre.
Faglige Seniorer har under hele reformprocessen fra de igangsatte forsøgsak-
tiviteter til lovforslagets udarbejdelse været fortaler for en ældrepleje, som
frisættes fra meget konkrete krav og retningslinjer og i retning en rammelov,
som giver det udførende personale mere ansvar og frihed til at tilrettelægge
plejen og omsorgen i forhold til den enkelte borgers behov.
Faglige Seniorer konstaterer, at det er nødvendigt at udarbejde en selvstæn-
dig ældrelov fremfor den nuværende integration i lov om social service. Dels
vil styrke mulighederne for at matche fremtidens udfordringer, hvor langt
flere ældre får behov for hjælp. Desuden indebærer arbejdet med ældre helt
andre rammer end det, som er udgangspunkt for lov om social service.
Det politiske ansvar skal synliggøres
Der er brug for at synliggøre det politiske ansvar for at udføre ældrepleje i
fremtiden i kommunerne. Det medfører også, at kommunerne som følge af
den nye lovgivning bliver bedre til at skabe mere gennemskuelighed og at
kommunerne inddrager det omgivende civilsamfund og pårørende mere di-
rekte i forhold til prioritering og planlægning af opgaverne. Faglige Seniorer
ønsker derfor, at kommunerne forpligtes til at udarbejde en årlig oversigt
1
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0134.png
over indsats og resultater og i den sammenhæng hører Ældreråd, private in-
teressenter og aktører. Ældreplejen skal være hele lokalsamfundets ansvar.
Samspil med civilsamfundet
Faglige Seniorer mener, at det er nødvendigt at skabe et samspil med lokal-
og civilsamfundet i forhold til initiativer og aktiviteter, som sikrer, at ældre
generelt inddrages i samfundslivet og at man dermed imødegår den isole-
ring, som kan være oplevelsen hos mange ældre. Dermed styrker man også
det forebyggende arbejde.
Faglige Seniorer kan tilslutte sig, at omsorgen og plejen gives med et fore-
byggende perspektiv, så de ældre i stigende grad kan opretholde et aktivt liv.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne om det forebyggende arbejde gøres
mere obligatorisk end det er tilfældet i udkastet til lovforslag.
Faste teams
I dag oplever mange ældre, at de mødes af mange forskellige medarbejdere,
når de skal have hjælp og omsorg i dagligdagen. Faglige Seniorer anbefaler
derfor, at ældreplejen fremover organiseres i faste teams, hvor flere kompe-
tencer inddrages i mødet med den ældre borger. Derfor skal der i mange
kommuner ske en reorganisering af arbejdet med de pleje- og omsorgskræ-
vende ældre. Faglige Seniorer støtter, at det sker i form af overordnede ram-
mer for hvordan den konkrete hjælp og støtte vil skulle tilrettelægges.
Faglige Seniorer ønsker, at kravene til den udførende opgave kan præciseres
yderligere end det er tilfældet med lovudkastet. Det er naturligvis en balan-
cegang i forhold til at frisætte området, men det skal være muligt at be-
dømme både for den enkelte ældre modtager af hjælp, for pårørende og
interessenter om opgaven konkret tilrettelægges som det er udtrykt i formå-
let med loven.
Helhedspleje
Faglige Seniorer kan tilslutte sig forpligtelsen til at træffe beslutning om hel-
hedspleje i form af få sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsfor-
løb, som det fremgår af udkastet til lovforslag § 10. Beslutningen om de
forløb skal træffes af kommunalbestyrelsen. Det er helt afgørende for at
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0135.png
skabe den forandring af ældreplejen, som er tilsigtet med den politiske af-
tale.
Faglige Seniorer ønsker, at de aktiviteter, som i dag tildeles indenfor den
kommunale sundhedspleje, inddrages i de overordnede forløb, som beslut-
tes. Her konstateres det, at der fortsat mangler en afklaring af rolle og an-
svarsfordelingen på hele sundhedsområdet. Det kan svække perspektivet
med at inddrage genoptræning og behandling i det konkret tildelte forløb,
hvis flere redskaber indenfor den lokale sundhedspleje ikke kan anvendes i
forbindelse med tilbud om helhedspleje.
Borgernes ret til frit valg
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at de nuværende regler om kommunal-
bestyrelsens opgaver i forbindelse med tilvejebringelse af et frit valg foreslås
videreført i den nye ældrelov, dog med den tilføjelse, at leverandører nu er
forpligtet til at tilbyde helhedspleje med alle de redskaber, som kan indgå i
de nye rummelige forløb.
Faglige Seniorer havde gerne set en styrkelse af borgernes ret til at vælge
mellem forskellige leverandører, så den enkelte borger sikres en bedre rets-
stilling end det i dag er tilfældet. Samtidig bør kommunalbestyrelses forplig-
tes til at sikre, at der bliver et reelt valg og at udvikle det samlede udbud af
leverandører både offentlige og private. Det kræver en af kommunalbestyrel-
sen vedtaget strategi og udvikling, hvis man skal nå frem til et udvidet og
kvalitetsmæssigt forbedret udbud.
Behovet for ældreboliger bør konkretiseres
For nogle borgere er det ikke længere muligt at blive passet i eget hjem. Der
er behov for en plejebolig. Den kommunale forpligtelse i forhold til at tilveje-
bringe det nødvendige antal plejeboliger er fortsat uafklaret med de nye lov-
givningsinitiativer. Forpligtelsen i forhold til behovet for ældreboliger bør
regelfastsættes i den nye ældrelov, uanset om det sker i form af kommunale
plejehjem, private plejehjem, friplejehjem eller den nye ordning med lokal-
plejehjem. Den samlede målsætning bør være udgangspunkt for udarbejdel-
sen af den samlede plejeoversigt
3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0136.png
Det bør også indgå i lovgivningen om rammer for kommuneplaner, at der
skal planlægges og tilvejebringes det nødvendige antal boliger.
Ældrerådene bør styrkes
Det eksisterende krav om, at der i hver kommune skal etableres mindst et
ældreråd efter direkte valg, videreføres i den nye ældrelov. Faglige Seniorer
ønsker, at det lovfastsættes hvilke rammer, der skal være gældende for æld-
rerådenes opgaver og virke, fremfor, at det sker i et samarbejde mellem kom-
munen og de enkelte råd.
I takt med, at kommunernes ældrepleje frisættes, er der behov for at styrke
ældrerådenes indflydelse på de kommunale beslutninger om ældreplejens
indretning specielt i forhold at skabe gennemskuelighed og information om
opgavens udførelse.
Vi ønsker et nationalt rådgivende organ
Faglige Seniorer ønsker også, at der nationalt skabes et permanent rådgi-
vende organ, som løbende kan rådgive om muligheder for at opnå en samlet
kvalitetsforbedring indenfor ældreplejen. Der er behov kvalitetsløft i lighed
med det som finder sted indenfor andre sider af vores fælles velfærd. Som
led i forberedelserne af ældrereformen, så har der været etableret et partner-
skab, som har rådgivet regeringen om indholdet af en reform. Det arbejde
bør videreføres i en mere permanent form.
På vegne af Faglige Seniorer
Mette Kindberg
Landsformand
Palle Smed
Direktør
4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0137.png
18. sep. 2024
FOA vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til ny ældrelov.
FOA ser overordnet mange positive elementer i udkastet til ny ældrelov. FOA er glade
for at styringen af ældreplejen overordnet ændres fra kontrol og standarder til værdier og
mål. FOA er også glade for forslagets fokus på tværfaglighed og tillid til medarbejdernes
faglige kompetencer. Forslaget rejser dog samtidig en række bekymringer. FOA s
bekymringer drejer sig især om lovforslagets definition af helhedspleje, hvor
sundhedsydelser ikke er medtaget. For FOA er det helt afgørende at det sundhedsfaglige
ses som en del af helhedsplejen i ældreplejen.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Indførelsen af tre bærende værdier (§ 1, stk. 2)
Afskaffelsen af forebyggende hjemmeplejebesøg (§ 4)
Indførelsen af få sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb (§ 9)
Visitation
Lovens definition af helhedspleje (§ 9, stk. 2)
Organisering af indsatsen (§ 11)
Øget fritvalg (§§ 18-20)
Plejeoversigten (§27)
Ældreråd (§§ 34-37)
Indførelsen af tre bærende værdier (§ 1, stk. 2)
FOA ser overordnet positivt på at ændre tilgangen fra at styre efter standarder og kontrol
til at styre efter kvalitet, mål og værdier.
FOA er enig i at både et større fokus på borgernes selvbestemmelse samt større tillid til
medarbejderne og den borgernære ledelse skal være pejlemærker for fremtidens
ældrepleje.
FOA er også enig i, at der allerede i dag og også i fremtiden vil være mange interessenter,
herunder civilsamfund og frivillige, der bidrager til løsningen af opgaver i ældreplejen og
til at skabe kvalitet for borgerne. Et stærkere samspil med disse interessenter må ikke lede
til at opgaver, der kræver faglige kompetencer og indgår i de aftalte pleje- og
omsorgsforløb udliciteres til frivillige.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0138.png
Afskaffelsen af forebyggende hjemmeplejebesøg (§ 4)
FOA anerkender behovet for at ændre de meget detaljerede regler vedr. især
alderskriterier for forebyggende hjemmebesøg og give kommunerne større
selvbestemmelse.
FOA kan dog blive
borgere kommunen ikke tidligere har haft kontakt med ikke nødvendigvis inkluderes i en
forebyggende indsats, herunder især ensomme, enlige ældre. Tilbuddet om forebyggende
hjemmebesøg var, jf. ministeriets gennemgang s. 38-39 i bemærkningerne, netop fastsat
for at sikre svage og udsatte borgere.
Derudover er FOA bekymrede for om kommunerne vælger at placere hele deres
opsøgende indsats hos frivillige aktører og hvilket ansvar, der deraf følger. Gode frivillige
kræfter har ikke nødvendigvis de faglige kompetencer til at vurdere, hvorvidt en borger
har brug for ældrepleje. Og det må heller ikke blive deres ansvar. FOA så gerne at man
overvejerede hvorvidt almen praksis kunne få en rolle i den forebyggende indsats.
FOA anbefaler at denne udvikling følges tæt og evalueres.
Indførelsen af få sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb (§ 9)
FOA støtter op om ændringerne BUM-modellens ydelseskatalog og hilser få
sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb velkomment.
FOA lægger især vægt på intentionerne i ældreaftalen (jf. s. 47 i bemærkninger til
lovforslaget) om at få sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb skal
understøtte bevægelsen mod mere tillid til medarbejdere og ledelse, hvor den enkelte
medarbejder i ældreplejen får flere muligheder, større ansvar og medbestemmelse.
FOA så dog samtidig helst at bestiller-udfører-modtager-modellen (BUM-modellen) helt
blev afskaffet.
Samtidig understreger indførelsen af få sammenhængende og rummelige pleje- og
omsorgsforløb behovet for at indtænke sundhedsydelser som en del af definitionen af
helhedspleje. Med ældreloven får vi nu en hverdag, hvor borgeren både får visiteret forløb
og sundhedsydelser. Da langt de fleste borgere i ældreplejen både modtager pleje,
praktisk bistand og sundhedsydelser videreføres den dobbeltstyring og dobbelte
lovregulering som vi kender i dag. FOA så gerne at vi fik en samlet styringsmodel og en
samlet lov.
Visitation
FOA er positivt indstillet overfor en mere borgernær visitation og de muligheder dette
giver for en mere fleksibel og relevant levering af omsorg og pleje. FOA noterer sig at
dette forhåbentligt vil lede til mindre skriftlig kommunikation mellem myndighed og
udførende enhed.
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0139.png
FOA noterer sig dog også at loven ikke nærmere præciserer dokumentationskrav i
forbindelse med revisitation. For at imødegå nye tunge og bureaukratiske
dokumentationskrav ved revisitation anbefaler FOA at visitationen kobles tæt på de
udførende medarbejderes hverdag samt at praksisser og dokumentationskrav følges og
indgår i den kommende evaluering.
FOA havde dog, som nævnt, gerne set en afskaffelse af bestiller-udfører-modtager-
modellen (BUM-modellen), så en revisitation ved skift mellem forløb ikke ville være
nødvendig. FOA foreslår at der i stedet indføres en model lig den VIVE betegner
, hvor borgeren bliver tildelt hjælp og støtte i hjemmet uden nærmere
angivelse af, hvilken form for hjælp, der vil blive givet. En sådan model skaber de
overordnede rammer for, at det udførende personale selv kan tilrettelægge hjælpen i
samarbejde med borgeren.
FOA finder at der overordnet er en god balance mellem borgerens retssikkerhed, som på
den ene side sikres gennem det tildelte pleje- og omsorgsforløb og på den anden side
sikres gennem borgerens øgede selvbestemmelse. FOA vil dog samtidig gøre
opmærksom på at den øgede tillid til medarbejdernes faglige vurderinger i besøget hos
borgeren nødvendiggør faglært personale, tværfaglige rum for dialog om borgeren samt
faglig ledelse.
Lovens definition af helhedspleje (§ 9, stk. 2)
FOA ser positivt på indførelsen af begrebet helhedspleje.
FOA er dog meget kritiske overfor at helhedspleje i lovens definition ikke inkluderer
sygepleje. Det er efter FOA s mening helt afgørende at sygepleje indtænkes som en del
af helhedsplejen.
I takt med en stigende aldrende befolkning, kortere indlæggelsestider og mere komplekse
borgerforløb vil langt størstedelen af de borgere, der modtager ældrepleje både have
behov for personlig pleje, genoptræning, støtte til praktiske opgaver samt sygepleje. Hvis
ældreaftalens intentioner om mere kontinuitet, tværfagligt samarbejde og en mere smidig
levering skal indfries er det derfor af afgørende betydning at disse indsatser alle
inkluderes i definitionen af helhedspleje.
Organisering af indsatsen (§ 11)
FOA ser positivt på de fire overordnerede principper (1. En helhedsorienteret indsats med
blik på den enkelte modtagers samlede livssituation; 2. Tværfaglighed; 3. Kontinuitet,
fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskellige hjælpere i
hjemmet; 4. Modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen) som
tilrettelæggelse og udførelsen af ældreplejen skal tage afsæt i.
FOA vil endnu en gang derfor påpege, at en
helhedsorienteret indsats
med blik på den enkelte modtagers samlede livssituation
indeholde sundhedsfaglige ydelser, hvilket igen understreger nødvendigheden af at
3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0140.png
inkludere sundhed i definitionen af helhedspleje. For FOA er en tværfaglig og mindre
hierarkisk organisering helt afgørende for at kunne levere en fleksibel helhedspleje.
I § 11, stk. 2 undrer det derfor også FOA, at
f
Ordet hjælpere kommer til at henvise til faggruppen
social-
en indstævning af
kontinuitetsforståelsen.
må gå på tværs af faggrupper og FOA foreslår derfor at sætningen
.
FOA noterer sig også at både i ældreaftalen samt flere steder i bemærkningerne
fremhæves faste teams (fx s. 48, 51 og 129) som konkret bud på organisering. Som en del
af evalueringen af loven (s. 28) fremhæves også, at udbredelsen af faste teams skal følges.
Med respekt for det kommunale selvstyre så FOA derfor gerne at faste teams også
fremgik af lovteksten.
Denne udvidelse af det frie valg giver mening alene i sammenhæng med etableringen af
ældre vælge hele pakken og ikke kunne få fx hjemmepleje fra et firma og genoptræning
fra et andet.
At regeringen åbner mulighed for at indgå i konsortier, kan give små virksomheder på
området mulighed for at blive på området, men FOA har svært ved at se at en
sammenslutning af virksomheder med forskellige kompetencer kan sikre kontinuitet og
helhedspleje, som er lovens intention.
Efterregulering af afregningsprisen efter kommunens faktiske udgifter (regnskabstal)
synes FOA umiddelbart er rimeligt. En række forhold taler dog for, at den faktiske
udmøntning af afregningsmodellen overvejes nærmere. For det første synes det urimeligt,
hvis en merindtægt til fritvalgsleverandører alene kommer ejerne til gode og ikke
borgerne, idet driftsomkostningerne jo netop er afholdt i løbet af året.
Timepriser med et fast, gennemsnitligt overhead-tillæg stiller særlige krav til regnskabs-
og konteringspraksis. Et fast overhead-tillæg vil ramme skævt i kommunerne. Vi ved, at
der er stor forskel på de enkelte kommuners budgetter på konto 6. FOA ser frem til et
kommende analysearbejde, der skal blotlægge de konkrete problemer med denne
timeprismodel.
I lovudkastet anføres at private leverandørerne kan få konkurrencestyrelsen til at
efterberegne kommunernes pris. FOA ønsker, at timeberegningerne i kommunerne er så
retvisende som muligt, og at der ikke kan være tvivl om beregningens rigtighed. Derfor
4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0141.png
ser FOA gerne, at beregningen skal revisorpåtegnes. Det mener FOA udelukker
kommuner benytter allerede i dag.
At afsætte 6 mio. kr. til en klageinstans, som maximalt skal gennemgå 98 beregninger og
som i realiteten får et fåtal af henvendelser fra leverandører, er dårligt anvendte
skattekroner.
Plejeoversigten (§27)
FOA er umiddelbart positivt indstillet overfor for at plejehjemsoversigten erstattes og
udvides med plejeoversigten.
FOA mener dog at en sådan oversigt kræver nøje overvejelser over hvilke kriterier, der
giver det bedst mulige sammenligningsgrundlag.
Ældreråd (§§ 34-37)
FOA noterer sig at lovforslaget bevarer ældrerådene i kommunerne. FOA er positivt
overfor dette og ser ældrerådene som endnu en måde at sikre borgernes indflydelse på.
FOA er derfor også uforstående overfor at regeringen i sit udspil til finansloven fjerner
bevillingen til Danske Ældreråd, som understøtter de kommunale ældreråd i deres
arbejde.
FOA vil gerne takke for det gode samarbejde og den høje grad af inddragelse i arbejdet
med fremtidens ældrepleje og ser frem til at fortsætte dette samarbejde og den gode
dialog. Vi står også altid til rådighed for spørgsmål vedr. dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Tanja Nielsen
Formand for Social- og sundhedssektoren i FOA
5
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0142.png
Forenede Care A/S
Borupvang 5E
2750 Ballerup
(+45) 39 69 50 50
forenedecare.dk
CVR: 36150513
Forenede Cares høringssvar vedrørende ældreloven
Som privat aktør på plejehjemsområdet har vi en dyb interesse i, hvordan ældreloven vil forme
fremtiden, og især hvordan den sikrer høj kvalitet i plejen, gode arbejdspladser og deraf trygge
plejehjemsbeboere.
Vi har i flere år haft fokus på faglige resultater i en effektiv drift med høj trivsel. Gode arbejdspladser
er som udgangspunkt gode plejehjem. På baggrund af vores erfaringer fremhæver vi to afgørende
elementer, der kræver opmærksomhed i det videre arbejde med ældreloven.
1. Nationale kvalitetsindikatorer
Vi bakker i høj grad op om nationale kvalitetsindikatorer, da de understøtter den nødvendige
positive udvikling. Dog er vi bekymrede over manglen på klarhed i lovudkastet.
Uklar fastsættelse:
Det er uklart, hvem der udvikler og fastsætter kvalitetsindikatorerne.
Lige nu er de så løst formuleret, at de kan tage mange former, og at den, som udarbejder
dem, har vide rammer til at pleje særlige interesser.
Manglende implementeringsplan:
Der er ingen præcis information om, hvornår
indikatorerne vil træde i kraft, hvilket skaber usikkerhed om deres fremtid.
Sammenhæng med ældretilsyn:
Det er uvist, hvordan indikatorerne vil spille sammen
med det nye ældretilsyn, herunder hvordan monitoreringen skal foregå i praksis.
Vi opfordrer til en konkret plan med en klar tidslinje og tydeligt styrelsesansvar. Indikatorer som
sygefravær, medarbejderomsætning, genindlæggelser og tilfredshedsundersøgelser bør inkluderes.
2. Udbudsmodel til styrkelse af plejehjem
Vi undrer os over, at udbudsmodellen er udeladt i lovudkastet, da den i aftaleteksten blev anerkendt
som en del af løsningen til at forbedre plejehjemskvaliteten.
Løft af kommunale plejehjem:
Der mangler tydelige planer for, hvordan kommunale
plejehjem, som vedvarende klarer sig dårligt, vil blive løftet, når udbudstiltag ikke længere
prioriteres.
Markedsprøvning:
En udbudsproces er den mest gennemsigtige måde at sikre, at kvalitet og
pris afspejler markedets realiteter. De seneste år er antallet af udbud faldet fra få til færre, og
over tid risikerer vi at miste den nødvendige indsigt.
Vi opfordrer til, at ældreloven revideres, så udbudsmodellen bliver en aktiv del af plejehjemssektoren
til fremme af kvalitet og trivsel. Gerne tæt knyttet til kvalitetsindikatorerne, således at et plejehjem,
hvor trivsel og faglighed længe har været utilfredsstillende, sættes i udbud.
17. september 2024
Side 1 af 1
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0143.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Louisa Helene Moestrup
Forum for Mænds Sundheds bemærkninger til udkast til Ældreloven
Forum for Mænds Sundhed takker for muligheden for at afgive følgende høringssvar til Ældreloven. Siden
2004 har vi arbejdet for at forbedre mænds sundhed og trivsel, og vi ser denne lov som en vigtig mulighed
for at sikre, at ældre mænd, som ofte er en overset og sårbar gruppe, får den nødvendige støtte og pleje.
Mænd lever generelt kortere end kvinder og rammes oftere af alvorlige sygdomme. Mange af disse
sygdomme opdages for sent, og sundhedssystemet er ikke altid opmærksomt på eller gearet til at møde
mændenes særlige behov. Af samme grund er det helt afgørende at tage højde for køn og kønsforskelle i
arbejdet med Ældreloven. Dette med henblik på at sikre tidligere opsporing, styrke indsatsen for at forebygge
helbredsproblemer samt udforme tilbud, der i højere grad imødekommer ældre mænds behov.
Ældre mænd som en sårbar gruppe
Ældre mænd udgør en sårbar gruppe, der på flere parametre har brug for særlig opmærksomhed:
Alt for mange mænd dør for tidligt. I gennemsnit 4 år tidligere end kvinder.
En fjerdedel af de 25% økonomisk dårligst stillede mænd dør før de fylder 65 år. Det er 10 år kortere
end de bedst stillede.
-kar-sygdomme,
Mange mænd har uopdagede psykiske lidelser - særligt depression - og modtager derfor ikke
behandling. Dette afspejles blandt andet i selvmordsstatistikkerne, der viser at mænd begår selvmord
tre gange så hyppigt som kvinder. Ældre mænd specifikt har den højeste selvmordsrate. Herudover
har dobbelt så mange mænd som kvinder et alkoholmisbrug
1
, tre ud af fire personer i stofbehandling
er mænd mv.
Mellem en fjerdedel og en femtedel af mænd har sjældent eller aldrig nogen at tale fortroligt med.
Manglen på nære relationer er en afgørende sårbarhedsfaktor i forhold til både fysisk og mental
trivsel og overlevelse.
Mænd over 65 år koster ca. 20% mere i sundhedsudgifter end kvinder i samme alder 31.800 kr.
årligt mod 25.400 kr. årligt. Denne forskel kan reduceres, hvis Ældreloven tager højde for dette
høringssvar.
Vi ved samtidig at (ældre) mænd er mindre tilbøjelige til at opsøge og gøre brug af både sundheds-, pleje- og
frivilligtilbud sammenlignet med kvinder. Dette relaterer sig til forskelle indenfor sundhedskompetencer
kønnene imellem, men også det faktum at tilbud og information om sundhed og pleje ofte er tilrettelagt ud
fra forudsætninger, som ikke appellerer til mænd.
Forebyggelse og opsøgende indsatser: livsnødvendigt for ældre mænd
I forlængelse heraf bekymrer det os blandt andet at den kommende ældrelov ser ud til at afskaffe kravet om
forebyggende hjemmebesøg. Hvis det, som det fremgår af udkastet, bliver op til den enkelte kommune at
målrette den generelle forebyggende indsats til borgere, hvor der er et forebyggelsespotentiale, risikerer vi, at
indsatsen ikke når de mænd, der har mest brug for det de ældre mænd i svære livssituationer. Dette er
1
Alkoholmisbrug betegnes her ved rusdrikkeri én gang ugentligt eller mere
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0144.png
særligt bekymrende i forhold til de mere udsatte kommuner, hvor økonomien er under pres, men hvor der
samtidig bor en større andel af mænd, der er udfordret på deres sundhed og trivsel.
Vi er konkret bange for, at de mænd, der har få eller ingen relationer og sjældent har kontakt med
sundhedsvæsenet, ikke vil få den nødvendige hjælp, som et forebyggende hjemmebesøg kan være
startskuddet til.
Vi anbefaler derfor, at de forebyggende hjemmebesøg forbliver obligatoriske hvis ikke for alle, så som
minimum for de målgrupper, der er mindre tilbøjelige til selv at søge hjælp. Tilbuddet kan med fordel
målrettes og effektiveres ved f.eks. at fokusere på enlige mænd, ældre med minoritetsbaggrund m.fl. så man
hjælper hvor der virkelig er brug for det fremfor (som nu) at nå ud til majoriteten af ældre, der heldigvis
mestrer alderdommen godt.
Afsluttende anbefalinger
For at sikre en mere retfærdig og effektiv ældrepleje, der tager højde for ældre mænds særlige behov,
anbefaler vi følgende:
1. Bevarelse og styrkelse af de forebyggende hjemmebesøg,
f.eks. i form af en afgrænsning af
målgrupper samt et særligt fokus på at opspore ensomheds- og sundhedsproblemer hos ældre mænd,
der ikke opsøger hjælp eller benytter tilbud på egen hånd. Dette kunne også inkludere en større
koordinering på tværs af de kommunale indsatser og tilbud.
2. Afprøvning af kønsspecifikke værktøjer og greb,
der i højere grad adresserer ældre mænds
sundhedsudfordringer, herunder psykiske lidelser som depression og risikoen for selvmord f.eks.
fleksible åbningstider i behandlingstilbud, brug af screeningsværktøjer, der minimerer risikoen for
bias ved forebyggende hjemmebesøg eller besøg af plejepersonale, mv.
3. Øget fokus på psykisk sundhed som en del af helhedsplejen,
herunder relevant vidensdeling
og/eller uddannelse af sundhedspersonale med henblik på at kunne identificere tegn samt reagere på
sygdom og mistrivsel hos ældre mænd.
Dette vil desuden være i tråd med flere punkter i WHOs
Strategy on the Health and W
men in the
WHO European Region,
som den danske regering og Sundhedsstyrelsen har tilsluttet sig. Det gælder særligt
punkterne:
Tænk køn ind i sundhedspolitikker og strategier for fysisk og mental sundhed og trivsel hos mænd
Prioriter at gøre noget ved de forhold, der udsætter mænd for sundhedsrisici og som giver dem så
stor dødelighed
Indret sundhedssystemet så tjenesterne også passer til mænd i alle aldre
Vi håber at I vil tage lydhøre imod vores anbefalinger, og vi stiller os til rådighed for at dele vores erfaringer
med mænds sundhed og trivsel.
Med venlig hilsen
Forum for Mænds Sundhed
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0145.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Att:
[email protected]
Høringssvar om ældreloven
Sagsnr. 2022-5024
19.09.2024
F&P takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til
forslag til ældrelov.
F&P bakker op om målene om øget selvbestemmelse, frisættelse af medar-
bejderne, ligestilling af offentlige og private leverandører, afbureaukratise-
ring samt styrket transparens og gennemsigtighed, som ældrereformen er
baseret på.
F&P har følgende overordnede bemærkninger, som motiveres og uddybes i
det følgende:
Kommunens retningslinjer for tildeling af plejepakker bør være tilgænge-
lige for borgere og plejeleverandører
Kommunens information om plejepakker bør indeholde beskrivelse af
målgruppe og økonomisk ramme
Borgerne bør sikres frit valg af plejeleverandør.
Transparente retningslinjer for tildeling af plejepakker
Det fremgår af
Aftale om en reform af ældreområdet,
at aftalepartierne er
enige om at styrke transparens og gennemsigtighed i ældreplejen.
F&P opfordrer derfor til, at det fastsættes i loven, at kommunalbestyrelsens
retningslinjer for tildeling af plejepakker skal være tilgængelige for borgere
og plejeleverandører.
Borgerne har behov for en ide om, hvad de kan forvente sig af den kommu-
nale ældrepleje. Det er en forudsætning for, at de kan planlægge deres pri-
vatøkonomi herunder tilkøb af plejeydelser i de sidste år af deres pensi-
onisttilværelse.
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
CVR
11 62 81 84
Troels Hauer Holmberg
Chefkonsulent
Dir.
41919082
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00350
494959
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0146.png
Transparens i kommunalbestyrelsens retningslinjer er endvidere en forud-
sætning for de ældre borgeres retssikkerhed. F&P har i den forbindelse note-
ret sig, at det fremgår af lovbemærkningerne, at den manglende transparens
som altovervejende udgangspunkt
kunne tilsidesætte kommunens tildeling af en bestemt plejepakke.
I lovudkastet lægges der endvidere op til, at det udførende plejepersonale
skal holde øje med, om en ændring i en plejemodtagers funktionsevne giver
anledning til, at der skal foretages en re-visitation. Dette forudsætter imid-
lertid, at kommunalbestyrelsens retningslinjer for tildeling af plejepakker er
tilgængelige for de private plejeleverandører.
Information om plejepakker
F&P bakker op om forslaget om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde in-
formation om plejepakkerne til borgerne.
F&P finder imidlertid, at indholdet af denne oplysningspligt er uklart i lov-
udkastet. Det bør fremgå af lovbemærkningerne at kommunalbestyrelsens
information skal indeholde en klar beskrivelse af målgruppen for den enkelte
plejepakke og en angivelse af den økonomiske ramme for den enkelte pakke
(fx timer eller kroner).
Klar information om plejepakkerne er vigtig for både visiterede og ikke-visi-
terede borgere samt for de private plejeleverandører. Borgere der har fået
tildelt en plejepakke skal vide, hvilken økonomisk ramme der kan disponeres
over særligt, hvis de vælger en privat leverandør. De private leverandører
har ligeledes et behov for klar information om den økonomiske ramme, som
de kan disponere over i dialog med borgeren. Derudover bør borgere, som
ikke er blevet tildelt en plejepakke kunne danne sig ide om, hvad de kan for-
vente af den kommunale ældrepleje, så de kan vurdere deres behov for even-
tuelle tilkøb og indrette deres privatøkonomi derefter.
