L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreudvalget 2024-25
L 89 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.

2022 - 5024

Doknr.

933551

Dato

07-11-2024

Høringsnotat om forslag til ældrelov

Indholdsfortegnelse

Høringsnotat om forslag til ældrelov ................................................................... 1

1. Høringen ..................................................................................................... 2

1.1. Høringsperiode......................................................................................... 2

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................. 2

2. Høringssvarene ........................................................................................... 6

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget .................................................. 6

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget .................................. 7

2.2.1. Lovens formål........................................................................................ 7

2.2.2. Lovens anvendelsesområde ............................................................... 10

2.2.3. Forebyggelse og inddragelse af civilsamfund ..................................... 13

2.2.4. Kommunalpolitisk beslutning om helhedspleje i få, sammenhængende

og rummelige pleje- og omsorgsforløb ......................................................... 15

2.2.5. Tildeling af et rummeligt og sammenhængende pleje- og

omsorgsforløb ............................................................................................... 20

2.2.6. Den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af helhedspleje i form af et

sammenhængende pleje- og omsorgsforløb ................................................ 22

2.2.7. Plejetestamenter ................................................................................. 26

2.2.8. Madudbringning og madordning ......................................................... 26

2.2.9. Robotstøvsuger ................................................................................... 29

2.2.10. Afløsning og aflastning samt midlertidigt ophold .............................. 30

2.2.11. Frit valg af leverandører til levering af helhedspleje ......................... 31

2.2.12. Afregning af private leverandører ved brug af godkendelsesmodel . 35

2.2.13. Selvudpeget hjælper ......................................................................... 38

2.2.14. Klageadgang m.v. ............................................................................. 39

2.2.15. Forbedret plejeoversigt ..................................................................... 40

2.2.16. Pasning af døende ............................................................................ 40

2.2.17. Betaling ............................................................................................. 40

2.2.18. Ældreråd ........................................................................................... 41

2.2.19. Kommunalbestyrelsens forsyningsansvar og finansiering m.v. ........ 41

2.2.20. Forsøgsbestemmelse ....................................................................... 42

2.2.21. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser ................................... 42

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .......................................................... 43

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag om ældrelov har været i høring i perioden fra den 22. au-

gust til den 19. september 2024 hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.: Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL -Danmarks Al-

mene Boliger, Center for Sund Aldring

–

KU, Dansk Erhverv, Dansk Handicap

Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske

Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske

Regioner, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler, Danske Ældreråd, Datatil-

synet, De sammenvirkende Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Dan-

mark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-

capområdet, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, EGV, Ergotera-

peutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, FOA,

Institut for Menneskerettigheder, KA Pleje, KL, Kommunale Velfærdschefer,

Kost & Ernæringsforbundet, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for De-

mens, OK-Fonden, PLO, Røde Kors, Selveje Danmark, Socialpædagogernes

Landsforbund, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og

forebyggende hjemmebesøg), VIVE og Ældre Sagen

Udkastet til lovforslag blev den 22. august 2024 endvidere sendt til Ældreudval-

get til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 22. august 2024.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisatio-

ner m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-

ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til

lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myn-

digheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærk-

ninger til udkastet til lovforslag.

Sådanne interessenter er i oversigten

markeret med *.

Hørings-

part

Hørings-

svar mod-

taget

Bemærk-

ninger

Ingen be-

mærknin-

ger

Ønsker

ikke at

afgive

hørings-

svar

Abelone

Glahn

Advokatrå-

det

Alzheimer-

foreningen

Ankestyrel-

sen

BL -Dan-

marks Al-

mene Boli-

ger

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Center for

Sund Ald-

ring

–

Da-

nish.Care

Dansk Er-

hverv

Dansk Han-

dicap For-

bund

Dansk In-

dustri

Danske

Selskab for

Fysioterapi

Dansk Sy-

geplejeråd

Dansk Sy-

gepleje

Selskab

Danske Di-

akonhjem

Danske Fy-

sioterapeu-

ter

Danske

Handicap-

organisati-

oner

Danske Pa-

tienter

Danske Re-

gioner

Danske Se-

niorer

Danske

SOSU-sko-

ler & Besty-

relserne

Danske

Tandplejere

Danske

Ældreråd

Dataproces

Datatilsy-

net

De sam-

menvir-

kende Me-

nighedsple-

jere

DemensKo-

ordinatorer

i Danmark

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Demens-

konsulen-

ten

Den Dan-

ske Dom-

merfor-

ening

Den Uvil-

dige Kon-

sulentord-

ning på

Handicap-

området

Det Cen-

trale Handi-

capråd

Det Danske

Madhus

Domstols-

styrelsen

EGV

Ergotera-

peutfor-

eningen

Esbjerg

Kommune

Fagbevæ-

gelsens Ho-

vedorgani-

sation

Faglige Se-

niorer

Fagligt Sel-

skab af Kli-

niske Diæ-

tister

(FaKD)

F&P

FOA

Forenede

Care

Forum for

Mænds

Sundhed

Fysion

Hjernesa-

gen

Institut for

Menneske-

rettigheder

KA Pleje

Kirkens

Korshær

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Kommunale

Velfærds-

chefer

Kost & Er-

næringsfor-

bundet

Kristende-

mokraterne

Køben-

havns

Kommune

Lægefor-

eningen

Nationalt

Videnscen-

ter for De-

mens

OK-Fonden

PLO

Røde Kors

Selveje

Danmark

Silkeborg

Kommune

Socialpæ-

dagogernes

Landsfor-

bund

SUFO

(Landsfor-

eningen for

ansatte i

sundheds-

fremmende

og forebyg-

gende

hjemmebe-

søg)

Sønderborg

Kommune

Teton

Tønder

Kommune

Varde

Kommune

VIVE

Ældre Sa-

gen

Aarhus

Kommune

Aarhus

Ældreråd

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om ud-

kastet til lovforslag. Høringsnotatet behandler således ikke de dele af hørings-

svarene, som kommenterer på gældende ret.

Flere af høringssvarene indeholder derudover bemærkninger til den med fi-

nanslovsforslaget foreslåede besparelse på tilskuddet til Danske Ældreråd og

regeringens udspil til en sundhedsreform. I det omfang disse bemærkninger

falder uden for lovforslaget, kommenteres de ikke i høringsnotatet.

Ældreministeriets bemærkninger til høringssvarene herunder, om der er foreta-

get ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til

det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som

ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på Ældreministe-

riet egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives høringsparternes overordnede bemærkninger til lov-

forslaget, herunder vedrørende koblingen til sundhedsområdet og velfærdstek-

nologi.

FOA, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Ældreråd, Danish.

Care, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Faglige Se-

niorer, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Aarhus Ældreråd, Kristendemokra-

terne, Forum for Mænds Sundhed, Sønderborg Kommune, Tønder Kom-

mune, Dansk Selskab for Fysioterapi, KA Pleje og Det Danske Madhus

gi-

ver udtryk for, at de overordnet er positive over for udkastet til ældreloven. Hø-

ringsparterne er særligt positive over for ældrelovens bærende værdier, den

nye tilgang til styring og ledelse i ældreplejen og helhedsplejen.

2.1.1 Koblingen til sundhedsområdet

Danske Seniorer, Danske Handicaporganisationer, Kost og Ernæringsfor-

bundet, FaKD og Københavns Kommune

er bekymrede over ældrelovens

manglende kobling til sundhedsområdet. Danske Seniorer havde foretrukket, at

den konkrete udmøntning af ældreloven afventer et politisk forlig om fremtidens

sundhedsstruktur.

Dansk Sygepleje Selskab

er kritiske over, at ældreloven

ikke er tænkt sammen med serviceloven og sundhedsloven.

Danske Regioner

og Lægeforeningen

lægger vægt på, at der bør tages højde for konsekven-

serne af sundhedsreformen i udkastet til en ny ældrelov, og at der skal sikres

en gnidningsfri sammenhæng mellem ældreområdet og sundhedsområdet.

Danske Regioner ønsker på baggrund af sundhedsudspillet og udkastet til æl-

dreloven at fremhæve forslaget om, at en række sundhedsopgaver flyttes til re-

gionerne fra kommunerne.

Alzheimerforeningen

ser en oplagt kobling af de-

mensområdet til sundhedsstrukturudspillets løfte om pakkeforløb for de store

kronikergrupper.

Danske Tandplejere

finder det beklageligt, at tandpleje ikke

er en del af forslaget til en ny ældrelov og foreslår på den baggrund, at tandple-

jere tilknyttes landets plejehjem og hjemmeplejen med henblik på at sikre en

tidlig oral forebyggende indsats.

Ældreministeriet bemærker hertil at de eksisterende organisatoriske mulighe-

der for, at kommunerne allerede i dag kan styrke sammenhængen mellem

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

sygepleje og ældrepleje, på baggrund af høringssvarene, nu fremgår tydeligere

i de almindelige bemærkninger. Mange af de kommunale ydelser efter ældrelo-

ven og sundhedsloven løses allerede i dag integreret under de samme borger-

besøg og af én og samme medarbejder. Det er også i de almindelige bemærk-

ninger skrevet tydeligere frem, at der med indførelsen af en forenklet og bor-

gernær visitationsmodel i ældreloven, sker en tilnærmelse af den styringsmæs-

sige logik, som i dag er gældende på sundhedsområdet i forhold til den kom-

munale sygepleje. Ældreministeriet henviser derudover til regeringens udspil til

en sundhedsreform fra den 18. september 2024, hvoraf det fremgår, at den al-

mene kommunale sygepleje skal integreres i helhedsplejen efter ældreloven på

sigt. Sundhedsreformen forhandles nu af Folketingets partier, og derefter skal

der arbejdes videre med den konkrete model for integrationen af sygepleje i

helhedspleje. Ældreministeriet bemærker, at tandpleje ikke er en del af aftalen

om ældrereformen, men at der ikke er noget til hinder for, at man lokalt sikrer

sammenhæng til tandplejen, eksempelvis ved at tandplejere kan indgå i faste

teams.

2.1.2 Velfærdsteknologi

Teton, Danish. Care og Dansk Industri

bemærker, at velfærdsteknologi ikke

er nævnt i udkastet til ældreloven, og at der bør indføres en hjemmel i den nye

ældrelov til udbredelsen af velfærdsteknologi. Teton foreslår desuden, at der

afsættes midler til at øge vejledningsindsatsen på velfærdsteknologiområdet.

Aarhus Kommune

noterer sig med tilfredshed, at det også fremover skal være

en del af vurderingen af den ældres behov, om brug af velfærdsteknologi og

hjælpemidler kan bidrage til øget selvstændighed og selvhjulpenhed, og at der

konkret nævnes skærmbesøg, hvilket Aarhus Kommune har gode erfaringer

med.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til § 10:

”Det

vil lige som i dag være en del af vurderingen af behovet, om brug af vel-

færdsteknologi og hjælpemidler kan bidrage til at afhjælpe behovet for hjælp og

dermed bidrage til øget selvstændighed og selvhjulpenhed i modtagerens hver-

dag. Tilsvarende gælder i forhold til brug af digitale løsninger, f.eks. brug af

skærmbesøg. Det er vigtigt, at brug af sådanne teknologier som led i hjælpen

eller som hel eller delvis erstatning for et fysisk besøg introduceres på en tryg

og værdig måde og i dialog med den enkelte modtager. Det er i den sammen-

hæng også vigtigt at være opmærksom på, om den enkelte modtager har brug

for støtte eller vejledning til at betjene teknologierne.”

Dermed er det tydeliggjort, at det er i overensstemmelse med lovgivningen, at

brug af velfærdsteknologi og digitale løsninger kan indgå i behovsvurderingen.

En egentlig lovbestemmelse om velfærdsteknologi m.v. vil forudsætte en nær-

mere udredning i forhold til at afgrænse overfor hjælpemiddelbegrebet i ser-

viceloven. Dette vil blive løftet ind i det kommende partnerskab for udbredelse

af velfærdsteknologi.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Lovens formål

Ergoterapeutforeningen

kan tilslutte sig de tre bærende værdier om, at flest

mulige ældre borgere skal være selvbestemmende i deres hverdagsliv for at

opleve bedst mulig livskvalitet og værdighed.

Røde Kors

er positiv overfor, at

formålsparagraffen som bærende værdi fastslår et tæt samspil mellem kommu-

ner og lokale fællesskaber og civilsamfund med det mål at øge kvaliteten i æld-

replejen, jf. §1 stk.2.

KL og Aarhus Kommune

bifalder de bærende værdier,

som lovforslagene skal understøtte i form af selvbestemmelse for borgerne,

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse, et tæt samspil med pårø-

rende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Dansk Erhverv

roser for hensigten

med ældrereformen med mere frihed, selvbestemmelse, mere tillid til medar-

bejdere og ledere, udvidet frit valg, ligestilling mellem private og offentlige leve-

randører samt tættere samspil med civilsamfundet.

F&P

bakker op om øget

selvbestemmelse og frisættelse af medarbejderne, ligestilling af offentlige og

private leverandører, afbureaukratisering samt styrket transparens og gennem-

sigtighed, som ældrereformen er baseret på.

Aarhus Ældreråd

bakker op om

de bærende værdier, der fremgår af forslaget til § 1, stk. 2.

Kommunale Vel-

færdschefer

bemærker, at de tre bærende værdier også har været vigtige for

kommunerne at arbejde med inden for den nuværende lovgivning, men deler

opfattelsen af, at det er vigtige fokusområder, som man løbende bør arbejde på

at udvikle. De bemærker desuden, at det er vigtigt, at den øgede tillid til medar-

bejderne ikke medfører, at medarbejdere føler sig mere udsatte end tidligere,

hvilket de mener bør afdækkes i evalueringen af lovens implementering.

FOA

Fagbevægelsens Hovedorganisation

ser positivt på den nye tilgang til

styringen og ledelsen af ældreplejen, der ligger i udkastet til en ny ældrelov.

FOA er også glade for forslagets fokus på tværfaglighed og tillid til medarbej-

dernes faglige kompetencer.

Danske SOSU-skoler og Danske Sosu-skoler

Bestyrelserne

bakker grundlæggende op om de værdier, der ligger i aftalen

om ældrereformen, herunder større tillid til medarbejderne og mere plads til di-

alog med den enkelte borger.

Danske Patienter

støtter grundlæggende intenti-

onen om at sikre en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkeltes livssitua-

tion og behov understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livs-

glæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær. Derudover finder danske

patienter det positivt, at selvbestemmelse, tæt samspil med pårørende og civil-

samfund er bærende værdier i lovforslaget.

Nationalt Videnscenter for De-

mens

støtter intentionerne og de bærende værdier, som ligger bag den nye

ældrelov.

Lægeforeningen og Kirkens Korshær

anerkender ældrelovens for-

mål om en ældrepleje med udgangspunkt i den enkeltes livssituation og behov.

Samtidig er Kirkens Korshær positive overfor, at det fremgår af aftalen om re-

formen, at der skal skabes rammer for, at den enkelte ældres behov kan imø-

dekommes, og at dette også gælder for særligt plejekrævende ældre, herunder

ældre, som er særligt udsatte.

Dansk Industri

bemærker, at de gerne havde set, at der blev taget yderligere

skridt i retning af tættere offentlig-privat samspil og styrket selvbestemmelse for

borgere og pårørende.

Institut for Menneskerettigheder

anser det for positivt,

at lovforslaget sætter fokus på borgernes selvbestemmelse og mulighed for

medindflydelse. De ser dog behov for, at det tydeliggøres, hvordan den øgede

selvbestemmelse reguleres i praksis.

Varde Kommune

fremhæver, at visitatio-

nen af indsatser normalt tager udgangspunkt i servicelovens § 1, der bl.a. be-

skriver, at hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og

på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det om-

fang det er muligt for den enkelte. Varde Kommune bemærker, at denne pointe

fremgår mindre tydeligt i forslaget til ældreloven, hvor fokus i højere grad er på

den ældres selvbestemmelse og livsglæde. Her synes det uklart, hvordan afta-

lerne om helhedspleje kobles med borgernes selvbestemmelse.

Ældre Sagen

mener, at intentionerne med ældreloven ikke er afspejlet i selve lovteksten, og

at en række elementer fra den forudgående politiske aftalte fra april 2024 ikke

er inkluderet. Dette er bl.a. elementerne selvbestemmelse, kontinuitet, samar-

bejde med og støtte til pårørende, som lovforslagets tekst i sin nuværende form

ikke afspejler fuldt. Ældre Sagen er bekymret for, at begrebet selvbestemmelse

ikke uddybes nærmere, da dette er et nyt begreb og bør være et målbart para-

meter ved fremtidige tilsyn. Vedrørende § 1 stk. 3, ønsker

Ældre Sagen

en ty-

deliggørelse af, hvad formålet med samspillet mellem pårørende, lokale

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

fællesskaber og civilsamfund er. Endvidere ønskes der en udfoldelse af, hvor-

dan samspillet skal struktureres og konkrete eksempler herpå. Ældre Sagen er

derudover bekymrede for, at manglen på klarhed over, hvad et samspil kan be-

tyde, vil skabe risiko for misforståelser og urealistiske forventninger mellem

både ældre, pårørende og ansatte. Ældre Sagen mener, at loven bør indeholde

et selvstændigt afsnit, der eksplicit præciserer kommunernes forpligtigelse til at

tilbyde pårørende inddragelse. Derudover finder Ældre Sagen det afgørende,

at det fremgår tydeligt, at pårørende ikke kan pålægges opgaver af kommunen,

men i stedet tilbydes inddragelse og støtte. Dette påpeges også af

Abelone

Glahn

som anfører, at støtte til pårørende og omtanke for deres forhold bør op-

prioriteres.

Danske Ældreråd

er positive over for elementet om øget selvbe-

stemmelse og pårørendeinddragelse, men havde gerne set, at det var en ret

for de pårørende. Danske Ældreråd foreslår, at indskrive en egentlig forplig-

telse for kommunerne til at inddrage pårørende, når det er relevant, i Ældrelo-

ven. Ligeledes anfører

Danske Patienter,

at det med ældreloven bør sikres, at

pårørende anerkendes i deres egen ret, hvilket bl.a. indebærer en forpligtelse

for personalet til at involvere pårørende, så deres ønsker og ressourcer og

eventuelle behov for støtte afklares.

Ældreministeriet bemærker hertil, at formålet og de bærende værdier, der frem-

går af forslaget til § 1, stk. 1 og 2, følger af aftalen om ældrereformen. Ældremi-

nisteriet bemærker desuden, at formålet og de bærende værdier sætter en

overordnet retning for den måde hvorpå ældreplejen skal styres, leveres, doku-

menteres og kontrolleres, men indebærer ikkemateriale rettigheder og pligter

for borgere, myndigheder og private leverandører. De bærende værdier om

selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse og et tæt

samspil mellem med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund afspejles

desuden i forslagene til de konkrete materielle bestemmelser i loven. De af-

spejles således bl.a. i forslaget til materielle bestemmelser i lovens kapitel 3,

om helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb,

der er centrale, og understøtter borgernes selvbestemmelse og tilliden til med-

arbejderne og den borgernære ledelse. På baggrund af høringssvarene er

dette tydeliggjort i bemærkningerne til bestemmelserne, og begreberne er ud-

foldet. Det gælder eksempelvis samspil med pårørende, hvor det på baggrund

af høringssvarene er skrevet frem i blandt andet bemærkningerne til § 1, hvor-

dan samspil med pårørende skal forstås, og hvad formålet er. Ligesom det er

skrevet frem i bemærkningerne til helhedspleje, at kommunalbestyrelsen, bør

have blik for inddragelsen af pårørende både generelt og i forhold til den en-

kelte ældre.

Det bemærkes, at det fremgår af de almindelige bemærkninger til § 1, at det

forudsættes, at hjælpen efter loven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv

og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne po-

tentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte.

Danske Seniorer

undrer sig over, at ældres værdighed ikke er skrevet ind i

formålsparagraffen for ældreloven. Det foreslås konkret, at værdighed skrives

ind i §1 som en del af ældrelovens formålsparagraf, og at der konsekvensrettes

i resten af lovteksten (fx §11).

Ældreministeriet bemærker hertil, at ”værdighed” på baggrund af høringssvaret

nu er afspejlet i de almindelige bemærkninger, idet det er anført, at loven vil

skulle understøtte, at borgernes behov og ønsker mødes med henblik på, at

kunne leve et værdigt liv, med størst mulig livsglæde.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Alzheimerforeningen

bemærker, at for ældrelovens formål skal slå igennem i

gruppen af mennesker med demens, kræver det, at ældreloven suppleres af

bindende nationale krav til demensindsatsen herunder kompetencer og meto-

der.

Demenskoordinatorer i Danmark

bemærker ligeledes, at der bliver lavet

en forpligtende kvalitetsplan for demensområdet på linje med kvalitetsplanen

for patientrettet forebyggelse og akutfunktionen.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det ikke indgår som en del af den politiske

aftale om ældrereformen, at der skal etableres en forpligtende kvalitetsplan for

demensområdet.

2.2.2. Lovens anvendelsesområde

En række høringsparter udtrykker skepsis over for den afgrænsning af anven-

delsesområdet, som fremgår af § 2, eller finder det vanskeligt at håndtere af-

grænsningen m.v., og at der er behov for præcisering.

Kommunale Velfærdschefer og Esbjerg Kommune

mener, at en ny ældre-

lov, som overlapper med eksisterende lovgivning, skaber risiko for øget kom-

pleksitet for medarbejderne på ældreområdet. Derfor mener Kommunale Vel-

færdschefer, at det er vigtigt at sikre, at skellet mellem de forskellige lovgivnin-

ger er så klart som muligt. I forhold til undtagelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2,

foreslås at det mere konkret specificeres hvornår ældreloven kan være gæl-

dende for personer under pensionsalderen, og at der i arbejdet med at imple-

mentere lovgivningen er blik for denne udfordring fra et visitations- og medar-

bejderperspektiv. I den sammenhæng bemærker de desuden, at det er uklart,

hvorvidt der er en rangordning mellem serviceloven og ældreloven.

påpe-

ger, at et alderskriterium er uhensigtsmæssigt, da ca. 20 pct. af de borgere, der

modtager hjælp i dag, er under 67 år, men KL tager samtidig til efterretning, at

man politisk har fastholdt alderskriteriet, og har derfor fokus på, hvordan det

kan fungere i praksis på en måde, hvor det skaber bedst mulig mening for så-

vel borgere som medarbejdere. KL bakker op om, at det er kommunalbestyrel-

sen, der vurderer, om en person er omfattet af loven efter § 2, stk. 1 og 2, da

det alternativt ville give anledning til yderligere administration. KL mener, at

snitfladen mellem hvornår hjælpen skal ydes efter servicelovens § 83, og æl-

drelovens § 2, stk. 2, bør beskrives tydeligere, så der ikke kan opstå tvivl om,

hvornår borgere under folkepensionsalderen skal have hjælp efter den ene el-

ler anden lovgivning. KL finder, at det giver anledning til bekymring, at medar-

bejderne med ældreloven skal navigere i en ekstra lovgivning, når de leverer

pleje hos borgerne.

Københavns Kommune

forstår, at intentionen er, at und-

tagelsesbestemmelsen i ældrelovens § 2, stk. 2, skal tolkes snævert. Det er

dog vurderingen, at denne undtagelse til personkredsen vil skabe ekstra sags-

gange og øget bureaukrati, når det skal afgøres, om en borger, som befinder

sig tæt på folkepensionsalderen, skal have støtte efter serviceloven eller ældre-

loven.

Hjernesagen

er helt overordnet bekymret for tendensen til at udskille

enkelt områder ud fra serviceloven, da foreningen frygter, at helhedstænknin-

gen forsvinder for at tilgodese en enkelt gruppe. Hjernesagen anfører, at det

fremgår af lovforslagets bemærkninger, at målgruppen kan være en ældre,

som f.eks. får en blodprop i hjernen. Det bekymrer Hjernesagen, at aldring kan

opfattes som en pludselig opstået skade i hjernen og det bekymrer, da lov-

forslaget dermed ifølge Hjernesagen udviser en udpræget mangel på forstå-

else af den kompleksitet i følgerne, som mange med erhvervet hjerneskade har

efter f.eks. et stroke.

Danske Handicaporganisationer

bemærker bl.a., at de

er bekymret for, at ældre borgere med handicap ikke får den nødvendige kom-

penserende støtte til at klare sig selv og fastholde deres funktionsniveau, men i

stedet får tilbud om almen ældrepleje. DH er bekymrede for, at når lovkomplek-

set bliver mere komplekst, får det den konsekvens, at mennesker med

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

handicap vil falde mellem to stole. DH mener, at målgruppen for ældreloven i §

2, er meget upræcis og åbner for et stort fortolkningsspørgsmål i landets kom-

muner. DH mener derfor, at regeringen bør trække forslaget til ældreloven og i

stedet kigge på, hvordan intentionerne i ældreloven kan implementeres i ser-

viceloven.

Danske Seniorer

finder alderskriteriet voldsomt problematisk, og

finder ikke, at det giver mening at opdele behovet for hjælp i et specialområde

under lov om social service og et alment område under ældreloven. Danske

Seniorer anfører, at ældre ikke får nedsat funktionsevne som følge af deres al-

der, men som følge af sygdomme og handicap, der forhindrer dem i at kunne

leve deres liv, som de selv ønsker det. Danske Seniorer kan på den baggrund

kun anbefale, at alderskriteriet bortfalder, og at der i stedet bliver tale om en

samlet lovgivning for kommunal sundhed, pleje og omsorg uanset alder.

Fag-

lige Seniorer

finder, at det er nødvendigt at udarbejde en selvstændig ældre-

lov fremfor den nuværende integration i lov om social service, da det dels vil

styrke mulighederne for at matche fremtidens udfordringer, hvor langt flere æl-

dre får behov for hjælp. Desuden indebærer arbejdet med ældre ifølge Faglige

Seniorer helt andre rammer end det, som er udgangspunkt for lov om social

service.

Ergoterapeutforeningen

påpeger, at ældreloven ikke må stille ældre

borgere dårligere, end hvis de var aldersmæssigt under pensionsalderen.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det følger af aftalen om en ældrereform, at

ældreplejen fremover skal reguleres i en ny selvstændig ældrelov. En selv-

stændig ældrelov indebærer, at ældreplejen udskilles fra det specialiserede so-

cialområde, hvorfor der i lovforslaget er opstillet nogle kriterier, der gør det mu-

ligt at foretage denne sondring, dvs. at afgøre, om en konkret person, omfattes

af ældrelovens regler eller evt. efter bestemmelser i serviceloven. Snitfladen

mellem hvornår hjælpen skal ydes efter henholdsvis ældreloven og servicelo-

ven, herunder i relation til servicelovens § 83 og ældrelovens § 2, stk. 2, vil på

baggrund af høringssvarene blive uddybet i bemærkninger til bestemmelsen

med henblik på at tydeliggøre, hvornår borgere skal have hjælp efter henholds-

vis serviceloven og ældreloven. I forhold til rangordningen mellem ældreloven

og serviceloven bemærkes desuden, at det foreslås i det samtidig fremsatte

forslag til følgelov, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 2 i serviceloven, hvorefter

personer, der kan modtage hjælp og støtte m.v. efter forslaget til kapitel 3 i æl-

dreloven, ikke kan modtage hjælp og støtte efter § 83 serviceloven (personlig

hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemme og

madservice), § 83 a (kortvarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb), § 84

(afløsning og aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende) og

§ 86 (genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af

sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse). Ældrelovens

kapitel 3 vil herved for så vidt angår de nævnte bestemmelser i forslaget til

Ældrelov få forrang for de nævnte bestemmelser i serviceloven. Det bemærkes

desuden, at der er indsat en ny bestemmelse i § 2 i ældreloven, der vil inde-

bære, at loven ikke finder anvendelse for borgere, der er omfattet af servicelo-

vens § 95 om kontant tilskud eller af servicelovens § 96 om borgerstyret per-

sonlig assistance. I de tilfælde, hvor en borger både er omfattet af personkred-

sen for kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter servicelo-

vens regler og af personkredsen for ældreloven, jf. lovens § 2, stk. 1 eller 2, vil

borgerens behov således ikke skulle dækkes efter ældrelovens regler, men ef-

ter servicelovens regler. Dette er begrundet i karakteren af og formålet med en

kontant tilskudsordning og en ordning med borgerstyret personlig assistance.

En række høringsparter har fokus på afgrænsningen af loves personkreds i for-

hold til personer med særlige behov eller personer i udsatte positioner m.v.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Danske Regioner

har forståelse for, at der i forhold til en ældrelov kan være

behov for en aldersmæssig afgrænsning af målgruppen, men finder, det er

nødvendigt at afgrænsningen ikke bliver for rigid, så borgere med behov og

funktionsevnenedsættelse, som er tilsvarende ældres behov, kan omfattes.

Kirkens Korshær

finder undtagelsesbestemmelsen for alderskriteriet meget

vigtig, og påpeger bl.a., at mennesker i udsathed allerede fra 40-50-årsalderen

begynder at udvikle alvorlige helbredsproblematikker, som betyder, at de har

behov for pleje og omsorg, som svarer til det behov, som personer over folke-

pensionsalderen skal tilbydes efter den foreslåede ældrelov.

Dansk Erhverv

påpeger, at lovens anvendelsesområde ikke tager specifikt stilling til personer

med særlige behov eller personer i udsatte positioner. De mener derfor, at der

er behov for at definere målgrupper med særlige behov og målgrupper i ud-

satte positioner under anvendelsesområdet, så målgrupperne ikke kommer i

klemme mellem serviceloven og ældreloven.

Selveje Danmark

mener, at ud-

kastet til en ældrelov har for stort fokus på at vurdere kroppens aldring ud fra

alder, og at der mangler blik for, at personer, der lever i udsathed, ældes tidli-

gere end den almene befolkning, ligesom de kan have andre aldringstegn og

behov. Selveje Danmark mener derfor, at lovudkastet og bemærkningerne bør

adressere og eksemplificere, at aldring under de 67 år også kan skyldes, at

man har levet et liv i udsathed

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af forslaget til § 2, stk. 2, at lo-

ven endvidere finder anvendelse for personer, der ikke har nået folkepensions-

alderen, når det vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af

den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre personer over folkepen-

sionsalderen kan have, jf. stk. 1. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen, at baggrunden for bestemmelsen er, at aldringsprocessen for den en-

kelte er individuel og ikke ensartet eller lineær, og et eventuelt behov for pleje

og omsorg til opretholdelse af den daglige livsførelse, der er opstået i forbin-

delse med aldringen, dermed kan variere.

Lovforslagets bemærkninger er på baggrund af høringssvarene blevet uddybet,

bl.a. så det fremgår, at undtagelsesbestemmelsen er relevant i forhold til men-

nesker i udsathed, som betyder, at denne gruppe borgere, kan have behov for

pleje og omsorg, som svarer til det behov, som personer over folkepensionsal-

deren kan have. Det bemærkes ligeledes, at § 2, stk. 2, er justeret på pga. be-

mærkninger fra Justitsministeriet og høringssvarene, med henblik på at tydelig-

gøre målgruppen for bestemmelsen. Der er tilføjet, at § 2, stk. 2, finder anven-

delse for andre ældre personer, som ligeledes er efterspurgt i høringssvarene.

En række høringssvar kommer ind på forholdet mellem sundhedsområdet og

ældreplejen.

Dansk Sygepleje Selskab

finder det uhensigtsmæssigt, at mål-

gruppen for ældreloven ikke tager udgangspunkt i behov relateret til sundheds-

og sygdomstilstande.

Danske Diakonhjem

noterer sig, at loven lægger op til,

at alder og aldring ikke er et specialiseret område, men et alment område. Dan-

ske Diakonhjem vil gøre opmærksom på, at mange ældre er syge og at syg-

dom som f.eks. demens og andre former for hjerneskade som f.eks. apopleksi

kræver specialiseret viden og høj faglighed for at kunne understøtte lovens for-

mål.

Alzheimerforeningen & Nationalt Videnscenter for Demens

bemærker,

at mennesker med en demenssygdom behov for pleje og omsorg ikke skyldes

aldersbetinget funktionstab, men en dødelig progredierende hjernesygdom.

Ældreminisiteriet bemærker hertil, at man i den politiske aftale om en ældrere-

form blev enige om, at der fremover skal være en gnidningsfri sammenhæng

mellem ældreområdet og sundhedsområdet. Det fremgår dog af bemærknin-

gerne til § 2, at bestemmelsen om, at behovet for hjælp m.v. skal være opstået

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

i forbindelse med aldringen ikke indebærer, at behovet nødvendigvis skal være

opstået på grund af aldringen, dvs. direkte aldersbetinget. Det anføres således

endvidere, at selv om risikoen for forekomsten af visse tilstande og sygdomme

stiger med alderen, f.eks. demens, kræft og hjerte-kar-sygdomme, kan disse

sygdomme ikke nødvendigvis siges at være opstået på grund af aldringen (dvs.

”aldersbetinget”), da de også forekommer hos yngre aldersgrupper. I loven

opereres således ikke med, at Lovens anvendelsesområde er knyttet op på

specifikke tilstande, sygdomme m.v.

2.2.3. Forebyggelse og inddragelse af civilsamfund

2.2.3.1 Forebyggelse

Danske Ældreråd, Faglige Seniorer, SUFO, Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Danske Seniorer, Dansk Sygeplejeråd, Demenskoordinatorer i

Danmark, Silkeborg Kommune, Danske Patienter, Ergoterapeutforenin-

gen, Lægeforeningen, Abelone Glahn og Forum for Mænds Sundhed

kritiske overfor, at lovkravet om forebyggende hjemmebesøg fjernes bl.a. med

argumenterne om, at dette medfører en risiko for at forebyggelse nedprioriteres

eller en variation på tværs af kommunerne.

Danske Regioner, Aarhus Kom-

mune

Danske Velfærdschefer

er positive overfor, at den forebyggende

indsats fremadrettet ikke pålægges at blive tilrettelagt og målrettet med ud-

gangspunkt i specifikke alderskriterier, mens

Sønderborg Kommune

anerken-

der, at de fortsat vil have mulighed for at tilrettelægge og målrette opsøgende

og forebyggende indsatser.

Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på dette punkt er udmøntet i

overensstemmelse med aftalen om ældrereformen. Det fremgår således af af-

talen, at en række krav til kommunerne afskaffes, herunder krav om årligt fast-

satte kvalitetsstandarder, en række konkrete proces- og indholdskrav, krav om

værdighedspolitikker, krav om tilsynspolitikker og krav om forebyggende hjem-

mebesøg. I stedet vil kommunerne fremadrettet skulle styre efter ældrelovens

overordnede mål og bærende værdier, som på baggrund af høringssvarene er

udfoldet i bemærkningerne, herunder hvordan de skal forstås og hvad formålet

er. Kommunerne vil have frihed til selv at kunne tilrettelægge arbejdet med æl-

drelovens mål og bærende værdier, men vil være forpligtet til at leve op til dem.

Kommunerne vil dermed også fortsat være forpligtede til at arbejde forebyg-

gende. Ældreministeriet bemærker videre, at kommunerne vil være forpligtet til

efter den foreslåede § 4 og § 7 til at levere forebyggende og opsøgende indsat-

ser. På baggrund af ovenstående er forpligtelsen skrevet tydeligere frem i be-

mærkningerne. Ministeriet bemærker endeligt, at kommunerne fortsat har mu-

lighed for at tilrettelægge den generelle forebyggende indsats som forebyg-

gende hjemmebesøg, jf. bemærkningerne.

Ifølge

SUFO

bør det præciseres i lovteksten, hvad generel forebyggelse inde-

bærer, mens

Ældre Sagen

mener, at forebyggelse skal følge konkrete krav,

der fastsættes af Sundhedsstyrelsen, og at der derudover skal stilles konkrete

krav til kommunerne om at specificere arbejdet med forebyggende hjemmebe-

søg nærmere, så det sikres, at den forebyggende indsats tilbydes til relevante

borgere i forlængelse her af påpeger

Røde Kors,

at det vil forudsætte en sy-

stematisk screening.

Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på dette punkt udmønter den

del af aftalen om ældrereformen, der handler om den generelle forebyggende

indsats, og understreger, at der skal iværksættes opsøgende indsatser, målret-

tet borgere, hvor forebyggelsespotentialet vurderes at være relevant. Det

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

fremgår af aftalen, at den nye tilgang skal give mulighed for, at den forebyg-

gende indsats kan målrettes ud fra lokale forhold og ud fra konkrete risikovur-

deringer m.v. Ældreministeriet vurderer på den baggrund ikke, at det vil være i

overensstemmelse med aftalen, at fastsætte lovkrav til, hvordan kommunerne

konkret skal tilrettelægge den forebyggende indsats. Ældreministeriet anerken-

der, at der kan være behov for at tydeliggøre hvad formålet med den nye til-

gang er, og hvordan generel forebyggelse skal forstås, hvorfor dette er udfoldet

i bemærkningerne.