Krav om helhedspleje
F&P bakker op om forslaget om, at leverandører af pleje skal levere hele den
plejepakke, som borgeren er blevet tildelt.
Kravet om helhedspleje kan betyde færre forskellige personer i den enkelte
borgers hjem og føre til en konsolidering af det private plejemarked i retning
af færre, større og mere professionelle virksomheder.
Borgerne bør sikres frit valg af plejeleverandør
F&P deltog i det lovforberedende arbejde i det såkaldte Per Okkels-udvalg.
På den baggrund
ret af den store succes, som den landsdækkende private hollandske plejevirk-
somhed Buurtzorg har oplevet i Holland.
F&P
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00350
494959
Side 2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0147.png
Såfremt det er hensigten, at ældreloven skal understøtte fremkomsten af til-
svarende landsdækkende plejevirksomheder i Danmark, så bør det sikres, at
borgere i alle kommuner får mulighed for at vælge en sådan virksomhed som
plejeleverandør, når de er blevet tildelt en plejepakke. Reelt frit valg af pleje-
leverandør giver også borgeren bedre mulighed for at tilkøbe hjemmehjælp
uden, at dette medfører flere forskellige leverandører i borgerens hjem.
Lovudkastets bestemmelser sikrer ikke borgerne frit valg af plejeleverandør.
Ifølge lovudkastet bestemmer kommunalbestyrelsen, om borgeren skal have
mulighed for at vælge andre end den leverandør, som kommunalbestyrelsen
har indgået en aftale med eller om borgeren skal tilbydes et fritvalgsbevis.
F&P opfordrer derfor til, at det overvejes om borgere, der er blevet tildelt en
plejepakke, altid skal have ret til et fritvalgsbevis. Det må antages, at over-
gangen til styring via 3-5 plejepakker væsentligt reducerer kommunens ad-
ministrative byrde ved at udstede fritvalgsbeviser.
Model for overheadomkostninger i afregningspriser
Det følger af
Aftale om en reform af ældreområdet,
at takster fremadrettet
skal beregnes med en fælles overhead på tværs af kommuner. Det fremgår af
lovbemærkningerne, at denne overhead vil blive fastsat på baggrund af et
analysearbejde med inddragelse af Kommunernes Landsforening, erhvervs-
organisationer og relevante ministerier, som skal pege på, hvilke omkostnin-
ger, der kan indgå i den fælles overhead.
På trods af, at dette analysearbejde endnu ikke er påbegyndt, så fremgår det
af lovbemærkningerne, at overheadomkostningerne skal
beregnes som en
fast procentdel af de direkte og øvrige indirekte omkostninger.
F&P finder
det ikke hensigtsmæssigt at lægge denne begrænsning ned over de mulige
løsninger, som arbejdsgruppen kan nå frem til. Det er ikke givet, at de rele-
vante overheadomkostninger kan beregnes som en procentdel af de øvrige
omkostninger, og det følger ikke af
Aftale om en reform af ældreområdet,
at
overheadomkostningerne skal beregnes som en procentdel af de øvrige om-
kostninger. F&P opfordrer derfor til, at denne begrænsning af de mulige løs-
ninger på overheadmodellen fjernes fra lovbemærkningerne.
F&P
Sagsnr.
DokID
GES-2024-00350
494959
Side 3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0148.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Att: [email protected]
17. september 2024
Bemærkninger til høring over udkast til ny ældrelov
Hjernesagen har i høringssvaret udelukkende forholdt sig til ældreloven. Vi har opdelt høringssvaret i
bemærkninger og opmærksomhedspunkter.
Hjernesagens målgruppe
Hjernesagen er en forening for mennesker med følger efter erhvervet hjerneskade, herunder stroke, deres
pårørende og andre interessenter.
Strokeforekomsten stiger med alderen, så af alle dem, der får et stroke i Danmark vil 2/3 af de strokeramte
være over 65 år, og ca. 1/3 vil slippe uden mén, ca. 1/3 vil have lette til moderate følger efter stroke, som i
varierende grad kræver specialiserede indsatser, ca. 1/3 vil have kompleks handicap og følger efter deres
stroke, der kræver specialiserede neurofaglige indsatser.
Gruppen af mennesker med følger efter hjerneskade er derfor bred og rummer alt fra mennesker med
primært lettere fysiske funktionsnedsættelser over mennesker med udelukkende kognitive
funktionsnedsættelser og en meget stor gruppe med komplekse følger med både fysiske, kognitive,
sproglige, adfærdsmæssige og sociale følger.
Hjernesagen mener, at mennesker med følger efter stroke eller anden erhvervet hjerneskade bør hører
under det specialiserede socialområde, da en stigende kompleksitet i mængden af følger medfører flere og
samtidige specialiserede indsatser, som kan omfatte alt fra specialundervisning for voksne, socialpædagogisk
støtte og ledsagelse, praktisk og personlig hjælp i hjemmet, afløsning og aflastning, vedligeholdende
træning, hjælpemidler, boligændringer, tilbud til aktivitet og samvær og for nogle et botilbud,
uanset alder
og hvorvidt de har rundet folkepensionsalderen.
Hjernesagen vil også gerne pege på, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet ud over folkepensionsalderen
eller har en aktiv livsførelse fx i frivilligt arbejde inden et evt. stroke. For denne målgruppe tager livet en
ordentlig omvæltning på et splitsekund, og for målgruppe er det overordentligt vigtigt for flere af dem, at
vende tilbage til egen virksomhed, på deres job, frivillige arbejde og deres almindelige hverdagsliv.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0149.png
Bemærkninger
Tendens til ældrediskrimination
Hjernesagen er helt overordnet bekymret for tendensen til at udskille enkelt områder ud fra Serviceloven, da
vi frygter, at helhedstænkningen forsvinder for at tilgodese en enkelt gruppe. Al erfaring viser, at trods
intentioner i meget lovgivning om helhedsorienteret støtte, hjælp og behandling har det i praksis vist sig
overordentligt vanskeligt for kommunerne at praktisere.
Ældreloven skal dække det almenområde. I Hjernesagen har vi allerede set en tendens til
aldersdiskrimination på det specialiserede socialområde, da flere kommuner pr. automatik henviser til
serviceloven § 83 om personlig og praktisk hjælp, når Hjernesagens medlemmer er over
folkepensionsalderen. En praksis der sker uanset kompleksiteten i behovet for kompensation, hjælp og
støtte hos den enkelte borger. En automatiseret praksis der har en tendens til at medføre en forringelse af
borgernes funktionsnedsættelse og selvstændige livsførelse. Hjernesagen frygter, at ældreloven vil gøre
kommunernes nuværende praksis legitim, se nedenstående om målgruppebeskrivelsen i forslaget til
ældreloven.
I dag kan Hjernesagen henvise til at kommunerne skal foretage en konkret individuel vurdering af behovet,
skal foretage en helhedsvurdering og kompensere borgerne med indsatser, der kan fastholde borgerens
egne ressourcer, fremme øget selvstændighed og forbedre funktionen hos den enkelte uanset borgerens
alder jf. serviceloven.
Målgruppen
Af forslaget til ældreloven § 2 fremgår det, at der lægges op til, at målgruppen omfatter personer, der har
nået folkepensionsalderen, som har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, på
grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring.
Hjernesagen er overordentlig bekymret for målgruppebeskrivelsen. Hjernesagen oplever som nævnt, at det
allerede i dag kan være overordentlig vanskeligt for ældre med følger efter en kompleks erhvervet
hjerneskade at få det nødvendige og tilstrækkeligt specialiserede neurofaglige indsats, som flere har behov
for.
Af lovforslagets bemærkninger (s. 113) henvises der til, at målgruppen kan være en ældre, som fx får en
blodprop i hjernen. Det bekymrer Hjernesagen, at aldring kan opfattes som en pludselig opstået skade i
hjernen og det bekymre, da lovforslaget dermed udviser en udpræget mangel på forståelse af den
kompleksitet i følgerne, som mange med erhvervet hjerneskade har efter fx et stroke.
I Hjernesagen bliver vi ikke mindre bekymrede, når vi læser lovforslaget § 2, stk. 2 som omfatter personer,
som ikke har nået folkepensionsalderen, men som har et behov for pleje og omsorg, der svarer til det behov
en ældre person har. For hvem er det lige der tænkes på? Det er uklart i bemærkningerne. Hjernesagen
frygter, at yngre med følger efter erhvervet hjerneskade, også kan falde i denne kategori, særligt når
lovforslagets bemærkninger til § 2, stk. 1 specifikt nævner mennesker over folkepensionsalderen med følger
efter blodprop i hjernen.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0150.png
I bemærkningerne (s. 114-115) lægges der op til at borgere ved behov godt kan få indsatser efter ældreloven
samtidig med specialiserede indsatser efter serviceloven. I dag er det i praksis vanskeligt at få lavet
helhedsorientering efter serviceloven, fordi organiseringen i kommunerne adskiller visitationen til
almenområdet og det specialiserede socialområde. I det mindste arbejder de forskellige afdelinger indenfor
den samme lovgivning, men ved en indførsel af en ældrelov øges risikoen for usammenhængende indsatser,
da al erfaring viser, at flere snitflader øger risikoen for fejl i indsatser.
Sidst finder Hjernesagen det bekymrende, at det bliver en kommunal vurdering, hvorvidt borgerne
udelukkende tilhøre ældreloven eller en kombination af serviceloven og ældreloven. En vurdering som vi
ikke umiddelbart kan se borgeren kan påklage. Hjernesagen finder, at der sker et skred i borgernes
rettigheder til at få en helhedsorienteret støtte, hvis ikke den kommunale vurdering kan påklages.
Helhedspleje og sammenhæng med anden lovgivning
Intentionen om at skabe en bedre sammenhæng i indsatsen for den ældre ved helhedspleje er sympatisk og
ingen kan være uenig i et behov for helhedsorienterede indsatser. I Hjernesagen tænker vi, at det vil være
virkelig fint, hvis borgeren kun har brug for indsatser efter ældreloven, men for Hjernesagens målgruppe vil
det langt fra altid være tilstrækkeligt.
Som allerede nævnt er den kommunale organisering en udfordring for den helhedsorienterede indsats, hvor
visitationen til serviceloven § 83 tit foregår et andet sted end visitationen til fx serviceloven § 85. Det
betyder rent praktisk, at en del hjemmeboende mennesker med følger efter erhvervet hjerneskade omkring
folkepensionsalderen og derover ikke får den nødvendige neuropædagogiske støtte og vejledning til at opnå
og bevare en højere grad af selvstændighed. Det tværfaglige samarbejde i kommunerne har i dag allerede
meget tilbage at ønske
.
Hjernesagen frygter, at med endnu en lov stiger risikoen for manglende sammenhæng i indsatserne
yderligere.
Mennesker med erhvervet hjerneskade over folkepensionsalderen skal have indsatser, der svarer til deres
behov og bør ofte omfatte flere lovområder fx serviceloven, lov om specialundervisning for voksne,
beskæftigelseslovgivningen, sundhedsloven m.v.
Faste teams
Hjernesagen ser meget frem til brugen af faste teams gerne tværfaglige faste teams, hvor de samlede
indsatser koordineres, så det skaber sammenhæng for borgerne. Nogle mennesker med følger efter
hjerneskade har ofte brug for omfattende hjælp, støtte, vejledning og guidning for at opnå størst mulig
selvstændighed i eget liv. Det omfatter mennesker der har brug for vedligehold af opnået funktion efter
genoptræningsforløb og fortsat træning i daglige opgaver i hjemmet. Desværre oplever mange i dag stor
personaleudskiftning og ukoordinerede indsatser.
Flere af Hjernesagens medlemmer har betydelige kognitive udfordringer uden at der er tale om demens,
men som omfatter sproglige begrænsninger, vanskeligheder ved at strukturer hverdagen, skabe overblik
over opgaver, huske at få gjort ting, har synsmæssige udfordringer, vanskeligt ved at færdes uden for
hjemmet pga. neglekt eller rum-retningsforvirring m.m.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0151.png
De mange skift og forskellige aftaler er svært at håndtere for både de ramte og pårørende. Pårørende har i
dag en stor opgave med at koordinere aftaler og indsatser, hvilket trækker store veksler på de pårørende.
Hjernesagen oplever, at de som ingen pårørende har er ilde stedt, da de ikke formår at følge op, koordinere
eller blive inddraget i egen sag. Derfor vil faste teams være en lettelse, MEN det bliver ikke en lettelse, hvis
medarbejderne ikke har de rigtige kompetencer eller forstår at arbejde interdisciplinært.
Krav til faglighed, viden og visitationssamarbejde
For at kunne skabe sammenhæng og koordinerede indsatser på det almene ældreområde vil det stille høje
krav til både visitationsmedarbejdernes og frontmedarbejdernes faglighed, viden og kompetencer.
Visitationsmedarbejderne skal kunne vurdere, hvorvidt der er behov for almene indsatser eller om andre
mere specialiserede indsatser skal inddrages. Erfaringen fra området i dag er, at visitatorerne ofte ikke har
kendskab til andre dele af serviceloven, lov om specialundervisning for voksne m.v., og derfor bliver
vejledningen allerede i dag mangelfuld. Frygten er, at helhedsorienteringen bliver endnu mere fraværende i
visitationen med en ny ældrelov til skade for borgerne.
Frontmedarbejderne skal ligeledes kunne arbejde endnu tættere sammen. Lovforslagets § 9 omfatter både
personlig og praktisk pleje og hjælp kombineret med genoptræning og vedligeholdende træning, hvilket må
betyde, at der vil være behov for forskellige fagligheder i de faste teams.
Hvis mennesker med handicap, herunder mennesker med følger efter erhvervet hjerneskade, skal have
tilbud både fra det specialiserede socialområde kombineret med tilbud efter ældreloven vil det stille
yderligere krav til koordination og samarbejde på tværs af kommunens medarbejdere.
Erfaringen fra hjerneskadeområdet er, at der er behov for faglig bredde i de faste teams og de bør have
specialiserede kvalifikationer, som omfatter andet personale end SOSU-hjælpere og -assistenter eller
ufaglært personale. De faste teams omkring mennesker med følger efter erhvervet hjerneskade burde
udover SOSU-hjælpere omfatte ergoterapeuter, neuropædagoger, fysioterapeuter, sygeplejersker og evt.
logopæder.
Hjernesagen har store erfaringer med, hvordan kommunal koordination, tværfaglig indsatser og
interdisciplinært samarbejde foregår på sundheds- og genoptræningsområdet. Det er desværre ikke gode
erfaringer, og Styrelsen for Patientklager har givet omfattende kritik af kommunernes håndtering og
forvaltning af området. Kritikken går bl.a. på monofagligt samarbejde i stedet for interdisciplinært
samarbejde, manglende koordinering af indsatser mellem faggrupper og manglende vidensoverførsel
mellem faggrupper.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0152.png
Derfor er Hjernesagen med rette bekymret for både ældreområdet og det specialiserede socialområde, fordi
kommunerne allerede har vist, at de er overordentlig dårlige til tværgående samarbejde og
helhedsorienteret tænkning.
Eksempel på behov for tværfaglig støtte og teams
Hjernesagen har gennem flere år haft kontakt med en kvinde på +70 år, der er halvsidig lammet, har
synkevanskeligheder, kognitive udfordringer og sproglige vanskeligheder. Hun har ikke ønsket en
plejehjemsplads, da hun ikke er synderlig social, eller bryder sig om at være sammen med mange mennesker.
Hun er glad for at bo alene i sin egen lejlighed, men har ingen pårørende.
Hun har hjemmehjælp 5 gange i døgnet, men de har ikke viden, kvalifikationer eller tid til at hjælpe hende
med post, økonomi, kontakt til andre myndighedspersoner m.v. Hun opgiver gang på gang at få hjælp til det
der udfordrer hende. Bl.a. forstå personalet ikke, hvad hun siger, fordi de mangler neurofaglig viden og viden
om samtaleunderstøttelse. Personalet kommer i konflikter med kvinden, fordi de mangler
neuropædagogiske viden og erfaring. Hun har også haft en mindre stroke indenfor det seneste år, som ingen
opdagede i flere dage, fordi der var vikar i perioden. Hun vidste selv der var fald i funktion, men hun kunne
pga sine sproglige vanskeligheder ikke gøre sig forstålig. Selvom kommunen har forsøgt at tildele mere hjælp
og etablere faste medarbejdere omkring hende, har frontpersonalet ikke den nødvendige viden, erfaring
eller uddannelse til at kunne støtte kvinden optimalt.
Madudbringning og madordning
Hjernesagen ser ingen grund til en ændring og mener forslagets §§ 13 og 14 bør udgå, da forslaget ses som
en forringelse i forhold til nuværende ordning.
Egenbetaling ved akut pladser og døgngenoptræningspladser
Hjernesagen ser gerne en endnu tydeligere præcisering for egenbetaling ved genoptræningsophold efter
sundhedsloven § 140. Hjernesagen er derfor glade for, at høringsudkastet fremhæver Kammeradvokaten,
der har taget stilling egenbetaling ved sygeplejeydelser efter sundhedsloven § 138 og konstateret, at der
ikke er lovhjemmel til at opkræve egenbetaling.
Hjernesagen oplever
efter Sundhedsloven § 140.
Nogle kommuner har nedlagt deres akutpladser og kalder dem i stedet døgngenoptræningspladser eller
midlertidige pladser eller aflastningspladser, og derfor opkræves egenbetaling jf. serviceloven § 84, stk. 1 og
2.
Hjernesagen oplever, at mennesker med følger efter hjerneskade udskrives hurtigere end tidligere og derfor
er de endog meget behandlings- og genoptræningskrævende, når de udskrives fra sygehus til kommunal
genoptræning. I Hjernesagen taler vi derfor om indlæggelse i kommunalt regi, da patienten ikke kan komme
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0153.png
hjem i eget hjem grundet behandlingskrævende fysiske, kognitive, sproglige og sociale
funktionsnedsættelser.
Alligevel oplever vi kommuner, som opkræver egenbetaling for bl.a. kost, vask og linned ved et ophold på en
Der er betydelige kommunale forskelle i opkrævning af
egenbetaling:
Nogle kommuner har ingen egenbetaling.
Nogle kommuner har ingen egenbetaling, hvis borger udskrives med genoptræningsplan til
rehabilitering på specialiseret niveau, mens en udskrivning til genoptræning på avanceret niveau
medføre en egenbetaling.
Nogle kommuner har egenbetaling på alle typer ophold uanset genoptræningsplan.
Nogle patienter er ikke habile i udskrivningssituationen og forstå dermed ikke konsekvenserne af en
underskrift, så nogle pårørende føler sig i dag presset til at underskrive på deres nærmestes vegne for at få
et døgngenoptræningstilbud. Hjernesagen er ligeledes bekendt med patienter, som er endt med at frasige
sig genoptræning pga. egenbetalingen, da de i forvejen er forgældede, er socialt udsatte eller har en dårlig
økonomi.
Der er derfor behov for en tydelig præcisering af, hvorvidt der er lovhjemmel til at opkræve egenbetaling,
når patienten har behov for en døgngenoptræningsplads, når de ikke kan komme hjem efter udskrivning fra
sygehus.
Opmærksomhedspunkter
Plejevederlagsophør efter 14 dage ved dødsfald
Hjernesagen mener, at lovarbejdet med ældreloven bør benytte anledningen til at ændre plejevederlagets
ophør efter kun 14 dage, da det er meget kort tid for en pårørende at indstille sig på en mistet indtægt og så
midt i et sorgforløb.
Forebyggelse, rehabiliterende og vedligeholdende sigte
Det står uklart for Hjernesagen, hvordan man med ældreloven vil opspore de borgere, som har et
forebyggelsespotentiale. Der nævnes en del initiativer og samarbejdsformer i bemærkningerne, men det er
temmelig uklart, hvordan det rent praktisk skal ske særligt med øje for overholdelse af fx lovgivning om
GDPR, data- og registersamkørsel m.m.
Opfølgning på indsatser og kvalitet i indsatser
Hjernesagen finder det uklart, hvordan kommunalbestyrelsen kan sikre sig, at den enkelte borger får den
leverede indsats af den kvalitet, som der er behov for? Hvem skal føre tilsyn med, at den helhedsorienterede
indsats fungerer - særligt hos de mest udsatte borgere, som kan have svært ved selv at følge op. Allerede i
dag oplever StrokeLinjen Hjernesagens rådgivning, at borgerne har vanskeligt ved at klage over
mangelfulde indsatser i eget hjem, da ingen følger op på indsatsen eller ændringer i behovet for støtte
medmindre at frontmedarbejderne selv reagerer.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0154.png
Hidtil har kommunalbestyrelsen stået på mål for kvalitetsstandarden på området, men hvordan skal
kommunalbestyrelsen i fremtiden følge op på indsatsen og kvaliteten i deres kommune og være med til at
fastsætte serviceniveauet, når kvalitetsstandarden bortfalder og tilrettelæggelsen bliver mere fri?
Hjernesagen bidrager gerne med en uddybning af ovenstående. Ved spørgsmål ret henvendelse til
Maja Klamer Løhr
Leder af StrokeLinjen og politisk medarbejder
Direkte kontakt: 21 82 30 03|
[email protected]
Træffes bedst: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.30-12.00 og 12.30-14.00
Med Venlig Hilsen
Jens Bilberg
Landsformand
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0155.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til
[email protected], [email protected], [email protected]
og
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5685
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/01824-2
19. SEPTEMBER 2024
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL EN ÆLDRELOV OG
FORSKELLIGE ANDRE LOVE FOR ÆLDREOMRÅDET
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mails af 22. og 23. august
2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til fem udkast til lovforslag, som gennemfører de
lovgivningsmæssige initiativer fra den politiske aftale af 18. april 2024
om reform af ældreområdet. Disse lovudkast omfatter forslag til:
En ældrelov
En ældretilsynslov
En lov om lokalplejehjem
Lov om ændring af friplejeloven og almenboligloven
Lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven,
socialtilsynsloven og forskellige andre love (følgeloven)
Instituttet sender et fælles høringssvar til lovudkastene, da de vedrører
nært beslægtede emner. Instituttet har dog ikke nogen bemærkninger
til udkastet til lovforslag om lokalplejehjem.
SAMMENFATNING
Instituttet er bekymret over, at den omlægning af ældreplejen, som
ældreloven indebærer, vil føre til, at borgernes retssikkerhed svækkes,
og at der er en risiko for, at nogle borgere vil opleve, at de ikke
modtager den støtte, de har behov for, for at de kan nyde deres
rettigheder på lige fod med andre. Denne bekymring skal ses i
sammenhæng med, at adgangen til at få efterprøvet tildeling og
udførelse af hjælpen hos Ankestyrelsen samtidig indsnævres.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet nærmere forholder sig til, hvordan det sikres, at
borgerne får den støtte, de har behov for, og medtager dette
spørgsmål i de planlagte evalueringer af lovene.
1/9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0156.png
At ministeriet i de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om,
hvilken betydning den indsnævrede klageadgang har haft for
forvaltningen såvel som for de berørte borgere.
Det er positivt, at ældreloven har fokus på borgernes selvbestemmelse.
Det er dog uklart, hvordan selvbestemmelsesretten vil blive realiseret i
praksis. Dette gælder særligt for personer under værgemål.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tydeliggør, hvordan den øgede selvbestemmelse
realiseres i praksis, og medtager dette spørgsmål i de planlagte
evalueringer af lovene.
At ministeriet adresserer i lovforslaget, hvordan den øgede
selvbestemmelse skal realiseres for personer under værgemål.
At ministeriet sikrer, at lovforslaget udformes i overensstemmelse
med princippet om støttet beslutningstagen.
Udkastet til ældretilsynsloven medfører en række grundlæggende
ændringer af tilsynet med ældreplejen. Instituttet vurderer, at det er
væsentligt at følge op på, hvordan disse forandringer vil påvirke
tilsynets funktion i forhold til at sikre kvaliteten i ældreplejen og
beskytte borgernes rettigheder og retssikkerhed.
Instituttet anbefaler derfor:
At det løbende vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer
et effektivt tilsyn med kvaliteten i plejeenhederne og forebygger
omsorgssvigt.
Det er væsentligt at sikre, at friplejeboligleverandører ikke udøver
ulovlig diskrimination, når de afslår at udleje en bolig til en borger.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en
friplejeboligleverandør ikke må diskriminere en borger på baggrund
af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika.
At ministeriet tydeliggør, hvordan den foreslåede undtagelse i
friplejeboliglovens § 35 a, nr. 2, kan anvendes i overensstemmelse
med forbuddet mod diskrimination på baggrund af handicap.
At ministeriet tilføjer til ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at
afvisninger skal begrundes skriftligt.
2/9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0157.png
DEN MENNESKERETLIGE RAMME
FN’s Handicapkonvention omfatter alle personer, der har en langvarig
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i
samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at
deltage i samfundslivet på lige fod med andre (konventionens artikel 1,
2. afsnit). Det er ikke afgørende, hvordan funktionsnedsættelsen er
opstået, herunder om den er opstået i forbindelse med personens
aldring. De barrierer i samfundet, som ældre personer oplever som
følge af en langvarig funktionsnedsættelse, vil derfor falde under
Handicapkonventionen.
Det overordnede formål med FN’s Handicapkonvention er at fremme,
beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt
ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder på lige fod med andre (artikel 1, 1. afsnit).
Handicapkonventionen giver således ikke mennesker med handicap nye
eller særlige rettigheder. Den har i stedet til formål at sikre, at
mennesker med handicap har mulighed for at nyde deres rettigheder
og friheder på lige fod med andre.
Dette omfatter blandt andet retten til sundhed, (re-)habilitering og
social tryghed (artikel 25, 26 og 28). Opfyldelsen af disse rettigheder
skal blandt andet give mennesker med handicap mulighed for at udleve
deres øvrige rettigheder, såsom til at opretholde et familieliv og deltage
i kulturelle aktiviteter og i det politiske liv (artikel 23, 29 og 30).
Danmark har desuden tiltrådt FN’s konvention om økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder. Danmark har herved påtaget sig at sikre en
fremadskridende virkeliggørelse af konventionens rettigheder
(artikel 2), som blandt andet omfatter retten til social tryghed og
sundhed (artikel 10 og 12). Dette er nærmere beskrevet i instituttets
grundnotat om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 2017.
1
UDSATTE GRUPPERS RETSSIKKERHED OG RET TIL OMSORG
OG PLEJE BØR SIKRES
Forslaget til ældreloven vil medføre grundlæggende ændringer i den
måde, ældreplejen udformes, tilrettelægges og udføres. Det vil navnlig
indføre helhedspleje som en ny måde at visitere og levere hjælpen på i
ældreplejen. Helhedsplejen vil bestå i få, sammenhængende og
rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal muliggøre en
1
Tilgængeligt her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/grundnotat-
oekonomiske-sociale-kulturelle-rettigheder.
3/9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for det tildelte forløb i takt
med udviklingen i borgerens ressourcer og behov.
Kommunens beslutning om de enkelte pleje- og omsorgsforløb vil ikke
på forhånd definere et detaljeret indhold i de enkelte forløb. I stedet vil
den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen skulle tage afsæt
i den daglige dialog mellem de udførende medarbejdere og borgeren
ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer (udkastet til ældrelovens
almindelige bemærkninger afsnit 3.4.3).
Med andre ord vil kommunen træffe beslutning om en overordnet
ramme for den hjælp, der skal ydes, som overlader et rum for, hvordan
ledere og medarbejdere vil tilrettelægge og udføre hjælpen fra dag til
dag i dialog med borgeren og pårørende. Omfanget af den hjælp,
borgeren får, kan dermed også tilpasses og variere fra dag til dag.
Forslaget til ældreloven medfører desuden, at kommunerne ikke
længere vil være forpligtede til at foretage forebyggende hjemmebesøg
på bestemte tidspunkter, og at borgere, der modtager støtte efter
ældreloven, ikke længere vil kunne modtage støtte efter de tilsvarende
bestemmelser i serviceloven (udkastet til § 1, nr. 2 og 4, i følgeloven til
ældreloven og ældretilsynsloven).
Disse ændringer betyder samlet set, at det i højere grad vil være op til
kommunerne at bestemme, hvordan de vil indrette deres ældrepleje,
og hvilken hjælp de vil tilbyde den enkelte borger. Borgerne vil i mindre
grad have konkrete rettigheder i lovgivningen, de kan støtte ret på.
Samtidig vil borgere, der visiteres til at modtage hjælp efter ældreloven,
kun kunne klage til Ankestyrelsen over, hvilket forløb borgeren har fået
bevilget (udkastet til ældrelovens § 25). Klager over omfanget og
udførelsen af den daglige hjælp inden for forløbets overordnede
ramme vil alene kunne rettes til kommunen selv (udkastet til de
almindelige bemærkninger afsnit 3.6.3).
Det betones videre i lovforslaget, at kommunens afgørelse om, hvilket
forløb borgeren skal tilbydes, vil bero på et fagligt skøn, og at
Ankestyrelsen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
principper ikke vil kunne efterprøve eller tilsidesætte dette skøn
(udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 3.16.3).
Det betyder, at borgeren vil få en mere begrænset klageadgang
vedrørende omfanget og udførelsen af den daglige hjælp, end borgerne
har i dag, og at Ankestyrelsen i mindre grad vil kunne efterprøve og
eventuelt tilsidesætte kommunernes afgørelser.
4/9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0159.png
Instituttet er bekymret over, at denne omlægning af ældreplejen og
den snævrere adgang til at få efterprøvet kommunernes afgørelser vil
føre til, at borgernes retssikkerhed svækkes, og at der er en risiko for, at
nogle borgere vil opleve, at de ikke modtager den støtte, de har behov
for, for at kunne nyde deres rettigheder på lige fod med andre. Dette
gælder navnlig personer med begrænsede personlige ressourcer og
ressourcer i deres netværk, som kan have vanskeligere ved at italesætte
og stå fast på deres behov for pleje og omsorg.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet nærmere forholder sig til, hvordan det sikres, at
borgerne får den støtte, de har behov for, og medtager dette
spørgsmål i de planlagte evalueringer af lovene.