Selveje Danmark

er positive over, at man tydeligt i lovgivningen udskiller § 79

til ældreområdet i § 6 i ældreloven, men bemærker, at det bør gøres tydeligt

overfor kommunerne, hvordan denne ’udskillelse’ skal foregå i praksis.

Ældreministeriet har noteret sig Selveje Danmarks bekymring og vil tage initia-

tiv til dialog med Social- og Boligministeriet herom.

Danske Ældreråd, FOA, Fagbevægelsens Hovedorganisation, SUFO og

Lægeforeningen

anbefaler, at udviklingen på forebyggelsesområdet evalue-

res.

Ældreministeriet bemærker, at det ikke er en del af aftalen om ældrereformen,

at forebyggelsesområdet skal evalueres særskilt, men det fremgår af aftalen, at

aftalepartierne er enige om løbende at følge området tæt og at ældrereformen

skal evalueres efter tre og fem år.

Danske Fysioterapeuter

FOA

bemærker, at frivillige ikke har de nødven-

dige sundhedsfaglige kompetencer til at vurdere de ældres behov. Danske Fy-

sioterapeuter foreslår, at ”forudgået

af en individuelt målrettet sundhedsfaglig

vurdering”

tilføjes i definitionen af den indsats, som borgere har krav på jf. § 5 i

ældreloven.

Ældreministeriet bemærker her til, at der med lovforslaget ikke fastsættes krav

om, at det er frivillige, der skal udføre den forebyggende indsats efter de fore-

slåede bestemmelser §§ 4-6. Den frivillige indsats kan ikke stå alene og skal

ikke erstatte

den fagprofessionelle indsats. Ældreministeriet har for at tydeliggøre dette skilt

bestemmelser om forebyggelse, jf. den foreslåede §§ 4-6, fra de foreslåede be-

stemmelser om civilsamfund, jf. den foreslåede §§ 7-8, i to kapitler.

Alzheimerforeningen

påpeger, at når lovforslaget meget specifikt omfatter

mennesker med demens på trods af, at deres behov for hjælp og støtte opstår

på grund af en hjernesygdom og ikke almen aldring, så er det nødvendigt, at

rådgivningsforpligtelsen følger med over i ældreloven, eller at det meget tyde-

ligt specificeres, at kommunerne fortsat har en forpligtelse til at yde rådgivning

med hjemmel i serviceloven til personer, der fremover vil være omfattet af æl-

dreloven alene.

Ældreministeriet bemærker, at kommunalbestyrelsen efter retssikkerhedsloven

er forpligtiget til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til

alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,

herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden

være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed

eller efter anden lovgivning. Ministeriet har skrevet denne eksisterende forpligti-

gelses til bl.a. rådgivning af pårørende frem i bemærkningerne.

2.2.3.2 Inddragelse af civilsamfund

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Røde Kors

opfordrer til, at der udarbejdes mere specifikke krav om niveauet

for finansiering af støtte til civilsamfund, da det fremstår uklart, hvordan mid-

lerne fordeles, jf. § 7. Røde Kors anbefaler, at der i stedet bør afsættes sær-

skilte midler til, at kommunerne samarbejder med civilsamfundet på ældreom-

rådet, så andet frivilligt socialt arbejde ikke nedprioriteres.

Ældreministeriet bemærker, at der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt ar-

bejde, jf. servicelovens § 18, stk. 2. Som kompensation for støtten modtager

kommunalbestyrelsen et tilskud fra staten via bloktilskuddet, der årligt. Dette

beløb er ikke øremærket. Det betyder, at det ikke i serviceloven er fastsat, hvor

stort et beløb den enkelte kommune skal afsætte til økonomisk støtte til frivilligt

socialt arbejde. Det er altså op til en lokalpolitisk afgørelse at prioritere, hvilke

frivillige sociale aktiviteter, der skal have støtte. Ministeriet bemærker videre, at

støtte efter servicelovens § 18 i dag også dækker ældreområdet. Ministeriet

bemærker, at det ikke er en del af den politiske aftale, at der skal fastsættes

krav til niveauet af kommunalbestyrelsens støtte til civilsamfundet eller afsæt-

tes særskilt finansiering, her under i form af statslig kompensation. På den bag-

grund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på

dette punkt.

Ministeriet bemærker dog, at det på baggrund af høringssvarene er tydeliggjort

i bemærkningerne, hvad der skal forstås med den kommunale forpligtigelse til

at sikre et samspil med civilsamfundet. Det er yderligere tydeliggjort i bemærk-

ningerne, at samarbejdet med og tildelingen af støtte til civilsamfundet har til

formål at sikre et tæt samspil mellem parterne og skal ske med respekt for den

frivillige indsats’ egenart og styrke.

Ældre Sagen

ser gerne, at samarbejdet med civilsamfundet også omfatter

støtte til pårørende.

Danske Patienter

bemærker, at det i ældrelovens § 7 kun

er frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet, som fremhæ-

ves. I lyset af, at mange ældre mennesker lever med kronisk sygdom, bør or-

ganisationerne på sundhedsområdet, herunder patient- og pårørendeforenin-

gerne, også tænkes ind.

Ældreministeriet bemærker, at der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Ministeriet bemærker videre, at kommunernes mulighed for samarbejde med

civilsamfundet efter gældende ret er vidtrækkende. Det fremgår således af vej-

ledning nr. 10266 af 19.12.2017 om det frivillige område efter serviceloven, at

kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på aktiviteter, som foregår uden

for den normale kreds af det, som henregnes til frivillige sociale organisationer

og foreninger. Det kan i særlige tilfælde handle om aktiviteter, der foregår i til-

knytning til boligforeninger, idrætsforeninger, fagforeninger eller virksomheder,

men som har et tydeligt socialt sigte. Ligesom både brugerorganisation, rådgiv-

ning og forskellige former for aflastningstjenester for pårørende nævnes som

konkrete eksempler på frivillige sociale aktiviteter.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

2.2.4. Kommunalpolitisk beslutning om helhedspleje i få, sammenhæn-

gende og rummelige pleje- og omsorgsforløb

FOA, Danske Ældreråd, Ældre Sagen, Kristendemokraterne, Danske Han-

dicaporganisationer, Dansk Sygepleje Selskab, Danske Seniorer, Danske

Regioner, Dansk Industri, Aarhus Kommune, Københavns Kommune,

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Tønder Kommune, Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler Besty-

relserne, Danish Care

er overvejende positive over for tankerne om helheds-

plejen. Danske Handicaporganisationer er dog bekymrede for, at borgere, som

har behov for et helt alment tilbud om fx pleje i hjemmet, men kombineret med

et specialiseret genoptræningstilbud, ikke får det tilbud, de har brug for, når det

bevilliges gennem pakkerne i helhedsplejen, som skal være almene.

Dansk

Erhverv

mener at pleje- og omsorgsforløbene skal udvikles i samarbejde med

leverandører af plejen. De foreslår derfor at kommuner med private leverandø-

rer pålægges at sende pleje- og omsorgsforløb i høring hos disse, da leveran-

dører kan have specielle forhold til afregning, tværfaglighed, organisering med

videre, som der bør tages højde for.

Ældreministeriet bemærker hertil, at der efter ministeriets opfattelse ikke er no-

get til hinder for, at den enkelte kommunalbestyrelse beslutter at sende pleje-

og omsorgsforløb i høring hos plejeleverandørerne.

Dansk Selskab for Fysioterapi

Dansk Selskab for Fysioterapi i Geron-

tologi og Geriatri

påpeger, at ældreloven sætter videre rammer end ældre-

pleje, og at det derfor bør overvejes at udvide begrebet ældrepleje til f.eks.

ældrepleje og rehabilitering.

Ergoterapeutforeningen

ønsker et stærkere fo-

kus på rehabilitering i helhedsplejen og foreslår, at helhedsplejen omdøbes til

”Helhedsindsats i sammenhængende og rummelige rehabiliterings-,

pleje- og

omsorgsforløb samt almene tilbud mv. De tilslutter sig det ’rehabiliterende

sigte’ som et godt tværfagligt princip, men kan være bekymrede for, at det ikke

opstiller de tilstrækkelige faglige rammer for at fastlægge individuelle mål for

rehabiliteringen i samarbejde med borgeren. Ergoterapeutforeningen fremhæ-

ver også, at indsatserne i helhedsplejen tydeligere bør afspejle, at vi ser ind i

en fremtid med mange ældre med kognitiv svækkelse.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne og i den

foreslåede § 11, stk. 2, at helhedsplejen skal gives med et forebyggende, reha-

biliterende og vedligeholdende sigte. Ministeriet vurderer dermed ikke et behov

for at ændre på bestemmelsens ordlyd.

Nationalt Videnscenter for Demens

er bekymrede over, at lovforslaget ikke

definerer en ramme for, hvor mange plejeforløb kommunerne forventes at

skulle iværksætte, men at det er op til den enkelte kommune at foretage vurde-

ringen af antal forløb, hvilket kan resultere i en stor ulighed i de tilbud borgerne

får i de enkelte kommuner.

Dansk Erhverv

mener der er behov for at sikre en

vis ensartethed på tværs af kommuner i pleje- og omsorgs-forløb, således leve-

randører, der opererer i flere kommuner, ikke bebyrdes med omfattende admi-

nistrativt arbejde for at håndtere mange forskellige specifikke pleje- og om-

sorgsforløb. De foreslår derfor, at Ældreministeriet bør udarbejde retningslinjer

for, hvordan kommunernes 3-5 pleje- og omsorgsforløb kan struktureres.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det følger af den politiske aftale, at kom-

munerne lokalt får mere frihed under ansvar. Det betyder bl.a. at ældreloven

ikke regulerer antallet af pleje- og omsorgsforløb i kommunerne, og at kommu-

nalbestyrelsen derfor selv vil have frihed til at fastsætte rammer og retningslin-

jer for antallet af plejeforløb.

2.2.4.1.Samspil med kommunal sygepleje

FOA, Danske Ældreråd, Aarhus Ældreråd, Danske Handicaporganisatio-

ner, Dansk Sygepleje Selskab, Nationalt Videnscenter for Demens, Dan-

ske Handicaporganisationer, Kommunale Velfærdschefer, Københavns

Kommune, Dansk Sygeplejeråd, Varde Kommune, Danske Diakonhjem og

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Aarhus Kommune

er kritiske overfor og finder det problematisk, at definitionen

af helhedspleje ikke indeholder sygepleje, da de bl.a. mener det vil være van-

skeligt at lykkes med at skabe øget kontinuitet i plejen, bedre koordinering mel-

lem de personer, der kommer i den ældres hjem, og drive velfungerende faste

teams omkring borgerne, uden at have sygeplejen med.

Danske Handicapor-

ganisationer

mener også i denne forbindelse, at borgere, som skal have gen-

optræning i den kommunale helhedspleje, skal have de samme rettigheder

som borgere, der skal have genoptræning som led i en sygehusindlæggelse,

hvilket vil sige, at de har krav på en genoptræningsplan, samt at denne følges

af den kommunale helhedspleje.

Faglige Seniorer

ønsker, at de aktiviteter,

som i dag tildeles indenfor den kommunale sundhedspleje, inddrages i de over-

ordnede forløb og

Danske Fysioterapeuter

ønsker også, at der lægges større

vægt på

sundhedsfaglige

kompetencer og vurderinger i helhedsplejen.

Dansk Erhverv og Danske Regioner

er positive over for, at der i den nye

sundhedsreform foreslås med initiativ 5.3 at integrere den almene sygepleje i

helhedsplejen. Dansk Erhverv fremhæver, at dette giver den ældre mulighed

for at bestemme, hvorvidt det skal være en offentlig eller privat leverandør, der

skal levere hele pleje- og omsorgsforløbet. Danske Regioner mener yderligere i

denne forbindelse, at der som led i indførslen af helhedsplejen skal indføres

kvalitetskrav til de indsatser, som har fokus på sundhed og forebyggelse af

sygdom, hvis vi skal undgå unødvendige indlæggelser. Det gælder også i for-

hold til at sikre den rette kvalitet af private tilbud. Danske Regioner mener des-

uden, at der vil være behov for omfattende ændringer i udkastet til ældreloven

som følge af en ny aftale om en ny sundhedsreform. Danske Regioner mener

desuden, at sundhedspersonalets vurdering af, hvilken hjælp og opfølgende

indsatser en patient har brug for i ældreplejen efter udskrivelse fra hospitalet,

skal vægte langt tungere, end den gør i dag.

Ministeriet bemærker, at regeringen, efter at nærværende lovforslag blev sendt

i høring, har fremlagt et udspil til en sundhedsreform, hvor det fremgår, at den

almene kommunale sygepleje på sigt skal integreres i ældrelovens helheds-

pleje. I tilknytning hertil kan det bemærkes, de eksisterende organisatoriske

muligheder for, at kommunerne allerede i dag kan styrke sammenhængen mel-

lem sygepleje og ældreplejen (fremover helhedspleje), på baggrund af hørings-

svarene er skrevet tydeligere frem i bemærkningerne til lovforslaget. Tilsva-

rende på baggrund af høringssvarene er det tilføjet, at dette betyder, at mange

af de kommunale ydelser efter ældreloven og sundhedsloven vil kunne løses

integreret under de samme borgerbesøg og af én og samme medarbejder,

Dette følger af, at en stor del af den kommunale sygepleje i mange kommuner

allerede i dag ydes af de samme medarbejdere, som også yder hjælp efter ser-

vicelovens § 83.Det er samtidig skrevet ind i bemærkningerne, at der med ind-

førelsen af en forenklet og borgernær visitationsmodel i ældreloven, sker en til-

nærmelse til den styringslogik, som i dag gælder for den kommunale sygepleje.

2.2.4.2. Indhold i helhedsplejen, herunder bl.a. krav vedr. genoptræning,

vedligeholdelsestræning og rehabilitering

Dansk Selskab for Fysioterapi

Dansk Selskab for Fysioterapi i Geron-

tologi og Geriatri

bemærker, at afskaffelsen af skelnen mellem midlertidig og

varig funktionsnedsættelse umiddelbart kan ses som en fornuftig løsning, men

at uden den faglige vurdering er der risiko for ikke at tilbyde de rette tilbud.

Ældreministeriet bemærker, afgørelsen om et pleje- og omsorgsforløb vil skulle

baseres på en faglig vurdering af borgerens aktuelle behov og ressourcer, hvil-

ket som i dag vil skulle ske på baggrund af de oplysninger, der vurderes at

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

være nødvendige og tilstrækkelige. Skulle der opstå væsentlige ændringer i

modtagerens behov, som vurderes ikke at kunne rummes inden for det tildelte

pleje- og omsorgsforløb efter lovforslagets § 10, stk. 1, vil der skulle træffes en

ny forvaltningsretlig afgørelse. Ændringer i en borgers behov vil både kunne

være i op- og nedadgående retning.

Danske Tandplejere

glæder sig over ældrelovens fokus på mere helheds-

tænkning og tværfagligt samarbejde omkring de ældre. Danske Tandplejere

appellerer dog til, at helhedspleje også bør omfatte tandpleje.

Danske Fysioterapeuter og Københavns Kommune

er positive over for, at

et ”forebyggende og rehabiliterende sigte” er grundlag for ældreloven og indgår

i helhedsplejen. Danske Fysioterapeuter påpeger dog, at ”helhedspleje” ikke

beskriver den rehabiliterende og forebyggende indsats forudgået af en sund-

hedsfaglig individuel vurdering, som ældre borgere bør have ret til jf. ældrelo-

ven. De foreslår derfor, at ”helhedspleje” omdøbes til ”helhedsindsats”, og at

det skrives frem, at hjælpen skal være forudgået af en individuelt målrettet

sundhedsfaglig vurdering. Københavns Kommune mener at det i definitionen af

helhedspleje bør fremgå, at en væsentlig del af helhedspleje er; hverdagsreha-

bilitering der understøtter mest mulig selvhjulpenhed hos den enkelte.

Ældre

Sagen

mener ift. § 9, stk. 2, 3, at genoptræning fortsat skal kunne gives uden

tilknytning til anden hjælp efter § 9.

Kommunale Velfærdschefer

bemærker

desuden, at det i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det kun er den nu-

værende § 86 stk. 1 i serviceloven

–

altså genoptræning efter sygdom

–

der er

omfattet af helhedsplejen (§ 9, stk. 2), mens den vedligeholdende træning (§

86, stk. 2) ikke er omfattet. De ønsker i den forbindelse at gøre opmærksom

på, at vedligeholdelsestræningen udgør en væsentlig og integreret del af at

sikre et sammenhængende forløb omkring borgeren. Hvis vedligeholdelsestræ-

ningen ikke medtages i ældreloven, kunne de ønske sig en præcisering af,

hvordan den vedligeholdende træning (som i så fald fortsat vil have ophæng i

serviceloven) relaterer sig til ældrelovens helhedspleje.

Danske Ældreråd

me-

ner, at der er stor forskel på give hjælp med et rehabiliterende sigte og at til-

byde tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb, hvor der fastsættes mål for indsat-

sen og arbejdes målrettet på at forbedre borgerens funktionsevne i bred for-

stand. De mener på den baggrund ikke, det er korrekt, når det af lovforslagets

bemærkninger fremgår, at udgangspunktet for hjælpen i helhedsplejen vil være

de samme kerneydelser, som efter gældende ret. De er stærkt bekymrede for,

at der med udeladelsen af rehabiliteringsforløb som ydelse vil ske en nedpriori-

tering af den rehabiliterende indsats.

Ergoterapeutforeningen

anbefaler, at

der findes lovgivningsmæssig hjemmel for, at borgeren i forbindelse med sit

første, eller et større, funktionsevnetab visiteres til en målrettet rehabiliterende

pakke, der inkluderer genoptræning, vurdering af hjælpemidler og velfærdstek-

nologi og eventuel midlertidig pleje. Samt at denne pakke afprøves inden even-

tuel passiv pleje iværksættes.

Dansk Industri & KL

anbefaler, at tøjvask und-

tages fra helhedsplejen med henvisning til samme argumenter om at undtage

madservice-ordningen fra helhedsplejen. Dansk Industri & KL er stærkt bekym-

rede ved udsigterne til, at tøjvaskordninger indgår i helhedsplejen. DI ser derfor

behov for afklaring af, hvorvidt og hvordan kommunale og private hjemme-

hjælpsleverandører fortsat kan anvende private leverandører af tøjvasksordnin-

ger uden at skulle indgå i et konsortium. Dansk Industri mener, at et krav

herom vil være udtryk for manglende forståelse for, hvordan tøjvasksordnin-

gerne fungerer i praksis. Dansk Industri mener, at der er tale om en væsentlig

problemstilling, da en ændring af den nuværende organisering kan betyde, at

de eksisterende aftaler må ophøre, og at kommunale og private leverandører

fremover vil skulle så for tøjvask. Dette kan endvidere medføre øget admini-

stration og merbetaling for borgere, da mindre private leverandører ikke vil

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

have samme mulighed for at indgå i større og mere konkurrencedygtige kon-

trakter.

Dansk Erhverv

deler ikke denne opfattelse. Efter Dansk Erhvervs op-

fattelse skal sådanne ordninger netop være en del af helhedspleje, da det er en

væsentlig del af borgernes dagligdag, og dermed også en del af deres opfat-

telse af at have et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb.

Ældreministeriet bemærker, at det ikke følger af den politiske aftale, at hel-

hedspleje også skal omfatte tandpleje. Det er heller ikke en del af den politiske

aftale, at vedligeholdelsestræning og rehabilitering skal indgå som selvstæn-

dige indsatser i helhedsplejen. Det er derimod fastsat i lovforslagets § 5, at til-

bud om helhedspleje skal gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedli-

geholdende sigte. På baggrund af høringssvarene er det tilføjet i bemærknin-

gerne, at der ikke er noget til hinder for, at kommunerne kan vælge, at der ind-

går en selvstændig rehabiliteringsindsats som et af flere led i kommunernes

pleje- og omsorgsforløb. Ældreministeriet bemærker desuden, at der ikke er

noget til hinder for, at tandplejere kan indgå i faste teams, men ældreloven re-

gulerer ikke dette. Ministeriet bemærker desuden, at det ikke vurderes i over-

ensstemmelse med intentionen med helhedspleje som en helhedsorienteret

indsats, hvor tværfaglighed, kontinuitet og sammenhæng er styrende for tilgan-

gen, hvis kommunerne træffer beslutning om et pleje- og omsorgsforløb, der

alene består af en genoptræningsindsats uden anden hjælp eller støtte tilknyt-

tet forløbet. Ældreministeriet bemærker videre, at tøjvask og indkøb i dag er en

del af praktisk hjælp efter serviceloven, som, jf. den politiske aftale, skal være

en del af helhedsplejen. De nye regler vil ikke ændre på den gældende ret,

hvorefter kommunen kan benytte private underleverandører. Det er tydeliggjort

i bemærkningerne, at kommunalbestyrelsen kan benytte private underleveran-

dører ved levering af det kommunale tilbud, og det er tillige tydeliggjort i be-

mærkningerne, at tøjvask fortsat også kan foregå i borgerens hjem.

2.2.4.3. Kommunalbestyrelsens beslutning om rammerne for organise-

ring, tilrettelæggelse og udmøntning af pleje- og omsorgsforløb

Dansk Erhverv

mener ikke, at kommunalbestyrelsen bør kunne fastsætte ram-

mer for organiseringen af ikke-offentlige leverandører. De foreslår derfor, at det

præciseres at kommunalbestyrelsen udelukkende kan fastlægge rammerne for

organisering og tilrettelæggelse for kommunale leverandører og tilbud.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det følger af bemærkningerne til lovforsla-

get, at reguleringen af kommunalbestyrelsens beslutning om fastsættelse af

rammerne for organisering, tilrettelæggelse og udmøntning af pleje- og om-

sorgsforløbet tager afsæt i, at kommunalbestyrelsen som den øverste politiske

myndighed i kommunen har ansvaret for fastsættelse af kommunens serviceni-

veau og for fastsættelse af den overordnede retning for, hvordan de lovgiv-

ningsmæssige forpligtelser vedr. ældreplejen skal udmønte sig lokalt i den en-

kelte kommune. Det følger endvidere af bemærkningerne, at den nye tilgang til

ældreplejen indebærer, at kommunalbestyrelsen bl.a. vil skulle forholde sig til,

hvordan man lokalt vil organisere sig i de enkelte plejeenheder med henblik på

at sikre, at tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen understøtter såvel ældrelo-

vens værdier som den nye tilgang i måden at tildele og udføre hjælpen på.

Kommunalbestyrelsen vil ikke med lovforslaget kunne fastsætte rammer for or-

ganisering af ikke-offentlige leverandører. Men kommunalbestyrelsens beslut-

ninger om, hvilke rammer der skal gælde lokalt i forhold til organisering, tilrette-

læggelse og udmøntning af de pleje- og omsorgsforløb, der tilbydes og udmøn-

tes i den enkelte kommune, vil kunne få betydning for de krav, der stilles til

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

ikke-offentlige leverandører i forbindelse med indgåelse af kontrakter om leve-

ring af helhedspleje.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ældre Sagen & F&P

mener ift. § 9, stk.1, at det bør være et lovkrav, at kom-

munerne offentliggør deres grundlag for at træffe beslutning om tildeling af

hjælp, så alle borgere kender kriterierne for tildeling af hjælp.

Danske Ældre-

råd

er af samme holdning og bemærker, at kommunernes tilgang til at fast-

lægge rammer og indhold i pleje- og omsorgsforløbene, herunder hvilke former

for hjælp og støtte, der ydes, og hvordan de organiseres og tilrettelægges, bli-

ver helt afgørende for ældrereformens succes, og det er vigtigt, at der er fuld

åbenhed om de kommunale beslutninger og prioriteringer på det område.

Dan-

ske Ældreråd

mener ikke, at der

–

som lovforslaget er formuleret

–

er sikker-

hed for en tilstrækkelig åbenhed om indhold i pleje- og omsorgsforløbene. Det

fremgår godt nok, at kommunerne skal gøre oplysninger om rammer og indhold

tilgængelige for borgerne, men de mener, der bør være en forpligtelse for kom-

munerne til at offentliggøre oplysningerne. Et krav om offentliggørelse vil øge

gennemsigtigheden og være en sikkerhed for, at ældreråd og andre aktører

kan få indblik i de kommunale beslutninger og prioriteringer på området.

Kø-

benhavns Kommune

gør opmærksom på, når kommunen fremover skal le-

vere hjælp efter to lovgivninger, vil det kunne få betydning for både det eksiste-

rende og fremtidige udbud. En situation, hvor støtte efter ældreloven sker med

rummelige forløb, mens støtte efter serviceloven fortsat er konkret udmålt, vil

formentligt betyde at leverandøren vil indprise en risiko i deres timepris for at

undgå tab på de rummelige forløb. Da hjælp efter serviceloven fortsat vil være

konkret udmålt, vil timeprisen som en virkning heraf risikere at stige. Hvor stor

den negative effekt af dette vil være, afhænger af, hvor detaljeret og konkret de

enkelte rummelige forløb beskrives.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det følger af den politiske aftale, at oplys-

ninger om rammerne for og indhold i pleje- og omsorgsforløbene skal gøres til-

gængelige for borgerne. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det

f.eks. kan ske ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside. På baggrund

af høringssvarene er det blevet tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at

der i forbindelse med beslutningen om, hvordan oplysningerne gøres tilgænge-

lige for borgerne, bør være en opmærksomhed på den målgruppe, som oplys-

ningerne skal formidles til, og at det skal være let for den pågældende mål-

gruppe at tilgå oplysningerne.

2.2.5. Tildeling af et rummeligt og sammenhængende pleje- og omsorgs-

forløb

Dansk Erhverv

mener, at begrebet pleje- og omsorgsforløb bør ændres til

pleje- og omsorgspakker. De mener at pakker er mere præcist frem for forløb,

da begrebet ”pakker” allerede anvendes i en række kommuner til at beskrive

rummelige helhedsydelser.

Aarhus Ældreråd

bemærker, at man finder det

uheldigt, hvis der kan ske væsentlige ændringer i plejen og omsorgen uden vi-

sitation, eller at en generel ændring for alle borgere af en tildelt ydelse kan ske

uden visitation, altså som et budgetterings- eller regnskabshåndtag. Her bør

fortsat indgå kravet om en individuel konkret vurdering.

Ældre Sagen

mener,

at det tydeligt bør beskrives, hvilke behov den ældre har og kan tænkes at få

inden for kort tid. Samtidig mener Ældre Sagen, at det bør fremgå tydeligt,

hvilke faktuelle oplysninger, der er lagt vægt på i afgørelsen.

Danske Handi-

caporganisationer

bemærker, at når kompleksiteten i lovgivningen øges,

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

bliver det også sværere for den enkelte visitation at sammensætte den rette

pakke af støtte til borgeren. De mener derfor, at det skal tydeliggøres i lovgiv-

ningen, at når der er tale om en ældre borger med funktionsnedsættelse, skal

der i visitationen af borgeren tages stilling til, om der også er ydelser efter ser-

viceloven, som kunne være relevante at inddrage i den helhedspleje, som bor-

geren modtager. Det kunne for eksempel være, at man har brug for hjælp til at

bade, som er et helt alment plejetilbud, men at man også har brug for special-

pædagogisk støtte.

Danske Handicaporganisationer

mener også, at inddra-

gelse af den rette faglige ekspertise er helt afgørende i at sikre den rette visita-

tion. I dag oplever DH nogle meget standardiserede visitationsskemaer, som

ikke tager højde for andet end en borgers funktionsniveau. Derfor mener de, at

der er brug for, at visitator har fokus på, at særlige behov for pleje og praktisk

hjælp gør sig gældende, når det drejer sig om ældre med handicap.

FOA

positivt indstillet overfor en mere borgernær visitation og de muligheder dette

giver for en mere fleksibel og relevant levering af omsorg og pleje. FOA anbe-

faler dog også at for at imødegå nye tunge og bureaukratiske dokumentations-

krav ved revisitation at visitationen kobles tæt på de udførende medarbejderes

hverdag, samt at praksisser og dokumentationskrav følges og indgår i den

kommende evaluering.

Dansk Sygepleje Selskab

bemærker, at hvis mulighe-

den for løbende tilpasning skal realiseres og bureaukratiet skal mindskes, så

bør skriftlig afgørelse ikke være nødvendig, fordi borgerens behov ændrer sig.

Danske Diakonhjem

bemærker, at det er centralt, at der også stilles krav om

at sikre kontinuitet og sammenhæng for borgerne, når de skifter forløb, ved at

der opstilles krav om et minimum af information, der skal følge borgeren, når

de flytter leverandør eller f.eks. på plejehjem.

Ældreministeriet bemærker indledningsvist til høringssvarene, at lovforslaget

udmønter den politiske aftale om en ældrereform af 18. april 2024.

Det følger af den politiske aftale, at aftaleparterne er enige om at indføre hel-

hedspleje, hvorefter hjælpen skal tilbydes som et sammenhængende pleje- og

omsorgsforløb, der gør det muligt at tilpasse hjælpen løbende ud fra borgerens

aktuelle fysiske, psykiske og sociale behov. Indførelse af begrebet ”forløb” frem

for ”pakker”, som flere kommuner arbejder med i dag, har til formål

at tydeliggøre

den ønskede forandring med ældrereformen, som indebærer, at ældreplejen, og

måden hjælpen leveres på, fremover skal baseres på en grundlæggende hel-

hedstænkning i forhold til den enkelte borgers samlede livssituation og udvikling

heri. Det indebærer en generel helhedsorienteret tilgang i blikket på den enkelte

borger, som skal afspejle sig i, at hjælpen tilrettelægges og udføres som et sam-

menhængende forløb frem for levering af hjælpen i enkeltstående ydelser. Der

henvises til lovforslagets bemærkninger til § 10.

I forhold til høringssvarenes tilkendegivelser vedr. krav m.v. til visitationen be-

mærker Ældreministeriet, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det

er kommunalbestyrelsen, der indledningsvist vil skulle træffe en forvaltningsret-

lig afgørelse om, hvorvidt borgeren vurderes at have behov for hjælp og støtte i

den daglige livsførelse. Dette vil indebære, at kommunens afgørelse lige som

efter gældende ret vil skulle leve op til de forvaltningsretlige krav om sagens

oplysning, begrundelse samt partshøring m.v.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at det følger af alminde-

lige forvaltningsretlige principper om afgørelser i skønsbaserede sager, at af-

gørelser om tildeling af et pleje- og omsorgsforløb efter lovforslagets § 10, vil

skulle træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte

borgers behov og ressourcer.

Det følger endvidere af bemærkningerne, at afgørelsen vil skulle baseres på en

faglig vurdering af borgerens aktuelle behov og ressourcer, hvilket som i dag vil

skulle ske på baggrund af de oplysninger, der vurderes at være nødvendige og

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

tilstrækkelige. Dette kan f.eks. være borgerens egne og eventuelle pårørendes

oplysninger om, hvilke opgaver borgeren ikke længere kan udføre pga. den

nedsatte funktionsevne, lægefaglige vurderinger og andre relevante oplysnin-

ger, som understøtter vurderingen af borgerens behov for hjælp.

Endelig fremgår det også af bemærkningerne til lovforslagets § 2 (lovens mål-

gruppe og anvendelsesområde), at borgere omfattet af ældreloven ikke mister

rettigheder efter andre bestemmelser i serviceloven, når de når pensionsalde-

ren, givet at de fortsat har et behov for hjælp efter disse bestemmelser. En bor-

ger, der er omfattet af ældreloven, og som modtager et pleje- og omsorgsforløb

efter ældreloven, vil således samtidig kunne modtage fx socialpædagogisk

støtte efter servicelovens regler, såfremt vedkommende opfylder betingelserne

herfor.

Forslaget om at tildele et rummeligt og sammenhængende pleje- og omsorgs-

forløb som led i borgernær visitation, som på baggrund af løbende dialog mellem

borger og medarbejder, vil muliggøre en løbende tilpasning af hjælp og støtte

inden for det tildelte forløb i takt med udviklingen i modtagerens behov, vil inde-

bære, at justeringer i hjælpen som følge af ændringer i modtagerens behov fra

gang til gang som udgangspunkt vil skulle kunne imødekommes inden for det

tildelte forløb, uden at der skal træffes en ny afgørelse. Opstår der væsentlige

ændringer i modtagerens behov, som vurderes ikke at kunne rummes inden for

det tildelte pleje- og omsorgsforløb vil der skulle træffes en ny forvaltningsretlig

afgørelse, hvor borgerens samlede situation vil skulle vurderes på ny med hen-

blik på tildeling af et andet forløb, der bedre vil kunne rumme de ændrede behov.

Ældreministeriet bemærker, at det vil være et væsentligt brud med den politi-

ske aftale og svække transparensen over for borgere og leverandører, at fjerne

den del af lovforslaget, der forpligter til fornyet forvaltningsretlig afgørelse ved

skift af pleje- og omsorgsforløb som følge af væsentlige ændringer i borgerens

behov, som ikke kan rummes inden for det tildelte forløb. Det vil desuden fjerne

borgerens mulighed for at klage til Ankestyrelsen ved skift af forløb.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.6. Den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af helhedspleje i form af

et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb

finder det uhensigtsmæssigt, at ”den løbende tilpasning af hjælpen” også

indbefatter tilpasning fra gang til gang og ønsker ”fra gang til gang” slettet af

bemærkningerne. KL påpeger desuden, at den faglige vurdering af borgerens

behov er rammesættende ift. dialogen med borgeren om hjælpen samt borge-

rens selvbestemmelse, og at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforsla-

get.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det følger af den politiske aftale, at tilpas-

ninger i hjælpen og støtten netop også skal kunne ske fra gang til gang ud fra

borgerens aktuelle behov og ressourcer. Borgerens selvbestemmelse og lø-

bende indflydelse på hjælp og støtte er en central værdi ift., hvad ældreloven

tilsigtes særligt at understøtte.

Ældreministeriet bemærker endvidere, at det på baggrund af høringssvarene

tilføjes i bemærkningerne til lovforslaget, at ift. borgerens selvbestemmelse

skal dette ses ift., at de medarbejdere, der kommer hos borgeren, har et ansvar

for at sikre, at borgeren får en faglig forsvarlig hjælp tilpasset borgerens behov.

Der vil derfor kunne være situationer, hvor borgerens konkrete ønske kan være

i modstrid med, hvad der fagligt er forsvarligt at prioritere ift. borgerens

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

samlede tilstand. Det er medarbejdernes opgave at gå i dialog med borgeren

og forklare, hvilken faglig vurdering der ligger til grund for, at borgerens ønske

til en konkret hjælp ikke kan imødekommes.

Ergoterapeutforeningen

udtrykker, at de bestemt kan se meningen og poten-

tialet med faste teams, men at det er yderst mangelfuldt, at kravene til faglig-

hed i teams ikke fremgår. Ergoterapeutforeningen anbefaler, at der i de faste

teams findes en eller flere forløbskoordinatorer, som kan understøtte kompe-

tenceniveauet i teamet.

Det Danske Madhus

mener, at det kraftigt bør overve-

jes, hvordan man enten i lovgivningen eller implementeringen kan arbejde med

at få beskrevet de relevante faggrupper, der skal indgå i faste teams. De henvi-

ser i den forbindelse til, at de mener at kliniske diætister bør indgå i faste te-

ams, hvilket Nyborg Kommune er et eksempel på, hvor de har valgt at gøre en

midlertidig ordning med kliniske diætister permanent.

Varde Kommune

be-

mærker, at kommunale terapeuter i stigende grad specialiserer sig, hvilket gør

det udfordrende at fordele disse i forskellige faste teams eller lignende tværfag-

lige fællesskaber, hvor borgers behov ikke nødvendigvis matcher specialiserin-

gen.

Danske tandplejere

mener, at tandplejere bør tænkes ind i de faste te-

ams omkring de ældre borgere, både på plejehjem og i hjemmeplejen.

Hjerne-

sagen

ser frem til brugen af faste teams, såfremt medarbejderne har de rigtige

kompetencer og forstår at arbejde interdisciplinært.

Danske Regioner

mener

også det er positivt, at loven har til formål at sikre, at borgerne oplever at få

færre personer i deres hjem.