At ministeriet i de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om,
hvilken betydning den indsnævrede klageadgang har haft for
forvaltningen såvel som for de berørte borgere.
UKLARHED OM ØGET SELVBESTEMMELSE
Det fremgår af udkastet til ældreloven, at loven hviler på tre bærende
værdier: selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og
ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og
civilsamfund (udkastet til ældrelovens § 1, stk. 2). Det fremgår desuden,
at hjælpen vil skulle tilrettelægges og udføres med afsæt i blandt andet
borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen
(udkastet til ældrelovens § 11, stk. 2, nr. 4).
Et af FN’s Handicapkonventions grundlæggende principper er respekten
for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder
frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer
(konventionens artikel 3, litra a).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ligeledes fastslået, at
respekten for det enkeltes menneskes værdighed og frihed, herunder
deres frihed til at træffe egne valg, er selve essensen af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (Menneskerettighedsdomstolens dom
af 30. januar 2018 i Enver
mod Tyrkiet, præmis 63).
Instituttet anser det således for positivt, at lovforslaget sætter fokus på
borgernes selvbestemmelse og mulighed for medindflydelse.
Realisering af øget selvbestemmelse i praksis
Det er imidlertid uklart, hvordan borgerens øgede selvbestemmelse vil
blive realiseret i praksis. Det skyldes blandt andet, at lovudkastet ikke
5/9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0160.png
indeholder konkrete forpligtelser for kommunerne til at inddrage
borgerne og give dem mulighed for at få indflydelse på deres hjælp.
Lovudkastet indeholder for eksempel ikke bestemmelser om, hvornår
kommunen skal tale med borgeren, eller krav til, hvordan inddragelsen
af borgeren skal tilrettelægges. Det vil således være op til den enkelte
kommune at bestemme.
Det indebærer blandt andet en risiko for, at borgere med begrænsede
personlige ressourcer og ressourcer i deres netværk ikke vil opleve
samme grad af medindflydelse som andre borgere. Det kan for
eksempel ramme personer med demenssygdom.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tydeliggør, hvordan den øgede selvbestemmelse
realiseres i praksis, og medtager dette spørgsmål i de planlagte
evalueringer af lovene.
Øget selvbestemmelse for personer under værgemål
Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan den øgede selvbestemmelse
skal realiseres for personer under værgemål. Der er således ikke taget
stilling til, om borgere under værgemål skal inddrages direkte, eller om
eller hvornår det forventes, at værgen handler på borgerens vegne.
Dette bør efter instituttets opfattelse adresseres i lovforslaget.
Lovforslaget skal udformes i overensstemmelse med princippet om
støttet beslutningstagen, som er fastsat i FN’s Handicapkonventions
artikel 12. Dette princip indebærer, at personer med handicap skal have
adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres rets-
og handleevne.
2
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet adresserer i lovforslaget, hvordan den øgede
selvbestemmelse skal realiseres for personer under værgemål.
At ministeriet sikrer, at lovforslaget udformes i overensstemmelse
med princippet om støttet beslutningstagen.
ÆLDRETILSYN BØR EVALUERES LØBENDE
Det er væsentligt at sikre et effektivt tilsyn med plejehjem og andre
plejeenheder. Tilsynet skal navnlig sikre, at plejeenhederne har
2
Se instituttets høringssvar af 30. september 2020, tilgængeligt her:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/generelt-informeret-samtykke.
6/9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0161.png
tilstrækkelig kvalitet, og at borgerne får den nødvendige hjælp og ikke
udsættes for omsorgssvigt. Tilsynet bidrager således til, at borgernes
menneskerettigheder realiseres i praksis.
Ældretilsynsloven vil medføre grundlæggende forandringer i den måde,
tilsynet med plejeenhederne (plejehjem m.fl.) tilrettelægges og
gennemføres på.
Ældretilsynet vil i højere grad være baseret på dialog, rådgivning og
sparring med plejeenhederne (udkastet til ældretilsynslovens § 1, stk. 2,
§ 4 og § 7, stk. 4). Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan
tilsynene vil skulle vurdere plejeenhederne. Det fremgår blot, at tilsynet
vil vurdere kvaliteten i plejeenhederne i forhold til selvbestemmelse,
tillid til medarbejdere og ledelse og samspil med pårørende, lokale
fællesskaber og civilsamfund (udkastet til ældretilsynslovens § 9). Et
vurderingskoncept vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af
ældretilsynet (udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.8).
Samtidig vil ældretilsynet i højere grad være risikobaseret og reaktivt.
Det er forventningen, at der vil blive udarbejdet en risikomodel baseret
på tilsynets viden om enhederne, stikprøver, orienteringer fra andre
myndigheder, presseomtale og anonyme henvendelser til Ældrelinjen
med videre (udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2).
I dag skal kommunerne gennemføre mindst ét tilsynsbesøg i hver
plejeenhed om året. Med ældretilsynsloven vil det blive reduceret til
mindst ét tilsynsbesøg inden for fem år. Desuden vil tilsynene overgå
fra hovedsageligt at være uanmeldte til hovedsageligt at være
anmeldte (udkastet til ældretilsynslovens § 7, stk. 2, sammenholdt med
servicelovens § 151, stk. 2, og § 151 a, stk. 2).
Instituttet vurderer, at det er væsentligt at følge op på, hvordan disse
forandringer vil påvirke tilsynets funktion i forhold til at sikre kvaliteten
i ældreplejen og beskytte borgernes rettigheder og retssikkerhed.
Instituttet anbefaler derfor:
At det løbende vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer
et effektivt tilsyn med kvaliteten i plejeenhederne og forebygger
omsorgssvigt.
FORBUD MOD AT AFVISE BORGERE FRA FRIPLEJEBOLIGER
BØR TYDELIGGØRES
Ministeriet foreslår at indføre en ny bestemmelse i friplejeboliglovens
§ 35 a, hvorefter friplejeboligleverandører forpligtes til at udleje en
7/9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0162.png
ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller
lignende boligform af kommunen. Leverandører vil dog kunne afvise
personer, der ikke kan tilslutte sig friplejeboligens værdigrundlag, eller
som leverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som
personen er visiteret til (§ 1, nr. 18, i udkast til lovforslag om ændring af
friplejeboligloven og almenboligloven).
Ministeriet anfører, at friplejeboligleverandører ikke må diskriminere
borgere med henvisning til deres religion, etnicitet, race, køn eller
nationalitet (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18).
Dette er instituttet enigt i. Friplejeboligleverandør er – også efter
gældende ret – omfattet af diskriminationsforbuddene i den etniske
ligebehandlingslov (lbkg. nr. 438 af 16. maj 2012), ligestillingsloven
(lbkg. nr. 1575 af 19. december 2022) og handicapdiskriminationsloven
(lbkg. nr. 1071 af 10. august 2023).
Ligestillingsloven beskytter tillige mod forskelsbehandling på grund af
seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en
friplejeboligleverandør ikke må diskriminere en borger på baggrund
af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika.
Forslaget om, at leverandører kan afvise borgere, som leverandøren
ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visiteret til,
rejser spørgsmål i forhold til forbuddet mod forskelsbehandling på
grund af handicap, som ministeriet ikke forholder sig nærmere til.
Leverandører vil ifølge lovbemærkningerne kunne afvise borgere, som
leverandøren vurderer ikke at kunne varetage på forsvarlig vis, selvom
leverandøren er certificeret til det, og borgeren er visiteret til boligen.
Som eksempel nævnes borgere med et stort plejebehov, som
leverandøren ikke har kapacitet til på det pågældende tidspunkt (de
almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2).
Det vil således især være borgere med (større) handicap, som risikerer
at blive afvist fra friplejeboliger og udsat for diskrimination. Det er
derfor nødvendigt, at ministeriet tydeliggør, hvordan undtagelsen kan
anvendes i overensstemmelse med diskriminationsforbuddet.
8/9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0163.png
For det første bør det understreges, at friplejeboligleverandører aldrig
vil kunne afvise en borger alene med henvisning til, at vedkommende
har et (bestemt) handicap. En sådan direkte forskelsbehandling vil være
ulovlig, da den ikke forfølger et sagligt formål.
For det andet bør det præciseres, at undtagelsen i friboligplejelovens
§ 35 a, nr. 2, skal anvendes restriktivt. Som anført i lovbemærkningerne
må friplejeboligleverandører som udgangspunkt forventes at kunne
levere deres service- og plejeydelser forsvarligt over for enhver borger,
når borgeren er visiteret til ydelser, som leverandøren er certificeret til
(de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2). Det vil kunne udgøre
diskrimination, hvis borgere med handicap afvises, fordi leverandøren
anser det for belejligt eller mere økonomisk rentabelt.
For det tredje bør det præciseres, at der altid skal foretages en konkret
og individuel vurdering af hver enkelt borger, og at leverandøren i den
forbindelse skal overveje, om det er muligt at foretage relevante og
nødvendige tilpasninger af friplejeboligen, som kan gøre det muligt
alligevel at udleje boligen til borgeren.
Endelig bør det fremgå af ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at
afvisninger skal begrundes skriftligt. Dette for at sikre at både borger,
pårørende og leverandør er opmærksomme herpå, og for at borgeren
og de pårørende har mulighed for at forholde sig til grundlaget for
afvisningen. Instituttet noterer sig, at det kun fremgår ét sted i
lovforslaget, at afvisninger skal begrundes. Der står ikke, om det skal
ske mundtligt eller skriftligt (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18).
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tydeliggør, hvordan den foreslåede undtagelse i
friplejeboliglovens § 35 a, nr. 2, kan anvendes i overensstemmelse
med forbuddet mod diskrimination på baggrund af handicap.
At ministeriet tilføjer til ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at
afvisninger skal begrundes skriftligt.
Der henvises til ministeriets sagsnumre 2022-5024, 2023-2608,
2024 4518 og 2024-5923.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
NATIONAL CHEF
9/9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0164.png
KA PLEJE
PLADS TIL SELVSTÆNDIGE TANKER
Alsvej 7
8940 Randers SV
Tlf.
Mail
Web
82 132 132
[email protected]
kapleje.dk
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0165.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0166.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0167.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0168.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0169.png
Til Social- Bolig og Ældreministeriet
København, september 2024
Høringssvar vedrørende:
Forslag til ældrelov
Kirkens Korshær takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Vi bakker op om ønsket om en ældrepleje, der tager udgangspunkt i den enkelte ældres
livssituation og behov. Fordi mennesker er forskellige.
Samtidig er vi i Kirkens Korshær positive overfor, at det fremgår af aftalen om reformen, at der skal
skabes rammer for, at den enkelte ældres behov kan imødekommes, og at dette også gælder for
særligt plejekrævende ældre, herunder ældre, som er særligt udsatte.
I den forbindelse vil vi i Kirkens Korshær understrege, at der er et særligt behov for at sætte fokus
på en gruppe af ældre, der hverken lever eller har levet et liv som de fleste og som derfor har
nogle særlige behov i alderdommen.
Gruppen er ældre i svær social udsathed. Ældre, som lever hårde liv på kanten af samfundet. Med
hjemløshed, psykisk sygdom, rusmidler, sygdom og medfølgende slid på kroppen, der hurtigt fører
til behov for den pleje, vi kender fra ældreplejen.
Det er en lille men voksende - gruppe af ældre, der har været overset alt, alt for længe, og som
alt for ofte i dag ikke får en værdig alderdom med den pleje og specialiserede støtte, de har behov
for.
Vi må og skal sikre, at der bliver taget højde for denne gruppe i ældreloven og i ældreplejen
generelt. Andet kan vi ikke være bekendt.
Flere ældre i udsathed
I Kirkens Korshær hjælper vi de mest udsatte mennesker på vores sociale arbejdssteder landet
over. Her oplever vi at møde flere ældre i udsathed. Og vores oplevelse afspejles i statistikkerne;
Mennesker i udsathed lever, ligesom resten af befolkningen, længere. Selvom mennesker i
udsathed i gennemsnit dør 17 år tidligere end resten af befolkningen,
så er middellevetiden for
mennesker i udsathed forbedret med syv år fra 2009 til 2021.
Den forbedrede middellevetid kan også spores i
VIVE
s hjemløsetælling. Opgørelsen viser, at der
er sket en stigning i antallet af ældre i hjemløshed. Siden den første hjemløsetælling i 2009 til den
seneste i 2024 er der sket en stigning i antallet af hjemløse over 60 år på 113 procent. Samtidig er
der sket en stigning i antallet af mennesker i hjemløshed mellem 50 og 59 år på 33 procent.
Alderskriterium: Undtagelsesreglen er nødvendig for mennesker i udsathed
I udkastet til ældreloven fremgår det, at loven finder anvendelse for personer, der har nået
folkepensionsalderen og for personer, der efter en samlet vurdering vurderes til at have tilsvarende
behov for pleje og omsorg til varetagelsen af deres daglige livsførelse.
I Kirkens Korshær finder vi undtagelsesbestemmelsen for alderskriteriet meget vigtig. Som det
tidligere er beskrevet, så dør mennesker i udsathed i gennemsnit 17 år tidligere end resten af
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0170.png
befolkningen. Det betyder, at mennesker i udsathed har en middellevetid på 64 år - altså en
middellevetid, der er under folkepensionsalderen i 2024 på 67 år.
Baggrunden er, at ældre i udsathed ofte hurtigere end resten af befolkningen ældes grundet hårde
liv på kanten af samfundet præget af svære sociale problematikker. Allerede fra 40-50-årsalderen
begynder mange at udvikle alvorlige helbredsproblematikker, som betyder, at de har behov for pleje
og omsorg, som svarer til det behov, som personer over folkepensionsalderen skal tilbydes efter
den foreslåede ældrelov.
Behov for flere socialplejehjem
Som vi i Kirkens Korshær også fremhæver i vores høringssvar til forslag til lov om lokalplejehjem,
så er der behov for at sikre flere socialplejehjem, der er målrettet de mest udsatte ældre.
Grundet stigningen i antallet af ældre i hjemløshed
har VIVE undersøgt indsatser for ældre i social
udsathed.
som fx har problemer med rusmidler og er mærkede af hårde liv på kanten af samfundet. Som
alternativ findes der allerede alternative plejehjem, som er målrettet ældre i udsathed. Desværre er
der ikke nok af dem.
De manglende pladser på plejehjem målrettet ældre udsatte fører til, at ældre udsatte har lange
ophold på herberger og natvarmestuer. Desværre er de tilbud ikke rustet til at imødekomme de
ældres pleje- og støttebehov - hverken i forhold til fysisk indretning eller personalesammensætning.
Resultatet er en uværdig alderdom, hvor mange ikke får den hjælp og støtte, de har behov for.
Derfor kalder vi i Kirkens Korshær på flere socialplejehjem, og vi har forhåbninger om, at rammer
herfor bliver skabt i de foreslåede ændringer vedr. lokalplejehjem. Vi er dog fortsat bekymrede for,
at de mest udsatte ældre endnu engang vil blive overset - på trods af, at rammerne er der. Derfor
ser vi et behov for et selvstændigt fokus på, at kommunerne reelt opretter nok tilbud til gruppen.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0171.png
NOTAT
høringssvar vedrørende forslag til ældrelov
Dato: 16. august 2024
Bemærkninger på tværs af ældrereformens lovforslag .................................. 2
Manglende kobling til sundhedsområdet .................................................... 2
Selvhjulpenhed og hverdagsrehabilitering ................................................. 3
Ældreloven kan være mere ambitiøs på det afbureaukratiserende sigte... 3
Overgangsperiode og implementering ....................................................... 5
Bemærkninger til ældrelovens kapitler ........................................................... 6
Kapitel 1: Formål og anvendelsesområde .................................................. 6
Kapitel 2: Forebyggelse og civilsamfund .................................................... 7
Kapitel 3: Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og
omsorgstilbud samt almene tilbud mv. ....................................................... 7
Kapitel 4: Frit valg af leverandører til levering af helhedspleje og
madudbringning ........................................................................................ 13
Kapitel 5: Kommunalbestyrelsens forsyningsansvar, afgørelser samt
klageadgang mv. ...................................................................................... 16
Kapitel 6: Plejeoversigten ......................................................................... 16
Kapitel 8: Betaling..................................................................................... 18
Kapitel 9: Ældreråd ................................................................................... 18
Kapitel 12: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser ......................... 19
Bemærkninger til lov om ændringer som følge af ældreloven, lov om
ældretilsyn og lov om lokalplejehjem............................................................ 20
Bemærkninger til serviceloven ................................................................. 20
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0172.png
NOTAT
øringssvar vedrørende forslag til ældrelov
KL takker for lejligheden til at afgive høringssvar. Høringssvaret afgives med
forbehold for endelig politisk godkendelse.
KL vil også gerne benytte lejligheden til at takke for den brede inddragelse af
både KL og kommunerne i arbejdet med at udvikle reformen af ældreområ-
det samt den tilhørende nye lovgivning.
KL tager varmt imod ældrereformen og stiller sig grundlæggende positivt
over for ældreloven samt reformens øvrige lovgivninger. KL bakker op om
de bærende værdier, som reformen bygger på og måden det kommer til ud-
tryk i lovgivningen.
Særligt synes der at være rigtig gode takter i ambitionen om, at kommu-
nerne med ældreloven får mere frihed til at organisere sig, som det lokalt er
meningsfuldt, og bedre mulighed for at tilpasse indsatserne til borgernes be-
hov.
KL ser endvidere positivt på, at ældreloven sigter mod at udvise mere tillid til
medarbejdernes faglighed fremfor at fokusere på dokumentation og kontrol.
I de kommende år skal ældrereformen og de bærende værdier omsættes til
praksis i kommunerne. Implementeringen og omstillingen skal ske i en tid,
hvor der er en stor mangel på social- og sundhedsmedarbejdere i ældreple-
jen. Ældrereformens succes afhænger i høj grad af, om kommunerne har
medarbejderne til at løfte ambitionerne om bl.a. faste teams og helhedspleje.
For KL er det derfor helt centralt, at der parallelt med ældrereformen fasthol-
des et nationalt fokus på at sikre flere medarbejdere i ældreplejen.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 21
Bemærkninger på tværs af ældrereformens lovforslag
Manglende kobling til sundhedsområdet
KL har igennem processen været bekymret for lovens manglende kobling til
sundhedsloven. For mange borgere er indsatser efter sundhedsloven en in-
tegreret del af den hjælp, de modtager. I kommunerne er der en høj grad af
tværfagligt samarbejde omkring borgernes forløb på tværs af serviceloven
og sundhedsloven. Og arbejdet tilrettelægges på en måde, hvor opgaver
overdrages på tværs af faggrupper for at sikre størst mulig fleksibilitet og ef-
fektivitet i både tilrettelæggelse af medarbejdernes arbejdsdag og i borger-
nes hverdag.
Et bærende hensyn i ældrereformen er at sikre kontinuitet i forhold til de
medarbejdere, som kommer i borgerens hjem. For at understøtte hensynet
om at sikre kontinuitet, sammenhæng og selvbestemmelse for borgerne, er
det helt afgørende, at sundhedslovsopgaverne indtænkes i helhedsplejen.
KL ser derfor positivt på, at regeringens udspil til ny sundhedsreform lægger
op til at integrere sygeplejen i helhedsplejen. KL anbefaler, at denne integra-
tion fastholdes.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0173.png
NOTAT
Selvhjulpenhed og hverdagsrehabilitering
Kommunerne har igennem det seneste årti, og særligt efter indførelsen af
servicelovens § 83a, omstillet måden hvorpå hjælp og støtte leveres på - fra
en kompenserende tilgang til en rehabiliterende og aktiverende tilgang. Den
rehabiliterende tilgang er dels vigtig for, at borgerne kan bevare en høj grad
af autonomi, selvhjulpenhed og livskvalitet længst muligt, og dels for at sikre
en hensigtsmæssig brug af de begrænsede medarbejderressourcer i ældre-
plejen.
KL ser derfor positivt på ældrelovens formål, hvor det fremgår, at hjælp og
støtte skal understøtte en alderdom præget af mest mulig livsglæde, selv-
hjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Det er desuden positivt, at ældrelo-
vens bestemmelser rammesætter, at de sammenhængende og rummelige
pleje- og omsorgsforløb skal gives med et forebyggende, rehabiliterende og
vedligeholdende sigte. KL finder dog, at fokus på selvhjulpenhed og rehabili-
tering godt kunne få en endnu mere fremtrædende plads i lovens formålsbe-
skrivelse og bemærkninger. Særligt væsentligt er det, at det i definitionen på
helhedspleje bør fremgå, at en væsentlig del af helhedspleje er
hverdagsre-
habilitering,
der understøtter mest mulig selvhjulpenhed hos den enkelte bor-
ger.
KL mener herudover, at ældreloven bør indeholde en eksplicit beskrivelse
af, at kommunerne kan tilbyde borgerne et tidsafgrænset rehabiliteringsfor-
løb, således at de kommunale og private leverandører kan arbejde for at re-
levante borgergrupper, som fx ny-visiterede, så vidt muligt kan forblive selv-
hjulpne.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 21
Ældreloven kan være mere ambitiøs på det afbureaukratiserende
sigte
Henset til ældrereformens ambition om at nedbringe de store mængder
unødvendigt bureaukrati, bemærker KL, at flere dele i forslaget til ældrelov
imidlertid vil betyde mere bureaukrati og større administrationsbyrde. Neden-
for er oplistet en række eksempler:
Indførelse af et alderskriterium og oversættelse til praksis. Det er vigtigt
at være opmærksom på, at det er de samme medarbejdere, der vareta-
ger opgaverne hos borgerne, uanset om de er over eller under folkepen-
sionsalderen. Det betyder i praksis, at social- og sundhedsassistenten,
der på sin vagt skal besøge en borger på 89 år og en borger på 47 år,
skal navigere efter serviceloven, ældreloven og sundhedsloven. Ligele-
des skal visitationen af borgere under folkepensionsalderen fortsat ske
efter servicelovens bestemmelser, mens den for ældre borgere skal ske
efter ældrelovens bestemmelser.
I forlængelse heraf bemærkes det, at der er en række parallelle bestem-
melser i serviceloven og i ældreloven. KL skal her gøre opmærksom på,
at selv om flere af paragrafferne i de to love er enslydende, kan de blive
tolket forskelligt grundet forskellige formålsbeskrivelser i de to lovgivnin-
ger.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0174.png
NOTAT
Oprettelse af en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, hvor kommunerne kan stå foran en større indberetnings- og doku-
mentationsopgave vedrørende afregningspriser til Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen i tilfældet af, at en privat leverandør klager over kommu-
nens afregningspriser.
Markant udbygning af plejeoversigten (den nuværende plejehjemsover-
sigt), som medfører en betydelig mængde af underopgaver i kommu-
nerne. Omfanget af oversigten er vokset i en grad, der overgår målet;
nemlig at klæde borgere (og pårørende) på til at træffe et oplyst valg om
plejehjem og hjemmeplejeleverandør.
Det kan være godt at gennemføre mere systematiske brugertilfreds-
hedsundersøgelser i ældreplejen. Her er det dog vigtigt at være op-
mærksom på, at brugertilfredshedsundersøgelser blandt alle plejehjems-
beboere og modtagere af hjemmepleje vil øge omfanget af administra-
tive opgaver for det kommunale personale. På plejehjem vil det bl.a.
komme til udtryk ved, at leder og medarbejdere skal bruge tid på at ud-
pege beboere, der vil være i stand til at gennemføre undersøgelsen
samt sikre koordination med besøgsinterviewere. I hjemmeplejen vil
medarbejdere fx skulle hjælpe borgere med adgang til og besvarelse af
et elektronisk spørgeskema samt koordinering af tidspunkter for telefon-
interview.
Det udvidede frie valg ændrer kompleksiteten i den ydelse, de private le-
verandører skal levere. Kommunernes myndighedsopgave bliver der-
med mere kompliceret, og vil afføde øget behov for kontrol og admini-
stration, herunder udgiftsstyring.
Udvidelsen af frit valg øger bureaukratiet i form af mere kontraktarbejde.
Lokalplejehjem skal etableres og drives som et aktieselskab. Lokalpleje-
hjem risikerer dermed at stille nye krav og opgaver til kommunerne, fx
øget myndighedsarbejde.
Oprettelse af en whistleblowerordning (Ældrelinjen) i det nye tværkom-
munale ældretilsyn kan føre til øget administrativt arbejde for plejeenhe-
derne, herunder hvis plejeenhederne fx bedes om at levere skriftlige re-
degørelser til tilsynet.
Ældrelinjen kan desuden betyde, at der bliver tale om et dobbelttilsyn,
hvor kommunen både måles på ældretilsynets kriterier, men også på
baggrund af henvendelser til Ældrelinjen fra borgere og pårørende. Det
kan medføre en form for dobbelt dokumentationsbyrde, hvor man i prak-
sis skal håndtere to forskellige slags tilsyn.
KL forudsætter, at kommunerne kompenseres for de administrative merud-
gifter jf. den aftale regeringen og KL indgik om kommunernes økonomi i
2025.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0175.png
NOTAT
Overgangsperiode og implementering
Med økonomiaftalen 2025 blev regeringen og KL enige om at arbejde tæt
sammen om implementeringen af ældrereformen med henblik på at indfri de
politiske ambitioner, så de nye frihedsgrader omsættes til øget kvalitet og fri-
hed lokalt. Implementeringen af ældrereformen er afgørende for, at de politi-
ske ambitioner bliver til virkelighed. Implementeringen berører alle lag i sty-
rings- og ledelseskæden i kommunerne, og KL vurderer, at vi ser ind i en
omstillingsperiode på 3-5 år. Der vil være tale om en vidtrækkende omstilling
for kommunerne, som i overgangsperioden vil kræve et stort ressourcetræk,
herunder blandt hjemmeplejens medarbejdere. Der bliver eksempelvis be-
hov for følgende:
Nuværende borgere revisiteres til ny lovgivning, og der skal tages stilling
til om man skal kunne tilgå borgerens eventuelle tidligere visitation fra
serviceloven.
Nye planlægningsmuligheder etableres i EOJ-systemet.
Undervisning af medarbejdere i løbende justering af ydelser.
Omstilling af indsatskatalog og IT-udgifter i forbindelse hermed samt ud-
gifter til ændringer i Fælleskommunal Gateway. Herunder revision af IT-
gere, der får ydelser efter Serviceloven og hvilke der får ydelser efter
Ældreloven.
Omstilling af organisering i hjemmeplejen.
Herudover vil der være en relativt stor implementeringsopgave, der skal lø-
ses af forvaltningen. Det gælder bl.a.:
Etablering af nye afregningssystemer.
Etablering af nye kontrolsystemer.
Indgåelse af nye kontrakter og/eller udførelse af nye udbud.
håndteres i de økonomiske høringssvar til hver enkelt lovgivning.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0176.png
NOTAT
Bemærkninger til ældrelovens kapitler
Kapitel 1: Formål og anvendelsesområde
Alderskriterium
Det fremgår af § 2, stk. 2, at loven også finder anvendelse
for personer, der
ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af per-
sonens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen
af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre personer over fol-
kepensionsalderen tilbydes efter denne lov.
KL har også tidligere påpeget, at et alderskriterium er uhensigtsmæssigt, da
ca. 20 pct. af de borgere, der modtager hjælp i dag, er under 67 år. KL tager
til efterretning, at man politisk har fastholdt alderskriteriet og har derfor fokus
på, hvordan det kan fungere i praksis på en måde, hvor det skaber bedst
mulig mening for såvel borgere som medarbejdere.
Det fremgår af § 2 stk. 3, at vurderingen af, om en person omfattes af ældre-
loven skal foretages af kommunalbestyrelsen i personens hjemkommune, og
af bemærkningerne fremgår, at beslutningen ikke vil kunne påklages til An-
kestyrelsen. KL bakker op om, at det er kommunalbestyrelsen, der vurderer,
om en person er omfattet af loven efter § 2, stk. 1 og 2, da det alternativt
ville give anledning til yderligere administration.
Af bemærkningerne fremgår endvidere, at der ved vurderingen af, om perso-
ner under folkepensionsalderen er omfattet af
, at alder tillægges betydelig vægt.
Undtagelsesbestemmelsen forudsættes således alene anvendt i forhold til
nået folkepensionsalderen. Det indebærer eksempelvis, at en person i
af ældreloven, mens
, vil være omfattet af
serviceloven.
KL mener, at det er uhensigtsmæssigt med et dobbelt alderskriterium, og at
snitfladen mellem hvornår hjælpen skal ydes efter servicelovens § 83 og æl-
drelovens § 2, stk. 2 bør beskrives tydeligere, så der ikke kan opstå tvivl om,
hvornår borgere under folkepensionsalderen skal have hjælp efter den ene
eller anden lovgivning.
Afsluttende bemærker KL vedrørende alderskriterium, at det fortsat giver an-
ledning til bekymring, at medarbejderne med ældreloven skal navigere i en
ekstra lovgivning, når de leverer pleje hos borgerne. I dag vil en medarbej-
der ofte skulle levere ydelser efter både serviceloven og sundhedsloven med
hvad der deraf følger af forskellige dokumentationskrav mv. Med indførelse
af ældreloven risikerer medarbejderne at skulle arbejde efter tre lovgivnin-
ger.
Begrebsafklaring: hjemkommune, bopælskommune og handlekommune
KL bemærker, at der i § 2, stk. 3 anvendes
hjemkommune,
mens der i be-
mærkningerne til denne bestemmelse benyttes
bopælskommune.
I § 26 be-
nyttes
handlekommune.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0177.png
NOTAT
Dato: 16. august 2024
KL mener, at det er hensigtsmæssigt at ensrette ordvalg og foreslår at be-
nytte
handlekommune,
hvilket er et begreb som kommunerne er bekendte
med, jf. §§ 9-9b i lov om retssikkerhed og administration på sociale område.
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 21
Kapitel 2: Forebyggelse og civilsamfund
KL bemærker, at der i bemærkningerne til dette kapitel fremgår, at
Forebyg-
gelse omhandler aktiviteter og indsatser, der sørger for at forhindre opståen
og udvikling af sygdomme, mistrivsel, funktionsnedsættelse, psykosociale
problemer og ulykker
. Det er afgørende for kommunernes fortsatte forebyg-
gelsesindsats, at der er en samlet forståelse for, at kommunerne for den
ældre målgruppe ikke kan forebygge sygdommes
opståen.
Forebyggel-
sespotentialet for den ældre målgruppe handler helt overordnet om at fast-
holde socialt og fysisk funktionsniveau og undgå forværring af sygdom.
KL noterer desuden, at det af bemærkningerne fremgår, at det er hensigts-
mæssigt, at kommunernes pligt til at tilvejebringe en forebyggende indsats til
ældre borgere fremadrettet ikke pålægges at blive tilrettelagt og målrettet
med udgangspunkt i specifikke alderskriterier. Hertil skal KL bemærke, at
kommunerne allerede i dag har pligt til at iværksætte en forebyggende ind-
sat i sundhedslovens §119.
Kapitel 3: Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje-
og omsorgstilbud samt almene tilbud mv.
Indhold i de sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb
Det fremgår af § 9, at helhedspleje skal leveres i form af
sammenhæn-
KL foreslår, at
rummelige
erstattes af
fleksible.
KL vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at de sammenhængende og
fleksible pleje- og omsorgsforløb indrettes med overordnede ydelser eller
indsatser, som øger styrbarheden og gennemsigtigheden for både borger og
medarbejder.
Det vil også skabe større gennemsigtighed for kommunalpolitikerne i forbin-
delse med, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om de sammenhæn-
gende og fleksible pleje- og omsorgsforløb. Samtidig er det et krav, at et for-
løbs indhold fremgår af fx kommunens hjemmeside jf.
§ 9, stk. 4,
hvor det fo-
reslås,
og indhold i kommunens få, sammenhængende og rummelige pleje- og om-
.
Med henblik på lovens intention er det vigtigt, at der skabes en tydelighed i,
. Dette er både vigtigt i forhold til Ankestyrel-
sens senere praksis på området, men også i forhold til den information, som
borgeren skal kunne orientere sig i, fx på kommunens hjemmeside.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0178.png
NOTAT
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hjælpen
ikke
må gives i
standardiserede enkeltydelser. Det er usikkert, hvad betydningen heraf er.
KL mener
bør udgå med henblik på at sikre, at arbejds-
gangene kan IT-understøttes, og at medarbejderne ikke risikerer at skulle
skrive ren prosa-tekst, men godt må anvende standardiserede ydelser fx i
forhold til at skulle få et hurtigt overblik over de ydelser, som borgeren mod-
tager. Dette også af hensyn til Styrelsen for Patientsikkerhed og andre tilsyn,
hvor det ofte pointeres, at et hurtigt overblik over borgerens indsatser er vig-
tigt for at patientsikkerheden, værdighed i plejen mv.
Løbende justering af hjælp og støtte
Det fremgår af § 10, at de sammenhængende og rummelige pleje- og om-
sorgsforløb skal tilrettelægges på en måde, der muliggør en
løbende
tilpas-
ning af hjælpen og støtten. Flere steder i bemærkningerne fremgår, at
af borgeren. Lovens ramme og intention er
en større grad af selvbestemmelse og faglighed for medarbejderen.
KL mener, at det vil være et uhensigtsmæssigt udgangspunkt for både med-
arbejdere og borgere, hvis hjælpen justeres fra gang til gang, og det vil van-
skeliggøre en effektiv planlægning af medarbejdernes tid og ressourcer.
KL foreslår, at det i bemærkningerne fremgår i tråd med ordlyden i § 10 at
hjælpen kan justeres
løbende
i dialog mellem medarbejder og borger. Der er
således tale om en konsekvensrettelse gennem hele lovforslaget.
Borgerens selvbestemmelse og indflydelse på hjælpen
I lovforslaget lægges der op til, at hjælpen skal gives med tilgang i
og skal tilrettelæg-
ges på baggrund af dialog mellem medarbejder og modtager af hjælpen.
KL påpeger, at den faglige vurdering, jf. bemærkningerne, til enhver tid må
være rammesættende for den hjælp, der ydes, så pleje- og omsorgsforløbet
blive en del af et sammenhængende og koordineret borgerforløb, hvor pleje-
og omsorgsforløbet understøtter og spiller sammen med igangværende soci-
alfaglige og sundhedsfaglige tiltag.
Krav til dokumentation til frontmedarbejderen
KL vurderer, at det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at kravene til doku-
mentation til frontmedarbejderen ikke bliver større, end de er i dag også
henset lovens intention om afbureaukratisering og mindre dokumentation.
Det gælder både i forhold til det ekstra ansvar, som frontmedarbejderen skal
løfte i dialogen med borgeren om, hvordan hjælpen skal indrettes. Det er et
fokus, at arbejdsgangene i høj grad kan IT-understøttes, så vigtige oplysnin-
ger om borgeren mellem medarbejdere kan videregives så nemt som muligt.
også tage stilling til de krav, der er i dag til Danmarks Statistik, hvor hjæl-
pen/ydelser indberettes i minutter, hvilket jo er en blandt flere bevæggrunde
for minuttal sættes på enkeltydelser.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0179.png
NOTAT
KL vurderer endvidere, at det er vigtigt, at kravene til aflevering af data til
centrale myndigheder justeres og tilpasses lovens intention om mindre bu-
reaukrati og dokumentation.
Hverdagsrehabilitering
Kommunalbestyrelsen skal ifølge serviceloven § 83a tilbyde et kortereva-
rende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funkti-
onsevne. I lovforslaget til ældreloven lægges ikke op til en tilsvarende be-
stemmelse. Med lovforslaget til ældreloven sigtes der imod, at hjælp og
støtte skal tage afsæt i en tilgang, der skal sikre mest mulig selvhjulpenhed
hos den enkelte (jf. ældrelovens §1). Og det understreges endvidere i § 5, at
tilrettelæggelse og udførelse af helhedspleje, jf. §§ 10-11, skal gives med et
forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
KL mener, at det er vigtigt, at fokus på hverdagsrehabilitering og størst mulig
selvhjulpenhed får en endnu mere fremtrædende plads i lovens formålsbe-
skrivelse og bemærkninger, og fremhæves som et væsentligt fokus i indsat-
serne på ældreområdet. KL peger derfor på, at det i definitionen på helheds-
pleje i ældrelovens § 9 bør fremgå, at en væsentlig del af helhedspleje er
hverdagsrehabilitering, der understøtter mest mulig selvhjulpenhed hos den
enkelte.
Siden indførelsen af servicelovens § 83a i 2015 har kommunerne haft et mar-
kant fokus på at sikre veltilrettelagte, tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb, der
udreder og afklarer borgernes behov for hjælp samt sikrer et intensivt fokus
på at gøre borgerne selvhjulpne.
Servicelovens §83a har således bidraget til, at kommunerne kan understøtte,
at flest muligt borgere forbliver selvhjulpne.
Ældreloven understøtter ikke i samme omfang dette fokus på tidsafgrænsede
rehabiliteringsforløb, og KL efterspørger, at det fremgår af lovteksten og be-
mærkningerne, at kommunale og private leverandører kan tilbyde borgere et
tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, der udreder og afklarer borgerens behov
for hjælp, samt sikrer et intensivt fokus på at gøre borgerne selvhjulpne.
Denne fokuserede indsats er særligt væsentlig i forhold til ny-visiterede bor-
gere, som eksempelvis visiteres til et forløb i forbindelse med en udskrivelse.
Denne borgergruppe bør som udgangspunkt ikke tildeles varig/passiv hjælp
men tilbydes et forløb med fokus på rehabilitering og selvhjulpenhed.
KL vurderer, at tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb til ny-visiterede borgere
vil være relevant i forhold til at understøtte lovens formål om at tilvejebringe
rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte ældres ak-
tuelle livssituation og behov understøtter en alderdom, som er præget af mest
mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær.
Bevilling af hjælpemidler der understøtter selvhjulpenhed
Det er i dag praksis i kommunerne at bevilge hjælpemidler, der anvendes til
træning/hverdagsrehabilitering med hjemmel i servicelovens § 83 a, stk. 4.
Det er væsentligt, at kommuner også fremover, som led i bevilling af sam-
menhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, vil kunne bevilge
hjælpemidler til (gen-)optræning af færdigheder og til forbedring af en per-
sons funktionsevne.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0180.png
NOTAT
Dato: 16. august 2024
Det fremgår af lovbemærkningerne, at det vil være en del af vurderingen af
behovet for et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, om
brug af velfærdsteknologi og hjælpemidler kan bidrage til øget selvstændig-
hed og selvhjulpenhed i modtagerens hverdag. Tilsvarende gælder i forhold
til brug af digitale løsninger, fx brug af skærmbesøg. Her foreslås det, at an-
befalingerne fra Robusthedskommission om digitalt og teknologisk først skri-
ves tydeligere frem.
Det fremgår ikke, om hjemlen til at bevilge velfærdsteknologi, hjælpemidler
eller andre digitale løsninger som led i forløbet kommer til at være § 10. KL
foreslår, at det præciseres, at det bliver muligt at bevilge velfærdsteknologi,
hjælpemidler, mv. jf. § 10. Der vil være borgere, der har brug for hjælpemid-
ler mv. som led i et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsfor-
løb, men som ikke opfylder kriterierne for at få hjælpemidler efter servicelo-
vens § 112.
Afklaring af om vedligeholdende træning indgår i helhedsplejen
I lovforslagets § 9, stk. 2, pkt. 3 fremgår, at helhedspleje omfatter
ning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behand-
Hermed er det alene servicelo-
vens § 86, stk. 1, der overføres til ældreloven, og ikke også § 86, stk. 2, der
vedrører den vedligeholdende træning.
KL noterer, at det af lovforslagets § 5 fremgår, at tilrettelæggelse og udfø-
relse af helhedspleje bl.a. skal gives med et vedligeholdende sigte. Dog me-
ner KL, at det bør fremgå eksplicit af lovteksten om vedligeholdende træning
indgår i helhedsplejen.
Tværfaglighed i tilrettelæggelse og udførelse af helhedspleje
Helhedspleje er et af kernelementerne i reformen på ældreområdet, og mid-
let til at nå målet er bl.a. indførelse af faste teams og tværfaglighed. Det
fremgår af § 11, stk. 2, at tilrettelæggelse og udførelse af helhedspleje skal
tage afsæt i en tværfaglig tilgang. Af de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget fremgår endvidere, at tværfaglighed er ensbetydende med kvalitet.
Tværfaglighed knytter sig både til måden at tænke og levere indsatser på
via helhedspleje og faste teams. Mange borgere, der modtager personlig
pleje og praktisk hjælp modtager
også
indsatser efter sundhedsloven, som
leveres både af social- og sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker.
Koblingen til sundhedsloven er afgørende, hvis intentionen med loven om at
sikre kontinuitet og kvalitet i de sammenhængende og fleksible pleje- og om-
sorgsforløb skal indfries. Det gælder både ift. at kunne tilrettelægge og le-
vere helhedspleje for den enkelte borger, der også modtager sundhedslovs-
indsatser og at kunne integrere sygeplejersker i de faste teams.
KL ser derfor positivt på, at regeringens udspil til ny sundhedsreform lægger
op til at integrere sygeplejen i helhedsplejen. KL anbefaler, at denne integra-
tion fastholdes.
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 10 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0181.png
NOTAT
Robotstøvsuger
KL bemærker, at § 15 i lovforslaget fremhæver robotstøvsugere som en spe-
cifik velfærdsteknologi, som kommunalbestyrelsen kan yde hel eller delvis
støtte til at købe eller udlåne i forbindelse med borgerens pleje- og omsorgs-
forløb.
Den politiske aftale understreger, at velfærdsteknologi er afgørende for at
sikre fremtidens ældrepleje. KL mener, at der bør være et fokus på et "digi-
talt først"-princip, hvor teknologiske løsninger systematisk overvejes og prio-
riteres, før traditionelle løsninger tages i brug. Det vil sikre en effektiv udnyt-
telse af ressourcer og understøtte en bæredygtig udvikling på ældreområdet.
Og det vil samtidig være i tråd med aftalens ambitioner med en national stra-
tegi for udbredelse af velfærdsteknologi.
KL vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at lovgive om én specifik velfærds-
teknologi, især i en tid med hurtig teknologisk udvikling. Der kan være andre
teknologier end robotstøvsugere, som også kunne være relevante at støtte,
eksempelvis robotgulvvaskere eller teknologi til medicinadministration.
Indkøb og tøjvask
I dag varetages en stor del af opgaven med tøjvask og indkøb af private le-
verandører. Opgaven vedrørende tøjvask varetages effektivt på større va-
skerier. Indkøb varetages ofte af store indkøbsfirmaer, der er specialiserede
i effektiv indkøbspakning og levering. Der er tale om en væsentlig problem-
stilling, da en ændring af den nuværende organisering vil betyde, at kommu-
nale og private hjemmeplejeleverandører fremover vil skulle varetage tøj-
vask og/eller indkøb, og dermed have et uhensigtsmæssigt ressourcetræk
på det uddannede social- og sundhedspersonale. En faggruppe der i forve-
jen er stor mangel på. I tilknytning hertil er det vigtigt at understrege, at de
medarbejdergrupper, der i dag udfører tøjvask og indkøb ikke er medarbej-
dere, der kommer i borgerens hjem på samme måde som social- og sund-
hedspersonalet, og hensynet til kontinuitet synes derfor ikke relevant for
disse opgavetyper.
KL mener derfor ikke, at indkøbs- og tøjvaskordninger bør indgå i helheds-
plejen men at ordningerne bør behandles særskilt på samme vis som det
er tilfældet med madordning. Det vil også gøre det muligt fortsat at sikre et
ensartet tilbud blandt alle kommunens borgere på tøjvask og indkøb dette
er særligt relevant ift. egenbetaling og anvendelse af borgernes vaskemaski-
ner/tørretumblere.
Ønskes det derimod at indkøbs- og tøjvaskordninger bliver en del af hel-
hedsplejen, efterspørger KL, at dette tydeliggøres. KL mener ikke, at det
fremgår tydeligt af lovforslaget, hvorvidt indkøb og tøjvask er en del af hel-
hedsplejen.
I tilfælde af at indkøb og tøjvask indgår i helhedsplejen, mener KL, at det
fortsat bør være muligt for de kommunale og private leverandører af hjem-
mepleje at anvende private leverandører af indkøbsordninger og tøjvaske-
ordninger som underleverandører.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 11 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0182.png
NOTAT
KL mener derfor, at det bør fremgå eksplicit i bemærkningerne, at både de
kommunale og de private leverandører af hjemmepleje kan indgå kontrakt
med en privat leverandør af indkøb og/eller tøjvask.
Afløsning og aflastning samt midlertidigt ophold
Det følger af lovforslagets § 17, at
Kommunen kan tilbyde midlertidigt op-
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen kan opkræve
egenbetaling for midlertidigt ophold efter § 17. Hermed oprettes en parallel
bestemmelse til § 84 i serviceloven.
Der fremgår dog følgende af bemærkningerne til ældrelovens § 17 (side
141):
lagsfrit og efter sundhedslovens § 140, stk. 1 og 2, tilbyder kommunalbesty-
relsen vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra syge-
hus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. sundhedslo-
vens § 84 om genoptræningsplaner. Kommunen vil således ikke kunne op-
kræve egenbetaling for midlertidige ophold og ydelser, der leveres i forbin-
delse
KL skal hertil bemærke, at i dag er der alene praksis for, at kommunerne
ikke må opkræve egenbetaling for ophold på akutpladser, jf. Kammeradvo-
katens vurdering fra 2018 samt bekendtgørelse nr. 165 af 26/02/2019 om
akutpladser m.v. Kommunerne kan således opkræve egenbetaling for mid-
lertidigt ophold til personer, der fx under opholdet modtager almindelig kom-
munal sygepleje, herunder også ved akutteam. Konsekvenserne af lovforsla-
get vil derfor være en markant ændring i kommunernes mulighed for at op-
kræve egenbetaling. Og vil i sagens natur være udgiftsdrivende.
KL antager, at det ikke er intentionen med ældrelovens § 17, at ændre nu-
værende praksis vedr. egenbetaling på midlertidige ophold. Uagtet, at der
med ovenstående formulering i bemærkningerne vil være en markant æn-
dring i praksis.
KL mener i forlængelse heraf, at nuværende praksis bør fastholdes - og fo-
reslår derfor, at formuleringerne i bemærkningerne til § 17 justeres, så de af-
spejler det gældende regelgrundlag, jf. oven for.
KL skal endelig bemærke, at kommunerne i kølvandet på Kammeradvoka-
tens afgørelse i 2019 vedr. akutpladserne og § 138 blev kompenseret øko-
nomisk for den praksisændring ministeriets præcisering af reglerne afsted-
kom. Kompensationen anløb 32,5 mio. kr. årligt.
KL skal i den forbindelse i øvrigt bemærke, at kommunerne såfremt den i hø-
ringsversionen beskrevne lovændring og dermed ændring af gældende
praksis fastholdes, bør det medføre yderligere økonomisk kompensation af
kommunerne.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 12 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0183.png
NOTAT
Kapitel 4: Frit valg af leverandører til levering af helhedspleje og
madudbringning
Frit valg af leverandør til levering af helhedspleje
KL bemærker, at kommunalbestyrelsen forpligtelse til at skabe grundlag for
borgerens frie valg i regi af ældreloven fortsat kan ske gennem kontraktind-
gåelse med private leverandører via både udbud og godkendelsesmodellen.
Det kan med fordel ekspliciteres og eksemplificeres i §18, stk. 1 at forpligtel-
sen i henhold til §18 kan opfyldes både ved udbud og godkendelsesmodel-
len.
Indgåelse af kontrakter med leverandører
KL anmærker, at de kontrakter kommunerne indgår med private leverandø-
rer, der skal levere ydelser efter ældreloven, også bør kunne anvendes i for-
hold til servicelovsydelser således, at kommunerne ikke både skal afholde
et udbud på ældrelov jf. §18 stk. 2 og efter servicelovens §91 stk. 2 for de
samme leverandører.
I § 18 anføres det, at modtagere af helhedspleje skal kunne vælge mellem to
eller flere leverandører, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Det
bemærkes, at formuleringen vedrørende 18, stk. 2, nr. 1 ikke flugter hermed,
og at formuleringen til stk. 1)
Det bør fremgå eksplicit af lovgivningsteksten, at det er muligt
med kun én kontrakt med de private leverandører, der skal levere ydelser ef-
ter både ældre- og serviceloven
Det bemærkes endvidere, at private leverandørers mulighed for at indgå
konsortier for at kunne levere helhedspleje rejser spørgsmål om: Hvem har
ansvaret for at sikre, kontinuitet, helheden og kvaliteten i de forløb, hvor flere
forskellige parter tilsammen skal varetage hjælpen?
Især i forløb, hvor der også er behov for sygepleje, der skal varetages af
kommunen, vil der kunne være ekstra mange aktører involveret i forløbet, og
dermed et særligt stort behov for koordinering på tværs for at sikre sammen-
hæng i indsatserne.
Omstilling til helhedspleje
KL vurderer, at det på den korte bane (3-5 år) bliver udfordrende for en
række private leverandører at skulle levere helhedspleje, også selvom der er
mulighed for at indgå konsortier. En række af de private leverandører er
udelukkende leverandører af praktisk hjælp. Hertil kommer en del leveran-
dører, som hovedsageligt leverer praktisk hjælp og i et begrænset omfang
personlig pleje. Det vil være en stor omstilling for denne gruppe leverandører
at udvikle deres virksomhed og organisation til at kunne levere en bredere
pallette af opgaver, der omfatter praktisk hjælp, personlig pleje, rehabilitering
og genoptræning. I de kommuner hvor der er få eller ingen private leveran-
dører, der kan levere personlig pleje og rehabilitering/genoptræning, er kon-
sortier ikke en reel løsning, da de små leverandører ikke har nogen at indgå
i et konsortium med.
KL forventer derfor, at omlægningen til helhedspleje i hvert fald på kort sigt
vil medføre, at en række kommuner vil have vanskeligt ved at tilvejebringe et
frit valg af helhedsplejeleverandør, fordi antallet af private leverandører, der
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 13 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0184.png
NOTAT
kan byde på et evt. udbud eller godkendes under en godkendelsesmodel,
begrænses.
Fritvalgsbeviser
Det betyder, at et øget antal kommuner i en overgangsperiode skal til-
byde borgerne fritvalgsbeviser på en række ydelser med henblik på fortsat at
kunne tilvejebringe et frit valg af leverandører til hjælp efter ældrelovens §§
10 og 13. Se også bemærkninger til kapitel 12 om ikrafttrædelses- og over-
gangsbestemmelserne.
I den forbindelse mener KL, at ældreloven bør indeholde klare retningslinjer
for brug af fritvalgsbeviser. Det bør eksempelvis fremgå tydeligt hvilke krav
kommunen kan/skal stille til leverandørerne, hvordan kommunen kan/skal
sikre at fritvalgsbevisets leverandører overholder tilbagemeldingspligten og
kommunens dokumentationsregler.
Afregning af private leverandører
KL bemærker, at det er positivt, at der indføres en fast overheadsats ved
brug af godkendelsesordningen og fritvalgsbeviser.
KL bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslaget § 20, stk. 5, at ældre-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for af-
regningspriser, regler om efterbetaling ved brug af private leverandører og
regler om beregningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets
værdi.
KL skal i den forbindelse foreslå, at det i bemærkningerne til bestemmelsen
beskrives, at kommunernes løbende justering af afregningspriserne kan ske
ved pris- og løntalsfremskrivning. Det vil skabe klarhed om et spørgsmål,
som har givet anledning til diskussion. Det skal bemærkes, at Højesteret i
sagen Sag BS-28860/2021-HJR har taget stilling til denne metode i forbin-
delse med den løbende justering af priser efter servicelovens § 91.
I §20, stk. 4 beskrives rammerne for efterbetaling. KL noterer sig, at §20,
stk.4. i udgangspunktet må være en symmetrisk bestemmelse.
KL anbefaler, at ældreministeren i forbindelse med eventuel fastsættelse af
regler om beregningsgrundlaget mv. (§20, stk. 5), tager højde for en bagatel-
grænse i forhold til regulering, så den administrative handling ikke nødven-
diggør et uforholdsmæssigt ressourceforbrug i forhold til beløbets størrelse i
en eventuel regulering. Dette er et anvendt princip i anden lovgivning.
Kontrolenhed
Af bemærkningerne fremgår det, at der nedsættes en uafhængig kontrolen-
hed der skal bidrage til, at kommunerne afregner de private aktører på æld-
reområdet ensartet og på baggrund af en korrekt beregning.
KL efterlyser i beskrivelsen af kontrolenheden, at de private leverandørers
adkomst til at klage eller indbringe en sag bliver tydeliggjort af hensyn til at
inddæmme kontrolenhedens bureaukratiske aftryk i kommunerne.
KL foreslår, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i udgangspunktet alene
kan tage sager op, som har en praksisfastsættende værdi og som har betyd-
ning for flere kommuner. Dernæst foreslås, at der indlægges en tidsmæssig
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 14 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0185.png
NOTAT
afgrænsning på mulighed for at klage, således at klager fra private leveran-
dører skal foreligge indenfor et halvt til et helt år efter seneste afregning.
Endeligt foreslår KL at indlægge en evaluering af den uafhængige kontrolen-
hed efter en indkøringsperiode på 2-3 år for at give mulighed for at tage be-
stemmelsen op til vurdering i forhold til, om der skal foretages eventuelle ju-
steringer.
Fraværet af en tydeliggjort adgang kan få negative konsekvenser for omfan-
get den kommunale administrationsopgave. Dertil kan det også sende et for-
kert signal om, at den lokale dialog og forhandling ikke fortsat er den forven-
tede løsning.
KL foreslår afsluttende vedrørende kontrolenheden, at ministeriet efter en
indkøringsperiode på 2 år skal tage bestemmelsen op på vurdering ift. om
der skal foretages justeringer.
Ligeledes skal det her understreges, at såfremt kontrolenheden kommer
frem til, at kommunens timepris er sat for højt, så skal leverandøren i ud-
gangspunktet tilbagebetale til kommunen, som det er tilfældet ved den årlige
genberegning.
Selvudpeget hjælper
Med ældreloven skal det fortsat være muligt for borgeren selv at udpege en
person, der kan udføre den hjælp, som borgeren har behov for. Det fremgår
af bemærkningerne til § 21, at
Hjælpere, der udpeges personligt, undtages
fra kravet om helhedspleje, sådan at hjælperen alene skal kunne levere det
specifikke forløb, den ældre er visiteret til
.
Det fremgår af § 21, at en borger således kan vælge at udpege en person til
at udføre opgaverne jf. ældrelovens § 10. Det fremgår af § 10, at dette inde-
bærer et
-
KL bemærker, at denne bestemmelse er en ændring af servicelovens § 83,
hvorefter den tilbudte hjælp er konkretiseret til personlig hjælp og pleje,
hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, og madser-
vice.
KL bemærker, at det med ændringen til
pleje-
i § 10 og § 21 er vigtigt, at der skabes en tydelig-
hed i, hvilke ydelser den selvudpegede hjælper skal levere. Dette ud fra, at
det fortsat fremgår af bemærkningerne, at der ikke er begrænsninger med
hensyn til, hvem modtageren kan udpege til opgaveudførelsen, hvis ved-
kommende i øvrigt opfylder kommunalbestyrelsens kvalitetskrav.
KL foreslår endvidere, at det i § 21, stk. 2 præciseres, at hjælpen skal bi-
drage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at af-
hjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
KL bemærker i denne forbindelse, at KL og FOA ved overenskomstforhand-
lingerne i 2024 har aftalt at overenskomstdække gruppen af selvudpegede
hjælpere i en ny overenskomst, der er trådt i kraft den 1. september 2024.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 15 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0186.png
NOTAT
Kapitel 5: Kommunalbestyrelsens forsyningsansvar, afgørelser
samt klageadgang mv.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelserne i kapitlet (pkt. 3.14.2), at
kommunalbestyrelsen fortsat vil have ansvaret for, at de nødvendige ydel-
ser leveres til borgere. Dette gælder også i tilfælde af, at en privat leveran-
dør i ældreplejen går konkurs eller lukker. Det indgår ikke i aftalen om en re-
form på ældreområdet, at der skal ske ændringer i de overordnede tiltag for
at forebygge konkurser på hjemmehjælpsområdet. Ministeriet finder, at det
fortsat skal gælde, at kommunerne skal udarbejde beredskabsplaner for
håndtering af konkurser af private leverandører, stille krav til leverandører-
nes økonomi samt krav om, at leverandøren sender det seneste skattemæs-
sige årsregnskab .
KL noterer, at kommunalbestyrelsen fortsat har det overordnede ansvar for,
at tilbuddene lever op til de lovmæssige krav og borgernes behov. Hertil be-
mærkes, at der i en overgangsperiode (3-5 år) vil være øget risiko for at
kommunerne skal overtage forsyningsansvaret fra flere private leverandører
i situationer, hvor de ikke kan levere helhedspleje.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 16 af 21
Kapitel 6: Plejeoversigten
Det fremgår af § 27, stk. 2, pkt. 5, at plejeoversigten udvides til også at
skulle indeholde oplysninger om hjemmeplejen. Formålet er bl.a.
at sikre
gennemsigtighed og skabe overblik over og muliggøre sammenligning mel-
lem plejeenhederne og leverandørerne og dermed understøtte borgernes
frie valg.
KL vurderer, at der er behov for en definition af, hvad
plejeenheder
betyder i
denne sammenhæng. På hjemmeplejeområdet tolker KL umiddelbart pleje-
enheder som hjemmeplejedistrikter. Men da der ikke er frit valg mellem
hjemmeplejedistrikter, vil det være misvisende/irrelevant for borgerne at ek-
sempelvis brugertilfredshed, medarbejderkontinuitet mv. opgøres på di-
striktsniveau. KL finder således, at oplysninger om hjemmeplejen bør offent-
liggøres på kommuneniveau.
Uhensigtsmæssigt udvidelse af oplysninger om medarbejdere
Af bemærkningerne til § 26 (se pkt. 3.18 i de generelle bemærkninger til lov-
forslaget) fremgår endvidere, at der på plejeoversigten skal tilføjes oplysnin-
ger om antal medarbejdere og faggrupper på plejehjem.
KL mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der tilføjes oplysninger om antal
medarbejdere og faggrupper på plejehjem. Det vil skabe unødigt bureaukrati
og samtidig er det et område, der er meget vanskeligt at sammenligne
bl.a. som følge af store forskelle i beboersammensætning, medarbejdernes
erfaringsniveau, organisering mv.
KL vurderer, at de opgaver der beskrives i lovteksten vedrørende plejeover-
sigten er en markant udvidelse af kommunernes nuværende opgave. KL for-
udsætter på den baggrund, at kommunerne DUT-kompenseres som følge af
de ekstra opgaver kommunerne pålægges jf. de almindelige principper.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0187.png
NOTAT
Som afsluttende bemærkning vedrørende plejeoversigten bemærker KL, at
processen med at vedligeholde den nuværende plejehjemsoversigt er en
tung, administrativ opgave. Hvis den nye plejeoversigt fungerer på samme
måde som den eksisterende plejehjemsoversigt, øges de administrative om-
kostninger. Med udvidelsen fra plejehjemsoversigten til plejeoversigten, får
kommunerne en større opgave, end de har nu, med at registrere plejeenhe-
der, idet hjemmeplejeleverandører også skal registreres.
Manglende samkøring af registre til tilsyn på ældreområdet
Det fremgår af lovforslaget til ældretilsynsloven, jf. § 2, at anvendelsesområ-
det for det nye ældretilsyn vil være kommunale og private plejeenheder og
leverandører, som er registreret i Plejeoversigten.
Plejeoversigten skal med andre ord også benyttes til at udtrække plejeenhe-
der til samtilsyn og planlægning af opstartsmøder med nye plejeenheder.
KL bemærker, at kommunerne i forvejen skal vedligeholde behandlings-
stedsregistret, som bruges til at afgrænse hvilke plejeenheder, der er omfat-
tet af sundhedsfaglige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Behandlings-
stedsregistret anvendes lige nu også til at afgøre, hvilke plejeenheder der
skal modtage ældretilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Den foreslåede ændring betyder dermed, at kommunerne er nødt til at sikre
overensstemmelse mellem de to forskellige registre og har desuden pligt til
at kontrollere, at private leverandører, der indgår i kommunens forsyning på
ældreområdet, er korrekt registreret i plejeoversigten. Den nuværende pleje-
hjemsoversigt er ikke integreret med andre registre (fx SOR eller kommu-
nens eget organisationsregister) og alle oplysninger skal indtastes manuelt.