Alzheimerforeningen og Nationalt Videnscen-

ter for Demens

bemærker, at der bør stilles krav til medarbejdernes kompe-

tencer i form af bindende nationale kvalitetskrav for at sikre, at medarbejderne

har kompetencer til at afdække behov, ønsker og livssituation hos en borger

med demens.

Ældreministeriet bemærker, at det ikke er en del af den politiske aftale at lov-

give om, hvilke faggrupper der skal indgå i kommunernes faste teams, herun-

der at der skal fastsættes nationale kvalitetskrav til medarbejdernes kompeten-

cer. De faste teams vil dog til hver en tid skulle leve op til de lovkrav, der opstil-

les for helhedsplejen, hvilket bl.a. vil sige at de skal tage afsæt i tilgangen om

en helhedsorienteret indsats, tværfaglighed, kontinuitet, fleksibilitet og sam-

menhæng, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på

hjælpen. Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, ud fra

lokale forhold, herunder sammensætningen af kommunens pleje- og omsorgs-

forløb samt borgernes konkrete behov, hvilke fagligheder, der skal indgå i kom-

munens faste teams. Ældreministeriet bemærker desuden, at det ikke følger af

den politiske aftale, at helhedspleje også skal omfatte tandpleje, men at der

ikke er noget til hinder for, at tandplejere kan indgå i faste teams.

Der vil i forbindelse med implementeringsunderstøttelsen til ældrereformen

blive udarbejdet faglige inspirationsmaterialer m.v. til brug for kommunernes

implementering af ældreloven.

FOA

undrer sig over, hvorfor der i lovudkastets § 11, stk. 2, står: ’med færrest

mulige forskellige hjælpere i hjemmet’. Ordet hjælpere kommer til at henvise til

faggruppen social- og sundhedshjælpere og det er efter

FOA’s opfattelse en

indstævning af kontinuitetsforståelsen. FOA foreslår derfor at sætningen æn-

dres til: ’med færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet’.

Ældreministeriet bemærker, at fsva. kontinuitet er ordet ”hjælpere” på baggrund

af høringssvarene

erstattet med ”medarbejdere” i bestemmelsen.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Dansk Erhverv

ønsker, at ældres kendskab til rettigheder og oplysning om-

kring muligheder skal styrkes i implementeringen af lovgivningen, så den ældre

kan udøve selvbestemmelse på et oplyst grundlag. Det foreslår de bl.a. kan til-

vejebringes gennem etablering af en uvildig ældrevejlederfunktion, der skal

styrke de ældres viden om egne rettigheder.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det ikke er en del af den politiske aftale, at

der skal etableres en uvildig ældrevejlederfunktion. Der er efter ministeriets

vurdering ikke noget til hinder for, at kommunerne beslutter lokalt at oprette en

uvildig ældrevejlederfunktion.

Dansk Sygepleje Selskab

bemærker, at et mål med færrest mulige personer i

den ældres hjem ikke vil kunne understøttes af denne lov, da de fleste ældre

med behov for hjælp også vil have behov for sygeplejepersonale.

Ældreministeriet bemærker, at høringssvarene giver anledning til at det skrives

tydeligere frem i bemærkningerne til lovforslaget, at kommunerne allerede i dag

kan styrke sammenhængen mellem sygepleje og ældreplejen (fremover hel-

hedspleje), inden for de eksisterende organisatoriske rammer Tilsvarende er

det tilføjet, at dette betyder, at mange af de kommunale ydelser efter ældrelo-

ven og sundhedsloven vil kunne løses integreret under de samme borgerbesøg

og af én og samme medarbejder, Dette følger af, at en stor del af den kommu-

nale sygepleje i mange kommuner allerede i dag ydes af de samme medarbej-

dere, som også yder hjælp efter servicelovens § 83.

Danske Diakonhjem

bemærker, at hvis rehabilitering efter § 83a og vedlige-

holdende træning efter § 86 skal indeholdes i helhedsplejen, vil det kræve en

større grad af tværfaglighed tæt på borgeren, end der er for nuværende på de

fleste plejehjem, både private og kommunale. Derfor mener Danske Diakon-

hjem, at tværfaglighed bør tænkes ind i den økonomi, der følger den enkelte

borger, så det er realistisk at opnå indenfor en økonomisk ramme.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det følger af den politiske aftale samt af

lovforslaget, at tilbud om helhedspleje i form af sammenhængende og rumme-

lige pleje- og omsorgsforløb fremover skal gives med et forebyggende, rehabili-

terende og vedligeholdende sigte. Desuden bemærker Ældreministeriet, at de

nuværende forpligtelser til at tilbyde rehabiliteringsforløb efter servicelovens §

83a samt vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86, stk. 2, også omfat-

ter beboere på plejehjem. Det er således ikke en ny forpligtelse for plejehjem

m.v.

–

offentlige som private

–

at skulle arbejde med rehabilitering og vedlige-

holdende indsatser.

Alzheimerforeningen

er bekymrede for denne form for forvaltningsvirksom-

hed, fordi klageadgangen bliver stærkt begrænset. Derfor mener Alzheimerfor-

eningen, at det bør præciseres overfor kommunalbestyrelserne, at borgerne

kan rette klage over den faktiske forvaltningsvirksomhed til kommunalbestyrel-

serne, og at disse bør sikre sig at ældrelovens formålsbestemmelse afspejler

sig i afgørelsen og udmøntningen af forløbet.

Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget §

11, at i det omfang borgeren ikke er tilfreds med de faglige vurderinger vedrø-

rende den aktuelle hjælp (den faktiske forvaltningsvirksomhed), har borgeren

–

ligesom i dag

–

mulighed for at klage til kommunalbestyrelsen. Derudover bli-

ver der på baggrund af høringssvarene i bemærkninger til lovforslaget tilføjet

en henvisning til ældretilsynslovforslaget, herunder forslaget om at indføre en

let tilgængelig og direkte indgang i hver af de pågældende kommuner, der skal

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

varetage funktionen som ældretilsyn, og hvortil ældre, pårørende og personale

m.v. kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold (Ældrelinjen).

Alzheimerforeningen

mener endvidere, at begreberne vedrørende: kontinui-

tet, tværfaglighed, helhedsorienteret og selvbestemmelse bør defineres tydeli-

gere.

Faglige Seniorer

mener, at kravene til den udførende opgave skal præ-

ciseres yderligere, således, at det er muligt at bedømme både for den enkelte

ældre modtager af hjælp, for pårørende og interessenter, om opgaven konkret

tilrettelægges, som det er udtrykt i formålet med loven.

Ældre Sagen

mener, at

der i både lovudkast og bemærkninger mangler fastsættelse af konkrete krav til

kommunalbestyrelsen om, hvordan kontinuitet kan udmøntes. Ældre Sagen

mener endvidere, at der i § 11, stk. 1, bør tilføjes, at tilrettelæggelsen af hjæl-

pen skal ske i dialog med pårørende, hvis den ældre og pårørende ønsker det.

Ældre Sagen mener ift. § 11 stk. 2, nr. 3, at kommunalbestyrelsen skal fast-

sætte konkrete krav for kontinuitet inden for de enkelte plejepakker.

Ældreministeriet bemærker, at det på baggrund af høringssvarene er tydelig-

gjort i bemærkningerne, hvad der forstås med en række centrale begreber, og

hvad formålet hermed er. Det gælder bl.a. kontinuitet, helhedsorienteret ind-

sats, tværfaglighed, nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne, forebyg-

gende, rehabiliterende og vedligeholdende sigt. Dermed sættes en tydelig ret-

ning for hvilket forventninger der er til f.eks. helhedsplejen, generel forebyg-

gelse, samspil mm. Det bemærkes, at det ikke er en del af den politiske aftale

at fastsætte specifikke krav i loven om, hvordan kontinuitet i hjælpen helt kon-

kret skal udmønte sig i den enkelte kommune. Det vil være op til den enkelte

kommunalbestyrelse at beslutte under iagttagelse af de krav, som ældreloven

stiller.

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af lovens formålsbestemmelse, at æl-

dreloven særligt skal understøtte et tæt samspil med bl.a. pårørende. Det frem-

går af bemærkningerne til lovforslaget, at den løbende tilpasning af hjælpen

sker i dialog mellem medarbejderen, den ældre og eventuelle pårørende. Det

er ikke en del af den politiske aftale at fastsætte lovgivningskrav om pårørende-

samarbejde.

Kommunale Velfærdschefer

finder det positivt, at der med lovudkastet udvi-

ses større tillid til medarbejdernes faglighed og at borgernes muligheder for

selvbestemmelse udvides. De bemærker til § 11, stk. 1, at hverken ledelsen

på ældreområdet eller kommunalbestyrelsen er indtænkt. Der peges på en be-

kymring ift., hvordan der skabes en klar forventningsafstemning med borgeren,

så serviceniveauet ikke divergerer afhængigt af, hvem der kommer i hjemmet.

Ældreministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale om en ældrere-

form, at der ønskes en omfattende frisættelse af ældreområdet, der grundlæg-

gende forandrer den måde, ældreplejen styres, dokumenteres, kontrolleres og

udføres på. Et centralt element i frisættelsen af ældreområdet er indførelse af

helhedspleje i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgs-

forløb. Forventningsafstemningen af serviceniveauet mellem kommune og bor-

ger vil derfor ske i fastlæggelsen af disse enkelte forløb, som Kommunalbesty-

relsen træffer afgørelse om. Forløbene skal udmøntes som led i en ny borger-

nær visitation, som skal give større handlerum og fagligt ansvar til det udfø-

rende personale samt selvbestemmelse og fleksibilitet til den enkelte ældre ift.

den hjælp og støtte, denne modtager. Heraf følger, at beslutningerne om den

daglige hjælp fra gang til gang vil skulle ske ude hos borgeren i dialog mellem

denne og de medarbejdere, der kommer i borgerens hjem. Kravet om at dække

borgerens behov vil dog være det samme som i dag.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Derudover udtrykker

Kommunale Velfærdschefer

bekymring for, om medar-

bejderen stilles i en sårbar situation. Med den generelle intention om at redu-

cere dokumentationskravene og den øgede beføjelse til at definere serviceni-

veauet (indenfor det visiterede plejeforløb), vil evt. klager fra borgere og pårø-

rende (som indsendes via borgmesteren eller kommunalbestyrelsen) falde di-

rekte tilbage på den enkelte medarbejders konkrete faglige vurdering i situatio-

nen, som i mindre grad end tidligere vil være dokumenteret.

Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at der som

led i implementeringsunderstøttelsen bl.a. vil være fokus på, hvordan kommu-

nerne arbejder med udvikling og sikring af kvaliteten i ældreplejen. Det skal

bl.a. understøttes, at medarbejderne har de fornødne kompetencer til vareta-

gelse af nye krav, ligesom ændring i ledelsesopgaven, hvor der vil være behov

for en mere borgernær og sparrende ledelsesrolle, også skal understøttes.

2.2.7. Plejetestamenter

Alzheimerforeningen

foreslår, at § 12, udvides til at stille krav om, at der er til-

strækkelig demensfaglig kompetence til rådighed i tilrettelæggelsen af forløb

for mennesker med demens. Derudover opfordrer Alzheimerforeningen til, at

hvis plejetestamente skal tillægges meres værdi, bør der være vejledning om

det.

Nationalt Videnscenter for Demens

påpeger ligeledes, at en løbende

sundhedsfaglig vurdering af behovet for hjælp hos en person med demens

kræver demensfaglig viden og kompetencer. De påpeger, at der bør ske en

vurdering af borgerens evne til fuldt ud at forstå konsekvenserne af et valg eller

fravalg af pleje, altså en vurdering af vedkommendes habilitet.

Demenskoordi-

natorer i Danmark

foreslår ift. §11, at demenskoordinator-funktionen indføres

som et fast tilbud i kommunerne, som bl.a. kan være med til at løse opgaven

om at løbende tilrettelægge og udføre plejeforløbene i dialog mellem medarbej-

deren og borgeren.

Ældreministeriet bemærker hertil, at bestemmelsen om plejetestamenter er en

videreførelse af gældende ret.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det ikke er en del af den politiske aftale, at

demenskoordinator-funktionen skal indføres som fast tilbud i kommunerne. Der

er efter ministeriets vurdering ikke noget til hinder for, at kommunerne beslutter

lokalt at indføre dette tilbud.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer i lovforslaget.

2.2.8. Madudbringning og madordning

Aarhus Ældreråd

bemærker vedr. tilbud om madordning i form af fuld forplej-

ning, om der her også menes ”ældreboliger” efter almenboligloven.

Kost & Er-

næringsforbundet

sammen med

FaKD

bemærker, at de er enige i, at kravet

om kvalitetsstandarder, som gælder alle leverandører af mad til ældre, skal

fastholdes. Kost & Ernæringsforbundet anbefaler, at det tydeliggøres i ældrelo-

vens §§13-14 eller evt. tilhørende bekendtgørelse, at kommunen fortsat er for-

pligtet til at udarbejde kvalitetsstandarder for mad, kostformer og diæter, så der

ikke opstår fortolkningstvivl, og således, at de sårbære ældres retssikkerhed på

dette område ikke kompromitteres.

Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på dette punkt er udmøntet i

overensstemmelse med Aftale om en reform af ældreområdet. Det fremgår

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

således af aftalen, at en række krav til kommunerne afskaffes, herunder krav

om årligt fastsatte kvalitetsstandarder. Kommunerne vil fortsat være forpligtede

til at tilbyde ernæringsrig kost til personer, der ikke selv kan udføre madlavning

på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med aldring. Det

fremgår derudover af lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen

fortsat, ved valg af leverandør, skal stille kvalitetskrav til leverandører af mad-

udbringning, der skal medvirke til at give borgerne et forskelligartet udbud af

måltider at vælge imellem.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Kost & Ernæringsforbundet

foreslår jf. § 13, at loven præciseres, så det

fremgår, at der ud fra en individuel vurdering er tilbud om det antal måltider, le-

veret som madudbringning, som den enkelte har behov for, for at få optimal er-

næring.

Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af bestemmelsen, at personen skal

tilbydes mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret. Ministeriet bemær-

ker derudover, at det fortsat vil være muligt for kommunalbestyrelsen at tilbyde

en bi-ret ud over tilbuddet om hovedretten. Det er uddybet i de specielle be-

mærkninger til lovforslaget, hvordan den foreslåede ordning skal forstås.

Kost & Ernæringsforbundet

bemærker, at det bør fremgå af §13-14, at der er

tale om tilbud om madudbringning og madordning af ernæringsrigtig mad, der

passer til borgerens individuelle behov for optimal ernæring, og ikke blot som

det fremgår af udkastet til ældreloven blot ’mad’.

Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til § 13, at per-

sonen skal tilbydes ernæringsrigtig mad til en rimelig pris, tilpasset den enkel-

tes behov. Dette er blevet uddybet i bemærkningerne til lovforslaget for så vidt

angår § 14 om madordning. Ældreministeriet vurderer derudover, at det i be-

mærkningerne kan fremhæves, at kommunerne eksempelvis kan tage ud-

gangspunkt i Anbefalinger fra den danske institutionskost.

Kost & Ernæringsforbundet

udtrykker bekymring for, at det er beskrevet i be-

mærkningerne ift. §13, at maden kan indtages på cafeteria eller kro. Det bør

understreges, at denne mulighed alene er en undtagelse for det mindretal af

ældre, som ikke har særlige ernæringsmæssige behov og, at det er kommu-

nens ansvar at sikre, at den enkelte borger vejledes og tilbyd det rette tilbud i

overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Ældreministeriet bemærker, at kommunerne vil være forpligtede til at sikre er-

næringsrigtig mad. Ordningen med madudbringning er en videreførelse af den

nuværende ordning med tydeliggørelse af, hvordan kommunerne tilrettelægger

området. Ældreministeriet vurderer derfor, at det fortsat skal være mulighed for

at indtage måltider udenfor hjemmet, såfremt det opfylder personens behov, li-

gesom det er og fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i dag.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer i lovforslaget.

Ældre Sagen

bemærker, at de er bekymrede for, om tilbuddet om udbragt mad

i tilstrækkelig grad tilgodeser et samlet behov for rehabilitering og ernæring.

Ældre Sagen mener, at det fortsat bør være muligt at få hjælp til at tilberede og

anrette måltider i hjemmet som hidtil samt få hjælp til at indtage måltidet.

Ældreministeriet skal bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen om madudbringning, at det kommunale serviceniveau gerne må om-

fatte tilbud ud over det lovpligtige tilbud om et dagligt måltid i form af en hoved-

ret. Formålet med madudbringning er at sikre, at ældre borgere, som har

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

vanskeligt ved at klare sig selv, kan få tilbudt ernæringsrigtig mad til en rimelig

pris, tilpasset den enkeltes behov. Kommunalbestyrelsen skal derfor, ved valg

af leverandør, stille kvalitetskrav til leverandører af madservice, der skal med-

virke til at give borgerne et forskelligartet udbud af måltider at vælge imellem.

Det medfører, at der på visse områder må stilles differentierede krav til leveran-

dørerne. Kommunalbestyrelsen kan derfor stille særskilte kvalitetskrav til almin-

delige måltider samt til ernæringstætte menuer, det vil sige menuer med højt

kalorieindhold, og særlige diæter.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

Esbjerg Kommune

bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen, at retstilstanden, som fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse

11-19, ikke længere vil være gældende. Esbjerg Kommune spørger til, hvorvidt

retstilstanden stadigvæk vil være gældende for borgere, der ikke er omfattet af

ældreloven.

Ældreministeriet bemærker hertil, at Ankestyrelsens principmeddelelse 11-9

om madserviceordning ikke vil være gældende for ældrelovens bestemmelser

om madudbringning. Det er Ældreministeriets opfattelse, at principmeddelelsen

forsat vil være gældende for personer, der ikke er omfattede af ældreloven.

Dette er blevet uddybet i bemærkningerne til lovforslaget.

bemærker, at formuleringen om madudbringning og madordning i ældrelo-

ven vil medføre en forringelse af ældres mulighed for at få støtte til madlavnin-

gen. DH er bekymrede for, at borgere med handicap, som modtager almen hel-

hedspleje, ikke får mulighed for hjælp til madlavning i eget hjem. DH mener, at

regeringen helt skal fjerne §13-14, i udkastet til ældreloven og i stedet fast-

holde niveauet fra serviceloven.

Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,

at såfremt kommunalbestyrelsen vælger at tilrettelægge madordningen sådan,

at maden helt eller delvis tilberedes i personens eget hjem, vil madlavningen

skulle betragtes som hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjem-

met som en del af helhedspleje. Ældreministeriet skal derudover bemærke, at

der med de foreslåede ordninger om hhv. madudbringning og madordning er

sket en tydeliggørelse af ordningen på tværs af de forskellige persongrupper,

som dermed afspejler, hvordan kommunerne tilrettelægger området i dag.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

Danske Madhus

bemærker, at de ønsker, at passus om takstens stigning på

madservice ændres fra ’skal’ til ’kunne’, da dette vil have betydelig effekt på æl-

dres sundhed.

Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget vil videreføre de nuværende regler

om egenbetaling for måltider. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,

at der vil blive fastsat regler om hvilket beløb kommunalbestyrelsen maksimalt

kan opkræve ved fastsættelsen af egenbetalingen for en hovedret eller for fuld

forplejning. Dog må den kommunale myndighed fortsat ikke opkræve mere i

betaling for tilbuddet om madudbringning eller madordning, end tilbuddet koster

at producere og levere til personen. Beløbet på maksimal egenbetaling vil re-

guleres årligt efter lov om en satsreguleringsprocent. Kommunalbestyrelsen vil

fortsat kunne beslutte at give et tilskud til madudbringning eller madordning.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Hjernesagen

bemærker, at de ikke ser grund til en ændring og mener derfor

forslagets §§13-14 bør udgå, da det er er en forringelse i forhold til den nuvæ-

rende ordning.

Ældreministeriet bemærker hertil, at der med de foreslåede ordninger om hhv.

madudbringning og madordning der er sket en tydeliggørelse af ordningen på

tværs af de forskellige persongrupper således, at det bliver lettere at admini-

strere for kommuner. De foreslåede ordninger afspejler, hvordan kommunerne

tilrettelægger området i dag.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

2.2.9. Robotstøvsuger

Ergoterapeutforeningen, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Sønderborg Kommune

Ældre

Sagen

bemærker, at det er uhensigtsmæssigt at lovgive om én specifik vel-

færdsteknologi, da bestemmelsen hurtig vil kunne blive forældes. I stedet efter-

spørges en dynamisk bestemmelse som kan følge med den teknologiske ud-

vikling.

Danske Seniorer

finder det positivt, at kommunalbestyrelsen kan yde

støtte til køb eller udlån af robotstøvsugere, men mener, at der bør ses på,

hvilke krav velfærdsteknologi stiller til ældre selv i form af finansiering, udstyr

og Kompetencer.

Ældre Sagen

mener, at der bør sikres, at kommunerne for-

pligtes til at stille alle former for velfærdsteknologi og rengøringsmaskiner til rå-

dighed for ældre gratis, når det giver mening i den konkrete situation.

Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på dette punkt er udmøntet i

overensstemmelse med Aftale om en reform af ældreområdet. Det fremgår af

aftalen, at der med den nye ældrelov vil blive indført en hjemmel, som

kommunerne kan vælge at gøre brug af, hvis de ønsker at indkøbe og tildele

robotstøvsugere til ældre, der som led i et tildelt pleje- og omsorgsforløb kan

have behov herfor.

Ældreministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger, at der, ligesom i dag, vil være en del af vurderingen af behovet for et til-

bud, om brug af velfærdsteknologi og hjælpemidler kan bidrage til øget selv-

stændighed og selvhjulpenhed i personens hverdag. Tilsvarende gælder i for-

hold til brug af digitale løsninger.

Endelig skal Ældreministeriet bemærke, at der i regi af ældrereformen er ned-

sat et partnerskab bestående af relevante aktører på området, der skal komme

med anbefalinger til en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer i lovforslaget.

Sønderborg Kommune

ser derudover frem til, at indførelse af §15 udløser

økonomisk kompensation til kommunerne, til både borgerne og den øgede ad-

ministration som indførslen medfører.

Ældreministeriet bemærker hertil, at bestemmelsen har til formål at give kom-

munerne mulighed for at kunne vælge at udlåne robotstøvsugere eller yde øko-

nomisk støtte til indkøb af en robotstøvsuger til personer, der kunne have be-

hov herfor. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen også

kan undlade at benytte denne mulighed. Bestemmelsen indfører således ikke

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

en pligt for kommunerne at gøre brug af bestemmelsen, hvilket betyder, at for-

slaget ikke medfører økonomisk kompensation.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

2.2.10. Afløsning og aflastning samt midlertidigt ophold

Ældreministeriet har noteret sig, at flere høringspartere gerne havde se, at lov-

forslaget til en ny ældrelov udmøntede aftalens del om samspil med pårørende

ved at indeholde nye tilbud om hjælp til pårørende, herunder en udvidelse af

afløsning og aflastning.

Ældre Sagen

anfører eksempelvis, at der brude være

adgang til både afløsning og aflastning, mens

Danske Seniorer

har bemærket,

at den foreslåede § 17 bør være en skal-bestemmelse, Mens

Alzheimerfor-

eningen

Danske Patienter

giver udtryk for, at tilbud om aflastning og afløs-

ning skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families situation og

behov.

Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen, at pårørende ligesom i

dag have tilbud om afløsning og aflastning, hvis de passer en ældre med ned-

sat funktionsevne. Det er efter ministeriets overbevisning således i overens-

stemmelse med aftalen, at lovforslaget viderefører gældende ret.

Ældreministeriet har noteret sig, at flere høringspartere gerne havde set, at lov-

forslaget havde indeholdt ændringer til reglerne om opkrævning af egen beta-

ling og indholdet af midlertidige plader med henblik på at skabe en klar snit-

flade til midlertidigt ophold på akutpladser efter sundhedsloven, som flere af

høringsparterne bemærker i dag giver udfordringer. Det gælder blandet andet,

Hjernesagen, der gerne havde set en tydeligere præcisering af reglerne for

blandet andet genoptræning efter sundhedslovens § 140, mens

Danske Ældreråd

finder ikke, at præciseringen i bemærkningerne i sig selv

kan dæmme op for den nuværende og problematiske praksis for opkrævning af

brugerbetaling.

Danske seniorer

anfører, at det er en grundsten i vores

sundhedslov at behandling og pleje er vederlagsfrit, og at dette ikke skal kunne

omgås ved at nogle pladser reguleres efter ældreloven eller serviceloven i ste-

det for efter sundhedsloven. Flere påpeger, at vanskeligheden i afgræsningen

mod sundhedsloven særligt skyldes overlap i målgruppen,

Københavns Kom-

mune

bemærker således, at borgere med midlertidigt ophold ofte modtager

ydelser både efter sundhedsloven og serviceloven. Udover personlig og prak-

tisk hjælp samt eventuel træning efter serviceloven vil opholdet typisk også in-

kludere kommunal sygepleje og genoptræning efter sundhedsloven. I forlæn-

gelse her af udtrykker flere af høringsparterne, herunder

Danske Regioner,

Danske Ældreråd, Københavns Kommune,

at hvis der sker en ændring af

ansvaret for og reglerne om midlertidige pladser, som fremsat i regeringens ud-

spil til en sundhedsreform, vil det kunne dæmme op for problemstillingen. Æl-

dreministeriet har omvendt noteret sig, at KL, har anført, at nuværende praksis

bør fastholdes. Og foreslår videre at formuleringerne i bemærkningerne til § 17

bør justeres, så de afspejler det gældende regelgrundlag.

bemærker, at der

i dag alene er praksis for, at kommunerne ikke må opkræve egenbetaling for

ophold på akutpladser, jf. Kammeradvokatens vurdering fra 2018 samt be-

kendtgørelse nr. 165 af 26/02/2019 om akutpladser m.v. Kommunerne kan så-

ledes opkræve egenbetaling for midlertidigt ophold til personer, der fx under

opholdet modtager almindelig kommunal sygepleje, herunder også ved akut-

team. KL anfører videre, at de ikke antager, at det er intentionen med ældrelo-

vens § 17, at ændre nuværende praksis.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreministeriet bemærker, at der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Lovforslagets bemærkninger er skrevet igennem, efter at lovforslaget blev

sendt i høring, mhp. at tydeliggøre, at gældende ret videreføres.

Ældreministeriet bemærker, at regeringens udspil til en sundhedsreform inde-

holder et forslag om, at regionerne overtager ansvaret for at tilbyde midlertidige

ophold til en større gruppe borgere med

behov for en sundhedsfaglig indsats. En del af den snitfaldeproblematik, der

nævnes ovenfor forventes derfor håndteret i det regi. På den baggrund er der

ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.2.11. Frit valg af leverandører til levering af helhedspleje

Tønder Kommune

bemærker, at der bør åbnes op for muligheden for at lave

konstruktioner mellem kommunerne og private leverandører, som kan levere

en del af helhedsplejen, for at skabe en robust konkursbeskyttelse.

Ældreministeriet bemærker, at kommunalbestyrelsens, ligesom i dag, vil have

mulighed for at benytte private underleverandører ved levering af det kommu-

nale tilbud. Dette er på baggrund af høringssvaret blevet uddybet i bemærknin-

gerne til lovforslaget.

Danske Ældreråd

bemærker, at de mangler svar på, hvordan der i konsortier

sikres den nødvendige helhedstænkning, kontinuitet og sammenhæng på

tværs af leverandører.

FOA

bemærker at det ikke skal være muligt for en ældre

borger at modtager fx hjemmepleje fra ét firma og genoptræning fra et andet og

har svært ved at se, at en sammenslutning/konsortiedannelse mellem virksom-

heder med forskellige kompetencer kan sikre kontinuitet og helhedspleje.

Ældreministeriet bemærker, at de private leverandører med lovforslaget vil

blive forpligtede til at tilbyde et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb og

at kunne levere alle de elementer, der indgår i helhedspleje. Dermed vil én le-

verandør have det samlede ansvar for borgerens forløb. Tilrettelæggelse og

udførelse af pleje- og omsorgsforløb skal efter lovforslaget tage afsæt i en hel-

hedsorienteret indsats, tværfaglighed samt kontinuitet, med færrest mulige for-

skellige medarbejdere i hjemmet. For at kunne indgå en leverandørkontrakt

med kommunen, skal de private leverandører leve op til kravene i lovgivningen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.

F&P og Faglige Seniorer

bemærker, at det bør sikres, at borgere i alle kom-

muner får reelt frit valg og mulighed for at vælge en privat virksomhed som ple-

jeleverandør.

F&P

bemærker, at borgere altid skal have ret til et fritvalgsbevis.

Ældreministeriet bemærker, at kommunalbestyrelsen med lovforslaget, ligesom

i dag, vil være forpligtet til at tilbyde borgen at kunne vælge mellem to eller flere

leverandører, hvoraf den ene kan være kommunal. Ældreministeriet bemærker

endvidere, at der fortsat vil være kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at

der er de nødvendige tilbud efter ældreloven, og at kommunalbestyrelsen op-

fylder sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med an-

dre kommuner og private tilbud.

I overensstemmelse med Aftale om en reform af ældreområdet, er der sket en

udvidelse at det frie valg til at også omfatte genoptræning, hvilket skal bidrage

til at styrke det frie valg.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Endelig kan Ældreministeriet bemærke, at kommunalbestyrelsen med lov-

forslaget kan vælge at tilvejebringe det frie valg gennem fritvalgsbeviser til

pleje- og omsorgsforløb.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

Varde Kommune

finder det uklart, om virksomheder, som alene leverer prak-

tisk bistand, kan fortsætte med dette.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af de specielle bemærkninger

til lovforslaget, at personer, der i dag kun modtager enkelte ydelser som fx ren-

gøring vil kunne fortsætte med ordningen, indtil den pågældende kontrakt

måtte udløbe eller personens behov skulle ændre sig og personen derfor skulle

have tilbud om et nyt forløb efter det foreslåede § 10. Det vil gælde både for

personer, der modtager enkelte ydelser fra en privat leverandør, kommunen

har indgået kontrakt med, og personer, som selv har indgået en aftale med en

leverandør i medfør af fritvalgsbeviset.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

Kommunale velfærdschefer

bemærker, at kommunernes administrative op-

gaver øges, når fritvalg udvides til også at indbefatte genoptræning, da kom-

munen har forpligtelse til at sikre, at den private leverandør lever op til kommu-

nalbestyrelsens fastlagte serviceniveau. Kommunale velfærdschefer mener, at

det bør sikres, at der bør vær blik for de administrative omkostninger forbundet

herved.

Ældreministeriet bemærker hertil, at eftersom borgerne ikke længere vil blive

visiterede til enkeltydelser, kan de private leverandører fleksibelt tilpasse plejen

inden for det rummelige pleje- og omsorgsforløb, hvilket efter Ældreministeriets

vurdering vil reducere kommunen administrative opgaver. Det er derudover Æl-

dreministeriets vurdering, at de private leverandører, ved overgangen til leve-

ring af alle elementer i helhedsplejen, vil blive større som virksomheder og min-

dre i antal, hvorfor der som følge heraf kan forventes en mindre koordinerings-

opgave for kommunerne.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

Ældrerådet

Aarhus Kommune

bemærker, at helhedsplejen vil mindske det

frie valg, da en del mindre private leverandører vil blive skubbet ud af marke-

det.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, at for understøtte, at mindre leverandører kan komme ind samt for-

blive på markedet, er aftalepartierne enige om, at private leverandørers leve-

ring af helhedspleje skal kunne indrettet således, at mindre leverandører kan

indgå i konsortier, efter gældende konkurrenceregler, eller blive underleveran-

dører til større leverandører, ligesom de kan i dag. Det vil betyde, at private le-

verandører, som i dag eksempelvis leverer rengøring, således fortsat har mu-

lighed for at blive underleverandør til en hovedleverandør, som leverer hel-

hedspleje.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

Kost & Ernæringsforbundet sammen

Faglig selskab af Kliniske Diæti-

ster

bemærker, at de finder fritvalgsbeviser vedr. madudbringning problemati-

ske, da der ofte er tale om små lokale erhvervsdrivende, der ikke har viden om

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

mad til sårbare ældre. Kost & Ernæringsforbundet finder det også bekymrende,

hvis borgere ikke modtager hjælp til at vælge en leverandør, der kan imøde-

komme deres behov.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ældreloven ikke har til hensigt at ændre på

kommunernes mulighed for at tilbyde fritvalgsbeviser ved tilvejebringelse af det

frie valg. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrel-

sen vil skulle vejlede borgerne om at sørge for, at aftalegrundlaget med den le-

verandør, som borgerne måtte vælge at antage, afspejler den afgørelse, som

kommunalbestyrelsen har truffet om hjælpen. Det fremgår herudover, at der

forventes fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at stille kvali-

tetskrav til de leverandører, som borgerne måtte vælge via fritvalgsbeviset,

hvilket svarer til de gældende regler på området i dag. Formålet er at under-

støtte kommunalbestyrelsens opgave med at føre tilsyn med tilbuddets udfø-

relse.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

Dansk Sygeplejeselskab

bemærker, at i en tid med rekrutteringsvanskelighe-

der vil det blive svært at opfylde kravet om at indgå en aftale med flere leveran-

dører, der kan leve op til forpligtelsen om at levere helhedspleje.

Demenskon-

sulenten

bemærker, at en udvidelse af fritvalgsordningen også bør inkludere

specialiseret støtte og rådgivning fra demenskonsulenter.

Dansk Industri

be-

mærker, at kravet om, at leverandøren skal kunne levere alle elementer i hel-

hedspleje, risikerer at underminere styrket frit valg, da en lang række af leve-

randører formodes ikke at kunne tilbyde helhedspleje i form af genoptræning

og rehabilitering og foreslår derfor, at leverandør skal kunne levere det pågæl-

dende rummelige pleje- og omsorgsforløb, som den enkelte borger er visiteret

til og ikke alle elementer i hele helhedsplejen.

Kommunernes Landsforening

anfører, at omlægningen til helhedspleje på kort sigt kan medføre, at en række

kommuner vil få vanskeligt ved at tilvejebringe et frit valg af helhedsleverandø-

rer, da antallet af private leverandører, der kan byde på et evt. udbud eller god-

kendes under godkendelsesmodel, vil være begrænset.

Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på dette punkt er udmøntet i

overensstemmelse med Aftale om en reform af ældreområdet. Det fremgår af

aftalen, at med helhedspleje vil én leverandør have det samlede ansvar for bor-

gerens forløb. Dvs. at leverandøren skal kunne levere både praktisk hjælp, per-

sonlig pleje, genoptræning, som ikke sker i tilknytning til sygehusindlæggelse.

Som det fremgår af aftalen, er hensigten med et krav om helhedspleje ikke at

mindre leverandører skal udelukkes fra markedet. Kravet vil kunne indrettes

således, at mindre leverandører kan indgå i konsortier eller blive underleveran-

dører til større leverandører. En privat leverandør, som i dag eksempelvis leve-

rer rengøring, vil således have mulighed for at blive underleverandør til en ho-

vedleverandør, som leverer helhedspleje. Derudover har mindre leverandører

også mulighed for at indgå i konsortier med henblik på at levere helhedspleje. I

begge tilfælde vil det stå leverandøren frit for at tilrettelægge hjælpen, så der

bliver flest mulige valgmuligheder for borgeren at vælge team, underleverandør

m.v.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

Dansk Industri

bemærker, at der bør det præciseres, at kommuner først og

fremmest skal søge at indgå kontrakt med to eller flere leverandører via god-

kendelses- eller udbudsordningen (suppleret med fritvalgsbeviser). Hvis det

ikke lykkes, kan der som tilbagefaldsmulighed tilbyde fritvalgsbeviser.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreministeriet bemærker, at ældreloven viderefører den gældende retstil-

stand, hvorefter kommunen kan vælge, om den vil tilvejebringe det fire valg

gennem en kontrakt med privat leverandør eller gennem at tilbyde et fritvalgs-

bevis.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer i lovforslaget.

Kommunernes Landsforening

bemærker, at private leverandørers mulighed

for at indgå konsortier for at levere helhedspleje rejser spørgsmålet om, hvem

der har ansvaret for at sikre kontinuitet, helheden og kvaliteten i de forløb, hvor

flere forskellige parter sammen skal varetage hjælpen?

Ældreministeriet skal bemærke hertil, at det fremgår af lovforslagets specielle

bemærkninger, at der forventes fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at

kommunalbestyrelsen forpligtes til at stille krav om, at skal informere den kom-

munale myndighed om ændringer i personens behov for hjælp samt om, hvor-

dan denne information fra leverandøren skal formidles. Det vil skulle under-

støtte, at hjælpen tilbuddet efter ældreloven 11 løbende tilpasses modtagernes

behov, og at måden, hvorpå informationen videregives fra leverandøren til den

kommunale myndighed, er formaliseret.