På den baggrund konstaterer KL flere potentielle udfordringer:
-
Det er problematisk, at forskellige registre anvendes til at afgrænse
hhv. ældretilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn, fordi kommunerne får
en administrativ opgave med at vedligeholde registre og sikre over-
ensstemmelse.
-
Der er arbejdet målrettet på at skabe bedre integration mellem for-
skellige organisationsregistre på sundheds- og ældreområdet. Det er
problematisk, hvis plejeoversigten er løsrevet fra dette arbejde.
-
Idet enheder, der ikke er registreret i plejeoversigten, ikke må indgå i
kommunens forsyning, får kommunerne tilsyneladende en ny op-
gave med at kontrollere private leverandørers registreringer.
Brugertilfredshedsundersøgelser på plejeoversigten
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at der gennemføres brugertil-
fredshedsundersøgelser på alle plejehjem og blandt alle modtagere af hjem-
mepleje, og at plejeoversigten foreslås udvidet med resultater fra disse til-
fredshedsundersøgelser.
KL bemærker, at det for brugertilfredshedsundersøgelser i hjemmeplejen er
centralt, at det for borgere med flere leverandører er muligt at lave en diffe-
rentieret besvarelse, så tilfredshed samt øvrige parametre, der ønskes målt
på i undersøgelsen, kan opgøres særskilt for hver enkelt leverandører. Dette
er helt centralt, jf. plejeoversigtens formålsbeskrivelse om bl.a. at sikre gen-
nemsigtighed og muliggøre sammenligning mellem leverandører.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 17 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0188.png
NOTAT
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at resultaterne fra brugertilfreds-
undersøgelserne kun vil blive udstillet på plejeoversigten for plejehjem/hjem-
mepleje(leverandører)
r er et tilstrækkeligt antal besvarelser til at
KL mener, at det ikke alene er hensyn til borgerens anonymitet, der skal
lægge til grund for hvorvidt resultater fra brugertilfredshedsundersøgelser
kan offentliggøres på plejeoversigten. Det skal også sikres, at de oplysnin-
ger, der offentliggøres er repræsentative for den enkelte plejeenhed. Dette
er især vigtigt for plejehjem, hvor der vil kunne være store frafald som følge
af beboernes kognitive tilstand og almene helbredssituation. For hjemmeple-
jen finder KL som nævnt, at oplysningerne skal offentliggøres på kommune-
niveau. Endelig bør svarprocenten indgå i vurderingen af, om resultater skal
gøres tilgængelige på plejeoversigten.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 18 af 21
Kapitel 8: Betaling
Det foreslås med § 32 at
en, der modtager hjælp efter ældreloven til sig
selv eller sin ægtefælle, skal, medmindre andet er bestemt i ældreloven, be-
tale for den hjælp, der modtages.
Det vil blive kommunernes opgave at
træffe afgørelse om borgerens egenbetaling og opkræve betaling fra borge-
ren.
KL opfordrer til, at ældreministeren i forbindelse med udmøntningen af æl-
dreloven tilvejebringer en simplificering af beregningsreglerne for egenbeta-
ling. §32 er en videreførelse uden ændringer af §158 stk. 1, i serviceloven.
Erfaringerne fra §158 i serviceloven peger på, at reglerne i dag er yderst
vanskelige og ressourcekrævende at anvende i praksis i kommunerne.
Kapitel 9: Ældreråd
Det fremgår af kapitlet og bemærkningerne til bestemmelserne, at
reglerne
vedrørende ældreråd skal videreføres efter de hidtil gældende regler, og at
det ikke indgår i aftalen om en reform på ældreområdet, at der skal ske æn-
KL bemærker, at det af regeringens finanslovsudspil for 2025 fremgår, at re-
geringen som led i den administrative besparelse på 1.000 årsværk i staten,
vil afvikle tilskuddet til Danske Ældreråd.
Danske Ældreråd er ældrerådenes organisation, der bl.a. uddanner og vejle-
der de folkevalgte ældrerådsmedlemmer landet over. De klæder rådsmed-
lemmerne på til deres opgaver lokalt og er samtidig ældrerådenes talerør på
nationalt plan.
KL mener, at det er uhensigtsmæssigt at fjerne tilskuddet til Danske Ældre-
råd. Det vil svække lokaldemokratiet, herunder borgernes medindflydelse på
kommunernes ældrepolitikker. KL noterer endvidere, at der ikke er tale om
en reduktion af statslige årsværk.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0189.png
NOTAT
Kapitel 12: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Det fremgår af overgangsbestemmelserne i § 44, stk. 2, at kravet i § 18, stk.
3 har virkning fra 1. januar 2027, jf. dog § 45, stk. 6.
KL bemærker, at dette synes at være en meget ambitiøs tidsplan.
KL bemærker endvidere, at det af § 45, stk. 6 fremgår, at hvis en borgers
bevilling af hjælp efter servicelovens §§ 83, 83a eller 86 efter den 1. juli 2025
ikke
længere dækker borgers behov, indtræder kommunens forpligtelse til at
revisitere efter § 18 i ældreloven.
Det fremgår af bemærkningerne til § 44, stk. 2, at:
at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Det foreslås i stk. 2, at § 18, stk. 3 har
virkning fra den 1. januar 2027, jf. dog § 45, stk. 6. Den foreslåede bestem-
melse vil betyde, at § 18, stk. 3, ikke har virkning før den 1. januar 2027 for
leverandøraftaler for pleje- og omsorgsforløb efter den foreslåede § 18, stk.
3, hvorefter leverandører af pleje- og omsorgsforløb skal kunne levere alle
de elementer, der indgår i helhedspleje. Det vil betyde, at kommunerne ved
lovens ikrafttræden ikke kan stille krav til private leverandører om levering af
alle elementer af helhedspleje ved indgåelse af kontrakt. Bestemmelsen vil
betyde, at kommunen fra den 1. januar 2027 skal stille krav om levering af
alle elementer af helhedspleje. Formålet med overgangsbestemmelsen at
skabe mulighed for, at private leverandører og kommuner får mulighed at til-
passe sig de nye krav. Det foreslås med henvisningen til undtagelsen i den
foreslåede § 45, stk. 6, at der skal være undtagelse fra, at § 18, stk. 3, har
Denne overgangsbestemmelse har til formål at give private leverandører tid
til at tilpasse sig de nye krav om at levere helhedspleje.
KL bemærker en potentiel udfordring i forhold til kommunernes forsynings-
pligt og borgernes ret til frit valg, som omfatter helhedspleje visiteret efter §
9.
Desuden er der en uklarhed i ikrafttrædelsestidspunktet for visitation af hel-
hedspleje, idet der står, at kommunen først skal visitere efter § 10 efter den
1. juli 2027, men pligten for leverandøren efter § 44, stk. 2 gælder fra den 1.
januar 2027.
Hvis kommunerne ikke kan stille krav om, at private leverandører leverer alle
elementer af helhedspleje fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2025 risikeres,
at kommunen som efter den 1. juli 2025 visiterer helhedspleje til borgere ef-
ter § 45, stk. 6 ikke kan iagttage kravet om frit valg, når kommunen ikke kan
forpligte den private leverandør til at levere helhedspleje, og dermed ikke
kan sikre borgere den visiterede helhedspleje, hvis de vælger en privat leve-
randør.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 19 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0190.png
NOTAT
Bemærkninger til lov om ændringer som følge af æl-
dreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem
Bemærkninger til serviceloven
Målgrupper og anvendelsesområde
Det fremgår af bemærkningerne til ny ældrelov vedr. lovens anvendelsesom-
råde, at bestemmelserne i servicelovens kapitel 16 om personlig hjælp, om-
sorg og pleje m.v. opretholdes for personer med behov for hjælp på grund af
et handicap mv. Her står også, at de omtalte persongrupper ikke mister ret-
tigheder efter
andre bestemmelser i serviceloven,
når de når pensionsalde-
ren, givet at de fortsat har et behov for hjælp efter disse bestemmelser.
Samtidig fremgår det af forslaget til lov om ændring af lov om social service,
mv. (følgelovforslaget), at det foreslås at indføre en ny bestemmelse i ser-
vicelovens § 2, stk. 5 om, at personer, der kan modtage hjælp og støtte m.v.
efter §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven, ikke vil kunne modtage hjælp og
støtte efter §§ 83, 83 a, 84, og 86 i serviceloven.
Af lovbemærkningerne til dette forslag fremgår det, at det foreslåede nye stk.
5 vil medføre, at personer, der kan modtage hjælp efter de nævnte bestem-
melser i forslaget til ældreloven ikke samtidig vil kunne modtage hjælp efter
de tilsvarende bestemmelser i serviceloven. Det vil dermed fremover alene
være personer, der ikke kan modtage ovennævnte hjælp efter ældreloven,
der fortsat vil kunne modtage den tilsvarende hjælp efter serviceloven, f.eks.
personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke har opnået
folkepensionsalderen.
Der er brug for, at det præciseres, hvad der gælder for de personer, der før
folkepensionsalderen har været berettiget til og har modtaget f.eks. person-
lig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 på grund af midlertidigt eller va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer,
når personerne når folkepensionsalderen.
Betyder den foreslåede § 2, stk. 5 i serviceloven, at personer, der f.eks. har
modtaget personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, før de nåede
folkepensionsalderen, skal revisiteres til helhedspleje efter ældrelovens §
10, når de når folkepensionsalderen, uanset at deres behov for hjælp uæn-
dret udspringer af deres handicap eller lignende?
Frit valg og indgåelse af kontrakter med private leverandører
Med forslaget til ny ældrelov § 18, stk. 2 og bevarelse af servicelovens § 91,
stk. 2 får kommuner fremadrettet ansvar for to forskellige og administrativt
tunge udbudsprocesser fremadrettet, da de både skal indgå kontrakter i hen-
hold til ældrelovens § 18, stk. 2 og servicelovens § 91, stk. 2
Servicelovens § 83 har ikke samme indhold og formål som den kommende
ældrelovs § 10 (helhedspleje). Der er tale om to forskellige ydelser, og der-
med vil der skulle laves to adskilte udbud og indgås forskellige kontrakter
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 20 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0191.png
NOTAT
med leverandørerne, alt afhængig af, om de skal levere § 83-hjælp efter ser-
viceloven eller § 10-hjælp efter ældreloven.
KL antager, at kommunerne kompenseres for de ekstra administrative byr-
der, som kravet om to adskilte udbudsprocesser fremover vil give anledning
til. Derudover kan det overvejes at forenkle regelsættet i serviceloven vedr.
kommunens indgåelse af kontrakter med private leverandører og udstedelse
af fritvalgsbeviser.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484781
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 21 af 21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0192.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0193.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0194.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0195.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0196.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0197.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0198.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0199.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0200.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0201.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0202.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0203.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0204.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0205.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0206.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0207.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0208.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0209.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0210.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0211.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0212.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0213.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0214.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0215.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0216.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0217.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0218.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0219.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0220.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0221.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0222.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0223.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0224.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0225.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0226.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0227.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0228.png
Til Ældreministeriet
Københavns Kommunes høringssvar
Københavns Kommune (KK) vil først og fremmest takke for den brede
inddragelse af kommunerne i arbejdet med at udvikle reformen af æld-
reområdet samt den tilhørende nye lovgivning.
KK ser generelt positivt på de nye lovudkast på ældreområdet. Der er tale
om en rammelovgivning, som på den ene side understøtter målet om at
frisætte kommunerne og styrke indsatsen på ældreområdet. Det er vur-
deringen, at den foreslåede ramme er et godt udgangspunkt for kom-
munernes drift og fortsatte udvikling af ældreområdet.
KK bemærker desuden, at det tydeligt er skrevet frem, at der lægges op
til en omfattende frisættelse af ældreområdet, hvor kommunerne får
større frihed til at tilrettelægge ældreplejen efter lokale behov, med fokus
på at højne ældre borgeres livskvalitet gennem selvbestemmelse og
støtte og pleje af høj kvalitet.
En central udfordring for det kommunale velfærdsområde er mangel på
arbejdskraft. Derfor er det også positivt, at en ældrelov har fokus på tillid
og råderum til medarbejdere og samarbejde med pårørende og civil-
samfund – både på plejehjem, i hjemmeplejen og på genoptrænings- og
aktivitetsområdet.
1.
UDKAST TIL DEN NYE ÆLDRELOV
19. september 2024
Frisættelse, helhedspleje og forebyggelse
Det er positivt, at den nye ældrelov centrerer sig om begreberne frisæt-
telse, tillid og helhedspleje. Dette støtter godt op om den udvikling, der
allerede er sat i gang i blandt andet KK – fx brug af blokke/forløb, omstil-
lingen til Tværfaglige Teams med Nærvisitation og arbejdet med den re-
habiliterende tilgang.
Det er glædeligt, at regeringen har ladet sig inspirere af de kommuner -
herunder KK - der i dag tildeler indsatser i blokke, og i bemærkningerne
opfordrer kommunerne til at fastsætte få sammenhængende og rumme-
lige pleje- og omsorgsforløb, der gives med et forebyggende, rehabili-
terende og vedligeholdende sigte.
Det er positivt, at der således med loven – i højere grad end reformud-
spillet lagde op til - sættes fokus på forebyggelse og rehabilitering i æld-
replejen, og at opsporing, forebyggelse og sundhedsfremme kan tilret-
telægges og udføres under friere og lokalt tilpassede rammer.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0229.png
2/6
Sammenhæng til sundhedsområdet
KK deler den bekymring, der fra mange sider er rejst, ift. den manglende
beskrivelse af den nye lovgivnings sammenhæng til sundhedsområdet.
Fx, at sygeplejen ikke indgår som en del af helhedsplejen. Sygeplejen er
for rigtig mange ældre en integreret del af den hjælp, de modtager. Både
den kommunale hjemmepleje og private leverandører af hjemmepleje,
leverer også udvalgte sundhedslovsindsatser. Det har stor betydning, at
medarbejdere, der leverer personlig pleje og støtte, og som også udfører
delegerede sygeplejeydelser fx skift af stomi eller støtte til medicinind-
tag, har mulighed for at tilgå aktuel sygeplejefaglig viden og sparring. Og
at sygepleje, uanset om den ydes af SOSU-medarbejdere eller sygeple-
jersker, sker i sammenhæng og koordineret med de øvrige indsatser.
Hvis sygepleje ikke er en del af helhedsplejen, begrænses også mulighe-
derne for at forebygge sygdom, fremme sundhed og opspore tidligt, og
muligheden for at følge lovforslagets intention om, at helhedsplejen skal
leveres ud fra en forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende til-
gang udfordres.
Derudover bemærker KK, at den manglende sammenhæng med sund-
hedsloven også gør sig gældende ved midlertidigt ophold, da bestem-
melsen i ældreloven kun omfatter midlertidig pleje og omsorg og ikke
sundhedsfaglige indsatser efter sundhedsloven. KK påpeger, at borgere
med midlertidigt ophold ofte modtager ydelser både efter sundhedslo-
ven og serviceloven. Udover personlig og praktisk hjælp samt eventuel
træning efter serviceloven vil opholdet typisk også inkludere kommunal
sygepleje og genoptræning. Et midlertidigt ophold for en ældre, svækket
borger bør derfor indeholde muligheden for at yde støtte og pleje efter
begge lovgivninger.
Den primære ambition med helhedsplejen er, at borgerne og deres på-
rørende oplever sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i deres samlede
forløb. Borgerne skal møde medarbejdere, der kender dem og deres be-
hov, og vil dermed understøtte oplevelse af mere omsorg og nærvær.
Hvis kommunen ikke kan integrere sygepleje, genoptræning og støtte ef-
ter ældreloven i borgers forløb, er der en risiko for, at borgerne ikke op-
lever den kontinuitet og sammenhæng, som helhedsplejen tilsigter. Det
er således afgørende, at kommunerne kan tilrettelægge helhedsplejen
og midlertidige ophold, så også indsatser efter sundhedsloven indgår.
KK har noteret sig, at regeringen med sit sundhedsudspil den 18. sep-
tember foreslår, at den almene sygepleje bliver en integreret del af hel-
hedsplejen, og at det vil blive implementeret i forbindelse med den kom-
mende ældrelov. KK vurderer, at såfremt dette ender med at blive gen-
nemført vil ovenstående bekymring, så vidt angår helhedspleje, ikke læn-
gere gælde .
Genoptræning som en del af helhedsplejen
Med helhedspleje lægges der op til at tydeliggøre, at ældreplejen – og
måden hjælpen leveres på, baseres på en grundlæggende
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
3/6
helhedstænkning ift. den enkelte borgers samlede livssituation og udvik-
ling heri. Udover personlig hjælp og pleje og hjælp og støtte til nødven-
dige praktiske opgaver i hjemmet omfatter helhedspleje også genoptræ-
ning og vedligeholdende træning.
KK bemærker, at det er positivt at genoptræning indgår i helhedsplejen.
Det er i den sammenhæng afgørende, at der er mulighed for at tilrette-
lægge genoptræning, rehabilitering og vedligeholdende træning ud fra
et mål om kvalitet og effektivitet i træningen, så borgers selvhjulpenhed
bedst muligt understøttes fx ved brug af virtuel træning og træning på
hold på genoptræningscentre og aktivitetscentre. Det er vigtigt, at fokus
på hverdagsrehabilitering og størst mulig selvhjulpenhed fremgår kon-
sekvent i ældreloven, og fremhæves som et væsentligt fokus i indsat-
serne på ældreområdet. Det bør derfor i definitionen på helhedspleje i
ældrelovens § 9 fremgå, at en væsentlig del af helhedspleje er; hverdags-
rehabilitering der understøtter mest mulig selvhjulpenhed hos den en-
kelte.
Med det udvidede frie valg indføres frit valg af leverandører til genop-
træning som en del af helhedsplejen, hvilket giver borgerne flere mulig-
heder. Det anses som en positiv udvikling, men der er en risiko for, at pri-
vate leverandører i en længere periode ikke kan levere samme kvalitet
som kommunerne, bl.a. fordi der mangler et marked og aftalegrundlag
for privat ergoterapi. Dette kan få konsekvenser for både kvaliteten og
prissætningen af genoptræningstilbuddene. Helt generelt må kravet om
frit valg af helhedspleje følges af en vis fleksibilitet ift. at sikre leverandø-
rer af indsatsens forskellige elementer. Det er noteret, at private leveran-
dører først pr. 1. januar 2027 skal kunne levere pleje- og omsorgsforløb
indeholdende alle de i lovforslaget beskrevne elementer.
Hjælpemidler og velfærdsteknologi
KK noterer sig, at hjælpemidler fortsat skal bevilges efter serviceloven. KK
vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne også på
hjælpemiddelområdet i højere grad frisættes, så hjælpemidler fx kan an-
vendes forebyggende eller almene forbrugsgoder kan bevilges, hvis det
vurderes at understøtte kommunens drift og rehabiliterende indsats. Der
er i udkast til ældreloven indsat hjemmel til udlån af robotstøvsugere,
som af Ankestyrelsen er kategoriseret som sædvanligt indbo. Her be-
mærker KK, at det havde været hensigtsmæssigt med en bredere kan-
bemyndigelse, der vedrører hjælpemidler mere generelt. Hvis den kon-
krete foreslåede bestemmelse ikke bliver gjort mere generel, bør der
som minimum skrives robotstøvsuger/-gulvvasker, idet det er robotter
med denne dobbeltfunktion, der vil give bedst mening for borgerne og
kommunerne at fremme brugen af.
I forhold til robotstøvsugere og gulvvaskere, vil KK desuden opfordre til,
at der også i serviceloven etableres hjemmelsgrundlag til udlån og bevil-
ling af robotstøvsugere og gulvvaskere.
KK havde – som følge af den politiske aftale dertil en forventning om, at
den ny ældrelov ville have et større fokus på kommunernes arbejde med
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
4/6
velfærdsteknologi. Det gælder særligt muligheden for at anvende AI-ba-
serede beslutningsstøtteværktøjer, så teknologiens fulde potentiale i hø-
jere grad kan udnyttes, bedre rammer for brug af sensorer og en itale-
sættelse af, at velfærdsteknologiske løsninger bør indtænkes som første
valg, hvor det er muligt.
Lovens målgruppe
Efter ældrelovens § 2, stk. 2, finder loven også anvendelse for personer,
der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering
af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til va-
retagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre per-
soner over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven. KK for-
står, at intentionen er, at undtagelsesbestemmelsen i ældrelovens § 2,
stk. 2, skal tolkes snævert. Det er dog vurderingen, at denne undtagelse
til personkredsen vil skabe ekstra sagsgange og øget bureaukrati, når det
skal afgøres, om en borger, som befinder sig tæt på folkepensionsalde-
ren, skal have støtte efter serviceloven eller ældreloven. Samtidig skal
både myndighed og udfører forholde sig til to regelsæt ved samme type
opgave.
KK bemærker desuden, at der er behov for tydeligere fortolkning og præ-
cisering af, om personer med betydelige fysiske eller psykiske handicap
fortsat kan få en plejebolig, selvom deres plejebehov ikke svarer til det,
ældre over folkepensionsalderen har.
Indførelse af efterberegning på fritvalgsleverandør via godkendelses-
ordning
KK hæfter sig særligt ved indførelsen af efterberegning for fritvalgsleve-
randør. Det vil medføre, at kommunen skal justere priserne, når de fakti-
ske omkostninger kendes efter regnskabsåret. Dette kan føre til større ud-
sving i afregningspriserne, hvilket kan gøre det vanskeligt for mindre le-
verandører at håndtere. Samtidig vil ordningen øge den administrative
byrde for kommunen, da der skal foretages mere omfattende beregnin-
ger og opkrævninger.
Snitflader til det specialiserede socialområde
Som KK læser lovforslaget, er det ministeriets hensigt, at de samme ker-
neydelser for så vidt angår §§ 83, 83 a og 86 i serviceloven videreføres i
ældreloven. Det er kommunens vurdering, at praksis for de to områder
med tiden vil bevæge sig væk fra hinanden i takt med, at praksis ændrer
sig for servicelovsydelserne som følge af principielle afgørelser i Anke-
styrelsen men ikke for ældrelovsydelserne. Dette udfordrer kommuner-
nes mulighed for at harmonisere niveau og indhold i den støtte, som bor-
gerne modtager efter serviceloven og ældreloven, og kan skabe forvir-
ring og utilfredshed hos borgerne.
KK gør opmærksom på, når kommunen fremover skal levere hjælp efter
to lovgivninger, vil det kunne få betydning for både det eksisterende og
fremtidige udbud. En situation, hvor støtte efter ældreloven sker med
rummelige forløb, mens støtte efter serviceloven fortsat er konkret ud-
målt, vil formentligt betyde at leverandøren vil indprise en risiko i deres
timepris for at undgå tab på de rummelige forløb. Da hjælp efter
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
5/6
serviceloven fortsat vil være konkret udmålt, vil timeprisen som en virk-
ning heraf risikere at stige. Hvor stor den negative effekt af dette vil være,
afhænger af, hvor detaljeret og konkret de enkelte rummelige forløb be-
skrives.
Der gøres desuden opmærksom på, at udfordringerne med støtte til
madlavning, som på ældreområdet løses med den nye ældrelov, fortsat
findes på socialområdet. KK opfordrer derfor til, at der arbejdes videre
med at afskaffe Ankestyrelsens principmeddelelse 11-19, som Ekspertud-
valget i april 2024 anbefalede.
Med ældreloven afskaffes i øvrigt kravet om udarbejdelse af årlige kvali-
tetsstandarder på ældreområdet. KK ser derfor frem til, at kravet ligele-
des afskaffes i serviceloven, jf. forenklingsforslag nr. 14 i Aftale om kom-
munernes økonomi for 2025.
2. UDKAST TIL LOV OM ÆLDRETILSYN
KK finder det positivt med varslede risikobaserede tilsyn med fokus på
læring. KK er af den opfattelse, at tilsyn er et vigtigt redskab til at sikre
kvaliteten, men at det samtidig er administrativt tungt at modtage et til-
syn for enhederne.
I det videre arbejde med ældretilsynet og ældreloven er der brug for at
koordinere med en kommende sundhedsstrukturreform, særligt hvis
denne flytter opgaver på ældreområdet til en ny myndighed. Der er i det
hele taget behov for at samtænke ældretilsynet med det sundhedsfag-
lige tilsyn. Dette særligt med henblik på at udvikle en overordnet struktur
for tilsyn på sundheds- og omsorgsområdet, som minimerer unødige
administrative arbejdsgange mest mulig.
For at sikre, at det kommende ældretilsyn, ikke bliver unødigt administra-
tivt tungt har KK følgende fire opmærksomhedspunkter: 1. Registre, som
det nye tilsyn har brug for at anvende, bør samkøres med allerede eksi-
sterende registre til tilsyn på ældreområdet. De kommunale forvaltnin-
ger og enheder bør ikke bruge unødige ressourcer på at opdatere flere
forskellige registre med samme oplysninger. 2. Der bør være en ambitiøs
tilgang til samtilsyn, hvormed flest mulige enheder kan få samlet flere til-
syn på samme dag. 3. Enhederne bør ikke pålægges unødige administra-
tive krav ift. at indsende dokumentation til administrative tilsyn. 4. Det bør
være unødvendigt at indføre tvungen rådgivning ifm. ældretilsyn. KK op-
fordrer til, at der bliver tale om et frivilligt tilbud om støtte fra ældretilsy-
net.
3. UDKAST TIL LOV OM LOKALPLEJEHJEM
KK bemærker, at dette er en ”kan-lov”, hvilket giver mulighed for, at kom-
munerne selv kan vælge om de vil etablere lokalplejehjem. Intentionen
bag den politiske aftale er udtrykt i selve lovforslaget, men den nærmere
udmøntning fremgår ikke tydeligt. Det betyder, at kommunerne må
vente på bekendtgørelser for en konkretisering af, hvordan lokalpleje-
hjem er tænkt udformet mv.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
6/6
Lokalplejehjem skal etableres som aktieselskaber, og styres af professio-
nelle bestyrelser bestående af repræsentanter fra lokalmiljøet og det lo-
kale erhvervsliv samtidig med at kommunen skal bibeholde ejerskabet
og ansvaret for visitation, finansiering og forsyning. KK bemærker, at den
valgte selskabskonstruktion (AS) kræver, at kommuner besidder rele-
vante juridiske og administrative kompetencer, som ikke er til stede i dag.
Kommunen skal fortsat udpege og føre tilsyn med selskabets ledelse og
drift, hvilket samlet vil øge kommunens omkostninger.
KK bemærker desuden, at der med lovforslaget ikke gives hjemmel til at
oprette midlertidige døgnophold for personer med særlige behov på lo-
kalplejehjem. Dette betyder, at kommunen må sikre denne kapacitet på
anden vis.
Samtidig bemærker KK, at der fastsættes tilsynsregler i lovforslaget. Det
formodes, at kommunens tilsynsforpligtelse efter ældreloven omfattes af
ældretilsynet. Det står ikke klart, hvad kommunens øvrige tilsynsforplig-
telse vil være. KK bemærker også, at det fremgår, at kommunen kan fast-
sætte rammer for opgaveudførslen via kommunens tilsyn. Hvis det æl-
drefaglige tilsyn ligger hos Ældretilsynet, så afskæres kommunen fra at
sætte faglige krav via tilsyn. Den adgang til regulering af det faglige ni-
veau er der ikke andre steder i lovforslaget - ud over via det personrettede
tilsyn.
4. UDKAST TIL LOV OM FRIPLEJEBOLIGLOVEN
KK noterer sig, at friplejeboligleverandørerne bliver stillet mere lige i for-
hold til kommunale plejehjem og lokalplejehjem. Dette gælder i forhold
til økonomisk afregning og i forhold til pligt til for eksempel at modtage
borgere med komplekse behov indenfor den ramme som friplejebolig-
leverandøren er certificeret til at levere.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0234.png
Høringssvar
Høring over udkast til Ældrelov m.m.
19. september 2024
Sagsnr: 2024-6093
Aktnr: 6103978
Husk nu sammenhængen med sundhedsområdet
Det er prisværdigt, at den nye ældrelov har til formål at tilvejebringe rammerne for en ældrepleje, der med ud-
gangspunkt i den enkelte ældres aktuelle livssituation og behov skal understøtte en alderdom, som er præget
af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær.
Det er dog også et faktum, at behandling og pleje af opstået sygdom for langt de fleste ældre kommer til at
fylde mere og mere med alderen og dermed også være definerende for den aktuelle livssituation, som ældre-
plejen skal kunne rumme. Det gælder hjælpen til ældre i eget hjem og det gælder ældre på plejehjem, som ty-
pisk er præget af kronisk sygdom.
Derfor er det også afgørende vigtigt, som aftalepartierne bag forårets reform af ældreområdet også er enige
om, at der sikres en tæt og gnidningsfri sammenhæng mellem den ældrepleje, der reguleres i en kommende
ældrelov, samt den hjælp som mange ældre modtager på sundhedsområdet. Vi skal i forlængelse heraf kraftigt
opfordre til, at Regeringen og de politiske partier i de forestående forhandlinger om forslaget til ældreloven
samt de forestående forhandlinger om regeringens udspil om et mere nært sundhedsvæsen forfølger målet om
en tæt og gnidningsfri sammenhæng. Der vil blive brug for, at ældrelov, servicelov og sundhedslov spiller sam-
men og ikke modarbejder hinanden, som vi for eksempel kender det fra hjælpemiddelområdet. Det skylder vi
de ældre både de raske og syge. Og det skylder vi det personale, der i frontlinjen skal realisere de gode inten-
tioner.
Styrk forebyggende indsatser i stedet for at afskaffe
Det er positivt, at forslaget i forbindelse med afgrænsning af helhedspleje fremhæver et forebyggende, rehabi-
literende og vedligeholdende sigte, der blandt andet omfatter genoptræning. Dette understreger også sam-
menhængen til sundhedsområdet.
Til gengæld er Lægeforeningen bekymret for konsekvenserne af, at kommunernes forpligtelse til at tilbyde fo-
rebyggende hjemmebesøg til alle borgere over 82 år med lovforslaget falder bort. Formålet med indsatsen er
at understøtte ældre borgere, der i forvejen er selvhjulpne i at forblive selvhjulpne. Det er en indsats, som kan
bidrage til at reducere behovet for behandling og pleje. Derfor er Lægeforeningen undrende overfor, hvorfor
pligten til at gennemføre forebyggende hjemmebesøg med lovforslaget afskaffes.
Det er Lægeforeningens opfattelse, at forebyggende indsatser generelt på nationalt, regionalt og kommunalt
niveau bør styrkes f.eks. gennem forpligtende krav som led i at forebygge frem for behandle i et bæredygtigt
sundhedsvæsen.
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0235.png
Det skal afslutningsvist bemærkes, at kommunernes forebyggende indsatser målrettet de ældre borgere bør
indgå som element i en kommende evaluering af ældreloven.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0236.png
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
HØRINGSSVAR
18. september 2024
Til:
Tlf. 3525 9200
[email protected]
Ældreministeriet
Fra:
Røde kors
Høringssvar til udkast til ældrelov og revidering af lov om social service mv. som følge af
ældreloven
Røde Kors har med interesse læst udkastet til en ny hovedlov, der specifikt regulerer ældreplejen, og
vi takker for muligheden for at afgive bemærkninger.
Røde Kors støtter mange ældre borgere i landet på forskellig vis bl.a. med besøgsvenner, fælles-
skabsrettede aktiviteter, støtte og aflastning til pårørende med vores vågetjeneste. Alene med disse
indsatser er vi til stede i 97 kommuner og nåede sidste år ud til ca. 13.800 borgere. Det er med ud-
gangspunkt i vores erfaringer med frivilligt arbejde, at vi afgiver dette høringssvar.
Civilsamfundets samspil med kommunerne
I Røde Kors er vi først og fremmest begejstrede over, at formålsparagraffen i den nye hovedlov for
ældrepleje og -omsorg fastslår som bærende værdi et tæt samspil mellem kommuner og lokale fæl-
lesskaber og civilsamfund med det mål at øge kvaliteten i ældreplejen,
jf. §1 stk.2.
Det indebærer, at
kommunalbestyrelsen
skal
samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældre-
området, jf.
§ 7, kapitel 2.
Det tror vi kommer til at bibringe meget værdi.
I den forbindelse ønsker vi dog at påpege vigtigheden af, at frivillige bør organiseres af frivillige orga-
nisationer som fx Røde Kors og ikke af kommunerne selv. Vi har igennem en årrække opbygget ek-
spertisen og erfaringerne med netop at organisere mennesker på baggrund af deres frivillige engage-
ment og har derigennem et meget fokus på at sikre, at indsatserne forbliver netop frivillige. Det kræ-
ver professionalisme at give frivillige de rette vilkår en professionalisme, som netop civilsamfunds-
organisationerne besidder.
Med den nye ældrelov foreslås det samtidigt, at servicelovens § 18, stk. 2, tilpasses ældreloven, så
kommunerne selv kan afsætte et årligt beløb til at støtte frivilligt socialt arbejde på ældreområdet.
Men det er uklart, hvordan disse midler fordeles, og om §18-midlerne er tilstrækkelige til at dække
behovet. Røde Kors vil derfor opfordre til, at der udarbejdes mere specifikke krav om niveauet for fi-
nansiering. Røde Kors anbefaler, at der i stedet bør afsættes særskilte midler
til, at kommunerne
samarbejder med civilsamfundet på ældreområdet, frem for at indgå som en del af §18 midlerne, så
andet frivilligt socialt arbejde ikke nedprioriteres.
I sammenhæng med at civilsamfundet skal spille en mere systematisk og struktureret rolle i velfær-
den, ser vi generelt et behov for, at finansiering af civilsamfundsindsatser og tilbud sker på en mere
Altid til stede
rødekors.dk
1
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0237.png
transparent måde - både på kommunalt-, statsligt- og regionalt niveau. Det vil kunne sikre mere sta-
bilitet i civilsamfundsindsatserne og dermed også understøtte mere langvarige samarbejder, hvilket
for borgeren kan betyde vished og øget tryghed, men gennemsigtighed omkring indsatsernes karak-
ter og økonomi. I den forbindelse er det Røde Kors håb, at en ny kommende statslig grundfinansie-
ringsmodel på social og sundhedsområdet med tiden også kan være en inspiration til, hvordan civil-
samfundet kan finansieres i kommuner og regioner på sigt.
Forebyggende indsatser på ældreområdet
Der lægges med den nye ældrelov op til, at de forebyggende hjemmebesøg erstattes af et generelt
fokus på forebyggelse, og at der derfor skal ske en ny praksis for at identificere ældre borgere med et
forebyggelsespotentiale. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan den opsø-
gende indsats tilrettelægges, men det
kan
ske i tæt samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund,
jf. § 4 stk. 1 og 2.
Det anerkendes derved, at civilsamfundets fællesskaber og frivillige relationer udgør et vigtigt supple-
ment til velfærdssamfundets offentlige ydelser, og at der skal ske et tættere samarbejde mellem de
to sektorer. Det bliver derfor et vigtigt skridt i den fremtidige ældrepleje, at civilsamfundets mulighe-
der og tilbud indtænkes som en del af løsningerne for den enkelte borger både dem, som kommu-
nen er bekendt med, og dem som de ikke er. I Røde Kors mener vi, at den nye tilgang til forebyg-
gelse vil forudsæ
Røde Kors har en rolle i at forebygge og afhjælpe ensomhed og social isolation blandt de ældre, og vi
ønsker meget gerne et systematisk samarbejde om de muligheder, vi kan tilbyde (fællesskaber eller
relationer), enten som frivillig eller som deltager. Vi er til stede i alle kommuner og er fordelt på 201
lokalafdelinger på landsplan. Vores frivillige er i kontakt med mange tusinde ældre borgere dagligt
bl.a. i fællesskabsaktiviteter og i besøgstjenesten. I det medmenneskelige samvær opdager vi ind i
mellem, at ældre kan have behov for mere støtte. Hvis vi selv kan supplere med tilbud, gør vi det,
men i de tilfælde hvor vi ikke kan, vil en indgang til kommunen hjælpe,
jf. nedenfor.
Røde Kors vurderer, at rammerne, som kommunalbestyrelserne får ansvar for at fastlægge, vil forud-
sætte både systematik i forhold til organisering, i den daglige arbejdsgang, og i kortlægningen af ci-
vilsamfundstilbud, der kobles til ældreplejens tilbudsvifte. Dette vil blive udfoldet i det følgende.
Helhedspleje behovet for at koordinere og samarbejde systematisk med civilsamfundet
Med lovforslaget lægges der op til at indføre helhedspleje som en ny tilgang til indsatsen over for den
enkelte borger. Hjælpen skal leveres som et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, der kan le-
veres af én og samme leverandør offentlig som privat, og den enkelte ældre skal kunne vælge mel-
lem minimum to leverandører af helhedsplejen.
Røde Kors bemærker, at den nye arbejdsform omkring helhedsplejen, der fx kan manifestere sig i fa-
ste teams, for mange kommuner i sig selv vil indebære en kulturændring. Der vil derudover være et
stort arbejde for den enkelte kommunalbestyrelse i at beskrive det nærmere samarbejde med civil-
samfundet. Det gælder også som krav til eventuelle private leverandører.
I samarbejdet kan der opstå mange modeller og samarbejdsformer. Røde Kors anbefaler, at der ar-
bejdes med flere indgange i styringskæden, og at der er fokus på fortsat implementering, ledelses-
mæssig opbakning og dialog lokalt samt et løbende forpligtende samarbejde mellem sektorerne
1
, når
loven træder i kraft. Røde Kors anbefaler:
1
I rapporten
Kommunernes samarbejde med civilsamfundet, maj 2024 En spørgeskemaundersøgelse af kommunaldirektører
at den absolut vigtigste organisatoriske forudsætning for, at kommuner kan samarbejde med
civilsamfundet, er et civilsamfundsmindset. Det vil sige, at kommunerne har en kultur, der er åben overfor civilsamfundets må der
at handle og tænke på. En del kommunaldirektører peger også på vigtigheden af ledelsesopbakning og strategisk retning. Andre
vigtige organisatoriske forudsætninger er organisatorisk støtte til at samarbejde med civilsamfundet (f.eks. frivilligkoordinatorer i
kommunen) og kommunale strategier
rødekors.dk
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0238.png
En central indgang i forvaltningen for civilsamfundet til generelle spørgsmål, fx en frivilligko-
ordinator på ældreområdet eller en konsulent, som kan sikre fokus på tværs og opad i kom-
munen til den kommunale ledelse, svare på spørgsmål, og sikre at samarbejdet med civil-
samfundsorganisationer prioriteres og drives fremad til borgernes bedste.
En lokal indgang i de enkelte teams og plejehjem, som samarbejder systematisk med civil-
samfundet. En systematisk brobygning til de lokale frivillige organisationer vil fx kunne ske
ved at koble frivillige sociale organisationer og foreninger til de selvstyrende teams eller et
korps af organisationer til plejehjemmene. En model kunne fx være, at en medarbejder i tea-
met og på plejehjemmene har fået tildelt ansvaret samarbejdet i dagligdagen og dermed for
at
Nationale anbefalinger med forslag til samarbejdsmodeller mellem kommuner og civilsam-
fundsorganisationer for at sikre en vis ensartethed på tværs af landet. Anbefalingerne bør
suppleres af eksempler, der fx kan indgå i vejledningen til ældreloven og/eller i et indsatska-
talog samt i den løbende kommunikation fra ministeriet, fx som følge af den viden, der gene-
reres fra partnerskabet med civilsamfundet.
Der afsættes midler til at afprøve samarbejdsmodeller med fokus på, hvordan civilsamfundet
og brobygning til (og fra) civilsamfundsorganisationer kan integreres i team-strukturen, så
det sker struktureret og systematisk - og ikke bliver personafhængigt og dermed skrøbeligt i
forhold til fx personaleudskiftning. De nationale anbefalinger kan baseres på erfaringerne.
Central opfordring til kommunerne om at gå i dialog lokalt med civilsamfundet om organise-
ringen og tilbuddene i god tid, inden loven træder i kraft. Herunder med fokus på at få kort-
lagt, hvilke frivillige tilbud der eksisterer, som kan understøtte den sammenhængende ind-
sats.
Der bør lokalt oprettes et forum på tværs af sektorer, hvor kommunen, civilsamfundsorgani-
sationer, fagforeninger mv. mødes, når loven
er
implementeret for at sikre en tæt og løbende
dialog. Behovet for at høre og møde hinanden har været tydeligt i de fora og partnerskaber,
som har været oprettet i den forberedende del af ældreloven.
Evaluering
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ældrereformen skal evalueres efter hhv. tre og
fem år. I beskrivelsen af evalueringen er der ikke fokus på civilsamfundet, men bl.a. på udbredelsen
af faste teams. Røde Kors anbefaler, at civilsamfundet bør indtænkes fra start i evalueringen, når de
faste teams etableres i kommunerne qua den værdi som civilsamfundet tillægges i loven. I evalue-
ringen kunne der fx være fokus på, hvordan der samarbejdes med civilsamfundet i kommunerne og
blandt leverandørerne, hvad der samarbejdes hyppigst om, hvorfor mv. Røde Kors stiller sig gerne til
rådighed med forslag i et evalueringsdesign.
Vi ser frem til samarbejdet om ældreloven, og står til rådighed for spørgsmål, sparring mv.
Med venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
Røde Kors
rødekors.dk
3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0239.png
19. september 2024
Selveje Danmarks høringssvar til udkast om ældreloven, udkast til lov om
lokalplejehjem og udkast til lov om ældretilsyn
Selveje Danmark modtog den 22. august og den 23. august 2024 udkast til forslag til ældrelov, udkast
til lov om lokalplejehjem, ændring af friplejeboligloven og forslag til lov om ældretilsyn i høring.
Selveje Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. Selveje Danmark afgiver ét samlet
høringssvar for alle tilsendte lovudkast og lovændringer.
Dispositionen for Selveje Danmarks høringssvar er følgende:
1.
Generelle bemærkninger til det samlede materiale
2. Specifikke bemærkninger til udkast til ældreloven
3. Specifikke bemærkninger til udkast til lov om lokalplejehjem
4. Specifikke bemærkninger til lov om ældretilsyn
5.
1.
Specifikke bemærkninger til ændring af friplejeboligloven og loven om almene boliger mv.
Generelle bemærkninger til det samlede materiale
Selveje Danmark bakker grundlæggende op om regeringens ambitioner, at forbedre ældreområdet gennem
en højere grad af frihed og tillid til aktørerne på området, transparens og øget selvbestemmelse for borgerne.
Derudover finder vi særligt følgende tiltag positive i høringsmaterialet:
At der etableres en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
At man øger antallet af støttede friplejeboliger i yderområderne.
At man vil udvikle Plejeoversigten med yderligere informationer, der kan hjælpe borgeren med at
tage et oplyst valg ved valg af leverandør af ældrepleje.
At man vil evaluere, om ældreloven og de øvrige initiativer lever op til de politiske hensigter.
At det italesættes, at det fortsat vil være muligt både at modtage ydelser efter serviceloven og
ældreloven, hvis man har brug herfor.
At ældretilsynet skal have et øget fokus på dialog og læring.
1
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0240.png
Til gengæld finder vi også mangler og udfordringer i det samlede høringsmaterial. Det gælder især:
At der i ældreloven lægges op til, at alder er et tungvejende hensyn (s. 114), når det skal vurderes,
om man er i målgruppen for at modtage ydelser i ældreloven.
At høringsmaterialet mangler blik for udsatte ældre
lidelser end de klassiske ældre.
At der er mange initiativer, der skævvrider forholdet mellem offentlige og ikke-offentlige aktører
på området.
At udkastet til lov om ældretilsyn mangler blik for, hvordan man skaber læring og dialog.
At det samlede høringsmateriale mangler en opmærksomhed på, at der også findes selvejende
aktører på ældreområdet. Fx skrives friplejehjem som private, selvom der i 2023 kun var tre
private friplehjem og 39 selvejende friplejehjem. Nogle steder står friplejehjem også nævnt som
private virksomheder.
At ældreloven ikke addresserer sammenhængen til sundhedsreform og værdighedsreform, som
også er store politiske initiativer, der vedrører mange af de samme mennesker.
Hvis der skal sikres
ordentlig og sammenlignelig kvalitet, så er det nødvendigt, at tilsynene er ensartet på tværs af
enheder.
der bliver ældre tidligere og (også) har andre
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0241.png
2.
Specifikke bemærkninger til udkast til ældreloven
Formål og anvendelsesområde
§2: Loven finder anvendelsen for personer, der har nået folkepensionsalderen eller personer, der har
behov, der svarer til denne ældre.
§2, stk. 2: Loven finder anvendelse for personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når behovet
for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov, som ældre personer
over folkepensionsalderen skal tilbydes efter denne lov.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At udkastet til en ældrelov har for stort fokus på at vurdere kroppens aldring ud fra alder.
At lovudkastet mangler blik for, at personer, der lever i udsathed, ældes tidligere end den almene
befolkning, ligesom de kan have andre aldringstegn og behov.
At lovudkastet og bemærkningerne bør adressere og eksemplificere, at aldring under de 67 år også
kan skyldes, at man har levet et liv i udsathed.
Baggrund:
-
Der er en oversygelighed og overdødelighed hos personer med psykisk sygdom. Et studie har vist,
at der i 2015 var ca. 425.000 danskere, der havde en psykiatrisk diagnose Selvom den forventede
levealder for befolkningen generelt er steget gennem mange år, er den forventede levetid for
personer med psykisk sygdom stadig 15-20 år kortere end resten af befolkningen. Mennesker med
psykisk sygdom kan altså ældes langt før de 67 år. Deres behov vil ofte også adskille sig fra den
klassiske ældre i og med, at de har brug for psykosociale indsatser.
-
Undersøgelser har vist, at misbrug han føre til betydelige indvirkninger på aldringsprocessen, og i
en alder af 40 år kan ældre med stofmisbrug have behov for et plejeniveau, der svarer til det, der
kræves af ikke stofbrugende ældre.
Bemærkninger til §6 i ældreloven:
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og
forebyggende sigte.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At man retter formuleringen i §79 i serviceloven, så det bliver tydeligt, at paragraffen i serviceloven
kun er målrettet socialområdet.
At det er positivt, at man tydeligt i lovgivningen udskiller §79 til ældreområdet i §6 i ældreloven.
3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0242.png
-
At der er en risiko for, at §79 i serviceloven bliver overset på det sociale område. Det skyldes, at
§79 traditionelt bliver behandlet og tildelt midler mv. i ældreudvalgene i kommunerne.
Baggrund:
-
I Selveje Danmark har vi længe været bekymret for den udvikling, vi har set vedrørende §79.
Tidligere har en lang række civilsamfundsorganisationer, varmestuer, væresteder og socialecafeer
været oprettet efter §104 i serviceloven. §104 er en ydelse, som kommunen skal støtte. Men tilbage
i foråret 2024 blev de uvisiterede, sociale tilbud bedt om at omlægge sig til §79 tilbud
en ydelser, som kommunerne kan støtte. §79 i serviceloven har traditionelt været en
ældreområdet.
Fejl i bemærkningerne?
I bemærkningerne står der, at man med §6 i ældreloven laver en videreforørelse af servicelovens §18,
men med redaktionelle ændringer, så bestemmelsen målrettes ældreområdet. Selveje Danmark vil
gerne påpege, at det formentlig er en redaktionel fejl. Der bør står, at det er en videreførelse af §79 (og
ikke §18).
som er en
Forebyggelse og civilsamfund
§7: Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på
ældreområdet. Rammerne for arbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At der bør være mere forpligtende rammer for samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet.
At det i højere grad bør sikres, at de midler, der sættes af til civilsamfundet på ældreområdet,
bliver indenfor ældreområdet.
At man får afdækket de lovgivningsmæssige udfordringer, der eksisterer for civilsamfundets
muligheder for indsatser på ældreområdet.
Baggrund:
-
Der er i dag mange lovgivningsmæssige rammer, der spænder ben for samarbejdet mellem
civilsamfund og ældreområdet i kommuneren. Det begrænser civilsamfundets muligheder for, i
hvilken udstrækning de kan bidrage på ældreområdet.
-
Det er i dag primært op til kommunerne i hvilket omfang, de vil involvere civilsamfundet. Der bør
stilles forpligtende nationale krav til, hvordan og i hvilket omfang det skal ske i praksis. Det kunne
eksempelvis være, at man ved puljer stiller krav om involvering af civilsamfundet og ikke-
offentlige aktører, herunder de selvejende tilbud.
4
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0243.png
Afregning af private leverandører
§20, stk. 4: Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været højere end
den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.
Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den
fastsatte afregningspris efter stk. 1 skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.
Selveje Danmark mener:
-
At modellen for efterregulering bygger på en antagelse om en relation mellem to ligestillede parter.
Det er ikke tilfældet. Der er tale om, at kommunen står for hele beregningen, og den ikke offentlige
aktør har i realiteten ikke indsigt i de kommunale tal. Der bør derfor indledningsvist skelnes
mellem de situationer, hvor kommunen har afregnet for lidt og skal efterregulere og de situationer,
hvor kommunen har afregnet for meget og vil kræve et beløb tilbagebetalt.
-
At modellen som konsekvens af ovenstående bør overvejes nøje i relation til tilbagebetaling. Her
vil der i praksis være tale om en situation, hvor den ikke offentlige leverandør gennem et år, i god
tro, har leveret velfærd og pleje i henhold til den af kommunen beregnede takst. Ydelsen er således
leveret, og de allokerede midler anvendt
hvordan skal det ikke-offentlige tilbud genanskaffe de
anvendte midler? Der ligger således i modellen en risiko for, at ikke offentlige plejehjem risikerer
at gå konkurs alene som konsekvens af fejlagtige kommunale beregninger.
-
At man bør skele til det romerretlige princip Condictio indebiti, hvorefter tilbagebetaling af et for
stort modtaget beløb kan afvises, hvis modtageren har været i god tro, og tilbagebetalingen er
unødigt byrdefuld.
-
At man
såfremt man ønsker at fastholde et krav om tilbagebetaling fra plejehjemmet til
bør starte med en model, hvor man i tre år overvåger udviklingen i takster,
kommunen
efterberegninger og afvigelser. Med afsæt i de erfaringer, det bibringer, kan man lægge sig fast på
en rimelig og for alle parter fair model.
Baggrund:
Mange ikke-offentlige aktører har i mange år oplevet udfordringer med kommunernes afregning af
ydelser. Det betyder, at mange er blevet underbetalt og har haft svært ved at opretholde deres høje
kvalitet af serviceydelser. Selv meget små beløb gør i det store regnskab på et plejehjem en kæmpe
forskel. For eksempel kan 20 kroners forskel i døgntakst på et plejehjem med 70 beboere betyde
over 500.000 kroners forskel i budgettet.
Selvejende friplejehjem er non-profit. For de fleste løber budgetterne lige rundt, og der leveres
velfærd for stort set alle midler. Der bliver langsomt sparet op til større investeringer, så der for
eksempel er råd til bygningsreparationer.
5
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0244.png
Men det betyder også, at ikke-offentlige aktører er meget sårbare overfor at skulle efterbetale en
kommune, der har betalt for høj en takst. Det er derfor relevant, at man, inden man lægger sig fast
på en model for efterbetaling, undersøger, hvordan den nye praksis med kontrolenhed og
efterberegninger fungerer i praksis.
Plejeoversigten
§27, stk. 2: Plejeoversigten skal indeholde oplysninger om følgende enheder: 1) Kommunale og
private tilbud om plejehjem, jf. §46. 2.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
-
-
At det er positivt, at man udvider og forbedrer plejehjemsoversigten.
At det er vigtigt, at man forbedrer mulighederne for at holde oversigten opdateret.
At man med fordel kan forbedre oversigten ved at forbedre søgefunktionen. Ligesom det bør være
muligt at søge på ejerskabsform.
At plejeoversigtens kategorier til plejehjem skal forbedres og gøres mere retvisende, end den er i
dag.
At man med fordel kan fortsætte med at registrere sygefravær på Plejeoversigten, men data bør
være sammenligneligt. Desuden bør det overvejes, at der skal fremgå to tal. Så man både kan se
generelt sygefravær
Baggrund:
-
Det er i dag ikke alle plejehjem, der selv kan opdatere Plejehjemsoversigten. I nogle kommuner er
det besluttet, at den skal opdateres fra centralt hold. Det bør være lettere for alle plejehjem selv at
opdatere hjemmesiden.
-
Søgefunktionen på Plejehjemsoversigten i dag er begrænset til at søge på kommune og navn på
plejehjem. Man kan forbedre brugervenligheden, hvis man gør det lettere at søge og sortere,
ligesom man kender fra for eksempel boligsider. Det bør også være muligt at søge på
ejerskabsform.
-
I dag kan man vælge mellem forskellige kategorier til plejehjem (kommunal, selvejende, privat,
friplejehjem). Plejeoversigten bør tydeliggøre, hvad de forskellige ejerskabsformer betyder i
praksis. Det behov bliver kun større med udvidelsen af plejehjemstyper, hvor Lokalplejehjem også
kommer på markedet.
-
I dag registreres sygefravær på Plejehjemsoversigten for de enkelte plejehjem. Men opgørelsen er
ikke ensartet og gør det svært at sammenligne sygefravær på tværs. For eksempel er nogle tal i
dage og nogle er i procent ydermere er nogle tal omregnet til fuldtidsstillinger og andre i antal
medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at de tal og data, som man tilføjer på portalen, er
sammenlignelige. Desuden er der mange plejehjem, der synes, at den nuværende registrering af
sygefravær bliver misvisende, fordi langtidssygemeldinger også indgår.
og sygefraværet, hvor man har fratrukket langtidssygemeldinger.
6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0245.png
Det er i lovudkastets bemærkninger beskrevet, at udvidelsen af Plejehjemsoversigten vil medføre nye
registreringer og dermed øget administration i kommunerne, samt at de økonomiske konsekvenser skal
forhandles med KL.
Selveje Danmark mener:
-
At det er vigtigt, at man sikrer, at alle leverandører bliver kompenseret for den ekstraopgave, der
vil blive pålagt med en udvidelse af Plejehjemsoversigten. Midlerne bør øremærkes til aktørerne og
ikke blot gå til kommunerne over bloktilskuddet.
-
At hvis man ikke kan lykkes med ovenstående, så skal kommunerne dokumentere, hvordan
midlerne er kommet videre til ikke-offentlige aktører
engangsbetaling.
Baggrund:
-
Selveje Danmark har mange erfaringer med, at man kompenserer kommunerne for udgifter ved at
tilføre midler over bloktilskuddet med en forventning om, at midlerne kommer videre til aktørerne
på området. Men den kompensation kommer ikke videre til de ikke-offentlige aktører.
enten gennem en øget takst eller en
7
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0246.png
3.
Specifikke bemærkninger til udkast til lov om lokalplejehjem
Opgaver
§1, stk. 2: Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til lokalplejehjem efter §54, stk. 1 i
almenboligloven.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At det er konkurrenceforvridende, at kommunen får anvisningsretten til pladserne.
At de nye Lokalplejehjem får en uretmæssig stor konkurrencefordel. Nyetablerede friplejehjem har
store udgifter de første år, fordi plejehjemmet ikke har alle pladserne fyldt op.
At man bør afregne lokalplejehjemmene efter deres faktisk belægningsprocent. Det giver et
incitament til at få fuld belægning på plejehjemmet og ligestiller i højere grad Lokalplejehjem og
friplejehjem.
Baggrund:
-
Der er store udgifter forbundet med etablering af friplejehjem. Et nyt friplejehjem vil ofte ikke
have alle lejligheder udlejet fra start. Det skyldes ofte, at en ny leder af et friplejehjem løbende skal
have ansat det rette personale, men også fordi man på kort tid skal lære de nye beboere og deres
behov at kende. Det betyder, at man i starten af etableringen af et friplejehjem vil have en del
lejligheder, som man ikke får husleje fra.
-
Lovforslaget, hvor kommunen får anvisningsretten til pladserne på Lokalplejehjem, vil i praksis
betyde, at man stiller Lokalplejehjemmene meget bedre end friplejehjem. Lokalplejehjem vil
nemlig få betaling for fuld belægning fra første dag
-
Lokalplejehjemmene isoleret set
lettere at drive et Lokalplejehjem.
Etablering:
§3: Et lokalplejehjem skal etableres efter reglerne herom i lov om aktie- og anpartsselskaber
(selskabsloven) som et aktieselskab, der ejes af en eller flere kommuner.
Selveje Danmark mener:
-
At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at man ved
omdannelsen af eksisterende kommunale plejehjem til lokalplejehjem overdrager alle eksisterende
aktiver.
på trods af, at det ikke vil være fuldt belagt.
vil gøre det
Det er en stor konkurrencefordel for Lokalplejehjemmene, da den økonomiske besparelse for
og sammen med andre elementer i lovforslaget
8
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0247.png
-
At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at kommunen
tilvejebringer al nødvendig inventar til nye Lokalplejehjem
apportindskud.
også selvom det indføres som et
-
At der skal være krav om genberegning af taksten, hvis kommunalbestyrelsen vælger at foretage
kapitalforhøjelse til Lokalplejehjemmet jf. selskabslovens §§153-177.
Baggrund:
-
Det er en grundlæggende udfordring, at man både ved omlægning og etablering af nye
Lokalplejehjem giver så meget økonomisk støtte. Det giver store konkurrencemæssige fordele for
Lokalplejehjem. Friplejehjem skal selv finansiere inventar, udstyr mv. i opstarten af nye plejehjem
og skal derfor hente de penge ind i starten af driften af et plejehjem for ikke at gå i underskud.
-
Ovenstående udfordring kombineret med øvrige elementer i lovgivningen, for eksempel
kommunens betaling af tomgangsleje, er samlet med til at give Lokalplejehjemmene en stor
driftsmæssig fordel sammenlignet med ikke-kommunale aktører.
Ledelse m.v.
§4: Aktieselskabets øverste myndighed er generalforsamlingen, der består af selskabets ejer ejere.
I lovudkastets bemærkninger står der, at generalforsamlingen kan fastsætte en særlig profil på
lokalplejehjemmet, f.eks. målrettet udsatte ældre, have fokus på demens, kultur eller lignende.
Selveje Danmark mener:
-
Det er uklart, hvordan lovudkastets bemærkninger i forhold til særlige profiler på lokalplejehjem
hænger sammen med den manglende mulighed for at afvise borgere. Som det på nuværende
tidspunkt er beskrevet i lovudkastet om friplejeboliger §35a.
§5, stk. 4: Generalforsamlingen fastsætter niveauet for vederlag til bestyrelsesmedlemer. :
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At professionelle bestyrelser ikke (nødvendigvis) hænger sammen med modtagelsen af vederlag.
At der er en risiko for at ødelægge rekrutteringen af frivillige, egnede kandidater til frivillige
bestyrelser, hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker.
At der er en risko for at kompromittere, ikke bare civilsamfundets økonomi, men også
civilsamfundets værdier og sammenhængskraft på langt sigt, hvis man indfører vederlag for
bestyrelsesarbejde.
9
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0248.png
Baggrund:
-
En professionel bestyrelse er ikke en bestyrelse, der får vederlag. Professionelle bestyrelser er
engagerede bestyrelser, ofte fra civilsamfundet, der brænder for at gøre en forskel for det tilbud, de
repræsenterer, forstår deres rolle og formår at løfte den i overensstemmelse med de krav, der
stilles til den pågældene organisation.
-
-
I civilsamfundet eksisterer tusindevis af ulønnede professionelle bestyrelser
plejehjem, vores idrætsforeninger og vores kulturliv.
Ved at indføre vederlag til bestyrelsesmedlemmer på lokalplejehjem, og ved at gøre det med en
de driver vores
-
Selveje Danmark ser, at det dels vil udgøre en økonomisk byrde for de nye lokalplejehjem, men på
langt sigt også at det indeholder en langt større risiko. Risikoen for at de mange frivillige
bestyrelser i vores civilsamfund vil få samme forventning om løn. En forventning, der potentielt
kan rive det økonomiske fundament væk under en lang række foreninger
meget vanskeligt for dem at rekuttere nye medlemmer til deres bestyrelser.
alternativt gøre det
§7: Ældreministeren fastsætter regler om, at en kommune kan varetage administrative opgaver for et
lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling herfor.