Formålet er at understøtte kommunalbestyrelsens opgave med at føre tilsyn

med tilbuddets udførelse og følge op på, om borgerne får den hjælp, der er

truffet afgørelse om. Formålet er på baggrund af høringssvaret tilføjet i be-

mærkningerne til lovforslaget.

Kommunernes Landsforening

bemærker, at loven bør indeholde klare ret-

ningslinjer for brug af fritvalgsbeviser, så det fremgår tydeligt, hvilke krav kom-

munen skal stille til leverandørerne og hvordan kommunen skal sikre, at frit-

valgsbevisets leverandører overholder tilbagemeldingspligten og kommunens

dokumentationsregler.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, at det forventes fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen forpligtes

til at stille kvalitetskrav til de leverandører, som borgerne måtte vælge via frit-

valgsbeviset. Dermed vil de gældende regler for tilrettelæggelse af fritvalgsbe-

viset blive videreført.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justering i lovforslaget.

Dansk Erhverv

bemærker, at der i implementeringen bør være fokus på at

styrke ældres kendskab til oplysninger om valgmuligheder i ældreplejen.

Dansk Industri

anbefaler, at kommunens pligt til at informere borgeren om ret-

ten til frit valg af pleje- og omsorgsforløb og madudbringning ekspliciteres di-

rekte i lovforslaget.

Ældreministeriet bemærker hertil, at kommunalbestyrelsens vil skulle vejlede

borgere om, at de har et frit valg i overensstemmelse i med den almindelige

forvaltningsretlige vejledningsforpligtelse. Dette er på baggrund af høringssva-

rene blevet uddybet i bemærkningerne.

Dansk Erhverv

anfører, at private leverandørers mulighed for indgå i konsor-

tier og anvende underleverandører til levering af helhedspleje inden for ram-

merne af gældende konkurrencelovgivning bør fastslås og uddybes i lovforsla-

gets specielle bemærkninger.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreministeriet bemærker hertil, at private leverandørers mulighed for at gøre

brug af konsortier ikke fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 18,

da konsortiedannelsen følger af allerede gældende regler i konkurrenceloven

og dermed ikke er en virkning af den foreslåede § 18. Ældreministeriet kan der-

udover bemærke, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at

det med ordningen være muligt for private leverandører at indgå konsortier ef-

ter gældende konkurrenceregler med henblik på at løse opgaven sammen for

at kunne levere helhedspleje.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

2.2.12. Afregning af private leverandører ved brug af godkendelsesmodel

Kommunale velfærdschefer

udtrykker bekymring for, om afregningssystemet

for private leverandører øger den bureaukratiske byrde i bl.a. kommuner.

Ældreministeriet bemærker hertil, at eftersom borgerne ikke længere vil blive

visiterede til enkeltydelser, kan de private leverandører fleksibelt tilpasse plejen

inden for det rummelige pleje- og omsorgsforløb, hvilket efter Ældreministeriets

vurdering vil reducere kommunen administrative opgaver. Det er derudover Æl-

dreministeriets vurdering, at de private leverandører, ved overgangen til leve-

ring af alle elementer i helhedsplejen, vil blive større som virksomheder og min-

dre i antal, hvorfor der som følge heraf kan forventes en mindre koordinerings-

opgave for kommunerne.

Endelig skal Ældreministeriet bemærke, at der med ældreloven vil blive indført

en fast overheadsats i beregning af afregningspriser, som har til hensigt at

mindske kommunernes administrationsomkostninger, skabe mere gennemsig-

tighed i afregningspriserne og mindske konfliktpotentialet mellem kommuner og

private leverandører.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

Danske Diakonhjem

stiller spørgsmålstegn ved beregning af afregningspriser,

herunder hensynet til, at afregningspriserne betragtes som langsigtede, selvom

de genberegnes samt at de fastsættes på baggrund af kommunens budget.

Dansk Erhverv

bemærker, at beregningsmetoder på tværs af kommuner, der

ligger til grund for kommunernes fastsættelse af afregningspriser bør ensrettes

og at afregningspriserne som udgangspunkt skal beregnes på baggrund af

regnskabstal, således at det sikres, at afregningspriserne i højest muligt om-

fang baserer sig på kommunens faktiske forbrug.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ældrelovens bestemmelse om afregnings-

priser ved brug af godkendelsesmodeller er en præcisering af gældende ret og

medfører i sig selv ingen ændringer til kommunernes beregningsmetode for af-

regningspriserne. Med ældreloven vil det beregningsgrundlag, som kommu-

nerne i dag følger efter cirkulære om budget- og regnskabssystem for kommu-

ner, skrives frem på bekendtgørelsesniveau. Det vil udgøre det samme bereg-

ningsgrundlag, som kommunerne i dag følger ved fastsættelse af afregnings-

priser.

Ældreministeriet bemærker herudover, at der ikke stilles krav om, at afreg-

ningspriserne fastsættes ud fra sidste års regnskabstal. Det centrale element i

prisfastsættelsen er, at priserne fastsættes ud fra forventninger til budgettet

–

her er det muligt at skelne til, hvad sidste års niveau har været. Formålet med,

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

at afregningspriserne fastsættes ud fra en beregning af kommunens langsig-

tede omkostninger er at understøtte, at kommunen rammer et rimeligt niveau i

deres budgetlægning baseret på, hvad der tidligere er anvendt på området, og

hvorfra kommunen kan tage højde for evt. politiske prioriteringer i det kom-

mende budgetår. Ved at inddrage det langsigtede omkostninger, kan et speci-

fikt udsving udlignes. På den måde kan man bedre vurdere, hvad afregnings-

prisen bør være.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer af lovforslaget.

FOA

advokerer for, at udmøntningen af afregningsmodellen bør overvejes

nærmere, da det er urimeligt, hvis en merindtægt til fritvalgs leverandører alene

kommer ejerne til gode og ikke borgerne, idet driftsomkostningerne er afholdt i

løbet af året.

Ældreministeriet bemærker hertil, at kommunalbestyrelsen, ligesom de er i

dag, vil være forpligtet til at løbende efter behov og mindst en gang årligt fore-

tage genberegninger af afregningspriserne. Det er derfor muligt for kommu-

nerne at justere afregningspriserne før aflæggelse af årsregnskab, hvis der vur-

deres, at der er forskel på de fastsatte afregningspriser og på kommunens fak-

tiske pris ved levering af et tilsvarende tilbud. Ældreministeriet kan derudover

bemærke, at kommunen vil skulle sikre, at leverandører leverer den hjælp, per-

sonen er visiteret til.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af lovforslaget.

Dansk Erhverv

bemærker, at større tilbagebetalingskrav udgør trussel mod

private leverandørers soliditet

Dansk Industri

bemærker, at de private leve-

randørers pligt til at tilbagebetale forskellen af afregningsprisen og den faktiske

omkostning af tilsvarende tilbud, hvis afregningsprisen har været for høj, risike-

rer at begrænse de private leverandørers mulighed for at entrere på markedet

og udvide forretningen, samt øge risikoen for en ny konkursbølge på området

og foreslår bl.a., at der udarbejdes en bæredygtig tilbagebetalingsmodel, så

private leverandører ikke får likviditetsudfordringer som følge af uforudsete ef-

terbetalingskrav.

Selveje Danmark

bemærker, at tilbagebetalingskravet bør

overvejes, idet ydelsen for den private leverandør er leveret, og de allokerede

midler er anvendt og at der dermed er en risiko for konkurs.

Ældreministeriet bemærker hertil, at bestemmelsen fastslår, at hvis kommu-

nens faktiske omkostninger har været højere end den fastsatte afregningspris

skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen. Har kommu-

nens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud omvendt været la-

vere end den fastsatte afregningspris, skal leverandøren efterbetale kommu-

nalbestyrelsen forskellen. Formålet er, ligesom det fremgår af Aftalen om en re-

form på ældreområdet, at sikre lige konkurrencevilkår mellem private og kom-

munale leverandører at levere ældrepleje bl.a. i forhold til afregning. Det er der-

for Ældreministeriets opfattelse, at efterbetaling bør gælde begge veje.

Ældreministeriet er enig i, at private leverandører så vidt som muligt ikke får et

efterbetalingskrav, der har store konsekvenser for virksomhedens økonomi.

Ældreministeriet vurderer på baggrund af høringssvaret, at der bør fastsættes

regler om, at kommunen skal gå i dialog med den pågældende leverandør med

henblik på at finde en hensigtsmæssig tilbagebetalingsmetode, der tager højde

for leverandørens økonomiske situation. Kommunen kan eksempelvis indgå en

aftale om, at leverandøren betaler i rater over en periode eller modregne det

skyldige beløb ved fremtidig betaling til leverandøren. Dette er blevet tilføjet i

lovforslagets bemærkninger.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Selveje Danmark

bemærker, at der ikke er to ligestilling mellem offentlige og

private leverandører parter, da kommunen står for hele beregningen af omkost-

ninger, og den private aktør har ikke indsigt i de kommunale tal.

Dansk Er-

hverv

foreslår, at kommunerne skal sende beregningsgrundlaget i høring hos

de private leverandører forud for fastsættelsen af afregningspriserne for at

mindske de ressourcer, der anvendes på fastsættelsen af nye afregningspriser.

Ældreministeriet bemærker hertil, at for at sikre lige konkurrence mellem pri-

vate og kommunale leverandører er det centralt, at de afregningspriser, kom-

munalbestyrelsen fastsætter og offentliggør, er i overensstemmelse med de

faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen heraf. Det indebærer,

at der skal være gennemsigtighed omkring afregningspriserne, og at der skal

være offentlighed om dokumentationen for, at afregningspriserne er i overens-

stemmelse med de faktiske omkostninger.

Dokumentationsforpligtelsen kan generelt opfyldes ved at offentliggøre omkost-

ningsberegningen på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, hvilke omkostnin-

ger der er medgået i prisfastsættelsen. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen

har måttet foretage et skøn i forhold til enkelte elementer i de gennemsnitlige

langsigtede omkostninger, skal der i dokumentationen indgå en begrundelse

for skønnet. Adgangen til beregningsgrundlaget følger de almindelige regler for

offentlighed i forvaltningen. Der er ikke nogen særlige krav til offentliggørelse af

beregningerne. På baggrund af høringssvaret, er dette uddybet i bemærknin-

gerne til lovforslaget.

Dansk Erhverv

bemærker, at det skal sikres, at private leverandører har krav

på at få realitetsbehandlet klager hos kontrolenheden, da dansk Erhverv har

bekymringer om hjemmelsgrundlaget.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets bemærknin-

ger, at det følger af konkurrencelovens § 11 b, at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen kan undersøge, om en afregningspris, som en offentlig myndighed

måtte tilbyde private leverandører af ydelser omfattet af frit valg, er fastsat i

overensstemmelse med de pågældende regler for frit valg.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer i lovforslaget.

Dansk Erhverv

mener, at kommunerne bør pålægges en økonomisk sanktion,

hvis pligten til løbende at foretage genberegning ikke overholdes, eksempelvis

ved, at der pålægges efterbetalingskravet en mærkbar rente, som skal give in-

citament til, at kommunerne rettidigt foretager de nødvendige reguleringer af

afregningspriserne.

Dansk Erhverv

foreslår derudover, at kommunerne skal

tilbyde leverandørerne en afdragsordning eller anden form for ratebetaling, der

spredes ud over flere kalenderår.

Ældreministeriet bemærker hertil, at en indførelse af renter ved efterbetaling vil

indebære en ekstra byrde for kommunerne. Hvis princippet om ligestilling af of-

fentlige og private leverandører, som følger af Aftale om reform på ældreområ-

det, skal efterfølges, kan det argumenteres for, at private leverandører også

bør pålægges en rente for sen efterbetaling, hvis en sådan rente bliver pålagt

kommunerne.

Ældreministeriet er dog enig i, at der er behov for en specificering af, hvornår

efterbetalingen senest skal finde sted. Det lægges baggrund af høringssvaret

derfor op til, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om, at kommu-

nens efterbetaling skal ske senest to måneder efter, at kommunalbestyrelsen

er blevet opmærksom på, at afregningsprisen er lavere end de faktiske

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

omkostninger. Efterbetalingen skal omfatte hele perioden, hvor afregningspri-

sen har været fastsat for lavt. Dette er blevet tilføjet i lovforslagets bemærknin-

ger.

Dansk Erhverv

finder det problematisk, at den uafhængige kontrolenhed vil

kunne afvise at undersøge eller træffe afgørelse i en klagesag efter konkurren-

celovens § 15 samt at kontrolenhedens påbud til kommunen om

efterbetaling,

efter konkurrenceloven ikke kan angå betalinger, som ligger mere end 1 år

forud for den dag, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte en un-

dersøgelse over for den pågældende offentlige myndighed.

Ældreministeriet bemærker hertil, at den uafhængige kontrolenheds, som vil

blive forankret i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, beføjelser reguleres efter

konkurrenceloven, som hører under Erhvervsministeriets ressort. Der henvises

derfor til Erhvervsministeriet.

Kommunernes Landsforening

anbefaler, at der tages højde for en bagatel-

grænse ift. efterbetaling, så den administrative handling ikke nødvendiggør et

uforholdsmæssigt ressourceforbrug ift. beløbets størrelse i en eventuel regule-

ring.

Ældreministeriet bemærker hertil, at ældreloven fastslår, at kommunalbestyrel-

sen, ligesom i dag, skal genberegne afregningspriserne efter behov om mini-

mum én gang årligt i forbindelse med årsregnskab. Det er

Ældreministeriets opfattelse, at en bagatelgrænse for et tilbagebetalingskrav

ikke vil lette den administrative byrde, da det, efter Ældreministeriets opfattelse,

er beregningen, der er den mest administrative bebyrdende øvelse, som kom-

munen vil være forpligtede til at foretage uanset.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer i lovforslaget.

Kommunernes Landsforening

foreslår at indlægge en evaluering af kontrol-

enheden efter en indkøringsperiode på 2-3 år for at give mulighed for at tage

bestemmelsen op til vurdering i forhold til, om der skal foretages evt. justerin-

ger.

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, at ældrereformen evalueres efter tre år (delevaluering) og efter 5 år

(endelig evaluering). Evalueringen vil fokusere på lovenes mål om afbureaukra-

tisering og frisættelse, samt følge konkrete tiltag som udbredelse af faste te-

ams, samtilsyn på plejehjem, konsortiekonstruktioner, lokalplejehjem og flere

muligheder for friplejehjem.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer i lovforslaget.

2.2.13. Selvudpeget hjælper

Esbjerg Kommune

beder om en præcisering af, hvad der menes med det

”specifikke forløb”, den selvudpegede hjælper skal levere, når det ikke er et for-

løb efter ældrelovens kapitel 3.

Kommunernes Landsforening

bemærker, at

der skal skabes en tydelighed omkring, hvilke ydelser den selvudpegede hjæl-

per skal levere, og at det præciseres, at hjælpen skal bidrage dels til at vedlige-

holde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger

af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets bemærknin-

ger, at en person, som er omfattet af et pleje- og omsorgsforløb efter lovforsla-

gets § 10, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den

udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal

indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om

leverancesikkerhed og om betaling m.v. Der vil ikke være nogen begrænsnin-

ger med hensyn til, hvem personen, der modtager hjælp, kan udpege til opga-

veudførelsen, hvis vedkommende i øvrigt opfylder kommunalbestyrelsens kva-

litetskrav, f.eks. i relation til uddannelse m.v. Der kan fx være tale om en pårø-

rende, en nabo eller en ven/bekendt. Med det foreslåede, skal kommunalbesty-

relsen fortsat træffe afgørelse om indhold og omfang af hjælpen, og aftalen

med den udpegede person skal være i nøje overensstemmelse med afgørelse

om hjælp.

Men ordningen vil det være et krav, at den udpegede person kan levere de ele-

menter, der indgår i pleje- og omsorgsforløbet, modtageren af hjælp er blevet

visiteret til. Det vil ikke være et krav, at personen kan levere alle de elementer,

der indgår i helhedspleje generelt, for at kunne indgå en kontrakt med kommu-

nen.

2.2.14. Klageadgang m.v.

Ældre Sagen

er bekymret for, at Ankestyrelsen med ældreloven ikke får

samme mulighed for at kunne fastlægge og udmelde fortolkningsbidrag til an-

vendelsen af reglerne ved principmeddelelser som efter serviceloven. Ankesty-

relsens reelle mulighed for at efterprøve kommunens afgørelse sættes ifølge

Ældre Sagen ud af kraft.

Danske Patienter, Institut for Menneskerettighe-

der, Varde Kommune og Ældrerådet i Aarhus Kommune

er bekymrede

over ændringer i klageadgangen og påpeger, at retssikkerheden svækkes.

Samtidig nævnes det yderligere af

Danske Seniorer,

at der savnes tydeligere

retningslinjer for klagesager.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at i

de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om, hvilken betydning den ind-

snævrede klageadgang har haft for forvaltningen såvel som for de berørte bor-

gere.

Ældreministeriet bemærker, at det er en del af den politiske aftale, at der med

den nye ældrelov fortsat er klageadgang til Ankestyrelsen over afgørelsen om

tilbud om et pleje- og omsorgsforløb. Med forslaget til § 26 vil der kunne klages

til Ankestyrelsen over bl.a. afgørelser om tildelte pleje- og omsorgsforløb, jf. §

10, ligesom der i dag kan klages over f.eks. afgørelser om hjælp og støtte efter

servicelovens § 83. Ankestyrelsen vil

–

ligesom i dag for så vidt angår efterprø-

velse af afgørelser efter servicelovens § 83 - efterprøve retlige spørgsmål efter

ældrelove. Det vil sige, om der er truffet en lovlig afgørelse og dermed sikre, at

myndigheden har anvendt lovregler og praksis korrekt. Det betyder, at Ankesty-

relsen efterprøver, om afgørelsen er i overensstemmelse med bl.a. ældreloven,

forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og forvaltningsretlige grundsætninger.

Den retlige prøvelse indeholder en række elementer, herunder at undersøge

om den konkrete sag er tilstrækkeligt oplyst, og om de kriterier, der er lagt til

grund, er lovlige.

Ældreministeriet bemærker desuden, at der med den nye tilgang, hvor der

træffes afgørelse om tildeling af rummelige pleje- og omsorgsforløb, fremfor

som i dag afgørelser om tildeling af mere afgrænsede enkelte ydelser, forven-

tes at vil blive truffet færre forvaltningsretlige afgørelser, som kan påklages til

Ankestyrelsen. Justeringerne af hjælpen vil således i højere grad kunne ske

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

inden for det forløb, der er truffet afgørelse om, uden at der skal træffes en ny

forvaltningsretlig afgørelse. Med denne nye tilgang kan borgerens aktuelle be-

hov for pleje og omsorg i højere grad løbende og hurtigt justeres i dialogen

mellem borgeren og det personale, der kommer i borgerens hjem, uden visitati-

onen skal træffe nye afgørelser. Denne nye tilgang, hvor hjælpen tilrettelægges

ude hos borgeren og i dialog med borgeren, sigter på at give borgeren en an-

den form for retssikkerhed i forhold til, at borgeren oplever at få hjælp i over-

ensstemmelse med aktuelle behov. Ældreministeriet bemærker desuden, at

det vil indgå i overvejelserne om evalueringen af ældreloven at få afklaret,

hvordan der i evalueringen kan følges op på, hvorvidt borgerne får den nød-

vendige hjælp.

2.2.15. Forbedret plejeoversigt

Aarhus Ældreråd, FOA, Danske Seniorer, Danske Erhverv, Dansk Industri

og Selveje Danmark

er overvejende positive overfor etableringen af plejeover-

sigten. Danske Seniorer. En række af disse høringsparter har dog nogle kon-

krete forslag til indholdet m.v. af plejeoversigten.

bemærker bl.a., at en mar-

kant udbygning af plejeoversigten vil medføre en betydelig mængde af under-

opgaver i kommunerne samt, at omfanget af oversigten har overgået målet.

Desuden bemærker KL, at brugertilfredshedsundersøgelser vil øge omfanget

af administrative opgaver for det kommunale personale.

Ældreministeriet bemærker, at lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbe-

stemmelse, hvorefter ældreministeren fastsætter nærmere regler om Plejeover-

sigten. Det er fremhævet i lovbemærkningerne, at ministeren med den foreslå-

ede bemyndigelse vil kunne fastsætte forskellige niveauer for leverandørernes

pligt til at give oplysninger. F.eks. at kommunale leverandører af hjemmepleje

alene vil skulle give en række af de fastsatte oplysninger for kommunens hjem-

mepleje som helhed og ikke for hver enkel hjemmeplejedistriktsenhed i kom-

munen.

2.2.16. Pasning af døende

Ældre Sagen

finder, at loven i højere grad bør tilgodese ældres sidste tid. Der-

for bør pasning af døende også omfatte døende på plejehjem.

Ældre Sagen

Dansk Sygeplejeråd

mener, at det er en uhensigtsmæssig formulering, at

en døende skulle være ”krævende”. De foreslår

begge, at formuleringen æn-

dres til ”ældre med behov for pleje”.

Ældrerådet i Aahus Kommune

finder det

uklart, hvad betaling jf. § 32 og 33 indebærer. De stiller spørgsmålstegn ved,

om der skal betales for aflastningsophold, kortidsophold (f.eks. i forbindelse

med udskrivning fra hospital), husleje, mad osv., samt hvad lokale omkostnin-

ger indebærer.

Ældreministeriet bemærker, at der er tale om videreførelse af gældende ordlyd.

Ældreministeriet bemærker videre, at der anvendes betegnelse ”plejekræ-

vende”

med betydningen, en person, der har behov for megen og intensiv pleje

og at bestemmelserne ikke alene dækker ældre borgere med behov for pleje.

På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget på dette punkt.

2.2.17. Betaling

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Aarhus Ældreråd

synes ikke, at kapitlet vedrørende betaling fremstår klart.

opfordrer til, at ældreministeren i forbindelse med udmøntningen af ældrelo-

ven tilvejebringer en simplificering af beregningsreglerne for egenbetaling. KL

bemærker videre, at § 32 er en videreførelse uden ændringer af §158 stk. 1, i

serviceloven. Erfaringerne fra §158 i serviceloven peger på, at reglerne i dag er

yderst vanskelige og ressourcekrævende at anvende i praksis i kommunerne.

Ældreministeriet bemærker, at der tale om videreførelse af gældende ret. Mini-

steriet har gennemskrevet bemærkninger med henblik på at tydeliggøre gæl-

dende ret.

2.2.18. Ældreråd

Danske Seniorer anbefaler,

at valgprocessen ensrettes på tværs af kommu-

ner, således at alle ældreråd vælges ved fremmødevalg i forbindelse med kom-

munalvalg. Ligeledes anfører

Danske Ældreråd,

at de er ærgerlige over, at

der med lovforslaget ikke stilles krav om fremmødevalg til ældrerådene i forbin-

delse med kommunal- og regionsrådsvalg. De ser dog positivt på, at der med

lovforslaget skabes mulighed for en udvidet fortolkning af dispensationsbe-

stemmelsen om ældreråd, således at kommunerne kan beslutte midlertidigt at

forlænge ældrerådets valgperiode ud over fire år med henblik på at opnå samti-

dige valgperioder med kommunalbestyrelse og regionsråd.

Faglige Seniorer

ønsker, at kommunerne årligt udarbejder en oversigt over indsatser og resulta-

ter på inddragelsen af civilsamfundet og pårørende mere direkte i forhold til

planlægning og prioritering af opgaverne. De mener, at Ældreråd, private inte-

ressenter og aktører hører til i denne oversigt.

Faglige Seniorer

anfører, at

der bør lovfastsættes hvilke rammer, der skal være gældende for ældreråde-

nes opgaver og virke, fremfor, at det sker i et samarbejde mellem kommunen

og de enkelte råd. Ældreministeriet har endvidere noteret sig, at en række af

høringsparterne fremhæver ældrerådenes demokratiske virke. Det gælder bl.a.

FOA.

Herunder fremhæves også, at ældrerådene vil spille en vigtig rolle

i implementeringen af ældrereformen.

Danske Ældreråd

skriver eksempelvis,

at det i lovforslagets bemærkninger bør præciseres, at implementeringen af æl-

drereformen skal ske under inddragelse af ældrerådene.

Ældreministeriet bemærker, at der er tale om en videreførelse af gældende ret

med mulighed for en udvidet fortolkning af dispensationsbestemmelsen. Mini-

steriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at foretage ændrin-

ger i lovforslaget på dette punkt.

FOA, KL og Danske Ældreråd

er kritiske over for regeringens beslutning om

at fjerne det statslige tilskud på 2,4 mio. kr. til Danske Ældreråd.

Ældreministeriet bemærker, at afskaffelsen af det statslige tilskud til Danske

Ældreråd ikke er en del af den politiske aftale om en ældrereform. Dette regule-

res derfor ikke i ældreloven.

2.2.19. Kommunalbestyrelsens forsyningsansvar og finansiering m.v.

Aarhus Ældreråd

mener, at der med forsyningsansvar bør uddybes, hvad der

forstås ved samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandø-

rer. De foreslår, at man f.eks. kan inddrage de kommunale erhvervslove, regler

om kommunale selskabsdannelser, konkurrencelovgivningen samt kommunal-

fuldmagten.

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

noterer, at kommunalbestyrelsen fortsat har det overordnede ansvar for, at

tilbuddene lever op til de lovmæssige krav og borgernes behov. Hertil bemær-

kes, at der i en overgangsperiode (3-5 år) vil være øget risiko for at kommu-

nerne skal overtage forsyningsansvaret fra flere private leverandører i situatio-

ner, hvor de ikke kan levere helhedspleje.

Ældreministeriet bemærker, at der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Der ændres således ikke på kommunalbestyrelsens muligheder eller rammer

for indgå samarbejder for at dække det til en hver tid gældende forsyningsbe-

hov. Ministeriet anerkender KL’s bekymring for, at der i en periode kan være et

mindre udbud af private leverandører. Ministeriet bemærker dog, at dette ikke

ændre på kommunalbestyrelsens forsyningsansvar, men adresseres i over-

gangsbestemmelserne. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at fo-

retage ændringer i lovforslaget på dette punkt.

2.2.20. Forsøgsbestemmelse

anbefaler at godkendelsesprocedurerne for behandlingen af ansøgningerne

om forsøg tager afsæt i det sæt af ’hegnspæle’, der blev fastlagt i forbindelse

med udmøntningen af velfærdsaftalen på ældreområdet, herunder ift. bestem-

melserne om frit valg af leverandør.

Tønder Kommune

hilser det velkommen,

at der er mulighed for at lave forsøgsordninger indenfor lovgivning, således at

nogle af de særlige problemstillinger, Tønder Kommune har, kan løses. Det

kan anbefales at lave en oversigt over forsøg, således at kommuner kan lære

og finde samarbejdspartnere i forsøgene.

Ældreministeriet bemærker, at der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Ministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at foretage æn-

dringer i lovforslaget på dette punkt.

2.2.21. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Esbjerg Kommune

spørger, om overgangsperioden betyder, at kommunen

skal/kan træffe afgørelser om helhedspleje efter ældrelovens efter 1. juli 2025

og indtil 1. januar 2027 selv om leverandøren ikke er klar til at levere helheds-

pleje.

bemærker, at hvis kommunerne ikke kan stille krav om, at private leveran-

dører leverer alle elementer af helhedspleje fra lovens ikrafttræden den 1. juli

2025 risikeres, at kommuner, som efter den 1. juli 2025 visiterer helhedspleje til

borgere, ikke kan tilvejebringe kravet om frit valg, da kommunen ikke kan for-

pligte den private leverandør til at levere helhedspleje. Dermed kan kommunen

ikke sikre borgere den visiterede helhedspleje, hvis borgeren vælger en privat

leverandør.

Sønderborg Kommune

er bekymret for, at overgangsordningen for at private

leverandører skal levere helhedspleje vil skabe unødigt ekstra administrativt ar-

bejde for kommunerne i forhold til afregning.

Ældreministeriet bemærker, at det er vigtigt for ministeriet, at der sikres en hen-

sigtsmæssig overgangsperiode for private leverandører, der fremover skal le-

vere helhedspleje. Ældreministeriet er dog enig i, at den nuværende over-

gangsordning stiller både kommunerne, de private leverandører og borgerne i

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

en vanskelig situation, da kommunerne med loven forpligtes til at tilbyde bor-

gerne helhedspleje, men at de ikke kan stille et tilsvarende krav til de private le-

verandører, hvilket vanskeliggør forpligtelsen til at tilvejebringe et frit leveran-

dørvalg for borgerne. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at sikre borgerne

adgang til den hjælp, de har krav på efter loven i form af helhedspleje og et frit

leverandørvalg.

Ældreministeriet vurderer på baggrund af høringssvaret, at bestemmelsen om

denne overgangsperiode bør udgå af lovforslaget.

Det vurderes at være realistisk, at en væsentlig andel af de private leverandø-

rer kan nå at omstille sig til kravet om at levere helhedspleje på de 8 måneder,

der går fra fremsættelsen til lovens ikrafttrædelse. Samtidig vil det efter ministe-

riets vurdering være den mest ubureaukratiske løsning. Ministeriet bemærker i

den forbindelse, at der gælder særlige retningslinjer for ikrafttrædelse af er-

hvervsrettede love og bekendtgørelser med direkte konsekvenser for erhvervs-

livet. Det gælder således, at regulering, som har direkte konsekvenser for er-

hvervslivet, som hovedregel skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1.

juli, og lovforslag skal som udgangspunkt være vedtaget mindst 4 uger før

ikrafttrædelsestidspunktet (4-ugerskravet), så virksomhederne har god tid til at

omstille sig til de nye regler.

Ministeriet bemærker videre, at personer, der før ældrelovens ikrafttræden har

valgt en privat leverandør eller et fritvalgsbevis, og som har indgået aftale med

en virksomhed om at udføre hjælpen, kan fortsætte med denne ordning indtil

den hjælp eller støtte personen er tildelt ikke længere imødekommer perso-

nens behov eller indtil leverandøraftalens udløber. Bestemmelsen, der udgår af

lovforslaget, vedrører dermed ikke de gældende leverandørkontrakter efter ser-

viceloven.

Bemærkningerne har medført justering af lovforslaget.

Sønderborg Kommune og Varde Kommune

er begge bekymrede for tidsper-

spektivet i implementering af lovgivningen, hvorfor de foreslår at tidspunktet for

lovens ikrafttræden udskydes til enten 1. oktober 2025 eller 1. januar 2026

Ældreministeriet bemærker, at det er en del af den politiske aftale, at en ny

ældrelov skal træde i kraft den 1. juli 2025.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder

det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

•

Værdighed

er på baggrund af høringssvarene afspejlet i bemærknin-

gerne til § 1, idet det er anført, at loven vil skulle understøtte, at borger-

nes behov og ønsker mødes med henblik på, at kunne leve et værdigt

liv, med størst mulig livsglæde.

§ 2, stk. 1, er udvidet, så det fremgår, at loven også finder anvendelse

for personer, som ikke opfylder alderskriteriet og behovet for pleje og

omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, men som omfattes

af §§ 4, 6, 8, 16, 23

–

26, 34

–

37 og 44. Bl.a. som følge af denne æn-

dring udgår stk. 4 og 5 Bestemmelsen i § 2, stk. 1, er endvidere udvi-

det, så det fremgår, at betingelsen om lovligt ophold her i landet nu

fremgår af denne bestemmelse.

•

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

•

I § 2,stk. 2, er det på baggrund af høringssvarene, og med henblik på

lovteknisk at tydeliggøre målgruppen for bestemmelsen, præciseret, at

anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelsen omfatter

andre æl-

dre

personer, som opholder sig lovligt her i landet, og som ikke har

nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af perso-

nens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til vareta-

gelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre perso-

ner, der har nået folkepensionsalderen, kan have, jf. stk. 1.

Ældreministeriet har endvidere på egen foranledning indsat et nyt stk.

4 i § 2, der vil indebære, at loven ikke finder anvendelse for borgere,

der er omfattet af servicelovens § 95 om kontant tilskud eller af ser-

vicelovens § 96 om borgerstyret personlig assistance. I de tilfælde,

hvor en borger både er omfattet af personkredsen for kontant tilskud

eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens regler og af

personkredsen for ældreloven, jf. lovens § 2, stk. 1 eller 2, vil borge-

rens behov således ikke skulle dækkes efter ældrelovens regler, men

efter servicelovens regler. Dette er begrundet i karakteren af og formå-

let med en kontant tilskudsordning og en ordning med borgerstyret per-

sonlig assistance.

I bemærkningerne til § 2 er snitfladen mellem, hvornår hjælpen skal

ydes efter henholdsvis ældreloven og serviceloven, herunder i relation

til servicelovens § 83 og ældrelovens § 2, stk. 2, på baggrund af hø-

ringssvarene blevet uddybet. Det er endvidere præciseret, at undtagel-

sesbestemmelsen er relevant i forhold til mennesker i udsathed, som

betyder, at denne gruppe borgere, kan have behov for pleje og om-

sorg, som svarer til det behov, som personer over folkepensionsalde-

ren kan have.

I § 3 udgår stk. 2, da der efter en teknisk gennemgang ikke vurderes at

være behov for den pågældende bemyndigelsesbestemmelse i Ældre-

loven. § 3 indeholder herefter kun ét stk.

Kapitel 2 er på baggrund af høringssvarene blevet delt i 2 kapitler, så

bestemmelserne om henholdsvis forebyggelse (nuværende kapitel 2)

og civilsamfund og lokale fællesskaber (nuværende kapitel 3) fremgår

af særskilte kapitler. Dette skal bl.a. medvirke til at tydeliggøre, at den

frivillige indsats ikke skal erstatte den kommunale serviceforpligtigelse.

Det er på baggrund af høringssvarene tydeliggjort i bemærkningerne til

§ 7, hvad der skal forstås med den kommunale forpligtigelse til at sikre

et samspil med civilsamfundet. Det er yderligere tydeliggjort i bemærk-

ningerne, at samarbejdet med og tildelingen af støtte til civilsamfundet

har til formål at sikre et tæt samspil mellem parterne og skal ske med

respekt for den frivillige indsats’ egenart og styrke.

I bemærkningerne til § 9, stk. 3, er det på baggrund af høringssvarene

blevet tydeliggjort, at der i forbindelse med beslutningen om, hvordan

oplysninger om rammerne for og indhold af kommunes få, sammen-

hængende og rummelige plejeforløb, bør være en opmærksomhed på

den målgruppe, som oplysningerne skal formidles til, og at det skal

være let for den pågældende målgruppe at tilgå oplysningerne.

I bemærkningerne til § 11, stk. 2, er det på baggrund af høringssva-

rene tydeliggjort, hvad der forstås med en række centrale begreber, og

•

L 89 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

hvad formålet hermed er. Det gælder bl.a. kontinuitet, helhedsoriente-

ret indsats, tværfaglighed, nedsat fysisk, psykisk eller social funktions-

evne, forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigt.

•

I bemærkningerne til § 19, stk. 6, som er en bemyndigelsesbestem-

melse, er anført, at, at kommunen skal gå i dialog med den pågæl-

dende leverandør med henblik på at finde en hensigtsmæssig tilbage-

betalingsmetode, der tager højde for leverandørens økonomiske situa-

tion. Kommunen kan eksempelvis indgå en aftale om, at leverandøren

betaler i rater over en periode eller modregne det skyldige beløb ved

fremtidig betaling til leverandøren.

På baggrund af høringssvarene udgår stk. 2 i § 46 (i høringsversio-

nen). Bestemmelsen som var et forslag til overgangsbestemmelse, og

som nu udgår, ville indebære, at bestemmelsen i § 18, stk. 3, om, at le-

verandører af pleje- og omsorgsforløb skulle kunne levere alle elemen-

ter, der indgår i helhedspleje, først fik virkning fra den 1. januar 2027.

Ældreministeriet er enig med flere høringsparter i, at den foreslåede

overgangsordning ville stille både kommunerne, borgerne og de private

leverandører i en vanskelig situation, da kommunerne med loven ville

være blevet forpligtet til at tilbyde borgerne helhedspleje, samtidig

med, at de i overgangsperioden ikke ville kunne stille et tilsvarende

krav til de private leverandører, hvilket ville vanskeliggøre forpligtelsen

til at tilvejebringe et frit leverandørvalg.

•

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-

rakter.