Selveje Danmark mener:
-
At det kan være vanskeligt i praksis at udregne, hvad en fair pris for administrative opgaver er,
hvorfor der som minimum må opstilles en helt fast model for beregningen af overhead, herunder
hvilke omkostninger der indgår og hvilke der ikke indgår.
-
-
-
At der er en risiko for at man indirekte giver Lokalplejehjem en økonomisk fordel, fordi de
administrative opgaver kan være vanskelige at sætte en markedspris på.
At ikke-offentlige aktører på området også kan varetage opgaver for Lokalplejehjem.
At det skal være muligt at klage over
kontrolenhed.
-
-
At der i takstudregningen for Lokalplejehjem skal tages højde for, at nogle opgaver varetages af
kommunen.
At lokalplejehjem og friplejehjem ikke skal have samme overheadsats som friplejehjem, såfremt
Lokalplejehjemmet får leveret ydelser af kommunerne. For eksempel er det beskrevet i
bemærkningerne til §8, at kommunerne bl.a. kan stå for bygningsvedligehold, opkrævning af
beboerbetaling m.v. på lokalplejehjem
og få undersøgt om en kommunes opgavevaretagelse for
Lokalplejehjem foregår på markedsvilkår. Opgaven kunne eventuelt placeres i den nye
10
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0249.png
Baggrund:
Det er vanskeligt for kommuner at udregne markedspriser for ydelser, da forvaltninger kan have svært ved at
isolere udgifter fra hinanden. Der er heller ingen krav til kommuner om regnskaber, hvilket betyder, at der er
mange opgaver i kommunerne, som vi reelt ikke ved, hvad koster. Det skal i øvrigt bemærkes at der i dag er
ekstreme forskellige i kommunernes beregning af overheadsatser. De varierer i praksis mellem 20 procent og
helt ned til 1 procent. Ofte variationer, der afspejler om kommunen er modtager af overheadsatsen eller om
det skal betales.
Det må således også forventes, at det vil være vanskeligt for kommunerne at sætte pris på bestemte
administrative opgaver, og det derfor vil blive konkurrenceforvridende med friplejehjem, der enten selv skal
varetage opgaven eller købe den andetsteds til markedspris.
Det foreslås i bemærkningerne til lovforslaget, at man benytter samme overheadsats til Lokalplejehjem, som
man aftaler til friplejeboligleverandører. Men det vil skævvride forholdet mellem Lokalplejehjem og
friplejehjem, hvis Lokalplejehjemmet får leveret ydelser af kommunen, som ellers ville være en del af
overheadsatsen.
Lokaler
§8: Lokalplejehjem drives i lokaler, der er etableret efter §5, stk. 2, i lov om almene boliger mv. eller
§44 i ældreloven. I lovudkastets bemærkninger står der, at kommunalbestyrelsen vil drifte og
vedligeholde bygningen, opkræve beboerbetaling mv.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og friplejehjem, at der lægges op til, at
kommunalbestyrelsen drifter og vedligeholder bygningen, opkræver beboerbetaling mv.
At Lokalplejehjem selv bør stå for vedligehold af bygning, opkrævning af beboerbetaling mv. eller
skal betale en anden leverandør for den opgave.
At det fraregnes Lokalplejehjemmets takst, hvis det fastholdes, at det er en kommunal ydelse for
Lokalplejehjemmet at drifte og vedligeholde bygning mv.
Baggrund:
-
Der lægges i lovudkastet omkring lokalplejehjem generelt op til en ligestilling mellem tilbuddene
på området, herunder at regulere lokalplejehjem på samme vis som friplejeboliger. Men der kan
være store udgifter forbundet med vedligehold af bygninger mv. Midler som friplejehjem vil skulle
finde i deres budget
og midler som lokalplejehjem ikke skal finde i deres budget, fordi
kommunen har ansvaret for den del.
11
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0250.png
Afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagning m.v.:
§9: Ældreministeren sætter regler om afregning for den hjælp og støtte, som et lokalplejehjem skal
levere, herunder om kommunalbestyrelsen fastsættelse af afregningspriser, anvendelse af en fast
overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregningspriser.
Selveje Danmark mener:
-
At det er vigtigt, at lokalplejehjemmenes afregningspris, ligesom friplejeboligleverandørernes
afregningspriser, tager afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den enkelte
kommunes drift af tilsvarende tilbud.
-
At lokalplejehjemmenes afregningspris skal tage højde for de
kommunen.
-
At lokalplejehjem ikke automatisk får samme takst som friplejehjem, da der i lovudkastet er
forskel på, hvilke udgifter Lokalplejehjem og friplejehjem afholder.
Baggrund:
-
-
I lovudkastet til lokalplejehjem er der flere indsatser, der kan skævvride forholdet mellem
lokalplejehjem og friplejehjem.
For eksempel står der i lovbemærkningerne, at man ved omlægning fra et kommunalt plejehjem
til lokalplejehjem overdrager IT udstyr, inventar mv. Det er udgifter, som friplejehjem selv
afholder.
-
Derfor er det vigtigt, at man ved udregningen af taksten for Lokalplejehjem er opmærksom, at de
ikke nødvendigvis afholder samme udgifter som friplejehjem, så det undgås, at lokalplejehjem
bliver overkompenseret i forhold til deres faktiske omkostninger.
hvis de fastholdes
øvrige fordele,
som man giver lokalplejehjem i forhold til f.eks. tomgangsleje, inventar og øvrig støtte fra
12
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0251.png
4.
Specifikke bemærkninger til udkast til lov om ældretilsyn
Formål og opgaver:
§1: Ældretilsynet har til formål at støtte de omfattende plejeenheder.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
Selveje Danmark bakker op om tilsynets formål, som ønskes opnået gennem læringsorienteret
dialog. Men det er lidt uklart i lovgivningen, hvordan læringsperspektivet er tiltænkt i praksis.
Selveje Danmark synes, at man skal skrive klarere ind i lovgivningen, at de tilsynsførende har et
ansvar for, at tilsyn bliver med læring i fokus og ikke kontrol.
Selveje Danmark vil opfordre til, at man har et større fokus på forebyggelse, så Ældrelinjen for
eksempel også kan bruges til konkret rådgivning
adfærd.
Baggrund:
-
Selveje Danmark har arbejdet indgående med tilsynsområdet de sidste par år. Noget af det som
vores medlemsorganisationer særligt har fremhævet og oplevet som negativt, er de tilsynsførendes
store fokus på dokumentation og manglende fokus på dialog.
Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring:
§4: Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedr. rådgivning og sparring.
Selveje Danmark mener:
-
-
At det bør fremhæves i lovteksten, at ældretilsynet har ansvaret for at koordinere tilsynrapporten,
som finder sted efter et samtilsyn.
At der kun bør udarbejdes én tilsynsrapport efter et samtilsyn.
og ikke kun ved mistanke om bekymrende
Baggrund:
-
Formålet med samtilsyn er at sikre færre afbrydelser i praksis og udrydde modsatrettede krav fra
forskellige tilsynsmyndigheder, men i lovudkastet lægges der ikke tydeligt op til, hvordan man vil
sikre sig imod det.
Ældrelinjen
§5: Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, som varetager funktionen som ældretilsyn, have en let,
tilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen), hvor ældre, pårørende, personale og andre kan henvende
sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.
13
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0252.png
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At Ældrelinjen bør kunne modtage andet end bekymrende forhold i ældreplejen, så tilsyn har et
større fokus på forebyggelse og derved tidligere kan sætte ind med støtte og rådgivning.
At det er for risikabelt at lade tre forskellige ældretilsyn have metodefrihed i forhold til
udformningen af Ældrelinjen - der bør være en ensartet praksis på tværs.
At det bør overvejes, hvordan man indenfor retmæssige rammer kan orientere plejeenheder, hvis
Ældrelinjen hører om udfordringer, så man kan arbejde mere forebyggende.
Baggrund:
-
Personale i ældreplejen mangler et sted at kunne gå hen for at få rådgivning, hvis de oplever sig
magtesløse i en situation. Det kan være svært at opsøge relevant rådgivning mv., hvis man er
nervøs for tilsyn, repressalier og pressehistorier. Hvis der oprettes en Ældrelinje, der er koblet op
på tilsynene, vil det give personalet en let adgang til (anonym) rådgivning og derved også
muligheden for at kunne rette op på en uønsket praksis, inden det går udover plejen og kvaliteten i
en enhed.
-
Ældrelinjen skal have ensartet praksis på tværs, så man ikke risikerer forskelle i rådgivning og
kvalitet.
Fejl i bemærkninger på s. 70?
Ældrelinjen omtales midt s. 70 som en Pleje- og omsorgslinje.
Opstartsmøde
§6. Ældretilsynet afholder opstartsmøde senest 3-6 måneder efter, at en ny plejeenhed har registreret
sig i Plejeoversigten.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
-
muligt at stille spørgsmål til tilsynsførende.
Baggrund:
-
Selveje Danmark bakker op om forslaget om et opstartsbesøg, som der også er praksis for i dag.
Det bør dog præciseres, at man i opstartsperioden ikke modtager ordinære tilsynsbesøg.
At det bør præciseres i lovteksten, at man i opstartsperioden kun kan få et opstartsbesøg og ikke
nogle af de øvrige tilsynsbesøg.
At opstartsmødet bør være ensartet på tværs af ældretilsyn.
At opstartsmødet bør være for den enkelte enhed og ikke flere enheder på samme tid.
14
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0253.png
-
til i lovudkastet. Det skal være sammenligneligt for tilbud på tværs af landet, så man sikrer, at alle
får den samme viden og rådgivning, som de har behov for.
-
Det vil være uhensigtsmæssigt at slå flere enheder sammen til samme opstartsmøde, da det vil
betyde en meget overordnet indflyvning til tilsyn for det nyetablerede tilbud. Til gengæld vil det
være en god idé løbende at holde informationsmøder om tilsyn, som en større gruppe kan deltage
i. Det har Selveje Danmark med stor succes afholdt i samarbejde med Styrelsen for
Patientsikkerhed over de seneste tre år med.
Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen
§7, stk. 4: Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de væsentligste observationer og
konklusioner i tilsynet efter stk. 2 samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på
idalog og at fremme læring i plejeenheden. Ældretilsynet udfærdiger en skriftlig opsamling på tilsynet
på baggrund af den mundtlige orientering.
Selveje Danmark mener:
-
-
At lovudkastet bør gøre det tydeligt, at Ældretilsynet ved samtilsyn skal koordinere én fælles
tilsynsrapport.
At det bør være muligt for plejeenheden at komme med deres bemærkninger i en tilsynsrapport,
såfremt der er er uoverensstemmelser.
Baggrund:
-
Formålet med samtilsyn er at undgå modsatrettede krav fra tilsynsmyndigheder. Hvis der
fremover vil blive udarbejdet selvstændige tilsynsrapporter, imødekommes udfordringen med
flere tilsyn ikke ved et samtilsyn. Derfor bør der laves én samlet tilsynsrapport ved samtilsyn, så
det sikres, at der ikke er modsatrettede krav til plejeenheden, som de ikke ved, hvordan de skal
vægte i forhold til hinanden.
-
Mange af Selveje Danmarks medlemmer har oplevet ikke at blive lyttet til, når der har været tilsyn.
Derfor bør det skrives ind i tilsynsrapporten, hvis en enhed har haft indsigelser. Det er især vigtigt,
da enheder, jf. lovbemærkningerne, ikke har muligheden for at påklage en afgørelse om sanktion.
Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
§9:Ældretilsynet påser og vurderer kvalitet i helhedsplejen.
I bemærkninger til paragraffen står der, at man vil anvende et vurderingskoncept som udgangspunkt
for dialog og til vurdering af kvaliteten i helhedsplejen.
15
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0254.png
Selveje Danmark mener:
-
-
At det er vigtigt, at vurderingskonceptet, som udgangpunkt for dialog, hedder noget andet, så
konceptet tydeliggør, at det primært handler om dialog, læring og kvalitet.
At ældretilsynet ikke bør gives metodefrihed i forhold til at tilrettelægge og udføre et reaktiv tilsyn.
Baggrund:
-
Man bør være nysgerrig på de efterfaringer, man har fra
t (Kvalitetsmodellen)
fra Socialtilsynet. Her har det vist sig tydeligt, at det vigtigt, at konceptet målrettes den type tilbud,
der gås tilsyn hos, ligesom kompetencerne hos de tilsynsførende er afgørende for tilsynets kvalitet.
Det er vigtigt med en vejledning ,der knytter sig til konceptet, der ligger klar fra tilsynets start.
Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet
§16: Sundhedsstyrelsen faciliterer, at viden og praksis på tværs af de komuner, som varetager opgaven
som ældretilsyn, koordineres og ajourføres.
Selveje Danmark mener:
-
At det bør være Sundhedsstyrelsen, der varetager opgaven med Ældretilsynet.
Baggrund:
-
Det står i bemærkningerne til lovudkastet, at Sundhedsstyrelsen skal facilitere, at viden og praksis
på tværs af de pågældende ældretilsynskommuner koordinres og ajourføres. Det virker som en
Sundhedsstyrelsen have opgaven.
-
-
Sundhedsstyrelsen har mange erfaringer med tilsyn. Det er også Sundhedsstyrelsen, der står for
rejsehold og undervisning på ældreområdet.
Meget af kritikken af de kommunale tilsyn har gået på, at kommunerne fører tilsyn med sig selv.
Hvordan vil man sikre et uvildigt tilsyn på Lokalplejehjem i de situationer, hvor flere kommuner
går sammen om ét plejehjem?
-
Med ældretilsynet lægger man nu op til, at tilsynet fortsat skal forankres i kommunerne. Det er
ærgerligt, at man ikke tænker indsatserne i ældreplejen bedre sammen, således at
Sundhedsstyrelsen har det samlede ansvar for (alle) tilsyn på ældreområdet og samtidig står for
rådgivning og undervisning. Det vil sikre en bedre sammenhæng mellem de forskellige indsatser
på ældreområdet, sådan som det også er beskevet i lovbemærkningerne.
Lovbemærkninger: 2.2. Samtilsyn på plejehjem
Det har været lovgivers oprindelige hensigt, at sammentænke Styrelsen for Patientsikkerheds
ældretilsyn med det sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder.
16
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0255.png
Selveje Danmark mener:
-
At det tværkommunale ældretilsyn og sundhedstilsynet skal sammenlægges til ét tilsyn på
ældreområdet.
Baggrund:
-
Selveje Danmark har i sommeren 2023 undersøgt ikke-offentlige plejehjems oplevelse af tilsyn.
Mange oplevede meget store overlap mellem ældretilsynet og sundhedstilsynet. Ligesom mange
ønskede, at de to tilsyn blev slået sammen.
-
Derfor undrer det Selveje Danmark, at man laver samtilsyn, men ikke slår de to mest oplagte tilsyn
sammen, hvilket, jf. lovudkastets bemærkningerne, har været lovgivers oprindelige hensigt.
17
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0256.png
5.
Specifikke bemærkninger til lovudkast om ændring af friplejeboligloven og lov om
almene boliger mv.
Punkt 6-7. Vedr. §11a og 19a, støttede friplejeboliger og statslig garanti
Selveje Danmark mener:
-
At det er positivt, at det foreslås, at rammerne for etablering af støttede friplejeboliger forbedres
ved, at friplejeboliger omfattes af en ordning med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer,
som svarer til den ordning, der gælder for almene boliger.
-
-
At det ikke bør være en ændring, der kun gælder udenfor de større byerområder.
At der er en meget enkel måde at muliggøre finansiering af friplejeboliger i videre omfang, end det
er tilfældet i dag. Det kan gøres ved at fjerne det eksisterende loft på 75 pct. på statsgarantien, så
der igen kan stilles garanti op til 100 pct. og ydermere inkludere servicearealerne.
-
At det er uhensigtsmæssigt, at der ved siden af ordningen med 100 pct. statsgaranti skal varetages
og vedligeholdes en ordning for ca. 40 boliger med max. 75 pct. garanti. Selveje Danmark foreslår
derfor, at den generelle ordning udvides til at omfatte alle friplejeboliger i hele landet, navnlig
fordi de eksisterende friplejeboliger i de større byer ifølge lovudkastet omfattes af ordningen med
100 pct. statsgaranti i forbindelse med refinansiering.
Baggrund:
-
-
Selveje Danmarks medlemmer oplever, at markedsvilkårene for etablering af ustøttede
friplejeboliger er svær i hele landet
også i de større byer.
Når Social- og boligministeriet selv har vanskeligt ved at finde en tilstrækkelig gangbar og
retfærdig afgrænsning af nøjagtig hvilke områder, der skal omfattes af en ordning med 100 pct.
statsgaranterede lån, hænger det formodentlig sammen med, at det generelt har været svært at
opføre ikke blot friplejehjem, men også almene boliger over hele landet.
Punkt 18. Vedr. §35a.
Selveje Danmark mener:
-
-
At det fortsat skal være muligt for friplejeboliger at afvise personer, der er visiteret til en plejebolig
med andre begrundelser end dem, der er beskrevet i lovudkastet.
At det bør være muligt for friplejehjem at afvise borgere, hvis man ikke kan blive enig med
kommunen om en takst for borgeren. Det skal her understreges, at et friplejehjem er en
selvstændig økonomisk enhed, der skal hænge sammen. Derfor må noget så centralt som
sammensætningen af ældre på plejehjemmet være et element, som friplejehjemmet har indflydelse
på.
18
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0257.png
-
-
-
At undtagelsesbetemmelserne i lovudkastet er for vagt formuleret og kræver mere uddybning i
lovbemærkningerne.
At det skal fremgå mere klart, hvordan bestemmelsen hænger sammen med, at man samtidig
ønsker at bakke op om mere profilorienterede plejehjem, jf. lov om lokalplejehjem.
At bestemmelsen risikerer at ødelægge muligheden for at lave mere sociale plejehjem. Altså
plejehjem for udsatte, der har levet et liv med misbrug og psykiatriske lidelser.
Baggrund:
-
I dag afviser friplejehjem sjældent borgere. Men det kan være et anvendeligt redskab i situationer,
hvor man for eksempel har specialiseret sig til at varetage specifikke gruppe af ældre. Selveje
Danmark har for eksempel medlemmer, der har indrettet dele af plejehjem til mennesker, der har
levet i udsathed og/eller haft et misbrug. Hvis en af de pladser bliver ledige, vil det ikke være
hensigtsmæssigt at placere en ældre, der ikke har den baggrund.
-
I dag ser vi en stigning i antallet af mennesker, der har levet i hjemløshed og/eller med et misbrug,
der får behov for plejehjemspladser. I dag giver friplejeboligloven leverandører muligheden for at
lave særlige tilbud til denne gruppe. Hvis friplejehjem fremover skal sige ja til alle ældre, der er
visiteret til en plejebolig, kan det blive vanskeligt
2.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Afregningspriser.
Selveje Danmarks bemærkninger er de samme som under
specifikke bemærkninger til lovudkastet til
ældreloven.
Der foreslås indført krav om, at kommunalbestyrelsen skal genberegne afregningspriserne for friplejehjem
mindst en gang om året i forbindelse med årsregnskab. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering
af tilsvarende tilbud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud
været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1 skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen
forskellen.
Selveje Danmark mener:
-
-
-
At det bør tydeliggøres i lovudkastet,
tilføje senest en måned efter årsregnskabet .
At det bør tydeliggøres, hvornår efterreguleringen skal træde i kraft.
At modellen for efterbetaling bør overvåges nøje, så den ikke risikerer at forårsage konkurser hos
de ikke offentlige aktører.
Man kunne f.eks.
-
.
19
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0258.png
-
At man bør starte med en model, hvor man overvåger udviklingen i takster, efterberegninger og
afvigelser, så man får en fornemmelse af omfanget, inden man lægger sig fast på en model for
efterbetaling.
Baggrund:
-
Mange ikke-offentlige aktører har i mange år oplevet udfordringer med kommunernes afregning af
ydelser. Det betyder, at mange er blevet underbetalt og har haft svært ved at opretholde deres høje
kvalitet af serviceydelser. Selv meget små beløb gør i det store regnskab på et plejehjem en kæmpe
forskel. For eksempel kan 20 kroners forskel i døgntakst på et plejehjem med 70 beboere betyde
over 500.000 kroners forskel i budgettet.
-
-
Selvejende friplejehjem er non-profit. For de fleste løber budgetterne lige rundt. Der bliver
langsomt sparet op til større investeringer, så der for eksempel er råd til bygningsreparationer.
Men det betyder også, at ikke-offentlige aktører er meget sårbare overfor at skulle efterbetale en
kommune, der har betalt for høj en takst. Det er derfor relevant, at man, inden man lægger sig fast
på en model for efterbetaling, undersøger, hvordan den nye praksis med kontrolenhed og
efterberegninger fungerer i praksis.
Til nr. 2
Reference til ældrelovens §10.
Selveje Danmark mener:
-
At referencen omring alder for at få ydelser efter ældreloven ikke tager højde for mennesker, der
har levet i udsathed, som ældes langt tidligere, og hvis alderdom kan vise sig med andre
alderdomstegn.
-
At formuleringen i friplejeboligloven bør rettes til, så alder ikke bliver et tungvejende hensyn.
Følgende formulering bør rettes til, så den også omfatter udsatte ældre: at tilbuddet også kan
tilbydes til personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af
personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige
livsførelse, der svarer til det behov som ældre personer over folkepensionsalderen sal tilbydes efter
, s. 48-49.
Baggrund:
(Samme baggrund som under ældreloven).
-
Der er en oversygelighed og overdødelighed hos personer med psykisk sygdom. Et studie har vist,
at der i 2015 var ca. 425.000 danskere, der havde en psykiatrisk diagnose. Selvom den forventede
levealder for befolkningen generelt er steget gennem mange år, er den forventede levetid for
personer med psykisk sygdom stadig 15-20 år kortere end resten af befolkningen. De bliver altså
ældre langt før de 67 år. Deres behov vil ofte også adskille sig fra den klassiske ældre i og med de
har brug for psykosociale indsatser.
20
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0259.png
-
Undersøgelser har vist, at misbrug han føre til betydelige indvirkninger på aldringsprocessen, og i
en alder af 40 år kan ældre med stofmisbrug have behov for et plejeniveau, der svarer til det, der
kræves af ikke stofbrugende ældre.
Selveje Danmark står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jon Krog
Direktør, Selveje Danmark
21
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0260.png
19. september 2024
Silkeborg Kommune takker regeringen for muligheden for at afgive høringssvar til den kom-
mende ældrelov. Vi vil også gerne rose regeringen for at igangsætte dialogen om mindre bu-
reaukratisering og mere tillid til de faglige medarbejdere og ikke mindst borgernes egne ønsker
og behov.
Baggrunden for, at der er udarbejdet et lokalt høringssvar, er, at Silkeborg Kommune er hjem-
kommune for Tilsyn Midt, og tilsynsopgaven også er omfattet er lovudkastet. Ellers lægges
grundlæggende op til at følge det forventede høringssvar fra KL. Høringssvaret er behandlet i
kommunens Ældreudvalg samt Økonomi- og Erhvervsudvalg.
I Silkeborg Kommune er vi opmærksomme på, at der fra regeringens side er et ønske om at
skabe mere frisættelse ude lokalt i kommunerne. Et ønske som vi hilser meget velkommen. Vi
er dog bekymret for, om netop frisættelsen går tabt, når vi i højere grad fremover skal jonglere
mellem mindst tre forskellige lovgivninger heriblandt serviceloven, sundhedsloven og ældrelo-
ven. Fraværet af sammenspil mellem de forskellige lovgivninger vil føre til uklarhed om hvornår
den enkelte borger har ret til specifikke ydelser. Dette vil med stor sandsynlighed skabe uhen-
sigtsmæssig ulighed for borgerne på tværs af kommunegrænser. Et eksempel på det er, at der
på nuværende tidspunkt er hele 54 % af borgerne i Silkeborg Kommune, hvis forløb går på tværs
af både serviceloven og sundhedsloven.
I forlængelse deraf er Silkeborg Kommune særligt bekymrede over den manglende kobling mel-
lem ældreloven og sundhedsloven. For at understøtte ældrelovens målsætning om helhedspleje
og kontinuitet i forhold til de medarbejdere, der kommer i borgernes hjem, er det vigtigt, at
sundhedslovsopgaver indtænkes i helhedsplejen.
Tillid handler også om faglig omsorg
Der er behov for, at der i loven klargøres hvor langt borgers selvbestemmelse rækker overfor
kommunens omsorgspligt. Vi ser derfor gerne at medarbejderne får hjemmel til at træffe be-
slutning om specifik pleje ud fra et fagligt grundlag, hvis borgeren ikke er i stand til at forvalte
de forskellige muligheder for pleje. Dette for eksempel hvis borgeren gentagne gange ønsker
støvsugning fremfor at komme i bad. Der er på nuværende tidspunkt udelukkende en undtagelse
i loven, hvis det vedrører borgere med demens, men problematikken kan ligeledes forekomme
i andre tilfælde. Derudover er det også for at sikre tillid til vores medarbejdere i de situationer,
hvor pårørendes forventninger er i uoverensstemmelse med det aftalte mellem borger og med-
arbejder.
Sundheds- og Omsorgsafdelingen
[email protected]
Silkeborg Kommune
Søvej 1 · 8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 10 00
www.silkeborg.dk
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0261.png
Behov for sammenhæng mellem ældretilsyn og socialtilsyn
Silkeborg Kommune anerkender, at der vil være mulighed for at sammentænke funktioner på
tværs af socialtilsyn og ældretilsynet. Dette vil primært dreje sig om administrative funktioner,
som for eksempel IT, jura, økonomi, planlægning m.v. som kan supplere hinanden. Omvendt
forventes det ikke, at der kan etableres overlap eller sammentænkning på tværs af selve til-
synsopgaven, idet det er to fagligt forskellige områder.
Hvis ældretilsynet placeres i de kommuner, der i dag varetager funktionen som socialtilsyn skal
der tages hensyn til og koordineres med eventuelle ændringer, der er planlagt i lov om socialtil-
syn. Ændringerne er planlagt vedtaget i december 2024, hvilket er tæt på opstart af ældretilsy-
net. Den foreslåede implementeringsfrist 1. juli 2025 vil derfor være svær at realisere, idet der
fortsat er mange uafklarede punkter både fagligt og praktisk, herunder blandt andet omfanget
af medarbejderoverdragelse.
Silkeborg Kommune ønsker, at KL inddrages i processen omkring udpegning af tilsynskommu-
ner. Dette var tilfældet under implementeringen af lov om socialtilsyn, hvilket blev oplevet
som gavnligt for processen.
Dokumentation på ny
Med den nye ældrelov kom også, fra aftalepartiernes side, et ønske om at gøre op med en
omfangsrig regulering og dokumentation på ældreområdet. Vi stiller os derfor undrende over for
indførslen af årlige borgertilfredshedsundersøgelser på hvert plejehjem og hos borgere der mod-
tager hjælp fra hjemmeplejen. Dette vil blive en stor administrativ byrde for vores medarbejdere
ude i driften, idét borgerne unægtelig vil have brug for understøttelse ved brugen af for eksempel
webskema. Dernæst vil der være behov for yderligere hjælp fra medarbejderne til koordinering
af besøgsinterviews og forberedelse af borgeren, så de føler sig trygge ved besøget. Dette vil
ikke bidrage til oplevelsen af, at der frigives tid til andet end dokumentation på ældreområdet.
Det er Silkeborgs Kommunes håb, at den nye ældrelov kan blive en medspiller i hverdagen, der
sikrer mere frisættelse og mere tillid til vores medarbejdere
alt sammen med det formål at
værne om værdighed og respekt for vores borgere i deres sidste tid. Det forudsætter en lov, der
først og fremmest kan omsættes til praksis, og som bidrager til et bedre og stærkere ældreom-
råde i sin helhed.
På Silkeborg Byråds Vegne
Helle Gade
borgmester
Side 2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0262.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0263.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0264.png
September 2024
Høringsvar vedrørende forslag til ældrelov
SUFO takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til ny ældrelov. SUFO forholder
sig i denne høring til de områder i udkastet der vedrører forebyggelse og sundhedsfremme.
Overordnede bemærkninger
I en fremtid med flere ældre, og færre medarbejdere der kan varetage behovet for støtte,
omsorg og pleje, er det rigtig set, at hjælpen i ældreplejen skal gives med et forebyggende,
rehabiliterende og vedligeholdende sigte. SUFO finder det helt afgørende, at forebyggelse og
sundhedsfremme er et af de områder, der skal prioriteres på ældreområdet fremadrettet, men
vi finder det stærkt bekymrende, at man fjerner lovkravet om de forebyggende hjemmebesøg,
som vi kender det i dag.
Det giver livskvalitet og trivsel for den enkelte at have en velfungerende og meningsfuld
hverdag. Derfor er det helt overordnet vigtigt, at forebyggelse skal anvendes bredt, men også
målrettes ældre borgere i kommunen, som ikke allerede modtager pleje og omsorg. På den
måde vil kommunerne fortsat være forpligtede til at arbejde forebyggende med mulighed for
at iværksætte opsøgende indsatser målrettet borgere, hvor forebyggelsespotentialet vurderes
at være relevant.
Forebyggelse handler om at hindre eller udskyde sygdom hos raske ældre. Ved at iværksætte
en bred og opsøgende indsats, som indtil nu har været udmøntet i indsatsen ved de
forebyggende hjemmebesøg), har kommunerne et vigtigt redskab til tidlig opsporing. Det har
en stor værdi for den enkelte ældre såvel som for samfundet i helhed, at sætte ind med en
forebyggende indsats inden der opstår behov for støtte, omsorg og pleje.
Behov for en præcisering af generel forebyggelse
Siden den politiske aftale blev offentliggjort, med forslaget om afskaffelse af kravet til
kommunerne om at foretage forebyggende hjemmebesøg, har SUFO gjort opmærksom på,
hvilke alvorlige konsekvenser der kan følge med denne beslutning. I forslag til ældrelov har
kommunerne fortsat mulighed for at tilrettelægge og målrette opsøgende og forebyggende
indsatser, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale.
Mangel på ressourcer i kommunerne har desværre den konsekvens, at vi allerede ser
tendenser til, at forebyggelsesområdet er et område, der rammes og nedprioriteres. Dermed
er der stor risiko for, at den generelle pligt til forebyggelse - som det lægges op til skal erstatte
den nuværende lovgivning om forebyggende hjemmebesøg - på sigt vil betyde en kraftig
nedskæring og forringelse af den opsporende forebyggelse i kommunerne. Når det ikke er
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0265.png
konkret, hvordan den generelle forpligtelse skal håndhæves, og hvad borgeren kan forvente
fra sin kommune, stilles den enkelte borger i en meget ringere situation. SUFO anbefaler, at
lovteksten præciseres i forhold til,
således at loven
kan anvendes og omsættes i praksis, hvor den netop skal virke.
Derudover er det ikke tydeligt i lovudkastet, i hvilket omfang og hvad kravet til kvaliteten af
forebyggelsesindsatsen er, og ej heller hvad konsekvenserne er, hvis der ikke leves op til det.
Der er risiko for at skabe mere ulighed i sundhed, da indsatserne afhænger af hvilken
kommune du bor i. Det finder SUFO dybt problematisk, og vi anbefaler på det kraftigste, at
forebyggelsesområdet kobles til en national sundheds- og kvalitetsplan, der giver nogle klare
rammer for, hvordan der skal arbejdes strukturelt og systematisk med de forebyggende
indsatser. Derudover bør der også følges op i en evaluering af ældreloven og i
implementeringen af den, hvor det følges nøje, hvordan kommunerne lever op til deres
forpligtelse til generel forebyggelse.
Forkast ikke dét der virker
De forebyggende hjemmebesøg er på nuværende tidspunkt en konkret og veldokumenteret
indsats, der virker. Sundhedsstyrelsen har i 2023 evalueret indsatsen og påpeget, at der er
potentiale for at målrette indsatsen og styrke en bedre opsporing på nationalt plan, da der ikke
i alle kommuner er de nødvendige udviklingsressourcer og midler.
overser vigtig viden og faglige anbefalinger om, hvad der virker. De forebyggende
hjemmebesøg er et konkret greb til opsporing af fx ensomme, udsatte - men også i forhold til
de tidlige symptomer på demens eller andre sygdomme, der ofte forekommer hos den ældre
målgruppe. Forebyggelse skal netop være et tilbud til borgerne, før de bliver patienter. Det er
her, en forebyggende indsats for alvor kan gøre en forskel, og det er samtidig her, der er et
stort uudnyttet potentiale.
Dertil kan opsporende forebyggelse for ældre mennesker modvirke ulighed i sundhed, da de
ældre med størst behov for en forebyggende indsats, ofte ikke selv formår at række ud til egen
læge eller andre eller har pårørende som kan. Her er forebyggende hjemmebesøg et
afgørende greb i sundheds- og forebyggelsesindsatsen, som kan understøtte regeringens nye
udspil til sundhedsreform. Her er ambitionerne at skabe mere lighed i sundhed. De
forebyggende hjemmebesøg er netop et relationsskabende møde med den enkelte ældre,
hvor der fx kan motivere til at opsøge læge eller anden hjælp i tide.
Nøglen til brobygning mellem sundhed, ældreområde og civilsamfund
Der er et stort potentiale i at støtte gode sundhedsvaner hos ældre mennesker. Det kan være
med til at fastholde et godt funktionsniveau i længere tid, og til at styrke den fysiske såvel som
den mentale sundhed og de sociale færdigheder. Vi opfordrer derfor til, at forebyggelse og
sundhedsfremme bliver en vigtig prioritering i sammentænkningen af de opgaver, som går på
tværs af sundheds- og ældreområdet. I udkast til ny ældrelov bliver sundhed og sygepleje stort
set ikke nævnt. Det vækker stor bekymring.
De forebyggende hjemmebesøg har fokus på at styrke borgernes sundhedskompetencer og
oplyse om og motivere til deltagelse i bl.a. sundhedstilbud og sociale aktiviteter i kommunen
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
og civilsamfundet, og i de forebyggende hjemmebesøg kan der også rekrutteres til frivillighed.
Derfor er de forebyggende medarbejdere med til at bygge bro mellem kommunale indsatser
og civilsamfundets tilbud. Da der i lovudkastet lægges op til, at civilsamfundet skal have en
større rolle og løfte flere opgaver, virker det meget paradoksalt, at man samtidig afskaffer de
forebyggende hjemmebesøg, da det er nøglen til at rekruttere til tilbud som civilsamfundet
løfter.
På bestyrelsens vegne,
Janni Amstrup Hansen
Formand for SUFO
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0267.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0268.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0269.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0270.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0271.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0272.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0273.png
Pleje & omsorg
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Louise Skovgaard Petersen
Center for Ældre og Tværgående Velfærd
[email protected]
Direkte tlf.: +45 74 92 92 92
Mail: [email protected]
Sags id.: 00.15.00-A00-8-24
19-09-2024
Høringssvar til udkast til forslag til Ældrelov
Tønder Kommune hilser udkastet til forslag til Ældrelov velkommen.
Den generelle opfattelse er, at loven vil bryde med en meget lang tradition, hvor det kompen-
serende element har været dominerende, til en ny tradition, hvor de menneskelige relationer
og meningsfuld livskvalitet og tillid, bliver det styrende. Det er også velkomment at samspil
med civilsamfund og lokale fællesskaber bliver fremhævet.
Kapitel 1.
Formålet med loven falder godt i tråd med de initiativer der er igangsat i Tønder Kommune, så
derfor kan kommunen også gå helhjertet ind i transformationen fra nuværende til tiltænkt lov.
Det ses særdeles positivt at forebyggelse og samarbejde med civilsamfundet er fremhævet.
§ 2 målgruppedefinition, kan give anledning til at yngre mentalt og fysisk handicappede også
ses som en del af målgruppen (kan ligestilles med demenssyge og mobilitetshæmmede). En
tydeliggørelse af skelnen mellem handikap og ældre målgrupperne kan være en overvejelse.
Kapitel 2.
§ 6 hilser Tønder Kommune særlig velkomment, da den åbner for tidlig opsporing, habilitets-
bevarelse og fællesskabsaktiviteter.
§§ 7 og 8 hilses ligeledes velkommen, da det sikrer alle inddragede også kan sikres på lige fod
med medarbejdere.
Kapitel 3.
Tønder Kommune hilser Helhedsplejen velkommen. Det er en model vi har arbejdet med ud-
viklingen af de sidste 2�½ år, og fortsat er i gang med udviklingen af.
Det er i Tønder Kommunes optik, nødvendigt at gentænke BUM modellen, med det formål at
udfase den til fordel for en effekt- og værdibåret økonomi og styrings(lærings) model. Tønder
Kommune er i gang med denne proces, og håber at få andre med til at udvikle og verificere
modellen.
§ 15 I udgangspunktet anser Tønder Kommune ikke denne del relevant, da vi yder en praktisk
hjælp pakke, hvor borgeren selv kan vælge indholdet.
Paragraffen bør præciseres i forhold til at omfatte visse forbrugsgoder da robotstøvsugere nu
er støvsuger- vaskerobotter og der kommer med stor sandsynlighed andre teknologier, hvor
kommunen kan se en fordel i at understøtte at borgere med behov får muligheden for at er-
hverve det (f.eks. sociale robotter)
TØNDER KOMMUNE · Wegners Plads 2 · 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail:
[email protected]· www.toender.dk
Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-
-
-13
Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-
-
-13
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
Kapitel 4
Tønder Kommune har ikke frit valg leverandører til personlig pleje, fordi ingen virksomheder
har ønsket at løse den opgave. Til gengæld har kommunen en stor dækningsgrad på praktisk
hjælp.
For at kunne give kommunens borgere et frit valg inden for helhedsplejen, ser Tønder Kom-
mune gerne, at der åbnes op for muligheden for at lave konstruktioner mellem kommunen og
private leverandører, som kan levere en del af helhedsplejen.
Tønder Kommune ser også det som en mulighed for at skabe en robust konkursbeskyttelse.
Kapitel 10
§ 38 Tønder Kommune hilser det velkommen, at der er mulighed for at lave forsøgsordninger
indenfor lovgivning, således at nogle af de særlige problemstillinger Tønder Kommune har, kan
løses. Det kan anbefales at lave en oversigt over forsøg, således at kommuner kan lære og
finde samarbejdspartnere i forsøgene.
Venlig hilsen
Torben Lindbæk-Larsen
Fagchef for Pleje og Omsorg
2
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0275.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0276.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0277.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0278.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0279.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
[email protected]
18. september 2024
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til forslag til ældrelov
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag
til ældrelov, fremsendt den 22. august 2024.
Generelt
Selvbestemmelse og lovens intention
Ældre Sagen er helt enig i lovens erklærede intentioner om at tilvejebringe nye
rammer for en helhedspleje, der tager udgangspunkt i den enkelte ældres aktuelle
behov og livssituation. Vi er ligeledes enige i, at loven særligt skal understøtte den
ældres selvbestemmelse, tilliden til medarbejderne og den borgernære ledelse,
hvilket skal ske i et tæt samspil med pårørende og civilsamfund. Derfor er vi
overraskede over og bekymrede for, at disse intentioner ikke er afspejlet i selve
lovteksten, og at en række elementer den forudgående politiske aftale fra april
2024 ikke er inkluderet.
For Ældre Sagen er selvbestemmelse, kontinuitet, samarbejde med og støtte til
pårørende samt retssikkerhed de fundamentale elementer, som loven bør bygge
på. Desværre afspejler lovforslagets tekst i sin nuværende form ikke fuldt dette.
Vi frygter, at disse udeladelser og uklarheder alvorligt vil svække lovens muligheder
for at realisere de gode intentioner og forbedre forholdene for ældre med behov for
nærmere, til trods for at det er et nyt begreb i lovgivningen og bør være et målbart
parameter ved fremtidige tilsyn. Vi anbefaler derfor, at der i lovens bemærkninger
gives konkrete eksempler på, hvordan selvbestemmelse kan udspille sig i praksis.
Forebyggelsespotentialet burde udnyttes bedre
Ældre Sagen opfordrer generelt til, at helhedspleje skal ses i sammenhæng med
sundhedsområdet, og at potentialet for forebyggelse i ældreplejen udnyttes langt
bedre end i dag. Derfor ser vi som udgangspunkt positivt på, at forslaget nævner et
forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte, der blandt andet omfatter
genoptræning. Dog er det uklart - i både lovforslag og bemærkninger - hvad der
konkret skal tilbydes. Vi savner en mere ensartet og forpligtende ramme for
kommunernes indsats og opfordrer derfor til, at der skal stå i lovteksten, at
forebyggelsen skal følge krav, der fastsættes af Sundhedsstyrelsen. Vi anbefaler
desuden, at der i loven stilles konkrete krav til kommunerne om at specificere
Side 1 ud af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0280.png
arbejdet med forebyggende hjemmebesøg nærmere, så det sikres, at den
forebyggende indsats tilbydes til relevante borgere. Der nævnes leg og cykelture
som eksempler på forebyggelse, hvilket klart er relevante indsatser, men omvendt
savner vi at se en anerkendelse af, at den generelle pleje og hjælp også er
forebyggelse, fx ernæringsindsats sammen med genoptræning eller personlig pleje
med tandbørstning, for at hindre øget risiko for fx hjertesygdomme, lunge-
betændelse og underernæring.
Manglende anerkendelse af pårørende
I aftaleteksten fra april 2024 fremgår det, at der er en klar forventning til
samarbejde med pårørende i forbindelse med tildeling og udførelse af hjælp i
henhold til den nye lovgivning - forudsat at både den enkelte modtager af hjælp og
den pårørende ønsker det. Denne forventning er desværre ikke præciseret i
lovforslaget, ligesom pårørendes rolle som vigtige sparringspartnere ikke
anerkendes. Udeladelsen af et selvstændigt afsnit om pårørende sender et uheldigt
signal om, at de pårørendes bidrag og velfærd ikke prioriteres tilstrækkeligt.
Ældre Sagen mener, at loven bør indeholde et selvstændigt afsnit, der eksplicit
præciserer kommunernes forpligtigelse til at tilbyde pårørende inddragelse. Ældre
med behov for hjælp kan have svært ved at formulere deres behov, og her kan
pårørendes bidrag være afgørende for at sikre, at hjælpen tildeles på en måde, der
respekterer den enkeltes ældres selvbestemmelse og værdighed. Når der tales om
helhedspleje, bør det være helt naturligt, at der med loven stilles krav om
koordinering og samarbejde med pårørende i dagligdagen. Derfor bør pleje-
personalet forpligtiges til at tilbyde inddragelse af og samarbejde med pårørende -
såfremt dette ønskes af den ældre og de pårørende.
Konkrete bemærkninger
Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde
§ 1 stk. 3
Der lægges op til, at ældreplejen skal udspille sig i et tæt samspil med pårørende,
lokale fællesskaber og civilsamfund, hvilket vi i Ældre Sagen finder positivt og gerne
vil bidrage til som civilsamfundsaktør med 215 lokalafdelinger og over 20.000
frivillige. Vi savner dog en tydeliggørelse af, hvad formålet med samspillet er - skal et
stærkere samspil med civilsamfund, fællesskaber og pårørende fx ske for at aflaste
kommunen, bekæmpe ældres ensomhed eller noget helt tredje. Endvidere savner
vi en udfoldelse af, hvordan samspillet skal struktureres og konkrete eksempler på,
hvad det kan indeholde.
Særligt i forhold til samspillet med pårørende frygter vi, at manglen på klarhed over,
hvad et samspil kan betyde, vil skabe risiko for misforståelser og urealistiske
forventninger fra både ældre, pårørende og ansatte. Ældre Sagen finder det
afgørende, at det fremgår tydeligt, at pårørende ikke kan pålægges opgaver af
kommunen, men i stedet skal tilbydes inddragelse og støtte.
Side 2 ud af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0281.png
Kapitel 2 Forebyggelse og civilsamfund
§4 stk.2
Det bør tydeligt fremgå af lovteksten, at forebyggelse, genoptræning og
rehabilitering har til formål at styrke ældre både fysisk, mentalt og socialt. Træning,
genoptræning og ernæringsindsatser samt hjælp til daglig tandpleje er afgørende
for både forebyggelse og rehabilitering. Vi savner konkrete krav til forebyggelse og
en tydeligere betoning af, at tværfaglighed skal sikre forebyggende indsatser fx
terapeutfaglige indsatser ved behov for genoptræning.
Ældre Sagen foreslår, at der indføres en bestemmelse, der sikrer, at forebyggende
indsatser også rettes mod pårørende. Dette kunne ske i form af tilbud om
rådgivning, aflastning og støtte, som kan være med til at forebygge udbrændthed.
Det er problematisk, at forebyggende indsatser ikke inkluderer støtte til pårørende,
selvom mange undersøgelser bekræfter, at pårørende belastes, ofte ret voldsomt,
af deres omsorgsrolle, uanset at de anser det for helt naturligt og rigtigt at hjælpe
et ældre familiemedlem
§ 7 stk.1
Ældre Sagen ser gerne, at samarbejdet med civilsamfundet også omfatter støtte til
pårørende. Her kan Danmark med fordel lade sig inspirere af Norge og Sverige, hvor
der findes lovgivning og vejledninger, som understøtter og tilbyder inddragelse af
pårørende. Ældre Sagen anbefaler, at lignende modeller indføres i Danmark.
Kapitel 3 Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgs-
forløb samt almene tilbud
§ 9 stk. 1
Helhedspleje er central for ældreplejens succes, men i § 9 mangler der en
anerkendelse af pårørendes betydning for en vellykket helhedspleje. Ældre Sagen
mener, at kommunalbestyrelsen bør forpligtes til at tilbyde muligheden for at indgå
i et samarbejde med pårørende samt undersøge, om de har behov for hjælp
naturligvis kun hvis pårørende og den ældre selv ønsker dette. Pårørende spiller
ofte en afgørende rolle i at sikre kontinuitet og kvalitet i den ældres pleje, og deres
perspektiver og behov bør derfor systematisk inddrages i planlægningen af plejen.
Af samme årsag mener Ældre Sagen, at der bør indføres en lovregel svarende til
servicelovens § 82, stk. 2 i ældreloven, så der altid er en person, fx en pårørende
eller eventuelt værge, inddraget i varetagelsen af den enkelte ældres behov
hvilket især er til gavn for mennesker med kognitive udfordringer som fx demens.
§ 9 stk. 1
Det bør være et lovkrav, at kommunerne offentliggør deres grundlag for at træffe
beslutning om tildeling af hjælp, så alle borgere kender kriterier for tildeling af
hjælp. Uklare kriterier vil føre til tvivl. manglende forståelse og svække
retssikkerheden.
§ 9 stk. 2,3
Vedligeholdende træning/genoptræning skal fortsat kunne gives uden tilknytning
til anden hjælp efter § 9. Det vil sige, at der skal kunne bevilges hjælp efter § 9, stk.
2,3 hvor eneste hjælp vil være en træningsindsats.
Side 3 ud af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0282.png
Med kravene om fastsættelse af få, rummelige plejepakker (3 til 5) kan det være
svært at se, hvordan tildeling af træningsforløb uden anden hjælp kan bevilges. Der
kan derfor være brug for en præcisering af, at træningsforløb skal kunne tilbydes
uden for rammerne af helhedsplejebegrebet. Her kan fx være tale om
træningsforløb på kommunale genoptræningsenheder.
§ 10
Transparens i sagsoplysning er afgørende for ældres retssikkerhed. Derfor er det
særdeles vigtigt, at det fremover tydeligt beskrives, hvilke behov den ældre har og
kan tænkes at få inden for kort tid. Samtidig skal det tydeligt fremgå, hvilke
faktuelle oplysninger der er lagt vægt på i afgørelsen.
§ 11, stk. 1
Det skal tilføjes, at tilrettelæggelsen af hjælpen skal ske i dialog med pårørende,
hvis den ældre og pårørende ønsker det. Dette er ikke mindst vigtigt for ældre med
kognitive udfordringer som fx demens.
§ 11 stk. 2,3
Kommunalbestyrelsen skal - i forbindelse med fastsættelse af få rummelige
plejepakker - fastsætte konkrete krav for kontinuitet inden for de enkelte
plejepakker. Fastsættelsen af dette skal finde sted således, at det sikrer mulighed
for opfølgning på efterlevelse af kravene. Kommunalbestyrelsen fastsætter i
forbindelse med vedtagelsen af plejepakkerne kriterier for opfølgning, herunder
hyppighed. I aftaleteksten af 19. april 2024 vedrørende en ældrereform står der
følgende:
"
Aftalepartierne noterer sig desuden, at både kommunale og private leverandører
skal leve op til ældrelovens krav om kontinuitet og fleksibilitet. Kommunerne skal
derfor, når de gennemfører udbud, sikre, at leverandørernes opfyldelse af disse krav
indgår som et paramenter i tildelingen af opgaven".
Der mangler imidlertid i såvel lovudkast som i bemærkninger en fastsættelse af
konkrete krav til kommunalbestyrelsen om, hvordan kontinuitet skal udmøntes.
Dette vil mest naturligt skulle fastsættes i sammenhæng med rammerne for
plejepakkerne.
§ 13 og 14
Efter gældende ret har ældre i dag ret til at få mad tilberedt i eget hjem, når behovet
tilsiger det. Dette fremgår af Ankestyrelsens praksis. Ifølge lovforslaget skal
kommunerne fremover kunne drage nytte af, at mad kan produceres uden for
hjemmet, og at man derved kan frigive tid til plejepersonalets kerneopgaver. Ældre
Sagen er bekymret for, om tilbuddet om udbragt mad i tilstrækkelig grad tilgodeser
et samlet behov for rehabilitering og ernæring. Det bør således efter vores
opfattelse fortsat være muligt at få hjælp til at tilberede og anrette måltider i
hjemmet som hidtil samt få hjælp til at indtage måltidet.
Side 4 ud af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0283.png
§ 15
Ældre Sagen undrer sig over, at lovforslaget indeholder en bestemmelse om lige
præcis robotstøvsugere. Det bør i stedet sikres, at kommunerne forpligtes til at
stille alle former for både rengøringsmaskiner og velfærdsteknologi gratis til
rådighed for ældre, når det giver mening i den konkrete situation.
§ 16
Det er afgørende, at pårørende, der påtager sig en stor del af plejeopgaverne, har
adgang til både aflastning og afløsning for at undgå udbrændthed og sikre deres
eget velbefindende. Den nuværende formulering i lovforslaget, som giver mulighed
for enten aflastning eller afløsning, finder vi klart utilstrækkelig. Ældre Sagen
mener, at lovgivningen bør sikre adgang til begge former for støtte, især med tanke
på det stigende antal demensramte i fremtiden, hvor behovet for fleksibel støtte vil
være afgørende.
Øvrige bemærkninger
Egen læge skal have mulighed for at visitere til hjælp
Vi foreslår, at almen praksis skal kunne visitere ældre til helhedsplejeforløb,
herunder genoptræning uden sygehusindlæggelse, sociale indsatser mv. Dette vil
lette adgangen til hjælp for den enkelte ældre, fremme mulighed for lægefagligt
baseret behovsvurdering samt reducere visitationens arbejdsbyrde.
Pasning af døende på plejehjem
Ældre Sagen finder, at loven i højere grad bør tilgodese ældres sidste tid.
Muligheden for pasning af døende bør gælde, uanset hvor man dør og ikke kun for
pårørende til døende i eget hjem. Desværre ser vi i Ældre Sagen for mange
eksempler på plejehjem, hvor plejepersonalenormeringen er så lav, at døende
beboerne de facto efterlades alene i boligen uden tilstrækkelig terminalpleje i den
sidste tid. Dette kan i højere grad forhindres, hvis lovens kapitel 7 også omfatter
døende på plejehjem. I øvrigt finder v
lign., bl.a. i kapitel 7.
Bekymring for fejl og mangler i afgørelser
Ankestyrelsen får med ældreloven ikke samme mulighed for at kunne fastlægge og
udmelde fortolkningsbidrag til anvendelsen af reglerne ved principmeddelelser
som efter serviceloven. Ankestyrelsens reelle mulighed for at efterprøve
kommunens afgørelse sættes således ud af kraft. Ældre Sagen finder, at
lovforslaget dermed tilsidesætter ældres retssikkerhed ganske betydeligt. Vi
opfordrer derfor til, at der opstilles nogle klare krav til prøvelsen i Ankestyrelsen,
så styrelsen inddrager hensynet til den ældres selvbestemmelse og
forvaltningsretten i den konkrete afgørelse.
Side 5 ud af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0284.png
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvis vil Ældre Sagen gerne udtrykke bekymring over, at den kommende
lovgivning medfører, at de medarbejdere, som skal træffe afgørelser om
helhedspleje i hverdagen, fremover skal navigere i tre forskellige lovgivningssæt:
serviceloven, forvaltningsloven og ældreloven. Retssikkerheden er i forvejen under
betydeligt pres inden for servicelovens område, hvor der forekommer mange
sagsbehandlingsfejl i kommunerne. Når der fremover træffes afgørelse om et
rummeligt pleje- og omsorgsforløb, er det derfor afgørende, at de involverede
medarbejdere besidder de rette forvaltningsretlige kompetencer til at vurdere
behovet for hjælp og træffe korrekte afgørelser. Kommunerne bør derfor sikre, at
alle relevante medarbejdere har et grundlæggende og solidt kendskab til regler om
vejledningspligt, begrundelsespligt, partshøringspligt, officialprincip m.v. samt til
reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 6 ud af 6
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0285.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0286.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0287.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0288.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0289.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0290.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0291.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0292.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0293.png
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0294.png
Aarhus Kommunes høringssvar til udkast til ældrelov, lov om lo-
kalplejehjem, lov om ældretilsyn samt forslag til lov om ændring
af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.
Aarhus Kommune kvitterer for Ældreministeriets udkast til nye love og æn-
dring af love på ældreområdet. Aarhus Kommune fremsender hermed sit hø-
ringssvar med hovedpointerne. Med hensyn til øvrige tekniske bemærknin-
ger til lovforslagene henvises til
Vi ser frem til at imple-
mentere de nye tiltag til gavn for ældre borgere.
Gode takter i de nye lovforslag
Aarhus Kommune bifalder de bærende værdier, som lovforslagene skal un-
derstøtte i form af selvbestemmelse for borgerne, tillid til medarbejdere og
den borgernære ledelse, et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber
og civilsamfund. Det gælder især:
Borgerens ret til selvbestemmelse, inddragelse og udvidede frie valg i
forhold til helhedsplejen samt ligestilling af offentlige og private leveran-
dører.
Helheldspleje i få og rummelige forløb leveret i faste tværfaglige teams
med fokus på den helhedsorienterede indsats, selvbestemmelse, tvær-
faglighed og kontinuitet. Vi forventer, at kommunerne gives rum til at im-
plementere elementerne ud fra lokale forhold.
Det stærke fokus på, at hjælpen til borgeren skal leveres med et fore-
byggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Muligheden for fortsat at kunne tilrettelægge forebyggende tiltag for ek-
sempel i form af forebyggende hjemmebesøg, og at det i højere grad er
muligt at målrette dem til de borgere, som har gavn af det.
Øget inddragelse af lokale fællesskaber, civilsamfund og pårørende.
Aarhus Kommune noterer sig med tilfredshed, at det også fremover skal
være en del af vurderingen af den ældres behov, om brug af velfærds-
teknologi og hjælpemidler kan bidrage til øget selvstændighed og selv-
hjulpenhed, og at der konkret nævnes skærmbesøg. Aarhus Kommune
har siden maj 2023 anvendt skærmbesøg og erfaringen er, at tilfredshe-
den blandt såvel borgere som medarbejdere er høj.
Aarhus Kommune er kommet godt ud af startblokken
Aarhus Kommune har allerede i dag tværfaglige teams på plejehjem, i hjem-
meplejen og på midlertidige pladser, hvor der er et stærkt fokus på forebyg-
gelse, rehabilitering og de vedligeholdende indsatser. Disse teams består i
dag af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter
og sygeplejersker. Mange borgere får ydelser efter såvel sundheds- som
serviceloven. Det tænker borgerne ikke over, men det er forudsætningen for
de mange smidige forløb, at én myndighed kan håndtere alle indsatserne.
Der er igangsat en række initiativer i Aarhus Kommune for i højere grad at
inddrage borgere, pårørende og civilsamfundet. Det samme gælder for fri-
sættelse af plejehjem, udbredelse og implementering af velfærdsteknologi
17. september 2024
Side 1 af 3
Sundhed og Omsorg
Økonomi og Borgervelfærd
Aarhus Kommune
Mål- og Økonomistyring
Grøndalsvej 2
8260 Viby J
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0295.png
igennem for eksempel Velfærdsteknologi-pionere. Lovforslagene giver derfor
et godt grundlag for den videre udvikling af ældreplejen i Aarhus Kommune.
Aarhus Kommune indgår således gerne i partnerskaber omkring implemen-
tering af lovgivningerne i forhold til velfærdsteknologi, pårørendesamarbejde
og data.
Aarhus Kommunes opmærksomhedspunkter til lovforslagene:
Sygeplejen som en del af helhedsplejen
Aarhus Kommune bifalder den gode hensigt om at bygge bro mellem de for-
skellige ydelser, som de ældre modtager og ønsket om, at kunne levere hel-
hedspleje. Noget vi i flere år har arbejdet hen imod i Aarhus.
Sygepleje udgør ofte en central indsats i borgernes samlede forløb og fylder
i dag ca. 20 % af de opgaver, der løses hos borgerne i hjemmeplejen i Aar-
hus Kommune. Heraf løser SOSU-personalet hovedparten af sygeplejen i
sammenhæng med rehabilitering, pleje og praktisk hjælp.
Koordinering af opgaveløsningen på tværs af faggrupper kan være vanske-
lig. Derfor er det vigtigt, at ældreloven ikke medfører et skarpere skel end i
dag. Vi ser det derfor som afgørende, at sygeplejen bliver gjort til en integre-
ret del af pleje- og omsorgsforløbene. Både for offentlige og private leveran-
dører.
Tidlig rehabiliterende indsats og tilgang
I Aarhus Kommune arbejdes der efter en rehabiliterende tilgang, hvor borge-
ren tilbydes et intensivt rehabiliteringsforløb efter indlæggelse eller tab af
funktionsevne. Med henblik på at nedbringe borgerens behov for hjælp, in-
den en egentlig visitation af varig hjælp. Det er en effektiv indsats, hvor cirka
halvdelen af de nye borgere bliver selvhjulpne efter et rehabiliteringsforløb.
Derfor ser vi gerne, at denne mulighed videreføres i den nye ældrelov, hvor
rehabilitering først indgår efter, at en borger er visiteret til hjælp. Det skal
derfor tydeliggøres i lovgivningen, at det rehabiliterende sigte og de forebyg-
gende forløb inden varig hjælp også er af afgørende betydning for at reali-
sere ældrelovens intentioner om blandt andet borgernes ret til selvbestem-
melse. Den ultimative selvbestemmelse er at kunne klare sig selv.
Samtilsyn
Aarhus Kommune ser positivt på, at ældretilsynet forenkles, men er samtidig
opmærksom på den potentielle udfordring, der kan være i forhold til at sikre
den nødvendige koordinering ved samtilsynet. Der er behov for i lovgivnin-
gen og vejledningen hertil at sikre, at samtilsynet kan ske på en hensigts-
mæssig måde og uden store administrative byrder.
17. september 2024
Side 2 af 3
 L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren
2932726_0296.png
Lokalplejehjem
Vi noterer os muligheden for at etablere lokalplejehjem.
Rammerne for etablering af lokalplejehjem virker omfattende og konstruktio-
nen ser ud til at medføre meget unødigt bureaukrati og forudsætter desuden
et stort lokalt engagement og interesse.
Administrative byrder
Vi noterer os med tilfredshed, at afsættet for den nye lovgivning også om-
handler afbureaukratisering og mindsker de administrative byrder. For ek-
sempel afskaffelse af kravet om kvalitetsstandarder og en værdighedspolitik.
Der er dog dele i lovforslagene, hvor det ikke er tilfældet. Det gælder for ek-
sempel beregning af egenbetaling vedrørende midlertidige ophold og ny visi-
tation ved borgerens overgang fra serviceloven til ældreloven. Der er derfor
behov for yderligere administrative forenklinger i lovteksterne på de nævnte
områder.
17. september 2024
Side 3 af 3
På vegne af Aarhus Kommune
Jacob Bundsgaard
Borgmester
Christian Budde
Rådmand for Sundhed og Omsorg